Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv"

Transkript

1 Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College Sjælland Campus Næstved Vejleder Jesper Larsen Mærsk 05. januar 2015 Antal ord: Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp Dato: Underskrifter: Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

2 Occupational identity in the retirement process Bachelor s project in occupational therapy University College Zealand 2

3 Resumé Problembaggrund I Danmark forlader størstedelen af de erhvervsaktive arbejdsmarkedet i en alder af 65 år, hvor de går på pension. Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, beskrev afskedigelsen med arbejdsmarkedet som værende en betydningsfuld begivenhed, eftersom en væsentlig del af livet er indrettet efter arbejdet. Arbejdet strukturerer en væsentlig del af individets tid og aktivitet, hvorfor overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv kan indebære både muligheder og begrænsninger. Dette projekt har til formål at undersøge menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Kielhofners forståelse af aktivitetsidentitet er anvendt i projektet til at undersøge, hvordan individet oplever dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? Metode og materialer Der er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor seks kvalitative semistrukturerede interviews af enkeltpersoner er udført. Den semistrukturerede interviewguide er udarbejdet med inspiration fra undersøgelsesredskabet OPHI-II, hvor der i første del af interviewene er gjort brug af en narrativ graf. Interviewdeltagerne er alle pensionister, der er gået på pension inden for otte måneder til fire år. Til databearbejdning er der taget udgangspunkt i den narrative metode att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter, hvor Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til analyse og fortolkning af interviewdeltagernes oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til pensioneringen. Resultat På baggrund af projektets resultater har elementer såsom børn og børnebørn, sociale relationer, savn til kolleger, ægteskab, økonomi, motion og helbred, dagligdagsrutiner og interviewdeltagernes selvdefinition været med til at påvirke deres oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen. 3

4 Konklusion Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som folkepensionist. På trods af dette, er der enkelte elementer, som har været udfordrende for flere af interviewdeltagerne i overgangen til pensioneringen. Disse har været savn til tidligere kolleger, tilpasning af økonomien samt balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter i ægteskabet. Perspektivering Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne over en længere periode, med formålet at undersøge om deres oplevelse af aktivitetsidentiteten forandres over tid. Et udviklingsområde inden for det ergoterapifaglige felt kunne være at undersøge, om ergoterapeuter kan arbejde forebyggende med de pensionerede, der formodes at være udfordrede i at tilpasse sig overgangen. Søgeord Arbejdsliv, aktivitetsovergang, pensionsliv, aktivitetsidentitet Antal ord: 379 4

5 Abstract Background In Denmark the majority of employees retire at the age of 65. Gary Kielhofner, Professor in Occupational Therapy, described retirement from work as being particularly meaningful, since a big part of one s life is organised by one s work. Work organises a significant part of one s time and activities, which is why the transition from work life to retirement can be filled with both opportunities and limitations. Scientists have researched the transition from work life to retirement, however, this study focuses on how Danish retirees experience their occupational identity in the transition. In this study Kielhofner s definition of occupational identity is used to examine how individuals experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree. Research question How do people who have retired within the last six months to five years experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree? Method and materials The study used a hermeneutic approach, where six qualitative semi structured interviews of individuals were conducted. The interview guide was completed with inspiration from the OPHI-II tool. A narrative graph was incorporated in the interviews. The participants are retirees, who have retired within the last eight months to four years. For data processing, the narrative method att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter was used. Kielhofner s definition of occupational identity was used to analyse and interpret the participants experience of their occupational identity. Results The results showed, that elements such as children and grandchildren, social relations, lack of contact with colleagues, marriage, economy, exercise and health, daily routines, and how they define themselves contributes to the participants experience of their occupational identity. Conclusion The participants experience their occupational identity positively. In spite of this positive experience, there have been elements which the participants found challenging. These elements 5

6 are lack of contact with former colleagues, adjustment of economy as well as balancing participation activities in married life. Putting into perspective It would have been interesting to follow the participants over a longer period of time in order to see if their occupational identity changes. An area of development could be to examine whether it is possible for occupational therapists to work preventive in terms of helping the retirees who find the retirement process challenging. Keywords Work life, transition, retirement, occupational identity Word count: 388 6

7 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 ABSTRACT PROBLEMBAGGRUND AKTIVITETSOVERGANGEN TIL PENSIONSLIVET FORSKNINGSSTUDIER I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV FORSKNINGSBEHOV I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV PROJEKTETS FOKUSOMRÅDE, MÅLGRUPPE SAMT AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS FORFORSTÅELSE AF OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV PROBLEMFORMULERING DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD LITTERATURGENNEMGANG BEGRUNDELSE FOR SØGEPROCES UDVÆLGELSE AF LITTERATUR REDEGØRELSE FOR RELEVANT EKSISTERENDE FORSKNING I OVERGANGEN BEGRUNDELSE FOR METODE TIL LITTERATURVURDERING PRÆSENTATION AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET METODE DESIGN Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Forstående forskningstype Hermeneutisk tilgang DATAINDSAMLINGSMETODE Dataindsamlingsmetode Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Pilottest Tilrettelæggelse af dataindsamlingen SIKRING AF PROJEKTETS KVALITET DATABEARBEJDNINGSMETODE Transskribering FORSKNINGSETISKE ASPEKTER RESULTATER PRÆSENTATION AF INTERVIEWDELTAGERE PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGSTE RESULTATER Mere tid sammen med børn og børnebørn Vigtigheden i at have sociale relationer Savn til kolleger At finde en ny balance i ægteskabet Økonomisk påvirkning af livsstil Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred Ændringer i dagligdagsrutiner Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist DISKUSSION PROJEKTETS RESULTATER Roller og selvopfattelse i pensionslivet Sociale relationer Fritidsinteresser

8 6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder Økonomisk tilpasning i pensionslivet ANVENDELSEN AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET PROJEKTETS DESIGN OG METODE Design Dataindsamling Databearbejdning Interviewdeltagere Projektets kvalitet ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1: LITTERATURSØGNINGSRESULTATER BILAG 2: NARRATIV GRAF BILAG 3: INTERVIEWGUIDE BILAG 4: INFORMATIONSBREV OG INFORMERET SAMTYKKE Antal tegn (med mellemrum)/ord:95.523/

9 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets fokus og relevans samt dets formål og målgruppe. I perioden år 2003 til år 2013 er befolkningsgruppen i Danmark, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension steget med 20 % (1). I takt med at andelen af pensionister yderligere er stigende, er danskernes middellevetid forlænget til omkring 80 år, hvilket betyder, at pensionsalderen i Danmark udgør omkring 15 år af den gennemsnitlige danskers levetid ved en pensionering i en alder af 65 år (2). Pensionisttilværelsen kan udgøre en vigtig begivenhed i menneskets liv, som kan være medvirkende til at forandre menneskets aktivitetsliv, hvorfor det kan være af afgørende betydning for de resterende år af livet, at mennesket finder sig til rette i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist (3, s. 153). Ifølge Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, kan afskeden med arbejdsmarkedet være en betydningsfuld begivenhed, da en essentiel del af livet er indrettet efter arbejdet (3, s. 153). Ydermere strukturerer mennesket sin tid og aktiviteter på baggrund af arbejdet. Af disse grunde kan overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen medføre både muligheder og begrænsninger. Jævnfør Kielhofner anses pensioneringen som værende en individuel proces, hvor den for ét menneske kan betyde en frigørelse fra et anstrengende arbejde, hvor udførelsen af aktiviteter af højere prioritet muliggøres, eksempelvis at engagere sig i familien eller interesser (3, s. 153). For ét andet menneske kan pensioneringen føre til tab af social kontakt samt tab af kilden til selvværd og mening (3, s. 153). 1.1 Aktivitetsovergangen til pensionslivet En aktivitetsovergang er et tidspunkt, hvori der forekommer et skift fra en bestemt betydningsfuld aktivitet til et nyt sæt af aktiviteter (4, s. 104). Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist kan forstås som værende en individuel aktivitetsovergang på makroniveau (4, s. 104). Den sovjetiske psykolog Alexej Leontjev har interessante perspektiver på arbejdets betydning for mennesket og overgangene i menneskets liv. Overgangen fra én dominerende virksomhed til en anden kan anses som værende en overgang mellem betydningsfulde aktiviteter (5, s. 397). Jævnfør Leontjev er det gennem arbejdsprocessen, at mennesket udvikler sin personlighed og bevidsthed samt forståelse af omverdenen. Arbejdets betydning er endvidere med til at definere personlig status og identitet samt et socialt fællesskab (5, s. 397). Eftersom Leontjevs teori er af ældre dato benyttes denne ikke yderligere i projektet. 9

10 Forskningsstudiet Defining Lives: Occupation as Identity: An Essay on Competence, Coherence, and the Creation of Meaning af Charles H. Christiansen, som ligeledes går år tilbage, viser, at mennesker i det første møde med hinanden ofte præsenterer sig selv ud fra deres arbejde, da arbejdet er medvirkende til dannelsen af menneskets identitet (6, s. 549). Ofte definerer mennesket sig selv ud fra det, det beskæftiger sig med, hvilket af mange identificeres med arbejdet (6, s. 549). Dette kan få betydning for mennesket, når det stopper på arbejdsmarkedet og går på pension, da det dermed skal tilpasse sig en ny tilværelse, et nyt aktivitetsliv, hvor det antageligvis ikke kan identificere sig gennem arbejdet. Hvis mennesket under pensioneringen føler et tab af meningsfulde roller og ikke finder sig tilrette i pensionisttilværelsen ved at tilegne sig nye roller, kan dette ifølge Kielhofner medføre mangel på identitet, formål og struktur i hverdagslivet (3, s. 75). 1.2 Forskningsstudier i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Europæiske og amerikanske forskningsstudier viser blandt andet, at mennesket overvejende har gode oplevelser med overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen (7, s. 213). Forskeren Hans Jonsson har undersøgt den svenske befolknings forventninger til pensionisttilværelsen samt oplevelser af dagligdagen i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Studiet Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of The Retirement Process er blevet udarbejdet på baggrund af kvalitative semistrukturerede interviews af 32 enkeltpersoner foretaget af tre gange over en 7-årig periode i overgangen til pensionisttilværelsen (8). Studiets resultater viser, at flere pensionerede har fundet det positivt at gå på pension, mens andre har haft sværere ved at tilpasse sig overgangen (8). Ydermere viser studiets resultater, at overgangen til pensionslivet kan medføre forandringer i dagligdagen, som interviewdeltagerne i hans forskning har oplevet på forskellig vis. Forandringerne har fået betydning for dagligdagen, og måden hvorpå de pensionerede har oplevet sig selv og deres identitet over tid. Overgangen til pensionslivet kan forstås som en ændring i interviewdeltagernes indre fortælling, de har om sig selv, deres såkaldte narrativ. Ikke alle interviewdeltagere har kunnet realisere den fremtidige forestilling, de havde af sig selv, som pensionister (8). Jonssons forskning viser, at de pensionerede har søgt aktiviteter, der har kunnet engagere dem på samme vis, som arbejdet kunne. Dette har eksempelvis været frivilligt arbejde eller engagement i børnebørn. Engagerende aktiviteter udføres ifølge Jonsson med engagement, entusiasme, udholdenhed og passion (8, s. 428). Tilstedeværelsen af engagerende aktiviteter i pensionisttilværelsen synes at have haft indflydelse på, om interviewdeltagerne har været i stand til at opnå positive livserfaringer i overgangen (8, s ). 10

11 1.3 Forskningsbehov i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Ifølge speciallæge i samfundsmedicin og leder af Gerontologisk Institut Henning Kirk, ses et stigende fokus på gerontologi og ældreforskning blandt fagfolk (9, s ). På trods af denne udvikling inden for forskning og praksis, forekommer der en forskel mellem viden fra ældreforskningen og praksis på ældreområdet samt en endnu større forskel mellem forskningsresultater og den almene opfattelse af aldring og alderdommen som helhed (9, s ). På baggrund af dette findes det væsentligt at udarbejde en undersøgelse, som kan bidrage med viden til ældreområdet. Et nyt aktivitetsliv forårsaget af overgangen til pensionslivet kan som tidligere beskrevet have negative konsekvenser for den pensioneredes identitet, hvis vedkommende ikke tilpasser sig pensionisttilværelsen (3, s. 75). Ifølge Christiansen bidrager menneskets deltagelse i aktiviteter til at skabe dets identitet (3, s. 119). For at forstå menneskets identitet kan det dermed være essentielt at undersøge menneskets aktiviteter. Forandringer i menneskets roller, identitet og aktivitetsadaption i overgangen til pensionslivet er blevet undersøgt i det australske forskningsstudie The lived experience of Australian retirees: I m retired, what do I do now? af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher (10). Forskningsstudiet er udarbejdet i Australien, hvorfor det findes interessant at undersøge menneskets oplevelse af dets identitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen i et dansk perspektiv. De svenske og australske studier viser, at pensionisttilværelsen kan medføre en ændring i menneskets aktiviteter. Dermed kan mennesket opleve forandringer i både aktiviteter og identitet under pensionisttilværelsen, hvorfor det findes væsentligt at undersøge menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen. Ydermere viser litteratursøgning, at der er manglende forskning og viden inden for gerontologi, når det omhandler undersøgelser af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 1.4 Projektets fokusområde, målgruppe samt aktivitetsidentitetsbegrebet Dette projekt retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, hvorfor målgruppen er danske pensionerede, der minimum er 65 år, da dette er pensionsalderen i Danmark (11). Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang, hvor der sker et skift fra en bestemt aktivitet til nye aktiviteter, anvendes Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet, da menneskets aktivitetsidentitet jævnfør Kielhofner udgør en sammensat følelse af, hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen i fremtiden (3, s ) (4, s. 104). I overgangen til pensionsli- 11

12 vet kan mennesket i et nutidigt perspektiv se tilbage på sit arbejdsliv og gøre sig tanker om sit fremtidige liv. Kielhofner er endvidere en anerkendt ergoterapeutisk professor, som har haft indflydelse på ergoterapeutisk praksis, hvorfor hans definition findes anvendelig. 1.5 Ergoterapifaglig relevans I den ergoterapeutiske praksis arbejdes der med mennesker i pensionsalderen. Pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse, figurerer i almindelighed ikke som målgruppe for ergoterapeuter, der primært beskæftiger sig med mennesker med en funktionsnedsættelse. På baggrund af dette, findes det relevant at undersøge, hvordan pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse oplever deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionslivet. Ved at opnå større viden om overgangen set i forhold til menneskets aktivitetsidentitet anser vi, at ergoterapeuter kan blive bedre forberedt til mødet med pensionerede i al almindelighed. 1.6 Forforståelse af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Det er vores forforståelse, at overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen kan være af betydning for mennesket, da arbejdet udgør en betydelig del af dagligdagen. Særligt mænd kan være udfordrede i at affinde sig med pensionstilværelsen, da det er vores forforståelse, at mænds selvopfattelse er påvirket af deres erhverv og deres rolle som forsørger. Når mændene afskediges fra arbejdsmarkedet, kan de af disse årsager opleve en identitetskrise. Nogle pensionerede kan have vanskeligt ved at finde sig til rette i overgangen, hvis de ikke har aktiviteter, der kan udøves i stedet for arbejdet. Det er vores forforståelse, at de pensionerede som finder sig til rette i pensionisttilværelsen, bruger meget af deres tid på familien, særligt børnebørn samt fritidsinteresser. Ydermere har vi en opfattelse af, at det tidsmæssige aspekt ikke længere har betydning for de pensioneredes dagligdag, da arbejdet som tidligere skabte en struktur i dagligdagen ikke længere er tilstede. Herved er der eventuelt ikke forskel på hverdage og weekender. 12

13 2. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? 2.1 Definition af meningsbærende ord Pension En offentlig månedlig ydelse, som reguleres efter den pensioneredes økonomi og pensionsopsparing (12). Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra at være på arbejdsmarkedet til at blive afskediget derfra, hvorefter det modtager pension. Aktivitetsidentitet (...) en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet. (3, s. 120). Overgangen Overgangen til pensionslivet defineres som slutningen på et menneskes etablerede aktivitetsmønster gennem størstedelen af livet, da betalt arbejde har optaget og organiseret tid og sted i menneskets liv igennem mange år (7, s. 213). Når overgangen beskrives i projektet, er det overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, der refereres til. Arbejdsliv Arbejdet og arbejdslivet defineres som den tidsmæssige opdeling af dagligdagen, da arbejdet er bestemmende for, hvordan tiden organiseres samt, hvordan fritiden tilrettelægges. Arbejdslivet tillægges ofte værdi, da det har en funktion for den arbejdende. Hertil nævnes tre funktioner: En økonomisk, da arbejdslivet sikrer overlevelse, en social, da arbejdet danner rammen for menneskeligt samvær samt en psykologisk, da arbejdslivet giver mulighed for at udrette et stykke arbejde (13, s. 14). Pensionsliv Pensionisttilværelsen defineres som: den del af livet som ligger efter arbejdslivet (14). I projektet anvendes flere formuleringer, som eksempelvis tilværelsen som pensionist, pensionsliv og pensionisttilværelsen. 13

14 3. Litteraturgennemgang 3.1 Begrundelse for søgeproces Der er blevet søgt videnskabelig litteratur i databaserne Cinahl, PsycINFO og PubMed. Det kan ikke udelukkes, at søgning i andre databaser kunne have givet andre søgeresultater end dem, der er præsenteret i nedenstående, men med formålet at sikre en præcis og systematisk søgning, er søgningen blevet foretaget med assistance fra en af uddannelsesinstitutionens bibliotekarer. Cinahl der er en sygeplejefaglig søgedatabase, som indeholder viden om rehabilitering er blevet anvendt, eftersom denne viden nærmer sig det ergoterapifaglige felt (15, s ). PsycINFO indeholder peer-reviewrapporter inden for psykologi samt studier, der bevæger sig inden for det psykologiske og psykiatriske felt, deriblandt identitet. Denne database er fundet anvendelig, da projektet vedrører et identitetsbegreb (15, s ). For at udvide søgningen er der søgt videnskabelig litteratur i MeSH-termerne i PubMed, da termerne muliggør en supplering af synonymer i søgningen (15, s. 45). Der er gjort brug af søgeordene psychological adaptation, retirement, occupational identity og occupational therapy. Ordene retirement og occupational identity indgår i problemformuleringen, hvorfor disse også er anvendt som søgeord. Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang i menneskets liv er udtrykket psychological adaptation benyttet som søgeord. Occupational therapy er anvendt for at præcisere søgningen til referencer, der omhandler det ergoterapifaglige felt og dermed klarlægge hvilken forskning, der er udarbejdet om overgangen. For at præcisere søgningen i henholdsvis Cinahl, PsycINFO og PubMed er felter, der inkluderer alderen 65+ samt forskning, der dateres 5 år tilbage blevet afmærket. Der er dermed søgt efter den nyeste forskning omhandlende mennesker i pensionsalderen. For at opnå en bred søgning, er sproget blevet specificeret til engelsk. Herved er europæisk forskning ikke blevet ekskluderet, da titler og abstracts altid fremkommer på engelsk (16, s. 16). 14

15 Nedenstående tabel er en opstillet søgematrix, der illustrerer litteratursøgningen. Tabellen viser søgningen foretaget i de forskellige databaser samt søgningens resultater ved brug af de beskrevne søgeord. Søgeordene er kombineret og søgt samlet for at præcisere søgningen. Dette er blevet gjort ved at indsætte AND mellem søgeordene. Litteratursøgningens resultater for de forskellige databaser er også præsenteret i bilag 1. Database Adaptation, Retirement Occupational Occupational Resultat Psychological therapy identity Cinahl PsycINFO PubMed Inden litteratursøgningens opstart har de projektansvarlige været bekendt med Hans Jonssons forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen inden for den svenske befolkning. Herved er der blevet gjort brug af kædesøgning. På Jonssons hjemmeside er flere af hans videnskabelige artikler tilgængelige, heriblandt The first steps into the third age: the retirement process from a Swedish perspective (17). Kædesøgningen er foregået ved at gennemgå referencerne i denne artikel (18, s. 37). Herved er Jonssons forskningsundersøgelse, som nævnt i problembaggrunden blevet fundet (8). Endvidere er der blevet søgt litteratur på danske hjemmesider, heriblandt i ETF s vidensbank, på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens-, samt Socialstyrelsens hjemmeside og på Google. Der er søgt litteratur på hjemmesiderne for at opnå indsigt i dansk forskning eller anden relevant litteratur om overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Følgende søgeord er benyttet: pensionisttilværelsen, pensionering, overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, identitet og pension, identitet og pensionering. Søgningerne har fremvist sparsom litteratur i ETF s vidensbank samt på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens- og Socialstyrelsens hjemmeside. Ofte omhandler den litteratur, der er tilgængelig, oplysninger om pensionsordninger samt forebyggende foranstaltninger i forhold til sundhed. Gennem søgning på Google er flere danske artikler omhandlende overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen fremkommet. Disse er blandt andet publiceret på og hos Kristeligt Dagblad. Artiklerne er ikke benyttet i projektet, da disse ikke er evidensbaserede forskningsartikler. Ydermere kan det skrevne være påvirket af en politisk holdning. 15

16 3.2 Udvælgelse af litteratur Der er læst abstracts på de videnskabelige artikler, der er forekommet gennem søgning i databaserne for at vurdere artiklernes relevans i forhold til problemformuleringen og projektets fokus. Søgningerne har resulteret i flere forskningsartikler omhandlende pensionister, der er gået på pension grundet funktionsnedsættelse. Disse er blevet ekskluderet, da projektet retter fokus mod den almene pensioneringsproces. Søgning i databaserne har givet sparsomme resultater, efter søgeordene er blevet søgt samlet med AND imellem. Den ene videnskabelige artikel, som er et resultat gennem søgning i Cinahl er blevet anvendt i projektet. De resterende videnskabelige artikler, der er anvendt i projektet, er fundet ved at koble søgeordene psychological adaptation, retirement og occupational therapy, hvor ud fra det er vurderet, hvilke af disse der har været anvendelige. Det har resulteret i, at 17 videnskabelige artikler er blevet bestilt til gennemlæsning, hvilket efterfølgende har medført en reduktion til fem artikler, hvoraf tre er blevet vurderet. De resterende to videnskabelige artikler, som er anvendt i projektet, er ikke vurderet, da de er en del af Jonssons forskningsstudie, som er beskrevet i tre artikler, hvoraf hans resultater gennem forskningsstudiet er sammenfattet i den ene af de tre artikler, hvorfor denne er blevet vurderet. 3.3 Redegørelse for relevant eksisterende forskning i overgangen Hans Jonsson har udarbejdet tre videnskabelige artikler på baggrund af sin 7-årige lange forskning. I den første videnskabelige artikel Anticipating Retirement: The Formation of Narratives Concerning an Occupational Transition er Jonssons interviewdeltagere stadig i arbejde (19). I denne del af undersøgelsen er der blevet spurgt ind til deres arbejde samt deres forventninger til den fremtidige pensionering. Den anden videnskabelige artikel Evolving Narratives in the Course of Retirement: A Longitudinal Study beskriver interviewdeltagerne to år senere, hvor deres oplevelser med pensionslivet er i fokus (20). Den tredje artikel Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process bidrager med ny viden og sammenfatter denne viden med de to tidligere artikler (8). Artiklen præsenterer resultater fra det tredje interview, hvori interviewdeltagerne har beskrevet deres oplevelser med pensionisttilværelsen. Fælles for interviewdeltagerne har været oplevelsen af, at den tidsmæssige strukturering af dagligdagen var forandret i overgangen til pensionslivet. Udfordringerne har blandt andet været, at der blev stillet ydre krav til inkorporering af nye rutiner og rytmer, som tidligere var struktureret ud fra arbejdet. Enkelte interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende positiv, da de fik mulighed for selv at disponere 16

17 over egen tid. Andre interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende negativ, da kravene fra arbejdet var skabende for deres indre motivation. Disse krav har været en mangelvare i pensionisttilværelsen (8, s. 427). Gennem litteratursøgningen er der fundet flere videnskabelige artikler fra Australien omhandlende overgangen til pensionslivet. I projektet er artiklen The lived experience of Australian retirees: I m retired, what do I do now? af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher blevet anvendt (10). Artiklen er et ergoterapeutisk kvalitativt studie, der retter fokus mod pensioneringens konsekvenser for rolleforandringer, identitet og aktivitetsadaption hos australske pensionerede. Den anvendte metode består af fænomenologiske interviews. Resultaterne viser at for at opretholde en positiv identitet og adaptere sig til pensionisttilværelsen, har det betydning, at mennesket engagerer sig i meningsfulde aktiviteter og roller, heriblandt rollen som bedsteforælder. Ydermere er det væsentligt, at individet udvikler nye interesser og planlægger aktiviteter i pensionslivet, samt omstrukturerer brugen af tid. Det kvantitative forskningsstudie So now what? Effects of retirement on civic engagement af Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs Kalmijn er ligeledes anvendt i projektet (21). Det er udarbejdet i Holland, hvis resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvori 707 hollandske borgere er blevet rekrutteret. Deltagerne var deltids- eller fuldtidspensionerede, hvor kontrolgruppen var borgere, som stadig var i arbejde. Formålet med studiet var, at undersøge, hvordan pensioneringen påvirker de pensioneredes engagement i samfundsmæssige aktiviteter. Resultaterne viser, at mange pensionerede vælger at engagere sig i frivilligt arbejde eller i foreningslivet. Yderligere støtter de pensionerede deres børn i en travl hverdag ved pasning af børnebørnene. 3.4 Begrundelse for metode til litteraturvurdering Critical Appraisal Skills Programme, CASP-redskabet, er blevet anvendt til at vurdere de kvalitative forskningsartikler anvendt i projektet (22). CASP-redskabet er fundet anvendeligt, da det med dets struktur, giver et overskueligt overblik og samtidig giver mulighed for at udarbejde en grundig og kritisk vurdering. CASP-redskabet består af ti spørgsmål med tilhørende underspørgsmål, hvilke har muliggjort udarbejdelsen af en dybdegående vurdering af artiklerne. Til vurdering af den udvalgte kvantitative forskningsartikel er Sundhedsstyrelsens Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser benyttet. Vurderingsredskabet er anvendt grundet dets guide og pointsystem, der skaber en overskuelig struktur. Endvidere er 17

18 redskabet fundet anvendeligt, da det retter fokus mod kvantitative kvalitetskriterier, såsom randomisering, blinding, validitet og reliabilitet. 3.5 Præsentation af aktivitetsidentitetsbegrebet Der er forsket i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, også inden for det ergoterapifaglige felt, men resultaterne af litteratursøgningen har vist, at forskningen ofte er foretaget i udlandet. Ydermere har forskningen berørt emner som aktiviteters betydning for den pensionerede, og ligeledes, hvordan den pensionerede har kunnet opretholde en meningsfuld dagligdag i overgangen. Der er ikke fundet forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, som har undersøgt menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet ud fra et dansk perspektiv. Som beskrevet i problembaggrunden er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet anvendt i projektet (3, s ). Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt både i udarbejdelsen af problemformuleringen og derigennem interviewguiden, i analysen af indsamlet empiri samt i diskussionen af denne. Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til at forstå og fortolke menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, da Kielhofner anså mennesket som bestående af flere sammenhængende komponenter, der kan have betydning for, hvordan aktivitetsidentiteten opleves i overgangen. For at forstå menneskets aktivitetsidentitet er det ifølge Kielhofner nødvendigt at undersøge menneskets vilje, vanedannelse og erfaring, da disse komponenter er afgørende for, hvordan en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (3, s. 120). Dette er blevet undersøgt ved, at der er blevet spurgt ind til, hvordan interviewdeltagerne oplever deres drivkraft i dagligdagen, deres dagligdagsaktiviteter samt hvordan de har oplevet overgangen til pensioneringen. Jævnfør Kielhofner udgør aktivitetsidentiteten en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Dette er en følelse, der er skabt af menneskets aktivitetsdeltagelse gennem livet (3, s ). Aktivitetsidentiteten inkluderer endvidere en sammensætning af (3, s ): Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er som defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne, og hvad de støtter en i og forventer af en 18

19 Endvidere beskrev Kielhofner menneskets selvdefinition som en væsentlig del af menneskets aktivitetsidentitet, da aktivitetsidentiteten tjener som et middel til selvdefinition og som en plan for kommende handling (3, s. 120). 19

20 4. Metode I metodeafsnittet beskrives og begrundes hvordan projektets design er udformet samt hvilke metodiske tilgange, der er blevet anvendt. 4.1 Design Videnskabsteoretisk tilgang Eftersom projektet retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen til pensionslivet, hvor menneskets vilje, vanedannelse og erfaring ifølge Kielhofner er medvirkende til følelsen af aktivitetsidentiteten, er der taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition (3, s. 120). Den humanvidenskabelige tradition beskriver mennesket som et selvstændigt individ med bevidste hensigter og en fri vilje (23, s. 99). Herved berører både Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og den humanvidenskabelige tradition, menneskets vilje. Den humanvidenskabelige tradition har til formål gennem kvalitative undersøgelser, at søge efter og fortolke på det særlige ved det enkelte individ (24). For at forstå menneskets oplevelse af aktivitetsidentiteten er der blevet gjort brug af en fortolkning jævnfør Kielhofner på interviewdeltagernes udsagn, hvorfor projektet indskriver sig i den humanvidenskabelige tradition Kvalitativ metode Projektet er udarbejdet som en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse, da denne giver interviewdeltagerne mulighed for at dele subjektive beskrivelser, opfattelser og udtryk samt deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og omgivelser (25, s. 27). Ved dataindsamlingen ønskes menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen at blive forstået, hvorfor en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse er fundet anvendelig. Der angives ikke faste svaralternativer, hvorfor en fleksibel og dybdegående dataindsamling kan muliggøres ved, at der bliver spurgt uddybende ind til oplevelsen og betydningen af interviewdeltagernes udsagn (25, s. 27) Forstående forskningstype Der arbejdes ud fra den forstående forskningstype, da projektet retter fokus mod at forstå menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen (26, s. 30). Særpræget ved den forstående forskningstype inden for videnskabsteorien er, at forskeren derigennem søger viden om det fænomen og den livsverden, der undersøges, hvilket i projektet bliver baseret på interviewdel- 20

21 tagernes subjektive oplevelser af overgangen (27, s ). Det betyder, at interviewdeltagernes subjektivitet indgår som en vigtig bestanddel af datamaterialet i projektet Hermeneutisk tilgang Inden for den humanvidenskabelige tradition anvendes den hermeneutiske tilgang, da den tillader en forståelse og fortolkning af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen jævnfør Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (28, s ). Gennem anvendelse af den hermeneutiske tilgang arbejdes der ud fra tre principper bestående af forforståelse, den hermeneutiske cirkel samt horisontalsammensmeltning (28, s. 103). Under afvikling af interviewene kan forforståelsen ændres, da indsamling af ny viden kan få betydning for, hvordan de pensionerede og deres aktivitetsidentitet forstås i overgangen, hvorved der arbejdes ud fra den hermeneutiske cirkel (28, s ). Ved horisontalsammensmeltning er dialogen vejen til ny viden, hvormed det ønskes at forstå og anerkende interviewdeltagerens udsagn, hvilket kan føre til en ny forståelse af deres aktivitetsidentitet (28, s ). Dermed mindskes forskellen mellem interviewer og interviewdeltagernes forståelseshorisonter (28, s ). Det er ved horisontalsammensmeltning ikke nødvendigvis tilfældet, at interviewer forstår interviewdeltagernes udsagn, hvorfor det er af betydning, at interviewer kan anerkende det sagte, da det er interviewdeltagernes subjektive oplevelser med overgangen, der undersøges. Gennem anvendelse af ovenstående tre principper sikres en åben tilgang til interviewdeltagerne, hvor en be- eller afkræftelse af forforståelsen er mulig og hvor en dybere forståelse af interviewdeltagernes oplevede aktivitetsidentitet i overgangen kan træde i kraft (29, s. 233). 4.2 Dataindsamlingsmetode Dataindsamlingsmetoden beskrives og begrundes med inspiration af Carsten Juhl og Marianne Lindahl (26, s. 65) Dataindsamlingsmetode Der er konstrueret en semistruktureret interviewguide på baggrund af Kielhofners MOHOundersøgelsesredskab OPHI-II, da begrebet aktivitetsidentitet indgår som en væsentlig bestanddel heri (30, s. 12). 21

22 OPHI-II er et tredelt undersøgelsesredskab, der indeholder et semistruktureret interview, hvis formål er, at udforske en klients aktivitetslivshistorie samt vurderingsskemaer, som giver et mål for klientens aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsrammernes indflydelse på klientens aktivitetsudøvelse. Den sidste del af undersøgelsesredskabet er en narrativ livshistorie, der er konstrueret til at indfange fremtrædende kvalitative træk i klientens aktivitetslivshistorie (30). Under dataindsamlingen er der indledningsvis, ved afvikling af interviewene, gjort brug af undersøgelsesredskabets narrative graf (30, s. 163) (bilag 2). Formålet med at anvende denne graf, hvorpå interviewdeltagerne har tegnet deres livshistorie, har været, at få en forståelse af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet gennem livet. Interviewdeltagerne har beskrevet henholdsvis positive og negative livshændelser fra deres fortid, nutid og fremtid, som kan have haft betydning for, hvem de er i dag, og hvordan de definerer sig selv som individer nu og i fremtiden. Menneskets aktivitetsidentitet opstår ifølge Kielhofner i barndommen, hvorfor interviewdeltagernes fortid også anses som værende væsentlig at inddrage (3, s. 147). Efter interviewdeltagerne havde udfyldt den narrative graf, blev der spurgt uddybende ind til områderne på grafen, hvorpå hældningen har været størst, da livshændelserne kan have haft betydning for deres oplevede aktivitetsidentitet (3, s ). Den narrative graf er anvendt i projektet som en del af den indsamlede empiri, hvorfor den er af samme betydning for projektets resultater, som det er tilfældet med svarene fra de semistrukturerede interviews. Der er blevet udarbejdet en interviewguide med formålet at foretage semistrukturerede livsverdeninterviews af enkeltpersoner, da denne interviewform vil forstå elementer af den daglige livsverden, set ud fra interviewdeltagernes oplevelser og egne perspektiver (29, s ). Spørgsmålene i interviewguiden er blevet udarbejdet med inspiration fra OPHI-II s temaområder aktivitetsroller, daglige rutiner, aktivitetsrammer, kortsigtede og langsigtede aktivitetsvalg samt kritiske livshændelser (30, s. 11). Et eksempel på spørgsmål fra interviewguiden, udarbejdet med inspiration fra temaområderne aktivitetsrammer og daglige rutiner er: Hvis du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag? (bilag 3). Et eksempel fra interviewguiden, hvor der er blevet spurgt ind til interviewdeltagernes oplevelse af deres fortid er: Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til livet som pensionist? (bilag 3). 22

23 For at rette fokus mod aktivitetsidentiteten i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen er interviewguiden blevet udformet med overskrifterne fortid, nutid og fremtid med underliggende spørgsmål. Dermed sikres, at interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blevet belyst, da denne udgør en sammensætning af hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen (3, s ) Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere Rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået gennem kontakt til Ældre Sagen, i et ergoterapeutisk forum på Facebook samt gennem private kontakter. Der er blevet taget kontakt til Ældre Sagen grundet deres interesseområder, såsom arbejdslivet og pensioneringen (31). Gennem telefonisk kontakt til Ældre Sagens sekretariat blev vi viderestillet til to lokalformænd. Lokalformændene videresendte materiale til de pensionerede, som de mente var interesserede i at deltage i projektet. Materialet bestod af et informationsbrev og et informeret samtykke, som forinden var udarbejdet af de projektansvarlige (bilag 4). Materialet er blevet udarbejdet på baggrund af Datatilsynets retningslinjer samt persondatalovens 7 og 8 (32). Sammenlagt er der rekrutteret seks interviewdeltagere. Én interviewdeltager er rekrutteret gennem kontakt til Ældre Sagen. En anden interviewdeltager er blevet rekrutteret gennem det ergoterapeutiske forum. Fire interviewdeltagere er blevet rekrutteret gennem private kontakter. Ingen af disse interviewdeltagere har personlig relation til de projektansvarlige. Efter rekrutteringen blev der taget telefonisk kontakt til interviewdeltagerne med formålet at sikre, at de var indforstået med projektets omfang. Hvis de ikke på forhånd havde fået tilsendt informationsbrev og informeret samtykke af henholdsvis lokalformændene eller private kontakter, fik de tilsendt dette pr mail. Der blev aftalt tid og sted for afvikling af interviewene Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Inklusionskriterier I projektet inkluderes pensionerede, der er fyldt 65 år, som er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år. Interviewdeltagerne må minimum have været på pension eller efterløn i fem år, da det antages, at oplevelsen af overgangen dermed er frisk i erindring. Projektet retter fokus mod overgangen og oplevelsen af denne, hvorfor det ikke findes væsentligt, at interviewdeltagerne er gået på efterløn, forinden de er gået på folkepension. 23

24 Eksklusionskriterier Pensionerede, der er gået på førtidspension ekskluderes, da det antages, at deres oplevelse af aktivitetsidentiteten vil være påvirket af årsagen til deres førtidspension. Interviewdeltagere af anden etnisk baggrund end dansk ekskluderes, da man i den østlige kultur hovedsageligt danner sin identitet gennem et fællesskab, hvorimod individets identitet i den vestlige kultur ikke er forankret i familien eller lokalsamfundet (33) Pilottest For at styrke projektets kvalitet er der foretaget et pilotinterview med henblik på at revurdere interviewguidens struktur og spørgsmål (25, s. 53). Interviewdeltageren til pilotinterviewet er den ene af de to lokalformænd fra Ældre Sagen, hvem der er gået på pension for 12 år siden. Ydermere har formålet med pilotinterviewet været, at vurdere interviewer og sekundær interviewers måde at stille spørgsmål på samt forståelsen af disse. Pilotinterviewet har endvidere haft til formål at øve interviewsituationen, hvorfor det er forløbet på samme vis, som de interviews, der er gældende for projektets resultater. Pilotinterviewet har ikke medført ændringer eller revurdering af interviewguiden, da spørgsmålene i interviewguiden syntes at være forståelige Tilrettelæggelse af dataindsamlingen Interviewdeltagerne har valgt, at interviewene skulle afvikles i deres eget hjem. Interviewene har haft en varighed af cirka en time, da det på baggrund af pilotinterviewet blev vurderet, at det var den tid, interviewene ville tage. Under dataindsamlingen er det tilstræbt, at der er gået en til to dage mellem hvert interview, hvilket har muliggjort en refleksion over, hvordan interviewene er forløbet samt hvilke ændringer der kunne blive foretaget til næste interview. Dette har medført, at interviewer og sekundær interviewer, under afvikling af de efterfølgende interviews, har spurgt uddybende ind til, hvordan en given oplevelse har påvirket interviewdeltagerne eller har haft betydning for dem. Dette har skabt en selvrefleksion hos interviewdeltagerne, der har givet anledning til en dybere forståelse af deres oplevede aktivitetsidentitet. Der har været to projektansvarlige til stede under hvert interview, en interviewer og en sekundær interviewer. Intervieweren har foretaget alle seks interviews, da en forskellighed i disse skulle forekomme på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, og ikke ud fra forskellige måder at interviewe på. Sekundær interviewer har haft ansvaret for at fungere som medinter- 24

25 viewer, foretage feltnoter samt optage interviewene på bånd for at undgå, at udsagn ikke blev overset, glemt eller tabt (29, s. 95). Der er blevet taget feltnoter vedrørende fysiske omgivelser, såsom interviewdeltagernes hjem. Ydermere er personlige træk såsom mimik og gestik blevet noteret. Et eksempel på dette er, om interviewdeltagerne smilede mere ved omtale af bestemte emner, blandt andet deres børnebørn. Feltnoterne har givet anledning til at stille nye spørgsmål. For eksempel har flere interviewdeltagere en hund samt billeder af sine børnebørn på væggene, hvilket har betydning for deres dagligdag. Efter afviklingen af interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville vise deres hjem frem. Dette har haft betydning for projektets resultater, da flere deltagere har fortalt eller vist noget undervejs i rundvisningen, som har kunnet understøtte resultaterne og afspejle deres oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Et eksempel på dette er en interviewdeltager, som fortalte om sin hund, hvorefter han under rundvisningen i sit hjem fortalte, at han dagligt går ture med hunden i skoven. Hertil omtalte han sin helbredstilstand yderligere, da formålet med gåturene ligeledes er, at bevare et sundt helbred. 4.3 Sikring af projektets kvalitet Der findes ikke nogen entydig måde, hvorpå man i kvalitativ forskning vurderer kvaliteten af en undersøgelse (34, s. 494). Brinkmann og Tanggaard fremhæver en artikel udarbejdet af Elliot, Fischer og Rennie, som opstiller guidelines for, hvad der kendetegner en god kvalitativ undersøgelse. Hertil fremhæver de syv kvalitetsindikatorer, der er taget højde for i projektet, som led i at sikre dets kvalitet (34, s ). Disse kvalitetsindikatorer er blevet anvendt, da de muliggør en enkel og overskuelig fremstilling af projektets kvalitetsbeskrivelser. De syv indikatorer sættes i relation til projektet i nedenstående afsnit. 1. Specificering af perspektiv I den udarbejdede interviewguide er der ikke stillet ledende spørgsmål, hvilket skulle sikre, at interviewdeltagernes udsagn ikke blev påvirket af interviewerens forforståelse og spørgemåde (29, s ). Selvom rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået i samarbejde med lokalformændene blev kvaliteten styrket ved, at der blev udarbejdet informationsmateriale, som skulle videregives til interviewdeltagerne. Hermed blev projektets formål ikke alene formuleret ud fra lokalformændenes forståelse. 25

26 2. At situere deltagere Projektets kvalitet er blevet styrket ved at undlade at fremsende spørgsmålene til interviewdeltagerne inden afvikling af interviewene. Dermed har interviewdeltagernes svar været umiddelbare, subjektive tilkendegivelser. For at styrke kvaliteten har interviewdeltagerne opfyldt opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Fremgangsmåden ved rekrutteringen af interviewdeltagerne samt inddragelsen af feltnoter i projektet, som tidligere er beskrevet, udgør ligeledes en del af at situere deltagerne. Deltagerne situeres ved at disse og deres livsomstændigheder beskrives i projektet, hvorfor interviewdeltagerne præsenteres og beskrives indledningsvis i resultatafsnittet (34, s. 492). 3. Eksempler Analyse af indsamlet empiri er forankret gennem eksempler fra interviewdeltagernes udsagn, blandt andet ved citering af interviewdeltagerne. Eksemplerne tillader læseren at vurdere sammenhængen mellem indsamlet empiri og fortolkningen af denne. Udarbejdelsen af konklusionen afhænger endvidere af interviewdeltagernes udsagn og deres oplevelser af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 4. Troværdigheds-tjek For at styrke kvaliteten i projektet er der ikke overfortolket på interviewdeltagernes udsagn. Dette er undgået ved at gøre brug af en struktureret analyse, som står beskrevet i afsnittet om databearbejdningsmetoden. Endvidere er der gjort brug af forskertriangulering, da de projektansvarlige i samarbejde med hinanden har analyseret og fortolket indsamlet empiri. 5. Opnåelse af kohærens For at opnå kohærens er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet blevet benyttet gennem hele projektet; det fremlægges i problembaggrunden, er blevet anvendt til udarbejdelsen af interviewguiden samt til analysen og fortolkningen af indsamlet empiri i resultatafsnittet. Ydermere diskuteres brugen af begrebet i diskussionsafsnittet. Dette har samlet set sikret en sammenhæng og integritet i projektet (35, s. 531). 6. Sondring mellem generelle og specifikke formål Da menneskets subjektive oplevelse med overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv er blevet undersøgt, er det væsentligt, at der har været et tilstrækkeligt antal interviewdeltagere for at 26

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Identity and home when living with advanced cancer

Identity and home when living with advanced cancer Identity and home when living with advanced cancer Ved lektor ved UCSJ, ergoterapeut, cand. pæd. og ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Jesper Larsen Mærsk Disposition Præsentation af forskningsprojektet:

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. og ergoterapeutisk praksis Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Undervisningsplan for 1. modul: og ergoterapeutisk praksis. Side 1 af 17 Undervisningsområde: Hovedfag.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

BACHELORPROJEKT JUNI 2011

BACHELORPROJEKT JUNI 2011 BACHELORPROJEKT JUNI 2011 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus En kvalitativ undersøgelse om aktivitetsadaptation hos retspsykiatriske patienter Simon Lee Bundgaard Inger Skovgaard Jørgensen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Modulets tema. Den studerendes læringsudbytte. Indledning.

Modulbeskrivelse. Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Modulets tema. Den studerendes læringsudbytte. Indledning. Modulbeskrivelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Indledning Modulbeskrivelsen er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen nr. 832 af 13/8/2008 (herunder

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie

Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie Martin Rasmussen Jesper Bjørn Rasmussen Serhat Harald Korkmaz Ergoterapeut uddannelsen University

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Modul 12 Workshop Møde med kliniske undervisere 2.4.2014 Marts 2014 Grethe E. Nielsen Lektor Ergoterapeutuddannelsen UCL Modul 12 opgave fordeling

Læs mere

Vaccinen der sætter sine spor

Vaccinen der sætter sine spor Vaccinen der sætter sine spor En kvalitativ undersøgelse af piger med symptomer opstået efter HPV-vaccinen og hvilken betydning det har for deres hverdag Maria Vendelbo Jensen Sanne Böhlers Stephanie Fredsgaard

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere