Livslange liv. Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livslange liv. Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten"

Transkript

1 Livslange liv Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

2 Til Kirsten, Katrine, Mads og Anna

3 Livslange liv Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten Peter Simonsen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 118 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats ApS Omslagsfoto: Udsigt fra lejlighed på plejecentret Kongsbjerghjemmet, Lunderskov, juli Foto: Peter Simonsen ISBN Livslange liv er trykt med støtte fra Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet VELUX FONDEN Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf

5 Indhold Forord 9 Del I Alderdom, velfærd, litteratur 11 Livslange liv og ældrelitteraturens senmoderne gennembrud 13 Ældrelitteraturen og langtlivsrevolutionen 18 Velfærdsstaten som ramme og kontekst 25 Giddens, Bauman og velfærdsstatens bioældrepolitik 29 Velfærdsstatens skyggesider: Konkurrencestat, aktiveringsstat, workfarestat 34 Endnu en lortedag i Dagpengeland: Når velfærdsstaten truer med ældreplejen 35 Velfærdsstaten: Vi ligger, som vi har redt 39 Velfærdslitterære fortællinger 48 Litteraturgerontologi og fuldendelsesfortælling 53 Den etiske kritik 59 Når gamle skaber sig, og kunst opstår 64 Christian Jungersens Krat som fuldendelsesog velfærdsfortælling 67 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Lifereview, reminiscens og litterære karakterers komplekse indre liv 70 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Faldet og familien 78 Fra fuldendelseslitteraturens motivkreds: Alderdommens spejlstadie og den deforme krops affekt 86

6 DEL II Pensionsfortællinger: Velfærdsfortællinger om affektiv mobilitet 91 Velfærdsstaten og senlivets affektive mobilitet 93 Anders Bodelsens velfærdsfortællinger om pensionering Ældrevenlig litteratur anno 1987: Jeg kommer til at løbe 106 Formynderstatens fallit: De gamle stakler anno Bodelsens velfærdspoetik 117 Bodelsens ældrevenlige velfærdsrealisme 124 Lykken på pension? 135 Sten Kaalø: Clara og Clas (2011) 135 Henning Mortensen: Forebyggende kredsløbsundersøgelse (2010) 138 Jacob Berner Moe: Nu tuder jeg igen (2011) 141 Jens Blendstrup: Gud taler ud (2004) 151 Trisse Gejl: Patriarken (2006) 163 Aase Schmidt: Historien om mit hjerte (2012) 168

7 DEL III Plejehjemsfortællinger: Velfærdsfortællinger om tilværelsen på plejehjem 175 Plejehjemmet som litterært motiv 177 Livslang livskvalitet, på plejehjem? 183 Det dårlige plejehjemsliv 189 Kirsten Thorup: Ingenmandsland (2003) 189 Romanens dobbeltblik på oldingen 190 Ingenmandslands formelle eksperimenter: Synsvinkel, stil, komposition 196 Fra fuldendelsesromanens motivkreds: Tale 202 Fra fuldendelsesromanens motivkreds: Spejlstadiet og dobbeltgængermotivet 206 Ingenmandsland og indlevelsens svære kunst 208 Fuldendelsesromanens svære afrunding 210 Asger Baunsbak-Jensen: Til sidst (2001) 211 Etnicitet og velfærdsfamiliens omsorg som overgreb: Omar vs. Özlem 212 Hinsides den dårlige samvittighed 215 Aase Schmidt: Den nøgne mur (2007) 215 Det gode plejehjemsliv 221 Bent Haller: Først ved livets ende (2004) 221 Bent Vinn Nielsen: Et liv i almindelighed (2010) 229 Vinn Nielsens velfærdsskepsis 229 Plejehjemmet i tidligere Vinn Nielsen-romaner 234 På plejehjem i Et liv i almindelighed: Lifereview, reminiscens, efterløn, besøgsven 238 Plejehjemsromanen som velfærdsparabel 249

8 Del IV Velfærdsstatens død: Velfærdsfortællinger om dødfundne 251 Velfærd fra vugge til grav: Værdig offentlig begravelse? 253 Velfærdsstaten og familienedgraderingen af døden: Ensomhedsmaskine? 261 Udenfor velfærdsstatens pædagogiske rækkevidde 273 Bent William Rasmussen: 101 er hjemme (1988) 273 Døden og litteraturen: Forestillinger om dødfundne 277 Dorthe de Neergaard: Eventuelle pårørende (2008) 281 Henning Mortensen: Albert Colds drømme om Dronningen (2010) 290 Konklusion: Digteren og staten, fra Wordsworth til velfærd 297 Conclusive Summary in English 307 Noter 315 Anvendt litteratur 321

9 Forord Billedet på omslaget af Livslange liv er taget med min mobiltelefon ud ad vinduet på min farmor, Anne-Margrethe Simonsens (født Vang) vindue på Plejecentret Kongsbjerghjemmet i Lunderskov en fantastisk solskinsdag sidst i juli måned Sådan kan der se ud og sådan bør der se ud inde fra et sted, jeg i denne bog har nærmet mig med skønlitteraturens anderledes gengivende, men mindst lige så indsigtsfulde linse. Den første tak skal lyde til min farmor for at have givet en konkret ide om, hvad mit begreb om livslange liv kan indebære. Jeg er flere tak skyldig. Denne bog ville ikke være blevet skrevet, hvis ikke det havde været for Anne-Marie Mais uvurderlige og eksemplariske hjælp, enorme viden og altid smittende inspiration. Hun var til stede på rette tid og sted i efteråret 2008 og tilbød mig at blive en del af en kollektiv ansøgning, hun modtog bevilling på fra Velux Fonden i 2009 omhandlende Velfærdsfortællinger: Studier i forfatterroller og velfærdstematik i dansk efterkrigslitteratur. Denne bevilling muliggjorde, at jeg blev friholdt fra undervisning og dels fik enestående mulighed for at læse op på tre nye felter, dels fik erfaring med nye spændende måder at forske kollektivt og tværfagligt på. Med i ansøgningen var også Louise Zeuthen og Anders Thyrring Andersen, som jeg sammen med Anne-Marie skylder stor tak for at have været generøse både med deres faglighed, deres menneskelighed og deres humor. Det var sjovt! De seneste år har samarbejdet med velfærdsstatsforskere ved SDU s Center for Velfærdsstatsforskning, særligt Klaus Petersen og Jørn Henrik Petersen, været ualmindeligt inspirerende. Begge har generøst læst med på og kommenteret dele af dette manuskript. Undervejs har en lang række andre personer deltaget i den litterære velfærdsforskning og givet stof til mit arbejde. Særligt Camilla Schwartz, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med i hendes ph.d.-periode og ser frem til at kunne vedblive at tage ved lære af, samt Tue Andersen Nexø, Nils Gunder Hansen, Lasse Horne Kjældgaard og de andre kollegaer, der deltog og deltager i forskningsprogrammet i Velfærdsfortællinger på Institut for Kulturvidenskaber. Anita Nell Bech Albertsen, Anne-Marie Søndergaard Christensen, 9

10 Erik Granly Jensen, Jon Helt Haarder, Lars Handesten, Malene Breunig, Mikkel Bruun Zangenberg og Ulrik Lehrmann fandt tid til at bidrage til arbejdet i og udenfor gruppen og give respons til dele af dette manuskript i nogle ellers hektiske år med store forandringer på humaniora og vores institut. I bredere forstand har projektet givet anledning til at skabe nye venskaber og samarbejder med Yvonne Leffler, Tore Rem, Kasper Green Krejbjerg, Elisabeth Oxfeldt og særligt Bruce Robbins og Matthew Hart. En helt særlig tak skal lyde til to rigtig gode venner, Jakob Stougaard- Nielsen og Mads Rosendahl Thomsen, som begge tog tid fra deres travle hverdage og egne bogmanuskripter til at læse med og give gode råd. Også en rigtig stor tak til mine nærmeste kollegaer på Engelsk, særligt Lars Ole Sauerberg og Claus Schatz-Jakobsen. Claus har været en konstant samtalepartner i processen, hvis input og venskab jeg sætter allerstørste pris på. Jeg er Lars Ole særligt taknemmelig for i en tilspidset situation at have stået fast og insisteret på at sikre min tryghed i ansættelsen. Det vidner om forståelse og integritet af største karat. Denne udgivelse skulle gerne betyde mere tid til vores fælles uddannelsesarbejde. Stor tak skal endelig lyde til Velux Fonden, der gav frihed til min forskning og bidrog til at etablere og udvikle et unikt miljø for en ny litterær og kulturvidenskabelig velfærdsforskning ved SDU. Til slut lyder den største og mest intense tak til min familie, der voksede undervejs med arbejdet på denne bog og nu tæller Katrine, Mads, Anna og Kirsten. Det har været herligt livsbekræftende at skrive om alderdommen og livsafslutningen omgivet af verdens tre mest vidunderlige børn og deres skønneste mor. Bogen er til jer. Odense, februar 2014 Peter Simonsen 10

11 Del I Alderdom, velfærd, litteratur - Oh hvor har jeg mange Gange glædet mig smærteligt til at blive en gammel Mand! Johannes V. Jensen, Afsked (50) For fanden at være så herligt gammel At have levet i gårdsangernes tid Klaus Rifbjerg, Sikket held (2009, 23) 11

12

13 Livslange liv og ældrelitteraturens senmoderne gennembrud Sidst i det tyvende og i starten af det enogtyvende århundrede i velfærdsstatens senmoderne epoke er vi vidner til, at en særlig type skønlitteratur trænger sig på og påkalder sig vores kritiske opmærksomhed og nysgerrighed. Det er en litteratur, som er kendetegnet ved, at den tager ældre mennesker alvorligt som kunstnerisk gyldigt materiale. 1 Jeg omtaler denne nyaktuelle litteratur som ældrelitteraturen uden at påstå, at den nødvendigvis er skrevet af eller er specielt for ældre mennesker. Der har altid været skrevet om det at blive og være ældre, det er et helt grundlæggende både fascinerende og frygtet og i dag også i høj grad forventeligt aspekt ved menneskelivet. Men der er ikke skrevet om det på den måde og i den grad, vi ser det i samtidens litteratur, særligt efter 1990 erne. Nyeste litteratur er i høj grad en litteratur af og for en epoke i menneskets historie, hvor det i hvert fald i velstillede samfund er blevet en normalskæbne at ældes og blive gammel, og hvor det dermed i højere og højere grad er blevet normalt at leve det, jeg kalder livslange liv. Med udtrykket livslangt liv taler jeg i denne bog for en udvidelse af begrebet om livslang læring til at omfatte potentielt alle aspekter ved tilværelsen. Jeg ønsker med udtrykket at rumme en ide om, at alle mennesker bliver ved med at have gyldige og nye behov, begær, ønsker, drømme, følelser osv., så længe de trækker vejret, og der er puls. Jeg taler ikke om det livslange liv, som om der findes en idealtype, eller om et livslangt liv, som om der allerede findes et eksemplarisk sådant. Jeg taler om livslange liv ud fra en ide om, at begrebet er åbent og flertydigt og for at signalere, at alderdommen rummer diversitet. Der er mange måder at leve livslangt på. Det er ikke blot en ny videnskab (geriatrien og gerontologien, der fremkommer efter Anden Verdenskrig) og en ny livsalderpsykologi, der sidst i det tyvende århundrede opdager de ældre som mennesker og alderdommen, livets både tredje og fjerde, post-parentale livsfaser som nogle, der rummer særegen identitet og værdi som langt mere end blot 13

14 afslutningen på voksenalderen og dermed livet. 2 Det sker altså også og samtidig i skønlitteraturen. 3 Det nye ved denne ældrelitteratur er, at den så tydeligt, grundigt og nuanceret fremstiller ældre mennesker som mennesker med komplekse indre liv, som deltagende i mangeartede sociale og mellemmenneskelige relationer, og ikke mindst som potentielt i stand til at forandre sig selv og deres omverden og fortsat at udvikle sig på en måde, de hverken historisk eller litteraturhistorisk typisk er blevet opfattet på. At kunne digte selvfølgeligt om at være så herligt gammel, hvilket Rifbjerg gør i digtet Sikket held, som denne indlednings ene motto bringer de første vers fra, vel at mærke uden at forfalde til klæg sentimentalitet eller tom nostalgi, er et kultur- og litteraturhistorisk nyt fænomen, der knapt endnu er udforsket. Den aldrende Rifbjerg indløser som erfaring den provokerende længsel efter alderdommen, som den unge livtørstige Johannes V. Jensen udsiger i digtet Afsked fra Digte 1906, der er mit andet motto. En væsentlig grund til at påbegynde udforskningen af den nye ældrelitteratur er, at vi i den kan observere fremkomsten af en ny forestilling om det menneskelige liv, en forestilling, jeg altså kalder livslange liv og ser som radikalt ny for velfærdsstatens senmoderne epoke. Denne nye litterære ældrevending er en af de vigtigste tendenser i den nyere danske litteratur efter 1990 erne. Jeg beskriver vendingen i analyser af ældrelitterære roman- og novelleværker af bl.a. Christian Jungersen (Krat 1999), Kirsten Thorup (Ingenmandsland 2003), Jens Blendstrup (Gud taler ud 2004), Bent Haller (Først ved livets ende 2004), Trisse Gejl (Patriarken 2006), Dorthe de Neergaard (Eventuelle pårørende 2008), Anders Bodelsen (Varm luft 2009), Bent Vinn Nielsen (Et liv i almindelighed 2010), Henning Mortensen (Albert Colds drømme om Dronningen 2010), Jacob Berner Moe (Nu tuder jeg igen 2011) og Aase Schmidt (Historien om mit hjerte 2012). 4 Jeg gør mig ingen illusioner om at have givet en komplet oversigt over og udtømmende analyse hverken af nyere eller ældre dansk litteraturs mellemværende med alderdommen. Mit forholdsvist snævre fokus på en lille del af den danske litteratur udgivet siden sidst i 1990 erne er dikteret af et ønske om at indsætte denne litteratur i en specifik kontekst, som den både belyser og bliver belyst af, er et produkt af og producerer ny læserindsigt i: velfærdsstaten. 5 Formålet er at analysere et større antal værker, som bl.a. har det til fælles, at de behandler ældre mennesker og aldring i frugtbar dialektisk relation til velfærdsstaten forstået som en kompleks størrelse, der består af 14

15 en række politiske og andre institutioner, som både bærer, er frembårne af og befordrer særlige værdier og sociale praksisser og historier. Hermed er der også flere vigtige danske forfatterskaber, som ikke er repræsenteret, idet deres værker ikke i nævneværdig grad synes at belyse ældrelivet i velfærdssamfundet. Mit fokus i bogen er hovedsagligt en analyse af, hvordan statens aflastende, kompenserende og indgribende rolle i forhold til den enkelte borgers liv, i forhold til familielivet og i forhold til civilsamfundet er afgørende for skønlitteraturens forestillinger om alderdom og aldring. Jeg viser dette i bogens tre dele, der analyserer litterære fremstillinger af den velfærdsstatslige ældretilværelse på hhv. pension, plejehjem og i og omkring dødsøjeblikket. Disse tre hovedemner gennemløber alle en fortælling, som er del af en langt større fortælling om internaliseringen af velfærdsstatens normer og værdier, såsom: solidaritet, lighed, ligestilling, tillid, frihed, fællesskab. Som udgangspunkt arbejder jeg med den grundide, at Kernen i velfærdsstaten er den rolleombytning, som lader os forstå, at det i dag er dig, der har et problem, mens det i morgen er mig, at vi alle sådan da er i samme båd, at vi lever i et risikofællesskab (Petersen 2007, 19). Jeg opfatter med andre ord velfærdsstaten som en rationalisering af den samfundsfunktion, der vedrører omsorgen for den anden. En institutionaliseret moralitet (16), og i tilknytning til dette argumenterer jeg for, at litteraturen spiller en væsentlig rolle for samfundsudviklingen, for så vidt den giver en særlig empatisk funderet fjernerfaring af andethed, dels af det at blive og være ældre i nutidens velfærdsstat, dels af det at være vidne til andres aldring og alderdom i den velfærdsstat, som danskerne på den ene side gerne ser som en udvidelse af deres familie, på den anden side også er dybt skeptiske overfor at blive afhængige af i deres alderdom. Som sådan er det min tese, at vi gennem disse fiktive beretninger får en særegen og ny viden om forandringer i oplevelsen af tilværelsen, herunder ældretilværelsen, sådan som den er formet af velfærdsstaten. Ældrelitteraturen er som nævnt ikke noget nyt fænomen. Flere af verdenslitteraturens kanoniske værker er ældrelitterære: således kan i flæng nævnes Shakespeares tragedie, King Lear (1603/6), flere af Wordsworths digte fra Lyrical Ballads (1798), fx Old Man Travelling og The Old Cumberland Beggar, flere af Baudelaires digte fra Fleurs du mal (1857), fx Les Sept Vielliards, Thomas Manns Der Tod in Venedig (1912) og flere af Samuel Becketts værker. Litteraturforskeren Wayne Booth samler i antologien, The Art of Growing Older (1992), en perlerække af tekster om 15

16 emnet fra Montaigne og John Donne til Juvenal og Cicero og videre til Philip Larkin, hvis The Old Fools (1973) er et af de skarpeste ældrelitterære værker i efterkrigslitteraturen. Mens alderdommen traditionelt typisk har figureret i forhold til en litterær udforskning af grundlæggende eksistentielle problemstillinger vedrørende død og forgængelighed eller af magtrelationer i familier og samfund, har den i samtidens litteratur en anden aktualitet og udbredelse. 7 Ældrelitteraturen skrives af både gamle og unge, mænd og kvinder, udkommer på store og små forlag, er både morsom og alvorlig, komisk og tragisk, bedstsælgende og smal, populær og elitær, høj og lav. Som sådan giver den udtryk for et meget forskelligartet billede af ældre mennesker og deres livsomstændigheder i den velfærdsstat, som det er mit argument udgør en uomgængelig ramme og kontekst for analysen og forståelsen af den nye danske ældrelitteratur, der på sin side bidrager væsentligt til og er en uomgængelig kilde, når det kommer til den dybere forståelse af denne velfærdsstat. Denne velfærdsstat er senmoderne, dvs. en stat, hvor det enkelte individ og dettes individualistiske frihedskrav og frihedsfølelse fylder meget og ofte opfattes i konflikt med det større fællesskab, som velfærdsstaten traditionelt ses som betinget af. Denne konflikt og friktion mellem individet og diverse fællesskaber giver skønlitteraturen en særlig prægnans; det er noget, den i særdeleshed kan tale med om, og som den kan bidrage til nuanceret indsigt i og viden om. Eksemplerne, som underkastes analyse i denne bog, spænder vidt fra en traditionel, men sofistikeret ny psykologisk realisme hos Anders Bodelsen, Christian Jungersen, Trisse Gejl, Jacob Berner Moe, Dorthe de Neergaard til en mere modernistisk eksperimenterende realisme hos Kirsten Thorup, Bent Haller, Jens Blendstrup, Aase Schmidt, Bent Vinn Nielsen og Henning Mortensen. Dette skel har ikke været afgørende for mit valg af analysemateriale eller organisering af materialet, idet jeg interesserer mig for denne litteraturs referentialitet og socialitet, for de forskellige måder den omtaler og er med til at forme en social, kropslig, bevidsthedsmæssig, økonomisk, eksistentiel virkelighed på. Med referentiel menes ikke, at litteraturen blot gengiver en allerede eksisterende virkelighed, som ligger forud og udenfor for værket. Der menes, at litteraturen refleksivt former de måder og kategorier, med hvilke vi opfatter virkeligheden, dvs. litteraturen er med til at skabe virkeligheden som social forestilling eller fantasi gennem benævnelse og ved at udstikke rammer for læserens opfattelse af forskellige, særligt sociale fænomener og begivenheder. Mit eklektiske valg af primærtekster er med andre ord ikke bestemt ud fra en æstetisk 16

17 vurdering af deres uomgængelighed i forhold til kunstnerisk kompleksitet, kvalitet og kanonisk overlevelsespotentiale. At nævne nyklassiske og allerede kanoniske forfattere som Bodelsen, Thorup og Vinn Nielsen i samme åndedrag som de Neergaard, Berner Moe og Schmidt vil for nogle være uforståeligt, men er begrundet i mit primære og offensive kriterium for inklusion: ønsket om at redegøre for, hvordan forskellige slags skønlitterære tekster og forfattere forestiller sig og litterært behandler emnet alderdom og aldring i forhold til velfærdsstaten. Formelt er der altså vidt forskellige æstetikker eller poetikker på spil, der dog er fælles om at pege på noget indholdsmæssigt, som har at gøre med aldring og alderdom (via virkelighedsmarkører som: plejehjem, pension, efterløn, gangbesvær, demens, stavgang, inkontinens, hukommelsessvigt, pensionistliv, sprogtab, akavet seksualitet, senvækst, tredje alder, livsfortælling, reminiscens, arv, børnebørn, livsfuldendelse, selvrealisering, ensomhed, gebis, begravelse, dødfunden, dødsannonce), og kontekstuelt er de bestemt af dvs. yderligere meningsfyldte og forståelige i og med at de er forestillet, skrevet og udgivet i relation til velfærdsstaten. Velfærdsstaten udgør en væsentlig del af den virkelighed, de næres af, og som finder næring i dem. Min læsestrategi er ikke primært æstetisk i en formalistisk forstand, hvor man søger at redegøre for så mange forskellige elementer i det givne værk som muligt for at demonstrere dets kvaliteter som kompleks kunstnerisk ytring. Jeg læser skønlitteraturen som kilde til særlig indsigt i alderdom og aldring i velfærdsstaten, fordi den, dels i kraft af formelle virkemidler som synsvinkel, billedsprog, talesprog, komposition, plot, karaktertegning osv., dels i kraft af at være fiktion, som frit gengiver andres tanke- og forestillingsverdener, følelser og affektive tilstande, tillader og fordrer en særegen indstilling hos læseren, der umiddelbart kan leve sig dybt ind i den fremstillede verden og dens karakterer og opleve, hvordan tilværelsen som anden som gammel kan forestilles. Nogle læsninger i bogen går i dybden med den givne teksts detaljer og søger at redegøre for tekstens høje grad af kompleksitet, hvilket medfører en lang og udfoldet læsning. Andre gange bruger jeg mindre plads på den enkelte tekst og forholder mig primært til dens tematiske og motiviske behandling af alderdom. Heri ligger der naturligvis implicitte værdidomme om, hvad jeg vurderer som af større eller mindre æstetisk værdi, men det har ikke været en ambition at formålet med arbejdet var at udforme og forfægte egentlige smagsdomme. Bogen er skrevet med overbevisningen om, at den indsigt, vi gives i den fordybede kritiske læsning, er vigtig, at vi 17

18 mangler den, og at den rummer muligheder for, at vi som læsere ændrer os både individuelt og i relation til forskellige fællesskaber i kraft af det læste. For at vi kan agere etisk, kræves bl.a. den selvindsigt, vi gives, idet vi i den litterære fiktion ser os selv som anden, fx som ældre. Mit greb er her overordnet set inspireret af den etiske vending indenfor litteraturvidenskaben, særligt hos Wayne Booth, Martha Nussbaum og Richard Rorty, for hvem denne identifikation med andethed har etisk værdi og samfundsrelevans, idet den sætter mulighedsbetingelserne for at udvikle såvel solidaritet som frie individer. Kort sagt handler Livslange liv om opdagelsen af og forskellige kunstneriske forestillinger om alderdommen som ny livsfase og den mening, det indhold, den værdi den livslange livskvalitet som nyere dansk skønlitteratur siden 1990 erne har fundet og tilskrevet (eller netop ikke fundet og ikke tilskrevet) ældrelivet i velfærdssamfundet. Ældrelitteraturen og langtlivsrevolutionen Ældrelitteraturen skal forstås i relation til de voldsomme demografiske forandringer, de fleste især vestlige samfund er mærket af. Den udspringer utvivlsomt af, at flere personer, ikke blot i de vestlige velfærdssamfund men i store dele af verden, kan se frem til længere og længere livsforløb præget af bedre helbred og flere muligheder for at realisere det gode liv i relativ økonomisk og materiel sikkerhed. En gennemsnitsdansker havde omkring år % sandsynlighed for at blive 65 år gammel og ville da kunne se frem til at leve 12 år længere, mens en tilsvarende dansker omkring år 2000 havde 80 % sandsynlighed for at blive 65 og se frem til 17 flere år. I perioden 1980 til 2009 er gennemsnitsalderen for den samlede danske befolkning steget fra 36,7 til 40,1 år, hvilket reflekterer et stagneret fødselstal, samt at de ældre bliver ældre pga. bedre hygiejne, lægevidenskabelig forskning i ny medicin og behandlingsformer, bedre arbejdsforhold og livsstil i kraft af øget velstand. En af de første og førende gerontologer, amerikaneren Robert Butler, starter med at sige i det værk, der opsummerer hans livsværk, The Longevity Revolution, at mennesket i de sidste hundrede år har forlænget deres forventede levetid mere, end det var tilfældet i de forudgående 50 århundreder. Fra Bronzealderen til slutningen af det nittende århundrede steg den forventede levetid antageligvis ikke mere end 29 år (fra 20 til lidt under 50 år), men siden starten af det tyvende århundrede har den industrialiserede verden forlænget den 18

19 forventede levetid med over 30 år, så man ved fødslen kan regne med at blive over 70 år gammel (xi). Butlers langtlivsrevolution medfører en stille, men ekstremt omfattende omkalfatring af vores verden. Danmarks Statistik beretter, at Danskerne lever længere end nogensinde før. Middellevetiden udvikler sig således fortsat positivt og er nu 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,25 år for mændene og 0,40 for kvinderne (Danmarks Statistik 2012b). Middellevetiden for hhv. mænd/kvinder er steget fra 1970 (70,8/75,7), 1980 (71,2/77,3), 1990 (72,2/77,8), 2000 (74,5/79,2) og 2012 (77,1/81,2) (Danmarks Statistik 2012a, 6). Iflg. Danmarks Statistik forventes middellevetiden for mænd at stige fra 76,3 i 2009 til 83,6 i 2049 og for kvinder at stige fra 81,1 til 86,4. Vil vi leve evigt? Næppe, men et flertal vil leve det, som mange gerontologer antager, er menneskekroppens maksimale levetid, dens livslange holdbarhed. En af de mest anerkendte gerontologer, Leonard Hayflick, sagde i 1996, at Der er ingen evidens for, at den maksimale humane levealder har ændret sig over de sidste hundredtusinder år. Den er stadig 115 år (citeret i Jeune 33). Men tallene taler deres særligt tydelige sprog: Alderdommen, dens vilkår og dens institutioner er i stigende grad noget, vi alle skal besinde os på og arbejde med at forstå og forholde os til, samtidig med og til dels fordi at betydningen af alderdommen, dens vilkår og institutioner er i konstant forandring. Litteraturen er en kilde til at gribe og begribe denne proces og den enkelte velfærdsborgers placering i den. I modsætning til videnskabelige undersøgelser af det aldrende samfund (fx demografiens statistikker) kan skønlitteraturens forestillede verdener bidrage med en særegen, konkret og specifik viden om og indsigt i ældre menneskers verden. Ikke en viden om gennemsnittet eller flertallet, men om den enlige undtagelse, der sætter resten i perspektiv og på spidsen, idet den giver ny indsigt og erkendelse. 8 Igennem særligt romanens udfoldede og novellens mere kompakte fortællinger kan læseren leve sig ind i den aldrende bevidsthed, påtage sig den gamles tanker, følelser, smerter, glæder, begær, håb og frygt på en måde, som få om overhovedet andre udtryksformer tillader. Gennem kontekstualiserede nærlæsninger af udvalgte litterære tekster er det denne bogs ambition at være såvel en indføring i denne indlevelse som en kritisk refleksion over samme. Med kontekstuel nærlæsning mener jeg en læsning, der er sensitiv overfor den litterære teksts særlige måder at udtrykke sig på, men interesseret i gennem tværfaglige relationer at forankre disse udtryk i fx velfærdsstaten og 19

20 aldringen og de forskningsfelter og virkeligheder, de er kendetegnet ved. Ambitionen er at give en bredere, skønlitterært interesseret offentlighed en måske anden, ny og bedre, mere nuanceret og kompleks forståelse, dels af livets sidste fase, dels af hvad den fortællende skønlitteratur magter, dels hvordan en af dens nyeste tendenser ældrelitteraturen tager sig ud. Dette er relevant for både ældre, yngre og dem midt imellem, for i et mere overordnet humanistisk forskningsperspektiv antages det, med den britiske psykolog og gerontolog Simon Biggs ord, at en dybere forståelse af voksen aldring, der så længe har været tilsidesat af en kulturel beskæftigelse med det nye, med barndom og ungdomskultur, kan bidrage til vores omverdensforståelse (2). Som den eksistentialistiske filosof, Simone de Beauvoir, sagde i sit store værk Alderdommen (1970): meningen med vores liv er inddraget i den fremtid der venter os; vi ved ikke, hvem vi er, hvis vi ikke ved, hvem vi bliver: lad os genkende os selv i denne gamle mand eller kvinde. Det er nødvendigt, hvis vi vil tage vore samlede menneskelige vilkår på os (17). Ældrelitteraturen kan åbne læserens horisont for nogle dramatiske samfundsmæssige og mentalitetsmæssige ændringer i livsformerne. Litteratur- og kulturforskeren Johan Fjord Jensen siger i Frirum: At blive gammel var ikke [i midten af attenhundredtallet] en normalskæbne. Det er det blevet i dag (15). Vores fælles eksistentielle livshorisont udvides kraftigt, om end langsomt. Den vestlige verden befinder sig midt i langtlivsrevolutionen, hvori alderspyramiden (se figur 1) om ikke vendes på hovedet så glattes ud, og samfundene gennemgår nogle voldsomme forandringer. Som man kan se af figuren, antager den pyramide, der traditionelt var bred for neden, hvor de yngre generationer befinder sig, og smal for oven, hvor der var få overlevende medlemmer af ældre generationer, nu en anden form og bliver en befolkningsurne. Denne vil medføre og medfører allerede i høj grad nye ældreidentiteter som senior og aktiv pensionist (og forskellige former at være ikke-ældre i senlivet på) i forhold til det, to forskere i gerontopædagogik, Tine Fristrup og Marianne Eilsø Munksgaard, kalder alderdommens juvenilisering, som er en pendant til mit begreb om livslange liv. Der er ikke tale om, at gamle skal opføre sig som om de var unge (hopla-gamle), men at aldrende personer lever her og nu og ikke med forfaldet, afvikling af livet og dermed døden som horisont for resten af livet. Dette betyder ikke at vi skal klamre os til livet som en fornægtelse af døden, men derimod at vi i langt højere grad forliger os med døden og netop lever os selv ihjel [...]. Alderdommen er således en 20

21 Figur 1 I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet Kilde: Ugebrevet MandagMorgen år 85- år år år år år Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 5-9 år 0-4 år 0-4 år nydelsens livsalder, hvor samtidens aldrende personer har både helbred og økonomi til at gøre det, de altid har haft lyst til (88-89). Denne nydelsens livsalder medfører nye forbrugsmønstre, levemåder og -steder, pardannelser, folkesygdomme, muligheder for seksuel udfoldelse (bl.a. med hjælp fra et produkt som Viagra), rejsevaner, uddannelsesbehov osv. osv. meget nyt, som den skønlitterære fiktion tilbyder et frirum til kritisk at tolke og forstå som et integreret aspekt af vores hverdagserfaring og liv. I gerontologien (og i samfundet) er der med andre ord ved at ske en afvikling af en automatisk forbindelse mellem at være gammel og være syg, svagelig og svækket, over imod et fokus på vellykket aldring som et af de nye mantraer i gerontologien, der ikke bygger på forfaldsideer, men på fortsat sundhed, funktionsdygtighed og velvære kort sagt fortsat selvudvikling. Der er ved at ske ændringer i synligheden af ældre, dels i kraft af deres demografiske størrelse, dels i kraft af deres ændrede fysik og mentalitet, og dels i kraft af de fortællinger de skaber og som skabes om dem. Anne Leonora Blaakilde har i Den store fortælling om alderdommen (1999) mest systematisk og overbevisende analyseret forskellige af disse fortællinger, der sidst i 1990 erne tenderede mod det negative og var udtryk for forfaldsforestillinger, dog uden at behandle de skønlitterære fiktioner. I begge former for fortællinger gemmer sig anerkendende mekanismer, som åbner muligheden for, at ældre mennesker i stigende 21

22 grad genkendes som medmennesker med rettigheder, potentialer, autonomi, og ikke mindst forskellighed og der gemmer sig naturligvis det modsatte, som Blaakilde i særlig grad fremhævede. Alderdommen er blevet individualiseret. Det er til dels noget, vi ser i ældrelitteraturen og til dels noget, den er med til at lade ske og få os til at se nødvendigheden af at forstå og indrette os på som samfund. I et interview udtalte en af de seneste fyrre års danske skønlitteraturs centrale skikkelser, Kirsten Thorup, i forbindelse med sit ærinde i det hidtil måske vigtigste danske ældrelitterære værk, romanen Ingenmandsland (2003), der analyseres i bogens del III, at det er meget dramatisk at blive ældre, for man ved jo ikke, hvad det indebærer. Hvordan bliver man ældre? Hvad vil det sige at være ældre? Heller ikke her er der nogle kollektive normer, som der måske var engang. I dag er det at blive ældre også individualiseret (Juhl 2006, ). Og Thorup fortsatte med at give udtryk for, at hun ser sin fiktion som samfundsengageret: Jeg skrev Ingenmandsland, fordi jeg skyldte at forklare og fortælle om det, der sker i vores samfund, når vi bliver gamle [...]. Altså jeg vil gerne fortælle om noget, som jeg ikke synes skal holdes skjult. Eller noget, som er gemt af vejen, men som jeg synes skal frem (ibid.). Noget af det, Thorup viser i sin roman, og som mange af de andre ældrelitterære værker, jeg analyserer, også fokuserer på, er, at ældre mennesker er mennesker, særegne individer, men hvor svært det som ældre kan være at være individ, idet man skal indpasse sig i mange velfærdsstatslige strukturer, praksisser og institutioner, der ikke altid er eller opleves som værende indrettet efter individuelle behov og ønsker. I skønlitteraturens fiktioner kan vi forhandle og genforhandle vores egen identitet i forhold til vores oplevelse og forståelse af andres identitet. Med andre ord kan ældrelitteraturen dels tale til ældre læseres behov for at reflektere over deres egen nye identitet og selvfølelse, dels fungere som vindue for ikke-ældre læsere, som kan få ny og anderledes viden om ældretilværelsen i denne litteratur og dermed viden om tilværelsen som sådan. Det er en af ældrelitteraturens væsentlige funktioner at udkaste roller, afprøve dem, men også påpege problemerne forbundet med fx den konstante forventning om fornyelse og forandring, der synes at være en væsentlig del af den nye normative aldring. Ældrelitteraturen kan betragtes som en nødvendig, men naturligvis ikke tilstrækkelig kilde til en viden, vi mangler om, hvordan det rent subjektivt og emotionelt kan opleves at blive ældre og være gammel fx i et velfærdssamfund som 22

23 det danske, hvor ældrepleje og omsorg i altovervejende grad er noget, staten eller det offentlige forventes at tage hovedansvaret for, snarere end familien, civilsamfundet eller markedet i form af privat brugerfinansieret velfærd. Ældre mennesker er langt mere forskellige fra hinanden end yngre, de er langt mere individualiserede, og ofte er de forskellige fra sig selv, som de var i tidligere livsfaser (modsat stereotype fremstillinger af ældre mennesker som ens). De er senmoderne protomennesketyper. Børn er meget mere ens med hinanden end de ældre er det. Den enormt store variation blandt de ældre er en funktion af en kombination af genetik, sundhedsvaner, sundhedsforebyggelse, livsstil, personlighed, personlig historik, ansættelse, tilfælde, og til en vis grad held eller mangel på samme (Butler 2008, 14). Skønlitteraturen gengiver ikke dette mangefacetterede billede den skal og kan ikke spejle en historisk virkelighed 1:1. Jeg har haft svært ved fx at lokalisere etniske minoriteter i den nye ældrelitteratur, og der er få skildringer af socialt udsatte, fattige eller på anden vis underprivilegerede ældre. Når Tarek Omar fx skriver en fortælling i MuhameDaneren om en ældre enkemand af anden etnisk herkomst end dansk, så er det en privilegeret læge, der er tale om. Hans erfaring af velfærdsstatens aflastende og kompenserende indgriben i familiemønstre er dog langt fra positiv. Jeg har prøvet at finde skønlitteratur om og af såvel kvinder som mænd, selvom det synes, som om den gamle mand patriarken er mere fascinerende for skønlitterære forfatteres fantasi. Nyere dansk litteraturs ældrebillede er et billede af mellemklassen og dens livsvilkår: Det er overvejende et billede enten af de unge gamle, der er aktive på pension, hvilket jeg analyserer i denne bogs del II (Pensionsfortællinger), eller det er et billede af den værste frygt, den gamle plejetunge krop på plejehjem, som jeg analyserer i del III (Plejehjemsfortællinger), eller alenedøden, der er emnet i del IV (Velfærdsstatens død). I resten af denne indledende del I redegøres for bogens forståelse af velfærdsstaten og dens relation til nyere skønlitteratur, herunder den centrale genre indenfor ældrelitteraturen som udforskes, fuldendelsesfortællingen, samt den etiske litteraturteori der gør relationerne mellem velfærdsstat, alderdom og skønlitterær fuldendelsesfortælling frugtbare. Del I afrundes med en analyse af Christian Jungersens roman Krat som eksempel på fuldendelseslitteratur og velfærdslitteratur. 23

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Om at skrive på universitetet

Om at skrive på universitetet Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente

Læs mere

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG OMSORG INDHOLD 1. UDGAVE, 1. OPLAG COPYRIGHT 2009 PSYKIATRIFONDEN OG ÆLDREFORUM ALL RIGHTS RESERVED MEKANISK, FOTOGRAFISK ELLER ANDEN GENGIVELSE AF DENNE

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Redigeret af Jørgen Dines Johansen Johs. Nørregaard Frandsen syddansk

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever Hybridernes paradis Søren Langager Høgh Hybridernes paradis Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk http://www.lyon-confluence.fr Alder og Alderdom Alle vil leve

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning

AT-dag på SDU. Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning AT-dag på SDU Jørn Henrik Petersen Professor i socialpolitik, dr.phil. & ph.d. Center for Velfærdsstatsforskning Hvem er jeg, og hvad kan jeg? ØKONOMI JOURNALISTIK FORMIDLING BROBYGNING HISTORIE RELIGION/TEOLOGI

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere