|
|
- Ingelise Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Polybios: Om styreformernes kredsløb og Roms forfatning Polybios (ca. 0-1 f.kr.) var en ledende græsk politiker. Han var blandt de 00 græske gidsler, som blev i 166 f.kr. ført til Rom, da romerne havde gjort sig til magthavere over det græske område. I Rom blev han behandlet godt og knyttet til Scipio-familien, der var en af de ledende romerske slægter. Han blev bl.a. venner med Scipio Africanus den Yngre, som han fulgte på dennes felttog mod Karthago i 146 f.kr. I 144 f.kr. skrev Polybios et historieværk om, hvordan Rom havde vundet sig verdensherredømmet. Polybios kendte mange af Roms førende mænd og foretog også selvstændige studier af arkiver og dokumenter. Polybios hovedforklaring på Roms styrke er den indenrigspolitiske stabilitet i romerstaten. Og denne stabilitet bunder i den romerske forfatning, mener han. I indledningen af værkets 6. bog vil han dog indledningsvist forklare oprindelsen til menneskelige fællesskaber og stater samt oprindelsen til de etiske værdier som pligt og rettigheder. Alt dette ser han som opstået som resultat af en naturlig proces eller udvikling. Kimen til god moral ligger altså i naturen. Dette underbygger Polybios videre: Det er på samme måde, når en person optræder som alles forsvarer i en farefuld situation eller rolig afventer et angreb fra de stærkeste dyr. Det er rimeligt, at en sådan mand modtager tegn på velvilje og hyldest af mængden, og at den, der gør det modsatte, pådrager sig fordømmelse og uvilje. Det er let at forstå, at der hos mængden opstår en forestilling, om hvad der et hæsligt, og hvad der er skønt på denne måde, og forskellen mellem disse begreber, og at det ene, fordi det gavner, vækker beundring og lyst til efterligning, det andet derimod afsky. Når nu den, der er leder og har den højeste magt, altid støtter de ovennævnte i overensstemmelse med mængdens opfattelse, og de, han styrer, mener, at han er tilbøjelig til at give enhver efter fortjeneste, underordner de sig ikke af frygt for ydre magt, men fordi de mener det samme som lederen; og de hjælper med at bevare hans styre, selv om han er en gammel mand: de forsvarer ham enigt og kæmper imod dem, der vil styrte ham. Og således er han da umærkeligt fra at blot at herske alene blevet til en konge. Fornuften har fået herredømmet i stedet for mod og fysisk styrke. [Og Polybios kan konkludere:] Dette er mennesket første naturbegrundede forestilling om det skønne og det retfærdige og disse begrebers modsætning, og det er samtidig begyndelsen og oprindelsen til et virkeligt kongedømme [eller monarki]. 1 Ikke blot sikrer de styrede sig en ledelse, men det gælder også for deres efterkommere i lange tider, fordi de er overbeviste om, at de, der nedstammer fra sådanne mænd og er opfostrede under deres øjne, også vil have lignende grundsætninger. [ ] [Men Polybios kunne sin historie. Efter en god start, gik det galt:] I gamle dage blev nu de, der engang var valgte og havde fået denne magt, gamle i kongedømmet. De befæstede passende steder og omgav dem med en mur eller de skaffede nyt land det første for deres undersåtters sikkerheds skyld, det sidste for at skaffe dem mere rigelige livsfornødenheder. Så længe de 1 Denne statsform, hvor en enkelt person regerer for det fælles bedste, betegner Polybios egentlig som basileia, dvs. kongedømme afledt af det græske ord for konge (basileus). Men senere er betegnelsen monarki (mono (ene) + archein (at styre) = enestyre) blevet mere udbredt, når man vil betegne den gode form for eneherredømme. [1]
2 2 3 arbejdede på det, slap de for bagvaskelse og misundelse, fordi de hverken i tøj, spise eller drikke skilte sig synderligt ud fra befolkningen, men havde en tilsvarende måde at leve på og altid levede sammen med dem. Men senere, når de overtog ledelsen gennem arv og slægtskab og allerede havde skaffet det, som var nødvendigt for sikkerhed [...] så gjorde de, hvad de havde lyst til og mente på grund af deres rigdom, at lederne burde have anden slags tøj end deres undergivne og anden slags kost og mange andre ting. Også at de kunne tilfredsstille deres kødelige lyster og krav uhæmmet og utilbørligt Da der nu på grund heraf opstod misundelse og uvilje, og der blev vakt glødende had og forbitrelse, blev kongedømmet til tyranni. 2 Opløsning satte ind, og man gik til angreb på den herskende. Disse angreb blev ikke startet af de ringeste, men af de bedste, 3 mest højsindede og tilmed modigste mænd, fordi disse i mindst grad kunne finde sig i den styrendes hovmod. [ ] Kongedømmet eller enmandsstyre blev helt ophævet. Herefter opstod et aristokrati, 4 fordi den brede befolkning gav om man så må sige kontant betaling som tak og støttede dem, som havde gjort ende på enemagten. Befolkningen brugte dem som ledere og gav dem magt over sig. Og i begyndelsen satte disse [aristokrater], tilfredse med deres lederstilling, intet over almenvellet og varetog omhyggeligt og påpasseligt både befolkningens private forhold og offentlige anliggender. Men når sådan en ledelse blev overtaget fra faderen af sønner, som aldrig havde prøvet modgang og i det hele taget ikke kendte til borgerlig lighed og frihed, men fra deres ungdom af var opdragede, mens deres fædre havde en høj magt, så blev nogle grådige og søgte uretfærdige gevinster, mens andre forfaldt til drukkenskab og et deraf følgende udsvævende liv Andre igen begyndte at krænke kvinder og jage drenge. Således forandredes et aristokrati til et oligarki. Disse sønner skabte en situation i den brede befolkning, som ganske lignende den ovenfor nævnte, [da eneherskeren skejede ud som tyran]. Derfor kom også afslutningen på denne nye omvæltning til at ligne de ulykker, der havde ramt tyrannerne. For når en eller anden har fået øjnene op for den misundelse og det had, der hersker hos borgerne mod de styrende, og har mod nok til at sige det og til at gøre noget imod dem, så finder han hele den brede befolkning klar til at hjælpe sig. Det hele ender så med, at de, når de har dræbt nogle og jaget andre i landflygtighed, ikke tør sætte en konge i spidsen for staten, fordi de hele tiden frygter for de tidligeres uretfærdigheder skal gentages. De tør heller ikke med de tidligere overgreb i klar erindring overgive ledelsen af det offentlige til flere. 6 Da de således kun har et eneste sikkert håb tilbage, nemlig til sig selv, ændrer de forfatningen fra at være oligarkisk til at være demokratisk 7 og overtager selv ledelsen og ansvaret for det offentlige. Så længe der endnu er nogen tilbage af dem, der har prøvet at være undertrykt, er folket tilfredse med den ny styreform og sætter lighed og frihed højest. Men når der vokser en ny generation op, og demokratiet er kommet i hænderne på deres børnebørn, så regner de på grund 2 Tyrannos betød på græsk oprindeligt blot enehersker, men kom med tiden til at betegne en hersker, der regerer ud fra egne selviske motiver. 3 Det græske ord for de bedste er aristoi. Heraf afledes aristokrati de bedstes styre. 4 Eller adelsherredømme. Afledt af aristoi (de bedste) + kratos (styre). Hermed forstås altså en gruppe af fremtrædende personer, der regerer for det fælles bedste. Aristokratiet / adelen forstås også som overklassen i et samfund. Oligarki: fåmandsvælde. Afledt af oligoi (få) + archein (at styre). Der er her tale om en gruppe eller klike, der regerer ud fra egne selviske motiver. 6 De tør altså hverken overgive magten til en enkelt person eller en lille gruppe. 7 Demokrati: folkestyre. Afledt af demos (folk) + kratos (styre) [2]
3 2 3 af tilvænningen ikke længere lighed og frihed for noget særligt, men søger at hæve sig over masserne, allermest ved at stræbe efter at blive de rigeste. Når de så til sidst har givet deres magtsyge frit løb, men ikke kan nå deres mål ved egen hjælp og egen dygtighed, sætter de deres rigdom ind på at lokke og forføre masserne på enhver måde; og har de først en gang på grund af deres umoralske ærgerrighed givet masserne smag for gaver og bestikkelser, så går endelig også demokratiet til grunde og bliver til vold og den stærkestes ret. [Hermed opstår der et ochlokrati. 8 ] For har først masserne vænnet sig til at brødføde sig på andres bekostning og til at opbygge håb om at blive forsørget ved at bemægtige sig næstens ejendom og får de samme masser så en dristig og ambitiøs fører, der på grund af fattigdom er udelukket fra statens æresposter da sætter den næveretten i højsædet, og så samles de i bander, dræber, landsforviser og omfordeler jorden mellem sig. [ ] [Ud af det kaos, som så opstår] finder masserne så igen - helt forvildet - en enevældig hersker. [Efter denne forklaring kan Polybios nu samle sin argumentation op i en hovedkonklusion og nå frem til sit egentlige ærinde:] Dette er statsforfatningens kredsløb. Dette er den naturens orden, efter hvilken forfatningens form skifter, forandres og atter vender tilbage til sit udgangspunkt. [ ] [Men hvordan lykkedes det romerne, at sætte dette ødelæggende kredsløb mellem de enkelte mulige forfatningstyper i stå? Hvori lå stabilitetens hemmelighed? Polybios svarer:] Men romerne har sat sig det samme mål for deres fædrelands forfatning, dog ikke ved nogen beregning, men gennem mange møjsommelige kampe. Idet de ved selve erfaringen under farerne hver gang valgte det bedste, nåede de det samme mål [ ]: den smukkeste statsforfatning i vore dage. Den romerske statsforfatning havde nået sin skønneste og mest fuldkomne udvikling på Hannibalkrigens tid. 9 [ ] Der var nu [...] i alt tre institutioner, som havde magt i staten; og alt var så ligeligt og passende organiseret og forvaltet af disse tre, at ingen, ikke engang romerne selv, med sikkerhed kunne sige, om forfatningen i sin helhed var aristokratisk, demokratisk eller monarkisk. Og dette er ganske naturligt, for hvis man nemlig kun så på den magt konsulerne havde, måtte man synes, at den var monarkisk og kongelig, så man på rådets magt (senatet), måtte man definere den som aristokratisk; og ville man endelig se på folkets magt, måtte man ganske sikkert opfatte den som demokratisk. Men de grene af ledelsen, hver enkelt institution havde magt over [...] er følgende: Først konsulerne: Så længe de er i Rom, det vil sige, før de drager ud med legionerne, bestemmer de i alle offentlige sager. For alle de øvrige embedsmænd, undtagen plebejertribunerne, står under dem og skal rette sig efter dem. [...] De har hele udførelsen af beslutningerne i deres hånd. Derudover skal de tage sig af alt, som vedrører offentlige sager, hvor folket er indblandet: de skal sammenkalde folkeforsamlingerne, stille forslag til beslutningerne og udføre det, som flertallet har vedtaget. Hvad rustninger til krig og forvaltning af felttogene angår, har 8 Ochlokrati: Pøbelvælde eller anarki. Afledt af ochlos (pøblen / mængden) + kratos (styre). Der er altså her tale om en nærmest lovløs tilstand, hvor den brede befolkning / masserne tilraner sig værdier fra hinanden og fra de mere velstillede. 9 Dvs. 2. Puniske krig (218-1 f.kr.) Dvs. drager i krig. De tages som selvfølge, at Rom er i nærmest konstant krig. [3]
4 2 3 de næsten en uindskrænket magt; for de har både ret til at pålægge forbundsfællerne, 11 hvad de synes [...] og udskrive soldater. [ ] Når man altså ser på til denne del af magten i staten, kunne man med rette hævde, at forfatningen var rent ud monarkisk og kongelig. [...] Dernæst kommer vi til senatet. For det første så har det rådighed over statskassen. Det råder over enhver indtægt og ikke mindre over enhver udgift. [ ] Senatet råder også over den udgift [...] som censorerne for hvert femår udbetaler til istandsættelse og til opførelsen af offentlige bygninger og til offentlige arbejder. [...] Forbrydelser, der begås i Italien og kræver offentlig efterforskning, som f. eks forræderi, sammensværgelser, trolddom og snigmord, tager senatet sig også af. 12 [...] Kommer derfor en udefra til Rom på et tidspunkt, hvor ingen konsul er til stede, må forfatningen forekomme ham helt aristokratisk. Hvem kunne nu ikke med god grund spørge, om folket overhovedet havde del i styrelsen, navnlig når senatet styrer alle indtægter og udgifter og de andre ting, jeg har nævnt, og når konsulerne har uindskrænket magt hvad angår forberedelse til krig og uindskrænket magt i felten? Men ikke desto mindre har også folket sin del i magten, og det er den, der vejer mest For det er kun folket, som uddeler belønning og straffer. [ ] Folket afsiger ofte domme om pengebøder, når denne straf passer til forseelsens størrelse; særlig over dem, der har beklædt de højere embeder. Dødsdomme fælder alene folket. [ ] Derudover er det folket, som ud af de værdige vælger embedsmænd. At blive valgt er den skønneste belønning for retskaffenhed i en stat. Folket står også for vedtagelse af lovene og, hvad der er det vigtigste, det forhandler om fred og krig. [ ] Dette taget i betragtning kan man med rette sige, at det er folket, der har den største del af magten, og at forfatningen er demokratisk. Jeg har nu beskrevet, hvorledes ledelsen af staten er delt mellem de enkelte institutioner. Men hvordan de, når de vil det, kan enten genere hinanden eller samarbejde, vil jeg komme ind på nu. Når konsulen med de ovenfor omtalte beføjelser drager ud med hæren forekommer han at have den fulde magt. Men han behøver dog både folket og senatet. Uden dem er han ikke i stand til at gennemføre det, han er i gang med. [ ] 13 Senatet, som har så stor en magt, bliver alligevel tvunget til for det første i fælles anliggender til at tage hensyn til masserne og til folket; ja de vigtigste og største undersøgelser og afstraffelser af forbrydelser mod staten dem, der er sat dødsstraf for kan senatet ikke føre til ende, med mindre folket gør dets beslutninger gyldige. På samme måde forholder det sig med de sager, der angår senatet selv. For hvis nogen stiller et lovforslag enten om at fratage senatet noget af den myndighed, der efter skik og brug tilkommer det, eller om at ophæve senatorernes særrettigheder og ærestegn eller muligvis om at svække deres økonomiske position, så bestemmer folket og kan vedtage eller forkaste forslaget. Og [...] hvis en plebejertribun sætter sig derimod, kan senatet ikke gennemføre nogen beslutning. [ ] Og plebejertribunerne må altid gøre, hvad folket ønsker og tage mest hensyn til dets vilje. [ ] På samme måde er omvendt folket afhængigt af senatet og må tage hensyn til det både i offentlige og i private sager. I hele Italien er der mange offentlige arbejder. De udbydes i licitation. Det gælder f.eks vedligeholdelsesarbejder, istandsættelser og opførelse af offentlige byg- 11 Roms militære magt baserede sig bl.a. på en række alliancer og aftaler, som man havde indgået med andre italiske bystater, de såkaldte forbundsfæller. 12 Desuden tager senatet sig af de udenrigspolitiske forhandlinger 13 Udeladt her er en teknisk beskrivelse af, hvorledes de enkelte institutioner er afhængige af hinanden. Senatet sørger bl.a. for hærens forsyninger og kan efter et år nedlægge eller forlænge feltherrens kommando. [4]
5 ninger og mange forskellige andre arbejder, som det er svært at holde tal på, i forbindelse med floder, havne, saliner, 14 bjergværker og offentligt land, kort sagt i forbindelse med alt, hvad der er kommet i romernes magt. Alt dette beskæftiger folket sig med, og så godt som alle er involveret i de handler og arbejder, som er en konsekvens af det ovennævnte. [ ] Og over alt det her nævnte har senatet råderet. Det kan give henstand, og når der er noget der går galt, lette byrderne, ja, når udførelsen af en opgave har vist sig umulig, endog hæve kontrakten. Således er der mange tilfælde, hvori senatet i høj grad skader eller omvendt gavner dem, der har overtaget de offentlige arbejder [altså folket]. [ ] Da nu hver enkelt institution har magt både til at skade de andre og til at samarbejde med dem, bliver deres indbyrdes samarbejde nødvendigt i krisesituationer. Det er derfor ikke muligt at finde en bedre statsforfatning end romernes. [ ] For ingen af dem (henholdsvis embedsmænd, senat og folk) har magt nok alene, og da samtidig hver enkelts hensigter kan hindres og modvirkes af de andre, er det klart, at ingen af dem får lov til at vokse sig stærk alene og blive overmægtig. Alle bliver ved det etablerede. Polybios (6.6-9, 11-18, uddrag). Overs. J. Forchhammer: Om Romernes Statsforfatning og Krigsvæsen. Kbh. (1896). Sprogligt moderniseret og annoteret af Peter Ørsted og Jesper Rosenløv. 14 Saliner: egl. salthaver, dvs. steder, hvor man udvandt salt af havvand []
Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereDemokrati skaber ikke nødvendigvis fred
Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,
Læs mereBog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?
Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereMaximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af
Rædselsherredømmet Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af de toneangivende jakobinere argumenterede Robespierre for at revolutionen ikke var forbi,
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereMurens fald og det maskuline hegemoni
Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny
Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen
Læs mereKodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.
De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mere1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.
1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mere21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /
Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereUSA s Uafhængighedserklæring 4. juli 1776
USA s Uafhængighedserklæring 4. juli 1776 Da de 13 nordamerikanske kolonier besluttede at løsrive sig fra England, udstedte de Uafhængighedserklæringen, som byggede på oplysningstidens tanker om naturret
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs meredanmark på rette kurs
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt
Læs mereBibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. 2 Sam 7
Bibelgnask 2 Sam 7 Bibelgnask Dommerne frelste folket Moralsk forfald Ruth Introduktion til 1-2 Sam Første Samuelsbog Samuelsbogen Anden Samuelsbog 1 Sam 2 Sam 1-7 8-15 16-1 2-9 10-20 21-24 Kaldelse af
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2
FORFATNINGSDISKUSSIONEN Styreformer gennem tiderne. Fra Herodot til moderne forfatninger. 1 Deltagende fag : Historie og old, evt. AT-forløb (historie har jo "et ben" i både hum. og samf-fakulteterne),
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereIMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet
Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende
Læs mere25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.
1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereGud har en drøm, og jeg har en drøm
Gud har en drøm, og jeg har en drøm Guds Åndsudgydelse over os Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereDa Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereGadehund? - Gode råd er dyre - men:
Gadehund? - Gode råd er dyre - men: Hvis du overvejer, at anskaffe dig en gadehund, er der nogle ting, som du bør sætte dig ind i, eller overveje nøje inden du udfylder papirerne til adoptionen - og familien
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereMariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas
Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd
Læs mereBØRN 20 Nr. 14. 1999
BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs merePersonalemøde, Haraldskær d. 20.12.11
Afdelingsbestyrelsen Beboerdemokratiets grundpille En god afdelingsbestyrelse er guld værd for beboerne, administrationen og organisationsbestyrelsen En dårlig afdelingsbestyrelse kan forpeste tilværelsen
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mere1. Indledning. 1.1.Problemformulering
1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende
Læs mereStudieprøven. Læseforståelse 2. Skriftlig del. November-december Delprøve 2A: De sidste oprørere. Opgavehæfte
Delprøve 2 Studieprøven November-deember 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Opgavehæfte Delprøve 2A: De sidste oprørere Delprøve 2B: Den voldelige evolution Delprøve 3: Det er ikke relevant at være kriminel
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Salmer: Vejby 9.00 Tillægget 814: Denne morgens mulighed, 493 Gud Herren så til jorden ned, 694 Jesus at du blev min broder, 676 Guds fred er mer end englevagt Lem 10.30 Tillægget 814: Denne morgens mulighed,
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereDjævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereLindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller
Læs mereigen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: Min Jesus, du stedse skal være, 118 Julen har englelyd
Tekster:Es 9,1-6a, Hebr 1,1-5, Luk 2,1-14 Salmer: 100 Kimer I klokker, 115 Lad det klinge, 99 Velkommen igen, 125 Mit hjerte altid vanker, 438 Hellig, Nadver: 122.7-8 Min Jesus, du stedse skal være, 118
Læs mereOp, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereNegativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben
Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereDet første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.
Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereHelligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.
Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En
Læs merePrædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang
Prædiken til S. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 4 - Giv mig Gud en salmetunge 282 v. 7-8 Af apostlenes sad i Jerusalem 414 - Den mægtige finder vi ikke 658 - Når jeg er træt og trist 439 - O, du Guds lam
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereFAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE
FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På
Læs mereNaboens søn arver dig
Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereJerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap
Kim Larsen har skrevet en sang, der hedder festen. Den handler om at gå rundt en kold nat og få øje på et sted, hvor der er fest. Omkvædet til sangen lyder: Da jeg bankede på, var der en, der åbnede døren
Læs mere3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.
Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereDer var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.
Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge
Læs mereTekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys
Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys (mel. Haumann) Så ender julen, - for nogle er den måske
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereHerre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN
6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov
Læs mereJytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager
Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Pressenævnet Jytte Scharlings talepapir TAK FOR INDBYDEL- SEN Jeg har glædet mig til at deltage i denne høring
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.
18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mere