Rapport. Maj Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa."

Transkript

1 Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke Møller Telefon: Mail: Analytiker Eva Maria Gram Telefon: Mail: Projektmedarbejder Stanislav Stanchev Telefon: Mail:

3 Indholdsfortegnelse Resume Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber Patenter har positiv effekt på væksten Besparelser, hurtigere og billigere Vil Danmark fortsat være attraktivt? Opbrud i det globale patentmarked KONSEKVENSER: Et dyrt nej Patenter i fremtidens Danmark Flest fordele ved et ja Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Fælles patent værner mod trolde Europa får ikke amerikanske tilstande Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Fælles domstol stopper forumshopping i Europa Tunnelsyn kan blive en udfordring KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Softwaremyte i patentafstemning holder ikke ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt Situationen i dag Patentreformens betydning KONKLUSION Sundhedspatenter sikrer ikke bare velfærden, men også væksten ANALYSE: Danmarks position i Europa Patentreformens betydning KONKLUSION Grønne patenter på tværs af landegrænser Patentreformens betydning Politisk indflydelse gør en forskel Konklusion

4 Resume Folkeafstemningen om patentdomstolen d. 25. maj er en vigtig afstemning, der kan få stor betydning for, hvordan danske virksomheder kan sikre deres gode ideer og styrke Danmarks position som et af de mest patentaktive lande i verden. Det er en afstemning, der samtidig vil definere, hvilken placering og rolle Danmark ønsker at få i Europa. Denne rapport, der består af notater og briefs fra Tænketanken EUROPA, bidrager til at afklare, hvad afstemningen handler om, og hvad der er de videre globale perspektiver for EU, for Danmark og for danske virksomheder. Hvis Danmark stemmer ja til patentdomstolen, vil det sikre virksomhederne lige konkurrencevilkår med andre EU- landes virksomheder, der står indenfor det nye europæiske patentsamarbejde. Samtidig får Danmark mulighed for at være en del af inderkernen i EU, og vi kan få indflydelse på, hvordan EU sikres en stærkere position i den globale konkurrence mod andre økonomiske stormagter som ikke mindst USA og Kina. Et nej risikerer derimod at føre til en marginalisering af Danmark i patentkapløbet, og det vil stride imod de seneste par årtiers tendens til, at danske virksomheder søger langt flere udenlandske patenter, mens virksomhedernes interesse for danske patenter har været stagnerende. I debatten op til folkeafstemningen er der opstået en række myter og tvivl om, hvad der er fakta i sagen om patentdomstolen. I denne rapport aflives nogle af de fremherskende myter, en række nøglefakta præsenteres og desuden indeholder den en vurdering af de økonomiske konsekvenser af et ja og et nej. HOVEDKONKLUSIONER Selv om kun ca danske virksomheder er patentaktive, står de for over en tredjedel af den danske eksport, 15 pct. af BNP og ca arbejdspladser. Enhedspatentet og patentdomstolen vil derfor få betydning for Danmarks placering som et af verdens mest patentaktive lande og Danmarks innovative virksomheder. Det er en myte, at det er vigtigt for danske virksomheder at tegne et nationalt patent, for i de sidste tyve år har der været en eksplosiv stigning i antallet af udenlandske patentansøgninger fra de danske virksomheder, mens søgningen efter danske patenter stagnerer. Den danske patentaktivitet er global, og under 10 pct. af danske virksomheder tegner udelukkende et nationalt patent. Det er en myte, at de store virksomheder har mest at vinde. Rapporten her viser, at de små og mellemstore virksomheder bliver de store vindere, hvis Danmark siger ja til patentdomstolen. 88 pct. af alle patentaktive 1

5 virksomheder i Danmark er nemlig mikro, små og mellemstore virksomheder. Ved et nej påføres virksomheder ekstraomkostninger, når de både skal søge et dansk og europæisk enhedspatent. Tænketanken EUROPA har beregnet, at den økonomiske pris for et nej er på ca. 16,5 mil. om året for Danmark, når man kigger på ekstra omkostninger til ansøgninger og fornyelsesgebyr af patenter. Den europæiske patentdomstol og enhedspatenterne vil sænke omkostningerne for Europas innovative virksomheder og hæve kvaliteten af patentafgørelserne i Europa. Det vil styrke EU s position i det globale patentkapløb ift. andre økonomiske stormagter som USA, Kina, Japan og Korea. EU får bedre muligheder for at lægge sin egen patentlinje og sætte sit præg på de globale standarder. Det er en myte, at den europæiske patentreform er en kopi af USA s patentsystem, og at reformen vil give bedre muligheder for de såkaldte patentrolde og forumshopping. Den europæiske patentdomstol vil gøre livet sværere for patenttrolde at anlægge dyre og tidskrævende retssager imod de patentaktive virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at bekymringen for softwarepatenter er berettiget, men at den nye europæiske patentdomstol i praksis kan lægge en strammere linje end EPO. Domstolen vil dømme ud fra den europæiske patentkonvention, der forbyder softwarepatenter, og endvidere er der er et stort politisk flertal i Europa- Parlamentet og medlemslandene for et forbud mod softwarepatenter. Der er derfor stor sandsynlighed for, at problemerne med softwarepatenter bliver mindre efter patentreformen. Der er stadig uklarheder om, hvordan den endelige retspraksis bliver, men spørgsmålet er, om Danmark ønsker indflydelse på denne udvikling eller ikke. Ved et ja får Danmark bedre muligheder for at gøre sin indfly- delse gældende, og danske dommere kan være med til at sætte deres præg på retspraksis ved den nye europæiske patentdomstol. Det er korrekt, at der eksisterer en vis risiko for et tunnelsyn ved den nye europæiske patentdomstol, og at tekniske afgørelser vil være veje tungere bredere samfundshensyn i principielle afgørelser, da man ikke som i USA har en civil højesteret at appellere til. En del af denne kritik er begrundet, men der er civile dommere med ved patentdomstolens første instans, og der etableres en appelret i Luxembourg. Endvidere vil patentdomstolen være underlagt EU- retten, som alle medlemslandene er forpligtet af, så EU- domstolen har mulighed for at overrule afgørelser, der er i strid med EU- retten og de bredere samfundshensyn indlagt i den. 2

6 Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet RESUME Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden 1, og de danske pa- tentvirksomheder står for over 1/3 af den danske eksport. Derfor får den europæi- ske patentreform stor betydning for Danmark og danske virksomheder. Et ja til den fælles patentdomstol vil skabe et fælles europæisk marked for patenter, der gør det nemmere og billigere for danske virksomheder at søge og forsvare patenter. Et nej vil betyde, at danske virksomheder skal beskytte deres hjemmemarked i en separat proces samt en mere uklar retsstilling, hvor domstolens afgørelser ikke vil have indvirkning på Danmark. Det kan skabe en national patentbarriere for såvel danske som udenlandske virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at den nye patentreform kan komme til at spille en central rolle på globalt plan, hvor vi er vidner til et geostrategisk kapløb, hvor nye økonomier som Kina gør hastige fremskridt, og hvor EU risikerer at falde tilbage uden patentreformen. HOVEDKONKLUSIONER Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden, og det nye enheds- patent får stor økonomisk betydning for, at Danmark kan fastholde sin position som frontløber i patentkapløbet. Danske virksomheder er ikke særligt interesserede i danske patenter, men der er kraftig vækst i deres ansøgninger om patenter i udlandet. Patentaktive virksomheder har en afgørende betydning for dansk vækst og beskæftigelse. Status quo for det danske patentmarked er ikke en mulighed. Uanset om vi stemmer ja eller nej til patentdomstolen, vil det have konsekvenser for Danmark. Opbrud i det globale patentmarked kræver en højere grad af specialise- ring for Danmark. Patentreformen er især til fordel for små 2 danske virksomheder. ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber For et innovativt land som Danmark er det nødvendigt at optage og beskytte pa- tenter, så der også i fremtiden er incitamenter til at lave nye opfindelser. Patent- beskyttelsen er en forudsætning for, at virksomhederne kan beskytte deres vi- 1 Ved begrebet patentaktivitet menes antallet patenter ansøgt det seneste år ift. indbyggertal 2 Ved små virksomheder forstås mellemstore, små og mikrovirksomheder. 3

7 den på både det europæiske og det globale marked. Som et lille land har Dan- mark en særlig interesse i at sikre et stærkt og velfungerende retssystem på det- te område. Den nye patentdomstol og enhedspatentet, der har været undervejs i 30 år, kan blive et vigtigt bidrag til at sikre det, viser Tænketanken EUROPA s analyse. Danmark har i det seneste år udviklet sig til at være en stærk spiller på det globale patentmarked, og Danmark er i dag det femte mest patentaktive land i verden, når det kommer til europæiske patenter. Tallene tyder på, at denne ud- vikling vil fortsætte. Der er her to forhold, som er vigtige at gøre opmærksom på. For det første er den danske patentaktivitet generelt i stærk stigning og følger derfor den globale ud- vikling, hvor antallet af patentansøgninger er mere end fordoblet siden For det andet har Danmarks patentaktivitet skiftet karakter. Hvor der tidligere var en lige fordeling mellem danske patenter og udenlandske patenter, bliver der nu søgt mere end fire gange så mange udenlandske patenter som rene danske pa- tenter. Det er faktisk under 10 pct. af de danske patentaktive virksomheder, der udelukkende søger nationale patenter, og de danske ideer er derfor spredt ud over hele verden. Den store grad af internationalisering af patentmarkedet er derfor en vigtig faktor, når Danmarks fremtid inden for patenter skal afgøres. Den tid, hvor vi kunne nøjes med en national patentbeskyttelse, er definitivt ov- re. DANSKE PATENTER MISTER BETYDNING Udviklingen i danske og internationale patenter Nationale Internationale 0 Figur 1. Kilde: WIPO, totale danske patentansøgninger pr. kontor, Ovenstående figur 1 viser udviklingen i patentansøgninger i hhv. inden for og uden for Danmark fra danske virksomheder med en fremskrivning frem til Hvis trenden fortsætter, vil danske virksomheder i 2026 sammenlagt an- 3 Fremskrivningen er foretaget ud fra den historiske udvikling siden 2001, hvor der er beregnet en gennemsnitlig årlig stigning på 5 pct. 4

8 søge om mere end patenter om året. 4 Det er dobbelt så mange som i Samtidig viser grafen, at tendensen til at vælge nationale patenter fra til fordel for internationale patenter vil blive forstærket kraftigt i de kommende år. Det er tydeligt, at Danmark i forhold til sin størrelse står enormt stærkt på det globale patentmarked, men den primære patentaktivitet skal dog fortsat findes inden for Europas grænser. Her har Danmarks rolle udviklet sig fra at være en neutral spiller til at være en af frontløberne. I 1990 fulgte Danmark således gen- nemsnittet af europæiske patenter for OECD- landene, men i dag ligger Danmark på over det dobbelte af gennemsnittet. Hvor Kina, Japan og Koreas patentmarked fortsat er domineret primært af nationale patenter, har udenlandske patenter altid spillet en stor rolle i Europa og USA, se figur 2. Når Danmark bliver målt som en stor spiller på det europæiske marked, er det således ikke kun i konkur- rence med sine nabolande, men også i konkurrence med USA, Kina og de andre store patentregioner. Og intet tyder på, at denne konkurrence bliver mindre i de kommende årtier. UDENLANDSKE PATENTER DOMINERER USA OG EUROPA Indenlandske og udenlandske patenter på verdens største patentkontorer Non- Resident Udenlandske Resident Indenlandske Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 2. Kilde: WIPO, 2012 Patenter har positiv effekt på væksten Danmarks høje patentaktivitet er et pejlemærke for, at dansk økonomi har en høj innovationsintensitet, hvilket er med til at sikre udviklingen af fremtidens pro- duktion samt beskæftigelse. Hvis Danmark skal bevare sin position som et af de 4 Tallene indikerer det totale antal patentansøgninger foretaget pr. år i alle patentkontorer. Samme opfindelse kan derfor være talt med flere gange, da virksomheden kan have søgt patent ved flere patentkontorer. 5 WIPO (2014) 5

9 mest innovative lande, kræver det, at patentaktiviteten også fremover er høj både nationalt og internationalt. Når patenter bliver brugt som et pejlemærke til at måle væksten, skal det ikke forstås som, at man kan måle, at et patent medfø- rer en bestemt stigning i væksten. I stedet skal patenter ses som et middel og endda et af de mest anvendte midler til at beskytte vores innovation. Det er netop innovation, der sikrer vækst i den danske økonomi, og det er innovation, vi fremover skal leve af. Og derfor er der en sammenhæng mellem patentaktivitet og vækst. Graden af innovation i en virksomhed kan måles på bl.a. på antallet af patenter. Og det er tydeligt, at de patentaktive virksomheder i Danmark er afgørende for væksten, da de alene står for ca. 10 pct. af den samlede beskæftigelse og 15 pct. af BNP. Samtidig har patentaktive virksomheder en stigende betydning for den danske eksport. Fra 2005 til 2011 steg de danske patentaktive virksomheders bidrag til eksporten med 45 pct. og udgør i dag ca. 360 milliarder kroner. I sam- me periode steg antallet af patentansøgninger med 41 pct., og det må derfor for- ventes, at en fremtidig stigning i patenter vil have en positiv betydning for den danske eksport. Innovative virksomheder må derfor ses som uundværlige bi- dragsydere til væksten i Danmark. Og en investering i at sikre fremtidige danske patentvirksomheder er en investering i Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Besparelser, hurtigere og billigere Et patent på det europæiske marked giver en dansk virksomhed mulighed for at sælge sit produkt på et langt større marked uden at risikere kopiering. I dag skal et europæisk patent manuelt valideres i alle landene, og det er dyrt. At søge et europæisk patent i hele EU koster i dag ca kroner. Patentreformen vil reducere dette beløb til ca kroner, hvilket ca. svarer til, hvad det koster at tegne patent i fire EU- lande. De seneste tal for 2011 viser, at halvdelen af alle danske patenter blev valideret i mere end fire EU- lande. Der er altså tale om, at der ved det nye patentsystem med sikkerhed vil være penge at spare på godt halvdelen af alle de patenter, danske virksomheder får valideret i EU. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at danske virksomheder alene i 2011 ville have sparet 21 millioner kroner på patentreformen. 6 Dertil kommer udgif- terne til oversættelse og rådgivningsbistand i hvert enkelt land, hvor en virk- somhed ønsker at validere sit patent. Disse besparelser vil komme danske virk- somheder til gode, hvis Danmark tilslutter sig både enhedspatent og patentdom- stolen. Umiddelbart viser beregningerne, at danske virksomheder vil kunne dra- ge fordel af de fleste besparelser uanset, om det bliver et ja eller nej til patent- domstolen. Men her er det imidlertid nødvendigt at tage alle mellemregningerne med, for prisforskellen mellem et ja og et nej svarer ikke blot til prisen på et na- tionalt patent. Et dansk patent koster ca kroner at oprette, men derudover kommer fornyelsesgebyr, der sammenlagt kan løbe op i mere end kroner. Gennemsnitligt er der tale om en årlig ekstra regning for danske virksomheder 6 Egne beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 6

10 på ca. 16,5 millioner kroner. 7 Regningen for at bevare et lukket nationalt pa- tentmarked bliver altså sendt videre til de patentaktive virksomheder, som Danmark ellers nyder godt af. Dertil kommer de mange virksomheder, der i dag undlader at ansøge om patent i hele Europa grundet de høje omkostninger og de besværlige og forskelligartede retspraksisser i de enkelte lande. Denne barriere vil helt forsvinde, hvis danske virksomheder kan gøre brug af den fælles patent- domstol, og den potentielle økonomiske besparelse kan dermed blive væsentligt højere. Kun 12 pct. af de patentaktive virksomheder er store virksomheder, og prisen for patent spiller især en betydelig rolle for de mange mindre virksomheder. For danske virksomheder med 9 eller færre ansatte 8 er kroner pr. patentan- søgning en relativ stor udgift. Der er derfor en klar forventning om, at ikrafttræ- delsen af et enhedspatent ikke bare vil reducere omkostningerne for de allerede meget patentaktive danske virksomheder, men også generelt vil medføre en stigning i europæiske patentansøgninger fra danske virksomheder. Patentdom- stolen vil samtidig sikre økonomiske besparelser for virksomhederne ved at be- grænse antallet af retssager. I et patentaktivt land som Danmark oplever virk- somheder mange sager om krænkelser, som koster mellem en halv og 5 millio- ner kroner. I dag kan danske virksomheder risikere at skulle føre samme sag i flere EU- lande og således have udgifter på flere millioner kroner til retssager. Ved patentdomstolen skal der kun føres én retssag, der derefter har virkning i hele EU. Det er uvist, om enhedspatentet vil medføre flere europæiske patenter og såle- des øge risikoen for flere patentsager og flere omkostninger for danske virksom- heder. Det virker dog langt mere sandsynligt, at større gennemsigtighed i patent- systemet og et mere ensartet retssystem vil betyde færre patentkrænkelsessager og dermed begrænse virksomhedernes udgifter. Vil Danmark fortsat være attraktivt? USA er den største udenlandske forbruger af europæiske patenter, hvilket er til fordel for europæisk økonomi, og her har især det danske marked vist sig attrak- tivt for amerikanske virksomheder. Hvad end det er til forskningsbrug eller til salg af produkt, er det positivt for et land som Danmark med udenlandsk interes- se og investeringer. I sammenligning med resten af EU ligger Danmark på en fjerdeplads over nationale patenter søgt af USA. En del af forklaringen på dette tal skal nok findes i, at Danmark generelt vurderes at være et land, hvor det er nemt at handle og etablere sig som virksomhed 9. Det danske marked bliver altså i højere grad end f.eks. Sverige, Finland og Holland valgt til af amerikanske virk- somheder. 7 Egen beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 8 38 pct. af de patentaktive virksomheder er såkaldte mikrovirksomheder med 0-9 ansatte 9 Iflg. Verdensbankens Doing business-rapport er Danmark nummer 5 (højere end både Sverige, Finland og Holland). 7

11 En lille åben økonomi som den danske er afhængig af udenlandske investeringer for at sikre vækst og velstand. Udenlandske virksomheder bringer nye arbejds- pladser, ny teknologi og ny viden til Danmark, hvilket er med til at styrke den danske innovation og evt. kan afføde flere danske patenter. Hvis Danmark siger nej til patentdomstolen, må det forventes, at udenlandske virksomheder her- under amerikanske ikke længere vil finde det lige så attraktivt at søge om pa- tenter i Danmark, da de kan søge om patenter i andre EU- lande med stærke en- gelskkundskaber og effektive behandlingstider på patentansøgninger, hvor de i én og samme omgang kan få adgang til det europæiske enhedspatent. Mister Danmark sin position som en attraktiv patentnation, kan det på sigt smitte nega- tivt af på væksten. Vælger Danmark derimod at sige ja til enhedspatentet, vil Danmark efter alt at dømme kunne fastholde sin position som en attraktiv pa- tentnation. Opbrud i det globale patentmarked Patentmarkedet er globalt set under hastig forandring både i størrelse og i type. Målt på størrelse er der tale om en imponerende udvikling i antallet af patenter, men også introduktionen af nye lande er bemærkelsesværdig. Her er især Kinas historie imponerende. Før 2005 lå Kina bag både Europa, Korea, Japan og USA i antal patentansøgninger, men i dag har Kina overhalet alle disse lande. Det giver især nye udfordringer for det europæiske marked, der historisk set har været et stærkt patentmarked, som lå over både Korea og Kina. Europa er stadig en stærk spiller, hvis man kigger på den globale interesse i at træde ind på det europæiske marked, jf. figur 2. Men andelen af patentansøgninger globalt falder for Europa og stiger for de øvrige spillere. 8

12 KINA STORMER FREM PÅ DET GLOBALE PATENTMARKED Udviklingen hos verdens førende patentkontorer Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 3. Kilde: WIPO, 2013 Ser man på patentintensive brancher, er der på det europæiske marked sket et skifte, hvor den mest dominerende type i dag er medicinsk teknologi. Samtidig er computerteknologi faldet ned på en fjerdeplads på trods af, at branchen fortsat er den største på verdensplan og i høj vækst. Energi- relaterede teknologier har oplevet en stærk stigning siden 1995, og alene mellem 2010 og 2011 voksede området med 5,3 pct.. En analyse af de energirela- terede maskiner viser, at Europa sidder solidt på dette marked med Danmark helt i front på vind- teknologi. Udviklingen af energi- relaterede teknologier følger det øgede politiske fokus på klimaforandringer, og vil derfor i mange år fremover være et vigtigt erhverv at investere i. Det er derfor vigtigt for Danmark, at det europæiske patentmarked fordrer de bedste muligheder for at bevare førerposi- tionen inden for vind- teknologi. KONSEKVENSER: Et dyrt nej Hvis danskerne stemmer nej til patentdomstolen, vil enhedspatentet ikke have virkning i Danmark, og Danmark vil bevare kontrollen over eget patentmarked. Det sikrer Danmark imod at blive overstrømmet med patenter, men betyder imidlertid ikke, at et nej vil bevare status quo for det danske patentmarked. Et nej vil medføre, at internationale virksomheder, der ønsker at investere i det eu- 9

13 ropæiske marked, aktivt skal vælge Danmark til med de ekstra omkostninger det vil indebære. Det er usandsynligt, at den høje udenlandske interesse for at søge patent i Danmark vil forsætte, når resten af Europa i samlet flok åbner op for lettere adgang. At stå uden for enhedspatentet vil betyde, at Danmark ikke længere skal konkurrere mod Tyskland eller Sverige om de vigtige udenlandske investeringer, men i stedet mod en fælles front af 24 EU- lande, svarende til godt 390 millioner forbrugere. Et ønske om at bevare den fulde kontrol over sit eget patentmarked kommer derfor med en pris. På den ene side vil det beskytte Danmark for en stor mængde ekstra patenter og derved sikre danske opfindere samme nationale råderum, som de har i dag. På den anden side vil den selv samme beskyttelse medføre en risiko for, at internationale virksomheder vælger Danmark fra, når de nye pro- dukter skal handles. Vælger Danmark at gå enegang og bygge mur omkring det nationale patentmarked vil det efter alt at dømme få en negativ sideeffekt og på- virke det fremtidige niveau for direkte udenlandske investeringer. Patenter i fremtidens Danmark Hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, har Danmark bedre muligheder for at bevare sin position som en magnet for patentansøgninger også i europæisk sammenhæng. Vælger Danmark at stå uden for patentdomstolen, er der derimod risiko for en marginalisering i forhold til vores nabolande. Samtidig kan vi kom- me til at opleve en udvikling, hvor det nationale patent vil miste betydning, og hvor især de store danske virksomheder vil accelerere de seneste års stigende internationalisering i patentaktivitet. Virksomheder som Novo Nordisk og Vestas har hele verden som deres patentmarked, og denne praksis vil ikke ændres ved et nej til patentdomstolen. Anderledes ser det ud for de små virksomheder, der udgør 90 pct. af de patent- aktive virksomheder i Danmark. Deres største marked ud over det nationale er EU s indre marked, og i den sammenhæng har de brug for et europæisk enheds- patent, der vil være en nemmere og billigere løsning end en dobbeltpatentering i både Danmark og på det europæiske niveau. Ellers stilles de små virksomheder i Danmark ikke bare dårligere end de store virksomheder, men også dårligere end deres konkurrenter i bl.a. Sverige og Finland med ekstra omkostninger og min- dre beskyttelse i retspraksis. Patentreformen vil sikre en mere effektiv retspraksis, et fald i europæiske pa- tentpriser og øge reglernes gennemsigtighed. Et nej til patentdomstolen vil bety- de, at Danmark kan bevare et lukket nationalt patentmarked, men dette er ikke uden en pris. Prisen er de beregnet ekstraomkostninger på godt 16,5 millioner kr. samt manglende indflydelse på processen og et fravær af danske dommere og mulighed for en national domstol. Og regningen vil skulle betales af de ca danske virksomheder, som står for 1/3 af den danske eksport, 15 pct. af BNP samt beskæftigede. 10

14 I fremtiden vil vi formodentlig også komme til at se en stigende grad af speciali- sering inden for de danske patentansøgninger. Ud over vindteknologi og grøn energi satser Danmark allerede på at markere sig over for udlandet på bio- og medicoteknologi samt viden på det maritime område. Som allerede beskrevet er Danmark førende på vind- teknologi, og på bio- og medicoteknologi ligger den danske patentaktivtiet 2-6 gange højere end OECD- gennemsnittet 10. Det mariti- me område står allerede i dag for godt 24 pct. af den danske eksport og 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Disse områder er vurderet til også i fremti- den at spille en afgørende rolle for dansk vækst. Alle disse områder er stærkt patentafhængige, og det gælder for danske virk- somheder om at være hurtig til at udvikle nye ideer og få dem patenteret. Her kan en fælles patentdomstol sikre mod lange retssager og andet administrativt bøvl. Hvis Danmark ønsker at bevare sin position som nicheland i konkurrence mod ikke bare Kina og USA, men også de europæiske naboer, er det vigtigt med et sikkert og effektivt retssystem. Flest fordele ved et ja Patentdomstolen bliver i medierne præsenteret som et tørt, teknisk og usexet emne, som ikke er en folkeafstemning værdig. Men det er ikke en uvæsentlig af- stemning. Den er vigtig, fordi den har konsekvenser for Danmarks konkurrence- evne i det globale patentkapløb. Danmark har trods sin lille størrelse en relativt stærk position på det internationale patentmarked, og det er vigtigt ikke kun for store virksomheder, men især for de små at fastholde denne position. Alle patentaktive danske virksomheder kan som del af det nye europæiske patentsy- stem spare penge, få bedre retssikkerhed med danske dommere og bidrage til en styrket europæisk position over for det buldrende kinesiske marked og det stærke amerikanske. Patentdomstolen kan på enkelte punkter kritiseres for sit institutionelle set- up, hvor en sammenligning med det amerikanske patentsystem kunne tænkes at vise muligheder for forbedringer. Det gælder f.eks. adskillelsen af sager om krænkelse og sager om gyldighed og den manglende involvering af EU- domstolen. Samlet set er patentdomstolen dog et klart fremskridt, der vil gøre hverdagen meget lettere for virksomhederne. Ikke mindst for små virksomheder, der får mulighed for at beskytte deres patenter i hele Europa uden at skulle lave dobbeltregistrering både i Danmark og ved det europæiske patentkontor. Uanset om danskerne beslutter at deltage eller stå udenfor, vil patentdomstolen og enhedspatentet blive en realitet i Europa. Politisk vil Danmark få større ind- flydelse ved at tilslutte sig patentdomstolen, da man derved får indflydelse på dens videre udvikling. Vi vil kunne stille med danske dommere, og der vil komme en national afdeling af patentdomstolen, hvor patenter kan forsvares. Beslutnin- 10 Tal for

15 gen om at oprette en national afdeling gør det muligt både at kombinere de stor- driftsfordele, som den europæiske patentdomstol giver, samtidig med at man giver danske virksomheder en sikker og effektiv retspraksis. Fremtiden for dansk økonomi står og falder ikke med tilslutningen til patent- domstolen. Der er ikke tale om en mirakelkur, men i stedet en klar og praktisk forbedring, der kan styrke de patentaktive virksomheder i Europa. Patentdom- stolen er en aftale om fælles retspraksis, der vil sikre bedre og mere lige vilkår for patentaktive virksomheder i EU uanset størrelsen på deres pengepung. Der er ingen tvivl om, at den fælles patentdomstol vil forbedre vilkårene for danske virksomheder og især de små, der ikke har de samme midler til at forsvare sig med på det globale marked. Et ja til patentdomstolen vil derfor hjælpe de virk- somheder, forskningsinstitutioner og enkeltpersoner, der hver dag får de nye gode ideer, der ikke bare i dag, men også i morgen er med til at sikre dansk vækst, beskæftigelse og velfærd. Patenter i tal I 2012 var der ca. 8,66 millioner aktive patenter i verden Alene i 2012 blev der ansøgt om ca. 2,35 millioner patenter Ca af de ansøgninger i 2012 var til det europæiske patentkon- tor. Danmark tre gange tidligere har afgivet suverænitet ved spørgsmålet om pa- tent. I 1989, og 1992 blev det vedtaget med 5/6 flertal og i 2006 stemte alle partier for suverænitetsafgivelsen. 12

16 Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde RESUME: Risikoen for patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager er et stort problem i det amerikanske patentsystem. I debatten om den europæiske patentreform har kritikere udtrykt bekymring for, om disse trolde vil komme til at spille en større rolle, hvis vi siger ja til reformen. Tænketanken EUROPA finder ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige forskelle i det amerikanske og europæiske system, som gør, at patent- trolde ikke vil trives i Europa i samme omfang som i USA. Den europæiske patentre- form vil derimod gøre livet sværere for patenttroldene, da det vil blive dyrere for dem at sagsøge sagesløse virksomheder. Samtidig bliver muligheden for såkaldt forumshopping i høj grad elimineret med oprettelsen af den fælles patentdomstol, fordi sager afgøres en gang for alle af et korps af specialiserede dommere. Europa kan dog også lære noget af USA: Det amerikanske system har en appelmu- lighed med højesteret som øverste retsinstans, som man med fordel kunne overføre til den europæiske model. HOVEDKONKLUSIONER Patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager, er et udbredt fænomen i USA, hvor de udgør et stort problem, men en pa- tentreform vil holde troldene i skak i Europa. Forumshopping, hvor sagsøgere udnytter den varierende retlige proces- gang fra stat til stat, foregår i USA. I dag er denne form for spekulation og- så mulig i Europa, men det vil blive væsentligt sværere under en fælles patentdomstol. Højesteret fungerer som sidste instans for patentsager i USA og sikrer dermed det samfundshensyn, der kan mangle ved specialiserede domsto- le. Samme mulighed findes ikke i det europæiske patentsystem. Der er derfor en vis risiko for, at patentdomstolen kan få tunnelsyn. Fælles patent værner mod trolde Patentsystemet benyttes ikke kun af opfindere og innovative virksomheder. Der findes en særlig gruppe af patentindehavere kaldet non- practicing entities, som køber patenter uden en hensigt om at producere eller markedsføre den pågæl- 13

17 dende opfindelse. 11 Disse aktører kaldes oftest for patenttrolde, og de anvender deres porteføljer af ikke- aktive patenter til at sagsøge andre virksomheder for påståede patentkrænkelser. Patenttroldenes forretningsmodel bygger i særde- leshed på truslen om dyre, besværlige og langtrukne domstolssager, hvorfor de- res ofre ofte vælger at indgå en licensaftale i stedet. Det kan medføre betydelige omkostninger for både store og små virksomheder, og i mange tilfælde sker den- ne form for afpresning, uden at en reel patentkrænkelse har fundet sted. Patenttrolde opererer i dag på alle patentmarkeder, herunder Europa, men pro- blemet er særligt udbredt i USA. Enhedspatentet vil medføre et større og mere integreret europæisk patentmarked, der derved trækker ligheder til det ameri- kanske. Det har fået flere skeptikere til at udtrykke bekymring for, om patent- troldene vil rykke med over i det nye europæiske patentmarked. Vi finder dog ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige for- skelle i det amerikanske og europæiske system. I det amerikanske system er det relativt nemt og billigt for en patenttrold at an- lægge et søgsmål. Til gengæld er det dyrt, tidskrævende og besværligt for en produktionsvirksomhed at forsvare sig. Derfor ender de fleste retssager med, at offer - virksomheden indgår et forlig og betaler erstatning eller licens for at slippe for retssagen. Denne praksis passer patenttroldene glimrende, idet de of- test ender med at tabe de sager, der faktisk kommer for en domstol. Det ses bl.a. i det kendte eksempel om scan- to- , hvor en patenttrold sendte en regning til alle virksomheder, der benyttede sig af denne funktion. Mange virksomheder betalte uden videre regningen, og sagen bliver derfor brugt som et skræmmeek- sempel på betydningen af patenttrolde. Da en mellemstor amerikansk virksom- hed valgte at tage kampen mod patenttrolden op, vandt den imidlertid sagen ved domstolen. 12 En af årsagerne til patenttroldenes succes i USA er, at deres forretningsmodel indeholder meget få omkostninger. I det amerikanske retssystem, er der intet krav om større dokumentation eller begrundelse for et sagsanlæg. Advokater arbejder gerne gratis mod at få del i en eventuel erstatning samt bøde. Bøden skal ses som en økonomisk straf for at have krænket et patent, og kommer oven i erstatningen, der skal gives til patenthaveren. Det er især disse bøder, der kan afskrække virksomhederne i at tage kampen op mod patenttroldene. Mislykkes afpresningstaktikken og ender sagen hos domstolene, kan en patenttrold uden videre omkostninger udeblive og kaste sig over næste offer. Hver part betaler i de fleste retssager sine egne juridiske omkostninger. 11 Non-practicing entities kan også være institutioner som universiteter, der ikke selv udvikler produkter, men patenterer opfindelser, som de ikke er opfindere af. 12 PRWEB (2012) 14

18 Der er derfor flere elementer i det amerikanske patentsystem, der gør det attrak- tivt for patenttrolde. I Europa ser det dog meget anderledes ud, og den europæi- ske patentreform indeholder flere strukturelle og juridiske elementer, der vil gøre livet sværere for patenttroldene. Europa får ikke amerikanske tilstande Den europæiske patentreform bygger på et regelsæt, der gør det langt mindre fordelagtigt for patenttroldene at anlægge retssag. Først og fremmest kræves der gebyrer for at anlægge en retssag, og en udeblivelse fra retssagen kan medføre tab af det pågældende patent. Sådan er det allerede i dag, men fremover vil en sag ved en domstol betyde, at patenttrolden mister sit patent i alle 25 EU- lande. Truslen om, at patenttrolden kan trække en lille virksomhed rundt ved flere domstole, er således ikke aktuel. Patenttroldene fører ofte retssager på et spin- kelt grundlag, men det vil være langt mere risikabelt, efter den fælles patent- domstol træder i kraft. For det andet opererer patentdomstolen efter et taberen- betaler - princip, hvil- ket øger patenttroldenes omkostninger ved et tab. Og da de ofte taber de sager, der kommer for retten, er det et afgørende knæk i deres forretningsmodel. For det tredje vil en fælles patentdomstol arbejde langt hurtigere end tilfældet er ved de nationale domstole i dag. En sag om krænkelse eller gyldighed kan nemt tage op til 8 år i Danmark, hvor den forventede behandlingstid ved den fælles domstol bliver 1-2 år. Det minimerer omkostninger for virksomheder ved at føre en retssag. Hurtigere og mere effektive retssager er alt andet lige en fordel for produktionsvirksomheder. Det er derimod en ulempe for patenttrolde, der især lever af truslen om omkostningerne ved retssager. Derfor vil selve strukturen i den fælles patentdomstol lægge en kraftig dæmper på patenttroldenes aktivite- ter i Europa. Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Forumshopping er endnu et fænomen, der er udbredt i USA. Det lægger sig tæt op af problematikken om patenttrolde og vækker ligeledes bekymring i Europa. Det indebærer, at patenttrolde eller store virksomheder har mulighed for og inci- tament til at vælge bestemte afdelinger af domstolen frem for andre. I USA kan en sag om patentkrænkelse rejses i ethvert distrikt, hvor sagsøgte er aktiv kom- mercielt. Er der tale om et produkt, som distribueres nationalt, kan sagsøger der- for spekulere i, hvilket distrikt af den føderale domstol, der er mest fordelagtigt at føre sagen i. Uden en patentreformen i Europa kan der ligeledes spekuleres i domstole, hvis en virksomhed har patentet valideret i flere europæiske lande. En fælles patentdomstol vil i høj grad gøre forumshopping sværere at udøve. Det amerikanske domstolssystem er ikke stringent, når det kommer til patenter, og en række specifikke distrikter er langt mere populære blandt patenttrolde 15

19 end andre. Studier viser, at patenttrolde vinder 46,7 pct. af deres sager i Eastern District of Texas, mens det nationale gennemsnit er på 24,3 pct. 13 Blandt de kri- terier, som patenttrolde udvælger domstole efter, finder man både succesrate, medianerstatning og anvendelse af juryer til afgørelser. 14 Brugen af juryer gør det umuligt for USA at skabe en fælles retspraksis og komme den høje grad af uforudsigelighed, der i dag hersker, til livs. Uforudsigelighed kommer ikke de patentaktive virksomheder til gode, men tje- ner ofte patenttroldenes fordel. Og noget tyder på, at patenttrolde har nemmere ved at overbevise juryen end de sagsøgte virksomheder. I sager, som afgøres af en jury, har patenttrolde både en større succesrate og får typisk et højere erstat- ningskrav. 15 Det amerikanske patentsystem har derfor ikke kun problemer med forskellig retspraksis fra stat til stat, men selve strukturen varierer, hvor nogle domstole bruger juryer til at afgøre de komplicerede sager om patent. Fælles domstol stopper forumshopping i Europa I dag er det europæiske system udfordret af forskellige retspraksisser i de enkel- te nationalstater. Det betyder, at et patent udstedt af Det Europæiske Patentkon- tor kan erklæres gyldigt i nogen, men ugyldigt i andre. Det medfører en høj grad af uforudsigelighed for de mange virksomheder, der er afhængige af deres paten- ter. Patenthavere med store muskler om end det er patenttrolde eller store virksomheder kan true små virksomheder med at trække dem rundt i Europa fra domstol til domstol, indtil de ikke længere har råd til at forsvare sig. Samtidig kan ansøgeren ud fra succesraten udvælge de lande, sagen skal føres i. Situatio- nen i Europa inden patentreformen minder derfor meget om den amerikanske, hvor forumshopping er et stort problem. Patentdomstolen komme denne usikkerhed i møde ved at etablere ens retsprak- sis i alle de lande, der tilslutter sig patentreformen. I modsætning til USA vil det derfor ikke have nogen betydning, hvor retssagen føres. Den stringente retsprak- sis skal bl.a. sikres ved at nedsætte et korps af kompetente dommere, der er dybt inde i spørgsmålet om patent. Dette korps vil turnere rundt i Europa, hvor de gældende retssager bliver holdt. Derudover vil enhver lokal eller regional afde- ling af patentdomstolen bestå af dommere fra flere forskellige lande. I lande, hvor patentsager hører til sjældenhederne, vil en større andel af dommerpanelet bestå af udenlandske dommere, hvilket vil sikre en høj grad af erfaring og ek- spertise. Dette mobile, erfarne og multinationale dommerkorps, som får fælles træning, vil sikre et homogent retssystem. Det vil samtidig sikre en højere kvali- tet i patentafgørelserne, som bl.a. Novo Nordisk har fremhævet i debatten. 13 Patent Litigation Study (2013): s Patent Litigation Study (2013): s Patent Litigation Study (2013): s.10 16

20 Endelig må det nævnes, at juryer ikke kommer til at afgøre sager i en fælles pa- tentdomstol. I stedet vil fokus være på teknisk viden efter dansk eksempel, hvor Sø- og Handelsretten netop har været en specialiseret domstol, der har vist sig kompetent til at varetage de tekniske spørgsmål, som patenter er. Danske virk- somheder vil derfor sikres det samme høje juridiske niveau, uanset om en sag føres i f.eks. Tjekkiet, Cypern, Tyskland eller Danmark. Muligheden for forum- shopping forsvinder således ved, at vi samler patentsagerne hos en fælles dom- stol. Tunnelsyn kan blive en udfordring Der er imidlertid et væsentligt område, hvor en fælleseuropæisk patentdomstol vil adskille sig fra det amerikanske patentsystem på mindre positiv vis. Patent- domstolen vil nemlig fungere som en specialiseret domstol, hvor en afgørelse i første instans (eksempelvis i en dansk afdeling af domstolen) kun kan ankes til anden instans patentdomstolens ankedomstol som får sæde i Luxembourg. Den endelige afgørelse i europæiske patentsager vil derfor altid blive truffet af specialiserede jurister inden for det eksisterende patentsystem. Det amerikanske system er opbygget på lignende vis, men i USA fungerer højesteret som tredje instans, hvor dommere kan træffe afgørelser med reference til almen jura. På den ene side vil det specialiserede domstolssystem sikre meget hurtigere og mere effektive retssager, end tilfældet er i Europa i dag, hvor visse patentsager afgøres af dommere, som aldrig har beskæftiget sig med patenter før. Det er en fordel, og sikrer større retssikkerhed på tværs af kontinentet. Det vil f.eks. være et problem at anke et spørgsmål om patentets gyldighed til en almindelig dom- stol, der kan tage flere år om sin afgørelse. Som beskrevet er tid en afgørende faktor for virksomhedernes chance for at klare sig i en patentsag. Jo flere trin en domstol har, jo større risiko er der for, at en stor virksomhed kan trumfe den lille på økonomien. På den anden side er det problematisk, at der ikke er mulighed for at appellere til en generel domstol. Det kan tænkes, at visse patentsager er af så grundlæggende og principiel karakter, at der også skal tages hensyn til mere almene samfunds- spørgsmål. I USA har sådanne sager skabt vigtig præcedens. I en større patentsag angående patentering af menneskelige gener fandt førsteinstans, at gener ikke kan patenteres, men appeldomstolen omgjorde denne afgørelse og stadfæstede, at visse dele af genomet kan patenteres. Sagen endte i den amerikanske højeste- ret, hvor det med enstemmighed blev slået fast, at gener ikke kan patenteres. Også i andre patentsager med høj profil har USA s højesteret omgjort kontrover- sielle afgørelser i patentsystemets anden instans eksempelvis med hensyn til patenttrolde. Afgørelserne ved højesteret har stor betydning, da de skaber præ- cedens for lignende sager. Tænketanken EUROPA vurderer, at en fælles patentdomstol vil stå stærkere, hvis den er underlagt EU- systemet, hvor EU- domstolen har den endelige kontrol med 17

21 afgørelserne. Dette ekstra samfundshensyn vil være vigtigt at tage med også selv om det kunne medføre ekstra udgifter for de patentaktive virksomheder. Manglende tilslutning fra alle EU- lande gør imidlertid dette umuligt i praksis. Spørgsmålet om patent kan derfor kun afgøres inden for patentsystemet, hvilket øger risikoen for, at afgørelser træffes med tunnelsyn og uden tilstrækkelig hensyn til almene samfundsspørgsmål. Det er dog værd at bemærke, at der i oprettelsen af patentdomstolen er taget flere forholdsregler for at imødekomme risikoen for dette tunnelsyn. For det før- ste vil både de nationale, regionale og centrale afdelinger have en sammensæt- ning af juridiske og tekniske dommere. Det betyder, at samfundshensynet vil være til stede fra første instans, da der også vil sidde dommere, der har dømt i helt andre slags sager end patent. For det andet bliver der nedsat et administra- tivt udvalg, der består af en repræsentant fra hvert medlemsland, der skal over- våge udviklingen af retspraksis. Domstolen vil altså ikke bliver overladt til sig selv. KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Med en fælles patentreform vil patenttrolde ikke nyde de samme fordele i Euro- pa, som det er tilfældet i dag. Bekymringen for patenttrolde er derfor et stærkt argument for at stemme ja til den europæiske patentreform. Modstandere af en patentreform har anført problemet med patenttrolde og fo- rumshopping i USA som et argument for at stemme nej, men markante forskelle i strukturen i det europæiske og amerikanske retssystem betyder, at både risiko- en for trolde og forumshopping vil blive væsentlig mindre i Europa under en fæl- les domstol. Det skyldes bl.a. de retlige regler om, hvordan sager kan føres og hvem der betaler, og at virksomheder sikres en stringent og kompetent retter- gang. Forumshopping har længe været en realitet i Europa. Virksomheder eller trolde med store økonomiske muskler kan trække små patenthavere gennem retssager i mange forskellige lande i Europa og udvælge lande, hvor det er mest omkost- ningsfyldt, eller hvor der er størst sandsynlighed for et bestemt udfald. Dette problem vil en fælles domstol i store træk løse, da et fast, stærkt og fagligt vel- funderet dommerkorps vil minimere muligheden for forumshopping og holde troldene ude af Europa. Det er dog værd at bemærke, at en fælles europæisk patentreform på enkelte områder bør lade sig inspirere af det amerikanske system. I USA er det muligt at appellere til højesteret, der er uden for patentsystemet, og hvor dommerne har mulighed for at anlægge brede samfundshensyn. Det er ikke muligt i den euro- pæiske patentreform. Det ville være at foretrække, at patentdomstolen var un- derlagt EU- systemet med EU- domstolen som øverste kontrolinstans, så der som i USA var en ekstra instans at appellere til i sager af principiel samfundsinteresse. 18

22 Tænketanken EUROPA vurderer imidlertid ikke, at det er en tungtvejende grund til at stemme nej til den europæiske patentreform. Samlet set rummer reformen en række konkrete fremskridt, herunder i indsatsen mod patenttrolde og forum- shopping, der bør veje tungere. 19

23 Softwaremyte i patentafstemning holder ikke RESUME Det er en myte, at den europæiske patentreform ikke vil komme til at be- røre software, som det er blevet hævdet i den offentlige debat. Flere af de patentan- søgninger, som Det Europæiske Patentkontor 16 (EPO) hvert år modtager, er allere- de møntet på forskellige typer af computerrelaterede opfindelser, hvor nogle ten- derer til software. Grænsen for, hvad der må udstedes patenter på, er dog sløret, viser Tænketanken EUROPA s analyse. På den anden side er det heller ikke korrekt, når nej- sigere hævder, at den europæi- ske patentreform og den nye europæiske patentdomstol kan åbne en glidebane. Tværtimod taler meget for, at reformen faktisk kan føre til en strammere fortolk- ning end den, der hidtil er lagt til grund i Det Europæiske Patentkontor. Både i Danmark og EU er der nemlig bred enighed blandt politikere og regeringer om, at man ikke ønsker patenter på rene softwareopfindelser, og en fælles patentdomstol kan være med til at skabe den juridiske klarhed, der alt andet lige mangler i dag. HOVEDKONKLUSIONER Risikoen for softwarepatenter i Danmark bliver hverken større eller min- dre ved et ja til patentdomstolen. Det Europæiske patentkontor har alle- rede godkendt mange computerrelaterede patenter med software i. Frygten for, at patentdomstolen kan føre til en løsere praksis i forhold til softwarepatenter er overdrevet og bygger mere på fornemmelser og fø- lelser end fakta. Der mangler i dag klarhed om fortolkningslinjen i Det Europæiske Patent- kontor mht. softwarepatenter, men meget tyder på, at den nye europæi- ske patentdomstol vil være med til at lægge en klarere linje. En tredjedel af de computerteknologiske patenter kommer fra USA og Ki- na. Europa oplever et globalt pres for at tillade flere softwarerelaterede patenter. Med en ny fælles patentdomstol får EU- landene bedre mulighe- der for at dæmme op over for den kinesiske og amerikanske linje med at acceptere softwarepatenter. ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt I 2013 blev der ansøgt om ca patenter på computerteknologi i Europa. Nogle af disse patenter indeholder elementer af software, ligesom der er elemen- ter af software i nogle opfindelser som f.eks. pumper, turbiner, nanoteknologi og 16 Det Europæiske Patentkontor omfatter 38 lande 20

24 biotek. Hver gang en computerrelateret ansøgning bliver sendt af sted, skal Det Europæiske Patentkontor (EPO) afgøre, om ansøgningen overholder reglerne i den europæiske patentkonvention om, at der ikke må udstedes patent på rene software opfindelser. Denne proces ændrer patentreformen ikke på. Til gengæld tyder alt på, at den fælles patentdomstol kan være med til at skabe mere klarhed om, hvad EPO udsteder patenter på, og om grænsen for, hvad der regnes for rene softwareopfindelser, krydses. I dag er det netop klarhed, der mangler. I Europa er eksemplerne på computerre- laterede patenter, der tenderer til software, mange. Nogle af de mest kendte er patent på at oprette nyt faneblad i sin browser og på den digitale indkøbskurv, som anvendes i stort set alle webshops. Disse patenter er i dag aktive i bl.a. Tysk- land. Det er eksempler, modstandere af patentreformen bruger til at påvise, at EPO overskrider de nuværende regler, når de udsteder patenter. Andre forsvarer EPO og siger, at disse patenter er inden for de nuværende regler. Striden handler kort sagt om, hvad der defineres som rene softwareopfindelser, og om opfindel- ser med software elementer må patenteres eller ej. Disse patenter bliver i dag ikke håndhævet på et omfang, der påvirker den enkelte forbruger. Men bekym- ringen er, at der er udtryk for en glidebane, der før eller siden vil medføre ameri- kanske tilstande, hvor små virksomheder kan blive ramt af sagsanlæg om pa- tentkrænkelse. Fra politisk side er der ingen tvivl. Der må ikke tages patenter på software. Det blev senest slået fast i Europa- Parlamentet i 2005, hvor et stort flertal stemte nej til et direktivforslag, der netop ville lempe på reglerne om softwarepatenter. Og- så i flertallet af medlemslande er der modstand mod at lempe reglerne for soft- warepatenter, og derfor taler meget for, at Europa vil anlægge en anden linje end den, der er fremherskende i USA og Kina. Sager om softwarepatenter har været oppe i USA, og en række domme har under stor mediebevågenhed været med til at etablere en retspraksis, der er fjernt fra den linje, som det politiske flertal i Europa har anlagt. Samtidig findes der flere smuthuller i den amerikanske lovgivning, der bl.a. gør det muligt at tegne patent på software, så længe det kun bruges til at beskytte egne opfindelser og ikke til at retsforfølge andre. Den amerikanske lovgivning på patentområdet ligger i dag langt fra den europæiske linje. Som Tænketanken EUROPA viser på s. 9, er ikke bare USA, men også Kina blevet en dominerende patentaktør, der også er ved at gøre sig gældende på det euro- pæiske marked. Når EU- landene rykker tættere sammen gennem den europæi- ske patentreform og med en fælles patentdomstol, vil landene også få lettere ved at lægge en strammere linje over for software patenter, og som adskiller sig fra den kinesiske og amerikanske linje i patentsager. 21

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder

Det europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret

Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01

EU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

EU patentdomstolen og dens konsekvenser

EU patentdomstolen og dens konsekvenser EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU

Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU 23-04-2014 Et fælles patentsystem i EU Program 16.00: Introduktion og velkommen v. Martin Bonde, DANSK BIOTEK 16.10: Hvordan kommer det fælles EU patentsystem

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS

RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS BRIEF RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS Kontakt: Projektmedarbejder, Rasmus Leander Nielsen +45 26 25 26 44 rln@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I begyndelsen

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

EU-patent deler vandene

EU-patent deler vandene EU-patent deler vandene Af Nina Kenborg praktikant hos Folkebevægelsen mod EU foråret 2013 Indeks: Det nuværende europæiske patentsystem s. 1 Enhedspatentet s. 2 Manglende legitimitet s. 3 Det etiske dilemma

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 Indholdsfortegnelse: Forstærket

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse

Tæt på erhvervspolitikken. Industriel ejendomsret i bevægelse Industriel ejendomsret i bevægelse Tæt på erhvervspolitikken Indhold Indhold: Forord................................................ 5 Sammenfatning med forslag og initiativer............ 7 Kapitel 1:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013

Fremtidens marked for juridiske ydelser. Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 Fremtidens marked for juridiske ydelser Forretningsudviklingschef Øyvind Fagerstrand 24. januar 2013 1 Hvorfor arbejde med fremtiden? Forandringer sker hver dag, på alle markeder og virksomheder og brancher

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Patentdomstolen - set med virksomhedernes øjne

Patentdomstolen - set med virksomhedernes øjne Patentdomstolen - set med virksomhedernes øjne Den 25. maj skal vi stemme 13 danske medlemmer ind i Europa-Parlamentet, men der er en lige så vigtig folkeafstemning samme dag: Vi skal bestemme, om Danmark

Læs mere