Rapport. Maj Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa."

Transkript

1 Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke Møller Telefon: Mail: Analytiker Eva Maria Gram Telefon: Mail: Projektmedarbejder Stanislav Stanchev Telefon: Mail:

3 Indholdsfortegnelse Resume Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber Patenter har positiv effekt på væksten Besparelser, hurtigere og billigere Vil Danmark fortsat være attraktivt? Opbrud i det globale patentmarked KONSEKVENSER: Et dyrt nej Patenter i fremtidens Danmark Flest fordele ved et ja Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Fælles patent værner mod trolde Europa får ikke amerikanske tilstande Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Fælles domstol stopper forumshopping i Europa Tunnelsyn kan blive en udfordring KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Softwaremyte i patentafstemning holder ikke ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt Situationen i dag Patentreformens betydning KONKLUSION Sundhedspatenter sikrer ikke bare velfærden, men også væksten ANALYSE: Danmarks position i Europa Patentreformens betydning KONKLUSION Grønne patenter på tværs af landegrænser Patentreformens betydning Politisk indflydelse gør en forskel Konklusion

4 Resume Folkeafstemningen om patentdomstolen d. 25. maj er en vigtig afstemning, der kan få stor betydning for, hvordan danske virksomheder kan sikre deres gode ideer og styrke Danmarks position som et af de mest patentaktive lande i verden. Det er en afstemning, der samtidig vil definere, hvilken placering og rolle Danmark ønsker at få i Europa. Denne rapport, der består af notater og briefs fra Tænketanken EUROPA, bidrager til at afklare, hvad afstemningen handler om, og hvad der er de videre globale perspektiver for EU, for Danmark og for danske virksomheder. Hvis Danmark stemmer ja til patentdomstolen, vil det sikre virksomhederne lige konkurrencevilkår med andre EU- landes virksomheder, der står indenfor det nye europæiske patentsamarbejde. Samtidig får Danmark mulighed for at være en del af inderkernen i EU, og vi kan få indflydelse på, hvordan EU sikres en stærkere position i den globale konkurrence mod andre økonomiske stormagter som ikke mindst USA og Kina. Et nej risikerer derimod at føre til en marginalisering af Danmark i patentkapløbet, og det vil stride imod de seneste par årtiers tendens til, at danske virksomheder søger langt flere udenlandske patenter, mens virksomhedernes interesse for danske patenter har været stagnerende. I debatten op til folkeafstemningen er der opstået en række myter og tvivl om, hvad der er fakta i sagen om patentdomstolen. I denne rapport aflives nogle af de fremherskende myter, en række nøglefakta præsenteres og desuden indeholder den en vurdering af de økonomiske konsekvenser af et ja og et nej. HOVEDKONKLUSIONER Selv om kun ca danske virksomheder er patentaktive, står de for over en tredjedel af den danske eksport, 15 pct. af BNP og ca arbejdspladser. Enhedspatentet og patentdomstolen vil derfor få betydning for Danmarks placering som et af verdens mest patentaktive lande og Danmarks innovative virksomheder. Det er en myte, at det er vigtigt for danske virksomheder at tegne et nationalt patent, for i de sidste tyve år har der været en eksplosiv stigning i antallet af udenlandske patentansøgninger fra de danske virksomheder, mens søgningen efter danske patenter stagnerer. Den danske patentaktivitet er global, og under 10 pct. af danske virksomheder tegner udelukkende et nationalt patent. Det er en myte, at de store virksomheder har mest at vinde. Rapporten her viser, at de små og mellemstore virksomheder bliver de store vindere, hvis Danmark siger ja til patentdomstolen. 88 pct. af alle patentaktive 1

5 virksomheder i Danmark er nemlig mikro, små og mellemstore virksomheder. Ved et nej påføres virksomheder ekstraomkostninger, når de både skal søge et dansk og europæisk enhedspatent. Tænketanken EUROPA har beregnet, at den økonomiske pris for et nej er på ca. 16,5 mil. om året for Danmark, når man kigger på ekstra omkostninger til ansøgninger og fornyelsesgebyr af patenter. Den europæiske patentdomstol og enhedspatenterne vil sænke omkostningerne for Europas innovative virksomheder og hæve kvaliteten af patentafgørelserne i Europa. Det vil styrke EU s position i det globale patentkapløb ift. andre økonomiske stormagter som USA, Kina, Japan og Korea. EU får bedre muligheder for at lægge sin egen patentlinje og sætte sit præg på de globale standarder. Det er en myte, at den europæiske patentreform er en kopi af USA s patentsystem, og at reformen vil give bedre muligheder for de såkaldte patentrolde og forumshopping. Den europæiske patentdomstol vil gøre livet sværere for patenttrolde at anlægge dyre og tidskrævende retssager imod de patentaktive virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at bekymringen for softwarepatenter er berettiget, men at den nye europæiske patentdomstol i praksis kan lægge en strammere linje end EPO. Domstolen vil dømme ud fra den europæiske patentkonvention, der forbyder softwarepatenter, og endvidere er der er et stort politisk flertal i Europa- Parlamentet og medlemslandene for et forbud mod softwarepatenter. Der er derfor stor sandsynlighed for, at problemerne med softwarepatenter bliver mindre efter patentreformen. Der er stadig uklarheder om, hvordan den endelige retspraksis bliver, men spørgsmålet er, om Danmark ønsker indflydelse på denne udvikling eller ikke. Ved et ja får Danmark bedre muligheder for at gøre sin indfly- delse gældende, og danske dommere kan være med til at sætte deres præg på retspraksis ved den nye europæiske patentdomstol. Det er korrekt, at der eksisterer en vis risiko for et tunnelsyn ved den nye europæiske patentdomstol, og at tekniske afgørelser vil være veje tungere bredere samfundshensyn i principielle afgørelser, da man ikke som i USA har en civil højesteret at appellere til. En del af denne kritik er begrundet, men der er civile dommere med ved patentdomstolens første instans, og der etableres en appelret i Luxembourg. Endvidere vil patentdomstolen være underlagt EU- retten, som alle medlemslandene er forpligtet af, så EU- domstolen har mulighed for at overrule afgørelser, der er i strid med EU- retten og de bredere samfundshensyn indlagt i den. 2

6 Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet RESUME Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden 1, og de danske pa- tentvirksomheder står for over 1/3 af den danske eksport. Derfor får den europæi- ske patentreform stor betydning for Danmark og danske virksomheder. Et ja til den fælles patentdomstol vil skabe et fælles europæisk marked for patenter, der gør det nemmere og billigere for danske virksomheder at søge og forsvare patenter. Et nej vil betyde, at danske virksomheder skal beskytte deres hjemmemarked i en separat proces samt en mere uklar retsstilling, hvor domstolens afgørelser ikke vil have indvirkning på Danmark. Det kan skabe en national patentbarriere for såvel danske som udenlandske virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at den nye patentreform kan komme til at spille en central rolle på globalt plan, hvor vi er vidner til et geostrategisk kapløb, hvor nye økonomier som Kina gør hastige fremskridt, og hvor EU risikerer at falde tilbage uden patentreformen. HOVEDKONKLUSIONER Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden, og det nye enheds- patent får stor økonomisk betydning for, at Danmark kan fastholde sin position som frontløber i patentkapløbet. Danske virksomheder er ikke særligt interesserede i danske patenter, men der er kraftig vækst i deres ansøgninger om patenter i udlandet. Patentaktive virksomheder har en afgørende betydning for dansk vækst og beskæftigelse. Status quo for det danske patentmarked er ikke en mulighed. Uanset om vi stemmer ja eller nej til patentdomstolen, vil det have konsekvenser for Danmark. Opbrud i det globale patentmarked kræver en højere grad af specialise- ring for Danmark. Patentreformen er især til fordel for små 2 danske virksomheder. ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber For et innovativt land som Danmark er det nødvendigt at optage og beskytte pa- tenter, så der også i fremtiden er incitamenter til at lave nye opfindelser. Patent- beskyttelsen er en forudsætning for, at virksomhederne kan beskytte deres vi- 1 Ved begrebet patentaktivitet menes antallet patenter ansøgt det seneste år ift. indbyggertal 2 Ved små virksomheder forstås mellemstore, små og mikrovirksomheder. 3

7 den på både det europæiske og det globale marked. Som et lille land har Dan- mark en særlig interesse i at sikre et stærkt og velfungerende retssystem på det- te område. Den nye patentdomstol og enhedspatentet, der har været undervejs i 30 år, kan blive et vigtigt bidrag til at sikre det, viser Tænketanken EUROPA s analyse. Danmark har i det seneste år udviklet sig til at være en stærk spiller på det globale patentmarked, og Danmark er i dag det femte mest patentaktive land i verden, når det kommer til europæiske patenter. Tallene tyder på, at denne ud- vikling vil fortsætte. Der er her to forhold, som er vigtige at gøre opmærksom på. For det første er den danske patentaktivitet generelt i stærk stigning og følger derfor den globale ud- vikling, hvor antallet af patentansøgninger er mere end fordoblet siden For det andet har Danmarks patentaktivitet skiftet karakter. Hvor der tidligere var en lige fordeling mellem danske patenter og udenlandske patenter, bliver der nu søgt mere end fire gange så mange udenlandske patenter som rene danske pa- tenter. Det er faktisk under 10 pct. af de danske patentaktive virksomheder, der udelukkende søger nationale patenter, og de danske ideer er derfor spredt ud over hele verden. Den store grad af internationalisering af patentmarkedet er derfor en vigtig faktor, når Danmarks fremtid inden for patenter skal afgøres. Den tid, hvor vi kunne nøjes med en national patentbeskyttelse, er definitivt ov- re. DANSKE PATENTER MISTER BETYDNING Udviklingen i danske og internationale patenter Nationale Internationale 0 Figur 1. Kilde: WIPO, totale danske patentansøgninger pr. kontor, Ovenstående figur 1 viser udviklingen i patentansøgninger i hhv. inden for og uden for Danmark fra danske virksomheder med en fremskrivning frem til Hvis trenden fortsætter, vil danske virksomheder i 2026 sammenlagt an- 3 Fremskrivningen er foretaget ud fra den historiske udvikling siden 2001, hvor der er beregnet en gennemsnitlig årlig stigning på 5 pct. 4

8 søge om mere end patenter om året. 4 Det er dobbelt så mange som i Samtidig viser grafen, at tendensen til at vælge nationale patenter fra til fordel for internationale patenter vil blive forstærket kraftigt i de kommende år. Det er tydeligt, at Danmark i forhold til sin størrelse står enormt stærkt på det globale patentmarked, men den primære patentaktivitet skal dog fortsat findes inden for Europas grænser. Her har Danmarks rolle udviklet sig fra at være en neutral spiller til at være en af frontløberne. I 1990 fulgte Danmark således gen- nemsnittet af europæiske patenter for OECD- landene, men i dag ligger Danmark på over det dobbelte af gennemsnittet. Hvor Kina, Japan og Koreas patentmarked fortsat er domineret primært af nationale patenter, har udenlandske patenter altid spillet en stor rolle i Europa og USA, se figur 2. Når Danmark bliver målt som en stor spiller på det europæiske marked, er det således ikke kun i konkur- rence med sine nabolande, men også i konkurrence med USA, Kina og de andre store patentregioner. Og intet tyder på, at denne konkurrence bliver mindre i de kommende årtier. UDENLANDSKE PATENTER DOMINERER USA OG EUROPA Indenlandske og udenlandske patenter på verdens største patentkontorer Non- Resident Udenlandske Resident Indenlandske Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 2. Kilde: WIPO, 2012 Patenter har positiv effekt på væksten Danmarks høje patentaktivitet er et pejlemærke for, at dansk økonomi har en høj innovationsintensitet, hvilket er med til at sikre udviklingen af fremtidens pro- duktion samt beskæftigelse. Hvis Danmark skal bevare sin position som et af de 4 Tallene indikerer det totale antal patentansøgninger foretaget pr. år i alle patentkontorer. Samme opfindelse kan derfor være talt med flere gange, da virksomheden kan have søgt patent ved flere patentkontorer. 5 WIPO (2014) 5

9 mest innovative lande, kræver det, at patentaktiviteten også fremover er høj både nationalt og internationalt. Når patenter bliver brugt som et pejlemærke til at måle væksten, skal det ikke forstås som, at man kan måle, at et patent medfø- rer en bestemt stigning i væksten. I stedet skal patenter ses som et middel og endda et af de mest anvendte midler til at beskytte vores innovation. Det er netop innovation, der sikrer vækst i den danske økonomi, og det er innovation, vi fremover skal leve af. Og derfor er der en sammenhæng mellem patentaktivitet og vækst. Graden af innovation i en virksomhed kan måles på bl.a. på antallet af patenter. Og det er tydeligt, at de patentaktive virksomheder i Danmark er afgørende for væksten, da de alene står for ca. 10 pct. af den samlede beskæftigelse og 15 pct. af BNP. Samtidig har patentaktive virksomheder en stigende betydning for den danske eksport. Fra 2005 til 2011 steg de danske patentaktive virksomheders bidrag til eksporten med 45 pct. og udgør i dag ca. 360 milliarder kroner. I sam- me periode steg antallet af patentansøgninger med 41 pct., og det må derfor for- ventes, at en fremtidig stigning i patenter vil have en positiv betydning for den danske eksport. Innovative virksomheder må derfor ses som uundværlige bi- dragsydere til væksten i Danmark. Og en investering i at sikre fremtidige danske patentvirksomheder er en investering i Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Besparelser, hurtigere og billigere Et patent på det europæiske marked giver en dansk virksomhed mulighed for at sælge sit produkt på et langt større marked uden at risikere kopiering. I dag skal et europæisk patent manuelt valideres i alle landene, og det er dyrt. At søge et europæisk patent i hele EU koster i dag ca kroner. Patentreformen vil reducere dette beløb til ca kroner, hvilket ca. svarer til, hvad det koster at tegne patent i fire EU- lande. De seneste tal for 2011 viser, at halvdelen af alle danske patenter blev valideret i mere end fire EU- lande. Der er altså tale om, at der ved det nye patentsystem med sikkerhed vil være penge at spare på godt halvdelen af alle de patenter, danske virksomheder får valideret i EU. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at danske virksomheder alene i 2011 ville have sparet 21 millioner kroner på patentreformen. 6 Dertil kommer udgif- terne til oversættelse og rådgivningsbistand i hvert enkelt land, hvor en virk- somhed ønsker at validere sit patent. Disse besparelser vil komme danske virk- somheder til gode, hvis Danmark tilslutter sig både enhedspatent og patentdom- stolen. Umiddelbart viser beregningerne, at danske virksomheder vil kunne dra- ge fordel af de fleste besparelser uanset, om det bliver et ja eller nej til patent- domstolen. Men her er det imidlertid nødvendigt at tage alle mellemregningerne med, for prisforskellen mellem et ja og et nej svarer ikke blot til prisen på et na- tionalt patent. Et dansk patent koster ca kroner at oprette, men derudover kommer fornyelsesgebyr, der sammenlagt kan løbe op i mere end kroner. Gennemsnitligt er der tale om en årlig ekstra regning for danske virksomheder 6 Egne beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 6

10 på ca. 16,5 millioner kroner. 7 Regningen for at bevare et lukket nationalt pa- tentmarked bliver altså sendt videre til de patentaktive virksomheder, som Danmark ellers nyder godt af. Dertil kommer de mange virksomheder, der i dag undlader at ansøge om patent i hele Europa grundet de høje omkostninger og de besværlige og forskelligartede retspraksisser i de enkelte lande. Denne barriere vil helt forsvinde, hvis danske virksomheder kan gøre brug af den fælles patent- domstol, og den potentielle økonomiske besparelse kan dermed blive væsentligt højere. Kun 12 pct. af de patentaktive virksomheder er store virksomheder, og prisen for patent spiller især en betydelig rolle for de mange mindre virksomheder. For danske virksomheder med 9 eller færre ansatte 8 er kroner pr. patentan- søgning en relativ stor udgift. Der er derfor en klar forventning om, at ikrafttræ- delsen af et enhedspatent ikke bare vil reducere omkostningerne for de allerede meget patentaktive danske virksomheder, men også generelt vil medføre en stigning i europæiske patentansøgninger fra danske virksomheder. Patentdom- stolen vil samtidig sikre økonomiske besparelser for virksomhederne ved at be- grænse antallet af retssager. I et patentaktivt land som Danmark oplever virk- somheder mange sager om krænkelser, som koster mellem en halv og 5 millio- ner kroner. I dag kan danske virksomheder risikere at skulle føre samme sag i flere EU- lande og således have udgifter på flere millioner kroner til retssager. Ved patentdomstolen skal der kun føres én retssag, der derefter har virkning i hele EU. Det er uvist, om enhedspatentet vil medføre flere europæiske patenter og såle- des øge risikoen for flere patentsager og flere omkostninger for danske virksom- heder. Det virker dog langt mere sandsynligt, at større gennemsigtighed i patent- systemet og et mere ensartet retssystem vil betyde færre patentkrænkelsessager og dermed begrænse virksomhedernes udgifter. Vil Danmark fortsat være attraktivt? USA er den største udenlandske forbruger af europæiske patenter, hvilket er til fordel for europæisk økonomi, og her har især det danske marked vist sig attrak- tivt for amerikanske virksomheder. Hvad end det er til forskningsbrug eller til salg af produkt, er det positivt for et land som Danmark med udenlandsk interes- se og investeringer. I sammenligning med resten af EU ligger Danmark på en fjerdeplads over nationale patenter søgt af USA. En del af forklaringen på dette tal skal nok findes i, at Danmark generelt vurderes at være et land, hvor det er nemt at handle og etablere sig som virksomhed 9. Det danske marked bliver altså i højere grad end f.eks. Sverige, Finland og Holland valgt til af amerikanske virk- somheder. 7 Egen beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 8 38 pct. af de patentaktive virksomheder er såkaldte mikrovirksomheder med 0-9 ansatte 9 Iflg. Verdensbankens Doing business-rapport er Danmark nummer 5 (højere end både Sverige, Finland og Holland). 7

11 En lille åben økonomi som den danske er afhængig af udenlandske investeringer for at sikre vækst og velstand. Udenlandske virksomheder bringer nye arbejds- pladser, ny teknologi og ny viden til Danmark, hvilket er med til at styrke den danske innovation og evt. kan afføde flere danske patenter. Hvis Danmark siger nej til patentdomstolen, må det forventes, at udenlandske virksomheder her- under amerikanske ikke længere vil finde det lige så attraktivt at søge om pa- tenter i Danmark, da de kan søge om patenter i andre EU- lande med stærke en- gelskkundskaber og effektive behandlingstider på patentansøgninger, hvor de i én og samme omgang kan få adgang til det europæiske enhedspatent. Mister Danmark sin position som en attraktiv patentnation, kan det på sigt smitte nega- tivt af på væksten. Vælger Danmark derimod at sige ja til enhedspatentet, vil Danmark efter alt at dømme kunne fastholde sin position som en attraktiv pa- tentnation. Opbrud i det globale patentmarked Patentmarkedet er globalt set under hastig forandring både i størrelse og i type. Målt på størrelse er der tale om en imponerende udvikling i antallet af patenter, men også introduktionen af nye lande er bemærkelsesværdig. Her er især Kinas historie imponerende. Før 2005 lå Kina bag både Europa, Korea, Japan og USA i antal patentansøgninger, men i dag har Kina overhalet alle disse lande. Det giver især nye udfordringer for det europæiske marked, der historisk set har været et stærkt patentmarked, som lå over både Korea og Kina. Europa er stadig en stærk spiller, hvis man kigger på den globale interesse i at træde ind på det europæiske marked, jf. figur 2. Men andelen af patentansøgninger globalt falder for Europa og stiger for de øvrige spillere. 8

12 KINA STORMER FREM PÅ DET GLOBALE PATENTMARKED Udviklingen hos verdens førende patentkontorer Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 3. Kilde: WIPO, 2013 Ser man på patentintensive brancher, er der på det europæiske marked sket et skifte, hvor den mest dominerende type i dag er medicinsk teknologi. Samtidig er computerteknologi faldet ned på en fjerdeplads på trods af, at branchen fortsat er den største på verdensplan og i høj vækst. Energi- relaterede teknologier har oplevet en stærk stigning siden 1995, og alene mellem 2010 og 2011 voksede området med 5,3 pct.. En analyse af de energirela- terede maskiner viser, at Europa sidder solidt på dette marked med Danmark helt i front på vind- teknologi. Udviklingen af energi- relaterede teknologier følger det øgede politiske fokus på klimaforandringer, og vil derfor i mange år fremover være et vigtigt erhverv at investere i. Det er derfor vigtigt for Danmark, at det europæiske patentmarked fordrer de bedste muligheder for at bevare førerposi- tionen inden for vind- teknologi. KONSEKVENSER: Et dyrt nej Hvis danskerne stemmer nej til patentdomstolen, vil enhedspatentet ikke have virkning i Danmark, og Danmark vil bevare kontrollen over eget patentmarked. Det sikrer Danmark imod at blive overstrømmet med patenter, men betyder imidlertid ikke, at et nej vil bevare status quo for det danske patentmarked. Et nej vil medføre, at internationale virksomheder, der ønsker at investere i det eu- 9

13 ropæiske marked, aktivt skal vælge Danmark til med de ekstra omkostninger det vil indebære. Det er usandsynligt, at den høje udenlandske interesse for at søge patent i Danmark vil forsætte, når resten af Europa i samlet flok åbner op for lettere adgang. At stå uden for enhedspatentet vil betyde, at Danmark ikke længere skal konkurrere mod Tyskland eller Sverige om de vigtige udenlandske investeringer, men i stedet mod en fælles front af 24 EU- lande, svarende til godt 390 millioner forbrugere. Et ønske om at bevare den fulde kontrol over sit eget patentmarked kommer derfor med en pris. På den ene side vil det beskytte Danmark for en stor mængde ekstra patenter og derved sikre danske opfindere samme nationale råderum, som de har i dag. På den anden side vil den selv samme beskyttelse medføre en risiko for, at internationale virksomheder vælger Danmark fra, når de nye pro- dukter skal handles. Vælger Danmark at gå enegang og bygge mur omkring det nationale patentmarked vil det efter alt at dømme få en negativ sideeffekt og på- virke det fremtidige niveau for direkte udenlandske investeringer. Patenter i fremtidens Danmark Hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, har Danmark bedre muligheder for at bevare sin position som en magnet for patentansøgninger også i europæisk sammenhæng. Vælger Danmark at stå uden for patentdomstolen, er der derimod risiko for en marginalisering i forhold til vores nabolande. Samtidig kan vi kom- me til at opleve en udvikling, hvor det nationale patent vil miste betydning, og hvor især de store danske virksomheder vil accelerere de seneste års stigende internationalisering i patentaktivitet. Virksomheder som Novo Nordisk og Vestas har hele verden som deres patentmarked, og denne praksis vil ikke ændres ved et nej til patentdomstolen. Anderledes ser det ud for de små virksomheder, der udgør 90 pct. af de patent- aktive virksomheder i Danmark. Deres største marked ud over det nationale er EU s indre marked, og i den sammenhæng har de brug for et europæisk enheds- patent, der vil være en nemmere og billigere løsning end en dobbeltpatentering i både Danmark og på det europæiske niveau. Ellers stilles de små virksomheder i Danmark ikke bare dårligere end de store virksomheder, men også dårligere end deres konkurrenter i bl.a. Sverige og Finland med ekstra omkostninger og min- dre beskyttelse i retspraksis. Patentreformen vil sikre en mere effektiv retspraksis, et fald i europæiske pa- tentpriser og øge reglernes gennemsigtighed. Et nej til patentdomstolen vil bety- de, at Danmark kan bevare et lukket nationalt patentmarked, men dette er ikke uden en pris. Prisen er de beregnet ekstraomkostninger på godt 16,5 millioner kr. samt manglende indflydelse på processen og et fravær af danske dommere og mulighed for en national domstol. Og regningen vil skulle betales af de ca danske virksomheder, som står for 1/3 af den danske eksport, 15 pct. af BNP samt beskæftigede. 10

14 I fremtiden vil vi formodentlig også komme til at se en stigende grad af speciali- sering inden for de danske patentansøgninger. Ud over vindteknologi og grøn energi satser Danmark allerede på at markere sig over for udlandet på bio- og medicoteknologi samt viden på det maritime område. Som allerede beskrevet er Danmark førende på vind- teknologi, og på bio- og medicoteknologi ligger den danske patentaktivtiet 2-6 gange højere end OECD- gennemsnittet 10. Det mariti- me område står allerede i dag for godt 24 pct. af den danske eksport og 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Disse områder er vurderet til også i fremti- den at spille en afgørende rolle for dansk vækst. Alle disse områder er stærkt patentafhængige, og det gælder for danske virk- somheder om at være hurtig til at udvikle nye ideer og få dem patenteret. Her kan en fælles patentdomstol sikre mod lange retssager og andet administrativt bøvl. Hvis Danmark ønsker at bevare sin position som nicheland i konkurrence mod ikke bare Kina og USA, men også de europæiske naboer, er det vigtigt med et sikkert og effektivt retssystem. Flest fordele ved et ja Patentdomstolen bliver i medierne præsenteret som et tørt, teknisk og usexet emne, som ikke er en folkeafstemning værdig. Men det er ikke en uvæsentlig af- stemning. Den er vigtig, fordi den har konsekvenser for Danmarks konkurrence- evne i det globale patentkapløb. Danmark har trods sin lille størrelse en relativt stærk position på det internationale patentmarked, og det er vigtigt ikke kun for store virksomheder, men især for de små at fastholde denne position. Alle patentaktive danske virksomheder kan som del af det nye europæiske patentsy- stem spare penge, få bedre retssikkerhed med danske dommere og bidrage til en styrket europæisk position over for det buldrende kinesiske marked og det stærke amerikanske. Patentdomstolen kan på enkelte punkter kritiseres for sit institutionelle set- up, hvor en sammenligning med det amerikanske patentsystem kunne tænkes at vise muligheder for forbedringer. Det gælder f.eks. adskillelsen af sager om krænkelse og sager om gyldighed og den manglende involvering af EU- domstolen. Samlet set er patentdomstolen dog et klart fremskridt, der vil gøre hverdagen meget lettere for virksomhederne. Ikke mindst for små virksomheder, der får mulighed for at beskytte deres patenter i hele Europa uden at skulle lave dobbeltregistrering både i Danmark og ved det europæiske patentkontor. Uanset om danskerne beslutter at deltage eller stå udenfor, vil patentdomstolen og enhedspatentet blive en realitet i Europa. Politisk vil Danmark få større ind- flydelse ved at tilslutte sig patentdomstolen, da man derved får indflydelse på dens videre udvikling. Vi vil kunne stille med danske dommere, og der vil komme en national afdeling af patentdomstolen, hvor patenter kan forsvares. Beslutnin- 10 Tal for

15 gen om at oprette en national afdeling gør det muligt både at kombinere de stor- driftsfordele, som den europæiske patentdomstol giver, samtidig med at man giver danske virksomheder en sikker og effektiv retspraksis. Fremtiden for dansk økonomi står og falder ikke med tilslutningen til patent- domstolen. Der er ikke tale om en mirakelkur, men i stedet en klar og praktisk forbedring, der kan styrke de patentaktive virksomheder i Europa. Patentdom- stolen er en aftale om fælles retspraksis, der vil sikre bedre og mere lige vilkår for patentaktive virksomheder i EU uanset størrelsen på deres pengepung. Der er ingen tvivl om, at den fælles patentdomstol vil forbedre vilkårene for danske virksomheder og især de små, der ikke har de samme midler til at forsvare sig med på det globale marked. Et ja til patentdomstolen vil derfor hjælpe de virk- somheder, forskningsinstitutioner og enkeltpersoner, der hver dag får de nye gode ideer, der ikke bare i dag, men også i morgen er med til at sikre dansk vækst, beskæftigelse og velfærd. Patenter i tal I 2012 var der ca. 8,66 millioner aktive patenter i verden Alene i 2012 blev der ansøgt om ca. 2,35 millioner patenter Ca af de ansøgninger i 2012 var til det europæiske patentkon- tor. Danmark tre gange tidligere har afgivet suverænitet ved spørgsmålet om pa- tent. I 1989, og 1992 blev det vedtaget med 5/6 flertal og i 2006 stemte alle partier for suverænitetsafgivelsen. 12

16 Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde RESUME: Risikoen for patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager er et stort problem i det amerikanske patentsystem. I debatten om den europæiske patentreform har kritikere udtrykt bekymring for, om disse trolde vil komme til at spille en større rolle, hvis vi siger ja til reformen. Tænketanken EUROPA finder ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige forskelle i det amerikanske og europæiske system, som gør, at patent- trolde ikke vil trives i Europa i samme omfang som i USA. Den europæiske patentre- form vil derimod gøre livet sværere for patenttroldene, da det vil blive dyrere for dem at sagsøge sagesløse virksomheder. Samtidig bliver muligheden for såkaldt forumshopping i høj grad elimineret med oprettelsen af den fælles patentdomstol, fordi sager afgøres en gang for alle af et korps af specialiserede dommere. Europa kan dog også lære noget af USA: Det amerikanske system har en appelmu- lighed med højesteret som øverste retsinstans, som man med fordel kunne overføre til den europæiske model. HOVEDKONKLUSIONER Patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager, er et udbredt fænomen i USA, hvor de udgør et stort problem, men en pa- tentreform vil holde troldene i skak i Europa. Forumshopping, hvor sagsøgere udnytter den varierende retlige proces- gang fra stat til stat, foregår i USA. I dag er denne form for spekulation og- så mulig i Europa, men det vil blive væsentligt sværere under en fælles patentdomstol. Højesteret fungerer som sidste instans for patentsager i USA og sikrer dermed det samfundshensyn, der kan mangle ved specialiserede domsto- le. Samme mulighed findes ikke i det europæiske patentsystem. Der er derfor en vis risiko for, at patentdomstolen kan få tunnelsyn. Fælles patent værner mod trolde Patentsystemet benyttes ikke kun af opfindere og innovative virksomheder. Der findes en særlig gruppe af patentindehavere kaldet non- practicing entities, som køber patenter uden en hensigt om at producere eller markedsføre den pågæl- 13

17 dende opfindelse. 11 Disse aktører kaldes oftest for patenttrolde, og de anvender deres porteføljer af ikke- aktive patenter til at sagsøge andre virksomheder for påståede patentkrænkelser. Patenttroldenes forretningsmodel bygger i særde- leshed på truslen om dyre, besværlige og langtrukne domstolssager, hvorfor de- res ofre ofte vælger at indgå en licensaftale i stedet. Det kan medføre betydelige omkostninger for både store og små virksomheder, og i mange tilfælde sker den- ne form for afpresning, uden at en reel patentkrænkelse har fundet sted. Patenttrolde opererer i dag på alle patentmarkeder, herunder Europa, men pro- blemet er særligt udbredt i USA. Enhedspatentet vil medføre et større og mere integreret europæisk patentmarked, der derved trækker ligheder til det ameri- kanske. Det har fået flere skeptikere til at udtrykke bekymring for, om patent- troldene vil rykke med over i det nye europæiske patentmarked. Vi finder dog ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige for- skelle i det amerikanske og europæiske system. I det amerikanske system er det relativt nemt og billigt for en patenttrold at an- lægge et søgsmål. Til gengæld er det dyrt, tidskrævende og besværligt for en produktionsvirksomhed at forsvare sig. Derfor ender de fleste retssager med, at offer - virksomheden indgår et forlig og betaler erstatning eller licens for at slippe for retssagen. Denne praksis passer patenttroldene glimrende, idet de of- test ender med at tabe de sager, der faktisk kommer for en domstol. Det ses bl.a. i det kendte eksempel om scan- to- , hvor en patenttrold sendte en regning til alle virksomheder, der benyttede sig af denne funktion. Mange virksomheder betalte uden videre regningen, og sagen bliver derfor brugt som et skræmmeek- sempel på betydningen af patenttrolde. Da en mellemstor amerikansk virksom- hed valgte at tage kampen mod patenttrolden op, vandt den imidlertid sagen ved domstolen. 12 En af årsagerne til patenttroldenes succes i USA er, at deres forretningsmodel indeholder meget få omkostninger. I det amerikanske retssystem, er der intet krav om større dokumentation eller begrundelse for et sagsanlæg. Advokater arbejder gerne gratis mod at få del i en eventuel erstatning samt bøde. Bøden skal ses som en økonomisk straf for at have krænket et patent, og kommer oven i erstatningen, der skal gives til patenthaveren. Det er især disse bøder, der kan afskrække virksomhederne i at tage kampen op mod patenttroldene. Mislykkes afpresningstaktikken og ender sagen hos domstolene, kan en patenttrold uden videre omkostninger udeblive og kaste sig over næste offer. Hver part betaler i de fleste retssager sine egne juridiske omkostninger. 11 Non-practicing entities kan også være institutioner som universiteter, der ikke selv udvikler produkter, men patenterer opfindelser, som de ikke er opfindere af. 12 PRWEB (2012) 14

18 Der er derfor flere elementer i det amerikanske patentsystem, der gør det attrak- tivt for patenttrolde. I Europa ser det dog meget anderledes ud, og den europæi- ske patentreform indeholder flere strukturelle og juridiske elementer, der vil gøre livet sværere for patenttroldene. Europa får ikke amerikanske tilstande Den europæiske patentreform bygger på et regelsæt, der gør det langt mindre fordelagtigt for patenttroldene at anlægge retssag. Først og fremmest kræves der gebyrer for at anlægge en retssag, og en udeblivelse fra retssagen kan medføre tab af det pågældende patent. Sådan er det allerede i dag, men fremover vil en sag ved en domstol betyde, at patenttrolden mister sit patent i alle 25 EU- lande. Truslen om, at patenttrolden kan trække en lille virksomhed rundt ved flere domstole, er således ikke aktuel. Patenttroldene fører ofte retssager på et spin- kelt grundlag, men det vil være langt mere risikabelt, efter den fælles patent- domstol træder i kraft. For det andet opererer patentdomstolen efter et taberen- betaler - princip, hvil- ket øger patenttroldenes omkostninger ved et tab. Og da de ofte taber de sager, der kommer for retten, er det et afgørende knæk i deres forretningsmodel. For det tredje vil en fælles patentdomstol arbejde langt hurtigere end tilfældet er ved de nationale domstole i dag. En sag om krænkelse eller gyldighed kan nemt tage op til 8 år i Danmark, hvor den forventede behandlingstid ved den fælles domstol bliver 1-2 år. Det minimerer omkostninger for virksomheder ved at føre en retssag. Hurtigere og mere effektive retssager er alt andet lige en fordel for produktionsvirksomheder. Det er derimod en ulempe for patenttrolde, der især lever af truslen om omkostningerne ved retssager. Derfor vil selve strukturen i den fælles patentdomstol lægge en kraftig dæmper på patenttroldenes aktivite- ter i Europa. Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Forumshopping er endnu et fænomen, der er udbredt i USA. Det lægger sig tæt op af problematikken om patenttrolde og vækker ligeledes bekymring i Europa. Det indebærer, at patenttrolde eller store virksomheder har mulighed for og inci- tament til at vælge bestemte afdelinger af domstolen frem for andre. I USA kan en sag om patentkrænkelse rejses i ethvert distrikt, hvor sagsøgte er aktiv kom- mercielt. Er der tale om et produkt, som distribueres nationalt, kan sagsøger der- for spekulere i, hvilket distrikt af den føderale domstol, der er mest fordelagtigt at føre sagen i. Uden en patentreformen i Europa kan der ligeledes spekuleres i domstole, hvis en virksomhed har patentet valideret i flere europæiske lande. En fælles patentdomstol vil i høj grad gøre forumshopping sværere at udøve. Det amerikanske domstolssystem er ikke stringent, når det kommer til patenter, og en række specifikke distrikter er langt mere populære blandt patenttrolde 15

19 end andre. Studier viser, at patenttrolde vinder 46,7 pct. af deres sager i Eastern District of Texas, mens det nationale gennemsnit er på 24,3 pct. 13 Blandt de kri- terier, som patenttrolde udvælger domstole efter, finder man både succesrate, medianerstatning og anvendelse af juryer til afgørelser. 14 Brugen af juryer gør det umuligt for USA at skabe en fælles retspraksis og komme den høje grad af uforudsigelighed, der i dag hersker, til livs. Uforudsigelighed kommer ikke de patentaktive virksomheder til gode, men tje- ner ofte patenttroldenes fordel. Og noget tyder på, at patenttrolde har nemmere ved at overbevise juryen end de sagsøgte virksomheder. I sager, som afgøres af en jury, har patenttrolde både en større succesrate og får typisk et højere erstat- ningskrav. 15 Det amerikanske patentsystem har derfor ikke kun problemer med forskellig retspraksis fra stat til stat, men selve strukturen varierer, hvor nogle domstole bruger juryer til at afgøre de komplicerede sager om patent. Fælles domstol stopper forumshopping i Europa I dag er det europæiske system udfordret af forskellige retspraksisser i de enkel- te nationalstater. Det betyder, at et patent udstedt af Det Europæiske Patentkon- tor kan erklæres gyldigt i nogen, men ugyldigt i andre. Det medfører en høj grad af uforudsigelighed for de mange virksomheder, der er afhængige af deres paten- ter. Patenthavere med store muskler om end det er patenttrolde eller store virksomheder kan true små virksomheder med at trække dem rundt i Europa fra domstol til domstol, indtil de ikke længere har råd til at forsvare sig. Samtidig kan ansøgeren ud fra succesraten udvælge de lande, sagen skal føres i. Situatio- nen i Europa inden patentreformen minder derfor meget om den amerikanske, hvor forumshopping er et stort problem. Patentdomstolen komme denne usikkerhed i møde ved at etablere ens retsprak- sis i alle de lande, der tilslutter sig patentreformen. I modsætning til USA vil det derfor ikke have nogen betydning, hvor retssagen føres. Den stringente retsprak- sis skal bl.a. sikres ved at nedsætte et korps af kompetente dommere, der er dybt inde i spørgsmålet om patent. Dette korps vil turnere rundt i Europa, hvor de gældende retssager bliver holdt. Derudover vil enhver lokal eller regional afde- ling af patentdomstolen bestå af dommere fra flere forskellige lande. I lande, hvor patentsager hører til sjældenhederne, vil en større andel af dommerpanelet bestå af udenlandske dommere, hvilket vil sikre en høj grad af erfaring og ek- spertise. Dette mobile, erfarne og multinationale dommerkorps, som får fælles træning, vil sikre et homogent retssystem. Det vil samtidig sikre en højere kvali- tet i patentafgørelserne, som bl.a. Novo Nordisk har fremhævet i debatten. 13 Patent Litigation Study (2013): s Patent Litigation Study (2013): s Patent Litigation Study (2013): s.10 16

20 Endelig må det nævnes, at juryer ikke kommer til at afgøre sager i en fælles pa- tentdomstol. I stedet vil fokus være på teknisk viden efter dansk eksempel, hvor Sø- og Handelsretten netop har været en specialiseret domstol, der har vist sig kompetent til at varetage de tekniske spørgsmål, som patenter er. Danske virk- somheder vil derfor sikres det samme høje juridiske niveau, uanset om en sag føres i f.eks. Tjekkiet, Cypern, Tyskland eller Danmark. Muligheden for forum- shopping forsvinder således ved, at vi samler patentsagerne hos en fælles dom- stol. Tunnelsyn kan blive en udfordring Der er imidlertid et væsentligt område, hvor en fælleseuropæisk patentdomstol vil adskille sig fra det amerikanske patentsystem på mindre positiv vis. Patent- domstolen vil nemlig fungere som en specialiseret domstol, hvor en afgørelse i første instans (eksempelvis i en dansk afdeling af domstolen) kun kan ankes til anden instans patentdomstolens ankedomstol som får sæde i Luxembourg. Den endelige afgørelse i europæiske patentsager vil derfor altid blive truffet af specialiserede jurister inden for det eksisterende patentsystem. Det amerikanske system er opbygget på lignende vis, men i USA fungerer højesteret som tredje instans, hvor dommere kan træffe afgørelser med reference til almen jura. På den ene side vil det specialiserede domstolssystem sikre meget hurtigere og mere effektive retssager, end tilfældet er i Europa i dag, hvor visse patentsager afgøres af dommere, som aldrig har beskæftiget sig med patenter før. Det er en fordel, og sikrer større retssikkerhed på tværs af kontinentet. Det vil f.eks. være et problem at anke et spørgsmål om patentets gyldighed til en almindelig dom- stol, der kan tage flere år om sin afgørelse. Som beskrevet er tid en afgørende faktor for virksomhedernes chance for at klare sig i en patentsag. Jo flere trin en domstol har, jo større risiko er der for, at en stor virksomhed kan trumfe den lille på økonomien. På den anden side er det problematisk, at der ikke er mulighed for at appellere til en generel domstol. Det kan tænkes, at visse patentsager er af så grundlæggende og principiel karakter, at der også skal tages hensyn til mere almene samfunds- spørgsmål. I USA har sådanne sager skabt vigtig præcedens. I en større patentsag angående patentering af menneskelige gener fandt førsteinstans, at gener ikke kan patenteres, men appeldomstolen omgjorde denne afgørelse og stadfæstede, at visse dele af genomet kan patenteres. Sagen endte i den amerikanske højeste- ret, hvor det med enstemmighed blev slået fast, at gener ikke kan patenteres. Også i andre patentsager med høj profil har USA s højesteret omgjort kontrover- sielle afgørelser i patentsystemets anden instans eksempelvis med hensyn til patenttrolde. Afgørelserne ved højesteret har stor betydning, da de skaber præ- cedens for lignende sager. Tænketanken EUROPA vurderer, at en fælles patentdomstol vil stå stærkere, hvis den er underlagt EU- systemet, hvor EU- domstolen har den endelige kontrol med 17

21 afgørelserne. Dette ekstra samfundshensyn vil være vigtigt at tage med også selv om det kunne medføre ekstra udgifter for de patentaktive virksomheder. Manglende tilslutning fra alle EU- lande gør imidlertid dette umuligt i praksis. Spørgsmålet om patent kan derfor kun afgøres inden for patentsystemet, hvilket øger risikoen for, at afgørelser træffes med tunnelsyn og uden tilstrækkelig hensyn til almene samfundsspørgsmål. Det er dog værd at bemærke, at der i oprettelsen af patentdomstolen er taget flere forholdsregler for at imødekomme risikoen for dette tunnelsyn. For det før- ste vil både de nationale, regionale og centrale afdelinger have en sammensæt- ning af juridiske og tekniske dommere. Det betyder, at samfundshensynet vil være til stede fra første instans, da der også vil sidde dommere, der har dømt i helt andre slags sager end patent. For det andet bliver der nedsat et administra- tivt udvalg, der består af en repræsentant fra hvert medlemsland, der skal over- våge udviklingen af retspraksis. Domstolen vil altså ikke bliver overladt til sig selv. KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Med en fælles patentreform vil patenttrolde ikke nyde de samme fordele i Euro- pa, som det er tilfældet i dag. Bekymringen for patenttrolde er derfor et stærkt argument for at stemme ja til den europæiske patentreform. Modstandere af en patentreform har anført problemet med patenttrolde og fo- rumshopping i USA som et argument for at stemme nej, men markante forskelle i strukturen i det europæiske og amerikanske retssystem betyder, at både risiko- en for trolde og forumshopping vil blive væsentlig mindre i Europa under en fæl- les domstol. Det skyldes bl.a. de retlige regler om, hvordan sager kan føres og hvem der betaler, og at virksomheder sikres en stringent og kompetent retter- gang. Forumshopping har længe været en realitet i Europa. Virksomheder eller trolde med store økonomiske muskler kan trække små patenthavere gennem retssager i mange forskellige lande i Europa og udvælge lande, hvor det er mest omkost- ningsfyldt, eller hvor der er størst sandsynlighed for et bestemt udfald. Dette problem vil en fælles domstol i store træk løse, da et fast, stærkt og fagligt vel- funderet dommerkorps vil minimere muligheden for forumshopping og holde troldene ude af Europa. Det er dog værd at bemærke, at en fælles europæisk patentreform på enkelte områder bør lade sig inspirere af det amerikanske system. I USA er det muligt at appellere til højesteret, der er uden for patentsystemet, og hvor dommerne har mulighed for at anlægge brede samfundshensyn. Det er ikke muligt i den euro- pæiske patentreform. Det ville være at foretrække, at patentdomstolen var un- derlagt EU- systemet med EU- domstolen som øverste kontrolinstans, så der som i USA var en ekstra instans at appellere til i sager af principiel samfundsinteresse. 18

22 Tænketanken EUROPA vurderer imidlertid ikke, at det er en tungtvejende grund til at stemme nej til den europæiske patentreform. Samlet set rummer reformen en række konkrete fremskridt, herunder i indsatsen mod patenttrolde og forum- shopping, der bør veje tungere. 19

23 Softwaremyte i patentafstemning holder ikke RESUME Det er en myte, at den europæiske patentreform ikke vil komme til at be- røre software, som det er blevet hævdet i den offentlige debat. Flere af de patentan- søgninger, som Det Europæiske Patentkontor 16 (EPO) hvert år modtager, er allere- de møntet på forskellige typer af computerrelaterede opfindelser, hvor nogle ten- derer til software. Grænsen for, hvad der må udstedes patenter på, er dog sløret, viser Tænketanken EUROPA s analyse. På den anden side er det heller ikke korrekt, når nej- sigere hævder, at den europæi- ske patentreform og den nye europæiske patentdomstol kan åbne en glidebane. Tværtimod taler meget for, at reformen faktisk kan føre til en strammere fortolk- ning end den, der hidtil er lagt til grund i Det Europæiske Patentkontor. Både i Danmark og EU er der nemlig bred enighed blandt politikere og regeringer om, at man ikke ønsker patenter på rene softwareopfindelser, og en fælles patentdomstol kan være med til at skabe den juridiske klarhed, der alt andet lige mangler i dag. HOVEDKONKLUSIONER Risikoen for softwarepatenter i Danmark bliver hverken større eller min- dre ved et ja til patentdomstolen. Det Europæiske patentkontor har alle- rede godkendt mange computerrelaterede patenter med software i. Frygten for, at patentdomstolen kan føre til en løsere praksis i forhold til softwarepatenter er overdrevet og bygger mere på fornemmelser og fø- lelser end fakta. Der mangler i dag klarhed om fortolkningslinjen i Det Europæiske Patent- kontor mht. softwarepatenter, men meget tyder på, at den nye europæi- ske patentdomstol vil være med til at lægge en klarere linje. En tredjedel af de computerteknologiske patenter kommer fra USA og Ki- na. Europa oplever et globalt pres for at tillade flere softwarerelaterede patenter. Med en ny fælles patentdomstol får EU- landene bedre mulighe- der for at dæmme op over for den kinesiske og amerikanske linje med at acceptere softwarepatenter. ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt I 2013 blev der ansøgt om ca patenter på computerteknologi i Europa. Nogle af disse patenter indeholder elementer af software, ligesom der er elemen- ter af software i nogle opfindelser som f.eks. pumper, turbiner, nanoteknologi og 16 Det Europæiske Patentkontor omfatter 38 lande 20

24 biotek. Hver gang en computerrelateret ansøgning bliver sendt af sted, skal Det Europæiske Patentkontor (EPO) afgøre, om ansøgningen overholder reglerne i den europæiske patentkonvention om, at der ikke må udstedes patent på rene software opfindelser. Denne proces ændrer patentreformen ikke på. Til gengæld tyder alt på, at den fælles patentdomstol kan være med til at skabe mere klarhed om, hvad EPO udsteder patenter på, og om grænsen for, hvad der regnes for rene softwareopfindelser, krydses. I dag er det netop klarhed, der mangler. I Europa er eksemplerne på computerre- laterede patenter, der tenderer til software, mange. Nogle af de mest kendte er patent på at oprette nyt faneblad i sin browser og på den digitale indkøbskurv, som anvendes i stort set alle webshops. Disse patenter er i dag aktive i bl.a. Tysk- land. Det er eksempler, modstandere af patentreformen bruger til at påvise, at EPO overskrider de nuværende regler, når de udsteder patenter. Andre forsvarer EPO og siger, at disse patenter er inden for de nuværende regler. Striden handler kort sagt om, hvad der defineres som rene softwareopfindelser, og om opfindel- ser med software elementer må patenteres eller ej. Disse patenter bliver i dag ikke håndhævet på et omfang, der påvirker den enkelte forbruger. Men bekym- ringen er, at der er udtryk for en glidebane, der før eller siden vil medføre ameri- kanske tilstande, hvor små virksomheder kan blive ramt af sagsanlæg om pa- tentkrænkelse. Fra politisk side er der ingen tvivl. Der må ikke tages patenter på software. Det blev senest slået fast i Europa- Parlamentet i 2005, hvor et stort flertal stemte nej til et direktivforslag, der netop ville lempe på reglerne om softwarepatenter. Og- så i flertallet af medlemslande er der modstand mod at lempe reglerne for soft- warepatenter, og derfor taler meget for, at Europa vil anlægge en anden linje end den, der er fremherskende i USA og Kina. Sager om softwarepatenter har været oppe i USA, og en række domme har under stor mediebevågenhed været med til at etablere en retspraksis, der er fjernt fra den linje, som det politiske flertal i Europa har anlagt. Samtidig findes der flere smuthuller i den amerikanske lovgivning, der bl.a. gør det muligt at tegne patent på software, så længe det kun bruges til at beskytte egne opfindelser og ikke til at retsforfølge andre. Den amerikanske lovgivning på patentområdet ligger i dag langt fra den europæiske linje. Som Tænketanken EUROPA viser på s. 9, er ikke bare USA, men også Kina blevet en dominerende patentaktør, der også er ved at gøre sig gældende på det euro- pæiske marked. Når EU- landene rykker tættere sammen gennem den europæi- ske patentreform og med en fælles patentdomstol, vil landene også få lettere ved at lægge en strammere linje over for software patenter, og som adskiller sig fra den kinesiske og amerikanske linje i patentsager. 21

Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet

Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet NOTAT Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark

Læs mere

Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde

Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Brief Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME: Risikoen

Læs mere

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke

Softwaremyte i patentafstemning holder ikke BRIEF Softwaremyte i patentafstemning holder ikke Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Det er en myte,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark

Disse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Redegørelse om. Februar 2014

Redegørelse om. Februar 2014 Redegørelse om PATENTREFORMEN Februar 2014 03 Indholdsfortegnelse FORord Der har igennem mange år været et ønske fra dansk og europæisk erhvervs liv om en enklere og billigere adgang til patentsystemet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN. Februar 2014

REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN. Februar 2014 REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN Februar 2014 Titel: REDEGØRELSE OM PATENTREFORMEN Udgiver: Erhvervs- og Vækstministeriet Copyright: Februar 2014 Grafisk tilrettelægning: Public www.patentreformen.dk Formater:

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

EU patentdomstolen og dens konsekvenser EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Møde med Erhvervsudvalget

Møde med Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 466 Offentligt Møde med Erhvervsudvalget 20. september 2006 Af Jesper Kongstad Dagsorden 1. Det siger de om IP 2. Facts om IP i Danmark 3. Globale Udfordringer 4.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere