IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik"

Transkript

1 IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik STUDIEORDNING Version 21. marts 2011 Denne studieordning gælder fra august 2012 optaget, og indtil en ny version foreligger.

2 Indhold 1. Forord Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Mål og læringsudbytte for it- og elektronikteknologen Uddannelsens struktur Undervisnings- og arbejdsformer Adgangskrav og merit Uddannelsens kerneområder Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi Valgfrie uddannelseselementer Uddannelsens praktikdel Afsluttende eksamensprojekt Prøver og eksamen Andre forhold Studieordningen reguleres af følgende love og regler

3 1. Forord Denne studieordning fastlægger de nærmere regler, rettigheder og forpligtelser, der gælder for de studerende på it- og elektronikteknologuddannelsen. Den beskriver også de krav, uddannelsen stiller til de studerende om eksempelvis praktik, prøver, mødepligt, studievejledning og merit. Studieordning består af en fællesdel og en institutionsdel, hvor fællesdelen er gældende for alle godkendte udbydere af uddannelsen, og institutionsdelen er tilpasset de lokale forhold hos de enkelte udbydere. Studieordningen reguleres af love og regler der fremgår af afsnit Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen It-teknolog AK samt Elektronikteknolog eller Netværksteknolog. På engelsk skal anvendes betegnelsen Academy Profession Degree Programme in IT Network and Electronics Technology. 3

4 3. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med uddannelsen inden for netværks- og elektronikteknologi er at kvalificere til selvstændigt og under anvendelse af innovative metoder at kunne arbejde med projektering, design og opbygning af elektroniske og kommunikationstekniske systemer, herunder omsætte kundebehov til tekniske løsninger, inden for henholdsvis netværks- og elektronikområdet. Formålet er endvidere at kvalificere til selvstændigt at kunne forestå projekt-, kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. Uddannelsens mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet IT- og elektronikteknolog skal opnå i uddannelsen. 4

5 3.1 Mål og læringsudbytte for it- og elektronikteknologen Viden Den uddannede it- og elektronikteknolog har viden om 1. kommunikations- og interfaceteknik, 2. programmeringsteknik, 3. innovation, projektledelse og forretningsforståelse, rådgivnings- og konsulentfunktion samt 4. teknisk matematik. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi har tillige viden om 1. klient- og serverteknologier, 2. databasesystemer, 3. netværkssikkerhed og 4. netværksprojektering. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi har tillige viden om 1. indlejrede systemer, 2. elektronikteknologi og -design og 3. produktionsteknik og -styring. Færdigheder Den uddannede it- og elektronikteknolog kan 1. vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens og kundens behov, 2. formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder, 3. anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af såvel hardware som software, 4. kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk samt 5. anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger, 2. vurdere og formidle tekniske netværksløsningers hensigtsmæssighed i forhold til virksomheden og kunden samt 3. anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer, 2. vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel samt 3. opbygge og anvende testsystemer. 5

6 Kompetencer Den uddannede it- og elektronikteknolog kan 1. kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk i forbindelse med interne og kundevendte relationer, herunder håndtere dokumentation og præsentation af projekter, 2. håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver, 3. tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet, 4. selvstændigt håndtere tekniske projektledelsesopgaver og 5. deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer i forbindelse med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk, 2. håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser samt 3. lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper samt 2. håndtere analyse, konstruktion, diagnosticering, test og service af den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. 6

7 4. Uddannelsens struktur IT- og elektronikteknologen er en akademiuddannelse med en samlet varighed på 2 år, fordelt over 4 semestre og svarende til i alt 120 ECTS. Uddannelsen er opdelt i en: - fællesdel, bestående af obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for begge studieretninger - to bundne studieretningsdele, som hver består af obligatoriske uddannelseselementer, der er rettet mod den valgte studieretning. Hver studieretningsdel består også af valgfrie uddannelseselementer, en praktikperiode og et eksamensprojekt. 7

8 Kerneområder Uddannelsen er opdelt i et antal kerneområder, som beskriver de overordnede læringsmål for uddannelsen. Til hvert kerneområde er der tilknyttet én eller flere obligatoriske uddannelseselementer. Fællesdelen Fællesdelens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske og kommunikationstekniske systemer 2. Virksomheden Den bundne studieretning for elektronikteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen elektronikteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske systemer 2. Embeddede systemer 3. Softwareudvikling Den bundne studieretning for netværksteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen netværksteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Netværkstekniske systemer 2. Rådgivnings- og konsulentfunktion Praktikperiode Den studerende gennemfører et eller flere praktikforløb med tilknytning til en eller flere virksomheder. Den studerende fordyber sig her i særlige erhvervsrettede projekter inden for uddannelsens mål. Praktikforløbet kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende del, hvor den studerende skal demonstrere sine evner til at koble teori med virkeligheden, på bedste praksisnære måde og i tæt samarbejde med erhvervslivet. Her er der tilknyttet en vejleder fra erhvervslivet. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. 8

9 5. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på It- og elektronikteknologuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender It- og elektronikteknologuddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. 6. Adgangskrav og merit Adgangskravene er beskrevet i Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser, BEK nr. 106 af 09/02/2009. Bekendtgørelsen findes på følgende link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123441#b1 9

10 7. Uddannelsens kerneområder 7.1 Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger. Kerneområde: Elektroniske og kommunikationstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Formål Formålet er, at den studerende opnår viden om og forståelse for elektroniske og kommunikationstekniske systemer Viden Den uddannede har viden om: Interfaceteknik Kommunikationsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Teknisk matematik. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med udvikling og test af hardware Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af kommunikationstekniske systemer. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for elektroniske og kommunikationstekniske systemer. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Teknologi - Netværk og operativsystemer - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 10

11 Kerneområde: Virksomheden Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Innovation, projektledelse og forretningsforståelse, samt rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for virksomhedsområdet Selvstændigt handle og agere, samt tage initiativ og beslutninger, herunder varetage tekniske projektledelsesopgaver Anvende innovative metoder, med fokus på brugerbehov, og deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Netværk og operativsystemer - Teknologi - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 11

12 7.2 Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi. Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Elektroniske systemer Kerneområdet har et omfang på 25 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Elektronikteknologi og elektronikdesign Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, test, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, herunder anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel Opbygge og anvende testsystemer. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, konstruktion samt afprøvning af nye elektroniske produkter/prototyper Analysere, konstruere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Elektronik 12

13 Kerneområde: Embeddede systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Indlejrede systemer Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, programmering, test, produktmodning og dokumentation af indlejrede systemer, herunder anvende relevante CAE- og debugnings værktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, programmering, konstruktion samt afprøvning af indlejrede systemer Analysere, specificere, konstruere, programmere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med indlejrede systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Mikroprocessorsystemer - Softwareudvikling 13

14 Kerneområde: Softwareudvikling Kerneområdet har et omfang på 5 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Programmeringsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Færdigheder Den uddannede kan: Omsætte konkret opgave til tekniske løsninger Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af software. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for softwareudvikling. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Softwareudvikling - Mikroprocessorsystemer - Skriftlig og mundtlig kommunikation - Virksomheden 14

15 7.3 Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Netværkstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 35 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Klient- og serverteknologier Databasesystemer Netværkssikkerhed Netværksprojektering. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger Vælge en for virksomheden/kunden hensigtsmæssig teknisk netværksløsning. Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Kompetencer Den uddannede kan: Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Sikkerhed - Netværk - Database og programmeringsteknik 15

16 Kerneområde: Rådgivnings- og konsulentfunktion Kerneområdet har et omfang på 10 ECTS Viden Den uddannede har viden om: Netværksprojektering Rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med rådgivnings- og konsulentopgaver Rådgive og konsultere virksomheden/kunden om hensigtsmæssige tekniske netværksløsninger. Kompetencer Den uddannede kan: På komplekse netværksløsninger og -systemer, arbejde med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser, spændende fra strategi til teknik Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) - Rådgivnings- og konsulentfunktion - Netværk - Sikkerhed 16

17 8. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer 8.1 Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger De obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger, udgør i alt 30 ECTS. Obligatorisk element: Netværk og operativsystemer Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet, er at den studerende kan: o o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger o Opbygge et kommunikationsteknisk system. Indhold o Netværksbegreber o Transmissionsmedier o Netværks topologier o IP-netværk o Referencemodellen o Protokoller o LAN og WAN o Netværksenheder o Netværks-testere o Routet netværk o Segmenteret netværk o Industrielle netværk o Grundlæggende sikkerhed o Filsystemer o Operativsystemer Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 17

18 Obligatorisk element: Teknologi Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger o Opbygge elektroniske systemer. Indhold o Teknisk matematik o Grundlæggende teori og ohms lov og kredsløbsteori. o Grundlæggende analogteknik o OpAmp o Grundlæggende digitalteknik o Logiske kredsløb o Mikroprocessorteknik o Mikroprocessor og µcontrolere o Design o Interface o Værktøjer til design o Måleteknik og dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. Obligatorisk element: Skriftlig og mundtlig kommunikation Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk o I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter. Indhold o Mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk o Kommunikationsteknik o Dokumentationsteknik. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 18

19 Obligatorisk element: Virksomheden Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder o Forestå kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. o Anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. o Håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver o Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet o Selvstændigt håndtere tekniske projektledelsesopgaver o Deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold o Innovation o Projektering o Projektledelse o Forretningsforståelse o Økonomi o Kalkulation o Kvalitets- og ressourcestyring o Rådgivnings- og konsulentfunktion. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 19

20 8.2 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning elektronikteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Elektronik Elementet har et omfang på 25 ECTS Målet er at den studerende kan: o Anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer o Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel o Opbygge og anvende testsystemer o Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af elektroniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. o Håndtere analyse, diagnosticering og service af elektroniske systemer o Håndtere dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper. Indhold o Digital elektronik o Analog elektronik o Power elektronik o Transducer o Trådløs kommunikation o Elektromagnetisk og elektrisk støj o Signalbehandling. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 20

21 Obligatorisk element: Mikroprocessorsystemer Elementet har et omfang på 15 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende relevante simuleringsværktøjer o Opbygge og anvende testsystemer o Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af mikroprocessorsystemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav o Håndtere analyse, diagnosticering og service af mikroprocessorsystemer o Håndtere dokumentation af mikroprocessorbaserede systemer, produkter og prototyper. Indhold o Mikroprocessorer o Embeddede systemer o Perifere enheder o Interface o Programmering o Relevante operativsystemtyper o Fejlfinding. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. Obligatorisk element: Softwareudvikling Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af softwareløsninger. Indhold o Syntaks, operatorer, kontrolstrukturer, funktioner og klasser o Struktureret programopbygning o Kompilering og linkning o Udviklingsmodeller o Udviklingsværktøjer og -systemer o Test af programløsninger o Dokumentation af programløsninger o Sikkerhed. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 21

22 8.3 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning netværksteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Sikkerhed Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Håndtere analyser, behovsafdækning, løsningsforslag og design af sikkerhedsløsninger. Indhold o Sikkerhedsløsninger i netværk og på netværksenheder o Sikkerhed på servere o Access control o Kryptering og certifikater o Firewall o Analyse o Design af sikkerhedsløsninger. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 22

23 Obligatorisk element: Netværk Elementet har et omfang på 25 ECTS Måler er, at den studerende kan: o Anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger o Vurdere tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov o Håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer o Håndtere løsningsforslag og design af netværksløsninger o Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold o Netværksdesign o Router teknik o Avanceret IP-routing o Switch teknik o Netværksdesign o Værktøjer til design o Protokolanalysator o Overvågning o Netværks Management o Administration af brugere og ressourcer o IP-services og performance o Trådløse netværk o Serversystemer o Client-server teknologier o Backup systemer o Fejlfinding og -retning. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 23

24 Obligatorisk element: Rådgivnings- og konsulentfunktion Elementet har et omfang på 5 ECTS Målet er at den studerende kan: o I forbindelse med design og projektering af komplekse netværksløsninger, håndtere estimering af omkostninger o Vurdere og formidle tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov o Håndtere intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk o Håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger o Lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser o Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold o IT-kravspecifikation og kontraktstyring o System specificering o Præsentationsteknik o Rådgivningsteknik o Forhandlingsteknik o Projekteringsteknik o Planlægning o Implementering o Kvalitetsstyring o Dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 24

25 Obligatorisk element: Database og programmeringsteknik Elementet har et omfang på 10 ECTS Målet er, at den studerende kan: o Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer o Fremstille programløsninger i forhold til en given opgave. Indhold o Design og normalisering o Databasesprog o Database udviklingssystemer o Opbygning af et databasesystem o Test af et databasesystem o Vedligeholdelse af et databasesystem o Databaseadministration o Programmeringsteknik o Scriptprogrammering. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. 8.4 Valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer udgør i alt 15 ECTS. Erhvervsakademiet udbyder i løbet af 2. og 3.semester en række valgfrie uddannelseselementer á mindst 5 ECTS-point. De valgfrie uddannelseselementer tilrettelægges indenfor uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte. Nærmere information om udbuddet vil være tilgængelig på uddannelsens intranet. 25

26 9. Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ECTS) I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. for praktik Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve læringsudbytte af uddannelseselementerne i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Målet for den studerende er: At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til den uddannedes viden, færdigheder og kompetencer samt holdninger til arbejdet At opleve dagligdagen og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen Arbejde med opgaver i praksis og i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på uddannelsen At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Herudover kan målet være: At skabe grundlag for det afsluttende projekt. Retningslinier for praktikken I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i institutionens læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og kontaktpersonen/vejlederen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som skal godkendes af institutionen. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken kan sidestilles med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. De individuelle læringsmål for praktikforløbet evalueres ved praktikprøven. Praktikperioden er SU-berettigende, så principielt er praktikken ulønnet. Den studerende og praktikvirksomheden kan dog selv indgå aftaler om eventuelle andre økonomiske vilkår for praktikken. 26

27 10. Afsluttende eksamensprojekt Eksamensprojekt (15 ECTS) I det afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnære problemstilling i relation til en konkret opgave inden for specialet. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til den afsluttende eksamen. Indhold Problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, og, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. for eksamensprojektet: Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: 1. Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: 2. Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: 3. Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. 27

28 11. Prøver og eksamen It- og elektronikteknologen indeholder følgende fem prøver: 1. Den tværfaglige mundtlige teknologieksamen der ligger inden udgangen af 2. semester, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2. Den tværfaglige mundtlige teknologieksamen skal dokumentere, at den studerende har opnået de teoretiske læringsmål, der er fastsat for uddannelsen. 3. Prøven i Virksomhedsteknik skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for kerneområdet virksomheden. 4. Praktik prøven, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens praktik, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. 5. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt, skal sammen uddannelsens øvrige prøver, dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der given én samlet karakter. Oversigt over prøver Prøve Semester Prøveform Intern/ekstern prøve sem. Tværfaglig mundtlig teknologieksamen (projekt & rapport) Ekstern sem. Tværfaglig mundtlig teknologieksamen (projekt & rapport) Mundtlig prøve i Virksomhedsteknik Intern Intern sem. Praktikprøve Afsluttende eksamensprojekt (projekt & rapport) Intern Ekstern Praktik prøven bedømmes bestået / ikke bestået. Alle andre prøver bedømmes efter 7 trins skalaen (også kaldet 12 skalaen) ifølge karakterbekendtgørelsen. For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have bestået praktikprøven samt have opnået beståelseskarakteren 02 i de øvrige prøver. Produktkrav og andre forhold i forbindelse med eksaminer, obligatoriske afleveringsopgaver, temaprojekter, synopser og lign. fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelig på uddannelsens intranet. 28

29 Indstilling til eksamen For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende være bedømt som studieaktiv. Erhvervsakademiets krav vedr. studieaktivitet er tilgængelig på uddannelsens intranet. Eksamensforsøg m.m. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen kan den studerende højst indstille sig til samme prøve 3 gange. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver og alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med prøverne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen. Eksamenssprog Prøverne aflægges på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Særlige prøvevilkår Erhvervsakademiet kan fravige de fastsatte bestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Erhvervsakademiets regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder syge-omprøver, meddeles via uddannelsens intranet. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes bl.a. på 29

30 Omprøve ved praktikprøven Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb. skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger. Eksamensreglement Øvrige regler om eksamen findes i afdelingens eksamensreglement som er tilgængeligt på skolen intranet. Eksamensbevis Der udstedes bevis og Diploma Supplement for afsluttet uddannelse, når alle prøver i uddannelsen er bestået. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel prøve med udgangspunkt i gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel projekteksamen. 30

31 12. Andre forhold Studier i udlandet og meritoverførsel Erhvervsakademiet støtter den studerende i at finde uddannelsestilbud hos udenlandske udbydere der ækvivalerer læringsmålene for It- og elektronikteknologuddannelsen. Praktikforløbet kan desuden gennemføres i udlandet. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i denne studieordning, overføres karakteren. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementer for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som bestået. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Erhvervsakademiets retningslinjer. Dispensation fra studieordningen Erhvervsakademiet kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Erhvervsakademiet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Den studerende kan indbringe Erhvervsakademiets afgørelser efter denne studieordning for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til - inden for en frist af én arbejdsuge - at kommentere. Erhvervsakademiet fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Ikrafttrædelse Denne studieordning har virkning for studerende, som angivet på forsiden. 31

32 13. Studieordningen reguleres af følgende love og regler Erhvervsakademiloven: LBK nr 882 af 08/08/2011. Bekendtgørelse af Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: nr 636 af 29. juni 2009 Uddannelsesbekendtgørelsen: nr. 916 af 25/09/2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for netværksteknik og elektronik (It-teknolog AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 01. oktober 2010 om kvalitetsudvikling af erhvervsrettet videregående uddannelse Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 om adgang til erhvervsakademiuddannelser professionsbacheloruddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen 32

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012 Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen September 2012 Erhvervsakademiet Lillebælt Indhold 1 Forord... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 3 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

IT-teknolog. Studieordning

IT-teknolog. Studieordning IT-teknolog Studieordning August 2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)1.1

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation

Studieordning for Multimediedesigner. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Juli 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for autoteknologi. Studieordning for Autoteknolog

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for autoteknologi. Studieordning for Autoteknolog Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for autoteknologi Studieordning for Autoteknolog ErhvervsAkademi Sjælland Campus Næstved Januar 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Uddannelsens

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del

Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College. Generel del Studievejledning for Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning VIA Univercity College Generel del 1. Indledning Studievejledningen angiver retningslinjer og rammer for Diplomuddannelsen i

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker

Institutionsdel Studieordning Datamatiker Institutionsdel Studieordning Datamatiker 2016 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science September 2016 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...0 2. Tidsmæssig placering af prøverne...1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Automationsteknolog (AK) Endelig udgave 30. okt. 2009.

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Automationsteknolog (AK) Endelig udgave 30. okt. 2009. Erhvervsakademiuddannelsen Endelig udgave 30. okt. 2009. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fællesdel... 5 1. Kerneområder for uddannelsen... 5 1.1 Design og opbygning af automatisk enhed 25 ECTS-point...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere