Tilbagetrækning og pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagetrækning og pension"

Transkript

1 Tilbagetrækning og pension af Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Prolog Den tyske demografi udvikler sig i de kommende år ganske drastisk sammenlignet med den danske. Alligevel er det tankevækkende, hvad den internationalt anerkendte demograf James W. Vaupel, direktør for Max Planck Institiuttet for Demografi i Rostock, lagde vægt på, da han i september 24 talte til den socialdemokratiske forbundsdagsfraktion i Berlin. Vaupel understregede, at de demografiske ændringer over de næste mange årtier ville være omdrejningspunktet for tysk politik. Ethvert medlem af Forbundsdagen ville i hans eller hendes resterende karriere som politiker være optaget af reformer som konsekvens af de fundamentale forandringer i den tyske demografi. Tilbagetræknings-, sundheds-, beskæftigelses- skatte-, bolig-, familie-, uddannelses-, forsknings- og indvandringspolitikken, ja endog udenrigs- og forsvarspolitikken må, ifølge Vaupel, ændres. Som følge af en forholdsvis beskeden satsning på forskning i de demografisk betingede ændringer og deres konsekvenser er mange i den tyske befolkning uden øje for disse udfordringer; men sandheden er, at enhver, der påstår, at Tyskland kan fastholde en status quo situation, enten er et fjols eller en demagog. Om end den forventede danske udvikling er mindre dramatisk, kan det være meget godt at skrive sig Vaupels pointe bag øre, for også i Danmark vil den befolkningsmæssige udvikling være af betydning for den politiske dagsorden. Den danske demografi Siden midten af 199 erne har der i Danmark ikke mindst i sammenligning med de forudgående 35 år været en kraftig stigning i

2 middellevetiden, og alt tyder på, at der også i fremtiden vil være vækst i livsløbets længde. Denne glædelige konstatering har den uomgængelige konsekvens, at de offentlige udgifter til pensioner og serviceydelser må forventes at stige betydeligt. Der er flere overordnede demografiske bevægelser, som i de kommende årtier vil sætte sig igennem: Der vil være en»ekko-virkning«af de store fødselstal i midten af 4 erne og årene derefter. De store årgange vil over de kommende 2 år betyde en kraftig vækst i antallet af folkepensionister; Fra midten af 19 erne indtrådte et betydeligt fald i fødselshyppigheden. Her kan man også tale om en»ekko-virkning«, men nu drejer det sig om et»negativt«ekko, som vil betyde et faldende antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper; Efter stagnationen i middellevetiden fra omkring 19 har der i det seneste tiår været en stærk stigning, der i sig selv vil trække antallet af folkepensionister i opadgående retning; Med en stigende middellevetid for de nuværende erhvervsaktive, når de passerer -års alderen, vil antallet af folkepensionister vokse betydeligt over de kommende fem årtier; Hertil kommer, at en fortsat voksende middellevetid, når de nu erhvervsaktives børn og børnebørn skal pensioneres, vil medføre en yderligere vækst i antallet af folkepensionister på den anden side af 25; Samtidig med disse aldringsmæssige ændringer vil en forskelligartet fødselshyppighed trække i retning af, at indvandreres og efterkommeres andel af den samlede befolkning øges, hvilket kan forstærke aldringsproblemet, hvis det ikke lykkes at øge indvandrergruppernes erhvervs- og beskæftigelsesdeltagelse. Aldersstrukturen og arbejdsstyrken Figur 1 er et billede af den forventede ændring i alderssammensætningen i 2 sammenlignet med 24 opdelt på et-års aldersklasser. Den viser ved stort set uændret fødselsadfærd og en forsigtig vurdering af den forventede middellevetid, at der i 24 vil være knap 425. flere personer over år og ca. 3. færre personer i aldersgrupperne mellem 2 og år. En umiddelbar konsekvens af denne udvikling er en reduktion i arbejdsstyrken på ca. 35. personer, dvs. et betydeligt fald i den Figur 1. Aldersfordelingen i 2 og i 24 2 år år Beregnet på grundlag af Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning 24 1 del af befolkningen, som gennem sin beskæftigelse finansierer velfærdsstatens ydelser. Det er et led i velfærdsstatens uskrevne kontrakt: De erhvervsaktive betaler for de samtidige børn og unge samt dem, der har trukket sig tilbage. Det gør de, fordi de en periode forud selv blev forsørget af deres forældre dem, der nu har trukket sig tilbage. Og det gør de i forventning om, at deres egne børn en periode senere vil bidrage til at finansiere de nu erhvervsaktives pensioner. Forsørgerbrøken og den sociale kontrakt Når ældre, midaldrende og unge på denne måde er knyttet sammen, er det let at se, at kontrakten fungerer fint, hvis der ikke sker forskydninger i generationernes relative størrelse. Men det er netop det, der aktuelt og fremadrettet er på spil. Det belyser man ofte ved at kaste et blik på den forsørgerbrøk, som viser antallet af forsørgede i forhold til antallet af dem, der sikrer forsørgelsen. Figur 2 viser udviklingen i forsørgerbrøken i et såkaldt grundforløb og under de antagelser, som FN s statistiske kontor i Geneve lægger til grund, hvor middellevetiden forventes at være noget højere, end hvad der antages i Velfærdkommissionens grundforløb. I begge tilfælde ser vi et forløb, hvor forsørgerbrøken er stigende, hvor der indtræder to»pukler«, og hvor forsørgerbrøken gradvis vil blive stabiliseret på et 2 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 3

3 indtil videre tale om en kraftig undervurdering af restlevetiden i Velfærdskommissionens fremskrivning. Figur 2. Den demografiske forsørgerbrøk (-14+>)/(-64) i grundforløbet og under FN s antagelser Forsørgerkvote, grundforløb Forsørgerkvote, FN Kilde: Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning og FN (24). højere niveau, der selvsagt er størst, når man anvender FN s mere middellevetidsvenlige antagelser. Den grundlæggende forskel vedrører middellevetiden. I grundforløbet er anvendt den middellevetid, der fremgår af de beregninger professor Niels Haldrup, Aarhus Universitet gennemførte for Velfærdskommissionen. FN opererer med en højere værdi, og lægger man den middellevetid til grund, der kan fremskrives som udtryk for det»bedst mulige«baseret på historiske data over de sidste 1 år, får man et endnu mere optimistisk billede set ud fra levetidsperspektivet, men med drastiske konsekvenser for den offentlige sektors finanser. Tabel 1 illustrerer mulige antagelser. Det viser, at middellevetiden er den store usikkerhedsfaktor i vurderingen af det fremtidige forløb, og det antyder, at Velfærdskommissionens analyser hviler på et forsigtigt skøn Tabel 1. Middellevetidsforventninger i tre scenarier Niels Haldrups og Vel- FN s antagelse Bedst mulige baseret på færdskommissionens historiske forløb estimat 2-24 mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder +3,4 +3,6 +4,9 +5,7 +8,8 +9, ,2 +4,4 +4,4 +4,4 +8,8 +8,8 Figur 3. Udvikling i restlevetid for en -årig Figur 3 viser for en -årig den faktiske udvikling af restlevetiden sammenholdt År År med en fremskrivning baseret på Niels Haldrups beregninger. Noget kunne tyde på, at FN s forventninger i højere grad vil vise sig at 17modsvare virkelighedens udvikling. Den senest registrerede 17 restlevetid for 24 er på niveau med grundforløbets tal for 213, dvs der er indtil videre tale om en kraftig undervurdering af restlevetiden i Velfærdskommissionens fremskrivning Faktiske udvikling Kilde: Velf ærdskommissionensrapport, december 25. År År Det økonomiske problem Sammenholder man den enkelte årgangs nettomellemværende med det offentlige i 21, jfr. figur 4, med 17 den demografiske udvikling i figur 1, kræver det ikke 17 megen hovedregning at se, at det offentliges budget i fremtiden ikke vil hænge særlig godt sammen, hvis de nuværende ordninger 16 opretholdes ud i fremtiden. I 24 vil der være 16 knap 35. færre i de erhvervsaktive aldre, hvor man i 21 i gennemsnit bidrog med knap 1. kr. netto pr. år til den offentlige sektor. De vil yde et bidrag, der i 21 kr. er ca. 35 mia. kr. mindre, mens ca. 4. flere over år, som i 21 i gennemsnit modtog omkring kr. pr. år, vil koste omkring mia. kr. Det hænger ikke særligt godt sammen. Faktiske udvikling Fremskrivning Figur 3. Udvikling i restlevetid for en -årig Fremskrivning Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 1

4 Figur 4. Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, 21, opdelt på 1-års aldersgrupper 1. kr kr Alder 7 Figur 5. Stigende levetid tidligere tilbagetrækning Mænd Middellevetid, -årig Folkepensionsalder Gns. tilbagetrækningsalder Kilde: Velfærdskommissionen 25. Alder 7 Alder 7 Kvinder årig Folkepensionsalder Middellevetid, -årig Gns. tilbagetrækningsalder Folkepensionsalder Gns. tilbagetrækningsalder Alder kombinerer de to muligheder. Men der er også en anden mulighed, hvis man i stedet fokuserer på beskæftigelsen. Hver for sig og ikke mindst i samspil vil følgende fire forhold bidrage til en løsning: Anmærkning: Det gennemsnitlige nettobidrag for aldersgrupperne år er højere end for omkringliggende aldersgrupper pga. tekniske forudsætninger i DREAM vedrørende placeringen af skat og arveafgift på kapitalpensioner. Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM-modellen. Det økonomiske problem Sammenholder man den enkelte årgangs nettomellemværende med det offentlige i 21, jfr. figur 4, med den demografiske udvikling i figur 1, kræver det ikke megen hovedregning at se, at det offentliges budget i fremtiden ikke vil hænge særlig godt sammen, hvis de nuværende ordninger opretholdes ud i fremtiden. I 24 vil der være knap 35. færre i de erhvervsaktive aldre, hvor man i 21 i gennemsnit bidrog med knap 1. kr. netto pr. år til den offentlige sektor. De vil yde et bidrag, der i 21 kr. er ca. 35 mia. kr. mindre, mens ca. 4. flere over år, som i 21 i gennemsnit modtog omkring. kr. pr. år, vil koste omkring mia. kr. Det er indlysende, at det skaber et problem. Hvad kan vi gøre? Når kontraktens forudsætninger brydes, som det uomgængeligt vil ske, er konsekvensen, enten at skatten på de (færre) erhvervsaktive sættes op, at ydelserne til dem, der har trukket sig tilbage sættes ned, eller at man de unge kommer tidligere på arbejdsmarkedet, de ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, de erhvervsaktive yder en større arbejdsindsats, flere engagerer sig i erhvervsaktivitet. Dette bud på en løsning er så meget mere begrundet, fordi det i et både menneskeligt og økonomisk perspektiv er absurd, at en stadig større del af livsløbet tilbringes uden for det arbejdsliv, der for de fleste er med til at give den enkelte identitet, netværk osv., og som er den reelle kilde til sikring af det finansielle grundlag bag velfærdsstaten, som vi kender den. Levetidsjustering af folkepensionsalderen Som den uskrevne kontrakt er udmøntet i en række tilbagetrækningsordninger, betyder en øget middellevetid, at det længere liv er et liv på pension. Flere leveår betyder flere år som pensionist. Figur 5 viser, at den gennemsnitlige pensionsperiode siden 19 er øget med knap 7 år for både kvinder og mænd. Det bryder balancen mellem antallet af dem, der modtager, og antallet af dem, som aktuelt yder. Det er derfor et nærliggende bidrag til kontraktens sikring på det længere sigt at justere folkepensionsalderen i takt med levetidens udvikling. 6 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 7

5 Figur 6. Andel (%) af -64 årige, der har forladt arbejdsstyrken på efterløn eller førtidspension Figur 7. Akkumuleret tab af efterløn efter skat, hvis overgangen udskydes til efter det ende år Pct. Pct. 1. kr. 1. kr Gennemsnit -64-årige år 61 år 62 år 63 år 64 år Efterløn Førtidspension 1 61 år 62 år 63 år 64 år år Venter med at gå på efterløn til: Gamle ordning Ny ordning (uden pensionsdepot) Ny ordning (med pensionsdepot) Det har betydelige fordele at tilpasse folkepensionsalderen til middellevetidens udvikling. Automatikken sikrer, at systemet er robust over for ændringer i levetiden. Der opnås en jævn og gradvis stigning i pensionsalderen, og det signaleres, at den»naturlige«tilbagetrækningsalder ændrer sig med levealderen. Umiddelbart kan man synes, at løsningen må være at lade pensionsalderen følge den fremtidige udvikling i den forventede restlevetid for en -årig. Men det vil ikke være tilstrækkeligt. Dels fordi vækst i levealderen øger forsørgelsesudgifterne for dem under pensionsalderen, der ikke er i stand til at arbejde, og dels fordi stigende levealder samtidigt øger trækket på serviceydelserne. Derfor har Velfærdskommissionen foreslået, at pensionsalderen fra 213 øges med 1 måned om året, og at vækstfaktoren revurderes f.eks. hvert femte år. Desuden vil en ændret tilgangsalder til folkepension ikke forslå meget, fordi godt 7 pct. allerede har trukket sig ud af arbejdsmarkedet før -års alderen. Figur 6 viser den andel af de enkelte aldersklasser mellem og 64 år, der enten er på efterløn eller førtidspension. Skal den uskrevne kontrakt gøres robust, må der derfor også pilles ved efterlønsordningen. Efterlønsordningen Der er selvsagt mange årsager til, at den enkelte vælger at trække sig (tidligt) tilbage fra arbejdsmarkedet; men når al krudtrøg i den diskussion har lagt sig, står det tilbage, at tilbagetrækning forudsætter et forsørgelsesgrundlag. Der er en klar sammenhæng mellem de økonomiske muligheder for at trække sig tilbage og det faktiske tilbagetrækningsmønster. Efterlønnen giver en stor økonomisk tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning og forstærker derfor»truslen«mod den sociale kontrakt. Det gør den, fordi den giver en forholdsvis høj dækning, og det gør den, fordi udsættelse af tilbagetrækning koster noget, selv efter 1999 reformen af efterlønnen. Man kan næsten sige, at der er tale om en implicit skat på erhvervsaktivitet, der øges for hvert år, den enkelte venter med at trække sig tilbage. Tabet ved at udskyde tilbagetrækningen vokser, som det ses af figur 7, med alderen, og det giver i sagens natur en stærk tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning. At pille ved efterlønsordningen rejser selvsagt to spørgsmål. Hvordan ligger det med de problemer, der er en følge af nedslidning? Og er der reelt beskæftigelse for de ældre årgange? 8 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 9

6 Nedslidningsproblemet Kigger man på forbruget af sundhedsydelser (medicinudgifter, sengedage på hospital, læge- og speciallægebesøg), modtagelse af sygedagpenge, andel med langvarig sygdom, selvvurderet helbred og årsager til tilbagetrækning, tyder alt på, at efterlønsmodtagernes helbredstilstand generelt set er omtrent den samme som hos dem, der fortsætter med at arbejde. Derimod har førtidspensionisterne en ringere sundhedstilstand. På den anden side er der ikke tvivl om, at nogle har undladt at søge førtidspension, hvis de har været i eller tæt på efterlønsalderen. Der er således tale om et markant fald i den andel, de over -årige udgør blandt førtidspensionisterne, hvilket med stor sandsynlighed må tilskrives efterlønnen. Med baggrund i fire forskellige analyser og med inddragelse af vurderinger fra Det økonomiske Råd og Finansministeriet har Velfærdskommissionen skønnet, at pct. af de potentielle efterlønsmodtagere vil kunne få førtidspension og 5 pct. fleksjob, ligesom der må forventes en vis stigning i antallet af modtagere af sygedagpenge. Hvis efterlønnen gradvis afskaffes, melder spørgsmålet sig, om der er grund til at indrette mere målrettede ordninger for dem, som er nedslidte, og om der kan findes generelle kriterier, der kan give folk ret til en førtidig pensionering pga. nedslidning, uden at man skal igennem en individuel visitering, som det er tilfældet med førtidspension og fleksjob. Velfærdskommissionen har derfor undersøgt, om det ved hjælp af objektive kriterier som uddannelse, arbejde i bestemte brancher og forudgående antal år på arbejdsmarkedet er muligt at udvikle en førtidig tilbagetrækningsordning til personer med et højt forbrug af sundhedsydelser i aldersgruppen -64 år, som fem år tidligere var erhvervsaktive. Konklusionen er, at der ikke meningsfyldt kan bestemmes sådanne objektive kriterier. Kendte ordninger som sygedagpenge, førtidspension og fleksjob er bedre i stand til at»fange dem op«, hvis helbred svigter i begyndelsen af -års aldrene. Beskæftigelsesproblemet Det er en velkendt erfaring, at der forud for det dominerende tilbagetrækningstidspunkt optræder en»ledighedspukkel«, jf. det billede af forholdene i de nordiske lande, der er gengivet i figur 8. Hvis efterlønsordningen ikke eksisterer, må det antages, at ledighedspuklen forskydes mod højre. Samtidig må det dog i fremtiden forventes, at tilbagetrækningsmønstret i mindre grad vil være koncentreret omkring en bestemt alder. De fremtidige ældre vil i højere grad selv have sparet op til deres pension, og pensionsdækningen vil derfor afhænge Indeks, 5-årige=1 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Figur 8. Ledighed for ældre i de nordiske lande Indeks, 5-årige=1 4,,, Danmark Finland Sverige Norge Anmærkning: Danmark: Gennemsnit for årene Sverige: Gennemsnit for årene Finland: 21. Norge: 24 Kilde:Danmark : Danmarks Statistik (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Sverige : Særkørsel fra Eurostat. Finland : OECD, Ageing and Employment Policies, 24. Norge : Særkørsel fra Eurostat, Statiske sentralbyrå og oplysninger fra det norske arbejdsdirektorat (AETAT). af tilbagetrækningstidspunktet. Det er derfor meget tænkeligt, at ledighedspuklen gradvis udglattes. Det er et udbredt argument blandt folk uden for den økonomiske faggruppe at en stigning i de ældres arbejdsudbud f.eks. som følge af øget tilbagetrækningsalder bare fører til øget ledighed blandt de ældre. Økonomisk teori og den historiske erfaring siger det modsatte, nemlig at beskæftigelsen på længere sigt følger udviklingen i arbejdsstyrken. Det sidste afhænger imidlertid meget af konjunktursituationen. Hvis ændringer i arbejdsstyrken fuldt ud skal slå igennem i øget beskæftigelse, må der være et»vist pres«på arbejdsmarkedet, dvs. mangel på arbejdskraft. Men netop den forventede demografiske udvikling trækker i retning af, at senere tilbagetrækning vil resultere i højere beskæftigelse. Udfasning af efterlønnen Skal den uskrevne sociale kontrakt mere eller mindre friktionsløst kunne fungere også i fremtiden, er en gradvis afskaffelse af efterlønnen 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 1 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 161

7 (sammen med de unges tidligere entre på arbejdsmarkedet, en højere beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og stærkere tilskyndelser til beskæftigelse overhovedet) et godt bidrag til en løsning. Afskaffelsen skal foregå over en årrække af hensyn til den enkeltes planlægningshorisont, den gradvise udbygning af arbejdsmarkedspensionerne og tilpasningen på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Velfærdskommissionen, at den tidligste efterlønsalder øges med 4 måneder om året fra 29, at indbetalingerne til ordningen samtidigt standses, at ydelsesstrukturen bevares, så længe tidligste efterlønsalder er under 62 år, hvorefter den fastsættes til 91 pct. af dagpengeniveauet for alle, at modregningsreglerne for pensioner tilsvarende fastholdes, så længe tidligste tilgangsalder er under 62 år, at den skattefrie præmie for senere tilbagetrækning bibeholdes, og at ordningen lukkes, når den maksimale efterlønsperiode er reduceret til et år, dvs. i 229. Samtidig foreslår Velfærdskommissionen, at levetidsjustere folkepensionsalderen. Fra 213 øges folkepensionsalderen med 1 måned om året, og derefter vurderes det løbende, f.eks. hvert 5. år, på basis af udviklingen i levetiden, om der fremefter er behov for en hurtigere eller langsommere justering af folkepensionsalderen. Virkningerne af de to løsningsforslag vil være, at gruppen af efterlønsmodtagere og folkepensionister reduceres, mens antallet af førtidspensionister og sygedagpengemodtagere vil vokse. Beskæftigelsen vil stige markant frem mod 24 og give et betydeligt bidrag til sikring af den uskrevne kontrakt. Beskæftigelsesstigningen drives i de første år især af udfasningen af efterlønnen. Senere får levetidsjusteringen en voksende betydning. Pensionssystemet Det danske pensionssystem har tre dele. For det første er der folkepensionen, som giver en basal grundsikring for alle. For det andet er der de obligatoriske opsparingsbaserede ordninger, der medvirker til at sikre en passende kompensation for den erhvervsindkomst, som på et vist tidspunkt hører op. Og for det tredje er der de privattegnede pensionsordninger, som tilpasser pensionsydelsen til den enkeltes ønsker. Opsparingsordninger er vigtige af mange grunde. Dels fordi de både direkte og indirekte aflaster presset på folkepensionen, dels fordi de ikke i samme grad som skattefinansieringen virker negativt på tilskyndelsen til beskæftigelse, og dels fordi de tilskynder til senere tilbagetrækning. Endelig sikrer opsparingsordninger, at de generationer, som skal nyde godt af stigende levetid, også er dem, der finansierer omkostningerne ved stigende levetid. Omvendt tager det mange år at opbygge disse ordninger. Det er først om ca. år, at alle ansatte på LO/DA området vil have indbetalt over et helt liv med mindst 9 pct. af lønindkomsten. En nærmere analyse af ordningerne viser bl.a., at knap 1/3 er dækket ved meget små eller slet ingen indbetalinger, og at ordningerne typisk er indrettet, så ydelserne udgør en aftagende andel af de samlede pensionsudgifter, jo ældre pensionisten er. En stor gruppe står således uden supplerende pensionsdækning, hvilket skaber risiko for en voksende ulighed blandt pensionisterne. Udbetalingerne er koncentreret i begyndelsen af pensionisttilværelsen, hvilket med stigende middellevetid betyder faldende indkomst med voksende alder. Begge dele er et problem, der kalder på en løsning. For at modvirke en voksende ulighed blandt fremtidens pensionister, foreslår Velfærdskommissionen, at der indføres en obligatorisk pensionsopsparing for dem, der ud over ATP opsparer mindre end f.eks. 6 pct. af deres bruttoindkomst. Ordningen finansieres med 1/3 fra den forsikrede og 2/3 enten fra arbejdsgiver eller det offentlige, mens selvstændige betaler hele beløbet selv. Kun folkepensionister, modtagere af SU og personer, der har valgt at stå helt uden for arbejdsmarkedet, skal være undtaget. Hvis ordningen alene skal sikre alderdomsdækning, modsvarer den i praksis de generelle arbejdsmarkedspensioner, som også dækker invaliditet. Opsparingen skal placeres som livrente for at undgå med alderen faldende udbetalinger. I øvrigt bør der generelt gennemføres regler, som sikrer, at et minimum af al pensionsopsparing placeres i livrenter eller livsvarige pensionsydelser, så der ikke udvikles et indkomstmæssigt proletariat blandt de ældste ældre. Derudover forelår Velfærdskommissionen, at en række specielle særordninger for ældre fjernes. Udgangspunktet for Velfærdskommissionen er, at de egentlige forsørgelsesydelser, der stilles til forskellige befolkningsgruppers rådighed, skal gøre det muligt at opretholde en acceptabel levestandard uden supplerende særordninger. Der bør ikke diskrimineres f.eks. med alder som kriterium. Der bør m.a.o. sikres en større ligeværdighed på tværs af aldrene. Derved opnås også en større gennemsigtighed med hensyn til, hvad forskellige grupper modtager, og særordningernes sært forvridende virkninger på forbrugsmønstret ophæves. Samtidigt kan det medvirke til at sikre en mere»retfærdig«fordeling af ydelserne inden for den enkelte befolkningsgruppe. Derfor bør de specielle ydelser til folkepensionister med virkning fra 162 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 163

8 alder 25 Figur 9. Det alderskonstruerede vs. det aldersintegrerede samfund Det alderskonstruerede vs. det aldersintegrerede samfund. Fritid Arbejde Uddannelse Det alderskonstruerede samfund f.eks. 21 og evt. med en gradvis udfasning fjernes. Det drejer sig om varmetillæg, personlige tillæg, tillæg for højt kommuneskatteniveau, transporttilskud, licensrabat og andre offentligt finansierede rabatordninger. Samtidig bør boligydelsen ændres, så den følger de samme regler som boligsikringen, ligesom den aldersbetingede reduktion i ejendomsværdiskatten udfases. Til gengæld skal folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse øges. Disse omlægninger vil sammen med forslaget om obligatorisk pensionsopsparing betyde en væsentligt bedre målretning mod de pensionister, der har de laveste indkomster. Stigningen i den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget giver en langt bedre målretning end boligydelsen. Hertil kommer, at den sammensatte beskatning (indkomstskat plus aftrapning af en række ydelser) vil få en anden profil, som i langt højere grad stimulerer til pensionsopsparing. Et videre perspektiv Der er, som vi har set, gode argumenter for en folkepensionsalder, der justeres med stigningen i middellevetiden; men på længere sigt er det værd at overveje mere radikale reformer. Uddannelse Arbejde Det aldersintegrerede samfund Fritid Samfundsstrukturerne har kun i begrænset om nogen udstrækning tilpasset sig ændringerne i middellevetiden. Man kan tale om en socialstrukturel forsinkelse, der har betydet, at den sociale struktur ikke er gearet til de højere aldersklassers mere udprægede robusthed og funktionsevne. Man kan næppe forestille sig et 21. århundrede, hvor et stadigt stigende antal duelige, motiverede og potentielt produktive»ældre«skal leve med en tom rollestruktur. Det grundlæggende politiske spørgsmål vil da blive, hvordan man overvinder den socialstrukturelle forsinkelse. Hvordan man bevæger sig fra det»alderskonstruerede«til det»aldersintegrerede«samfund. Figur 9 trækker to idealtyper i den Max Weber ske forstand op. Det alderskonstruerede samfund knytter med kronologisk alder som kriterium en en-til-en relation mellem alder og specifikke roller som uddannelsessøgende, arbejdende, tilbagetrukket. Det afspejler i ikke ringe grad et førtidigt samfund, hvor mange døde, før tilbagetrækning overhovedet blev aktuel. Det kan endog hævdes, at samfundet over de seneste årtier har skærpet sin alderskonstruerede karakter, der hvad dem i de højere aldersklasser angår bygger på en (falsk) antagelse om det generelle og uundgåelige funktionstab som ledsagefænomen til vækst i kronologisk alder. Selvfølgeligt kan man betegne denne praksis som praktisk, institutionaliseret i den enkeltes liv og i det store og hele bredt accepteret selv om den i stigende grad virker ulogisk. Dette så meget mere fordi den periode, den enkelte tilbringer forud for sin entre på arbejdsmarkedet, er blevet forlænget, hvilket samlet betyder, at den andel af livsløbet, man gennemsnitligt er erhvervsaktiv, har været og er under afkortning. Livet har ændret sig og ændrer sig fortsat, mens de sociale strukturer halter efter. I det aldersintegrerede samfund er aldersgrænserne nedbrudt, og der foreligger i alle sociale strukturer uddannelse, arbejde, fritid osv. muligheder for alle uanset kronologisk alder. Aldersdiskriminationen er definitivt brudt, og samtidig sker der noget andet. Når alle»rollevalg«er åbne for de ældre, opstår der også»frigørende«muligheder for andre. De vil kunne frigøres fra det pres, der er en følge af, at mennesker i visse kronologisk afgrænsede aldersintervaller»tvinges«ind i flere samtidige og spændingsfyldte roller: arbejde, familiedannelse, børneopdragelse, etablering af hjem, fritid, uddannelse. Der åbnes for en omdannelse af livsløbet, så rollerne i højere grad kan varetages simultant uden det pres, der er en følge af en aldersbestemt»hovedrolle«, og det åbner for en bedre mulighed for finansiering af 164 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith Tilbagetrækning og pension 1

9 velfærdssamfundet, fordi ingen sættes udenfor de roller, der muliggør en bredspektret skattebase. En fastholdelse af status quo er svaret på spørgsmål, der var relevante for en generation eller to siden. De løsninger, vi har skitseret, er svar på et aktuelt sæt af problemer; men svaret på de fremtidige udfordringer ligger i arbejdet med det skitserede videre perspektiv, hvor aldersgrænserne systematisk brydes ned. Det illustrerer den banale pointe, at et velfærdssamfund altid er et samfund i forandring. Tiderne skifter, ydre omstændigheder ændres, og det er ikke særligt overraskende, at også de velfærdsstatslige institutioner må forandres. Sådan har det altid været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. 166 Jørn Henrik Petersen og Nina Smith

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet

XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst over livsløbet XIV. Udfordringer til velfærdsstaten Øget velstand Velstandsdilemma Intensiveret globalisering Øget individualisering, nye forventninger

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh

Arbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere