Notat. Klient: A. Enggaard A/S. Projekt: Ansøgning om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19.

Transkript

1 Notat Ejlskov A/S Graham Bells Vej 23A 8200 Århus N Danmark Sag: coe@ejlskov.com Tel: Klient: A. Enggaard A/S Projekt: Ansøgning om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Opgave: Indbygning af restprodukter ifm. vejprojekt ved Sdr. Borup 1. Indledning og formål På vegne af A. Enggaard A/S ansøges hermed om 19-tilladelse til genanvendelse og indbygning af flyveaske i den kommende rundkørsel ved Sdr. Borup ifm. Vejdirektoratets planlagte vejprojekt 51510, Sdr. Borup Assentoft. Indbygningen vil ske indenfor matrikel nr. 2a Munkdrup By, Kristrup. Tilladelsen ansøges efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven, da den aktuelle genanvendelse af flyveasken ligger udenfor rammerne af genanvendelses-bekendtgørelsen /1/, idet der dels er truffet forhøjede indhold af Chrom ved udvaskningstests. Genanvendelsesbekendtgørelsen regulerer normalt indbygning af restprodukter, men kun inden for fastlagte grænser og under anvendelse af særlige fysiske betingelser, hvor risikovurderinger baseres på generelle og meget konservative forudsætninger. Som udgangspunkt vil der blive genanvendt ca m3 restprodukt bestående af kulflyveaske, der oprindelig kommer fra Studstrupværket, men har efter 19- tilladelse været anvendt som terrænopbygning under læsseplads ved Ceres Bryggeriet i Århus. Flyveasken har her ligget samlet under fast belægning. En del af flyveasken genanvendes på stedet i forbindelse med byggeriet, mens den overskydende mængde ønskes indbygget i det aktuelle vejprojekt. Kulflyveasken vil blive genindbygget under den fremtidige rundkørsel og under tilhørende rampeanlæg. Flyveasken overdækkes med vandtæt membran og fast belægning, således at nedsivning af regnvand gennem flyveasken undgås og samtidig adskiller membranen flyveasken fra de øvrige vejmaterialer. Ansøgningen fremsendes til Randers Kommune, da indbygningsområdet og dermed den udvalgte vejstrækning er placeret i kommunen. Side 1 af 11

2 1.1 Baggrund I forbindelse med udførelsen af vejprojektet Etape 51510, Sdr. Borup Assentoft skal der blandt andet etableres en rundkørsel med tilhørende tilkørselsramper ved Sdr. Borup. Dette medfører behov for tilførsel af indbygningsmaterialer, der ellers ikke bliver tilgængelige i projektet i forbindelse med afgravning i linien. Det er Vejdirektoratets intention at inddrage miljøhensyn ved vejens opførelse. Det vil i denne sammenhæng betyde, at det foretrækkes at genanvende restprodukter, i stedet for ikke-fornyelige råstoffer, som sand- og grusmaterialer. Der ønskes indbygget op til m3 flyveaske. Alt materiale genplaceres inden for det fremtidige vejareal og på en miljømæssig forsvarlig måde. 2. Generel projektbeskrivelse A. Enggaard A/S har i samarbejde med Vejdirektoratet udpeget lokaliteten på Etape 51510, Sdr. Borup Assentoft, hvor det anlægsteknisk er vurderet, at der skal tilføres materialer. Tilførslen skal ske på grund af opbygning af rampeanlæg og rundkørsel. Restprodukterne ønskes genanvendt i kernedæmningen under bærelag og tæt belægning inden for den nye vejmatrikel. Lokalitet og de mere specifikke arealer for genanvendelse og indbygning af flyveaske fremgår af tegning bilag Anlægskrav til indbygning af restprodukter Udførelse Hovedaktiviteterne, der kan forekomme på arealer, hvor indbygning finder sted, vil være: Muldafrømning Indkørsel og opstakning i bunker direkte på indbygningsområdet Udkørsel af flyveaske samt komprimering. Udlægning af membran over udlagt flyveaske På modtagelsesstedet vil flyveasken som udgangspunkt blive indbygget direkte. I tilfælde hvor flyveasken skal håndteres yderligere eller hvor mindre partier lægges i mellemdepot, vil der først ske en afrømning af eventuel muldjord, som lægges til side og anvendes senere i projektet. På råjordsplanum udlægges sand- og grusmaterialer, for en tydelig adskillelse mod intakt jordbund, der yderligere tjener det formål at hindre spredning af flyveasken på ren jord. Der etableres desuden volde el. lign. til at hindre direkte udskylning af restprodukter eller forurenet overfladevand. Når arbejdet med flyveasken er tilendebragt, afgraves de udlagte sand- og grusmaterialer ned til råjordsplanum og genanvendes herefter i vejprojektet inden for det fremtidige vejareal. Side 2 af 11

3 Under arbejdet med selve indbygningen holdes flyveasken befugtet, således at spredning af materiale og støvgener undgås. Arbejdstilsynets vejledning D.2.21 Arbejde med flyveaske /2/ følges i øvrigt Princip for arbejde ved indbygning Restprodukterne indbygges mindst 1 meter over højeste sekundære grundvandsspejl jf. afsnit 3.. Forinden udlægningen afrømmes muldlaget og råjord fjernes ned til 2,5 m under planum. Flyveasken indbygges fra dette niveau og op til 1,3 m under færdig vej. Oven på intakte lerede jordlag, udlægges mindst 1 m sand som kapillarbrydende lag, inden flyveasken udlægges, der forhindrer opstuvning af sekundært grundvand i dæmningen. Restprodukterne udlægges over sandlaget i en tykkelse op til maksimalt 4 meter. Restprodukterne opbygges med anlæg 1,5 til 2 afhængig af placering. Se bilag 2 for principopbygning. Kulflyveasken er et finkornet materiale svarende kornstørrelsesmæssigt til silt Krav til membran Efter udlægning og komprimering af restprodukter vil der under vejbelægningen og langs vejens sider udføres en afdækning med en egnet membran til beskyttelse mod nedsivning af regnvand gennem kernen af restprodukter. Da der kan gå tid mellem dæmningsopbygning med restprodukter og den efterfølgende opbygning af bærelag, asfaltering og sekundært skråningsanlæg, vil afdækning med membran ske umiddelbart efter udlægning af restprodukter. Hermed undgås en periode hvor den potentielle gennemsivning af restprodukterne vil være lig nettonedbøren. Membranen skal således i takt med kernens opbygning føres op omkring restprodukternes sider. Se principskitse for indbygning af restprodukt i tegningsbilag, bilag 2. Der må ikke køres på membranen efter endt udlægning. Der er opstillet krav til membranens fysiske egenskaber og holdbarhed. Membranen udlægges som en geotekstil, som dækkes med bitumen-emulsion udført insitu. Membranen skal indeholde ca. 4,5 kg/m 2 effektiv bitumen af type oxyderet bitumen blandet med filler. Følgende krav er gældende for membranen: Egenskaber Udseende Permeabilitetskoefficient Trækstyrke Forlængelse Perforeringsstyrke Referencer Krav Ingen synlige fejl Max. 5 x -9 m/s ved et vandtryk på 20 N/cm 2 og en belastning på 5 kn/m 2 Min. 10 kn/m Max. 10 % i maskeretningen Min. 900 N Det skal dokumenteres, at membranen har været Side 3 af 11

4 Egenskaber Krav succesfuldt installeret som topmembran i et deponeringsområde i mindst 3 tilfælde. Referencer skal oplyses, indeholdende sted, bygherrens navn og adresse, formål, antal kvadratmeter og årstal For bitumenmembraner, der anvendes på skråninger, skal membranen være dimensioneret for de trækkræfter, der opstår, når der oplagres flyveaske som vist på tværsnitstegninger og detaljer. Dokumentation for tilstrækkelig styrke fremlægges, inden leverancen påbegyndes. 2.2 Driftsfasen Vejen vil være afvandet efter normale retningslinier, der indbefatter opsamling og afledning af vejvand fra dels vejens sider og dels fra vejmidte. Afvandingen udføres dels ad hensyn til køresikkerhed, men også af hensyn til vejkonstruktionens levetid. Levetiden for et vejanlæg reduceres betydeligt, hvis der under vejen er for højt vandindhold. Med afvanding, dræning og afledning alene vil nedsivningen være reduceret væsentligt i forhold til nettonedbøren. 2.3 Vurdering af nedsivning gennem asfaltbelægning og primært dæmningsanlæg. Ifølge genanvendelsesbekendtgørelsen kan restprodukter under visse forudsætninger anvendes under tæt belægning. Tæt belægning defineres i bekendtgørelsen som: asfalt, beton m.m., der reducerer mængden af vand, der vil perkolere gennem belægningen. Forudsætningen i bekendtgørelsen er antagelsen om at bortledning af overfladevand fra en vej medfører, at højst 10% af nedbøren vil komme i kontakt med restproduktet. Ved anlæg af en vej vil en nedsivning på så meget som 10% af nettonedbøren igennem en vejkonstruktion være uhensigtsmæssig, idet vandtransporten vil være skadelig for vej- og dæmningskonstruktion. Asfalten skal som normkrav maksimalt indeholde 8% luftpore, som derved skaber en tæt masse. I USA er der foretaget målinger af infiltrationen under 3 vejtyper /3/. Resultatet af forsøget viste ingen målbar infiltration over en periode på 3 år for vej 1. For vej 2 blev der målt en infiltration svarende til 0,5 % af bruttonedbøren. Vej 3 havde i starten af målingerne ikke fået udlagt afsluttende asfaltlag, og i denne periode kunne der måles en infiltration på 0,5-1 % af bruttonedbøren. Efter udlægning af afsluttende asfaltlag blev der over en halvårlig periode ikke konstateret en målbar infiltration. Konklusionen i rapporten vurderer, at infiltrationen maksimalt udgør ca. 0,5 % af bruttonedbøren, svarende til ca. 1 % af nettonedbøren. I /4/ er det vurderet, at en infiltration på 10 % af nettonedbøren vil være overholdt selv for mindre veje, der er dårligt vedligeholdt og med revner og sprækker. Det vurderes derfor, at genanvendelsesbekendtgørelsens forudsætning om 10 % infiltration er konservativ og ikke svarer til de faktiske forhold, der gælder for en vej opbygget efter Vejdirektoratets vejregler. Side 4 af 11

5 Det skal tilføjes, at der i projektet er beskrevet, at restproduktet afdækkes med en membran, der i sig selv reducerer nettoinfiltrationen til ca. 1 %, se afsnit Vurdering af nedsivning gennem skråningssider på sekundært dæmningsanlæg Det sekundære dæmningsanlæg består af vejens sider, hvor der opbygges et anlæg på 1,5 til 2, afhængig af vejstrækning. Over restprodukterne udlægges jord. Da der mellem overjord og restprodukter udlægges membran, vil infiltrationen ligeledes højst være ca. 1 % af nettonedbøren. Dette baseres udelukkende på membranens egenskaber. Infiltrationens størrelse uden membran er ikke vurderet nærmere. 3. Beskrivelse af arealer for genanvendelse Herunder gennemgås den enkelte lokaliteter med hensyn til geologi og hydrogeologi. Der er taget udgangspunkt i den terrænnære geologi, der er beskrevet ud fra geotekniske boringer udført i forbindelse med projekteringen af nærværende anlægsarbejde. Desuden er jordartskort /6/ og boringsdata fra JUPITER-databasen /7/, begge udarbejdet af GEUS, inddraget i vurderingen. Vejstrækningen er beliggende i områder med drikkevandsinteresser (OD). Afstanden til nærmeste boring er ca. 450 m i sydøstlig retning og dermed væsentligt over 30 m fra indvindingsboringer, jf. Restproduktbekendtgørelsens kap. 2, 6. /1/ Nærmeste recipient er Brusgård Møllebæk i en afstand af 575 m mod øst. I bilag 1 er området der inddrages til indbygningen af flyveasken markeret. Vejstykket som indgår i indbygningen består af en rundkørsel og fire af i alt fem tilkørsler og delvists ramperne ved tilslutning til den eksisterende motorvej E45. Indbygningslokaliteten ligger umiddelbart øst for Sdr. Borup og syd for Munkdrup. Der påregnes indbygget m 3 i en højde på maksimalt 4,0 meter. Ifølge nærliggende boringer i området er indbygningslokaliteten beliggende i et område med en ringe lertykkelse, dvs. morænelerslag på ca. 3 m. Under lerlaget træffes smeltevandssand med en mægtighed på over 50 m, kun afbrudt af et mindre lerlag i ca. 30 meter under terræn á 3 meters tykkelse. Om det nedre sandmagasin er et separat magasin vides ikke. Grundvandsniveauet i det nedre magasin er ca. 16 m u.t. I geotekniske undersøgelsesboringer inden for indbygningsområdet er der konstateret muld/sand til dybder på 0,5-1,5 m u.t. Herunder er der truffet moræneler. De geotekniske boringer er ført til mellem 3,0 og 4,0 m u.t. Der er ikke truffet sekundært grundvand i boringerne. 4. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen består i de forbigående, mulige gener ved håndtering af restprodukterne. Støj Der vil kun forekomme aktiviteter, der kan henføres til normalt støjniveau for et normalt anlægsarbejde, og der henvises til de normale betingelser i Vejdirektoratets udbudsmateriale. Side 5 af 11

6 Støv Der er risiko for støvspredning i forbindelse med blanding, transporthåndtering, oplagring og indbygning. Læsning og kørsel med flyveaske må ikke give anledning til støvgener, hvorfor der under hele arbejdet skal være mulighed for kontinuerlig vanding af vejdæmning, mellemdepoter samt til- og frakørselsveje. Hvis transporten med flyveaske foretages med åbne lastbiler, vil overdækning med presenning være påkrævet. Rensning af vognlad vil være påkrævet for at undgå støvgener ved kørsel, og det samme gør sig gældende for til- og frakørselsvejene, som jævnligt skal skrabes, fejes og vandes. Overfladevand Fra levering af restprodukt på modtagelsesområdet og til endelig afdækning af indbygget materiale er der ved kraftig eller vedvarende nedbør en risiko for, at der kan ske en direkte udskylning af restprodukter eller ukontrolleret bortledning af regnvand indeholdende restprodukter. Spredningen kan forurene recipienter og arealer uden for indbygningsområderne og uden for den fremtidige vejmatrikel. På modtagelsesområdet etableres jorddæmninger el. lign. der forhindrer en udskylning af materiale og spredning af påvirket overfladevand. Dæmninger/volde placeres under hensyntagen til recipienter i umiddelbar nærhed. Under indbygning af restprodukter vil den færdige vejdæmnings sider løbende afdækkes med membran og eventuelt afdækningsjord. Herved minimeres risikoen for nedskyl og spredning af det indbyggede materiale. Ved afslutning af indbygningen vil overgangen mellem restprodukt og øvrig vejopbygning adskilles af membran. 5. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Vurdering af påvirkningen fra indbygning af kulflyveaske på grundvand og recipient i driftsfasen vedrører tiden efter at vejanlægget er etableret. Der er udarbejdet en risikovurdering af miljøpåvirkningen i forbindelse med driftsfasen i det udvalgte område. Risikovurderingen tager udgangspunkt i principperne fra /4,8,9/. 5.1 Kulflyveaske Leverandøren af kulflyveaske er A. Enggaard/Arsleff. Der er rekvireret repræsentative analyser for partier af kulflyveaske, der er gengivet i nedenstående tabel 2. Analyserapporter er vedlagt i bilag 3. Side 6 af 11

7 Kulflyveaske BP1 BP2 Kravværdier for kategori 2 og 3* 2 3 3** 2 m 3** 3 m 3** 4m Eluatanalyser ph - 11,1 11, Ledningsevne ms/m 86,4 83, Pb µg/l <0,2 <0, Cd µg/l <0,1 <0, Cr µg/l Cu µg/l <1 < Ni µg/l <0,5 <0, Zn µg/l <2 < As µg/l 1,8 < Mn µg/l 0,651 <0, Ba µg/l 75,8 69, Na mg/l Chlorid mg/l , Sulfat mg/l Faststofanalyser As mg/kg TS >20 > Pb mg/kg TS >40 > Cd mg/kg TS 0,34 0,27 >0,5 >0, Cr mg/kg TS >500 > Cu mg/kg TS >500 > Ni mg/kg TS >1 > Zn mg/kg TS >30 > Tørstof g/kg VV TOC % af TS 1,77 1, *Kravværdier for kategorier ifølge /1/. **Kravværdi for lagtykkelser forskellig fra 1 m, se nedenfor. Tabel 1 Analyseresultater for kulflyveaske. Kravværdierne for eluatkoncentrationer er baseret på en udlagt mængde på 1 meters højde. Når udlægningshøjden overskrider 1 m, kan der ud fra massebalancen antages at ske en tilsvarende reduktion i kravværdiens størrelse, dvs. en stramning af Side 7 af 11

8 kravværdierne. Der er i tabel 1 anført de skærpede kravværdier for kategori 3 produkt for udlægning af restprodukt i højderne 2, 3 og 4 meter. De målte eluatkoncentrationer viser, at indholdet af chrom overskrider det generelle krav til kategori 3 med udlægningshøjder på op til 1 m. For øgede udlægningshøjder overholder eluatkoncentrationerne for chrom heller ikke de reducerede krav. Da der ønskes indbygget mere end 1 m, vurderes det i følgende afsnit den acceptable koncentration i grundvandet. Til vurdering af påvirkning af grundvandskvaliteten og recipientkvaliteten tages udgangspunkt i, at såfremt de respektive krav overholdes i det øvre grundvand, vil der ikke ske en negativ på virkning af underliggende grundvand eller af nærtliggende recipienter. Krav til recipienter fremgår af /10/. Eluatkoncentrationerne skal sammenlignes med det maksimale indhold af stoffer i porevandet, der kommer ud umiddelbart under det indbyggede materiale. Porevandskoncentrationen kan betragtes som kildekoncentrationen. De målte eluatkoncentrationer målt i laboratoriet kan ikke umiddelbart sættes lig porevandskoncentrationer. Dermed kan eluatkoncentrationen ikke sammenlignes direkte med grundvandskvalitetskriterer eller kvalitetskriterier for recipienter. I laboratoriet er der ved udvaskningstest benyttet 2 gange så meget vand som prøvemateriale. Udtrykt ved Liquid/Solid-forholdet (L/S-forhold) svarer dette til 2 /8/, mens L/S-forholdet i kulflyveasken vurderes erfaringsmæssigt at være 0,20 ud fra håndteringskrav for vandindholdet. Porevandskoncentrationen beregnes efter nedenstående formel porevand eluat L / S L S C C / eluat restprodukt Den beregnede porevandskoncentration er gengivet i nedenstående tabel 2. Kulflyveaske Målt eluatkoncentration Beregnet porevandskoncentration Acceptabel koncentration i forhold til grundvandskvalitetskriteriet Acceptabel koncentration i forhold til recipientkvalitetskriteriet Chrom 678 µg/l µg/l µg/l 726 µg/l Tabel 2 Beregnede porevandskoncentrationer og acceptable koncentrationer i grundvandet umiddelbart under det indbyggede materiale. Ud fra Miljøprojekt nr. 467 beregnes en acceptabel grundvandskoncentration under vejen med udgangspunkt i et forventet opblandingsforhold (F op ), et kvalitetskriterium (C kriterie ) samt en baggrundskoncentration (C baggrund ). Ved beregning af opblandingsforholdet i miljøprojektet er der taget udgangspunkt i en infiltration på 10 % af nettonedbøren. I nærværende vurdering nedsættes opblandingsforholdet til faktor 10 mere, idet infiltrationen er sat til 1 %. Opblandingsforholdet er i miljøprojektet beregnet ud fra en modellering af forskellige indbygningssituationer; veje med og uden afløb, pladser og støjvolde. I nærværende vurdering er F op (38,5) for veje med afløb valgt. Side 8 af 11

9 Den acceptable koncentration udtrykkes ved nedenstående ligning og den beregnede værdi er gengivet i tabel 3: C acceptabel C kriterie F op C kriterie C baggrund Baggrundskoncentrationerne for chrom for grundvand er taget fra LOOP (2003). LOOP er valgt, da data repræsenterer baggrundsniveauet i det terrænnære grundvand, dvs. grundvandet umiddelbart under restproduktindbygningen. F op med 1 % nettoinfiltration er angivet til 385. Baggrundsniveauet for chrom i grundvand er 0,66 µg/l (som 90 % fraktilen), medens baggrundsniveauet i overfladevand er 1,523 µg/l (medianværdier fra NOVA 2003). Grundvandskvalitetskriteriet for chrom er 25 µg/l og recipientkvalitetskriteriet er 3,4 µg/l, jf. /10/. På baggrund af ovenstående vurdering er de ud fra eluatkoncentrationen beregnede porevandskoncentrationer for chrom på et niveau, der er acceptabelt i forhold til påvirkning af grundvand, mens den potentielle påvirkning af recipient med chrom ikke er acceptabel. Den acceptable koncentration for recipient er på 726 µg/l, mens den beregnede porevandskoncentration er på µg/l. Der skal dog gøres opmærksom på, at beregningsmodellen er meget konservativ og der er ikke taget hensyn til sorption. Kulflyveaske er basisk og dette forhold er gavnligt for tilbageholdelse af metaller. Ved ph under 6 vil der eksistere sure forhold, der er befordrende for udvaskning af metallerne. Det vurderes, at der derfor vil ske en væsentlig reduktion via sorptionsprocesser ved eventuel udvaskning fra flyveasken. Dette betyder, at der vil være en væsentlig længere udvaskningshorisont og dermed en mindre påvirkning i ethvert punkt. Der er ligeledes ikke taget hensyn til transport gennem den umættede zone af minimum 1 meter underlejret grus/sand inden eventuel opblanding i grundvandet. Endvidere er der ikke påvist et øvre liggende frit grundvandsmagasin, der kunne have direkte hydraulisk kontakt med en lokal recipient. Med ovenstående bemærkninger vurderes det derfor, at den acceptable koncentration for chrom i grundvandet er højere end beregnet og at sorptionsprocesser vil medvirke til, at der måles en væsentlig lavere værdi end den estimerede porevandskoncentration. Dermed vurderes det, at der ikke vil forekomme en uacceptabel forurenings-påvirkning af en nærliggende recipient fra det indbyggede restprodukt. 5.2 Tidshorisont for udvaskning Af de ovenstående beregninger ses, at der i kulflyveasken er en uacceptabel høj koncentration i eluatet af henholdsvis chrom i forhold til den beregnede acceptable koncentration for recipienter. En omregning mellem L/S-forhold og gennembrudstid sker efter: ( L / S) k T T0 I ( NR d H ) hvor Side 9 af 11

10 T T 0 = tidsrum - år I = nettoinfiltration sat til 0,4 m/år (400 mm/år) d = bulkrumvægt sat til 1,5 t/m 3 H = udlægningshøjde m NR = nedbørsreduktionsfaktoren Det maksimale udvaskningsforhold i forbindelse med udførelse af eluatanalyserne er anført til 2 l/kg. Det maksimale udvaskningsforhold for indbygget restprodukt vurderes at ligge på 0,2, svarende til vandindholdet i vol. %. Nedbørsreduktionsfaktor NR for vejarealer angives i /9/til 10. Det vurderes, at den reelle NR er væsentlig højere, da der sker bortledning af vandet samt indbygges membran langs siderne af vejen. En NR-værdi sat til 10 svarer til, at der skabes en sikkerhed også for gamle vejanlæg med opsprækket og ikke vedligeholdt asfaltbelægning, hvilket ikke forventes at være tilfældet med nyanlagte vejanlæg samt dækkende membran. Der er derfor foretaget beregninger med NR lig 100, svarende til 1% nettoinfiltration. Såfremt L/S-forholdet på 10% benyttes for flyveaske, dvs. reelt en underestimering af tiden, vil det med en deponeringshøjde på mellem 1 og 4 m tage mellem 38 og 150 år før et perkolatgennembrud, mens det vil tage over 750 år, før der opnås et L/Sforhold på 2 og dermed en eluatkoncentration sammenlignelig med den målte. Det vurderes samlet, at kulflyveaskens indhold af tungmetaller ikke udgør en uacceptabel risiko for påvirkning af grundvand og recipienter. Dette begrundes i, at der i beregningen af C acceptabel ikke tages hensyn til sorptionsprocesser, irreversibel kompleksering og anden naturlig tilbageholdelse af tungmetaller. Porevandet i kulflyveaske har en ph over 10, det vil sige stærkt basisk. Dette medvirker også til at nedsætte muligheden for høje udvaskningsrater og sikrer en stærk binding under udvaskning. Endelig er der i betragtningerne ikke taget hensyn til, at det ved indbygningen sikres at der ikke kan forekomme opstuvning af grundvand eller overfladevand i det indbyggede materiale enten ved at der på intakt lerbund etableres mindst 1 m sand under det indbyggede materiale eller ved at sikre den naturlige dræning på sandet og gruset intakt bund. Der vil derfor være en umættet zone, hvor der yderligere vil ske en spredning og sorption af porevand før en efterfølgende opblanding og fortynding. De ovenfor refererede beregninger vurderes at være meget konservative. Det vurderes derfor, at det er acceptabelt at indbygge op til 1-4 m kulflyveaske uden at dette giver anledning til en uacceptabel påvirkning af grundvandet eller nærliggende recipienter. 6. Forureningsindhold i kulflyveasken Kulflyveasken stammer oprindeligt fra kraftvarmeværket i Studstrup og er efter 19 tilladelse fra Århus Amt anvendt til fyldmateriale under et lagerareal ved Ceresbryggeriet i Århus. Side 10 af 11

11 A. Enggaard A/S har som leverandør af kulflyveasken udført en miljøteknisk undersøgelse i henhold til Genanvendelsesbekendtgørelsens Kap. 3. Resultater fra kemiske analyser af kulflyveasken fremgår af bilag Dokumentation Når indbygning af restprodukterne på etapen er afsluttet, udarbejdes et notat, der beskriver de udførte transporter og indbygningen af restprodukterne. Notatet sendes til Randers kommune som tilsynsmyndighed. 8. Tidsplan For anlægsprojektet foreligger der på nuværende tidspunkt følgende tidsplan: Anlægsprojekt for 51510, Sdr. Borup Assentoft Start: Okt Slut: Indbygning af restprodukter Start: Jan 2012 Slut: Mar Bilag Bilag 1 : Bilag 2 : Bilag 3 : Indbygningsområde. Principskitse for indbygning. Notat vedr. miljøteknisk undersøgelse af flyveaske 10. Referencer /1/ Bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. /2/ Arbejdstilsynets vejledning D.2.21 Arbejde med flyveaske. /3/ N. R. Rainwater et al.; In situ measurement and empirical modelling and base infiltration in highway pavement systems, Transportation Research Record, No. 1772, pp , /4/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 415, Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og restprodukter, /5/ Miljøportalen, Opdaterede GIS temaer, november /6/ GEUS, Jordartskort, /7/ GEUS, Jupiter boringsdatabase, /8/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 579, Udvikling af metode til testning af udvaskning af organiske stoffer fra jord og restprodukter, /9/ Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 467, Restprodukters påvirkning af grund- og indvindingsvand, /10/ Bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, 8. oktober Udarbejdet af Ejlskov A/S Claus Ølund Geolog, cand.scient. Side 11 af 11

12 BILAG 1

13 Ikke målfast Bilag 1

14 BILAG 2

15 PRINCIP FOR INDBYGNING AF RESTPRODUKT 1. Restproduktet udlægges og komprimeres lagvis i maks. 0,5 m tykkelse. Restproduktet indbygges med anlæg 2 eller stejlere og afdækkes med membran. Ved jorden fastgøres membranen med jordsøm. 2. Umiddelbart herefter (samme dag) etableres beskyttende jordvolde på begge sider af restproduktkernen op til niveau. 3. Membranen foldes ud over beskyttelsesvoldene, og næste lag af restprodukt indbygges. 4. Den successive opbygning af restprodukt og beskyttelsesvolde fortsætter op til restproduktets færdige niveau. P:\2005\05082\ doc

16 BILAG 3

17 Notat Ejlskov A/S Graham Bells Vej 23A 8200 Århus N Danmark Sag: adc@ejlskov.com Tel: Klient: A. Enggaard A/S Projekt: Silkeborgvej, Ceres Allé, Århus Opgave: Miljøteknisk undersøgelse af flyveaske 1. Indledning A. Enggaard A/S har anmodet Ejlskov A/S om, at udføre en miljøteknisk undersøgelse af flyveaske i anledning af etablering af parkeringskældere på Ceres-grunden. Undersøgelsen er udført med henblik på håndtering af flyveaske, herunder genanvendelse internt eller eksternt. I denne anledning er der foretaget prøvetagning af den flyveaske, der er blevet udlagt til udligning af niveauforskellene på lokaliteten til etablering af parkeringsplads for lastbiler. Se situationstegningen i bilag Udførte undersøgelser 2.1 Feltarbejde Der er den april 2011 udtaget i alt to blandeprøver (BP1-BP2) iht. Restproduktbekendtgørelsen (BEK nr. 1662) /1/. Placering af prøvepunkter fremgår af situationsplanen i bilag 1. Prøverne er udført med gravemaskine med Ejlskov A/S som gravetilsyn. For hver blandeprøve er der under udførelsen af gravearbejdet udtaget 100 kg flyveaske fra fire prøvegravninger ned til 3 m u.t. Der er herefter udtaget 30 kg flyveaske, som er stukket sammen til én blandeprøve. Blandeprøverne er opbevaret i tæt lukkende plastic spande og sendt til udvaskningstest iht. Restproduktbekendtgørelsen til VBM Laboratoriet A/S. 2.2 Kemiske analyser Blandeprøverne er blevet undergået en udvaskningstest (EN ), der består af to analyser, en faststof analyse (ved ICP metoden) af tungmetallerne arsen, bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink samt total organisk kulstof (TOC) og en eluat analyse (ved ICP-MS metoden) for de førnævnte tungmetaller samt mangan, barium, Side 1 af 2

18 natrium, klorid og sulfat (de to sidstnævnte ved ISO ). Kemiske analyser er udført af VBM Laboratoriet A/S. Analyserapporter er vedlagt i bilag Resultater Ved faststofanalysen er der i begge blandeprøver påvist indhold af arsen og nikkel, der overskrider grænseværdierne for Kategori 1 i BEK nr /1/for restprodukter og jord, og placeres derfor under Kategori 2 eller 3. For udvaskningstesten (eluatanalysen) er der i BP1 en svag overskridelse af grænseværdierne for arsen i Kategori 1 i BEK nr /1/for restprodukter og jord. Natrium, klorid og sulfat overskrider ligeledes grænseværdierne i BEK nr /2/, hvorved de samlet placeres under Kategori 3. For begge blandeprøver er der herudover påvist indhold af krom, der overskrider grænseværdierne for Kategori 3, og placeres derfor udenfor kategori. I henhold til grænseværdierne for eluatanalysen placeres begge blandeprøver, BP1 og BP2, derfor samlet uden for kategori. 4. Konklusion Der er i prøverne påvist indhold af forurenende stoffer med tungmetallerne, hvor chrom overskider grænseværdien i Kategori 3 i BEK nr /2/for restprodukter og jord. Genanvendelsen af flyveasken falder derfor uden for rammerne i Restproduktbekendtgørelsen /1/. Flyveasken kan bortskaffes til et godkendt modtageanlæg. Alternativt kan flyveasken genindbygges ved bygge- og anlægsarbejde på grundlag af tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 /2/. 5. Referencer /1/ BEK nr af 21/12/2010 Restproduktbekendtgørelsen Dateret: 24. december 2010 /2/ LBK nr 879 af 26/06/2010 Miljøbeskyttelsesloven Dateret: 9. juli 2010 Bilag 1 : Situationsplan Bilag 2 : Analyserapport Udarbejdet af Ejlskov A/S Ariel D. Conradsen Miljømedarbejder, Cand.scient. biolog Side 2 af 2

19 MÅGEVEJ INDUSTRIVEJ 7 1 DK-9690 DK-9440 AABYBRO FJERRITSLEV TLF FAX FJERRITSLEV@VBMLAB.DK AABYBRO@VBMLAB.DK GUNNEKÆR 26 DK-2610 RØDOVRE TLF FAX ROEDOVRE@VBMLAB.DK Ejlskov /S Dato: Graham Bells Vej 23 A Ordre nr.: ON4394 DK-8200 Århus N Sag nr.: N A Att.: Peter Kelstrup Kunde sagsnr. Kunde sagsnavn Kunde mærkning Udtaget af Udtaget den PRØVNINGSRAPPORT UDVASKNINGSTEST EN BP1 BP2 Rekvirenten Rekvirenten PRØVER Prøveemne VBM's lab.nr. 1 2 Modtaget i lab. den Udvaskningstest udført den Analyse af eluat begyndt den Analyse af eluat afsluttet den TESTBETINGELSER Testprøve g TS Eluat i testen ml Testvarighed time 6 6 L/S l/kg 2,0 2,0 Frasorteret fraktion efter knusning > 4mm 0,0% 0,0% ANALYSER Metode Usikkerhed Enhed ph DS 287 ved 25 C 11,1 11,2 Temperatur C Ledningsevne ms/m 86,4 83,2 Faststof analyser As DS 259/ICP ** mg/kg TS > 20 > 20 Pb DS 259/ICP ** mg/kg TS > 40 > 40 Cd DS 259/ICP ** mg/kg TS 0,34 0,27 > 0,5 > 0,5 Cr DS 259/ICP ** mg/kg TS > 500 > 500 Cu DS 259/ICP ** mg/kg TS > 500 > 500 Ni DS 259/ICP ** mg/kg TS > 30 > 30 Zn DS 259/ICP ** mg/kg TS > 500 > 500 Tørstof DS 204 1,5% CV g/kg VV *TOC ** % af TS 1,77 1,91 Eluat analyser *Pb DS 259/ICP MS ** µg/l < 0,2 < 0, *Cd DS 259/ICP MS ** µg/l < 0,1 < 0, *Cr DS 259/ICP MS ** µg/l *Cu DS 259/ICP MS ** µg/l < 1 < *Ni DS 259/ICP MS ** µg/l < 0,5 < 0, *Zn DS 259/ICP MS ** µg/l < 2 < *As DS 259/ICP MS ** µg/l 1,8 < *Mn DS 259/ICP MS ** µg/l 0,651 < 0,2 *Ba DS 259/ICP MS ** µg/l 75,8 69,4 *Na DS 259/ICP MS ** mg/l *Chlorid EN/ISO ** mg/l , *Sulfat EN/ISO ** mg/l ***Kategori UK UK Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse. * : Udført som akkrediteret prøvning af en underleverandør med SWEDAC reg. nr 1087 **: Usikkerheden oplyses ved henvendelse til VBM-Laboratoriet A/S = ikke omfattet af DANAK akkreditering. BESØG OS PÅ Side 1 af 2

20 MÅGEVEJ INDUSTRIVEJ 7 1 DK-9690 DK-9440 AABYBRO FJERRITSLEV TLF FAX FJERRITSLEV@VBMLAB.DK AABYBRO@VBMLAB.DK GUNNEKÆR 26 DK-2610 RØDOVRE TLF FAX ROEDOVRE@VBMLAB.DK Ejlskov /S Dato: Graham Bells Vej 23 A Ordre nr.: ON4394 DK-8200 Århus N Sag nr.: N A Att.: Peter Kelstrup PRØVNINGSRAPPORT UDVASKNINGSTEST EN Eventuelle kommentarer og kvalitative observationer: VBM lab. nr. N A-1 Kommentar: Slaggen placeres udenfor kategori jf. MST Bek af 12/12/2007 bilag 4 tabel 1, pga. indhold af chrom. N A-2 Slaggen placeres udenfor kategori jf. MST Bek af 12/12/2007 bilag 4 tabel 1, pga. indhold af chrom. Med venlig hilsen Jesper Gamst Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse. * : Udført som akkrediteret prøvning af en underleverandør med SWEDAC reg. nr 1087 **: Usikkerheden oplyses ved henvendelse til VBM-Laboratoriet A/S = ikke omfattet af DANAK akkreditering. BESØG OS PÅ Side 2 af 2