EUROPAP: ALMENE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPAP: ALMENE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER"

Transkript

1 EUROPAP: ALMENE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Rudolf P. Mak Først behandles en række konklusioner og anbefalinger vedrørende love og forordninger og omkring, hvordan de anvendes. Dernæst kommes der nærmere ind på HIV-forebyggelse, sundhedspleje og sociale ydelser. Loven og prostitution Love og policies, der forhindrer, at prostituerede kan anvende sundhedspleje og sociale ydelser optimalt, og begrænser deres kontrol med egne arbejdsforhold, bør tages op til fornyet overvejelse og eventuelt ophæves. En prostituerets dagligliv, herunder hans eller hendes arbejdsliv, deres personlige sikkerhed, indkomst og kontakt med politiet påvirkes af lovene om prostitution og af, hvordan de anvendes. I de fleste europæiske lande er prostitution i sig selv ikke ulovligt. Derimod er udøvelsen af prostitution i praksis gjort ulovlig gennem begrænsninger af, hvordan man organiserer, reklamerer og har adgang til at leve af indtægterne fra prostitution. Lovens præcise ordlyd varierer mellem landene i Europa, og der er ofte uenighed om, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt. Den måde, som lovene anvendes på, varierer betydeligt hen over Europa, inden for de enkelte lande og i tiden. De mennesker, der har ansvaret for HIV-forebyggelse inden for prostitution har imidlertid fundet, at mange af lovene omkring prostitution står i vejen for udøvelsen af sikker sex. I det efterfølgende vises eksempler på, hvordan dette udtrykker sig i praksis. Nærmere oplysninger er tilgængelige i landerapporterne. Obligatorisk testning og registrering Love, der pålægger obligatorisk testning og registrering, skaber barrierer for prostitueredes adgang til sundhedspleje. Grækenland har haft de strengeste regler for registrerede prostituerede, idet de har været pålagt at gennemgå en lægeundersøgelse to gange om ugen. Som følge heraf undgik de fleste prostituerede registrering, hvilket gjorde, at de kunne retsforfølges. Klinikker, plejecentre og HIV-forebyggende foranstaltninger for prostituerede var begrænset til dem, der var registreret. Det er meget uheldigt for den offentlige sundhed. I Athen er ca. 400 kvinder registreret, mens omkring 5000 andre prostituerede ikke er registreret. Som følge af lokale EUROPAP-medarbejderes indsats, er forordningerne nu taget op til fornyet overvejelse og anvendes mindre strengt. Der vil også blive gjort en indsats for at sikre, at prostituerede, der ikke er registreret, har adgang til klinikker og plejecentre og omfattes af det forebyggende arbejde. I Tyskland er ca prostituerede registreret, og de ses regelmæssigt af sundshedsforsorgen, som loven om bekæmpelse af kønssygdomme foreskriver. Ifølge nylige

2 overslag findes der imidlertid yderligere prostituerede. Registrerede prostituerede klager ofte over sundhedsmedarbejdernes upersonlige holdning og arbejdsform, der undergraver tilliden og giver en dårligere medicinsk behandling. Erfaringer fra kampen mod andre kønssygdomme har allerede illustreret, hvor begrænsede resultater der opnås med obligatoriske lægeundersøgelser. Obligatoriske tests for kønssygdomme skaber et tolagssystem af registrerede og ikke-registrerede prostituerede, hvor sidstnævnte kun har begrænset adgang til sundhedspleje. HIV-positive prostituerede Love, der udelukker HIV-smittede fra at arbejde som prostituerede kan modarbejde hensigten med det HIV-forebyggende arbejde. Der er blevet indført en række lovindgreb for at forhindre HIV-positive i at arbejde inden for prostitution. Disse indgreb kan ligesom den obligatoriske test skabe problemer ved at anspore prostituerede til at gemme sig for myndighederne, hvis de tror, at de er smittet. Adgangen til sundhedspleje hindres, fordi HIV-positive prostituerede risikerer at blive retsforfulgt, hvis de fortæller om deres arbejde; de går i stedet under jorden. HIV-forebyggende projekter lægger i modsætning til lovbefalede hindringer vægt på en åben og tillidsbaseret fremgangsmåde, hvor prostituerede frit kan snakke om tingene. Mange prostituerede, som er smittet med HIV, vil stadig være nødt til at arbejde. Forebyggende projekter kan bidrage til at skabe sikre arbejdsforhold, dvs. sikker sex, hvis projektmedarbejderne kan at snakke åbent med de prostituerede om deres valgmuligheder, herunder alternativer til prostitution, som af helbredsmæssige årsager kan være at foretrække. Hvis en HIV-smittet prostitueret fortsætter med at arbejde, er der imidlertid kun en lille risiko for at overføre HIV til en kunde, såfremt der anvendes kondom. Det understreger, hvor vigtigt det er at uddanne kunderne, så de kan tage et medansvar for at mindske risikoen. At trække på offentlige steder Love og forordninger omkring at trække på offentlige steder bør ikke bidrage til at skabe usikre arbejdsforhold for de prostituerede. I de fleste europæiske lande er det forbudt at trække (den prostituerede tiltrækker kundens opmærksomhed i fri offentlighed ). Der er imidlertid stor forskel på, hvordan love omkring sådanne overtrædelser anvendes, ikke blot mellem landene indbyrdes, men også i et og samme land over et vist tidsrum. Det har i mange tilfælde skabt usikre arbejdsforhold, som det eksempelvis ses i Irland. Her er det både strafbart for den prostituerede at trække og for kunden at opsøge, og siden 1993 har politiet også haft bemyndigelse til at bortvise en person, der er mistænkt for at opholde sig uden synligt formål på offentlig vej. Det har medført, at den prostituerede har mindre tid til at forhandle med kunden. Som en kvinde sagde: "Før skulle man bare holde øje med kunderne. Nu skal man også holde øje med The Gardai (det irske politi)". Hvis en kvinde anklages for at have begået en lovovertrædelse, kan hun blive pålagt store bøder, hvilket tvinger hende til at arbejde ekstra hårdt for at betale, hvad hun skylder. Mellemmænd spiller en stadig større rolle ved at yde beskyttelse og betale kaution. Det samme gælder i England og Irland, hvor en lov om forbud mod langsom kørsel langs fortove har reduceret den tid, prostituerede har til at vurdere kunderne og forhandle om sikker sex. I

3 Belgien overtræder mange kvinder loven ved officielt at arbejde som "servitricer" på værtshuse. Dette skaber vanskelige arbejdsforhold for de pågældende kvinder. I visse lande, som f.eks. Tyskland og Nederlandene, er det tilladt at trække i bestemte områder. Årsagen til, at de pågældende områder er udvalg, skyldes presset fra beboere og politikere, og der tages kun ringe hensyn til de prostitueredes egen sikkerhed. I andre lande er det tilstrækkeligt bevis for at man trækker, at man er i besiddelse af et kondom. Disse love er således en alvorlig hindring for etableringen af forhold, der kan fremme sikker sex. At leve af indtægter fra prostituerede / rufferi Love, der gør det strafbart at leve af prostitueredes indtægter, kan skabe farlige arbejdsforhold. Et andet almindeligt forekommende element i europæisk lovgivning omkring prostitution er begrebet rufferi, der gør det strafbart at "leve af prostitueredes indtægter". Der er eksempler på, at anvendelsen af disse regler har gjort det vanskeligere for prostituerede at arbejde under sikre forhold. I Paris blev loven anvendt til at lukke lejligheder og hoteller i det traditionelle prostitutionsdistrikt omkring rue St. Denis. Prostituerede blev tvunget til at flytte ud i byens udkant, hvor de var mere isolerede, og hvor arbejdsforholdene var meget mere usikre. Lovene bidrager også til at øge den prostitueredes sociale isolation, hvilket gør det vanskeligt for dem at leve sammen med en voksen, da denne risikerer at blive anklaget for rufferi og for at leve af den prostitueredes indtægter. Forholdet mellem en prostitueret og en bordelejer kan ikke undgå at blive kriminaliseret af disse love, og det blokerer for prostitueredes adgang til arbejdsrelaterede rettigheder, da både den prostituerede og arbejdsgiveren nødvendigvis nægter at have et arbejdsmæssigt forhold. I Tyskland betyder dette f.eks., at visse prostituerede ikke har ret til nogen sociale eller sundhedsmæssige ydelser. Konsekvenser af lokale bestemmelser Lokale bestemmelser omkring prostitution burde ikke have nogen negative konsekvenser for adgangen til sikker sex. Lokale bestemmelser kan have stor indvirkning på, hvordan prostituerede arbejder, og på, hvor godt HIV-forebyggende projekter fungerer blandt prostituerede. Disse bestemmelser anvendes i visse tilfælde til at flytte prostituerede fra et område til et andet, hvilket gør det vanskeligere for opsøgende medarbejdere at opretholde kontakten med de prostituerede. I Paris rapporterede medierne, at HIV var meget udbredt blandt de prostituerede, der arbejder i Bois de Boulogne. Det medførte, at man indførte nogle lokale bestemmelser, som forbød biler at stoppe på bestemte veje for at forhindre kunder i at samle prostituerede op. Et HIVforebyggende projekt arbejdede fra en bus i dette område, men de var underlagt de samme bestemmelser. De blev forhindret i at parkere og havde dermed vanskeligt ved at arbejde for sikker sex og uddele kondomer. I Tyskland har de fleste byer områder, hvor prostitution er forbudt, og andre områder, hvor man er tolerante, og her forekommer prostitution i store bordeller og erotikcentre.

4 I disse områder tolereres kun prostituerede, og de, som ikke hører til denne kategori, såsom fremmedarbejdere og stofmisbrugere udvises til isolerede områder, hvor arbejdsforholdene er farligere og der er dårligere adgang til sundhedspleje og forebyggende projekter. Skadesreducerende programmer for sprøjteafhængige stofmisbrugere Skadesreducerende programmer for sprøjteafhængige stofmisbrugere bør ikke vanskeliggøres af udøvelsen af repressive love. Mange sprøjteafhængige stofmisbrugere, både mænd og kvinder, arbejder som prostituerede for at finansiere deres stofmisbrug. De har behov for at tjene penge, fordi stofmisbruget ofte tilsidesætter deres ønske om at dyrke sikker sex. Mange kunder er klar over dette og forsøger at købe sex for mindre penge, somme tider uden kondom, hvilket udgør en risiko for både den prostituerede og kunden. Programmer, der har til formål at nedbringe risikoen for HIV-smitte, er nødt til også at tilvejebringe rene sprøjter og behandling, herunder brug af metadon som erstatning, for at bryde den onde cirkel: prostitution for stoffer. I nogle lande står loven i vejen for denne slags programmer, hvilket gør det vanskeligere for HIV-forebyggende projekter at fungere. Illegale prostituerede Love, der hindrer adgangen til sundhedspleje og forebyggende programmer, bør ophæves. Alle europæiske lande har strenge immigrationsbestemmelser for ikke-europæere. Der er imidlertid mange, som kommer ulovligt ind. Uden arbejdstilladelse og med konstant risiko for at blive arresteret og udvist er der mange, som kun kan overleve som prostituerede, ofte under de værst tænkelige omstændigheder. Projekter for prostituerede bør også skabe kontakt til disse mennesker og sikre deres adgang til sundhedspleje uden politiets indgriben. Sociale ydelser og sundhedspleje for prostituerede Forekomst af HIV Der er en lille forekomst af HIV blandt kvindelige prostituerede, der ikke har et stofmisbrug. Da HIV kan overføres via kønslig omgang, blev det antaget, at prostituerede havde større risiko for at pådrage sig HIV på grund af de mange sexpartnere. En anden antagelse var, at prostituerede viderebragte HIV til deres kunder og dermed bidrog kraftigt til at overføre virussen til den heteroseksuelle del af befolkningen. Dette synspunkt er udbredt i de fleste europæiske lande. Forskning i en række lande har imidlertid vist, at prostituerede kvinder i Europa, som ikke har et stofmisbrug, heller ikke har en høj forekomst af HIV, og de fleste prostituerede angiver, at deres kunder næsten altid anvender kondom. Anden forskning har vist, at sprøjteafhængige stofmisbrugere, kvinder fra endemiske områder og mandlige prostituerede har en højere forekomst af HIV. Evnen til at udøve sikker sex i prostitution påvirkes af en række faktorer, f.eks. krav fra kunder om ubeskyttet sex, desperat pengemangel, alkoholmisbrug, hjemløshed, uvidenhed,

5 mangel på ressourcer, ungdom osv. Det er ikke altid muligt at skelne mellem hvilke prostituerede, der tilhører høj- og lavrisikogruppen, og nogle bevæger sig frem og tilbage mellem de to. Generelle sundhedstjenester De europæiske sundhedstjenester opfylder kun delvist de prostitueredes behov. Sundhedstjenesterne er organiseret meget forskelligt rundt omkring i Europa. Nogle lande har en national sundhedsforsorg, der står til rådighed for alle borgere (UK, Danmark, Portugal, Irland, Spanien), nogle har et privatejet system (Belgien), og andre anvender en blanding af disse to systemer (Nederlandene, Grækenland, Frankrig). Tjenester beregnet på mennesker med kønssygdomme organiseres og finansieres ligeledes meget forskelligt: I UK, Danmark, Irland og Spanien og i storbyerne i Nederlandene og Frankrig findes der særlige gynækologiske klinikker. I lande som Portugal og Belgien behandles de fleste kønssygdomme af privatpraktiserende læger, gynækologer, dermatologer og urologer. I Tyskland og Grækenland er offentligt plejepersonale ansvarlige for, hvordan love til bekæmpelse af kønssygdomme anvendes, og for at organisere behandlingen af kønssygdomme for registrerede prostituerede. Vi har konstateret to væsentlige hindringer for sundhedspleje af prostituerede: 1. Nogle prostituerede er ikke berettiget til sundhedstjenester. Det gælder f.eks. i visse lande, hvor prostituerede ikke har ret til sociale ydelser, fordi deres arbejde ikke er anerkendt. I Tyskland og Belgien er sundhedsplejen kun til rådighed for ansatte eller selvstændige erhvervsdrivende, der betaler skat og dermed adgang til sociale ydelser. Prostituerede har almindeligvis ikke denne officielle status. I Danmark og Spanien gælder dette kun de sociale ydelser, ikke sundhedsplejen. Tilsvarende er folk uden opholdstilladelse udelukket. 2. Sundhedssystemet er ikke egnet til prostituerede. Denne klage genfinder man i samtlige landerapporter. Ansatte på klinikker og hospitaler angives ofte at have en negativ holdning over for prostituerede og prostitution. Prostituerede undgår derfor i mange tilfælde sundhedsplejen eller, hvis de møder frem, undlader de at fortælle plejepersonalet om deres arbejde. Plejepersonalet er ofte uvidende om prostitution og de særlige problemer, som prostituerede står overfor. Mange prostituerede foretrækker en anonym behandling, dvs. uden at skulle medbringe officielle papirer, fordi de er bange for, at lægen vil informere andre offentlige instanser om deres prostitution. Mange mænd og kvinder, der arbejder som prostituerede, har haft dårlige erfaringer med "officielle" institutioner og har derfor manglende tillid til "officielle" social- og sundhedstjenester. Andre begrænsninger er uhensigtsmæssige åbningstider. Klinikkerne er somme tider lukket på de tidspunkter, hvor de prostituerede gerne vil bruge dem. Sundhedsvæsenet lægger i dag ikke så meget vægt på sundhedsoplysning og slet ikke på kønssygdomme eller AIDS, men derimod på behandling. Bestemte sundhedstjenester Den eksisterende sundhedspleje opfylder ikke fuldt ud alle prostitueredes behov i alle europæiske lande. Man bør derfor gøre en indsats for at udvikle bestemte tjenester. På baggrund af denne diskussion om den eksisterende sundhedspleje fremstår det klart, at der bør gøres en særlig indsats for at sikre adgangen til og anvendelsen af sundhedspleje blandt

6 prostituerede. I de fleste europæiske lande er man helt opmærksom på dette behov. En af EUROPAPs målsætninger var at tage ved lære af de tjenester, de er sprunget op overalt i Europa. Landerapporterne indeholder nogle detaljerede beskrivelser af store projekter. Ud fra disse rapporter og på baggrund af drøftelser med de lokale koordinatorer har man fastlagt en række krav, som skal være opfyldt for at gøre sundhedstjenesterne vellykkede. Gennemførelse Pilotfase for nye projekter: Det er vanskeligt at starte et projekt inden for et område, hvor der ikke var noget projekt før. Det er vigtigt at vælge kvalificerede projektmedarbejdere, sørge for uddannelse, finansiering, vurdering, kommunikation i netværk med de eksisterende tjenester og opnå de prostitueredes tillid. Der bør foretages nogle indledende undersøgelser i nært samarbejde med lokale prostituerede for at afgøre, hvordan man bedst kan organisere projektet, inden man f.eks. forsøger at leje lokaler eller et køretøj eller ansætte nye medarbejdere. Fortsat finansiering: Når man gennemgår betingelserne for et godt projekt, bliver man klar over, at kortsigtet finansiering er en alvorlig begrænsning. Næsten alle lokale koordinatorer nåede frem til samme konklusion. Der er ingen tvivl om, at sikkerheden for ansættelse af medarbejdere, muligheden for at gennemføre en mellemlang eller langsigtet planlægning samt kontinuitet har stor betydning for, hvorvidt der kan leveres en service af høj kvalitet. Derudover er prostituerede ofte en dynamisk og mobil befolkningsgruppe, hvilket nødvendiggør løbende indgreb. HIV-forebyggelse for prostituerede er en kontinuerlig aktivitet. Det tager flere år at opbygge et godt projekt. Men det tager kun et par måneder at ødelægge det. Medarbejdere og færdigheder Prostitueredes medvirken: Projekter for prostituerede bør foregå med de prostituerede som engagerede deltagere. Projekterne bør indføre de prostituerede i vejledning om sundhed og dertil hørende aktiviteter. Det kan tage nogen tid at opbygge et hold bestående af både prostituerede og ikke-prostituerede, men det er vigtigt at kombinere deres færdigheder, hvis de prostituerede skal have den rette pleje. Medarbejdernes færdigheder: I forbindelse med projekterne skal der gennemføres den nødvendige medarbejderuddannelse, specielt omkring prostituerede. Medarbejderne bør orienteres om beskæftigelsesmæssige risici og problemer forbundet med prostitution. De bør gøres fortrolige med de prostitueredes arbejds- og leveforhold og være opmærksom på potentielle konflikter med managers og bordelejere. Sundhedsmedarbejdernes holdninger: Alle deltagere i et sådant projekt bør have en neutral holdning til de prostituerede. Hvis de prostituerede ønsker at forlade prostitution, vil de selv tage initiativet og bede om den nødvendige støtte. I almindelighed kommer de prostituerede med et bestemt problem, som man bør forsøge at afhjælpe uden at give de prostituerede en belæring om, hvorfor han eller hun bør forlade prostitution. Rimelig betaling af alle medarbejdere, inklusive prostituerede vejledere: At yde sundhedstjenester og -undervisning er en erhvervsaktivitet, der bør anerkendes og aflønnes derefter.

7 Oplysningsmateriale/strategier Placering: Prostitutionsprojekter bør foregå et sted, der ligger hensigtsmæssigt for de prostituerede. I nogle byer har man anvendt en mobil enhed, som f.eks. en bus eller en kassevogn (f.eks. Paris, Madrid). Opsøgende medarbejdere: Projektmedarbejderne bør selv kunne opsøge de prostituerede. Det kan ske til fods fra et kontor, der ligger i området, eller fra en mobil enhed, som besøger barer og klubber op til 40 km fra projektets hjembase (f.eks. Gent). Andre arbejder med opsøgende medarbejdere i selve lokalmiljøet (f.eks. Bruxelles). Solid infrastruktur: Uanset om man arbejder fra et lokalt værested eller fra en mobil enhed bør projekterne levere oplysningsmateriale af høj kvalitet i overensstemmelse med deres målsætning om at levere en service af høj kvalitet. Passende oplysningsmateriale om sundhed: Prostitution har sine egne karakteristika og sin egen dynamik. Der findes nogle meget veldefinerede strategier for at mindske risikoen forbundet med prostitution, og det bør fremgå af oplysningsmaterialet. Den hollandske STD Foundation har udarbejdet en brochure om sikker sex til prostituerede, og den er blevet oversat til engelsk og til fransk, så den kan anvendes i Belgien. Samme organisation har udgivet en tegneserie om sikker sex, der findes på spansk, engelsk, fransk og græsk. HIV-forebyggelse i et bredt perspektiv: Projekter er ofte organiseret sådan, at de arbejder specifikt for at forebygge HIV. Spørgsmål omkring HIV er imidlertid ikke altid højt prioritede blandt prostituerede. Der kan udmærket være andre og mere presserende problemer. Hvis en hjælpetjeneste kun fokuserer på HIV-forebyggelse, kan de få vanskeligt ved at fremstå som troværdige, og deres HIV-forebyggende arbejde vil ikke nå målgruppen. HIV-forebyggelse bør derfor indgå i en bredere sammenhæng, der tager hensyn til de prostitueredes øvrige behov. Målgruppe Arbejde i fjerntliggende områder: Projekterne bør så vidt muligt nå ud til prostituerede i fjernereliggende områder. Som før nævnt kan et lands love og forordninger omkring prostitution medføre, at prostituerede flyttes ud af byen. Opsøgende tjenester bør ikke være begrænset til bycentrene. Inddragelse af alle former for prostitution: Somme tider er projekter kun rettet mod en særlig gruppe af prostituerede, f.eks. prostituerede med stofmisbrug. I de fleste områder er der imidlertid andre former for prostitution, der hver især har deres særlige behov og karakteristika. Det kan for eksempel være midlertidige prostituerede, transseksuelle og transvestitter. I mange lande konstaterede man en mangel på initiativer over for mandlige prostituerede. Projekterne bør søge at identificere disse forskellige grupper og udarbejde initiativer for alle grupperne. Opmærksomhed over for alle prostituerede: Det er klart, at kontakt med immigranter, som er involveret i prostitution, kræver, at man har kendskab til deres sprog og kultur. Folk med særlige sprogkundskaber og andre færdigheder kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe kontakt og tillid blandt forskellige grupper af prostituerede.

8 Opmærksomhed over for andre mennesker berørt af prostitution: Prostitution er et samfundsfænomen, der omfatter prostituerede, kunder, managers, politiet og andre offentligt ansatte. Indgrebene bør ikke kun være fokuseret på de prostituerede selv. Arbejdet for at bedre sundhedsforholdene kan lettes ved at samarbejde med managers i klubber og bordeller eller med kunder. Politiet vil ofte være til stede i områder, hvor prostitution forekommer. Projekterne bør etablere en neutral position i forhold til alle disse interessegrupper. Det kræver en meget forsigtig og hensynsfuld arbejdsform at afbalancere de interesser, som deltagerne i prostitutionsarbejdet har. Eksternt samarbejde Anonymitet og fortrolighed: Så længe der hersker et tabu omkring prostitution i samfundet, og prostituerede er underlagt repressive love, bør hjælpetjenesterne tilbyde fortrolighed og diskretion til dem, der ønsker det. I visse tilfælde, hvor opsøgende medarbejdere når ud i den kriminelle frontlinie, kan anonymitet være at foretrække, f.eks. når man har at gøre med illegale indvandrere. Gratis tjenester: I modsætning til manges opfattelse er prostituerede ofte i økonomiske vanskeligheder. Hvis de har behov for sundhedspleje, bør det ikke være en dårlig økonomi, der står i vejen. I visse lande foretrækker prostituerede af og til at betale for plejen. Projekterne bør være fleksible og finde passende ordninger i nært samarbejde med de prostituerede selv. Samarbejde med eksisterende tjenester: Projekter blandt prostituerede er begrænset i omfang af, hvad de prostituerede er i stand til at levere. Nogle yder sundhedsmæssig behandling, stofmisbrugsbehandling samt støtte og vejledning. Andre vil f.eks. være begrænset til at uddele kondomer og yde støtte og vejledning. Projektmedarbejderne kan sædvanligvis ikke opfylde alle de prostitueredes behov, og det er derfor vigtigt, at der etableres gode forbindelser med andre tjenester i området. Man bør så vidt muligt undgå overlappende arbejde, med mindre de eksisterende tjenester er helt utilstrækkelige til at opfylde de prostitueredes behov. I visse byer er det f.eks. mere hensigtsmæssigt at samarbejde med de eksisterende tjenester, når det gælder sprøjteafhængige stofmisbrugere (udskiftning af kanyle, substitutionsmedicin), især hvor der er mange prostituerede, som ikke har et misbrug. Det kan være meget fordelagtigt at samarbejde med tjenester, der arbejder for bekæmpelse af kønssygdomme, som f.eks. i Portugal, omend man i dette projekt håber at kunne yde en vis sundhedspleje i de prostitueredes væresteder. Etablering af forbindelser til andre tjenester for prostituerede: De fleste områder med prostituerede har deres egne særlige karakteristika, og den organisationsmodel, som er velegnet til et område, passer ikke nødvendigvis til andre områder. Mange projekter har imidlertid en del til fælles, og det kan være hensigtsmæssigt at have et nært samarbejde projekterne imellem. Det kan også være lettere at overbevise offentlige myndigheder om vigtigheden af, at prostituerede har god adgang til pleje, hvis man taler med én stemme. Størrelse og karakteristika af gruppen af prostituerede Det er vanskeligt at fastslå, hvor mange kvinder og mænd er beskæftiget inden for prostitution i Europa.

9 Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor mange mænd og kvinder er beskæftiget inden for prostitution i Europa som helhed. Prostitutions ulovlige eller halvlegale karakter gør, at prostituerede er tilbageholdende med at identificere sig selv, især over for myndighederne. Men mange mennesker er interesseret i at kende antallet: offentligt plejepersonale, politiet, organisationer for prostituerede, offentligheden, forskere, medierne osv. I landerapporterne blev der gjort nogle overslag ved hjælp af forskellige kilder, oftest politirapporter, forskningsresultater og de prostitueredes organisationer. Tallene i de enkelte landerapporter viser store variationer i disse overslag. Mon ikke alle involverede ville være interesseret i at få et så nøjagtigt billede som muligt af, hvor mange mennesker der lever af prostitution? Så længe prostituerede har en illegal status i mange lande, kan svaret meget vel være "nej". Anonymitet og usynlighed hjælper til at beskytte prostituerede mod repressive foranstaltninger fra lovens håndhævere. En simpel mængdeangivelse er ikke tilstrækkelig til at beskrive prostitutionen i et land det er lige så vigtigt at vide, hvordan og hvor de prostituerede arbejder, hvordan de arbejder, og hvordan de er organiseret. Evaluering Ordet evaluering giver anledning til mange misforståelser. På den ene side har man den helt videnskabelige angrebsvinkel, hvor der især lægges vægt på metodemæssige spørgsmål. Ved denne fremgangsmåde kan det være ønskeligt at have en evaluering både før og efter indgrebet samt en kontrolgruppe, som skal evaluere virkningen af forebyggelsesprojektet i form af sundhedsmæssige (eller andre) resultater. En sådan fremgangsmåde er vanskelig af følgende årsager: Lokalt plejepersonale, som arbejder med de prostituerede, finder denne teknik vanskelig. De prostituerede er en konstant skiftende gruppe, de er dynamiske, mobile og svære at nå, og deres karakteristika varierer betydeligt fra sted til sted. Mange prostituerede bryder sig hverken om at blive interviewet med lange standardiserede spørgeskemaer eller om at blive betragtet som forskningsobjekter. Det er vanskeligt at finde et repræsentativt eksempel i en gruppe, der ofte er kriminaliseret og brandmærket. En ordentlig evaluering kræver mange ressourcer, og projekterne er ofte dårligt finansieret. På den anden side må man spørge sig selv, hvordan man kan evaluere effektiviteten og virkningsfuldheden af AIDS-forebyggende projekter for prostituerede. Hvis man mener, at projekterne er nødvendige, hvordan kan man så berettige dem? Hvis man vil starte et nyt projekt, må man først spørge: "Hvad lærte vi af det sidste projekt?". EUROPAP indsamler nu erfaringer, der er indhøstet i 12 forskellige lande. Vi forsøger at blive enige om en beskrivelse af gode arbejdsmodeller ved at kombinere information fra de lokale koordinatorer. De lokale koordinatorer har vidt forskellig baggrund og omfatter prostituerede, socialrådgivere, sygeplejersker og læger. Oplysningerne fra de forskellige projekter i hvert land blev indsamlet gennem et fælles sæt indikatorer, der giver en idé om projektets procesforløb og resultat. Man udarbejdede en omfattende liste af indikatorer, der blev anvendt på projekterne så vidt muligt. Man mente ikke, at det var muligt at anvende præcis det samme sæt indikatorer til hvert projekt. Det blev imidlertid anset for

10 hensigtsmæssigt at udarbejde en liste over indikatorer, som kunne anvendes de fleste steder. Denne liste danner også grundlag for det fremtidige arbejde. Listen over indikatorer bør danne ramme om beskrivelsen og evalueringen af projekterne. Der bør udarbejdes en checkliste over punkter, der skal vurderes før og efter projektets gennemførelse. Den kan anvendes til at udarbejde en beskrivelse af eller planlægge et projekt. Visse indikatorer kan med fordel anvendes som et værktøj til at måle projektets status og fremgang. Disse indikatorer er praktiske til at udføre statistiske analyser, f.eks. i årsrapporter. Andre er af mere beskrivende karakter, omend disse indikatorers udvikling i tiden er særlig interessant, fordi det giver indblik i projektforløbet. Indikatorerne vil blive præsenteret omtrent, som de blev udarbejdet under EUROPAPs værkstedskurser. I første søjle vises indikatoren eller det relevante emne, i anden søjle angives kommentarer eller, om muligt, et måleinstrument. I de fleste tilfælde vedrører analysen et specifikt område, hvor der allerede er iværksat et forebyggelsesprojekt, eller hvor et er planlagt. EUROPAP har gjort den grundlæggende antagelse, at AIDS-forebyggelse ikke bør angribes "lodret", men derimod i et bredere perspektiv. Det handler om at træffe de rigtige beslutninger, hvilket igen skal være baseret på målgruppens selvforståelse og selvtillid. Bemyndigelse og støtte er derfor altid vigtige faktorer. A. Vurdering af situationen 1.Vurdering af projektets baggrund, love og policies, karakteristika for målgruppen og for regionens prostitutionsstruktur F.eks.: Virker de eksisterende love og forordninger hindrende for udøvelsen af sikker sex dér, hvor de prostituerede arbejder? Har regionen er klar politik omkring prostitution? 2.Vurdering af målgruppensbehov med hensyn til HIV-forebyggelse inden for prostitution. Disse faktorer kan ændre sig med tiden, f.eks. det antal mennesker, der er involveret i de forskellige typer prostitution. Det anbefales derfor at foretage en vurdering med regelmæssige mellemrum. Repression, forordninger, begrænsede områder, obligatorisk sundhedskontrol Inddragelse af de prostituerede er en vigtig

11 Vurdér de prostitueredes egne strategier for HIV-forebyggelse Vurdér, hvordan de eksisterende social- og sundhedstjenester i området håndterer prostituerede Vigtige spørgsmål: : Medarbejdernes holdninger og færdigheder Anonymitet Finansielle hindringer Tilgængelighed: åbningstider, opsøgende arbejde Passende oplysningsmateriale om sundhed Netværkssamarbejde mellem de berørte tjenester 3.Andre sociale og sundhedsmæssige behov B. Mål og målsætninger Ud fra en vurdering af den konkrete situation fastlægges projektets mål og målsætninger inden for HIV- og STD-forebyggelse, sundhed, sociale ydelser, forebyggelse af stofmisbrug, frigivelse (emancipation) osv. C. Aktivering af mål og målsætninger forudsætning for at vurdere behovene. Hvor stor en procentdel af de prostituerede snakker åbent om arbejdsrelateret sundhed og sociale problemer med de eksisterende tjenester? De prostitueredes erfaringer med disse tjenester? Risikerer kontakten med disse sundhedstjenester at fremkalde repression fra myndighedernes side? Skal tilpasses de faktiske arbejdsforhold (ødelagte kondomer, smøremidler) Her er det igen nødvendigt at inddrage de prostituerede. 1. Hvilken slags tjenester ydes? Sundhedsmæssige, sociale, psykologiske,

12 2. For hvem? 3. Hvordan, hvor og hvornår? 4. Hvilke interventionsmetoder? juridiske, selvforsvar Angivelse af målgruppe, typer af prostitution, nationalitet. Disse oplysninger kan samles i et registreringssystem. Høj tolerance, åbningstider, aktiv opsøgende tjeneste, gratis service, væresteder, mobil kassevogn eller bus Værkstedskurser, sundhedsmæssige og sociale tjenester ansigt til ansigt, vaccination osv. 5. Hvilket oplysningsmateriale er anvendt? Brochurer, videoer, kassettebånd osv. Alle disse spørgsmål er vigtige for evalueringen af handlingsforløbet. D. Organisationens egenskaber og karakteristika EUROPAP har angivet en liste over nødvendige betingelser, som en organisation bør opfylde: De prostitueredes medvirken Fortrolighed Opregne medarbejdernes færdigheder og holdninger, sikre uddannelse Kontinuitet, tidsplan, (langsigtet) planlægning Finansiering Organisationsmæssige aspekter: antal medarbejdere, juridisk struktur E. Projektets relationer til andre involverede inden for prostitution Inden for prostitutionsmiljøet Inden for andre serviceorganer, politiet, samarbejdsaftaler, henvisninger (socialt oversigtskort) Netværkssamarbejde med lignende projekter Beslutningstagere og politikere PR, kvarteret, pressen F. Evalueringsmetoder, handlingsforløb og resultater Har organisationen en form for evaluering? De fleste projekter anvender en registreringsform, hvor der foretages en anonym registrering af hver kontakt med en prostitueret, indeholdende følgende oplysninger: alder, køn, prostitutionsform, arbejdssted, første eller gentagen kontakt, henvist eller ej, eget initiativ eller ej osv.

13 Eksempler på overvågning af aktiviteten: Eksempel på evaluering på projektniveau: Registrering af det samlede antal kontakter, antal kontaktede mænd/kvinder, antal uddelte kondomer/foldere, antal udførte STD-check, antal udførte vaccinationer, antal deltagende kvinder i selvforsvarskursus osv. Målt over en vis tidsperiode: Ændringen i det antal kvinder og mænd, der har deltaget i projektaktiviteter. Dette vil give en bedre forståelse af projektets resultat. Denne viden kan anvendes til at fastsætte målsætninger: Projektet skal måske bidrage til at hæve andelen af prostituerede, som er vaccineret mod Hepatitis B fra 10% til 30% inden for to år. 1. Udvælg en repræsentativ gruppe 2. Anvend det relevante spørgeskema 3. Udspørg medarbejderstab, prostituerede og prostituerede vejledere 4. Beskriv indholdet 5. Gentag trin 2 til 4 efter 3 til 6 måneder og beskriv specifikke erfaringer med indgreb 6. Sammenlign resultater

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den

Læs mere

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP APPROVED BY SUPPORTED BY UNAIDS 2 HVAD ER PREP? PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) er en hiv-forebyggende metode, hvor hiv-negative personer tager hiv-medicin

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne

Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne ARTIKEL 29-Databeskyttelsesgruppen 02318/09/DA WP167 Udtalelse 8/2009 om beskyttelse af passageroplysninger, der er indsamlet og behandlet af afgiftsfrie butikker i lufthavne og havne Vedtaget den 1. december

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 24.10.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0230/2009 af Spiridon Andriopoulos, græsk statsborger, om de græske myndigheders manglende hensyntagen

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 14. juni 2012 Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly Kommissionen har offentliggjort et sæt retningslinjer, der afklarer

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Ramme"for"gennemførelse"og"håndhævelse"af"principperne" for"god"praksis"i"vertikale"forbindelser"i" fødevareforsyningskæden"

Rammeforgennemførelseoghåndhævelseafprincipperne forgodpraksisivertikaleforbindelseri fødevareforsyningskæden Rammeforgennemførelseoghåndhævelseafprincipperne forgodpraksisivertikaleforbindelseri fødevareforsyningskæden 25.$januar$2013$ Underskrivere: Kun de organisationer, der godkender rammen 1 I Indledning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere