Livslange liv. Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livslange liv. Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten"

Transkript

1 Livslange liv Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

2 Til Kirsten, Katrine, Mads og Anna

3 Livslange liv Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten Peter Simonsen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 118 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsfoto: Udsigt fra lejlighed på plejecentret Kongsbjerghjemmet, Lunderskov, juli Foto: Peter Simonsen ISBN Livslange liv er trykt med støtte fra Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet VELUX FONDEN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf

5 Indhold Forord 9 Del I Alderdom, velfærd, litteratur 11 Livslange liv og ældrelitteraturens senmoderne gennembrud 13 Ældrelitteraturen og langtlivsrevolutionen 18 Velfærdsstaten som ramme og kontekst 25 Giddens, Bauman og velfærdsstatens bioældrepolitik 29 Velfærdsstatens skyggesider: Konkurrencestat, aktiveringsstat, workfarestat 34 Endnu en lortedag i Dagpengeland: Når velfærdsstaten truer med ældreplejen 35 Velfærdsstaten: Vi ligger, som vi har redt 39 Velfærdslitterære fortællinger 48 Litteraturgerontologi og fuldendelsesfortælling 53 Den etiske kritik 59 Når gamle skaber sig, og kunst opstår 64 Christian Jungersens Krat som fuldendelsesog velfærdsfortælling 67 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Lifereview, reminiscens og litterære karakterers komplekse indre liv 70 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Faldet og familien 78 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Alderdommens spejlstadie og den deforme krops affekt 86

6 DEL II Pensionsfortællinger: Velfærdsfortællinger om affektiv mobilitet 91 Velfærdsstaten og senlivets affektive mobilitet 93 Anders Bodelsens velfærdsfortællinger om pensionering Ældrevenlig litteratur anno 1987: Jeg kommer til at løbe 106 Formynderstatens fallit: De gamle stakler anno Bodelsens velfærdspoetik 117 Bodelsens ældrevenlige velfærdsrealisme 124 Lykken på pension? 135 Sten Kaalø: Clara og Clas (2011) 135 Henning Mortensen: Forebyggende kredsløbsundersøgelse (2010) 138 Jacob Berner Moe: Nu tuder jeg igen (2011) 141 Jens Blendstrup: Gud taler ud (2004) 151 Trisse Gejl: Patriarken (2006) 163 Aase Schmidt: Historien om mit hjerte (2012) 168

7 DEL III Plejehjemsfortællinger: Velfærdsfortællinger om tilværelsen på plejehjem 175 Plejehjemmet som litterært motiv 177 Livslang livskvalitet, på plejehjem? 183 Det dårlige plejehjemsliv 189 Kirsten Thorup: Ingenmandsland (2003) 189 Romanens dobbeltblik på oldingen 190 Ingenmandslands formelle eksperimenter: Synsvinkel, stil, komposition 196 Fra fuldendelsesromanens motivkreds: Tale 202 Fra fuldendelsesromanens motivkreds: Spejlstadiet og dobbeltgængermotivet 206 Ingenmandsland og indlevelsens svære kunst 208 Fuldendelsesromanens svære afrunding 210 Asger Baunsbak-Jensen: Til sidst (2001) 211 Etnicitet og velfærdsfamiliens omsorg som overgreb: Omar vs. Özlem 212 Hinsides den dårlige samvittighed 215 Aase Schmidt: Den nøgne mur (2007) 215 Det gode plejehjemsliv 221 Bent Haller: Først ved livets ende (2004) 221 Bent Vinn Nielsen: Et liv i almindelighed (2010) 229 Vinn Nielsens velfærdsskepsis 229 Plejehjemmet i tidligere Vinn Nielsen-romaner 234 På plejehjem i Et liv i almindelighed: Lifereview, reminiscens, efterløn, besøgsven 238 Plejehjemsromanen som velfærdsparabel 249

8 Del IV Velfærdsstatens død: Velfærdsfortællinger om dødfundne 251 Velfærd fra vugge til grav: Værdig offentlig begravelse? 253 Velfærdsstaten og familienedgraderingen af døden: Ensomhedsmaskine? 261 Udenfor velfærdsstatens pædagogiske rækkevidde 273 Bent William Rasmussen: 101 er hjemme (1988) 273 Døden og litteraturen: Forestillinger om dødfundne 277 Dorthe de Neergaard: Eventuelle pårørende (2008) 281 Henning Mortensen: Albert Colds drømme om Dronningen (2010) 290 Konklusion: Digteren og staten, fra Wordsworth til velfærd 297 Conclusive Summary in English 307 Noter 315 Anvendt litteratur 321

9 Forord Billedet på omslaget af Livslange liv er taget med min mobiltelefon ud ad vinduet på min farmor, Anne-Margrethe Simonsens (født Vang) vindue på Plejecentret Kongsbjerghjemmet i Lunderskov en fantastisk solskinsdag sidst i juli måned Sådan kan der se ud og sådan bør der se ud inde fra et sted, jeg i denne bog har nærmet mig med skønlitteraturens anderledes gengivende, men mindst lige så indsigtsfulde linse. Den første tak skal lyde til min farmor for at have givet en konkret ide om, hvad mit begreb om livslange liv kan indebære. Jeg er flere tak skyldig. Denne bog ville ikke være blevet skrevet, hvis ikke det havde været for Anne-Marie Mais uvurderlige og eksemplariske hjælp, enorme viden og altid smittende inspiration. Hun var til stede på rette tid og sted i efteråret 2008 og tilbød mig at blive en del af en kollektiv ansøgning, hun modtog bevilling på fra Velux Fonden i 2009 omhandlende Velfærdsfortællinger: Studier i forfatterroller og velfærdstematik i dansk efterkrigslitteratur. Denne bevilling muliggjorde, at jeg blev friholdt fra undervisning og dels fik enestående mulighed for at læse op på tre nye felter, dels fik erfaring med nye spændende måder at forske kollektivt og tværfagligt på. Med i ansøgningen var også Louise Zeuthen og Anders Thyrring Andersen, som jeg sammen med Anne-Marie skylder stor tak for at have været generøse både med deres faglighed, deres menneskelighed og deres humor. Det var sjovt! De seneste år har samarbejdet med velfærdsstatsforskere ved SDU s Center for Velfærdsstatsforskning, særligt Klaus Petersen og Jørn Henrik Petersen, været ualmindeligt inspirerende. Begge har generøst læst med på og kommenteret dele af dette manuskript. Undervejs har en lang række andre personer deltaget i den litterære velfærdsforskning og givet stof til mit arbejde. Særligt Camilla Schwartz, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med i hendes ph.d.-periode og ser frem til at kunne vedblive at tage ved lære af, samt Tue Andersen Nexø, Nils Gunder Hansen, Lasse Horne Kjældgaard og de andre kollegaer, der deltog og deltager i forskningsprogrammet i Velfærdsfortællinger på Institut for Kulturvidenskaber. Anita Nell Bech Albertsen, Anne-Marie Søndergaard Christensen, 9

10 Erik Granly Jensen, Jon Helt Haarder, Lars Handesten, Malene Breunig, Mikkel Bruun Zangenberg og Ulrik Lehrmann fandt tid til at bidrage til arbejdet i og udenfor gruppen og give respons til dele af dette manuskript i nogle ellers hektiske år med store forandringer på humaniora og vores institut. I bredere forstand har projektet givet anledning til at skabe nye venskaber og samarbejder med Yvonne Leffler, Tore Rem, Kasper Green Krejbjerg, Elisabeth Oxfeldt og særligt Bruce Robbins og Matthew Hart. En helt særlig tak skal lyde til to rigtig gode venner, Jakob Stougaard- Nielsen og Mads Rosendahl Thomsen, som begge tog tid fra deres travle hverdage og egne bogmanuskripter til at læse med og give gode råd. Også en rigtig stor tak til mine nærmeste kollegaer på Engelsk, særligt Lars Ole Sauerberg og Claus Schatz-Jakobsen. Claus har været en konstant samtalepartner i processen, hvis input og venskab jeg sætter allerstørste pris på. Jeg er Lars Ole særligt taknemmelig for i en tilspidset situation at have stået fast og insisteret på at sikre min tryghed i ansættelsen. Det vidner om forståelse og integritet af største karat. Denne udgivelse skulle gerne betyde mere tid til vores fælles uddannelsesarbejde. Stor tak skal endelig lyde til Velux Fonden, der gav frihed til min forskning og bidrog til at etablere og udvikle et unikt miljø for en ny litterær og kulturvidenskabelig velfærdsforskning ved SDU. Til slut lyder den største og mest intense tak til min familie, der voksede undervejs med arbejdet på denne bog og nu tæller Katrine, Mads, Anna og Kirsten. Det har været herligt livsbekræftende at skrive om alderdommen og livsafslutningen omgivet af verdens tre mest vidunderlige børn og deres skønneste mor. Bogen er til jer. Odense, februar 2014 Peter Simonsen 10

11 Del I Alderdom, velfærd, litteratur - Oh hvor har jeg mange Gange glædet mig smærteligt til at blive en gammel Mand! Johannes V. Jensen, Afsked (50) For fanden at være så herligt gammel At have levet i gårdsangernes tid Klaus Rifbjerg, Sikket held (2009, 23) 11

12

13 Livslange liv og ældrelitteraturens senmoderne gennembrud Sidst i det tyvende og i starten af det enogtyvende århundrede i velfærdsstatens senmoderne epoke er vi vidner til, at en særlig type skønlitteratur trænger sig på og påkalder sig vores kritiske opmærksomhed og nysgerrighed. Det er en litteratur, som er kendetegnet ved, at den tager ældre mennesker alvorligt som kunstnerisk gyldigt materiale. 1 Jeg omtaler denne nyaktuelle litteratur som ældrelitteraturen uden at påstå, at den nødvendigvis er skrevet af eller er specielt for ældre mennesker. Der har altid været skrevet om det at blive og være ældre, det er et helt grundlæggende både fascinerende og frygtet og i dag også i høj grad forventeligt aspekt ved menneskelivet. Men der er ikke skrevet om det på den måde og i den grad, vi ser det i samtidens litteratur, særligt efter 1990 erne. Nyeste litteratur er i høj grad en litteratur af og for en epoke i menneskets historie, hvor det i hvert fald i velstillede samfund er blevet en normalskæbne at ældes og blive gammel, og hvor det dermed i højere og højere grad er blevet normalt at leve det, jeg kalder livslange liv. Med udtrykket livslangt liv taler jeg i denne bog for en udvidelse af begrebet om livslang læring til at omfatte potentielt alle aspekter ved tilværelsen. Jeg ønsker med udtrykket at rumme en ide om, at alle mennesker bliver ved med at have gyldige og nye behov, begær, ønsker, drømme, følelser osv., så længe de trækker vejret, og der er puls. Jeg taler ikke om det livslange liv, som om der findes en idealtype, eller om et livslangt liv, som om der allerede findes et eksemplarisk sådant. Jeg taler om livslange liv ud fra en ide om, at begrebet er åbent og flertydigt og for at signalere, at alderdommen rummer diversitet. Der er mange måder at leve livslangt på. Det er ikke blot en ny videnskab (geriatrien og gerontologien, der fremkommer efter Anden Verdenskrig) og en ny livsalderpsykologi, der sidst i det tyvende århundrede opdager de ældre som mennesker og alderdommen, livets både tredje og fjerde, post-parentale livsfaser som nogle, der rummer særegen identitet og værdi som langt mere end blot 13

14 afslutningen på voksenalderen og dermed livet. 2 Det sker altså også og samtidig i skønlitteraturen. 3 Det nye ved denne ældrelitteratur er, at den så tydeligt, grundigt og nuanceret fremstiller ældre mennesker som mennesker med komplekse indre liv, som deltagende i mangeartede sociale og mellemmenneskelige relationer, og ikke mindst som potentielt i stand til at forandre sig selv og deres omverden og fortsat at udvikle sig på en måde, de hverken historisk eller litteraturhistorisk typisk er blevet opfattet på. At kunne digte selvfølgeligt om at være så herligt gammel, hvilket Rifbjerg gør i digtet Sikket held, som denne indlednings ene motto bringer de første vers fra, vel at mærke uden at forfalde til klæg sentimentalitet eller tom nostalgi, er et kultur- og litteraturhistorisk nyt fænomen, der knapt endnu er udforsket. Den aldrende Rifbjerg indløser som erfaring den provokerende længsel efter alderdommen, som den unge livtørstige Johannes V. Jensen udsiger i digtet Afsked fra Digte 1906, der er mit andet motto. En væsentlig grund til at påbegynde udforskningen af den nye ældrelitteratur er, at vi i den kan observere fremkomsten af en ny forestilling om det menneskelige liv, en forestilling, jeg altså kalder livslange liv og ser som radikalt ny for velfærdsstatens senmoderne epoke. Denne nye litterære ældrevending er en af de vigtigste tendenser i den nyere danske litteratur efter 1990 erne. Jeg beskriver vendingen i analyser af ældrelitterære roman- og novelleværker af bl.a. Christian Jungersen (Krat 1999), Kirsten Thorup (Ingenmandsland 2003), Jens Blendstrup (Gud taler ud 2004), Bent Haller (Først ved livets ende 2004), Trisse Gejl (Patriarken 2006), Dorthe de Neergaard (Eventuelle pårørende 2008), Anders Bodelsen (Varm luft 2009), Bent Vinn Nielsen (Et liv i almindelighed 2010), Henning Mortensen (Albert Colds drømme om Dronningen 2010), Jacob Berner Moe (Nu tuder jeg igen 2011) og Aase Schmidt (Historien om mit hjerte 2012). 4 Jeg gør mig ingen illusioner om at have givet en komplet oversigt over og udtømmende analyse hverken af nyere eller ældre dansk litteraturs mellemværende med alderdommen. Mit forholdsvist snævre fokus på en lille del af den danske litteratur udgivet siden sidst i 1990 erne er dikteret af et ønske om at indsætte denne litteratur i en specifik kontekst, som den både belyser og bliver belyst af, er et produkt af og producerer ny læserindsigt i: velfærdsstaten. 5 Formålet er at analysere et større antal værker, som bl.a. har det til fælles, at de behandler ældre mennesker og aldring i frugtbar dialektisk relation til velfærdsstaten forstået som en kompleks størrelse, der består af 14

15 en række politiske og andre institutioner, som både bærer, er frembårne af og befordrer særlige værdier og sociale praksisser og historier. Hermed er der også flere vigtige danske forfatterskaber, som ikke er repræsenteret, idet deres værker ikke i nævneværdig grad synes at belyse ældrelivet i velfærdssamfundet. Mit fokus i bogen er hovedsagligt en analyse af, hvordan statens aflastende, kompenserende og indgribende rolle i forhold til den enkelte borgers liv, i forhold til familielivet og i forhold til civilsamfundet er afgørende for skønlitteraturens forestillinger om alderdom og aldring. Jeg viser dette i bogens tre dele, der analyserer litterære fremstillinger af den velfærdsstatslige ældretilværelse på hhv. pension, plejehjem og i og omkring dødsøjeblikket. Disse tre hovedemner gennemløber alle en fortælling, som er del af en langt større fortælling om internaliseringen af velfærdsstatens normer og værdier, såsom: solidaritet, lighed, ligestilling, tillid, frihed, fællesskab. Som udgangspunkt arbejder jeg med den grundide, at Kernen i velfærdsstaten er den rolleombytning, som lader os forstå, at det i dag er dig, der har et problem, mens det i morgen er mig, at vi alle sådan da er i samme båd, at vi lever i et risikofællesskab (Petersen 2007, 19). Jeg opfatter med andre ord velfærdsstaten som en rationalisering af den samfundsfunktion, der vedrører omsorgen for den anden. En institutionaliseret moralitet (16), og i tilknytning til dette argumenterer jeg for, at litteraturen spiller en væsentlig rolle for samfundsudviklingen, for så vidt den giver en særlig empatisk funderet fjernerfaring af andethed, dels af det at blive og være ældre i nutidens velfærdsstat, dels af det at være vidne til andres aldring og alderdom i den velfærdsstat, som danskerne på den ene side gerne ser som en udvidelse af deres familie, på den anden side også er dybt skeptiske overfor at blive afhængige af i deres alderdom. Som sådan er det min tese, at vi gennem disse fiktive beretninger får en særegen og ny viden om forandringer i oplevelsen af tilværelsen, herunder ældretilværelsen, sådan som den er formet af velfærdsstaten. Ældrelitteraturen er som nævnt ikke noget nyt fænomen. Flere af verdenslitteraturens kanoniske værker er ældrelitterære: således kan i flæng nævnes Shakespeares tragedie, King Lear (1603/6), flere af Wordsworths digte fra Lyrical Ballads (1798), fx Old Man Travelling og The Old Cumberland Beggar, flere af Baudelaires digte fra Fleurs du mal (1857), fx Les Sept Vielliards, Thomas Manns Der Tod in Venedig (1912) og flere af Samuel Becketts værker. Litteraturforskeren Wayne Booth samler i antologien, The Art of Growing Older (1992), en perlerække af tekster om 15

16 emnet fra Montaigne og John Donne til Juvenal og Cicero og videre til Philip Larkin, hvis The Old Fools (1973) er et af de skarpeste ældrelitterære værker i efterkrigslitteraturen. Mens alderdommen traditionelt typisk har figureret i forhold til en litterær udforskning af grundlæggende eksistentielle problemstillinger vedrørende død og forgængelighed eller af magtrelationer i familier og samfund, har den i samtidens litteratur en anden aktualitet og udbredelse. 7 Ældrelitteraturen skrives af både gamle og unge, mænd og kvinder, udkommer på store og små forlag, er både morsom og alvorlig, komisk og tragisk, bedstsælgende og smal, populær og elitær, høj og lav. Som sådan giver den udtryk for et meget forskelligartet billede af ældre mennesker og deres livsomstændigheder i den velfærdsstat, som det er mit argument udgør en uomgængelig ramme og kontekst for analysen og forståelsen af den nye danske ældrelitteratur, der på sin side bidrager væsentligt til og er en uomgængelig kilde, når det kommer til den dybere forståelse af denne velfærdsstat. Denne velfærdsstat er senmoderne, dvs. en stat, hvor det enkelte individ og dettes individualistiske frihedskrav og frihedsfølelse fylder meget og ofte opfattes i konflikt med det større fællesskab, som velfærdsstaten traditionelt ses som betinget af. Denne konflikt og friktion mellem individet og diverse fællesskaber giver skønlitteraturen en særlig prægnans; det er noget, den i særdeleshed kan tale med om, og som den kan bidrage til nuanceret indsigt i og viden om. Eksemplerne, som underkastes analyse i denne bog, spænder vidt fra en traditionel, men sofistikeret ny psykologisk realisme hos Anders Bodelsen, Christian Jungersen, Trisse Gejl, Jacob Berner Moe, Dorthe de Neergaard til en mere modernistisk eksperimenterende realisme hos Kirsten Thorup, Bent Haller, Jens Blendstrup, Aase Schmidt, Bent Vinn Nielsen og Henning Mortensen. Dette skel har ikke været afgørende for mit valg af analysemateriale eller organisering af materialet, idet jeg interesserer mig for denne litteraturs referentialitet og socialitet, for de forskellige måder den omtaler og er med til at forme en social, kropslig, bevidsthedsmæssig, økonomisk, eksistentiel virkelighed på. Med referentiel menes ikke, at litteraturen blot gengiver en allerede eksisterende virkelighed, som ligger forud og udenfor for værket. Der menes, at litteraturen refleksivt former de måder og kategorier, med hvilke vi opfatter virkeligheden, dvs. litteraturen er med til at skabe virkeligheden som social forestilling eller fantasi gennem benævnelse og ved at udstikke rammer for læserens opfattelse af forskellige, særligt sociale fænomener og begivenheder. Mit eklektiske valg af primærtekster er med andre ord ikke bestemt ud fra en æstetisk 16

17 vurdering af deres uomgængelighed i forhold til kunstnerisk kompleksitet, kvalitet og kanonisk overlevelsespotentiale. At nævne nyklassiske og allerede kanoniske forfattere som Bodelsen, Thorup og Vinn Nielsen i samme åndedrag som de Neergaard, Berner Moe og Schmidt vil for nogle være uforståeligt, men er begrundet i mit primære og offensive kriterium for inklusion: ønsket om at redegøre for, hvordan forskellige slags skønlitterære tekster og forfattere forestiller sig og litterært behandler emnet alderdom og aldring i forhold til velfærdsstaten. Formelt er der altså vidt forskellige æstetikker eller poetikker på spil, der dog er fælles om at pege på noget indholdsmæssigt, som har at gøre med aldring og alderdom (via virkelighedsmarkører som: plejehjem, pension, efterløn, gangbesvær, demens, stavgang, inkontinens, hukommelsessvigt, pensionistliv, sprogtab, akavet seksualitet, senvækst, tredje alder, livsfortælling, reminiscens, arv, børnebørn, livsfuldendelse, selvrealisering, ensomhed, gebis, begravelse, dødfunden, dødsannonce), og kontekstuelt er de bestemt af dvs. yderligere meningsfyldte og forståelige i og med at de er forestillet, skrevet og udgivet i relation til velfærdsstaten. Velfærdsstaten udgør en væsentlig del af den virkelighed, de næres af, og som finder næring i dem. Min læsestrategi er ikke primært æstetisk i en formalistisk forstand, hvor man søger at redegøre for så mange forskellige elementer i det givne værk som muligt for at demonstrere dets kvaliteter som kompleks kunstnerisk ytring. Jeg læser skønlitteraturen som kilde til særlig indsigt i alderdom og aldring i velfærdsstaten, fordi den, dels i kraft af formelle virkemidler som synsvinkel, billedsprog, talesprog, komposition, plot, karaktertegning osv., dels i kraft af at være fiktion, som frit gengiver andres tanke- og forestillingsverdener, følelser og affektive tilstande, tillader og fordrer en særegen indstilling hos læseren, der umiddelbart kan leve sig dybt ind i den fremstillede verden og dens karakterer og opleve, hvordan tilværelsen som anden som gammel kan forestilles. Nogle læsninger i bogen går i dybden med den givne teksts detaljer og søger at redegøre for tekstens høje grad af kompleksitet, hvilket medfører en lang og udfoldet læsning. Andre gange bruger jeg mindre plads på den enkelte tekst og forholder mig primært til dens tematiske og motiviske behandling af alderdom. Heri ligger der naturligvis implicitte værdidomme om, hvad jeg vurderer som af større eller mindre æstetisk værdi, men det har ikke været en ambition at formålet med arbejdet var at udforme og forfægte egentlige smagsdomme. Bogen er skrevet med overbevisningen om, at den indsigt, vi gives i den fordybede kritiske læsning, er vigtig, at vi 17

18 mangler den, og at den rummer muligheder for, at vi som læsere ændrer os både individuelt og i relation til forskellige fællesskaber i kraft af det læste. For at vi kan agere etisk, kræves bl.a. den selvindsigt, vi gives, idet vi i den litterære fiktion ser os selv som anden, fx som ældre. Mit greb er her overordnet set inspireret af den etiske vending indenfor litteraturvidenskaben, særligt hos Wayne Booth, Martha Nussbaum og Richard Rorty, for hvem denne identifikation med andethed har etisk værdi og samfundsrelevans, idet den sætter mulighedsbetingelserne for at udvikle såvel solidaritet som frie individer. Kort sagt handler Livslange liv om opdagelsen af og forskellige kunstneriske forestillinger om alderdommen som ny livsfase og den mening, det indhold, den værdi den livslange livskvalitet som nyere dansk skønlitteratur siden 1990 erne har fundet og tilskrevet (eller netop ikke fundet og ikke tilskrevet) ældrelivet i velfærdssamfundet. Ældrelitteraturen og langtlivsrevolutionen Ældrelitteraturen skal forstås i relation til de voldsomme demografiske forandringer, de fleste især vestlige samfund er mærket af. Den udspringer utvivlsomt af, at flere personer, ikke blot i de vestlige velfærdssamfund men i store dele af verden, kan se frem til længere og længere livsforløb præget af bedre helbred og flere muligheder for at realisere det gode liv i relativ økonomisk og materiel sikkerhed. En gennemsnitsdansker havde omkring år % sandsynlighed for at blive 65 år gammel og ville da kunne se frem til at leve 12 år længere, mens en tilsvarende dansker omkring år 2000 havde 80 % sandsynlighed for at blive 65 og se frem til 17 flere år. I perioden 1980 til 2009 er gennemsnitsalderen for den samlede danske befolkning steget fra 36,7 til 40,1 år, hvilket reflekterer et stagneret fødselstal, samt at de ældre bliver ældre pga. bedre hygiejne, lægevidenskabelig forskning i ny medicin og behandlingsformer, bedre arbejdsforhold og livsstil i kraft af øget velstand. En af de første og førende gerontologer, amerikaneren Robert Butler, starter med at sige i det værk, der opsummerer hans livsværk, The Longevity Revolution, at mennesket i de sidste hundrede år har forlænget deres forventede levetid mere, end det var tilfældet i de forudgående 50 århundreder. Fra Bronzealderen til slutningen af det nittende århundrede steg den forventede levetid antageligvis ikke mere end 29 år (fra 20 til lidt under 50 år), men siden starten af det tyvende århundrede har den industrialiserede verden forlænget den 18

19 forventede levetid med over 30 år, så man ved fødslen kan regne med at blive over 70 år gammel (xi). Butlers langtlivsrevolution medfører en stille, men ekstremt omfattende omkalfatring af vores verden. Danmarks Statistik beretter, at Danskerne lever længere end nogensinde før. Middellevetiden udvikler sig således fortsat positivt og er nu 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,25 år for mændene og 0,40 for kvinderne (Danmarks Statistik 2012b). Middellevetiden for hhv. mænd/kvinder er steget fra 1970 (70,8/75,7), 1980 (71,2/77,3), 1990 (72,2/77,8), 2000 (74,5/79,2) og 2012 (77,1/81,2) (Danmarks Statistik 2012a, 6). Iflg. Danmarks Statistik forventes middellevetiden for mænd at stige fra 76,3 i 2009 til 83,6 i 2049 og for kvinder at stige fra 81,1 til 86,4. Vil vi leve evigt? Næppe, men et flertal vil leve det, som mange gerontologer antager, er menneskekroppens maksimale levetid, dens livslange holdbarhed. En af de mest anerkendte gerontologer, Leonard Hayflick, sagde i 1996, at Der er ingen evidens for, at den maksimale humane levealder har ændret sig over de sidste hundredtusinder år. Den er stadig 115 år (citeret i Jeune 33). Men tallene taler deres særligt tydelige sprog: Alderdommen, dens vilkår og dens institutioner er i stigende grad noget, vi alle skal besinde os på og arbejde med at forstå og forholde os til, samtidig med og til dels fordi at betydningen af alderdommen, dens vilkår og institutioner er i konstant forandring. Litteraturen er en kilde til at gribe og begribe denne proces og den enkelte velfærdsborgers placering i den. I modsætning til videnskabelige undersøgelser af det aldrende samfund (fx demografiens statistikker) kan skønlitteraturens forestillede verdener bidrage med en særegen, konkret og specifik viden om og indsigt i ældre menneskers verden. Ikke en viden om gennemsnittet eller flertallet, men om den enlige undtagelse, der sætter resten i perspektiv og på spidsen, idet den giver ny indsigt og erkendelse. 8 Igennem særligt romanens udfoldede og novellens mere kompakte fortællinger kan læseren leve sig ind i den aldrende bevidsthed, påtage sig den gamles tanker, følelser, smerter, glæder, begær, håb og frygt på en måde, som få om overhovedet andre udtryksformer tillader. Gennem kontekstualiserede nærlæsninger af udvalgte litterære tekster er det denne bogs ambition at være såvel en indføring i denne indlevelse som en kritisk refleksion over samme. Med kontekstuel nærlæsning mener jeg en læsning, der er sensitiv overfor den litterære teksts særlige måder at udtrykke sig på, men interesseret i gennem tværfaglige relationer at forankre disse udtryk i fx velfærdsstaten og 19

20 aldringen og de forskningsfelter og virkeligheder, de er kendetegnet ved. Ambitionen er at give en bredere, skønlitterært interesseret offentlighed en måske anden, ny og bedre, mere nuanceret og kompleks forståelse, dels af livets sidste fase, dels af hvad den fortællende skønlitteratur magter, dels hvordan en af dens nyeste tendenser ældrelitteraturen tager sig ud. Dette er relevant for både ældre, yngre og dem midt imellem, for i et mere overordnet humanistisk forskningsperspektiv antages det, med den britiske psykolog og gerontolog Simon Biggs ord, at en dybere forståelse af voksen aldring, der så længe har været tilsidesat af en kulturel beskæftigelse med det nye, med barndom og ungdomskultur, kan bidrage til vores omverdensforståelse (2). Som den eksistentialistiske filosof, Simone de Beauvoir, sagde i sit store værk Alderdommen (1970): meningen med vores liv er inddraget i den fremtid der venter os; vi ved ikke, hvem vi er, hvis vi ikke ved, hvem vi bliver: lad os genkende os selv i denne gamle mand eller kvinde. Det er nødvendigt, hvis vi vil tage vore samlede menneskelige vilkår på os (17). Ældrelitteraturen kan åbne læserens horisont for nogle dramatiske samfundsmæssige og mentalitetsmæssige ændringer i livsformerne. Litteratur- og kulturforskeren Johan Fjord Jensen siger i Frirum: At blive gammel var ikke [i midten af attenhundredtallet] en normalskæbne. Det er det blevet i dag (15). Vores fælles eksistentielle livshorisont udvides kraftigt, om end langsomt. Den vestlige verden befinder sig midt i langtlivsrevolutionen, hvori alderspyramiden (se figur 1) om ikke vendes på hovedet så glattes ud, og samfundene gennemgår nogle voldsomme forandringer. Som man kan se af figuren, antager den pyramide, der traditionelt var bred for neden, hvor de yngre generationer befinder sig, og smal for oven, hvor der var få overlevende medlemmer af ældre generationer, nu en anden form og bliver en befolkningsurne. Denne vil medføre og medfører allerede i høj grad nye ældreidentiteter som senior og aktiv pensionist (og forskellige former at være ikke-ældre i senlivet på) i forhold til det, to forskere i gerontopædagogik, Tine Fristrup og Marianne Eilsø Munksgaard, kalder alderdommens juvenilisering, som er en pendant til mit begreb om livslange liv. Der er ikke tale om, at gamle skal opføre sig som om de var unge (hopla-gamle), men at aldrende personer lever her og nu og ikke med forfaldet, afvikling af livet og dermed døden som horisont for resten af livet. Dette betyder ikke at vi skal klamre os til livet som en fornægtelse af døden, men derimod at vi i langt højere grad forliger os med døden og netop lever os selv ihjel [...]. Alderdommen er således en 20

21 Figur 1 I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet Kilde: Ugebrevet MandagMorgen år 85- år år år år år Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 5-9 år 0-4 år 0-4 år nydelsens livsalder, hvor samtidens aldrende personer har både helbred og økonomi til at gøre det, de altid har haft lyst til (88-89). Denne nydelsens livsalder medfører nye forbrugsmønstre, levemåder og -steder, pardannelser, folkesygdomme, muligheder for seksuel udfoldelse (bl.a. med hjælp fra et produkt som Viagra), rejsevaner, uddannelsesbehov osv. osv. meget nyt, som den skønlitterære fiktion tilbyder et frirum til kritisk at tolke og forstå som et integreret aspekt af vores hverdagserfaring og liv. I gerontologien (og i samfundet) er der med andre ord ved at ske en afvikling af en automatisk forbindelse mellem at være gammel og være syg, svagelig og svækket, over imod et fokus på vellykket aldring som et af de nye mantraer i gerontologien, der ikke bygger på forfaldsideer, men på fortsat sundhed, funktionsdygtighed og velvære kort sagt fortsat selvudvikling. Der er ved at ske ændringer i synligheden af ældre, dels i kraft af deres demografiske størrelse, dels i kraft af deres ændrede fysik og mentalitet, og dels i kraft af de fortællinger de skaber og som skabes om dem. Anne Leonora Blaakilde har i Den store fortælling om alderdommen (1999) mest systematisk og overbevisende analyseret forskellige af disse fortællinger, der sidst i 1990 erne tenderede mod det negative og var udtryk for forfaldsforestillinger, dog uden at behandle de skønlitterære fiktioner. I begge former for fortællinger gemmer sig anerkendende mekanismer, som åbner muligheden for, at ældre mennesker i stigende 21

22 grad genkendes som medmennesker med rettigheder, potentialer, autonomi, og ikke mindst forskellighed og der gemmer sig naturligvis det modsatte, som Blaakilde i særlig grad fremhævede. Alderdommen er blevet individualiseret. Det er til dels noget, vi ser i ældrelitteraturen og til dels noget, den er med til at lade ske og få os til at se nødvendigheden af at forstå og indrette os på som samfund. I et interview udtalte en af de seneste fyrre års danske skønlitteraturs centrale skikkelser, Kirsten Thorup, i forbindelse med sit ærinde i det hidtil måske vigtigste danske ældrelitterære værk, romanen Ingenmandsland (2003), der analyseres i bogens del III, at det er meget dramatisk at blive ældre, for man ved jo ikke, hvad det indebærer. Hvordan bliver man ældre? Hvad vil det sige at være ældre? Heller ikke her er der nogle kollektive normer, som der måske var engang. I dag er det at blive ældre også individualiseret (Juhl 2006, ). Og Thorup fortsatte med at give udtryk for, at hun ser sin fiktion som samfundsengageret: Jeg skrev Ingenmandsland, fordi jeg skyldte at forklare og fortælle om det, der sker i vores samfund, når vi bliver gamle [...]. Altså jeg vil gerne fortælle om noget, som jeg ikke synes skal holdes skjult. Eller noget, som er gemt af vejen, men som jeg synes skal frem (ibid.). Noget af det, Thorup viser i sin roman, og som mange af de andre ældrelitterære værker, jeg analyserer, også fokuserer på, er, at ældre mennesker er mennesker, særegne individer, men hvor svært det som ældre kan være at være individ, idet man skal indpasse sig i mange velfærdsstatslige strukturer, praksisser og institutioner, der ikke altid er eller opleves som værende indrettet efter individuelle behov og ønsker. I skønlitteraturens fiktioner kan vi forhandle og genforhandle vores egen identitet i forhold til vores oplevelse og forståelse af andres identitet. Med andre ord kan ældrelitteraturen dels tale til ældre læseres behov for at reflektere over deres egen nye identitet og selvfølelse, dels fungere som vindue for ikke-ældre læsere, som kan få ny og anderledes viden om ældretilværelsen i denne litteratur og dermed viden om tilværelsen som sådan. Det er en af ældrelitteraturens væsentlige funktioner at udkaste roller, afprøve dem, men også påpege problemerne forbundet med fx den konstante forventning om fornyelse og forandring, der synes at være en væsentlig del af den nye normative aldring. Ældrelitteraturen kan betragtes som en nødvendig, men naturligvis ikke tilstrækkelig kilde til en viden, vi mangler om, hvordan det rent subjektivt og emotionelt kan opleves at blive ældre og være gammel fx i et velfærdssamfund som 22

23 det danske, hvor ældrepleje og omsorg i altovervejende grad er noget, staten eller det offentlige forventes at tage hovedansvaret for, snarere end familien, civilsamfundet eller markedet i form af privat brugerfinansieret velfærd. Ældre mennesker er langt mere forskellige fra hinanden end yngre, de er langt mere individualiserede, og ofte er de forskellige fra sig selv, som de var i tidligere livsfaser (modsat stereotype fremstillinger af ældre mennesker som ens). De er senmoderne protomennesketyper. Børn er meget mere ens med hinanden end de ældre er det. Den enormt store variation blandt de ældre er en funktion af en kombination af genetik, sundhedsvaner, sundhedsforebyggelse, livsstil, personlighed, personlig historik, ansættelse, tilfælde, og til en vis grad held eller mangel på samme (Butler 2008, 14). Skønlitteraturen gengiver ikke dette mangefacetterede billede den skal og kan ikke spejle en historisk virkelighed 1:1. Jeg har haft svært ved fx at lokalisere etniske minoriteter i den nye ældrelitteratur, og der er få skildringer af socialt udsatte, fattige eller på anden vis underprivilegerede ældre. Når Tarek Omar fx skriver en fortælling i MuhameDaneren om en ældre enkemand af anden etnisk herkomst end dansk, så er det en privilegeret læge, der er tale om. Hans erfaring af velfærdsstatens aflastende og kompenserende indgriben i familiemønstre er dog langt fra positiv. Jeg har prøvet at finde skønlitteratur om og af såvel kvinder som mænd, selvom det synes, som om den gamle mand patriarken er mere fascinerende for skønlitterære forfatteres fantasi. Nyere dansk litteraturs ældrebillede er et billede af mellemklassen og dens livsvilkår: Det er overvejende et billede enten af de unge gamle, der er aktive på pension, hvilket jeg analyserer i denne bogs del II (Pensionsfortællinger), eller det er et billede af den værste frygt, den gamle plejetunge krop på plejehjem, som jeg analyserer i del III (Plejehjemsfortællinger), eller alenedøden, der er emnet i del IV (Velfærdsstatens død). I resten af denne indledende del I redegøres for bogens forståelse af velfærdsstaten og dens relation til nyere skønlitteratur, herunder den centrale genre indenfor ældrelitteraturen som udforskes, fuldendelsesfortællingen, samt den etiske litteraturteori der gør relationerne mellem velfærdsstat, alderdom og skønlitterær fuldendelsesfortælling frugtbare. Del I afrundes med en analyse af Christian Jungersens roman Krat som eksempel på fuldendelseslitteratur og velfærdslitteratur. 23

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere