2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 DK+ spillet 33 2.1 Sådan bruges DK+ spilet 35 2.2 Funktioner i DK+ spillet 39"

Transkript

1 DK+ spillet Version 15 Indhold side 1 Grundlæggende nationaløkonomi Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39 3 Økonomisk teori og økonomiske modeller Hvorfor en økonomisk model? Hvad er en økonomisk model? Sådan bruges en økonomisk model Inde i DK+ spillet Litteratur 83 4 Brugen af resultaterne Resultaterne fra økonomiske modeller 87 5 Samfundsøkonomi og familieøkonomi Opgaver Overheads 121

2

3 DK+ spillet I styringen af et lands økonomi betyder overblik over de økonomiske sammenhænge meget for valget af økonomiske indgreb. DK+ spillet bygger på de rigtige økonomiske modeller ADAM (regeringens model) og SMEC (Det økonomiske Råds model). Ved hjælp af spillet kan man lege finansminister og få et indtryk af effekten af indgreb, der kan tænkes foretaget i økonomien. Resultaterne er meget tæt ved de tal regeringens og DØRs økonomer beregner. Spillet begrænser sig til dansk økonomi. Internationale beregninger kan foretages ved hjælp af Vismandsspillets INTER-spillet. DK+ spillet er bygget op om to baner. For at komme ind på disse baner skal man bestå henholdsvis én køreprøve, der sikrer et fundamentalt økonomisk kendskab, og én køreprøve, der bevæger sig ind på økonomisk politik. Bane 1 giver mulighed for anvendelse af ét instrument pr. år i fire år, hvilket giver et klart indtryk af de enkelte instrumenters virkning. Mens man på bane 2 kan føre en egentlig økonomisk politik ved hjælp af op til flere instrumentændringer i hvert af de fire år. Spillet er selvinstruerende, idet det på skærmen fremgår, hvilke muligheder der findes - evt. via Hjælp eller Ordbog. Til spillet hører dette skriftlige materiale, der dels kan anvendes til at opnå forudsætninger for at spille med udbytte og dels kan uddybe anvendelsen af spillet og økonomiske modeller i almindelighed. 3

4

5 1 DK+ spillet Grundlæggende nationaløkonomi Indholds side 1.1 Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 5

6

7 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.1 Forord I en verden, hvor penge, varer og arbejdskraft bevæger sig næsten frit, opstår der stor indbyrdes afhængighed mellem lande og mellem forskellige dele af det økonomiske system. Prøv at se i dagens aviser eller TV-nyheder efter eksempler på dette. Hvor mange i klassen kender én, der er eller har været ar bejdsløs inden for det sidste år? Er arbejdsløsheden stor i Danmark? Hvad betyder økonomien i Tyskland og Sverige for den danske arbejdsløshed? Har USA`s rente betydning for de danske huspriser? Dette er eksempler på økonomiske problemer, der ofte bliver omtalt i aviser og fjernsyn. Disse problemer er nationaløkono mi ske. Vi skal i dette hæfte se nærmer på sammenhængene og afprøve nogle i DK+ spillet, som er et samfundsøkonomisk edbprogram, der kan efterligne nogle af de økonomi ske sammenhænge i det virkelige samfund. Hæftets indhold Hovedbegreber i samfundsøkonomi Behandler nogle af de almindeligste ord og begreber, der nævnes i forbindelse med samfundsøkonomi. Kredsløbet Det økonomiske kredsløb. Hvorledes cirkulerer pengene i det danske samfund? Økonomiske problemer Handler om Danmarks almindeligste økonomiske proble mer. Økonomisk politik Handler om den økonomiske politik. Hvilke muligheder og begrænsninger der er for at regulere økonomien samt nogle eksempler på, hvad regeringen har gjort. DK+ spillet - model og anvendelse Beskriver DK+ spillet. Hvorledes det virker. Hvordan kan du føre økonomisk politik på computeren? Leg selv finansminister. Ordforklaringer Tabeller God spillelyst 7

8

9 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.2 Hovedbegreber i samfundsøkonomi 1. Undersøg via figur 1, hvorledes arbejdsløsheden har udviklet sig. Arbejdsløshed Arbejdsløshed er måske det første økonomiske problem, du møder. I hvert fald har de fleste politiske partier en opfattelse af, at arbejdsløsheden er et vigtigt problem i Danmark i dag. Der er mangel på arbejdskraft i mange brancher og arbejdsløshed i andre. 2. Overvej selv om der er flere problemer forbundet med arbejds løshed. I 2007 var der i gennemsnit arbejdsløse. Tallet for arbejdsløsheden er antallet af heltidsarbejdsløse, fx svarer to arbejdsløse, der er ledige et halvt år, til en heltidsarbejdsløs. Regnet i procent var 3,5% af arbejdsstyrken heltidsarbejdsløs. Der er flere årsager til, at arbejdsløshed er et økonomisk problem: For det første betyder arbejdsløshed tab af indtægt for de, der bliver ramt. Desuden kan arbejdsløsheden også give sociale og sundhedsmæssige problemer. Arbejdsløse har ofte meget svært ved at klare et almindeligt arbejde, hvis de har været uden arbejde i 2-3 år. For det andet får samfundet store offentlige udgifter, idet staten via arbejdsløshedskasser betaler en stor del af dagpengene til de arbejds løse. figur 1 Arbejdsløsheden 200 Endelig betyder arbejdsløsheden tab af produktion i samfun det. Hvis alle var i arbejde, kunne der blive produceret meget mere

10 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Betalingsbalance Betalingsbalancen er Danmarks regnskab i forhold til udlandet, dvs. antallet af penge, der går ud af Danmark i forhold til, hvor mange penge der kommer ind. Betalingsbalancen er delt op i løbende poster, som er regn ska bet for varer og tjenester, renter og lignende, og kapitalposter, som især er de lån, der går over grænsen. I daglig tale og i dette hæfte kaldes de løbende poster for betalingsbalancen. Forestil dig, at du står ved grænsen og tæller alle indtægter og udgifter, som Danmark har i løbet af et år. Forskellen er beta lingsbalancen. Penge vi låner eller udlåner tæller ikke med i betalingsbalan cens løbende poster. I 25 år i træk (frem til 1990) har Danmark haft underskud på betalingsba lancen - dvs. at udgifterne har været større end indtægter ne. Enkelte år har underskuddet været ca. 30 mia. kr. 3. Undersøg via figur 2, hvorledes betalingsbalancen har udviklet sig. Underskuddene på betalingsbalancen har betydet, at Danmark har en stor gæld til udlandet - i slutningen af 2006 var gælden vendt til et tilgodehavende på 20 mia. 4. Undersøg via figur 3 og tabel 1, hvorledes udlandsgælden har udviklet sig. figur 2 Betalingsbalance figur 3 Udlandsgælden Mia kr. 60 Mia kr

11 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Fra 1990 til 2008 har vi imidlertid (bortset fra 1998) haft overskud på betalingsbalancen, og vi har betalt en del af på gælden til udlandet - hermed nedbringer vi de årlige udgifter til renter. I 2007 var der et overskud på ca. 20 mia. kr., og prognoser viser, at der kan forventes underskud i nogen tid fremover. 5. Hvor mange penge skal du have tilbage for ikke at tabe på at låne kr. ud i et år, hvor inflationen er 5%? Inflation Inflation betyder stigninger i priser og lønninger. Man måler inflationen ved at undersøge, hvor meget priserne er steget i løbet af et år. Man forsøger fx at måle, hvor mange procent priserne er steget for en almindelig lønmodtagerfamilie med et almindeligt forbrug. I 2007 var inflationen ca 1,8%, hvilket regnes for lavt. I 1975 havde Danmark fx en inflation på ca. 15%. 6. Hvem har fordel af en lav inflation? - den der låner penge ud (kreditor), eller den der låner penge (de bitor)? Vækst Den samlede produktion i samfundet er grundlaget i al økonomi. Jo højere produktion - jo flere varer og tjenester kan man råde over. Produktionen udtrykkes ofte ved begrebet BNP - bruttonationalproduktet. Produktionen kan bruges til forbrug, investeringer og eksport. En høj produktion kan være basis for høj velstand. Derfor interesserer man sig for den årlige vækst, som udtrykkes i BNP i procent. tabel 1: BNP, CA BNP i mia. kr - faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 2,1 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 11

12

13 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.3 Kredsløbet En vigtig forudsætning for at forstå sammenhængene i økonomien er forståelse af det økonomiske kredsløb. Pengene ligger sjæl dent stille ret længe ad gangen. Det simpleste kredsløb er mellem producent (den der fremstiller varer) og forbrugere (dem der køber varer i butikkerne). Forbrugerne (husholdningerne) får løn for at arbejde på fabrik ken hos producenten. Producenten får pengene tilbage fra forbruge ren som betaling for varer. Se figur 4. figur 4: Det simple kredsløb VARER 7. Hvad gør du, hvis du får penge? Køber for dem? Sætter dem i banken? Lader dem ligge i lommen? Andet? PRODUKTION FORBRUGSUDGIFTER HUSHOLDNING 8. Hvor får du penge fra? lommepenge? Arbejde? Lån fra andre? Andre måder? OVERSKUD & LØN 9. Giv eksempler på et kredsløb. ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 13

14 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Kredsløbet indeholder flere funktioner end producent og hus holdning. To vigtige funktioner er det offentlige (staten, amter og kommuner ) og pengeinstitutterne. Det offentlige får penge fra indbetalte skatter og afgifter og bruger penge på 1) offentligt forbrug (undervisning, transport, hospitaler m.m.). 2) overførsler (pensioner, dagpenge, bistandshjælp m.m.). 3) offentlige investeringer (bygning af veje, broer m.m.). Pengeinstitutterne får penge fra opsparing især fra lønmod tagerne og udlåner penge til forbrug (køb af biler, huse m.m.) og til virksomhedernes investering (fabriksbygninger, mas kiner, lastbiler m.m.). Se figur 5. figur 5 Det lukkede kredsløb 10. Kan du placere dig selv i kredsløbet? 11. Prøv at følge nogle af de penge du kommer i berøring med. 12. Prøv at beskrive indholdet af de enkelte pile. PENGE- INSTITUTTER TIL INVESTERING VARER FORBRUGSUDGIFTER OPSPARING OFFENTLIGE TJENESTEYDELSER SKATTER OG AFGIFTER PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE DET OFFENTLIGE INDTÆGT ARBEJDSKRAFT OVERSKUD & LØN LØN OG SOCIALE YDELSER ARBEJDSKRAFT & KAPITAL ARBEJDSKRAFT PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 14

15 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 13. Undersøg hvor stor en del af varerne i en almindelig dansk butik, der er udenlandske. Et åbent kredsløb inddrager udlandet. Danskerne køber og sælger varer til udlandet. Vi rejser til udlandet som turister og forretningsrejsende, hvor vi bruger penge. Der kommer udenlandske turister og for-retningsrej sende til Danmark og lægger penge her. Det særlige er, at pengestrømmene mellem Danmark og udlandet foregår i valuta, dvs. i udenlandske pen geenheder som dollar, svenske kroner, engelske pund, euro osv. Nationalbanken kan ved opgørelse af valutabeholdningen, se om pengene går ud af Danmark eller ind i Danmark. 14. Hvilke typer varer er udenlandske? Der er en meget livlig trafik af penge over grænserne i Europa. Især inden for EU-landene, hvor der er fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og kapital ( det indre marked ). Se figur 6. figur 6: det åbne kredsløb 15. Hvornår har du sidst købt udenlandske varer? 16. Lægger du mærke til om varerne er danske eller udenlandske? 17. Prøv at give eksempler på pengestrømme mellem Danmark og udlandet. PRODUKTION HUSHOLDNINGER DET OFFENTLIGE 18. Hvad er årsagen til pengestrømme fra Danmark til udlandet og omvendt? OVERSKUD & LØN ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET ARBEJDSKRAFT 15

16

17 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.4 Økonomiske problemer Politikerne og de politiske partier er ikke altid enige om, hvilke økonomiske problemer der er de vigtigste. Der er dog stort set enighed om idealerne - målene for økono mien. De fire vigtigste mål er: Vækst God betalingsbalance Høj beskæftigelse/lille arbejdsløshed Lille inflation Dertil kommer et økonomisk mål om ligelig fordeling, som bliver vurderet forskelligt hos de politiske partier. En række andre mål bliver nævnt i den politiske og økonomiske debat, fx ligevægt på statens finanser (forholdet mellem skatteindtægter og de offentlige udgifter), miljø osv. Vækst Væksten i økonomien betyder vækst i landets samlede produktion. Dette udtrykkes oftest med udviklingen i BNP, bruttonational produktet, fra år til år. BNP er den samlede værdi af produktionen af varer og tjene steydelser fratrukket værdien af de rå- og hjælpestoffer, der er brugt til produktionen. Denne størrelse opgøres hvert år af Danmarks Statistik, og vi kan derfor se, om den samlede produktion stiger eller falder. tabel 2: BNP, CA BNP i mia. kr Faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 0,5 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 Det er ikke så let at måle produktionen. Det er heller ikke let at vurdere, om det er en god eller dårlig udvikling. Sort arbejde, ulønnet arbejde m.m. indgår ikke, mens fx produk tionen af nervepiller og hospi talernes arbejde med trafikofre indgår. 17

18 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Målet er normalt stor vækst, idet dette betyder flere varer og tjenester til rådighed og flere i arbejde. Vækst kan imidlertid være i konflikt med andre økonomiske mål, fx kan vækst betyde inflation og kan også medføre miljøproblemer eksempelvis forure ning. Betalingsbalancen Betalingsbalancen blev forklaret tidligere. Hvis Danmark i længere tid har underskud på betalingsbalancen, er vi nødt til at låne penge (valuta) i udlandet for at finan siere underskuddet. Vi kommer til at skylde penge til udlandet. Den gæld, vi får til udlandet, koster renter, hvilket også belaster betalingsbalancen. En ond cirkel er startet. På længere sigt kan vi risikere, at udlandet (udenlandske banker m.m.) mister tillid til Danmark og frygter, at det kan blive vanskeligt at få pengene tilbage. Dette kan medføre rentestig ninger og måske betingelser, som indskrænker den danske handle frihed. Endvidere vil et betalingsbalanceunderskud normalt medføre, at vi i Danmark er nødt til at have en relativ høj rente for at tiltrække udenlandsk lånekapital til at finansiere underskuddet på lån af penge. Dette er ikke godt for erhvervslivets investeringer, da det bliver dyrere at investere i fabrikker, byggeri m.m. Dette vil igen smitte af på priserne (inflation), og gør det endnu vanskeligere at sælge danske varer til udlandet. For at forbedre betalings balancen skal vi gøre danske varer bedre og billigere end udlandets. Mulighederne for dette vil blive gennemgået i kapit let om økonomisk politik. Arbejdsløsheden I de seneste år er arbejdsløsheden i Danmark blevet et mindre økonomisk problem. Der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer. Det ser ud, som om arbejdsløsheden har bidt sig fast i en størrelse omkring heltidarbejdsløse. Dette er først og fremmest et fordelingsmæssigt problem, idet de ar bejdsløse normalt har væsentlig mindre økonomiske ressourcer, end de der er i arbejde. 19 Er der sammenhæng mellem udviklingen i Danmarks gæld til udlandet og betalingsbalancen? 20 Har du ideer, der kan mindske arbejdsløsheden? Det er som nævnt tidligere også et problem for statskassen, idet der skal betales store beløb i dagpenge til de arbejdsløse, og samfundet mister produktion. 18

19 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Endelig er arbejdsløsheden et socialt problem, der i høj grad påvirker levevilkårene i samfundet. At mindske arbejdsløsheden kræver vækst (større produktion). Også andre former for forbedringer kan tænkes, fx en større fordeling af det eksisterende arbejde, længere og bedre uddan nelse, ny arbejdsmarkedsstruktur (dagpenge, deltid m.m.). 21. Undersøg om der er flere virkninger af inflation? Inflation Hvis Danmark har højere inflation end udlandet, betyder det, at danske varer bliver dyrere end udlandets. Dette betyder igen, at vi har svært ved at sælge vores egne varer i udlandet, dvs. eksporten falder. Dansk ost bliver dyrere end hollandsk og fransk ost, og vi sælger derfor mindre. Endvidere bliver udenlandske varer også mere konkurrencedygtige i Danmark. En engelsk støvsuger bliver måske billigere end en dansk Nilfisk, dvs. importen stiger. Begge disse forhold er med til at forringe betalingsbalancen. Inden for landets grænser betyder høj inflation en omfor deling af indkomster. Normalt er det en fordel for dem, der ejer fast ejendom (huse, jord og fabrikker) - og ofte en ulempe for almindelige lønmodtagere, fordi lønstigningerne normalt følger efter prisstigningerne med en vis forsinkelse. 19

20

21 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.5 Økonomisk politik Der findes forskellige former for økonomisk politik. Disse former indeholder instrumenter, der kan påvirke den økonomiske udvikling. Fem former for økonomisk politik Offentlige udgifter og skatter - finanspolitik Finanspolitik føres ved regulering af det offentliges indtægter og udgifter - og dermed overskud eller underskud på finansloven. Indtægterne er hovedsagelig skatter og afgifter. Hvis staten øger skatterne, vil husholdningerne have færre penge til for brug. Det betyder: Mindre køb af udenlandske varer og dermed bedre beta lingsba lance. Mindre køb af danske varer og dermed større arbejds løshed. Mindre prisstigninger og dermed mindre inflation. Hvis staten mindsker sine udgifter har det samme hovedvirkning. Med finanspolitik kan man regulere efterspørgslen efter varer og tjenester - og dermed regulere på betalingsbalancen og ar bejdsløsheden. Problemet er, at når man med denne politik vil forbedre betalingsbalancen, forværrer man samtidig arbejdsløs heden. Mange års sparepolitik fra staten har formentlig været med til at give den gode betalingsbalance fra Der er forskel på, om staten bruger penge på bygning af broer eller ansætter flere mennesker i den offentlige sektor, fordi den import, der følger efter, er forskellig. finanspolitiske instrumenter i dk+ spillet Offentlige udgifter Antallet af offentlig ansatte Offentlige investeringer Skatter Indkomstskattesatsen Momssatsen Offentligt varekøb 21

22 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Konkurrenceevne - valutapolitik Valutapolitik er ændringer af kronekursen, dvs. den danske krones værdi i forhold til udenlandsk valuta. Nationalbanken kan til en vis grad - sammen med regeringen - styre den danske krones værdi i forhold til andre valutaer. Danmark er med i et europæisk valutasamarbejde - ERM-aftalen - der er et samarbejde med det formål at begrænse ændringer i valutakurserne. Danmark har desuden fra 1999 aftalt at knytte sig tæt til euroen, så der højst sker udsving på +/- 2,25%. Danmark har ikke i mange år anvendt kursændringer, men flere af vores større handelspartnere - især Sverige - har anvendt denne politik i 90`erne. Den svenske krone blev i slutningen af 1992 devalueret med ca.15%. Dette betød, at den danske krone blev mere værd i forhold til den svenske. Det svarer til revaluering (opskrivning) af den danske krone. Dette betyder: Svenske varer bliver billigere i Danmark, hvilket betyder højere import og medfører dår ligere dansk betalingsbalance. Danske varer bliver dyrere i Sverige, hvilket betyder lavere dansk eksport og dermed dårligere betalingsbalan ce. Mindre svensk efterspørgsel efter danske varer betyder større arbejdsløshed i Danmark. Danske lån i Sverige bliver billigere at betale tilbage. En positiv ting for dansk økonomi kan dog være, at et svensk opsving på grund af den øgede konkurrenceevne over for andre lande, kan medføre øget svensk import fra Danmark, trods de lidt højere priser. Devaluering (nedskrivning) af den danske krone medfører inflation, fordi udenlandske varer bliver dyrere, hvilket kan medføre en generel pris- og lønstigning. En devalueringspolitik kan blive straffet med en stigende inflation og dårligere konkurrenceevne på lidt længere sigt. Valutapolitisk instrument i DK+ spillet: Kronekurs Indkomstpolitik Indkomstpolitik er en regulering af konkurrenceevnen via lønstigningerne, således at der kun sker små lønstigninger. Staten og lovgiverne bestemmer jo ikke direkte, hvor store lønstigningerne må være, men kan påvirke arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiverne og fagforenin gerne - til en bestemt løn- 22

23 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi stigningspolitik. Staten og kom munerne forhandler selv deres eget lønniveau til deres ansatte og kan desuden true med højere skatter, hvis ikke arbejdsmarkedets parter følger de statslige anbefalinger. Hvis lønstigningerne i Danmark er mindre end udlandets, betyder det: Billigere danske eksportvarer og dermed bedre beta lings balance. Flere i arbejde i eksporterhvervene og dermed bedre beskæfti gelse. Lavere prisstigninger og dermed mindre inflation. Lavere indenlandsk forbrug og dermed færre beskæftigede. Indkomstpolitisk instrument i DK+ spillet Lønstigning Der er indbygget en vis årlig lønstigning i udgangsskønnet. Strukturpolitik - produktionsstøtte Strukturpolitik er en økonomisk politik, der understøtter bestemte dele af dansk produktion, fx eksporterhvervene, landbruget, højteknologiske industrier og skibsværfterne. Dette kan ske ved at støtte uddannelse, give billige lån, intensivere offentligt betalt forskning, give skattefordele osv. til bestemte dele af produktionslivet. Inden for EU er mulighe derne for direkte støtte til enkelte produktionsområder i medlemslandene normalt ikke tilladt, fordi det giver ulige konkurrence. I Danmark kendes dette f.eks fra AMBI-sagen, der drejede sig om, at danske eksportvirksomheder betalte lavere arbejdsmar keds bidrag end virksomheder, der producerede til hjemme markedet. Dette blev forbudt af EU. Nogle former bruges dog stadigvæk, og de er lovlige. Normalt under støttes investeringer inden for bestemte områder og dermed forøgelse og teknologisering af produktionen. Virkningerne er relativt langsigtede, men bevirker især bedre konkur renceevne og højere beskæftigelse. 23

24 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Arbejdsmarkedspolitik Regulering af strukturerne på arbejdsmarkedet fx via dagpengesystemet kan påvirke økonomien. Hvis dagpengene sænkes, forventes det at øge de arbejdsløses ønske - incitament - til at søge arbejde. Desuden forventes det at kunne påvirke til accept af lavere lønninger. Dette kan altså både påvirke antallet af arbejdsløse og produktionsomkostningerne. Den form for politik kan indebære problemer med fordelingen, og fagforeningerne vil være modstandere af sænkning af arbejdsløshedsdagpengene. Foretages en ændring af "industrieksporten" bør der underbygges med en begrundet mening om udlandets stigende efterspørgsel. Strukturpolitiske instrumenter i DK+ spillet Dagpengesatsen Industrieksporten Rentepolitik - pengepolitik Pengepolitik er regulering af pengeudlån og rente. Ved at gøre det svært og dyrt (højere rente) at låne penge, kan man sænke investeringerne (nybygning af huse m.m.) og begrænse det forbrug, der finansieres af lån (privatbiler, hårde hvide varer m.m.). Det betyder: Mindre produktion af bygninger m.m. og dermed arbejds løshed. Mindre forbrug af dyrere varer og dermed bedre beta lings balance. Større opsparing i danske pengeinstitutter. Da der er fri bevægelighed for kapital i EU er det vanskeligt at føre en ren dansk rentepolitik. Den danske rente er yderst afhængig af Euro-renten. Den store valutastabilitet mellem danske kroner og euro-området gør, at den danske rente normalt ligger meget tæt på euro-renten. Rentepolitiske instrumenter i DK+ spillet Udenlandsk rente Derfor er der ikke forskel på indenlandsk og udenlandsk rente i Vismandsspillet. 24

25 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.6 DK+ spillet - model og anvendelse Når vi skal opstille en model over de økonomiske sammenhænge, vælger vi at tage udgangspunkt i nogle centrale økonomiske forhold. Der er forskellige opfattelser af, hvilke forhold der er vigtigst for forståelse af et lands økonomi. I Danmark har økonomerne normalt taget udgangspunkt i den såkaldte Keynesian ske opfattelse, som i korthed går ud på, at den samlede efterspørgsel er den vigtigste faktor, der virker i økonomien. Den samlede efterspørgsel består af: 1) Det private forbrug. 2) De private investeringer. 3) Offentlig varekøb, ansatte og investeringer. 4) Eksport (udlandets efterspørgsel efter danske varer). Alt dette påvirker produktionen (væksten) og importen (Danmarks efterspørgsel efter udenlandske varer). Produktionen påvirker beskæftigelsen/arbejdsløsheden og indkom sterne (løn og profit). Dette påvirker også fordelingen af produktionsresul tatet (hvem får meget, og hvem får mindre?). Endelig påvirkes betalingsbalancen gennem forandringerne i eksport og import. Når efterspørgslen stiger i samfundet, vil dette ofte påvirke priserne og lønningerne - og dermed inflationen. Disse sammenhænge kan udtrykkes som en model. Se figur 7. Forklaring på de forskellige begreber i modellen findes på næste side. Eksogene variable De eksogene variable er vist i hvide kasser i figur 7. Eksogene variable er nogle størrelser politikere og økonomer kan ændre på - enten fordi de er fastlagt gennem økonomisk politik, eller fordi de bygger på antagelser om internationale økonomiske forhold. Det er disse variable, som du kan ændre, når du bruger DK+ spillet. 25

26 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi figur 7: Vismandsmodellen Statens udgifter - offentlig varekøb, ansatte og investeringer De offentlige varekøb og investeringer ændres i mia. kr., mens de ansatte ændres i personer. Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bestemmes hvert år via finansloven, og det er nogle meget anvendte regulatorer i den økonomiske politik (finanspolitik). Skatter - satser for skatter og afgifter (moms) Fastsættes politisk og bestemmes hvert år i forbindelse med finansloven. Indkomstskatterne bestemmes af både staten og kommunerne (ændres i procent), mens moms og afgifter bestemmes statsligt (ændres i procent-point). Strukturpolitik - dagpengesatsen Dagpenge er det beløb arbejdsløse medlemmer af en A-kasse modtager i arbejdsløshedsperioder. Størrelsen var i 2008 ca kr. om året. 26

27 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Dagpengesatserne fastsættes politisk, men den samlede udgift til dagpenge er også afhængig af arbejdsløshedens størrelse. Dagpengesatsen påvirker således statens samlede budget, og den har betydning for den samlede efterspørgsel via de arbejdsløses forbrug. Politisk er dagpengenes størrelse omstridt, idet nogle borgerlige partier mener, at for høje satser vil modvirke lysten til at søge arbejde. I DK+ spillet skal dagpengesatsen ændres i procent. Industrieksporten - eksport Eksporten kan reguleres i mia. kr. Her er der tale om en vurdering af eksportmulighederne i det kommende år. Dette kan afhænge af danske regler og forhold, der kan fremme eksporten. Desuden kan en vurdering af udvikling i udlandets efterspørgsel efter danske varer (fx efterspørgsel fra de 10 nye lande i EU) være en årsag til at eksporten ændres. Konkurrenceevne - valutakurs Valutakursen kan ændres ved at angive den procent, som du ønsker at devaluere (nedskrive kronens værdi) eller revaluere (opskrive kronens værdi) med. Danmark har i mange år ført fastkurspolitik. Fra 1999 har Danmark aftalt en tæt tilknytning til euroen på +/- 2,25%. Lønudvikling Lønudviklingen kan påvirkes ved at føre konkurrenceevnepolitik, dvs. begrænse eller styrke udviklingen. Angiv hvor meget lønudviklingen skal ændres med i pct. Rente Indenlandsk rente: Det indenlandske renteniveau fastsættes primært af markedsmekanismen, men kan påvirkes aktivt af Nationalbankens pengepolitik. Nationalbanken har hovedansvaret for pengepolitikken og kan påvirke markedet med forskellige midler. Nationalbankens diskonto, der er den rente banken bruger over for pengeinstitutterne, påvirker traditionelt pengeinstitutternes samlede rentenivau over for kunderne. Endvidere kan Nationalbanken fastsætte udlånsbetingelser for pengemarkedet, hvilket også kan påvirke det indenlandske renteniveau. Endelig kan banken gennem køb og salg af obligationer påvirke kurs og renteniveau på markedet for lange udlån - den såkaldte lange rente. Generelt er det vanskeligt for Nationalbanken, at foretage ændringer i det indenlandske renteniveau uden tilsvarende ændringer i det internationale niveau. 27

28 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi En forøgelse af renten vil generelt mindske investeringsniveauet i den private sektor og dermed virke generelt dæmpende på den økonomiske aktivitet. Den udenlandske rente kan ændres, fordi pengemarkedet i udlandet påvirker det internationale renteniveau eller dominerer landenes nationalbanker - fx hvis den Europæiske Centralbank beslutter at ændre på renten. Renteændring kan altså på den ene side være udtryk for markedsændringer, som kan udløses af politiske og økonomiske begivenheder, som fx en amerikansk finanslov eller stor efterspørgsel efter kapital på det tyske marked. På den anden side kan der være tale om bevidst økonomisk politik, der normalt udføres af nationalbankerne i mere eller mindre tæt samarbejde med regeringerne. I Europa er Den Europæsiske Central Bank s rente for Euroområdet afgørende. En rentesænkning vil normalt medføre en forøget økonomisk aktivitet gennem forøgelse af investeringerne og mindskelse af virksomhedernes omkostninger. På grund af de åbne finansmarkeder vil en ændring af den internationale rente have kraftigere virkning på den danske økonomi end en isoleret ændring af den danske rente. Det er kun muligt at ændre den udenlandske rente i Vismandsspillet. Grænser for ændringer - i eksogene variable (instrumenterne) I DK+ spillet er der fastsat nogle grænser for ændringer i instrumenterne. Grænserne er som hovedregel fastsat som det dobbelte af den største ændring, der har fundet sted inden for de sidste 10 år. Ideen er at hindre meget urealistiske ændringer samtidig med, at der gives plads til at foretage markante påvirkninger i den økonomiske politik. Hvis grænserne overskrides, vil programmet meddele dette med en begrundelse for, hvorfor den valgte ændring er urealistisk. Brugeren kan gå tilbage og revidere ændringen, således at den ligger inden for de valgte grænser. Har instruktøren tilladt det, så kan grænsen ignoreres, og ændringen foretages. 22. Prøv at foreslå en anden eksogen ændring og følg ved hjælp af modellen i figur 7, hvad der kan forventes at ske. Man kan altid diskutere, om der bør være grænser for instrumentændringer, hvorfor instruktøren har mulighed for at vælge grænserne fra. 28

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Udpluk af materialesamling fra det gamle Vismandsspil - Version 15

Udpluk af materialesamling fra det gamle Vismandsspil - Version 15 dk+ version 15/økonomisk teori & model Udpluk af materialesamling fra det gamle Vismandsspil - Version 15 Materialesamlingen fra det gamle Vismandsspil er blevet efterspurgt af brugere af det nye spil,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx International økonomi B

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere