Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Transkript

1 Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der reelt ligeløn, når vi ser på hele livet? Af Claes Vestergaard, matematisk direktør, Frca Ngle mænd får frtsat en højere livsløn end kvinder. Men det er langt fra alle g frskellen er mindre, end vi nrmalt frventer. Mdsat vres nrmale antagelser ser det ud til - At kvinder i visse fag samlet set pnår en højere livsløn end mænd g at kvinders livsløn i andre fag indhenter en del af mændenes lønfrspring. - At lønfrskellen mellem kvinder g mænd gennem arbejdslivet øjensynlig mindskes eller helt udlignes i pensinstiden. - At kvinder fremver har mulighed fr at vergå mændenes livsløn. Frca har undret sig ver tal, der viser str frskel i indkmst, men en beskeden frskel i pensin mellem kvinder g mænd. Mændene har samlet set betydelig større indkmst gennem arbejdslivet, mens de blt får 10 % mere i pensin. <Kilde fra Danmarks Statistik> På den baggrund har vi regnet på ngle eksempler fra frskellige faggrupper. Indbetaling til pensin er unisex. Dvs. pensinsselskaberne skelner ikke mere mellem mænd g kvinder selvm vi ved, at kvinder lever ca. 5 år længere end mænd g derfr får udbetalt pensin i længere tid. Flkepens i- nen skelner heller ikke. Gennem pensinstiden sker der derfr en mfrdeling af pengene, hvr kvinderne gennemsnitligt mdtager en større andel end mændene. Faktisk er frskellen så str, at det udligner ver halvdelen af den indkmstfrskel på ca. 20 %, der fte er mellem mænd g kvinder gennem den mdne del af arbejdslivet. Lønfrskel 20 % fra 40 år Så meget indhenter kvinderne i livsløn af mandens lønfrspring Start-grundløn Sygeplejerske 52 % kr. Pædagg 51 % kr. Lærer 59 % kr. Off. Jurist 58 % kr. Side 1/5

2 Sm det fremgår, indhenter den kvindelige lærer mere end juristen, på trds af at juristen både starter g gennem livet frtsætter på en højere løn. Det skyldes reglerne fr flkepensin, hvr både den kvindelige g mandlige jurist får reduceret mere i deres flkepensin sm mdregning fr den større psparede egen pensin. Den mandlige jurist får kr. mindre i flkepensin, end den kvindelige, men samlet set får han alligevel 1,3 mi. kr. mere udbetalt gennem sit liv end hun gør. Den mandlige pædagg får i øvrigt lige så meget mere udbetalt, dvs. gså 1,3 mi. kr. Er lønfrskellen blt 10 % pnår kvinderne til gengæld en højere livsløn end mændene. Den kvindelige lærer verhaler således sin mandlige kllega g får kr. mere udbetalt gennem sit liv, simpelthen frdi hun lever længere. Lønfrskel 10 % fra 40 år Så meget indhenter kvinderne i livsløn af mandens lønfrspring Start-grundløn Sygeplejerske 121 % kr. Pædagg 120 % kr. Lærer 142 % kr. Off. Jurist 138 % kr. Lønfrskellen udlignes Lønfrskellen mellem kvinder g mænd gennem arbejdslivet mindskes eller udlignes øjensynlig helt i pensinstiden. Selvm en mandlig lærer får 10 % mere i løn end sine kvindelige jævnaldrene klleger fra han fylder 40 år, betyder det kun 600 kr. kr. ekstra i pensin pr. md. Han får kr. kr. pr. md. mens hun får kr. dvs. en frskel på 2½ %. Vi har her regnet i nutidskrner, dvs. svarende til købekraften i dag. Får han 20 % mere i løn fra de fyldte 40 år, pnår han kr. mere i pensin svarende til 5 %. Årsagen er gså her reglerne fr flkepensin. Manden får mere udbetalt fra sin pensinspsparing, men en betydelig del bliver mdregnet i flkepensinen. Beregninger fra ATP (februar 2013) gjrde p med myten m, at kvinder på pensinsmrådet er ramt af barselsperider g perider på deltid. Den samlede pensin reduceres kun ganske lidt grundet barsel g i en peride på deltid, viste analysen. Side 2/5

3 Nu viser Frcas beregninger, at myten m at mænd høster meget mere pensin end kvinder gså lider et knæk. Indkmstfrskellen mellem mænd g kvinder i ngle løngrupper har kun begrænset indflydelse på pensinsudbetalingen. Lønfrskel 20 % fra 40 år Så meget mere får manden i pensin/md. Frskel i pensin Sygeplejerske 900 kr. 4 % kr. Pædagg kr. 5 % kr. Lærer kr. 5 % kr. Off. Jurist kr. 5 % kr. Kvindens mdl. pensin Den prcentuelle frskel afhænger, sm det ses, kun i begrænset mfang af lønniveau. Kvinderne på vej til at verhale mændene Både kvinder g mænd sparer mere p end hidtil. Andelen af lønnen, der går til pensin er steget. Desuden er uligheden i psparingen aftaget efter 2006, hvr danske mænd samlet set lagde 70 % mere til side til pensin end kvinderne. I 2010 lagde mændene således kun 33 % mere til side til pensin end kvinder. <kilder ATP, Frsikring g Pensin, Kvinf> Samtidig får flere kvinder højere uddannelse end hidtil unge mænd i lavindkmstgruppen har lavere indkmst end kvinderne, viser den seneste statistik. <Statisktisk årbg 2013, Danmarks Statistik> Da kvinderne på denne måde løfter indkmsten g samtidig lever længere, er der udsigt til, at de helt verhaler mændene. Kvinder får mere fr pengene Kvinderne får samtidig på grund af deres højere levealder betydeligt mere ud af deres pensinspsparing end mændene. Mænd skal derfr sørge fr at leve længere, hvis de vil have deres del af pensinskagen. Efter nrmale frsikringsprincipper ville kvinder skulle betale mere i pensin end mænd, men det tillader EU ikke <jf. dm 2012>, g det har heller ikke været praksis i arbejdsmarkedspensinerne. Større frskel blandt højtlønnede De høje indkmstgrupper adskiller sig fra det billede, vi her har tegnet. Mænd med høje indkmster har typisk sparet mere p privat end kvinder fr at reducere tpskatten, sm mænds højere løn ellers udløser. Side 3/5

4 Er egenpensinen ver kr. pr. md. ( kr. pr. md. fr enlige) mdtager man kun flkepensinens grundbeløb på kr., g så slår frskellen i psparing fuldt igennem. De, der har nk psparing, får ikke del i den fælles kage. Ved ratepensin, kapitalpensin g nu alderspensin får du udbetalt din egen pulje. Og når kvinders psparede pulje er mindre, får de mindre udbetalt. I det mindste indtil puljen er brugt p. Flkepensinen kmpenserer Der er flere årsager. Kvinder starter senere på arbejdsmarkedet, de får lavere gennemsnitsløn, g de lever længere <kilde>. Det betyder, at kvinder sparer mindre p g i krtere tid end mænd. Men til gengæld får udbetaling i længere tid. Den mindre indbetaling kmpenseres delvist af flkepensinen. Specielt fr de laveste indkmstgrupper. Da kvinderne har flere år sm pensinister, når de at få udbetalt mere pensin end mændene. Flkepensinen er ens fr alle, uanset skattebetaling gennem livet. Vilkårene er ens fr generatiner, fr begge køn, fr den hårdtarbejdende betnarbe j- der g funktinæren, der bare løfter lidt papir. De, der kan klare sig selv, får dg reduceret flkepensinen. Det er fuldt slidarisk. Det hele er blandet sammen, kan man sige. Vi vil gerne behlde flkepensinen fr at tage hånd m dem, der slet ikke har, så de ikke falder gennem systemet. Nget skal der være. Desuden udligner flkepensinen altså delvist frskelle mellem kvinder indbyrdes g mellem mænd g kvinder. Frudsætninger Frudsætninger fr beregning af livsløn, dvs. inkl. pensin fr pædagg, flkesklelærer g en sygeplejerske g en ffentlig jurist frmålet er at skelne mellem mænd g kvinder g se, hvr meget kvinder indhenter i pensinsalderen af mændenes lønføring i den erhvervsaktive alder sm følge af, at kvinderne lever længere g deres pensin bliver regnet på et såkaldt unisex grundlag, der tilgdeser kvinderne. Der er taget udgangspunkt i en typisk grundløn fr en nystartet persn: Sygeplejerskens grundløn er kr. Pædaggens grundløn er kr. Lærerens grundløn er kr. Den ffentlige jurist grundløn er kr. Lønfrskellen mellem kvinder g mænd stiger med alderen g er typisk mkring 20 % i 40 års alderen i beregningerne har vi derfr frudsat en lønstigning på 20 % til manden, når han bliver 40 år. Side 4/5

5 I øvrigt regner vi med en årlig lønstigning på 2 % Start på arbejdsmarkedet i alder 25 g på pensin sm 67 årig Indbetaling til pensinsrdning er hentet ud fra verenskmsten Afkast er 4,0 pct. PAL-skat er 15,3 pct. - arbejdsmarkedsbidrag er 8 pct. Pensinen udbetales sm en livsvarig pensin ver 20 år fr kvinder g 15 år fr mænd, hvilket afspejler den frskellige levetid Flkepensinens grundbeløb g pensinstillæg er indregnet (der er regnet fr en enlig pensinist). Der er taget højde fr mdregning af egne pensinsudbetalinger. Den årlige udbetaling fra ATP er sat til kr. Der er ikke taget højde fr øvrige ffentlige ydelser, såsm ældrecheck, barsel g efterløn. Side 5/5