MarieBladet. ter. esultater. Hvor går vi hen... etningen. Fælles arbejdstidsregler - 1. maj fridag for os alle. Leder Vi er sammen!

Transkript

1 MarieBladet I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter Kirsten Thyr hyregod - Mariehjemmenes eminence EDBudvik vikling - nu rykker vi endnu tættere e sammen Hvor går vi hen... - Fondens bestyrelse else sætter retning etningen en Fælles arbejdstidsregler - 1. maj fridag for os alle Leder Vi er sammen! Oktober 2006 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden viser skitserne til 2 bofællesskaber i Ringsted, som Fonden har under projektering - et med 18 boliger til yngre mennesker med autisme og et med 18 boliger til yngre blinde/svagtseende mennesker med udviklingshandicap. Vi er sammen! Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Når vi i redaktionsgruppen sætter os sammen for at finde ud af, hvad der skal stå i et kommende MarieBlad, så peger vi i reglen på noget, der har direkte relation til en eller flere af hjemmene. Denne gang synes vi, der skal ses på nogle af de ting, der viser, at vi i Mariehjemmene er sammen om at løse vores opgaver. Styrken ved Mariehjemmene er, at vi på den ene side er en relativ lille organisation, men på den anden side store nok til, at vi i fællesskab kan få bedre resultater, end hvis vi arbejdede hver for sig. Vi kan få udviklet smidige personaleoverenskomster, vi kan få gode fælles IT-løsninger og vi kan ret hurtigt selv finde ud af, hvad det er for opgaver vi vil kaste os over. Men vi har også et interview med en af de markante personer, som har sikret den stil, der kendetegner Mariehjemmene. Vores størrelse giver os således en god mulighed for at forvalte en selvstændighed, så vi ikke hver for sig bliver os selv nok, men faktisk skaber udvikling for hinanden. God læselyst ønskes af redaktionsgruppen. 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Leder Vi er sammen!... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden EDBudvikling Hvad skal vi kaste os over i fremtiden Kirsten Thyregod Fælles arbejdstidsaftale i Mariehjemmene Bagsiden Mariehjemmene lige nu Grethe Hostrup har 25 års jubilæum Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Artikel af Arne Skovgaard Nielsen EDBudvikling Fonden Mariehjemmene gennemfører i oktober måned 2006 en opgradering og konsolidering af den nuværende infrastruktur i samarbejde med firmaet Netkoncept. Konsolideringen betyder bl.a., at alle data samles ét sted, at opgaven med vedligeholdelse af programmer og brugerdata flyttes fra de enkelte hjem til en central løsning hos Fonden, at de enkelt hjem stadigvæk vil opleve, at de arbejder som sig selv, at de enkelte hjems datasikkerhed ikke vil forringes, at beskyttelsen af medarbejderes og beboeres personfølsomme data ikke ændres. Konsolideringen er meget omfattende, da Mariehjemmenes IT infrastruktur i dag ikke har været ændret gennem adskillige år. Det betyder, at projektet vil ændre de mest grundlæggende principper i både design og udstyr. Løsningen i dag bygger på decentral drift, hvor hvert hjem har en egen it-løsning. Dette giver en del arbejde ved opdateringer og installation af programmer samt vedligeholdelse af serverudstyr, hvor arbejdet skal gentages på hvert enkelt hjem. Lokalt har man i dag ansvar for datasikkerhed og drift af backuprutiner. Ved den central løsning vil alt dette blive klaret fra ét sted, og alle vil omgående have glæde af nye eller opgraderede programmer. Gradvis ibrugtagning Ibrugtagningen af det nye system vil ske gradvist hen over vinteren. I løbet af oktober og november flyttes alle de filer, der er produceret i Windowsprogrammer - hovedsageligt fra word og excel - til det centrale system. Økonomi og lønsystemet flyttes også i oktober-november. De to beboer- og personaleadministrative systemer flyttes hjem for hjem hen over vinteren. Internet og En af de grafikiske opstillinger, der viser, hvordan det kommende nye system vil blive skruet sammen. Alle mails styres i dag fra en server, der er placeret i Bofællesskabet Kirsten Marie i Lyngby. Her er Mariehjemmenes hjemmeside også placeret. 4

5 I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter Både mails og hjemmeside flyttes til den centrale server i oktober måned. Mailsystemet vil blive ændret og forbedret i forbindelse med ibrugtagning af et nyt program Microsoft Exchange Server. I dag plages mailsystemer meget af spam og anden uønsket . Det nye program byder på et par gode nyheder på anti-spam fronten, og vi håber, det vil kunne reducere og helst helt udelukke modtagelsen af uønskede s. Sikkerhed En anden grafisk opstilling, der viser, hvordan en Firewall indgår i beskyttelsen af vore systemer mod uindbudte gæster. Sikkerheden mod virus og anden indtrængen udefra bliver forbedret væsentligt i forbindelse med etablering af en såkaldt Firewall mellem os og Internettet. Sikkerhed for indtrængen udefra i de programmer, som håndterer personfølsomme data sikres via brugernes anvendelse af adgangskoder. På dette område sker der ingen ændringer. I Mariehjemmene anvendes programmer, der arbejder med personfølsomme data, som uvedkommende ikke må have adgang til. Det drejer sig om Rambøll Care, hvor data vedrørende beboerne håndteres, Vagt Plan / Lessor Løn, som rummer alt omkring personalets løn og ansættelsesforhold samt Navision Financials, som håndterer alt omkring økonomi og regnskaber. Der er en høj grad af sikkerhed indbygget i disse programmer - både hvad angår beskyttelse mod uvedkommendes adgang til data og sikring mod tab af data. Programmerne opfylder lovgivningsmæssige krav om datasikkerhed med registrering af log-in på programmerne samt registrering af samtlige transaktioner, som brugeren foretager under arbejdet i programmet. 5 Beskyttelse mod uvedkommendes adgang til data Enhver bruger af programmerne skal anvende et brugernavn samt et password for at få adgang til programmet. Password skal ændres med jævne mellemrum, der defineres af systemadministratoren. Mislykkede log-in forsøg bliver registreret af systemet og efter et antal mislykkede forsøg - defineret af systemadministratoren - bliver brugerens adgang til systemet spærret. Når nu alle data fra 12 Mariehjem lægges sammen på den samme server i den samme database kunne en og anden spørge, hvordan disse data holdes adskilte hjem for hjem. Det spørgsmål er artiklens forfatter i hvert fald blevet afæsket et klart svar på fra Fonden Mariehjemmenes bestyrelse. Og svaret er rimeligt enkelt: Dataene ligger hulter til bulter i databasen, men programmerne afgrænser den enkelte brugers adgang til data og funktionalitet på to forskellige måder, nemlig: Funktionalitet Enhver bruger er tilknyttet en brugergruppe (et hjem eller hovedkontoret). En brugergruppe giver adgang til en af systemadministratoren nøje specificeret delmængde af systemets samlede funktionalitet (skærm-vinduer). Endvidere er adgangen til de enkelte funktioner i systemet for brugergruppen defineret som en eller flere af følgende rettigheder: ret til at oprette data, ret til at læse eller ret til at ændre. Data Den enkelte bruger har kun adgang til data tilknyttet et bestemt hjem eller områder i et hjem fastsat af systemadministratoren. Sikring mod tab af data Enhver edbadministrators mareridt er tabet af data. I Mariehjemmenes 25 årige edb-historie er det kun sket enkelte gange i mindre omfang. Dette skyldes en meget stram holdning til backuprutiner. Med sammenlægningen af alle data fra Mariehjemmene et sted kan man godt forestille sig, hvilke tanker, der løber gennem edbadministrators hoved. Så han har sikret sig! Dels ved at dataene hele tiden spejles altså ligger dobbelt, men også at der tages almindelig backup, som dagligt bringes uden for huset af hensyn til muligheden for brand.

6 Fra vores egen verden Her i Mariebladet har vi flere gange nævnt det arbejde, der skulle finde sted efter sidste bestyrelses- og lederkonference i Helsinge sidste år. Spørgsmålet, konferencen gav anledning til, var, om ikke vi skulle lægge os på en klarere linie mht., hvad det er for opgaver, vi i Mariehjemmene skal kaste os over i fremtiden. Artikel Jesper Maarbjerg Fondens bestyrelse nedsatte derfor en arbejdsgruppe til at fremkomme med et forslag, og det forslag blev drøftet på bestyrelsens møde i juni i år. Det blev ikke til konkrete forslag, men snarere til et oplæg om, hvordan vi skal få taget stilling til i de konkrete sager om der er tale om opgaver, vi i Mariehjemmene skal tage os på. Bestyrelsen tilsluttede sig oplægget. Hvad gik oplægget så ud på? Hvad skal vi kaste os over i fremtiden? Som udgangspunkt er Mariehjemmene en privat organisationen med en nonprofit status, og derfor er det vigtigt, at vi tilbyder at løse opgaver der er atypiske, ikke passer ind i de almindelige kommunale strukturer eller som fordrer helt atypiske arbejdsformer. Det er derfor logisk, at der altid vil være et betydeligt element af uforudsigelighed mht. hvilke opgaver, man skal løse. De senere års nydannelser viser med al tydelighed, at vi med kompetence har engageret os i at løse nogle problemer hos målgrupper, hvor vi ikke har haft mulighed for forlods at forudsige tilbuddenes art. Mariehjemmene bør stadig løse opgaver på såvel ældreområdet som på områder, der vedrører særlige gruppe af mennesker. Særlige grupper De særlige grupper med især forskellige former for socialpsykiatriske problemer, vil der formentlig være et stort behov for at støtte - allerede i den nære fremtid og vi må her formentlig imødese nye former for tilbud, 6 der kan være karakteriseret ved nye rammer for de socialpædagogiske indsatser. Som privat organisation har vi således en opgave i at være socialpolitisk initiativtager, dvs. tage opgaver op, der ikke i forvejen løses af en offentlig myndighed, hvor mennesker er kommet i klemme eller er blevet glemt i lovgivningen, eller hvor nye sociale behov opstår, hvis løsning ikke umiddelbart falder ind under en myndigheds opgaveområde. Hvor store skal vi være? Vi bør forblive en mindre, men fleksibel organisation, der definerer sig ved at være på forkant, tage initiativ og påtage sig entreprenørarbejde. Vi skal ikke blot udvide vores kapacitet på de kendte områder vi skal også nyudvikle samtidig med, at vi sikrer at vores eksisterende tilbud ikke stagnerer. Mariehjemmene skulle gerne kunne indgå i projektopgaver, hvor der gøres forsøg for en kortere årrække, men forudsætningen er, at der foreligger et sikkert økonomisk grundlag for forsøgsarbejdet (bevillinger fra satspuljen,

7 I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter EU s sociale fond eller fra andre fonde, der er etableret med henblik på udvikling), så Fondens eventuelle risiko kendes, før man går i gang. Boligen rammen for privatlivet En vision i forhold til de boligtilbud vi ønsker at tilbyde er, at det skal være boliger af høj kvalitet, dvs. boliger der svarer til almene boliger. Vi ønsker ikke ensartethed i vore boligtilbud, og vi lægger vægt på, at beboerne kan indrette deres bolig efter egne behov og ønsker. Boligerne indgår i et samlet leve- bomiljø Bomiljøet skal vurderes i lyset af, om beboerne får en meningsfyldt samlet tilværelse med aktiviteter eller egentlig beskæftigelse af arbejdsmæssig karakter. Dette kan være afgørende for den geografiske placering af tilbuddene, samarbejdsrelationerne med kommunen og tilstedeværelsen af tilbud fra andre institutioner eller virksomheder. Sammen med Mariehjemmenes rådgivere fortsætter udviklingen af mindre bofællesskaber. Ovenfor ses skitser til det kommende bofællesskab i Ringsted til 18 yngre blinde og udviklingshæmmede yngre mennesker 7 Det er imidlertid ikke løsningen at udvikle totalinstitutioner, hvor man får ansvaret for alle aspekter af beboernes tilværelse, når der er tale om mennesker, der vil komme til at modtage botilbud i mange år frem. Vi ønsker at koncentrere os om forskellige former for botilbud, men er åbne overfor alternative eller supplerende sideaktiviteter styret af botilbuddene, uanset at tilbuddene er åbne for andre end beboerne i boltilbuddet. Personalet betydning De opgaver, der løses af Mariehjemmene, er ikke blot at stille et antal boliger til rådighed. Kommunerne betaler for en persons tilknytning til et af Mariehjemmenes tilbud, fordi de ønsker, der skal ydes en pleje, omsorg eller anden form for støtte, der bevirker, at pågældendes samlede situation bedres. Der er her en klar fælles forståelse for, at der skal kunne tilbydes en attraktiv og udviklingsorienteret personalepolitik for at tiltrække og fastholde medarbejdere med relevant uddannelse og erfaring. Elementerne i en sådan personalepolitik er uddelegering af ansvar og kompetence, inddragelse i institutionens og fondens aktiviteter og løbende tilbud om efteruddannelse mv. Kan vi løse et behov? Det er i forberedelsen af projekterne at udkrystalliseringen af opgaverne sker. Når der til Mariehjemmene kommer henvendelser fra kommuner, enkeltpersoner eller organisationer om at gå ind i en opgave eller et projekt udarbejdes et beslutningsgrundlag, hvor en behovsvurdering sættes sammen med de førnævnte retningslinier. Vi skal derfor inden vi går ind i projektet have belyst, hvor stort behovet er, om der er andre, der tager sig af det, hvilke brugerorganisationer og kommuner der skal samarbejdes med, hele det lovkompleks, man skal ind i, og så selvfølgelig hvordan økonomien vil blive. Hvis vi på den måde kan se en overensstemmelse med de retningslinier, der ovenfor er nævnt, så er det en opgave, vi bør kaste os over med det engagement, vi hidtil har kunnet demonstrere. Så er vi kaldet til at løse behovet!

8 Fra vores egen verden Kirsten Thyregod Mariehjemmenes eminence i over 30 år Efter at have været aktiv i Mariehjemmene på bestyrelsesniveau siden 1974 trådte Kirsten Thyregod ud af Fondsbestyrelsen i slutningen af Hvad var det der drev Kirsten Thyregod til at gå ind i Mariehjemmene, hvor ser vi i dag hendes fingeraftryk. Kirsten Thyregod fik sit første indtryk af Mariehjemmene og Rose Marie Rørdam Holm, da hun som socialudvalgsmedlem i Gentofte Kommune i 1972 besøgte Rikke Marie. Rose Mariehjemmet Allerede ved det besøg fandt Kirsten Thyregod miljøet og stilen i Mariehjemmenes tilbud interessante, ligesom fru Rørdam Holm hurtigt gav udtryk for sin interesse i at få Kirsten Thyregod ind i sin bestyrelse. Det måtte imidlertid vente til 1974, hvor Venstre ved valget måtte gå helt ud af kommunalbestyrelsen. Så kunne døren åbnes for et medlemskab af Rose Maries bestyrelse. Kofoeds Skole Kirsten Thyregod var venstre-politiker, men udover sit kommunalbestyrelsesarbejde sad hun allerede i nogle børneinstitutioners bestyrelser i Gentofte og ikke mindst i Kofoeds Skoles bestyrelse. Privat arbejdede hun som socialrådgiver indenfor psykiatrien på Kommunehospitalet, hvor også fru Rørdam Holm havde arbejdet. At sidde i en bestyrelse den gang var en aktiv tilværelse. Det var helt naturligt, at man havde kendskab til alle beboerne og i høj grad deltog i aktiviteter på Mariehjemmet, så Kirsten Thyregod fik et godt og detaljeret indblik i hvordan Rose Marie blev drevet og det syntes hun godt om. Socialpsykiatriens indtog Godt nok var Rose Mariehjemmet et plejehjem for gamle mennesker, men allerede fra starten havde det sin særlige force i at tage sig af beboere, der også havde nogle psykiske problemer. Det var derfor ikke unaturligt for Kirsten Thyregod og fru Rørdam Holm i 1977, da Rose blev renoveret, at ændre dets status til et egentligt botilbud for personer med psykiske lidelser. En udvikling startes 8 Den udvikling, som Kirsten Thyregod hermed startede, har vist sig at være ganske speciel for organisatio-

9 I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter For Kirsten Thyregod var Rose Mariehjemmet hjertensbarnet ner, der, som Mariehjemmene, driver institutioner og botilbud for ældre. Det, at man også går ind i at hjælpe andre grupper, er faktisk ikke almindeligt, og vi kan se, hvordan linien med tilbud til personer med psykiske problemer blev fulgt op først med Kirsten Marie (ja, opkaldt efter denne artikels hovedperson!), hvor Søvighusskandalen fra 1995, blev løst i et forbilledligt samarbejde mellem Lyngby-Tårbæk Kommune og Mariehjemmene - med et nybygget tilbud fra og senere med tilbud som Mette Marie, Hanne Mariehjemmet - Kvindely og vores nye projekt i Skovbo Kommune. Når man her betænker, hvor mange kompromis-forslag og midlertidige ændringer, der formuleredes i den 5-årige periode, er det imponerende så klart et resultat, der kom ud af det. Sådan noget sker ikke uden en stærk mægler. Lange Mange der har talt med Kirsten Thyregod om hendes arbejde i Mariehjemmene har hørt om hendes bestræbelser for at få John Lange Jacobsen (formand for Fonden Mariehjemmene fra ) til at gå ind i fondens bestyrelse. Der er her næppe tvivl om, at hun i stort omfang har sået det frø, der har sikret Mariehjemmenes udvikling i de senere år. Man skal her være klar over hvilken krise, Mariehjemmene faktisk befandt sig i i begyndelsen af 1990-erne. Det hed nedlæggelser og opsigelser af driftsoverenskomster hele tiden, og der var mange, der havde spået Mariehjemmene en meget kort årrække at leve videre i. Kirsten Thyregod kendte Lange fra hans tid på Kofoeds Skole og var således klar over hans evner til at sætte ting sammen på de rigtige måder. Hun brugte megen tid på at få overtalt Lange og ikke mindst hans kone til at gå ind i Mariehjemmene Vi kan ved selvsyn se, hvor klart Kirsten Thyregod så og især med hvilken styrke Lange levede op til Kirsten Thyregods forudsigelser og fik ændret en nedtur til en optur. Bestyrelsesstrukturen i Mariehjemmene I den store opstramning af Mariehjemmenes bestyrelsesstruktur, som fandt sted i 1981, var Kirsten Thyregod også en diskret men aktiv medspiller. Der var flere stærke personligheder ikke bare fru Rørdam Holm og dermed stejle holdninger til forskellige ændringsforslag og ændringer, der introduceredes i perioden fra 1976, og som endte med den struktur Mariehjemmene har i dag. Den centrale samarbejdspartner var her Otto Vestergaard. 9 Eminence Fonden Mariehjemmene kan således være taknemmelig over, at Kirsten Thyregod har været med i så mange år, men vi kan også være glade over, at hun selv ikke opfatter sit virke som overflødigt, men tvært imod ser tilbage på sin Mariehjemstid med stor tilfredshed og glæde. Det er ikke forkert at kalde Kirsten Thyregod Mariehjemmenes eminence. Interview og artikel af Jesper Maarbjerg

10 Fra vores egen verden Imellem Fonden Mariehjemmene og personalets faglige organisationer indgås nu aftale om, at alle arbejdstidsbestemte ydelser behandles ens uanset stilling og ansættelsessted og på tværs af alle overenskomster. Aftalen er et godt eksempel på, at både Mariehjemmene som organisation og de faglige organisationer rykker sig i disse år. Fælles arbejdstidsaftale i Mariehjemmene Artikel Arne Skovgaard Nielsen Både i Mariehjemmene og i de faglige organisationer har der i de seneste par år været fokuseret på, at er man i den samme virksomhed, skal man have de samme vilkår. Det er for så vidt banebrydende og en helt anden måde for os at lave aftaler på. Altså at lønnen er forskellig ud fra medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og ansvar, men ens i alle andre aftaleforhold. Alle fagforeninger er med i aftalen Mariehjemmene består i dag af 12 hjem med ca. 510 ansatte. Hovedparten af de ansatte, er social- og sundhedshjælpere og assistenter, men i vekslende grad har hjemmene også ansat personer fra følgende grupper: socialpædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, rengøringsassistent, afspændingspædagog, omsorgsmedhjælper, økonoma, ernæringsassistent m.fl. Hver af disse personalegrupper repræsenteres af en faglig organisation (FOA Fag og Arbejde, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogernes Landsforbund, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Danske Afspændingspædagoger samt Kost og Ernæringsforbundet) med egen overenskomst. Ved de løbende overenskomstforhandlinger har de enkelte faglige organisationer gennem årene opnået at sætte deres specielle aftryk og resultatet blev et virvar af forskellige arbejdstidsbestemte ydelser. Det er disse ydelser, der på tværs af alle personalegrupper nu bliver ens i alle Mariehjem. Fast vagtturnus kan give fast løn 10 Ikke nok med det, men det er også aftalt, at arbejdstidsbestemte ydelser kan indregnes i lønbrøken for alle personalegrupper. Det betyder, at enhver med en fast vagtturnus nu også kan få en fast løn, der ikke længere varierer måned for måned. Denne del af aftalen har med stor succes været afprøvet i et år i henhold til aftale med FOA. Hvert hjem skal tage aktiv stilling For at arbejdstidsaftalen kan blive gældende i de enkelte Mariehjem, skal den tiltrædes af hjemmet. Dermed understreges det overfor alle, at de enkelte Mariehjem er suveræne i forhold til en sådan aftales indgåelse. Det enkelte Mariehjem skal således tage aktiv stilling til aftalens indhold. I indledningen til arbejdstidsaftalen skrives derfor: Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og rekruttere personale. Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at Vælger du som ansat at få indregnet dine arbejdsbestemte ydelser i en fast løn, vil alle ydelserne være pensionsgivende

11 I fællesskab får vi bedre e resulta esultater ter der på arbejdspladserne (på hjemmene) finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen. I disse drøftelser kan indgå forhold omkring: - Arbejdstidsplanlægning - Planlægning af frihedsperioder - Anvendelse af tjenestetyper - Planlægning af afspadsering - Anvendelse af tilkald - Anvendelse af deltidsansættelse og vikarer - Anvendelse af vikarbureau - Afløserforhold omkring sygdom, barsel, kurser - Indregning af alle arbejdstidsbestemte tillæg i lønbrøken Aftalens grundlag er grundigt afprøvet Som udgangspunkt for aftalen har Mariehjemmene sammen med organisationerne valgt arbejdstidsaftalen mellem FOA og Kommunernes Landsforening. Dels benyttes den af den største gruppe ansatte i Mariehjemmene, Fakta-box Antallet af overenskomster reduceres Lige før redaktionens lukning meddelte en gruppe af fagforeninger kaldet Sundhedskartellet endelig godkendelse af én fælles overenskomst til erstatning for fem overenskomster med følgende fagforeninger: Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Danske Afspændingspædagoger samt Kost og Ernæringsforbundet. Forhandlinger har pågået mellem Fonden Mariehjemmene og Sundhedskartellet siden foråret. MarieBladets redaktion håber på, at forhandlingsrepræsentanten fra Dansk Sygeplejeråd lægger ord til en artikel i næste nummer af bladet om denne epokegørende nyskabelse. og dels gav den de øvrige organisationer en bedre aftale end de havde i forvejen. - og rummer interessante nyheder Hvis du er administrativ medarbejder og arbejder i Vagt Plan, vil du opleve, at visse ting bliver noget enklere og ligetil. Når aftalen er underskrevet bliver den tilgængelig for alle ansatte på Mariehjemmenes hjemmeside hvor den nærmere kan studeres. Men her følger smagsprøver på et par af nyhederne. Fast rulleplan til en fast løn: Som ansat kan du vælge at få fast løn, når du kører i fast rul. Uanset din stilling og uanset hvornår i døgnets 24 timer, du arbejder, vil alle arbejdstidsbestemte ydelser (også søgnehelligdage og særlige fridage) blive beregnet på baggrund af din rulleplan og tillagt din overenskomstbestemte løn. Det giver gennemskuelighed og en mere forståelig lønseddel. Mere til pensionskassen: Vælger du som ansat at få indregnet dine arbejdsbestemte ydelser i en fast løn, vil alle ydelserne være pensionsgivende og forenkler tilværelsen for mange Som arbejdsgiver (forstander og lønkontor) betyder aftalen en meget stor forenkling og opfyldelsen af en længe næret drøm. At aftalen så falder i hak samtidig med hele edb-sammenlægningen betyder, at antallet af beregningsregler i Vagt Plan samtidig kan ændres til en brøkdel af det nuværende antal.

12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside 25 års jubilæum Den 5. oktober 2006 kan sygehjælper Grethe Hostrup fejre 25 års jubilæum som ansat i Dorthe Mariehjemmet. Det gør det til en fornøjelse og en berigelse at kende hende. Som enkelperson, som kollega og som leder kan man være sikker på Grethes loyalitet og positive vilje til at finde løsninger, at være imødekommende og konstruktiv. Det er formentlig de egenskaber, der har gjort, at Grethe gennem mange år har været valgt som fælles tillidsrepræsentant for sine kolleger og i den funktion repræsenteret medarbejderne i forhold til ledelsen. Solidt og redeligt med sin naturlige robusthed har hun talt deres sag. Grethe sidder i Dorthe Mariehjemmets bestyrelse og er ligeledes indvalgt i DORTHEFONDENS bestyrelse, ligesom hun er valgt medarbejderrepræsentant i Mariehjemmenes fælles medarbejder forum, alt sammen en understregning af hendes vilje til at arbejde for de fælles værdier, den fælles sag. Det er et af de store træer i skoven, vi skal fejre på denne dag! Grethe er med sin jordbundne snusfornuft én af de medarbejdere, som over årene har fået solidt rodfæste og står klippefast, som store træer oftest gør. Grethes knastørre humor er båret af hendes vilje til at ville sine omgivelser og af hendes gode begavelse; der er bid og vid i de knappe og rappe meldinger, der kommer fra hendes mund, og man skal ikke tro, at hun ikke har lavet sine egne analyser af den situation, man er sammen med hende i!! Stort og solidt bevarer hun overblik og fatning, uanset hvad Hun vælter ikke, hvis det skulle blæse lidt!! Men ligeså sikker og rolig hun er, ligeså varm og kærlig er hun i forhold til de gamle, som hun kommer i berøring med. Grethe har stor omsorg for de gamle, som hun møder med den naturlige ligeværdighed, det er ét af hendes varemærker: om man er høj eller lav, om man er rig eller fattig, stærk eller svag: Grethe kan os alle: hun møder den enkelte med det helt ligeværdige og uimponerede udgangspunkt, at man kan regne med Grethes respekt og indlevelsesevne. Omvendt kan man være lige så sikker på, at falde på halen for nogen; det gør hun ikke!! 12 Det er godt at have store træer som hende i skoven. Nogen at tage pejling efter. Der er reception på dagen fra kl. 10 og selvfølgelig vil Grethe have, at dagen markeres sammen med de personligheder, der giver hendes arbejdsliv relief: de gamle, der bor i afdelingen, så derfor er det i Oasen, på Dorthe Mariehjemmet, vi mødes. Flemming Høj Jermiin, forstander, Dorthe Mariehjemmet