TAKSTSYSTEM Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAKSTSYSTEM 2009. Vejledning"

Transkript

1 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 2009

2 Takstsystem 2009 Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen, 2009

3 Takstsystem 2009 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Københavns S URL: Emneord: Takstbekendtgørelse; Sygehusbekendtgørelse; DRG-takster; DAGS-takster; Gråzoner Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Version: 1,1 Versionsdato: 9. juli 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: ISSN - elektronisk: ISSN - tryk: Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2500 ex Distribution: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

4 Indhold 1 Indledning Ændringer i forhold til Planlagte og foreslåede ændringer til Vejledningens opbygning 12 2 Generelle bestemmelser Takstbekendtgørelsens dækningsområde Private sygehuse Personer uden bopæl i Danmark Betaling Raske ledsagere og nyfødte Fravær under indlæggelse Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg Afgrænsning af hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser Afregning af genoptræningsydelser Sondring mellem behandlingsniveauer Overgangsregler ved årsskifte Lønsumsafgift 17 3 Patienter på basisniveau Patienter behandlet på somatiske afdelinger Takster for stationære heldøgnspatienter Afregningsenhed Genindlæggelse Trimpunkt Særydelser Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Betaling for patienter fra andre EU/ EØS-lande og Schweiz Takster for gråzonepatienter Særydelser Flere gråzonetakster Takster for ambulante patienter Assistancer og ydelser Ambulant besøg under stationær indlæggelse Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse 26 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 3

5 3.1.4 Genoptræningsydelser Afgrænsning af specialer Kroneværdi Enhedspris for billediagnostiske ydelser Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger 29 4 Patienter på lands- og landsdelsniveau Betaling Takstberegning 30 5 Andre takstregler Betaling for færdigbehandlede patienter Udbetaling af lommepenge 33 6 Fritvalgsrammer til private sygehuse mv Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. 34 Bilag 1. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter 35 Bilag 1.1 DRG-takster for stationære patienter Bilag 2. Ambulante takster, DAGS 81 Bilag 2.1 DAGS-takster for ambulante patienter Bilag 2.2 Særydelsesliste 88 Bilag 3. Takster for genoptræningsydelser 89 Bilag 3.1 Takster for stationær genoptræning Bilag 3.2 Takster for ambulant genoptræning Bilag 3.3 Mellemkommunal afregning for genoptræningsydelser 90 Bilag 4. Procedure for oprettelse af budgettakster for nye behandlinger 91 Bilag 5. Fra patientdata til afregning 92 Bilag 5.1 Beregning af takster for Bilag 5.2 Tilordning af DRG-grupper 94 Bilag 5.3 DRG-afregningssystem 99 Bilag 6. Regelgrundlag 106 Bilag 6.1 Takstbekendtgørelse 106 Bilag 6.2 Sygehusbekendtgørelsen TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

6 1 Indledning DRG-systemet indgår som et centralt redskab til måling af produktionsværdien på sygehuse og opgørelse af de afregnings- og betalingsstrømme, der er etableret på sygehusområdet mv. efter implementeringen af finansieringsreformen den 1. januar Det betyder, at systemet bl.a. anvendes ved: n Bloktilskudsberegning n Statslige aktivitetspuljer n Kommunal (med)finansiering n Takststyring på sygehuse og sygehusafdelinger n Dannelsen af beslutningsgrundlag for aftaletakster på private sygehuse Herudover benyttes takstsystemet til afregning af sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, de statslige aktivitetspuljer og opgørelse af den kommunale medfinansiering. Formålet med nærværende publikation er at samle takstreglerne for afregning af patienter behandlet ved et sygehus i en anden region end bopælsregionen med henblik på at lette det praktiske arbejde med afregning af betaling for mellemregionale patienter. Regelgrundlaget for de forskellige takstsystemer i form af den gældende Takstbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2006 om regioners betaling for sygehusbehandling ved en regions sygehusvæsen) og den gældende Sygehusbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr af 6. november 2008 om ret til sygehusbehandling m.v.) findes i bilag 6. Figur 1 viser efter hvilke takster, de forskellige mellemregionale patientgrupper takstafregnes. Spørgsmål vedrørende Takstbekendtgørelsens og Sygehusbekendtgørelsens regler bedes rettet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Sundhedspolitiske kontor, mens spørgsmål vedrørende selve DRG-taksterne besvares af Sundhedsstyrelsens DRG-enhed. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 5

7 Figur 1. Oversigt over takstafregningsprincipper for de forskellige mellemregionale patientgrupper Mellemregionalpatient Basispatient Lands- og landsdelspatient Psykiatrisk afdeling Somatisk afdeling Omkostningsbestemte takster Stationær patient Ambulant patient Stationær patient Ambulant patient Sengedagstakst Ambulant takst DRG-takst Gråzone takst DAGS-takst 6 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

8 1.1 Ændringer i forhold til 2008 Ændringerne i grupperingslogikken for DkDRG og DAGS i forhold til 2008 er beskrevet i tabellen nedenfor. Den fuldstændige dokumentation på kodeniveau kan findes på under DRG gruppering. I Takstsystem 2009 er der i alt 604 DRG-grupper, hvoraf 104 er gråzoner. Endvidere er der 137 DAGS-grupper. Dette skal ses i forhold til Takstsystem 2008, der havde 598 DRG-grupper, heraf er 98 gråzonegrupper. Takstsystem 2008 havde endvidere 133 DAGS-grupper. Der er i Takstsystem 2009 gennemført omnummerering af enkelte grupper, hvorfor nummereringen af DRG- og DAGS-grupperne kan adskille sig fra I denne publikation er der gennemgående benyttet 2009-numre, medmindre andet er anført. DkDRG MDC DRG Ændring Udvalgte procedurekoder flyttet til DRG En procedurekode flyttet til DRG 0201 og Observation for kræft i øre-næse-hals er flyttet fra restgrupperne til DRG Nye grupper: Hjerteklap-operation med stentklap 0557 Andre hjerteoperationer Ændringer: Nogle procedurekoder er flyttet mellem procedure-grupperne A, B og C. Nogle diagnosekoder er flyttet mellem de kardiologiske grupper. En udskrivning med to B-procedurekoder løftes nu op i gruppe C (ultralyd og dialyse tæller dog ikke med) Procedurekoderne for brok-operationer er grupperet på en ny måde. Indholdet af DRG 0619, 0620 og 0621 er derfor ændret, og grupperne har fået nye navne Grupperingsreglen har fået ny placering i hierarkiet En procedurekode er flyttet fra restgrupperne til DRG Grupperingsreglen er ændret, hvilket flytter udskrivninger fra DRG 0716/0717 til DRG En procedurekode er flyttet fra restgrupperne til DRG TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 7

9 MDC DRG Ændring 08 Lukkede grupper (2008-nr): DRG 0825, 0826 og De to første grupper er slået sammen med gruppe DRG 0822 hhv Koderne fra den lukkede DRG 0829 (2008-nr) grupperes nu i DRG 0827, og Nye grupper: 0827 Enkeltsidig indsættelse af ledprotese i ankel Indsættelse af andre proteser i fod, større artrodeser samt knogletransport i fod eller ankel Artroskopisk procedure, andre artrodeser og transplantation i fod eller ankel Mindre åbne og endoskopiske operationer på fod eller ankel Enkle indgreb på hånd eller håndled Enkle indgreb på fod eller ankel. Ændringer: 0804 Grupperingsreglen er ændret, hvilket flytter udskrivninger fra DRG 0805 til Grupperingsreglen har fået ny placering i hierarkiet, hvilket flytter udskrivninger til DRG Grupperingsreglerne for DRG har fået ny placering i hierarkiet, hvilke flytter udskrivninger fra disse grupper til andre grupper Nogle procedurekoder er flyttet til DRG 1310 og Gruppen er ændret til gråzone-gruppe. Nogle procedurekoder er flyttet til DRG 1310 og Ny gruppe: Intrauterine indgreb under graviditet Alderskriteriet er sænket fra maks. 1 år til maks. 4 måneder Nogle diagnosekoder er fjernet fra DRG En diagnosekode er flyttet fra restgrupperne til DRG En diagnosekode er flyttet fra restgrupperne til DRG Grupperingsreglerne er ændret, hvilket flytter udskrivninger fra DRG 2401, 2402 og 2403 til DRG 2107 og En række procedurekoder er flyttet fra disse restgrupper til relevante grupper. Se under hver MDC ovenfor Mini-KMT i isolationsregime er flyttet til Grupperingsreglerne har fået ny placering i hierarkiet. 8 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

10 DAGS Diagnosegrupper Lukkede grupper (2008-nr): DG30I, DG30J og DG30K. Besøgene i grupperne forventes fremover at blive grupperet til de øvrige diagnose-grupper eller procedure-grupper. DG30G DG30P DG30Q DG30R Nye grupper: Endokrinologi, sjældne sygdomme Komplicerede vækstforstyrrelser Komplicerede pubertetsforstyrrelser Komplet andrologisk udredning DG30A DG30E DG30F DG30H Ændringer: Cancer mola er flyttet fra BG50A til DG30A. Nogle diagnosekoder er flyttet til DG30H. Nogle diagnosekoder er flyttet til DG30H. Nogle diagnosekoder er flyttet fra BG50A, DG30E og DG30F. Proceduregrupper PG01F Nogle procedurekoder er flyttet til PG10B og PG11A. PG04 De kardiologiske grupper er flyttet fra PG13 til PG04. PG04C En procedurekode er flyttet til PG04D. PG10A Nogle procedurekoder er flyttet fra PG01F og PG11A. PG10B Nogle procedurekoder er flyttet fra PG01F og PG11A, mens andre er slettet fra gruppen. Nogle procedurekoder er flyttet til PG10F og PG10G. PG10E En procedurekode er tilføjet. PG10F En procedurekode er tilføjet. PG11A Nogle procedurekoder er flyttet til PG10A og PG10B. PG13 De kardiologiske grupper er flyttet til PG04. Ny gruppe: PG13I Udvidet neuropsykologisk undersøgelse Nye grupper: PG14J MR-scanning, kompliceret med generel anæstesi PG14M UL-scanning, meget kompliceret PG14N PG14O PG17 PG17C PG17D PG17H Ændringer: Nogle procedurekoder er flyttet til PG14O. En procedurekode er tilføjet. Grupperingslogikken er blevet forenklet, hvilket medfører ændringer i grupperingen. En sammedagspakke er flyttet til PG17E. Nogle procedurekoder er tilføjet. Ny sammedagspakke er oprettet. En procedurekode er flyttet til PG17E. Nogle procedurekoder er tilføjet. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 9

11 1.2 Planlagte og foreslåede ændringer til 2010 En række ændringer af grupperingsnøglerne for DkDRG og DAGS er planlagt eller foreslået til Indtil redaktionens slutning er der tale om følgende. Forslag til ændringer i grupperingsnøglerne for 2010 skal indleveres senest 1. februar Dog er fristen 1. marts 2009 for forslag, som har konkrete angivelser af hvordan, specifikt angivede koder bør grupperes. MDC DRG Planlagte og foreslåede ændringer til Mediastinitis er foreslået flyttet til DRG 0401, uanset om diagnosen er aktionseller bidiagnose Grupperne er foreslået gjort til gråzone-grupper Implantation af VDD pacemaker er foreslået grupperet til kardiologisk proceduregruppe B De tre grupper splittes til i alt fem grupper, som alle formentlig bør være gråzone-grupper To procedurekoder tilføjes DRG 0623/ Patienter med korttarmssyndrom, som ikke får parenteral ernæring, falder i DRG De planlægges grupperet til DRG 0643 eller Det er foreslået at splitte DRG 0701, så de lettere behandlinger i gruppen grupperes i en ny gruppe eller grupperes til DRG 0703/ ny grp. 08 Alle kirurgiske grupper DRG 0713 planlægges splittet, så patienter med alkoholisk leversygdom flyttes til en ny gruppe. En større omgruppering af hele ortopædkirurgien er under udarbejdelse inkl. en række nye grupper. Forventes implementeret til ny grp. Det er foreslået at oprette en ny gruppe for dobbeltsidig brystoperation. 11 ny grp. Det planlægges at oprette en gruppe for udtagning af nyre fra donor Omskæring af drenge flyttes til DRG Gruppen indeholder både fosterreduktion og fosterbehandling, hvilket gør gruppen uhomogen. Gruppen splittes i ny grp. Det er foreslået at oprette en gruppe for børn (4 mdr.-3 år), der tidligere har været immature eller præmature og som har et efterfølgende kompliceret forløb (f.eks. dysplasia bronchopulmonalis). Forslaget koordineres med MDC DZ031 Observation pga. mistanke om svulst (alene denne over-kode) fjernes fra DRG 1721 således, at der skal anvendes en mere nøjagtig kode for at gruppere til DRG Der arbejdes løbende på at flytte flere udskrivninger fra DRG 2602 til andre grupper. 10 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

12 DAGS DAGS Planlagte og foreslåede ændringer til 2010 Diagnosegrupper Det er foreslået at oprette flere diagnose-grupper. Det er foreslået at oprette ny(e) gruppe(r) for socialpædiatri. Proceduregrupper PG05 nye grp. PG05C PG13H PG14B PG14 ny grp Der oprettes en ny gruppe for Indsættelse af metalstents og kapselenteroskopi og en sammendagspakke med Gastroskopi og koloskopi/sigmoideoskopi. Ændringerne i DRG samordnes med PG05C. Nogle procedurekoder tilføjes gruppen. Det er foreslået at flytte nogle procedurekoder fra PG13L. Der oprettes ny gruppe for Hjerte-CT-scanning TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 11

13 1.3 Vejledningens opbygning I afsnit 2 beskrives de generelle regler vedrørende betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen. Selve takstsystemet for mellemregionale basispatienter beskrives i afsnit 3, herunder betaling for henholdsvis somatiske stationære og ambulante patienter samt kroneværdi. Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives andre takstregler, og endelig omhandler afsnit 6 fritvalgsrammer til private sygehuse. Vejledningen indeholder seks bilag: Bilag 1 giver en kort beskrivelse af DkDRG-systemet. Herudover indeholder bilag 1 en liste over DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter gældende pr. 1. januar Bilag 2 beskriver DAGS-grupperingen. Herudover indeholder bilag 2 en liste over DAGS-takster for ambulante patienter og ambulante særydelser gældende pr. 1. januar Bilag 3 beskriver grupperingen for genoptræningsydelser og indeholder desuden en oversigt over ambulante og stationære takster for genoptræningsydelser. I bilag 3.2 findes desuden en oversigt over forslag til takster for mellemkommunal afregning af genoptræningsydelser. Bilag 4 beskriver proceduren for oprettelse af budgettakster til håndtering af nye behandlinger i takstsystemet. Bilag 5 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af takster for stationære og ambulante patienter på basisniveau samt den anvendte metode ved gruppering af patientforløb til DRG-grupper. Ligeledes beskrives det system, som håndterer den praktiske afregning mellem regionerne af mellemregionale basispatienter. Bilag 6 indeholder Takstbekendtgørelsen og Sygehusbekendtgørelsen, som er regelgrundlaget for det samlede takstsystem. 12 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

14 2 Generelle bestemmelser Den 1. januar 2007 trådte bekendtgørelse om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen i kraft. 2.1 Takstbekendtgørelsens dækningsområde Bekendtgørelsen omfatter alene regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen Private sygehuse Betaling i forbindelse med regioners benyttelse af private sygehuse, herunder de private specialsygehuse, hvortil der er frit sygehusvalg efter Sundhedslovens 79, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Private sygehuse fastsætter selv deres takster for behandling. Privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, indgår aftale herom med regionerne i forening, jf. Sundhedslovens 75, stk. 4. Private specialsygehuse, hvortil der efter Sundhedslovens regler er frit sygehusvalg, indgår driftsoverenskomst med beliggenhedsregionen. Beliggenhedsregionen skal således på de øvrige regioners vegne sikre en i økonomisk henseende rationel drift Personer uden bopæl i Danmark Takstbekendtgørelsens regler vedrørende beregning af betaling finder endvidere anvendelse i forbindelse med betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl her i landet i tilfælde, hvor disse ikke har ret til vederlagsfri behandling. I Sygehusbekendtgørelsens 6 8 fastsættes regler for sygehusbehandling til patienter, der ikke har bopæl her i landet. Hovedreglen er, at en person uden bopæl her i landet har ret til akut behandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende region. Der ydes endvidere fortsat sygehusbehandling i tilfælde af, at det ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. For denne behandling kan regionen opkræve betaling med Takstbekendtgørelsens takster, jf. Sygehusbekendtgørelsen 6, stk. 3. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 13

15 2.2 Betaling Af Takstbekendtgørelsens 1 fremgår, at regioner betaler for patienters behandling ved en fremmed regions sygehusvæsen. Det er således bopælsregionen, der har betalingsforpligtelsen, når en borger behandles på et sygehus i en fremmed region. Flytter en patient under en behandling, vil den nye bopælsregion have betalingsforpligtelsen fra tilflytningstidspunktet. Hvor der afregnes med sengedagstakster, betaler tilflytningsregionen som hovedregel fra tilflytningstidspunktet. For patienter indlagt på afdelinger, hvor der afregnes med forløbstakster, herunder DRG-takster, vil det mest praktiske være, at fraflytningsregionen (bopæl ved indlæggelse) betaler for hele forløbet. Ved meget lange indlæggelser vil det dog være rimeligt, at de to regioner aftaler en deling af betalingen. Betaling efter Takstbekendtgørelsens 1 afregnes månedsvis bagud, jf Raske ledsagere og nyfødte Der skal ikke afregnes for raske ledsagere og raske nyfødte, som ikke modtager behandling, jf. Takstbekendtgørelsens Fravær under indlæggelse Uanset om der afregnes pr. sengedag eller pr. udskrivning, anses en indlæggelse ikke for ophørt eller afbrudt, såfremt det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. Takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end tre døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg En ambulant patient er en patient, der er indskrevet i et ambulatorium og med ambulatoriet som stamafdeling modtager undersøgelse/behandling (ambulante ydelser) på sygehuset 1. Ved et ambulant besøg forstås en ambulant patients fremmøde på sygehuset i det aktuelle ambulante forløb. Særskilt fremmøde på en serviceafdeling (f.eks. røntgen eller laboratorium) regnes dog ikke for et ambulant besøg. 1 Jf. Sundhedsstyrelsen (2008). Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

16 I det tilfælde, hvor en indlagt patient modtager ydelse fra en anden afdeling som en del af behandlingen for den lidelse, som betinger den stationære indlæggelse, regnes denne ydelse som en assistance til indlæggelsen og altså ikke som et ambulant besøg. Tilsvarende kan en patient principielt ikke være ambulant indskrevet flere steder samtidig for den samme lidelse. En stationær patient kan derimod godt modtage ambulant behandling ved et aftalt ambulant besøg for en anden lidelse end den, som betinger indlæggelsen. Tilsvarende kan en ambulant patient godt have ambulante besøg i flere ambulante forløb ved flere sygdomme også på samme dato Afgrænsning af hjemmebesøg Ved et hjemmebesøg forstås en klinisk persons besøg i patientens hjem 2. Hjemmebesøg inkluderer dog andet sted (f.eks. institution, plejehjem, hospice), hvor patienten bor eller skal bo i fremtiden. Hjemmebesøg indberettes med en besøgsdato samt en obligatorisk procedurekode, AAF6 Hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Ved en telefonkonsultation forstås en klinisk telefonsamtale med en patient som led i behandling eller kontrol af sygdom. En telefonkonsultation kan registreres som en ydelse (uden besøg) med koden, BVAA33A Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser For en ambulant patient kan der ikke afregnes for flere besøg pr. klinisk afdeling pr. dag. Såfremt en ambulant patient har forskellige patientkontakter (jf. definition i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter) kan der afregnes for flere besøg pr. dag. Dette er ikke en ændring i forhold til tidligere praksis. Der kan endvidere afregnes for ydelser fra følgende kliniske serviceafdelinger: Diagnostisk radiologi (røntgen), klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, klinisk neurofysiologisk afdeling og klinisk genetisk afdeling. Afregning kan forekomme, når der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de kliniske serviceafdelinger. 2 Se note 1. 3 Se note 1. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 15

17 Hjemmebesøg afregnes efter samme retningslinier som ambulante besøg. En telefonkonsultationen kan kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til vedkommende sygehus den pågældende dag. Der kan for den enkelte patient på det pågældende sygehus således kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag Afregning af genoptræningsydelser For patienter, der har modtaget genoptræningsydelser, kan disse afregnes som et tillæg til DRG-/DAGS-taksten. Der kan afregnes for genoptræningsydelser for både ambulante og stationære patienter på det somatiske område. Genoptræningsydelserne afregnes uanset hvilken afdeling og/eller faggruppe, der står for ydelsen. Der er således ikke krav om, at der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Principper for afregning af genoptræningsydelserne findes desuden i afsnit Sondring mellem behandlingsniveauer Reglerne vedrørende beregning af betaling er forskellige afhængig af, om patienten modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau (også kaldet højt specialiserede afdelinger). På basisniveau er reglerne endvidere forskellige afhængig af, om der er tale om behandling på en somatisk afdeling eller på en psykiatrisk afdeling. Takststrukturen forudsætter således, at det er muligt at sondre mellem mellemregionale patienter på basisniveau og mellemregionale patienter på landsog landsdelsniveau. Patienter på en afdeling, som ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, er pr. definition behandlet på basisniveau, og behandling afregnes efter reglerne i Takstbekendtgørelsens 10. Patienter på en afdeling, som i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, kan enten modtage behandling på basisniveau eller behandling på lands- og landsdelsniveau. Hovedreglen er, at patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på lands- og landsdelsniveau, afregnes til takster beregnet efter reglerne i Takstbekendtgørelsens 11. Patienter, der modtages på en lands- og 16 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

18 landsdelsafdeling til behandling på basisniveau, f.eks. som fritvalgspatienter, afregnes efter reglerne i Takstbekendtgørelsens 10. I visse tilfælde kan en patients behov for behandling under indlæggelsen ændres fra behandling på basisniveau til behandling på lands- og landsdelsniveau. I disse tilfælde afregnes patienten som lands- og landsdelspatient. Takststrukturen forudsætter endvidere, at der sondres mellem behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på basisniveau. Ved afgørelsen af om en patient afregnes efter DRG-takster på basisniveau eller efter de særlige takster vedrørende psykiatriske patienter, er det afgørende, hvor patienten behandles. En psykiatrisk patient behandlet på en somatisk afdeling på basisniveau afregnes således efter DRG-takst. Eventuelle tvivlsspørgsmål om behandlingsniveau må afklares konkret mellem parterne. Sundhedsstyrelsen kan i enkelte tilfælde på grundlag af specialevejledningen vejlede med hensyn til afklaringen af, om en patient er basispatient eller lands- og landsdelspatient. 2.4 Overgangsregler ved årsskifte Afregning efter det takstsystem og de takster, der beskrives i denne vejledning, trådte i kraft 1. januar Særligt i forbindelse med opkrævning efter forløbstakster, herunder DRG-takster for indlagte patienter, opstår spørgsmålet om, hvilken takst der er gældende ved indlæggelser, som strækker sig over nytåret. For afregning af mellemregionale patienter, der påbegynder en indlæggelse i 2008 og udskrives/afsluttes i 2009 gælder, at det er afregningstidspunktet, der er afgørende. En patient, der er indlagt henover årsskiftet 2008/2009, og udskrives i 2009, afregnes således til 2009-takster. 2.5 Lønsumsafgift Offentlige virksomheder skal fremover betale lønsumsafgift for markedsmæssigt salg af ydelser mod vederlag. Dette sker jf. lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.). Ved markedsmæssigt salg af ydelser indenfor sundhedssektoren forstås salg af bl.a. behandlinger og andre ikke-momspligtige ydelser til såvel private som offentlige købere. Salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne vil derfor fremover blive afgiftspligtigt. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 17

19 Afregning for lands- og landsdelspatienter, afregning til regionernes egne sygehuse og lignende særlige ikke-markedsmæssige forpligtelser vil efter forslaget være undtaget fra lønsumsafgift, da det er en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem, og således ikke er et markedsmæssigt salg af ydelser mod vederlag. Jf. loven (Bekendtgørelse af lov om afgift af lønsum m.v. - nr. 466 af 22. maj 2006) er afgiftssatsen for offentlige virksomheder på 5,33 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens lønsum. Da gældende Takstbekendtgørelse specificerer DRG-takster for mellemregionale patienter på basisniveau, er der beregnet lønsumsandele på alle takstelementer i det samlede DRG-system. Med gældende afgiftssats er der derefter beregnet lønsumsafgifter. Der er beregnet afgifter på DRG- og DAGSgrupper, genoptræningsgrupper og langligger-taksten. Lønsumsandele og lønsumsafgifter gældende fra 1. januar 2009 til Takstsystem 2009 kan hentes på DRG-enhedens hjemmeside: 18 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

20 3 Patienter på basisniveau 3.1 Patienter behandlet på somatiske afdelinger Taksterne for mellemregionale fritvalgspatienter på basisniveau tager afsæt i DRG-systemet. Takstsystemet opdeler somatiske basispatienter i tre forskellige patienttyper: 1. Stationære heldøgnspatienter 2. Gråzonepatienter, hvor taksten er ens, uanset om behandlingen udføres ambulant eller under indlæggelse 3. Ambulante patienter I de tre følgende afsnit gennemgås principperne for tildeling af takster til de enkelte patientkategorier hver for sig. Desuden gennemgås principperne for tildeling af takster på genoptræningsområdet. Taksterne afspejler de beregnede, direkte udgifter til behandling af somatiske heldøgns-, gråzone-, ambulante og genoptræningspatienter. Der er således ikke inkluderet udgifter til tjenestemandspension, forrentning og afskrivning. De takster og andre beløbsangivelser, der er gengivet i teksten samt i bilag 1, 2 og 3, er alle anført i 2009 pris- og lønniveau Takster for stationære heldøgnspatienter Betaling for stationære somatiske heldøgnspatienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning og sker ud fra beregnede DRG-takster, jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 1 og 6, stk. 3, 1. pkt. Ligger antallet af sengedage ud over det maksimale antal sengedage, som er dækket af taksten (trimpunktet), betales en langliggertakst på kr. pr. sengedag (2009 prisog lønniveau), jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. DRG-taksterne er gengivet i bilag 1 til denne vejledning. Der er 604 DRGgrupper med tilhørende takster og trimpunkter Afregningsenhed Afregningsenheden for mellemregionale patienter på basisniveau er en sygehusudskrivning, der defineres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Hvis der sker en udskrivning fra en afdeling fulgt af en indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus den samme dag, er der tale om en afdelingsudskrivning. En sygehusudskrivning kan således bestå af flere afdelingsudskrivninger, hvis den pågældende patient har været overflyttet mellem flere afdelinger på sygehuset inden den endelige sygehusudskrivning. I dette tilfæl- TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 19

21 de beregnes en DRG-værdi for hver enkelt afdelingsudskrivning, og sygehusudskrivningen afregnes som den største af afdelingsudskrivningernes DRGværdi. For nærmere information henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Hvis en patient overflyttes mellem to sygehuse, vil det give anledning til to sygehusudskrivninger, også selvom det overflyttende sygehus ikke behandler, men straks viderevisiterer til et andet (mere specialiseret) sygehus. Eventuelle forudgående og efterfølgende ambulante forløb relateret til en sygehusindlæggelse indgår ikke i det stationære forløb og afregnes særskilt Genindlæggelse Hvis en patient genindlægges på samme afdeling i løbet af få dage, er hovedreglen, at der skal afregnes en ny DRG-takst. Tilsvarende gælder, at hvis patienten udskrives fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus, er der tale om et selvstændigt DRGforløb. Hvis patienten genindlægges i løbet af nogle få dage, vil der være tale om et nyt selvstændigt sygehusforløb. Der vil derfor udløses to DRG-takster. Undtaget for denne hovedregel er patientforløb, hvor indlagte patienter gives frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele heraf, uden at behandlingsforløbet afbrydes. Betingelsen er, at det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. Takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end tre døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Trimpunkt Begrebet trimpunkt er centralt for DRG-taksterne. Trimpunktet er det maksimale antal sengedage, der dækkes af DRG-taksten. For en patient, der er indlagt ud over trimpunktet (langligger), afregnes der ud over DRG-taksten for den pågældende DRG-gruppe endvidere kr. (2009 pris- og lønniveau) pr. sengedag for den periode, som patientforløbet varer ud over trimpunktet, jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. Trimpunktet er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og udskrivningsdato i Landspatientregisteret som tredje kvartil af liggetiden + 1,5 gange forskellen mellem tredje og første kvartil af liggetiden for hver DRG-gruppe. Trimpunktet varierer fra DRG-gruppe til DRG-gruppe. 20 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

22 Særydelser Der kan ikke afregnes særskilt for særydelser ud over DRG-taksten, idet taksten i en DRG-gruppe er en gennemsnitsberegning, der inkluderer de ydelser, som kunne tænkes afregnet som særydelse. Den i bilag 2.2 anførte ambulante særydelsesliste gælder ikke for stationære heldøgnspatienter eller for gråzonepatienter, men kun for patienter, der afregnes i henhold til det ambulante takstsystem Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfrit sygehusbehandling Personer uden ret til vederlagsfri sygehusbehandling har ved akut tilskadekomst/sygdom ret til vederlagsfri behandling i akutfasen. Efter akutfasen kan regionen opkræve betaling for eventuel videre behandling, jf. Sygehusbekendtgørelsen 6, stk. 3. Ved anvendelse af DRG-takster, hvor der for stationære heldøgnspatienter afregnes pr. sygehusudskrivning, opstår der et afregningsteknisk problem i forbindelse med, at patienten skal betale for en del af indlæggelsen, såfremt patienten vælger at blive færdigbehandlet på afdelingen. Problemet løses ved at fordele DRG-taksten forholdsmæssigt efter antallet af sengedage, som henregnes dels til den akutte fase og dels til den efterfølgende del af indlæggelsen Betaling for patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz Statsborgere, der er offentlig syge(for)sikret i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, har under ophold i Danmark ret til den behandling, som ud fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets forventede varighed, jf. regler i EF-forordning 1408/71 om social sikring af personer, som rejser mellem staterne 4. Desuden kan sikrede fra disse lande henvises af myndighederne i deres sikringsland til behandling i et andet medlemsland 5. Der opkræves kun betaling for behandling af sikrede fra andre EU/EØS-stater og Schweiz, hvis Danmark ikke har indgået en aftale om at undlade mellemstatslig afregning af behandlingsudgifter. Der henvises herom til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses elektroniske indberetningssystem, e Denne ret dokumenteres ved et EU-sygesikringsbevis. Sikrede fra andre nordiske lande skal ikke vise et EUsygesikringsbevis 5 Denne ret dokumenteres ved en blanket E 112. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 21

23 Ved afregning anvendes som udgangspunkt DRG-takster, hvor der for stationære heldøgnspatienter afregnes pr. sygehusudskrivning. En række af disse patienter fra andre EU/EØS-lande og Schweiz er indlagt under ét døgn, idet de overføres til hjemlandet eller selv ønsker at forlade sygehuset. Disse patienter, hvor indlæggelsen beregnes til en sengedag, afregnes efter den ambulante del af takstsystemet (DAGS-takster), idet disse patienter formodes at modtage den væsentligste del af behandlingen andetsteds. Ved indlæggelser af mere end en sengedags længde anvendes DRG-taksten Takster for gråzonepatienter En gråzonepatient afregnes i henhold til Takstbekendtgørelsens 10, stk. 6. Hvis der er fastsat en gråzonetakst for en given DRG-gruppe, afregnes det ambulante besøg eller det stationære forløb til gråzonetaksten, uanset om behandlingen foregår ambulant eller under indlæggelse. Eventuelle for- eller efterambulante besøg afregnes med ambulant takst. Foregår en gråzonebehandling i stationært regi, og strækker det konkrete forløb sig ud over trimpunktet, afregnes der kr. (2009 pris- og lønniveau) pr. sengedag for de sengedage, der ligger ud over trimpunktet for gråzone DRG-gruppen. DRG-taksten for en gråzonepatient ligger i intervallet mellem det, det koster at udføre indgrebet/behandlingen ambulant og den tilsvarende omkostning ved at udføre samme behandling i stationært regi. I 2009 findes 104 DRG-grupper, der betegnes som gråzone DRG-grupper. Disse DRG-grupper er markeret med kursiv og stjerne i bilag Særydelser Der kan ikke opkræves betaling for særydelser i forbindelse med ambulant behandling af patienter, der efterfølgende grupperes i en af de 104 gråzone DRG-grupper. Årsagen er, at særydelserne er indregnet i de stationære DRGtakster Flere gråzonetakster Der kan opkræves flere gråzonetakster. Har en patient eksempelvis haft flere ambulante besøg, hvoraf nogle grupperes i gråzone DRG-grupper, afregnes med gråzonetakst for hvert af de gråzone-grupperede besøg, dog kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. De øvrige ambulante besøg, som ikke er grupperet til gråzone DRG-grupper, afregnes til ambulant besøgstakst. 22 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

24 3.1.3 Takster for ambulante patienter Ambulante patienter afregnes pr. besøg, og der kan afregnes for flere besøg samme dag jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 4. men kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag pr. person, jf. afsnit Det ambulante takstsystem er inddelt i flere trin. En ambulant patient grupperes først efter det ambulante takstsystem med henblik på at afdække mulige ambulante takstgrupper. Den ambulante takst findes som den højeste af taksterne i de mulige takstgrupper. Derefter grupperes patienten efter DkDRG-systemet for at undersøge, om patienten kan grupperes til en gråzonegruppe. Er det tilfældet, vil patienten blive kategoriseret som gråzonepatient, hvis gråzonetaksten er højere end den fundne ambulante takst. En gråzonepatient afregnes til gråzonetaksten. Såfremt der ikke er tale om en gråzonepatient, afregnes der efter en af nedenstående takstgrupper. Diagnose- og procedurekoderne bag takstgrupperne er nærmere defineret på VisualDRG: n n Diagnosegrupper - Cancer - HIV-infektion - Neurologi - Endokrinologi - Endokrinologi, sjældne sygdomme - Reumatologi - Specialiseret palliativ indsats - Kronisk respirationsinsufficiens - Tilstand med transplanteret væv hæmatologi - Kroniske smertetilstande - Alkohol- og stofmisbrug - Spiseforstyrrelser - Somatoforme tilstande - Vækstforstyrrelser, komplicerede - Pupertetsforstyrrelser, komplicerede - Andrologisk udredning, komplet Proceduregrupper - Hudsystem - Muskelsystem - Åndedrætsystem - Hjerte-, kar- og lymfesystem TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 23

25 - Fordøjelsessystem - Urinveje - Mandlige kønsorganer - Kvindelige kønsorganer - Nervesystem - Øre, næse og hals - Andre test og procedurer - Diverse behandlinger - Diverse undersøgelser - Radiologiske procedurer - Arbejdsmedicin - Genetisk risikovurdering og rådgivning - Klinisk fysiologi/ Nuklearmedicin - Klinisk neurofysiologi n Besøgsgrupper - Ambulant besøg - Skadestue - Telefonkonsultation Er der i forbindelse med det ambulante besøg foretaget en takstudløsende procedure eller registreret en takstudløsende diagnose, anvendes taksten for den pågældende procedure- eller diagnosegruppe. Hvis patienten på basis af diagnose og foretagne procedurer kan grupperes til flere takstgrupper, afregnes der alene for den dyreste. Proceduretaksten dækker kun omkostninger i forbindelse med proceduren. Taksten for diagnosegrupperne dækker kun omkostninger specifikke for den pågældende patientgruppe. Det vil sige, at der herudover skal afregnes for et ambulant besøg svarende til kr. (2009 pris- og lønniveau). Takstgrupperne findes i bilag 2.1 Et skadestuebesøg udløser en takst på 968 kr. (2009 pris- og lønniveau). Der kan ikke i tilknytning til skadestuebesøget opkræves for eventuelle procedurer. Fører skadestuebesøget til indlæggelse, kan der ikke afregnes for skadestuebesøget. Endelig kan der kun afregnes for ét skadestuebesøg pr. person pr. dag. En telefonkonsultation udløser en takst på 164 kr. (2009 pris- og lønniveau). Telefonkonsultationen kan dog kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Ligeledes kan der for den pågældende patient på det pågældende sygehus kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. Telefonkonsultationer kan registreres med ydelseskode, BVAA33A. 24 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

26 Er patienten ikke omfattet af ovenstående punkter, udløser besøget en besøgstakst på kr. (2009 pris- og lønniveau). Hvis der i forbindelse med det ambulante besøg udelukkende er registreret genoptræningsydelser, kan der ikke afregnes for det ambulante besøg. Der kan i ovenstående takstgrupper opkræves særskilt takst for de ambulante særydelser, som patienten har fået i forbindelse med det ambulante besøg, jf. Takstbekendtgørelsens 8. Særydelseslisten gengives i bilag 2.2. Listen er udtømmende og udmeldes årligt med virkning fra 1. januar, jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 5. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 4 slår fast, at ambulante patienter afregnes pr. ydelse/besøg. Der kan afregnes for flere ydelser/besøg samme dag, dog kun for én ydelse/ét besøg pr. klinisk afdeling pr. dag pr. person. Denne regel gælder også, såfremt få specialemæssigt bredt definerede ambulatorier er organiseret inden for samme kliniske afdeling. Der kan ikke afregnes særskilt for jordemoderbesøg Assistancer og ydelser Der kan afregnes for ambulante ydelser på kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end besøget på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen). Det samme gælder, hvor ydelsen er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. Afregning af assistanceydelser/ydelser uden besøg på kliniske afdelinger sker efter proceduretakst uden tillæg for ambulant besøg. Såfremt en patient får flere assistanceydelser/ydelser uden besøg på samme dag, vil der blive afregnet for den dyreste. Ambulante ydelser fra kliniske serviceafdelinger afregnes normalt som en del af det sygehusforløb, som ydelsen er tilknyttet. De til ydelserne hørende procedurer indgår således i takstfastsættelsen af forløbet på stamafdelingen og afregnes derfor ikke selvstændigt. Undtaget herfra er dog de tilfælde for nedennævnte fire kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end kontakten på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen) eller er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. I disse tilfælde kan ydelsen ikke knyttes til et sygehusforløb og afregnes derfor efter taksten på den tilhørende procedure. Afregning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, diagnostisk radiologi, klinisk neurofysiologi og klinisk genetik er dog betinget af, at der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 25

27 herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de fire kliniske serviceafdelinger. Undtagelsen gælder kun ydelser fra følgende fire kliniske serviceafdelinger: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (61) Diagnostisk radiologi (røntgen) (66) Klinisk neurofysiologi (64) Klinisk genetik (68) Idet de til ydelserne medgåede omkostninger i fuldt omfang er indregnet i proceduretaksterne, kan der kun opkræves en proceduretakst i forbindelse med ydelser fra klinisk fysiologi og nuklearmedicin, diagnostisk radiologi, klinisk neurofysiologi og klinisk genetik Ambulant besøg under stationær indlæggelse Der kan afregnes for ambulante ydelser i forbindelse med ambulant besøg under stationær indlæggelse under forudsætning af, at det ambulante besøg vedrører en anden lidelse end lidelsen forbundet med indlæggelsen, jf. afsnit I eventuelle tvivlstilfælde beror afgørelsen af, hvorvidt der er tale om en anden lidelse, på en lægefaglig vurdering Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Fører et ambulant besøg til en stationær indlæggelse samme dag, kan der ikke opkræves takst for den ambulante ydelse. Det ambulante besøg vil da være at betragte som en ambulant ydelse under indlæggelse, hvor den ambulante ydelse vedrører samme lidelse som den stationære indlæggelse. Der kan på tilsvarende måde ikke afregnes for en ambulant ydelse på udskrivningsdagen, med mindre den ambulante ydelse vedrører en anden lidelse Genoptræningsydelser Der kan afregnes for genoptræningsydelser på sygehuset. For ambulante patienter sker dette, uanset om ydelsen kommer fra en klinisk afdeling, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end besøget på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen), eller hvor ydelsen er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren, eller om ydelsen sker i forbindelse med et ambulant besøg. For stationære heldøgnspatienter sker dette, uanset om ydelsen kommer fra en klinisk afdeling, hvor ydelsen er ydet som en assistance til indlæggelsesforløbet, eller om ydelsen er ydet af stamafdelingen selv. 26 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

28 Afregning af genoptræningsydelser sker efter en proceduretakst som et tillæg til den almindelige DRG- eller DAGS-takst. Det skal dog bemærkes, at der i visse tilfælde ikke afregnes for et ambulant besøg i kombination med genoptræningsydelser. Det sker, når et ambulant besøg kun indeholder koder fra fysio- og ergoterapeut kodekatalogerne; her vil besøget alene udløse en genoptræningstakst og ingen besøgstakst. Genoptræningsydelserne er bredt defineret ud fra procedurekoderne og ikke ud fra, hvor ydelsen er ydet. Det vil sige, at ydelsen afregnes som en genoptræningsydelse, uanset om ydelsen er ydet af en klinisk afdeling eller en tværgående afdeling (f.eks. fysio- og ergoterapi). For en oversigt over fysio- og ergoterapeut kodekataloget henvises der til fysioog ergoterapeuternes hjemmeside: Afgrænsning af specialer For ambulante patienter følger afgrænsningen definitionen af et ambulant besøg i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Et ambulant besøg afregnes som udgangspunkt altid inklusiv den ambulante besøgstakst. Undtaget herfra er imidlertid en række kliniske tværgående specialer. Disse afregnes enten udelukkende til proceduretakst eller takseres ikke. Nedenstående tabel viser en oversigt over de specialer, hvor der kan afregnes for besøgs-, diagnose og/eller procedure-grupper samt for gråzone-drg. TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 27

29 Afregning af specialer og ambulante takster. Kan afregne for ambulant besøgs-/diagnosegruppe Kan afregne for gråzone-drg Kan afregne for procedure Klinisk speciale 6 Ja Ja Ja Ja Tværgående speciale 7 Nej Ja Ja Ja Fysio- og ergoterapi 8 Nej Nej Nej Ja Andre specialer 9 Nej Nej Nej Nej Kan afregne for ambulant genoptræning Kroneværdi Kroneværdien er et udtryk for omkostningen ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien er beregnet ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. De samlede driftsudgifter bestemmes med udgangspunkt i årlige indberetninger fra sygehusejerne til Sundhedsstyrelsen. Kroneværdien anvendes i takstberegningen for stationære heldøgnspatienter til at knytte beløb til de beregnede DkDRG-vægte, idet taksten for den enkelte DRG-gruppe beregnes som vægt gange kroneværdi, jf. bilag 5.1. Kroneværdien for 2009 udgør kr. Yderligere information findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Enhedspris for billediagnostiske ydelser Pointsystemet, som anvendes ved beregningen af takster for billeddiagnostiske ydelser i 2009, bygger på omkostningsanalyser af seks radiologiske afdelinger Blandet medicin og kirurgi, 01 Intern Medicin, 02 Geriatri, 03 Hepatologi, 04 Hæmatologi, 05 Infektionsmedicin, 06 Kardiologi, 07 Med. allergologi, 08 Med. endokrinologi, 09 Med. gastroenterologi, 10 Med. lungesygdomme, 11 Nefrologi, 12 Reumatologi, 18 Dermato-venerologi, 20 Neurologi, 22 Onkologi, 30 Kirurgi, 31 Karkirurgi, 32 Kir. gastroenterologi, 33 Plastikkirurgi, 34 Thoraxkirurgi, 35 Urologi, 38 Gynækologi og obstetrik, 40 Neurokirurgi, 42 Ortopædisk kirurgi, 44 Oftalmologi, 46 Oto-, rhino-, laryngologi, 48 Hospitalsodontologi, 80 Pædiatri, 84 Anæstesiologi, 86 Arbejdsmedicin, 90 Almen medicin, 91 Samfundsmedicin, 99 Afdelinger, som ikke lader sig klassificere Klinisk fysiologi og nuclearmedicin, 66 Diagnostisk radiologi. 64 Klinisk neurofyisologi og 68 Klinisk genetik 8 98 Fysio- og ergoterapi Klinisk biokemi, 62 Klinisk. immunologi, 63 Klinisk mikrobiologi, 65 Patologisk anatomi, 67 Klinisk farmakologi 28 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

30 Pointsystemet fastsætter point for koder i Klassifikation af Radiologiske Procedurer, og ved hjælp af en beregnet enhedspris pr. point kan takster for billeddiagnostiske ydelser beregnes som point gange enhedspris. Enhedsprisen for en radiologisk ydelse i 2009 udgør 553 kr. 3.2 Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Psykiatriske patienter afregnes ikke efter DRG-takstsystemet. Det vil sige, at hovedprincippet for afregning af psykiatriske patienter fortsat er sengedagstakster og ambulante takster. Der pågår dog et udviklingsarbejde på området, og der er udarbejdet vejledende psykiatri-takster for 2009 (disse er tilgængelige på Ved beregning af betaling for psykiatriske patienter udgør sengedagstaksten kr. (2009 pris- og lønniveau), jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 3. Hvis en mellemregional psykiatrisk patient (eventuelt midlertidigt) overføres til og behandles på en somatisk afdeling på basisniveau, skal der opkræves DRG-takst for den somatiske indlæggelse. Hvis en somatisk mellemregional basispatient overføres permanent til psykiatrisk behandling, anses overførselstidspunktet som udskrivningstidspunkt fra den somatiske afdeling. For psykiatriske patienter udgør taksten for ambulant behandling kr. (2009 pris- og lønniveau), jf. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 4, 3. pkt. og 7. Der skelnes i takstsystemet mellem somatiske skadestuer og psykiatriske skadestuer. Den psykiatriske skadestuetakst udgør kr. pr. besøg, mens den somatiske skadestuetakst er på 968 kr. pr. besøg (begge beløb i 2009 pris- og lønniveau). TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning 29

31 4 Patienter på lands- og landsdelsniveau Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau er uændret i forhold til Takstbekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af, hvordan taksterne skal beregnes. Taksterne kan have form af en sengedagstakst eventuelt med en tilhørende proceduretakst, eller de kan have form af en forløbstakst, som sætter en samlet pris på en typisk indlæggelse ved behandling af en bestemt lidelse på en lands- og landsdelsafdeling. Takstprincipperne er de samme, uanset om lands- og landsdelspatienterne behandles på somatiske eller på psykiatriske afdelinger. Ligeledes er takstprincipperne de samme for ambulante og stationære lands- og landsdelspatienter. 4.1 Betaling Takstbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2, angiver, at betaling for behandling af patienter på lands- og landsdelsniveau skal opdeles i en fast abonnementsdel på 25 pct. og en variabel del, svarende til det faktiske ressourcetræk i året. Den faste abonnementsdel opgøres som 25 pct. af en regions lands- og landsdelsforbrug i en anden region i en forudgående periode eksklusiv særydelser (Takstbekendtgørelsens 11, stk. 2). Der beregnes på denne måde faste abonnementer for hver region, hvor en given region køber lands- og landsdelsbehandlinger. Den variable del af betalingen sker efter faktisk forbrug i form af sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster eller i form af forløbstakster. Taksterne reduceres med 25 pct. svarende til den faste abonnementsdel, mens særydelser afregnes til kostpris, jf. Takstbekendtgørelsens 11, stk Takstberegning Takstberegningen sker på afdelingsniveau, hvis der er tale om sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster. Anvendes forløbstakster, kan takstberegningen endvidere ske på basis af flere afdelinger, idet forløbet kan strække sig over mere end en afdeling. Takstberegningsgrundlaget er eksklusiv udgifter til særydelser, som afregnes til kostpris, jf. Takstbekendtgørelsens 11, stk. 3. Basis for takstberegningen er normalt et fordelingsregnskab, som på sygehusniveau fordeler udgifter/omkostninger ud på takstbærende afdelinger, hvorefter det er muligt at beregne en sengedagstakst, en proceduretakst eller en forløbstakst. En sengedagstakst, der er den traditionelle afregningsenhed, beregnes ved at dele det såkaldte takstberegningsgrundlag med antallet af sengedage for den pågældende periode. En forløbstakst beregnes enten ved at 30 TAKSTSYSTEM 2009 Vejledning

TAKSTSYSTEM 2006. - en vejledning

TAKSTSYSTEM 2006. - en vejledning TAKSTSYSTEM 2006 - en vejledning 2006 Takstsystem 2006 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, 2006 Takstsystem 2006 Vejledning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Københavns

Læs mere

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING

TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING TAKSTSYSTEM 2011 VEJLEDNING Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K Telefon: 33 92 33 60 Telefax:33 93 15 63 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design: 1508

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Taksterne til Takstsystem 2014 sendes nu i høring. Høringsfasen løber fra d. 3.maj 2013 til d. 31. maj 2013. Høringssvarene

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Beskrivelse af projektide : Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus pa den terapeutiske del

Beskrivelse af projektide : Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus pa den terapeutiske del Beskrivelse af projektide : Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus pa den terapeutiske del 0. Indledning Dette er en beskrivelse af projektideen omkring Telemedicin

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Vicedirektør. til. Helsingør Hospital

Vicedirektør. til. Helsingør Hospital Lundgaard Konsulenterne rekrutterer til Helsingør Hospital Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1. Stillingen 2. Ansættelsesvilkår 3. Helsingør Hospital Forventningerne 4. ens

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 Vejledning om træning i kommuner og regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indenrigs- og Socialministeriet December 2009 Indhold 1.

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet.

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1200735 Dok. Nr.: 889333 Dato: 20. april 2012 Rapport fra arbejdsgruppen vedr. økonomi- og aktivitetsstyring på Epilepsihospitalet.

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Region Hovedstaden Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Gennemførte ændringer fra december 2009 til maj 2010...4 3. Planlagte

Læs mere

01.03.2014. Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland

01.03.2014. Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland 01.03.2014 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer. NB! Laboratorier, patologiafdelinger og røntgenafdelinger kan IKKE modtage korrespondancer.

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet ortopædisk kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet ortopædisk kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet ortopædisk kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013 Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer.

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

HOSPITALERNES PALLIATIVE INDSATS PÅ BASALT NIVEAU

HOSPITALERNES PALLIATIVE INDSATS PÅ BASALT NIVEAU OG OG OG OG OG OG OG OG OG OG OG OG OG OG AKUT- OG AKUT- OG SKADE- KLINIK SKADE- KLINIK AKUT- OG AKUT- OG AKUT- OG SKADE- KLINIK SKADE- KLINIK SKADE- KLINIK HOSPITALERNES PALLIATIVE INDSATS PÅ BASALT NIVEAU

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse

Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse (serviceudgifter) Sundhed og Forebyggelse (Kommunal medfinansiering) Den samlede budgetramme

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk Plancher fra temamøde i regionsrådet om udarbejdelse af sparekatalog 23. februar 2015 www.regionmidtjylland.dk Oplæggene viser eksempler på, hvilke områder og muligheder styregrupperne for temaerne undersøger.

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Specialevejledning for oftalmologi

Specialevejledning for oftalmologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Klare realistiske mål for sygehusbehandling Bedre overgange mellem sektorer

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort. Nr. 1, maj 2007 TEMA-NUMMER OM DEN OFFENTLIGE REJSESY- GESIKRING VS. EU-SYGESIKRINGSKORTET Foranlediget af de sidste dages presseomtale udsendes dette Nyhedsbrev om international social sikring som et

Læs mere