Hvad er forskellen på EN og EN ?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?"

Transkript

1 Hvad er forskellen på EN og EN ? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN og EN er to varianter af en standard syrefast stål (EN ). Formålet med varianterne er primært, at man ønsker at kunne forarbejde stålene uden at miste korrosionsbestandighed som følge af strukturændringer i den varmepåvirkede zone, og de to varianter er udtryk for to metoder til at opnå samme resultat. Den ene metode knytter sig til ældre og mindre avanceret stålværksteknologi sammenlignet med den anden. Målet for begge er at undgå udskillelse af kromkarbider, eksempelvis ved svejsning. Hvorledes kromkarbiderne medfører, at korrosionsbestandigheden falder er beskrevet i afsnittet: Uddybende redegørelse for baggrunden for at vælge enten EN eller EN bagerst i denne rapport. Hvor stort problemet med tab af korrosionsbestandighed bliver i praksis afhænger af hvor meget kulstof, som kan reagere med krom, og hvor lang tid det har til reaktionen. Sammenhængen er sådan, at jo mindre kulstof der kan reagere med krom, desto mere frihed opnår man med hensyn til procestiden til eksempelvis svejsning, varmformgivning og varmebehandling. De to varianters kemiske sammensætning er vist i tabel 1. Stål C Si Mn P S Cr Mo Ni N Andet EN EN Tabel 1. Kemisk sammensætning af de to stål. Ti: 5 x C-0.70 Den basale forskel på de to stål er, bortset fra marginale forskelle i nikkelindholdet, følgende: EN er et lavkulstofstål med et kulstofindhold på maksimalt 0,03% C. EN er et titanstabiliseret stål med et kulstofindhold på maksimalt på 0,08% C, men med et titanindhold på 5 gange det aktuelle kulstofindhold altså nok til at binde det meste kulstof som titankarbider. I praksis kan det stabiliserede stål betragtes som en legering med maksimalt 0,02% C. Der findes diagrammer, 1 som viser, at der i praksis kan arbejdes i temperaturområdet C i sammenlagt ca. 8 timer ved 0,03%C og mere end timer ved 0,02% C. Denne forskel er uden betydning for svejsningen, der ikke kræver så lange opvarmningstider. I forbindelse med usædvanligt langvarige varmebehandlinger kan der, som det ses, være en forskel på de to typer stål.

2 Svejseegenskaber, her er der meget lille forskel De to typer stål har samme svejseegenskaber. Generelt kan der anvendes samme type tilsatsmateriale, hvilket typisk vil sige lavkulstofholdigt. Der kan dog, som det er beskrevet nedenfor, være kritiske korrosionsforhold, hvor risikoen for interkrystallinsk korrosion gør det nødvendigt at anvende et niobstabiliseret tilsatsmateriale til EN I forbindelse med gasbeskyttelse af rodsiden, den såkaldte baggas, kan der være specielle forhold omkring EN Hvis man bruger kvælstofholdig beskyttelsesgas, som f.eks. Formiergas, vil der fremkomme en gylden overflade på svejsesømmens rodside. Årsagen er dannelse af titannitrid, som giver den gule farve. Korrosionsmæssigt er der ikke set negative konsekvenser af titannitriden. Det blev i indledningen nævnt, at EN er udtryk for en mindre avanceret teknologi. Derfor kan der forekomme et generelt højere urenhedsindhold i stabiliserede stål fra visse værker, hvilket bl.a. kan medføre lidt flere små slaggepartikler på svejsesømmene. EN er lidt bedre til spåntagende bearbejdning De hårde titankarbider medfører større slid på værktøjer og lavere bearbejdningshastigheder ved mekanisk forarbejdning end tilfældet for EN Mekanisk formgivning har snævrere grænser for EN Indholdet af karbider påvirker materialets duktilitet, således at det titanstabiliserede EN er mindre velegnet til koldformning bl.a. dybtrækning og bukning. Dels er forlængelsesegenskaberne ringere, og dels kan eventuelle store karbider give mikrobrud i overfladen. De fysiske og mekaniske egenskaber er næsten ens De fysiske egenskaber for de to stål er generelt ens. Kun på et punkt er der en mærkbar forskel, nemlig i varmeudvidelseskoefficienten. Udvidelsen er op til ca. 5% større for EN end for EN Rustfrit ståls kulstofindhold har en positiv indflydelse på styrken, især ved forhøjet temperatur. Kulstofindholdet i EN holdes lavt, medens det får lov at forblive højt i EN Som følge heraf er styrken i udglødet tilstand også højere i EN Tabel 2 viser som eksempel R p0,2 ved forskellige temperaturer for de to stål samt det tilsvarende standardstål EN Stål Max. kulstofindhold % R p0,2 ved 20 C R p0,2 ved 200 C R p0,2 ved 500 C EN , EN ,07 (0,05) EN , Tabel 2. Styrkeforhold for syrefaste stål. Tabellen viser, at forskellen mellem de to stål bliver større jo højere temperaturen er. Tallet for kulstofindholdet i parentes er det normale niveau for EN Man kan således se, at styrkeforholdene følger kulstofindholdet. For kolddeformeret materiale er styrkeforholdene stort set de samme, da de afhænger mere af deformeringsgraden end af sammensætningen for så nært beslægtede stål. Kun lille forskel i korrosionsegenskaberne Korrosionsegenskaberne af et rustfrit stål er primært bestemt af indholdet og fordelingen af legeringselementerne krom og molybdæn. Indholdet af urenheder og intermetalliske faser er ligeledes afgørende for stålets korrosionsbestandighed. I denne sammenhæng kan EN

3 betegnes som en lidt renere og mere homogen stålkvalitet end EN , hvilket samlet set betyder, at EN er en anelse mere korrosionsbestandigt end EN Det er imidlertid kun i få anvendelser, at denne forskel er af betydning. Titan anses for at have negativ indvirkning på stålets korrosionsbestandighed overfor de lokale korrosionsformer, såsom grubetæring og spændingskorrosion. Derimod har titan ingen indvirkning på bestandigheden overfor spaltekorrosion. Det skal dog tilføjes, at de nævnte effekter af titan betragtes som marginale, og erfaringsmæssigt er uden betydning i praksis med hensyn til lokalkorrosion. En enkelt undtagelse er forholdene ved interkrystallinsk korrosion, hvor risikoen generelt er større for EN kvaliteten. I særlige tilfælde, hvor dette stål har gennemgået en uheldig varmebehandling ved svejsning og efterfølgende udsættes for et surt stærkt oxiderende miljø (f.eks. salpetersyre), kan der forekomme en særlig form for interkrystallinsk korrosion ( knife-line attack ). Af samme årsag anses EN som bedre egnet til korrosive miljøer med stærkt oxiderende betingelser. EN er uegnet til højglanspolering I modsætning til EN er den titanstabiliserede EN kvalitet uegnet til højglanspolering. Dette skyldes tilstedeværelsen af hårde titankarbidpartikler, som forårsager ridser ved mekanisk polering. Da titankarbid er vanskeligere at opløse end selve grundmaterialet, er elektropolering ligeledes en uegnet proces for EN Elektropolering af EN vil typisk medføre en spættet overflade, hvorimod der kan opnås en perfekt spejlblank overflade med EN Problemerne med såvel mekanisk- som elektropolering af stabiliseret stål kan være stærkt varierende afhængig af det faktiske kulstofindhold og temperaturforløbet under stålfremstilling og varmebehandling. Emner til polering bør man derfor fortrinsvis fremstille i EN Alternativt bør man specificere krav til karbidindholdet enten i form af maksimalt kulstofindhold og karbidstørrelse eller i form af en udfaldsprøve på den aktuelle polering.

4 Uddybende redegørelse for baggrunden for at vælge enten EN eller EN Målet er at undgå udskillelse af kromkarbider ved svejsning Ved opvarmning af et rustfrit stål til C begynder legeringselementerne krom og kulstof at reagere med hinanden. Reaktionsproduktet kromkarbider indeholder først og fremmest krom og kulstof, og er karakteriseret ved, at kromindholdet er meget højt i forhold til kulstofindholdet. Krom bundet i karbider er ikke til rådighed for korrosionsbestandighed, og kan således betragtes som fjernet fra stålet. Da karbiderne, som nævnt, skal bruge meget krom, betyder det, at ved udskillelse af kromkarbider tages kromet fra naboområderne. Smalle materialezoner langs korngrænserne kan således komme til at indeholde så lidt krom, at de ikke længere er korrosionsbestandige. Udskillelse af kromkarbider er således lig med tab af korrosionsbestandighed. Specielt temperaturområdet C er kritisk som følge af utilstrækkelig diffusion dvs. tilførsel af krom fra kornenes indre til korngrænserne, hvor det mangler på grund af karbiddannelsen. Når man svejser et rustfrit stål kommer temperaturen i smeltebadet op på ca C. Et stykke fra smeltegrænsen bliver stålet ikke varmt. Derfor findes der et område, hvor temperaturen forløber fra stuetemperaturen og op til de høje temperaturer i smelten. Dette område er kendt som den varmepåvirkede zone. Det er i den varmepåvirkede zone, at temperaturen kan befinde sig længst i det kritiske område, og således her at tabet af korrosionsbestandighed kan forekomme. Jo højere kulstofindhold der er i et stål, des hurtigere og i større omfang udskilles kromkarbiderne. Således kan et stål med 0,08% kulstof kun tåle at være opvarmet til 800 C i ca. ½ minut, før der kommer karbidudskillelser. Det er således indlysende, at det vil være en fordel at reducere kulstofindholdet for at undgå karbidudskillelse i forbindelse med svejsning af stålene. Moderne stålværksteknologi gør det muligt at fjerne kulstof fra det rustfrie stål - eksempelvis ved AOD og VOD metoderne. Derfor ligger grænsen for kulstofindhold i standardstål på ca. 0,045%, selvom normen tolererer op til 0,07%. De 0,045% giver margin nok til, at man kan svejse i rimelige godstykkelser med veludførte procedurer uden at få problemer med karbidudskillelser. Hvis der skal arbejdes i større godstykkelser, arbejdes med større varmeinput eller have plads til reparation af svejsningen, må kulstoffet længere ned. Her kommer de to specialvarianter på banen. Med de moderne metoder kan man reducere kulstofindholdet yderligere, således at man eksempelvis får en såkaldt lavkulstofversion med et maksimalt indhold på 0,03% kulstof. Her er tolerancen mange timer i det farlige temperaturområde, før der skilles karbider ud. Tidligere var det svært at opnå de lave kulstofindhold ved at fjerne kulstof. Derfor anvendte man en metode, hvor man i stedet for at fjerne kulstoffet, maskerer det ved at lade det reagere med titan. Når kulstoffet først er bundet til titan, kan det ikke reagere med krom stålet er titanstabiliseret. I svejsemæssig henseende opfører et titanstabiliseret stål sig som om, at kulstofindholdet var omkring 0,02% - altså meget lavt. 1 Reference eksempelvis: Korrosionsbestandigt rustfrit stål- Hvordan? E. Rislund Industriens Forlag juni 2005 K JVH/alb

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l Materialekendskab Aluminium Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

BRUG AF LISTEFUNKTIONER I EXCEL

BRUG AF LISTEFUNKTIONER I EXCEL BRUG AF LISTEFUNKTIONER I EXCEL Lister kan i Excel anvendes til forskellige formål. Her skal vi se på et af disse, nemlig anvendelsen af lister til "databaselignende" funktioner. For at kunne anvende de

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

SPECIFIKKE FORHOLD FOR

SPECIFIKKE FORHOLD FOR TILLÆG TIL REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITI OG FORSVAR SPECIFIKKE FORHOLD FOR REKRUTTERING AF KVINDER TIL POLITIET 1 2 Specifikke forhold for rekruttering af kvinder til politiet Tillæg til Rekruttering

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere