Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft"

Transkript

1 Indhold Introduktion... 1 Definitioner... 2 Fordomsfrihed og åbenhed... 2 Kravet om objektive beviser... 3 Sandsynlighed og objektiv sandsynliggørelse... 4 Subjektive indtryk er ikke beviser for noget som helst... 5 Ingen absolut sikker viden om det værende... 6 Ingen sikker viden om det ikke-værende... 7 Er fravær af beviser et bevis for fravær?... 8 Simplicitet og enkelhed... 8 Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser... 9 Videnskabelige metoder... 9 Afslutning - det positive valg af virkelighed...10 Introduktion Jeg skal i det følgende forsvare såkaldt stærk ateisme, altså standpunktet at guder ikke eksisterer i hvert fald ikke ud over den eksistens disse unægtelig har i sprogets og fantasiens verden. For at præcisere dette er det selvfølgelig et krav, at ordet guder nærmere defineres, om end det strengt taget ikke er a-teistens opgave, men derimod teistens. På trods af dette skal jeg gøre et hæderligt forsøg under afsnittet Definitioner. Under samme afsnit gives ligeledes min definition af stærk ateisme. Jeg har forsøgt at opstille mine grundlæggende argumenter i uprioriteret punktform, med tilhørende uddybninger indenfor rimelighedens grænser. Nogle af disse argumenter tangerer eller overlapper hinanden, og tilsammen udgør de efter min mening et solidt fundament for det, man kunne kalde sund fornuft. Dertil er det efter min bedste overbevisning alle argumenter, som størstedelen af verdens befolkning langt hen af vejen vil acceptere som fornuftige og rationelle overordnet set dvs. anvendt overfor størstedelen af tilværelsens elementer. For god ordens skyld skal jeg da også lige nævne, at jeg bestemt ikke er ophavsmanden til disse tanker. Jeg har blot, i al ydmyghed og beskedenhed, samlet dem som udgør min erkendelsesteoretiske position, hvis logiske konsekvenser leder lige ind i stærk ateisme. Dette lille skrift er på ingen måde ment som et videnskabeligt værk af nogen art, men som en overordnet indføring i årsagen til og rationalet bag min fraværende gudetro. Det er skrevet til eksistentielt tænkende mennesker, som gerne vil sætte sig ind i, hvorfor vi er en hel del mennesker, som med ro i sindet argumenterer for, at guder ikke eksisterer. Side 1

2 Definitioner Først og fremmest skal det afgøres hvad guder er for en størrelse i denne sammenhæng. I den anvendte betydning henviser ordet til metafysiske væsener (eller entiteter), så som: Xenu, Zeus, Shiva, Baal, Anubis, Ra, Afrodite, Vishnu, Ganesh, Ares, Thor, Odin, Jupiter, Isis, Xipe Totec, Kanaloa, Poseidon, Atlas, Thi, Pele, Olorun, Horus, Oxala, Eng'Kai, Ka'gen, Frig, Xango, Venus, Marduk, Geb, Bast, Serapis, Mithras, Allah, Satan/Djævelen, Treenigheden (Gud/ Faderen/ Herren/ Ordet/ Jahve/ Jehova, Sønnen/ Jesus Kristus/ Messias/ Menneskesønnen og spøgelset Helligånden), samt de tusindvis af lignende gudeforestillinger og - billeder som mennesket har dyrket, tilbedt og underkastet sig, så længe vor (evolutionsmæssigt set) forholdsvis nyudviklede bevidsthed har været i stand til dette. En klassisk og typisk guddom, som defineret af religiøse, er immateriel, omnipotent (almægtig), omnipresent (allestedsnærværende), omniscient (alvidende) og, i monoteistiske retninger, oftest benevolent (algod). Dertil besidder dette væsen personlige og menneskelignende karakteristika, følelser og intentioner; vi taler ikke blot om den første årsag eller den årsagsløse årsag, men ligefrem om en bagvedliggende vilje - en kognitiv bevidsthed. Jeg hentyder generelt set både til polyteistiske og monoteistiske retninger (teisme), herunder nutidens dominerende trosretninger, samt alle historiske (inklusiv panteisme og deisme) tja, formentlig også fremtidige menneskelige gude-opfindelser For jeg er desværre ikke i tvivl om, at vi fortsat vil se nye (mere eller mindre fantasifulde) religioner vinde frem i menneskenes sind. Dernæst skal jeg uddybe hvad der ligger i stærk ateisme. Stærk ateisme er holdningen, at vi med sindsro kan forsvare standpunktet, at gude-væsener så som de ovenfor nævnte, slet ikke eksisterer. Stærk ateisme tager som oftest udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske position, at antagelser om det værende, vor omkringværende verden, skal underbygges af eksempelvis erfaring, logik og omhyggelige undersøgelser. Til forskel fra den svage ateist (eller agnostikeren), som basalt set holder sig til udtalelsen jeg tror ikke på guder, kan den stærke ateist sige: det er sund fornuft at antage, at guder ikke eksisterer, eller for mit vedkommende: jeg kan sige, at guder ikke eksisterer, med samme sikkerhed som jeg ved, at nisser ikke eksisterer. Jeg skal med det samme sige, at den stærke ateist ikke dermed hårdnakket påstår, at vedkommende hverken kan eller skal modbevise rigtigheden af diverse gudeforestillinger, en gang for alle; men mere om alt dette nedenfor. Fordomsfrihed og åbenhed Vort udgangspunkt bør være så dogme- og fordomsfrit som overhovedet muligt når vi opsøger sandheden eller lidt mere beskedent: viden om verden. Vi skal afskaffe så mange forstokkede læresætninger (dogmer) og forudfattede meninger som overhovedet muligt på denne rejse og det inden vi tager de første spæde skridt. Vi kan starte med et slags nulpunkt, en tabula rasa (ren tavle), og derfra opbygge et så solidt verdensbillede som muligt, fra grunden, med så lidt tro og så få ubegrundede antagelser, som overhovedet muligt. Kort sagt skal vi gå fra erkendelsen jeg lever, eller gerne vi lever, til spørgsmål som: hvad eksisterer yderligere? og hvordan hænger verden sammen?. Jeg skal ikke her komme ind på omverdensproblemet i detaljer, men fra den grundlæggende antagelse, at vi selv eksisterer, at andre eksisterer, samt at omverdenen eksisterer, derfra kan vi komme ret langt med lidt sund fornuft. Vi har simpelthen brug for en tilpas skeptisk holdning og velovervejede fremgangsmetoder i forhold til hvad vi godtager som værende sandhed. Side 2

3 Vi skal i denne proces være tilpas åbne for nye beviser, ideer, teorier og hypoteser; dog uden at være decideret godtroende eller naive og derved sætte vores samlede verdensbillede og virkelighed på spil; altså uden ukritisk at gå på kompromis med det vi hidtil har erfaret og tillært os. Det er denne fine balance i skepticismen, som Carl Sagan ( ) talte om i "The Burden of Skepticism" (1987): Det forekommer mig, at det der er brug for, er en udsøgt balance mellem to modsatrettede behov: den højst skeptiske gransken af alle hypoteser som serveres for os, og på samme tid en stor åbenhed overfor nye ideer. Hvis du kun er skeptisk, så kommer ingen nye ideer igennem dig. Du lærer aldrig noget nyt. Du bliver en sær gammel person overbevist om, at dumhed regerer verden (om end der selvfølgelig er meget som understøtter dette). På den anden side, hvis du er åben over i det godtroende og ikke besidder et gram skeptisk sans i dig, så kan du ikke adskille de brugbare ideer fra de ubrugelige. Selvfølgelig kan vi tage fejl, det er en del af den åbne og relativt fordomsfri videnskabelige proces og metode, men én ting er sikkert: der findes ingen lette genveje til sikker viden om verden. Det jeg kalder sikker viden om verden er velbegrundet viden om verden og erfaringen viser, at den slags viden er langt bedre at smide sine surt optjente sparepenge efter, end viden opnået ved hjælp af blind tro ( blind fordi der er tale om ubegrundede eller yderst ringe underbyggede antagelser). Modsat de troende, kan rationelle og skeptiske personer faktisk overbevises om, at de tager fejl det kræver blot beviser og holdbare argumenter. De fleste troende vil hævde, at de allerede kender sandheden om universet (dets opståen, mening osv.), og at gud(er) er svaret men det svarer til, at man på det eksistentielle plan indleder med, at lukke helt ned for åbenheden (hvilket selvsagt er et ret skidt udgangspunkt hvis man vil blive klogere på verden). Og så har de en misforstået kæphest som de ynder at skamride, nemlig kontra-spørgsmålet: kan du måske modbevise guds/gudernes eksistens? men med en anelse forstand på hvad der overhovedet kan (mod)bevises vil man vide, at det er umuligt positivt at tilbagevise antagelser indenfor så stort et domæne, som det værende er kravet er med andre ord uberettiget. Man skal dog blot bede dem modbevise eksistensen af nisser, eller usynlige lyserøde enhjørninger, så plejer de at forstå sammenhængen. Nogle gange skal man mærke absurditeter på ens egen krop før man forstår dem. Bemærk således, at hvis en eller anden religiøs er i stand til, at løfte bevisbyrden i forhold til sin guddoms eksistens, så hopper jeg, og sikkert de fleste andre ateister (stærke som svage), gerne ind i cirkusmanegen til mængden af troende i denne verden (om end ordet troende så strengt taget ikke vil være dækkende). Derfor er det min holdning, at vi ikke-troende er mere åbne og fordomsfri, i tilgangen til afdækningen af virkeligheden, end de fleste religiøse, samt at denne grundlæggende indstilling er en klar fordel. Kravet om objektive beviser Påstande, eller teorier, om det værende, bør underbygges af tilstrækkeligt med objektive beviser. Påstande fremsat uden underbyggende beviser, kan blankt afvises, uden krav om modsatrettede beviser. Hvis en påstand overhovedet ikke kan sandsynliggøres, da er den praktisk talt så komplet usandsynlig, at vi kan betragte den som uvirkelighed, uholdbar spekulation og rent tankespind. Spørgsmålet om præcis hvornår en teori er tilstrækkeligt underbygget, sådan helt konkret, er yderst komplekst, da det bl.a. afhænger af bevisernes styrke (kvalitet) og mængde (kvantitet), derfor vil jeg ikke dykke yderligere ned i dette emne her. Side 3

4 Man kan sammenligne denne sandsynliggørelse med retssystemets praksis i Danmark en person kan kun dømmes skyldig i en given forbrydelse, såfremt anklagemyndigheden har formået at sandsynliggøre anklagedes skyld i en given sag overfor retten. Er anklagemyndigheden slet ikke i stand til at underbygge sine anklager med sandsynliggørende indicier, begrundet mistanke, beviser og/eller motiver, kan sigtede ikke alene frifindes helt og aldeles, men man vil også bebrejde anklagemyndigheden dens manglende evne til at udføre sit arbejde. Anklagerens opgave er altså, at bevise eller i det mindste sandsynliggøre en eller flere påstande om det værende (eller hvad der er hændt) religiøse bør på tilsvarende vis underbygge deres svævende påstande. Med det ydmyge udgangspunkt, at vi i bund og grund ikke ved noget om verden, et absolut nulpunkt hvorfra vi forsigtigt må opbygge vores vidensniveau, er bevisbyrden altid placeret på en person som hævder noget om det værende, eksempelvis eksistensen af elefanter. De færreste vil vel nok betvivle, at elefanter eksisterer på jorden, og det vil da unægtelig også være relativt let, at sandsynliggøre kraftigt overfor andre, at elefanter rent faktisk eksisterer man kan tale om, at dette ligefrem er åbenlyst for enhver. Det er vel så åbenlyst (evident) hvilke overvældende og tunge beviser der eksisterer på denne front, at jeg end ikke behøver at trampe dem igennem her; men man kunne snildt indsamle et rigt antal indicier for netop denne teori, hvorefter vi kan optage elefanter eksisterer (samt definitionen af hvad elefanter er) i vores samlede mængde af viden. Hvis en person hævder, at der findes menneskesky lyseblå elefanter med englevinger og usynlighedsevne, bør vedkommende efter al rimelighed ligeledes understøtte disse udtalelser med sandsynliggørende beviser for, at påstanden med rette kan anses for at være sand. Det er vel ikke for meget at forlange, vel? Hvis det eneste vores ven kan sige er: jamen, disse elefanter bliver usynlige når man kigger på dem, de flyver væk lige inden vi kigger på dem, eller de er der kun hvis man tror rigtigt på dem, så kan vi med rette argumentere for, at vedkommende ikke har gjort sit arbejde godt nok i forhold til at sandsynliggøre den irrationelle og ubegrundede antagelse (som i øvrigt strider mod alt hvad vi ved og anser for muligt, hvorfor det må siges, at være en ekstraordinær eller overnaturlig påstand, idet det strider mod veletableret viden, men mere om dette senere). Det vil således være helt og aldeles berettiget, om vi afskriver disse påstandes sandhedsværdi på stedet og i stedet tilskriver dem en betydelig portion usandsynlighed, som et yderst rationelt og fornuftigt udgangspunkt. Ting bliver ikke til bare fordi vi taler om dem! Sandsynlighed og objektiv sandsynliggørelse Jo flere og stærkere beviser der foreligger, desto bedre er en påstand underbygget, eller med andre ord sandsynliggjort. Stærke beviser, er forsøg eller fakta, som forholdsvis let og elegant kan fremdrages, efterprøves og gentages og det af så mange individer som muligt verden over. Jo mere åbent, offentligt, simpelt, almindeligt og universelt, eller med et enkelt ord objektivt, beviset er, jo bedre og stærkere er det. Som vi senere skal komme ind på, findes der ikke menneskelig viden (om verden og hvad der er i den) vi med absolut sikkerhed kan sige, er 100% sand. Vi kan end ikke, filosofisk og erkendelsesteoretisk set, med absolut sikkerhed bestemme, at omverdenen eksisterer, men alligevel er vi nødt til at vælge at leve efter denne meget fornuftige antagelse. Vores sikkerhed omkring hvad verden består af går fra 100% tro, dvs. blinde og ubegrundede udsagn om det ene eller det andet, til yderst velbegrundet tro (tilnærmelsesvis Side 4

5 100% sikkerhed), det vi i daglig tale normalt kalder viden. Viden er således hverken mere eller mindre end velbegrundet tro det er vigtigt lige at have den på plads. Dette faktum skal dog ikke føre til antagelsen om, at mennesker ikke kan vide noget, og at vi derfor kan optage hvad som helst som viden, eller at vi med andre ord kan rende rundt og anse en hvilken som helst tro om verden for ligeværdig med videnskabeligt dokumenteret arbejde Der er og bliver væsentlige gradsforskelle. Heraf følger, at subjektive indtryk, fornemmelser, intuition og følelser mv. ikke kan måle sig med objektivt beviselige tilstande og hændelser. Hvor tit har vores følelser og fornemmelser ikke vist sig at være forkerte? De ovenfor nævnte lyseblå elefanter, som vores kære ven mener, tror, eller oplever eksisterer, magter han ikke at sandsynliggøre overfor os andre med tilstrækkelig effekt og præcision. Vi skal ikke købe hvad som helst, og skrive det ind i vores dyrebare virkelighedsopfattelse, uden en yderst kritisk og skeptisk indstilling det vil derfor være ganske fornuftigt, at betegne denne type elefanter som komplet og aldeles usandsynlige (hvilket kun berettiger til optagelse i u-virkeligheden, også kaldet fantasien ). For en god ordens skyld skal det siges, at usandsynlighed, er det samme som ufattelig lille, og derved komplet ubetydelig sandsynlighed. Grunden til at jeg understreger dette er, at nogle tilskriver selve det, at noget ikke er absolut umuligt ufattelig stor betydning i forhold til vores virkelighed altså fremhævelsen og ophøjelsen af en yderst teoretisk (u)sandsynlighed og hypotetisk (u)mulighed, som en ypperlig, hellig, uanfægtelig og i øvrigt tabubelagt sandhed. Den slags ubalance i virkelighedsopfattelsen stiller jeg mig yderst skeptisk og undrende overfor. Subjektive indtryk er ikke beviser for noget som helst Jeg henviser i dette skrift en del til objektivitet, dette at noget er objektivt beviseligt. Det skal i den forbindelse pointeres, at jeg anvender ordet mere i betydningen intersubjektivitet, end eksempelvis Emmanuel Kants das ding an sich (tingen i sig selv). Altså taler jeg ikke om den egentlige fysiske verden, som vi reelt set ikke kan sanse (percipere) endegyldigt og fuldstændigt; men med intersubjektivitet menes det som er principielt forståeligt for flere eller alle mennesker, mod tilstrækkelig bevisførelse, argumentation og demonstration (jf. evt. Karl Popper). Vi taler således ideelt set en slags almengyldighed, men dog med et vist fokus på anerkendte forskningsresultater fra specialister på relevante områder - og dermed er det ikke bare laveste fællesnævner vi søger. Vi må søge en vis konsensus, en fælles sandhed; men under den proces er det essentielt, at de rette metoder anvendes så vi ikke ender i massernes tyranni. Vi må spørge os selv, om der eksempelvis er statistisk belæg for at godtage eller afvise en given hypotese, påstand eller teori. Det bør vurderes, på sand skeptisk vis, om der er tale om en plausibel forklaring i den givne sag, eller om der indgår for mange hypotetiske antagelser, forudfattede meninger eller tilsvarende. Dette gælder alle sandheder, ikke blot indenfor religion. Når noget skal anses for at være sandt eller sikker viden, kan vi ikke bare stole på enkelte individers personlige sandheder, følelser, intentioner eller indskydelser. Vi er nødt til at tilstræbe komplet uafhængighed af personlige forhold, baggrund, ønsketænkning, overtro, håb, trøst, higen efter mening, religiøsitet, penge, magt, ære, indflydelse, opmærksomhed og andre mere eller mindre udtalte skumle bagtanker (i praksis kan det være svært, men vi bør prøve intenst). Dertil kommer muligheden for indflydelse fra psykiske faktorer, så som hypnose, subliminal påvirkning, psykosomatik, placeboeffekten, ideomotor-effekten, psykose, (selv)suggestion, indoktrinering, dagdrømmeri, hallucinationer, løssluppen Side 5

6 fantasi, synsbedrag, vrangforestillinger og lignende. Mange af disse påvirkninger kan elimineres ved ganske enkelt at lade flere mennesker gentage og gennemføre samme eksperimenter. Én person kan altså basalt set ikke være garant for sandheden. Jo færre velkvalificerede personer der kan verificere en given iagttagelse eller erkendelse, desto større er usikkerhedsmomentet. Nu vil nogen måske indvende: Jamen, en overvejende del af verdens befolkning tror, og har troet, på gudeskabninger så må der jo være noget om det. Nej, for her skal det straks tilføjes, at man for få hundrede år tilbage troede at jorden var flad, at jorden var centrum i universet, at åreladning var en universel kur mod sygdom, samt at trolde, nisser og feer var virkelige osv. Mængden af folk der er overbevist om dette eller hint, afgør altså ikke om noget er rigtigt eller forkert alene. De vidste godt nok ikke bedre dengang, men uden anvendelsen af rette metodik og logik kommer man ikke langt. Vi må lytte til eksperterne og til resultaterne af videnskabelige forsøg og er vi fortsat skeptiske, hvilket vi principielt set altid bør være, så skal vi følge op på forsøgene og dobbelttjekke om resultaterne er i overensstemmelse med andre forskeres resultater på området mv. Jo, vi lytter da til den enkelte fortælle om sine personlige oplevelser, men vi stiller også et naturligt krav om at denne kan sandsynliggøre sine udtalelser med underbyggende verificerbare fakta eller håndgribelige beviser. Dette finder jeg på ingen måde urimeligt, tværtimod. Ingen absolut sikker viden om det værende Vi kan ikke opnå 100% sikker viden om verden og hvad der eksisterer, men vi kan have gode objektive grunde til at antage dette eller hint. Det er sådan vi har dannet vores verdensbillede i dagligdagen, vi kan ikke være 100% sikre på, at kaffen er varm blot fordi den damper, men alligevel er det i praksis fornuftigt at antage, at det er tilfældet. Således at kunne skelne imellem teori og praksis, er som oftest vældig vigtigt i dagligdagen og et tegn på god og sund dømmekraft (fornuft). Vi kan med denne adskillelse af fantasi (uvirkelighed) og realiteter (virkelighed), navigere nogenlunde sikkert rundt i vores fælles verden. Denne evne er i øvrigt nært beslægtet med den vældig jordnære evne til, at kalde en skovl en skovl, og en spade en spade Nogle gange skal man simpelthen sige tingene lige ud, råt for usødet, som den lille fornuftige dreng i H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder. Hypotetisk set kan en elefant flyve, f.eks. hvis dens snabel svinger hurtigt nok rundt, eller hvis dens store ører basker tilstrækkeligt (evt. med yderligere hjælp fra motorer eller luftballoner); men i min dagligdag, i det man kunne kalde "praksis", går jeg ikke rundt og forventer flyvende elefanter over mit hoved i det indre København, idet jeg har indset hvor teoretisk og yderst hypotetisk antagelsen om flyvende elefanter er. Der er således en nødvendig adskillelse mellem teori og praksis, sandsynlighed og usandsynlighed, virkelighed og uvirkelighed mv. anerkender man ikke denne forskel ender man i ret så absurde tilstande. Vi mennesker er i store træk i stand til, at foretage denne væsentlige skelnen. Vi har alle en vis portion dømmekraft og det er denne jeg vil sammenligne med sund fornuft ; evnen til at sige jamen, han har jo ikke noget tøj på. Men overordnet set er det en videnskabsteoretisk erkendelse, at vi aldrig kan vide os 100% sikre på hvad vi ved, jf. eksempelvis omverdensproblemet (også kendt som hjerne-i-kar teorien) og lignende erkendelsesfilosofisk tankespind. Det skal dog ikke fratage os retten til at forholde os til vores menneskelige virkelighed; det er ret beset den ENESTE virkelighed vi kan opnå VIDEN om (vel vidende, at vi aldrig opnår komplet og absolut viden om verden). Ordet viden knytter sig altså til den eneste virkelighed vi Side 6

7 mennesker har. Konstant at referere til at vi ikke kan vide noget som helst, leder kun til ukontrolleret perspektivisme, relativisme og i yderste konsekvens: nihilisme. Hvis vi ikke kan vide noget som helst, så kan vi ikke vide, at vi ikke ved noget som helst; vi kan ikke vide, at cirkler er runde; vi kan ikke vide, at elefanter er store pattedyr osv. Det leder kun til tankens depravation og et relativt kaos uden mål og mening. Faktum er, at vi kan vide både det ene og det andet, og det med mere eller mindre god grund! Ingen sikker viden om det ikke-værende Vi kan heller ikke opnå 100% viden om hvad der IKKE eksisterer i verden. Det er resultat af det faktum, at den slags viden kræver, at man ved alt om hvad der eksisterer i universet. Først når alt er undersøgt, og her taler vi altså både tid og rum, samt andre kendte og ukendte dimensioner (paralleluniverser/ multiverser osv.), kan vi være sikre og det bliver vi jo nok aldrig (for hvornår kan vi vide os absolut sikre på at alt er afdækket?). Dette udsagn er ikke et forsvar for you cannot prove a negative udsagnet, da man rent faktisk godt kan udelukke at noget ikke er tilstede, så længe man begrænser domænet til noget reelt overskueligt (f.eks. en kagedåse) og at det som man siger ikke eksisterer, ikke er af metafysisk karakter (så som en usynlig småkage). Altså ville man med stor sandsynlighed kunne udelukke, at en (fysisk) småkage eksisterer i en given kagedåse, men man ville ikke kunne gøre det hvis kagen siges at være usynlig og umålelig. Man ville på samme vis ikke kunne afvise, at der findes en (fysisk) småkage et sted i universet, med mindre man altså med sikkerhed kan sige, at man kan overskue hele universet på én gang. Tager man for- og/eller fremtid med som yderligere komplicerende faktorer og siger: på et eller andet tidspunkt har der været, eller vil der være, en småkage i denne kagedåse, da vil man også være endnu dårligere stillet hvis man positivt vil afvise (og derved endeligt afdække) dette; med mindre man direkte kan dokumentere, at der aldrig har været en småkage i dåsen, og at man derefter destruerer dåsen fuldstændig. Drager man yderligere dimensioner ind, ud over tid og rum, så er sagen selv sagt langt mere kompleks og den teoretiske umulighed i at afvise at noget ikke findes et sted, er åbenlys for enhver. I forhold til guder, nisser, engle, spøgelser, ånder, djævle, dæmoner, elverfolk, alfer, feer og andre væsener som på en eller anden (tænkt) måde kan forsvinde, eller gøre sig både usynlige, u-sanselige og umålelige er det altså en umulighed, at afvise deres eksistens med 100% sikkerhed, da de er så løst defineret, at vi ikke kan vide hvornår vi endeligt har afdækket deres ikke-eksistens; men dette faktum gør ikke i sig selv, at vi skal ophøje disse fænomener til reelle muligheder for der er uendelig mange andre ting og sager vi ikke kan modbevise eksistensen af, kun fantasien sætter grænser. Hvis vi på lignende vis, skal ophøje alle disse (fantasifulde) ting til reelle muligheder, da vil absurditeten råde over fornuften. At noget ikke kan modbevises gør hverken påstanden sand eller falsk, ej heller noget der ligner; men det gør processen med at sandsynliggøre, at påstanden er korrekt (ved underbyggende beviser, argumenter m.v.) langt mere væsentlig og essentiel det er nemlig alt hvad vi har at gå efter når alt kommer til alt! Som eksempel kan du prøve at modbevise eksistensen af usynlige lyserøde enhjørninger på Nordpolen. Den slags kan ikke afvises endegyldigt, men gør det på nogen måde antagelsen sandsynlig? Nej heller ikke - det gør derimod udeblivelsen af underbyggende beviser langt mere kritisk, og man må undre sig voldsomt over hvordan antagelsen om, at disse besynderlige væsener skulle eksistere på Nordpolen, overhovedet opstod. Side 7

8 Er fravær af beviser et bevis for fravær? Udgangspunktet, at fravær af beviser er bevis for fravær, er rent faktisk en udmærket hovedregel, et ganske fornuftigt udgangspunkt; om end ordet bevis strengt taget er en lettere overdrivelse. En noget bedre formulering er måske: Fravær af beviser for at X eksisterer, indikerer indirekte, at X ikke eksisterer eller endnu bedre tæller til fordel for standpunktet, at X ikke eksisterer ; men er ret beset ikke et direkte (mod)bevis i sig selv! Det skal dog siges, at når visse dele af menneskeheden i tusindvis af år har ledt efter guder, spøgelser, nisser, trolde, alfer, engle, dæmoner, enhjørninger og andre lignende (fantasi)væsener, gespenster og fænomener, og derved forsøgt at bevise at de eksisterer men endnu ikke har været i stand til det så er det trods alt vand på den rationelle mølle, nemlig antagelsen, at den slags sandsynligvis ikke eksisterer. Det er bestemt ikke et strengt bevis for, at den slags ikke eksisterer; men det er en god indikation af, at man har udtalt sig om noget man i virkeligheden ikke har forstand på og at der derfor ikke findes én eneste god (i betydningen rationel eller fornuftig ) grund til at tro det! Som jeg tidligere har været inde på, kan man ikke blot vende dette på hovedet og sige: Fravær af modbeviser i forhold til om guden X eksisterer, er et indirekte bevis for dennes tilstedeværelse, idet det netop er umuligt at modbevise udefineret metafysisk eksistens (jf. afsnittet Fordomsfrihed og åbenhed ). Godt nok ligner det på overfladen en opstillet teori med mulighed for falsifikation, men en god teori bør formuleres således, at den potentielt set er entydigt falsificerbar, dvs. at den skal kunne afprøves i praksis (med reel risiko for afvisning), f.eks. ved brug af forudsigelser der rent faktisk kan vise sig at være forkerte. Derfor er et sådant krav om omvendt bevisførelse ganske enkelt både barnligt og urimeligt. Simplicitet og enkelhed For det første gælder det oftest, at en god teori, eller forklaring, er mere simpel og enkel, end det den forsøger at forklare, specielt set i forhold til antallet af præmisser (forudsætninger) der stilles op. Et komplekst problem bør således kunne opløses i mindre komplekse forklaringsmodeller med så få antagelser som overhovedet muligt, ellers er modellen simpelthen ikke særlig god. Eksempelvis introducerer påstande om, at gud(er) skabte verden, langt flere spørgsmål end de forklarer. Dels skal disse gude-væsener defineres, beskrives og sandsynliggøres, dertil er også skabelsen af disse væsener et nyt og langt mere komplekst problem som uværgeligt opstår. Reelt tilbyder gud gjorde det - teorier ikke noget som helst, i stedet introduceres nye og langt mere alvorlige forklaringsproblemer. Disse pseudo-forklaringsmodeller omtales typisk som gods of the gaps, det vi (endnu) ikke kan forklare med fornuft sætter vi i stedet gude mærkat på for så at tro, at den hellige grav er velforvaret. Det svarer i virkeligheden til at sige vi ved det ikke, hvilket i forhold til spørgsmålet om universets opståen er langt mere dækkende. Fantasifulde forklaringer som involverer gudeskabninger er hverken simple eller enkle, de er tværtimod langt mere komplicerede end hvad godt er. For det andet skal det siges, at det i valget mellem to eller flere teorier er særdeles fornuftigt, som udgangspunkt, at holde på den mest simple, da den oftest besidder den største forklaringskraft. Kort sagt: simplicity works. Okhams ragekniv er et rigtig godt værktøj at have ved hånden i den forbindelse. Væk med alt det overflødige som ikke er absolut nødvendigt for at underbygge en given påstand: entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem eller på godt dansk: byg ikke flere præmisser end strengt Side 8

9 nødvendigt. En teoris evne til at forudsige, beskrive og forklare, den såkaldte forklaringskraft, bliver stærkere jo simplere teorien er formuleret og jo færre præmisser der stilles op. Eksempelvis er de to fremherskende og konfliktende teorier om livets udvikling, nemlig evolution (naturlig udvælgelse) kontra Intelligent Design (kreationisme), gode eksempler på dette. Evolutionsteorien tilbyder en relativt simpel forklaring (oveni købet underbygget af beviser) på hvordan livet har udviklet sig trin for trin, samt hvordan naturlig udvælgelse har været med til at lede slagets gang. Modsat inddrager kreationisme skaberen eller designeren som det ultimativt komplekse og uforklarlige, de opstiller med andre ord ikke alene en fuldstændig uforklarlig forudsætning, den er også i overskud - helt og aldeles overflødig. Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser Ekstraordinære påstande, dvs. overnaturlige, unaturlige eller naturstridige udsagn, kræver ekstraordinære underbyggende beviser. Hvis en påstand således er i strid eller konflikt med eksisterende antagelser, som vi (med tilstrækkelig skepsis) går ud fra er relativt sikre, er det et kraftigt incitament til, at forholde sig særdeles kritisk overfor denne grænseoverskridende påstand, og man bør stille skarpe krav til bevisernes karakter. Eksempelvis kunne jeg hævde, at der findes en yderst intelligent og meget venlig 7 benet lyseblå elefant med usynlighedsevne, iført hvid brudekjole og gammeldags rulleskøjter, nynnende værker af Richard Wagner, mens den spiller poker over internettet, ude på mit badeværelse Men hvis jeg ikke kan underbygge denne ekstraordinære påstand, og kun leverer lyden af en som nynner i baggrunden som bevis, da kan man med ro i sindet afvise min påstand, med en opfordring til, at der leveres yderligere og meget stærkere beviser (i både kvantitet og kvalitet). På tilsvarende vis må vi kunne kræve fremførelse af yderst vægtige beviser, når det gælder udtalelser om: jomfrufødsler, mennesker der laver vand til vin og sten til brød, mennesker der går på vandet, talende dyr, helbredelse ved håndspålæggelse, bønner der går i opfyldelse, troldmænd, hekse, dæmoner, ånder, engle, pinde der bliver til slanger, mad der falder ned fra himlen, brændende talende buske, en båd der kan indeholde et par af samtlige dyrearter, et hav der deles af en mand, syndfloden, genopstandelse fra de døde (Jesus og andre), ledestjerner, mennesker der blev over 900 år gamle, at jorden kun er omkring 6000 år gammel og lignende påståede "mirakler". Et citat fra en antik religiøs tekst bør ikke kunne overbevise nogen om noget som helst i den genre. Vi har ingen grund til at antage, at man dengang havde en anderledes virkelighed (inkl. naturlove) end den vi har i dag. Vi kan derimod sandsynliggøre, at de ikke var ligeså godt rustet til at tolke og analysere virkeligheden, som vi er i dag - bl.a. pga. manglende videnskabelig indsigt. Videnskabelige metoder Vores samlede viden, er bygget op omkring en gradvis akkumulation (opsamling) og assimilation (indlemmelse) af erfaringer om verden. Den ene teori om verdens beskaffenhed bygger ofte på den forrige, og vi kan ikke bare springe over hvor gærdet er lavest, og konkludere uden underbyggende fakta. Derudover er videnskabelige metoder bygget på en åben og offentlig proces, præget af konstante forsøg på at falsificere egne og andres teorier og i princippet kan alle byde ind. Videnskaben er derfor udmærket klar over, at vort verdensbillede, og samlede tilnærmelsesvist sikre viden om verden, er dynamisk og Side 9

10 midlertidig. Ingen fornuftige mennesker går rundt med en totalopfattelse af verden, et absolut verdensbillede. Det er ganske enkelt uintelligent og en alt for statisk måde at betragte verden på. Der findes, som tidligere nævnt, ingen absolutter når det kommer til viden og det må man forholde sig til, acceptere og komme videre. Vi må gribe det vi med nogenlunde sandsynlighed kan vide og holde fast, indtil det er rationelt at bevæge sig videre, længere er den ikke. Giver man slip på ens egen evne til at opnå viden om verden, da ender man i en komplet meningsløs og kaotisk situation. Vi mennesker besidder både retten og evnen til at dømme sandt fra falsk, ud fra vores midlertidigt, men (såfremt vores metoder er videnskabeligt redelige) relativt sikkert opbyggede vidensniveau; vi skal ikke lade os skræmme af, at vi en dag i fremtiden måske støder på forklaringsproblemer som gør, at vi må ændre nogle af vores opfattelser. Det væsentlige at forstå er, at vi ikke kan anticipere (foregribe) begivenhedernes gang, disse vældig sandsynlige kommende korrektioner af vort aktuelle og fremherskende verdensbillede. Nej, vi lever nu - med dertil hørende viden og (begrænsede) indsigt, andet kan vi ikke forholde os til med mening. Over tid ændrer menneskehedens samlede viden sig og de til enhver tid nulevende bør være varsomme med at spå om fremtiden, men samtidig skal de ikke negligere deres ret til at forholde sig til virkeligheden med de aktuelle fakta, værktøjer og metoder. Nutiden og det tilhørende vidensniveau er alt hvad vi har og desværre kan vi ikke bare skyde genvej ind i fremtiden. Det skulle være klart for enhver som anerkender rationelle og logiske metoder, at vi overordnet set bør bestræbe os på, at minimere mængden af tro og løst underbyggede antagelser om det værende. Vore videnskabelige metoder stiller derfor en lang række krav, så som objektivitet (neutralitet og redelighed), skepticisme (tvivl), logik (herunder matematik), omhyggelig dataindsamling (induktion, sansning, empiri), grundige eksperimenter (observation, verifikation, repeterbarhed, forudsigelser og falsifikation), metodik, lovmæssigheder og deraf afledte empiriske konsekvenser (deduktion) og ikke-empiriske konsekvenser (konsistens og sammenhæng) og vigtigst af alt: selvkritik og selvkorrektion. Ufejlbarlighed findes ikke, heller ikke indenfor videnskaben. Det er en kendt risiko som alle grene indenfor videnskaben må acceptere vi kan potentielt set tage fejl; men det er ikke negativt at komme til den erkendelse, det er særdeles positivt. Mange videnskabsmænd har måttet se deres livs teorier falde til jorden, enten ved egne eksperimenter eller andres. Vi skal således være yderst bevidste om svaghederne ved vores metoder, men så længe vi ikke har bedre, så må vi fortsætte med de værktøjer vi har. Det er en del af spillet alle må acceptere før eller siden. Tillid til de videnskabelige metoder medfører således ret beset et dynamisk verdensbillede vi er omgivet af muligheder for fejl og fejlkilder, samt tilbageskridt og fremskridt. Set over tid vil vores vidensniveau forandres, forhåbentlig til det bedre. Samme dynamik er i øvrigt gældende for vores moralske og etiske univers, men ikke mere om den sag her. Afslutning - det positive valg af virkelighed Hvis man ikke vil acceptere, at vi i bund og grund er nødt til at udvælge hvad der kan betegnes som viden og hvad der må betegnes som tro, samt at de to ting ikke er ligeværdige, så fører det uoverskuelige og kaotiske konsekvenser med sig. Hvis man således holder på, at ALT er tro (som bl.a. mange agnostikere gør det), jamen så kan vi ikke engang vide, at det er sandt vi kan heller ikke vide om der findes alfer, elverfolk, trolde, nisser og usynlige pingviner; vi kan ikke vide om vi lever; om andre Side 10

11 mennesker findes eller om omverdenen blot er en livagtig illusion osv. Dette medfører med andre ord udelukkende nonsens. Den form for agnosticisme er med andre ord en fuldstændig underkendelse af vores erkendelse og medfødte evne til at opnå (tilnærmelsesvis sikker) viden. Den medfører absolut relativisme ud i det selvophævende, selvnedbrydende, selvopløsende, nihilistiske og meningsløse, såfremt den overføres til vores praktiske tilgang til verden (det vi med god grund optager i vores verdensbillede). Agnosticismen fejler også når det gælder anerkendelsen af yderst teoretiske muligheder, nemlig løst svævende og ubegrundede hypoteser. Den kræver ingen sandsynliggørelse, men hævder at når hypotesen ikke kan gendrives, så kan den være sand. Netop derfor er der opfundet pseudo-religioner så som Flying Spaghetti Monster, Invisible Pink Unicorn og Russell s tepotte i kredsløb om solen. Disse løst svævende (gude)påstande kan konsekvente agnostikere ikke afvise rigtigheden af og religiøse kan ikke benægte andre retten til, eller bebrejde det irrationelle i, at tro blindt på dem. En person med fødderne solidt plantet på jorden, med det vi kunne kalde sund fornuft i bagagen, kan derimod med ro i sindet afvise disse ufornuftige påstande. Vi er nødt til at gribe vores virkelighed som den præsenteres for os og acceptere den med alle dens sandsynlige mangler og den indbyggede usikkerhed. Tja, måske er vi blot forsøgsdyr i en gal videnskabsmands laboratorium, men det forekommer dog ikke voldsomt sandsynligt. Selve det, at (til- og fra)vælge viden om virkeligheden, er et nødvendigt valg for at vi ikke ender i absurde tilstande, hvor enhver kan hævde både det ene og det andet, uden at vi kan stille krav før vi optager det i et (fælles) verdensbillede. Overordnet set vil de fleste nok være enige i dette skrifts opstillede argumenter for hvad vi skal optage i vores virkelighed. Om end visse mennesker vil forsøge at indføre en absurd undtagelse når det kommer til gudetro, nissetro eller anden irrationel tro om det værende og hvad der eksisterer. Derfor har jeg tidligere omtalt gudetro som en fornærmelse imod vores fornuft og intelligens, magisk tankegang, tankespind, hjernespind, primitiv overtro, løssluppen fantasi, barnlig ønsketænkning, dødsangst og lignende. Gudetro er og bliver en kraftig afvigelse fra vores relativt sikre metoder til opnåelse af viden om verden, det er rent ud sagt den rene virkelighedsflugt (eskapisme). I mine øjne er den ene religion ikke bedre end den anden. Alle er de baseret på usikker tro og typisk også udvælgelse af overleverede skrifter, som så fortolkes efter generationernes forgodtbefindende. Den bagvedliggende metode er således overordnet set ens for dem alle, nutidige som historiske: ubegrundet (blind) tro, baseret ene og alene på subjektive (vrang)forestillinger og ønsketænkning. Derved er den ene i bund og grund ikke værre end den anden; de er alle lige skyldige i forbrydelse mod vores menneskelige fornuft. Jeg er derfor, med udgangspunkt i essensen af dette skrift, praktisk talt ikke det mindste i tvivl når jeg siger og skriver: lyseblå elefanter med englevinger og usynlighedsevne findes ikke og det samme gælder for guder! Jakob H. Heidelberg, Tårnby d. 23. december2008 (opdateret 20. april 2009) Side 11

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 7. april 2013 Kirkedag: 1.s.e.påske/A Tekst: Joh 20,19-31 Salmer: SK: 754 * 447 * 448 * 247 * 248 * 474 * 218 LL: 754 * 447 * 448 * 248 * 474 * 218 Har

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7 Det siges lidt spøjst, at vi har fået to ører og en mund,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Studie. Den store strid

Studie. Den store strid Studie 3 Den store strid 20 Åbent spørgsmål Enten/eller Hvad er sandt af følgende udsagn: Min tro bestemmer mine handlinger eller Mine handlinger bestemmer min tro? Begrund dit svar. Kan du komme på eksempler

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

Henrik højlund & carsten andersen. De overbeviste. Samtaler om tro

Henrik højlund & carsten andersen. De overbeviste. Samtaler om tro Henrik højlund & carsten andersen De overbeviste Samtaler om tro Indhold Forord... 9 Arvesynd og fortabelse... 12 Fjerner jeg fortabelsen, fjerner jeg Kristus... 14 Det er fuldkommen uretfærdigt... 17

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 22. sept. 2013 Kirkedag: 17.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,1-11 Salmer: SK: 392 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 LL: 392 * 447 * 448 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 Lidt

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere