2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 DK+ spillet 33 2.1 Sådan bruges DK+ spilet 35 2.2 Funktioner i DK+ spillet 39"

Transkript

1 DK+ spillet Version 15 Indhold side 1 Grundlæggende nationaløkonomi Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 2 DK+ spillet Sådan bruges DK+ spilet Funktioner i DK+ spillet 39 3 Økonomisk teori og økonomiske modeller Hvorfor en økonomisk model? Hvad er en økonomisk model? Sådan bruges en økonomisk model Inde i DK+ spillet Litteratur 83 4 Brugen af resultaterne Resultaterne fra økonomiske modeller 87 5 Samfundsøkonomi og familieøkonomi Opgaver Overheads 121

2

3 DK+ spillet I styringen af et lands økonomi betyder overblik over de økonomiske sammenhænge meget for valget af økonomiske indgreb. DK+ spillet bygger på de rigtige økonomiske modeller ADAM (regeringens model) og SMEC (Det økonomiske Råds model). Ved hjælp af spillet kan man lege finansminister og få et indtryk af effekten af indgreb, der kan tænkes foretaget i økonomien. Resultaterne er meget tæt ved de tal regeringens og DØRs økonomer beregner. Spillet begrænser sig til dansk økonomi. Internationale beregninger kan foretages ved hjælp af Vismandsspillets INTER-spillet. DK+ spillet er bygget op om to baner. For at komme ind på disse baner skal man bestå henholdsvis én køreprøve, der sikrer et fundamentalt økonomisk kendskab, og én køreprøve, der bevæger sig ind på økonomisk politik. Bane 1 giver mulighed for anvendelse af ét instrument pr. år i fire år, hvilket giver et klart indtryk af de enkelte instrumenters virkning. Mens man på bane 2 kan føre en egentlig økonomisk politik ved hjælp af op til flere instrumentændringer i hvert af de fire år. Spillet er selvinstruerende, idet det på skærmen fremgår, hvilke muligheder der findes - evt. via Hjælp eller Ordbog. Til spillet hører dette skriftlige materiale, der dels kan anvendes til at opnå forudsætninger for at spille med udbytte og dels kan uddybe anvendelsen af spillet og økonomiske modeller i almindelighed. 3

4

5 1 DK+ spillet Grundlæggende nationaløkonomi Indholds side 1.1 Forord Hovedbegreber i samfundsøkonomi Kredsløbet Økonomiske problemer Økonomisk politik DK+ spillet - model og anvendelse Ordforklaringer 31 5

6

7 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.1 Forord I en verden, hvor penge, varer og arbejdskraft bevæger sig næsten frit, opstår der stor indbyrdes afhængighed mellem lande og mellem forskellige dele af det økonomiske system. Prøv at se i dagens aviser eller TV-nyheder efter eksempler på dette. Hvor mange i klassen kender én, der er eller har været ar bejdsløs inden for det sidste år? Er arbejdsløsheden stor i Danmark? Hvad betyder økonomien i Tyskland og Sverige for den danske arbejdsløshed? Har USA`s rente betydning for de danske huspriser? Dette er eksempler på økonomiske problemer, der ofte bliver omtalt i aviser og fjernsyn. Disse problemer er nationaløkono mi ske. Vi skal i dette hæfte se nærmer på sammenhængene og afprøve nogle i DK+ spillet, som er et samfundsøkonomisk edbprogram, der kan efterligne nogle af de økonomi ske sammenhænge i det virkelige samfund. Hæftets indhold Hovedbegreber i samfundsøkonomi Behandler nogle af de almindeligste ord og begreber, der nævnes i forbindelse med samfundsøkonomi. Kredsløbet Det økonomiske kredsløb. Hvorledes cirkulerer pengene i det danske samfund? Økonomiske problemer Handler om Danmarks almindeligste økonomiske proble mer. Økonomisk politik Handler om den økonomiske politik. Hvilke muligheder og begrænsninger der er for at regulere økonomien samt nogle eksempler på, hvad regeringen har gjort. DK+ spillet - model og anvendelse Beskriver DK+ spillet. Hvorledes det virker. Hvordan kan du føre økonomisk politik på computeren? Leg selv finansminister. Ordforklaringer Tabeller God spillelyst 7

8

9 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.2 Hovedbegreber i samfundsøkonomi 1. Undersøg via figur 1, hvorledes arbejdsløsheden har udviklet sig. Arbejdsløshed Arbejdsløshed er måske det første økonomiske problem, du møder. I hvert fald har de fleste politiske partier en opfattelse af, at arbejdsløsheden er et vigtigt problem i Danmark i dag. Der er mangel på arbejdskraft i mange brancher og arbejdsløshed i andre. 2. Overvej selv om der er flere problemer forbundet med arbejds løshed. I 2007 var der i gennemsnit arbejdsløse. Tallet for arbejdsløsheden er antallet af heltidsarbejdsløse, fx svarer to arbejdsløse, der er ledige et halvt år, til en heltidsarbejdsløs. Regnet i procent var 3,5% af arbejdsstyrken heltidsarbejdsløs. Der er flere årsager til, at arbejdsløshed er et økonomisk problem: For det første betyder arbejdsløshed tab af indtægt for de, der bliver ramt. Desuden kan arbejdsløsheden også give sociale og sundhedsmæssige problemer. Arbejdsløse har ofte meget svært ved at klare et almindeligt arbejde, hvis de har været uden arbejde i 2-3 år. For det andet får samfundet store offentlige udgifter, idet staten via arbejdsløshedskasser betaler en stor del af dagpengene til de arbejds løse. figur 1 Arbejdsløsheden 200 Endelig betyder arbejdsløsheden tab af produktion i samfun det. Hvis alle var i arbejde, kunne der blive produceret meget mere

10 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Betalingsbalance Betalingsbalancen er Danmarks regnskab i forhold til udlandet, dvs. antallet af penge, der går ud af Danmark i forhold til, hvor mange penge der kommer ind. Betalingsbalancen er delt op i løbende poster, som er regn ska bet for varer og tjenester, renter og lignende, og kapitalposter, som især er de lån, der går over grænsen. I daglig tale og i dette hæfte kaldes de løbende poster for betalingsbalancen. Forestil dig, at du står ved grænsen og tæller alle indtægter og udgifter, som Danmark har i løbet af et år. Forskellen er beta lingsbalancen. Penge vi låner eller udlåner tæller ikke med i betalingsbalan cens løbende poster. I 25 år i træk (frem til 1990) har Danmark haft underskud på betalingsba lancen - dvs. at udgifterne har været større end indtægter ne. Enkelte år har underskuddet været ca. 30 mia. kr. 3. Undersøg via figur 2, hvorledes betalingsbalancen har udviklet sig. Underskuddene på betalingsbalancen har betydet, at Danmark har en stor gæld til udlandet - i slutningen af 2006 var gælden vendt til et tilgodehavende på 20 mia. 4. Undersøg via figur 3 og tabel 1, hvorledes udlandsgælden har udviklet sig. figur 2 Betalingsbalance figur 3 Udlandsgælden Mia kr. 60 Mia kr

11 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Fra 1990 til 2008 har vi imidlertid (bortset fra 1998) haft overskud på betalingsbalancen, og vi har betalt en del af på gælden til udlandet - hermed nedbringer vi de årlige udgifter til renter. I 2007 var der et overskud på ca. 20 mia. kr., og prognoser viser, at der kan forventes underskud i nogen tid fremover. 5. Hvor mange penge skal du have tilbage for ikke at tabe på at låne kr. ud i et år, hvor inflationen er 5%? Inflation Inflation betyder stigninger i priser og lønninger. Man måler inflationen ved at undersøge, hvor meget priserne er steget i løbet af et år. Man forsøger fx at måle, hvor mange procent priserne er steget for en almindelig lønmodtagerfamilie med et almindeligt forbrug. I 2007 var inflationen ca 1,8%, hvilket regnes for lavt. I 1975 havde Danmark fx en inflation på ca. 15%. 6. Hvem har fordel af en lav inflation? - den der låner penge ud (kreditor), eller den der låner penge (de bitor)? Vækst Den samlede produktion i samfundet er grundlaget i al økonomi. Jo højere produktion - jo flere varer og tjenester kan man råde over. Produktionen udtrykkes ofte ved begrebet BNP - bruttonationalproduktet. Produktionen kan bruges til forbrug, investeringer og eksport. En høj produktion kan være basis for høj velstand. Derfor interesserer man sig for den årlige vækst, som udtrykkes i BNP i procent. tabel 1: BNP, CA BNP i mia. kr - faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 2,1 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 11

12

13 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.3 Kredsløbet En vigtig forudsætning for at forstå sammenhængene i økonomien er forståelse af det økonomiske kredsløb. Pengene ligger sjæl dent stille ret længe ad gangen. Det simpleste kredsløb er mellem producent (den der fremstiller varer) og forbrugere (dem der køber varer i butikkerne). Forbrugerne (husholdningerne) får løn for at arbejde på fabrik ken hos producenten. Producenten får pengene tilbage fra forbruge ren som betaling for varer. Se figur 4. figur 4: Det simple kredsløb VARER 7. Hvad gør du, hvis du får penge? Køber for dem? Sætter dem i banken? Lader dem ligge i lommen? Andet? PRODUKTION FORBRUGSUDGIFTER HUSHOLDNING 8. Hvor får du penge fra? lommepenge? Arbejde? Lån fra andre? Andre måder? OVERSKUD & LØN 9. Giv eksempler på et kredsløb. ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 13

14 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Kredsløbet indeholder flere funktioner end producent og hus holdning. To vigtige funktioner er det offentlige (staten, amter og kommuner ) og pengeinstitutterne. Det offentlige får penge fra indbetalte skatter og afgifter og bruger penge på 1) offentligt forbrug (undervisning, transport, hospitaler m.m.). 2) overførsler (pensioner, dagpenge, bistandshjælp m.m.). 3) offentlige investeringer (bygning af veje, broer m.m.). Pengeinstitutterne får penge fra opsparing især fra lønmod tagerne og udlåner penge til forbrug (køb af biler, huse m.m.) og til virksomhedernes investering (fabriksbygninger, mas kiner, lastbiler m.m.). Se figur 5. figur 5 Det lukkede kredsløb 10. Kan du placere dig selv i kredsløbet? 11. Prøv at følge nogle af de penge du kommer i berøring med. 12. Prøv at beskrive indholdet af de enkelte pile. PENGE- INSTITUTTER TIL INVESTERING VARER FORBRUGSUDGIFTER OPSPARING OFFENTLIGE TJENESTEYDELSER SKATTER OG AFGIFTER PRODUKTION HUSHOLDNINGERNE DET OFFENTLIGE INDTÆGT ARBEJDSKRAFT OVERSKUD & LØN LØN OG SOCIALE YDELSER ARBEJDSKRAFT & KAPITAL ARBEJDSKRAFT PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET 14

15 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 13. Undersøg hvor stor en del af varerne i en almindelig dansk butik, der er udenlandske. Et åbent kredsløb inddrager udlandet. Danskerne køber og sælger varer til udlandet. Vi rejser til udlandet som turister og forretningsrejsende, hvor vi bruger penge. Der kommer udenlandske turister og for-retningsrej sende til Danmark og lægger penge her. Det særlige er, at pengestrømmene mellem Danmark og udlandet foregår i valuta, dvs. i udenlandske pen geenheder som dollar, svenske kroner, engelske pund, euro osv. Nationalbanken kan ved opgørelse af valutabeholdningen, se om pengene går ud af Danmark eller ind i Danmark. 14. Hvilke typer varer er udenlandske? Der er en meget livlig trafik af penge over grænserne i Europa. Især inden for EU-landene, hvor der er fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og kapital ( det indre marked ). Se figur 6. figur 6: det åbne kredsløb 15. Hvornår har du sidst købt udenlandske varer? 16. Lægger du mærke til om varerne er danske eller udenlandske? 17. Prøv at give eksempler på pengestrømme mellem Danmark og udlandet. PRODUKTION HUSHOLDNINGER DET OFFENTLIGE 18. Hvad er årsagen til pengestrømme fra Danmark til udlandet og omvendt? OVERSKUD & LØN ARBEJDSKRAFT & KAPITAL PENGEKREDSLØBET VAREKREDSLØBET ARBEJDSKRAFT 15

16

17 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.4 Økonomiske problemer Politikerne og de politiske partier er ikke altid enige om, hvilke økonomiske problemer der er de vigtigste. Der er dog stort set enighed om idealerne - målene for økono mien. De fire vigtigste mål er: Vækst God betalingsbalance Høj beskæftigelse/lille arbejdsløshed Lille inflation Dertil kommer et økonomisk mål om ligelig fordeling, som bliver vurderet forskelligt hos de politiske partier. En række andre mål bliver nævnt i den politiske og økonomiske debat, fx ligevægt på statens finanser (forholdet mellem skatteindtægter og de offentlige udgifter), miljø osv. Vækst Væksten i økonomien betyder vækst i landets samlede produktion. Dette udtrykkes oftest med udviklingen i BNP, bruttonational produktet, fra år til år. BNP er den samlede værdi af produktionen af varer og tjene steydelser fratrukket værdien af de rå- og hjælpestoffer, der er brugt til produktionen. Denne størrelse opgøres hvert år af Danmarks Statistik, og vi kan derfor se, om den samlede produktion stiger eller falder. tabel 2: BNP, CA BNP i mia. kr Faste 2000-priser BNP i pct. Vækst (faste priser) 0,5 0,6 2,1 3,0 3,5 2,0 Det er ikke så let at måle produktionen. Det er heller ikke let at vurdere, om det er en god eller dårlig udvikling. Sort arbejde, ulønnet arbejde m.m. indgår ikke, mens fx produk tionen af nervepiller og hospi talernes arbejde med trafikofre indgår. 17

18 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Målet er normalt stor vækst, idet dette betyder flere varer og tjenester til rådighed og flere i arbejde. Vækst kan imidlertid være i konflikt med andre økonomiske mål, fx kan vækst betyde inflation og kan også medføre miljøproblemer eksempelvis forure ning. Betalingsbalancen Betalingsbalancen blev forklaret tidligere. Hvis Danmark i længere tid har underskud på betalingsbalancen, er vi nødt til at låne penge (valuta) i udlandet for at finan siere underskuddet. Vi kommer til at skylde penge til udlandet. Den gæld, vi får til udlandet, koster renter, hvilket også belaster betalingsbalancen. En ond cirkel er startet. På længere sigt kan vi risikere, at udlandet (udenlandske banker m.m.) mister tillid til Danmark og frygter, at det kan blive vanskeligt at få pengene tilbage. Dette kan medføre rentestig ninger og måske betingelser, som indskrænker den danske handle frihed. Endvidere vil et betalingsbalanceunderskud normalt medføre, at vi i Danmark er nødt til at have en relativ høj rente for at tiltrække udenlandsk lånekapital til at finansiere underskuddet på lån af penge. Dette er ikke godt for erhvervslivets investeringer, da det bliver dyrere at investere i fabrikker, byggeri m.m. Dette vil igen smitte af på priserne (inflation), og gør det endnu vanskeligere at sælge danske varer til udlandet. For at forbedre betalings balancen skal vi gøre danske varer bedre og billigere end udlandets. Mulighederne for dette vil blive gennemgået i kapit let om økonomisk politik. Arbejdsløsheden I de seneste år er arbejdsløsheden i Danmark blevet et mindre økonomisk problem. Der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer. Det ser ud, som om arbejdsløsheden har bidt sig fast i en størrelse omkring heltidarbejdsløse. Dette er først og fremmest et fordelingsmæssigt problem, idet de ar bejdsløse normalt har væsentlig mindre økonomiske ressourcer, end de der er i arbejde. 19 Er der sammenhæng mellem udviklingen i Danmarks gæld til udlandet og betalingsbalancen? 20 Har du ideer, der kan mindske arbejdsløsheden? Det er som nævnt tidligere også et problem for statskassen, idet der skal betales store beløb i dagpenge til de arbejdsløse, og samfundet mister produktion. 18

19 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Endelig er arbejdsløsheden et socialt problem, der i høj grad påvirker levevilkårene i samfundet. At mindske arbejdsløsheden kræver vækst (større produktion). Også andre former for forbedringer kan tænkes, fx en større fordeling af det eksisterende arbejde, længere og bedre uddan nelse, ny arbejdsmarkedsstruktur (dagpenge, deltid m.m.). 21. Undersøg om der er flere virkninger af inflation? Inflation Hvis Danmark har højere inflation end udlandet, betyder det, at danske varer bliver dyrere end udlandets. Dette betyder igen, at vi har svært ved at sælge vores egne varer i udlandet, dvs. eksporten falder. Dansk ost bliver dyrere end hollandsk og fransk ost, og vi sælger derfor mindre. Endvidere bliver udenlandske varer også mere konkurrencedygtige i Danmark. En engelsk støvsuger bliver måske billigere end en dansk Nilfisk, dvs. importen stiger. Begge disse forhold er med til at forringe betalingsbalancen. Inden for landets grænser betyder høj inflation en omfor deling af indkomster. Normalt er det en fordel for dem, der ejer fast ejendom (huse, jord og fabrikker) - og ofte en ulempe for almindelige lønmodtagere, fordi lønstigningerne normalt følger efter prisstigningerne med en vis forsinkelse. 19

20

21 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.5 Økonomisk politik Der findes forskellige former for økonomisk politik. Disse former indeholder instrumenter, der kan påvirke den økonomiske udvikling. Fem former for økonomisk politik Offentlige udgifter og skatter - finanspolitik Finanspolitik føres ved regulering af det offentliges indtægter og udgifter - og dermed overskud eller underskud på finansloven. Indtægterne er hovedsagelig skatter og afgifter. Hvis staten øger skatterne, vil husholdningerne have færre penge til for brug. Det betyder: Mindre køb af udenlandske varer og dermed bedre beta lingsba lance. Mindre køb af danske varer og dermed større arbejds løshed. Mindre prisstigninger og dermed mindre inflation. Hvis staten mindsker sine udgifter har det samme hovedvirkning. Med finanspolitik kan man regulere efterspørgslen efter varer og tjenester - og dermed regulere på betalingsbalancen og ar bejdsløsheden. Problemet er, at når man med denne politik vil forbedre betalingsbalancen, forværrer man samtidig arbejdsløs heden. Mange års sparepolitik fra staten har formentlig været med til at give den gode betalingsbalance fra Der er forskel på, om staten bruger penge på bygning af broer eller ansætter flere mennesker i den offentlige sektor, fordi den import, der følger efter, er forskellig. finanspolitiske instrumenter i dk+ spillet Offentlige udgifter Antallet af offentlig ansatte Offentlige investeringer Skatter Indkomstskattesatsen Momssatsen Offentligt varekøb 21

22 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Konkurrenceevne - valutapolitik Valutapolitik er ændringer af kronekursen, dvs. den danske krones værdi i forhold til udenlandsk valuta. Nationalbanken kan til en vis grad - sammen med regeringen - styre den danske krones værdi i forhold til andre valutaer. Danmark er med i et europæisk valutasamarbejde - ERM-aftalen - der er et samarbejde med det formål at begrænse ændringer i valutakurserne. Danmark har desuden fra 1999 aftalt at knytte sig tæt til euroen, så der højst sker udsving på +/- 2,25%. Danmark har ikke i mange år anvendt kursændringer, men flere af vores større handelspartnere - især Sverige - har anvendt denne politik i 90`erne. Den svenske krone blev i slutningen af 1992 devalueret med ca.15%. Dette betød, at den danske krone blev mere værd i forhold til den svenske. Det svarer til revaluering (opskrivning) af den danske krone. Dette betyder: Svenske varer bliver billigere i Danmark, hvilket betyder højere import og medfører dår ligere dansk betalingsbalance. Danske varer bliver dyrere i Sverige, hvilket betyder lavere dansk eksport og dermed dårligere betalingsbalan ce. Mindre svensk efterspørgsel efter danske varer betyder større arbejdsløshed i Danmark. Danske lån i Sverige bliver billigere at betale tilbage. En positiv ting for dansk økonomi kan dog være, at et svensk opsving på grund af den øgede konkurrenceevne over for andre lande, kan medføre øget svensk import fra Danmark, trods de lidt højere priser. Devaluering (nedskrivning) af den danske krone medfører inflation, fordi udenlandske varer bliver dyrere, hvilket kan medføre en generel pris- og lønstigning. En devalueringspolitik kan blive straffet med en stigende inflation og dårligere konkurrenceevne på lidt længere sigt. Valutapolitisk instrument i DK+ spillet: Kronekurs Indkomstpolitik Indkomstpolitik er en regulering af konkurrenceevnen via lønstigningerne, således at der kun sker små lønstigninger. Staten og lovgiverne bestemmer jo ikke direkte, hvor store lønstigningerne må være, men kan påvirke arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiverne og fagforenin gerne - til en bestemt løn- 22

23 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi stigningspolitik. Staten og kom munerne forhandler selv deres eget lønniveau til deres ansatte og kan desuden true med højere skatter, hvis ikke arbejdsmarkedets parter følger de statslige anbefalinger. Hvis lønstigningerne i Danmark er mindre end udlandets, betyder det: Billigere danske eksportvarer og dermed bedre beta lings balance. Flere i arbejde i eksporterhvervene og dermed bedre beskæfti gelse. Lavere prisstigninger og dermed mindre inflation. Lavere indenlandsk forbrug og dermed færre beskæftigede. Indkomstpolitisk instrument i DK+ spillet Lønstigning Der er indbygget en vis årlig lønstigning i udgangsskønnet. Strukturpolitik - produktionsstøtte Strukturpolitik er en økonomisk politik, der understøtter bestemte dele af dansk produktion, fx eksporterhvervene, landbruget, højteknologiske industrier og skibsværfterne. Dette kan ske ved at støtte uddannelse, give billige lån, intensivere offentligt betalt forskning, give skattefordele osv. til bestemte dele af produktionslivet. Inden for EU er mulighe derne for direkte støtte til enkelte produktionsområder i medlemslandene normalt ikke tilladt, fordi det giver ulige konkurrence. I Danmark kendes dette f.eks fra AMBI-sagen, der drejede sig om, at danske eksportvirksomheder betalte lavere arbejdsmar keds bidrag end virksomheder, der producerede til hjemme markedet. Dette blev forbudt af EU. Nogle former bruges dog stadigvæk, og de er lovlige. Normalt under støttes investeringer inden for bestemte områder og dermed forøgelse og teknologisering af produktionen. Virkningerne er relativt langsigtede, men bevirker især bedre konkur renceevne og højere beskæftigelse. 23

24 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Arbejdsmarkedspolitik Regulering af strukturerne på arbejdsmarkedet fx via dagpengesystemet kan påvirke økonomien. Hvis dagpengene sænkes, forventes det at øge de arbejdsløses ønske - incitament - til at søge arbejde. Desuden forventes det at kunne påvirke til accept af lavere lønninger. Dette kan altså både påvirke antallet af arbejdsløse og produktionsomkostningerne. Den form for politik kan indebære problemer med fordelingen, og fagforeningerne vil være modstandere af sænkning af arbejdsløshedsdagpengene. Foretages en ændring af "industrieksporten" bør der underbygges med en begrundet mening om udlandets stigende efterspørgsel. Strukturpolitiske instrumenter i DK+ spillet Dagpengesatsen Industrieksporten Rentepolitik - pengepolitik Pengepolitik er regulering af pengeudlån og rente. Ved at gøre det svært og dyrt (højere rente) at låne penge, kan man sænke investeringerne (nybygning af huse m.m.) og begrænse det forbrug, der finansieres af lån (privatbiler, hårde hvide varer m.m.). Det betyder: Mindre produktion af bygninger m.m. og dermed arbejds løshed. Mindre forbrug af dyrere varer og dermed bedre beta lings balance. Større opsparing i danske pengeinstitutter. Da der er fri bevægelighed for kapital i EU er det vanskeligt at føre en ren dansk rentepolitik. Den danske rente er yderst afhængig af Euro-renten. Den store valutastabilitet mellem danske kroner og euro-området gør, at den danske rente normalt ligger meget tæt på euro-renten. Rentepolitiske instrumenter i DK+ spillet Udenlandsk rente Derfor er der ikke forskel på indenlandsk og udenlandsk rente i Vismandsspillet. 24

25 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi 1.6 DK+ spillet - model og anvendelse Når vi skal opstille en model over de økonomiske sammenhænge, vælger vi at tage udgangspunkt i nogle centrale økonomiske forhold. Der er forskellige opfattelser af, hvilke forhold der er vigtigst for forståelse af et lands økonomi. I Danmark har økonomerne normalt taget udgangspunkt i den såkaldte Keynesian ske opfattelse, som i korthed går ud på, at den samlede efterspørgsel er den vigtigste faktor, der virker i økonomien. Den samlede efterspørgsel består af: 1) Det private forbrug. 2) De private investeringer. 3) Offentlig varekøb, ansatte og investeringer. 4) Eksport (udlandets efterspørgsel efter danske varer). Alt dette påvirker produktionen (væksten) og importen (Danmarks efterspørgsel efter udenlandske varer). Produktionen påvirker beskæftigelsen/arbejdsløsheden og indkom sterne (løn og profit). Dette påvirker også fordelingen af produktionsresul tatet (hvem får meget, og hvem får mindre?). Endelig påvirkes betalingsbalancen gennem forandringerne i eksport og import. Når efterspørgslen stiger i samfundet, vil dette ofte påvirke priserne og lønningerne - og dermed inflationen. Disse sammenhænge kan udtrykkes som en model. Se figur 7. Forklaring på de forskellige begreber i modellen findes på næste side. Eksogene variable De eksogene variable er vist i hvide kasser i figur 7. Eksogene variable er nogle størrelser politikere og økonomer kan ændre på - enten fordi de er fastlagt gennem økonomisk politik, eller fordi de bygger på antagelser om internationale økonomiske forhold. Det er disse variable, som du kan ændre, når du bruger DK+ spillet. 25

26 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi figur 7: Vismandsmodellen Statens udgifter - offentlig varekøb, ansatte og investeringer De offentlige varekøb og investeringer ændres i mia. kr., mens de ansatte ændres i personer. Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bestemmes hvert år via finansloven, og det er nogle meget anvendte regulatorer i den økonomiske politik (finanspolitik). Skatter - satser for skatter og afgifter (moms) Fastsættes politisk og bestemmes hvert år i forbindelse med finansloven. Indkomstskatterne bestemmes af både staten og kommunerne (ændres i procent), mens moms og afgifter bestemmes statsligt (ændres i procent-point). Strukturpolitik - dagpengesatsen Dagpenge er det beløb arbejdsløse medlemmer af en A-kasse modtager i arbejdsløshedsperioder. Størrelsen var i 2008 ca kr. om året. 26

27 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi Dagpengesatserne fastsættes politisk, men den samlede udgift til dagpenge er også afhængig af arbejdsløshedens størrelse. Dagpengesatsen påvirker således statens samlede budget, og den har betydning for den samlede efterspørgsel via de arbejdsløses forbrug. Politisk er dagpengenes størrelse omstridt, idet nogle borgerlige partier mener, at for høje satser vil modvirke lysten til at søge arbejde. I DK+ spillet skal dagpengesatsen ændres i procent. Industrieksporten - eksport Eksporten kan reguleres i mia. kr. Her er der tale om en vurdering af eksportmulighederne i det kommende år. Dette kan afhænge af danske regler og forhold, der kan fremme eksporten. Desuden kan en vurdering af udvikling i udlandets efterspørgsel efter danske varer (fx efterspørgsel fra de 10 nye lande i EU) være en årsag til at eksporten ændres. Konkurrenceevne - valutakurs Valutakursen kan ændres ved at angive den procent, som du ønsker at devaluere (nedskrive kronens værdi) eller revaluere (opskrive kronens værdi) med. Danmark har i mange år ført fastkurspolitik. Fra 1999 har Danmark aftalt en tæt tilknytning til euroen på +/- 2,25%. Lønudvikling Lønudviklingen kan påvirkes ved at føre konkurrenceevnepolitik, dvs. begrænse eller styrke udviklingen. Angiv hvor meget lønudviklingen skal ændres med i pct. Rente Indenlandsk rente: Det indenlandske renteniveau fastsættes primært af markedsmekanismen, men kan påvirkes aktivt af Nationalbankens pengepolitik. Nationalbanken har hovedansvaret for pengepolitikken og kan påvirke markedet med forskellige midler. Nationalbankens diskonto, der er den rente banken bruger over for pengeinstitutterne, påvirker traditionelt pengeinstitutternes samlede rentenivau over for kunderne. Endvidere kan Nationalbanken fastsætte udlånsbetingelser for pengemarkedet, hvilket også kan påvirke det indenlandske renteniveau. Endelig kan banken gennem køb og salg af obligationer påvirke kurs og renteniveau på markedet for lange udlån - den såkaldte lange rente. Generelt er det vanskeligt for Nationalbanken, at foretage ændringer i det indenlandske renteniveau uden tilsvarende ændringer i det internationale niveau. 27

28 dk+ version 15/grundlæggende nationaløkonomi En forøgelse af renten vil generelt mindske investeringsniveauet i den private sektor og dermed virke generelt dæmpende på den økonomiske aktivitet. Den udenlandske rente kan ændres, fordi pengemarkedet i udlandet påvirker det internationale renteniveau eller dominerer landenes nationalbanker - fx hvis den Europæiske Centralbank beslutter at ændre på renten. Renteændring kan altså på den ene side være udtryk for markedsændringer, som kan udløses af politiske og økonomiske begivenheder, som fx en amerikansk finanslov eller stor efterspørgsel efter kapital på det tyske marked. På den anden side kan der være tale om bevidst økonomisk politik, der normalt udføres af nationalbankerne i mere eller mindre tæt samarbejde med regeringerne. I Europa er Den Europæsiske Central Bank s rente for Euroområdet afgørende. En rentesænkning vil normalt medføre en forøget økonomisk aktivitet gennem forøgelse af investeringerne og mindskelse af virksomhedernes omkostninger. På grund af de åbne finansmarkeder vil en ændring af den internationale rente have kraftigere virkning på den danske økonomi end en isoleret ændring af den danske rente. Det er kun muligt at ændre den udenlandske rente i Vismandsspillet. Grænser for ændringer - i eksogene variable (instrumenterne) I DK+ spillet er der fastsat nogle grænser for ændringer i instrumenterne. Grænserne er som hovedregel fastsat som det dobbelte af den største ændring, der har fundet sted inden for de sidste 10 år. Ideen er at hindre meget urealistiske ændringer samtidig med, at der gives plads til at foretage markante påvirkninger i den økonomiske politik. Hvis grænserne overskrides, vil programmet meddele dette med en begrundelse for, hvorfor den valgte ændring er urealistisk. Brugeren kan gå tilbage og revidere ændringen, således at den ligger inden for de valgte grænser. Har instruktøren tilladt det, så kan grænsen ignoreres, og ændringen foretages. 22. Prøv at foreslå en anden eksogen ændring og følg ved hjælp af modellen i figur 7, hvad der kan forventes at ske. Man kan altid diskutere, om der bør være grænser for instrumentændringer, hvorfor instruktøren har mulighed for at vælge grænserne fra. 28

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-16 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 ZBC-

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 IBC

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere