Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv"

Transkript

1 Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College Sjælland Campus Næstved Vejleder Jesper Larsen Mærsk 05. januar 2015 Antal ord: Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp Dato: Underskrifter: Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

2 Occupational identity in the retirement process Bachelor s project in occupational therapy University College Zealand 2

3 Resumé Problembaggrund I Danmark forlader størstedelen af de erhvervsaktive arbejdsmarkedet i en alder af 65 år, hvor de går på pension. Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, beskrev afskedigelsen med arbejdsmarkedet som værende en betydningsfuld begivenhed, eftersom en væsentlig del af livet er indrettet efter arbejdet. Arbejdet strukturerer en væsentlig del af individets tid og aktivitet, hvorfor overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv kan indebære både muligheder og begrænsninger. Dette projekt har til formål at undersøge menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Kielhofners forståelse af aktivitetsidentitet er anvendt i projektet til at undersøge, hvordan individet oplever dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? Metode og materialer Der er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor seks kvalitative semistrukturerede interviews af enkeltpersoner er udført. Den semistrukturerede interviewguide er udarbejdet med inspiration fra undersøgelsesredskabet OPHI-II, hvor der i første del af interviewene er gjort brug af en narrativ graf. Interviewdeltagerne er alle pensionister, der er gået på pension inden for otte måneder til fire år. Til databearbejdning er der taget udgangspunkt i den narrative metode att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter, hvor Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til analyse og fortolkning af interviewdeltagernes oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til pensioneringen. Resultat På baggrund af projektets resultater har elementer såsom børn og børnebørn, sociale relationer, savn til kolleger, ægteskab, økonomi, motion og helbred, dagligdagsrutiner og interviewdeltagernes selvdefinition været med til at påvirke deres oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen. 3

4 Konklusion Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som folkepensionist. På trods af dette, er der enkelte elementer, som har været udfordrende for flere af interviewdeltagerne i overgangen til pensioneringen. Disse har været savn til tidligere kolleger, tilpasning af økonomien samt balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter i ægteskabet. Perspektivering Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne over en længere periode, med formålet at undersøge om deres oplevelse af aktivitetsidentiteten forandres over tid. Et udviklingsområde inden for det ergoterapifaglige felt kunne være at undersøge, om ergoterapeuter kan arbejde forebyggende med de pensionerede, der formodes at være udfordrede i at tilpasse sig overgangen. Søgeord Arbejdsliv, aktivitetsovergang, pensionsliv, aktivitetsidentitet Antal ord: 379 4

5 Abstract Background In Denmark the majority of employees retire at the age of 65. Gary Kielhofner, Professor in Occupational Therapy, described retirement from work as being particularly meaningful, since a big part of one s life is organised by one s work. Work organises a significant part of one s time and activities, which is why the transition from work life to retirement can be filled with both opportunities and limitations. Scientists have researched the transition from work life to retirement, however, this study focuses on how Danish retirees experience their occupational identity in the transition. In this study Kielhofner s definition of occupational identity is used to examine how individuals experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree. Research question How do people who have retired within the last six months to five years experience their occupational identity in the transition from work life to life as a retiree? Method and materials The study used a hermeneutic approach, where six qualitative semi structured interviews of individuals were conducted. The interview guide was completed with inspiration from the OPHI-II tool. A narrative graph was incorporated in the interviews. The participants are retirees, who have retired within the last eight months to four years. For data processing, the narrative method att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter was used. Kielhofner s definition of occupational identity was used to analyse and interpret the participants experience of their occupational identity. Results The results showed, that elements such as children and grandchildren, social relations, lack of contact with colleagues, marriage, economy, exercise and health, daily routines, and how they define themselves contributes to the participants experience of their occupational identity. Conclusion The participants experience their occupational identity positively. In spite of this positive experience, there have been elements which the participants found challenging. These elements 5

6 are lack of contact with former colleagues, adjustment of economy as well as balancing participation activities in married life. Putting into perspective It would have been interesting to follow the participants over a longer period of time in order to see if their occupational identity changes. An area of development could be to examine whether it is possible for occupational therapists to work preventive in terms of helping the retirees who find the retirement process challenging. Keywords Work life, transition, retirement, occupational identity Word count: 388 6

7 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 ABSTRACT PROBLEMBAGGRUND AKTIVITETSOVERGANGEN TIL PENSIONSLIVET FORSKNINGSSTUDIER I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV FORSKNINGSBEHOV I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV PROJEKTETS FOKUSOMRÅDE, MÅLGRUPPE SAMT AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS FORFORSTÅELSE AF OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV PROBLEMFORMULERING DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD LITTERATURGENNEMGANG BEGRUNDELSE FOR SØGEPROCES UDVÆLGELSE AF LITTERATUR REDEGØRELSE FOR RELEVANT EKSISTERENDE FORSKNING I OVERGANGEN BEGRUNDELSE FOR METODE TIL LITTERATURVURDERING PRÆSENTATION AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET METODE DESIGN Videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativ metode Forstående forskningstype Hermeneutisk tilgang DATAINDSAMLINGSMETODE Dataindsamlingsmetode Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Pilottest Tilrettelæggelse af dataindsamlingen SIKRING AF PROJEKTETS KVALITET DATABEARBEJDNINGSMETODE Transskribering FORSKNINGSETISKE ASPEKTER RESULTATER PRÆSENTATION AF INTERVIEWDELTAGERE PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGSTE RESULTATER Mere tid sammen med børn og børnebørn Vigtigheden i at have sociale relationer Savn til kolleger At finde en ny balance i ægteskabet Økonomisk påvirkning af livsstil Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred Ændringer i dagligdagsrutiner Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist DISKUSSION PROJEKTETS RESULTATER Roller og selvopfattelse i pensionslivet Sociale relationer Fritidsinteresser

8 6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder Økonomisk tilpasning i pensionslivet ANVENDELSEN AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET PROJEKTETS DESIGN OG METODE Design Dataindsamling Databearbejdning Interviewdeltagere Projektets kvalitet ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1: LITTERATURSØGNINGSRESULTATER BILAG 2: NARRATIV GRAF BILAG 3: INTERVIEWGUIDE BILAG 4: INFORMATIONSBREV OG INFORMERET SAMTYKKE Antal tegn (med mellemrum)/ord:95.523/

9 1. Problembaggrund I det følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets fokus og relevans samt dets formål og målgruppe. I perioden år 2003 til år 2013 er befolkningsgruppen i Danmark, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension steget med 20 % (1). I takt med at andelen af pensionister yderligere er stigende, er danskernes middellevetid forlænget til omkring 80 år, hvilket betyder, at pensionsalderen i Danmark udgør omkring 15 år af den gennemsnitlige danskers levetid ved en pensionering i en alder af 65 år (2). Pensionisttilværelsen kan udgøre en vigtig begivenhed i menneskets liv, som kan være medvirkende til at forandre menneskets aktivitetsliv, hvorfor det kan være af afgørende betydning for de resterende år af livet, at mennesket finder sig til rette i overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist (3, s. 153). Ifølge Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, kan afskeden med arbejdsmarkedet være en betydningsfuld begivenhed, da en essentiel del af livet er indrettet efter arbejdet (3, s. 153). Ydermere strukturerer mennesket sin tid og aktiviteter på baggrund af arbejdet. Af disse grunde kan overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen medføre både muligheder og begrænsninger. Jævnfør Kielhofner anses pensioneringen som værende en individuel proces, hvor den for ét menneske kan betyde en frigørelse fra et anstrengende arbejde, hvor udførelsen af aktiviteter af højere prioritet muliggøres, eksempelvis at engagere sig i familien eller interesser (3, s. 153). For ét andet menneske kan pensioneringen føre til tab af social kontakt samt tab af kilden til selvværd og mening (3, s. 153). 1.1 Aktivitetsovergangen til pensionslivet En aktivitetsovergang er et tidspunkt, hvori der forekommer et skift fra en bestemt betydningsfuld aktivitet til et nyt sæt af aktiviteter (4, s. 104). Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist kan forstås som værende en individuel aktivitetsovergang på makroniveau (4, s. 104). Den sovjetiske psykolog Alexej Leontjev har interessante perspektiver på arbejdets betydning for mennesket og overgangene i menneskets liv. Overgangen fra én dominerende virksomhed til en anden kan anses som værende en overgang mellem betydningsfulde aktiviteter (5, s. 397). Jævnfør Leontjev er det gennem arbejdsprocessen, at mennesket udvikler sin personlighed og bevidsthed samt forståelse af omverdenen. Arbejdets betydning er endvidere med til at definere personlig status og identitet samt et socialt fællesskab (5, s. 397). Eftersom Leontjevs teori er af ældre dato benyttes denne ikke yderligere i projektet. 9

10 Forskningsstudiet Defining Lives: Occupation as Identity: An Essay on Competence, Coherence, and the Creation of Meaning af Charles H. Christiansen, som ligeledes går år tilbage, viser, at mennesker i det første møde med hinanden ofte præsenterer sig selv ud fra deres arbejde, da arbejdet er medvirkende til dannelsen af menneskets identitet (6, s. 549). Ofte definerer mennesket sig selv ud fra det, det beskæftiger sig med, hvilket af mange identificeres med arbejdet (6, s. 549). Dette kan få betydning for mennesket, når det stopper på arbejdsmarkedet og går på pension, da det dermed skal tilpasse sig en ny tilværelse, et nyt aktivitetsliv, hvor det antageligvis ikke kan identificere sig gennem arbejdet. Hvis mennesket under pensioneringen føler et tab af meningsfulde roller og ikke finder sig tilrette i pensionisttilværelsen ved at tilegne sig nye roller, kan dette ifølge Kielhofner medføre mangel på identitet, formål og struktur i hverdagslivet (3, s. 75). 1.2 Forskningsstudier i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Europæiske og amerikanske forskningsstudier viser blandt andet, at mennesket overvejende har gode oplevelser med overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen (7, s. 213). Forskeren Hans Jonsson har undersøgt den svenske befolknings forventninger til pensionisttilværelsen samt oplevelser af dagligdagen i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Studiet Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of The Retirement Process er blevet udarbejdet på baggrund af kvalitative semistrukturerede interviews af 32 enkeltpersoner foretaget af tre gange over en 7-årig periode i overgangen til pensionisttilværelsen (8). Studiets resultater viser, at flere pensionerede har fundet det positivt at gå på pension, mens andre har haft sværere ved at tilpasse sig overgangen (8). Ydermere viser studiets resultater, at overgangen til pensionslivet kan medføre forandringer i dagligdagen, som interviewdeltagerne i hans forskning har oplevet på forskellig vis. Forandringerne har fået betydning for dagligdagen, og måden hvorpå de pensionerede har oplevet sig selv og deres identitet over tid. Overgangen til pensionslivet kan forstås som en ændring i interviewdeltagernes indre fortælling, de har om sig selv, deres såkaldte narrativ. Ikke alle interviewdeltagere har kunnet realisere den fremtidige forestilling, de havde af sig selv, som pensionister (8). Jonssons forskning viser, at de pensionerede har søgt aktiviteter, der har kunnet engagere dem på samme vis, som arbejdet kunne. Dette har eksempelvis været frivilligt arbejde eller engagement i børnebørn. Engagerende aktiviteter udføres ifølge Jonsson med engagement, entusiasme, udholdenhed og passion (8, s. 428). Tilstedeværelsen af engagerende aktiviteter i pensionisttilværelsen synes at have haft indflydelse på, om interviewdeltagerne har været i stand til at opnå positive livserfaringer i overgangen (8, s ). 10

11 1.3 Forskningsbehov i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Ifølge speciallæge i samfundsmedicin og leder af Gerontologisk Institut Henning Kirk, ses et stigende fokus på gerontologi og ældreforskning blandt fagfolk (9, s ). På trods af denne udvikling inden for forskning og praksis, forekommer der en forskel mellem viden fra ældreforskningen og praksis på ældreområdet samt en endnu større forskel mellem forskningsresultater og den almene opfattelse af aldring og alderdommen som helhed (9, s ). På baggrund af dette findes det væsentligt at udarbejde en undersøgelse, som kan bidrage med viden til ældreområdet. Et nyt aktivitetsliv forårsaget af overgangen til pensionslivet kan som tidligere beskrevet have negative konsekvenser for den pensioneredes identitet, hvis vedkommende ikke tilpasser sig pensionisttilværelsen (3, s. 75). Ifølge Christiansen bidrager menneskets deltagelse i aktiviteter til at skabe dets identitet (3, s. 119). For at forstå menneskets identitet kan det dermed være essentielt at undersøge menneskets aktiviteter. Forandringer i menneskets roller, identitet og aktivitetsadaption i overgangen til pensionslivet er blevet undersøgt i det australske forskningsstudie The lived experience of Australian retirees: I m retired, what do I do now? af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher (10). Forskningsstudiet er udarbejdet i Australien, hvorfor det findes interessant at undersøge menneskets oplevelse af dets identitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen i et dansk perspektiv. De svenske og australske studier viser, at pensionisttilværelsen kan medføre en ændring i menneskets aktiviteter. Dermed kan mennesket opleve forandringer i både aktiviteter og identitet under pensionisttilværelsen, hvorfor det findes væsentligt at undersøge menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen. Ydermere viser litteratursøgning, at der er manglende forskning og viden inden for gerontologi, når det omhandler undersøgelser af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 1.4 Projektets fokusområde, målgruppe samt aktivitetsidentitetsbegrebet Dette projekt retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, hvorfor målgruppen er danske pensionerede, der minimum er 65 år, da dette er pensionsalderen i Danmark (11). Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang, hvor der sker et skift fra en bestemt aktivitet til nye aktiviteter, anvendes Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet, da menneskets aktivitetsidentitet jævnfør Kielhofner udgør en sammensat følelse af, hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen i fremtiden (3, s ) (4, s. 104). I overgangen til pensionsli- 11

12 vet kan mennesket i et nutidigt perspektiv se tilbage på sit arbejdsliv og gøre sig tanker om sit fremtidige liv. Kielhofner er endvidere en anerkendt ergoterapeutisk professor, som har haft indflydelse på ergoterapeutisk praksis, hvorfor hans definition findes anvendelig. 1.5 Ergoterapifaglig relevans I den ergoterapeutiske praksis arbejdes der med mennesker i pensionsalderen. Pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse, figurerer i almindelighed ikke som målgruppe for ergoterapeuter, der primært beskæftiger sig med mennesker med en funktionsnedsættelse. På baggrund af dette, findes det relevant at undersøge, hvordan pensionerede, der ikke er ramt af funktionsnedsættelse oplever deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionslivet. Ved at opnå større viden om overgangen set i forhold til menneskets aktivitetsidentitet anser vi, at ergoterapeuter kan blive bedre forberedt til mødet med pensionerede i al almindelighed. 1.6 Forforståelse af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Det er vores forforståelse, at overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen kan være af betydning for mennesket, da arbejdet udgør en betydelig del af dagligdagen. Særligt mænd kan være udfordrede i at affinde sig med pensionstilværelsen, da det er vores forforståelse, at mænds selvopfattelse er påvirket af deres erhverv og deres rolle som forsørger. Når mændene afskediges fra arbejdsmarkedet, kan de af disse årsager opleve en identitetskrise. Nogle pensionerede kan have vanskeligt ved at finde sig til rette i overgangen, hvis de ikke har aktiviteter, der kan udøves i stedet for arbejdet. Det er vores forforståelse, at de pensionerede som finder sig til rette i pensionisttilværelsen, bruger meget af deres tid på familien, særligt børnebørn samt fritidsinteresser. Ydermere har vi en opfattelse af, at det tidsmæssige aspekt ikke længere har betydning for de pensioneredes dagligdag, da arbejdet som tidligere skabte en struktur i dagligdagen ikke længere er tilstede. Herved er der eventuelt ikke forskel på hverdage og weekender. 12

13 2. Problemformulering Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv? 2.1 Definition af meningsbærende ord Pension En offentlig månedlig ydelse, som reguleres efter den pensioneredes økonomi og pensionsopsparing (12). Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra at være på arbejdsmarkedet til at blive afskediget derfra, hvorefter det modtager pension. Aktivitetsidentitet (...) en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet. (3, s. 120). Overgangen Overgangen til pensionslivet defineres som slutningen på et menneskes etablerede aktivitetsmønster gennem størstedelen af livet, da betalt arbejde har optaget og organiseret tid og sted i menneskets liv igennem mange år (7, s. 213). Når overgangen beskrives i projektet, er det overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, der refereres til. Arbejdsliv Arbejdet og arbejdslivet defineres som den tidsmæssige opdeling af dagligdagen, da arbejdet er bestemmende for, hvordan tiden organiseres samt, hvordan fritiden tilrettelægges. Arbejdslivet tillægges ofte værdi, da det har en funktion for den arbejdende. Hertil nævnes tre funktioner: En økonomisk, da arbejdslivet sikrer overlevelse, en social, da arbejdet danner rammen for menneskeligt samvær samt en psykologisk, da arbejdslivet giver mulighed for at udrette et stykke arbejde (13, s. 14). Pensionsliv Pensionisttilværelsen defineres som: den del af livet som ligger efter arbejdslivet (14). I projektet anvendes flere formuleringer, som eksempelvis tilværelsen som pensionist, pensionsliv og pensionisttilværelsen. 13

14 3. Litteraturgennemgang 3.1 Begrundelse for søgeproces Der er blevet søgt videnskabelig litteratur i databaserne Cinahl, PsycINFO og PubMed. Det kan ikke udelukkes, at søgning i andre databaser kunne have givet andre søgeresultater end dem, der er præsenteret i nedenstående, men med formålet at sikre en præcis og systematisk søgning, er søgningen blevet foretaget med assistance fra en af uddannelsesinstitutionens bibliotekarer. Cinahl der er en sygeplejefaglig søgedatabase, som indeholder viden om rehabilitering er blevet anvendt, eftersom denne viden nærmer sig det ergoterapifaglige felt (15, s ). PsycINFO indeholder peer-reviewrapporter inden for psykologi samt studier, der bevæger sig inden for det psykologiske og psykiatriske felt, deriblandt identitet. Denne database er fundet anvendelig, da projektet vedrører et identitetsbegreb (15, s ). For at udvide søgningen er der søgt videnskabelig litteratur i MeSH-termerne i PubMed, da termerne muliggør en supplering af synonymer i søgningen (15, s. 45). Der er gjort brug af søgeordene psychological adaptation, retirement, occupational identity og occupational therapy. Ordene retirement og occupational identity indgår i problemformuleringen, hvorfor disse også er anvendt som søgeord. Eftersom der undersøges en aktivitetsovergang i menneskets liv er udtrykket psychological adaptation benyttet som søgeord. Occupational therapy er anvendt for at præcisere søgningen til referencer, der omhandler det ergoterapifaglige felt og dermed klarlægge hvilken forskning, der er udarbejdet om overgangen. For at præcisere søgningen i henholdsvis Cinahl, PsycINFO og PubMed er felter, der inkluderer alderen 65+ samt forskning, der dateres 5 år tilbage blevet afmærket. Der er dermed søgt efter den nyeste forskning omhandlende mennesker i pensionsalderen. For at opnå en bred søgning, er sproget blevet specificeret til engelsk. Herved er europæisk forskning ikke blevet ekskluderet, da titler og abstracts altid fremkommer på engelsk (16, s. 16). 14

15 Nedenstående tabel er en opstillet søgematrix, der illustrerer litteratursøgningen. Tabellen viser søgningen foretaget i de forskellige databaser samt søgningens resultater ved brug af de beskrevne søgeord. Søgeordene er kombineret og søgt samlet for at præcisere søgningen. Dette er blevet gjort ved at indsætte AND mellem søgeordene. Litteratursøgningens resultater for de forskellige databaser er også præsenteret i bilag 1. Database Adaptation, Retirement Occupational Occupational Resultat Psychological therapy identity Cinahl PsycINFO PubMed Inden litteratursøgningens opstart har de projektansvarlige været bekendt med Hans Jonssons forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen inden for den svenske befolkning. Herved er der blevet gjort brug af kædesøgning. På Jonssons hjemmeside er flere af hans videnskabelige artikler tilgængelige, heriblandt The first steps into the third age: the retirement process from a Swedish perspective (17). Kædesøgningen er foregået ved at gennemgå referencerne i denne artikel (18, s. 37). Herved er Jonssons forskningsundersøgelse, som nævnt i problembaggrunden blevet fundet (8). Endvidere er der blevet søgt litteratur på danske hjemmesider, heriblandt i ETF s vidensbank, på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens-, samt Socialstyrelsens hjemmeside og på Google. Der er søgt litteratur på hjemmesiderne for at opnå indsigt i dansk forskning eller anden relevant litteratur om overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Følgende søgeord er benyttet: pensionisttilværelsen, pensionering, overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, identitet og pension, identitet og pensionering. Søgningerne har fremvist sparsom litteratur i ETF s vidensbank samt på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens- og Socialstyrelsens hjemmeside. Ofte omhandler den litteratur, der er tilgængelig, oplysninger om pensionsordninger samt forebyggende foranstaltninger i forhold til sundhed. Gennem søgning på Google er flere danske artikler omhandlende overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen fremkommet. Disse er blandt andet publiceret på og hos Kristeligt Dagblad. Artiklerne er ikke benyttet i projektet, da disse ikke er evidensbaserede forskningsartikler. Ydermere kan det skrevne være påvirket af en politisk holdning. 15

16 3.2 Udvælgelse af litteratur Der er læst abstracts på de videnskabelige artikler, der er forekommet gennem søgning i databaserne for at vurdere artiklernes relevans i forhold til problemformuleringen og projektets fokus. Søgningerne har resulteret i flere forskningsartikler omhandlende pensionister, der er gået på pension grundet funktionsnedsættelse. Disse er blevet ekskluderet, da projektet retter fokus mod den almene pensioneringsproces. Søgning i databaserne har givet sparsomme resultater, efter søgeordene er blevet søgt samlet med AND imellem. Den ene videnskabelige artikel, som er et resultat gennem søgning i Cinahl er blevet anvendt i projektet. De resterende videnskabelige artikler, der er anvendt i projektet, er fundet ved at koble søgeordene psychological adaptation, retirement og occupational therapy, hvor ud fra det er vurderet, hvilke af disse der har været anvendelige. Det har resulteret i, at 17 videnskabelige artikler er blevet bestilt til gennemlæsning, hvilket efterfølgende har medført en reduktion til fem artikler, hvoraf tre er blevet vurderet. De resterende to videnskabelige artikler, som er anvendt i projektet, er ikke vurderet, da de er en del af Jonssons forskningsstudie, som er beskrevet i tre artikler, hvoraf hans resultater gennem forskningsstudiet er sammenfattet i den ene af de tre artikler, hvorfor denne er blevet vurderet. 3.3 Redegørelse for relevant eksisterende forskning i overgangen Hans Jonsson har udarbejdet tre videnskabelige artikler på baggrund af sin 7-årige lange forskning. I den første videnskabelige artikel Anticipating Retirement: The Formation of Narratives Concerning an Occupational Transition er Jonssons interviewdeltagere stadig i arbejde (19). I denne del af undersøgelsen er der blevet spurgt ind til deres arbejde samt deres forventninger til den fremtidige pensionering. Den anden videnskabelige artikel Evolving Narratives in the Course of Retirement: A Longitudinal Study beskriver interviewdeltagerne to år senere, hvor deres oplevelser med pensionslivet er i fokus (20). Den tredje artikel Narratives and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process bidrager med ny viden og sammenfatter denne viden med de to tidligere artikler (8). Artiklen præsenterer resultater fra det tredje interview, hvori interviewdeltagerne har beskrevet deres oplevelser med pensionisttilværelsen. Fælles for interviewdeltagerne har været oplevelsen af, at den tidsmæssige strukturering af dagligdagen var forandret i overgangen til pensionslivet. Udfordringerne har blandt andet været, at der blev stillet ydre krav til inkorporering af nye rutiner og rytmer, som tidligere var struktureret ud fra arbejdet. Enkelte interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende positiv, da de fik mulighed for selv at disponere 16

17 over egen tid. Andre interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende negativ, da kravene fra arbejdet var skabende for deres indre motivation. Disse krav har været en mangelvare i pensionisttilværelsen (8, s. 427). Gennem litteratursøgningen er der fundet flere videnskabelige artikler fra Australien omhandlende overgangen til pensionslivet. I projektet er artiklen The lived experience of Australian retirees: I m retired, what do I do now? af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher blevet anvendt (10). Artiklen er et ergoterapeutisk kvalitativt studie, der retter fokus mod pensioneringens konsekvenser for rolleforandringer, identitet og aktivitetsadaption hos australske pensionerede. Den anvendte metode består af fænomenologiske interviews. Resultaterne viser at for at opretholde en positiv identitet og adaptere sig til pensionisttilværelsen, har det betydning, at mennesket engagerer sig i meningsfulde aktiviteter og roller, heriblandt rollen som bedsteforælder. Ydermere er det væsentligt, at individet udvikler nye interesser og planlægger aktiviteter i pensionslivet, samt omstrukturerer brugen af tid. Det kvantitative forskningsstudie So now what? Effects of retirement on civic engagement af Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs Kalmijn er ligeledes anvendt i projektet (21). Det er udarbejdet i Holland, hvis resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvori 707 hollandske borgere er blevet rekrutteret. Deltagerne var deltids- eller fuldtidspensionerede, hvor kontrolgruppen var borgere, som stadig var i arbejde. Formålet med studiet var, at undersøge, hvordan pensioneringen påvirker de pensioneredes engagement i samfundsmæssige aktiviteter. Resultaterne viser, at mange pensionerede vælger at engagere sig i frivilligt arbejde eller i foreningslivet. Yderligere støtter de pensionerede deres børn i en travl hverdag ved pasning af børnebørnene. 3.4 Begrundelse for metode til litteraturvurdering Critical Appraisal Skills Programme, CASP-redskabet, er blevet anvendt til at vurdere de kvalitative forskningsartikler anvendt i projektet (22). CASP-redskabet er fundet anvendeligt, da det med dets struktur, giver et overskueligt overblik og samtidig giver mulighed for at udarbejde en grundig og kritisk vurdering. CASP-redskabet består af ti spørgsmål med tilhørende underspørgsmål, hvilke har muliggjort udarbejdelsen af en dybdegående vurdering af artiklerne. Til vurdering af den udvalgte kvantitative forskningsartikel er Sundhedsstyrelsens Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser benyttet. Vurderingsredskabet er anvendt grundet dets guide og pointsystem, der skaber en overskuelig struktur. Endvidere er 17

18 redskabet fundet anvendeligt, da det retter fokus mod kvantitative kvalitetskriterier, såsom randomisering, blinding, validitet og reliabilitet. 3.5 Præsentation af aktivitetsidentitetsbegrebet Der er forsket i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, også inden for det ergoterapifaglige felt, men resultaterne af litteratursøgningen har vist, at forskningen ofte er foretaget i udlandet. Ydermere har forskningen berørt emner som aktiviteters betydning for den pensionerede, og ligeledes, hvordan den pensionerede har kunnet opretholde en meningsfuld dagligdag i overgangen. Der er ikke fundet forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, som har undersøgt menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet ud fra et dansk perspektiv. Som beskrevet i problembaggrunden er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet anvendt i projektet (3, s ). Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt både i udarbejdelsen af problemformuleringen og derigennem interviewguiden, i analysen af indsamlet empiri samt i diskussionen af denne. Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til at forstå og fortolke menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, da Kielhofner anså mennesket som bestående af flere sammenhængende komponenter, der kan have betydning for, hvordan aktivitetsidentiteten opleves i overgangen. For at forstå menneskets aktivitetsidentitet er det ifølge Kielhofner nødvendigt at undersøge menneskets vilje, vanedannelse og erfaring, da disse komponenter er afgørende for, hvordan en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (3, s. 120). Dette er blevet undersøgt ved, at der er blevet spurgt ind til, hvordan interviewdeltagerne oplever deres drivkraft i dagligdagen, deres dagligdagsaktiviteter samt hvordan de har oplevet overgangen til pensioneringen. Jævnfør Kielhofner udgør aktivitetsidentiteten en sammensat følelse af, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Dette er en følelse, der er skabt af menneskets aktivitetsdeltagelse gennem livet (3, s ). Aktivitetsidentiteten inkluderer endvidere en sammensætning af (3, s ): Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig Hvem man er som defineret af ens roller og forbindelser Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt En fornemmelse af livets velkendte rutiner Ens opfattelser af omgivelserne, og hvad de støtter en i og forventer af en 18

19 Endvidere beskrev Kielhofner menneskets selvdefinition som en væsentlig del af menneskets aktivitetsidentitet, da aktivitetsidentiteten tjener som et middel til selvdefinition og som en plan for kommende handling (3, s. 120). 19

20 4. Metode I metodeafsnittet beskrives og begrundes hvordan projektets design er udformet samt hvilke metodiske tilgange, der er blevet anvendt. 4.1 Design Videnskabsteoretisk tilgang Eftersom projektet retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen til pensionslivet, hvor menneskets vilje, vanedannelse og erfaring ifølge Kielhofner er medvirkende til følelsen af aktivitetsidentiteten, er der taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition (3, s. 120). Den humanvidenskabelige tradition beskriver mennesket som et selvstændigt individ med bevidste hensigter og en fri vilje (23, s. 99). Herved berører både Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og den humanvidenskabelige tradition, menneskets vilje. Den humanvidenskabelige tradition har til formål gennem kvalitative undersøgelser, at søge efter og fortolke på det særlige ved det enkelte individ (24). For at forstå menneskets oplevelse af aktivitetsidentiteten er der blevet gjort brug af en fortolkning jævnfør Kielhofner på interviewdeltagernes udsagn, hvorfor projektet indskriver sig i den humanvidenskabelige tradition Kvalitativ metode Projektet er udarbejdet som en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse, da denne giver interviewdeltagerne mulighed for at dele subjektive beskrivelser, opfattelser og udtryk samt deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og omgivelser (25, s. 27). Ved dataindsamlingen ønskes menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen at blive forstået, hvorfor en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse er fundet anvendelig. Der angives ikke faste svaralternativer, hvorfor en fleksibel og dybdegående dataindsamling kan muliggøres ved, at der bliver spurgt uddybende ind til oplevelsen og betydningen af interviewdeltagernes udsagn (25, s. 27) Forstående forskningstype Der arbejdes ud fra den forstående forskningstype, da projektet retter fokus mod at forstå menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen (26, s. 30). Særpræget ved den forstående forskningstype inden for videnskabsteorien er, at forskeren derigennem søger viden om det fænomen og den livsverden, der undersøges, hvilket i projektet bliver baseret på interviewdel- 20

21 tagernes subjektive oplevelser af overgangen (27, s ). Det betyder, at interviewdeltagernes subjektivitet indgår som en vigtig bestanddel af datamaterialet i projektet Hermeneutisk tilgang Inden for den humanvidenskabelige tradition anvendes den hermeneutiske tilgang, da den tillader en forståelse og fortolkning af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen jævnfør Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (28, s ). Gennem anvendelse af den hermeneutiske tilgang arbejdes der ud fra tre principper bestående af forforståelse, den hermeneutiske cirkel samt horisontalsammensmeltning (28, s. 103). Under afvikling af interviewene kan forforståelsen ændres, da indsamling af ny viden kan få betydning for, hvordan de pensionerede og deres aktivitetsidentitet forstås i overgangen, hvorved der arbejdes ud fra den hermeneutiske cirkel (28, s ). Ved horisontalsammensmeltning er dialogen vejen til ny viden, hvormed det ønskes at forstå og anerkende interviewdeltagerens udsagn, hvilket kan føre til en ny forståelse af deres aktivitetsidentitet (28, s ). Dermed mindskes forskellen mellem interviewer og interviewdeltagernes forståelseshorisonter (28, s ). Det er ved horisontalsammensmeltning ikke nødvendigvis tilfældet, at interviewer forstår interviewdeltagernes udsagn, hvorfor det er af betydning, at interviewer kan anerkende det sagte, da det er interviewdeltagernes subjektive oplevelser med overgangen, der undersøges. Gennem anvendelse af ovenstående tre principper sikres en åben tilgang til interviewdeltagerne, hvor en be- eller afkræftelse af forforståelsen er mulig og hvor en dybere forståelse af interviewdeltagernes oplevede aktivitetsidentitet i overgangen kan træde i kraft (29, s. 233). 4.2 Dataindsamlingsmetode Dataindsamlingsmetoden beskrives og begrundes med inspiration af Carsten Juhl og Marianne Lindahl (26, s. 65) Dataindsamlingsmetode Der er konstrueret en semistruktureret interviewguide på baggrund af Kielhofners MOHOundersøgelsesredskab OPHI-II, da begrebet aktivitetsidentitet indgår som en væsentlig bestanddel heri (30, s. 12). 21

22 OPHI-II er et tredelt undersøgelsesredskab, der indeholder et semistruktureret interview, hvis formål er, at udforske en klients aktivitetslivshistorie samt vurderingsskemaer, som giver et mål for klientens aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsrammernes indflydelse på klientens aktivitetsudøvelse. Den sidste del af undersøgelsesredskabet er en narrativ livshistorie, der er konstrueret til at indfange fremtrædende kvalitative træk i klientens aktivitetslivshistorie (30). Under dataindsamlingen er der indledningsvis, ved afvikling af interviewene, gjort brug af undersøgelsesredskabets narrative graf (30, s. 163) (bilag 2). Formålet med at anvende denne graf, hvorpå interviewdeltagerne har tegnet deres livshistorie, har været, at få en forståelse af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet gennem livet. Interviewdeltagerne har beskrevet henholdsvis positive og negative livshændelser fra deres fortid, nutid og fremtid, som kan have haft betydning for, hvem de er i dag, og hvordan de definerer sig selv som individer nu og i fremtiden. Menneskets aktivitetsidentitet opstår ifølge Kielhofner i barndommen, hvorfor interviewdeltagernes fortid også anses som værende væsentlig at inddrage (3, s. 147). Efter interviewdeltagerne havde udfyldt den narrative graf, blev der spurgt uddybende ind til områderne på grafen, hvorpå hældningen har været størst, da livshændelserne kan have haft betydning for deres oplevede aktivitetsidentitet (3, s ). Den narrative graf er anvendt i projektet som en del af den indsamlede empiri, hvorfor den er af samme betydning for projektets resultater, som det er tilfældet med svarene fra de semistrukturerede interviews. Der er blevet udarbejdet en interviewguide med formålet at foretage semistrukturerede livsverdeninterviews af enkeltpersoner, da denne interviewform vil forstå elementer af den daglige livsverden, set ud fra interviewdeltagernes oplevelser og egne perspektiver (29, s ). Spørgsmålene i interviewguiden er blevet udarbejdet med inspiration fra OPHI-II s temaområder aktivitetsroller, daglige rutiner, aktivitetsrammer, kortsigtede og langsigtede aktivitetsvalg samt kritiske livshændelser (30, s. 11). Et eksempel på spørgsmål fra interviewguiden, udarbejdet med inspiration fra temaområderne aktivitetsrammer og daglige rutiner er: Hvis du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag? (bilag 3). Et eksempel fra interviewguiden, hvor der er blevet spurgt ind til interviewdeltagernes oplevelse af deres fortid er: Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til livet som pensionist? (bilag 3). 22

23 For at rette fokus mod aktivitetsidentiteten i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen er interviewguiden blevet udformet med overskrifterne fortid, nutid og fremtid med underliggende spørgsmål. Dermed sikres, at interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blevet belyst, da denne udgør en sammensætning af hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen (3, s ) Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere Rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået gennem kontakt til Ældre Sagen, i et ergoterapeutisk forum på Facebook samt gennem private kontakter. Der er blevet taget kontakt til Ældre Sagen grundet deres interesseområder, såsom arbejdslivet og pensioneringen (31). Gennem telefonisk kontakt til Ældre Sagens sekretariat blev vi viderestillet til to lokalformænd. Lokalformændene videresendte materiale til de pensionerede, som de mente var interesserede i at deltage i projektet. Materialet bestod af et informationsbrev og et informeret samtykke, som forinden var udarbejdet af de projektansvarlige (bilag 4). Materialet er blevet udarbejdet på baggrund af Datatilsynets retningslinjer samt persondatalovens 7 og 8 (32). Sammenlagt er der rekrutteret seks interviewdeltagere. Én interviewdeltager er rekrutteret gennem kontakt til Ældre Sagen. En anden interviewdeltager er blevet rekrutteret gennem det ergoterapeutiske forum. Fire interviewdeltagere er blevet rekrutteret gennem private kontakter. Ingen af disse interviewdeltagere har personlig relation til de projektansvarlige. Efter rekrutteringen blev der taget telefonisk kontakt til interviewdeltagerne med formålet at sikre, at de var indforstået med projektets omfang. Hvis de ikke på forhånd havde fået tilsendt informationsbrev og informeret samtykke af henholdsvis lokalformændene eller private kontakter, fik de tilsendt dette pr mail. Der blev aftalt tid og sted for afvikling af interviewene Inklusionskriterier og eksklusionskriterier Inklusionskriterier I projektet inkluderes pensionerede, der er fyldt 65 år, som er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem år. Interviewdeltagerne må minimum have været på pension eller efterløn i fem år, da det antages, at oplevelsen af overgangen dermed er frisk i erindring. Projektet retter fokus mod overgangen og oplevelsen af denne, hvorfor det ikke findes væsentligt, at interviewdeltagerne er gået på efterløn, forinden de er gået på folkepension. 23

24 Eksklusionskriterier Pensionerede, der er gået på førtidspension ekskluderes, da det antages, at deres oplevelse af aktivitetsidentiteten vil være påvirket af årsagen til deres førtidspension. Interviewdeltagere af anden etnisk baggrund end dansk ekskluderes, da man i den østlige kultur hovedsageligt danner sin identitet gennem et fællesskab, hvorimod individets identitet i den vestlige kultur ikke er forankret i familien eller lokalsamfundet (33) Pilottest For at styrke projektets kvalitet er der foretaget et pilotinterview med henblik på at revurdere interviewguidens struktur og spørgsmål (25, s. 53). Interviewdeltageren til pilotinterviewet er den ene af de to lokalformænd fra Ældre Sagen, hvem der er gået på pension for 12 år siden. Ydermere har formålet med pilotinterviewet været, at vurdere interviewer og sekundær interviewers måde at stille spørgsmål på samt forståelsen af disse. Pilotinterviewet har endvidere haft til formål at øve interviewsituationen, hvorfor det er forløbet på samme vis, som de interviews, der er gældende for projektets resultater. Pilotinterviewet har ikke medført ændringer eller revurdering af interviewguiden, da spørgsmålene i interviewguiden syntes at være forståelige Tilrettelæggelse af dataindsamlingen Interviewdeltagerne har valgt, at interviewene skulle afvikles i deres eget hjem. Interviewene har haft en varighed af cirka en time, da det på baggrund af pilotinterviewet blev vurderet, at det var den tid, interviewene ville tage. Under dataindsamlingen er det tilstræbt, at der er gået en til to dage mellem hvert interview, hvilket har muliggjort en refleksion over, hvordan interviewene er forløbet samt hvilke ændringer der kunne blive foretaget til næste interview. Dette har medført, at interviewer og sekundær interviewer, under afvikling af de efterfølgende interviews, har spurgt uddybende ind til, hvordan en given oplevelse har påvirket interviewdeltagerne eller har haft betydning for dem. Dette har skabt en selvrefleksion hos interviewdeltagerne, der har givet anledning til en dybere forståelse af deres oplevede aktivitetsidentitet. Der har været to projektansvarlige til stede under hvert interview, en interviewer og en sekundær interviewer. Intervieweren har foretaget alle seks interviews, da en forskellighed i disse skulle forekomme på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, og ikke ud fra forskellige måder at interviewe på. Sekundær interviewer har haft ansvaret for at fungere som medinter- 24

25 viewer, foretage feltnoter samt optage interviewene på bånd for at undgå, at udsagn ikke blev overset, glemt eller tabt (29, s. 95). Der er blevet taget feltnoter vedrørende fysiske omgivelser, såsom interviewdeltagernes hjem. Ydermere er personlige træk såsom mimik og gestik blevet noteret. Et eksempel på dette er, om interviewdeltagerne smilede mere ved omtale af bestemte emner, blandt andet deres børnebørn. Feltnoterne har givet anledning til at stille nye spørgsmål. For eksempel har flere interviewdeltagere en hund samt billeder af sine børnebørn på væggene, hvilket har betydning for deres dagligdag. Efter afviklingen af interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville vise deres hjem frem. Dette har haft betydning for projektets resultater, da flere deltagere har fortalt eller vist noget undervejs i rundvisningen, som har kunnet understøtte resultaterne og afspejle deres oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Et eksempel på dette er en interviewdeltager, som fortalte om sin hund, hvorefter han under rundvisningen i sit hjem fortalte, at han dagligt går ture med hunden i skoven. Hertil omtalte han sin helbredstilstand yderligere, da formålet med gåturene ligeledes er, at bevare et sundt helbred. 4.3 Sikring af projektets kvalitet Der findes ikke nogen entydig måde, hvorpå man i kvalitativ forskning vurderer kvaliteten af en undersøgelse (34, s. 494). Brinkmann og Tanggaard fremhæver en artikel udarbejdet af Elliot, Fischer og Rennie, som opstiller guidelines for, hvad der kendetegner en god kvalitativ undersøgelse. Hertil fremhæver de syv kvalitetsindikatorer, der er taget højde for i projektet, som led i at sikre dets kvalitet (34, s ). Disse kvalitetsindikatorer er blevet anvendt, da de muliggør en enkel og overskuelig fremstilling af projektets kvalitetsbeskrivelser. De syv indikatorer sættes i relation til projektet i nedenstående afsnit. 1. Specificering af perspektiv I den udarbejdede interviewguide er der ikke stillet ledende spørgsmål, hvilket skulle sikre, at interviewdeltagernes udsagn ikke blev påvirket af interviewerens forforståelse og spørgemåde (29, s ). Selvom rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået i samarbejde med lokalformændene blev kvaliteten styrket ved, at der blev udarbejdet informationsmateriale, som skulle videregives til interviewdeltagerne. Hermed blev projektets formål ikke alene formuleret ud fra lokalformændenes forståelse. 25

26 2. At situere deltagere Projektets kvalitet er blevet styrket ved at undlade at fremsende spørgsmålene til interviewdeltagerne inden afvikling af interviewene. Dermed har interviewdeltagernes svar været umiddelbare, subjektive tilkendegivelser. For at styrke kvaliteten har interviewdeltagerne opfyldt opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Fremgangsmåden ved rekrutteringen af interviewdeltagerne samt inddragelsen af feltnoter i projektet, som tidligere er beskrevet, udgør ligeledes en del af at situere deltagerne. Deltagerne situeres ved at disse og deres livsomstændigheder beskrives i projektet, hvorfor interviewdeltagerne præsenteres og beskrives indledningsvis i resultatafsnittet (34, s. 492). 3. Eksempler Analyse af indsamlet empiri er forankret gennem eksempler fra interviewdeltagernes udsagn, blandt andet ved citering af interviewdeltagerne. Eksemplerne tillader læseren at vurdere sammenhængen mellem indsamlet empiri og fortolkningen af denne. Udarbejdelsen af konklusionen afhænger endvidere af interviewdeltagernes udsagn og deres oplevelser af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. 4. Troværdigheds-tjek For at styrke kvaliteten i projektet er der ikke overfortolket på interviewdeltagernes udsagn. Dette er undgået ved at gøre brug af en struktureret analyse, som står beskrevet i afsnittet om databearbejdningsmetoden. Endvidere er der gjort brug af forskertriangulering, da de projektansvarlige i samarbejde med hinanden har analyseret og fortolket indsamlet empiri. 5. Opnåelse af kohærens For at opnå kohærens er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet blevet benyttet gennem hele projektet; det fremlægges i problembaggrunden, er blevet anvendt til udarbejdelsen af interviewguiden samt til analysen og fortolkningen af indsamlet empiri i resultatafsnittet. Ydermere diskuteres brugen af begrebet i diskussionsafsnittet. Dette har samlet set sikret en sammenhæng og integritet i projektet (35, s. 531). 6. Sondring mellem generelle og specifikke formål Da menneskets subjektive oplevelse med overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv er blevet undersøgt, er det væsentligt, at der har været et tilstrækkeligt antal interviewdeltagere for at 26

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Ældres oplevelse af frivilligt arbejde

Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Maj 2007 Hold 2004A Bachelorgruppe 10 Cecilia Glimberg Nina Maglehøj Skjødt Sanne Jensen Stine Vest

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Resumé Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E05v Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde Søgeord: Asyl og aktivitet Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt

Læs mere

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Illustration: Helge Lieblein Januar

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede. arbejdsløse mennesker.

Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede. arbejdsløse mennesker. Bachelorprojekt i ergoterapi : Fastholdelse af aktivitetsidentiteten hos veluddannede arbejdsløse mennesker. Udarbejdet af: Christina Bastholm Dahl Egle Saladzinskaite Stine Sander Vejleder: Marianne Kaslund

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Skal vi lege i skoven eller på legepladsen?

Skal vi lege i skoven eller på legepladsen? Skal vi lege i skoven eller på legepladsen? Bachelorprojekt i ergoterapi Pia Rolsted Due Adriansen, Lise Brøgger Christiansen & Sabrina Juhl Hansen Januar 2012, ERG508 Tilladelse til udlån Antal anslag:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere