Tilbagetrækning og pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagetrækning og pension"

Transkript

1 Tilbagetrækning og pension af Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Prolog Den tyske demografi udvikler sig i de kommende år ganske drastisk sammenlignet med den danske. Alligevel er det tankevækkende, hvad den internationalt anerkendte demograf James W. Vaupel, direktør for Max Planck Institiuttet for Demografi i Rostock, lagde vægt på, da han i september 24 talte til den socialdemokratiske forbundsdagsfraktion i Berlin. Vaupel understregede, at de demografiske ændringer over de næste mange årtier ville være omdrejningspunktet for tysk politik. Ethvert medlem af Forbundsdagen ville i hans eller hendes resterende karriere som politiker være optaget af reformer som konsekvens af de fundamentale forandringer i den tyske demografi. Tilbagetræknings-, sundheds-, beskæftigelses- skatte-, bolig-, familie-, uddannelses-, forsknings- og indvandringspolitikken, ja endog udenrigs- og forsvarspolitikken må, ifølge Vaupel, ændres. Som følge af en forholdsvis beskeden satsning på forskning i de demografisk betingede ændringer og deres konsekvenser er mange i den tyske befolkning uden øje for disse udfordringer; men sandheden er, at enhver, der påstår, at Tyskland kan fastholde en status quo situation, enten er et fjols eller en demagog. Om end den forventede danske udvikling er mindre dramatisk, kan det være meget godt at skrive sig Vaupels pointe bag øre, for også i Danmark vil den befolkningsmæssige udvikling være af betydning for den politiske dagsorden. Den danske demografi Siden midten af 199 erne har der i Danmark ikke mindst i sammenligning med de forudgående 35 år været en kraftig stigning i

2 middellevetiden, og alt tyder på, at der også i fremtiden vil være vækst i livsløbets længde. Denne glædelige konstatering har den uomgængelige konsekvens, at de offentlige udgifter til pensioner og serviceydelser må forventes at stige betydeligt. Der er flere overordnede demografiske bevægelser, som i de kommende årtier vil sætte sig igennem: Der vil være en»ekko-virkning«af de store fødselstal i midten af 4 erne og årene derefter. De store årgange vil over de kommende 2 år betyde en kraftig vækst i antallet af folkepensionister; Fra midten af 19 erne indtrådte et betydeligt fald i fødselshyppigheden. Her kan man også tale om en»ekko-virkning«, men nu drejer det sig om et»negativt«ekko, som vil betyde et faldende antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper; Efter stagnationen i middellevetiden fra omkring 19 har der i det seneste tiår været en stærk stigning, der i sig selv vil trække antallet af folkepensionister i opadgående retning; Med en stigende middellevetid for de nuværende erhvervsaktive, når de passerer -års alderen, vil antallet af folkepensionister vokse betydeligt over de kommende fem årtier; Hertil kommer, at en fortsat voksende middellevetid, når de nu erhvervsaktives børn og børnebørn skal pensioneres, vil medføre en yderligere vækst i antallet af folkepensionister på den anden side af 25; Samtidig med disse aldringsmæssige ændringer vil en forskelligartet fødselshyppighed trække i retning af, at indvandreres og efterkommeres andel af den samlede befolkning øges, hvilket kan forstærke aldringsproblemet, hvis det ikke lykkes at øge indvandrergruppernes erhvervs- og beskæftigelsesdeltagelse. Aldersstrukturen og arbejdsstyrken Figur 1 er et billede af den forventede ændring i alderssammensætningen i 2 sammenlignet med 24 opdelt på et-års aldersklasser. Den viser ved stort set uændret fødselsadfærd og en forsigtig vurdering af den forventede middellevetid, at der i 24 vil være knap 425. flere personer over år og ca. 3. færre personer i aldersgrupperne mellem 2 og år. En umiddelbar konsekvens af denne udvikling er en reduktion i arbejdsstyrken på ca. 35. personer, dvs. et betydeligt fald i den Figur 1. Aldersfordelingen i 2 og i 24 2 år år Beregnet på grundlag af Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning 24 1 del af befolkningen, som gennem sin beskæftigelse finansierer velfærdsstatens ydelser. Det er et led i velfærdsstatens uskrevne kontrakt: De erhvervsaktive betaler for de samtidige børn og unge samt dem, der har trukket sig tilbage. Det gør de, fordi de en periode forud selv blev forsørget af deres forældre dem, der nu har trukket sig tilbage. Og det gør de i forventning om, at deres egne børn en periode senere vil bidrage til at finansiere de nu erhvervsaktives pensioner. Forsørgerbrøken og den sociale kontrakt Når ældre, midaldrende og unge på denne måde er knyttet sammen, er det let at se, at kontrakten fungerer fint, hvis der ikke sker forskydninger i generationernes relative størrelse. Men det er netop det, der aktuelt og fremadrettet er på spil. Det belyser man ofte ved at kaste et blik på den forsørgerbrøk, som viser antallet af forsørgede i forhold til antallet af dem, der sikrer forsørgelsen. Figur 2 viser udviklingen i forsørgerbrøken i et såkaldt grundforløb og under de antagelser, som FN s statistiske kontor i Geneve lægger til grund, hvor middellevetiden forventes at være noget højere, end hvad der antages i Velfærdkommissionens grundforløb. I begge tilfælde ser vi et forløb, hvor forsørgerbrøken er stigende, hvor der indtræder to»pukler«, og hvor forsørgerbrøken gradvis vil blive stabiliseret på et 2 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 3

3 indtil videre tale om en kraftig undervurdering af restlevetiden i Velfærdskommissionens fremskrivning. Figur 2. Den demografiske forsørgerbrøk (-14+>)/(-64) i grundforløbet og under FN s antagelser Forsørgerkvote, grundforløb Forsørgerkvote, FN Kilde: Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning og FN (24). højere niveau, der selvsagt er størst, når man anvender FN s mere middellevetidsvenlige antagelser. Den grundlæggende forskel vedrører middellevetiden. I grundforløbet er anvendt den middellevetid, der fremgår af de beregninger professor Niels Haldrup, Aarhus Universitet gennemførte for Velfærdskommissionen. FN opererer med en højere værdi, og lægger man den middellevetid til grund, der kan fremskrives som udtryk for det»bedst mulige«baseret på historiske data over de sidste 1 år, får man et endnu mere optimistisk billede set ud fra levetidsperspektivet, men med drastiske konsekvenser for den offentlige sektors finanser. Tabel 1 illustrerer mulige antagelser. Det viser, at middellevetiden er den store usikkerhedsfaktor i vurderingen af det fremtidige forløb, og det antyder, at Velfærdskommissionens analyser hviler på et forsigtigt skøn Tabel 1. Middellevetidsforventninger i tre scenarier Niels Haldrups og Vel- FN s antagelse Bedst mulige baseret på færdskommissionens historiske forløb estimat 2-24 mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder +3,4 +3,6 +4,9 +5,7 +8,8 +9, ,2 +4,4 +4,4 +4,4 +8,8 +8,8 Figur 3. Udvikling i restlevetid for en -årig Figur 3 viser for en -årig den faktiske udvikling af restlevetiden sammenholdt År År med en fremskrivning baseret på Niels Haldrups beregninger. Noget kunne tyde på, at FN s forventninger i højere grad vil vise sig at 17modsvare virkelighedens udvikling. Den senest registrerede 17 restlevetid for 24 er på niveau med grundforløbets tal for 213, dvs der er indtil videre tale om en kraftig undervurdering af restlevetiden i Velfærdskommissionens fremskrivning Faktiske udvikling Kilde: Velf ærdskommissionensrapport, december 25. År År Det økonomiske problem Sammenholder man den enkelte årgangs nettomellemværende med det offentlige i 21, jfr. figur 4, med 17 den demografiske udvikling i figur 1, kræver det ikke 17 megen hovedregning at se, at det offentliges budget i fremtiden ikke vil hænge særlig godt sammen, hvis de nuværende ordninger 16 opretholdes ud i fremtiden. I 24 vil der være 16 knap 35. færre i de erhvervsaktive aldre, hvor man i 21 i gennemsnit bidrog med knap 1. kr. netto pr. år til den offentlige sektor. De vil yde et bidrag, der i 21 kr. er ca. 35 mia. kr. mindre, mens ca. 4. flere over år, som i 21 i gennemsnit modtog omkring kr. pr. år, vil koste omkring mia. kr. Det hænger ikke særligt godt sammen. Faktiske udvikling Fremskrivning Figur 3. Udvikling i restlevetid for en -årig Fremskrivning Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 1

4 Figur 4. Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, 21, opdelt på 1-års aldersgrupper 1. kr kr Alder 7 Figur 5. Stigende levetid tidligere tilbagetrækning Mænd Middellevetid, -årig Folkepensionsalder Gns. tilbagetrækningsalder Kilde: Velfærdskommissionen 25. Alder 7 Alder 7 Kvinder årig Folkepensionsalder Middellevetid, -årig Gns. tilbagetrækningsalder Folkepensionsalder Gns. tilbagetrækningsalder Alder kombinerer de to muligheder. Men der er også en anden mulighed, hvis man i stedet fokuserer på beskæftigelsen. Hver for sig og ikke mindst i samspil vil følgende fire forhold bidrage til en løsning: Anmærkning: Det gennemsnitlige nettobidrag for aldersgrupperne år er højere end for omkringliggende aldersgrupper pga. tekniske forudsætninger i DREAM vedrørende placeringen af skat og arveafgift på kapitalpensioner. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Det økonomiske problem Sammenholder man den enkelte årgangs nettomellemværende med det offentlige i 21, jfr. figur 4, med den demografiske udvikling i figur 1, kræver det ikke megen hovedregning at se, at det offentliges budget i fremtiden ikke vil hænge særlig godt sammen, hvis de nuværende ordninger opretholdes ud i fremtiden. I 24 vil der være knap 35. færre i de erhvervsaktive aldre, hvor man i 21 i gennemsnit bidrog med knap 1. kr. netto pr. år til den offentlige sektor. De vil yde et bidrag, der i 21 kr. er ca. 35 mia. kr. mindre, mens ca. 4. flere over år, som i 21 i gennemsnit modtog omkring. kr. pr. år, vil koste omkring mia. kr. Det er indlysende, at det skaber et problem. Hvad kan vi gøre? Når kontraktens forudsætninger brydes, som det uomgængeligt vil ske, er konsekvensen, enten at skatten på de (færre) erhvervsaktive sættes op, at ydelserne til dem, der har trukket sig tilbage sættes ned, eller at man de unge kommer tidligere på arbejdsmarkedet, de ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, de erhvervsaktive yder en større arbejdsindsats, flere engagerer sig i erhvervsaktivitet. Dette bud på en løsning er så meget mere begrundet, fordi det i et både menneskeligt og økonomisk perspektiv er absurd, at en stadig større del af livsløbet tilbringes uden for det arbejdsliv, der for de fleste er med til at give den enkelte identitet, netværk osv., og som er den reelle kilde til sikring af det finansielle grundlag bag velfærdsstaten, som vi kender den. Levetidsjustering af folkepensionsalderen Som den uskrevne kontrakt er udmøntet i en række tilbagetrækningsordninger, betyder en øget middellevetid, at det længere liv er et liv på pension. Flere leveår betyder flere år som pensionist. Figur 5 viser, at den gennemsnitlige pensionsperiode siden 19 er øget med knap 7 år for både kvinder og mænd. Det bryder balancen mellem antallet af dem, der modtager, og antallet af dem, som aktuelt yder. Det er derfor et nærliggende bidrag til kontraktens sikring på det længere sigt at justere folkepensionsalderen i takt med levetidens udvikling. 6 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 7

5 Figur 6. Andel (%) af -64 årige, der har forladt arbejdsstyrken på efterløn eller førtidspension Figur 7. Akkumuleret tab af efterløn efter skat, hvis overgangen udskydes til efter det ende år Pct. Pct. 1. kr. 1. kr Gennemsnit -64-årige år 61 år 62 år 63 år 64 år Efterløn Førtidspension 1 61 år 62 år 63 år 64 år år Venter med at gå på efterløn til: Gamle ordning Ny ordning (uden pensionsdepot) Ny ordning (med pensionsdepot) Det har betydelige fordele at tilpasse folkepensionsalderen til middellevetidens udvikling. Automatikken sikrer, at systemet er robust over for ændringer i levetiden. Der opnås en jævn og gradvis stigning i pensionsalderen, og det signaleres, at den»naturlige«tilbagetrækningsalder ændrer sig med levealderen. Umiddelbart kan man synes, at løsningen må være at lade pensionsalderen følge den fremtidige udvikling i den forventede restlevetid for en -årig. Men det vil ikke være tilstrækkeligt. Dels fordi vækst i levealderen øger forsørgelsesudgifterne for dem under pensionsalderen, der ikke er i stand til at arbejde, og dels fordi stigende levealder samtidigt øger trækket på serviceydelserne. Derfor har Velfærdskommissionen foreslået, at pensionsalderen fra 213 øges med 1 måned om året, og at vækstfaktoren revurderes f.eks. hvert femte år. Desuden vil en ændret tilgangsalder til folkepension ikke forslå meget, fordi godt 7 pct. allerede har trukket sig ud af arbejdsmarkedet før -års alderen. Figur 6 viser den andel af de enkelte aldersklasser mellem og 64 år, der enten er på efterløn eller førtidspension. Skal den uskrevne kontrakt gøres robust, må der derfor også pilles ved efterlønsordningen. Efterlønsordningen Der er selvsagt mange årsager til, at den enkelte vælger at trække sig (tidligt) tilbage fra arbejdsmarkedet; men når al krudtrøg i den diskussion har lagt sig, står det tilbage, at tilbagetrækning forudsætter et forsørgelsesgrundlag. Der er en klar sammenhæng mellem de økonomiske muligheder for at trække sig tilbage og det faktiske tilbagetrækningsmønster. Efterlønnen giver en stor økonomisk tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning og forstærker derfor»truslen«mod den sociale kontrakt. Det gør den, fordi den giver en forholdsvis høj dækning, og det gør den, fordi udsættelse af tilbagetrækning koster noget, selv efter 1999 reformen af efterlønnen. Man kan næsten sige, at der er tale om en implicit skat på erhvervsaktivitet, der øges for hvert år, den enkelte venter med at trække sig tilbage. Tabet ved at udskyde tilbagetrækningen vokser, som det ses af figur 7, med alderen, og det giver i sagens natur en stærk tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning. At pille ved efterlønsordningen rejser selvsagt to spørgsmål. Hvordan ligger det med de problemer, der er en følge af nedslidning? Og er der reelt beskæftigelse for de ældre årgange? 8 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 9

6 Nedslidningsproblemet Kigger man på forbruget af sundhedsydelser (medicinudgifter, sengedage på hospital, læge- og speciallægebesøg), modtagelse af sygedagpenge, andel med langvarig sygdom, selvvurderet helbred og årsager til tilbagetrækning, tyder alt på, at efterlønsmodtagernes helbredstilstand generelt set er omtrent den samme som hos dem, der fortsætter med at arbejde. Derimod har førtidspensionisterne en ringere sundhedstilstand. På den anden side er der ikke tvivl om, at nogle har undladt at søge førtidspension, hvis de har været i eller tæt på efterlønsalderen. Der er således tale om et markant fald i den andel, de over -årige udgør blandt førtidspensionisterne, hvilket med stor sandsynlighed må tilskrives efterlønnen. Med baggrund i fire forskellige analyser og med inddragelse af vurderinger fra Det økonomiske Råd og Finansministeriet har Velfærdskommissionen skønnet, at pct. af de potentielle efterlønsmodtagere vil kunne få førtidspension og 5 pct. fleksjob, ligesom der må forventes en vis stigning i antallet af modtagere af sygedagpenge. Hvis efterlønnen gradvis afskaffes, melder spørgsmålet sig, om der er grund til at indrette mere målrettede ordninger for dem, som er nedslidte, og om der kan findes generelle kriterier, der kan give folk ret til en førtidig pensionering pga. nedslidning, uden at man skal igennem en individuel visitering, som det er tilfældet med førtidspension og fleksjob. Velfærdskommissionen har derfor undersøgt, om det ved hjælp af objektive kriterier som uddannelse, arbejde i bestemte brancher og forudgående antal år på arbejdsmarkedet er muligt at udvikle en førtidig tilbagetrækningsordning til personer med et højt forbrug af sundhedsydelser i aldersgruppen -64 år, som fem år tidligere var erhvervsaktive. Konklusionen er, at der ikke meningsfyldt kan bestemmes sådanne objektive kriterier. Kendte ordninger som sygedagpenge, førtidspension og fleksjob er bedre i stand til at»fange dem op«, hvis helbred svigter i begyndelsen af -års aldrene. Beskæftigelsesproblemet Det er en velkendt erfaring, at der forud for det dominerende tilbagetrækningstidspunkt optræder en»ledighedspukkel«, jf. det billede af forholdene i de nordiske lande, der er gengivet i figur 8. Hvis efterlønsordningen ikke eksisterer, må det antages, at ledighedspuklen forskydes mod højre. Samtidig må det dog i fremtiden forventes, at tilbagetrækningsmønstret i mindre grad vil være koncentreret omkring en bestemt alder. De fremtidige ældre vil i højere grad selv have sparet op til deres pension, og pensionsdækningen vil derfor afhænge Indeks, 5-årige=1 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Figur 8. Ledighed for ældre i de nordiske lande Indeks, 5-årige=1 4,,, Danmark Finland Sverige Norge Anmærkning: Danmark: Gennemsnit for årene Sverige: Gennemsnit for årene Finland: 21. Norge: 24 Kilde:Danmark : Danmarks Statistik (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Sverige : Særkørsel fra Eurostat. Finland : OECD, Ageing and Employment Policies, 24. Norge : Særkørsel fra Eurostat, Statiske sentralbyrå og oplysninger fra det norske arbejdsdirektorat (AETAT). af tilbagetrækningstidspunktet. Det er derfor meget tænkeligt, at ledighedspuklen gradvis udglattes. Det er et udbredt argument blandt folk uden for den økonomiske faggruppe at en stigning i de ældres arbejdsudbud f.eks. som følge af øget tilbagetrækningsalder bare fører til øget ledighed blandt de ældre. Økonomisk teori og den historiske erfaring siger det modsatte, nemlig at beskæftigelsen på længere sigt følger udviklingen i arbejdsstyrken. Det sidste afhænger imidlertid meget af konjunktursituationen. Hvis ændringer i arbejdsstyrken fuldt ud skal slå igennem i øget beskæftigelse, må der være et»vist pres«på arbejdsmarkedet, dvs. mangel på arbejdskraft. Men netop den forventede demografiske udvikling trækker i retning af, at senere tilbagetrækning vil resultere i højere beskæftigelse. Udfasning af efterlønnen Skal den uskrevne sociale kontrakt mere eller mindre friktionsløst kunne fungere også i fremtiden, er en gradvis afskaffelse af efterlønnen 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 1 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 161

7 (sammen med de unges tidligere entre på arbejdsmarkedet, en højere beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og stærkere tilskyndelser til beskæftigelse overhovedet) et godt bidrag til en løsning. Afskaffelsen skal foregå over en årrække af hensyn til den enkeltes planlægningshorisont, den gradvise udbygning af arbejdsmarkedspensionerne og tilpasningen på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Velfærdskommissionen, at den tidligste efterlønsalder øges med 4 måneder om året fra 29, at indbetalingerne til ordningen samtidigt standses, at ydelsesstrukturen bevares, så længe tidligste efterlønsalder er under 62 år, hvorefter den fastsættes til 91 pct. af dagpengeniveauet for alle, at modregningsreglerne for pensioner tilsvarende fastholdes, så længe tidligste tilgangsalder er under 62 år, at den skattefrie præmie for senere tilbagetrækning bibeholdes, og at ordningen lukkes, når den maksimale efterlønsperiode er reduceret til et år, dvs. i 229. Samtidig foreslår Velfærdskommissionen, at levetidsjustere folkepensionsalderen. Fra 213 øges folkepensionsalderen med 1 måned om året, og derefter vurderes det løbende, f.eks. hvert 5. år, på basis af udviklingen i levetiden, om der fremefter er behov for en hurtigere eller langsommere justering af folkepensionsalderen. Virkningerne af de to løsningsforslag vil være, at gruppen af efterlønsmodtagere og folkepensionister reduceres, mens antallet af førtidspensionister og sygedagpengemodtagere vil vokse. Beskæftigelsen vil stige markant frem mod 24 og give et betydeligt bidrag til sikring af den uskrevne kontrakt. Beskæftigelsesstigningen drives i de første år især af udfasningen af efterlønnen. Senere får levetidsjusteringen en voksende betydning. Pensionssystemet Det danske pensionssystem har tre dele. For det første er der folkepensionen, som giver en basal grundsikring for alle. For det andet er der de obligatoriske opsparingsbaserede ordninger, der medvirker til at sikre en passende kompensation for den erhvervsindkomst, som på et vist tidspunkt hører op. Og for det tredje er der de privattegnede pensionsordninger, som tilpasser pensionsydelsen til den enkeltes ønsker. Opsparingsordninger er vigtige af mange grunde. Dels fordi de både direkte og indirekte aflaster presset på folkepensionen, dels fordi de ikke i samme grad som skattefinansieringen virker negativt på tilskyndelsen til beskæftigelse, og dels fordi de tilskynder til senere tilbagetrækning. Endelig sikrer opsparingsordninger, at de generationer, som skal nyde godt af stigende levetid, også er dem, der finansierer omkostningerne ved stigende levetid. Omvendt tager det mange år at opbygge disse ordninger. Det er først om ca. år, at alle ansatte på LO/DA området vil have indbetalt over et helt liv med mindst 9 pct. af lønindkomsten. En nærmere analyse af ordningerne viser bl.a., at knap 1/3 er dækket ved meget små eller slet ingen indbetalinger, og at ordningerne typisk er indrettet, så ydelserne udgør en aftagende andel af de samlede pensionsudgifter, jo ældre pensionisten er. En stor gruppe står således uden supplerende pensionsdækning, hvilket skaber risiko for en voksende ulighed blandt pensionisterne. Udbetalingerne er koncentreret i begyndelsen af pensionisttilværelsen, hvilket med stigende middellevetid betyder faldende indkomst med voksende alder. Begge dele er et problem, der kalder på en løsning. For at modvirke en voksende ulighed blandt fremtidens pensionister, foreslår Velfærdskommissionen, at der indføres en obligatorisk pensionsopsparing for dem, der ud over ATP opsparer mindre end f.eks. 6 pct. af deres bruttoindkomst. Ordningen finansieres med 1/3 fra den forsikrede og 2/3 enten fra arbejdsgiver eller det offentlige, mens selvstændige betaler hele beløbet selv. Kun folkepensionister, modtagere af SU og personer, der har valgt at stå helt uden for arbejdsmarkedet, skal være undtaget. Hvis ordningen alene skal sikre alderdomsdækning, modsvarer den i praksis de generelle arbejdsmarkedspensioner, som også dækker invaliditet. Opsparingen skal placeres som livrente for at undgå med alderen faldende udbetalinger. I øvrigt bør der generelt gennemføres regler, som sikrer, at et minimum af al pensionsopsparing placeres i livrenter eller livsvarige pensionsydelser, så der ikke udvikles et indkomstmæssigt proletariat blandt de ældste ældre. Derudover forelår Velfærdskommissionen, at en række specielle særordninger for ældre fjernes. Udgangspunktet for Velfærdskommissionen er, at de egentlige forsørgelsesydelser, der stilles til forskellige befolkningsgruppers rådighed, skal gøre det muligt at opretholde en acceptabel levestandard uden supplerende særordninger. Der bør ikke diskrimineres f.eks. med alder som kriterium. Der bør m.a.o. sikres en større ligeværdighed på tværs af aldrene. Derved opnås også en større gennemsigtighed med hensyn til, hvad forskellige grupper modtager, og særordningernes sært forvridende virkninger på forbrugsmønstret ophæves. Samtidigt kan det medvirke til at sikre en mere»retfærdig«fordeling af ydelserne inden for den enkelte befolkningsgruppe. Derfor bør de specielle ydelser til folkepensionister med virkning fra 162 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 163

8 alder 25 Figur 9. Det alderskonstruerede vs. det aldersintegrerede samfund Det alderskonstruerede vs. det aldersintegrerede samfund. Fritid Arbejde Uddannelse Det alderskonstruerede samfund f.eks. 21 og evt. med en gradvis udfasning fjernes. Det drejer sig om varmetillæg, personlige tillæg, tillæg for højt kommuneskatteniveau, transporttilskud, licensrabat og andre offentligt finansierede rabatordninger. Samtidig bør boligydelsen ændres, så den følger de samme regler som boligsikringen, ligesom den aldersbetingede reduktion i ejendomsværdiskatten udfases. Til gengæld skal folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse øges. Disse omlægninger vil sammen med forslaget om obligatorisk pensionsopsparing betyde en væsentligt bedre målretning mod de pensionister, der har de laveste indkomster. Stigningen i den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget giver en langt bedre målretning end boligydelsen. Hertil kommer, at den sammensatte beskatning (indkomstskat plus aftrapning af en række ydelser) vil få en anden profil, som i langt højere grad stimulerer til pensionsopsparing. Et videre perspektiv Der er, som vi har set, gode argumenter for en folkepensionsalder, der justeres med stigningen i middellevetiden; men på længere sigt er det værd at overveje mere radikale reformer. Uddannelse Arbejde Det aldersintegrerede samfund Fritid Samfundsstrukturerne har kun i begrænset om nogen udstrækning tilpasset sig ændringerne i middellevetiden. Man kan tale om en socialstrukturel forsinkelse, der har betydet, at den sociale struktur ikke er gearet til de højere aldersklassers mere udprægede robusthed og funktionsevne. Man kan næppe forestille sig et 21. århundrede, hvor et stadigt stigende antal duelige, motiverede og potentielt produktive»ældre«skal leve med en tom rollestruktur. Det grundlæggende politiske spørgsmål vil da blive, hvordan man overvinder den socialstrukturelle forsinkelse. Hvordan man bevæger sig fra det»alderskonstruerede«til det»aldersintegrerede«samfund. Figur 9 trækker to idealtyper i den Max Weber ske forstand op. Det alderskonstruerede samfund knytter med kronologisk alder som kriterium en en-til-en relation mellem alder og specifikke roller som uddannelsessøgende, arbejdende, tilbagetrukket. Det afspejler i ikke ringe grad et førtidigt samfund, hvor mange døde, før tilbagetrækning overhovedet blev aktuel. Det kan endog hævdes, at samfundet over de seneste årtier har skærpet sin alderskonstruerede karakter, der hvad dem i de højere aldersklasser angår bygger på en (falsk) antagelse om det generelle og uundgåelige funktionstab som ledsagefænomen til vækst i kronologisk alder. Selvfølgeligt kan man betegne denne praksis som praktisk, institutionaliseret i den enkeltes liv og i det store og hele bredt accepteret selv om den i stigende grad virker ulogisk. Dette så meget mere fordi den periode, den enkelte tilbringer forud for sin entre på arbejdsmarkedet, er blevet forlænget, hvilket samlet betyder, at den andel af livsløbet, man gennemsnitligt er erhvervsaktiv, har været og er under afkortning. Livet har ændret sig og ændrer sig fortsat, mens de sociale strukturer halter efter. I det aldersintegrerede samfund er aldersgrænserne nedbrudt, og der foreligger i alle sociale strukturer uddannelse, arbejde, fritid osv. muligheder for alle uanset kronologisk alder. Aldersdiskriminationen er definitivt brudt, og samtidig sker der noget andet. Når alle»rollevalg«er åbne for de ældre, opstår der også»frigørende«muligheder for andre. De vil kunne frigøres fra det pres, der er en følge af, at mennesker i visse kronologisk afgrænsede aldersintervaller»tvinges«ind i flere samtidige og spændingsfyldte roller: arbejde, familiedannelse, børneopdragelse, etablering af hjem, fritid, uddannelse. Der åbnes for en omdannelse af livsløbet, så rollerne i højere grad kan varetages simultant uden det pres, der er en følge af en aldersbestemt»hovedrolle«, og det åbner for en bedre mulighed for finansiering af 164 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 1

9 velfærdssamfundet, fordi ingen sættes udenfor de roller, der muliggør en bredspektret skattebase. En fastholdelse af status quo er svaret på spørgsmål, der var relevante for en generation eller to siden. De løsninger, vi har skitseret, er svar på et aktuelt sæt af problemer; men svaret på de fremtidige udfordringer ligger i arbejdet med det skitserede videre perspektiv, hvor aldersgrænserne systematisk brydes ned. Det illustrerer den banale pointe, at et velfærdssamfund altid er et samfund i forandring. Tiderne skifter, ydre omstændigheder ændres, og det er ikke særligt overraskende, at også de velfærdsstatslige institutioner må forandres. Sådan har det altid været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. 166 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere