Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget"

Transkript

1 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat 9. februar 2016 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Hanne Agersnap Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt Ib Carlsen Anne Jeremiassen Jakob Engel-Schmidt Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang Derudover deltog: Bjarne Holm Markussen Anne Søgaard Andersen Sidsel Poulsen Trine Schreiner Tybjerg Karen Elisabeth Dam (referent)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 UNESCO og Dyrehaven - status 3 2 Status for arbejdet med en tværkommunal formidlingsplatform for turister 5 3 Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder som Jobcenter Lyngby-Taarbæk har besøgt 7 4 Refusionsreform - Kortlægning af målgrupper i forhold til varighed 9 5 Lukket punkt: Tilbud fra ekstern leverandør på tilfredshedsundersøgelse på beskæftigelsesområdet 11 6 Meddelelser 13 2

3 Punkt 1 UNESCO og Dyrehaven - status Resumé Med denne sag gives en orientering om arbejdet med UNESCO s udpegning af Nordsjællands (herunder Dyrehavens) Parforcejagtsystem. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland blev i juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Parforcejagtlandskabet er et unikt kulturlandskab, som omfatter Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Store Dyrehave, Gribskov og nogle vejstrækninger imellem de to skove. Udover at beskytte de store kulturværdier, der findes i skovene, er det målet, at udpegningen skal fremme turismen i Nordsjælland, i Dyrehaven og i Lyngby-Taarbæk Kommune generelt, og dermed også understøtte målene i kommunens Turismestrategi Udpegningen er et resultat af et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, som står for administrationen af danske verdensarvssteder, Naturstyrelsen, som ejer skovene, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som administrerer Eremitageslottet, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum samt de syv kommuner Allerød, Fredensborg, Gentofte, Gribskov, Hillerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, som enten dækker eller grænser op til skovene. Samarbejdsaftale og Site manager For at bevare og udvikle Verdensarvsområdet i overensstemmelse med UNESCO s krav og for at koordinere fælles opgaver og nye initiativer er der indgået en samarbejdsaftale (bilag) mellem ovennævnte parter. Samarbejdet er forankret i en styregruppe med en repræsentant fra alle parter. Styregruppen arbejder efter et kommissorium (bilag) og en forretningsorden (bilag). I henhold til samarbejdsaftalen oprettes der et Site manager-sekretariat med ansættelse af en Site manager. Site manageren skal blandt andet sikre, at drift og vedligeholdelse af Verdensarvsområdet lever op til UNESCO s krav, afrapportering til UNESCO, koordinering og fremdrift i diverse formidlingsaktiviteter, etablering og drift af særskilt hjemmeside samt at varetage sekretariatsfunktionen for det tværgående samarbejde og styregruppen. Driften af Site manager-sekretariatet finansieres i fællesskab af samarbejdsaftalens parter. Foreløbigt med en finansiering for en 3 årig periode. Sekretariatet vil indtil udgangen af 2016 blive lokaliseret i Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Når museet i 2017 flytter til Djursland, skal styregruppen træffe beslutning om ny lokalisering. I henhold til samarbejdsaftalen skal Site manager-sekretariatet dog være lokaliseret i Nordsjælland. Rekrutteringen af en Site manager pågår, og stillingen forventes besat pr. 1. marts I den oprindelige ansøgning til UNESCO er der foreslået en række konkrete tiltag og formidlingsaktiviteter, der skal sikre udvikling af og opmærksomhed på Verdensarvsområdet - lokalt, nationalt og internationalt. Herunder særskilt hjemmeside, vandreudstillinger og foredrag, undervisningsaktiviteter/unesco-klasser og guidede ture, presseformidling og markedsføring, vejvisning og skiltning samt oprettelse af diverse netværk og arbejdsgrupper mv. Arbejdet med at planlægge og realisere nye fælles tiltag og formidlingsaktiviteter afventer tiltrædelsen af Site manager. Plan for mulige nye og supplerende tiltag og aktiviteter lokalt i Lyngby-Taarbæk Kommune vil ligeledes afvente handle- og aktivitetsplan for samarbejdet. 3

4 Det skal nævnes, at der i forbindelse med selve UNESCO-udpegningen og fejringen i juli 2015 allerede er gennemført forskellige formidlingsaktiviteter og opmærksomhedsskabende arrangementer. Dertil er en arbejdsgruppe i samarbejde startet op med at udarbejde oplæg (placering og indhold) og ansøgning til etablering af fornøden trafik- og motorvejsskiltning. Angående ansøgning til motorvejsskiltning har Trafikministeriet meddelt, at der ikke træffes beslutning om opsætning af nye "brune" motorvejsskilte, før eksisterende forsøgsordning eventuelt bliver gjort permanent. Det vides ikke, hvornår denne beslutning træffes. Ny sag forventes forelagt medio 2016 med oplæg til konkret handle- og aktivitetsplan dækkende såvel samarbejdets som kommunens aktiviteter. UNESCO-opgaven og det relaterede budget forankres i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Forvaltningen er repræsenteret i UNESCO-styregruppen, idet både erhvervssiden og myndighedssiden internt koordinerer den faglig indsats og indgang til kommunen for projekter og tiltag relateret til UNESCO-projektet og Dyrehaven som helhed. Sagen forelægges for Teknik- og Miljøudvalget på deres møde den 9. februar 2016, idet udvalget skal orienteres om det forestående arbejde, der blandt vedrører skiltning. Lovgrundlag Intet relevant. Økonomi I forbindelse med vedtagelsen af Budget er der afsat kr ,-/årligt til medfinanisering af de afledte driftsomkostninger til UNESCO-projektet, herunder til kommunens medfinansiering af Site Manager-sekretariatet og til et begrænset omfang af fælles formidlingsaktiviteter. Der er således tale om et minimumsbudget. Ønskes flere tiltag som for eksempel skiltning, yderligere parkering, anlæg, supplerende formidling medvidere skal det årlige budget øges eller finansieres på anden vis. Forvaltningen vender tilbage med sag herom, når der er skabt overblik over eksempelvis udgifter til evt. skiltning. Beslutningskompetence Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Beslutning Taget til efterretning i det udvalget foreslår alternativ placering af site-manager fx i det lokale skovdistrikt. Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang. Bilag EndeligSamarbejdsaftale Kommissorium for styregruppen Forretningsorden for styregruppen 4

5 Punkt 2 Status for arbejdet med en tværkommunal formidlingsplatform for turister Resumé Med denne sag foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med en fælles formidlingsplatform målrettet turister i Lyngby-Taarbæk, Furesø og Rudersdal kommuner. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende, at forvaltningen konkretiserer et oplæg til en tværkommunal formidlingsplatform, blandt andet i relation til layout, indhold, organisering og økonomi. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. at konkretisere et oplæg til en tværkommunal formidlingsplatform målrettet turister med henblik på etablering i samarbejde med andre kommuner. 2. at det reserverede beløb i budgettet for 2016 afsættes til formålet ( kr.) Sagsfremstilling I Turismestrategi har Lyngby-Taarbæk Kommune fokus på, at turister ikke kender kommunegrænser, og at samarbejde med nabokommuner derfor er et potentiale i forhold til at styrke den lokale turisme. Derfor har forvaltningen deltaget i et udviklingsarbejde med repræsentanter fra Furesø, Rudersdal og Hørsholm Kommuner og Naturstyrelsen Hovedstaden og Østsjælland. Hørsholm Kommune har dog for nylig besluttet at forlade udviklingsarbejdet. Parterne har undersøgt, hvordan man kan gå sammen om en formidlingsplatform og derved styrke synliggørelsen af områdets oplevelser og tilbud, herunder natur, kultur, historie, handel og erhverv samt nærheden til København. Behovet for en fælles formidling over for turister begrundes med, at parterne i dag formidler hver for sig. Det gør, at området mellem København og Kongernes Nordsjælland ikke er tydeligt at søge sammenhængende information om i forbindelse med ophold og oplevelser. En samlet fortælling om området bliver heller ikke formidlet. Formidlingsplatformens målgruppe er turister fra nærområdet og endagsbesøgende. I forlængelse heraf er formidlingsplatformens formål: At synliggøre et fælles område, der tager afsæt i turisten i stedet for kommunegrænser. At synliggøre oplevelser og tilbud i området mellem København og Kongernes Nordsjælland, der p.t. ikke er så synlige. At understøtte rammer for vækst i turismeerhvervet. Det tværkommunale projekt indeholder følgende konkrete leverancer: 1. En formidlingsplatform, som præsenterer alle områdets seværdigheder, overnatningssteder, begivenheder, naturområder m.m.. Indholdet udfyldes af relevante turismeaktører. 2. Et digitalt og et trykt turistkort for hele området. 3. Understøttelse af netværkssamarbejde mellem områdets offentlige og private turismeaktører med henblik på at understøtte dem i udvikling og drift af platformen. Der er tale om en basismodel for en formidlingsplatform via "visit-danmark" med en økonomisk ramme, som i alt skønnes til omkring kr. årligt, og som skal finansieres af de deltagende kommunale parter (pt. tre kommuner). Som forudsætning for de nævnte leverancer foreslår forvaltningen, at projektet konkretiseres via oplæg om følgende emner: Formidlingsportalens layout, indhold, organisering og økonomi, En samarbejdsaftale mellem de deltagende parter, En plan for inddragelse af turismeerhvervet i relation til indhold og drift, En plan for markedsføring, En plan for fastsættelse af formidlingsportalens/destinationens navn/"overskrift". 5

6 En tilsvarende sag bliver forelagt parallelt i de medvirkende kommuner, mens der i Naturstyrelsen Hovedstaden bliver orienteret på administrativt niveau om sagen. Under forudsætning af politisk godkendelse vil parterne arbejde videre med opgaverne og invitere øvrige, relevante nabokommuner til at være med. Lovgrundlag Lov om dansk turisme og lov om erhvervsfremme, som i relation til samarbejde om turistformidling er kan-opgaver. Økonomi Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af udgifterne skønnes i mulige at finansiere inden for den bevilgede pulje til turisme på kr. årligt jf. budget Det foreslås, at det reserverede beløb jf. budgettet vedlagt sag om Handleplan 2016 på Erhvervs- Beskæftigelsesudvalgets møde den 5. januar 2016, afsættes til formålet. Et nærmere budget og finansieringsforslag præsenteres i ny sag om den konkrete løsning. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Ad 1. Godkendt i det udvalget får et detaljeret overslag for økonomien i forhold til formidlingsplatformen. Ad 2. Godkendt. Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang. 6

7 Punkt 3 Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder som Jobcenter Lyngby-Taarbæk har besøgt Resumé Den virksomhedsrettede strategi i Jobcenter Lyngby-Taarbæk betyder blandt andet et samarbejde med ekstern leverandør i forhold til at lave mødebooking i virksomheder, som jobcenteret aktuelt ikke har samarbejde med. En del af aftalen med ekstern leverandør er, at denne også gennemfører en tilfredshedsmåling blandt de virksomheder, som jobcenteret har besøgt. Tilfredshedsmålingen er nu gennemført og denne sag forelægges til orientering i forhold til resultaterne på tilfredshedsmålingen (bilag). Indstilling Forvaltningen foreslår, at tage status for den gennemførte tilfredshedsmåling til efterretning. Sagsfremstilling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fik den 22. september 2015 en status for den politisk vedtagne strategi for jobcenterets samarbejde med virksomhederne om den lokale beskæftigelsesindsats og herunder samarbejdet med ekstern leverandør om indsatsen. Det var blandt andet i forhold til mødebooking, resultater af gennemførte besøg samt nyhedsbrev til virksomhederne på beskæftigelsesområdet. Denne sag fremlægger resultater af den gennemførte tilfredshedsmåling blandt virksomheder, som har modtaget besøg af en virksomhedskonsulent fra jobcenteret. Tilfredshedsmålingen er foretaget af ekstern leverandør ved telefoninterview blandt virksomheder, som har modtaget besøg af en virksomhedskonsulent fra jobcenteret i efteråret Der er i alt foretaget 36 telefoninterviews på baggrund af godt 300 besøg i virksomhederne. Rapport med spørgsmål og svar fra tilfredshedsundersøgelsen er vedlagt. Overordnet set har hovedparten af virksomhederne angivet at være meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med jobcenteret. Undersøgelsen peger dog også på, at jobcenteret, særligt i forhold til den konkrete opfølgning, skal forstærke indsatsen i samarbejdet med virksomheder. Herunder er listet væsentlige hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen: Generelt angiver de adspurgte virksomheder, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet og dialogen med jobcenterets virksomhedskonsulent. Det primære formål med mødet var at tale om fremtidige samarbejdsmuligheder med jobcenteret (knap 50 pct.). Knap 30 pct. var også allerede ved det første møde interesseret i at tale praktik, løntilskud mv. Virksomhederne opfattede generelt virksomhedskonsulenterne som velforberedte til mødet og at konsulenterne kunne svare på de spørgsmål, som blev stillet. Mere end 50 pct. af virksomheder angiver, at deres kendskab til jobcenterets forskellige tilbud er blev øget på baggrund af mødet. Knap 40 pct. angiver desuden, at kendskabet er øget i nogen grad. Over 80 pct. af virksomheder angiver samlet set at være tilfreds eller meget tilfreds med selve mødet. Og inden angiver at være utilfredse. I forhold til opfølgning på mødet er der 50 pct. som aftalte opfølgning og 50 pct. som ikke aftalte opfølgning. Den aftalte opfølgning handlede både om ordinær rekruttering samt samarbejde ift praktik/løntilskud. Der er en spredning i forhold til virksomhedernes oplevelse af den konkrete opfølgning på mødet. Knap 50 pct. angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. 12 pct. angiver at de ikke oplevede en opfølgning og 12 pct. at der blev fulgt op i nogen grad. Knap 50 pct. af virksomhederne vurderer, at de vil benytte jobcenteret som samarbejdspartner inden for det næste år. 30 pct. har angivet hverken/eller. 20 pct. angiver at de ikke regner med at samarbejde inden for det næste år. 7

8 Resultater af tilfredshedsundersøgelsen er drøftet på afdelingsmøde med virksomhedskonsulenterne og herunder i forhold til at justere særligt den opfølgende indsats på baggrund af møder og henvendelser. Det er blandt andet fokus på at afslutte samtalen/mødet med virksomheden med en klar forventningsafstemning i forhold til det aftalte og hvornår jobcenteret vender tilbage. Afslutningsvist skal nævnes at jobcenteret i januar og februar 2016 kører endnu en runde af opsøgende virksomhedsindsats målrettet virksomheder, hvor jobcenteret aktuelt ikke har samarbejde. Kampagnen er udvidet til også at omfatte virksomheder i hovedstadsområdet og med særligt fokus på virksomheder, som ligger i Københavns Kommune. Lovgrundlag Det følger af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 5 at jobcenteret skal bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling af arbejdskraft. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Taget til efterretning i det udvalget konstaterer, at der er tilfredshed med jobcenterets indsats. Fremadrettet ønsker udvalget en større stikprøve ved måling. Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang. Bilag Tilfredshedsmåling 8

9 Punkt 4 Refusionsreform - Kortlægning af målgrupper i forhold til varighed Resumé Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 5. januar 2015 at få en orientering om refusionsreform i forhold til målgrupper. Forvaltningen har udarbejdet sag til orientering, som fremlægger antal borgere på offentlig forsørgelse samt varigheden (bilag). Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen fremlagde den 24. marts 2015 sag om refusionsreform og udligningsreform for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Refusionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2016 og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget efterspurgte den 5. januar 2016 et overblik over borgere på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune fordelt på refusionstrappen. Den nye refusionsmodel betyder at refusionssatsen aftrappes over tid (i løbet af 12 måneder) og dermed at kommunens andel af finansiering af udgiften til offentlig forsørgelse øges over tid. I skemaet herunder fremgår refusionsprocenterne. Variged på forsørgelse Første 4 uger uge uge Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Medfinansieringssats 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. En væsentlig præmis i den nye refusionsmodel er blandt andet, at borgeren først starter forfra på høj refusionssats, når borgeren har haft et års sammenlagt selvforsørgelse inden for tre år. Ex. tæller varigheden på offentlig forsørgelse, hvis en borger skifter ydelse fra a-dapenge til sygedagpenge. I forhold til fleksjob og førtidspension er det nyvisiterede modtagere (bevilliget efter 1. juli 2014), der omfattes af refusionsomlægningen. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte faktaark, som fremlægger antal helårspersoner på offentlig forsørgelse samt fordeling på refusionstrappen. Følgende pointer fra fremhæves på baggrund af faktaarket: Lyngby-Taarbæk Kommune har en relativt mindre andel af borgere på offentlig forsørgelse sammenlignet med hele landet. Det afspejler de gode rammevilkår, som gør sig gældende for kommunen. Seneste tal fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden viser blandt andet, at Lyngby-Taarbæk tillige har oplevet det største fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse i det seneste år sammenlignet med øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Ligeledes at Lyngby-Taarbæk Kommune har den fjerde laveste andel af befolkningen på offentlig forsørgelse. De midlertidige forsørgelsesydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge har relativt mange helårspersoner i Lyngby-Taarbæk Kommune, når der ses på det samlede antal helårspersoner på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Særligt kontanthjælp har relavtivt mange helårspersoner på offentlig forsørgelse og med en varighed over 12 måneder (skønnet antal). Men også a-dagpenge, uddannelseshjælp og sygedagpenge har relativt mange helårspersoner. Det er især forløb med varighed mellem 5 og 26 uger samt over 52 uger, som fylder i opgørelse over varighed på offentlig forsørgelse. For a-dagpenge er det særligt forløb med varighed mellem 5 og 26 uger. For konanthjælp ses et billede af, at det særligt er forløb med varighed over 52 uger som udgør en stor andel. 9

10 Den nye refusionsmodel har konsekvenser for strategiske overvejelser i beskæftigelsesindsatsen. Forvaltningen har - som fremlagt i den politiske sag i marts i løbet af det seneste år tilpasset strategier for indsatsen i overensstemmelse hermed. Det er blandt andet i forhold til: Et forsat intensivt fokus på den tidlige indsats for at sikre, at borgere hurtigt kommer tilbage i job eller uddannelse. Fokus på den virksomhedsrettede indsats, som det væsentligste redskab i beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Afsættet er, at netop den virksomhedsrettede indsats har evidens for høj effekt ift at få borgere i beskæftigelse. Fokus på at udvikle indsatsen for borgere med komplekse problemer i forhold til at sikre en tæt koordinering på tværs af indsatser samt udvikle indsatser, som har en effekt i forhold til at udvikle borgernes arbejdsevne. Forvaltningen peger på et forstærket fokus på særligt gruppen af kontanthjælpsmodtagere med en ledighed over 12 måneder. Denne målgrupper har dels et højt antal i forhold til helårspersoner og det er ligeledes en målgruppe, hvor forvaltningen ser et behov for at nytænke strategi og indsats. I forhold til målgruppen af både a-dagpenge og sygedagpenge er der hentet eksterne puljemidler hjem til udviklingen af indsatsen i løbet af 2016 og På den baggrund er forvaltningen i gang med at udvikle forslag til indsats for målgruppen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Forslaget forventes forelagt politisk i foråret Lovgrundlag Ny lovgivning i forhold til refusionssatser. Økonomi De økonomiske konsekvenser af refusionsreformen er indarbejdet i budget for på baggrund af KL's skøn. De økonomiske konsekvenser følges op i forbindelse med anslået regnskab og herunder om de økonomiske forudsætninger holder. Tabel over de skønnede økonomiske konsekvenser af refusionsreformen (bilag). Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Taget til efterretning. Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang. Bilag Refusionsreform - målgrupper på refusionstrappen Skønnede økonomiske konsekvenser af refusionsreform 10

11 Punkt 5 Lukket punkt om Tilbud fra ekstern leverandør på tilfredshedsundersøgelse på beskæftigelsesområdet Indstillilng Forvaltningen foreslår, at 1. indgå aftale med privat leverandør om at gennemføre en måling af brugertilfredsheden som fremlagt i sagen 2. finansiere udgifterne til brugerundersøgelsen inden for rammen af driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget for så vidt angår pkt 1. Økonomiudvalget for så vidt angår pkt. 2. Beslutning Ad 1. Godkendt i det udvalget gerne ser en yderligere forhandling på timeprisen. Ad 2. Anbefalet. Henrik Brade Johansen var fraværende i stedet deltog Henrik Bang. 11

12 Punkt 6 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering 2. Ændrede regler vedrørende brug af mentor Folketinget vedtog den 21. december 2015 lovforslag om ændrede regler for brug af mentor. Men den vedtagne lov ophæves kommunens særskilte ramme for refusion af kommunens udgifter til mentorstøtte. I stedet omfattes refusionen af kommunernes driftsudgifter til aktivering. Samtidig reduceres kommunernes ramme for statsrefusion til driftsudgifter til aktivering. Med loven er også sket ændringer i minimumskrav til hyppigheden af samtaler mellem borger og mentor. Kravet fremover er at aktivitetsparate borgere, som har en mentor, som en del af et ret-og-pligt-tilbud, som minimum skal tale med mentor hver anden uge. De tidligere regler var mindst en gang om ugen. Lovforslaget betyder også, at den statslige refusion for øvrig vejledning og opkvalificering for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate unge afskaffes helt. Dermed er der sket en ensretning i forhold til reglerne på dagpengeområdet. Reglerne er trådt i kraft fra 1. januar Konsekvenser af lovforslaget - herunder genberegning af driftsloftet - medtages i forbindelse med 1. anslået regnskab. 3. Udmelding af pulje til uddannelsesløft og Den Regionale Uddannelsespulje Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i brev af 6. januar 2016 udmeldt at Lyngby- Taarbæk i 2016 modtager kr. fra puljen til uddannelsesløft. Brevet fra STAR er vedhæftet. Puljen kan anvendes til at dække kommunale udgifter i forbindelse med ledige som deltager i erhvervsuddannelse. STAR har i brev af 5. januar 2016 meddelt at Lyngby-Taarbæk Kommune modtager kr. fra Den Regionale Uddannelsespulje i 2016 (bilag). 4. Arbejdsmarkedsanalyse for Hovedstadsområdet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet tre arbejdsmarkedsanalyser for henholdsvis Hovedstaden, Sjælland og Bornholm. Analysen for Hovedstaden er udsendt til jobcentrene beliggende i Hovedstaden (bilag). Analyserne skal supplere den viden som STAR gør tilgængelige i arbejdsmarkedsbalancen. Det fremgår af analysen for Hovedstaden, at det især er inden for bygge- og anlæg, industrien samt hotel og restauration at virksomhederne har svært ved at rekruttere arbejdskraft med rette kvalifikationer. Prognosen viser desuden, at i årene vil være et stort overskud af højtuddannede, men omvendt mangel på faglært arbejdskraft. Analysen indeholder en sammenfatning fra side Ankeafgørelse på beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har opgjort ankestatistik for Lyngby-Taarbæk Kommune på social- og beskæftigelsesområdet for første halvår 2015 (bilag). Ankestyrelsen har afgjort 121 sager, heraf er 91 stadfæstet, 7 ændret, 8 er hjemvist og 15 er afvist. Forvaltningen har udarbejdet notat, der sammenfatter og kommenterer statistikken (bilag). Beslutning Taget til efterretning. Jakob Engel-Schmidt var fraværende. Henrik Brade Johansen var fraværende istedet deltog Henrik Bang. Bilag Tilsagnsbrev 2016 til kommunerne vedr. den regionale pulje ( ) Puljen til uddannelsesløft_ Tilsagnsbrev 2016 om tilskud til kommunerne ( ) 13

13 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden Notat om klager behandlet i Ankestyrelsen første halvår Ankestatistik - Lyngby-Taarbæk Kommune 14

14 Samarbejdsaftale Bevaring og udvikling af verdensarvs-sitet The par force hunting landscape in North Zealand sikres ved et samarbejde mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, Naturstyrelsen Hovedstaden, Slots- og Kulturstyrelsen, site manager institutionen, Allerød, Fredensborg, Gribskov, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner i henhold til den til enhver tid gældende samarbejdsaftale. Samarbejdet er forankret i en styregruppe med en repræsentant for alle ovennævnte parter. Styregruppen arbejder med et vedtaget kommissorium (Bilag 1) og en forretningsorden (Bilag 2). Styregruppen træffer beslutning om hvilken lokal institution, der kan varetage site manager rollen. Det er en forudsætning for de kommunale bidrag til finansieringen af site manager stillingen, at personen har arbejdssted i Nordsjælland. Indtil styregruppen har truffet beslutning om andet, varetager Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum rollen som site manager institution. Statens Kulturarvskontor, Gentofte kommune, Visit Nordsjælland og Visit Copenhagen har observatørstatus i styregruppen. Styregruppen afholder minimum to årlige møder, et i marts og et i september. Styregruppen behandler og vedtager det af site manager personen i januar forelagte budgetforslag for næstfølgende kalenderår. Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af forskellige funktioner, f.eks. udvikling af UNESCO-klasser, vandreudstillinger og markedsføringsfremstød. Ansvaret for fremdriften i arbejdsgruppernes arbejde beror hos site manager personen. Site manager institutionen er født formand for styregruppen og repræsenterer samarbejdet i forhold til myndigheder og samarbejdsparter. Site manager personen er sekretær for styregruppen. Site manager institutionen har ansvar for, at site managerfunktionen varetages som forudsat af UNESCO og huser site manager funktionens sekretariat. Driften af sekretariatet finansieres i fællesskab af Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, site manager institutionen, Allerød, Fredensborg, Gribskov, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner i henhold til den til enhver tid gældende samarbejdsaftale. Det årlige budget for en 3-årig periode er vedlagt denne aftale (Bilag 3). Site manager personen er ansvarlig for overholdelse af budgettet. Der iværksættes desuden en evaluering i 2017, som forelægges styregruppen i første kvartal 2018 m.h.p. en efterfølgende aftale om den fremtidige drift. 1

15 Samarbejdsaftale s Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Naturstyrelsen, Hovedstaden Naturstyrelsen, Nordsjælland Slots- og Kulturstyrelsen Allerød Kommune Fredensborg Kommune Gribskov Kommune Hillerød Kommune Lyngby- Taarbæk kommune Rudersdal Kommune 2

16 Kommissorium for styregruppen for UNESCO verdenarvs-sitet The par force hunting landscape in North Zealand For at sikre samarbejdet om forvaltning, formidling og administration af verdensarvs-sitet The par force hunting landscape in North Zealand nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter for ejerne, d.v.s. Naturstyrelsen Hovedstaden, Naturstyrelsen Nordsjælland, Slots- og Kulturstyrelsen, de kommuner, der forvalter verdensarven og den institution, der fungerer som site manager. Det er styregruppens opgave at sikre forvaltning, formidling og administration af sitet i overensstemmelse med UNESCOs krav, herunder - at sikre den politiske og finansielle basis for arbejdet - at koordinere samarbejdet mellem de involverede interessenter - at vælge den institution, der har ansvaret som site manager - at sikre, at afrapportering til UNESCO sker i overensstemmelse med de opstillede krav - at definere den ansatte site managers arbejdsopgaver og medvirke ved stillingens besættelse - at koordinere formidlingen af verdensarvs-sitet - at sikre adgangen til verdensarvs-sitet - drøfte og evt. udtale sig i forh.t. udviklingsprojekter i bufferzonen, som måtte påvirke værdier af enestående universel betydning (OUV) Styregruppen arbejder i det daglige efter en forretningsorden jf. Bilag JB

17 Forretningsorden for styregruppen for UNESCO World Heritage-sitet The par force hunting landscape in North Zealand Styregruppens sammensætning og opgaver fremgår af dens kommissorium samt den til enhver tid gældende samarbejdsaftale. Medlemmer af styregruppen er til enhver tid de repræsentanter, de enkelte medlemmer vælger at stille med. Site manager-institutionen er født formand for styregruppen. Næstformand er en af Naturstyrelsens to involverede enheder. Site manager-personen er sekretær for styregruppen. Styregruppen behandler og vedtager det af site manager personen i januar forelagte budgetforslag for næstfølgende kalenderår. Styregruppen fungerer i det daglige med et forretningsudvalg bestående af formand og næstformand. Forretningsudvalget forbereder styregruppens møder i samarbejde med site manager, der er sekretær for forretningsudvalget. Der afholdes minimum to årlige møder, et i marts og et i september. Ekstraordinære møder afholdes, når mindst fire ordinære medlemmer af styregruppen beder om det. Ved anmodning om ekstraordinært møde angives de punkter, der ønskes behandlet. Styregruppens møder ledes af formanden. Forsamlingen er beslutningsdygtig, når formanden, ejernes repræsentanter og beslutningskompetente repræsentanter for mindst fire kommuner er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende. Styregruppens beslutninger optages i et referat, der godkendes på det næstfølgende møde. Et medlem, der ikke er enig i styregruppens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af forskellige funktioner, f.eks. udvikling af UNESCO-klasser, vandreudstillinger og markedsføringsfremstød. Ansvaret for fremdriften i arbejdsgruppernes arbejde beror hos site manager JB

18 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q1 I løbet af efteråret har du haft besøg af konsulent [konsulentnavn] fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk. Kan du huske det møde / var det dig, der deltog på mødet? Besvaret: 36 Sprunget over: 0 Ja Nej Husker ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Ja Nej Husker ikke Besvarelser 91,67% 33 2,78% 1 5,56% 2 I alt 36 1 / 27

19 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q2 Hvad er din titel? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 Personaleansvar lig Leder Mellemleder Direktør Indehaver 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Personaleansvarlig Leder Mellemleder Direktør Indehaver Besvarelser 13,33% 4 30,00% 9 0,00% 0 23,33% 7 33,33% 10 I alt 30 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 HR konsulent :27 2 HR Partner :21 3 HR Partner :40 4 økonomichef :28 5 Sags ansvarlig på byggeopgaver :43 6 Kommunikationskonsulent :21 7 Projektdirektør :10 8 HR Manager :05 2 / 27

20 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q3 Hvor mange ansatte er der i virksomheden? Besvaret: 33 Sprunget over: Ønsker ikke at svare 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Ønsker ikke at svare Besvarelser 3,03% 1 3,03% 1 12,12% 4 27,27% 9 15,15% 5 15,15% 5 9,09% 3 15,15% 5 0,00% 0 I alt 33 3 / 27

21 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q4 Hvor tilfreds er du med forløbet op til mødet? (fra du blev kontaktet over telefonen til selve mødet) Besvaret: 33 Sprunget over: 3 Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke Besvarelser 6,06% 2 3,03% 1 12,12% 4 48,48% 16 27,27% 9 3,03% 1 I alt 33 4 / 27

22 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q5 I hvilken grad matchede mødets indhold og formål den opfattelse du fik, da mødet blev aftalt? Besvaret: 33 Sprunget over: 3 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 6,06% 2 18,18% 6 51,52% 17 21,21% 7 3,03% 1 I alt 33 5 / 27

23 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q6 Hvad var det primære formål med mødet? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Samarbejdsmulig hederne... Rekruttering til ordinært... Alternative ansættelser... Opkvalificering og... Fastholdelse af sygemeldt... Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Samarbejdsmulighederne generelt Rekruttering til ordinært job Alternative ansættelser og forløb (praktik, løntilskud, fleksjob) Opkvalificering og efteruddannelse (jobrotation, voksenlærling mv.) Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Andet Besvarelser 46,88% 15 6,25% 2 28,13% 9 3,13% 1 0,00% 0 15,63% 5 I alt 32 Nr. Andet Dato 1 Information om muligheder for samarbejde :45 2 det var svært at få oplyst af mødebooker, så vi talte om samarbejdsumligheder generelt :52 3 For at være ærlig kan jeg ikke huske hvad det officielle formål med mødet var, men vi var bl.a. inde på muligheden for at få en person ud i 30 dage uden beregning. Jeg har glemt hvad den ordning hedder pt :38 4 Præsentation af jobcentrets tilbud :39 5 information fra jobcentret :14 6 / 27

24 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q7 I hvilken grad virkede konsulenten forberedt på mødet med lige netop din virksomhed? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 3,13% 1 15,63% 5 40,63% 13 37,50% 12 3,13% 1 I alt 32 7 / 27

25 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q8 I hvilken grad var konsulenten generelt i stand til at svare på dine spørgsmål? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 0,00% 0 15,63% 5 43,75% 14 37,50% 12 3,13% 1 I alt 32 8 / 27

26 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q9 I hvilken grad formåede konsulenten at præsentere jobcentrets forskellige tilbud og serviceydelser? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 3,13% 1 12,50% 4 50,00% 16 34,38% 11 0,00% 0 I alt 32 9 / 27

27 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q10 I hvilken grad er dit kendskab til jobcentrets forskellige tilbud blevet forbedret på baggrund af mødet? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 3,13% 1 3,13% 1 37,50% 12 34,38% 11 18,75% 6 3,13% 1 I alt / 27

28 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q11 Hvor tilfreds er du samlet set med selve mødet? (fra konsulenten trådte ind ad døren til han gik igen) Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 0,00% 0 12,50% 4 31,25% 10 53,13% 17 3,13% 1 I alt / 27

29 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q12 Hvad kunne eventuelt have forbedret selve mødet? Besvaret: 5 Sprunget over: 31 Nr. Besvarelser Dato 1 jeg er meget positivt overrasket, en behagelig konsulent :54 2 Min oplevelse af mødet var meget et "quick fix". Vi drøftede profiler på stillinger der var svære for os at besætte og som man ville kigge på. Den ene stilling gik ok men den anden var efter min mening helt misforstået. Brug lidt mere tid på at forstå virksomhedens behov. 3 Jeg har ikke noget at udsætte på mødet. Vedkommende jeg havde på besøg havde styr på sine ting, kunne besvare de spg. jeg havde, og var iøvrigt ganske fornuftig at tale med. Overall et konstruktivt møde. 4 Jeg oplevede ikke at konsulenter var orienteret omkring ansættelser i offentligt regi, med hensyn til fx. Forpligtigelse vedjobopslag af ledige stillinger : : :28 5 Der kom intet konkret ud af mødet! :06 12 / 27

30 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q13 Blev der aftalt nogen form for opfølgning på mødet (også opfølgning på spørgsmål mv.)? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Ja Nej Ønsker ikke at svare 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Ja Nej Ønsker ikke at svare Besvarelser 50,00% 16 50,00% 16 0,00% 0 I alt / 27

31 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q14 Hvilken type opfølgning var der tale om? Besvaret: 16 Sprunget over: 20 Rekruttering til ordinært... Rekruttering til... Rekruttering til job med... Rekruttering til fleksjob Opkvalificering via jobrotation Opkvalificering via... Fastholdelse af sygemeldt... Andet (fx at man bare... 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Rekruttering til ordinært job Rekruttering til virksomhedspraktik Rekruttering til job med løntilskud Rekruttering til fleksjob Opkvalificering via jobrotation Opkvalificering via voksenlærlingeordning Fastholdelse af sygemeldte / udstødsningstruede medarbejdere Andet (fx at man bare ønskede svar på et spørgsmål fra mødet) Besvarelser 31,25% 5 31,25% 5 31,25% 5 0,00% 0 6,25% 1 0,00% 0 0,00% 0 25,00% 4 Respondenter i alt: 16 Nr. Andet (fx at man bare ønskede svar på et spørgsmål fra mødet) Dato 1 Vi vender tilbage :24 2 Mentorordning :17 3 Muligheder for rekrutering :41 4 nyt møde om samarbejde :12 14 / 27

32 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q15 I hvilken grad er der blevet fulgt op på aftalerne/spørgsmålene fra mødet? Besvaret: 32 Sprunget over: 4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Besvarelser 12,50% 4 0,00% 0 12,50% 4 28,13% 9 21,88% 7 25,00% 8 I alt / 27

33 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q16 Hvor tilfreds er du samlet set med din seneste kontakt med Jobcenter Lyngby- Taarbæk? Besvaret: 31 Sprunget over: 5 Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Meget utilfreds Utilfreds Hverken / eller Tilfreds Meget Tilfreds Ved ikke Besvarelser 0,00% 0 3,23% 1 12,90% 4 45,16% 14 32,26% 10 6,45% 2 I alt / 27

34 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q17 Hvad har været det mest positive ved din samlede kontakt med jobcentret i forbindelse med mødet? Besvaret: 15 Sprunget over: 21 Nr. Besvarelser Dato 1 At have fået udvidet netværket med de omkringliggende Jobcentre :31 2 Søde rare og imødekommende :25 3 God kontakt, dialog og oplysning på selve mødet :38 4 hele forløbet :55 5 Jobcenterets beredvillighed til at understøtte vor forretning :25 6 At få udvidet min viden om hvad jobcentrene kan tilbyde min virksomhed :40 7 Vi har fået en virksomhedspraktikant :46 8 God kontakt og et konstruktivt møde :45 9 jeg fik et cv, som har givet en ansættelse :34 10 Effektiviteten, samt gensidig forståelse og respekt til borgerne :32 11 Forståelse for mulighederne i et samarbejde - vidste ikke meget om dette før. Vi har haft en person i virksomhedspraktik efter mødet :31 12 Forståelse for virksomhedens udfordringer :12 13 at få bekræftet at offentlige ansatte ikke altid er kompetente - (sorry) :08 14 At jobcentret har fulgt op på mødet, og leveret kandidater :08 15 Imødekommende og velforberedt konsulent :08 17 / 27

35 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q18 Hvad har været det mest negative ved din samlede kontakt med jobcentret i forbindelse med mødet? Besvaret: 11 Sprunget over: 25 Nr. Besvarelser Dato 1 Intet negativt :25 2 Bookingen af mødet via en ekstern konsulent. Første møde blev ikke meddelt korrekt til LTK jobcenter og vi ventede forgæves :38 3 ikke mødt noget negativt :55 4 Mødedato var forkert :28 5 Formålet med mødet var et helt andet end det der var booket :25 6 Mindes ikke at have noget at udsætte på kontakten :40 7 intet :46 8 Der var for mange ukvalificerede kandidater i forhold til den samtale, jeg havde haft :34 9 dette har ikke været tilfald endnu :32 10 Ingen :12 11 Der var intet negativt at bemærke :08 18 / 27

36 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q19 Har du nogle forslag til forbedringer hos Jobcenter Lyngby-Taarbæk på baggrund af din kontakt/møde? Besvaret: 8 Sprunget over: 28 Nr. Besvarelser Dato 1 nej er meget tilfreds som det køre, fortsæt det gode arbejde :56 2 Lyt mere! :25 3 Ingen forslag :40 4 ikke umiddelbart :47 5 synkroniser jeres møder med Gladsaxe jobcenter. Mærkeligt at få flere henvendelser :35 6 Kontakter borgeren 1-2 timer før mødet, og huske dem om det :33 7 Før i kontakter virksomheder, så vær sikker på at i har noget positivt at tilbyde - alt andet er tidsfordriv og spild af skattekroner :09 8 Nej :08 19 / 27

37 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q20 I hvilken grad er det vigtigt for jer at have én fast kontaktperson i jobcentret? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 (ingen etiket) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke I alt Vægtet gennemsnit (ingen etiket) 0,00% 0 13,33% 4 20,00% 6 40,00% 12 23,33% 7 3,33% ,76 20 / 27

38 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q21 I hvilken grad er følgende kompetencer vigtige hos jobcentrets medarbejdere? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 Branchekendskab Kendskab til lovgivning Evne til at præsentere... Afdækning af virksomheden... Hurtig opfølgning Ved Ikke Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Branchekendskab Kendskab til lovgivning Evne til at præsentere forskellige muligheder Afdækning af virksomhedens behov Hurtig opfølgning Ved Ikke Andet (angiv venligst) Besvarelser 26,67% 8 46,67% 14 56,67% 17 50,00% 15 50,00% 15 3,33% 1 3,33% 1 Respondenter i alt: 30 Nr. Andet (angiv venligst) Dato 1 Håndtering af medarbejderspørgsmål, uafhængigt af bopælskommune :30 21 / 27

39 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q22 Hvilken kontaktform / kommunikation med jobcentret foretrækker I fremadrettet (gerne flere valg)? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 Telefonisk kontakt - ve... Telefonisk kontakt - fa... Kontakt via Kontakt via Kontakt via Virksomhedsbesø g -... Virksomhedsbesø g - fast aft... Ønsker mulighed for... Ønsker ikke at have fremtid... Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Telefonisk kontakt - ved behov Telefonisk kontakt - fast aftale (fx hver eller 12. måned) Kontakt via - nyhedsbrev Kontakt via - undersøgelser Kontakt via - CV-formidling (nye kandidater) Virksomhedsbesøg - kampagnebesøg (ad hoc) Virksomhedsbesøg - fast aftale (fx hver eller 12. måned) Ønsker mulighed for selv at bestille et besøg ved behov Ønsker ikke at have fremtidig kontakt med jobcentret Andet Besvarelser 43,33% 13 3,33% 1 26,67% 8 10,00% 3 33,33% 10 10,00% 3 3,33% 1 20,00% 6 3,33% 1 6,67% 2 Respondenter i alt: 30 Nr. Andet Dato 1 Eventuel information via hvis lovgivningen på området ændrer sig, eller hvis der dukker nye muligheder op hvorpå Jobcenteret kan assistere med at formidle kontakt til mulige kvalificerede jobansøgere :44 2 har kontakt med Gladsaxe :35 22 / 27

40 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q23 Hvor sandsynligt er det, at du vil benytte Jobcentret som samarbejdspartner inden for det næste år? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 (ingen etiket) Meget usandsynligt Usandsynligt Hverken / eller Sandsynligt Meget sandsynligt Ved ikke I alt Vægtet gennemsnit (ingen etiket) 6,67% 2 13,33% 4 30,00% 9 40,00% 12 6,67% 2 3,33% ,28 23 / 27

41 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q24 Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre personaleansvarlige i dit netværk et møde med Jobcentret? Besvaret: 30 Sprunget over: 6 (ingen etiket) Meget usandsynligt Usandsynligt Hverken / eller Sandsynligt Meget sandsynligt Ved ikke I alt Vægtet gennemsnit (ingen etiket) 6,67% 2 3,33% 1 36,67% 11 40,00% 12 13,33% 4 0,00% ,50 24 / 27

42 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q25 Har du til sidst en kommentar eller et godt råd, du vil videregive til Jobcenter Lyngby-Taarbæk? Besvaret: 3 Sprunget over: 33 Nr. Besvarelser Dato 1 Da Krüger bor i Gladsaxe forventer vi, at vores jobcenter fremover formår at løfte vores behov og går aktivt ind i det fælles samarbejde Jobcentrene imellem :33 2 i skal ikke ændre på noget :57 3 Vær sikre på at de folk I sender ud til møder har styr på hvad de taler om. Sørg for at kontakt med virksomheder forløber effektivt og enkelt. Jo mindre papirarbejde jo bedre :46 25 / 27

43 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q26 Hvad er den primære årsag til du ikke deltog på mødet Besvaret: 3 Sprunget over: 33 Ander person fra... Har ikke aftalt noget... Mødet blev aflyst Mødet udskudt til et sener... Andet (angiv venligst) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Svarvalg Ander person fra virksomheden deltog Har ikke aftalt noget møde Mødet blev aflyst Mødet udskudt til et senere tidspunkt Andet (angiv venligst) Besvarelser 33,33% 1 33,33% 1 0,00% 0 33,33% 1 0,00% 0 I alt 3 Nr. Andet (angiv venligst) Dato Der er ingen besvarelser. 26 / 27

44 Jobcenter Lyngby-Taarbæk - evaluering af virksomhedskontakt Q27 UnikID Besvaret: 0 Sprunget over: 36 Nr. Besvarelser Dato Der er ingen besvarelser. 27 / 27

45 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Økonomi og Personale Sagsnr. : G Dato : Skrevet af : MACHR N O T A T Om Refusionsreformen fordeling af målgrupper på refusionstrappen Efter 1. januar 2016 får kommunerne refusion efter en trappemodel afhængigt af hvor lang tid den enkelte person sammenlagt har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Refusionen afhænger også af, hvor mange uger personen har været i selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Tabel 1 viser antallet af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser i Lyngby-Taarbæk Kommune fordelt på ydelse, samt hvilken andel det udgør af befolkningen mellem år. Derudover ses hvor stor andelen er for hele landet. Data er et gennemsnit for perioden november 2014 oktober Tabel 1: Antal fuldtidspersoner i jobcentrets målgruppe samt andel af befolkningen (Kilde:Jobindsats.dk) Lyngby-Taarbæk Hele landet Antal fuldtidspersoner gns. nov 14 - okt 15 Andel af årige gns. nov 14 - okt 15 Andel af årige gns. nov 14 - okt 15 A-dagpenge 624 1,8 2,4 Arbejdsmarkedsydelse 58 0,2 0,3 Kontanthjælp 628 1,8 2,9 Uddannelseshjælp 170 0,5 1,1 Revalidering/forrevalidering 31 0,1 0,2 Sygedagpenge 473 1,4 1,9 Jobafklaringsforløb 38 0,1 0,2 Ressourceforløb 66 0,2 0,3 Ledighedsydelse 76 0,2 0,4 Fleksjob 309 0,9 1,6 Førtidspension ,4 6,0 Ydelsesgrupper i alt ,6 17,3 Figur 1 viser antal personer på offentlige forsørgelsesydelser i Lyngby-Taarbæk kommune fordelt på refusionstrappen. 1

46 Antal personer Figur 1: Fordeling på refusionstrappen Lyngby-Taarbæk - alle ydelser Trappetrin 1 (1-4 uger) Trappetrin 2 (5-26 uger) Trappetrin 3 (27-52 uger) Trappetrin 4 (over 52 uger) Kilde: Star.dk, uge Anm.: Ydelser der ikke bliver omfattet af refusionsreformen er ikke medtaget, dvs. førtidspensioner og fleksjob tilkendt før 1. juli 2014 Den procentvise fordeling på refusionstrappen af det samlede antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune er vist i figur 3, hvor der også sammenlignes med hele landet. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at lave et udtræk der direkte kan sammenlignes med refusionstrappen fra Jobindsats.dk, da der kun medtages uafbrudt offentlig forsørgelse. Det betyder, at har en person været på offentlig forsørgelse fx et år og i en måned er selvforsørgende for efterfølgende at komme på offentlig forsørgelsesydelse igen, vil vedkommende starte forfra i antallet af ydelsesuger i Jobindsats.dk. Ved beregning af refusion efter de nye regler vil de foregående perioder også tælle med. Det betyder, alt andet lige, at der reelt vil være flere personer med flere ydelsesuger end det fremgår af nedenstående materiale og færre med kortere ydelsesforløb. 2

47 Figur 2: Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen - alle ydelser (gns. ltk nov okt. 15) 100% 80% 60% 40% 20% 8% 7% 21% 17% 9% 8% 25% 27% 38% 41% 0% 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger Gamle satser Lyngby-Taarbæk Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. Gamle satser er det skønnede antal førtidspensioner og fleksjob tilkendt før 1. juli Figur 3, 4 og 5 viser fordelingen af ydelsesuger på refusionstrappen på henholdvis A-dagpenge, kontanthjælp/uddannelseshjælp og sygedagpenge sammenlignet med klyngen. 100% Figur 3: Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen - A-dagpenge (gns. nov okt. 15) 80% 60% 55% 54% 40% 20% 23% 22% 15% 17% 7% 7% 0% 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger A-dagpenge ltk A-dagpenge klyngen Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. 3

48 Figur 4: Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen -kontanthjælp/uddannelseshjælp (gns. nov. 14 -okt. 15) 100% 80% 60% 56% 54% 40% 20% 6% 7% 21% 22% 16% 17% 0% 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger Kontanthjælp/udannelseshjælp ltk Kontanthjælp/udannelseshjælp klyngen Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. 100% Figur 5: Fordeling af ydelsesuger på refusionstrappen - sygedagpenge (gns. nov okt. 15) 80% 60% 40% 47% 43% 20% 19% 17% 17% 18% 17% 21% 0% 0-4 uger 5-26 uger uger over 52 uger Sygedagpenge ltk Sygedagpenge klyngen Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. Jobafklaringsforløb indgår ikke i opgørelsen. I forbindelse med refusionsreformen vil der for alle ydelser være 20 pct. refusion (eller 80 pct. medfinansiering), når personer har været på offentlige forsørgelsesydelser i over 52 uger. Nedenfor i figur 6 er illustreret hvordan fordelingen er på de enkelte ydelser over 52 uger. 4

49 Figur 6: Antal på offentlig ydelse over 52 uger fordelt på ydelse Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. A-dagpenge er inklusiv arbejdsmarkedsydelse, revalidering mv. er inklusiv forrevalidering. Det skønnede antal førtidspensioner og fleksjob tilkendt før 1. juli 2014 er ikke medtaget. Den største gruppe der har en varighed på mere end 52 uger er kontanthjælp/uddannelseshjælp. Nedenfor i figur 7 ses udviklingen i antallet af kontanthjælps/uddannelseshjælpsmodtagere med en varighed på over 52. Sammenligningen er for oktober 2013, 2014 og Figur 7: Udviklingen af antallet af kontanthjæps/uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på varighed uger 5-26 uger uger over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk Okt 2013 Okt 2014 Okt 2015 Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er med i opgørelsen. 5

50 Personer på kontanthjælp kan opdeles i henholdsvis aktivitetsparate og jobparate og personer på uddannelseshjælp kan opdeles i henholdsvis aktivitetsparate og uddannelsesparate. Figur 8 og 9 viser udviklingen i antallet af kontanthjælps/uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på varighed og visitationskategori Figur 8: Udviklingen af antallet af jobparate/uddannelsesparate kontanthjælps/udannelseshjælpmodtagere fordelt på varighed Okt 2013 Jobparat Okt 2014 Jobparat/uddannelsesparat Okt 2015 Jobparat/uddannelsesparat uger 5-26 uger uger over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er med i opgørelsen Figur 9: Udviklingen af antallet af aktivitatsparate kontanthjælps/udannelseshjælpmodtagere fordelt på varighed Okt 2013 Aktivitetsparat Okt 2014 Aktivitetsparat Okt 2015 Aktivitetsparat uger 5-26 uger uger over 52 uger Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Kun sammenhængende ydelsesuger er med i opgørelsen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er med i opgørelsen. 6

51 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Økonomi og Personale Sagsnr. : G Dato : Skrevet af : ANFOR N O T A T Om Skønnede konsekvenser af refusionsreformen Skønnede konsekvenser for af overgang til refusionstrappemodel / mio. kr. (PL-2016) B16 B17 B18 B19 Tilbud til udlændinge - integration mv.: Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 4,9 5,8 4,6 3,0 Førtidspensioner og personlige tillæg: Førtidspensioner 2,1 3,5 5,2 7,0 Indkomsterstattende - og andre kontantydelser: Sygedagpenge 2,1 2,2 2,2 2,3 Kontanthjælp 10,7 10,3 9,9 9,3 Dagpenge forsikrede ledige 7,3 6,6 6,4 5,9 Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsuddannelsesordning og kontantydelsesordning 0,4 0,2 Revalidering mv.: Revalideringsydelse 1,9 1,9 2,0 2,0 Løntilskud og ledighedsydelse 2,9 5,9 8,9 10,9 Ressourceforløb 0,8 1,2 1,6 1,8 Arbejdsmarkedsforanstaltninger: Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige 1,1 1,0 1,0 0,9 Aktivitesområde Erhverv og Beskæftigelse i alt 34,3 38,7 41,7 43,0 1

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden 1

65 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I HOVEDSTADEN EFTERSPØRGSEL, UDBUD OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I HOVEDSTADEN BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN I HOVEDSTADEN INDUSTRIEN I HOVEDSTADEN HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN I HOVEDSTADEN DEN OFFENTLIGE SEKTOR I HOVEDSTADEN OVERSIGT OVER OMRÅDER HVOR DESK RESEARCHEN PEGER PÅ MANGEL HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN? OMRÅDER, HVOR DESK RESEARCHEN IKKE PEGER PÅ MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT KONKLUSION UDDYBENDE ANALYSE BEFOLKNING, BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSSTYRKE ER STIGENDE I HOVEDSTADEN FREMSKRIVNINGER PEGER PÅ FORTSAT VÆKST I HOVEDSTADEN, STORT OVERSKUD AF ARBEJDSKRAFT MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE MEN MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT I ÅRENE BYGGE OG ANLÆG I KRAFTIG VÆKST INDUSTRIEN I FREMGANG TURISME, HOTEL OG RESTAURATIONSBRANCHEN OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED VÆKST I DEN PRIVATE SERVICESEKTOR LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI HVAD SIGER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN FRA DECEMBER 2015 OM REKRUTTERINGSSITUATIONEN INDEN FOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER? UDVIKLINGEN PÅ LANDSPLAN BYGGE OG ANLÆG INDUSTRIEN PRIVAT SERVICE DEN OFFENTLIGE SEKTOR METODEAFSNIT KILDER

66 1. Indledning Arbejdsmarkedskontor Øst i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt mploy om at udarbejde en arbejdsmarkedsanalyse for RAR Hovedstadens område. Analysen skal dels anvendes som en del af vidensgrundlaget for Rådets drøftelser af den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Dels skal den danne grundlag for Rådets prioritering af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje 2016, som har til formål at understøtte, at flere ledige får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet områder, hvor der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet i Hovedstaden med fokus på de fagområder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Analysen belyser desuden, hvorvidt der er fagområder, hvor der er eller vil opstå mangel på arbejdskraft. Analysens resultater fokuserer på områder, hvor der umiddelbart inden for et halvt år er et behov for at opkvalificere ledige via korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, fordi der forventes mangel på arbejdskraft. Analysen belyser derudover udviklingen på 2-3 års sigt, og resultaterne giver en indikation af, om arbejdsstyrkens kvalifikationer matcher virksomhedernes efterspørgsel på lidt længere sigt. Analyserne er udført som en desk research-analyse i perioden november 2015 og er udelukkende et produkt af den viden, der allerede eksisterer på området, fx fra vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser og lignende. Materialet er indhentet af mploy via litteratursøgning eller gennem høring hos en lang række interessenter, som fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kommuner mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Mploy har således ikke produceret eller indsamlet nye data i forbindelse med udarbejdelse af denne arbejdsmarkedsanalyse. Det skal derfor også understreges, at nærværende analyse rummer de mangler og begrænsninger, der generelt er i forbindelse med en vidensafdækning af den forventede udvikling på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til kildernes forskellighed. Mploy har systematiseret og analyseret materialet og gengivet enkelte kilders resultater og formuleringer uden at foretage fortolkninger. Analysen understøtter og supplerer opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Rapporten indeholder en kort opsamling af resultaterne for Hovedstaden i kapitel 2. Den travle læser kan således nøjes med at læse disse sider. Kapitel 3 indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, som mploy har haft til rådighed, og resultaterne sammenholdes med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen. Kapitel 4 ridser udvalgte landsdækkende tendenser op og beskriver de regionale forskelle, hvor det er relevant. I kapitel 5 gennemgås den anvendte metode, og kapitel 6 indeholder en referenceliste med de kilder, analyserne i denne rapport er baseret på. 3

67 2. Sammenfatning Dette afsnit indeholder en sammenfatning af rapportens resultater og konklusioner med primært fokus på de brancheområder, hvor mploys desk research har påvist øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft Beskæftigelse, demografi og konjunkturudvikling i Hovedstaden Vækst inden for de fleste brancheområder Region Hovedstaden forventes at fortsætte på den vækstkurve for beskæftigede i regionen, som er startet i I stort set alle brancheområder opleves der vækst i arbejdspladser, hvilket kan være med til at sætte endnu mere fart på den befolkningsvækst, som regionen også oplever. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke stiger i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er befolkningen i Hovedstaden steget med 5,2 pct. svarende til en vækst på årligt personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken er i samme periode øget med personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i Udviklingen forventes at fortsætte i STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden indikerer, at udviklingen fortsætter frem mod slutningen af I 2016 forventes en yderligere stigning i antallet af beskæftigede og et fald i antal ledige. Samtidig øges befolkningen i regionen Efterspørgsel, udbud og mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige fremover I de kommende år forventes især øget efterspørgsel efter og mangel på arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. En stigende efterspørgsel og et faldende antal faglærte betyder, at der forventes et stigende underskud af faglært arbejdskraft. Det gælder især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien, hotel- og restaurationsbranchen samt inden for de merkantile fag og velfærdsområder. En række områder har eller forventes at få rekrutteringsproblemer Inden for visse områder, især i bygge- og anlægssektoren, men også i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen, er der allerede i dag rekrutteringsudfordringer. STAR s rekrutteringsanalyse fra efteråret 2015 viser, at virksomheder i hovedstadsområdet i alt har rekrutteret forgæves 1208 gange inden for bygge- og anlægssektoren, 812 gange inden for handel og 751 gange i hotel- og restaurationsbranchen i sommeren og efteråret På længere sigt forventes mangel på faglært arbejdskraft Det forventes, at der vil være et underskud af faglært arbejdskraft på i alt knap personer i (168) 4

68 Desuden forventes i 2020 et overskud af arbejdskraft med lange videregående uddannelser på knap personer Bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Vækst, øget efterspørgsel og mangel på faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en markant fremgang i byggeog anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft betydeligt. Sammen med et faldende udbud af især faglærte inden for dette område betyder det, at der er risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Inden for det næste halve år forventes mangel på murere, VVS ere, elektrikere, chauffører, smede, tømrere, snedkere, bygningsmalere, bygningskonstruktører, diplomingeniører og civilingeniører. Det viser mploys analyse af det indsamlede materiale, jf. tabel 1. Det forventes, at dette billede af mangelområder vil præge de næste 2-3 år. Større offentlige infrastrukturprojekter øger efterspørgslen efter arbejdskraft Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i Hovedstaden skyldes især en række store offentlige infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen i Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsudfordringer inden for mange af de områder i bygge- og anlægssektoren, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om VVS-montør og -tekniker, murer, elektriker, smed og klejnsmed, tømrer, tagdækker og bygningssnedker samt en række ingeniørtyper og IT-uddannede (maskiningeniør, bygningsingeniør, miljøingeniør, energiingeniør, elektroingeniør, IT ingeniør, IT-arkitekt), jf. tabel Industrien i Hovedstaden Der er vækst i industrien og forventninger om stigende beskæftigelse På landsplan har beskæftigelsen i industrien været nedadgående de sidste mange år, men de seneste par år er virksomhederne begyndt at ansætte flere, hvilket også gør sig gældende i Hovedstaden. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft over hele landet medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Nogle virksomheder har allerede nu svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Allerede nu er der tegn på, at industrivirksomhederne inden for nogle områder har problemer med at skaffe den ønskede arbejdskraft. Omkring 32 pct. af Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien siger i en undersøgelse fra april 2015, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 28 pct. oplevede samme udfordring. 5

69 Inden for et halvt år forventes der mangel på smede, svejsere, industriteknikere, maskinarbejdere, elektronikfagteknikere mekanikere, elektrikere automatikteknikere og værktøjsmagere. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for industrien på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt rekrutteringsproblemer på en række områder Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder i industrien, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år. Det drejer sig om smed og klejnsmed, svejser, fræser, CNC-operatør, industritekniker og maskinarbejder, elektronikfagtekniker, mekaniker, lastvognsmekaniker, automatiktekniker og værktøjsmager, jf. tabel Hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden 60 pct. af virksomhederne siger, at der er mangel på arbejdskraft Inden for hotel- og restaurationsbranchen er efterspørgslen efter arbejdskraft øget igennem flere år. I alt vurderer 70 pct. af Københavns virksomheder i branchen, at der er mangel på arbejdskraft inden for området. Inden for et halvt år forventes der mangel på faglærte kokke, tjenere og hotelpersonale. Materialet i mploys desk research tyder ikke umiddelbart på øget efterspørgsel eller mangel inden for hotel- og restaurationsbranchen på 2-3 års sigt. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på kokke og paradoksproblemer for tjenere Opgørelserne fra december 2015 for Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for kokke, mens der for tjenere er paradoksproblemer 2, jf. tabel 2. Det kan skyldes, at virksomhederne primært efterspørger faglærte tjenere, mens der er en del ledige tjenere uden en faglært tjeneruddannelse Den offentlige sektor i Hovedstaden Generelt forventes ingen mangel på faglært arbejdskraft i den offentlige sektor Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer i Hovedstaden. Fremskrivninger fra STAR peger på et stigende antal beskæftigede, men udflytningen af arbejdspladser samt forventninger til nedlæggelse af offentlige arbejdspladser taler for, at beskæftigelsen falder i regionen. Samlet set forventes der kun mangel på arbejdskraft inden for enkelte grupper. Det er lægesekretær, sygeplejerske og bioanalytiker. Det viser mploys desk research, jf. tabel 1. Arbejdsmarkedsbalancen viser aktuelt mangel på lægesekretærer og sygeplejersker 2 Paradoksproblemet refererer til stillinger, hvor virksomheder oplever rekrutteringsproblemer, og hvor der samtidig er mange ledige med de efterspurgte kvalifikationer. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. 6

70 Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden fra december 2015 viser, at der er mangel på lægesekretærer og sygeplejersker. For bioanalytikere er der aktuelt gode beskæftigelsesmuligheder, jf. tabel Oversigt over områder hvor desk researchen peger på mangel Tabel 1 indeholder en oversigt over de områder, hvor der ifølge mploys desk research vil være øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for hhv. et halvt år og 2-3 år. Oversigten indeholder således alle resultater fra mploys desk research for Region Hovedstaden. Tabel 1. Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft i Hovedstaden Bygge og anlæg Industrien Hotel og restauration Offentlig Sektor Inden for et halvt år Inden for 2-3 år Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Øget efterspørgsel Mangel/ underskud Ikke-faglærte Struktører Murere VVS ere Elektrikere Chauffører Smede Tømrere Snedkere Teknikere Bygningsmalere Bygningskontruktør Ingeniører Smede Svejsere Industriteknikere Maskinarbejdere Maskinoperatør Elektronikfagteknikere Elektrikere Automatikteknikere Værktøjsmagere Faglærte kokke Faglærte tjenere Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november Anm.: Oversigt over områder der ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år. Omfanget af mangel og/eller øget efterspørgsel inden for de enkelte områder kan ikke aflæses i oversigten. 7

71 2.8. Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen? Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår dermed ikke i tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Mangel på arbejdskraft Anlægsstruktør Brolægger Struktører Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murere Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS ere VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Elektrikere Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, Chauffører specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smede Smed Klejnsmed Tømrere og tagdækkere Tømrer Tagdækkere Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Snedkere Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Ingeniør og IT-uddannede Maskiningeniør Bygningsingeniør Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 8

72 (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer Miljøingeniør er Energiingeniør inkluderet) Elektroingeniør IT-arkitekt IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Advokat Advokatfuldmægtig Akademisk arbejde Dommerfuldmægtig kun akademikere med mangel/paradoksproblemer Politifuldmægtig er Farmakolog inkluderet) Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning Områder, hvor desk researchen ikke peger på mangel på arbejdskraft Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale fra mploys desk research ikke kan identificeres øget efterspørgsel efter eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service herunder handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Forventet vækst inden for private service (ekskl. hotel og restauration) Inden for privat service ekskl. hotel og restauration forventes beskæftigelsen ifølge STARs fremskrivninger at stige med omkring 3,3 pct. fra 2014 til 2016 (hotel og restauration belyses separat i afsnit 3.6). Mploys desk research har overordnet givet indikationer på øget efterspørgsel efter faglært arbejdskraft indenfor erhvervsservice og rekruttering til merkantile brancher. Det fremgår dog ikke, hvilke typer af arbejdskraft, der vil være øget efterspørgsel efter. Det er derfor ikke muligt at identificere, hvilke typer af kvalifikationer inden for området, der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på eller i hvor stort omfang. 9

73 Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der aktuelt er mangel inden for nogle stillingsbetegnelser i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration. Det drejer sig om butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent, produktspecialist, indkøber, telemarketingmedarbejder, rengøringsassistent, styrmand, produktionsleder(post) og finansmedarbejder. Der er yderligere paradoksproblemer inden for stillingsbetegnelserne key account manager, marketingmedarbejder, logistikmedarbejder, taxichauffør, revisorassistent og bogholder, jf. afsnit 3.8. Yderligere tilbagegang i landbrug, skovbrug og fiskeri I de kommende år forventes beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ifølge STARs fremskrivninger fortsat at falde. Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrigt materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft, der evt. efterspørges. Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Konklusion De områder, som ifølge mploys desk research vil opleve øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for det næste halve år, stemmer i vid udstrækning overens med opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden. Tendenserne peger således i samme retning, som det virksomhederne aktuelt oplever, når de skal rekruttere arbejdskraft: Inden for visse stillingsbetegnelser i bygge og anlæg, industrien samt hotel og restauration er det svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Desuden peger desk researchen på mangel inden for en række fagområder, som ikke fremgår som mangelområder på Arbejdsmarkedsbalancen. Det drejer sig om struktører, chauffører, snedkere (bortset fra bygningssnedkere), elektronikfagteknikere, faglærte tjenere samt bioanalytikere. Endelig er der nogle områder, hvor der på baggrund af desk researchen ikke kan identificeres mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. 10

74 3. Uddybende analyse Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af det kildemateriale, mploy har haft til rådighed. Først undersøges den generelle udvikling i Hovedstaden, og derefter gennemgås de enkelte områder, hvor der ifølge desk researchen forventes øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Til sidst sammenholdes resultaterne med de nyeste opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen fra december Der ventes generelt bedre konjunkturer og en øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet, men nogle grupper vil opleve større efterspørgsel og måske endda mangel på arbejdskraft. De kommende år forventes der særligt øget efterspørgsel efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse i Hovedstaden. Udover områder inden for bygge og anlæg gælder det også for industrien og hotel- og restaurationsbranchen. Øget efterspørgsel efter arbejdskraft kan imødekommes, hvis virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for og med de rette kvalifikationer. I Hovedstaden viser analysen i nærværende kapitel, at der allerede er eller forventes at blive rekrutteringsproblemer inden for en række områder i bygge- og anlægssektoren og visse områder i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen. Derudover forventes der også rekrutteringsproblemer i forhold til visse grupper af højtuddannede, såsom økonomer, IT-uddannede og ingeniører. Resultaterne i dette kapitel bygger på det kildemateriale, der er angivet i referencelisten i kapitel 6. Materialet er indsamlet af mploy via litteratursøgning og en høring målrettet interessenter, som kunne forestille sig at ligge inde med materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje Udvalgte steder henvises der til konkrete kilder. 11

75 Antal personer Ledighedsprocent 3.1. Befolkning, beskæftigelse og arbejdsstyrke er stigende i Hovedstaden Fra 2008 til 2014 er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) i Hovedstaden steget med personer. Arbejdsstyrken er i samme periode øget med personer. Samlet set betyder det, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 78 pct. i 2008 til 76 pct. i Beskæftigelsen er i samme periode steget med job. Boks 1. Pointer om arbejdsmarkedet i Hovedstaden Befolkningen udgør ultimo 2014 omkring i den arbejdsdygtige alder (16-64 år). Arbejdsstyrken udgør godt svarende til 76,3 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Omkring borgere i Hovedstaden er beskæftigede ultimo Beskæftigelsen faldt fra 2008 til 2011, men i 2014 når Hovedstadsområdet igen samme niveau som før krisen. Ved udgangen af 2014 er ca flere beskæftigede end i Befolkningstallet (16-64-årige) i Hovedstaden stiger støt. Samlet set er befolkningstallet steget med 5,2 pct. fra 2008 til Befolkningen forventes at stige med yderligere 2,4 pct. frem til slutningen af Omkring flere personer mellem 16 og 64 år er i samme periode kommet uden for arbejdsstyrken fx på førtidspension, sygedagpenge eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Omkring 32 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år i Hovedstaden er ufaglærte. Ca. 27 pct. er faglærte, mens godt 40 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I arbejdsstyrken i Hovedstaden er knap 23 pct. ufaglærte, 30 pct. er faglærte og 47 pct. har en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne boks er opgjort som antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Beskæftigelsen i Hovedstaden har været stigende siden 2011 efter et fald fra 2008 til 2011 og er det seneste år til steget mest i bygge- og anlægssektoren samt den private sektor Fremskrivninger peger på fortsat vækst i Hovedstaden, Figur 3.1: Faktisk og forventet udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (16-64 år) Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Arbejdsstyrken er beregnet som antallet af beskæftigede plus antallet af ledige. Figur 3.2: Forventet ændring i antal ledige, beskæftigede og udenfor arbejdsstyrken fra ultimo 2014 til 2016 (16-64 år) RAR-område Hovedstaden Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsestallene i denne figur angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.3, der angiver antallet af arbejdspladser i Hovedstaden. 12

76 Landbrug mm. Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Uoplyst I alt STARs fremskrivninger af udviklingen i Hovedstaden peger på, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken også i det kommende år vil stige. I 2016 forventes antallet af beskæftigede at været steget med knap i forhold til 2014, mens antallet af ledige falder med ca Befolkningen forventes at stige med omkring , mens antallet af personer uden for arbejdsstyrken stiger med 9.700, jf. figur 3.2. Ledigheden er faldet siden 2012 og forventes ved udgangen af 2016 at være på ca. 4,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 3.1. På nogle områder forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft og risiko for rekrutteringsproblemer/mangel på arbejdskraft, fordi de kvalifikationer der efterspørges, ikke matcher de lediges. Figur 3.3: Forventet ændring i beskæftigelsen i Hovedstaden fra 2014 til 2016, fordelt på sektor Antal Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Tal for 2014 er fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, Danmarks Statistik. Tal for 2015 og 2016 er tekniske fremskrivninger af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer. Tallene i denne figur er baseret på beskæftigelsen opgjort som antal arbejdspladser i Hovedstaden og afviger derfor fra tallene i figur 3.2, der angiver antallet af beskæftigede med bopæl i Hovedstaden Sektorfordelte fremskrivninger fra STAR viser, at det i løbet af 2015 og 2016 primært er inden for privat service og bygge og anlæg, at virksomhederne i Hovedstadsområdet forventes at ansætte flere medarbejdere, jf. figur 3.3. Region Hovedstadens vækstbarometer 3, der er baseret på 800 virksomheders forventninger, peger på, at: 4 Godt halvdelen af virksomhederne forventer øget vækst i 2015 sammenlignet med Fire ud af ti virksomheder forventer at have flere ansat i 2015 sammenlignet med pct. af de rekrutterende virksomheder oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 3 Vækstbarometret er en temperaturmåling på virksomhedernes forventning til konjunkturelle områder herunder omsætning, ansatte, vækst 4 (59) 13

77 3.3. Stort overskud af arbejdskraft med lang videregående uddannelse men mangel på faglært arbejdskraft i årene Prognoser viser, at Hovedstadens befolkning bliver bedre uddannet i fremtiden. Flere tager en videregående uddannelse, og efterspørgslen kan ikke på alle områder følge med det forventede løft i uddannelsesniveauet. Boks 1. Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Hovedstaden Region Hovedstadens vækstbarometer peger på mangel inden for de akademiske uddannelser, og der er særligt mangel på økonomer, IT-uddannede og ingeniører. 5 Samme undersøgelse peger på, at der opleves færrest problemer med at rekruttere jurister, kommercielt uddannede og personer med internationale kompetencer. Der vil mangle faglært arbejdskraft fremover i Hovedstaden i årene Efterspørgslen efter faglært og ufaglært arbejdskraft forventes til gængæld at falde på længere sigt. For faglærte falder udbuddet imidlertid mere. Afgang fra arbejdsmarkedet, et højere uddannelsesniveau og mindre interesse for erhvervsuddannelserne forventes samlet at medføre mangel på knap faglærte, jf. boks 1. 6 Vækstbarometeret fra Region Hovedstaden peger på, at knap 40 pct. af virksomhederne i regionen allerede nu oplever problemer med at skaffe faglært arbejdskraft. Kun 6 pct. oplever problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft. 7 Det er især bygge- og anlægssektoren der oplever udfordringer med rekruttering af faglært arbejdskraft 8. Rekrutteringsanalysen fra STAR viser, at Hovedstadens virksomheder har søgt forgæves efter medarbejdere til omkring stillinger i sommeren og efteråret Det er især virksomheder inden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt vidensservice, der har oplevet problemer med at besætte ledige stillinger 9. Kilde: Uddannelsesanalyse 2015, Region Sjælland (175). Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line og er baseret på arbejdstyrken og antallet af beskæftigede med bopæl i Region Hovedstaden. Plus i figuren angiver overskud af arbejdskraft, og minus angiver underskud. 5 (139) 6 Udbud og efterspørgsel i boks 2 er fremskrevet baseret på SamK-Line-modellen. Fremskrivninger viser den forventede udvikling, såfremt indsatser, strukturelle forhold mv. holdes konstante over de kommende år. Dvs. en alt andet lige -fremskrivning. Der er eksempelvis ikke taget højde for, hvilken effekt de kommende offentlige infrastrukturprojekter kan have på efterspørgslen efter arbejdskraft. 7 (58) 8 (139) 9 (168) 14

78 Det øvrige kildemateriale, som mploy har afdækket, viser overordnet de samme tendenser, som afbilledet i boks 1. Stort set alle kilder fremhæver, at der generelt er brug for flere faglærte og inden for flere brancher. Nogle kilder viser et større behov end angivet i boks 2. Det drejer sig primært om kilder, som beskriver behovet for arbejdskraft som følge af de store offentlige infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden. 6 Hovedstaden har en række områder med særligt store potentialer for vækst. Fokus er på: sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Områderne er beskrevet i den regionale vækst og udviklingsstrategi fra Region Hovedstaden, dog uden at det konkretiseres, hvad evt. vækst vil betyde for beskæftigelsen, jf. boks 2. Det er vigtigt, at virksomhederne inden for disse områder kan tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer, hvis vækstpotentialerne skal indfries. Boks 2: Den regionale vækststrategi i Hovedstaden I vækststrategien ligger dels et fokus på rammevilkårene for regionens virksomheder, og hvordan der sikres kvalificeret arbejdskraft i fremtiden og dels et fokus på væksttemaer. Det skal sikre den fortsatte udvikling af tiltrækningskraften for regionen. Omkring rammevilkårene er der lagt vægt på at understøtte med initiativer for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Det sker gennem infrastrukturinvesteringer, der skal sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet samt initiativer for at uddanne flere og sikre tiltrækningen af kompetent arbejdskraft, bl.a. gennem internationalisering. Væksttemaerne for regionen ligger indenfor sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Der er iblandt regionens kommuner aftalt en handleplan med en række initiativer for at understøtte væksten inden for disse områder, hvilket også skal styrke regionens tiltrækningskraft ift. udenlandsk arbejdskraft og turisme. Kilde: (41, 40) 15

79 3.4. Bygge og anlæg i kraftig vækst Boks 3. Pointer om bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til Det seneste år fra 2013 til 2014 er beskæftigelsen begyndt at stige igen. Omkring 70 pct. af de beskæftigede inden for bygge og anlæg i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte, og 14 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den forventes at stige med godt personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 8,1 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Analyser og prognoser peger på, at Hovedstaden står over for en generel fremgang i bygge- og anlægssektoren, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Det forventes, at store offentlige anlægsprojekter sammen med en almindelig fremgang i bygge- og anlægssektoren vil betyde en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sektoren. Det indebærer en risiko for rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft inden for flere fagområder i sektoren i de kommende år. Center for Regional- og Turismeforskning fremskriver efterspørgslen efter arbejdskraft frem mod Analysen viser, at der forventes at mangle omkring personer med erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren i Region Hovedstaden. 10 En analyse og prognose fra COWI viser endvidere, at der samlet set forventes at være mangel på murere, elektrikere, teknikere, diplom- og civilingeniører inden for det næste halve år i Region Hovedstaden og Region Sjælland, jf. boks 4. Boks 4. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år i Hovedstaden og Sjælland Murere Elektrikere Teknikere Diplomingeniører Civilingeniører Kilde: (15) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet mørke. Virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med rekruttering Indenfor bygge og anlæg har pct. af virksomhederne i høj grad oplevet problemer med at skaffe arbejdskraft, mens ca. 35 pct. i nogen grad har oplevet problemer 11. Region Hovedstadens vækstbarometer peger også på, at mere end tre fjerdedele af bygge- og anlægsvirksomhederne mangler faglært arbejdskraft. 12 Region Hovedstaden vurderer således også, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg (15) 11 (58) 16

80 Helsingør Kommune vurderer, at Helsingørs og Hillerøds byudviklingsprojekter i kommunerne vil indebære mangel på arbejdskraft indenfor følgende stillinger: 14 Bygge- og anlægsarbejdere, især elektrikere Lastbilchauffører Industrioperatører (Trelleborg) Ingeniører Specialiserede IT Bygge og anlægsopgaverne omfatter: Et nyt Sundhedshus i Helsingør til mere end 200 mio. kr., der forventes at stå færdigt i 2019, nyt skolebyggeri, nyt stadion i Helsingør, Supersygehus i Hillerød samt ny bydel og s-togstation omkring Hillerød Sygehus, der samlet forventes at medføre mangel på arbejdskraft. Hillerød Kommune vurderer med baggrund i en rundspørge hos virksomheder i 2015, at der inden for det næste halve år kan forventes øget efterspørgsel inden for alle faggrupper under bygge og anlæg, og at efterspørgslen topper inden for de næste to år. 15 En spørgeskemaundersøgelse udført af TEKNIQ viser, at der også i installationsbranchen er begyndende rekrutteringsudfordringer, jf. boks 5. Boks 5. Mangel på arbejdskraft i installationsbranchen I en spørgeskemaundersøgelse blandt Hovedstadens virksomheder i installationsbranchen gennemført i april 2015 af TEKNIQ angiver 40 pct., at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Derudover angiver 53 pct., at de forventer, det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i de kommende to år. I alt 8 pct. af virksomhederne har inden for det seneste år søgt forgæves efter arbejdskraft mod 1 pct. i 2010, mens 10 pct. helt har undladt at søge efter arbejdskraft i forventning om, at det ikke var muligt at finde den. Samtidig oplyser 13 pct. af virksomhederne, at de har måttet opgive ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Knap halvdelen af virksomhederne i installationsbranchen forventer en stigning i antallet af ansatte i det kommende år. Kilde: (11) Anm.: Faguddannede elektrikere og VVS ere udgør 58 pct. af de ansatte i virksomhederne i installationsbranchen, der har besvaret arbejdskraftundersøgelsen Større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden og på Sjælland: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? I Hovedstaden og Region Sjælland er der en lang række store infrastrukturprojekter, der enten allerede er i gang eller påbegyndes snarligt, jf. boks (58) 13 (139) 14 (116, 114) 15 (117) 16 (53) 17

81 Boks 6. Igangværende og kommende store infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden og Region Sjælland 5 nye sygehuse i Hovedstaden og yderligere 2 i region Sjælland ( ) Ny Retspsykiatri Sct. Hans (oprindeligt , men forsinket 1½ til 2 år) Udvidelse af Helsingørmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen ( ) Frederikssundsmotorvejens 2. etape Metrobyggeri, cityringen og sydhavnsmetroen ( ) Letbane ring 3 ( ) København Ringsted jernbanen ( ) Ringsted - Rødby jernbanen (2014-) Ny Storstrømsbro (tidsplan afventer de endelige planer for færdiggørelsen af Femern Bælt forbindelsen) Femern Bælt Forbindelsen (?-2024) Havvindmøllepark ved møn Større byudviklingsprojekter i Helsingør/Hillerød, København, Køge. Kilde: (53) Figurkilde: Beskæftigelsesministeriet og egne opdateringer En analyse af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter viser, at de nævnte projekter i Region Hovedstaden vil medføre en kraftigt øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. De store anlægsprojekter i regionen omfatter bl.a. sygehuse, motorvejsprojekter, letbane og metrobyggeri. Boks 7. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af større offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden Analysen omfatter motorvejsbyggeri, byggeri af metro, letbane og jernbane, broprojekter og vindmølleparker, Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil infrastrukturprojekterne i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: Ikke-faglærte og struktører Murere Vvs ere Elektrikere Chauffører Andre faglærte inden for byggeriet Tømrere og snedkere Smede Bygningsmalere Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Ikke øget efterspørgsel Teknikere Bygningskontruktører, diplomingeniører m.v Cicilingeniører incl. Ledelse Andre LVU I alt Kilde: (18) 18

82 Af boks 7 ovenfor fremgår det hvilke kompetencer, de nævnte infrastrukturprojekter forventes at medføre øget efterspørgsel efter i 2016, 2017 og Prognoserne er foretaget af COWI i Byudviklingsprojekterne, der også er nævnt i boks 6, indgår ikke i prognoserne, hvilket betyder at efterspørgslen kan stige mere, end det fremgår af boks 7. Større offentlige infrastrukturprojekter på tværs af regioner: Hvilken betydning har det for efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren? Udover de offentlige infrastrukturprojekter i Hovedstaden er der også større projekter på tværs af regionerne, som kan påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft inden for regionen. Et af disse tværregionale projekter er Togfonden DK. CRT og COWI har analyseret arbejdskraftbehovet i forbindelse med projektet, og der forventes i hele projektperioden fra 2014 til 2027 at være risiko for rekrutteringsproblemer eller decideret mangel inden for en række faggrupper på landsplan. For faglærte forventes der inden for et halvt år at mangle både struktører, VVS ere, elektrikere og chauffører. Derudover forventes rekrutteringsproblemer i forhold til tømrere, snedkere og smede, jf. boks Boks 8 angiver den forventede mangel på landsplan for de kommende år, men projektet vil påvirke regionerne forskelligt. Den direkte beskæftigelseseffekt for hele projektperioden forventes at fordele sig på følgende måde: - Hovedstaden: årsværk - Sjælland: 422 årsværk - Syddanmark: årsværk - Midtjylland: årsværk - Nordjylland: 831 årsværk Boks 8. Forventet mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år på landsplan Struktører Murere Tømrere og snedkere VVS ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede Andre faglærte Teknikere Civilingeniører Relevante KVU, MVU og LVU Kilde: (21) Anm.: Der forventes mangel på arbejdskraft i de år, der er farvet helt mørke og rekrutteringsproblemer i de år, der er skraverede. Projektet vil derfor i absolutte tal påvirke beskæftigelsen mest i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden, mens det har mindre effekt på efterspørgslen efter arbejdskraft i Region Nordjylland og Sjælland. To andre større tværregionale offentlige projekter er havvindmølleparker og signalprogrammet. De to projekter vil på landsplan øge efterspørgslen efter en række faglærte særligt struktører og elektrikere, jf. boks (21) 19

83 Boks 9. Øget efterspørgsel på arbejdskraft på grund af havvindmølleparker og signalprogrammet for jernbanenettet på landsplan Ifølge en analyse fra COWI (opdateringen af Leo Larsen-rapporten) vil havvindmølleparkerne og signalprogrammet i 2016, 2017 og 2018 medføre øget efterspørgsel efter følgende medarbejdertyper: Ikke-faglærte og struktører Elektrikere Chauffører Smede mv Teknikere Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører inkl. ledelse Andre LVU Kilde: (18) Arbejdskraftefterspørgslen i forbindelse med de to projekter vil variere i de forskellige regioner også ift. tidshorisonten. Havvindmølleparkerne omfatter Horns Rev i Nordsøen, Kriegers Flak øst for Møn og et antal kystnære havvindmølleparker. Anlægsperioden er for Horns Rev, mens Kriegers Flak er udsat i to år, så anlægsperioden bliver Signalprogrammet dækker over en udskiftning af signalsystemet på hele jernbanenettet i Danmark og påvirker dermed alle regioner undtagen Bornholm. Installationsarbejdet forventes færdigt i Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For bygge og anlægssektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015 desuden, at der ud over de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. COWIs kortlægning af de beskæftigelsesmæssige effekter af infrastrukturprojekterne peger på, at der ikke vil være signifikant efterspørgsel på bygningsmalere i hele perioden Arbejdsmarkedsbalancen peger dog på, at der vil være mangel på gruppen. Det kan skyldes nogle af de øvrige bygge- og anlægsopgaver f.eks. større byudviklingsprojekter i Hillerød/Helsingør, København og Køge som ikke indgår i COWIs undersøgelse. Tabel 3: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for bygge og anlæg i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Teknisk designer Bygningsmalere Kloakmester Projektledere indenfor bygge- og anlæg Paradoksproblemer: Stilladsmontør Kranfører Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december (18) 20

84 3.5. Industrien i fremgang Boks 10. Pointer om industrisektoren i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i industrien i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med 13 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen steget en smule. Omkring 52 pct. af de beskæftigede inden for industrien i Hovedstaden er faglærte, mens 20 pct. er ufaglærte. I Hovedstaden er der i modsætning til resten af landet en høj andel af beskæftigede i industrien med en videregående uddannelse. Omkring 46 pct. af de beskæftigede i industrien har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger med knap personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 2,1 pct. ift. det nuværende niveau. I løbet af det seneste år (2.kvt kvt.2015) har de fleste af Hovedstadens kommuner oplevet fremgang i beskæftigelsen inden for industrien. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR og 31. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. I årene 2008 til 2010 faldt beskæftigelse i industrien kraftigt med ca personer, mens den de seneste år har været stabil. I de kommende år forventes beskæftigelsen igen at stige. Medicinalindustrien har siden 2008 været i stabil vækst og har trukket beskæftigelsen opad i en periode, hvor alle andre brancheområder indenfor industrien har haft negativ vækst i antal beskæftigede. Langt de fleste brancheområder forventes nu at have vækst i beskæftigelsen, men medicinalindustrien forventes fortsat, sammen med energiforsyning og transportmiddelsektoren, at være den største motor i væksten inden for industrien. Dansk Metal og Dansk Industri forventer, at industriproduktionen stiger mere i de kommende år end tidligere, og det betyder, at danske industrivirksomheder får brug for at ansætte endnu flere medarbejdere. Dansk Metal har i en fremskrivning af beskæftigelsen estimeret, at Danmark står til at få flere industriansatte i 2015 og flere i Vækst og øget beskæftigelse medfører en risiko for mangel på arbejdskraft inden for industrien. Region Hovedstaden peger på, at der allerede nu opleves mangel på arbejdskraft inden for industrien. Op imod 65 pct. af virksomhederne har i Region Hovedstadens vækstbarometer tilkendegivet, at de i høj grad eller i nogen grad har haft udfordringer med at finde arbejdskraft. Det er særligt inden for jern- og metalområdet, at der opleves udfordringer med rekruttering. 20 Det afspejles af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2015 blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien. Undersøgelsen viser, at 32 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter i Hovedstaden angiver, at deres virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 3.4. Det er en stigning i forhold til året før, hvor 30 pct. oplevede samme udfordring. 19 (77) 20 (139) 21

85 Andre faglærte Mekanikere Industriteknikere/ maskinarbejdere Elektronikfagteknikere Smede Svejsere Automatikteknikere Figur 3.4: Andel af virksomheder i Hovedstaden, der i Dansk Metals undersøgelse har angivet, at de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. 32% Ja Nej Figur 3.5: Hvilke typer af medarbejdere oplever Hovedstadens virksomheder inden for Dansk Metals område mangel på? Procent Procent % Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Kilde: Dansk Metal (30) Anm.: Dansk Metal har i perioden april 2015 gennemført en elektronisk rundspørge blandt industriansatte tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 555 deltaget i hele landet. Figuren viser kun resultater for Hovedstaden. Figuren angiver indenfor hvilke medarbejdertyper, tillidsrepræsentanter oplever, at det er vanskeligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. De virksomheder i industrien, der har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, oplever især mangel på faglærte medarbejdere, herunder især mekanikere (30 pct.), industriteknikere og maskinarbejdere (22 pct.), elektronikfagteknikere (19 pct.) og smede (19 pct.) samt andre faglærte (33 pct.), jf. figur 3.5. Derudover mangler mellem 7-11 pct. af virksomhederne automatikteknikere og svejsere. Det flugter med vurderingen fra Dansk Metal, som forventer, at industrien får brug for flere mekanikere, smede, industriteknikere, svejsere, automatikteknikere og værktøjsmagere 21. DI har foretaget en fremskrivning på arbejdskraftbehovet indenfor industrien, der peger på de samme mangelområder som Dansk Metal og tilføjer elektrikere til listen over områder med mangel på arbejdskraft. 22 De nævnte faggrupper er alle blevet identificeret som mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen. Industriens Uddannelser har desuden identificeret en række generelle og specifikke kompetencebehov indenfor industrien, der forventes at blive større efterspørgsel efter. De er opsummeret i boks (77) 22 (110) 22

86 Boks 11. Kompetencebehov i industrien, Industriens Uddannelser Industriens Uddannelser har identificeret en række generelle kompetencebehov, der forventes at blive større efterspørgsel efter på tværs af industriens brancher: Robotteknologi, automatisering og big data Brug af 3D-printere Cirkulære produktionsparadigmer Trendspotting i et forskningsperspektiv Udvalget har desuden identificeret mere specifikke efteruddannelsesbehov: Faglærte smede inden for procesområdet: Hygiejne og fødevaresikkerhed Flowforståelse Kemi Energiforståelse Vedligeholdelsesteknik Materiale og komponentforståelse Designkendskab De maritime håndværksfag: Stigende behov for kompetencer inden for bådebygning i materialerne kulfiber og aluminium og i nogen grad træ pga. de nye materialers fremkomst. Teknisk designområdet: Øget behov for kompetencer og efteruddannelse inden for IT-baserede arbejdsredskaber, særligt de helt centrale CAD-programmer Køleteknikerbranchen: Efterspørgsel efter kompetencer inden for nye teknologier, CO2 med varmegenvinding og HFC som følge af den grønne omstilling. Kilde: (87) Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For industrisektoren i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der ud over de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 4. Tabel 4: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for industrien i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Paradoksproblemer: Maskinmester Eksportchef Formand, drift og produktion Værkfører Automatikmontør Sikringsmontør Fabriksbager Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december

87 Faglærte kokke Faglærte tjenere Elever Ufaglærte kokke og andet køkkenpersonale 3.6. Turisme, hotel og restaurationsbranchen Boks 12. Pointer om hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden Hotel- og restaurationsbranchen er en del af den private servicesektor. Omkring personer er beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for branchen er steget med ca. 19 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen fortsat steget med godt 3 pct. Omkring 35 pct. af de beskæftigede inden for hotel- og restauration i Region Hovedstaden er faglærte, mens 50 pct. er ufaglærte, og 15 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen viser, at den stiger med godt personer i perioden 2014 til 2016, svarende til en vækst på 4,2 pct. ift Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for branchen i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Hotel- og restaurationsbranchen har været i vækst i Hovedstaden siden Imellem de større brancher i regionen er hotel- og restaurationsbranchen blandt de brancher, der har den største vækstrate i antallet af arbejdspladser frem mod Beskæftigelsesfremskrivningen fra STAR peger på en fortsat vækst på 4,2 pct. frem mod udgangen af Regionens Vækststrategi bygger ligeledes på, at der også fremadrettet vil være en stigende tiltrækning til Hovedstadsregionen med årlig fremgang i antal turister på 6 pct. Det vil betyde et godt vækstgrundlag for hotel og restaurationsbranchen men også for kreative og oplevelsesøkonomiske virksomheder. Regionen står stærkt inden for turisme, og der vurderes i Region Hovedstadens vækststrategi, at være yderligere potentiale for at sikre gevinster inden for den kreative vækst. Vækststrategien fokuserer således primært på at understøtte vækstmulighederne for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv, der ofte består af helt små eller mellemstore virksomheder. Figur 3.6: I hvor høj grad vurderer virksomhederne i Horestas undersøgelse, at der er mangel på arbejdskraft i branchen? 14% 16% 33% 7% 30% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Ikke mangel på arbejdskraft Ved ikke Figur 3.7: Hvor mange virksomheder inden for hotel og restauration har i løbet af det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere arbejdskraft? Procent Procent Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. Kilde: (105, 119) Anm.: N=48. Horesta har i april-maj 2015 gennemført en undersøgelse om arbejdskraft blandt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen. På landsplan har 217 virksomheder svaret på undersøgelsen. I København er der svar fra 48 virksomheder. Ovenstående resultat omfatter kun København. 24

88 Horesta har gennemført en rundspørge blandt virksomheder i hele landet der peger på, at hotel- og restaurationsbranchen oplever stigende vanskeligheder med at rekruttere. I København vurderer 70 pct. af virksomhederne inden for branchen, at der er mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.6. Heraf vurderer omkring 37 pct., at der i høj grad eller meget høj grad er mangel på arbejdskraft. Mange virksomheder angiver i samme undersøgelse, at de forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft inden for det seneste år. Det er især i forhold til faglærte kokke og tjenere, der opleves rekrutteringsvanskeligheder, jf. figur pct. af de deltagende virksomheder i hele landet forventer i samme undersøgelse at skulle udvide antallet af medarbejdere i de kommende 2-3 år. I denne periode forventer knap 60 pct., at det bliver vanskeligere at rekruttere faglært arbejdskraft, og 35 pct. forventer, at det bliver vanskeligere at rekruttere elever. Regionens vækstbarometer peger også på, at der især er rekrutteringsvanskeligheder ift. kokke, tjenere og hoteluddannede 24. Virksomhederne indenfor kreative erhverv, fx design, formgivning og grafisk arbejde, medie, kultur, turisme, idræt og underholdning, forventer også en øget jobskabelse i 2015 ifølge regionens vækstbarometer 25. Der er dog ikke peget på specifikke områder med mangel på arbejdskraft. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For hotel og restaurationsbranchen i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der ud over de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 3. Tabel 5: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for hotel og restauration i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Ingen stillingsbetegnelser Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Paradoksproblemer: Serveringsmedarbejdere Buffist Cafemedarbejder Pizzabager Køkkenmedhjælper Producerassistent (kreativt) Lystekniker (kreativt) 23 (105, 119) 24 (58) 25 (57) 25

89 3.7. Offentlig administration, undervisning og sundhed Boks 13. Pointer om den offentlige sektor i Hovedstaden Omkring personer er beskæftiget i den offentlige sektor i Hovedstaden. Beskæftigelsen inden for sektoren har været stigende siden Sundhedsvæsenet har oplevet den største vækst i antallet af beskæftigede. Omkring 23 pct. af de beskæftigede inden for den offentlige sektor i Hovedstaden er faglærte, mens 16 pct. er ufaglærte. Godt 60 pct. har en videregående uddannelse. Fremskrivninger af udviklingen i beskæftigelsen viser, at den stiger en smule med ca. 360 personer fra 2014 til 2016, svarende til ca. 0,8 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. Meget tyder på, at den offentlige sektor ikke kommer til at opleve samme positive beskæftigelsesudvikling som flere af de andre sektorer, og der forventes derfor heller ikke mangel på faglært arbejdskraft inden for den offentlige sektor samlet set det gælder både for hele landet og i Hovedstaden. På lang sigt, dvs. frem mod 2020, forventes samlet set et overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper på velfærdsområdet i den offentlige sektor, jf. boks Boks 14. Mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden Boks 15. Overskud af arbejdskraft på velfærdsområdet i Hovedstaden En analyse fra COWI viser, at der fra omkring 2016 og frem forventes mangel på arbejdskraft på følgende områder: Bioanalytikere Sygeplejersker Lægesekretærer Kilde: (37) Kilde: (37) Samme analyse viser et forventet overskud af arbejdskraft inden for følgende faggrupper: Ernæring og sundhed Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Radiograf Social- og sundhedsassistent Sundhedsservicesekretær Bioanalytiker, sygeplejerske og lægesekretær er de eneste typer af medarbejdere på velfærdsområdet, hvor der ifølge en analyse fra COWI kan forventes mangel på arbejdskraft fra omkring 2016 og frem mod 2020, jf. boks 14. COWIs tekniske fremskrivninger indikerer desuden, at der fremover vil være mangel på socialog sundhedshjælpere. Udviklingstendenserne peger dog i retning af, at efterspørgslen efter social- og sundhedshjælpere falder i de kommende år. Det skyldes, at social- og sundhedshjælpernes opgaver i fremtiden vil kræve flere kompetencer og i højere grad blive overtaget af social- og sundhedsassistenter. Hvis man tager højde for dette, forventes der ifølge COWIs analyse overskud af social- og sundhedshjælpere. 26 (37) 26

90 Det forventede overskud af arbejdskraft inden for mange faggrupper afspejler blandt andet, at tilgangen til uddannelserne har været stigende i de senere år, og antallet af nyuddannede derfor vil stige i de kommende år. Tilbagetrækningsreformen betyder samtidig, at flere vil blive på arbejdsmarkedet i længere tid, og samlet set vil udbuddet af arbejdskraft inden for disse faggrupper stige. Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen besluttede i oktober 2015 at flytte ca statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til andre dele af landet. 27 Udflytningen vil sammen med den almindelige omstilling i kommuner, regioner og stat betyde, at der samlet nedlægges jobs i den offentlige sektor i Hovedstadsområdet. Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For den offentlige sektor i Hovedstaden viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance fra december 2015, at der ud over de områder mploy har afdækket i desk researchen aktuelt er tværgående og strukturel mangel på en række områder, som fremgår af tabel 6. Tabel 6: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for offentlig service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Folkeskolelærer Gymnasielærer, naturvidenskab og idræt Læge Lægekonsulent Sygehuslæge Overlæge Paradoksproblemer: Massør Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Vækst i den private servicesektor Boks 16. Pointer om området handel og transport og privat service Omkring personer er beskæftiget i den private servicesektor ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden. Heraf er omkring personer beskæftiget inden for handel og transport. Beskæftigelsen inden for privat service (ekskl. hotel og restauration) er faldet med 1 pct. fra 2008 til Det seneste år er beskæftigelsen steget med 2 pct. Fremskrivninger viser, at beskæftigelsen fra 2014 til 2016 forventes at stige med personer, svarende til en stigning på ca. 3,3 pct. ift. det nuværende niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og fremskrivninger foretaget af STAR. Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antallet af arbejdspladser inden for sektoren i Hovedstaden. Opgørelser fra 2014 og frem er STARfremskrivninger baseret på RAS-statistikken. 27 (13) 27

91 Privat service, herunder handel og transport, er inde i en periode med stigende vækst. I de kommende år forventes vækstraterne i sektoren at være på godt 3 pct. Mploys desk research peger kun i begrænset omfang på mangel på arbejdskraft inden for områderne, men i Region Hovedstaden vurderes det, at der vil være mangel på arbejdskraft inden for de merkantile fag, og at det især drejer sig om salgskompetencer. 28 Arbejdsmarkedsbalancen peger på mangel indenfor stillingsbetegnelserne butiksassistent, isenkræmmer, account manager, salgskonsulent og telemarketing. Region Hovedstaden har i en rundspørge blandt 800 virksomheder i regionen også kunnet konstatere, at virksomheder inden for erhvervsservice oplever rekrutteringsproblemer. Det er særligt i forhold til faglærte, at der er rekrutteringsproblemer. 29 Andre stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer For privat service ekskl. hotel og restauration i Hovedstaden peger den seneste udgave af Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 på, at der aktuelt er problemer med at rekruttere på flere områder jf. tabel 7. Tabel 7: Andre stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer inden for handel, transport og service i Hovedstaden. Mangel på arbejdskraft: Butiksassistent Isenkræmmer Account Manager Salgskonsulent Produktspecialist Indkøber Telemarketingmedarbejder Rengøringsassistent Styrmand Produktionsleder, post Finansmedarbejder Paradoksproblemer: Key account manager Marketingmedarbejder Logistikmedarbejder, salg og indkøb Lager og logistikmedarbejder Taxichauffør Revisorassistent Bogholder Bogholderi- og regnskabsassistent Kilde: Opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Landbrug, skovbrug og fiskeri Der er i Hovedstaden omkring personer, der er beskæftiget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Beskæftigelsen inden for sektoren er faldet med omkring 3 pct. siden 2008, og fremskrivninger viser, at beskæftigelsen i de næste par år forventes at falde med godt 200 personer (STAR). Det svarer til et fald på 5,7 pct. ift. det nuværende niveau Der er i forbindelse med mploys desk research ikke fremkommet øvrig materiale inden for området. Det er derfor ikke muligt at identificere, om der forventes øget efterspørgsel og/eller mangel, i hvor stort omfang, eller hvilke typer af arbejdskraft der evt. efterspørges. 28 (140, 58) 29 (139) 28

92 Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 viser, at der i Hovedstaden aktuelt ikke er mangel på nogen stillingsbetegnelser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Hvad siger Arbejdsmarkedsbalancen fra december 2015 om rekrutteringssituationen inden for de forskellige områder? Resultaterne af mploys desk research sammenholdes i dette afsnit med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Boks 17. Kort om rekrutteringsundersøgelser og Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen viser, hvilke balanceudfordringer der eksisterer mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og bygger på et omfattende kvantitativt datagrundlag, som består af flere dele. STARs rekrutteringsundersøgelse angiver med stor sikkerhed, hvordan rekrutteringssituationen for virksomhederne ser ud aktuelt. Omkring små, mellemstore og store virksomheder, der tilsammen beskæftiger mere end 40 pct. af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, indgår i undersøgelsen. Virksomhederne spørges blandt andet om, de har rekrutteret forgæves efter arbejdskraft, hvor mange gange og inden for hvilke stillingsbetegnelser. Undersøgelsen gennemføres to gange om året. Statistikker for ledighed, beskæftigelse og jobomsætning indgår også i grundlaget. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes ved at kombinere ovenstående med registerdata over ledige tilmeldte i Jobindsats. Der er fire kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen: Kategorier Mangel på arbejdskraft Paradoksproblemer Gode jobmuligheder Mindre gode jobmuligheder Definition Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. Tabel 2 sammenholder resultaterne af mploys desk research med de resultater, der fremgår af den nyeste version af Arbejdsmarkedsbalancen fra december Tabellen viser således Arbejdsmarkedsbalancens status for de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge desk researchen vil komme øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år eller på 2-3 års sigt. Stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er udvalgt på følgende måde: For de områder, hvor der ifølge mploys desk research er øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og inden for 2-3 år, er de relevante stillingsbetegnelser fra Arbejdsmarkedsbalancen blevet udvalgt. Hvis der fx forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på chauffører inden for bygge og anlæg, er stillingsbetegnelserne for de typiske chauffører inden for bygge og anlæg blevet udvalgt. Det vil sige ikke alle typer af chauffører vil indgå i tabellen. 29

93 Stillingsbetegnelser kategoriseret som mangel i Arbejdsmarkedsbalancen, som ikke ligger inden for resultatet af mploys desk research, indgår ikke i tabel 2. Opgørelserne fra Arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstaden viser, at der allerede aktuelt er rekrutteringsproblemer for mange af de områder, hvor der ifølge mploys analyse forventes øget efterspørgsel og/eller mangel på arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt, jf. tabel 2. Tabel 2: Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk research) sammenholdt med den aktuelle rekrutteringssituation (Arbejdsmarkedsbalancen, dec. 2015) Områder med øget efterspørgsel og/eller mangel (mploys desk-research) Stillingsbetegnelse i Arbejdsmarkedsbalancen Mangel på arbejdskraft Anlægsstruktør Brolægger Struktører Kloakrørlægger Bygningsstruktør Rørlægger Jord- og betonarbejder Murer Murere Murerarbejdsmand Flisemontør VVS-installatør VVS ere VVS-montør VVS-tekniker Blikkenslager Elektriker Elektrikere Overmontør Rejsemontør El-installatør Chauffør (fragt, tankvogn, Chauffører specialtransport) Chauffør (person- og budtransport) Smede Smed Klejnsmed Tømrere og tagdækkere Tømrer Tagdækkere Bygningssnedker Industrisnedker Modelsnedker Snedkere Møbelsnedker Industriel møbelsnedker Maskinsnedker Bygningsmalere Bygningsmaler Maskiningeniør Bygningsingeniør Ingeniør og IT-uddannede Miljøingeniør Energiingeniør (kun ingeniører med mangel/paradoksproblemer er Elektroingeniør IT-arkitekt inkluderet) IT-ingeniør Programmør og systemudvikler Akademisk arbejde Advokat kun akademikere med mangel/paradoksproblemer Advokatfuldmægtig er Dommerfuldmægtig Arbejdsmarkedsbalancens betegnelser Paradoksproblemer Beskæftigelsesmuligheder Gode Mindre gode 30

94 inkluderet) Politifuldmægtig Farmakolog Jurist Projektleder Koordinator Svejsere Svejser Fræser CNC-Operatør Industriteknikere og maskinarbejdere Maskinoperatør Industrioperatør, uddannet Industritekniker Elektronikfagteknikere Elektronikfagtekniker Mekaniker Automatikteknikere og mekanikere Lastvognsmekaniker Automatiktekniker Værktøjsmagere Værktøjsmager Kokke Kok Køkkenchef Tjenere Tjener Hoteluddannede Hotelmedarbejdere Bioanalytikere Bioanalytiker Sygeplejersker og lægesekretærer Lægesekretærer Sygeplejerske Kilde: Mploy desk research, november 2015 og opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen, december Anm.: Mangel på arbejdskraft angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Paradoksproblemer angiver stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Mindre gode jobmuligheder angiver stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. 31

95 4. Udviklingen på landsplan På landsplan er beskæftigelsen steget over de seneste år, og virksomheder og erhvervsorganisationer forventer, at der i løbet af de kommende år generelt vil blive efterspurgt mere arbejdskraft i hele landet. Der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem og personer i 2016 og mellem og i De fleste analyser forudser både på kort og på langt sigt, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde og blive erstattet af efterspørgsel på uddannede medarbejdere med en faglært eller en videregående uddannelse. Figur 4.1: Balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i hele landet Fremskrivninger viser, at selvom der i dag (2014) er et overudbud af de fleste kvalifikationer, ændres balancen frem mod 2020, jf. figur 4.1. På landsplan forventes der at mangle næsten faglærte og mere end med en kort videregående uddannelse. Omvendt forventes et overudbud af Kilde: Baggrundsmateriale til Uddannelsesanalysen Anm.: Fremskrivningerne er foretaget pba. SamK-Line. ufaglærte samt personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse Mangel på arbejdskraft Overudbud Flere analyser viser en tendens til øget efterspørgsel efter arbejdskraft med specialkompetencer, som i høj grad er knyttet til den enkelte virksomheds produkter, teknologi og arbejdsmetoder. Mploys desk research viser, at det allerede er tilfældet i dag og at tendensen forstærkes fremover. Nogle virksomhedstyper forventer konkret mangel på højtuddannede (f.eks. ingeniører eller programmører) eller faglærte (f.eks. elektrikere, VVS ere og murere). Andre virksomheder ser muligheder i den ufaglærte arbejdskraft, som allerede er ansat, fordi de vægter konkret erfaring lige så højt som faglige kompetencer. I disse virksomheder er der typisk et øget fokus på efteruddannelse, så medarbejderne får opdaterede kvalifikationer og de nyeste certifikater. Der er allerede virksomheder rundt omkring i landet, der oplever rekrutteringsvanskeligheder. Hvis fremskrivningerne holder, vil disse virksomheder fremadrettet få sværere ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Nedenfor gennemgås kort de vigtigste landsdækkende tendenser, som fremgår af materialet i mploys desk research. Eventuelle regionale afvigelser fra de landsdækkende tendenser beskrives også Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Antal 30 (3, 35, 36, 39) 31 (175) 32

96 4.1. Bygge og anlæg Bygge- og anlægssektoren har været hårdt ramt af krisen. Dog har fremrykkede samt nye offentlige byggeprojekter i høj grad været med til at holde hånden under sektoren på tværs af landet. Det er en tværgående konklusion i det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Figur 4.2: Større infrastrukturprojekter i Danmark de næste 10 år Den historisk høje aktivitet i de offentlige projekter vil på trods af en ellers meget lav privat byggeaktivitet derfor sikre en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge og anlæg i de kommende år. Byggeaktiviteten forventes at toppe i , og der forventes en stigning i beskæftigelsen på mellem 500 og i De største byggeprojekter på landsplan er Femern Bælt og det nye universitetshospital i Aarhus. 33 Kilde: Beskæftigelsesministeriet Men overalt i landet bygges der nye sygehuse, jernbaner og motorveje udvides og forbedres, og den offentlige transport i de større byer får et løft med letbaner og metro, jf. figur 4.2. Forskellige typer projekter kræver forskellige typer af arbejdskraft, og derfor forventes der også at være geografiske forskelle i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet. Efterspørgslen forventes at være størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm). Efterspørgslen forventes at være mindst på Bornholm. Der er desuden en forventning om, at særligt Nordjylland vil opleve mangel på arbejdskraft inden for bygge og anlæg, da antallet af ledige i sektoren er relativt lavt sammenlignet med de øvrige regioner. 34 Efterspørgslen er dog betinget af projektets art. Eksempelvis forventes det, at man særligt vil efterspørge elektrikere og chauffører i forbindelse med letbaner, metro, jernbane- og sygehusprojekter, mens murere vil være mest efterspurgt i forbindelse med sygehus- og universitetsbyggerier. Boks 18. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge og anlæg Generelt viser landdækkende materiale, at bygge- og anlægserhvervene særligt vil efterspørge: Struktører Murere Elektrikere Chauffører Civilingeniører Yderligere forventes der også at være efterspørgsel efter: Tømrere Snedkere VVS ere Smede Teknikere Metalarbejdere Ufaglært arbejdskraft Kilde: (18, 21, 160) 32 (6, 7, 23) 33 (54) 34 (160) 33

97 4.2. Industrien Beskæftigelsen i industrien har været nedadgående de sidste mange år. De seneste par år er tendensen vendt, og virksomhederne er langsomt begyndt at ansætte flere. Det viser det kildemateriale, som mploy har indhentet via desk research i dette projekt. Der er dog geografiske forskelle i den vækst, man oplever i sektoren. Især de sjællandske og fynske kommuner har indtil nu ikke oplevet de begyndende positive tendenser i samme grad. Men de positive tendenser forventes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år med en stigende beskæftigelse til følge. Dette bekræftes af flere af de analyser og fremskrivninger, der indgår i desk researchen. Analyser og fremskrivninger peger på en stigning i beskæftigelsen inden for industrien på mellem og personer i Efterspørgslen vil i høj grad rette sig mod faglært arbejdskraft. Udviklingen i industrien indebærer mere automatisering, flere komplicerede opgaver og bredere ansvarsområder, og det stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Samtidig med at virksomhederne har brug for arbejdskraft med opdaterede kompetencer og de nyeste certifikater, har de også brug for personer med erfaring, og efteruddannelse er derfor ofte et emne. 36 Boks 19. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for industrien Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Der er dog også regionale forskelle. Eksempelvis er smede i højere grad efterspurgt i Jylland, mens Hovedstaden forventes at mangle mekanikere. Disse forskelle er drevet af forskelle i branchesammensætningen mellem regionerne, hvor eksempelvis offshore-virksomheder vil efterspørge andre kompetencer end produktionsvirksomheder. 37 Smede Industriteknikkere Automatikteknikkere Værktøjsmagere Mekanikere CNC-teknikere Operatører Kilde: (28, 30, 31, 42, 77, 90) 4.3. Privat service Privat service er det område, hvor fremskrivningerne er mest optimistiske i forhold til beskæftigelsesudviklingen i de kommende år. Det er et område med meget forskelligartede ydelser, som spænder fra konsulentydelser og rådgivning til renovation og rengøring. Nogle virksomheder oplever allerede nu rekrutteringsvanskeligheder, og der er bredt set en forventning om en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsen forventes således at stige med mellem og i løbet af I forhold til de to ovenstående hovederhverv har privat service en højere grad af spredning i uddannelsesniveauet, men tendensen til en øget efterspørgsel på uddannet arbejdskraft slår 35 (7, 31, 77) 36 (77) 37 (30) 38 (6, 7) 34

98 også igennem i denne sektor. Det forventes derfor også i denne sektor, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde fremover, og efterspørgsel efter faglærte og højere uddannet arbejdskraft vil stige. Optimismen i forhold til udviklingen det kommende år er størst inden for rådgivning, som også er en relativt konjunkturuafhængig branche. Her forventes øget efterspørgsel efter personer med længerevarende uddannelser, særligt med en teknisk og samfundsvidenskabelig uddannelse. 39 I hotel- og restaurationsbranchen har man også i højere grad brug for uddannet arbejdskraft. Således har branchen ikke problemer med at finde ufaglært arbejdskraft, mens faglært arbejdskraft er en mangel. 40 Det gælder generelt, at virksomhederne i den private servicesektor har nemmere ved at finde arbejdskraft omkring de store byer, og at de virksomheder, der vil have unge i lære, har markant sværere ved at tiltrække unge, hvis de er placeret uden for byen. Boks 20. Øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for privat service Industrien forventer en stigende efterspørgsel over hele landet efter faglært arbejdskraft: Ingeniører Salgskonsulenter Tjenere Kokke Chauffører Vognmænd Rengøringsassistenter Butikschefer Programmører Systemudviklere Kilde: (25, 105, 168) Privat service er desuden bundet sammen med både bygge- og anlægssektoren og industrien, da der som oftest er mange serviceopgaver forbundet med disse erhverv, fx rengøring eller transport. Derfor forventes en øget efterspørgsel efter de ydelser, som serviceerhvervene tilbyder i de områder, hvor der er en stor aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren eller industrien Den offentlige sektor Det kildemateriale, mploy har bearbejdet, viser, at de kommende års forøgelse i beskæftigelsen vil være drevet af det private, mens den offentlige sektor forventes at miste arbejdspladser på den lidt længere bane. I forhold til den private sektor har den offentlige sektor relativt nemt ved at rekruttere arbejdskraft. Brancherne undervisning, sundhed og socialvæsen samt offentlig administration, forsvar og politi er alle blandt de fem brancher med de laveste rekrutteringsvanskeligheder. Generelt er der ikke en forventning om, at der vil mangle arbejdskraft i den offentlige sektor på landsplan, men en række analyser fra COWI viser, at der vil være mangel på arbejdskraft i nogle stillinger på tværs af regionerne, jf. boks 21 og boks (102) 40 (105) 35

99 Boks 21. Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor 41 Den offentlige sektor forventes på landsplan at mangle: Bioanalytikere Social- og sundhedshjælper Boks 22. Overskud af arbejdskraft i den offentlige sektor 42 Den offentlige sektor forventes på landsplan at have et overskud inden for: Ergoterapi Ernæring og sundhed Fysioterapi Udflytningen af statslige arbejdspladser til 38 byer i Danmark forventes at påvirke den offentlige beskæftigelse i de enkelte regioner, jf. boks 23. Desuden vil omprioriteringsbidraget påvirke beskæftigelsen i den offentlige sektor negativt. En analyse viser således, at udflytningen Boks 23. Fakta om udflytning af statslige arbejdspladser Der flyttes arbejdspladser til 38 byer. Der flyttes i alt arbejdspladser til byer i Region Sjælland. Der flyttes i alt 976 arbejdspladser til byer i Region Syddanmark. Der flyttes i alt 659 arbejdspladser til byer i Region Midtjylland. Der flyttes i alt 500 arbejdspladser til byer i Region Nordjylland. Politiuddannelsen: Regeringen ønsker at etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark. Kilde: (13) sammen med omprioriteringsbidraget vil resultere i et tab af kommunale og statslige arbejdspladser (37) 42 (37) 43 (4) 36

100 5. Metodeafsnit Denne arbejdsmarkedsanalyse er baseret på materiale fra en desk research gennemført af mploy i perioden 9. til 20. november Resultaterne fra desk researchen er sammenholdt med opgørelser i Arbejdsmarkedsbalancen fra december Resultaterne i analysen understøtter og supplerer således opgørelserne i Arbejdsmarkedsbalancen. Indsamling og analyse af materiale Mploy har i en desk research i dette projekt indhentet materiale via 1) litteratursøgning og 2) gennem høring hos en lang række interessenter fx lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner mv. Formålet har været at indsamle materiale, der kan belyse den lokale og regionale udvikling på arbejdsmarkedet med fokus på de områder, der har eller vil opleve stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for et halvt år og på 2-3 års sigt. Materialet inkluderer fx vækststrategier, prognoser og fremskrivninger, landsdækkende, regionale, lokale analyser, vurderinger fra jobcentre mv. Fokus i høringen har været indhentning af materiale, der kan bidrage til prioriteringen af stillingsbetegnelser til den regionale uddannelsespulje. Mploy har ikke produceret eller indhentet nye data i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Udvælgelse af materiale til analysen Det indsamlede materiale er blevet analyseret og systematiseret for at strukturere den indsamlede viden og skabe overblik over udviklingstendenser i det pågældende RAR-område. Herefter har mploy vurderet materialet i forhold til aktualitet, anvendelighed og troværdighed, før det er blevet anvendt i analysen. Udgangspunktet for analysen har været materiale indeholdende nyere undersøgelser, analyser, systematiske og evt. modelbaserede fremskrivninger og lignende. Disse kilder indeholder talmateriale, der både kan vurderes ift. den anvendte metode, og samtidig holdes op imod resultater og tendenser i øvrige kilder af samme type. På den måde er kvaliteten af kilderne vurderet isoleret set og i en kontekst med øvrige kilder af samme type en slags efterprøvning af materialets konklusioner. Kilderne er også vurderet ud fra materialets afsender, modtager og om materialet er udarbejdet for en tredjepart. Analysens resultater suppleres med det øvrige materiale fx fra Regionen og Det Regionale Vækstforum samt med vurderinger fra fx jobcentre eller andre interessenter. Disse kilder indeholder typisk en god pejling af den regionale og lokale udvikling, herunder hvilke områder, der er i vækst og hvor der er øget efterspørgsel efter arbejdskraft aktuelt eller inden for en kort tidshorisont. Kildernes viden og vurderinger kan derfor nuancere konklusionerne i det mere analytiske og talbaserede materiale og er inkluderet som et supplement. Til slut er det samlede billede i desk researchen sammenlignet med opgørelser i den regionale Arbejdsmarkedsbalance fra december

101 Områder som ikke er blevet belyst via det indsamlede materiale Der er nogle områder, hvor der ud fra det indsamlede kildemateriale, ikke kan identificeres øget efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft. Det drejer sig primært om privat service, herunder handel og transport, samt landbrug, skovbrug og fiskeri. I afsnit 3.8 og 3.9 er beskæftigelsesudviklingen samt opgørelser fra Arbejdsmarkedsbalancen gennemgået for disse områder. 38

102 6. Kilder Anvendte kilder: 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Dansk økonomi i fremgang tid til produktivitet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Risiko for stort tab af job i næsten alle kommuner trods udflytning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Titusindevis af nye job på vej, Tekniq: Arbejdskraftundersøgelse Region Sjælland, Regeringen: Bedre balance statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder, Center for regional- og turismeforskning: Bygge- og anlægssektoren på Bornholm, COWI: De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i , Center for regional- og turismeforskning, COWI: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK, Dansk Byggeri: Konjunkturanalyse februar 2015 og Konjunktur update sep. 2015, Dansk Erhverv: Dansk Erhvervsavis, oktober, Dansk Erhverv: Økonomisk Prognose Oktober 2015, Dansk Erhverv: Regional konjunkturanalyse, juni 2015, Dansk Metal: ledige med industrifortid, Dansk Metal: Flaskehalsproblemer skal tages i opløbet, Dansk Metal: Opsving: flere industrijob på et år, Deloitte: Analyse af leverandører til Vindmølleindustrien, Dansk Industri: Væksten vender tilbage efter sløjt andet kvartal, De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2015, COWI: Behov for velfærdsuddannede i Hovedstaden, Finansministeriet: Økonomisk redegørelse august 2015, Region Hovedstaden: Regionale løsninger på regionale udfordringer, Region Hovedstaden: Copenhagen hele Danmarks hovedstad, Kommunernes Landsforening: Erhvervskonference Slideshow, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015, COWI: De arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af store offentlige anlægsbyggerier i Region Sjælland, Region Hovedstaden: Region Hovedstadens vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst,

103 58. Region Hovedstaden sammen med Teknologisk Institut og Jysk Analyse: Region Hovedstadens Vækstbarometer - Arbejdskraft, Region Hovedstaden udarbejdet af teknologisk institut og jysk analyse: Region Hovedstadens vækstbarometer Konjunkturer udsigt 2015, Tekniq: Markedsanalyse 2015, Økonomi og indenrigsministeriet: Økonomisk redegørelse maj 2015, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Antallet af private job er vokset i alle landsdele, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Beskæftigelsen i den private sektor er vokset i alle landsdele, Dansk Metal: Udsigt til flere industriarbejdspladser i 2016, Industriens Uddannelser: Fælles arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Uddannelser, Dansk Metal: Høringssvar, Akademikerne: Høringssvar, Horesta: Slideshow - Arbejdskraft 2015 Tjener - Nordjylland, Syddansk vækstforum: Kortlægning af den danske offshorebranche - Regional udviklingsplan, Dansk Industri: Indsigt - virksomhederne vil mangle faglærte om 10 år, Helsingør Kommune: Budgetforlig , Helsingør Kommune: Høringssvar, Hillerød Kommune: Spørgeskemaundersøgelse af arbejdskraftbehov i bygge- og anlægssektoren 2015, Horesta: Høringssvar, Region Hovedstaden: Vækstbarometer, Region Hovedstaden: Nye udbud af erhvervsuddannelser - fremtidens uddannelsesdækning og uddannelsesmiljøer i Region Hovedstaden vedr. erhvervsuddannelser, Agenda: Opsving kan hæmmes af lav ledighed i enkelte brancher, Dansk Industri: Fremgang i fjerde kvartal især for servicevirksomhederne, Industriens Uddannelser: Kompetencekrav og efteruddannelsesbehov for faglærte procesoperatører, CEVEA: Begyndende mangel på jern og metal medarbejdere, 2014/ Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, Region Sjælland: Uddannelsesanalysen 2015,

104 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK 41

105 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : G Dato : Skrevet af : ket N O T A T om Afgørelser i Ankestyrelsen på social og beskæftigelsesområdet, første halvår 2015 Ankestyrelsen har sendt ankestatistik 2015, første halvår for Lyngby-Taarbæk Kommune. Heraf fremgår antallet af klager som Ankestyrelsen har behandlet på social- og beskæftigelsesområdet i første halvår af Ankestyrelsen har i perioden modtaget 86 klagersager over kommunens afgørelser på socialog beskæftigelsesområdet. I samme perioden har Ankestyrelsen afgjort 121 sager. 91 sager er blevet stadfæstet I perioden er 91 sager blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Afgørelserne er fordelt inden for alle lovområder undtagen retssikkerhedsloven. Syv afgørelser er blevet ændret i perioden Syv afgørelser er blevet ændret eller ophævet i perioden. Det er inden for Lov om Aktiv Socialpolitik, Sygedagpengeloven, Serviceloven. I forhold til Lov om Aktiv Socialpolitik vedrører de ændrede afgørelser: enkeltydelser hjælp til sygebehandling, enkelt ydelser hjælp til flytning, tilbagebetaling af løbende hjælp. I forhold til Sygedagpengeloven vedrører den ændrede afgørelse bortfald af retten til sygedagpenge. I forhold til Serviceloven vedrører de to ændrede afgørelser: dagtilbud og klubtilbud til børn, voksne (personlig hjælp, ledsagelse mv.). Otte afgørelser er hjemvist til fornyet behandling Ankestyrelsen har hjemvist otte afgørelser til fornyet behandling. Det er inden for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (to afgørelser), Lov om Aktiv Socialpolitik (en afgørelse), Lov om Socialpension (en afgørelse), Sygedagpengeloven (en afgørelse). I forhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats vedrører de hjemviste afgørelser: Ressourceforløb/rehabiliteringsteam samt fleksjob/ydelser. I forhold til Lov om Aktiv Socialpolitik vedrører den hjemviste afgørelse: Tilbagebetaling af løbende hjælp. I forhold til Lov om Socialpension vedrører den hjemviste afgørelse en afgørelse om personligt/helbredstillæg folkepension. I forhold til sygedagpengeloven vedrører den hjemviste afgørelse varighedsbegrænsning/forlængelse. Lyngby-Taarbæk Kommune har en lav omgørelsesprocent sammenlignet med landsplan Den samlede omgørelsesprocent er 14 pct. for Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket er markant lavere end på landsplan, hvor omgørelsesprocenten er 25. Der er dog forskelle på Side 1 af 3

106 omgørelsesprocent, når der ses på de forskellige lovområder. Her skal også medtages at antallet for nogle lovområder er lavt. I forhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats er omgørelsesprocent 18 og på niveau med omgørelsesprocenten på landsplan. I forhold til Lov om Aktiv Socialpolitik er omgørelsesprocenten 10 og dermed markant lavere end på landsplan, hvor omgørelsesprocenten er 28. De stadfæstede afgørelser inden for LAS loven vedrører især afgørelser om enkelt ydelser og om tilbagebetaling af løbende hjælp. I forhold til Lov om Socialpension er der truffet tre afgørelse i alt i perioden. To sager er stadfæstet og en sag er hjemvist. Det giver en omgørelsesprocent på 33. På landsplan er omgørelsesprocenten otte. I forhold til sygedagpengeloven er omgørelsesprocenten 14 og dermed på niveau på landsplan, som er en anelse højere på 16. I forhold til Serviceloven er omgørelsesprocenten 19 pct. og væsentligt lavere end på landsplan, hvor 31 pct. er omgjort. Bemærkninger fra forvaltningen Center for Arbejdsmarked A-dagpengeområdet På a-dagpengeområdet er der relativt set få klager over afgørelser og de klager, som er handler primært om klage over afslag på kurser, som kommunen/jobcenteret ikke har bevilget. Sygedagpengeområdet Sygedagpengeområdet fylder relativt meget i forhold til antal påklagede sager. Dette hænger blandt andet sammen med et stort volume i afgørelser samt ny lovgivning på området, hvor der endnu ikke er fastlagt praksis. I en af sagerne på sygedagpengeområdet, hvor kommunen har fået medhold, bemærker Ankestyrelsen at kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig genvurdering af sagen, i forbindelse med klagebehandlingen. Det er taget til efterretning i afdelingen og der er indført en skærpet opmærksom på dette. I den hjemviste sag på sygedagpengeområdet, var årsagen at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Forvaltningen har efterfølgende indhentet yderligere lægelige i sagen, og der truffet ny afgørelse i sagen, som også er påklaget og hvor Ankestyrelsen har givet kommunen medhold. Kontanthjælpsområdet Relativt set er der få klager inden for afgørelser på kontanthjælpsområdet i forhold til indsats. De klager som har været har især handlet om tilbud afgivet efter beskæftigelsesloven. Ankestyrelsen har givet medhold i de påklagede afgørelser. Rehabiliterende område - ressourceforløb I forhold til afgørelser på det rehabiliterende området (ex. ressourceforløb) var der i 2013 og 2014 relativt flere påklagede afgørelser til Ankestyrelsen som følge af ny lovgivning. Antallet af påklagede afgørelser er faldet betragteligt. De påklagede afgørelser i 2015 inden for dette område handler især om klage over at være bevilget et ressourceforløb. I disse sager har kommunen fået medhold i forhold til at borgerne er i målgruppe for ressourceforløb og at mulighederne i form af et tværfagligt forløb ikke er udtømte. Side 2 af 3

107 Ankestyrelsen har i en sag bemærket, at kommunen har været længe om at revurdere sagen samt manglende stopdato på ressourceforløb. Forvaltningen har efterfølgende ændret praksis i forhold til at sætte stopdatoer på bevillingsbrevene, når kommunen bevilger ressourceforløb. Ydelsesområdet I forhold til afgørelser på ydelsesområdet har en intern revision vist, at der generelt er et højt fagligt niveau i afgørelserne, der er fastlagt retningsliner for sagsgange og snitflader til jobcentret og at sagerne som helhed er rigtig godt belyst inden der træffes afgørelse om f.eks. sanktion eller tilbagebetaling. Derudover viste gennemgangen at kommunen har højt fagligt niveau på afgørelser om enkeltydelser (både efter Aktiv- og Integrationsloven). Kommunen får medhold i hovedparten af de afgørelser om ydelse, som bliver påklaget til Ankestyrelsen. Det er fx i sager omkring hjælp/afslag til betaling af indskud, hjælp/afslag til betaling af etablering (herunder også etablering til flygtninge), hjælp/afslag på betaling af husleje restancer, medicin o. lign. ligesom Ankestyrelsen er enig i kommunens vurderinger omkring eventuel egenbetaling fra borgerne. De afgørelser som bliver påklaget inden for sygedagpengeområdet på ydelsesområdet handler især om: for sen anmeldelse fra arbejdsgiver (5 ugers anmeldelsesfrist), beskæftigelseskrav for selvstændige - her i blandt pensionister som har tegnet forsikring, beskæftigelseskrav for borgere der er ansat i eget Aps som ikke trækker løn ud samt manglende medvirken ved ikke at indsende oplysningsskema til tiden. I forhold til afgørelser om ressourceforløbsydelse handler det i sær om beregningen af ydelsen ved andre indtægter. Side 3 af 3

108 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik halvår Lyngby-Taarbæk Kommune 25. september 2015

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst Marts 2017 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 47 Revidering af Beskæftigelsesplan Udviklingen i ydelsesgrupper i Herlev (maj maj 2018) 4

Indholdsfortegnelse. 47 Revidering af Beskæftigelsesplan Udviklingen i ydelsesgrupper i Herlev (maj maj 2018) 4 Herlev Kommune Referat Arbej dsmarkedsudvalget Dato: Fra: 19:00 Sted: Mødelokale 325 Indkaldelse Henrik Hilleberg (C) Connie Mankov (A) Bo Zabel (A) Hanne B. Holst (A) Maria Mankov (A) Rene Brohammer (A)

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi 2015-17 Side 1 af 5 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og

Læs mere

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats (Synopsis for) Beskæftigelsesplan 2019 Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats Udarbejdet af: Center for Arbejdsmarked Udgivelsesdato: 15.12.2018 Indhold 1. Indledning...3 1.1 Det formelle grundlag...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08-2017 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2018-2021 Referat 9. oktober 2018 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Søren P. Rasmussen Karsten Lomholt Henrik Bang Ib Carlsen Kasper Langberg Martin Vendel

Læs mere

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst August Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst August 2016 Nøgletal for ungeindsats RAR Hovedstaden August 2016 Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrenes indsats for at få unge under 30 år væk fra offentlig forsørgelse og videre til ordinær

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status for beskæftigelsesplan 2019 Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 23-09-2014 Tirsdag 23.09.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Beskæftigelsesplan 2015. 3 Mål for

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 06-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 06-11-2017

Læs mere

Udkast Beskæftigelsespolitikken

Udkast Beskæftigelsespolitikken 1 Udkast Beskæftigelsespolitikken 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er vo Visionen konkretiseres gennem Plan- og Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres,

Læs mere

Referat. Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB)

Referat. Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) Referat Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB) Ekstraordinært Udvalgsmøde EB Onsdag den 12. december 2018 Kl. 15:00 Kaløvig Center Præstekravevej 46, 8410 Rønde Medlemmer Gunnar Sørensen (V) Niels

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger

Budgetforslag Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-Ø00-4-16 Dato:31.3.2016 Budgetforslag 2017- Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger Hovedoversigt Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 I beskæftigelsesplan 2017 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt

Læs mere

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Udvalget for erhverv og beskæftigelse Udvalget for erhverv og beskæftigelse Udvalget havde i 2018 en samlet driftsbevilling på 543,8 mio. kr. Der blev i årets løb givet en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr., hvilket gav et samlet korrigeret

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 21 ONSDAG DEN 14. JANUAR 2009, KL. 16.00 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 14. januar 2009 Side: 2 Fraværende: Ingen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen. Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen. Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Principper for og organisering af virksomhedsindsatsen Oplæg til BIU møde den 28. januar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1 Visionen Vision Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 06-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:15 Tilstede: Søren B Heisel,

Læs mere

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2017

Resultatrevision 2017 Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

AMK-Øst. Status på indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst. Status på indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst Status på indsats RAR Hovedstaden August 2018 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet

Læs mere

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Økonomirapport April Den samlede Økonomirapport er forelagt ØU på mødet 3. maj 2016. Her bringes det, der vedrører beskæftigelsesområdet. 5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Samlet set forventer

Læs mere

Resultatrevision 2018

Resultatrevision 2018 Resultatrevision 2018 Jobcenter Frederikssund maj 2019 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2017 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter BOP 1 I 1.000 kr. - 2017-priser Regnskab 2016 Korr. Budget 2017 Forventet regnskab

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er: #split# Notat Jobcentret Dato: 23-08-2014 Sags. nr.: 15.20.00-P22-3822-13 Sagsbeh.: Thomas Holland Krogh Lokaltlf.: +4599455821 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 22-04-2014 Tirsdag 22.04.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Resultatrevision 2013 3 Nye klynger

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Hotel Phønix, mødelokale 1 Dato: Mandag den 23. oktober 2017 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 17:40 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg November 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Bornholm RAR-møde onsdag den 13. februar 2019 mødematerialet er fortroligt, indtil mødet er afholdt

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Bornholm RAR-møde onsdag den 13. februar 2019 mødematerialet er fortroligt, indtil mødet er afholdt Møde i Arbejdsmarkedsrådet, onsdag den 13. februar 2019 kl. 12.00-15.00 Mødet afholdes Paradisvej 3, 3700 Rønne DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden 2. af møde i RAR den 26. september 2018 Punkter til

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Møde den 13. oktober Torsdag 13.10.2011 kl. 17:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Præsentation af Youth Explorer 3 Økonomisk oversigt 4 Status

Læs mere