Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Roskilde Telefon brhs@ams.dk.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 7 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i langtidsledigheden UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE SAMT TILGANGEN TIL DISSE YDELSER Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne Udviklingen i sygefraværsforløb UDVIKLINGEN I ANTAL UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Unge ydelsesmodtagere i kommunerne UDVIKLINGEN I NYDANSKERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Ikke-vestlige ydelsesmodtagere i kommunerne DEN AKTIVE INDSATS Rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere Rettidighed i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsgraden Tidlig indsats AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 60 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2/62

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i Østdanmark for 4. kvt Hovedvægten ligger på ministerens fire mål: Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal begrænses. Arbejdskraftreserven skal begrænses mest muligt. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job. Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Antal nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Resultaterne af indsatsen i 4. kvt skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er steget med 2,5 pct. i det seneste år (dec dec. 2012). Det er en lidt mere positiv årlig udvikling end ved seneste status i september, hvor ledigheden var steget med 3,5 pct. fra september 2011 september Der har dog været en stigning i bruttoledigheden på godt personer siden september 2012, jf. nedenfor. Jobcentrene har reduceret aktiveringsomfanget i det seneste år, hvor antallet af aktiverede er faldet med 25,4 pct. Der er dog godt flere aktiverede i december end i september Det adskiller sig fra tendenserne fra de seneste rapporter. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er steget med 2,5 pct. fra december 2011 til december I december 2012 er der knap bruttoledige i Østdanmark, jf. figur 1. Stigningen i bruttoledigheden omfatter både dagpengemodtagere (0,3 pct.) og især kontanthjælpsmodtagere (8,8 pct.) Samme billede sås ved seneste status. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere er faldet med 35,3 pct., mens antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere kun er faldet med 1,3 pct. i det seneste år. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem Vallensbæk/Ishøj og Tårnby/Dragør figurerer som Vallensbæk og Tårnby. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 3/62

4 Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i Østdanmark, januar 2007 december Østdanmark - Antal aktiverede Østdanmark - Antal ledige (netto) Antal ledige januar 2007 marts 2007 maj 2007 juli 2007 september 2007 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. november 2007 januar 2008 marts 2008 maj 2008 juli 2008 september 2008 november 2008 januar 2009 marts 2009 maj 2009 juli 2009 september 2009 november 2009 januar 2010 marts 2010 maj 2010 juli 2010 september 2010 november 2010 januar 2011 marts 2011 maj 2011 juli 2011 september 2011 november 2011 januar 2012 marts 2012 maj 2012 juli 2012 september 2012 november 2012 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse 2 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i Østdanmark i 4. kvt er faldet med godt personer (svt. et fald på 4 pct.) siden 4. kvt. 2011, jf. tabel 1. Antallet er faldet med knap 500 siden seneste status i september Der er nu i alt godt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Faldet det seneste år skyldes et faldende antal personer på efterløn (-17,6 pct.), sygedagpengemodtagere (-8,5 pct.) og førtidspensionister (-2,1 pct.). Derudover er antallet af dagpengemodtagere (-5,9 pct.), personer i revalidering/forrevalidering (-15,2 pct.), ledighedsydelsesmodtagere (-0,9 pct.) og fleksjob (-0,3 pct.) faldet. Derimod er antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere steget med 7,9 pct. og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere med 7,6 pct. i det seneste år. Samlet er 19,2 pct. af den årige befolkning i Østdanmark på offentlig forsørgelse i 4.kvt Andelen er godt 5 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 22,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 17,5 pct. af be- 2 Her måles på alle offentlige forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. Samtidig måles der på kvartal og ikke måned, hvorfor tallene for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ikke kan sammenlignes med tallene i figur 1. 4/62

5 folkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen. Andelene er i begge regioner en smule lavere end andelene året før. Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i Østdanmark, 4. kvt kvt Antal Udvikling 4. kvt kvt 2012 Andel af årige Antal personer på offentlig forsørgelse, årige 4. kvt 2012 Antal Procent 4. kvt kvt 2012 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) ,9% 3,4% 3,2% Kontanthjælp, match 1 (incl. aktiverede) ,9% 1,3% 1,4% Kontanthjælp, match 2-3 (incl. aktiverede) ,6% 2,7% 2,9% Sygedagpenge ,5% 2,2% 2,0% Revalidering og forrevalidering ,2% 0,3% 0,2% Flexjob ,3% 1,0% 1,0% Ledighedsydelse ,9% 0,3% 0,3% Førtidspension ,1% 5,9% 5,8% Efterløn ,6% 2,8% 2,3% I alt ,0% 20,0% 19,2% årige i befolkningen ,3% Region Sjælland ,9% 23,5% 22,7% Region Hovedstaden ,1% 18,4% 17,5% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM (efterløn) og Danmarks Statistik (befolkning) samt egne beregninger. Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i Østdanmark fra december 2011 til december 2012, jf. figur kommuner har haft et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede), 3 kommuner har uændret ledighed, mens 31 kommuner har haft en stigning. Antallet af kommuner med stigninger er på niveau med antallet ved seneste status i september Allerød har haft det største fald på 15,9 pct., mens Hørsholm har haft den største stigning på 12,7 pct. 3 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. Allerød har den laveste bruttoledighedsprocent på 2,6, mens Ishøj har den højeste 11,5. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt for de enkelte kommuner. 3 I Allerød er der i alt 301 ledige, mens der er 374 i Hørsholm. 5/62

6 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i Østdanmark, december 2011 december % 12,7% 10% 5% 2,5% 0% -5% -10% -15% -15,9% -20% Allerød Slagelse Køge Næstved Tårnby Faxe Egedal Hvidovre Vordingborg Lolland Hillerød Furesø Glostrup Rudersdal Lejre Gribskov Rødovre Greve Holbæk Høje-Taastr. Guldborgsund København Roskilde Fredensborg Sorø Lyng.-Taarb. Gentofte Halsnæs Helsingør Frederiksberg Ringsted Odsherred Stevns Solrød Albertslund Bornholm Gladsaxe Kalundborg Herlev Brøndby Frederikssund Vallensbæk Ballerup Hørsholm Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 6/62

7 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 4. kvt er følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i Østdanmark er steget med 2,1 pct. fra december 2011 til december Ved udgangen af december 2012 er der personer i arbejdskraftreserven i Østdanmark. Der har været en stigning på godt siden seneste status i september Målet i kontrakten for 2012 er max ved udgangen af december Regionen opfylder dermed det fastlagte mål jobcentre har haft et fald i arbejdskraftreserven. Der er færre jobcentre med fald i arbejdskraftreserven end ved seneste status i september jobcentre har et fald for dagpengemodtagere, mens 6 jobcentre har et fald for kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreserven udgør 4,9 pct. af arbejdsstyrken i Østdanmark. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner, kommuner på den københavnske vestegn og København end i kommuner nord for København. Mens der har været en stigning i arbejdskraftreserven i Østdanmark, har der været et lille fald på landsplan (-0,8 pct.). Personer på permanent offentlig forsørgelse: Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er faldet med 12,6 pct. fra december 2011 til december 2012 (rullende år). Den samlede tilgang er personer. Tilgangen er stort set identisk med tilgangen ved seneste status i september Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december Regionen opfylder dermed stort set det fastlagte mål. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er samtidig faldet med 1,9 pct. i Østdanmark fra december 2011 til december I december 2012 er der personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark. Antallet er stort set identisk med antallet ved seneste status i september jobcentre har haft et fald i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, hvilket er på niveau med seneste status. 4 Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 19. marts /62

8 7,2 pct. af den årige befolkning er på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark. Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København. Faldet i tilgangen i Østdanmark er lidt lavere end faldet på landsplan (-16 pct.). Ungeledigheden: Antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse er steget med 1,3 pct. fra december 2011 til december Ved udgangen af december 2012 er der unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Der har været en stigning på knap siden seneste status i september Målet i kontrakten for 2012 er max unge ved udgangen af december Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 4 Det skyldes især en stigning i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 17 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Det er lidt flere jobcentre end ved seneste status. Unge ydelsesmodtagere udgør 9,8 pct. af den unge befolkning i Østdanmark. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland samt København og Frederiksberg kommune. Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark er mindre gunstig end udviklingen på landsplan, hvor antallet stort set er uændret. Antal nydanskere på offentlig forsørgelse: Antallet af personer fra ikkevestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med pct. 2,2 pct. fra december 2011 til december Ved udgangen af december 2012 er nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Det er en stigning på knap siden seneste status i september Målet i kontrakten for 2012 er max ved udgangen af december Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 4 Det skyldes især en stigning i jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 9 jobcentre har haft et fald i antal nydanskere på offentlig forsørgelse. Det er stort set på niveau med antallet ved seneste status i september ,9 pct. af nydanskerne i Østdanmark er på offentlig forsørgelse i december /62

9 Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel nydanskere på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland og omkring København. Stigningen i antal nydanskere på offentlig forsørgelse i Østdanmark er lidt lavere end stigningen på landsplan (3,4 pct.). Rettidigheden i indsatsen for dagpengemodtagere, december 2012: 5,4 pct. af dagpengemodtagerne mangler en rettidig jobsamtale. 6,7 pct. af dagpengemodtagerne mangler et rettidigt første tilbud tallene i Jobindsats er fra juni 2012 og er således ikke opdateret. 1,8 pct. af dagpengemodtagerne mangler et rettidigt gentaget tilbud tallene i Jobindsats er fra juni 2012 og er således ikke opdateret. Alle målinger er stort set på niveau med landsgennemsnittet dog ligger andelen af manglende jobsamtaler lidt under landsgennemsnittet. Rettidigheden for kontanthjælpsmodtagere, december 2012: 5,6 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere mangler en rettidig jobsamtale mod 5,8 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 7,2 pct. af de midlertidigt passive mangler en jobsamtale. 3,8 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere mangler et rettidigt første tilbud mod 11 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 3,6 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere mangler et rettidigt gentaget tilbud mod 16,5 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Andelene i Østdanmark er stort set identiske med andelene på landsplan. Tidlig indsats i perioden 4. kvt kvt. 2012: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontanthjælpsmodtagerne end med dagpengemodtagerne. 76 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 38,6 pct. af dagpengemodtagerne. 40,6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 10,1 pct. af dagpengemodtagerne. 9/62

10 Aktiveringsgraden 5 : Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere (32 pct.) er højere end for dagpengemodtagere (22,8 pct.) og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (24 pct.). Andelene er stort set på niveau med andelene ved seneste status i september Jobcentrenes opfyldelse af ministermålene Jobcentrene har opstillet selvstændige mål for de fire ministermål i deres beskæftigelsesplaner for 2012, jf. bilag 1. Resultaterne ift. beskæftigelsesplanerne er: 19 jobcentre opfylder deres lokale mål for arbejdskraftreserven 25 jobcentre opfylder deres lokale mål for tilgangen til permanent offentlig forsørgelse 14 jobcentre opfylder deres lokale mål for unge på offentlig forsørgelse 14 jobcentre opfylder deres lokale mål for nydanskere på offentlig forsørgelse 6 jobcentre Egedal, Frederikssund, Glostrup, Halsnæs, København og Ringsted - opfylder alle fire lokale mål 6. Den fremadrettede indsats Ministermålene ændrer sig i 2013 ift. 2012, og der vil derfor være lidt andre fokuspunkter i det nye år. Indsatsen skal dog fortsat fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge får en ordinær uddannelse samt fokus på indsatsklare og midlertidigt passive kontantmodtagere. Endelig skal der være særligt fokus på de årige, som har den højeste ledighed i regionen. Fortsat begrænsning af langtidsledigheden bl.a. via øget fokus på tidlig indsats for dagpengemodtagere og videreførelse af de positive elementer i akutindsatsen. Fortsat fokus på indsatsen for udsatte grupper herunder nydanskere fra ikke-vestlige lande mhp. at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og imødegå overgang til permanent offentlig forsørgelse. Fortsat fokus på en jobrettet linje i indsatsen Øget fokus på dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder 5 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 6 Alle seks jobcentre har justeret målene primo /62

11 Indsatsen skal fokusere på de særlige problemstillinger, der er i det enkelte jobcenter Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I den efterfølgende status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise stigninger kan udtrykke forholdsvis små absolutte stigninger især i de små jobcentre. 11/62

12 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Østdanmark er ved udgangen af december 2012, svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken. Ift. december 2011 har der været en stigning i arbejdskraftreserven på knap personer, svarende til en stigning på 2,1 pct., jf. figur pct. af personerne i arbejdskraftreserven er dagpengemodtagere. Arbejdskraftreserven er steget med godt siden seneste status i september Målet i kontrakten for 2012 er max ved udgangen af december 2012 (svt. en stigning på max. 3,3 pct. fra december 2010 til december 2012). Regionen opfylder dermed det fastlagte mål. 7 Stigningen i arbejdskraftreserven (2,1 pct.) svarer stort set til udviklingen i bruttoledigheden (2,5 pct.) i det seneste år. Kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven har oplevet en stigning (11,7 pct.), mens dagpengemodtagere har oplevet et fald (-1,4 pct.). Der er således store forskelle i udviklingen for de to grupper. Tendenserne fra de seneste statusrapporter er dermed fortsat. Mens der har været en stigning i arbejdskraftreserven i Østdanmark, har der været et lille fald i hele landet (-0,8 pct.), jf. figur 3. Udviklingen i Østdanmark svarer stort set til udviklingen på landsplan fsva. kontanthjælpsmodtagere, mens der har været et mindre fald for dagpengemodtagere i Østdanmark end i hele landet. Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere (-1,4 pct.) i Østdanmark er mere gunstig end udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere (0,3 pct.). Omvendt er stigningen i arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere (11,7 pct.) større end stigningen i bruttoledigheden for kontanthjælpsmodtagere (8,8 pct.). 7 Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 19. marts /62

13 Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i beskæftigelsesregionerne, december 2011 december % 15% 10% 5% 11,7% 13,4% 15,0% 12,1% 0% -5% 2,1% -1,4% -2,6% -5,2% -7,4% -9,7% 5,2% -2,1% -5,7% -0,8% -4,2% -10% -15% Østdanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Ser man på arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige ultimo december 2012, er den samlede andel i Østdanmark (69,2 pct.) lidt højere end landsgennemsnittet (66,5 pct.), jf. figur 4. Figur 4. Andel ledige i arbejdskraftreserven ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, december % 70% 60% 50% 40% 30% 69,2% 67,9% 72,7% 63,8% 63,1% 67,7% 61,1% 60,0% 66,9% 65,9% 64,7% 70,5% 66,5% 65,2% 71,1% 20% 10% 0% Østdanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 13/62

14 Der har været en stigning i arbejdskraftreserven i Region Hovedstaden (3,8 pct.), mens der har været et fald i Region Sjælland (-1,8 pct.), jf. figur 5. Det skyldes dels et fald blandt dagpengemodtagere i Region Sjælland, dels en mindre stigning blandt kontanthjælpsmodtagere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Bruttoledigheden er stort set uændret i Region Sjælland (-0,1 pct.), mens den er steget i Region Hovedstaden (3,8 pct.). Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de to regioner i Østdanmark, december 2011 december % 12% 11,7% 12,9% 10% 9,0% 8% 6% 4% 2% 2,1% 3,8% 0,4% 0% -2% -4% -1,4% -1,8% -6% -8% -5,2% Østdanmark Hovedstaden Sjælland I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Størst stigning for efterkommere fra ikke-vestlige lande Alle etniske grupper har haft en stigning i arbejdskraftreserven, bortset fra efterkommere fra vestlige lande. Største stigning ses for efterkommere fra ikkevestlige lande (13,3 pct.) fra december 2011 til december 2012, jf. tabel 2. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er fortsat overrepræsenteret i arbejdskraftreserven. De udgør 21 pct. af arbejdskraftreserven i Østdanmark, hvilket er højere end gruppens andel af arbejdsstyrken (7,3 pct.). Samtidig er gruppens andel af arbejdskraftreserven i Østdanmark højere end andelen på landsplan (15,6 pct.) 8. Antallet er steget for alle etniske grupper siden september Nydanskerne udgør dog også en større andel af arbejdsstyrken i Østdanmark end på landsplan (5,3 pct.). 14/62

15 Tabel 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark og hele landet opgjort på etnicitet, december 2011 december 2012 Østdanmark Procentvis udv. Hele Landet Procentvis udv. dec-11 dec-12 dec-11 dec-12 dec-11 dec-12 dec-11 dec-12 Personer med dansk oprindelse ,7% ,8% Indvandrere fra vestlige lande ,1% ,9% Efterkommere fra vestlige lande ,0% ,5% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,3% ,9% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,3% ,1% I alt ,1% ,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Flere kvinder end mænd i arbejdskraftreserven Der er flere kvinder end mænd i arbejdskraftreserven i både Østdanmark og hele landet, jf. tabel 3. I Østdanmark har begge køn haft en stigning i det seneste år, mens mænd har haft et fald på landsplan. Begge køn har også haft en stigning i bruttoledigheden i Østdanmark. Tabel 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Østdanmark og hele landet opgjort på køn, december 2011 december 2012 Østdanmark Hele landet Procentvis dec-11 dec-12 udvikling dec-11 dec-12 Procentvis udvikling Kvinder ,8% ,7% Mænd ,3% ,3% I alt ,1% ,8% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Begge køn har haft en stigning siden seneste status i september /62

16 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2011 til december 2012 varierer betydeligt mellem kommunerne i Østdanmark fra et fald på 18 pct. i Allerød til en stigning på 12,4 pct. i Hørsholm, jf. figur kommuner har oplevet et fald, 2 kommuner har et uændret antal, mens 25 kommuner har oplevet en stigning. Der er færre kommuner med fald end ved seneste status i september Figur 6. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de enkelte kommuner i Østdanmark, december 2011 december % 12,4% 10% 5% 2,1% 0% -5% -10% -15% -20%-18,0% Allerød Køge Slagelse Tårnby Faxe Gribskov Vordingborg Guldborgsun Glostrup Sorø Furesø Lolland Næstved Holbæk Lejre Hvidovre Halsnæs Frederikssun Solrød Egedal Rødovre Hillerød Greve Høje-Taastr. Ringsted Odsherred København Helsingør Gentofte Fredensborg Frederiksberg Albertslund Roskilde Kalundborg Ballerup Gladsaxe Lyng.-Taarb. Herlev Bornholm Stevns Vallensbæk Rudersdal Brøndby Hørsholm Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Der er en nogle gengangere fra seneste status i de to grupper med henholdsvis de største stigninger og fald i arbejdskraftreserven markeret med hhv. rød og grøn tekst i nedenstående boks 1. Samtidig er en enkelt kommune (Bornholm) rykket fra de 10 kommuner med størst fald til de 10 kommuner med størst stigning. 9 I Allerød er der 233 i arbejdskraftreserven, mens der er 272 i Hørsholm. 16/62

17 Boks 1. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst procentvis stigning og fald i arbejdskraftreserven, december 2011 december 2012 De 10 kommuner med størst procentvis stigning i arbejdskraftreserven 1. Hørsholm (12,4 pct.) 2. Brøndby (11,5 pct.) 3. Rudersdal (11,4 pct.) 4. Vallensbæk (10,8 pct.) 5. Stevns (10,7 pct.) 6. Bornholm (9,3 pct.) 7. Herlev (7,4 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (6,1 pct.) 9. Gladsaxe (5,7 pct.) 10. Ballerup (5,5 pct.) De 10 kommuner med størst procentvis fald i arbejdskraftreserven 1. Allerød (-18 pct.) 2. Køge (-10,6 pct.) 3. Slagelse (-8,5 pct.) 4. Tårnby (-7,6 pct.) 5. Faxe (-4,7 pct.) 6. Gribskov (-4,5 pct.) 7. Vordingborg (-4,4 pct.) 8. Guldborgsund (-3,4 pct.) 9. Glostrup (-2,7 pct.) 10. Sorø (-2,3 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i arbejdskraftreserven er der også forskelle i arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 7. Allerød har den laveste andel på 2,0 pct. af arbejdsstyrken, mens Lolland har den højeste med 7,6 pct. af arbejdsstyrken. Andelen for Østdanmark er 4,9 pct. Andelen er en smule højere end andelen ved seneste status i september Figur 7. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner i Østdanmark, december % 7,6% 7% 6% 5% 4,9% 4% 3% 2,0% 2% 1% 0% Allerød Hørsholm Egedal Lejre Rudersdal Gentofte Lyng.-Taarb. Hillerød Solrød Furesø Fredensborg Roskilde Gribskov Greve Frederikssund Holbæk Tårnby Hvidovre Vordingborg Sorø Gladsaxe Ballerup Helsingør Ringsted Rødovre Frederiksberg Guldborgsund Køge Glostrup Næstved Kalundborg Stevns Faxe Herlev Halsnæs Odsherred Bornholm Brøndby Slagelse København Høje-Taastr. Vallensbæk Albertslund Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken) og egne beregninger. 17/62

18 Boks 2. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst og mindst arbejdskraftreserveandel af arbejdsstyrken, december 2012 De 10 kommuner med størst andel 1. Lolland (7,6 pct.) 2. Albertslund (7,4 pct.) 3. Vallensbæk (7,3 pct.) 4. Høje-Taastrup (6,6 pct.) 5. København (6,3 pct.) 6. Slagelse (6,2 pct.) 6. Brøndby (6,2 pct.) 8. Bornholm (5,7 pct.) 9. Odsherred (5,6 pct.) 10. Halsnæs (5,3 pct.) De 10 kommuner med mindst andel 1. Allerød (2,0 pct.) 2. Hørsholm (2,5 pct.) 3. Egedal (2,8 pct.) 3. Lejre (2,8 pct.) 3. Rudersdal (2,8 pct.) 6. Gentofte (2,9 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (3,2 pct.) 8. Hillerød (3,3 pct.) 8. Solrød (3,3 pct.) 8. Furesø (3,3 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Stort set alle kommuner er gengangere ift. seneste status, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boks 2. Der er således flere gengangere ifm. andelene end ifm. udviklingen. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner, kommuner på den københavnske vestegn og København end i kommuner nord for København. Endelig er der ikke et entydigt mønster i sammenhængen mellem udvikling og andele, jf. figur 8. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød tekst lå i samme gruppe ved seneste status i september 2012: Gruppe A, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i Østdanmark, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er større end (eller på niveau med) faldet i Østdanmark. Det gælder 18 kommuner: Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Hillerød, Holbæk, Hvidovre, Køge, Lejre, Rødovre, Solrød, Sorø, Tårnby og Vordingborg. (Lidt færre kommuner end ved seneste status). 18/62

19 Gruppe B, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i Østdanmark, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er større end faldet i Østdanmark. Det gælder 5 kommuner: Faxe, Halsnæs, Næstved, Lolland og Slagelse. (Stort set samme antal kommuner som ved seneste status). Figur 8. Sammenhæng mellem udvikling i arbejdskraftreserven (december 2011 december 2012) og arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken (december 2012) Udviklingen i arbejdskraftreserven, december 11 - december 12 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% C A Allerød Hørsholm Rudersdal Brøndby Bornholm Herlev Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Gentofte Frederiksberg HelsingørKalundborg København Albertslund Fredensborg Roskilde Ringsted Odsherred Høje-Taastrup Greve Egedal Hillerød Frederikssund Rødovre Halsnæs Lejre Solrød Næstved Holbæk Hvidovre Sorø Lolland Furesø Glost rupguldborgsund Faxe Gribskov Vordingborg Tårnby Køge Stevns Slagelse Vallensbæk 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, december 2012 D B Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Gruppe C, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i Østdanmark, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er mindre end i Østdanmark. Det gælder 11 kommuner: Ballerup, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Ringsted, Roskilde og Rudersdal. (Stort set samme antal kommuner som ved seneste status). Gruppe D, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i Østdanmark, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er mindre end faldet i Østdanmark. Det gælder 10 kommuner: Albertslund, Bornholm, Brøndby, Herlev, Høje-Taastrup, Kalundborg, København, Odsherred, Stevns og Vallensbæk. (Lidt flere kommuner end ved seneste status). Forskelle mellem forsørgelsestyperne Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 16 kommuner fra december 2011 til december 2012, mens arbejdskraftreserven for dagpengemod- 19/62

20 tagere er faldet i 28 kommuner. Det er stort set samme mønster som ved seneste status. Bornholm har den største stigning på 13,8 pct., mens Allerød har det største fald på 20,5 pct., jf. figur 9. I Østdanmark har der været et fald på 1,4 pct. 10 Antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 37 kommuner, 1 kommune har et uændret antal, mens antallet er faldet i 6 kommuner. Der er et fortsat stigende antal kommuner, der har oplevet en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne. Hørsholm har haft den største stigning på 65,4 pct., mens Lejre har oplevet det største fald på 8,8 pct. I Østdanmark har der været en stigning på 11,7 pct. 11 Figur 9. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i Østdanmark, december 2011 december 2012 Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% B Bornholm Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Rudersdal Kalundborg Stevns Lejre København Ringsted Gentofte Frederiksberg Vallensbæk Brøndby Egedal Hillerød Albertslund BallerupHerlev Roskilde Guldborgsund Solrød Fredensborg Helsingør Greve HolbækHvidovre Odsherred LollandRødovre Høje-Taastrup Gribskov Glost rup Halsnæs Sorø Vordingborg Tårnby Faxe Furesø Næstved Slagelse Frederikssund Køge D Hørsholm -20% A Allerød -25% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød tekst lå i samme gruppe ved seneste status i september 2012: Gruppe A, hvor faldet for dagpengemodtagere er større end faldet i Østdanmark, og hvor stigningen for kontanthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i Østdanmark. Det gælder 11 kommuner: Allerød, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Holbæk, Hvidovre, Køge, Lolland, Slagelse, Solrød og Tårnby. (Samme antal kommuner som ved seneste status). C 10 På Bornholm er der 725 dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven, mens der er 206 i Allerød. 11 I Hørsholm er der 43 kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, mens der er 62 i Lejre. 20/62

21 Gruppe B, hvor faldet for dagpengemodtagere er mindre end faldet i Østdanmark, og stigningen for kontanthjælpsmodtagere er mindre end stigningen i Østdanmark. Det gælder 10 kommuner: Bornholm, Egedal, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Kalundborg, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Ringsted. (Lidt flere kommuner end ved seneste status). Gruppe C, hvor faldet blandt dagpengemodtagere er større end faldet i Østdanmark, og stigningen blandt kontanthjælpsmodtagere er større end stigningen i Østdanmark. Det gælder 13 kommuner: Faxe, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Greve, Halsnæs, Helsingør, Høje-Taastrup, Næstved, Rødovre, Odsherred, Sorø og Vordingborg. (Lidt færre kommuner end ved seneste status). Gruppe D, hvor udviklingen blandt både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er dårligere end udviklingen i Østdanmark. Det gælder 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Hørsholm, Roskilde, Rudersdal, Stevns og Vallensbæk. (Samme antal som ved seneste status). Matchkategorier for kontanthjælpsmodtagere Det er kun jobklare kontanthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobklare kontanthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. Figur 10 angiver derfor andel jobklare kontanthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i 4. kvt Der er stor forskel på andelen, hvor andelen i Allerød er 14,3 pct., mens Frederiksberg og Vallensbæk har andele på over 40 pct. Andelen i Østdanmark er 32 pct. Andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er stort set på niveau med niveauet i 3. kvt /62

22 Figur 10. Andel jobklare kontanthjælpsmodtagere af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunerne i Østdanmark, 4. kvt % 40% 35% 30% 41,3% 32,0% 25% 20% 14,3% 15% 10% 5% 0% Allerød Holbæk Vordingborg Lejre Hvidovre Brøndby Hørsholm Rødovre Ringsted Fredensborg Solrød Roskilde Kalundborg Rudersdal Guldborgsund Helsingør København Glostrup Lolland Gladsaxe Gribskov Greve Ballerup Slagelse Sorø Hillerød Køge Lyng.-Taarb. Egedal Gentofte Bornholm Odsherred Stevns Faxe Herlev Albertslund Tårnby Frederikssund Næstved Halsnæs Furesø Høje-Taastr. Frederiksberg Vallensbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp og egne beregninger. Der er en lille tendens til, at jobcentre med en høj andel også har en høj stigning i antal kontanthjælpsmodtagere. Der ses ikke samme tendens til, at jobcentre med lav andel også har en mindre stigning i antal kontanthjælpsmodtagere Udviklingen i langtidsledigheden Mhp. at følge udviklingen for langtidsledige dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere ses i det følgende nærmere på dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Dagpengemodtagere Andel dagpengemodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år, varierer mellem kommunerne, jf. figur 11. På Bornholm udgør de langvarige forløb 18,8 pct., mens de udgør 35,5 pct. i Albertslund. Andelen for Østdanmark er 30,8 pct. 12 Andelen er stort set på niveau med andelen ved seneste status i september På Bornholm er der 251 langvarige forløb, mens der er 270 i Albertslund. 22/62

23 Figur 11. Andel dagpengemodtagere (pct.), der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år, december % 35% 30% 35,5% 30,8% 25% 18,8% 20% 15% 10% 5% 0% Bornholm Guldborgsund Allerød Sorø Vordingborg Holbæk Gribskov Helsingør Lejre Solrød Næstved Frederikssun Odsherred Fredensborg Ringsted Halsnæs Roskilde Ballerup Hillerød Hvidovre Egedal Køge Kalundborg Frederiksberg Glostrup Gentofte Lyng.-Taarb. København Faxe Herlev Gladsaxe Rødovre Rudersdal Hørsholm Brøndby Stevns Høje-Taastr. Vallensbæk Furesø Tårnby Slagelse Greve Lolland Albertslund Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk ledighedsindikatorer og egne beregninger. 11 kommuner har haft en stigning i antallet fra december 2011 til december 2012, mens 33 kommuner har haft et fald, jf. figur 12. Antallet af kommuner med fald er identisk med antallet ved seneste status. Variationen i udviklingen i langtidsledigheden går fra et fald på 33 pct. i Allerød til en stigning på 12 pct. på Lolland 13. Begge jobcentre har haft et fald i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere. Resultatet for Østdanmark er et fald på 6 pct. fra december 2011 til december I alt har godt personer i Østdanmark modtaget dagpenge i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år. Det er lidt færre end ved seneste status. 13 I Allerød er der 76 langtidsledige dagpengemodtagere, mens der på Lolland er /62

24 Figur 12. Udvikling i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år, december 2011 december % 10% 12% 0% -10% -6% -20% -30% -40% -33% Allerød Køge Halsnæs Helsingør Odsherred Sorø Frederikssund Hillerød Faxe Holbæk Høje-Taastr. Rødovre Greve Glostrup Furesø Vordingborg Næstved Gribskov Herlev Solrød Tårnby Vallensbæk Fredensborg Frederiksberg Hvidovre Slagelse København Lejre Ringsted Ballerup Gentofte Albertslund Guldborgsund Egedal Roskilde Brøndby Bornholm Lyng.-Taarb. Rudersdal Stevns Gladsaxe Kalundborg Hørsholm Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk ledighedsindikatorer og egne beregninger. Jobklare kontanthjælpsmodtagere Andel jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år varierer mere mellem kommunerne end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 13. I Hørsholm udgør de langvarige forløb 15,8 pct., mens de udgør 44,9 pct. i Vallensbæk. Andelen for Østdanmark er 36,4 pct. 14 Andelen er en smule højere end ved seneste status i september I Hørsholm er der 9 langvarige forløb, mens der er 178 i Vallensbæk. 24/62

25 Figur 13. Andel jobklare kontanthjælpsmodtagere (pct.), der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden, december % 45% 40% 35% 44,9% 36,4% 30% 25% 20% 15,8% 15% 10% 5% 0% Hørsholm Allerød Vordingborg Ringsted Ballerup Guldborgsund Lejre Roskilde Hvidovre Glostrup Egedal Faxe Greve Fredensborg Sorø Solrød Odsherred Stevns Gladsaxe Herlev Brøndby Kalundborg Helsingør Næstved Slagelse Furesø Frederikssund Holbæk Gentofte Hillerød Køge Bornholm Tårnby Lyng.-Taarb. Høje-Taastr. Rødovre Gribskov Frederiksberg Albertslund Halsnæs Rudersdal København Lolland Vallensbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 36 kommuner har haft en stigning i antallet fra december 2011 til december 2012, mens 8 kommuner har haft et fald, jf. figur 14. Variationen går fra et fald på 16,1 pct. i Solrød til en stigning på 100 pct. i Brøndby 15. Begge jobcentre har haft en stigning i arbejdskraftreserven blandt kontanthjælpsmodtagere. Figur 14. Udvikling i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år (pct.), december 2011 december % 100% 100% 80% 60% 40% 20% 14,2% 0% -20%-16,1% -40% Solrød Hillerød Fredensborg Gribskov Bornholm Lolland Ringsted Køge Holbæk Glostrup Hvidovre Frederiksberg Odsherred Furesø Lyng.-Taarb. København Guldborgsund Gladsaxe Tårnby Slagelse Sorø Rudersdal Næstved Frederikssund Helsingør Roskilde Greve Egedal Gentofte Høje-Taastr. Vordingborg Kalundborg Halsnæs Albertslund Rødovre Allerød Vallensbæk Herlev Lejre Faxe Stevns Ballerup Hørsholm Brøndby Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 15 I Solrød er der 26 langvarige kontanthjælpsforløb, mens der er 102 i Brøndby. 25/62

26 Resultatet for Østdanmark er en stigning på 14,2 pct. I alt har knap personer modtaget kontanthjælp i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år i december Det er markant færre end blandt dagpengemodtagere. Det skal dog ses i lyset af, at dagpengemodtagere pr. definition er matchgruppe 1, mens kontanthjælpsmodtagere kan skifte matchkategori. 26/62

27 4. UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE SAMT TILGANGEN TIL DISSE YDELSER Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension) er faldet med 1,9 pct. i Østdanmark fra december 2011 december 2012, jf. tabel 4. Der er i alt personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark i december 2012, hvoraf personer på førtidspension udgør 81,1 pct. Der har både været et fald i antal personer på førtidspension samt antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse. Tendensen fra seneste statusrapport er dermed fastholdt. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er stort set på niveau med antallet ved seneste status i september Det samlede antal personer på permanent offentlig forsørgelse er ikke et mål i Målet går på tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, jf. nedenfor. Det er dog fortsat relevant også at måle på det samlede antal personer på permanent offentlig forsørgelse. Tabel 4. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark og hele landet, december 2011 december 2012 Østdanmark Hele landet Antal Personer Antal Personer Udvikling i pct. december 2011 december 2012 december 2011 december 2012 Udvikling i pct. Førtidspension ,3% ,1% Fleksjob og ledighedsydelse ,2% ,0% I alt ,9% ,9% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Antallet på landsplan er også faldet en smule i det seneste år. Fortsat flest kvinder på permanent offentlig forsørgelse Kvinder udgør 55 pct. af det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i Østdanmark, hvilket svarer til mønstret i hele landet, jf. tabel 5. Både i Østdanmark og hele landet har der været et fald for begge køn fra december 2011 til december Antallet af mænd er steget en smule siden seneste status i september 2012, mens antallet af kvinder stort set er uændret. 27/62

28 Tabel 5. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark og hele landet opgjort på køn, december 2011 december 2012 Østdanmark Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i december 2011 december 2012 pct. december 2011 december 2012 pct. Kvinder ,1% ,0% Mænd ,7% ,7% I alt ,9% ,9% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Stigning blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse Nydanskere fra ikke-vestlige lande udgør 13,7 pct. af personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark, jf. tabel 6. Det er en smule over deres andel af befolkningen (9,7 pct.). Nydanskernes andel af personer på permanent offentlig forsørgelse er større i Østdanmark end i hele landet (11,2 pct.). Endelig har der været en stigning i antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark, mens der har været et fald for personer med dansk oprindelse. Samme mønster gælder for udviklingen fra seneste status i september Tabel 6. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark og hele landet opgjort på etnicitet, december 2011 december 2012 Østdanmark Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i december 2011 december 2012 pct. december 2011 december 2012 pct. Personer med dansk oprindelse ,3% ,3% Indvandrere fra vestlige lande ,2% ,0% Efterkommere fra vestlige lande ,4% ,6% Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,0% ,1% Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,2% ,8% I alt ,9% ,9% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Faldende tilgang af personer til permanent offentlig forsørgelse 16 Ser man på tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse, har der også her været et fald fra december 2011 til december 2012 (rullende år), jf. tabel 7. Faldet i Østdanmark er på 12,6 pct. mod et fald på 16 pct. i hele landet. Tilgangen er stort set på niveau med tilgangen ved seneste status i september Målet for 2012 er en tilgang på ved udgangen af december 2012 (svt. et fald på 20 pct. fra dec til dec. 2012). Regionen har dermed stort set opfyldt målet for Tilgangen måles i rullende år (rl. år) dvs. der måles på udviklingen i tilgangen fra perioden januar 2011 december 2011 til perioden januar 2011 december /62

29 Tabel 7. Udviklingen i tilgangen af personer til permanent forsørgelse i Østdanmark og hele landet, december 2011 december 2012 (rullende år) Østdanmark Hele landet Antal Personer Antal Personer Udvikling i pct. december 2011 december 2012 december 2011 december 2012 Udvikling i pct. Førtidspension ,3% ,4% Fleksjob og ledighedsydelse ,0% ,0% I alt ,6% ,0% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. I Østdanmark er det relative fald størst for tilgangen af personer til førtidspension, mens det største relative fald på landsplan ses for tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse. 4.1 Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne Udviklingen i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse fra december 2011 til december 2012 varierer mellem kommunerne i Østdanmark fra et fald på 6,0 pct. i København til en stigning på 3,9 pct. i Lejre, jf. figur kommuner har haft en stigning, mens 36 kommuner har haft et fald. Det er samme antal som ved seneste status i september Figur 15. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december % 4% 3,9% 2% 0% -2% -1,9% -4% -6% -6,0% -8% København Halsnæs Frederikssund Gribskov Helsingør Høje-Taastr. Lyng.-Taarb. Glostrup Guldborgsund Gentofte Ringsted Brøndby Albertslund Gladsaxe Tårnby Vallensbæk Roskilde Frederiksberg Allerød Furesø Solrød Holbæk Fredensborg Hillerød Vordingborg Odsherred Hørsholm Stevns Bornholm Greve Egedal Sorø Slagelse Lolland Herlev Ballerup Rødovre Kalundborg Næstved Hvidovre Faxe Rudersdal Køge Lejre Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. 17 I København er personer på permanent offentlig forsørgelse, mens der er i Lejre. 29/62

30 Boks 3. Oversigt over de 11/10 kommuner med hhv. størst stigning og størst fald i antal personer på permanent offentlig forsørgelse, december 2012 De 11 kommuner med størst stigning/ mindst fald 1 Lejre (3,9 pct.) 2. Køge (1,3 pct.) 3. Rudersdal (0,8 pct.) 4. Faxe (0,7 pct.) 4. Hvidovre (0,7 pct.) 6. Næstved (0,6 pct.) 7. Kalundborg (0,5 pct.) 8. Rødovre (0,3 pct.) 9. Ballerup (-0,1 pct.) 9. Herlev (-0,1 pct.) 9. Lolland (-0,1 pct.) De 10 kommuner med størst fald 1. København (-6,0 pct.) 2. Halsnæs (-5,1 pct.) 3. Frederikssund (-3,6 pct.) 4. Gribskov (-3,3 pct.) 5. Helsingør (-3,2 pct.) 6. Høje-Taastrup (-3,0 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (-2,9 pct.) 8. Glostrup (-2,7 pct.) 9. Guldborgsund (-2,6 pct.) 9. Gentofte (-2,6 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Der er en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen ovenfor. Tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse Ser man på udviklingen i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i Østdanmark, er forskellene endnu større. Guldborgsund har oplevet et fald på 48,3 pct., mens Brøndby har oplevet en stigning på 28,4 pct., jf. figur kommuner har haft en stigning, mens 30 kommuner har haft et fald i tilgangen. Der er stort set samme antal som ved seneste status i september Guldborgsund har haft en tilgang på 207 personer, mens Brøndby har haft en tilgang på 113 personer. 30/62

31 Figur 16. Udviklingen i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december 2012 (rl. år) 40% 28,4% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -12,6% -30% -40% -50% -48,3% -60% Guldborgsund Lyng.-Taarb. Holbæk Køge Hvidovre Glostrup København Hillerød Hørsholm Fredensborg Helsingør Gribskov Vordingborg Høje-Taastr. Stevns Ringsted Rødovre Kalundborg Rudersdal Roskilde Gladsaxe Bornholm Egedal Vallensbæk Sorø Herlev Frederiksberg Frederikssund Solrød Odsherred Næstved Furesø Halsnæs Slagelse Lejre Tårnby Albertslund Allerød Ballerup Greve Faxe Lolland Gentofte Brøndby Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Boks 4. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst fald og stigning i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse, december 2012 De 10 kommuner med størst stigning 1 Brøndby (28,4 pct.) 2. Gentofte (20,7 pct.) 3. Lolland (19,8 pct.) 4. Faxe (18,2 pct.) 5. Greve (17,5 pct.) 6. Ballerup (16,2 pct.) 7. Allerød (12,8 pct.) 8. Albertslund (11,9 pct.) 9. Tårnby (9,7 pct.) 10. Lejre (8,9 pct.) De 10 kommuner med størst fald 1. Guldborgsund (-48,3 pct.) 2. Lyngby-Taarbæk (-46,0 pct.) 3. Holbæk (-30,1 pct.) 3. Køge (-30,1 pct.) 3. Hvidovre (-30,1 pct.) 6. Glostrup (-30,0 pct.) 7. København (-29,8 pct.) 8. Hillerød (-27,4 pct.) 9. Hørsholm (-25,0 pct.) 10. Fredensborg (-24,0 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Der er en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen ovenfor. 3 af de kommuner med de største stigninger i tilgangen ligger også blandt de 10 kommuner med størst stigninger i det samlede antal. Samtidig ligger 4 af de kommuner med største fald også blandt de 10 kommuner med største fald i det samlede antal. 31/62

32 Andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til permanent offentlig forsørgelse er der også forskelle i andelen af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse i de enkelte kommuner, jf. figur 17. Andelen i Gentofte er 3,7 pct., mens den er hele 17,5 pct. på Lolland. I alle kommuner er andelen på førtidspension større end andelen i fleksjob og på ledighedsydelse. Samtidig er forskellen mellem kommunerne størst for førtidspension. Her er andelen 2,9 pct. i Gentofte mod 14,9 pct. på Lolland. Den samlede andel på permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark er 7,2 pct. Andelen er på niveau med andelen ved seneste status i september Figur 17. Andel af befolkningen (16-64 år) på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i Østdanmark, december 2012 Flexjob og ledighedsydelse Førtidspension 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 3,7% 2% 0% Gentofte Allerød København Hørsholm Rudersdal Solrød Frederiksberg Lyng.-Taarb. Egedal Tårnby Furesø Roskilde Hillerød Glostrup Vallensbæk Gladsaxe Frederikssund Rødovre Lejre Greve Høje-Taastr. Gribskov Fredensborg Hvidovre Herlev Køge Albertslund Helsingør Faxe Stevns Ringsted Halsnæs Slagelse Ballerup Holbæk Sorø Brøndby Næstved Kalundborg Vordingborg Guldborgsund Bornholm Odsherred Lolland Østdanmark 17,5% 7,2% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i København og Frederiksberg samt kommunerne nord for København, jf. figur 17 og boks 5. 32/62

33 Boks 5. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse, december 2012 De 10 kommuner med størst andel 1 Lolland (17,5 pct.) 2. Odsherred (14,2 pct.) 3. Bornholm (13,3 pct.) 3. Guldborgsund (13,3 pct.) 5. Vordingborg (13,0 pct.) 6. Kalundborg (12,7 pct.) 7. Næstved (10,6 pct.) 8. Brøndby (10,3 pct.) 9. Sorø (9,8 pct.) 10. Holbæk (9,7 pct.) De 10 kommuner med mindst andel 1. Gentofte (3,7 pct.) 2. Allerød (4,2 pct.) 3. København (4,4 pct.) 4. Hørsholm (4,5 pct.) 5. Rudersdal (4,6 pct.) 5. Solrød (4,6 pct.) 7. Frederiksberg (4,7 pct.) 8. Egedal (5,3 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (5,3 pct.) 10. Tårnby (5,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Der er ifm. andelene langt flere gengangere fra seneste status end ifm. udviklingen, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boksen ovenfor. Alle kommuner er således gengangere. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at personer på permanent offentlig forsørgelse udgør en noget større andel af befolkningen i regionens udkantskommuner end i kommuner nord for København, i København og Frederiksberg. 4.2 Udviklingen i sygefraværsforløb Sygefraværsforløb over 26 uger 19 Sygefraværsforløb over 26 uger er ikke længere et ministermål, og der er derfor ikke fastlagt mål på området i kontrakten for Langvarige sygefraværsforløb er dog en central fødekilde til permanente offentlige forsørgelsesordninger, og det er derfor relevant fortsat at følge op på resultaterne på sygedagpengeområdet. Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 1,0 pct. i Østdanmark fra december 2011 til december 2012, hvilket er et mindre fald end i hele landet (-2,8 pct.), jf. tabel 8. Faldet er større i Region Sjælland (-1,7 pct.) end i Region Hovedstaden (-0,7 pct.). Der er i alt forløb over 26 uger i december Sygefraværsforløb over 26 uger opgøres efter en anden metode end sygedagpengeforløb generelt, da de tæller den arbejdsgiverbetalte periode med. Samtidig tæller afsluttede forløb også med, hvorfor flere forløb tæller med her. 33/62

34 Antallet er stort set på niveau med antallet i september Tabel 8. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, december 2011 december 2012 Andel forløb Antal forløb over Udvikling Andel forløb over 26 uger over 26 uger ift. forløb over 26 uger ift. året før ift. alle forløb 8 uger Østdanmark ,0% 27,2% 48,0% Sjælland ,7% 25,5% 46,5% Hovedstaden ,7% 28,2% 48,8% Hele landet ,8% 28,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministermål og egne beregninger. 49,5% Lidt over hver fjerde af alle sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i Østdanmark og i hele landet. Andelen er faldet en smule siden seneste status i september Udviklingen i det generelle sygefravær Udviklingen i det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden november 2011 til november 2012 er angivet i tabel 9 (nedenfor). Tabel 9. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, november 2011 november 2012 Udvikling i Antal aktuelle Udvikling Gnst. varighed Andel forløb antal forløb over 52 uger forløb ift. året før i uger over 52 uger ift. året før Østdanmark ,2% 10,5 13,5% -5,2% Sjælland ,4% 10,2 11,7% -7,6% Hovedstaden ,7% 10,4 14,4% -4,8% Hele landet ,3% 10,7 13,7% -7,8% Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i Østdanmark på 10,2 pct. fra november 2011 til november Det er et lidt mindre fald end på landsplan (-11,3 pct.). Antallet er steget med godt forløb siden seneste status. Udviklingen i Region Sjælland (-9,4 pct.) er mindre gunstig end i Region Hovedstaden (-10,7 pct.). Mønstret fra seneste statusrapporter er dermed vendt tidligere var udviklingen mere gunstig i Sjællandsregionen. Antal forløb over 52 uger er faldet med 13,5 pct. i Østdanmark fra november 2011 til november Faldet i Østdanmark er stort set på niveau med faldet i hele landet (-13,7 pct.). Faldet er mindre i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Også her er mønstret fra seneste statusrapporter vendt. Antal forløb over 52 uger udgør 13,5 pct. af det samlede antal forløb andelen er stort set identisk med andelen i hele landet (13,7 pct.). Andelen er en smule mindre end ved seneste status. 34/62

35 Andelen er højere i Hovedstadsregionen (14,4 pct.) end i Region Sjælland (11,7 pct.), og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor også en smule kortere i Sjællandsregionen end i Hovedstadsregionen. Sygefraværet i kommunerne 43 kommuner har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Det er flere end ved seneste status i september Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i Østdanmark, jf. figur 18. Lejre har et fald på 22,4 pct., mens Holbæk har en stigning på 1,5 pct. 20 Faldet i Østdanmark er 10,2 pct. Figur 18. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i kommunerne i Østdanmark, november 2011 november % 1,5% 0% -5% -10% -10,2% -15% -20% -22,4% -25% Lejre Høje-Taastr. Kalundborg Furesø Frederiksberg Køge Solrød Herlev Sorø Faxe Lyng.-Taarb. Bornholm Ballerup Halsnæs Gladsaxe Vallensbæk Tårnby Næstved Albertslund Hillerød Brøndby Fredensborg Allerød Hørsholm Guldborgsund Hvidovre Gentofte København Frederikssund Greve Vordingborg Stevns Egedal Lolland Glostrup Helsingør Gribskov Slagelse Rudersdal Ringsted Odsherred Roskilde Rødovre Holbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Det langvarige sygefravær i kommunerne Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i Østdanmark er angivet i nedenstående figur 19 og 20. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor Gladsaxe har oplevet et fald på 79,2 pct., mens Greve har oplevet en stigning på 44,7 pct kommuner har haft et fald i forløb over 52 uger det er samme antal som ved seneste status i september Der er 315 sygedagpengeforløb i Lejre, mens der er forløb i Holbæk. 21 I Gladsaxe er der 10 forløb over 52 uger, mens der er 110 forløb i Greve. 35/62

36 For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 24,8 pct. i Stevns til en stigning på 24,5 pct. i Hillerød kommuner har haft et fald i forløb over 26 uger, hvilket er færre end ved seneste status. Figur 19. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december % 24,5% 20% 10% 0% -10% -1,0% -20% -24,8% -30% Stevns Lejre Bornholm Høje-Taastr. Køge Ballerup Herlev Lolland Vordingborg Kalundborg Gladsaxe Fredensborg Furesø Gentofte Ringsted Hvidovre Albertslund Faxe Tårnby Vallensbæk Helsingør Lyng.-Taarb. Næstved Halsnæs Odsherred Guldborgsun Allerød Hørsholm Solrød Frederiksberg København Gribskov Rudersdal Brøndby Egedal Glostrup Frederikssund Sorø Roskilde Slagelse Holbæk Greve Rødovre Hillerød Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministermål og egne beregninger. Figur 20. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december % 40% 44,7% 20% 0% -20% -5,7% -40% -60% -80% -79,2% -100% Gladsaxe Herlev Ballerup Stevns Bornholm Fredensborg Lolland Køge Kalundborg Hvidovre Albertslund Høje-Taastr. Vordingborg Gentofte Næstved Gribskov Helsingør Roskilde Tårnby Egedal Slagelse Rudersdal Lyng.-Taarb. Glostrup Rødovre Brøndby Furesø Hillerød Hørsholm Odsherred Guldborgsund Frederiksberg Holbæk Frederikssund Ringsted Faxe Lejre København Halsnæs Vallensbæk Allerød Solrød Sorø Greve Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. 22 I Stevns er der 100 forløb over 26 uger, mens der er 249 forløb i Hillerød. 36/62

37 Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 21. I Gentofte er andelen 2,5 pct., mens den er 6,3 pct. i Odsherred. Andelen i Østdanmark er 4,1 pct. Andelen er stort set på niveau med andelen ved seneste status. Figur 21. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i kommunerne i Østdanmark, december % 6% 5% 4% 6,3% 4,1% 3% 2,5% 2% 1% 0% Gentofte Hørsholm Lyng.-Taarb. Frederiksberg Rudersdal Allerød Furesø Gladsaxe København Hillerød Roskilde Egedal Solrød Fredensborg Vallensbæk Glostrup Høje-Taastr. Lejre Greve Frederikssund Helsingør Ballerup Ringsted Tårnby Køge Slagelse Herlev Gribskov Rødovre Faxe Stevns Albertslund Sorø Kalundborg Brøndby Holbæk Næstved Lolland Halsnæs Hvidovre Guldborgsund Bornholm Vordingborg Odsherred Østdanmark Anm. Opgørelsen indeholder den arbejdsgiverbetalte periode. Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge. 37/62

38 5. UDVIKLINGEN I ANTAL UNGE PÅ OFFENTLIG FOR- SØRGELSE Antallet af unge ydelsesmodtagere i Østdanmark i december 2012 er steget en smule (1,3 pct.) siden december 2011, jf. figur 22. Ultimo december 2012 er der unge på offentlig forsørgelse. Der har været en stigning på knap unge på offentlig forsørgelse siden september Målet i kontrakten for 2012 er max ved udgangen af december 2012 (svt. et fald på 1 pct.). Regionen opfylder dermed ikke målet. 23 Udviklingen i Østdanmark er mindre gunstig end på landsplan, hvor antallet i december 2012 stort set er identisk med antallet i december 2011, jf. figur 22. Figur 22. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i beskæftigelsesregionerne, december december 2012 I alt A-dagpenge Midlertidige ydelser Sygedagpenge Permanente ydelser 10% 7,3% 8,2% 5% 0% -5% 4,0% 2% 1,3% 0,8% 1,1% -1% -0,3% -1,0% -5% 2,0% 3,9% 4,5% 0,2% -1% -1,9% -3% -2,9% 0,4% -10% -15% -20% -16,8% -19,5% -17,1% -19,4% -25% -30% -24,5% Østdanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger Størst stigning blandt indsatsklare unge Den største relative stigning ses blandt indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og det gælder både i Østdanmark og i hele landet, jf. tabel Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 19. marts /62

39 Derudover er der en stigning for unge på førtidspension, mens der har været et markant fald blandt sygedagpengemodtagere. Det gælder også både i Østdanmark og på landsplan. Der har samtidig været en stigning for unge dagpengemodtagere i Østdanmark, mens der har været et fald på landsplan. Antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er stort set uændret. Den største gruppe af unge på offentlig forsørgelse er kontanthjælpsmodtagere, som udgør over halvdelen af unge på offentlig forsørgelse (55 pct.) andelen er stigende. Tabel 10. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i Østdanmark og hele landet opgjort på ydelser, december 2011 december 2012 Ydelsesgrupper Østdanmark Hele Landet dec-11 dec-12 %-vis %-vis dec-11 dec-12 udvikling udvikling Dagpengemodtagere ,4% ,9% Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) ,1% ,6% Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) ,2% ,3% ,5% ,3% Øvrige indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere ,4% ,9% Revalidender ,5% ,0% Forrevalidender ,5% ,1% Sygedagpengemodtagere ,8% ,4% Ledighedsydelsesmodtagere ,4% ,0% Personer i Fleksjob ,4% ,0% Førtidspensionister ,8% ,5% I alt ,3% ,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger Stort set lige mange unge mænd og kvinder på offentlig forsørgelse I alle fire beskæftigelsesregioner er antallet af unge kvinder på offentlig forsørgelse faldet, mens der har været en stigning blandt mænd i to regioner (herunder Østdanmark), jf. tabel 11. I Østdanmark er faldet blandt kvinder 0,2 pct. mod en stigning blandt mænd på 2,7 pct. Faldet for kvinder er lidt mindre i Østdanmark end på landsplan, og stigningen blandt mænd er også større i Østdanmark end på landsplan. For begge køn har der været en stigning ift. seneste status i september /62

40 Tabel 11. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) opgjort på køn, december 2011 december 2012 Kvinder Mænd dec-11 dec-12 udvikling i pct. dec-11 dec-12 udvikling i pct. Østdanmark ,2% ,7% Midtjylland ,5% ,8% Nordjylland ,3% ,7% Syddanmark ,8% ,9% Hele landet ,6% ,0% Kilde: Jobindats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Stadigt flere unge efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 6,9 pct., mens antallet for indvandrere og personer med dansk baggrund er steget med under 1 pct. Alle etniske grupper har oplevet en stigning siden seneste status i september Den samlede gruppe af nydanske unge i Østdanmark er fortsat overrepræsenteret (18,3 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,6 pct.). Nydanske unge på offentlig forsørgelse udgør en større andel i Østdanmark end i hele landet (14,3 pct.). Tabel 12. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse opgjort på etnicitet, december 2011 december 2012 december 2011 Østdanmark Antal december 2012 Udvikling i pct. december 2011 Hele landet Antal december 2012 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,5% ,8% Indvandrere fra vestlige lande ,4% ,6% Efterkommere fra vestlige lande ,0% ,3% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,7% ,3% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,9% ,2% Herkomst i alt ,3% ,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. 5.1 Unge ydelsesmodtagere i kommunerne 17 kommuner har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse, jf. figur 23. Udviklingen varierer fra et fald på 11,3 pct. i Tårnby til en stigning på 14,8 pct. i Solrød 24. Der er lidt flere kommuner med fald end ved seneste status. 24 I Tårnby er der 634 unge ydelsesmodtagere, mens der er 233 i Solrød. 40/62

41 Figur 23. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december % 15% 14,8% 10% 5% 0% 1,3% -5% -10% -11,3% -15% Tårnby Halsnæs Lolland Lejre Køge Rudersdal Guldborgsund Faxe Vallensbæk Bornholm Albertslund Hørsholm Næstved Lyng.-Taarb. Stevns Glostrup Holbæk Slagelse København Frederiksberg Hvidovre Frederikssund Hillerød Herlev Ballerup Høje-Taastr. Egedal Furesø Fredensborg Ringsted Kalundborg Brøndby Sorø Gladsaxe Rødovre Greve Helsingør Gentofte Roskilde Vordingborg Allerød Gribskov Odsherred Solrød Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Boks 6. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst procentvis stigning/fald i antal unge på offentlig forsørgelse, december 2011 december 2012 De 10 kommuner med størst procentvis stigning i unge ydelsesmodtagere 1. Solrød (14,8 pct.) 2. Odsherred (12,8 pct.) 3. Gribskov (10,5 pct.) 4. Allerød (9,8 pct.) 5. Vordingborg (7,5 pct.) 6. Roskilde (7,2 pct.) 6. Gentofte (7,2 pct.) 8. Helsingør (6,7 pct.) 9. Greve (6,5 pct.) 9. Rødovre (6,5 pct.) De 10 kommuner med størst procentvis fald i unge ydelsesmodtagere 1. Tårnby (-11,3 pct.) 2. Halsnæs (-5,2 pct.) 3. Lolland (-3,9 pct.) 4. Lejre (-3,3 pct.) 5. Køge (-3,1 pct.) 6. Rudersdal (-2,8 pct.) 7. Guldborgsund (-2,7 pct.) 8. Faxe (-2,4 pct.) 9. Vallensbæk (-2,3 pct.) 10. Bornholm (-2,2 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Der er en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen ovenfor. 41/62

42 Andel unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem kommunerne, jf. figur 24. Således varierer andelen fra 5,4 pct. af den årige befolkning i Rudersdal til hele 19,1 pct. af den årige befolkning i Odsherred. Andelen i Østdanmark er 9,8 pct. Andelen er på niveau med andelen ved seneste status. Figur 24. Unge ydelsesmodtageres (16-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte kommuner i Østdanmark (pct.), december % 20% 19,1% 15% 10% 9,8% 5,4% 5% 0% Rudersdal Frederiksber Gentofte Lyng.- Hørsholm Egedal Allerød København Furesø Tårnby Fredensborg Roskilde Solrød Gladsaxe Hillerød Greve Gribskov Helsingør Lejre Rødovre Hvidovre Høje-Taastr. Køge Ballerup Herlev Frederikssun Glostrup Vallensbæk Holbæk Næstved Slagelse Albertslund Faxe Sorø Stevns Ringsted Vordingborg Brøndby Halsnæs Guldborgsu Bornholm Kalundborg Lolland Odsherred Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Der er ifm. andelene langt flere gengangere fra seneste status end ifm. udviklingen, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boksen nedenfor. Alle kommuner bortset fra Furesø - er således gengangere. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at unge på offentlig forsørgelse udgør en noget større andel af den unge befolkning i regionens udkantskommuner end i kommuner nord for København, i København og Frederiksberg. 42/62

43 Boks 7. Oversigt over de 9 kommuner med hhv. størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse, december 2012 De 11 kommuner med størst andel unge ydelsesmodtagere 1. Odsherred (19,1 pct.) 2. Lolland (18,6 pct.) 3. Kalundborg (17,6 pct.) 4. Bornholm (16,3 pct.) 5. Guldborgsund (15,7 pct.) 6. Halsnæs (14,6 pct.) 7. Brøndby (14,4 pct.) 8. Vordingborg (14,3 pct.) 9. Ringsted (14,1 pct.) De 9 kommuner med mindst andel unge ydelsesmodtagere 1. Rudersdal (5,4 pct.) 2. Frederiksberg (5,5 pct.) 3. Gentofte (5,9 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (6,0 pct.) 5. Hørsholm (6,9 pct.) 6. Egedal (7,0 pct.) 7. Allerød (7,3 pct.) 8. København (7,5 pct.) 9. Furesø (8,5 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (unge ledige) og Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Der er ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Kommuner med en høj andel unge på offentlig forsørgelse har ikke entydigt højere eller lavere stigninger i antallet end jobcentre med en lav andel. 43/62

44 6. UDVIKLINGEN I NYDANSKERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i Østdanmark er steget med 2,2 pct. fra december 2011 til december Ultimo december 2012 er der ikke-vestlige ydelsesmodtagere i Østdanmark, jf. tabel 13. Antallet er steget med knap siden seneste status i september Målet i kontrakten for 2012 er max ved udgangen af december 2012 (svt. en stigning på max. 1,7 pct. fra dec til dec. 2012). Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål pt. 25 Stigningen i Østdanmark er fortsat lidt lavere end stigningen i hele landet, jf. tabel 11. Tabel 13. Udviklingen i antal ikke-vestlige nydanskere på offentlig forsørgelse i Østdanmark og hele landet opgjort på ydelser, december 2011 december 2012 Ydelsesgruppe Dagpengemodtagere Østdanmark Antal dec 12 Udvikling dec 12 - dec 11 Andel af alle ikkevestlige indvandrere og Hele landet Østdanmark Hele landet Østdanmark Hele landet ,3% -3,4% 5,5% 5,4% Jobklare kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere Øvrige indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere ,3% 13,8% 3,3% 2,8% ,2% 19,2% 5,6% 6,2% ,0% 0,5% 2,5% 3,0% ,59% -52,64% 0,2% 0,2% Revalidender ,1% -18,2% 0,1% 0,2% Forrevalidender ,8% -34,1% 0,0% 0,1% Sy gedagp engemodtagere ,0% -7,6% 2,3% 2,5% Ledighedsydelsesmodtagere ,2% -3,1% 0,2% 0,4% Personer i fleksjob ,1% 2,9% 0,5% 0,8% Førtidspensionister ,3% 3,6% 8,7% 11,2% I alt ,2% 3,4% 28,9% 32,6% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. De største stigninger blandt de store grupper i Østdanmark ses for kontanthjælpsmodtagere (alle matchgrupper) og førtidspensionister. Derudover har der været en stigning i antal personer i fleksjob. Den største gruppe er kontanthjælpsmodtagere, som udgør 40 pct. af alle nydanskere på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Næststørste gruppe er førtidspensionister, som udgør 30 pct. af alle nydanskere på offentlig forsørgelse i Østdanmark. 25 Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 19. marts /62

45 28,9 pct. af alle nydanskere fra ikke-vestlige lande i Østdanmark er på offentlig forsørgelse mod 32,6 pct. i hele landet. 6.1 Ikke-vestlige ydelsesmodtagere i kommunerne 9 kommuner har haft et fald i antal ikke-vestlige ydelsesmodtagere, mens 35 kommuner har haft en stigning, jf. figur 25. Udviklingen varierer fra et fald på 4,5 pct. i Halsnæs til en stigning på 16,8 pct. i Sorø 26. Figur 25. Udviklingen i antal ikke-vestlige ydelsesmodtagere (pct.) i kommunerne i Østdanmark, december 2011 december % 16,8% 15% 10% 5% 2,2% 0% -5% -4,5% -10% Østdanmark Sorø Gentofte Kalundborg Gribskov Lejre Guldborgsund Gladsaxe Odsherred Egedal Stevns Allerød Herlev Ballerup Bornholm Slagelse Solrød Rudersdal Roskilde Rødovre Holbæk Brøndby Vallensbæk Hillerød Greve Hvidovre Næstved Faxe Lolland Frederiksberg Frederikssund Furesø Køge Helsingør Fredensborg København Høje-Taastrup Hørsholm Tårnby Albertslund Ringsted Lyngby- Glostrup Vordingborg Halsnæs Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Der er også her en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen nedenfor. 26 I Halsnæs er der 450 nydanskere på offentlig forsørgelse, mens der er 215 i Sorø. 45/62

46 Boks 8. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst procentvis stigning/fald i antal ikke-vestlige ydelsesmodtagere, december 2011 december 2012 De 10 kommuner med størst procentvis stigning i ikke-vestlige ydelsesmodtagere 1. Sorø (16,8 pct.) 2. Gentofte (13,6 pct.) 3. Kalundborg (13,0 pct.) 4. Gribskov (12,5 pct.) 5. Lejre (10,2 pct.) 6. Guldborgsund (9,0 pct.) 7. Gladsaxe (8,2 pct.) 8. Odsherred (7,8 pct.) 9. Egedal (7,6 pct.) 10. Stevns (7,0 pct.) De 10 kommuner med størst procentvis fald i ikke-vestlige ydelsesmodtagere 1. Halsnæs (-4,5 pct.) 2. Vordingborg (-2,6 pct.) 2. Glostrup (-2,6 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (-1,8 pct.) 4. Ringsted (-1,8 pct.) 6. Albertslund (-1,4 pct.) 7. Tårnby (-0,7 pct.) 8. Hørsholm (-0,5 pct.) 9. Høje-Taastrup (-0,3 pct.) 10. København (0,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Andel ikke-vestlige på offentlig forsørgelse Andel ikke-vestlige på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem kommunerne, jf. figur 26. Således varierer andelen fra 15 pct. af den ikke-vestlige befolkning i Gentofte til hele 46 pct. af den ikke-vestlige befolkning på Lolland. Andelen i Østdanmark er 29 pct. Andelen er på niveau med andelen ved seneste status. Figur 26. Ikke-vestlige ydelsesmodtageres andel af den ikke-vestlige årige befolkning i de enkelte kommuner i Østdanmark (pct.), december % 45% 46% 40% 35% 30% 29% 25% 20% 15% 15% 10% 5% 0% Gentofte Lyngby- Rudersdal Hørsholm Tårnby Egedal Glostrup Albertslund Hvidovre Frederiksberg Vallensbæk Rødovre Allerød Gladsaxe Roskilde Solrød København Brøndby Høje-Taastrup Furesø Greve Gribskov Herlev Fredensborg Frederikssund Ringsted Ballerup Halsnæs Bornholm Hillerød Næstved Faxe Sorø Stevns Holbæk Helsingør Lejre Køge Guldborgsund Slagelse Odsherred Vordingborg Kalundborg Lolland Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål - og egne beregninger. 46/62

47 Boks 9. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst og mindst andel ikkevestlige ydelsesmodtagere, december 2012 De 10 kommuner med størst andel ikke-vestlige ydelsesmodtagere 1. Lolland (46,3 pct.) 2. Kalundborg (42,7 pct.) 3. Vordingborg (38,1 pct.) 3. Odsherred (38,1 pct.) 5. Slagelse (37,9 pct.) 6. Guldborgsund (37,8 pct.) 6. Køge (37,8 pct.) 8. Lejre (37,5 pct.) 9. Helsingør (36,7 pct.) 10. Holbæk (36,3 pct.) De 10 kommuner med mindst andel Ikke-vestlige ydelsesmodtagere 1. Gentofte (14,6 pct.) 2. Lyngby-Taarbæk (20,5 pct.) 3. Rudersdal (21,2 pct.) 4. Hørsholm (21,8 pct.) 5. Tårnby (23,2 pct.) 6. Egedal (24,1 pct.) 7. Glostrup (25,0 pct.) 8. Albertslund (25,4 pct.) 8. Hvidovre (25,4 pct.) 10. Frederiksberg (25,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens målog Danmarks Statistik RAS (befolkningstallet) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Der er ifm. andelene flere gengangere fra seneste status end ifm. udviklingen, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boksen ovenfor. Alle kommuner bortset fra Holbæk - er således gengangere. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en højere andel af ikkevestlige på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland og omkring Købehavn. Der er en lille tendens til, at jobcentre med høje andele også har relativt høje stigninger i antallet, mens der ikke ses særlige tendenser for jobcenter med lave andele. 47/62

48 7. DEN AKTIVE INDSATS Rettidig og tidlig indsats for både jobsamtaler og aktivering skal medvirke til, at de ledige kommer i job. Derfor ses der i det følgende på rettidigheden i indsatsen, aktiveringsgraden samt den tidlige indsats. 7.1 Rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere 27 I december 2012 mangler 5,4 pct. af de ledige dagpengemodtagere i Østdanmark en rettidig jobsamtale, jf. figur 27. Det er en smule under andelen på landsplan (6,7 pct.). Figur 27. Andel dagpengemodtagere der mangler rettidig jobsamtale eller aktivt tilbud i Østdanmark og hele landet, december 2012 Østdanmark Hele landet 8% 7% 6,7% 6,7% 7,0% 6% 5,4% 5% 4% 3% 2% 1,8% 1,9% 1% 0% Manglende jobsamtale Manglende første tilbud Manglende gentaget tilbud Kilde: Jobindsats.dk A-dagpenge og egne beregninger. Tallene for tilbud er fra juni Ift. aktiveringsindsatsen er andel dagpengemodtagere, der mangler et tilbud følgende: 6,7 pct. af dagpengemodtagerne i Østdanmark mangler et rettidigt første tilbud stort set samme andel som i hele landet (7,0 pct.). 1,8 pct. af dagpengemodtagerne i Østdanmark mangler et rettidigt gentaget tilbud samme andel som i hele landet (1,9 pct.). 27 Tal for aktivering af dagpengemodtagere er fra juni 2012 de er derfor ikke opdateret. 48/62

49 Der er således en relativ lille andel, der mangler rettidig jobsamtale eller aktivt tilbud, og det gælder både i Østdanmark og hele landet. 7.2 Rettidighed i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere I december 2012 mangler 6,0 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Østdanmark en rettidig jobsamtale, jf. figur 28, og andelen er højest for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Den samlede andel er stort set på niveau med andelen på landsplan (5,6 pct.). Figur 28. Andel kontanthjælpsmodtagere der mangler rettidig jobsamtale eller aktivt tilbud i Østdanmark og hele landet, december Østdanmark Hele Landet 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 6,0% 5,6% 5,6% 5,4% 5,8% 5,3% 7,2% 6,5% 7,2% 7,8% 3,8% 3,9% 11,0% 10,9% 11,6% 11,9% 3,6% 3,6% 16,5% 15,8% I alt Match 1 Match 2 Match 3 I alt Match 1 Match 2 I alt Match 1 Match 2 Manglende jobsamtale Manglende første tilbud Manglende gentaget tilbud Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp samt egne beregninger. Ift. aktiveringsindsatsen er andel kontanthjælpsmodtagere, der mangler et tilbud følgende: 3,8 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) i Østdanmark mangler et rettidigt første tilbud samme andel som i hele landet (3,9 pct.) 3,6 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) i Østdanmark mangler et rettidigt gentaget tilbud samme andel som i hele landet (3,6 pct.) 28 Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) skal ikke have tilbud efter LAB, og de indgår derfor ikke aktiveringsindsatsen. 49/62

50 11,0 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Østdanmark mangler et rettidigt første tilbud samme andel som i hele landet (10,9 pct.) 16,5 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Østdanmark mangler et rettidigt gentaget tilbud stort set samme niveau som på landsplan (15,8 pct.) Andelene er stort set på niveau med andelene ved seneste status i september 2012 dog mangler en lidt større andel af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere et gentaget tilbud. 7.3 Aktiveringsgraden Udover minimumsindsatsen siger aktiveringsgraden også noget om, hvor godt fat jobcentrene har i de ledige. Figur viser aktiveringsgraden for henholdsvis kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i 4. kvt Der er store variationer i aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i de enkelte jobcentre. For jobklare kontanthjælpsmodtagere har Ringsted og Herlev den laveste aktiveringsgrad på 19 pct., mens Guldborgsund har den højeste på 54 pct., jf. figur 29. Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er 32 pct. Det er stort set samme andel som ved seneste status i september Figur 29. Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere i jobcentre i Østdanmark, 4. kvt % 54% 50% 40% 32% 30% 20% 19% 10% 0% Ringsted Herlev Tårnby Brøndby Albertslund Gentofte Vallensbæk Ballerup Greve Frederiksberg København Hillerød Halsnæs Sorø Roskilde Bornholm Høje-Taastr. Furesø Frederikssund Gladsaxe Rudersdal Allerød Næstved Solrød Lejre Gribskov Stevns Køge Egedal Lolland Fredensborg Faxe Hørsholm Helsingør Hvidovre Glostrup Rødovre Odsherred Holbæk Lyng.-Taarb. Slagelse Vordingborg Kalundborg Guldborgsun Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp - samt egne beregninger. 50/62

51 For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har Halsnæs og København den laveste aktiveringsgrad på 15 pct., mens Vordingborg har den højeste på 51 pct., jf. figur 30. Aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er 24 pct. Det er stort set samme andel som ved seneste status i september Figur 30. Aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i jobcentre i Østdanmark, 4. kvt % 50% 51% 40% 30% 24% 20% 15% 10% 0% Halsnæs København Brøndby Helsingør Glostrup Ballerup Herlev Tårnby Høje-Taastr. Frederikssund Fredensborg Greve Rødovre Vallensbæk Lejre Holbæk Frederiksberg Ringsted Køge Sorø Gladsaxe Solrød Gribskov Albertslund Hillerød Gentofte Slagelse Lolland Stevns Faxe Lyng.-Taarb. Furesø Odsherred Roskilde Næstved Egedal Guldborgsund Hvidovre Rudersdal Kalundborg Bornholm Allerød Hørsholm Vordingborg Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp - samt egne beregninger. Også blandt dagpengemodtagere er der variationer i aktiveringsgraden mellem de enkelte jobcentre, jf. figur 31. Tårnby har den laveste aktiveringsgrad på 10,8 pct., mens Holbæk har den højeste på 48,5 pct. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i Østdanmark ligger på 22,8 pct. Det er en lille stigning siden seneste status i september Figur 31. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i jobcentre i Østdanmark, 4. kvt /62

52 60% 50% 48,5% 40% 30% 22,8% 20% 10% 10,8% 0% Tårnby Allerød Rudersdal Gentofte Lyng.-Taarb. Roskilde Fredensborg Halsnæs Furesø Brøndby Frederiksberg Ballerup Egedal Bornholm Gladsaxe Frederikssund Vordingborg Høje-Taastr. Vallensbæk Lolland Gribskov Lejre Faxe Herlev Hvidovre Greve Albertslund Hørsholm Hillerød Køge Sorø København Kalundborg Stevns Helsingør Solrød Slagelse Næstved Ringsted Glostrup Rødovre Odsherred Guldborgsund Holbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk A-dagpenge - samt egne beregninger. Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark (32 pct.) er således højere end for dagpengemodtagere (22,8 pct.) og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (24 pct.). 7.4 Tidlig indsats En tidlig indsats kan medvirke til, at ledige kommer hurtigere tilbage i job, og der ses derfor også nærmere på jobcentrenes tidlige indsats. Jobsamtaler inden for den første måneds ledighed I Østdanmark har 52,2 pct. af de nyledige i perioden 4. kvt kvt haft en jobsamtale inden for den første måneds ledighed. Der er store variationer mellem jobcentrene, hvor andelen i Allerød er 33 pct., mens andelen er 78,8 pct. i Ringsted, jf. figur 32. Andelen er steget med 2,9 procentpoint ift. samme periode i Figur 32. Andel jobsamtaler med nyledige i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt /62

53 90% 80% 78,8% 70% 60% 50% 52,2% 40% 33,0% 30% 20% 10% 0% Allerød Stevns Halsnæs Rudersdal Egedal Næstved Fredensborg Frederiksberg Lejre Hillerød Gribskov Tårnby Herlev Greve Hørsholm Gentofte Køge Gladsaxe Frederikssund København Roskilde Furesø Rødovre Faxe Solrød Sorø Vallensbæk Lyng.-Taarb. Bornholm Vordingborg Slagelse Holbæk Kalundborg Ballerup Guldborgsund Odsherred Lolland Albertslund Hvidovre Brøndby Helsingør Glostrup Høje-Taastr. Ringsted Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. Der er en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (76,0 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (38,6 pct.), der har første samtale inden for den første måneds ledighed, jf. figur 33 og 34. Jobcentrene tager hermed tidligere fat i kontanthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. Der har været en stigning i andelen for dagpengemodtagere på 4,1 procentpoint, og en stigning for kontanthjælpsmodtagere på 0,6 procentpoint ift. samme periode i Blandt dagpengemodtagerne har Halsnæs den laveste andel på 19,4 pct., mens Ringsted har den højeste på 81 pct., jf. figur 33. Figur 33. Andel jobsamtaler med nyledige dagpengemodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt /62

54 90% 80% 81,0% 70% 60% 50% 40% 38,6% 30% 19,4% 20% 10% 0% Halsnæs Allerød Hillerød Rudersdal Herlev Fredensborg Næstved Lejre Stevns Egedal Gribskov Hørsholm Frederikssund Køge Gentofte København Frederiksberg Tårnby Rødovre Furesø Faxe Greve Gladsaxe Roskilde Holbæk Slagelse Vallensbæk Sorø Solrød Hvidovre Odsherred Albertslund Kalundborg Lyng.-Taarb. Guldborgsund Ballerup Vordingborg Brøndby Lolland Bornholm Helsingør Glostrup Høje-Taastr. Ringsted Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har Stevns den laveste andel på 59 pct., mens Faxe har den højeste andel på 88 pct., jf. figur 34. Figur 34. Andel jobsamtaler med nyledige kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kt kvt % 90% 80% 88% 76% 70% 59% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Stevns Bornholm Allerød Vordingborg Gladsaxe Tårnby Ballerup Greve Frederiksberg Helsingør Fredensborg Køge Lyng.-Taarb. Glostrup Ringsted Sorø Næstved Gribskov Solrød Kalundborg Rødovre København Brøndby Hillerød Lolland Roskilde Gentofte Høje-Taastr. Halsnæs Herlev Lejre Vallensbæk Furesø Albertslund Frederikssund Slagelse Rudersdal Hørsholm Guldborgsund Egedal Odsherred Holbæk Hvidovre Faxe Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. 54/62

55 Aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed I Østdanmark er 21,1 pct. af de nyledige i perioden 4. kvt kvt påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed. Der er store variationer mellem jobcentrene, hvor andelen i Allerød er 10,7 pct., mens andelen er 33,6 pct. i Holbæk, jf. figur 35. Andelen er stort set uændret ift. samme periode i Figur 35. Andel aktiveringsforløb for nyledige i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt % 35% 33,6% 30% 25% 20% 21,1% 15% 10,7% 10% 5% 0% Allerød Rudersdal Halsnæs Vallensbæk Bornholm Frederikssund Hillerød Frederiksberg Roskilde Brøndby Ringsted Gentofte Egedal Solrød Stevns Lejre Guldborgsund Tårnby Næstved Herlev København Sorø Gribskov Furesø Lyng.-Taarb. Odsherred Greve Køge Høje-Taastr. Rødovre Helsingør Lolland Hørsholm Fredensborg Ballerup Faxe Gladsaxe Hvidovre Glostrup Kalundborg Vordingborg Slagelse Albertslund Holbæk Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. Der er også her en markant større andel blandt kontanthjælpsmodtagerne (40,6 pct.) end blandt dagpengemodtagerne (10,1 pct.), der er påbegyndt første tilbud inden for den første måneds ledighed i perioden 4. kvt kvt. 2012, jf. figur 36 og 37. Der er således tydelige tegn på, at jobcentrene i højere grad straksaktiverer kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere. Der har været en stigning i andelen for dagpengemodtagere på 1,4 procentpoint ift. samme periode i 2011, mens der har været et fald blandt kontanthjælpsmodtagere på 3 procentpoint. 55/62

56 Figur 36. Andel aktiveringsforløb for nyledige dagpengemodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt % 18% 18,8% 16% 14% 12% 10% 10,1% 8% 6% 4,6% 4% 2% 0% Halsnæs Allerød Rudersdal Sorø Furesø Frederiksberg Fredensborg Roskilde Rødovre Hillerød Odsherred Gladsaxe Gribskov Lyng.-Taarb. Guldborgsund Egedal Lejre Frederikssund Stevns Hvidovre Køge Bornholm Hørsholm Vordingborg Solrød Vallensbæk Gentofte Brøndby Faxe Glostrup Helsingør Ringsted København Slagelse Tårnby Kalundborg Ballerup Lolland Holbæk Herlev Albertslund Næstved Høje-Taastr. Greve Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. Blandt dagpengemodtagerne har Halsnæs den laveste andel på 4,6 pct., mens Greve har den højeste på 18,8 pct., jf. figur 36. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har Vallensbæk den laveste andel på 18,2 pct., mens Vordingborg har den højeste andel på 79,7 pct., jf. figur 37. Der er således markant større spredning mellem jobcentrene ifm. kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. Figur 37. Andel aktiveringsforløb for nyledige kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark inden for den første måneds ledighed (pct.), 4. kvt kvt % 80% 79,7% 70% 60% 50% 40% 40,6% 30% 18,2% 20% 10% 0% Vallensbæk Frederikssund Rudersdal Hillerød Bornholm Brøndby Allerød Halsnæs Ringsted Herlev Næstved Roskilde Greve Tårnby Gentofte Stevns Guldborgsund Frederiksberg Solrød København Lejre Høje-Taastr. Ballerup Egedal Lolland Rødovre Odsherred Køge Helsingør Furesø Gribskov Sorø Gladsaxe Hvidovre Lyng.-Taarb. Hørsholm Fredensborg Albertslund Faxe Glostrup Kalundborg Holbæk Slagelse Vordingborg Østdanmark Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats) og egne beregninger. 56/62

57 8. AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE Selvforsørgelsesgraden efter afsluttet aktivering blandt dagpengemodtagere i Østdanmark ligger en smule under landsgennemsnittet. I alt er dagpengemodtagere i Østdanmark, der afsluttede aktivering i 1. kvt. 2012, selvforsørgende i 27,1 pct. af tiden 6 måneder efter, jf. figur 38. Andelen på landsplan er 28,8 pct. Blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark er selvforsørgelsesgraden 24,8 pct. Den tilsvarende andel for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 8,2 pct. For begge grupper ligger Østdanmark lidt under niveauet for landsgennemsnittet. Figur 38. Selvforsørgelsesgrad efter afsluttet aktivering for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (pct.), 1. kvt , ,1 24,8 29,3 29,9 26,7 27,2 28,0 28,8 25, ,2 10,1 11,3 10,6 9,4 5 0 Østdanmark Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelsesgraden angiver, hvor stor del af tiden i de første 26 uger efter afsluttet aktivering, de ledige er selvforsørgende. Effekten af aktivering af dagpengemodtagere er lidt højere end for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Selvforsørgelsesgraden er faldet for alle grupper siden seneste status i september /62

58 Forskelle mellem jobcentrene I figur (nedenfor) vises selvforsørgelsesgraden for hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene. Der er store forskelle for alle målgrupper. For dagpengemodtagere går variationen fra 17 pct. i Gribskov til 40 pct. i Sorø, jf. figur 39. Figur 39. Selvforsørgelsesgrad efter afsluttet aktivering for dagpengemodtagere i jobcentrene i Østdanmark (pct.), 1. kvt % 40% 40% 35% 30% 27% 25% 20% 17% 15% 10% 5% 0% Østdanmark Sorø Solrød Tårnby Næstved Lejre Bornholm Frederikssun Vordingborg Lyng.-Taarb. Roskilde Furesø Egedal Frederiksber Halsnæs Gentofte Ballerup Odsherred Fredensborg København Lolland Ringsted Slagelse Holbæk Hillerød Allerød Hvidovre Gladsaxe Helsingør Faxe Glostrup Guldborgsun Hørsholm Albertslund Kalundborg Herlev Greve Brøndby Rødovre Køge Vallensbæk Stevns Rudersdal Høje- Gribskov Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelsesgraden angiver, hvor stor del af tiden i de første 26 uger efter afsluttet aktivering, de ledige er selvforsørgende. For jobklare kontanthjælpsmodtagere går variationen fra en andel på 17 pct. i Sorø til 54 pct. i Hørsholm, jf. figur 40. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere går variationen fra en andel på 4 pct. i Odsherred til 17 pct. i Allerød, jf. figur /62

59 Figur 40. Selvforsørgelsesgrad efter afsluttet aktivering for jobklare kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark (pct.), 1. kvt % 54% 50% 40% 30% 25% 20% 17% 10% 0% Østdanmark Hørsholm Allerød Brøndby Vallensbæk Vordingborg Roskilde Fredensborg Faxe Egedal Hvidovre Guldborgsund Lejre Greve Ringsted Halsnæs Bornholm Gladsaxe Solrød Rødovre Hillerød Furesø Tårnby Glostrup Ballerup Gentofte Høje-Taastrup Gribskov Holbæk Albertslund Rudersdal Næstved Helsingør Odsherred Lyng.-Taarb. Køge Stevns København Herlev Slagelse Kalundborg Frederikssund Frederiksberg Lolland Sorø Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelsesgraden angiver, hvor stor del af tiden i de første 26 uger efter afsluttet aktivering, de ledige er selvforsørgende. Figur 41. Selvforsørgelsesgrad efter afsluttet aktivering for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene i Østdanmark (pct.), 1. kvt % 18% 17% 16% 14% 12% 10% 8% 8% 6% 4% 4% 2% 0% Odsherred Østdanmark Allerød Hørsholm Fredensborg Vordingborg Lolland Guldborgsund Gladsaxe Ringsted Herlev Furesø Egedal Solrød Greve Hvidovre Lejre Brøndby Gribskov Frederiksberg Rødovre Slagelse Køge Faxe Helsingør Vallensbæk Albertslund Gentofte Hillerød Næstved Lyng.-Taarb. Holbæk Glostrup Kalundborg København Halsnæs Roskilde Rudersdal Frederikssund Tårnby Sorø Bornholm Ballerup Høje-Taastrup Stevns Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Selvforsørgelsesgraden angiver, hvor stor del af tiden i de første 26 uger efter afsluttet aktivering, de ledige er selvforsørgende. 59/62

60 9. DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOB- CENTRENE Som det fremgår af resultatgennemgangen, er der store variationer i resultaterne mellem de enkelte jobcentre. Hovedfokus i indsatsen er ministerens fire mål. I tabel 9 (nedenfor) er jobcentrene derfor inddelt efter deres resultater på de fire ministermål. Inddelingen er foretaget på grundlag af, hvor jobcentrene ligger på følgende 8 målinger: Udviklingen i arbejdskraftreserven i det seneste år Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Udviklingen i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser i det seneste år Andelen af befolkningen på permanente forsørgelsesydelser Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år Andel unge på offentlig forsørgelse af det samlede antal unge Udviklingen i antal nydanskere på offentlig forsørgelse i det seneste år Andel nydanskere på offentlig forsørgelse af det samlede antal nydanskere Udviklingsmålingerne vægter 75 pct., mens andelsmålingerne vægter 25 pct. For hver udviklingsmåling placeres det enkelte jobcenter i en af følgende kategorier: Øverste fjerdedel (0,75*4 point), næstøverste fjerdedel (0,75*3 point), næstnederste fjerdedel (0,75*2 point) og nederste fjerdedel (0,75*1 point). For hver andelsmåling placeres det enkelte jobcenter i en af følgende kategorier: Øverste fjerdedel (0,25*4 point), næstøverste fjerdedel (0,25*3 point), næstnederste fjerdedel (0,25*2 point) og nederste fjerdedel (0,25*1 point). Herefter lægges det enkelte jobcenters point sammen, hvilket resulterer i nedenstående inddeling. Det højest mulige pointtal er 16, mens det laveste er 4. Nogle jobcentre opnår nøjagtig samme pointtal, og de placeres i samme fjerdedel. Det betyder samtidig, at antallet af jobcentre ikke altid er fordelt ligeligt mellem de fire kategorier. Det skal præciseres, at en placering i nederste fjerdedel ikke er udtryk for, at der ikke i kvartalet er skabt resultater på de enkelte områder. Resultaterne ligger bare på et lavere niveau end andre jobcentres resultater. Samtidig skal resultaterne ses i lyset af den forskellige udvikling i ledigheden i de enkelte jobcentre. For at illustrere pointspredningen skal det nævnes, at Glostrup har opnået 14 point, mens Odsherred har opnået 5,5 point. 60/62

61 Tabel 9. Oversigt over jobcentrenes samlede resultater på ministermålene Øverste "fjerdedel" Næstøverste "fjerdedel" Næstnederste "fjerdedel" Nederste "fjerdedel" Glostrup Halsnæs Helsingør Sorø Tårnby Guldborgsund Gribskov Greve Køge Faxe Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Rødovre Stevns Hørsholm Frederikssund Lejre Gladsaxe København Høje-Taastrup Solrød Herlev Hvidovre Holbæk Roskilde Ballerup Hillerød Vordingborg Vallensbæk Kalundborg Fredensborg Albertslund Lolland Brøndby Furesø Egedal Slagelse Odsherred Rudersdal Ringsted Bornholm Næstved Anm. Pilene angiver bevægelserne mellem de fire kategorier ift. sidste kvartal. 61/62

62 Bilag 1. Udviklingen i ministermålene sammenstillet med målet i beskæftigelsesplanen for 2012 i det enkelte jobcenter Arbejdskraftreserven Permanente forsørgelsesydelser Unge ydelsesmodtagere Nydanskere på offentlig forsøgelse Jobcenter Faktisk antal Mål Tilgang Mål Faktisk antal Mål Faktisk antal Mål december 12 december 12 december 12 december 12 december 12 december 12 december 12 december 12 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Kalundborg København Køge Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Slagelse Solrød Sorø Stevns Tårnby Vallensbæk Vordingborg I alt Anm. De grønne markeringer angiver, at målet er opfyldt. * Gribskov har ikke opstillet mål for tilgangen til POF derfor står der 0. 62/62

63 Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og seks mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Niveauet for de fire ministermål i Beskæftigelsesplan 2012 er fastlagt på baggrund af prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS). De lokale mål er fastlagt på baggrund af drøftelser i ledelsen i Jobcenter Hvidovre og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt i Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale beskæftigelsesråd i Hvidovre Kommune. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk medmindre andet er anført. Tallene i jobindsats.dk er levende dvs. tallene bliver opdateret bagud, hvis der sker ændringer i indberetningerne. Som følge af ændringer i nulpunkterne for 2010 er målene for december 2012 justeret tilsvarende. Målene blev fastlagt i foråret 2011, og det er derfor naturligt at der kan opstå ændringer i opgørelsesmetoderne inden afrapporteringen er lavet. Det har på den baggrund derfor ikke været muligt at afrapportere på mål 9 om andre aktører, da de statistiske data ikke har været tilgængelige gennem hele Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Forudsætninger Målene i Beskæftigelsesplan 2012 blev fastlagt i foråret På det tidspunkt forventede BRHS og Finansministeriet, at ledigheden ville falde med 4,6 % fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal I januar 2012 blev de udmeldte forudsætninger fra BRHS for fastlæggelse af ministermålene justeret, da Økonomi- og Indenrigsministeriet nu forventede en stigende ledighed gennem hele 2012 mod en tidligere forventning om et fald. Dette betyder, at forudsætningen for de fire ministermål var, at ledigheden ville stige i 2012, imens forudsætningen for de lokale seks mål, som ikke er justeret efter fastlæggelsen i foråret 2011, var, at ledigheden ville falde i Målene i Beskæftigelsesplan 2012 skulle indfries i en periode med forholdsvis høj ledighed. Det relative høje ledighedsniveau skyldes i høj grad udefrakommende faktorer som finansiel og økonomisk krise mv. Den lokale beskæftigelsesindsats skal i denne periode motivere ledige til at opkvalificere sig gennem uddannelse og gennem virksomhedsrettet aktivering, hvor jobcentret har en vigtig rolle i at motivere til rummelighed hos lokale virksomheder. Jobcentret kan ligeledes sikre en hurtig og præcis job- og arbejdskraftformidling. Endvidere har jobcentret fokus på, at ledige kommer med i jobomsætningen. 1

64 Ledige i arbejdskraftreserven, antal personer Mål 1: Arbejdskraftreserven 1 Mål 1 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1035, svt. en stigning på 5 % fra december 2010 til december 2012 Nulpunkt dec Status dec Stigning på 2,8 % 986 personer 1014 personer (fald på 28 personer) Mål dec Stigning på 5 % 1035 personer (stigning på 49 personer) Målopfyldelse Målet er opfyldt. Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2010 til december 2012, er steget med 2,8 % svarende 28 personer. I december 2010 var der 986 personer i arbejdskraftreserven, svarende 66,1 % af antallet af ledige i alt, mens dette tal steg til 1014 i december 2012, svarende til 68 % af det samlede antal ledige. Stigningen på 2,8 % er inde for Jobcenter Hvidovres mål om en stigning på 5 % i december Til sammenligning har hele klyngen gennemsnitligt oplevet et fald på 0,4 % i antallet af ledige i arbejdskraftreserven fra december 2010 til december Uddybende forklaring Af figur 1 fremgår det, at Jobcenter Hvidovre har haft et let stigende antal af ledige i arbejdskraftreserven igennem 2011 og de første halve år af Konjunkturudsving influerer i høj grad på arbejdskraftsreserven, og særligt på antallet af forsikrede og jobklare ledige. Fra december 2010 til juni 2012 er antallet af ledige dagpengemodtagere steget fra 715 til 839 personer, mens kurven herefter falder til status i december 2012 på 756 personer. Denne udvikling ses også i sommermånederne i 2011 og er et udtryk for følsomheden overfor naturlige og konjunktur udsving. Figur 1: Ledige i arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven dec jan maj aug dec I alt A-dagpenge Kontanthjælp Sammenlignet med gennemsnittet af klyngen har Jobcenter Hvidovre et bedre niveau i forhold til andelen af ledige i arbejdskraftreserven. I december 2012 er andelen af ledige i arbejdskraftreserven 68 1 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Gruppen er udvidet i forhold til tidligere, så gruppen også omfatter deltidsledige og ledige fra arbejdskraftreserven, der hurtigt (inden for en måned) vender tilbage til ydelsen. 2

65 % i Jobcenter Hvidovre, mens klyngen gennemsnitligt har 68,6 % ledige. Fra december 2010 til december 2012 er andelen steget fra 66,1 % til 68 % i Hvidovre, svarende til en stigning på 1,9 procentpoint. Til sammenligning er andelen i gennemsnit faldet med 0,4 procentpoint for klyngen. På trods af stigningen i andelen af arbejdskraftreserven ligger Hvidovre på et lavere niveau end andelen for beskæftigelsesregionen, se figur 2 herunder, der viser andelen af ledige i arbejdskraftreserven i hele landet, beskæftigelsesregionen og jobcentrene i klyngen, som Jobcenter Hvidovre ligger i. Figur 2: Andel af ledige i arbejdskraftreserven Arbejdskraftenreserven, andel Hvidovre 68 Esbjerg/Fanø 63,6 Helsingør 70,5 Herlev 71,1 Horsens 67,4 Rødovre 70,9 Hovedstaden- Sjælland 69,2 Hele landet 66, Mål 2: Permanente forsørgelsesordninger Mål 2 Nulpunkt dec Status dec Mål dec Jobcenter Hvidovre vil sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 207 personer, svt. en udvikling på 0 % fra december 2010 til december Fald på 10,1 % Udvikling på 0 % 207 personer 186 personer (fald på 21 personer) 207 personer Målopfyldelse Målet er opfyldt. Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger i Jobcenter Hvidovre er faldet fra december 2010 til december Der har således været et fald på 21 personer i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger, svarende til 10,1 % siden december Uddybende forklaring Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger ligger i december 2012 på 2517 personer, og tilgangen til ordningerne ligger på 186 personer det seneste år. Størrelsen på tilgangen til og antallet af personer på de permanente forsørgelsesordninger varierer mellem ydelserne. Figur 3 viser, at udviklingen i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har været stigende igennem hele 2011, og at der fra januar til december 2012 er sket et fald på 81 personer i tilgangen. Dette fald dækker særligt over et fald i tilgangen til førtidspension fra 207 personer i januar 2012 til 118 personer i december 2012, et fald på 89 personer. For samme periode er tilgangen til fleksjob eller ledighedsydelse steget med 8 personer og udgør i december 2012 en tilgang på 68 personer. 3

66 Antal personer Figur 3: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Tilgang til permanente forsørgelsesordinger dec jul Mål december 2012: 207 jan apr aug dec Mål 3: Unge under 30 år Mål 3 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 1010 personer, svt. en stigning på 3 % fra december 2010 til december Nulpunkt dec Status dec Stigning på 8,5 % 981 personer 1064 personer (stigning på 83 personer) Mål dec Stigning på 3 % 1010 personer (stigning på 29 personer) Målopfyldelse Målet er ikke opfyldt. Fra december 2010 til december 2012 har Jobcenter Hvidovre oplevet en stigning i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse på 83 personer, svarende til 8,5 %. Dette er en højere stigning end jobcentrets målsætning på 3 %, og målet er derfor ikke opfyldt. Uddybende forklaring I december 2010 var antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse 981 i Jobcenter Hvidovre. I december 2012 er dette tal steget til 1064 personer, svarende til en stigning på 8,5 %. De primære ydelser er kontanthjælp, a-dagpenge og sygedagpenge, og her er det især antallet af unge under 30 år på a-dagpenge og kontanthjælp, der er steget jf. figur 4. Antallet af unge på a-dagpenge er fra december 2010 til december 2012 således steget med 52 personer, svarende til 29 %. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er ligeledes steget med 10 % (53 personer), mens antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 17 % (23 personer) fra december 2010 til december

67 Figur 4: Unge under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser Unge under 30 år på offentlige forsørgselsesydelser dec jan aug dec Mål december 2012: 1010 Ydelsesgrupper i alt 800 Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Målet dækker alle forsørgelsesydelser, her er de primære medtaget Sammenlignet med klyngen har Jobcenter Hvidovre den dårligste udvikling i klyngen. Hele klyngen har fra december 2010 til december 2012 oplevet en gennemsnitlig stigning på 1,6 %. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er meget konjunkturfølsomt og følger udviklingen for arbejdskraftreserven. Mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål 4 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 1070 personer, svt. en stigning på 2 % fra december 2010 til december Nulpunkt dec Status december Stigning på 12,1 % 1049 personer 1176 personer (stigning på 127 personer) Mål dec Stigning på 2 % 1070 personer (stigning på 21 personer) Målopfyldelse Målet er ikke opfyldt. I december 2010 var antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 1049 personer. I december 2012 er antallet steget til 1176 personer, svarende til en stigning på 12,1 %. Uddybende forklaring Som det ses af figur 5, har antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser været stigende igennem det sidste halve år af 2011, men ser ud til at stagnere i første halvår af Det laveste antal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelses var i juli 2011, hvor antallet lå på 1028 fuldtidspersoner. 5

68 Antal fuldtidspersoner Figur 5: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser i Jobcenter Hvidovre Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser dec jul jan Mål dec apr aug dec Klyngen har gennemsnitlig også haft en stigning af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, hvor antallet er steget med 8,4 % fra december 2010 til december Dette er 3,7 procentpoint bedre end stigningen i Jobcenter Hvidovre på 12,1 %. Mål 5: Unge i uddannelse Mål 5 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 40 % af de unge ledige under 25 år uden uddannelse påbegynder en uddannelse. Heraf skal Ungeindsatsen levere min. 62 % af den samlede andel (kilde: Opus Lis og egne beregninger) Nulpunkt dec Status dec Mål dec ,3 % 40 % - 91,7 % 62 % Målopfyldelse Målet er delvist opfyldt. Samlet set er Jobcentret i december 2012 tæt på at opfylde målene for unge ledige under 25 år. I december 2012 afsluttedes 39,3 % af de unge ledige under 25 år til et ordinært uddannelsesforløb, hvoraf 91,7 % af dem kom fra Ungeindsatsen. Uddybende forklaring Figur 6 viser, at antallet af unge under 25 år, der har afsluttet fra ledighed 2, har været svingende gennem hele Fra januar til april 2012 faldt antallet med 29 personer, hvorefter det fra april til juli steg med 60 personer, for derefter at falde i september 2012 og ende på 61 personer i december Ligeledes svinger andelen af unge afsluttet til uddannelse, da små svingninger i antallet kan lave store udsving i procentdelen. 2 Det har ikke været muligt at trække fyldestgørende data for målets forudsætninger om unge ledige uden uddannelse. Målingen viser derfor antallet af unge ledige, der har afsluttet et kontaktforløb i jobcentret, uafhængigt af uddannelse og hvor mange ledige unge der er i alt i Hvidovre. Til orientering er der ifølge Danmarks Statistik generelt 64,8 % af unge under 25 år i Hvidovre Kommune uden en uddannelse, eller med grundskole som højest fuldførte uddannelse (Kilde: KRHFU1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse alder og køn). 6

69 Antal unge under 25 år afsluttet fra ledighed Figur 6: Afsluttede forløb for unge ledige i 2012 Unge ledige Juli 118 Unge afsluttet fra ledighed Januar 87 April September 62 December Ordinær uddannelse som afslutningsårsag Andel afsluttet fra Ungeindsatsen 0 Kilde: Opus Lis Tallene indeholder ikke sygedagpengemodtagere eller forsikrede ledige Som det ses af figur 6 er det i høj grad sæsonbetonet, hvor mange unge der starter uddannelse efter en periode med ledighed. Dette virker naturligt med tanke på studiernes normale opstartsmåneder (sommer og vinter). Af de unge der starter i uddannelse er størstedelen (91,7 % i dec. 2012) kommet fra Ungeindsatsen og andelen har været støt stigende gennem I 1. kvartal 2012 kom 57,5 % af de unge der startede i uddannelse fra Ungeindsatsen, og andelen er vokset støt siden, med 71,2 % for 2. kvartal, 69,2 % for 3. kvartal og 93,6 % for 4. kvartal. Der er i mødet med unge ledige uden uddannelse altid fokus på uddannelse, herunder motivation og afklaring af uddannelsesønsker. Mål 6: Aktiveringsgrad Mål 6 Nulpunkt dec Status dec Mål dec Jobcenter Hvidovre vil sikre en høj aktiveringsgrad. 6A. Kontanthjælp match 1: 40 % 46,9 % 39,1 % 40 % 6B. Kontanthjælp match 2: 30 % 36,2 % 35,1 % 30 % 6C. A-dagpenge: 21 % 28,8 % 19,3 % 21 % 6D. Sygedagpenge: 15 % (Kilde: Opus Lis) - 19,8 % 15 % Målopfyldelse Jobcentre Hvidovre har i december 2012 opfyldt to ud af fire delmål for mål 6. Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere er 39,1 % for match 1 og 35,1 % for match 2. Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 1 er dermed 0,9 procentpoint fra at opfylde målet på 40 %, mens aktiveringsgraden for match 2 opfylder målet. For a-dagpenge gælder, at aktiveringsgraden er 19,3 % i december 2012 og dermed 1,7 procentpoint fra at opfylde målet på 21 %. For sygedagpenge er akti- 7

70 veringsgraden på 19,8 % og opfylder målet. Dermed er mål 6B og 6D opfyldt, og mål 6A og 6C er tæt på at være opfyldte. Uddybende forklaring Der er i jobcentret opmærksomhed på at sikre, at de ledige og sygemeldte aktiveres således, at der sikres afklaring og progression i deres sag. Figur 7 viser udviklingen i aktiveringsgraden fordelt på de målsatte ydelser, og her ses det, at der for kontanthjælp gælder større udsving, mens tendensen for a- dagpenge og sygedagpenge har været generelt faldende. Figur 7: Aktiveringsgrad dec-10 46,9 jul-11 43,7 36,2 28,8 29,8 Aktiveringsgrad fordelt på primærydelser 26,8 jan-12 44,3 aug jan-12 25,4 dec-12 39,1 34,9 35,1 24, ,8 19,3 Kontanthjælp: Match 1 Kontanthjælp: Match 2 A-dagpenge Sygedagpenge 0 Sygedagpenge kun tilgængelig fra januar 2012 (kilde: Opus Lis) Det er særligt aktiveringsgraden for a-dagpenge, der er faldet siden december 2010 med et fald på 9,5 procentpoint fra december 2010 til december I forhold til resten af klyngen, beskæftigelsesregionen og hele landet ligger Jobcenter Hvidovre for hele 2012 også lavere på aktiveringsgrad for a- dagpenge jf. figur 8. Figur 8: Aktiveringsgrad for a-dagpenge fordelt på område Aktiveringsgrad i 2012 for a-dagpenge 31,7 25,4 24,1 27,9 21,8 23,8 24,4 Derimod ligger Jobcenter Hvidovre højest hvad angår aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere, se figur 9. Her har Jobcenter Hvidovre en aktiveringsgrad på 27,8 % for hele 2012, hvilket er højere end resten af klyngen, beskæftigelsesregionen og hele landet. 8

71 Figur 9: Aktiveringsgrad for kontanthjælp fordelt på område ,8 Aktiveringsgrad i 2012 for kontanthjælp 24, , ,8 19,1 24,4 Mål 7: Sygedagpengeforløb Mål 7 Jobcenter Hvidovre vil begrænse antallet af langvarige sygedagpengeforløb. (Egne beregninger) 7A. Andelen af forløb over 26 uger må max udgøre 38 % af det samlede antal forløb 7B. Andelen af sager over 52 uger må max udgøre 14 % af det samlede antal sager Nulpunkt dec Status dec Mål dec ,2 % 37,6 % 38 % 16,5 % 16,4 % 14 % Målopfyldelse Mål 7A er opfyldt, men det er 7B ikke. Andelen af forløb over 26 uger ultimo september 2012 var 37,6 % af det samlede antal sager, og opfylder dermed målet om at begrænse andelen til maksimalt 38 %. Andelen af sager over 52 uger er ultimo december 2012 på 16,4 % og dermed 2,4 procentpoint fra målet. Uddybende forklaring Figur 10 viser udviklingen i andel af sygedagpengesager over 26 og 52 uger sager i

72 Figur 10: Andel af sygedagpengesager over 26 og 52 uger i 2012 Pct. 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Uge 1 36,8% Uge 1 15,3% Andel af sygedagpengesager over 26 og 52 uger i 2012 sammenholdt med mål dec 2012 Uge 22 44,5% Uge 22 15,0% Uge 35 45,5% Uge 35 16,3% Uge 52 37,6% Uge 52 16,4% Andel sager over 26 uger Mål for sager over 26 uger Andel sager over 52 uger Mål for sager over 52 uger Egen opgørelse Udviklingen for andelen af sager over 26 uger har været stigende frem til uge (svarende til primo september), fra 36,8 % i uge 1 til 45,5 % i uge Herefter er der sket et fald resten af året, til andelen når målet i uge 43 og fortsætter under mållinjen, se figur 10. Udviklingen for andelen af sager over 52 uger har derimod været mindre svingende, og på trods af et fald til under målsætningen fra uge 4 til uge 17, har andelen være over eller lige med målet gennem hele Udviklingen af sygedagpengesager er generelt påvirket af årstiderne, og der er flest sygedagpengesager i vinterhalvåret. Antallet af langvarige forløb skal derfor sammenholdes med udviklingen af sager i alt. I perioden fra januar til september 2012, er der sket et fald i antallet af sager i alt, fra 821 sager i januar til 754 sager i december svarende til et fald på 8,2 %. Den negative udvikling af målene skal derfor ses i lyset af, at antallet af korte sygedagpengesager er faldet, og de længerevarende sager dermed udgør en større andel. Jobcentret har fortsat en særlig indsats rettet mod sager med varighed over 52 uger. Ligesom der er opmærksomhed på at få afsluttet sagerne helst med en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og genoptagelse af arbejde eller til fleksjob eller førtidspension. 10

73 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Mål 8: Virksomhedsrettede redskaber Mål 8 Nulpunkt dec Status dec Mål dec Jobcenter Hvidovre vil sikre, at de virksomhedsnære redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud og voksenlærlinge fra ledighed) anvendes i aktiveringsforløbene. 8A. A-dagpenge 39,8 % 65,5 % 63 % 8B. Kontanthjælp match 1 46,4 % 65,7 % 60 % 8C. Kontanthjælp match 2 20,7 % 40,6 % 35 % 8D. Ungeindsatsen (Kilde: Opus Lis) - 26 % 35 % Målopfyldelse Jobcenter Hvidovre opfylder tre ud af de fire delmål for anvendelsen af virksomhedsnære redskaber i aktiveringsforløbene. Virksomhedsrettede tilbud anvendes i 65,5 % af aktiveringsforløbene til a- dagpengemodtagere, 65,7 % af aktiveringsforløbene for kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 1 og i 40,6 % af aktiveringsforløbene til kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2. Dermed opfylder jobcentret mål 8A, 8B og 8C. I Ungeindsatsen anvendes virksomhedsnære redskaber i 26 % af aktiveringsforløbene, og opfylder dermed ikke målet på 35 % for Uddybende forklaring For a-dagpengemodtagere er andelen af virksomhedsrettede tilbud steget mest i 1. kvartal I januar 2012 blev virksomhedsrettede tilbud anvendt i 49 % af forløbene, og andelen er dermed steget med 16,3 procentpoint frem til december 2012 (se figur 11). Figur 11: Andel virksomhedsrettede tilbud Andel af virksomhedsrettede tilbud 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% dec-10 46,4% 39,8% jan-12 54,7% 49,2% 37,6% aug-12 69,9% 66,7% dec-12 65,7% 65,5% 41,8% 40,6% 20,0% 10,0% 20,7% 0,0% Andel af fuldtidsaktiverede A-dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 For kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er andelen af virksomhedsrettede tilbud steget mest i 2. kvartal. For a-dagpengemodtagere og kontanthjælp match 1 gælder, at størstedelen af de virksomhedsrettede tilbud består af ansættelse med løntilskud, mens det for kontanthjælpsmodtager i match 2 hovedsageligt er virksomhedspraktik, der anvendes i forløbene. 11

74 I Ungeindsatsen anvendes virksomhedsrettede tilbud i 45 forløb ud af 176 forløb i 4. kvartal 2012, og det dækker over udelukkende kontanthjælpsmodtagere. Mål 9: Brug af andre aktører Mål 9 Jobcenter Hvidovre vil sikre, at minimum 3 % af de ledighedsberørte udlægges til anden aktør. Nulpunkt dec Status dec % Mål dec Målopfyldelse Efter forespørgsel har Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobindsats.dk informeret jobcentret om, at data vedrørende andre aktører i 2012 ikke er tilgængelige. Årsagen er, at implementeringen af ny datakilde har vist sig mere kompliceret end forventet. Det er derfor ikke muligt at afrapportere på målet. Mål 10: Virksomheder Mål 10 Jobcenter Hvidovre vil sikre at; 10A. At mindst 12 virksomhedscentre er i drift. 10B. At antallet af virksomheder i kommunen (med mere end to ansatte), med borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud øges til 208, svt. en stigning på 20 % fra december 2010 til december C. At der gennemføres mindst 3 kampagner, hvoraf mindst 1 kampagne skal rette sig mod fleksjob. 10D. At der oprettes mindst 3 rotationsprojekter. 10E. At lokale virksomheder betjenes med 50 voksenlærlingeaftaler. 10F. Understøtte, at 50 borgere fastholdes eller opnår ansættelse med de handicapkompenserende ordninger. Nulpunkt dec virksomheder Status dec Stigning på 1,3 % 159 virksomheder (stigning på 2 virksomheder) Mål dec Stigning på 20 % 208 virksomheder (stigning på 31 virksomheder) 4 kampagner 3 kampagner 6 projekt 3 projekter 23 aftaler 50 aftaler 53 personer 50 personer Målopfyldelse Jobcenter Hvidovre har opfyldt tre af de seks mål, der er opstat for virksomhedsindsatsen. Uddybende forklaring 10A) Målet er ikke opfyldt. Jobcenter Hvidovre arbejder kontinuerligt med at optimere samarbejdet med virksomhederne omkring virksomhedscentrene. Det betyder blandt andet, at der løbende tages stilling til, om det er de rette virksomheder, der er etableret virksomhedscentre på. Nogle virksomhedscentre er nedlagt i 2012, fordi der ikke var efterspørgsel efter arbejdsfunktionen, eller fordi at virksomheden har stoppet samarbejdet som følge af medarbejderreduktion. Der er dog også etableret nye virksomhedscentre. Målgruppen for virksomhedscentrene er borgere i matchgruppe 2, som har problemer ud over ledighed, og denne gruppe kan være vanskelige at placere i virksomhedscentrene. Der er stort fokus på at skabe det rette match mellem ledige og virksomhed. 12

75 10B) Mål er ikke opfyldt. Status i december 2012 er, at der er 159 virksomheder med borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud, en stigning på 2 virksomheder siden december Andelen af arbejdssteder med en virksomhedsrettet indsats i Hvidovre Kommune er steget fra 13 % i december 2010 til 14,7 % i december 2012, svarende til en stigning på 1,7 procentpoint. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er sket et fald i antallet af arbejdssteder i Hvidovre fra 1212 i december 2010 til 1081 i december Den negative udvikling for antallet af arbejdssteder gør sig også gældende på landsplan, hvor antallet af antal arbejdssteder med mindst to ansatte er faldet med ca arbejdssteder fra oktober 2010 til oktober C) Målet er nået. Jobcenter Hvidovre har i 2012 gennemført fire kampagner. Tre kampagner er kørt i samarbejde med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Kampagnerne havde temaerne akutjob, unge og akademikerledighed. Jobcenter Hvidovre har derudover gennemført en kampagne målrettet fleksjob. 10D) Målet er nået. Jobcenter Hvidovre har i 2012 haft øget fokus på rotationsordningen. Indsatsen er understøttet af LBR projektet Hvidovre Roterer, som i 2011 og 2012 har informeret lokale virksomheder om rotationsordningen og spurgt til virksomhedernes interesse for ordningen. Jobcenter Hvidovre har igangsat rotationsprojekter i såvel private som offentlige virksomheder. 10E) Målet er ikke nået. Jobcenter Hvidovre har fortsat fokus op voksenlærlingeordningen. Der er kommet supplerende og konkurrerende ordninger til, som har flyttet fokus fra voksenlærlingeordningen. Blandt andet modtager virksomheder tilskud, hvis de opretter ordinære elevpladser. Dette er medvirkende til, at målet ikke er indfriet. En anden årsag, til at det ikke er lykkes at nå 50 voksenlærligeaftaler, er, at en del virksomheder er økonomisk pressede og derfor ikke har behov for lærlinge eller ikke har overskud til at varetage oplæringen af lærlinge. 10F) Målet er nået. Jobcentret understøtter ansættelser og fastholdelse af borgere gennem de handicapkompenserende ordninger, der bevilliges eks. personlig assistance, (døve) tolke, it-rygsæk til ordblinde og andre hjælpemidler. 13

76

77

78 NOTAT Beskæftigelsesministerens forslag til beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for marts 2013 J.nr kontor/kba Indledning I notatet gives en uddybende forklaring af de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Danmark, og alt for mange af dem er uden uddannelse. Det er et problem både for den enkelte og for samfundet, da uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Hvis der både aktuelt og på længere sigt skal være kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, er det helt afgørende med en indsats, der sikrer, at flest muligt unge påbegynder en ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelse, så de kan varetage jobbene på det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge uden en uddannelse til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de ellers har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den. For unge uden en uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger kan vejen til uddannelse gå igennem en indsats, der kan bestå i opkvalificerende forløb, som fx brobygningsforløb til en ordinær uddannelse eller opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Det er vigtigt, at der i kommunerne er et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er ligeledes vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde en uddannelse, giver uddannelse nemlig først mening, når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet fx via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad en uddannelse kan bruges til. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

79 Den 1. januar 2013 trådte reformen af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet, således at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og sættes i stand til at forsørge sig selv. Reformen betyder, at borgere under 40 år og i vid udstrækning også borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, der skal sikre en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er omdrejningspunktet i den nye indsats. Det er helt centralt, at alle kommuner har fokus på den forebyggende indsats og sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her er ressourceforløbne helt centrale. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Selvom langtidsledigheden har haft en svagt faldende tendens, siden den toppede i sommeren 2011, var der i december 2012 ca langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving. Det er således mere end hver fjerde arbejdsløs, der også er langtidsledig. Det er derfor afgørende, at jobcentrene har fokus på at gennemføre en tidlig indsats for at forebygge langtidsledigheden. I forhold til den konkrete indsats overfor de langtidsledige er det vigtigt, at indsatsen sigter på at håndtere de specifikke udfordringer, der lokalt gør sig gældende for de forskellige grupper af langtidsledige. Det er i den forbindelse vigtigt, at jobcentrene har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet samt har særligt fokus på at gøre en særlig indsats for de dagpengemodtagere, der ellers står til at opbruge deres dagpengeret. Det er vigtigt, at jobcentrene medvirker til at synliggøre de eksisterende jobåbninger og målrette de lediges jobsøgning. For nogle langtidsledige skal indsatsen derudover sigte på at åbne døre til virksomhederne og skabe fodfæste på arbejdsmarkedet. For andre langtidsledige skal indsatsen tilføre de ledige kompetencer og uddannelse, der øger mulighederne for brancheskift eller for at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal have fokus på at bruge de redskaber, der kan hjælpe de ledige i arbejde, og hvis uddannelse og opkvalificering er vejen til job, bør jobcentrene have fokus på dette redskab, ligesom jobcentrene skal være i løbende og tæt dialog med virksomhederne om indsatsen for de langtidsledige. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 i lighed med 2013 opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 2

80 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 3

81 Resultatrevision 2012 Dette notat indeholder den lovbestemte afrapportering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre i 2012 i form af resultatrevision Revisionen er udarbejdet på baggrund af løbende afrapporteringer på Beskæftigelsesplanen Dette er suppleret af yderligere datamateriale fra jobindsats.dk, der underbygger jobcenterets forklaringer på udviklingen i Hvidovre i det forløbne år. Alle tabeller og grafer er med mindre andet er angivet hentet fra jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op følgende måde: Resultatoversigt, der er underinddelt i følgende tre kategorier, som kommenteres særskilt o Resultater i forhold til ministerens mål o Forsørgelsesgrupper o Indsatser Besparelsespotentiale Opsamling og vurdering af indsats Derudover indeholder resultatrevisionen 2012 et tillæg om anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter. Jobindsats.dk er opbygget som en benchmarking på tværs af alle landets jobcentre baseret på en klyngeinddeling udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen forud for jobcentrenes opstart 1. Jobcenter Hvidovre bliver sammenlignet med jobcentre, der har samme rammebetingelser, og det er følgende jobcentre: Esbjerg/Fanø Helsingør Herlev Horsens Rødovre 1 Baggrundsnotat herom kan findes på jobindsats.dk under publikationer. 1