BETÆNKNING FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955"

Transkript

1 BETÆNKNING OM FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955

2 t>

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Side Kommissionens opgave og sammensætning 1 1. AFSNIT. Alders- og invaliderente i Danmark. A. Betingelserne for at få alders- og invaliderente 3 B. Rentens størrelse 5 C. Hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt 7 1. Indledning 7 (a) Nedsættelse af den faktiske indtægt 8 (b) Forhøjelse af den faktiske indtægt 8 (c) Fradrag af skatter og kontingenter 8 2. Indtægt, der ikke bevirker fradrag i renten 9 a. Arbejdsindtægt 9 b. Legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven 10 c. Livrente eller privat pension 10 d. Formueindtægt 11 e. Anden indtægt Indtægt, der bevirker fradrag i renten og dens tillæg De særlige fradragsregler for invaliderentemodtagere m. v 17 D. De hensyn, der ligger bagved fradragsreglerne Forsørgelseshensynet Opsparingssynspunktet Beskæftigelsessynspunktet En afvejelse 21 E. Hvor mange rentemodtagere har indtægt udover renten? 22 F. Særlige foranstaltninger til fordel for rentemodtagere m. fl Aldersdomshjem Aldersrenteboliger og regler om huslejenedsættelse Lægehjælp m. v Invalideforsikringens forebyggende og helbredende virksomhed Bistands- og plejeydelse Skattenedsættelse 27 G. Alders- og invaliderentens finansiering AFSNIT. Alders- og invaliderentens udvikling i Danmark. A. Alders- og invaliderentelovgivningens udvikling Alderdomsunderstøttelse og aldersrente Invaliderente 30

4 Side B. Tidligere kommissionsforslag m. v Kommissionen af Alderdomsforsikringskommissionen af Det konservative forslag 1928/29 33 C. Alderdomsunderstøttelse, aldersrente og invaliderente, økonomisk belyst Alderdomsforsørgelsen Invalideforsikringen AFSNIT. Nogle udenlandske aldersrenteordninger. A. Sverige Indledning Den gældende folkepensionsordning Den frivillige pensionsforsikring Forslag til tvungen overbygning til den svenske folkepension 51 B. Norge 51 C. Finland 52 D. Storbritannien 53 E. Schweiz Indledning Ordningens personelle omfang Ydelser Finansiering 57 a. De forsikredes bidrag 57 b. Det offentliges bidrag Administration Senere forslag 58 F. New Zealand 58 G. U. S. A Den federale aldersrenteforsikring Alderdomsunderstøttelse 62 H. Sammenligning AFSNIT. Befolkningsudviklingen og de fremtidige alders renteudgifter. A. Befolkningsudviklingen Det statistiske departements forudberegning af Prognoserne af 1946 og B. De fremtidige aldersrenteudgifter AFSNIT. En egentlig forsikringsmæssig ordning. A. Almindelige forudsætninger 75 B. Virkninger Personkredsen Ydelserne Ydelsernes værdifasthed Præmiebetaling Fondsdannelse Administration 86

5 Side C. Konklusion 86 Overgangsbesvær 86 Værdifasthed 86 Fondsdannelse AFSNIT. En forsikringsmæssig overbygning til aldersrenten. A. Almindelige forudsætninger for en tvungen ordning 89 B. Virkninger af en tvungen ordning Personkredsen Ydelserne Ydelsernes værdifasthed Præmiebetalingen Fondsdannelse Administration 95 C. Konklusion vedrørende en tvungen forsikringsmæssig overbygning 96 D. En frivillig overbygning på forsikringsmæssigt grundlag 96 Embedsmandsudvalgets forslag 96 E. Den private pensions- og livrenteforsikrings udvikling F. Konklusion vedrørende en frivillig forsikringsmæssig overbygning AFSNIT. Alderdomsforsørgelsens almindelige problemer. A. Indledning 102 B. Finansieringsspørgsmål 105 C. Fordelingen af købekraft blandt de gamle Lempelse af de bestående fradragsregler Fuld alderdomsydelse udbetales til alle uden hensyn til modtagerens aktuelle indtægt (alderspension) 112 a) De samlede udgifter 112 b) Virkningerne af alderspension, sammenholdt med forsørgelses-, opsparings- og beskæftigelseshensynet 114 c) Overgangstid og forhøjelse af alderdomsydelsen Overbygning Forhøjelse af aldersgrænsen for aldersrente. Ventetillæg 121 Ventetillæg 123 D. Sammenfatning AFSNIT. Mindretalsindstillinger. A. Indledning 127 Fællesgrundlag for beregningerne til mindretalsindstillinger 127 Oversigt over udgift og merudgift ved forslagene 128 B. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Kaj Bundvad (Socialdemokratiet) Beregninger til Bundvads mindretalsindstilling 134 C. 1. Mindretalsindstilling afgivet af A. L. H. Elmquist (Venstre) Beregninger til Elmquists mindretalsindstilling 141 D. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Poul Møller (Det konservative Folkeparti) Beregninger til Poul Møllers mindretalsindstilling 149

6 Side E. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Svend Jørgensen (Det radikale Venstre) Beregninger til Svend Jørgensens mindretalsindstilling 153 F. 1. Mindretalsindstilling afgivet af fru Ragnhild Andersen (Danmarks kommunistiske Parti) Beregninger til Ragnhild Andersens mindretalsindstilling 158 G. Mindretalsudtalelse afgivet af Søren Olesen (Retsforbundet) 159 H. Mindretalsindstilling afgivet af Jørgen S. Dich AFSNIT. Sammenfattende betragtninger. Formandens notat af 20. januar AFSNIT. Supplerende mindretalsforslag og -udtalelser. A. Kaj Bundvads og Svend Jørgensens fællesforslag 196 B. Supplerende mindretalsudtalelse af A. L. H. Elmquist (Venstre) 198 C. Supplerende mindretalsudtalelse af Poul Møller (Det konservative Folkeparti) 199 D. Supplerende mindretalsudtalelse af Ragnhild Andersen (Danmarks kommunistiske Parti) 199 E. Supplerende mindretalsudtalelse af Søren Olesen (Retsforbundet) 200 F. Supplerende fællesudtalelse af Kaj Bundvad (Socialdemokratiet) og Svend Jørgensen (Det radikale Venstre) AFSNIT. Værdighedsbetingelser 201 Invaliderenteordningen AFSNIT. Resumé. Indledningen afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit 220 Bilag 1. BILAG Side Tilknytning til sygeforsikringen for at få aldersrente. Helbredsbetingelser for optagelse i invalideforsikringen 1* 1. De praktiske konsekvenser af, at tilknytning til sygeforsikringen er en betingelse for at få aldersrente (km. nr. 99) 1* 2. Helbredsbetingelsen for optagelse i invalideforsikringen (km. nr. 100) 3* 3. Notat om helbredsbetingelser for at blive optaget i invalideforsikringen (km. nr. 106) 5* Bilag 2. Fradragsreglens virkninger i grafisk fremstilling 8*

7 Bilag 3. Bilag 4. Side Oversigt over ændringer i folkeforsikringslovens regler om aldersog invaliderente gennemført siden krigens ophør i 1945 (underbilag til km. nr ) 11* Svensk forslag af 1950 om almindelig pensionsforsikring som overbygning til folkepensionen 18* 1. Resumé af det svenske forslag om almindelig pensionsforsikring som overbygning til folkepensionen (km. nr. 50) 18* 2. Bemærkninger til det svenske forslag om en almindelig pensionsordning (ekstraktafskrift af km. nr. 52, s ) 21* 3. Yderligere bemærkninger til det svenske forslag (ekstraktafskrift af km. nr. 65) 22* Bilag 5. Aldersrentens aftrapning efter kommunegrupper 24* Bilag 6. Bilag Skrivelse af 23. december 1952 fra Folkeforsikringskommissionen til socialministeriet 24* 2. Det statistiske Departements foreløbige beregning af oktober 1953 (km. nr. 115) 25* 3. Arbejds- og socialministeriets statsvidenskabelige konsulents notat af 4. november 1953 (km. nr. 116) 26* 4. Skrivelse af 13. november 1953 fra Folkeforsikringskommissionen til socialministeriet (km. nr. 119) 27* 5. Skrivelse af 17. november 1953 fra socialministeriet til Det statistiske Departement (km. nr. 119) 28* 6. Skrivelse af 21. december 1953 fra finansministeriet til Det statistiske Departement (km. nr. 119) 29* 7. Aftrapning efter lokalitet af ydelser og indtægtsgrænser inden for sociallovgivningen (km. nr. 120) 29* Senere indtrædende besparelser ved en egentlig forsikringsmæssig ordning (km. nr ) 48* Nytilkomne aldersrentemodtagere, fordelt efter tilgangsalder (København) (km. nr. 81) 51* Bilag 8. Pension og aldersrente 53* 1. Oversigt over årsindtægt, pension og aldersrente (forår 1954 forår 1955) (km. nr. 96, ajourført) 53* 2. Hvor stor en del af pensionen svarer tjenestemandens pensionsbidrag til? (ekstraktafskrift af km. nr. 98) 53* 3. Hvor stor en del af pensionen dækker postbudets og amtmandens pensionsbidrag (km. nr. 102) 56* 4. Sammenligning mellem aldersrente og tjenestemandspension af professor Jørgen S. Dich (km. nr. 127) 56* 5. Sammenligning mellem aldersrente og en pensionsydelse 58* Bilag 9. Socialdemokratiske synspunkter og forslag, juni * 1. Det socialdemokratiske arbejdsudvalgs synspunkter og forslag, juni 1952 (km nr. 90) 60* 2. Sekretariatets beregninger og bemærkninger til det socialdemokratiske arbejdsudvalgs synspunkter og forslag (km. nr. 91).. 70* 3. Supplerende beregninger over udgifterne til aldersrente og folkepension under forskellige forudsætninger (km. nr. 105) 89* 4. Yderligere beregninger over det socialdemokratiske forslag (km. nr. 110) 91* 5. Supplerende beregninger til de i oktober 1953 udsendte yderligere bemærkninger til det socialdemokratisk forslag (km. nr. 118).. 93*

8 Side 6. Reviderede beregninger til det socialdemokratiske forslag på grundlag af befolkningsprognosen af 1953 (km. nr. 126) 93* Bilag 10. Foreløbigt udkast til forslag om overbygning til aldersrenten, udarbejdet af fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist, Venstre 96* 1. Forslag til lov om folkepensionering (km. nr. 57) 96* 2. Sekretariatets beregninger og bemærkninger til foranstående foreløbige udkast (km. nr. 58) 100* Bilag 11. Tvungen pensionsmæssig overbygning. Udkast forelagt af pastor Hans Thyge Jacobsen, Det konservative Folkeparti 101* 1. Brev af 28. april 1950 fra pastor Hans Thyge Jacobsen til Folkeforsikringskommissionen (km. nr. 39) 101* 2. Beregninger vedrørende det af pastor Hans Thyge Jacobsen fremsatte forslag (km. nr. 43) 102* 3. Notat udarbejdet af skattedepartementets økonomisk-statistiske konsulent (bidragsprovenu og bidragsskala) (km. nr. 43) * 4. Notat udarbejdet af socialministeriets statsvidenskabelige konsulent (udgifter og besparelser) (km. nr. 43) 104* Bilag 12. Skrivelse af 26. august 1953 fra fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist og chefredaktør Poul Møller 106* 1. Skrivelse af 26. august 1953 fra fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist (Venstre) og chefredaktør Poul Møller (Det konservative Folkeparti) til Folkeforsikringskommissionen (km. nr. 109) 106* 2. Sekretariatets besvarelse af foranstående brev af 26. august 1953 om aldersrente, enkepension m. v. (km. nr. 110) 107* 3. Yderligere besvarelse vedrørende spørgsmålet om forhøjelse af det fradragsfrie beløb for formueindtægter (km. nr. 118) 109* Bilag 13. Forslag til lov om aldersforsikring, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) 110* 1. Forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 37) 110* 2. Bemærkninger til foranstående forslag til aldersforsikring, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) i april 1950 (km. nr. 38) 114* 3. Sekretariatets bemærkninger og beregninger til foranstående forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 45) 118* 4. Beregning af aldersrenteudligningsfonden i foranstående forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 48) 121* Bilag 14. Udkast til en folkepensionering, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) (km. nr. 93) 123* Bilag 15. Henvendelse fra ca privatfunktionærer (km. nr. 61) 124* Bilag 16. Henvendelse af 6. februar 1953 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fællesrepræsentationen for Danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger (km. nr. 107) 125* Bilag 17. Aldersrentens og invaliderentens årlige grundbeløb og tillæg pr. 1. april * Bilag 18. Det kommunistiske forslag til lov om ændringer i folkeforsikringsloven (Til gennemførelse af 1. etape af en folkepensionsordning) 129'* Fortegnelse over de vigtigste tabeller i betænkningen og dens bilag 131*

9 INDLEDNING Kommissionens opgave og sammensætning. Den 6. februar 1948 skrev socialministeren således til formændene for rigsdagens politiske partier:»under rigsdagsforhandlingerne i sommeren 1946 og i december måned 1947 vedrørende ændringer i alders- og invaliderentelovgivningen blev der rejst spørgsmål om nedsættelse af en kommission på bred basis og med repræsentanter for de politiske partier til undersøgelse og drøftelse af spørgsmålet om indførelse af en almindelig folkeforsikring. Spørgsmålet om gennemførelse af en almindelig folkeforsikring har flere gange været genstand for drøftelser på rigsdagen og i den offentlige debat, ligesom der tidligere har været nedsat kommissioner til undersøgelse af dette spørgsmål. Ved lov af 27. marts 1903 om nedsættelse af en kommission til overvejelse af almindelig invaliditets- og alderdomsforsikring blev det således bestemt, at der til udførelse af dette hverv samt til eventuelt at fremkomme med forslag i så henseende skulle nedsættes en kommission bestående af 19 medlemmer, der valgtes af regering og rigsdag. Kommissionen blev nedsat den 10. juni 1903 og afgav sin betænkning i december Under 2. oktober 1922 nedsatte indenrigsministeriet en kommission til at undersøge og afgive indstilling til ministeriet om, hvorledes en ordning gående ud på helt eller delvis at erstatte den i henhold til lov af 7. august 1922 fastsatte aldersrente med en folkeforsikring hvorved eventuelt skulle kunne åbnes adgang til også en supplerende aldersrente praktisk ville kunne gennemføres, hvorhos udvalget anmodedes om nærmere at redegøre for en række spørgsmål om præmierne til en sådan forsikring, om tilvejebringelse af forsikringsfond samt om betingelserne for udbetaling af forsikringssummer. Udvalget afgav betænkning i maj Som bekendt har der ikke hidtil været indført en almindelig folkeforsikring her i landet, når man herved tænker på en ordning, hvorved alle medlemmer af samfundet i deres arbejdsdygtige alder skal indbetale en forsikringspræmie til det offentlige, og således at de 1 pågældende herefter ved opnåelse af en vis alder eller ved tidligere indtrædende invaliditet er berettiget til en folkepension, hvortil udgifterne helt eller i det væsentlige dækkes af de indbetalte præmier. Adgang til opnåelse af aldersrenten er vel i almindelighed betinget af medlemsskab af sygeforsikring, men der betales ingen præmie til dækning af udgifterne ved aldersrenten, der alene dækkes af det offentlige, og adgangen til at opnå aldersrente er afhængig af vedkommendes indtægts- og formueforhold. For invaliderentens vedkommende indbetaler de forsikrede en præmie, ligesom arbejdsgiverne yder bidrag til forsikringen, men det herigennem, indbetalte beløb dækker kun ca. 36 pct. af de samlede omkostninger, ligesom invaliderenten på samme måde som aldersrenten reguleres efter rentemodtagernes indtægts- og formueforhold, dog således at invaliderenten ikke kan nedsættes under % af grundbeløbet. Under henvisning til den under rigsdagsforhandlingerne i 1946 stedfundne debat blev der i august 1946 af arbejds- og socialministeriet nedsat et embedsmandsudvalg med den opgave at undersøge spørgsmålet om muligheden og ønskeligheden af at kombinere den gældende lovgivning om aldersrente med en forsikringsmæssig tillægsordning. Dette udvalg har endnu ikke afgivet sin betænkning. Under hensyn til, at ønskeligheden af en undersøgelse af folkeforsikringsproblemet stadig indtager en fremskudt plads i den offentlige debat og gentagne gange i løbet af de sidste år er blevet rejst på rigsdagen, har regeringen anset det for hensigtsmæssigt at nedsætte en kommission til behandling af dette spørgsmål. Kommissionen vil have til opgave at undersøge betingelserne for og virkningerne af at erstatte den nugældende alders- og invalider entelovgivning med en hele befolkningen omfattende ordning, der helt eller overvejende hviler på forsikringsmæssigt grundlag. Kommissionen kan endvidere på tilsvarende måde på grundlag af den indstilling, der til sin tid afgives af det fornævnte embedsmandsudvalg, behandle spørgsmålet om en forsikring smæssig overbygning på den eksisterende alders- og invaliderenteordning.«

10 Socialministeren anmodede samtidig om, at der måtte blive udpeget et medlem fra hvert af partierne til at indtræde i kommissionen, og anmodede endvidere departementschef H. H. Koch, socialministeriet, om at indtræde i kommissionen som dennes formand. Folkeforsikringskommissionen af 1948 fik herefter følgende sammensætning: Sekretær Kaj Bundvad, M. F. (socialdemokratiet) ; fhv. minister Jens Sønderup, M. F. (venstre) ; pastor Hans Thyge Jacobsen, M. F. (det konservative folkeparti) ; førstelærer Sv. Jørgensen, M. F. (det radikale venstre) ; fru Ragnhild Andersen, M. F. (Danmarks kommunistiske parti) ; pastor Evald Christensen, M. F. (Danmarks retsforbund) ; departementschef H. H. Koch, socialministeriet, kommissionens formand; daværende kommitteret, nu professor J. S. Dich; kontorchef P. Juhl-Christensen, socialministeriet ; direktør L. P. Borberg, direktoratet for sygekassevæsenet; socialdirektør R. Conrad, Københavns magistrat; rådsformand Sigurd Kristensen, forsikringsrådet; afdelingschef Fr. Grünfeld, finansministeriet og kontorchef P. Herler, finansministeriet. Daværende fuldmægtig, nu kontorchef G. Drachmann, socialministeriet, har været kommissionens sekretær. Den 15. november 1950 meddelte partiet Venstres rigsdagsgruppe, at daværende kirkeminister J. Sønderup havde ønsket at udtræde af kommissionen, og at gruppen havde anmodet fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist, om at indtræde i hans sted. Fra december 1950 til maj 1951 indtrådte viceskoleinspektør Søren Olesen, M. F., i kommissionen under sognepræst Evald Christensens sygeorlov. Efter at der var bevilget pastor Hans Thyge Jacobsen sygeorlov, anmodede den konservative rigsdagsgruppe i juni 1951 daværende fuldmægtig, nu chefredaktør Poul Møller, M. F., om at indtræde i kommissionen. Efter direktør L. P. Borbergs død indtrådte direktør for sygekassevæsenet Alice Bruun i kommissionen i september Efter folketingsvalget den 22. september 1953 udtrådte pastor Evald Christensen af kommissionen; i hans sted indtrådte i oktober 1953 viceskoleinspektør Søren Olesen, M. F. Kommissionen er blevet bistået i sit arbejde af Det statistiske Departement (bl. a. beregningerne over befolkningens udvikling), af beregner P. Ørding og fuldmægtig J. P. M. Kaspersen, forsikringsrådets sekretariat (navnlig de aktuarmæssige beregninger i afsnit 5 og 6) og af socialministeriets statsvidenskabelige konsulent, ligesom kommissionen også fra anden side har modtaget oplysninger og bistand. Kommissionen bringer herfor sin bedste tak. Kommissionen har holdt 43 møder. Ragnhild Andersen A. Bruun Kaj Bundvad Rud. Conrad Jørgen S. Dich A. L. H. Elmquist Fr. Grünfeld Povl Herler P. Juhl-Christensen Svend Jørgensen Koch formand Sig. Kristensen Poul Møller Søren Olesen G. Drachmann sekretær 2

11 1. AFSNIT Alders- og invaliderente i Danmark. Der gives i dette afsnit en kortfattet fremstilling af reglerne om alders- og invaliderente, der findes i lov om folkeforsikring, senest optrykt med ændringer i arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse af 11. juli Da fremstillingen først og fremmest skal tjene som en indførelse i kommissionens arbejdsområde, er en hel del detailregier ladet uomtalt, navnlig for så vidt angår de almindelige betingelser for at få alders- og invaliderente. Den økonomiske side af renteordningerne er derimod behandlet noget mere udførligt, både i tekst og tabeller; men også her er man, navnlig i fremstillingen af reglerne om beregning af rente til den enkelte rentemodtager, veget tilbage fra at gengive eller blot nævne alle gældende regler. I så henseende kan der henvises til socialministeriets tabel over alders- og invaliderenternes månedlige beløb fra den 1. april 1954, jfr. cirkulære af 12. februar A. Betingelserne for at få alders- og invaliderente. Alder. En enlig kvinde skal være fyldt 60 år for at kunne få aldersrente. Enlige mænd og ægtepar skal være fyldt 65 år, medmindre svigtende helbred eller ganske særlige omstændigheder taler for at bevilge aldersrente allerede fra det 60. år. Denne dispensation forudsætter, at mindst % af kommunalbestyrelsen stemmer derfor, og at direktøren for sygekassevæsenet giver samtykke dertil. Der gives årligt dispensation i ca tilfælde, svarende til lidt under 1 pct. af samtlige aldersrentemodtagere. Bopæl. Den, der vil have aldersrente eller invaliderente, må være bosat her i landet eller være forhyret med dansk skib. Dansk indfødsret. For at opnå alders- og invaliderente er det ligeledes en betingelse, at den pågældende har dansk indfødsret. Både fra denne bestemmelse og fra reglen om bopæl her i landet kan regeringen gøre undtagelse med hensyn til statsborgere i andre stater, når der opnås gensidig overenskomst med disse. Sådan overenskomst, der dog ikke gør undtagelse fra reglen om bopæl her i landet, er afsluttet mellem de nordiske lande og trådt i kraft den 1. december 1949 (aldersrente) og den 1. maj 1954 (invaliderente). Der er endvidere som led i en gensidig socialforsikringsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, der trådte i kraft den 1. oktober 1952, åbnet adgang for franske statsborgere til at få dansk alders-eller invaliderente her i landet. Sygekasse forhold. Ved socialreformen af 1933 blev det gjort til en almindelig betingelse for at opnå og bevare retten til aldersog invaliderente, at sygekasseforholdet er i orden. Den, der begærer alders- eller invaliderente, skal således enten være nydende eller bidragydende medlem af en statsanerkendt sygekasse eller medlem af en anerkendt fortsættelseskasse, jfr. bilag 1, side 1.* De personer, der ikke er sygeforsikrede på den nævnte måde, fordi deres svigtende helbred har hindret dem i at blive optaget i sygeforsikringen, er der i folkeforsikringslovens 11 åbnet adgang til aldersrente. Men denne adgang gælder kun dem og ikke f. eks. den, der ved forsømmelighed med kontingentbetalingen, ved udmeldelse af sygeforsikringen efter det 60. år eller ved hjemkomst her til landet efter det 60. år definitivt er uden for sygeforsikringen 3

12 disse personer er dermed også afskåret fra aldersrente. Der er ingen dispensationsadgang fra denne bestemmelse, og en undtagelse fra den blev alene hjemlet ved lov nr. 144 af 31. marts 1949 i anledning af grundlovens 100 års jubilæum og ved lov nr. 174 af 5. juni 1953 i anledning af forslaget til den nye grundlov. løvrigt er retten til at oppebære aldersog invaliderente som hovedregel betinget af, at rentemodtageren, hvis han står som blot bidragydende medlem af en sygekasse eller som medlem af en fortsættelsessygekasse, søger optagelse som nydende medlem af en statsanerkendt sygekasse og forbliver stående som sådant, sålænge han opfylder betingelserne for det. Helbredsbetingelser. I de allerfleste tilfælde vil den, der optages i sygeforsikringen, samtidig uden særlig ansøgning blive optaget i invalideforsikringen; personer, der kun kan optages i sygeforsikringen med vedtegning om tilstedeværelsen af en hyppig tilbagevendende eller uhelbredelig sygdom eller en betydelig legemssvaghed, skal imidlertid, hvis det drejer sig om sværere sygdomme, indgive særlig ansøgning om at blive optaget i invalideforsikringen. Ansøgningen indgives til direktøren for sygekassevæsenet, og hvis han skønner,»at ansøgerens erhvervsevne er eller inden for en nærmere fremtid må antages at ville blive således forringet, at han må anses for ude af stand til at påtage sig lønnet arbejde af betydning for andre eller til ved selvstændig erhvervsvirksomhed at bidrage ikke uvæsentlig til sit underhold«, kan pågældende ikke forsikres mod invaliditet. Han vil i så fald såfremt han iøvrigt opfylder betingelserne for at få invaliderente være berettiget til hjælp efter forsorgsloven, jfr. bilag 1, side 3* ff. Værdighed. Under betegnelsen værdighedsbetingelser har man sammenfattet en del betingelser, der yderligere kræves opfyldt, for at pågældende kan få, respektive bevare, alders- eller invaliderente. a) Økonomisk vandel. Den pågældende må ikke i løbet af de sidste 10 år have forringet sin økonomiske stilling ved handlinger, ved hvilke han til fordel for børn eller andre har betaget sig selv midlerne til sit underhold, således at han derved er bragt til at opfylde de økonomiske betingelser for at få rente. Hans økonomiske stilling må heller ikke være forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned eller på anden lignende måde. Almindeligvis nedsættes renten i disse tilfælde kun til det beløb, den ville have udgjort, hvis det bortgivne eller bortødslede beløb var i behold, men der er hjemmel til også i disse tilfælde helt at nægte rente. b) Vandel. Den pågældende må ikke i løbet af de sidste 5 år vitterlig have ført et levned, der i det almindelige omdømme vækker forargelse (erhverv ved utugt, alfonseri eller rufferi, bevislig drikfældighed, professionelt betleri, mishandling eller grov vanrøgt af sin familie eller lignende). c) Fattighjælp. Den pågældende må ikke oppebære eller i de sidste tre år, før han indgiver begæring om rente, have oppebåret fattighjælp eller i det sidste år kommunehjælp af en sådan art eller størrelse, at den har medført tab af valgret eller valgbarhed til offentlige forsamlinger eller råd. d) Misbrug af alkohol eller narkotiske midler. Den, der begærer invaliderente, må ikke med forsæt have fremkaldt eller i væsentlig grad have forøget eller pådraget sig invaliditeten ved længere tids misbrug af alkohol eller narkotiske midler. Økonomiske betingelser. Både alders- og invaliderentens størrelse afhænger af rentemodtagerens indtægt, herunder den indtægt, som rentemodtagerens eventuelle formue beregnes at kaste af sig. I korthed går reglerne herom ud på, at en indtægt, der svarer til halvdelen af rentens grundbeløb, ikke bevirker fradrag i renten ; den er fradragsfri. For næsten alle indtægtsarters vedkommende er denne regel imidlertid suppleret med bestemmelser, hvorefter størrelsen af den indtægt, der kan haves uden fradrag i renten, tillige afhænger af indtægtens art, f. eks. om det er arbejdsindtægt, formueindtægt, livrente o. s. v. Af den indtægt, der overstiger det beløb, der 4

13 kan haves uden fradrag, føres 60 pct. til fradrag i rentens grundbeløb og nogle af dens tillæg; da nu andre af tillæggene er udtrykt i procenter af grundbeløbet og således nedsættes i takt med dette, bliver den faktiske fradragsprocent omkring 75, d.v.s. at for hver 100 kr., rentemodtageren (eller rentemodtagerens ægtefælle) tjener udover det fradragsfrie beløb, reduceres renten med omkring 75 kr. Der gælder ikke helt de samme fradragsregler for alders- og for invaliderenten, således som det fremgår af den mere detaillerede gennemgang af reglerne i det følgende underafsnit C. Det skal blot her bemærkes, at medens aldersrenten helt kan bortfalde på grund af rentemodtagerens indtægt, kan invaliderenten ikke nedsættes til under y 3 af rentens grundbeløb. Invaliditet. Det er en betingelse for at få invaliderente, at erhvervsevnen er betydelig nedsat. En sådan nedsættelse foreligger, når den forsikredes erhvervsindtægt ved en beskæftigelse, der svarer til hans kræfter og færdigheder, og som under billigt hensyn til hans uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af ham må ventes at ligge betydeligt under det, som legemlig og åndelig sunde personer med lignende uddannelse og i samme egn plejer at fortjene ved arbejde. Ved denne bedømmelse tager man udgangspunkt i, om erhvervsevnen er nedsat til y s eller derunder; en betydelig nedsættelse af erhvervsevnen kan dog også anses at foreligge, når invaliditeten medfører en nedsættelse af erhvervsindtægten til et beløb, der svarer til invaliderentens størrelse. Alders- og invaliderenten er sammensat af grundbeløb og tillæg; både grundbeløb og tillæg er reguleret efter de tre kommunegrupper 1 ), der udgøres af København m. v., af købstæderne og visse bymæssige bebyggelser samt af det øvrige land. Renten udbetales endvidere med forskellige beløb til ægtepar, hvor begge ægtefæller er renteberettigede, til andre ægtepar og til enlige rentemodtagere. Endelig påvirkes rentens størrelse i et vist omfang af rentemodtagerens indtægter udover renten, jfr. nedenfor under C. B. Rentens størrelse. I hosstående tabel 1 og 2 er der givet en udførlig oversigt henholdsvis over aldersrentens og invaliderentens årlige grundbeløb og tillæg pr. 1. april Begge tabeller gælder for rentemodtagere, hvis rente ikke er nedsat som følge af rentemodtagerens øvrige indtægter. Af nedenstående oversigter fremgår størrelsen af fuld rente, d. v. s. af grundbeløbet + de faste tillæg, d. v s. de tillæg, som under hensyntagen til bopæl og civilstand ydes til alle rentemodtagere, der får fuldt grundbeløb. De faste tillæg er da: Rentetillæg, som udgør 7y 2 pct.af rentens grundbeløb (4 pct., hvis rentemodtageren bor i en anerkendt rentemodtagerbolig eller har huslejenedsættelse som rentemodtager i henhold til byggestøtteloven) ; beklædningstillæg, der svarer til iy 3 måneds grundbeløb, når begge!) Til kommunegruppe 1 hører København, Frederiksberg, Gentofte, Ballerup Måløv, Brøndbyvester Brøndbyøster, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Lyngby Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød og Tårnby. Til kommunegruppe 2 hører købstæderne, købstadlanddistrikterne og Marstal; endvidere ca. 60 flækker og landkommuner i deres helhed, herunder forstadskommuner til større købstæder (f. eks. Dalum, Holme Tranbjerg, Vejlby Risskov) omegnskommuner til København (såsom Birkerød, Hørsholm, Lillerød), stationsbykommuner (f.eks. Bramminge, Hadsund, Odder, Skjern) ; endelig er til kommunegruppe 2 også henført lige så mange bymæssige bebyggelser i landkommuner, men således at resten af kommunen er forblevet i gruppe 3 (eksempelvis Haslev stationsby af Haslev Freerslev kommune, Ringe stationsby af Ringe kommune; Grejsdalen af Hornstrup og Hover kommuner). I 1952 (31. marts) var der ca aldersrentemodtagere i gruppe 1, i gruppe 2 og i gruppe 3. 5

14 l ) I barnets første 2 leveår forhøjes de anførte beløb med 20 pct. ægtefæller får rente, ellers een måneds grundbeløb; brændselstillæg på 18 hl koks, hvis værdi her er anslået til 180 kr. om året ; ægteskabstillæg, der ydes, når kun den ene af ægtefællerne er renteberettiget, og invaliditetstillæg, der ydes til alle invaliderentemodtagere. Årlig aldersrente pr. 1. april 1951f. Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Som det fremgår heraf, får et ægtepar i København, når begge ægtefæller er berettiget til aldersrente, kr. i årlig rente, medens en enlig i en landkommune får kr. årlig; mellem disse to yderpunkter fordeler de øvrige aldersrenter sig. Til aldersrenten ydes der iøvrigt følgende tillæg: Ventetillæg, når begæringen om aldersrente udsættes til pågældendes 67. eller 70. år; alderstillæg til rentemodtagere, der er fyldt 80 år; overgangstillæg til efterlevende ægtefælle, der kan ydes i tilslutning til den anden rentemodtagende ægtefælles død; børnetillæg, der svarer i størrelse til enkebørnsbidraget, samt personlige tillæg, der ydes efter skøn inden for et samlet beløb, der for alders- og invaliderentemodtagerne i den enkelte kommune normalt udgør 7y 2 pct. af grundbeløbene af de alders- og invaliderenter, der i det foregående år er udredet i kommunen. Med hensyn til tillæggenes størrelse henvises der til tabel 1. Invaliderenten ligger, som det ses, noget højere end aldersrenten, idet der ydes et invaliditetstillæg til invaliderentemodtagerne. Foruden dette faste tillæg kan der efter invalideforsikringsrettens bestemmelse ydes et bistandstillæg, hvis invaliden stadig må have bistand af andre eller er blind eller meget svagtsynet, eller et plejetillæg, hvor invaliditeten fordrer vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige

15 x ) I barnets første 2 leveår forhøjes de anførte beløb med 20 pct. nærværelse; der kan desuden ydes børnetillæg og personligt tillæg efter samme reg- Årlig invalider ente pr. 1. april 1951^. 1er som for aldersrentemodtagere. Om størrelsen af disse tillæg henvises der til tabel 2. Størrelsen af renten til den enkelte rentemodtager beregnes af det sociale udvalg i den kommune, hvor rentemodtageren opholder sig. Udvalgets afgørelser kan indankes for amtmanden, hvis beslutning kan indbringes for socialministeren, for hvem også Københavns magistrats og Frederiksberg kommunalbestyrelses afgørelser i disse sager kan indankes. Alders- og invaliderenten og tillæggene dertil reguleres halvårligt efter pristallet, jfr. folkeforsikringslovens 85 og for børnetillæggets vedkommende forsorgslovens 333. C. Hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt. 1. Indledning. Foran under de økonomiske betingelser for at oppebære rente har man kort berørt, at både alders- og invaliderentens størrelse afhænger af rentemodtagerens indtægt, herunder den indtægt, som rentemodtagerens eventuelle formue beregnes at kaste af sig. Reglerne om, hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt rentens indtægtsregulering skal behandles noget mere indgående her, ikke så meget fordi disse regler spiller ind overfor spørgsmålet om at indføre en egentlig forsikringsmæssig ordning det gør de ikke, fordi en sådan ordning nok må forudsætte, at der netop ikke sker fradrag i forsikringsydelsen på grund af den forsikredes indtægt men fordi disse regler har været i forgrunden i den offentlige debat, og desuden fordi en nærmere analyse af reglerne vil bringe for dagen de forskellige hensyn, som krydses i den nuværende aldersrenteordnings udformning. I store træk følger alders- og invaliderenten samme regler, og det er fundet praktisk i første række at lade fremstillingen tage sigte på de regler, der gælder for alders-

16 renten, og derefter mere kortfattet at nævne de afvigelser, som gælder for invaliderenten. I begge tilfælde er dog en del detailregler ladet uomtalt ; i så henseende kan der henvises, dels til folkeforsikringsloven, navnlig dens paragraffer 40 og 41, dels til socialministeriets tabel over alders- og invaliderenternes månedlige beløb fra den 1. april 1954, jfr. ministeriets cirkulære af 12. februar Siden 1923, da alderdomsunderstøttelsen afløstes af aldersrenten, fastsættes ydelsen ikke mere efter et skøn, men hviler på en beregning af renteansøgerens, respektive rentemodtagerens indtægt. Hovedreglen ved denne indtægtsberegning er, at man medregner enhver indtægt, som rentemodtageren har oppebåret i det sidste kalenderår. For samlevende ægtefæller lægges ægtefællernes samlede indtægt til grund, uanset om kun den ene af dem er berettiget til rente. Fra denne hovedregel gælder der visse undtagelser, idet den faktiske indtægt i nogle tilfælde (a) nedsættes eller (b) forhøjes, ligesom (c) skatter og kontingenter fradrages, inden renteberegningen foretages. De vigtigste undtagelser er: (a) Nedsættelse af den faktiske indtægt. 1. Oppebåren alders- og invaliderente medregnes ikke som indtægt. 2. Hvis rentemodtageren har legatindtægt eller anden privat understøttelse, ser man bort fra y 3 deraf, dog således at der altid kan ses bort fra indtil 270 kr. og højst 540 kr. årlig (beløbene er pristalsreguleret og anføres her med de tal, der gælder pr. 1. april 1954). 3. Hvis en aldersrentemodtager har livrente eller privat pension, ser man bort fra y 3 heraf, dog således at der altid kan ses bort fra indtil 540 kr. og højst kr. årligt (beløbene er pristalsreguleret og anføres her med de tal, der gælder pr. 1. april 1954). En noget lignende regel gælder for invaliderentemodtagere og for aldersrentemodtagere, der er overgået til aldersrente fra invaliderente. 4. a. Har en aldersrentemodtager eller dennes ægtefælle indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til halvdelen af rentens grundbeløb. b. Har en invaliderentemodtager ellerdennes ægtefælle indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til rentens grundbeløb. 5. Om det såkaldte fradragsfrie beløb, se nedenfor. (b) Forhøjelse af den faktiske indtægt. Hvis en aldersrentemodtager ejer fast ejendom eller anden formue, forhøjes den årlige indtægt (hvori rente og udbytte af formuen allerede er medtaget) med % af den samlede formueindtægt; formuen skal i denne forbindelse for tiden beregnes at give mindst 4 pct. om året. (c) Fradrag af skatter og kontingenter. I den således beregnede indtægt fradrages skatter og kontingenter til ulykkes-, syge-, invaliditets- og arbejdsløshedsforsikring. Den beregnede indtægt afrundes til nærmeste med 20 delelige kronebeløb, og det er denne indtægt, der danner udgangspunkt for indtægtsreguleringen ; det er den, fradragsreglen kommer til anvendelse på. Fradragsreglen siger først, at hvis den beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af rentens grundbeløb, sker der intet fradrag i renten med tillæg. Det halve grundbeløb udgør pr. 1. april 1954 for ægtepar (begge berettigede) i København m. v kr., i købstæderne m. fl kr. og i det øvrige land kr. For enlige og for ægtepar, hvoraf kun den ene ægtefælle er renteberettiget, udgør det halve grundbeløb i de 3 nævnte kommunegrupper 1.020, 936 og 810 kr. Fradragsreglens første led fastslår altså, at rentemodtagere, hvis beregnede indtægt ligger under de nævnte grænser, kan oppebære fuld rente med tillæg. Fradragsreglen siger dernæst, at hvis den beregnede indtægt overstiger dette fradragsfri beløb, trækkes 60 pct. af det overskydende indtægtsbeløb fra renten og visse af dens tillæg. 8

17 Hvis aldersrenten med tillæg herved bliver mindre end y 12 af grundbeløbet, falder den bort. Invaliderenten med tillæg kan ikke ved fradragene nedsættes under y 3 af grundbeløbet men den kan inddrages, hvis invalideforsikringsretten skønner, at pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at oppebære renten. Der skal nu først redegøres for den indtægt, der ikke bevirker fradrag i aldersrenten. 2. Indtægt, der ikke bevirker fradrag i renten. Hvor stor en indtægt rentemodtageren kan have, uden at hans aldersrente af den grund bliver nedsat, afhænger i høj grad af indtægtens art. Forinden der foretages en gennemgang af de enkelte indtægtsarter, skal der imidlertid gøres nogle bemærkninger om indtægtsberegningen, herunder om det fradrag, der kan foretages for skatter og kontingenter. Den beregnede indtægt vil næsten altid være lavere end den faktiske indtægt. Dette gælder således ved arbejdsindtægt, ved rentemodtagerens indtægt i form af vedvarende privat understøttelse, legat, livrente eller privat pension, idet der i alle disse tilfælde forlods ses bort fra i hvert fald en del af den faktiske indtægt. Kun formueindtægten forhøjes ved beregningen, således at den beregnede indtægt her kan blive højere end den faktiske indtægt. Det er dog ikke sikkert, at den vil blive det, idet der for alle indtægtsarter gælder den regel, at skatter og udgifter til visse kontingenter, herunder sygekassekontingentet, kan fradrages. I den følgende gennemgang af, hvilket beløb der for hver af de enkelte indtægtsarter kan oppebæres ved siden af aldersrenten, uden at aldersrenten af den grund bliver sat ned, har man valgt at angive både et nettobeløb og et bruttobeløb for indtægten. Ved nettobeløbet tænker man sig det beløb, som er blevet tilbage til rentemodtagerens disposition, efter at eventuelle skatter og kontingenter er betalt, eller det indtægtsbeløb, som en aldersrentemodtager, der hverken betaler kontingent eller skat, kan oppebære sammen med fuld aldersrente. Ved bruttobeløbet forstås rentemodtagerens faktiske indtægt, d. v. s. indtægten, inden der er betalt sygekassekontingent og personlige skatter. For sygekassekontingenternes vedkommende har man forudsat, at dette kontingent pr. år udgør 92 kr. i København m. v., 72 kr. i købstæderne m. v. og 62 kr. i landkommunerne, alt for enlige, således at ægtepar betaler det dobbelte beløb om året. Hvad angår skatterne, har man lagt de pr. 15. marts 1954 gældende skatteskalaer for skatteåret 1954/55 til grund; i København m. v. er det den københavnske skala, der er anvendt, i købstæderne er den kommunale skat beregnet til 10 pct. af indtægten, idet den købstadkommunale ligningsprocent gennemsnitlig ligger omkring 10. Det er forudsat, at rentemodtagernes indtægter ikke forhøjes eller nedsættes efter formue og lejlighed, idet de får en generel nedsættelse efter de for aldersrentemodtagere og andre gamle iøvrigt gældende skattebestemmelser. I landkommunerne er der regnet med en ligningsprocent på 5, hvilket svarer nogenlunde til landkommunernes gennemsnitlige ligningsprocent. løvrigt er der her gjort samme forudsætning som for købstadskommunerne, idet der dog er regnet med nedsættelse til minimum i de få tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst er under kr. Da sygekassekontingent og skat varierer fra kommune til kommune, og da reglerne om indtægtens beregning og aldersrentens afhængighed af den beregnede indtægt desuden er mere detaljerede, end det er rimeligt at gøre rede for i en oversigt som den følgende, må de deri anførte indtægtsbeløb betragtes som typiske eksempler, men ikke som udtryk for, at enhver rentemodtager med den anførte bruttoindtægt ville være berettiget til fuld aldersrente. a. Arbejdsindtægt. Hvis en aldersrentemodtager eller dennes ægtefælle har indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til halv-

18 Tabel 3. Det nettointerval, inden for hvilket der ikke sker fradrag i aldersrenten (det fradragsfrie beløb) pr. 1. april 195^. delen af rentens grundbeløb ( 41, stk. 3. nr. 4 a). Når denne bestemmelse sammenholdes med den almindelige fradragsregel, vil det samlede årlige fradragsfri beløb i tilfælde af arbejdsindtægt udgøre følgende netto- og bruttobeløb: Fradragsfri arbejdsindtægt. Ægtepar Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Som det fremgår heraf, vil et ægtepar i København, når begge ægtefæller oppebærer aldersrente, kunne have en brutto-arbejdsindtægt på godt kr. om året, uden at der af den grund sker fradrag i aldersrenten; i købstæderne vil det tilsvarende beløb ligge lidt under kr. og i landkommunerne omkring kr. b. Legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven. Ved beregning af aldersrente til en person, der oppebærer legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven, ses der bort fra % af denne indtægt; der kan dog i alle tilfælde ses bort fra 270 kr. og højst fra 540 kr. årligt ( 41, stk. 3, 3 c). Ved indtægter af denne art fås følgende netto- og bruttobeløb: Fradragsfri indtægt ved understøttelse og legat. Ægtepar Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Netto Brutto Netto Brutto kr. kr Enlige kr I disse tilfælde og i den umiddelbart følgende beregning for livrente- og pensionsindtægter har man ved beregningen af nettobeløbene forudsat, at rentemodtageren ikke har haft udgifter til kontingent og personlig skat. Som det fremgår af oversigten, vil ægtepar uden fradrag i aldersrenten kunne oppebære understøttelse eller legater med fra omkring kr., alt efter bopæl, medens de tilsvarende tal for enlige aldersrentemodtagere er fra ca kr. c. Livrente eller privat pension. Hvis indtægten stammer fra livrente, privat pension, Fradragsfri indtægt ved livrente og privat pension. 10

19 eller hvad der kan sidestilles hermed, ses der ligeledes bort fra % af denne indtægt; der kan i alle tilfælde ses bort fra indtil 540 kr. årligt og højst fra kr. årligt ( 41, stk. 3, 3 a). Herved forhøjes den fradragsfrie indtægt til følgende netto- og bruttobeløb (se foranstående). d. Formueindtægt. Hvis en aldersrentemodtager ejer fast ejendom eller anden formue, forhøjes den årlige indtægt ( 41, stk. 3, 2) med et beløb, svarende til % af den samlede formueindtægt, dog at kapitalen i denne forbindelse skal beregnes at give mindst normal sparekasserente på opsigelse (for tiden 4 pct. på 3 måneders opsigelse). I modsætning til de to foran nævnte regler vil denne regel bevirke, at den beregnede indtægt bliver højere end den faktiske indtægt, i hvert fald når man ser bort fra fradraget for skatter og kontingenter. Der fås herefter følgende fradragsfrie netto- og bruttobeløb: Fradragsfri formueindtægt. Ved beregningen af disse nettoindtægtsbeløb har man forudsat, at udgiften til kontingent og personlig skat er dækket gennem anden indtægt end formueindtægt. Såfremt skat og kontingent derimod skal dækkes af formueindtægten, vil nettoindtægten for ægtepar ligge fra 790 kr. 650 kr. og for enlige fra 570 kr. 450 kr. Den hertil svarende største formue, med hvilken fuld rente kan oppebæres, vil da udgøre : e. Anden indtægt. Hvis rentemodtageren har indtægt af anden art end foran anført, finder den almindelige fradragsregel Fradragsfri anden indtægt. alene anvendelse. Der kan her være tale om den ikke-rentemodtagende ægtefælles indtægter ved livrente, pension, legat eller understøttelse. De fradragsfrie beløb, hvis størrelse her er beskrevet for de enkelte indtægtsarter, er som læbælter: bag dem og op til deres overkant kan aldersrentemodtagerens indtsegter stige, uden at renten bliver beklippet. Man kan sige, at inden for de fradragsfrie beløb har rentemodtageren samme interesse som andre mennesker i at forøge sin indtægt; det, som han skaffer sig indenfor dette interval, medfører nemlig ingen nedsættelse af renten og dens tillæg, jfr. tabel 3, der giver en samlet oversigt over det netto-indtægtsinterval, inden for hvilket der ikke sker fradrag i aldersrenten. 3. indàœgt, der bevirker fradrag i renten og dens tillæg. Hvis rentemodtagerens beregnede indtaîgt overstiger det beløb, der for den pågældende indtægtsart kan haves uden fradrag, bliver der som tidligere nævnt fradraget 60 pct. af det overskydende indtægtsbeløb i renten (det vil sige i grundbeløbet) og i visse af dens tillæg, nemlig i ventetillæg, ægtefælletillæg, tillæg for efterlevende ægtefælle og i eventuelt invaliditetstillæg. Hvis aldersrenten som følge af fradraget bliver mindre end y 12 af grundbeløbet, bortfalder den ( 41, stk. 2). 11

20 Et eksempel vil vise, hvordan denne regel virker : Grundbeløbet for en enlig rentemodtager i København er pr. 1. april kr. om året. Han kan fradragsfrit i arbejdsindtægt have kr. årlig. Hvis den beregnede indtægt hvori skatter og kontingenter er fradraget er 100 kr. højere, kr. ialt, nedsættes grundbeløbet til kr., nemlig med 60 kr. ; er den beregnede indtægt kr. højere end den fradragsfrie indtægt, ialt kr. om året, nedsættes grundbeløbet med 600 kr. til kr. om året og så fremdeles, indtil grundbeløbet ved en beregnet indtægt af kr. udgør 168 kr. om året, hvilket svarer til Vi2 a f grundbeløbet. Højere indtægt vil afskære fra rente, medmindre rentemodtageren ville være berettiget til et eller flere af de tillæg, hvori fradrag kan ske på samme måde som i grundbeløbet. Disse tillæg er for aldersrentemodtagere ventetillæg (der ydes, når rentemodtageren har opsat begæringen om aldersrente), ægteskabstillæg og tillæg til efterlevende ægtefælle. Hvis rentemodtageren således er gift, og ægtefællen ikke oppebærer aldersrente, er pågældende berettiget til et ægteskabstillæg (for tiden 516 kr. om året i København m. v.), og dette tillæg medfører, at rentemodtageren kan bevare renten med større indtægt end ellers; i det foreliggende eksempel således med 860 kr. over de førnævnte kr. Pågældendes nettoindtægt ville da udgøre kr. årlig. For at få et klart billede af, i hvilket omfang en aldersrentemodtagers indtægt påvirker størrelsen af hans aldersrente, må man imidlertid sammenholde denne almindelige fradragsregel dels med de særlige regler, der gælder for visse indtægtsarter (det vil navnlig sige 1) for arbejdsindtægter, 2) for vedvarende privat understøttelse og legater, 3) for privat pension og livrente, 4) for stats- og kommunal pension og 5) for formueindtægter), dels med reglerne om, hvordan de tillæg, som ikke omfattes af 60 pct.'s-fradraget, er indtægtsregulerede. Det viser sig da, at den almindelige 60 pct.'s-fradragsregel i vidt omfang er fraveget. Vi kan begynde med brændselstillægget, rentetillægget og beklædningstillægget. Til alle aldersrentemodtagere, hvis beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af deres rentes grundbeløb, ydes der et årligt brændselstillæg på 18 hl. koks, svarende pr. 1. april 1954 til ca. 180 kr. Ligger den beregnede indtægt mellem halvdelen af grundbeløbet og % af grundbeløbet, ydes der 15 hl. koks, og hvis den beregnede indtægt overstiger % af grundbeløbet, bortfalder brændselstillægget. Rentetillægget ydes til alle aldersrentemodtagere og udgør almindeligvis 1\ 2 Pct. af det grundbeløb, som rentemodtageren efter sin indtægt er berettiget til; reduceres grundbeløbet efter den almindelige 60 pct.'sfradragsregel, falder rentetillægget altså i forhold hertil. For rentemodtagere, der bor i en godkendt aldersrentemodtagerbolig, eller som får tilsvarende huslejenedsættelse som rentemodtager i henhold til byggestøtteloven, udgør rentetillægget der har afløst et tidligere huslejetillæg kun 4 pct. af grundbeløbet. Rentetillægget udbetales månedlig sammen med renten og afrundes derfor til hele kronebeløb pr. måned. Beklædningstillægget udbetales sammen med renten for december måned og udgør for enlige og for ægtepar, hvoraf kun den ene ægtefælle oppebærer rente, et beløb, der svarer til rentemodtagerens for december måned beregnede grundbeløb; for ægtepar, der begge oppebærer rente, udgør tillægget iy 3 gange ægtefællernes grundbeløb for december måned, afrundet til hele kroner. Beklædningstillægget beregnes således ligesom rentetillægget ud fra det eventuelt indtægtsregulerede grundbeløb. Hvad er nu virkningen af disse regler? For det første, at rentemodtagere, hvis beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af grundbeløbet, får fuldt brændselstillæg, rentetillæg og beklædningstillæg. Den aldersrente, som en rentemodtager uden indtægt eller med en indtægt, der ikke bevirker fradrag, oppebærer, kommer herved til at ligge betydelig over grundbeløbet, således som det er fremgået af tabel 1, side 6. Men dernæst er virkningen den, at fradraget for indtægter, der ligger over de fradragsfrie beløb, er stærkere, end den almindelige 60 pct.'s-fradragsregel giver udtryk for. Det faktiske fradrag for disse ind- 12

BETÆNKNING ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324

BETÆNKNING ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324 BETÆNKNING OM ALMINDELIG FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEPENSIONSKOMMISSIONEN AF 1961 BETÆNKNING NR. 324 1963 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN INDLEDNING. INDHOLDSFORTEGNELSE Kommissionens opgave og sammensætning

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

BETÆNKNING VEDRØRENDE NYORDNING AF PENSIONSFORHOLDENE FOR PENSIONISTER HVIS PENSION ER BEREGNET EFTER DE FØR 1. APRIL 1958 GÆLDENDE REGLER

BETÆNKNING VEDRØRENDE NYORDNING AF PENSIONSFORHOLDENE FOR PENSIONISTER HVIS PENSION ER BEREGNET EFTER DE FØR 1. APRIL 1958 GÆLDENDE REGLER BETÆNKNING VEDRØRENDE NYORDNING AF PENSIONSFORHOLDENE FOR PENSIONISTER HVIS PENSION ER BEREGNET EFTER DE FØR 1. APRIL 1958 GÆLDENDE REGLER AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN DEN 15. OKTOBER 1958 NEDSATTE

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

BETÆNKNING OM FRADRAGSREGLERNE I DEN SOCIALE PENSIONSLOVGIVNING. Afgivet af et af socialministeren i 1965 nedsat udvalg BETÆNKNING NR.

BETÆNKNING OM FRADRAGSREGLERNE I DEN SOCIALE PENSIONSLOVGIVNING. Afgivet af et af socialministeren i 1965 nedsat udvalg BETÆNKNING NR. BETÆNKNING OM FRADRAGSREGLERNE I DEN SOCIALE PENSIONSLOVGIVNING Afgivet af et af socialministeren i 1965 nedsat udvalg BETÆNKNING NR. 485 1968 s. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7

Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7 Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7 Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces i en retssag, som en folkepensionist agtede at anlægge mod socialministeriet med påstand

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge FINANSMINISTERIET Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge 2000 X.X.X 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL. 17.00 Pkt. 4.1 Redegørelse for gennemførelse af nye, forbedrede pensionsordninger efter pensionsvalget i 2006, fremsat af Hans Hagen Redegørelse,

Læs mere

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni )

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni ) Nr. 32 5. juli 1971 Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni 1995 1) Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Egenpension. Kapitel 3. Ægtefællepension. Kapitel

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

FORENEDE GRUPPELIV. Vejledning. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på.

FORENEDE GRUPPELIV. Vejledning. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. FORENEDE GRUPPELIV Vejledning - ved ansøgning om præmiefritagelse * - invalidesum - invaliderente. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgningsskemaets

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Eftergivelse af procenttillæg til restskat

Eftergivelse af procenttillæg til restskat Eftergivelse af procenttillæg til restskat Henstillet til skattedepartementet at tage en afgørelse om eftergivelse af procenttillæg op til fornyet overvejelse i et tilfælde, hvor restskatten var opstået

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold

Læs mere

Børnetilskudslovens 19

Børnetilskudslovens 19 Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

EN ALMINDELIG ENKEPENSION

EN ALMINDELIG ENKEPENSION BETÆNKNING OM PROBLEMERNE OMKRING EN ALMINDELIG ENKEPENSION AFGIVET AF ENKEPENSIONSUDVALGET AF 1956 BETÆNKNING NR. 205 1958 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 5 1.

Læs mere

Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde. Livsforsikring. Forsikringsbetingelser

Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde. Livsforsikring. Forsikringsbetingelser Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde Livsforsikring AFSNIT 1. FÆLLES BESTEMMELSER 1. FORSIKRINGEN Stk. 1. Livsforsikring er oprettet på grundlag af aftale mellem nærpension

Læs mere

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring Reguleringsvilkår for Topdanmark Link Livsforsikring 6608-2 December 2009 Indhold Pristalsregulering 1 Regulering af præmien 4 2 Regulering af dækninger 5 3 Tidspunkt for regulering 5 4 Regulering ved

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 1. Forsikringen Forsikringen er tegnet som gruppeforsikring i klasse I

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension 2014/1 LSF 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Til samtlige kommuner, m.fl.

Til samtlige kommuner, m.fl. Til samtlige kommuner, m.fl. Orientering om ny bekendtgørelse om dagtilbud som følge af indførelsen af regler om anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Pensionskassen for Sundhedsfaglige Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Pensionskassen for Sundhedsfaglige 1. Gruppeforsikringen 2 2. Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Udtræden af

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

BETÆNKNING OM PRINCIPPERNE FOR EN ALMINDELIG TILLÆGSPENSIONSORDNING

BETÆNKNING OM PRINCIPPERNE FOR EN ALMINDELIG TILLÆGSPENSIONSORDNING BETÆNKNING OM PRINCIPPERNE FOR EN ALMINDELIG TILLÆGSPENSIONSORDNING AFGIVET AF TILLÆGSPENSIONSUDVALGET AF 1964 BETÆNKNING NR. 452 1967 3. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Side Indledning

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån Kapitel 1 Ansøgning og ansøgningsfrist Kapitel 2 Betingelser for rentetilskud Kapitel 3 Beregning af rentetilskud Kapitel

Læs mere

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Formål... 3 1... 3 Kapitel 2. Aftaler om supplerende pensionsordning...

Læs mere

Særlige vilkår. for krigsrisiko (Regulativ for krigsrisiko)

Særlige vilkår. for krigsrisiko (Regulativ for krigsrisiko) Særlige vilkår for krigsrisiko (Regulativ for krigsrisiko) Gældende pr. 1. januar 1990 Særlige vilkår for krigsrisiko (Regulativ for krigsrisiko) - Sampension KP Livsforsikring a/s, CVR-nr. 55 83 49 11

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

REGULATIV 2 Juli 2013

REGULATIV 2 Juli 2013 REGULATIV 2 Juli 2013 Dette regulativ - Regulativ 2 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. september 1983 med senere ændringer vedtaget den 26. maj 1999, 7. maj 2002, 22. april 2003,

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikringen 2 2. Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Udtræden af gruppeforsikringen 2 4. Betydning af

Læs mere

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Åremålsansættelse i staten i Grønland

Åremålsansættelse i staten i Grønland Cirkulære om Åremålsansættelse i staten i Grønland 2008 Cirkulære af 2. april 2009 Perst. nr. 027-09 J.nr. 07-233-4 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 1. Lovgrundlag... 5 2. Personkredsen...

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1332 af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-611-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1227 af 18/12/2012

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

Tilbagebetaling af overskydende skat

Tilbagebetaling af overskydende skat Tilbagebetaling af overskydende skat Fundet det beklageligt, dels at statsskattedirektoratet i en sag vedrørende spørgsmålet om forlods tilbagebetaling af overskydende skat efter kildeskattelovens 55 ikke

Læs mere

Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen

Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen J.nr. 2016-7022-0011 Finansministeriets regulativ af 30. september 2016 Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen I. Pensionsordningen 1. Pensionsordningens navn er "Pensionsordningen for

Læs mere

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere