Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft"

Transkript

1 Indhold Introduktion... 1 Definitioner... 2 Fordomsfrihed og åbenhed... 2 Kravet om objektive beviser... 3 Sandsynlighed og objektiv sandsynliggørelse... 4 Subjektive indtryk er ikke beviser for noget som helst... 5 Ingen absolut sikker viden om det værende... 6 Ingen sikker viden om det ikke-værende... 7 Er fravær af beviser et bevis for fravær?... 8 Simplicitet og enkelhed... 8 Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser... 9 Videnskabelige metoder... 9 Afslutning - det positive valg af virkelighed...10 Introduktion Jeg skal i det følgende forsvare såkaldt stærk ateisme, altså standpunktet at guder ikke eksisterer i hvert fald ikke ud over den eksistens disse unægtelig har i sprogets og fantasiens verden. For at præcisere dette er det selvfølgelig et krav, at ordet guder nærmere defineres, om end det strengt taget ikke er a-teistens opgave, men derimod teistens. På trods af dette skal jeg gøre et hæderligt forsøg under afsnittet Definitioner. Under samme afsnit gives ligeledes min definition af stærk ateisme. Jeg har forsøgt at opstille mine grundlæggende argumenter i uprioriteret punktform, med tilhørende uddybninger indenfor rimelighedens grænser. Nogle af disse argumenter tangerer eller overlapper hinanden, og tilsammen udgør de efter min mening et solidt fundament for det, man kunne kalde sund fornuft. Dertil er det efter min bedste overbevisning alle argumenter, som størstedelen af verdens befolkning langt hen af vejen vil acceptere som fornuftige og rationelle overordnet set dvs. anvendt overfor størstedelen af tilværelsens elementer. For god ordens skyld skal jeg da også lige nævne, at jeg bestemt ikke er ophavsmanden til disse tanker. Jeg har blot, i al ydmyghed og beskedenhed, samlet dem som udgør min erkendelsesteoretiske position, hvis logiske konsekvenser leder lige ind i stærk ateisme. Dette lille skrift er på ingen måde ment som et videnskabeligt værk af nogen art, men som en overordnet indføring i årsagen til og rationalet bag min fraværende gudetro. Det er skrevet til eksistentielt tænkende mennesker, som gerne vil sætte sig ind i, hvorfor vi er en hel del mennesker, som med ro i sindet argumenterer for, at guder ikke eksisterer. Side 1

2 Definitioner Først og fremmest skal det afgøres hvad guder er for en størrelse i denne sammenhæng. I den anvendte betydning henviser ordet til metafysiske væsener (eller entiteter), så som: Xenu, Zeus, Shiva, Baal, Anubis, Ra, Afrodite, Vishnu, Ganesh, Ares, Thor, Odin, Jupiter, Isis, Xipe Totec, Kanaloa, Poseidon, Atlas, Thi, Pele, Olorun, Horus, Oxala, Eng'Kai, Ka'gen, Frig, Xango, Venus, Marduk, Geb, Bast, Serapis, Mithras, Allah, Satan/Djævelen, Treenigheden (Gud/ Faderen/ Herren/ Ordet/ Jahve/ Jehova, Sønnen/ Jesus Kristus/ Messias/ Menneskesønnen og spøgelset Helligånden), samt de tusindvis af lignende gudeforestillinger og - billeder som mennesket har dyrket, tilbedt og underkastet sig, så længe vor (evolutionsmæssigt set) forholdsvis nyudviklede bevidsthed har været i stand til dette. En klassisk og typisk guddom, som defineret af religiøse, er immateriel, omnipotent (almægtig), omnipresent (allestedsnærværende), omniscient (alvidende) og, i monoteistiske retninger, oftest benevolent (algod). Dertil besidder dette væsen personlige og menneskelignende karakteristika, følelser og intentioner; vi taler ikke blot om den første årsag eller den årsagsløse årsag, men ligefrem om en bagvedliggende vilje - en kognitiv bevidsthed. Jeg hentyder generelt set både til polyteistiske og monoteistiske retninger (teisme), herunder nutidens dominerende trosretninger, samt alle historiske (inklusiv panteisme og deisme) tja, formentlig også fremtidige menneskelige gude-opfindelser For jeg er desværre ikke i tvivl om, at vi fortsat vil se nye (mere eller mindre fantasifulde) religioner vinde frem i menneskenes sind. Dernæst skal jeg uddybe hvad der ligger i stærk ateisme. Stærk ateisme er holdningen, at vi med sindsro kan forsvare standpunktet, at gude-væsener så som de ovenfor nævnte, slet ikke eksisterer. Stærk ateisme tager som oftest udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske position, at antagelser om det værende, vor omkringværende verden, skal underbygges af eksempelvis erfaring, logik og omhyggelige undersøgelser. Til forskel fra den svage ateist (eller agnostikeren), som basalt set holder sig til udtalelsen jeg tror ikke på guder, kan den stærke ateist sige: det er sund fornuft at antage, at guder ikke eksisterer, eller for mit vedkommende: jeg kan sige, at guder ikke eksisterer, med samme sikkerhed som jeg ved, at nisser ikke eksisterer. Jeg skal med det samme sige, at den stærke ateist ikke dermed hårdnakket påstår, at vedkommende hverken kan eller skal modbevise rigtigheden af diverse gudeforestillinger, en gang for alle; men mere om alt dette nedenfor. Fordomsfrihed og åbenhed Vort udgangspunkt bør være så dogme- og fordomsfrit som overhovedet muligt når vi opsøger sandheden eller lidt mere beskedent: viden om verden. Vi skal afskaffe så mange forstokkede læresætninger (dogmer) og forudfattede meninger som overhovedet muligt på denne rejse og det inden vi tager de første spæde skridt. Vi kan starte med et slags nulpunkt, en tabula rasa (ren tavle), og derfra opbygge et så solidt verdensbillede som muligt, fra grunden, med så lidt tro og så få ubegrundede antagelser, som overhovedet muligt. Kort sagt skal vi gå fra erkendelsen jeg lever, eller gerne vi lever, til spørgsmål som: hvad eksisterer yderligere? og hvordan hænger verden sammen?. Jeg skal ikke her komme ind på omverdensproblemet i detaljer, men fra den grundlæggende antagelse, at vi selv eksisterer, at andre eksisterer, samt at omverdenen eksisterer, derfra kan vi komme ret langt med lidt sund fornuft. Vi har simpelthen brug for en tilpas skeptisk holdning og velovervejede fremgangsmetoder i forhold til hvad vi godtager som værende sandhed. Side 2

3 Vi skal i denne proces være tilpas åbne for nye beviser, ideer, teorier og hypoteser; dog uden at være decideret godtroende eller naive og derved sætte vores samlede verdensbillede og virkelighed på spil; altså uden ukritisk at gå på kompromis med det vi hidtil har erfaret og tillært os. Det er denne fine balance i skepticismen, som Carl Sagan ( ) talte om i "The Burden of Skepticism" (1987): Det forekommer mig, at det der er brug for, er en udsøgt balance mellem to modsatrettede behov: den højst skeptiske gransken af alle hypoteser som serveres for os, og på samme tid en stor åbenhed overfor nye ideer. Hvis du kun er skeptisk, så kommer ingen nye ideer igennem dig. Du lærer aldrig noget nyt. Du bliver en sær gammel person overbevist om, at dumhed regerer verden (om end der selvfølgelig er meget som understøtter dette). På den anden side, hvis du er åben over i det godtroende og ikke besidder et gram skeptisk sans i dig, så kan du ikke adskille de brugbare ideer fra de ubrugelige. Selvfølgelig kan vi tage fejl, det er en del af den åbne og relativt fordomsfri videnskabelige proces og metode, men én ting er sikkert: der findes ingen lette genveje til sikker viden om verden. Det jeg kalder sikker viden om verden er velbegrundet viden om verden og erfaringen viser, at den slags viden er langt bedre at smide sine surt optjente sparepenge efter, end viden opnået ved hjælp af blind tro ( blind fordi der er tale om ubegrundede eller yderst ringe underbyggede antagelser). Modsat de troende, kan rationelle og skeptiske personer faktisk overbevises om, at de tager fejl det kræver blot beviser og holdbare argumenter. De fleste troende vil hævde, at de allerede kender sandheden om universet (dets opståen, mening osv.), og at gud(er) er svaret men det svarer til, at man på det eksistentielle plan indleder med, at lukke helt ned for åbenheden (hvilket selvsagt er et ret skidt udgangspunkt hvis man vil blive klogere på verden). Og så har de en misforstået kæphest som de ynder at skamride, nemlig kontra-spørgsmålet: kan du måske modbevise guds/gudernes eksistens? men med en anelse forstand på hvad der overhovedet kan (mod)bevises vil man vide, at det er umuligt positivt at tilbagevise antagelser indenfor så stort et domæne, som det værende er kravet er med andre ord uberettiget. Man skal dog blot bede dem modbevise eksistensen af nisser, eller usynlige lyserøde enhjørninger, så plejer de at forstå sammenhængen. Nogle gange skal man mærke absurditeter på ens egen krop før man forstår dem. Bemærk således, at hvis en eller anden religiøs er i stand til, at løfte bevisbyrden i forhold til sin guddoms eksistens, så hopper jeg, og sikkert de fleste andre ateister (stærke som svage), gerne ind i cirkusmanegen til mængden af troende i denne verden (om end ordet troende så strengt taget ikke vil være dækkende). Derfor er det min holdning, at vi ikke-troende er mere åbne og fordomsfri, i tilgangen til afdækningen af virkeligheden, end de fleste religiøse, samt at denne grundlæggende indstilling er en klar fordel. Kravet om objektive beviser Påstande, eller teorier, om det værende, bør underbygges af tilstrækkeligt med objektive beviser. Påstande fremsat uden underbyggende beviser, kan blankt afvises, uden krav om modsatrettede beviser. Hvis en påstand overhovedet ikke kan sandsynliggøres, da er den praktisk talt så komplet usandsynlig, at vi kan betragte den som uvirkelighed, uholdbar spekulation og rent tankespind. Spørgsmålet om præcis hvornår en teori er tilstrækkeligt underbygget, sådan helt konkret, er yderst komplekst, da det bl.a. afhænger af bevisernes styrke (kvalitet) og mængde (kvantitet), derfor vil jeg ikke dykke yderligere ned i dette emne her. Side 3

4 Man kan sammenligne denne sandsynliggørelse med retssystemets praksis i Danmark en person kan kun dømmes skyldig i en given forbrydelse, såfremt anklagemyndigheden har formået at sandsynliggøre anklagedes skyld i en given sag overfor retten. Er anklagemyndigheden slet ikke i stand til at underbygge sine anklager med sandsynliggørende indicier, begrundet mistanke, beviser og/eller motiver, kan sigtede ikke alene frifindes helt og aldeles, men man vil også bebrejde anklagemyndigheden dens manglende evne til at udføre sit arbejde. Anklagerens opgave er altså, at bevise eller i det mindste sandsynliggøre en eller flere påstande om det værende (eller hvad der er hændt) religiøse bør på tilsvarende vis underbygge deres svævende påstande. Med det ydmyge udgangspunkt, at vi i bund og grund ikke ved noget om verden, et absolut nulpunkt hvorfra vi forsigtigt må opbygge vores vidensniveau, er bevisbyrden altid placeret på en person som hævder noget om det værende, eksempelvis eksistensen af elefanter. De færreste vil vel nok betvivle, at elefanter eksisterer på jorden, og det vil da unægtelig også være relativt let, at sandsynliggøre kraftigt overfor andre, at elefanter rent faktisk eksisterer man kan tale om, at dette ligefrem er åbenlyst for enhver. Det er vel så åbenlyst (evident) hvilke overvældende og tunge beviser der eksisterer på denne front, at jeg end ikke behøver at trampe dem igennem her; men man kunne snildt indsamle et rigt antal indicier for netop denne teori, hvorefter vi kan optage elefanter eksisterer (samt definitionen af hvad elefanter er) i vores samlede mængde af viden. Hvis en person hævder, at der findes menneskesky lyseblå elefanter med englevinger og usynlighedsevne, bør vedkommende efter al rimelighed ligeledes understøtte disse udtalelser med sandsynliggørende beviser for, at påstanden med rette kan anses for at være sand. Det er vel ikke for meget at forlange, vel? Hvis det eneste vores ven kan sige er: jamen, disse elefanter bliver usynlige når man kigger på dem, de flyver væk lige inden vi kigger på dem, eller de er der kun hvis man tror rigtigt på dem, så kan vi med rette argumentere for, at vedkommende ikke har gjort sit arbejde godt nok i forhold til at sandsynliggøre den irrationelle og ubegrundede antagelse (som i øvrigt strider mod alt hvad vi ved og anser for muligt, hvorfor det må siges, at være en ekstraordinær eller overnaturlig påstand, idet det strider mod veletableret viden, men mere om dette senere). Det vil således være helt og aldeles berettiget, om vi afskriver disse påstandes sandhedsværdi på stedet og i stedet tilskriver dem en betydelig portion usandsynlighed, som et yderst rationelt og fornuftigt udgangspunkt. Ting bliver ikke til bare fordi vi taler om dem! Sandsynlighed og objektiv sandsynliggørelse Jo flere og stærkere beviser der foreligger, desto bedre er en påstand underbygget, eller med andre ord sandsynliggjort. Stærke beviser, er forsøg eller fakta, som forholdsvis let og elegant kan fremdrages, efterprøves og gentages og det af så mange individer som muligt verden over. Jo mere åbent, offentligt, simpelt, almindeligt og universelt, eller med et enkelt ord objektivt, beviset er, jo bedre og stærkere er det. Som vi senere skal komme ind på, findes der ikke menneskelig viden (om verden og hvad der er i den) vi med absolut sikkerhed kan sige, er 100% sand. Vi kan end ikke, filosofisk og erkendelsesteoretisk set, med absolut sikkerhed bestemme, at omverdenen eksisterer, men alligevel er vi nødt til at vælge at leve efter denne meget fornuftige antagelse. Vores sikkerhed omkring hvad verden består af går fra 100% tro, dvs. blinde og ubegrundede udsagn om det ene eller det andet, til yderst velbegrundet tro (tilnærmelsesvis Side 4

5 100% sikkerhed), det vi i daglig tale normalt kalder viden. Viden er således hverken mere eller mindre end velbegrundet tro det er vigtigt lige at have den på plads. Dette faktum skal dog ikke føre til antagelsen om, at mennesker ikke kan vide noget, og at vi derfor kan optage hvad som helst som viden, eller at vi med andre ord kan rende rundt og anse en hvilken som helst tro om verden for ligeværdig med videnskabeligt dokumenteret arbejde Der er og bliver væsentlige gradsforskelle. Heraf følger, at subjektive indtryk, fornemmelser, intuition og følelser mv. ikke kan måle sig med objektivt beviselige tilstande og hændelser. Hvor tit har vores følelser og fornemmelser ikke vist sig at være forkerte? De ovenfor nævnte lyseblå elefanter, som vores kære ven mener, tror, eller oplever eksisterer, magter han ikke at sandsynliggøre overfor os andre med tilstrækkelig effekt og præcision. Vi skal ikke købe hvad som helst, og skrive det ind i vores dyrebare virkelighedsopfattelse, uden en yderst kritisk og skeptisk indstilling det vil derfor være ganske fornuftigt, at betegne denne type elefanter som komplet og aldeles usandsynlige (hvilket kun berettiger til optagelse i u-virkeligheden, også kaldet fantasien ). For en god ordens skyld skal det siges, at usandsynlighed, er det samme som ufattelig lille, og derved komplet ubetydelig sandsynlighed. Grunden til at jeg understreger dette er, at nogle tilskriver selve det, at noget ikke er absolut umuligt ufattelig stor betydning i forhold til vores virkelighed altså fremhævelsen og ophøjelsen af en yderst teoretisk (u)sandsynlighed og hypotetisk (u)mulighed, som en ypperlig, hellig, uanfægtelig og i øvrigt tabubelagt sandhed. Den slags ubalance i virkelighedsopfattelsen stiller jeg mig yderst skeptisk og undrende overfor. Subjektive indtryk er ikke beviser for noget som helst Jeg henviser i dette skrift en del til objektivitet, dette at noget er objektivt beviseligt. Det skal i den forbindelse pointeres, at jeg anvender ordet mere i betydningen intersubjektivitet, end eksempelvis Emmanuel Kants das ding an sich (tingen i sig selv). Altså taler jeg ikke om den egentlige fysiske verden, som vi reelt set ikke kan sanse (percipere) endegyldigt og fuldstændigt; men med intersubjektivitet menes det som er principielt forståeligt for flere eller alle mennesker, mod tilstrækkelig bevisførelse, argumentation og demonstration (jf. evt. Karl Popper). Vi taler således ideelt set en slags almengyldighed, men dog med et vist fokus på anerkendte forskningsresultater fra specialister på relevante områder - og dermed er det ikke bare laveste fællesnævner vi søger. Vi må søge en vis konsensus, en fælles sandhed; men under den proces er det essentielt, at de rette metoder anvendes så vi ikke ender i massernes tyranni. Vi må spørge os selv, om der eksempelvis er statistisk belæg for at godtage eller afvise en given hypotese, påstand eller teori. Det bør vurderes, på sand skeptisk vis, om der er tale om en plausibel forklaring i den givne sag, eller om der indgår for mange hypotetiske antagelser, forudfattede meninger eller tilsvarende. Dette gælder alle sandheder, ikke blot indenfor religion. Når noget skal anses for at være sandt eller sikker viden, kan vi ikke bare stole på enkelte individers personlige sandheder, følelser, intentioner eller indskydelser. Vi er nødt til at tilstræbe komplet uafhængighed af personlige forhold, baggrund, ønsketænkning, overtro, håb, trøst, higen efter mening, religiøsitet, penge, magt, ære, indflydelse, opmærksomhed og andre mere eller mindre udtalte skumle bagtanker (i praksis kan det være svært, men vi bør prøve intenst). Dertil kommer muligheden for indflydelse fra psykiske faktorer, så som hypnose, subliminal påvirkning, psykosomatik, placeboeffekten, ideomotor-effekten, psykose, (selv)suggestion, indoktrinering, dagdrømmeri, hallucinationer, løssluppen Side 5

6 fantasi, synsbedrag, vrangforestillinger og lignende. Mange af disse påvirkninger kan elimineres ved ganske enkelt at lade flere mennesker gentage og gennemføre samme eksperimenter. Én person kan altså basalt set ikke være garant for sandheden. Jo færre velkvalificerede personer der kan verificere en given iagttagelse eller erkendelse, desto større er usikkerhedsmomentet. Nu vil nogen måske indvende: Jamen, en overvejende del af verdens befolkning tror, og har troet, på gudeskabninger så må der jo være noget om det. Nej, for her skal det straks tilføjes, at man for få hundrede år tilbage troede at jorden var flad, at jorden var centrum i universet, at åreladning var en universel kur mod sygdom, samt at trolde, nisser og feer var virkelige osv. Mængden af folk der er overbevist om dette eller hint, afgør altså ikke om noget er rigtigt eller forkert alene. De vidste godt nok ikke bedre dengang, men uden anvendelsen af rette metodik og logik kommer man ikke langt. Vi må lytte til eksperterne og til resultaterne af videnskabelige forsøg og er vi fortsat skeptiske, hvilket vi principielt set altid bør være, så skal vi følge op på forsøgene og dobbelttjekke om resultaterne er i overensstemmelse med andre forskeres resultater på området mv. Jo, vi lytter da til den enkelte fortælle om sine personlige oplevelser, men vi stiller også et naturligt krav om at denne kan sandsynliggøre sine udtalelser med underbyggende verificerbare fakta eller håndgribelige beviser. Dette finder jeg på ingen måde urimeligt, tværtimod. Ingen absolut sikker viden om det værende Vi kan ikke opnå 100% sikker viden om verden og hvad der eksisterer, men vi kan have gode objektive grunde til at antage dette eller hint. Det er sådan vi har dannet vores verdensbillede i dagligdagen, vi kan ikke være 100% sikre på, at kaffen er varm blot fordi den damper, men alligevel er det i praksis fornuftigt at antage, at det er tilfældet. Således at kunne skelne imellem teori og praksis, er som oftest vældig vigtigt i dagligdagen og et tegn på god og sund dømmekraft (fornuft). Vi kan med denne adskillelse af fantasi (uvirkelighed) og realiteter (virkelighed), navigere nogenlunde sikkert rundt i vores fælles verden. Denne evne er i øvrigt nært beslægtet med den vældig jordnære evne til, at kalde en skovl en skovl, og en spade en spade Nogle gange skal man simpelthen sige tingene lige ud, råt for usødet, som den lille fornuftige dreng i H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder. Hypotetisk set kan en elefant flyve, f.eks. hvis dens snabel svinger hurtigt nok rundt, eller hvis dens store ører basker tilstrækkeligt (evt. med yderligere hjælp fra motorer eller luftballoner); men i min dagligdag, i det man kunne kalde "praksis", går jeg ikke rundt og forventer flyvende elefanter over mit hoved i det indre København, idet jeg har indset hvor teoretisk og yderst hypotetisk antagelsen om flyvende elefanter er. Der er således en nødvendig adskillelse mellem teori og praksis, sandsynlighed og usandsynlighed, virkelighed og uvirkelighed mv. anerkender man ikke denne forskel ender man i ret så absurde tilstande. Vi mennesker er i store træk i stand til, at foretage denne væsentlige skelnen. Vi har alle en vis portion dømmekraft og det er denne jeg vil sammenligne med sund fornuft ; evnen til at sige jamen, han har jo ikke noget tøj på. Men overordnet set er det en videnskabsteoretisk erkendelse, at vi aldrig kan vide os 100% sikre på hvad vi ved, jf. eksempelvis omverdensproblemet (også kendt som hjerne-i-kar teorien) og lignende erkendelsesfilosofisk tankespind. Det skal dog ikke fratage os retten til at forholde os til vores menneskelige virkelighed; det er ret beset den ENESTE virkelighed vi kan opnå VIDEN om (vel vidende, at vi aldrig opnår komplet og absolut viden om verden). Ordet viden knytter sig altså til den eneste virkelighed vi Side 6

7 mennesker har. Konstant at referere til at vi ikke kan vide noget som helst, leder kun til ukontrolleret perspektivisme, relativisme og i yderste konsekvens: nihilisme. Hvis vi ikke kan vide noget som helst, så kan vi ikke vide, at vi ikke ved noget som helst; vi kan ikke vide, at cirkler er runde; vi kan ikke vide, at elefanter er store pattedyr osv. Det leder kun til tankens depravation og et relativt kaos uden mål og mening. Faktum er, at vi kan vide både det ene og det andet, og det med mere eller mindre god grund! Ingen sikker viden om det ikke-værende Vi kan heller ikke opnå 100% viden om hvad der IKKE eksisterer i verden. Det er resultat af det faktum, at den slags viden kræver, at man ved alt om hvad der eksisterer i universet. Først når alt er undersøgt, og her taler vi altså både tid og rum, samt andre kendte og ukendte dimensioner (paralleluniverser/ multiverser osv.), kan vi være sikre og det bliver vi jo nok aldrig (for hvornår kan vi vide os absolut sikre på at alt er afdækket?). Dette udsagn er ikke et forsvar for you cannot prove a negative udsagnet, da man rent faktisk godt kan udelukke at noget ikke er tilstede, så længe man begrænser domænet til noget reelt overskueligt (f.eks. en kagedåse) og at det som man siger ikke eksisterer, ikke er af metafysisk karakter (så som en usynlig småkage). Altså ville man med stor sandsynlighed kunne udelukke, at en (fysisk) småkage eksisterer i en given kagedåse, men man ville ikke kunne gøre det hvis kagen siges at være usynlig og umålelig. Man ville på samme vis ikke kunne afvise, at der findes en (fysisk) småkage et sted i universet, med mindre man altså med sikkerhed kan sige, at man kan overskue hele universet på én gang. Tager man for- og/eller fremtid med som yderligere komplicerende faktorer og siger: på et eller andet tidspunkt har der været, eller vil der være, en småkage i denne kagedåse, da vil man også være endnu dårligere stillet hvis man positivt vil afvise (og derved endeligt afdække) dette; med mindre man direkte kan dokumentere, at der aldrig har været en småkage i dåsen, og at man derefter destruerer dåsen fuldstændig. Drager man yderligere dimensioner ind, ud over tid og rum, så er sagen selv sagt langt mere kompleks og den teoretiske umulighed i at afvise at noget ikke findes et sted, er åbenlys for enhver. I forhold til guder, nisser, engle, spøgelser, ånder, djævle, dæmoner, elverfolk, alfer, feer og andre væsener som på en eller anden (tænkt) måde kan forsvinde, eller gøre sig både usynlige, u-sanselige og umålelige er det altså en umulighed, at afvise deres eksistens med 100% sikkerhed, da de er så løst defineret, at vi ikke kan vide hvornår vi endeligt har afdækket deres ikke-eksistens; men dette faktum gør ikke i sig selv, at vi skal ophøje disse fænomener til reelle muligheder for der er uendelig mange andre ting og sager vi ikke kan modbevise eksistensen af, kun fantasien sætter grænser. Hvis vi på lignende vis, skal ophøje alle disse (fantasifulde) ting til reelle muligheder, da vil absurditeten råde over fornuften. At noget ikke kan modbevises gør hverken påstanden sand eller falsk, ej heller noget der ligner; men det gør processen med at sandsynliggøre, at påstanden er korrekt (ved underbyggende beviser, argumenter m.v.) langt mere væsentlig og essentiel det er nemlig alt hvad vi har at gå efter når alt kommer til alt! Som eksempel kan du prøve at modbevise eksistensen af usynlige lyserøde enhjørninger på Nordpolen. Den slags kan ikke afvises endegyldigt, men gør det på nogen måde antagelsen sandsynlig? Nej heller ikke - det gør derimod udeblivelsen af underbyggende beviser langt mere kritisk, og man må undre sig voldsomt over hvordan antagelsen om, at disse besynderlige væsener skulle eksistere på Nordpolen, overhovedet opstod. Side 7

8 Er fravær af beviser et bevis for fravær? Udgangspunktet, at fravær af beviser er bevis for fravær, er rent faktisk en udmærket hovedregel, et ganske fornuftigt udgangspunkt; om end ordet bevis strengt taget er en lettere overdrivelse. En noget bedre formulering er måske: Fravær af beviser for at X eksisterer, indikerer indirekte, at X ikke eksisterer eller endnu bedre tæller til fordel for standpunktet, at X ikke eksisterer ; men er ret beset ikke et direkte (mod)bevis i sig selv! Det skal dog siges, at når visse dele af menneskeheden i tusindvis af år har ledt efter guder, spøgelser, nisser, trolde, alfer, engle, dæmoner, enhjørninger og andre lignende (fantasi)væsener, gespenster og fænomener, og derved forsøgt at bevise at de eksisterer men endnu ikke har været i stand til det så er det trods alt vand på den rationelle mølle, nemlig antagelsen, at den slags sandsynligvis ikke eksisterer. Det er bestemt ikke et strengt bevis for, at den slags ikke eksisterer; men det er en god indikation af, at man har udtalt sig om noget man i virkeligheden ikke har forstand på og at der derfor ikke findes én eneste god (i betydningen rationel eller fornuftig ) grund til at tro det! Som jeg tidligere har været inde på, kan man ikke blot vende dette på hovedet og sige: Fravær af modbeviser i forhold til om guden X eksisterer, er et indirekte bevis for dennes tilstedeværelse, idet det netop er umuligt at modbevise udefineret metafysisk eksistens (jf. afsnittet Fordomsfrihed og åbenhed ). Godt nok ligner det på overfladen en opstillet teori med mulighed for falsifikation, men en god teori bør formuleres således, at den potentielt set er entydigt falsificerbar, dvs. at den skal kunne afprøves i praksis (med reel risiko for afvisning), f.eks. ved brug af forudsigelser der rent faktisk kan vise sig at være forkerte. Derfor er et sådant krav om omvendt bevisførelse ganske enkelt både barnligt og urimeligt. Simplicitet og enkelhed For det første gælder det oftest, at en god teori, eller forklaring, er mere simpel og enkel, end det den forsøger at forklare, specielt set i forhold til antallet af præmisser (forudsætninger) der stilles op. Et komplekst problem bør således kunne opløses i mindre komplekse forklaringsmodeller med så få antagelser som overhovedet muligt, ellers er modellen simpelthen ikke særlig god. Eksempelvis introducerer påstande om, at gud(er) skabte verden, langt flere spørgsmål end de forklarer. Dels skal disse gude-væsener defineres, beskrives og sandsynliggøres, dertil er også skabelsen af disse væsener et nyt og langt mere komplekst problem som uværgeligt opstår. Reelt tilbyder gud gjorde det - teorier ikke noget som helst, i stedet introduceres nye og langt mere alvorlige forklaringsproblemer. Disse pseudo-forklaringsmodeller omtales typisk som gods of the gaps, det vi (endnu) ikke kan forklare med fornuft sætter vi i stedet gude mærkat på for så at tro, at den hellige grav er velforvaret. Det svarer i virkeligheden til at sige vi ved det ikke, hvilket i forhold til spørgsmålet om universets opståen er langt mere dækkende. Fantasifulde forklaringer som involverer gudeskabninger er hverken simple eller enkle, de er tværtimod langt mere komplicerede end hvad godt er. For det andet skal det siges, at det i valget mellem to eller flere teorier er særdeles fornuftigt, som udgangspunkt, at holde på den mest simple, da den oftest besidder den største forklaringskraft. Kort sagt: simplicity works. Okhams ragekniv er et rigtig godt værktøj at have ved hånden i den forbindelse. Væk med alt det overflødige som ikke er absolut nødvendigt for at underbygge en given påstand: entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem eller på godt dansk: byg ikke flere præmisser end strengt Side 8

9 nødvendigt. En teoris evne til at forudsige, beskrive og forklare, den såkaldte forklaringskraft, bliver stærkere jo simplere teorien er formuleret og jo færre præmisser der stilles op. Eksempelvis er de to fremherskende og konfliktende teorier om livets udvikling, nemlig evolution (naturlig udvælgelse) kontra Intelligent Design (kreationisme), gode eksempler på dette. Evolutionsteorien tilbyder en relativt simpel forklaring (oveni købet underbygget af beviser) på hvordan livet har udviklet sig trin for trin, samt hvordan naturlig udvælgelse har været med til at lede slagets gang. Modsat inddrager kreationisme skaberen eller designeren som det ultimativt komplekse og uforklarlige, de opstiller med andre ord ikke alene en fuldstændig uforklarlig forudsætning, den er også i overskud - helt og aldeles overflødig. Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser Ekstraordinære påstande, dvs. overnaturlige, unaturlige eller naturstridige udsagn, kræver ekstraordinære underbyggende beviser. Hvis en påstand således er i strid eller konflikt med eksisterende antagelser, som vi (med tilstrækkelig skepsis) går ud fra er relativt sikre, er det et kraftigt incitament til, at forholde sig særdeles kritisk overfor denne grænseoverskridende påstand, og man bør stille skarpe krav til bevisernes karakter. Eksempelvis kunne jeg hævde, at der findes en yderst intelligent og meget venlig 7 benet lyseblå elefant med usynlighedsevne, iført hvid brudekjole og gammeldags rulleskøjter, nynnende værker af Richard Wagner, mens den spiller poker over internettet, ude på mit badeværelse Men hvis jeg ikke kan underbygge denne ekstraordinære påstand, og kun leverer lyden af en som nynner i baggrunden som bevis, da kan man med ro i sindet afvise min påstand, med en opfordring til, at der leveres yderligere og meget stærkere beviser (i både kvantitet og kvalitet). På tilsvarende vis må vi kunne kræve fremførelse af yderst vægtige beviser, når det gælder udtalelser om: jomfrufødsler, mennesker der laver vand til vin og sten til brød, mennesker der går på vandet, talende dyr, helbredelse ved håndspålæggelse, bønner der går i opfyldelse, troldmænd, hekse, dæmoner, ånder, engle, pinde der bliver til slanger, mad der falder ned fra himlen, brændende talende buske, en båd der kan indeholde et par af samtlige dyrearter, et hav der deles af en mand, syndfloden, genopstandelse fra de døde (Jesus og andre), ledestjerner, mennesker der blev over 900 år gamle, at jorden kun er omkring 6000 år gammel og lignende påståede "mirakler". Et citat fra en antik religiøs tekst bør ikke kunne overbevise nogen om noget som helst i den genre. Vi har ingen grund til at antage, at man dengang havde en anderledes virkelighed (inkl. naturlove) end den vi har i dag. Vi kan derimod sandsynliggøre, at de ikke var ligeså godt rustet til at tolke og analysere virkeligheden, som vi er i dag - bl.a. pga. manglende videnskabelig indsigt. Videnskabelige metoder Vores samlede viden, er bygget op omkring en gradvis akkumulation (opsamling) og assimilation (indlemmelse) af erfaringer om verden. Den ene teori om verdens beskaffenhed bygger ofte på den forrige, og vi kan ikke bare springe over hvor gærdet er lavest, og konkludere uden underbyggende fakta. Derudover er videnskabelige metoder bygget på en åben og offentlig proces, præget af konstante forsøg på at falsificere egne og andres teorier og i princippet kan alle byde ind. Videnskaben er derfor udmærket klar over, at vort verdensbillede, og samlede tilnærmelsesvist sikre viden om verden, er dynamisk og Side 9

10 midlertidig. Ingen fornuftige mennesker går rundt med en totalopfattelse af verden, et absolut verdensbillede. Det er ganske enkelt uintelligent og en alt for statisk måde at betragte verden på. Der findes, som tidligere nævnt, ingen absolutter når det kommer til viden og det må man forholde sig til, acceptere og komme videre. Vi må gribe det vi med nogenlunde sandsynlighed kan vide og holde fast, indtil det er rationelt at bevæge sig videre, længere er den ikke. Giver man slip på ens egen evne til at opnå viden om verden, da ender man i en komplet meningsløs og kaotisk situation. Vi mennesker besidder både retten og evnen til at dømme sandt fra falsk, ud fra vores midlertidigt, men (såfremt vores metoder er videnskabeligt redelige) relativt sikkert opbyggede vidensniveau; vi skal ikke lade os skræmme af, at vi en dag i fremtiden måske støder på forklaringsproblemer som gør, at vi må ændre nogle af vores opfattelser. Det væsentlige at forstå er, at vi ikke kan anticipere (foregribe) begivenhedernes gang, disse vældig sandsynlige kommende korrektioner af vort aktuelle og fremherskende verdensbillede. Nej, vi lever nu - med dertil hørende viden og (begrænsede) indsigt, andet kan vi ikke forholde os til med mening. Over tid ændrer menneskehedens samlede viden sig og de til enhver tid nulevende bør være varsomme med at spå om fremtiden, men samtidig skal de ikke negligere deres ret til at forholde sig til virkeligheden med de aktuelle fakta, værktøjer og metoder. Nutiden og det tilhørende vidensniveau er alt hvad vi har og desværre kan vi ikke bare skyde genvej ind i fremtiden. Det skulle være klart for enhver som anerkender rationelle og logiske metoder, at vi overordnet set bør bestræbe os på, at minimere mængden af tro og løst underbyggede antagelser om det værende. Vore videnskabelige metoder stiller derfor en lang række krav, så som objektivitet (neutralitet og redelighed), skepticisme (tvivl), logik (herunder matematik), omhyggelig dataindsamling (induktion, sansning, empiri), grundige eksperimenter (observation, verifikation, repeterbarhed, forudsigelser og falsifikation), metodik, lovmæssigheder og deraf afledte empiriske konsekvenser (deduktion) og ikke-empiriske konsekvenser (konsistens og sammenhæng) og vigtigst af alt: selvkritik og selvkorrektion. Ufejlbarlighed findes ikke, heller ikke indenfor videnskaben. Det er en kendt risiko som alle grene indenfor videnskaben må acceptere vi kan potentielt set tage fejl; men det er ikke negativt at komme til den erkendelse, det er særdeles positivt. Mange videnskabsmænd har måttet se deres livs teorier falde til jorden, enten ved egne eksperimenter eller andres. Vi skal således være yderst bevidste om svaghederne ved vores metoder, men så længe vi ikke har bedre, så må vi fortsætte med de værktøjer vi har. Det er en del af spillet alle må acceptere før eller siden. Tillid til de videnskabelige metoder medfører således ret beset et dynamisk verdensbillede vi er omgivet af muligheder for fejl og fejlkilder, samt tilbageskridt og fremskridt. Set over tid vil vores vidensniveau forandres, forhåbentlig til det bedre. Samme dynamik er i øvrigt gældende for vores moralske og etiske univers, men ikke mere om den sag her. Afslutning - det positive valg af virkelighed Hvis man ikke vil acceptere, at vi i bund og grund er nødt til at udvælge hvad der kan betegnes som viden og hvad der må betegnes som tro, samt at de to ting ikke er ligeværdige, så fører det uoverskuelige og kaotiske konsekvenser med sig. Hvis man således holder på, at ALT er tro (som bl.a. mange agnostikere gør det), jamen så kan vi ikke engang vide, at det er sandt vi kan heller ikke vide om der findes alfer, elverfolk, trolde, nisser og usynlige pingviner; vi kan ikke vide om vi lever; om andre Side 10

11 mennesker findes eller om omverdenen blot er en livagtig illusion osv. Dette medfører med andre ord udelukkende nonsens. Den form for agnosticisme er med andre ord en fuldstændig underkendelse af vores erkendelse og medfødte evne til at opnå (tilnærmelsesvis sikker) viden. Den medfører absolut relativisme ud i det selvophævende, selvnedbrydende, selvopløsende, nihilistiske og meningsløse, såfremt den overføres til vores praktiske tilgang til verden (det vi med god grund optager i vores verdensbillede). Agnosticismen fejler også når det gælder anerkendelsen af yderst teoretiske muligheder, nemlig løst svævende og ubegrundede hypoteser. Den kræver ingen sandsynliggørelse, men hævder at når hypotesen ikke kan gendrives, så kan den være sand. Netop derfor er der opfundet pseudo-religioner så som Flying Spaghetti Monster, Invisible Pink Unicorn og Russell s tepotte i kredsløb om solen. Disse løst svævende (gude)påstande kan konsekvente agnostikere ikke afvise rigtigheden af og religiøse kan ikke benægte andre retten til, eller bebrejde det irrationelle i, at tro blindt på dem. En person med fødderne solidt plantet på jorden, med det vi kunne kalde sund fornuft i bagagen, kan derimod med ro i sindet afvise disse ufornuftige påstande. Vi er nødt til at gribe vores virkelighed som den præsenteres for os og acceptere den med alle dens sandsynlige mangler og den indbyggede usikkerhed. Tja, måske er vi blot forsøgsdyr i en gal videnskabsmands laboratorium, men det forekommer dog ikke voldsomt sandsynligt. Selve det, at (til- og fra)vælge viden om virkeligheden, er et nødvendigt valg for at vi ikke ender i absurde tilstande, hvor enhver kan hævde både det ene og det andet, uden at vi kan stille krav før vi optager det i et (fælles) verdensbillede. Overordnet set vil de fleste nok være enige i dette skrifts opstillede argumenter for hvad vi skal optage i vores virkelighed. Om end visse mennesker vil forsøge at indføre en absurd undtagelse når det kommer til gudetro, nissetro eller anden irrationel tro om det værende og hvad der eksisterer. Derfor har jeg tidligere omtalt gudetro som en fornærmelse imod vores fornuft og intelligens, magisk tankegang, tankespind, hjernespind, primitiv overtro, løssluppen fantasi, barnlig ønsketænkning, dødsangst og lignende. Gudetro er og bliver en kraftig afvigelse fra vores relativt sikre metoder til opnåelse af viden om verden, det er rent ud sagt den rene virkelighedsflugt (eskapisme). I mine øjne er den ene religion ikke bedre end den anden. Alle er de baseret på usikker tro og typisk også udvælgelse af overleverede skrifter, som så fortolkes efter generationernes forgodtbefindende. Den bagvedliggende metode er således overordnet set ens for dem alle, nutidige som historiske: ubegrundet (blind) tro, baseret ene og alene på subjektive (vrang)forestillinger og ønsketænkning. Derved er den ene i bund og grund ikke værre end den anden; de er alle lige skyldige i forbrydelse mod vores menneskelige fornuft. Jeg er derfor, med udgangspunkt i essensen af dette skrift, praktisk talt ikke det mindste i tvivl når jeg siger og skriver: lyseblå elefanter med englevinger og usynlighedsevne findes ikke og det samme gælder for guder! Jakob H. Heidelberg, Tårnby d. 23. december2008 (opdateret 20. april 2009) Side 11

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den sunde indre undren. Religion og tro i et barns perspektiv. af Jakob H. Heidelberg [?]

Den sunde indre undren. Religion og tro i et barns perspektiv. af Jakob H. Heidelberg [?] Den sunde indre undren Religion og tro i et barns perspektiv af Jakob H. Heidelberg [?] INDHOLDSFORTEGNELSE Den sunde indre undren... 3 Evner og ansvar hænger sammen... 3 Hvorfor kun nogle udvalgte få?...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere