GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr."

Transkript

1 1 GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr. 3, 2005, pp Udgives af Dansk Gerontologisk Selskab. At leve er at rejse - efter en pla n af An ne Leonora Blaaki lde Livslø bet kan betragtes so m en rejse efter en bestemt kørepla n. Det er ikke bare en tur ud i det blå, vi foretager, n vi sigter efter at nå beste mte må l i b estemte aldre gen nem livet. år abstract: Livsløbet beskrives ofte som en rejse. Når man vokser op, lærer man, at rejsen også har nogle bestemte mål, man skal sigte efter. I den vestlige kultur har vi en forventning om, at det enkelte menneske skal udføre visse handlinger og nå bestemte mål på bestemte tidspunkter i sit livsløb, præcis som en rejse ud i verden med stop ved bestemte stationer og efter en på forhånd fastlagt køreplan. Det er noget af et regnestykke, at få sit eget liv til at passe med den kulturelt tilrettelagte køreplan, som vi alle prøver at følge mere eller mindre. Nogle forskere har givet det betegnelsen at synkronisere sit liv efter de givne aldersforventninger (Hareven 2000). Man kan også kalde det at stå på toget til tiden. Hvert enkelt menneske må selv sørge for at stå på toget og passe køreplanens tider. På hvert stop er der en form for ritual, man skal gennemgå, som er tilpasset ens alder. Hvis man gennemgår ritualet efter forskrifterne, opnår man både anerkendelse og billet til at køre videre. Ritualet kan være let genkendelige ting som eksaminer, 18-års fødselsdag, det første job, ægteskab eller første barn, men det kan også være skjulte handlinger som fx sexualdebut. I den danske kultur har vi ikke et ord for dét at følge livsløbets fastlagte køreplan, men på japansk hedder det tekirei og følges af 90 % af japanerne (Hareven 2000). I den vestlige kultur er livsløbets køreplan tilrettelagt sådan, at der er flest stoppesteder, som skal overholdes i de unge voksenår. Det er kendt, at køreplanen derfor giver mest stress i de ti år mellem 20 og 30 års alderen. Det kunne man kalde alders-stress, men 26-årige Laus Høybye kalder det aldersangst:

2 2 [Denne tekst må gerne komme i en slags boks?] Selv om jeg er midt i tyverne, så kan jeg godt få det sådan: "Aigh, jeg er ved at blive for gammel!" Eller: "Nå, nu har jeg fødselsdag igen - Fuck, hvad har jeg udrettet!?" Jeg hader det egentlig, for jeg gider ikke have aldersangst, for det er jo ligegyldigt; det er sådan en latterlig ting, fordi man KAN ikke gøre noget som helst ved, at man bliver ældre. Men der er mange, som bliver angste. Selv folk, som fylder 20, kan sige: "Aigh, nu er jeg også ved at blive for gammel". Den omve ndte tragt form Vi fokuserer mere på eksakt kronologisk alder, end vi nogensinde har gjort, og vi tæller livet i år, år for år, på præcis dato og klokkeslet (Kohli 1986). Man skal ikke meget mere end 100 år tilbage i tiden i Danmark, før man hverken talte år eller fulgte klokken præcist, som man gør det i dag (Frykman og Löfgren 1979). I nutiden har tallene fået langt større betydning for menneskers liv. Selve det faktum, at vi kan tælle vores egen alder og sammenligne den, både med andres og med kulturens forventninger til, hvad man bør kunne og skulle i bestemte aldre, kan give en rigtig god grobund for heftig aldersangst, som Laus Høybye giver udtryk for. Generelt mener vi ikke i vores kultur, at der er mulighed for at udvikle sig synderligt efter 35-års alderen, og derfor er der nogle samfundsmæssige krav til den enkelte om, at man skal have valgt sin vej, fulgt sin køreplan og fundet sin plads inden da. I begyndelsen giver livet indtryk af at være ét stort valgfrit paradis, men pludselig stikker voksenlivet sit alvorsfjæs frem og afslører den fastlagte køreplan, som betyder, at valgfriheden giver billet til én vej. Det er ikke muligt at vælge to veje samtidig, og tænk hvis man er kommet til at vælge den forkerte! Aldersangsten handler om skrækken for, at livets vej snævres ind til et ganske smalt spor, eller at man kommer ud på et blindt sidespor, men også en frustration over ikke at få brugt alle de muligheder, livet giver én; at man kommer til at fravælge nogle af alle de veje, man kan gå i livet, og derved mister muligheden for at vende tilbage. En del af denne bekymring skyldes fastlåste forventninger til bestemt aldersopførsel. Mange ældre personer er levende eksempler på, at karrierevejene ikke nødvendigvis lukkes efterhånden, men at man kan fortsætte i samme bredde, måske endda i bredere format, eller at man stadig kan finde nye veje, som bliver afprøvet. Fx begyndte Helle Gotved

3 at lave radioudsendelser i en alder af 53 år og sluttede (mod eget ønske), da hun var 79. Vi forestiller os livet som en tragt, der snævres ind allerede ved 35-års alderen, men vi burde indse, at tragten vender omvendt og åbner sig gennem livet. Det har altså store konsekvenser, at vi lever med en kulturelt skabt køreplan for, hvordan livet skal leves. De fleste følger den så godt som muligt, fordi man derved opnår ret til de særlige privilegier, som vores kultur uddeler efter tur og alder. Grunden til, at det giver anerkendelse at gennemgå de rigtige ritualer på de rigtige tidspunkter, er, at det enkelte menneske udfører en handling, som er synligt i overensstemmelse med de kulturelle normer for, hvad der anses for at være rigtigt. Det enkelte menneske bekræfter altså ved sin adfærd de kollektive værdier, og det belønnes man for ved at høste anerkendelse. Det omvendte kan også være tilfældet. Hvis man er ude af trit med køreplanen, kan det føre til sociale sanktioner eller eksklusioner fra fællesskabets rum. Ude af trit kan man fx være ved at få børn på forkerte tidspunkter, eller ved at savne et job i den livsfase, hvor man forventes at arbejde. 3 Voksen og ar bej dsso m Livsløbet blev engang opdelt i tre livsfaser; barndom, manddom og alderdom. Det hed dengang manddom, fordi der var tale om et patriarkalsk samfund, og kvinder blev ikke regnet for mennesker i samme forstand som mænd. Børn og gamle blev heller ikke regnet for fuldgyldige mennesker; ingen af dem skulle forsørge sig selv; de skulle derimod arbejde for den husbond, de nu var underlagt, og de blev til gengæld forsørget af ham. (Det samme kunne i øvrigt gælde andre mænd, hvis de ikke selv havde ejendom og derfor måtte arbejde og bo hos andre.) Dét at være hovedforsørgeren krævede, at man var en fuldt udvokset mand, som kunne overtage og varetage forsørgelsen og magten efter sine forgængere. En husbond kunne gå på aftægt, når det passede ham, og så blev han defineret som gammel ; nemlig som én, der ikke kunne eller behøvede at forsørge sig selv, og som derved mistede den høje status som mand (Blaakilde 2004). Det gamle livsløbsprincip er videreført i den danske velfærdsstat på den måde, at børn i dag ikke må have indtægtsgivende arbejde, og at gamle mennesker forventes at gå på pension; de må heller ikke arbejde for løn - dog med visse undtagelser. Til gengæld forventer man i vores samfund ligesom i de tidligere, at voksenlivet er et arbejds liv, forstået som en livsfase, hvor man er i stand til at forsørge sig selv ved hjælp af indtægtsgivende arbejde. Derfor kan man udelukkende få betegnelsen

4 arbejdsløs, når man bliver betragtet som én, der er voksen med de forventninger, der hører til dén position, eller som førtids pensionist, når man går for tidligt på pension. Som det var før, er det stadig: Voksenlivets definition som selvforsørgende giver status, og det betyder også, at børn, syge og gamle ikke nyder samme høje status. Borgerskabets udgave af denne livsopfattelse kan man se afbildet på forskellige historiske alderstrapper, der har form som en trappestige. Først kravler man opad, og fra 50 år nedad igen for at ende i døden. På trappens øverste trin, lige før nedturen, knejser en borgerlig mand, iført fint tøj og høj hat. Alderstrappen topper altid ved de 50 år, som er midten af det idealistisk beregnede menneskeliv på 100 år, skønt de færreste i praksis blev over 70. Gennemsnitsalderen var ca. 50 år ved begyndelsen af 1900-tallet og sikkert mindre tidligere. I dag er det 35 år, der betragtes som det magiske højdepunkt, hvorfra nedstigningen starter. 4 Kvi ndeligt livsløb Betegnelserne barndom, ungdom, manddom og alderdom er altså egentlig ikke skabt til kvinder. Der er stadig levn fra den patriarkalske samfundsorganisation og tankegang, fx i opfattelsen af livsløbet. Tanken om livets toppunkt og ansvaret for at forsørge andre, når man står på toppen, er i udgangspunktet mandligt bestemt. Selv om begge køn altid har arbejdet, skal vi ikke ret langt tilbage i historien, før det kun var det ene køn, der fik indkomst og magt i kraft af sit arbejde. Derfor har vi stadig en tendens til at tænke begrebet arbejde som noget, der har med indtægt at gøre, og derfor kan man i dag betegnes som arbejdsløs, selvom man har masser af arbejde; fx med at sørge for sine børn og sit hjem. I gamle dage havde dette arbejde en erhvervsmæssig titel som husmor. - En husmor ændrede i øvrigt heller ikke sit daglige virke, når hun blev pensionist ; hun fortsatte sit normale arbejde som sædvanlig, og det viser, at betegnelsen pensionist også er skabt efter en model for det traditionelt mandlige arbejde. For kvinder har livsløbet historisk set været udmålt i faserne barndom, moderskab og bedstemoderskab/alderdom. Når kvinden er kønsmoden, er hun teoretisk set klar til at blive mor, og dermed voksen. I Danmark har der dog ikke været tradition for at lade unge kvinder gifte sig, så snart de var kønsmodne, og det gjaldt slet ikke manden, som ofte kunne være ældre, før han havde den fornødne indkomst eller ejendom, hvorfra forsørgelsen til at stifte og holde en familie skulle komme. Derfor er mandens voksenliv historisk set defineret ved indkomstgivende

5 arbejde, mens kvindens er defineret ved moderskab. Hendes arbejdsopgaver var i hjemmet og måske omkring gården hele livet igennem, også i alderdommen. I den kvindelige livsløbskultur var man defineret som voksen, indtil man kom i overgangsalderen og ikke kunne føde flere børn. Så kom man ind i alderdomsfasen. I dag er kvinder forlængst gået ind i dén samfundsmæssige sfære, som vi kalder arbejdsmarkedet, og her følger man den traditionelt maskulint definerede livsløbskultur og dens regler. Men kvinderne er jo stadig det køn, der føder børnene, og kulturelt set er det noget fuldstændig nyt, at mænd er begyndt at påtage sig et større ansvar for arbejdet med at være og vedligeholde en familie med børn. Derfor er der stadig rigtig mange kvinder, der har hovedansvaret for det, der tidligere var det kvindeligt definerede arbejdsområde; familien, mens de også har travlt med at nå præcis de samme ting, som deres jævnaldrende mænd; at skabe en karriere og nå toppen inden de 35. Samtidig skal de, som Lotte Bundsgaard og mange af hendes yngre kvindelige politiker-kolleger oplever det, stå til offentligt regnskab for, hvordan de egentlig kan klare at passe en familie og være politikere samtidig - et spørgsmål, man aldrig stiller yngre mænd. Udover at mange kvinder også har påtaget sig at opfylde det mandligt definerede arbejdsområde med hensyn til en karriere, lider de desuden under det ekstra pres det er, at den kronologiske aldersforståelse er blevet så dominerende i vores kultur. På grund af kronologiseringens kulturelle magt har vi i dag mulighed for at skabe en fast, aldersmæssig forventning til, hvornår det er helt r igtigt at få sit første barn. Det skal passes ind i det stringente livsløb, og for kvinderne er det inden, man bliver 30, bl.a. fordi det biologiske ur sætter grænsen ca. 15 år senere. 5 Sl ip l ivet løs Moderskabets biologiske ur er én af de få stationer på rejsen, der vitterligt er biologisk betinget. Men resten af køreplanen er lagt alt for stramt. Livet er blevet længere og mulighederne større, end tilfældet var for fx 100 år siden, men alligevel tager køreplanen på den ene side udgangspunkt i nogle regler fra en tid, der var anderledes end i dag, og på den anden side har den fået tilført endnu flere regler, som gør den endnu strammere. I fremtiden vil vi nok møde flere krav om aldersmæssig frisættelse. De flade og anti-autoritære strukturer, der er i dag, betyder, at hvert enkelt menneske vil kræve sin ret og uafhængighed i et vist omfang, og

6 det gælder både børn, unge og gamle; mennesker, som tidligere nærmest pr. definition var underlagt hierarkiet, som det så ud på alderstrapperne fra tallet. Samtidig er de fastlagte, kulturelle forventninger til bestemte aldre dog øget op gennem tiden, og vi lever pt. i en kultur, der i stigende tempo ønsker fornyelserne fornyet. Den udbredte neofili - dyrkelsen af alt, der er nyt - betyder ikke bare, at ældre mennesker hurtigt bliver forældede, men også at selv de unge hurtigt bliver forældede. Dét giver alders-angst hos unge, mens mange midaldrende og lidt ældre til gengæld kan opleve en forpustet stoppen op og en pludselig opmærksomhed på, at det er jo gået godt. Hos en del af de ældste kan man derimod - hvis man går dem på klingen - høre en undertrykt beklagelse over, at de ikke bliver brugt lige så meget, som de egentlig har viden og engagement til. Man kunne godt ønske sig, at der ville ske en yderligere frisættelse, ikke bare af ungdommen og alderdommen, men af livsløbet og den fastlagte køreplan, som binder mennesker til at gå frem i livet og gøre bestemte ting til bestemt tid - helst meget hurtigt - og efter en stringent snor. Det ville være befriende, hvis livet kunne slippes løs, og man virkelig fik lov til at udforske, hvad der kan ske både forlæns, baglæns og sidelæns. 6 Referen cer Blaakilde, A.L. (2004). Løber tiden fra Kronos? Om kronologiseringens betydning for forestillinger om alder. Tidsskrift for kulturforskning: Alderens kulturelle konstruksjon, vol. 1, Novus forlag, Oslo, Norge. Frykman, J. og Orvar Löfgren (1979). Den kultiverade människan. Liber Läromedel, Lund. Hareven, T. (2000). Families, History, and Social Change: Life-Course & Cross-Cultural Perspectives. Westview Press, Perseus Press Books Group. Kohli, M. (1986). The World We Forgot: A Historical Review of the Life Course. I Marshall, Victor W. (Ed.) Later Life. The Social Psychology of Aging. Sage Publ. Pp Anne Leonora Blaakilde er cand. mag. i folkloristik og retorik, tilknyttet Gerontologisk Institut. Artiklen er skrevet på baggrund af hendes nyligt udkomne bog, hvorfra også citater og eksempler er hentet. Bogen

7 rummer interviews med bl.a. Laus Høybye, Lotte Bundsgaard, Helle Gotved og Klaus Rifbjerg og hedder: Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns. 12 samtaler om livsløb. Gyldendal. 272 s. 7

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

The Sims 3: Legacy Udfordringen Frit oversat til dansk af www.skinnerup.com. Legacy Udfordringen

The Sims 3: Legacy Udfordringen Frit oversat til dansk af www.skinnerup.com. Legacy Udfordringen Legacy Udfordringen Legacy betyder arv eller testamente og Legacy Udfordringen er en lang, 10-generations udfordring, hvor du starter ud med en enkelt stifter/grundlægger og meget beskedne levevilkår og

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Senkarriere med muligheder

Senkarriere med muligheder Senkarriere med muligheder enhver forberedelse skaber succes! v/ Bent Mathiasen & Anne Birgitte Sindahl, Ældre Sagen At man, når det i Sandhed skal lykkes At føre et menneske hen til et bestemt Sted, først

Læs mere

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august

Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Mand og mænd i mellem - En temadag om mænds reaktioner og behov i livstruende kriser Den maskuline identitet under pres Kræftens Bekæmpelse, tirsdag den 27. august Simon Sjørup Simonsen, ph.d., formand

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN

INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN INDEN MØDET MED MEDLEMS- KONSULENTEN Du får det bedste udbytte af pensionsmødet, hvis du er godt forberedt. Her er en række spørgsmål, som du bør stille dig selv inden mødet. HVAD ER FORMÅLET MED MØDET?

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

De glubske ulve. Nogle sagsbehandlere er/var desværre meget emsige. Jeg kender en person der blev udsat for følgende:

De glubske ulve. Nogle sagsbehandlere er/var desværre meget emsige. Jeg kender en person der blev udsat for følgende: Prisopgave 2010 Af Bendt Lund Nielsen Danser med ulve! Af Bendt Lund Nielsen Indsendt den 2/5-2010 til DM. Konkurrence. I opgaven står der noget om at Danse med tomheden og jeg tænkte straks på filmen

Læs mere

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010 Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Program - Jungle af muligheder Den røde tråd mellem dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ældre som målgruppe i projekt Mødestedet. Perspektiver og fakta

Ældre som målgruppe i projekt Mødestedet. Perspektiver og fakta Ældre som målgruppe i projekt Mødestedet. Perspektiver og fakta Af Louise Scheel Thomasen, Ph.d.-studerende, Center for Sund Aldring, KU E-mail: lst@hum.ku.dk Vi lever i dag længere end nogensinde før.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere