2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39

Transkript

1 DK+ spillet Version 15 Indhold side 1 Grundlæggende nationaløkonomi Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39 3 Økonomisk teori og økonomiske modeller Hvorfor en økonomisk model? Hvad er en økonomisk model? Sådan bruges en økonomisk model Inde i DK+ spillet Litteratur 83 4 Brugen af resultaterne Resultaterne fra økonomiske modeller 87 5 Samfundsøkonomi og familieøkonomi Opgaver Overheads 121

2

3 DK+ spillet I styringen af et lands økonomi betyder overblik over de økonomiske sammenhænge meget for valget af økonomiske indgreb. DK+ spillet bygger på de rigtige økonomiske modeller ADAM (regeringens model) og SMEC (Det økonomiske Råds model). Ved hjælp af spillet kan man lege finansminister og få et indtryk af effekten af indgreb, der kan tænkes foretaget i økonomien. Resultaterne er meget tæt ved de tal regeringens og DØRs økonomer beregner. Spillet begrænser sig til dansk økonomi. Internationale beregninger kan foretages ved hjælp af Vismandsspillets INTER-spillet. DK+ spillet er bygget op om to baner. For at komme ind på disse baner skal man bestå henholdsvis én køreprøve, der sikrer et fundamentalt økonomisk kendskab, og én køreprøve, der bevæger sig ind på økonomisk politik. Bane 1 giver mulighed for anvendelse af ét instrument pr. år i fire år, hvilket giver et klart indtryk af de enkelte instrumenters virkning. Mens man på bane 2 kan føre en egentlig økonomisk politik ved hjælp af op til flere instrumentændringer i hvert af de fire år. Spillet er selvinstruerende, idet det på skærmen fremgår, hvilke muligheder der findes - evt. via Hjælp eller Ordbog. Til spillet hører dette skriftlige materiale, der dels kan anvendes til at opnå forudsætninger for at spille med udbytte og dels kan uddybe anvendelsen af spillet og økonomiske modeller i almindelighed. 3

4

5 1 DK+ spillet Grundlæggende nationaløkonomi Indholds side 1.1 Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 5

6

7 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.1 Forord I en verden, hvor penge, varer og arbejdskraft bevæger sig næsten frit, opstår der stor indbyrdes afhængighed mellem lande og mellem forskellige dele af det økonomiske system. Prøv at se i dagens aviser eller TV-nyheder efter eksempler på dette. Hvor mange i klassen kender én, der er eller har været ar bejdsløs inden for det sidste år? Er arbejdsløsheden stor i Danmark? Hvad betyder økonomien i Tyskland og Sverige for den danske arbejdsløshed? Har USA`s rente betydning for de danske huspriser? Dette er eksempler på økonomiske problemer, der ofte bliver omtalt i aviser og fjernsyn. Disse problemer er nationaløkono mi ske. Vi skal i dette hæfte se nærmer på sammenhængene og afprøve nogle i DK+ spillet, som er et samfundsøkonomisk edbprogram, der kan efterligne nogle af de økonomi ske sammenhænge i det virkelige samfund. Hæftets indhold Hovedbegreber i samfundsøkonomi Behandler nogle af de almindeligste ord og begreber, der nævnes i forbindelse med samfundsøkonomi. Kredsløbet Det økonomiske kredsløb. Hvorledes cirkulerer pengene i det danske samfund? Økonomiske problemer Handler om Danmarks almindeligste økonomiske proble mer. Økonomisk politik Handler om den økonomiske politik. Hvilke muligheder og begrænsninger der er for at regulere økonomien samt nogle eksempler på, hvad regeringen har gjort. DK+ spillet - model og anvendelse Beskriver DK+ spillet. Hvorledes det virker. Hvordan kan du føre økonomisk politik på computeren? Leg selv finansminister. Ordforklaringer Tabeller God spillelyst 7

8

9 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.2 Hovedbegreber i samfundsøkonomi 1. Undersøg via figur 1, hvorledes arbejdsløsheden har udviklet sig. Arbejdsløshed Arbejdsløshed er måske det første økonomiske problem, du møder. I hvert fald har de fleste politiske partier en opfattelse af, at arbejdsløsheden er et vigtigt problem i Danmark i dag. Der er mangel på arbejdskraft i mange brancher og arbejdsløshed i andre. 2. Overvej selv om der er flere problemer forbundet med arbejds løshed. I 2007 var der i gennemsnit arbejdsløse. Tallet for arbejdsløsheden er antallet af heltidsarbejdsløse, fx svarer to arbejdsløse, der er ledige et halvt år, til en heltidsarbejdsløs. Regnet i procent var 3,5% af arbejdsstyrken heltidsarbejdsløs. Der er flere årsager til, at arbejdsløshed er et økonomisk problem: For det første betyder arbejdsløshed tab af indtægt for de, der bliver ramt. Desuden kan arbejdsløsheden også give sociale og sundhedsmæssige problemer. Arbejdsløse har ofte meget svært ved at klare et almindeligt arbejde, hvis de har været uden arbejde i 2-3 år. For det andet får samfundet store offentlige udgifter, idet staten via arbejdsløshedskasser betaler en stor del af dagpengene til de arbejds løse. figur 1 Arbejdsløsheden 200 Endelig betyder arbejdsløsheden tab af produktion i samfun det. Hvis alle var i arbejde, kunne der blive produceret meget mere

10 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Betalingsbalance Betalingsbalancen er Danmarks regnskab i forhold til udlandet, dvs. antallet af penge, der går ud af Danmark i forhold til, hvor mange penge der kommer ind. Betalingsbalancen er delt op i løbende poster, som er regn ska bet for varer og tjenester, renter og lignende, og kapitalposter, som især er de lån, der går over grænsen. I daglig tale og i dette hæfte kaldes de løbende poster for betalingsbalancen. Forestil dig, at du står ved grænsen og tæller alle indtægter og udgifter, som Danmark har i løbet af et år. Forskellen er beta lingsbalancen. Penge vi låner eller udlåner tæller ikke med i betalingsbalan cens løbende poster. I 25 år i træk (frem til 1990) har Danmark haft underskud på betalingsba lancen - dvs. at udgifterne har været større end indtægter ne. Enkelte år har underskuddet været ca. 30 mia. kr. 3. Undersøg via figur 2, hvorledes betalingsbalancen har udviklet sig. Underskuddene på betalingsbalancen har betydet, at Danmark har en stor gæld til udlandet - i slutningen af 2006 var gælden vendt til et tilgodehavende på 20 mia. 4. Undersøg via figur 3 og tabel 1, hvorledes udlandsgælden har udviklet sig. figur 2 Betalingsbalance figur 3 Udlandsgælden Mia kr. 60 Mia kr

11 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Fra 1990 til 2008 har vi imidlertid (bortset fra 1998) haft overskud på betalingsbalancen, og vi har betalt en del af på gælden til udlandet - hermed nedbringer vi de årlige udgifter til renter. I 2007 var der et overskud på ca. 20 mia. kr., og prognoser viser, at der kan forventes underskud i nogen tid fremover. 5. Hvor mange penge skal du have tilbage for ikke at tabe på at låne kr. ud i et år, hvor inflationen er 5%? Inflation Inflation betyder stigninger i priser og lønninger. Man måler inflationen ved at undersøge, hvor meget priserne er steget i løbet af et år. Man forsøger fx at måle, hvor mange procent priserne er steget for en almindelig lønmodtagerfamilie med et almindeligt forbrug. I 2007 var inflationen ca 1,8%, hvilket regnes for lavt. I 1975 havde Danmark fx en inflation på ca. 15%. 6. Hvem har fordel af en lav inflation? - den der låner penge ud (kreditor), eller den der låner penge (de bitor)? Vækst Den samlede produktion i samfundet er grundlaget i al økonomi. Jo højere produktion - jo flere varer og tjenester kan man råde over. Produktionen udtrykkes ofte ved begrebet BNP - bruttonationalproduktet. Produktionen kan bruges til forbrug, investeringer og eksport. En høj produktion kan være basis for høj velstand. Derfor interesserer man sig for den årlige vækst, som udtrykkes i BNP i procent. tabel 1: BNP, CA BNP i mia. kr - faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 2,1 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 11

12

13 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.3 Kredsløbet En vigtig forudsætning for at forstå sammenhængene i økonomien er forståelse af det økonomiske kredsløb. Pengene ligger sjæl dent stille ret længe ad gangen. Det simpleste kredsløb er mellem producent (den der fremstiller varer) og forbrugere (dem der køber varer i butikkerne). Forbrugerne (husholdningerne) får løn for at arbejde på fabrik ken hos producenten. Producenten får pengene tilbage fra forbruge ren som betaling for varer. Se figur 4. figur 4: Det simple kredsløb VARER 7. Hvad gør du, hvis du får penge? Køber for dem? Sætter dem i banken? Lader dem ligge i lommen? Andet? PRODUKTION FORBRUGSUDGIFTER HUSHOLDNING 8. Hvor får du penge fra? lommepenge? Arbejde? Lån fra andre? Andre måder? OVERSKUD & LØN 9. Giv eksempler på et kredsløb. ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 13

14 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Kredsløbet indeholder flere funktioner end producent og hus holdning. To vigtige funktioner er det offentlige (staten, amter og kommuner ) og pengeinstitutterne. Det offentlige får penge fra indbetalte skatter og afgifter og bruger penge på 1) offentligt forbrug (undervisning, transport, hospitaler m.m.). 2) overførsler (pensioner, dagpenge, bistandshjælp m.m.). 3) offentlige investeringer (bygning af veje, broer m.m.). Pengeinstitutterne får penge fra opsparing især fra lønmod tagerne og udlåner penge til forbrug (køb af biler, huse m.m.) og til virksomhedernes investering (fabriksbygninger, mas kiner, lastbiler m.m.). Se figur 5. figur 5 Det lukkede kredsløb 10. Kan du placere dig selv i kredsløbet? 11. Prøv at følge nogle af de penge du kommer i berøring med. 12. Prøv at beskrive indholdet af de enkelte pile. PENGE- INSTITUTTER TIL INVESTERING VARER FORBRUGSUDGIFTER OPSPARING OFFENTLIGE TJENESTEYDELSER SKATTER OG AFGIFTER PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE DET OFFENTLIGE INDTÆGT ARBEJDSKRAFT OVERSKUD & LØN LØN OG SOCIALE YDELSER ARBEJDSKRAFT & KAPITAL ARBEJDSKRAFT PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 14

15 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 13. Undersøg hvor stor en del af varerne i en almindelig dansk butik, der er udenlandske. Et åbent kredsløb inddrager udlandet. Danskerne køber og sælger varer til udlandet. Vi rejser til udlandet som turister og forretningsrejsende, hvor vi bruger penge. Der kommer udenlandske turister og for-retningsrej sende til Danmark og lægger penge her. Det særlige er, at pengestrømmene mellem Danmark og udlandet foregår i valuta, dvs. i udenlandske pen geenheder som dollar, svenske kroner, engelske pund, euro osv. Nationalbanken kan ved opgørelse af valutabeholdningen, se om pengene går ud af Danmark eller ind i Danmark. 14. Hvilke typer varer er udenlandske? Der er en meget livlig trafik af penge over grænserne i Europa. Især inden for EU-landene, hvor der er fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og kapital ( det indre marked ). Se figur 6. figur 6: det åbne kredsløb 15. Hvornår har du sidst købt udenlandske varer? 16. Lægger du mærke til om varerne er danske eller udenlandske? 17. Prøv at give eksempler på pengestrømme mellem Danmark og udlandet. PRODUKTION HUSHOLDNINGER DET OFFENTLIGE 18. Hvad er årsagen til pengestrømme fra Danmark til udlandet og omvendt? OVERSKUD & LØN ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET ARBEJDSKRAFT 15

16

17 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.4 Økonomiske problemer Politikerne og de politiske partier er ikke altid enige om, hvilke økonomiske problemer der er de vigtigste. Der er dog stort set enighed om idealerne - målene for økono mien. De fire vigtigste mål er: Vækst God betalingsbalance Høj beskæftigelse/lille arbejdsløshed Lille inflation Dertil kommer et økonomisk mål om ligelig fordeling, som bliver vurderet forskelligt hos de politiske partier. En række andre mål bliver nævnt i den politiske og økonomiske debat, fx ligevægt på statens finanser (forholdet mellem skatteindtægter og de offentlige udgifter), miljø osv. Vækst Væksten i økonomien betyder vækst i landets samlede produktion. Dette udtrykkes oftest med udviklingen i BNP, bruttonational produktet, fra år til år. BNP er den samlede værdi af produktionen af varer og tjene steydelser fratrukket værdien af de rå- og hjælpestoffer, der er brugt til produktionen. Denne størrelse opgøres hvert år af Danmarks Statistik, og vi kan derfor se, om den samlede produktion stiger eller falder. tabel 2: BNP, CA BNP i mia. kr Faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 0,5 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 Det er ikke så let at måle produktionen. Det er heller ikke let at vurdere, om det er en god eller dårlig udvikling. Sort arbejde, ulønnet arbejde m.m. indgår ikke, mens fx produk tionen af nervepiller og hospi talernes arbejde med trafikofre indgår. 17

18 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Målet er normalt stor vækst, idet dette betyder flere varer og tjenester til rådighed og flere i arbejde. Vækst kan imidlertid være i konflikt med andre økonomiske mål, fx kan vækst betyde inflation og kan også medføre miljøproblemer eksempelvis forure ning. Betalingsbalancen Betalingsbalancen blev forklaret tidligere. Hvis Danmark i længere tid har underskud på betalingsbalancen, er vi nødt til at låne penge (valuta) i udlandet for at finan siere underskuddet. Vi kommer til at skylde penge til udlandet. Den gæld, vi får til udlandet, koster renter, hvilket også belaster betalingsbalancen. En ond cirkel er startet. På længere sigt kan vi risikere, at udlandet (udenlandske banker m.m.) mister tillid til Danmark og frygter, at det kan blive vanskeligt at få pengene tilbage. Dette kan medføre rentestig ninger og måske betingelser, som indskrænker den danske handle frihed. Endvidere vil et betalingsbalanceunderskud normalt medføre, at vi i Danmark er nødt til at have en relativ høj rente for at tiltrække udenlandsk lånekapital til at finansiere underskuddet på lån af penge. Dette er ikke godt for erhvervslivets investeringer, da det bliver dyrere at investere i fabrikker, byggeri m.m. Dette vil igen smitte af på priserne (inflation), og gør det endnu vanskeligere at sælge danske varer til udlandet. For at forbedre betalings balancen skal vi gøre danske varer bedre og billigere end udlandets. Mulighederne for dette vil blive gennemgået i kapit let om økonomisk politik. Arbejdsløsheden I de seneste år er arbejdsløsheden i Danmark blevet et mindre økonomisk problem. Der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer. Det ser ud, som om arbejdsløsheden har bidt sig fast i en størrelse omkring heltidarbejdsløse. Dette er først og fremmest et fordelingsmæssigt problem, idet de ar bejdsløse normalt har væsentlig mindre økonomiske ressourcer, end de der er i arbejde. 19 Er der sammenhæng mellem udviklingen i Danmarks gæld til udlandet og betalingsbalancen? 20 Har du ideer, der kan mindske arbejdsløsheden? Det er som nævnt tidligere også et problem for statskassen, idet der skal betales store beløb i dagpenge til de arbejdsløse, og samfundet mister produktion. 18

19 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Endelig er arbejdsløsheden et socialt problem, der i høj grad påvirker levevilkårene i samfundet. At mindske arbejdsløsheden kræver vækst (større produktion). Også andre former for forbedringer kan tænkes, fx en større fordeling af det eksisterende arbejde, længere og bedre uddan nelse, ny arbejdsmarkedsstruktur (dagpenge, deltid m.m.). 21. Undersøg om der er flere virkninger af inflation? Inflation Hvis Danmark har højere inflation end udlandet, betyder det, at danske varer bliver dyrere end udlandets. Dette betyder igen, at vi har svært ved at sælge vores egne varer i udlandet, dvs. eksporten falder. Dansk ost bliver dyrere end hollandsk og fransk ost, og vi sælger derfor mindre. Endvidere bliver udenlandske varer også mere konkurrencedygtige i Danmark. En engelsk støvsuger bliver måske billigere end en dansk Nilfisk, dvs. importen stiger. Begge disse forhold er med til at forringe betalingsbalancen. Inden for landets grænser betyder høj inflation en omfor deling af indkomster. Normalt er det en fordel for dem, der ejer fast ejendom (huse, jord og fabrikker) - og ofte en ulempe for almindelige lønmodtagere, fordi lønstigningerne normalt følger efter prisstigningerne med en vis forsinkelse. 19

20

21 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.5 Økonomisk politik Der findes forskellige former for økonomisk politik. Disse former indeholder instrumenter, der kan påvirke den økonomiske udvikling. Fem former for økonomisk politik Offentlige udgifter og skatter - finanspolitik Finanspolitik føres ved regulering af det offentliges indtægter og udgifter - og dermed overskud eller underskud på finansloven. Indtægterne er hovedsagelig skatter og afgifter. Hvis staten øger skatterne, vil husholdningerne have færre penge til for brug. Det betyder: Mindre køb af udenlandske varer og dermed bedre beta lingsba lance. Mindre køb af danske varer og dermed større arbejds løshed. Mindre prisstigninger og dermed mindre inflation. Hvis staten mindsker sine udgifter har det samme hovedvirkning. Med finanspolitik kan man regulere efterspørgslen efter varer og tjenester - og dermed regulere på betalingsbalancen og ar bejdsløsheden. Problemet er, at når man med denne politik vil forbedre betalingsbalancen, forværrer man samtidig arbejdsløs heden. Mange års sparepolitik fra staten har formentlig været med til at give den gode betalingsbalance fra Der er forskel på, om staten bruger penge på bygning af broer eller ansætter flere mennesker i den offentlige sektor, fordi den import, der følger efter, er forskellig. finanspolitiske instrumenter i dk+ spillet Offentlige udgifter Antallet af offentlig ansatte Offentlige investeringer Skatter Indkomstskattesatsen Momssatsen Offentligt varekøb 21

22 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Konkurrenceevne - valutapolitik Valutapolitik er ændringer af kronekursen, dvs. den danske krones værdi i forhold til udenlandsk valuta. Nationalbanken kan til en vis grad - sammen med regeringen - styre den danske krones værdi i forhold til andre valutaer. Danmark er med i et europæisk valutasamarbejde - ERM-aftalen - der er et samarbejde med det formål at begrænse ændringer i valutakurserne. Danmark har desuden fra 1999 aftalt at knytte sig tæt til euroen, så der højst sker udsving på +/- 2,25%. Danmark har ikke i mange år anvendt kursændringer, men flere af vores større handelspartnere - især Sverige - har anvendt denne politik i 90`erne. Den svenske krone blev i slutningen af 1992 devalueret med ca.15%. Dette betød, at den danske krone blev mere værd i forhold til den svenske. Det svarer til revaluering (opskrivning) af den danske krone. Dette betyder: Svenske varer bliver billigere i Danmark, hvilket betyder højere import og medfører dår ligere dansk betalingsbalance. Danske varer bliver dyrere i Sverige, hvilket betyder lavere dansk eksport og dermed dårligere betalingsbalan ce. Mindre svensk efterspørgsel efter danske varer betyder større arbejdsløshed i Danmark. Danske lån i Sverige bliver billigere at betale tilbage. En positiv ting for dansk økonomi kan dog være, at et svensk opsving på grund af den øgede konkurrenceevne over for andre lande, kan medføre øget svensk import fra Danmark, trods de lidt højere priser. Devaluering (nedskrivning) af den danske krone medfører inflation, fordi udenlandske varer bliver dyrere, hvilket kan medføre en generel pris- og lønstigning. En devalueringspolitik kan blive straffet med en stigende inflation og dårligere konkurrenceevne på lidt længere sigt. Valutapolitisk instrument i DK+ spillet: Kronekurs Indkomstpolitik Indkomstpolitik er en regulering af konkurrenceevnen via lønstigningerne, således at der kun sker små lønstigninger. Staten og lovgiverne bestemmer jo ikke direkte, hvor store lønstigningerne må være, men kan påvirke arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiverne og fagforenin gerne - til en bestemt løn- 22

23 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi stigningspolitik. Staten og kom munerne forhandler selv deres eget lønniveau til deres ansatte og kan desuden true med højere skatter, hvis ikke arbejdsmarkedets parter følger de statslige anbefalinger. Hvis lønstigningerne i Danmark er mindre end udlandets, betyder det: Billigere danske eksportvarer og dermed bedre beta lings balance. Flere i arbejde i eksporterhvervene og dermed bedre beskæfti gelse. Lavere prisstigninger og dermed mindre inflation. Lavere indenlandsk forbrug og dermed færre beskæftigede. Indkomstpolitisk instrument i DK+ spillet Lønstigning Der er indbygget en vis årlig lønstigning i udgangsskønnet. Strukturpolitik - produktionsstøtte Strukturpolitik er en økonomisk politik, der understøtter bestemte dele af dansk produktion, fx eksporterhvervene, landbruget, højteknologiske industrier og skibsværfterne. Dette kan ske ved at støtte uddannelse, give billige lån, intensivere offentligt betalt forskning, give skattefordele osv. til bestemte dele af produktionslivet. Inden for EU er mulighe derne for direkte støtte til enkelte produktionsområder i medlemslandene normalt ikke tilladt, fordi det giver ulige konkurrence. I Danmark kendes dette f.eks fra AMBI-sagen, der drejede sig om, at danske eksportvirksomheder betalte lavere arbejdsmar keds bidrag end virksomheder, der producerede til hjemme markedet. Dette blev forbudt af EU. Nogle former bruges dog stadigvæk, og de er lovlige. Normalt under støttes investeringer inden for bestemte områder og dermed forøgelse og teknologisering af produktionen. Virkningerne er relativt langsigtede, men bevirker især bedre konkur renceevne og højere beskæftigelse. 23

24 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Arbejdsmarkedspolitik Regulering af strukturerne på arbejdsmarkedet fx via dagpengesystemet kan påvirke økonomien. Hvis dagpengene sænkes, forventes det at øge de arbejdsløses ønske - incitament - til at søge arbejde. Desuden forventes det at kunne påvirke til accept af lavere lønninger. Dette kan altså både påvirke antallet af arbejdsløse og produktionsomkostningerne. Den form for politik kan indebære problemer med fordelingen, og fagforeningerne vil være modstandere af sænkning af arbejdsløshedsdagpengene. Foretages en ændring af "industrieksporten" bør der underbygges med en begrundet mening om udlandets stigende efterspørgsel. Strukturpolitiske instrumenter i DK+ spillet Dagpengesatsen Industrieksporten Rentepolitik - pengepolitik Pengepolitik er regulering af pengeudlån og rente. Ved at gøre det svært og dyrt (højere rente) at låne penge, kan man sænke investeringerne (nybygning af huse m.m.) og begrænse det forbrug, der finansieres af lån (privatbiler, hårde hvide varer m.m.). Det betyder: Mindre produktion af bygninger m.m. og dermed arbejds løshed. Mindre forbrug af dyrere varer og dermed bedre beta lings balance. Større opsparing i danske pengeinstitutter. Da der er fri bevægelighed for kapital i EU er det vanskeligt at føre en ren dansk rentepolitik. Den danske rente er yderst afhængig af Euro-renten. Den store valutastabilitet mellem danske kroner og euro-området gør, at den danske rente normalt ligger meget tæt på euro-renten. Rentepolitiske instrumenter i DK+ spillet Udenlandsk rente Derfor er der ikke forskel på indenlandsk og udenlandsk rente i Vismandsspillet. 24

25 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.6 DK+ spillet - model og anvendelse Når vi skal opstille en model over de økonomiske sammenhænge, vælger vi at tage udgangspunkt i nogle centrale økonomiske forhold. Der er forskellige opfattelser af, hvilke forhold der er vigtigst for forståelse af et lands økonomi. I Danmark har økonomerne normalt taget udgangspunkt i den såkaldte Keynesian ske opfattelse, som i korthed går ud på, at den samlede efterspørgsel er den vigtigste faktor, der virker i økonomien. Den samlede efterspørgsel består af: 1) Det private forbrug. 2) De private investeringer. 3) Offentlig varekøb, ansatte og investeringer. 4) Eksport (udlandets efterspørgsel efter danske varer). Alt dette påvirker produktionen (væksten) og importen (Danmarks efterspørgsel efter udenlandske varer). Produktionen påvirker beskæftigelsen/arbejdsløsheden og indkom sterne (løn og profit). Dette påvirker også fordelingen af produktionsresul tatet (hvem får meget, og hvem får mindre?). Endelig påvirkes betalingsbalancen gennem forandringerne i eksport og import. Når efterspørgslen stiger i samfundet, vil dette ofte påvirke priserne og lønningerne - og dermed inflationen. Disse sammenhænge kan udtrykkes som en model. Se figur 7. Forklaring på de forskellige begreber i modellen findes på næste side. Eksogene variable De eksogene variable er vist i hvide kasser i figur 7. Eksogene variable er nogle størrelser politikere og økonomer kan ændre på - enten fordi de er fastlagt gennem økonomisk politik, eller fordi de bygger på antagelser om internationale økonomiske forhold. Det er disse variable, som du kan ændre, når du bruger DK+ spillet. 25

26 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi figur 7: Vismandsmodellen Statens udgifter - offentlig varekøb, ansatte og investeringer De offentlige varekøb og investeringer ændres i mia. kr., mens de ansatte ændres i personer. Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bestemmes hvert år via finansloven, og det er nogle meget anvendte regulatorer i den økonomiske politik (finanspolitik). Skatter - satser for skatter og afgifter (moms) Fastsættes politisk og bestemmes hvert år i forbindelse med finansloven. Indkomstskatterne bestemmes af både staten og kommunerne (ændres i procent), mens moms og afgifter bestemmes statsligt (ændres i procent-point). Strukturpolitik - dagpengesatsen Dagpenge er det beløb arbejdsløse medlemmer af en A-kasse modtager i arbejdsløshedsperioder. Størrelsen var i 2008 ca kr. om året. 26

27 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Dagpengesatserne fastsættes politisk, men den samlede udgift til dagpenge er også afhængig af arbejdsløshedens størrelse. Dagpengesatsen påvirker således statens samlede budget, og den har betydning for den samlede efterspørgsel via de arbejdsløses forbrug. Politisk er dagpengenes størrelse omstridt, idet nogle borgerlige partier mener, at for høje satser vil modvirke lysten til at søge arbejde. I DK+ spillet skal dagpengesatsen ændres i procent. Industrieksporten - eksport Eksporten kan reguleres i mia. kr. Her er der tale om en vurdering af eksportmulighederne i det kommende år. Dette kan afhænge af danske regler og forhold, der kan fremme eksporten. Desuden kan en vurdering af udvikling i udlandets efterspørgsel efter danske varer (fx efterspørgsel fra de 10 nye lande i EU) være en årsag til at eksporten ændres. Konkurrenceevne - valutakurs Valutakursen kan ændres ved at angive den procent, som du ønsker at devaluere (nedskrive kronens værdi) eller revaluere (opskrive kronens værdi) med. Danmark har i mange år ført fastkurspolitik. Fra 1999 har Danmark aftalt en tæt tilknytning til euroen på +/- 2,25%. Lønudvikling Lønudviklingen kan påvirkes ved at føre konkurrenceevnepolitik, dvs. begrænse eller styrke udviklingen. Angiv hvor meget lønudviklingen skal ændres med i pct. Rente Indenlandsk rente: Det indenlandske renteniveau fastsættes primært af markedsmekanismen, men kan påvirkes aktivt af Nationalbankens pengepolitik. Nationalbanken har hovedansvaret for pengepolitikken og kan påvirke markedet med forskellige midler. Nationalbankens diskonto, der er den rente banken bruger over for pengeinstitutterne, påvirker traditionelt pengeinstitutternes samlede rentenivau over for kunderne. Endvidere kan Nationalbanken fastsætte udlånsbetingelser for pengemarkedet, hvilket også kan påvirke det indenlandske renteniveau. Endelig kan banken gennem køb og salg af obligationer påvirke kurs og renteniveau på markedet for lange udlån - den såkaldte lange rente. Generelt er det vanskeligt for Nationalbanken, at foretage ændringer i det indenlandske renteniveau uden tilsvarende ændringer i det internationale niveau. 27

28 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi En forøgelse af renten vil generelt mindske investeringsniveauet i den private sektor og dermed virke generelt dæmpende på den økonomiske aktivitet. Den udenlandske rente kan ændres, fordi pengemarkedet i udlandet påvirker det internationale renteniveau eller dominerer landenes nationalbanker - fx hvis den Europæiske Centralbank beslutter at ændre på renten. Renteændring kan altså på den ene side være udtryk for markedsændringer, som kan udløses af politiske og økonomiske begivenheder, som fx en amerikansk finanslov eller stor efterspørgsel efter kapital på det tyske marked. På den anden side kan der være tale om bevidst økonomisk politik, der normalt udføres af nationalbankerne i mere eller mindre tæt samarbejde med regeringerne. I Europa er Den Europæsiske Central Bank s rente for Euroområdet afgørende. En rentesænkning vil normalt medføre en forøget økonomisk aktivitet gennem forøgelse af investeringerne og mindskelse af virksomhedernes omkostninger. På grund af de åbne finansmarkeder vil en ændring af den internationale rente have kraftigere virkning på den danske økonomi end en isoleret ændring af den danske rente. Det er kun muligt at ændre den udenlandske rente i Vismandsspillet. Grænser for ændringer - i eksogene variable (instrumenterne) I DK+ spillet er der fastsat nogle grænser for ændringer i instrumenterne. Grænserne er som hovedregel fastsat som det dobbelte af den største ændring, der har fundet sted inden for de sidste 10 år. Ideen er at hindre meget urealistiske ændringer samtidig med, at der gives plads til at foretage markante påvirkninger i den økonomiske politik. Hvis grænserne overskrides, vil programmet meddele dette med en begrundelse for, hvorfor den valgte ændring er urealistisk. Brugeren kan gå tilbage og revidere ændringen, således at den ligger inden for de valgte grænser. Har instruktøren tilladt det, så kan grænsen ignoreres, og ændringen foretages. 22. Prøv at foreslå en anden eksogen ændring og følg ved hjælp af modellen i figur 7, hvad der kan forventes at ske. Man kan altid diskutere, om der bør være grænser for instrumentændringer, hvorfor instruktøren har mulighed for at vælge grænserne fra. 28