Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom."

Transkript

1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Næstved Kommune, Næstved Sundhedscenter Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Tværfagligt forløbsprogram for borgere med KOL samt tværsektoriel kompetenceudvikling til Sundhedspersonale Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Næstved Sundhedscenter ved sundhedscenterchef Anne Planck. Projektansvarlig: Anne Planck Kontaktinformation: Anne-Birgitte Salomonsen, Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer x Patientundervisning og egenomsorg x Dato for udfyldelse af slutrapportering 27. marts 2013 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) 1

2 Projektet er afsluttet Projektet er ikke afsluttet x Dato for afslutning Dato for forventet afslutning 30.juni 2013 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Næstved Sundhedscenter har fået bevilliget forlængelse af projektet til at forløbe indtil d. 30. juni 2013 af Sundhedsministeriet. Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom KOL projektet kaldet Et Friskt Pust har tilbudt et undervisnings træningsforløb for borgere med KOL i moderat til svær grad og/ eller MRC grad på mindst 3. Denne målgruppe har ikke på daværende tidspunkt haft et lignende tilbud i de to allerede eksisterende forløb, som har været henholdsvis Sundhedsskolen på Næstved Sundhedscenter og KOL- skolen på Næstved Sygehus. Med udgangspunkt i de stratifiseringsniveauer, der er beskrevet i forløbsprogrammet for KOL (se dette s.11), har inddelingen af tilbud til borgere med KOL i Næstved Kommune været følgende i projektperioden: 1) Sundhedsskolen på Næstved Sundhedscenter tilbyder et forløb for borgere med KOL i let til moderat grad og med et funktionsniveau vurderet til MRC grad ) Det af Kronikerpuljen finansierede KOL projekt Et Friskt Pust på Næstved Sundhedscenter tilbyder et forløb for borgere med KOL i moderat til svær grad og / eller med et funktionsniveau svarende til MRC grad på mindst 3. 3) KOL skolen på Næstved Sygehus tilbyder et forløb for borgere med KOL i svær til meget svær grad og med et funktionsniveau svarende til MRC grad på mindst 4. Der ud over har Næstved Kommune på Næstved Sundhedscenter tilbuddet; Lær at leve med kronisk sygdom: Et kursusforløb for borgere med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser, hvor patienter underviser andre patienter efter Stanfordmodellen. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Som ovenfor nævnt er målgruppen for projektet.borgere med KOL i moderat til svær grad og / eller med et funktionsniveau svarende til MRC grad på mindst 3 bo siddende i Næstved Kommune. Det overordnede formål med forløbsprogrammet har været at optimere kommunikationen mellem de forskellige sektorer og indsatser, således at borgeren med KOL kunne opleve en forbedret sammenhæng i sygdomsforløbet. Her bør samarbejdet mellem almen praksis, sygehus og de kommunale ydelser være af afgørende betydning. 2

3 Målet har været, at den enkelte borger med KOL (i moderat til svær grad) oplever forbedret livskvalitet, forbedret sygdomsindsigt og forståelse for sygdommen samt tilegner sig redskaber til at bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression. I undervisnings- og træningsforløbet vil den enkelte deltager tilegne sig viden og redskaber, som styrker evnen til at yde egenomsorg og håndtere livet med en kronisk sygdom som KOL. Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling I forhold til det overordnede formål med forløbsprogrammet, som var at optimere kommunikationen mellem de forskellige sektorer og indsatser, således at borgeren med KOL oplever forbedret sammenhæng i sygdomsforløbet, har samarbejdet mellem almen praksis og Næstved Sygehus været baseret på et samarbejde i en styregruppe. Denne styregruppe har bestået af en repræsentant fra lungemedicinsk ambulatorium på Næstved Sygehus og en repræsentant fra medicinsk sengeafsnit på Næstved Sygehus samt praksiskoordinatoren tilknyttet Næstved Sundhedscenter og projektkoordinatoren og projektlederen fra Næstved Sundhedscenter. Der har været møde ca. 1 gang i kvartalet. På disse møder er der løbende blevet evalueret på projektet samt udarbejdet forslag til eventuelle forbedringer af undervisningsforløb og/eller kommunikation sektorerne imellem. Der har været lavet en Kick- off reception, da projektet begyndte, hvor både borgere og samarbejdspartnere har været indbudt. Denne reception på Næstved Sundhedscenter var meget velbesøgt. Kommunikationen mellem almen praksis og Næstved Sundhedscenter har foregået gennem praksiskoordinatoren, der har sendt nyhedsbreve om forløbet ud elektronisk til de praktiserende læger i Næstved Kommune. Nyhedsbrevene er lavet af KOL-koordinatoren på Næstved Sundhedscenter og praksiskoordinatoren i fællesskab. KOL koordinatoren har desuden været i direkte kontakt med de forskellige almen praksisser i kommunen, inden KOL forløbene begyndte, for at udlevere foldere om forløbet og invitere til Kick-off receptionen. Der var allerede etableret en velfungerende elektronisk henvisningsmetode, som fra begyndelsen medvirkede til at sikre en gos kommunikation mellem almen praksis og Næstved Sundhedscenter. Der har været etableret et godt samarbejde med personalet for forebyggende hjemmebesøg og enheden for hjælpemidler i Næstved Kommune. Personalet fra disse enheder har været med til at udbrede kendskabet til KOL forløbet blandt borgerne med KOL, som de gennem deres arbejde har været i kontakt med. I forhold til målet om, at den enkelte borger med KOL oplever forbedret livskvalitet, forbedret sygdomsindsigt og forståelse for sygdommen samt tilegner sig redskaber til at bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression, har der været planlagt og afholdt 10, snart 11 undervisnings- og træningsforløb kaldet Et Friskt Pust på Næstved Sundhedscenter i projektperioden. I disse forløbet har formålet været, at den enkelte deltager tilegner sig viden og redskaber, som styrker evnen til at yde egenomsorg og håndtere livet med en kronisk sygdom. Målet med undervisnings- og træningsforløbet har været at understøtte borgeren til at kunne håndtere sin hverdag og sin kroniske sygdom, så den enkelte får en forbedret sygdomsforståelse og får styrket sin livskvalitet. Hvert forløb har varet 12 uger med undervisning og træning 2 gange om ugen. Det har været 3

4 intentionen, at hvert hold skulle have 12 deltagere. KOL-koordinatoren (en sygeplejerske) og en fysioterapeut har fulgt hvert hold under hele forløbet. Undervisningen i KOL forløbet Et Friskt Pust tager udgangspunkt i temaerne: Sygdommen KOL og dens årsag Medicinsk behandling og inhalationsteknikker Rygningens påvirkning og hjælp til rygestop Betydningen af at motionere Vejrtræknings- og afslapningsteknikker Psyko- social støtte Vejledning i kost og ernæring Tegn på forværringer og handlinger i den forbindelse Træningen i KOL forløbet Et Friskt Pust har haft fokus på: at give deltagerne øget kropsbevidsthed øvelser, der ligeledes kan benyttes af deltagerne ved hjemmetræning at lave træning/aktiviteter både indendørs og udendørs at træne vejrtrækningsteknikker i forbindelse med træningen både inde og udendørs at afprøve forskellige træningsformer undervejs i forløbet tage af sted til et lokalt træningstilbud og derved give deltagerne mulighed for at afprøve om dette tilbud kunne være i deres interesse (Der har været vekslet mellem forskellige tilbud alt efter deltagernes ønske og det praktisk mulige). Undervejs i KOL forløbet har der været et tværsektorielt samarbejde med eksterne partnere: en praktiserende læge underviser i den medicinske behandling en framaceut eller farmaconom fra et af de lokale apoteker underviser i inhalationsteknik en klinisk diætist fra Næstved Sygehus underviser i madens betydning for et godt helbred der er som nævnt i slutningen af forløbet mulighed for at komme med på besøg i et af de lokale motionstilbud såsom Senior Motion, Byens Fitness eller Næstved Firma Sport. Der er ligeledes mulighed for at stifte bekendtskab med de frivillige organisationer i Næstved og omegn via et besøg hos Frivillighedscenter Næstved. Der har været et samarbejde med patientforeninger; Danmarks Lungeforening og Lungeforeningen Boserup Minde. I nogle af undervisningsforløbenet har der været besøg af en repræsentant fra patientforeningerne. Der har efter endt forløb været tilbud om at få genopfrisket sin KOL træning 1 gang ca. hver 3. måned på Næstved Sundhedscenter. Undervejs i projektperioden har der også været tilbudt 10 ugers løbetræning med en løbecoach fra den lokale løbeklub i Næstved (HGATM). Borgere med KOL, der stadig er rygere, er blevet tilbudt et specielt individuelt eller samlet rygestop forløb sideløbende eller efterfølgende med Et Friskt Pust forløbet. For detaljer angående de enkelte undervisningsgange, se bilag 1; Undervisere, emner og målsætninger for Næstved Kommunes KOL forløb Målopfyldelse og erfaringer 4

5 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer Næstved Sundhedscenter har indgået en kontrakt med KORA, der har lavet en ekstern evaluering af KOL projektet. Denne evaluering Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering vil ligge til grund for nedenstående fremstilling. Den samlede evaluering vil være tilgængelig på KORAs hjemmeside; I forhold til formålet med at optimere kommunikation og samarbejde mellem de forskellige sektorer og indsatser, der har med borgerne med KOL at gøre, har KORA lavet interview fagpersoner fra almen praksis samt fra Næstved Sygehus og set på henvisningsmønstret under KOL forløbene Et Friskt Pusts afviklinger. I KORAs evaluering er en lungesygeplejerske fra hhv. ambulatoriet og sengeafdelingen fra Næstved Sygehus blevet interviewet. Begge sygeplejersker har KOL rehabilitering som et af deres ansvarsområder, og de har begge siddet med i projektets styregruppe. Sygeplejerskerne er blevet interviewet om samarbejdet i styregruppe, det daglige samarbejde med den kommunale KOL koordinator, samt arbejdet med at opspore og henvise relevante patienter til kommunen. De to sygeplejersker er meget tilfredse med KOL-projektet Et Friskt Pusts organisering og den involvering, der har været af relevante fagpersoner fra sygehuset. Især deltagelsen i projektets styregruppe har været med til at udvikle et tæt samarbejde omkring indhold, faglighed og arbejdsdeling mellem de to sygeplejersker fra Næstved Sygehus og den kommunale KOL koordinator fra Næstved Sundhedscenter. Sygeplejerskerne fra sygehuset mener, at der har været god sammenhæng mellem det regionale forløbsprogram for KOL og det kommunale forløb, og det har også fået lægerne på Næstved Sygehus til at være opmærksomme på tilbuddet. Den store opbakning blandt læger og sygeplejersker på sygehuset skyldes også, at målgruppen af borgere med KOL i moderat til svær grad før det kommunale projekttilbud kom, manglede et relevant tilbud. (for flere detaljer se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 2, afsnit 2.2) Størstedelen af henvisningerne til KOL-forløbet Et Friskt Pust kommer fra almen praksis. Hidtil har denne stået for mere end 90 % af henvisningerne, hvoraf der kommer 4 gange så mange henvisninger fra Næstved by som fra oplandet, selvom nogle lægehuse i oplandet har været godt repræsenteret lige fra begyndelsen af projektet. Det ser ud til, at 3 ud af i alt 20 almene praksisser i Næstved Kommune ikke har henvist borgere til KOL forløbet. KORA har lavet interviews med personale fra almen praksis bestående af 2 praktiserende læger og en praksissygeplejerske. Heraf fremgår det, at lægerne synes, de har et godt kendskab til Næstved Sundhedscenters tilbud- og gør brug af dem samt, at henvisningsformen med elektronisk henvisning via MedCom fungerer godt. Samtidig oplever læger og praksissygeplejerske fra almen praksis, at borgerne er positive, både over at blive henvist til KOL forløbet og over for det tilbud, de får på Næstved Sundhedscenter. Vi oplever en opblomstring når de kommer på forløbet de får trænet deres muskler og får en tro på at de godt kan en masse af det som de var holdt op med. Og de er glade når de kommer retur til os. 1 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 5

6 (fortæller praksissygeplejersken) Se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 2, afsnit 2.3. De positive tilbagemeldinger har stor betydning for tiltroen til hvilken kvalitet, Sundhedscentrets KOL-forløb Et Friskt Pust har. Det er et ønske fra repræsentanterne fra almen praksis, at KOL undervisnings- og træningstilbuddet gøres permanent. Ligesom Næstved Sygehus fagpersonale mener, de interviewede fra almen praksis også, at valget af målgruppe af borgere med KOL i moderat til svær grad er velbegrundet, da denne borgergruppe før befandt sig mellem Næstved Sundhedscenter og Næstved Sygehus tilbud. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 2, afsnit 2.3) KORA sammenfatter blandt andet, at KOL forløbet ifølge de interviewede fagpersoner på tværs af sektorer er realiseret i forhold til projektbeskrivelsens målsætninger om at optimere kommunikationen mellem de forskellige sektorer og indsatser, samt at tilbyde et undervisnings- og træningsforløbet med det mål, at den enkelte borger med KOL (i moderat til svær grad) oplever forbedret livskvalitet, forbedret sygdomsindsigt og forståelse for sygdommen efter endt forløb. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 2, afsnit 2.4) Der har indtil nu været afholdt 10 KOL undervisnings- og træningsforløb i projektperioden. Hvert forløb har varet 12 uger, som beskrevet i den oprindelige projektbeskrivelse. Det er tilstræbt, at der har været deltagere på hvert forløb, hvilket har kunnet lade sig gøre undtagen i sommerperioden i 2011, hvor deltagerantallet var væsentligt mindre både på grund af en kort midlertidig nedgang i henvisninger, og fordi enkelte borgere ikke havde mulighed for at deltage på forløbet grundet ferier og andre personlige forpligtigelser. De patientoplevede erfaringer er samlet af KORA, der har gennemført interviews af 8 deltagere fra KOL forløbet Et Friskt Pust, og har lavet dataindsamling fra to forskellige datakilder indsamlet undervejs i projektet af Næstved Sundhedscenter; Den ene datakilde består af en række opfølgende samtaler med borgere, der har deltaget i KOL-forløbet. Her bliver deltagerne bedt om at besvare nogle spørgeskemaer og udføre nogle fysiske tests. Den anden datakilde består i, at deltagerne umiddelbart efter endt forløb er blevet bedt om anonymt at evaluere KOL undervisnings- og træningsforløbet i et særskilt spørgeskema. Ud fra de interviews, der er lavet med deltagere på KOL forløbet, fremgår det, at deltagerne overordnet synes, at vægtningen mellem teoretisk undervisning og fysisk træning i løbet af kursusgangene fungerede fint. Der er stor tilfredshed med den fysiske træning, og at forskellige træningsformer bliver afprøvet i løbet af forløbet. Enkelte efterspørger dog mere tid til individuel instruktion og spørgsmål under den fysiske træning. Der er stor ros til underviserne både for at være imødekommende og for at være gode til at fremstille det teoretiske stof på en letforståelig måde. Deltagerne fremhæver, at det har været en fordel, at alle deltagerne har KOL, så man møder andre i samme båd. De interviewede deltagere lægger stor vægt på, at de er blevet mere sikre på sig selv og deres fysiske formåen. Alle deltagerne bruger det, de har lært på KOL-forløbet, i deres hverdag. De vigtigste udbytter er for deltagerne; øget velvære og mindre angst samt konkrete teknikker såsom vejrtrækningsteknikker og medicinhåndtering. Deltagerne mener også, at forbedringen af det fysiske funktionsniveau har været et væsentligt udbytte. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 3) 6

7 Deltagerne i KOL forløbet på Næstved Sundhedscenter er blevet bedt om at deltage i individuelle samtaler før start, efter forløbets afslutning og henholdvis 1,3, 6, 12 måneder efter endt forløb. Ved disse individuelle samtaler er deltagerne blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer og lave tests blandt andet 6 minutters gang test. Deltagerne er blevet bedt om selv at vurdere forløbets betydning for følgende forhold; Motivation til en sund livsstil Fysisk aktivitet Håndtering af åndenød Håndtering af sygdommen Selvoplevet livskvalitet Spørgsmålene er blevet stillet ved hver af de opfølgende samtaler for at kunne se, om der er sket en udvikling i parametrerne i den 12 måneders periode, hvor borgerne er fulgt. I projektperioden har der været 91 borgere med KOL, der har gennemført KOL forløbet ud af de 110. der begyndte. 28 af disse har været med til alle individuelle samtaler på opgørelsestidspunktet (ultimo 2012). Derfor er det resultaterne fra denne mindre gruppe, der danner baggrund for de følgende beskrevne effekter baseret på målinger foretaget ved individuelle samtaler henholdsvis 1 og 12 måneder efter endt forløb. Motivation til en sund livsstil: Deltagerne er blevet spurgt om dels i hvilken grad, de føler sig motiverede til at fastholde en forbedret livsstil, og dels om hvilke motiver, de har for at fastholde den sunde livsstil. Ved 1 mdr. opfølgningssamtalen er der 78 % af kursisterne som enten i meget høj grad eller i høj grad føler sig motiverede til at fastholde en forbedret livsstil, mens det samme gælder for 85 % ved 12 mdr. opfølgningssamtalen. Procenterne viser en (ikke signifikant) tendens til at motivationen har været stigende fra 1 til 12 mdr. efter kurset.( KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit 4.3.1). Adspurgt til hvad, der motiverer dem, er deltagerne blevet præsenteret for 4 forskellige udsagn, de kunne erklære sig enige eller uenige i. Ved begge samtaler er det udsagnene jeg kan mærke en positiv effekt på min vejrtrækning og jeg kan flere ting i det daglige, som flest deltagere erklærer sig enige i. Men for begge udsagn gælder, at der er flere deltagere, der har erklæret sig enige i disse ved 1 måneders samtalen end ved 12 måneders samtalen. ( KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit 4.3.1) Fysisk aktivitet: Deltagerne er desuden blevet spurgt om dels hvorvidt de siden forløbets afslutning har været fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og dels om de siden forløbets afslutning har lavet fysisk aktivitet med høj intensitet. Fysisk aktivitet med høj intensitet var et af de få områder, hvor der er sket en signifikant positiv udvikling over den 12-måneders periode, der er målt på. Den positive udvikling består primært i, at de, der er aktive med høj intensitet, er blevet mere aktive, og samtidig er der færre, der slet ikke er aktive med høj intensitet. Andelen af deltagere, der er fysisk aktive med høj intensitet 3-7 gange om ugen er steget markant fra en fjerdedel af deltagerne til halvdelen. Dette resultat er meget positivt og indikerer, at deltagerne har fået mod på dels at fastholde og dels at arbejde videre på at udvikle en fysisk aktiv hverdag til gavn for deres helbred. På spørgsmålet om hvor tit kursisterne har været fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen er 7

8 der ikke tilsvarende sket en udvikling, hvorfor den positive udvikling altså kun angår fysisk aktivitet med høj intensitet. ( KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit 4.3.1) Håndtering af åndenød og sygdom: Bedre håndtering af åndenød og sygdommen KOL har været et af målene i KOL forløbet. Ved de individuelle samtaler er deltagerne dels blevet spurgt til hvordan håndterer du din sygdom efter kurset og dels til hvordan synes du, at du håndterer din åndenød efter kurset. Ingen af deltagerne har svaret, at de håndterer åndenød dårligere efter forløbet, hverken ved 1 eller 12 mdr. opfølgning. Langt størstedelen af deltagerne, nemlig hhv. 86 % ved 1 mdr. opfølgning og 89 % ved 12 mdr. opfølgning, har svaret, at de håndterer åndenød bedre efter kurset. Det ser således ud til, at udbyttet er stabilt over tid for de borgere, der på nuværende tidspunkt findes data på. Stort set samme billede tegner sig, når det kommer til besvarelserne vedrørende håndtering af sygdom efter kurset. 93 % af deltagrne mener både 1 mdr. og 12 mdr. efter kurset, at de er blevet bedre til at håndtere sygdommen samlet set. Derfor virker også dette udbytte til at være stabilt over den 12 måneders periode, der er målt på efter endt deltagelse på KOL forløbet. Fraværet af ændring over tid må ses som meget positivt, og adskiller sig fra den tendens, der ellers ofte ses ved patientuddannelser, nemlig at effekterne forsvinder over tid. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit 4.3.2) Selvoplevet livskvalitet: Et andet mål for KOL forløbet har været, at deltagerne gerne skulle mærke en øget livskvalitet efter deltagelse i forløbet. I den forbindelse er de blevet stillet spørgsmålet I hvilken grad synes du, at kurset har påvirket din livskvalitet positivt, hvortil de har kunnet svare i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet ikke eller ved ikke/ikke relevant. Ingen af deltagerne har svaret, at kurset i mindre grad eller slet ikke har påvirket deres livskvalitet, hverken ved 1 mdr. eller 12 måneders opfølgende samtale. Cirka halvdelen af deltagerne (46 %) mener ved 12 mdr. opfølgningssamtalen, at deres deltagelse i KOL forløbet i meget høj grad har påvirket deres livskvalitet positivt. Andelen er signifikant større end ved 1 mdr. opfølgningssamtalen, hvor en tredjedel af deltagerne svarede, at deres deltagelse i KOL forløbet i meget høj grad har påvirket deres livskvalitet positivt.. Andelen, der har svaret i høj grad og i nogen grad er uændrede, men samlet set er der sket en positiv udvikling over den 12 måneders periode. Dette kan være et udtryk for, at deltagerne har arbejdet videre med de råd og redskaber, KOL kurset gav dem, og dermed oplever en øget påvirkning af deres livskvalitet. En anden mulighed er, at deltagerne tænker tilbage på forløbet som noget, der har påvirket deres livskvalitet, i højere grad, end de gjorde, lige da kurset sluttede. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit 4.3.3) Yderligere sundhedsfaglige effekter og patientoplevede erfaringer: Den anden datakilde, KORA har set på, var deltagernes anonyme evaluering af selve KOL undervisnings- og træningsforløbet. Deltagerne blev bedt om at vurdere selve KOL forløbet/ kurset, underviserne, indholdet og opbygningen af forløbet. Her er der analyseret data fra 80 deltagere. Overordnet mener 61 % af deltagerne, at kurset har en passende længde, mens 24 % mener, at kurset er for kort eller alt for kort, og blot 6 % synes, at kurset var for langt. Langt størstedelen af de 80 deltagere, der har evalueret kurset via spørgeskemaer, udtrykker stor tilfredshed med forløbets indhold, opbygning, materiale og konkrete undervisningsaktiviteter. Kun 8

9 enkelte forhold såsom undervisning i handleplaner samt besøg i blandt andet et supermarked var der delte meninger om. KOL forløbets undervisere får generelt stor ros for deres engagement, faglige niveau og positive tilgang i undervisningen. (se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 4, afsnit4.4) Næstved Sundhedscenter har tilsluttet sig KOALA databasen, der er en national database for rehabiliteringstilbud til borgere med KOL bestyret af Danmarks Lungeforening. Ud fra denne datakilde har KORA analyseret på forskellige parametre såsom blandt andet deltagernes alder, 6 minutters gangdistance, BMI måling, VAS score (selvvurderet helbredstilstand), MRC score (selvoplevet belastning af andenødens betydning på aktivitet i det daglige) og lungefunktion. Oplysningerne er indsamlet ved henholdsvis den individuelle indledende samtale, den individuelle afsluttende samtale og de individuelle opfølgende samtaler, der er indlagt i forløbet i projektperioden. Analyserne af datakilden beskrives i sit fulde omfang i kapital 5 i KORAs evalueringsrapport Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering. Her under vil nogle af resultaterne kort blive gennemgået. I løbet af projektperioden fra 1. januar 2010 til 1. november 2012 har der i alt været 110 borgere, som har påbegyndt KOL forløbet på Næstved Sundhedscenter. Heraf er 91 borgere (83 %) registreret i KOALA databasen med data ved både den indledende samtale og den afsluttende samtale (ca. 12 uger efter den indledende samtale). Ved den individuelle indledende samtale er borgerne fra Næstved Kommune i gennemsnit 67 år, hvilket svarer til alderen på landsplan. Men der er et forholdsvist stort spænd mellem yngste (på 47 år)og ældste deltager (på 87 år) i Næstved kommune. Den procentvise fordeling ved den indledende samtale på mænd (42%) og kvinder (58%) er den samme, som ses på landsplan i KOALA databasen. Der i alt 26 personer af de 110 borgere (24 %), for hvem der også er data på ved den opfølgende samtale 12 måneder efter den afsluttende samtale. Det mindre antal af borgere ved denne samtale kan det tilskrives tre forhold: Der er 18 borgere (16 %), som kun er registreret med data ved den indledende samtale (ni mænd og ni kvinder). Der er yderligere et frafald på 20 borgere (18 %) i den betydning, at der ikke er data på dem ved den opfølgende samtale 12 måneder efter afsluttet forløb. Dataindsamlingen for denne evaluering er afsluttet pr. 30. oktober 2012, og derfor er der 46 borgere ud af de 110 borgere (42 %), der har påbegyndt et rehabiliteringstilbud så sent, at de ikke har haft mulighed for at deltage i 12 måneders-samtalen. Ved samtalerne er der som før nævnt både foretaget fysiske målinger af borgeren, og personalet har bedt borgerne om at besvare en række spørgsmål; Under de individuelle samtaler er følgende procedurer blevet fulgt ved indsamlingen af data: Højden er selvoplyst af borgeren. Vægten tages ved hjælp af en vægt af mærket Tanita, der blandt andet måler vægt og BMI. Hvis borgeren selv har vejet sig samme dag eller dagen forinden, bruges denne værdi. I Koala databasen bliver BMI automatisk udregnet ved indtastning af højde og vægt. 6-minutters-gangdistance: bliver gennemført efter en manuel fra fys.dk på en bane med en banelængde på 20 meter. Testen gennemføres under vejledning af de faste kontaktpersoner, fysioterapeut og KOL koordinator og ud fra en praktisk manual, der følger med KOALA projektet. Hvis der står 0 ud for testen, er det fordi, borgeren har afvist at udføre testen. Borgeren har kunnet gå lidt men har ikke været villig til at prøve testen for eksempel på grund 9

10 af smerter i ryg eller ben, eller fordi borgeren er inde i en meget ustabil periode med sin KOL. MRC scoringen er gennemført ved, at borgeren er blevet bedt om at vurdere sig selv i forhold til den standardiserede MRC skala. Det er den selvvurderede score, der ligger til grund. I tilknytning til KOALA databasen er der en standardiseret VAS skala, borgeren kan score sig i forhold til, hvilket de er blevet bedt om at gøre ved samtalerne. Det er fortrinsvis en vejledende spirometri, der laves ved samtalerne som ligger til grund for sværhedsgraden af KOL. Spirometrien er ligeledes foretaget af KOL koordinator eller fysioterapeut med et spirometer af mærket EasyOn. Ellers er det lægens oplysninger, der ligger til grund. I KOALA databasen er det registreret, hvilken måling, der er påført. For gruppen, som har data ved både den indledende samtale og den opfølgende 12-måneders samtale (26 personer), og med det forbehold at denne gruppe ikke er repræsentativ for alle de borgere med KOL, der er påbegyndt et KOL forløb på Næstved Sundhedscenter, gør følgende sig gældende: Alder: De 26 borgere var i gennemsnit 66 år ved den indledende samtale (mændene 69 år og kvinderne 65 år). BMI: Den gennemsnitlige værdi for BMI var uændret på 29 kg/m 2. Gangdistance: Her tyder det på, at den gennemsnitlige gangdistance er blevet øget med 52 meter fra den indledende samtale, hvor den var på 394 meter til 444 meter ved 12-måneders samtalen (p<0,01). For 13 af de 23 personer, hvor der er data ved begge samtaler, er gangdistancen øget med mindst 45 meter, hvilket er den mindste ændring i gangdistance, som i klinisk forstand har betydning 3. Der må imidlertid tages det forbehold, at tre af borgerne ikke har været villige til at tage gangtesten ved 12 måneders samtalen, selv om de har kunnet gå lidt blandt andet fra bil ind i Sundhedscentret og videre til samtalerummene. Rygning: Blandt de 18 kvindelige deltagere var der seks, der angav at ryge ved den indledende samtale, mens det kun var tilfældet for to kvinder ved 12-måneders samtalen. Der var ingen af de otte mænd, der angav at ryge ved den indledende samtale (mangler oplysning for en), men en af dem røg ved den opfølgende 12-måneders samtale. MRC-skalaen: For 22 af de 26 borgere er der registrerede data ved begge samtaler. Ved den indledende samtale scorede de 21 af 22 sig som værende belastet i intervallet 3-5. Ved den opfølgende 12-måneders samtale havde 12 af dem scoret sig ind i intervallet 1-2. For ti borgere var der ingen ændringer i scoringen ved den indledende samtale sammenlignet med scoringen ved 12- månderssamtalen. Det tyder på, at den selvoplevede belastning af åndenødens betydning på aktivitet og deltagelse er blevet signifikant mindre (p<0,001). VAS-score: Borgernes vurdering af helbredsstatus synes også at være forbedret væsentligt i form af gennemsnitlig værdi på VAS-skalaen (p<0,001). Der er tale om en stigning på 17 enheder fra i gennemsnit at være 55 ved den indledende samtale til 71 enheder ved 12-måneders samtalen. For flere detaljer, tabeller og diagrammer: se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater 3 Madsen HD., Poulsgaard IJ.,Bendstrup E., Ringbæk T. Gangtest og shutletest. Dansk Lungemedicinsk Selskab rev

11 Det overordnede formål med forløbsprogrammet var, at optimere kommunikationen mellem de forskellige sektorer og indsatser, således at borgeren med KOL oplever forbedret sammenhæng i sygdomsforløbet. Her ses samarbejdet mellem almen praksis, sygehus og de kommunale ydelser af afgørende betydning. Ud fra interviews med involverede fagpersoner såsom KOL koordinatoren på Næstved Sundhedscenter, to sygeplejersker fra Næstved Sygehus og 3 repræsentanter fra almen praksis, kan det konstateres, at der er opnået et godt samarbejde til fordel for borgerne med KOL. KORA konkluderer i kapitel 6 i deres evalueringsrapport, at de interviewede fagpersoner fra Næstved Sygehus og almen praksis giver udtryk for stor tilfredshed med Næstved Sundhedscenters tilbud Et Friskt Pust (for borgere med KOL i moderat til svær grad og / eller med en MRC grad på mindst 3). De interviewede fagpersoner mener, det er et relevant tilbud, og de har et godt indtryk af tilbuddets faglige niveau. Ligeledes fortæller de, at deltagerne melder positivt tilbage, når de har deltaget på KOL undervisnings- og træningsforløbet. Henvisningsmetoden fungerer tilfredsstillende men de interviewede repræsentanter fra almen praksis har ikke noteret sig, at der bliver sendt relevante oplysninger tilbage til egen læge efter endt deltagelse på forløbet. Det efterlyses også fra almen praksis, at man kan få en elektronisk oversigt over kommunens tilbud. Dette kan man dog allerede via sundhed.dk. Der forestår derfor et arbejde med at udbrede denne information fra Sundhedscentrets side. De interviewede fagpersoner efterlyser, at tilbuddet føres videre efter endt projektperiode, og at der kan henvises til genopfriskning af de samme borgere med KOL efter 1-2 år. Målet med undervisning-og træningsforløbet var, at den enkelte borger med KOL (i moderat til svær grad) oplever forbedret livskvalitet, forbedret sygdomsindsigt og forståelse for sygdommen samt tilegner sig redskaber til at bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression. Dette skulle ske ved, at den enkelte deltager tilegner sig viden og redskaber, som styrker evnen til at yde egenomsorg og håndtere livet med en kronisk sygdom gennem at deltage i KOL- forløbet Et Friskt Pust på Næstved Sundhedscenter i projektperioden. Etableringen og organiseringen af KOL undervisnings- og træningsforløbet opleves af de interviewede fagpersoner som værende foregået i henhold til de oprindelige intentioner, hvad angår opbygning og indhold. Der har været et forholdsvist lille frafald af deltagere undervejs. (83 % af de borgere der er startet på forløbet har deltaget i både indledende og afsluttende samtale). Blandt deltagerne har der været stor tilfredshed med KOL forløbet på Næstved Sundhedscenter, viser både de 8 borgerinterviews og de indsamlede spørgeskemadata. Specielt bliver undervisernes evne til at formidle ny viden som deltagerne efterfølgende har nytte af i deres hverdag, fremhævet. Ligesom erfaringsudvekslingen med andre som er i samme båd, samt trygheden ved at kunne træne under vejledning af fagpersoner, bliver fremhævet af deltagerne. Der er fundet få kritikpunkter. Et kritikpunkt er, at der kan være for store forskelle i alder og funktionsniveau, hvilket kan have betydning for holddynamikken og udbyttet af træningen. Samtidig udtrykker flere deltagere et ønske om at kunne fortsætte træningen og samværet med andre deltagere i trygge rammer. Det sidstnævnte bekræftes både af de professionelle informanter og de kommentarer, der er anført af deltagerne i de udleverede evalueringsspørgeskemaer. I forhold til de data der er indsamlet via opfølgende samtaler med deltagerne efter endt forløb, har det kun været muligt at analysere på data fra 28 af de 93 borgere der har haft en individuel afsluttende samtale. Dette skyldes, at dataindsamlingen til evalueringen er afsluttet, før der er 11

12 opnået data i henhold til tids- intervallerne (1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder efter endt forløb). Det vil derfor styrke analyserne væsentligt, hvis de gennemføres igen når der indsamlet 12 måneders data for alle de hold der er gennemført i Med det forbehold, at analyserne er lavet på data på 28 af de 93 borgere, der har haft en individuel afsluttende samtale, konkluderes det, at den selvoplevede motivation for at fastholde en sundere livsstil er øget via deltagelsen i KOL undervisnings- og træningsforløbet på Næstved Sundhedscenter. Dette resultatet er stabilt over den 12 måneders periode, hvor der er fulgt op på deltagerne ved opfølgende samtaler. Flere deltagere har ved 12 mdr. opfølgningssamtalen angivet at være fysisk aktiv med høj intensitet 3-7 gange ugentligt, sammenlignet med ved 1 mdr. opfølgningssamtalen. Deltagelse i KOL forløbet har desuden betydet en selvrapporteret forbedret håndtering af sygdom og åndenød blandt deltagerne. Dette udbytte er vedvarende over de 12 måneder. Også deltagernes selvvurderede livskvalitet er blevet positivt påvirket af at have været med i KOL forløbet, og denne effekt er øget en anelse over tid. Som led i evalueringen er deltagerprofilen blevet sammenlignet for de 110 borgere der har deltaget i den indledende samtale i Næstved Kommunes KOL undervisnings- og træningsforløb med profilen på de 2190 personer der findes data på i KOALA databasen. Sammenligningen viser, at deltagernes profil er sammenlignelig hvad angår køn, alder, pakkeår, rygestatus og gennemsnitlig gangdistance. Til gengæld er BMI højere for deltagerne fra Næstved Kommune, ligesom det selvvurderede helbred er en smule højere, og sværhedsgraden af KOL er en smule lavere sammenlignet med gennemsnittet for borgere med KOL i KOALA databasen. På baggrund af de 26 deltagere, hvor der både er data fra den indledende samtale og den opfølgende 12 måneders samtale konkluderes det, at deltagerne 12 måneder efter deltagelsen har forbedret den gennemsnitlige gangdistance. Herudover er borgernes subjektive vurdering af helbredsstatus og af åndenødens betydning for aktivitet og deltagelse også bedret. Der er der sket et fald i antallet af borgere, der fortsat ryger. Det gennemsnitlige BMI for gruppen er uændret højt. Målet med undervisnings- og træningsforløbet for borgere med KOL i moderat til svær grad må derfor siges at være opnået i forhold til, at den enkelte borger med KOL (i moderat til svær grad) oplever forbedret livskvalitet, forbedret sygdomsindsigt og forståelse for sygdommen samt tilegner sig redskaber til at bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression. Alligevel arbejdes der til stadighed blandt de faste undervisere på Næstved Sundhedscenter med at optimere forløbet. Der er i den forbindelse især fokus på, hvordan deltagernes positive effekter af deltagelse i forløbet kan fastholdes over tid. For flere detaljer: se endvidere KORAs evaluering; Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, kapitel 6. Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Resultaterne og erfaringerne vil fremover blive brugt i de kommende KOL forløb, Næstved Sundhedscenter vil tilbyde. I efteråret 2013 har Næstved Sundhedscenter indgået aftale med Region Sjælland om at afholde 2 forløb med udgangspunkt i Region Sjællands patientuddannelse livet med KOL. 12

13 Derefter vil de samlede erfaringer blive brugt til at etablere et KOL forløb blandt andet med særlig fokus på brug af IT teknologiske muligheder samarbejde med både frivillige og lokale organisationer samarbejde med de tværsektorielle projekter pulsoximeter projektet i Næstved Kommune og KOL kompetencecenter projektet i Region Sjælland. større bevågenhed på samarbejde tværsektorielt omkring tidlig opsporing af borgere med KOL i Næstved Kommune. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Nationalt vil de erfaringer, der er blevet gjort under dette KOL-projekt kunne læses i KORAs evalueringsrapport Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL rehabilitering, på KORAs hjemmeside; Der ud over planlægger Næstved Sundhedscenter at lave en temadag om erfaringerne fra dette KOL-projekt samt det fremtidige tværsektorielle samarbejde. På denne kompetenceudviklingsdag vil alle samarbejdspartnere blive inviteret. Der vil desuden ske en vidensdeling gennem Region Sjællands patientuddannelses program, som Næstved Sundhedscenter har tilknyttet sig i efteråret De fast kontaktpersoner, KOL koordinator og fysioterapeut, her begge deltaget på Region Sjællands sundhedspædagogiske uddannelse, hvor der undervejs sker en stor erfaringsudveksling deltagerne imellem. 13

14 14

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Bilag 1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Martin Sandberg Buch, Pernille Skovbo Rasmussen, Louise Borst og Susanne Reindahl Rasmussen. Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL-rehabilitering

Martin Sandberg Buch, Pernille Skovbo Rasmussen, Louise Borst og Susanne Reindahl Rasmussen. Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL-rehabilitering Martin Sandberg Buch, Pernille Skovbo Rasmussen, Louise Borst og Susanne Reindahl Rasmussen Evaluering af Næstved Sundhedscenters KOL-rehabilitering Publikationen Evaluering af Næstved Sundhedscenters

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Lungemedicinsk Afdeling Fysio- og Ergoterapiafdelingen Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Titel: Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

I dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser:

I dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og HR NOTAT BILAG 1 Notat med supplerende analyser til evalueringen af stressklinikker 2017 I dette notat præsenteres analyseresultater,

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag 1: Administrativ koordinering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland (s.2) Bilag 2:

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

fokus på kronikerindsatsen

fokus på kronikerindsatsen 1. årgang - nr. 2-14. juni 2011 fokus på kronikerindsatsen Undersøgelsen er baseret på interviews foretaget på hospitalsambulatorier og almen praksis på Sjælland og Fyn. Undersøgelsesrapporten kommer på

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere