BETÆNKNING FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955"

Transkript

1 BETÆNKNING OM FOLKEPENSION AFGIVET AF FOLKEFORSIKRINGSKOMMISSIONEN AF 1948 BETÆNKNING NR. 123 KØBENHAVN 1955

2 t>

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Side Kommissionens opgave og sammensætning 1 1. AFSNIT. Alders- og invaliderente i Danmark. A. Betingelserne for at få alders- og invaliderente 3 B. Rentens størrelse 5 C. Hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt 7 1. Indledning 7 (a) Nedsættelse af den faktiske indtægt 8 (b) Forhøjelse af den faktiske indtægt 8 (c) Fradrag af skatter og kontingenter 8 2. Indtægt, der ikke bevirker fradrag i renten 9 a. Arbejdsindtægt 9 b. Legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven 10 c. Livrente eller privat pension 10 d. Formueindtægt 11 e. Anden indtægt Indtægt, der bevirker fradrag i renten og dens tillæg De særlige fradragsregler for invaliderentemodtagere m. v 17 D. De hensyn, der ligger bagved fradragsreglerne Forsørgelseshensynet Opsparingssynspunktet Beskæftigelsessynspunktet En afvejelse 21 E. Hvor mange rentemodtagere har indtægt udover renten? 22 F. Særlige foranstaltninger til fordel for rentemodtagere m. fl Aldersdomshjem Aldersrenteboliger og regler om huslejenedsættelse Lægehjælp m. v Invalideforsikringens forebyggende og helbredende virksomhed Bistands- og plejeydelse Skattenedsættelse 27 G. Alders- og invaliderentens finansiering AFSNIT. Alders- og invaliderentens udvikling i Danmark. A. Alders- og invaliderentelovgivningens udvikling Alderdomsunderstøttelse og aldersrente Invaliderente 30

4 Side B. Tidligere kommissionsforslag m. v Kommissionen af Alderdomsforsikringskommissionen af Det konservative forslag 1928/29 33 C. Alderdomsunderstøttelse, aldersrente og invaliderente, økonomisk belyst Alderdomsforsørgelsen Invalideforsikringen AFSNIT. Nogle udenlandske aldersrenteordninger. A. Sverige Indledning Den gældende folkepensionsordning Den frivillige pensionsforsikring Forslag til tvungen overbygning til den svenske folkepension 51 B. Norge 51 C. Finland 52 D. Storbritannien 53 E. Schweiz Indledning Ordningens personelle omfang Ydelser Finansiering 57 a. De forsikredes bidrag 57 b. Det offentliges bidrag Administration Senere forslag 58 F. New Zealand 58 G. U. S. A Den federale aldersrenteforsikring Alderdomsunderstøttelse 62 H. Sammenligning AFSNIT. Befolkningsudviklingen og de fremtidige alders renteudgifter. A. Befolkningsudviklingen Det statistiske departements forudberegning af Prognoserne af 1946 og B. De fremtidige aldersrenteudgifter AFSNIT. En egentlig forsikringsmæssig ordning. A. Almindelige forudsætninger 75 B. Virkninger Personkredsen Ydelserne Ydelsernes værdifasthed Præmiebetaling Fondsdannelse Administration 86

5 Side C. Konklusion 86 Overgangsbesvær 86 Værdifasthed 86 Fondsdannelse AFSNIT. En forsikringsmæssig overbygning til aldersrenten. A. Almindelige forudsætninger for en tvungen ordning 89 B. Virkninger af en tvungen ordning Personkredsen Ydelserne Ydelsernes værdifasthed Præmiebetalingen Fondsdannelse Administration 95 C. Konklusion vedrørende en tvungen forsikringsmæssig overbygning 96 D. En frivillig overbygning på forsikringsmæssigt grundlag 96 Embedsmandsudvalgets forslag 96 E. Den private pensions- og livrenteforsikrings udvikling F. Konklusion vedrørende en frivillig forsikringsmæssig overbygning AFSNIT. Alderdomsforsørgelsens almindelige problemer. A. Indledning 102 B. Finansieringsspørgsmål 105 C. Fordelingen af købekraft blandt de gamle Lempelse af de bestående fradragsregler Fuld alderdomsydelse udbetales til alle uden hensyn til modtagerens aktuelle indtægt (alderspension) 112 a) De samlede udgifter 112 b) Virkningerne af alderspension, sammenholdt med forsørgelses-, opsparings- og beskæftigelseshensynet 114 c) Overgangstid og forhøjelse af alderdomsydelsen Overbygning Forhøjelse af aldersgrænsen for aldersrente. Ventetillæg 121 Ventetillæg 123 D. Sammenfatning AFSNIT. Mindretalsindstillinger. A. Indledning 127 Fællesgrundlag for beregningerne til mindretalsindstillinger 127 Oversigt over udgift og merudgift ved forslagene 128 B. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Kaj Bundvad (Socialdemokratiet) Beregninger til Bundvads mindretalsindstilling 134 C. 1. Mindretalsindstilling afgivet af A. L. H. Elmquist (Venstre) Beregninger til Elmquists mindretalsindstilling 141 D. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Poul Møller (Det konservative Folkeparti) Beregninger til Poul Møllers mindretalsindstilling 149

6 Side E. 1. Mindretalsindstilling afgivet af Svend Jørgensen (Det radikale Venstre) Beregninger til Svend Jørgensens mindretalsindstilling 153 F. 1. Mindretalsindstilling afgivet af fru Ragnhild Andersen (Danmarks kommunistiske Parti) Beregninger til Ragnhild Andersens mindretalsindstilling 158 G. Mindretalsudtalelse afgivet af Søren Olesen (Retsforbundet) 159 H. Mindretalsindstilling afgivet af Jørgen S. Dich AFSNIT. Sammenfattende betragtninger. Formandens notat af 20. januar AFSNIT. Supplerende mindretalsforslag og -udtalelser. A. Kaj Bundvads og Svend Jørgensens fællesforslag 196 B. Supplerende mindretalsudtalelse af A. L. H. Elmquist (Venstre) 198 C. Supplerende mindretalsudtalelse af Poul Møller (Det konservative Folkeparti) 199 D. Supplerende mindretalsudtalelse af Ragnhild Andersen (Danmarks kommunistiske Parti) 199 E. Supplerende mindretalsudtalelse af Søren Olesen (Retsforbundet) 200 F. Supplerende fællesudtalelse af Kaj Bundvad (Socialdemokratiet) og Svend Jørgensen (Det radikale Venstre) AFSNIT. Værdighedsbetingelser 201 Invaliderenteordningen AFSNIT. Resumé. Indledningen afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit afsnit 220 Bilag 1. BILAG Side Tilknytning til sygeforsikringen for at få aldersrente. Helbredsbetingelser for optagelse i invalideforsikringen 1* 1. De praktiske konsekvenser af, at tilknytning til sygeforsikringen er en betingelse for at få aldersrente (km. nr. 99) 1* 2. Helbredsbetingelsen for optagelse i invalideforsikringen (km. nr. 100) 3* 3. Notat om helbredsbetingelser for at blive optaget i invalideforsikringen (km. nr. 106) 5* Bilag 2. Fradragsreglens virkninger i grafisk fremstilling 8*

7 Bilag 3. Bilag 4. Side Oversigt over ændringer i folkeforsikringslovens regler om aldersog invaliderente gennemført siden krigens ophør i 1945 (underbilag til km. nr ) 11* Svensk forslag af 1950 om almindelig pensionsforsikring som overbygning til folkepensionen 18* 1. Resumé af det svenske forslag om almindelig pensionsforsikring som overbygning til folkepensionen (km. nr. 50) 18* 2. Bemærkninger til det svenske forslag om en almindelig pensionsordning (ekstraktafskrift af km. nr. 52, s ) 21* 3. Yderligere bemærkninger til det svenske forslag (ekstraktafskrift af km. nr. 65) 22* Bilag 5. Aldersrentens aftrapning efter kommunegrupper 24* Bilag 6. Bilag Skrivelse af 23. december 1952 fra Folkeforsikringskommissionen til socialministeriet 24* 2. Det statistiske Departements foreløbige beregning af oktober 1953 (km. nr. 115) 25* 3. Arbejds- og socialministeriets statsvidenskabelige konsulents notat af 4. november 1953 (km. nr. 116) 26* 4. Skrivelse af 13. november 1953 fra Folkeforsikringskommissionen til socialministeriet (km. nr. 119) 27* 5. Skrivelse af 17. november 1953 fra socialministeriet til Det statistiske Departement (km. nr. 119) 28* 6. Skrivelse af 21. december 1953 fra finansministeriet til Det statistiske Departement (km. nr. 119) 29* 7. Aftrapning efter lokalitet af ydelser og indtægtsgrænser inden for sociallovgivningen (km. nr. 120) 29* Senere indtrædende besparelser ved en egentlig forsikringsmæssig ordning (km. nr ) 48* Nytilkomne aldersrentemodtagere, fordelt efter tilgangsalder (København) (km. nr. 81) 51* Bilag 8. Pension og aldersrente 53* 1. Oversigt over årsindtægt, pension og aldersrente (forår 1954 forår 1955) (km. nr. 96, ajourført) 53* 2. Hvor stor en del af pensionen svarer tjenestemandens pensionsbidrag til? (ekstraktafskrift af km. nr. 98) 53* 3. Hvor stor en del af pensionen dækker postbudets og amtmandens pensionsbidrag (km. nr. 102) 56* 4. Sammenligning mellem aldersrente og tjenestemandspension af professor Jørgen S. Dich (km. nr. 127) 56* 5. Sammenligning mellem aldersrente og en pensionsydelse 58* Bilag 9. Socialdemokratiske synspunkter og forslag, juni * 1. Det socialdemokratiske arbejdsudvalgs synspunkter og forslag, juni 1952 (km nr. 90) 60* 2. Sekretariatets beregninger og bemærkninger til det socialdemokratiske arbejdsudvalgs synspunkter og forslag (km. nr. 91).. 70* 3. Supplerende beregninger over udgifterne til aldersrente og folkepension under forskellige forudsætninger (km. nr. 105) 89* 4. Yderligere beregninger over det socialdemokratiske forslag (km. nr. 110) 91* 5. Supplerende beregninger til de i oktober 1953 udsendte yderligere bemærkninger til det socialdemokratisk forslag (km. nr. 118).. 93*

8 Side 6. Reviderede beregninger til det socialdemokratiske forslag på grundlag af befolkningsprognosen af 1953 (km. nr. 126) 93* Bilag 10. Foreløbigt udkast til forslag om overbygning til aldersrenten, udarbejdet af fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist, Venstre 96* 1. Forslag til lov om folkepensionering (km. nr. 57) 96* 2. Sekretariatets beregninger og bemærkninger til foranstående foreløbige udkast (km. nr. 58) 100* Bilag 11. Tvungen pensionsmæssig overbygning. Udkast forelagt af pastor Hans Thyge Jacobsen, Det konservative Folkeparti 101* 1. Brev af 28. april 1950 fra pastor Hans Thyge Jacobsen til Folkeforsikringskommissionen (km. nr. 39) 101* 2. Beregninger vedrørende det af pastor Hans Thyge Jacobsen fremsatte forslag (km. nr. 43) 102* 3. Notat udarbejdet af skattedepartementets økonomisk-statistiske konsulent (bidragsprovenu og bidragsskala) (km. nr. 43) * 4. Notat udarbejdet af socialministeriets statsvidenskabelige konsulent (udgifter og besparelser) (km. nr. 43) 104* Bilag 12. Skrivelse af 26. august 1953 fra fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist og chefredaktør Poul Møller 106* 1. Skrivelse af 26. august 1953 fra fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist (Venstre) og chefredaktør Poul Møller (Det konservative Folkeparti) til Folkeforsikringskommissionen (km. nr. 109) 106* 2. Sekretariatets besvarelse af foranstående brev af 26. august 1953 om aldersrente, enkepension m. v. (km. nr. 110) 107* 3. Yderligere besvarelse vedrørende spørgsmålet om forhøjelse af det fradragsfrie beløb for formueindtægter (km. nr. 118) 109* Bilag 13. Forslag til lov om aldersforsikring, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) 110* 1. Forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 37) 110* 2. Bemærkninger til foranstående forslag til aldersforsikring, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) i april 1950 (km. nr. 38) 114* 3. Sekretariatets bemærkninger og beregninger til foranstående forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 45) 118* 4. Beregning af aldersrenteudligningsfonden i foranstående forslag til lov om aldersforsikring (km. nr. 48) 121* Bilag 14. Udkast til en folkepensionering, fremlagt af pastor Evald Christensen (Retsforbundet) (km. nr. 93) 123* Bilag 15. Henvendelse fra ca privatfunktionærer (km. nr. 61) 124* Bilag 16. Henvendelse af 6. februar 1953 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fællesrepræsentationen for Danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger (km. nr. 107) 125* Bilag 17. Aldersrentens og invaliderentens årlige grundbeløb og tillæg pr. 1. april * Bilag 18. Det kommunistiske forslag til lov om ændringer i folkeforsikringsloven (Til gennemførelse af 1. etape af en folkepensionsordning) 129'* Fortegnelse over de vigtigste tabeller i betænkningen og dens bilag 131*

9 INDLEDNING Kommissionens opgave og sammensætning. Den 6. februar 1948 skrev socialministeren således til formændene for rigsdagens politiske partier:»under rigsdagsforhandlingerne i sommeren 1946 og i december måned 1947 vedrørende ændringer i alders- og invaliderentelovgivningen blev der rejst spørgsmål om nedsættelse af en kommission på bred basis og med repræsentanter for de politiske partier til undersøgelse og drøftelse af spørgsmålet om indførelse af en almindelig folkeforsikring. Spørgsmålet om gennemførelse af en almindelig folkeforsikring har flere gange været genstand for drøftelser på rigsdagen og i den offentlige debat, ligesom der tidligere har været nedsat kommissioner til undersøgelse af dette spørgsmål. Ved lov af 27. marts 1903 om nedsættelse af en kommission til overvejelse af almindelig invaliditets- og alderdomsforsikring blev det således bestemt, at der til udførelse af dette hverv samt til eventuelt at fremkomme med forslag i så henseende skulle nedsættes en kommission bestående af 19 medlemmer, der valgtes af regering og rigsdag. Kommissionen blev nedsat den 10. juni 1903 og afgav sin betænkning i december Under 2. oktober 1922 nedsatte indenrigsministeriet en kommission til at undersøge og afgive indstilling til ministeriet om, hvorledes en ordning gående ud på helt eller delvis at erstatte den i henhold til lov af 7. august 1922 fastsatte aldersrente med en folkeforsikring hvorved eventuelt skulle kunne åbnes adgang til også en supplerende aldersrente praktisk ville kunne gennemføres, hvorhos udvalget anmodedes om nærmere at redegøre for en række spørgsmål om præmierne til en sådan forsikring, om tilvejebringelse af forsikringsfond samt om betingelserne for udbetaling af forsikringssummer. Udvalget afgav betænkning i maj Som bekendt har der ikke hidtil været indført en almindelig folkeforsikring her i landet, når man herved tænker på en ordning, hvorved alle medlemmer af samfundet i deres arbejdsdygtige alder skal indbetale en forsikringspræmie til det offentlige, og således at de 1 pågældende herefter ved opnåelse af en vis alder eller ved tidligere indtrædende invaliditet er berettiget til en folkepension, hvortil udgifterne helt eller i det væsentlige dækkes af de indbetalte præmier. Adgang til opnåelse af aldersrenten er vel i almindelighed betinget af medlemsskab af sygeforsikring, men der betales ingen præmie til dækning af udgifterne ved aldersrenten, der alene dækkes af det offentlige, og adgangen til at opnå aldersrente er afhængig af vedkommendes indtægts- og formueforhold. For invaliderentens vedkommende indbetaler de forsikrede en præmie, ligesom arbejdsgiverne yder bidrag til forsikringen, men det herigennem, indbetalte beløb dækker kun ca. 36 pct. af de samlede omkostninger, ligesom invaliderenten på samme måde som aldersrenten reguleres efter rentemodtagernes indtægts- og formueforhold, dog således at invaliderenten ikke kan nedsættes under % af grundbeløbet. Under henvisning til den under rigsdagsforhandlingerne i 1946 stedfundne debat blev der i august 1946 af arbejds- og socialministeriet nedsat et embedsmandsudvalg med den opgave at undersøge spørgsmålet om muligheden og ønskeligheden af at kombinere den gældende lovgivning om aldersrente med en forsikringsmæssig tillægsordning. Dette udvalg har endnu ikke afgivet sin betænkning. Under hensyn til, at ønskeligheden af en undersøgelse af folkeforsikringsproblemet stadig indtager en fremskudt plads i den offentlige debat og gentagne gange i løbet af de sidste år er blevet rejst på rigsdagen, har regeringen anset det for hensigtsmæssigt at nedsætte en kommission til behandling af dette spørgsmål. Kommissionen vil have til opgave at undersøge betingelserne for og virkningerne af at erstatte den nugældende alders- og invalider entelovgivning med en hele befolkningen omfattende ordning, der helt eller overvejende hviler på forsikringsmæssigt grundlag. Kommissionen kan endvidere på tilsvarende måde på grundlag af den indstilling, der til sin tid afgives af det fornævnte embedsmandsudvalg, behandle spørgsmålet om en forsikring smæssig overbygning på den eksisterende alders- og invaliderenteordning.«

10 Socialministeren anmodede samtidig om, at der måtte blive udpeget et medlem fra hvert af partierne til at indtræde i kommissionen, og anmodede endvidere departementschef H. H. Koch, socialministeriet, om at indtræde i kommissionen som dennes formand. Folkeforsikringskommissionen af 1948 fik herefter følgende sammensætning: Sekretær Kaj Bundvad, M. F. (socialdemokratiet) ; fhv. minister Jens Sønderup, M. F. (venstre) ; pastor Hans Thyge Jacobsen, M. F. (det konservative folkeparti) ; førstelærer Sv. Jørgensen, M. F. (det radikale venstre) ; fru Ragnhild Andersen, M. F. (Danmarks kommunistiske parti) ; pastor Evald Christensen, M. F. (Danmarks retsforbund) ; departementschef H. H. Koch, socialministeriet, kommissionens formand; daværende kommitteret, nu professor J. S. Dich; kontorchef P. Juhl-Christensen, socialministeriet ; direktør L. P. Borberg, direktoratet for sygekassevæsenet; socialdirektør R. Conrad, Københavns magistrat; rådsformand Sigurd Kristensen, forsikringsrådet; afdelingschef Fr. Grünfeld, finansministeriet og kontorchef P. Herler, finansministeriet. Daværende fuldmægtig, nu kontorchef G. Drachmann, socialministeriet, har været kommissionens sekretær. Den 15. november 1950 meddelte partiet Venstres rigsdagsgruppe, at daværende kirkeminister J. Sønderup havde ønsket at udtræde af kommissionen, og at gruppen havde anmodet fhv. minister, landsretssagfører A. L. H. Elmquist, om at indtræde i hans sted. Fra december 1950 til maj 1951 indtrådte viceskoleinspektør Søren Olesen, M. F., i kommissionen under sognepræst Evald Christensens sygeorlov. Efter at der var bevilget pastor Hans Thyge Jacobsen sygeorlov, anmodede den konservative rigsdagsgruppe i juni 1951 daværende fuldmægtig, nu chefredaktør Poul Møller, M. F., om at indtræde i kommissionen. Efter direktør L. P. Borbergs død indtrådte direktør for sygekassevæsenet Alice Bruun i kommissionen i september Efter folketingsvalget den 22. september 1953 udtrådte pastor Evald Christensen af kommissionen; i hans sted indtrådte i oktober 1953 viceskoleinspektør Søren Olesen, M. F. Kommissionen er blevet bistået i sit arbejde af Det statistiske Departement (bl. a. beregningerne over befolkningens udvikling), af beregner P. Ørding og fuldmægtig J. P. M. Kaspersen, forsikringsrådets sekretariat (navnlig de aktuarmæssige beregninger i afsnit 5 og 6) og af socialministeriets statsvidenskabelige konsulent, ligesom kommissionen også fra anden side har modtaget oplysninger og bistand. Kommissionen bringer herfor sin bedste tak. Kommissionen har holdt 43 møder. Ragnhild Andersen A. Bruun Kaj Bundvad Rud. Conrad Jørgen S. Dich A. L. H. Elmquist Fr. Grünfeld Povl Herler P. Juhl-Christensen Svend Jørgensen Koch formand Sig. Kristensen Poul Møller Søren Olesen G. Drachmann sekretær 2

11 1. AFSNIT Alders- og invaliderente i Danmark. Der gives i dette afsnit en kortfattet fremstilling af reglerne om alders- og invaliderente, der findes i lov om folkeforsikring, senest optrykt med ændringer i arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse af 11. juli Da fremstillingen først og fremmest skal tjene som en indførelse i kommissionens arbejdsområde, er en hel del detailregier ladet uomtalt, navnlig for så vidt angår de almindelige betingelser for at få alders- og invaliderente. Den økonomiske side af renteordningerne er derimod behandlet noget mere udførligt, både i tekst og tabeller; men også her er man, navnlig i fremstillingen af reglerne om beregning af rente til den enkelte rentemodtager, veget tilbage fra at gengive eller blot nævne alle gældende regler. I så henseende kan der henvises til socialministeriets tabel over alders- og invaliderenternes månedlige beløb fra den 1. april 1954, jfr. cirkulære af 12. februar A. Betingelserne for at få alders- og invaliderente. Alder. En enlig kvinde skal være fyldt 60 år for at kunne få aldersrente. Enlige mænd og ægtepar skal være fyldt 65 år, medmindre svigtende helbred eller ganske særlige omstændigheder taler for at bevilge aldersrente allerede fra det 60. år. Denne dispensation forudsætter, at mindst % af kommunalbestyrelsen stemmer derfor, og at direktøren for sygekassevæsenet giver samtykke dertil. Der gives årligt dispensation i ca tilfælde, svarende til lidt under 1 pct. af samtlige aldersrentemodtagere. Bopæl. Den, der vil have aldersrente eller invaliderente, må være bosat her i landet eller være forhyret med dansk skib. Dansk indfødsret. For at opnå alders- og invaliderente er det ligeledes en betingelse, at den pågældende har dansk indfødsret. Både fra denne bestemmelse og fra reglen om bopæl her i landet kan regeringen gøre undtagelse med hensyn til statsborgere i andre stater, når der opnås gensidig overenskomst med disse. Sådan overenskomst, der dog ikke gør undtagelse fra reglen om bopæl her i landet, er afsluttet mellem de nordiske lande og trådt i kraft den 1. december 1949 (aldersrente) og den 1. maj 1954 (invaliderente). Der er endvidere som led i en gensidig socialforsikringsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, der trådte i kraft den 1. oktober 1952, åbnet adgang for franske statsborgere til at få dansk alders-eller invaliderente her i landet. Sygekasse forhold. Ved socialreformen af 1933 blev det gjort til en almindelig betingelse for at opnå og bevare retten til aldersog invaliderente, at sygekasseforholdet er i orden. Den, der begærer alders- eller invaliderente, skal således enten være nydende eller bidragydende medlem af en statsanerkendt sygekasse eller medlem af en anerkendt fortsættelseskasse, jfr. bilag 1, side 1.* De personer, der ikke er sygeforsikrede på den nævnte måde, fordi deres svigtende helbred har hindret dem i at blive optaget i sygeforsikringen, er der i folkeforsikringslovens 11 åbnet adgang til aldersrente. Men denne adgang gælder kun dem og ikke f. eks. den, der ved forsømmelighed med kontingentbetalingen, ved udmeldelse af sygeforsikringen efter det 60. år eller ved hjemkomst her til landet efter det 60. år definitivt er uden for sygeforsikringen 3

12 disse personer er dermed også afskåret fra aldersrente. Der er ingen dispensationsadgang fra denne bestemmelse, og en undtagelse fra den blev alene hjemlet ved lov nr. 144 af 31. marts 1949 i anledning af grundlovens 100 års jubilæum og ved lov nr. 174 af 5. juni 1953 i anledning af forslaget til den nye grundlov. løvrigt er retten til at oppebære aldersog invaliderente som hovedregel betinget af, at rentemodtageren, hvis han står som blot bidragydende medlem af en sygekasse eller som medlem af en fortsættelsessygekasse, søger optagelse som nydende medlem af en statsanerkendt sygekasse og forbliver stående som sådant, sålænge han opfylder betingelserne for det. Helbredsbetingelser. I de allerfleste tilfælde vil den, der optages i sygeforsikringen, samtidig uden særlig ansøgning blive optaget i invalideforsikringen; personer, der kun kan optages i sygeforsikringen med vedtegning om tilstedeværelsen af en hyppig tilbagevendende eller uhelbredelig sygdom eller en betydelig legemssvaghed, skal imidlertid, hvis det drejer sig om sværere sygdomme, indgive særlig ansøgning om at blive optaget i invalideforsikringen. Ansøgningen indgives til direktøren for sygekassevæsenet, og hvis han skønner,»at ansøgerens erhvervsevne er eller inden for en nærmere fremtid må antages at ville blive således forringet, at han må anses for ude af stand til at påtage sig lønnet arbejde af betydning for andre eller til ved selvstændig erhvervsvirksomhed at bidrage ikke uvæsentlig til sit underhold«, kan pågældende ikke forsikres mod invaliditet. Han vil i så fald såfremt han iøvrigt opfylder betingelserne for at få invaliderente være berettiget til hjælp efter forsorgsloven, jfr. bilag 1, side 3* ff. Værdighed. Under betegnelsen værdighedsbetingelser har man sammenfattet en del betingelser, der yderligere kræves opfyldt, for at pågældende kan få, respektive bevare, alders- eller invaliderente. a) Økonomisk vandel. Den pågældende må ikke i løbet af de sidste 10 år have forringet sin økonomiske stilling ved handlinger, ved hvilke han til fordel for børn eller andre har betaget sig selv midlerne til sit underhold, således at han derved er bragt til at opfylde de økonomiske betingelser for at få rente. Hans økonomiske stilling må heller ikke være forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned eller på anden lignende måde. Almindeligvis nedsættes renten i disse tilfælde kun til det beløb, den ville have udgjort, hvis det bortgivne eller bortødslede beløb var i behold, men der er hjemmel til også i disse tilfælde helt at nægte rente. b) Vandel. Den pågældende må ikke i løbet af de sidste 5 år vitterlig have ført et levned, der i det almindelige omdømme vækker forargelse (erhverv ved utugt, alfonseri eller rufferi, bevislig drikfældighed, professionelt betleri, mishandling eller grov vanrøgt af sin familie eller lignende). c) Fattighjælp. Den pågældende må ikke oppebære eller i de sidste tre år, før han indgiver begæring om rente, have oppebåret fattighjælp eller i det sidste år kommunehjælp af en sådan art eller størrelse, at den har medført tab af valgret eller valgbarhed til offentlige forsamlinger eller råd. d) Misbrug af alkohol eller narkotiske midler. Den, der begærer invaliderente, må ikke med forsæt have fremkaldt eller i væsentlig grad have forøget eller pådraget sig invaliditeten ved længere tids misbrug af alkohol eller narkotiske midler. Økonomiske betingelser. Både alders- og invaliderentens størrelse afhænger af rentemodtagerens indtægt, herunder den indtægt, som rentemodtagerens eventuelle formue beregnes at kaste af sig. I korthed går reglerne herom ud på, at en indtægt, der svarer til halvdelen af rentens grundbeløb, ikke bevirker fradrag i renten ; den er fradragsfri. For næsten alle indtægtsarters vedkommende er denne regel imidlertid suppleret med bestemmelser, hvorefter størrelsen af den indtægt, der kan haves uden fradrag i renten, tillige afhænger af indtægtens art, f. eks. om det er arbejdsindtægt, formueindtægt, livrente o. s. v. Af den indtægt, der overstiger det beløb, der 4

13 kan haves uden fradrag, føres 60 pct. til fradrag i rentens grundbeløb og nogle af dens tillæg; da nu andre af tillæggene er udtrykt i procenter af grundbeløbet og således nedsættes i takt med dette, bliver den faktiske fradragsprocent omkring 75, d.v.s. at for hver 100 kr., rentemodtageren (eller rentemodtagerens ægtefælle) tjener udover det fradragsfrie beløb, reduceres renten med omkring 75 kr. Der gælder ikke helt de samme fradragsregler for alders- og for invaliderenten, således som det fremgår af den mere detaillerede gennemgang af reglerne i det følgende underafsnit C. Det skal blot her bemærkes, at medens aldersrenten helt kan bortfalde på grund af rentemodtagerens indtægt, kan invaliderenten ikke nedsættes til under y 3 af rentens grundbeløb. Invaliditet. Det er en betingelse for at få invaliderente, at erhvervsevnen er betydelig nedsat. En sådan nedsættelse foreligger, når den forsikredes erhvervsindtægt ved en beskæftigelse, der svarer til hans kræfter og færdigheder, og som under billigt hensyn til hans uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af ham må ventes at ligge betydeligt under det, som legemlig og åndelig sunde personer med lignende uddannelse og i samme egn plejer at fortjene ved arbejde. Ved denne bedømmelse tager man udgangspunkt i, om erhvervsevnen er nedsat til y s eller derunder; en betydelig nedsættelse af erhvervsevnen kan dog også anses at foreligge, når invaliditeten medfører en nedsættelse af erhvervsindtægten til et beløb, der svarer til invaliderentens størrelse. Alders- og invaliderenten er sammensat af grundbeløb og tillæg; både grundbeløb og tillæg er reguleret efter de tre kommunegrupper 1 ), der udgøres af København m. v., af købstæderne og visse bymæssige bebyggelser samt af det øvrige land. Renten udbetales endvidere med forskellige beløb til ægtepar, hvor begge ægtefæller er renteberettigede, til andre ægtepar og til enlige rentemodtagere. Endelig påvirkes rentens størrelse i et vist omfang af rentemodtagerens indtægter udover renten, jfr. nedenfor under C. B. Rentens størrelse. I hosstående tabel 1 og 2 er der givet en udførlig oversigt henholdsvis over aldersrentens og invaliderentens årlige grundbeløb og tillæg pr. 1. april Begge tabeller gælder for rentemodtagere, hvis rente ikke er nedsat som følge af rentemodtagerens øvrige indtægter. Af nedenstående oversigter fremgår størrelsen af fuld rente, d. v. s. af grundbeløbet + de faste tillæg, d. v s. de tillæg, som under hensyntagen til bopæl og civilstand ydes til alle rentemodtagere, der får fuldt grundbeløb. De faste tillæg er da: Rentetillæg, som udgør 7y 2 pct.af rentens grundbeløb (4 pct., hvis rentemodtageren bor i en anerkendt rentemodtagerbolig eller har huslejenedsættelse som rentemodtager i henhold til byggestøtteloven) ; beklædningstillæg, der svarer til iy 3 måneds grundbeløb, når begge!) Til kommunegruppe 1 hører København, Frederiksberg, Gentofte, Ballerup Måløv, Brøndbyvester Brøndbyøster, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Lyngby Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød og Tårnby. Til kommunegruppe 2 hører købstæderne, købstadlanddistrikterne og Marstal; endvidere ca. 60 flækker og landkommuner i deres helhed, herunder forstadskommuner til større købstæder (f. eks. Dalum, Holme Tranbjerg, Vejlby Risskov) omegnskommuner til København (såsom Birkerød, Hørsholm, Lillerød), stationsbykommuner (f.eks. Bramminge, Hadsund, Odder, Skjern) ; endelig er til kommunegruppe 2 også henført lige så mange bymæssige bebyggelser i landkommuner, men således at resten af kommunen er forblevet i gruppe 3 (eksempelvis Haslev stationsby af Haslev Freerslev kommune, Ringe stationsby af Ringe kommune; Grejsdalen af Hornstrup og Hover kommuner). I 1952 (31. marts) var der ca aldersrentemodtagere i gruppe 1, i gruppe 2 og i gruppe 3. 5

14 l ) I barnets første 2 leveår forhøjes de anførte beløb med 20 pct. ægtefæller får rente, ellers een måneds grundbeløb; brændselstillæg på 18 hl koks, hvis værdi her er anslået til 180 kr. om året ; ægteskabstillæg, der ydes, når kun den ene af ægtefællerne er renteberettiget, og invaliditetstillæg, der ydes til alle invaliderentemodtagere. Årlig aldersrente pr. 1. april 1951f. Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Som det fremgår heraf, får et ægtepar i København, når begge ægtefæller er berettiget til aldersrente, kr. i årlig rente, medens en enlig i en landkommune får kr. årlig; mellem disse to yderpunkter fordeler de øvrige aldersrenter sig. Til aldersrenten ydes der iøvrigt følgende tillæg: Ventetillæg, når begæringen om aldersrente udsættes til pågældendes 67. eller 70. år; alderstillæg til rentemodtagere, der er fyldt 80 år; overgangstillæg til efterlevende ægtefælle, der kan ydes i tilslutning til den anden rentemodtagende ægtefælles død; børnetillæg, der svarer i størrelse til enkebørnsbidraget, samt personlige tillæg, der ydes efter skøn inden for et samlet beløb, der for alders- og invaliderentemodtagerne i den enkelte kommune normalt udgør 7y 2 pct. af grundbeløbene af de alders- og invaliderenter, der i det foregående år er udredet i kommunen. Med hensyn til tillæggenes størrelse henvises der til tabel 1. Invaliderenten ligger, som det ses, noget højere end aldersrenten, idet der ydes et invaliditetstillæg til invaliderentemodtagerne. Foruden dette faste tillæg kan der efter invalideforsikringsrettens bestemmelse ydes et bistandstillæg, hvis invaliden stadig må have bistand af andre eller er blind eller meget svagtsynet, eller et plejetillæg, hvor invaliditeten fordrer vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige

15 x ) I barnets første 2 leveår forhøjes de anførte beløb med 20 pct. nærværelse; der kan desuden ydes børnetillæg og personligt tillæg efter samme reg- Årlig invalider ente pr. 1. april 1951^. 1er som for aldersrentemodtagere. Om størrelsen af disse tillæg henvises der til tabel 2. Størrelsen af renten til den enkelte rentemodtager beregnes af det sociale udvalg i den kommune, hvor rentemodtageren opholder sig. Udvalgets afgørelser kan indankes for amtmanden, hvis beslutning kan indbringes for socialministeren, for hvem også Københavns magistrats og Frederiksberg kommunalbestyrelses afgørelser i disse sager kan indankes. Alders- og invaliderenten og tillæggene dertil reguleres halvårligt efter pristallet, jfr. folkeforsikringslovens 85 og for børnetillæggets vedkommende forsorgslovens 333. C. Hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt. 1. Indledning. Foran under de økonomiske betingelser for at oppebære rente har man kort berørt, at både alders- og invaliderentens størrelse afhænger af rentemodtagerens indtægt, herunder den indtægt, som rentemodtagerens eventuelle formue beregnes at kaste af sig. Reglerne om, hvorledes renten er afhængig af rentemodtagerens indtægt rentens indtægtsregulering skal behandles noget mere indgående her, ikke så meget fordi disse regler spiller ind overfor spørgsmålet om at indføre en egentlig forsikringsmæssig ordning det gør de ikke, fordi en sådan ordning nok må forudsætte, at der netop ikke sker fradrag i forsikringsydelsen på grund af den forsikredes indtægt men fordi disse regler har været i forgrunden i den offentlige debat, og desuden fordi en nærmere analyse af reglerne vil bringe for dagen de forskellige hensyn, som krydses i den nuværende aldersrenteordnings udformning. I store træk følger alders- og invaliderenten samme regler, og det er fundet praktisk i første række at lade fremstillingen tage sigte på de regler, der gælder for alders-

16 renten, og derefter mere kortfattet at nævne de afvigelser, som gælder for invaliderenten. I begge tilfælde er dog en del detailregler ladet uomtalt ; i så henseende kan der henvises, dels til folkeforsikringsloven, navnlig dens paragraffer 40 og 41, dels til socialministeriets tabel over alders- og invaliderenternes månedlige beløb fra den 1. april 1954, jfr. ministeriets cirkulære af 12. februar Siden 1923, da alderdomsunderstøttelsen afløstes af aldersrenten, fastsættes ydelsen ikke mere efter et skøn, men hviler på en beregning af renteansøgerens, respektive rentemodtagerens indtægt. Hovedreglen ved denne indtægtsberegning er, at man medregner enhver indtægt, som rentemodtageren har oppebåret i det sidste kalenderår. For samlevende ægtefæller lægges ægtefællernes samlede indtægt til grund, uanset om kun den ene af dem er berettiget til rente. Fra denne hovedregel gælder der visse undtagelser, idet den faktiske indtægt i nogle tilfælde (a) nedsættes eller (b) forhøjes, ligesom (c) skatter og kontingenter fradrages, inden renteberegningen foretages. De vigtigste undtagelser er: (a) Nedsættelse af den faktiske indtægt. 1. Oppebåren alders- og invaliderente medregnes ikke som indtægt. 2. Hvis rentemodtageren har legatindtægt eller anden privat understøttelse, ser man bort fra y 3 deraf, dog således at der altid kan ses bort fra indtil 270 kr. og højst 540 kr. årlig (beløbene er pristalsreguleret og anføres her med de tal, der gælder pr. 1. april 1954). 3. Hvis en aldersrentemodtager har livrente eller privat pension, ser man bort fra y 3 heraf, dog således at der altid kan ses bort fra indtil 540 kr. og højst kr. årligt (beløbene er pristalsreguleret og anføres her med de tal, der gælder pr. 1. april 1954). En noget lignende regel gælder for invaliderentemodtagere og for aldersrentemodtagere, der er overgået til aldersrente fra invaliderente. 4. a. Har en aldersrentemodtager eller dennes ægtefælle indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til halvdelen af rentens grundbeløb. b. Har en invaliderentemodtager ellerdennes ægtefælle indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til rentens grundbeløb. 5. Om det såkaldte fradragsfrie beløb, se nedenfor. (b) Forhøjelse af den faktiske indtægt. Hvis en aldersrentemodtager ejer fast ejendom eller anden formue, forhøjes den årlige indtægt (hvori rente og udbytte af formuen allerede er medtaget) med % af den samlede formueindtægt; formuen skal i denne forbindelse for tiden beregnes at give mindst 4 pct. om året. (c) Fradrag af skatter og kontingenter. I den således beregnede indtægt fradrages skatter og kontingenter til ulykkes-, syge-, invaliditets- og arbejdsløshedsforsikring. Den beregnede indtægt afrundes til nærmeste med 20 delelige kronebeløb, og det er denne indtægt, der danner udgangspunkt for indtægtsreguleringen ; det er den, fradragsreglen kommer til anvendelse på. Fradragsreglen siger først, at hvis den beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af rentens grundbeløb, sker der intet fradrag i renten med tillæg. Det halve grundbeløb udgør pr. 1. april 1954 for ægtepar (begge berettigede) i København m. v kr., i købstæderne m. fl kr. og i det øvrige land kr. For enlige og for ægtepar, hvoraf kun den ene ægtefælle er renteberettiget, udgør det halve grundbeløb i de 3 nævnte kommunegrupper 1.020, 936 og 810 kr. Fradragsreglens første led fastslår altså, at rentemodtagere, hvis beregnede indtægt ligger under de nævnte grænser, kan oppebære fuld rente med tillæg. Fradragsreglen siger dernæst, at hvis den beregnede indtægt overstiger dette fradragsfri beløb, trækkes 60 pct. af det overskydende indtægtsbeløb fra renten og visse af dens tillæg. 8

17 Hvis aldersrenten med tillæg herved bliver mindre end y 12 af grundbeløbet, falder den bort. Invaliderenten med tillæg kan ikke ved fradragene nedsættes under y 3 af grundbeløbet men den kan inddrages, hvis invalideforsikringsretten skønner, at pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at oppebære renten. Der skal nu først redegøres for den indtægt, der ikke bevirker fradrag i aldersrenten. 2. Indtægt, der ikke bevirker fradrag i renten. Hvor stor en indtægt rentemodtageren kan have, uden at hans aldersrente af den grund bliver nedsat, afhænger i høj grad af indtægtens art. Forinden der foretages en gennemgang af de enkelte indtægtsarter, skal der imidlertid gøres nogle bemærkninger om indtægtsberegningen, herunder om det fradrag, der kan foretages for skatter og kontingenter. Den beregnede indtægt vil næsten altid være lavere end den faktiske indtægt. Dette gælder således ved arbejdsindtægt, ved rentemodtagerens indtægt i form af vedvarende privat understøttelse, legat, livrente eller privat pension, idet der i alle disse tilfælde forlods ses bort fra i hvert fald en del af den faktiske indtægt. Kun formueindtægten forhøjes ved beregningen, således at den beregnede indtægt her kan blive højere end den faktiske indtægt. Det er dog ikke sikkert, at den vil blive det, idet der for alle indtægtsarter gælder den regel, at skatter og udgifter til visse kontingenter, herunder sygekassekontingentet, kan fradrages. I den følgende gennemgang af, hvilket beløb der for hver af de enkelte indtægtsarter kan oppebæres ved siden af aldersrenten, uden at aldersrenten af den grund bliver sat ned, har man valgt at angive både et nettobeløb og et bruttobeløb for indtægten. Ved nettobeløbet tænker man sig det beløb, som er blevet tilbage til rentemodtagerens disposition, efter at eventuelle skatter og kontingenter er betalt, eller det indtægtsbeløb, som en aldersrentemodtager, der hverken betaler kontingent eller skat, kan oppebære sammen med fuld aldersrente. Ved bruttobeløbet forstås rentemodtagerens faktiske indtægt, d. v. s. indtægten, inden der er betalt sygekassekontingent og personlige skatter. For sygekassekontingenternes vedkommende har man forudsat, at dette kontingent pr. år udgør 92 kr. i København m. v., 72 kr. i købstæderne m. v. og 62 kr. i landkommunerne, alt for enlige, således at ægtepar betaler det dobbelte beløb om året. Hvad angår skatterne, har man lagt de pr. 15. marts 1954 gældende skatteskalaer for skatteåret 1954/55 til grund; i København m. v. er det den københavnske skala, der er anvendt, i købstæderne er den kommunale skat beregnet til 10 pct. af indtægten, idet den købstadkommunale ligningsprocent gennemsnitlig ligger omkring 10. Det er forudsat, at rentemodtagernes indtægter ikke forhøjes eller nedsættes efter formue og lejlighed, idet de får en generel nedsættelse efter de for aldersrentemodtagere og andre gamle iøvrigt gældende skattebestemmelser. I landkommunerne er der regnet med en ligningsprocent på 5, hvilket svarer nogenlunde til landkommunernes gennemsnitlige ligningsprocent. løvrigt er der her gjort samme forudsætning som for købstadskommunerne, idet der dog er regnet med nedsættelse til minimum i de få tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst er under kr. Da sygekassekontingent og skat varierer fra kommune til kommune, og da reglerne om indtægtens beregning og aldersrentens afhængighed af den beregnede indtægt desuden er mere detaljerede, end det er rimeligt at gøre rede for i en oversigt som den følgende, må de deri anførte indtægtsbeløb betragtes som typiske eksempler, men ikke som udtryk for, at enhver rentemodtager med den anførte bruttoindtægt ville være berettiget til fuld aldersrente. a. Arbejdsindtægt. Hvis en aldersrentemodtager eller dennes ægtefælle har indtægt ved personligt arbejde, ses der heraf bort fra et beløb, der ialt svarer til halv-

18 Tabel 3. Det nettointerval, inden for hvilket der ikke sker fradrag i aldersrenten (det fradragsfrie beløb) pr. 1. april 195^. delen af rentens grundbeløb ( 41, stk. 3. nr. 4 a). Når denne bestemmelse sammenholdes med den almindelige fradragsregel, vil det samlede årlige fradragsfri beløb i tilfælde af arbejdsindtægt udgøre følgende netto- og bruttobeløb: Fradragsfri arbejdsindtægt. Ægtepar Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Som det fremgår heraf, vil et ægtepar i København, når begge ægtefæller oppebærer aldersrente, kunne have en brutto-arbejdsindtægt på godt kr. om året, uden at der af den grund sker fradrag i aldersrenten; i købstæderne vil det tilsvarende beløb ligge lidt under kr. og i landkommunerne omkring kr. b. Legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven. Ved beregning af aldersrente til en person, der oppebærer legatindtægt, anden privat understøttelse eller understøttelse på finansloven, ses der bort fra % af denne indtægt; der kan dog i alle tilfælde ses bort fra 270 kr. og højst fra 540 kr. årligt ( 41, stk. 3, 3 c). Ved indtægter af denne art fås følgende netto- og bruttobeløb: Fradragsfri indtægt ved understøttelse og legat. Ægtepar Kbhvn. Købst. Øvrige m. v. m. v. land Netto Brutto Netto Brutto kr. kr Enlige kr I disse tilfælde og i den umiddelbart følgende beregning for livrente- og pensionsindtægter har man ved beregningen af nettobeløbene forudsat, at rentemodtageren ikke har haft udgifter til kontingent og personlig skat. Som det fremgår af oversigten, vil ægtepar uden fradrag i aldersrenten kunne oppebære understøttelse eller legater med fra omkring kr., alt efter bopæl, medens de tilsvarende tal for enlige aldersrentemodtagere er fra ca kr. c. Livrente eller privat pension. Hvis indtægten stammer fra livrente, privat pension, Fradragsfri indtægt ved livrente og privat pension. 10

19 eller hvad der kan sidestilles hermed, ses der ligeledes bort fra % af denne indtægt; der kan i alle tilfælde ses bort fra indtil 540 kr. årligt og højst fra kr. årligt ( 41, stk. 3, 3 a). Herved forhøjes den fradragsfrie indtægt til følgende netto- og bruttobeløb (se foranstående). d. Formueindtægt. Hvis en aldersrentemodtager ejer fast ejendom eller anden formue, forhøjes den årlige indtægt ( 41, stk. 3, 2) med et beløb, svarende til % af den samlede formueindtægt, dog at kapitalen i denne forbindelse skal beregnes at give mindst normal sparekasserente på opsigelse (for tiden 4 pct. på 3 måneders opsigelse). I modsætning til de to foran nævnte regler vil denne regel bevirke, at den beregnede indtægt bliver højere end den faktiske indtægt, i hvert fald når man ser bort fra fradraget for skatter og kontingenter. Der fås herefter følgende fradragsfrie netto- og bruttobeløb: Fradragsfri formueindtægt. Ved beregningen af disse nettoindtægtsbeløb har man forudsat, at udgiften til kontingent og personlig skat er dækket gennem anden indtægt end formueindtægt. Såfremt skat og kontingent derimod skal dækkes af formueindtægten, vil nettoindtægten for ægtepar ligge fra 790 kr. 650 kr. og for enlige fra 570 kr. 450 kr. Den hertil svarende største formue, med hvilken fuld rente kan oppebæres, vil da udgøre : e. Anden indtægt. Hvis rentemodtageren har indtægt af anden art end foran anført, finder den almindelige fradragsregel Fradragsfri anden indtægt. alene anvendelse. Der kan her være tale om den ikke-rentemodtagende ægtefælles indtægter ved livrente, pension, legat eller understøttelse. De fradragsfrie beløb, hvis størrelse her er beskrevet for de enkelte indtægtsarter, er som læbælter: bag dem og op til deres overkant kan aldersrentemodtagerens indtsegter stige, uden at renten bliver beklippet. Man kan sige, at inden for de fradragsfrie beløb har rentemodtageren samme interesse som andre mennesker i at forøge sin indtægt; det, som han skaffer sig indenfor dette interval, medfører nemlig ingen nedsættelse af renten og dens tillæg, jfr. tabel 3, der giver en samlet oversigt over det netto-indtægtsinterval, inden for hvilket der ikke sker fradrag i aldersrenten. 3. indàœgt, der bevirker fradrag i renten og dens tillæg. Hvis rentemodtagerens beregnede indtaîgt overstiger det beløb, der for den pågældende indtægtsart kan haves uden fradrag, bliver der som tidligere nævnt fradraget 60 pct. af det overskydende indtægtsbeløb i renten (det vil sige i grundbeløbet) og i visse af dens tillæg, nemlig i ventetillæg, ægtefælletillæg, tillæg for efterlevende ægtefælle og i eventuelt invaliditetstillæg. Hvis aldersrenten som følge af fradraget bliver mindre end y 12 af grundbeløbet, bortfalder den ( 41, stk. 2). 11

20 Et eksempel vil vise, hvordan denne regel virker : Grundbeløbet for en enlig rentemodtager i København er pr. 1. april kr. om året. Han kan fradragsfrit i arbejdsindtægt have kr. årlig. Hvis den beregnede indtægt hvori skatter og kontingenter er fradraget er 100 kr. højere, kr. ialt, nedsættes grundbeløbet til kr., nemlig med 60 kr. ; er den beregnede indtægt kr. højere end den fradragsfrie indtægt, ialt kr. om året, nedsættes grundbeløbet med 600 kr. til kr. om året og så fremdeles, indtil grundbeløbet ved en beregnet indtægt af kr. udgør 168 kr. om året, hvilket svarer til Vi2 a f grundbeløbet. Højere indtægt vil afskære fra rente, medmindre rentemodtageren ville være berettiget til et eller flere af de tillæg, hvori fradrag kan ske på samme måde som i grundbeløbet. Disse tillæg er for aldersrentemodtagere ventetillæg (der ydes, når rentemodtageren har opsat begæringen om aldersrente), ægteskabstillæg og tillæg til efterlevende ægtefælle. Hvis rentemodtageren således er gift, og ægtefællen ikke oppebærer aldersrente, er pågældende berettiget til et ægteskabstillæg (for tiden 516 kr. om året i København m. v.), og dette tillæg medfører, at rentemodtageren kan bevare renten med større indtægt end ellers; i det foreliggende eksempel således med 860 kr. over de førnævnte kr. Pågældendes nettoindtægt ville da udgøre kr. årlig. For at få et klart billede af, i hvilket omfang en aldersrentemodtagers indtægt påvirker størrelsen af hans aldersrente, må man imidlertid sammenholde denne almindelige fradragsregel dels med de særlige regler, der gælder for visse indtægtsarter (det vil navnlig sige 1) for arbejdsindtægter, 2) for vedvarende privat understøttelse og legater, 3) for privat pension og livrente, 4) for stats- og kommunal pension og 5) for formueindtægter), dels med reglerne om, hvordan de tillæg, som ikke omfattes af 60 pct.'s-fradraget, er indtægtsregulerede. Det viser sig da, at den almindelige 60 pct.'s-fradragsregel i vidt omfang er fraveget. Vi kan begynde med brændselstillægget, rentetillægget og beklædningstillægget. Til alle aldersrentemodtagere, hvis beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af deres rentes grundbeløb, ydes der et årligt brændselstillæg på 18 hl. koks, svarende pr. 1. april 1954 til ca. 180 kr. Ligger den beregnede indtægt mellem halvdelen af grundbeløbet og % af grundbeløbet, ydes der 15 hl. koks, og hvis den beregnede indtægt overstiger % af grundbeløbet, bortfalder brændselstillægget. Rentetillægget ydes til alle aldersrentemodtagere og udgør almindeligvis 1\ 2 Pct. af det grundbeløb, som rentemodtageren efter sin indtægt er berettiget til; reduceres grundbeløbet efter den almindelige 60 pct.'sfradragsregel, falder rentetillægget altså i forhold hertil. For rentemodtagere, der bor i en godkendt aldersrentemodtagerbolig, eller som får tilsvarende huslejenedsættelse som rentemodtager i henhold til byggestøtteloven, udgør rentetillægget der har afløst et tidligere huslejetillæg kun 4 pct. af grundbeløbet. Rentetillægget udbetales månedlig sammen med renten og afrundes derfor til hele kronebeløb pr. måned. Beklædningstillægget udbetales sammen med renten for december måned og udgør for enlige og for ægtepar, hvoraf kun den ene ægtefælle oppebærer rente, et beløb, der svarer til rentemodtagerens for december måned beregnede grundbeløb; for ægtepar, der begge oppebærer rente, udgør tillægget iy 3 gange ægtefællernes grundbeløb for december måned, afrundet til hele kroner. Beklædningstillægget beregnes således ligesom rentetillægget ud fra det eventuelt indtægtsregulerede grundbeløb. Hvad er nu virkningen af disse regler? For det første, at rentemodtagere, hvis beregnede indtægt ikke overstiger halvdelen af grundbeløbet, får fuldt brændselstillæg, rentetillæg og beklædningstillæg. Den aldersrente, som en rentemodtager uden indtægt eller med en indtægt, der ikke bevirker fradrag, oppebærer, kommer herved til at ligge betydelig over grundbeløbet, således som det er fremgået af tabel 1, side 6. Men dernæst er virkningen den, at fradraget for indtægter, der ligger over de fradragsfrie beløb, er stærkere, end den almindelige 60 pct.'s-fradragsregel giver udtryk for. Det faktiske fradrag for disse ind- 12

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

EN ALMINDELIG ENKEPENSION

EN ALMINDELIG ENKEPENSION BETÆNKNING OM PROBLEMERNE OMKRING EN ALMINDELIG ENKEPENSION AFGIVET AF ENKEPENSIONSUDVALGET AF 1956 BETÆNKNING NR. 205 1958 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 5 1.

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000 For forsikringen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed samt grønlandsk rets almindelige

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser G R U P P E I N V A L I D E R E N T E Tab af erhvervsevne Forsikringsbetingelser Stk. 3. Ved ændring i forsikredes erhverv eller i arten eller omfanget af forsikredes beskæftigelse, skal forsikrede straks

Læs mere

39 16 78 01 Forenede Gruppeliv Strandboulevarden 122. 39 16 78 00 - Økonomiafdelingen

39 16 78 01 Forenede Gruppeliv Strandboulevarden 122. 39 16 78 00 - Økonomiafdelingen Frie Grundskolers Fællesråd Sankt Kjelds Gade 3, 2 2100 København ø att.: Christian Steffensen 29. januar 2004 Aftale nr. 26001 Etablering af FællesGruppelivsaftale Hermed fremsendes udkast til FællesGruppelivsaftale

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers)

Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) Cirkulære om Regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udsendt på EU s twinning program (Resident Twinning Advisers) 2006 Cirkulære af 28. september 2006 Perst. nr. 050-06 PKAT nr. J.nr. 06-341-17

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Fællesbetingelser for Codan Care - gruppeforsikringer i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler med senere

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 129 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 10. april 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orientering

Læs mere

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl.

Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. Andelsboligforeningen Søndre Strandborg Polensgade 49, Kld. 2300 København S Telefon/Fax : 32 97 36 43 Kontortid Tirsdag i lige uger Kl. 19 00-20 00 Deklaration På egne og efterfølgende ejeres vegne erklærer

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid. Forende Gruppeliv - BONUSREGULATIV pr. 1. januar 2013 6.0 Kapitalforsikringer og eventuelle rente- og rateforsikringer 6.1 Overskuddet ved gruppelivsforsikring tilfalder de enkelte gruppelivsordninger

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 11, SAU alm. del Bilag 21, SOU alm. del Bilag 21 Offentligt Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Folketinget - Skatteudvalget. L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget (2. samling) L 13 - Bilag 65 Offentligt J.nr. 2007-611-0004 Dato: 8. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere