6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 Grundvand. 6.1 Indledning. 6.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2"

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 6 Grundvand 6.1 Indledning Overvågningen af grundvand sker primært for at bevare og forbedre vandmiljøet samt af hensyn til forsyningen med drikkevand, der i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Overvågningen af grundvandets kvalitet og mængde er også af væsentlig betydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene, samt i sidste ende for kvaliteten af havmiljøet. Der er derfor særlig grund til at beskytte og overvåge grundvandet. Grundvandsovervågningen drives af amterne, samt af vandværkerne for kontrollen af det grundvand der anvendes til drikkevandsfremstilling (boringskontrol). Fagdatacentret for Grundvand ved GEUS varetager den landsdækkende datasamling og rapportering. 6.2 Baggrund og status Overvågning af grundvandets kvalitet foretages i vandværkernes indvindingsboringer (Miljøog Energiministeriet 2001), i boringer specielt etableret til grundvandsovervågning (GRUMO) og i boringer i landovervågningsoplandene (LOOP) (Finansudvalget 1987). Herudover overvåges grundvandet i forbindelse med undersøgelser og overvågning af affaldsdepoter, lossepladser samt andre jord- og grundvandsforureninger, men denne overvågning har hidtil kun sporadisk været inddraget i den regionale grundvandsovervågning. Med hensyn til overvågningen af grundvandets kvalitet i områder med særlige drikkevandsinteresser er det fastsat i bekendtgørelse om indsatsplaner (Miljø- og Energiministeriet 2000) at der for de indsatsområder, som amterne har udpeget i regionplanerne til sikring af drikkevandsressourcen, skal der ske en overvågning af grundvandet som kan belyse effekten af de tiltag der gennemføres. Overvågningen iværksættes i takt med at indsatsplanerne vedtages og gennemføres. Det er endnu ikke endeligt afklaret hvilke krav der vil blive stillet i Vandrammedirektivet (EU 2000/60) til overvågning af grundvandet Grundvandsressourcens størrelse og variation overvåges dels ved pejlinger i de enkelte vandværksboringer og dels gennem regionale pejleprogrammer. Det statslige pejleprogram er med opstarten af NOVANA overført til amterne, således at GEUS stadig har adgang til primærdata fra udvalgte boringer. Årlige vandindvindingsdata indsamles af vandforsyningerne til brug i den amtskommunale vandressourceforvaltning og til brug for GEUS årlige rapportering Overvågningen af drikkevand foretages som kontrol af, at vandværkerne leverer drikkevand af god kvalitet, der overholder de gældende standarder for drikkevandskvalitet. Drikkevandskontrollen udføres på vandværkerne, på ledningsnettet og hos forbrugerne. Drikkevandsforsyningen er normalt baseret på grundvand, der er indvundet fra flere boringer og somme tider også fra flere grundvandsmagasiner. Endvidere gennemgår vandværkernes råvand en vis behandling før levering til forbrugeren. Derfor kan data fra drikkevandskontrollen kun i mindre - 1 -

2 udstrækning anvendes til at vurdere kvaliteten af grundvandet og drikkevandsovervågningen er ikke en del af NOVANA. Alle grundvandsovervågningsdata (kvalitet og kvantitet) indsamles, kvalitetssikres og opbevares af amterne til anvendelse i amternes årlige rapportering af grundvandets tilstand og udvikling. Data fremsendes til GEUS én gang årligt sammen med amternes årlige rapporter og indlæses i GEUS s miljødatabase JUPITER. De af vandværkerne indberettede data om boringskontrol og indvundne vandmængder samles tilsvarende af amterne til videreformidling til GEUS, sammen med tilsvarende data om drikkevandskvalitet, og lagres i GEUS s miljødatabase JUPITER. Til brug for beregning af grundvandsdannelsens størrelse, herunder nettonedbørens størrelse, indhentes klimadata omfattende korrigeret daglig nedbør, fordampning og middeltemperatur hos Danmarks Meteorologiske Institut. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lovgivning vil der blive behov for yderligere kendskab til vandressourcens størrelse og variation. Denne vurdering vil bl.a. blive baseret på grundlag af modeller opbygget indenfor de enkelte vandområdedistrikter. De grundvandsmodeller, som opstilles inden for rammerne af NOVANA, vil kunne bidrage hertil Behovsopgørelse Grundvandet overvåges af vandværkerne i henhold til bestemmelserne i vandforsyningslovens bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljø- og Energiministeriet 2001), hvor der stilles krav til vandværkerne om, udover drikkevandskontrol, at gennemføre boringskontrol på vandet fra de enkelte indvindingsboringer i en fast turnus afhængig af den samlede indvinding. Tilsvarende stilles krav om kontrol med vandforbruget og pejling af vandstanden. Specielt med henvisning til Nitratdirektivet (91/676/EØF) overvåges grundvandets indhold af nitrat. Miljøministeriet rapporterer til EU-kommissionen om nitratforureningen, herunder tilstand og udvikling i grundvandet. Grundvandet overvåges endvidere i et antal grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og landovervågningsoplande (LOOP), som oprindelig beskrevet i Vandmiljøplanen (Folketinget, 1987a, 1987b). Med overvågningen af grundvandet i NOVANA er det søgt at tilfredsstille de forventelige krav som følge af Vandrammedirektivet (2000/60/EF). Da implementeringen af Vandrammedirektivet stadig er under udvikling må det forventes at overvågningsprogrammet skal justeres i programperioden Faglig baggrund Grundvandsovervågningsprogrammet har sin oprindelse uden for Vandmiljøplanens overvågningsprogram og har derfor siden overvågningens begyndelse i 1988 omfattet et bredere parameterprogram og et bredere sigte end den øvrige overvågning, idet grundvandets anvendelse til drikkevandsproduktion stiller mere præcise krav til kendskabet om stofindholdet. Diskussionerne om grundvandsovervågningen har således stået på siden begyndelsen af 1980erne med baggrund i den stigende erkendelse af grundvandets forurening med næringsstoffer fra landbruget og organiske stoffer fra forskellige industrier og servicevirksomheder. Men etableringen af et egentlig grundvandsovervågningsnet blev først iværksat med igangsætningen af NPo-forskningsprogrammet i

3 Det var tanken, at der skulle etableres 19 overvågningsområder, kaldet 1. ordens nettet (Andersen, 1987) udvalgt således at de væsentligste typer grundvandsmagasiner i Danmark var repræsenterede og samtidig således, at der var en jævn fordeling over landet. I disse 19 områder, der blev etableret under NPo-forskningsprogrammet (Andersen, 1990), blev den oprindelige filosofi for grundvandsovervågningen, at grundvandet skulle overvåges fra dets dannelse til det nåede frem til indvindingsboringer, fastlagt. Med vedtagelsen af Vandmiljøplanen blev der også vedtaget et vandovervågningsprogram (Finansudvalget, 1987), der for grundvandets vedkommende resulterede i en grundvandsovervågning baseret på 67 grundvandsovervågningsområder og 6 landovervågningsoplande drevet af amterne incl. de 19 grundvandsovervågningsområder der allerede var under etablering i forbindelse med NPo-forskningsprogrammet. Siden er der sket en optimering af antallet af grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande, således at der i NOVANA indgår 70 GRUMO, hvoraf 20 med et meget begrænset program, og 5 LOOP med hver ca. 20 indtag (i alt 85 indtag). Hertil kommer 6 redox-boringer og 3 boringer i umættet zone. I alt omfatter grundvandsovervågningen ca indtag, heraf i GRUMO (pr ). Vandværkernes boringskontrol gennemføres således at grundvandskvaliteten i de enkelte vandindvindingsboringer jævnligt bliver analyseret og indgår i grundvandsovervågningen, dog for hovedparten med et begrænset antal parametre. Vandværkernes boringskontrol omfattede med udgangen af år 2001 sammenlagt analyser fra boringer. Indtil etableringen af grundvandsovervågningen var kendskabet til grundvandets kvalitet stort set begrænset til grundvandets hovedbestanddele. Der var dog en vis viden om lokal forurening af grundvand med organiske opløsningsmidler, klorerede kulbrinter og i enkelte tilfælde pesticider som atrazin. Siden har grundvandsovervågningen medført en betydelig udvidelse af viden om grundvandets kvalitet og det nuværende program omfatter 27 hovedbestanddele, 17 uorganiske sporstoffer, 21 organiske mikroforureninger og 28 pesticider eller nedbrydningsprodukter, i alt 93 stoffer. 6.3 Formål Delprogrammets overordnede formål er at: Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vandforsyning og samfundets behov for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre foranstaltninger på grundvandsressourcens kvalitet og størrelse - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand - 3 -

4 Løbende formidle om grundvandets kvalitet og kvantitet, nationalt og regionalt Overvågningen i grundvandsovervågningsområder, GRUMO, og landovervågningsoplande, LOOP, skal desuden sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Endvidere skal grundvandsovervågningen være med til at fremskaffe dokumentation til fremtidig vurdering af pesticiders anvendelighed i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Det vil i den sammenhæng være naturligt at inddrage resultater fra et eventuelt videreført varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) i overvågningen. For at få en bedre forståelse af den kvalitative sammenhæng mellem grundvand og overfladevand (vandløb, søer og vådområder) skal der ske en udvidelse af overvågningen af strømningen fra grundvand til søer og vandløb, især med henblik på nitrat-, fosfat- og pesticidforurening af overfladevandet. For at få en bedre forståelse af den kvantitative sammenhæng mellem grundvand og overfladevand skal der ske en udvidelse af overvågningen af ferskvandets kredsløb og grundvandsdannelsen. Formålet hermed er at tilvejebringe en årlig beregning og rapportering af status og udvikling i grundvandsdannelsen til øvre og dybere grundvandsmagasiner, med henblik på vurdering af bæredygtig udnyttelse af vandressourcen, samt kvalitetssikring af opstillede vandbalancer på overordnet oplandsniveau, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser. Kendskab til tilstand og udvikling i grundvandets kemiske sammensætning er også væsentlig for at kunne vurdere risiko for korrosion i vandforsyningsanlæg og rørledninger og for valg af nye materialetyper hertil. 6.4 Strategi Der er fire store overordnede aspekter som i videst muligt omfang skal inddrages i grundvandsovervågningen: Vandkvaliteten og kvalitetsudviklingen Vandbalancen, herunder samspillet mellem grundvand og overfladevand Vandrammedirektivet Integrering af modellering og overvågning. Grundvandsovervågningen baseres på følgende hovedelementer: Alle vigtige elementer i vand- og stofkredsløbet skal overvåges ved at der indsamles feltdata fra repræsentative oplande/områder. Dette vil naturligt baseres på en fortsættelse af mange af de eksisterende aktiviteter i blandt andet GRUMO og LOOP. Den gennemførte hydrogeologiske modellering på LOOP og GRUMO skala skal videreføres. Hovedformålet hermed er at sikre at data er tilstrækkeligt kvalitetssikrede og har en tilstrækkelig opløsning til en fortsat videnopbygning og til at få information til en løbende optimering af overvågningsprogrammet. Der skal etableres en hydrologisk modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på overordnet oplandsniveau og national skala (DK), som opdateres årligt med nye klimadata og vandindvindingsdata. Væsentlige udviklinger i forhold til det eksisterende grundvandsovervågningsprogram består dels i en fokusering på grundvandsdannelsen og ferskvandskredsløbet og dels i en øget fokusering på det øverste og yngste grundvand samt - 4 -

5 endelig i en mere klar opdeling af overvågningsprogrammet i et ekstensivt program, et normal program og et intensivt program. Det ekstensive program omfatter kemiske analyser med en frekvens på mindre end én gang pr. år. Det normale program omfatter kemiske analyser med en frekvens på ét år, mens det intensive program omfatter kemiske analyser med en frekvens på mere end én gang pr. år. Vurderinger af grundvandsovervågningen indtil nu Grundvandsovervågningen er indgået i forskellige evalueringssammenhænge, en arbejdsgruppe om statistisk optimering, den internationale evaluering af NOVA-2003 og EUkommissionens arbejdsgruppe 2.8 om grundvands-trend-analyser. Generelt vurderes det, at antallet af grundvandsovervågningsområder er acceptabelt. Der anbefales en struktur således at overvågning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller især sker i de dele af grundvandet, hvor stofferne må forventes at blive fundet, f.eks. i det yngre grundvand. Der er modstridende vurderinger af frekvenser og antal overvågningslokaliteter. Statistisk vurderes det, at frekvenserne i det mindste ikke må reduceres, men måske snarere bør øges. Tilsvarende bør den statistiske behandling omfatte flere indtag på de enkelte lokaliteter. Det vurderes at der skal overvåges i mange år, måske årtier, for at kunne dokumentere udvikling i nitratkoncentrationen med en rimelig sikkerhed. Datagrundlaget for udvikling i koncentrationen af pesticider anses endnu langt fra tilstrækkeligt. Statistisk vurderes det, at en supplering af den nuværende anvendelse af lineær regression og Kendall s τ med trend- og revers trendanalyse samt eventuelt kriging analyse kan anbefales ved databehandlingen Grundvandsovervågningsområder (GRUMO) Formålet med grundvandsovervågningsområderne, GRUMO, er at karakterisere den kvantitative og den kvalitative tilstand i danske grundvandsmagasiner. Danmarks geologi er meget varieret ikke mindst på grund af den glaciale omlejring af de øvre jordlag og den deraf følgende inhomogene fordeling af grundvandsmagasinerne. Det vil således ikke være ressourcemæssigt optimalt at gennemføre en troværdig overvågning af grundvandet med et acceptabelt antal boringer jævnt fordelt over hele landet. Derfor er dansk grundvandsovervågning opbygget med en repræsentativ struktur med GRUMO der er udvalgt således, at de beskriver geologiske/hydrologiske typer af grundvandsmagasiner dels på nationalt niveau og dels på amtsniveau. Et GRUMO er normalt et indvindingsopland til en vandforsyningsboring samt et antal linie- og punktmoniterende boringer/indtag placeret opstrøms den volumenmoniterende vandforsyningsboring. Disse GRUMO må så tages som værdige repræsentanter for de øvrige tilsvarende grundvandsmagasiner. For at optimere overvågningen i GRUMO og herunder få en tilstrækkelig geologiskhydrologisk forståelse af jordlagenes opbygning og grundvandets strømning skønnes det nødvendigt at udbygge de enkelte GRUMO i væsentlig grad. Samtidig skal der ske en optimering af prøvetagningen gennem dels ekstensivering af prøvetagningen i grundvandsmagasiner med lille variation i vandkemien og tilsvarende intensivering hvor der sker store variationer i grundvandskemien over året. En sådan udbygning af de enkelte GRUMO vil af økonomiske årsager kræve en reduktion i antallet af GRUMO, hvilket også skønnes fagligt acceptabelt. Det kemiske analyseprogram vil stort set ligne NOVA 2003 analyseprogrammet, dog således at en række elementer vil blive undersøgt med en betydelig ekstensiveret frekvens, f.eks. en del - 5 -

6 hovedbestanddele der ikke hidrører fra arealanvendelsesbetinget aktivitet på terrænoverfladen, mens andre kemiske elementer i visse indtag vil blive undersøgt mere intensivt end i NOVA Et væsentligt element i GRUMO vil være en større fokusering på redoxforholdene og deres betydning for forståelsen af forureningens omfang og nedbrydningen af forureningsparametrene. Der vil i fremtiden blive fokuseret mere på prøvetagning af grundvand med entydigt bestemte redoxforhold ligesom der i højere grad vil blive arbejdet med egentlige kronologiske sammenligninger og ikke blot med dybdeforhold Landovervågningsoplande (LOOP) Overvågningen af grundvandet i landovervågningsoplandene, LOOP, har hidtil ikke vist entydige ændringer i næringsstofbelastningen af grundvandet. Det skyldes antagelig især den betydelige og variable påvirkning fra varierende nedbør og fordampning over årene. Der skal derfor ske en "frafiltrering" af klimapåvirkningen i data, således at næringsstofdata ikke som nu primært viser variationen som følge af variation i nedbørsmængder. I øvrigt henvises til afsnit 5, Programmets indhold Vandværksboringer (boringskontrol) Kvalitetsovervågningen i vandværksboringer (boringskontrollen) giver i dag en betydelig viden om grundvandets kvalitative tilstand i de grundvandsmagasiner der udnyttes aktuelt. Imidlertid er informationerne præget meget af de sidste års udvikling hvor mange forurenede boringer er blevet lukket og informationerne derfor er blevet statistisk skævvredet, således at det syner at grundvandet er mindre forurenet end det i virkeligheden er. Boringskontrollen er da også primært en kontrol af det råmateriale der anvendes til drikkevandsfremstilling og ikke en generel overvågning af grundvandets kvalitet. Med hensyn til vandværksboringer bør indberetningerne præciseres således at disse boringer kan opdeles i egentlige produktionsboringer og boringer med andet formål, f.eks. pejleboringer og afværgeboringer idet disse data er vitale når det drejer sig om at beskrive sammenhængen mellem grundvandsmagasiner, indvinding og vandløb/søer, saltvandsindtrængning, etc. Boringskontrollens omkostninger indgår kun i ringe grad i NOVANA idet kun lønmidler til overførsel og rapportering af data er omfattet. Selve prøvetagnings- og analyseomkostningerne udredes af vandforsyningerne Redoxboringer Redoxboringer blev indført for at skabe en forbedret forståelse af de kemiske processer omkring især ilt- og nitratfront ikke mindst under hensyntagen til de drastiske variationer der er konstateret som følge af ændringer i grundvandsspejlets beliggenhed. De 4 nu fungerende redoxboringer har allerede givet gode resultater og det skønnes af væsentlig betydning at der sker en udvidelse af antallet af redoxboringer, helst placeret i forbindelse med et GRUMO eller et LOOP. Redox-boringerne etableres i grundvandsmagasiner med veludviklet oxisk, anoxisk og top af reducerende zone, dvs. fortrinsvis i frie sandmagasiner. Udgangspunktet er derfor sat til 6 redoxboringer i alt kombineret med en fortsættelse af Rabis Bæk området. Analyseprogrammet skal være intensivt med 6 analyser pr. år for en begrænset række hovedbestanddele, der er af betydning for forståelsen af ændringerne omkring redoxfronterne. Alle filtre skal pejles i forbindelse med prøvetagning. Der skal endvidere ske en datering af vandet i alle filtre og i hver boring (incl. 3 boringer i Rabis Bak) skal der udvælges et antal filtre til hyppig analyse for pesticider eller - 6 -

7 nedbrydningsprodukter og eventuelt andre miljøfremmede stoffer, således at magasinernes evne til at omsætte udvalgte stoffer under forskellige redoxbetingelser kan belyses. Viser det sig ikke muligt at gennemføre disse pesticidanalyser, eller er der ingen pesticider at finde i redox-boringerne eller i Rabis Bæk vil det nuværende analyseprogram med hyppige pesticidanalyser i udvalgte boringer blive søgt videreført Umættet zone Der er en række processer i tilknytning til næringsstoftransporten og nedbrydningen af især nitrat i de øvre umættede jordlag fra rodzonen ned til grundvandsspejlet og videre gennem grundvandet til overfladevandet, der er utilstrækkelig kendte. Eventuelle omsætningsprocesser eller fravær heraf i den umættede zone er af meget stor samfundsmæssig betydning i forbindelse med den miljømæssige skæbne for nitrat og pesticider. Men det er i dag ikke muligt at kvantificere en eventuel nedbrydning af nitrat i den umættede zone, idet en sådan nedbrydning aldrig er blevet tilstrækkeligt dokumenteret. Overvågningen af den umættede zone har som primært formål at kvantificere vandtransporten og transporten og omsætningen af næringsstoffer i den umættede zone. Overvågningen fokuserer dermed på den geokemiske reduktion af nitrat der kan ske fra nedsivningsvandet forlader rodzonen til det når henholdsvis grundvandet og den terrænnære del af ferskvandskredsløbet (vandløb og søer). For at kunne gennemføre en acceptabel overvågning af de processer der foregår i den umættede zone bør der i forbindelse med etableringen af nye boringer ske en analyse af redoxpotentialet i den umættede zone i de boringer, hvor der ved borearbejdet er synlige tegn på forekomst af reducerende forhold. Endvidere etableres der 2-4 specielt udformede lokaliteter til overvågning af den umættede zone, specielt med henblik på overvågning af en eventuel reduktion af nitrat og ændringer i koncentrationen af fosfor. En undersøgelse udført af Danmarks JordbrugsForskning & Landbrugets Rådgivningscenter (2001) i samarbejde med Århus Amt har ikke kunnet påvise nogen nitratreduktion i umættet zone. For yderligere detailler om overvågning af den umættede zone henvises til programbeskrivelsens del Kvantitativ overvågning Overvågning af ferskvandskredsløbet, vandindvindingen og grundvandsdannelsen. Overvågningen af vandbalance og grundvandsdannelse bør ske ved en kombineret anvendelse af målinger og modellering. I 2001 blev det erkendt, at der er store problemer ved opgørelser af vandbalancer, og at disse fejl har konsekvenser for vurdering af såvel grundvandsdannelsen som nitratudvaskningen (Refsgaard et al., 2001 ). Senest har GEUS og DMU fundet overskud af vand i størrelsesordnen mm pr år ved opstilling af vandbalancen for visse større afstrømningsoplande repræsenterende forskellige regioner i Danmark (Plauborg et al., 2002 ). EU s Vandrammedirektiv stiller krav om at der etableres en overvågning som gør det muligt at udarbejde en sammenhængende og overordnet oversigt over grundvandets kvalitative og kvantitative tilstand indenfor hvert vandområdedistrikt. Der vil således være behov for opstilling af en række grundvandsmodeller baseret på en opdeling af Danmark i et antal hovedoplande. Med hensyn til tætheden og hyppigheden af overvågningen af grundvandets kvantitative tilstand, d.v.s. grundvandsstanden, er det yderligere fastlagt i - 7 -

8 Vandrammedirektivet at overvågningen skal kunne give en pålidelig vurdering for hver grundvandsforekomst eller grupper af forekomster. Det bemærkes i den forbindelse at størrelsen grundvandsforekomst defineres af EU-kommissionen inden udgangen af 2002, men indtil videre kan termen sidestilles med del af grundvandsmagasin som er afgrænset på baggrund af strømningsmæssige forhold. Aktuelt er amterne i gang med en detaljeret modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen for områder med særlige drikkevandsinteresser med henblik på udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det vil være naturligt at inddrage resultaterne heraf i den fremtidige overvågning og modellering, idet det imidlertid vurderes at der ikke er behov for en tilsvarende detaljeringsgrad, som den der anvendes ved indsatsplanlægningen for områderne med særlige drikkevandsinteresser. Det vil være tilstrækkeligt i NOVANA sammenhæng at foretage en overordnet modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen for hovedoplande og Danmark som helhed, svarende til den detaljeringsgrad der er benyttet i DK-modellen. Hermed er det imidlertid samtidig klart, at den modellering der vil blive foretaget i NOVANA sammenhæng, ikke vil være tilstrækkeligt for at kunne foretage en modellering af f.eks. stofbalancer og indsatsplanlægning på vandområdedistriktsniveau i forhold til Vandrammedirektivet. For at sikre en fyldestgørende modellering af ferskvandsressourcen skal der fortsat ske en regional registrering af alle indvindingsdata. Der skal årligt gennemføres dels en samlet indberetning af pejle- og vandindvindingsdata og dels en kontinuert indberetning af udvalgte data til fagdatacentret for grundvand. Vandbalancemodelleringen i NOVANA-sammenhæng skal indeholde følgende elementer: Modellering af strømningsveje og vandbalance på lokale oplande (herunder GRUMO, LOOP m.m.). Modellering af vandbalance og grundvandsdannelse på hovedoplandsskala. Ved at integrere overvågning og modellering nationalt såvel som regionalt af grundvand og overfladevand kan der sikres en konsistent og koordineret overvågning og opgørelse af vandbalancen på landsplan. For at kunne beskrive vandressourcens størrelse er det nødvendigt at kende trykforholdene i grundvandet. Det nationale program der i dag drives af GEUS overdrages til amterne hvor det kobles sammen med regionale pejleprogrammer og inddrages som en del af NOVANA. Endvidere forventes det at amterne udbygger regionale pejleprogrammer således at kravene i Vandrammedirektivet er tilgodeset. De 10 pejlestationer der i dag drives af GEUS med on-line registrering skal fortsat også være tilgængelige for GEUS. Herudover er det amterne der varetager pejleboringerne, herunder vedligeholdelse og eventuel omprioritering. Hvor der ikke eksisterer regionale pejleprogrammer skal disse opbygges i fornødent omfang. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet skønnes at således, at der skal etableres yderligere et antal pejlestationer pr. vandområdedistrikt for at opfylde kravene i direktivet. Det skal endvidere vurderes i hvilket omfang vandværkernes pejlinger i indvindingsoplandene kan inddrages til at beskrive sammenhængen mellem vandløb og grundvand for så vidt at pejleboringer er upåvirkede af start og stop af indvinding. Det har vist sig at variationer i grundvandets trykforhold er af stor betydning for grundvandets strømning til overvågningsfiltrene og dermed forståelsen af kvalitetsudviklingen i grundvandet. Datagrundlaget vedr. bl.a. nedbørskorrektionsfaktorer (fast og flydende nedbør) og referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er upræcist. Derfor skal modellering i hovedoplandsniveau og på landsplan indgå i en vurdering af om det nuværende - 8 -

9 stationsnet for hydrologiske data skal udbygges og/eller opgraderes for at kunne modellere vandbalanceforhold tilfredsstillende på de forskellige skalaer. I forbindelse med udarbejdelsen af NOVA temarapporten om ferskvandskredsløbet (Henriksen & Sonnenborg. 2002) vil problemstillingen indledningsvist blive belyst på baggrund af DK-modellen, herunder omfanget og kvaliteten af hydrologiske data til modellering. En nærmere belysning af problemstillingen på forskellige skala niveauer vil kunne ske på baggrund af modelleringen i NOVANA sammenhæng. For yderligere detailler om kvantitativ overvågning henvises til programbeskrivelsens del Geografisk/geologisk repræsentativitet Som konsekvens af Vandrammedirektivets implementering i dansk lovgivning vil landet blive opdelt i et antal vandområdedistrikter. Med baggrund i bl.a. Vandrammedirektivet må det kræves at grundvandets kvalitet og kvantitet overvåges i alle de fremtidige vandområdedistrikter under hensyntagen til såvel geologiske dominerende grundvandsmagasiner indenfor det enkelte vandområdedistrikt som en nogenlunde jævn fordeling af grundvandsovervågningsområderne. Det skal være muligt at vurdere tilstanden på grundvandsforekomstsniveau, eller, som mindstekrav, for de typer eller grupper af grundvandsmagasiner som er repræsenteret indenfor pågældende hovedopland. Der er arbejdet hen imod en revision af GRUMO således at nogle GRUMO stort set stilles i bero og de øvrige er udbygget for at sikre den nødvendige viden om især de øvre grundvandsmagasiners status og udvikling. I NOVA 2003 blev der til en vis grad lagt vægt på en opgradering af overvågningen af det øvre grundvand på bekostning af det dybe grundvand. Denne udvikling er yderligere udbygget således at det dybtliggende reducerede grundvand kun overvåges i fornødent omfang (ekstensiv overvågning), mens det øvre grundvand (det oxiske og anoxiske (nitratholdige) og måske det øverste af det reducerede grundvand (det yngste) overvåges med samme eller måske hyppigere frekvens end i dag (normal og intensiv overvågning). Der er behov for en vis mængde boringer/indtag hvor nitrat overvåges betydelig hyppigere end i dag, f.eks. med en frekvens på 6-10 gange pr. år. Hvor man nærmer sig overfladen af grundvandet eller i den umættede zone kan frekvenserne tænkes, i det mindste for en overvågningsperiode, at blive af et omfang på op til 26 gange pr. år, ligesom i overfladevand. Denne øgede overvågning kan eventuelt etableres i forbindelse med en midtvejsjustering af NOVANA, ved at nedsætte frekvensen på andre boringer. Et grundlæggende princip for valget af analysefrekvenser er, at jo nærmere et prøvetagningsindtag er ved terrænoverfladen, jo større variationer kan der forventes over året og jo hyppigere analyser er der behov for. En konsekvens af den allerede gennemførte overvågning af grundvandet er, at den etablerede viden giver mulighed for nedsættelse af analysefrekvensen for en del stoffer. I forbindelse med vurderingen af frekvensen for prøvetagningen har resultaterne fra projektet om statistisk optimering og EU s evalueringsrapport for NOVA 2003 været inddraget (se afsnit 6.4). Hermed anses overvågningens omfang for indeværende for at være forsvarligt dækkende til en samlet beskrivelse af tilstanden og udviklingen af det danske grundvands kvalitet (se tabel 6.1). Der må dog tages højde for implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lovgivning idet denne implementering vil kunne medføre udvidede krav til overvågningens omfang/ frekvenser

10 Tabel 6.1 Delelementer i grundvandsovervågningsprogrammet i NOVANA. GRUMO LOOP Vandværker Amter Overvågningselementer Ungt grundvand Gl. grundvand Nye boringer 'I bero' boringer Umættet zone Grundvands boringer Boringskontrol og vandindvinding Grundvandsindvindingens størrelse Grundvandsspejlets beliggenhed Grundvandets hovedbestanddele Uorganiske sporstoffer - Organiske mikroforureninger - Pesticider og nedbrydningsprodukter - Datering af grundvandet - Redoxboringer Vandindv Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand har fungeret i en periode med henblik på at beskrive udvaskningen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter under regelret anvendelse i landbruget. Programmet er opbygget således at resultaterne umiddelbart kan anvendes i godkendelsesordningen for pesticider. Det forventes at dette program vil blive fortsat endnu en årrække og det vil da være naturligt at inddrage resultaterne, der bl.a. vil beskrive tilførslen af pesticider og tilknyttede nedbrydningsprodukter til grundvandet i rapporteringen af grundvandsovervågningen og eventuel fremtidig justering af NOVANA. Dette er allerede sket i form af inddragelse af 2 nye stoffer i pesticidanalyseprogrammet. 6.5 Programmets indhold Overvågningen af grundvandet sker gennem programmerne for grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP) samt vandværkernes boringskontrol og amternes vandindvindingsregistrering og omfatter målinger eller analyse af: grundvandets alder, grundvandets hovedbestanddele (incl. tilstandsparametre), uorganiske sporstoffer (især tungmetaller), miljøfremmede stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter, vandindvindingen og vandressourcens størrelse. I bilag 6.1 er angivet en samlet liste over samtlige parametre der indgår i NOVANA grundvandsovervågningen og i hvilket delprogram. Den overvågning, der foretages af vandværkerne, omfatter analyse af vandkvaliteten i de enkelte indvindingsboringer (boringskontrol), registrering af vandindvindingsmængden, pejling af vandspejlet og analyse af drikkevandskvaliteten ved udløbet fra vandværkerne og på ledningsnettet (drikkevandskontrol). Resultaterne af vandværkernes boringskontrol og måling af vandindvindingsmængden indgår i det nationale overvågningsprogram for grundvand Grundvandsovervågningsområder, GRUMO. Grundvandsovervågningen omfatter 70 grundvandsovervågningsområder (GRUMO), der er placeret under hensyntagen til geologi, hydrologi, arealanvendelse m.m. Samtidig er det tilstræbt at GRUMO indenfor det enkelte amt og hovedopland også er rimelig repræsentativt fordelt (se tabel 6.1 og figur 6.1)

11 Af de i alt 70 etablerede grundvandsovervågningsområder er 20 områder stort set sat i bero. D.v.s. at der er 50 GRUMO der er fuldt udbygget (heraf 2, med færre boringer og et let reduceret program og ét specielt GRUMO (Rabis Bæk)) og 20 GRUMO hvor der udføres en meget begrænset overvågning i boringer i ungt grundvand. Placeringen af de fuldt udbyggede grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande fremgår af figur 6.1, mens GRUMO der delvis er sat i bero fremgår af figur 6.2. Navne og GRUMO-numre og LOOPnumre fremgår af tabel 6.2 for GRUMO med fuldt program og tabel 6.3 for GRUMO med meget begrænset program. Det er specielt aftalt at Haderup i Ringkjøbing Amt drives af Viborg Amt, at Christiansfeld i Sønderjyllands Amt drives af Vejle amt samt at Ringkjøbing Amt afholder udgifter til specialanalyser i Grindsted i Ribe Amt. Tabel 6.2 Grundvandsovervågningsområder og Landovervågningsoplande med fuldt program opdelt på amter. *: Asserbo, og Brande drives med et let reduceret program. Kbh./Fr:berg Kommune Storstrøms Amt Ribe Amt Århus Amt Frederiksberg Vesterborg Grindsted Havdal Københavns Amt Sibirien Bramming Nord-Samsø Søndersø St. Heddinge Vorbasse Fillerup Ishøj LOOP 1 Højvads Rende Vejle Amt Hvinningdal Frederiksborg Amt Bornholms Amt Thyregod Homå Skuldelev Smålyng Trudsbro Viborg Amt Asserbo* Fyns Amt Follerup Rabis Bæk Attemose Nyborg Ejstrupholm Viborg 'Nord' Espergærde Svendborg Ringkøbing Amt Nykøbing M. Roskilde Amt Nørre Søby Brande* Thisted Torkilstrup Harndrup Haderup Nordjyllands Amt Brokilde Jullerup Finderup Tornby Asemose LOOP 4 Lillebæk Klosterhede Drastrup Vestsjællands Amt Sønderjylland Amt Vejle Amt/Århus Amt Albæk Store Fuglede Bedsted LOOP 3 Horndrup Bæk Gislum Jyderup Skov Rødding LOOP 2 Odderbæk Hjelmsølille Christiansfeld Frøslev LOOP 6 Bolbro Bæk

12 Grundvandsovervågningsområder med meget begrænset overvågning Dominerende magasinbjergarter Skerping Smeltevandssand og -grus Råkilde Miocæn/oligocæn sand Selandien kalk Danien kalk Senon kalk Skive Kasted Baggrund: Hovedoplande og Amtsgrænser Herning Ølgod Forumlund Egebjerg Nykøbing Holbæk Munke Bjergby Osted Endrup Gladsaxe Borreby Eggeslevmagle Abild Mjang Dam 0 50 km Holeby Figur 6.1 Grundvandsovervågningsområder (GRUMO) ( ) og Landovervågningsoplande (LOOP), ( ) i de foreslåede danske hovedoplande. GEUS 2002 Tabel 6.3 Grundvandsovervågningsområder med et meget begrænset program i indtag med ungt grundvand ('stillet i bero'), opdelt på amter. Københavns Amt Vestsjællands Amt Sønderjylland Amt Ringkøbing Amt Gladsaxe Holbæk Abild Herning Frederiksborg Amt Munke Bjergby Mjang Dam Herborg * ) Endrup Nykøbing Sj. Ribe Amt Århus Amt Roskilde Amt Eggeslevmagle Ølgod Kasted Osted Storstrøms Amt Forumlund Viborg Amt Holeby Vejle Amt Skive Fyns Amt Egebjerg Nordjyllands Amt Borreby Råkilde Skerping * ) Herborg bliver i fremtiden lagt ind under Finderup

13 Grundvandsovervågningsområder med meget begrænset overvågning Dominerende magasinbjergarter Skerping SK SK Råkilde Odderbæk Smeltevandssand og -grus Miocæn/oligocæn sand Selandien kalk Danien kalk Senon kalk Skive DS Kasted DS Baggrund: Hovedoplande og Amtsgrænser DS DS Herning Ølgod Forumlund GS Horndrup Bæk Egebjerg DS DS DG Nykøbing DS BK KK DS Endrup DS Gladsaxe Holbæk DS Munke Osted Bjergby DS PK DG BK DS KK DS Borreby DS Eggeslevmagle DG Bolbro Bæk Lillebæk MS DS Abild Mjang Dam MS DS 0 50 km Højvands Rende DS Holeby GEUS 2002 Figur 6.2 En række grundvandsovervågningsområder (GRUMO) ( ) videreføres med et meget begrænset analyseprogram i indtag med ungt grundvand. I grundvandsovervågningsområderne overvåges grundvandet i de terrænnære, mindre grundvandsmagasiner ved hjælp af såkaldte punktmoniterende indtag, samt i de dybereliggende, større grundvandsmagasiner ved hjælp af de liniemoniterende indtag. Endvidere overvåges grundvandet normalt i én vandindvindingsboring, den volumenmoniterende boring i det større grundvandsmagasin, hovedmagasinet, i hvert grundvandsovervågningsområde (figur 6.3). I landovervågningsoplandene overvåges det nydannede allerøverste grundvand. Med øgningen af boringsantallet i begyndelsen af NOVANA-perioden skal et grundvandsovervågningsområde bestå af én indvindingsboring og 22 overvågningsindtag placeret opstrøms indvindingsboringen, således at både hovedmagasinets vandkvalitet og de overfladenære, sekundære grundvandsmagasiners vandkvalitet overvåges. Med igangsætningen af NOVANA er der lagt øget vægt på det unge grundvand gennem etableringen af 324 nye boringer med indtag i det allerøverste grundvand. GEUS og amterne har i gennemført en undersøgelse af boringers egnethed (GEUS 2002) til analyse. I denne rapport konstateres det at langt størstedelen af de aktive indtag i overvågningsprogrammet fungerer tilfredsstillende. Et antal indtag var dog karakteriseret ved en række forhold der kræver nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere, hvorvidt forholdene skyldes naturlige tilstande eller eventuelt utætheder. Boringer der endegyldigt bliver konstateret uegnede skal inden udgangen af 2003 enten repareres eller erstattes med nye

14 Oplandsgrænse Potentialelinie Strømlinie Indvindingsboring i hovedmagasin Volumenmoniterende Overvågningsboring i hovedmagasin Liniemoniterende Overvågningsboring i øvre magasin Punktmoniterende Overvågningsboring i øvre magasin Punktmoniterende Sekundært magasin Grundvandsspejl Dæklag Vandførende lag Figur 6.3 Principskitse for placeringen af overvågningsindtag i et overvågningsområde (efter Andersen, 1987). Det gælder dog ikke nødvendigvis hvis boringerne er beliggende i GRUMO der "stilles i bero". Derfor får rapportens resultater ikke nogen indflydelse på antallet af boringer i GRUMO der fortsætter med fuldt program fra Af det samlede antal indtag skal indvindingsboringen og ca. 21 overvågningsindtag i hvert grundvandsovervågningsområde kunne benyttes til specialanalyser, dvs. tungmetaller og uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter mv. Med

15 udgangen af 2001 var (560) indtag egnede til specialanalyser i de 50 GRUMO. De nyetablerede 324 boringer til ringe dybde skal også være egnede til specialanalyse. I de enkelte overvågningsboringer gennemføres pejling af grundvandspotentialet. Hvis årstidsvariationen skal vurderes, bl.a. i forbindelse med modellering af det enkelte overvågningsområde, anbefales det, at der gennemføres 4-6 årlige pejlinger pr. boring, jævnt fordelt over året. Dette vil dog ikke være praktisk muligt i alle boringer, hvorfor boringerne som minimum bør pejles når de alligevel tilses/prøvetages. Analyseprogram Ved alle prøvetagninger i GRUMO skal der anvendes prøvetagningsinstrument, med indbygget mulighed for filtrering, til samtidig feltmåling af ph, ledningsevne, ilt og temperatur samt som noget nyt måling af redox-potentiale. I grundvandsovervågningsområderne analyseres alle eksisterende indtag, som ved programperiodens start har ungt grundvand dannet efter 1950, baseret på CFC-datering, én gang om året med et begrænset program (bilag 6.1). Det gælder også for indtag i ungt grundvand i GRUMO der i øvrigt er stillet i bero. De nyetablerede boringer til ringe dybde analyseres for et begrænset program to gange om året. Analyse for de øvrige hovedbestanddele sker kun én gang i perioden i ungt grundvand, både fra nuværende og nye indtag. Der er ikke kalkuleret med analyser fra de nyetablerede boringer til ringe dybde det første år. Analyse i indtag med gammelt grundvand analyseres kun én gang i programperioden med et fuldt analyseprogram for hovedbestanddele. Analyse for aggressiv kuldioxid, methan og svovlbrinte kræves kun i allerede udvalgte boringer til formålet og kun én gang i programperioden. Analyse for uorganiske sporstoffer i ungt grundvand sker hvert andet år med et begrænset program af stoffer der hovedsagelig antages at hidrøre fra aktiviteter på jordoverfladen. I gammelt grundvand analyseres med et anderledes begrænset program (med bl.a. nikkel og arsen) hvert andet år. I NOVA 2003 blev programmet for uorganiske sporstoffer udvidet med overvågning af stofferne antimon, sølv, thallium og tin der har været almindeligt anvendt i Danmark i henholdsvis hagl, fotografiske arbejder, rottegift og som loddemateriale. Det er imidlertid kun antimon der nåede at indgå i programmet en rimelig tid. Derfor indgår alle fire stoffer også i NOVANA grundvandsovervågning. Jodid har hidtil ikke kunnet indgå i overvågningen, men der er nu laboratorier der er i stand til at gennemføre analysen på et acceptabelt niveau, hvorfor jodid nu indgår i programmet. Den hidtidige overvågning af tungmetaller og uorganiske sporstoffer har frembragt viden om, at ca. halvdelen af de undersøgte stoffer forekommer i meget lave koncentrationer, væsentligt under grænseværdien for drikkevand. De tungmetaller og uorganiske sporstoffer, der tilsyneladende ikke er et resultat af menneskelig aktivitet eller ikke forekommer i koncentrationer nær grænseværdien for drikkevand skal ikke overvåges i indeværende programperiode, men udsættes til den efterfølgende programperiode fra Analyse for organiske mikroforureninger sker udelukkende i boringer med ungt grundvand der var etablerede ved programperiodens start og som er egnede til specialanalyse. Der skal således ikke analyseres for organiske mikroforureninger i de nye boringer i det øverste grundvand. En specifik analyse for anioniske detergenter (LAS) gennemføres hvert andet år. Analyse for fenoler, chlorphenoler, alkylphenolforbindelser og phthalater sker hvert 3. år mens analyse for aromater og halogenerede alifatiske kulbrinter kun sker hvert 6. år fordi aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter kun i begrænset omfang er fundet i overvågnings

16 boringerne, der hovedsagelig er anlagt i det åbne land. Analyse for MTBE i GRUMO er ophørt fordi stoffet kun er fundet én gang i lav koncentration i de forgangne programperiode. Analyse for pesticider er begrænset til det unge grundvand i såvel ældre som nye boringer. Analyse gennemføres én gang om året. Alle nye indtag skal dateres med CFC-analyse dels for at kende alderen på det grundvand der prøvetages til analyse og dels for at sikre at disse boringer virkelig repræsenterer det yngste grundvand. I øvrigt henvises til tabel 6.4 og bilagene Tabel 6.4 Analyse af grundvand i grundvandsovervågningsområder (GRUMO, excl Rabis Bæk) med angivelse af analysetype, antal indtag, årlig frekvens for prøvetagning og udvælgelsesprincip. Se parameterliste i bilagene Analysetype Antal indtag Analysefrekvens Udvælgelsesprincip Grundvandets alder: CFC-datering af nye boringer 324 1/6 Ungt grundvand Hovedbestanddele: Begrænset program Ungt grundvand Begrænset program 168 1/6 Gl. grundvand Begrænset program Nye boringer Begrænset program 'Boringer i bero Aggressiv kuldioxid 648 1/6 Iflg. data Methan 656 1/6 Iflg. data Svovlbrinte 278 1/6 Iflg. data Øvrige hovedbestanddele /6 Alle aktive indtag Feltmålinger 1334 Hver gang Alle aktive indtag Uorganiske sporstoffer : Begrænset program /2 Ungt grundvand. Begrænset program /2 Nye boringer Begrænset program /2 Gl. grundvand Organiske mikroforureninger 1 : Aromatiske kulbrinter 560 1/6 Ungt grundvand Halogenerede alifatiske kulbrinter 560 1/6 Ungt grundvand Phenoler og chlorphenoler 560 1/3 Ungt grundvand Alkylphenoler og phthalater 560 1/3 Ungt grundvand Detergenter 560 1/2 Ungt grundvand Pesticider og nedbrydningsprod. 1 : Årlig analyse Ungt grundvand Årlig analyse Nye boringer Hyppig analyse i redox, 6 i Rabis Grundvandsovervågning i landovervågningsoplande, LOOP Grundvandsovervågningen i landovervågningsoplandene beskriver tilstanden og udviklingen i det allerøverste grundvand og er en integreret del af grundvandsovervågningen. I grundvand i landovervågningsoplandene gennemføres et begrænset analyseprogram for grundvandets hovedbestanddele 6 gange årligt i 20 indtag pr. landovervågningsopland, mens analyse for de øvrige hovedbestanddele gennemføres hvert 3. år. 1 I indtag som er egnede til specialanalyser

17 Der gennemføres endvidere et analyseprogram med organiske mikroforureninger og et begrænset antal uorganiske sporstoffer i 8 indtag pr. landovervågningsopland, hvert 3. år. Analyse for pesticider og nedbrydningsprodukter sker 4 gange om året i de samme 8 indtag pr. landovervågningsopland Overvågning i Rabis Bæk området Grundvandsovervågningen i Rabis Bæk har sit udspring i 1980ernes NPo-program. Overvågningen er primært beregnet på at beskrive udviklingen i grundvandets hovedbestanddele i øvre frie magasiner. Programmet fremgår af tabel 6.5. I de 112 aktive indtag i grundvandsovervågningsområdet Rabis Bæk gennemføres som hidtil analyseprogrammet for et begrænset antal hovedbestanddele 6 gange årligt fra 2 indtag pr. boring og 1 gang årligt fra de øvrige indtag. Herudover udføres der analyse for aggressiv kuldioxid og methan én gang i programperioden i udvalgte indtag, d.v.s. indtag hvor disse stoffer tidligere er konstateret. Overvågningen i Rabis Bæk skal i øvrigt sammenholdes med overvågningen i de seks redoxboringer og som noget nyt er den hyppige overvågning af pesticider og nedbrydningsprodukter flyttet således at der skal analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter 6 gange årligt i to indtag i 3 af de 8 boringer i Rabis Bæk, efter nærmere aftale mellem Amt og fagdatacenter.. Tabel 6.5 Overvågningsprogram i grundvandsområdet Rabis Bæk med angivelse af analysetype, antal indtag, årlig frekvens for prøvetagning og udvælgelsesprincip. Se parameterliste i bilagene 6.1 og 6.4. Rabis Bæk Antal indtag Analysefrekvens Udvælgelsesprincip Hovedbestanddele: Begrænset program indtag pr. boring Begrænset program 96 1 Øvrige indtag Aggressiv kuldioxid 112 1/6 Iflg. data Methan 96 1/6 Iflg. data Feltmålinger 112 Hver gang Alle indtag Pesticider og nedbrydningsprodukter pr. boring i 3 bor Overvågning i redoxboringer De fire redoxboringer der blev udbygget af amterne under NOVA 2003 skal suppleres med yderligere to. De 4 eksisterende redoxboringer er placeret med én i hvert af amterne Storstrøms Amt (Sibirien), Ribe Amt (Grindsted), Århus Amt (Kasted) og Nordjyllands Amt (Albæk). De to nye redoxboringer placeres i Frederiksborg Amt (Skuldelev) og i Vestsjællands Amt (Jyderup Skov) Se tabel 6.6. Redox-boringerne er etableret med mindst 15 små indtag til overvågning af redox-zonernes stabilitet og variation. De to nye redoxboringer skal udføres på samme måde som de eksisterende fire. Indtagne er placeret ret tæt over hinanden med henblik på prøvetagning fra veldefinerede niveauer i grundvandsmagasinerne. Boringerne i Rabis Bæk området er en del af denne overvågning

18 I redoxboringer (ca. 90 indtag) gennemføres et analyseprogram 6 gange årligt med et begrænset antal parametre der er egnede til at beskrive forholdene omkring redoxzonerne i grundvandet. Der er ikke kalkuleret med analyse det første år i de 2 nye redoxboringer. Analyseprogrammet i redoxboringer omfatter en begrænset program for hovedbestanddele, se tabel 6.6 og bilagene 6.1 og 6.4. Ammonium, svovlbrinte og methan analyseres første gang i alle indtag, men herefter kun i de indtag hvor de kan forventes. Tabel 6.6 Overvågningsprogram for redoxboringer med angivelse af analysetype, antal indtag, årlig frekvens for prøvetagning og udvælgelsesprincip. Se parameterliste i Bilag 6.1 og 6.4. Redoxboringer Antal indtag Analysefrekvens Udvælgelsesprincip Hovedbestanddele: Begrænset program, hyppig analyse pr. redox-boring Feltmålinger 96 Hver gang alle indtag Pesticider og nedbrydningsprodukter pr. boring CFC-datering 96 1/6 alle indtag 6.6 Væsentlige ændringer i forhold til NOVA-2003 I NOVA 2003 indgik 67 Grundvandsovervågningsområder, GRUMO, med fuldt program. Dette antal er skåret ned til 50. Samtidig er antallet af GRUMO med et meget reduceret program øget fra 3 til 20. Antallet af indtag i hvert GRUMO med fuldt program er øget fra ca. 17 i NOVA 2003 til præcis 23 pr. GRUMO. Endvidere skal 22 af disse være egnede til specialanalyser mod ca. 14 i NOVA Antallet af redox-boringer er øget med 2 til i alt 6 og der etableres i NOVANA 3 lokaliteter til overvågning af umættet zone. Analyseprogrammet for organiske mikroforureninger er reduceret til kun at omfatte allerede eksisterende overvågningsboringer. Analyseprogrammet for pesticider er reduceret således at der i NOVANA indgår 28 stoffer mod 45 i NOVA De stoffer der er bortskåret er stoffer der ikke er fundet over grænseværdien for drikkevand. Endelig øges fokus i NOVANA på grundvandsressourcens størrelse og variation. Således er det hensigten at der skal gennemføres modellering af vandressourcens størrelse på hovedoplandsniveau i løbet af programperioden

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk lering Tornby Smålyng Albæk Skerping Thisted Drastrup Råkilde Nykøbing Gislum Grundvandsovervågning Opstillede ler Ingen Konceptuel geologisk Hydrologisk Stoftransport Skive Viborg Klosterhede

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Fokuspunkt 2005 Fokuspunkt Overvågningsområdernes grundvandstypologi I vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004 "Basisanalyse del 1" er opstillet

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse

Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Boring i tørbrønd Sand låg låg Ler Sandlinse Vandspejl 2 Indtag 2 Sandlag 2 Vandspejl 1 Ler Lerpakning (evt.bentonit) Stamme 1 Forerør Borerør Sandlag

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato

Læs mere

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?

Læs mere

Oversigt over opdatering

Oversigt over opdatering DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Høringsnotat. Vedrørende

Høringsnotat. Vedrørende Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer ATV temadag 4. marts 2013 Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling, GEUS Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering

Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning

Læs mere

Grundvand Status og udvikling

Grundvand Status og udvikling Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato 26.feb. 2018

Læs mere

Grundvand Maj VANDMILJØovervågning

Grundvand Maj VANDMILJØovervågning Rapporten indeholder en vurdering af resultaterne af 15 års grundvands overvågning i Fyns Amt. Grundvandet overvåges i vandværkernes boringer samt i seks særlige overvågningsområder. Overvågningen omfatter

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Vandets vej til forbrugeren

Vandets vej til forbrugeren Vandets vej til forbrugeren Introduktion Vandet i naturen bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fordampning sker fra overfladen af havet, søer og vandløb. Planterne optager vand fra jorden, og fra deres

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere