Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne"

Transkript

1 November 2005 Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne 2. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelser 3. De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til at læse videre Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 1. og 2. december 2005

2 1 Uddannelser i verdensklasse tre tværgående temaer Dette debatoplæg supplerer regeringens tidligere oplæg om folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Oplægget præsenterer visioner og strategier for tre temaer, som går på tværs af de hidtidige drøftelser: 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne 2. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelser 3. De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til at læse videre 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne Globaliseringen medfører, at studerende, medarbejdere og virksomheder i stigende grad bevæger sig på tværs af landegrænserne og samarbejder med folk i andre lande og kulturer. Det er derfor afgørende, at uddannelsessystemet kan bidrage til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og vækstvirksomheder og gøre danske unge i stand til at arbejde og begå sig internationalt. Uddannelsesinstitutionerne og de studerende deltager allerede i mange internationale aktiviteter. Men der er behov for at sætte mere skub på udviklingen. Danske unge, der uddanner sig i udlandet, er en vigtig kilde til ny viden og indsigt i Danmark. Derfor skal mange flere danske studerende have mulighed for at tage en uddannelse i udlandet. Via et nyt udlandsstipendium skal de studerende kunne få tilskud til studieafgifter, hvis de optages på et udenlandsk universitet eller en udenlandsk højskole af kvalitet. De studerende skal kunne tage de penge med, som det danske universitet eller højskole for videregående uddannelser ville have fået i tilskud, hvis de havde læst i Danmark. De videregående uddannelsesinstitutioner skal hver især opstille relevante mål for deres deltagelse på det globale uddannelsesmarked, og de skal deltage mere i forpligtende internationalt samarbejde. Udbuddet af relevante fag og uddannelser på engelsk skal øges for at tiltrække flere af de bedste udenlandske studerende. Og der skal etableres superprofessorater for at tiltrække flere af de allerbedste forskere og undervisere til Danmark. I grundskolen og ungdomsuddannelserne skal undervisningen i engelsk styrkes, og eleverne skal i højere grad deltage i internationale projekter. 2. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse Danske unge starter sent på at uddanne sig og er lang tid om det. Det mindsker beskæftigelsen og dermed velstanden. Og det sænker det generelle uddannelsesniveau. De unge udfører ofte ufaglærte job og medvirker derved til at øge det pres på ufaglærte, som er en følge af globaliseringen.

3 2 Der skal være plads til velbegrundede pauser og til at vælge om. Men det er et problem, at danske studerende er så sent færdige. Forsinkelserne i uddannelsessystemet begynder allerede i folkeskolen, hvor mange børn starter relativt sent og mere end halvdelen tager 10. klasse med. Efter studentereksamen er det få, der umiddelbart går i gang med videre uddannelse. Og også i løbet af uddannelserne er der forsinkelser. Blandt andet bruger de universitetsstuderende ofte meget lang tid på at skrive speciale. Der er behov for en bred indsats for at sikre, at de unge bliver tidligere færdige. Optagesystemet og SU-reglerne skal indrettes, så de tilskynder de unge til at starte tidligere på at læse videre. Desuden skal SU-reglerne ændres, så de unge tilskyndes til færre forsinkelser undervejs i studiet. Der skal også stilles klare tidskrav til specialeskrivning. Og det skal fremgå af eksamensbeviset, hvor lang tid man har været om studierne. Undervisningen efter 9. klasse skal rettes mod unge, som har behov for et særligt undervisningsforløb, som forbedrer deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil samtidig bidrage til, at flere unge starter tidligere på en ungdomsuddannelse. 3. De gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser er ud over at være almendannende - studieforberedende uddannelser, som skal give de unge forudsætningerne for at starte og gennemføre en videregående uddannelse. Denne opgave bliver ikke løftet godt nok i dag. For få starter på en videregående uddannelse, og mange af dem, som starter, gør det for sent. For få vælger en videregående uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er også for stort. Den netop gennemførte gymnasiereform er rettet mod disse problemer, men der er behov for yderligere initiativer. De unges interesse og faglige forudsætninger for naturvidenskabelige fag skal styrkes. Der skal oprettes 4-6 ressourcecentre spredt over landet, som kan understøtte en inspirerende undervisning i de naturvidenskabelige fag på et højt fagligt niveau. Kvaliteten og det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser skal også styrkes generelt. Der skal på sigt være færre obligatoriske fag i det almene gymnasium og mere tid til fordybelse i studieretningsfagene. Elevernes fremskridt skal måles bedre, og lærernes kompetencer skal øges. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser skal bringes ned bl.a. ved at forbedre vejledningen til de unge.

4 1. Strategi for internationalisering af uddannelserne 3 Globaliseringen medfører, at studerende, medarbejdere og virksomheder i stigende grad bevæger sig på tværs af landegrænserne og samarbejder med folk i andre lande og kulturer. Når Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste samfund uden store skel, stiller det betydelige krav til uddannelserne. Uddannelsessystemet skal bidrage til at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og vækstvirksomheder og gøre danske unge i stand til at arbejde og begå sig internationalt. Regeringen har sat ambitiøse mål for internationalisering af uddannelserne: Uddannelserne skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Flere danske elever og studerende skal på uddannelsesophold i udlandet, så de som led i deres uddannelse kan få international indsigt og erfaring. Flere højtkvalificerede udenlandske studerende og undervisere skal til Danmark. Uddannelsesinstitutionerne skal udvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og vækstvirksomheder i Danmark. For at nå målene er der behov for en indsats på fire områder: 1. Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet. 2. Danske uddannelser skal være internationalt attraktive. 3. De videregående uddannelser skal tiltrække flere højtkvalificerede udenlandske studerende. 4. Folkeskoler og ungdomsuddannelser skal sikre, at alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv.

5 4 1.1 Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet Danske unge, der uddanner sig i udlandet, er en vigtig kilde til ny viden og indsigt i Danmark. Der er allerede en del unge, som tager et uddannelsesophold i udlandet. I 2003/04 var danske studerende i gang med en hel videregående uddannelse i udlandet. Herudover gennemførte en studieperiode i udlandet af minimum 3 måneders varighed. Men billedet varierer betydeligt mellem uddannelserne. Omkring hver tredje universitetsstuderende er på et udlandsophold som led i uddannelsen. På de mellemlange videregående uddannelser er det kun knap hver femtende. På universiteterne er næsten 80 pct. af de udsendte samfundsfaglige eller humanistiske studerende. Inden for naturvidenskab er det færre, der tager til udlandet. Dyrt at læse i udlandet Én barriere for de danske studerende, som ønsker at studere i udlandet, er, at det kan være meget dyrt. I Danmark er uddannelse gratis, mens eftertragtede uddannelsesinstitutioner i England og de fleste lande uden for Europa opkræver høje studieafgifter, som de unge selv må betale. Studieafgifterne på eftertragtede universiteter uden for Europa kan i nogle tilfælde være over kr. om året. I dag kan de unge ikke få taxameterpengene med heller ikke selv om de bliver optaget på et af verdens bedste universiteter. Krav om ligevægt i udvekslinger Studerende, som ønsker et korterevarende studieophold uden for EU, bremses ofte af, at udvekslingsaftaler mellem danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner forudsætter ligevægt i omfanget af udvekslinger. Det kan være svært at opnå mellem fx danske og amerikanske institutioner. Studerende på mellemlange videregående uddannelser har kun i mindre grad mulighed for et udenlandsk studie- og praktikophold. Uddannelsesstrukturen på bl.a. lærer- og pædagoguddannelserne mangler tilstrækkelig modulopbygning og fleksibilitet til, at de studerende kan tage på længerevarende meritgivende ophold i udlandet. Det er bl.a. et problem i forhold til deltagelse i ERASMUS-programmet, hvor opholdet skal være af mindst tre måneders varighed. Og ikke alle institutioner har et såkaldt ERASMUS University Charter, som er en forudsætning for deltagelse i programmet. Det er også en barriere, at den nuværende danske karakterskala er vanskelig at forstå for udenlandske uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Det gør det sværere at dokumentere det opnåede niveau i en dansk uddannelse og at overføre karakterer til et udenlandsk system.

6 Mange flere danske studerende skal til udlandet 5 Nyt udlandsstipendium til unge, som optages på udenlandsk universitet eller højskole af kvalitet: Der etableres en ny udlandsstipendieordning for at give mange flere danske unge økonomisk mulighed for at tage en hel uddannelse på udenlandske universiteter og højskoler af kvalitet. Udlandsstipendiet skal gå til hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandet og kan højest svare til taxametertilskuddet til en tilsvarende dansk uddannelse. Ordningen afgrænses bl.a. af en positivliste over de udenlandske universiteter og højskoler, som er omfattet. De unge skal kunne få SU i samme periode, som stipendiet løber. Nyt udlandsstipendium til kortere studieophold, der ikke sker som led i en udvekslingsaftale: Danske studerende, som får mulighed for et meritgivende kortere studieophold på udenlandsk universitet eller højskole af kvalitet, men som bremses af kravet om ligevægt i udvekslingsordningerne, skal kunne få studieafgiften dækket inden for et beløb op til taxametertilskuddet. Ordningen afgrænses bl.a. af en positivliste over de udenlandske universiteter og højskoler, som er omfattet. Institutionerne skal fastsætte mål for antallet af studieophold: Universiteterne og de kommende Højskoler for Videregående Uddannelser skal i udviklingskontrakterne fastsætte mål for antallet af studerende, der sendes på studieophold i udlandet. ERASMUS University Charter: De kommende Højskoler for Videregående Uddannelse og erhvervsakademier, som ikke har et ERASMUS University Charter, skal forpligtes til at få det. Bedre mulighed for udlandsophold på de mellemlange videregående uddannelser: De kommende Højskoler for Videregående Uddannelsers udbud af mellemlange videregående uddannelser skal tilrettelægges, så det bliver muligt at gennemføre en del af den teoretiske uddannelse eller et praktikophold i udlandet. Ny karaktererskala: Den nuværende 13-skala skal erstattes af en ny internationalt sammenlignelig skala.

7 1.2 Danske uddannelser skal være internationalt attraktive 6 Det globale uddannelsesmarked er under hastig udvikling. Antallet af studerende, der efterspørger en uddannelse uden for deres hjemland, forventes at stige fra omkring 2 millioner i dag til over 7 millioner i Det skaber øget konkurrence om de bedste studerende og undervisere. Det er vigtigt, at de danske uddannelsesinstitutioner ruster sig til den stigende konkurrence ved at udvikle stærke og internationalt attraktive uddannelsesmiljøer. Institutionerne mangler mål for internationalisering Hovedparten af de danske universiteter har længe arbejdet med internationalisering af uddannelserne og har mange aktiviteter på området. Men ingen af de 12 universiteter har endnu udarbejdet en sammenhængende strategi for deres deltagelse på det globale uddannelsesmarked. På de øvrige videregående uddannelser har det store flertal af institutionerne ingen internationaliseringsstrategi. Høj mobilitet blandt underviserne er en meget vigtig faktor, hvis uddannelserne i praksis skal have international standard. Mulighederne for at tiltrække de allerdygtigste udenlandske undervisere kan hæmmes af, at de danske uddannelsesinstitutioner ikke altid kan tilbyde disse tilstrækkeligt attraktive vilkår, herunder en internationalt konkurrencedygtig løn. På de danske korte og mellemlange videregående uddannelser har kun en lille del af underviserne været på faglige ophold i udlandet. Uddannelsers indhold og kvalitet er uklar Det er en væsentlig forudsætning for at deltage aktivt på det globale uddannelsesmarked, at uddannelsernes indhold kan sammenlignes med tilsvarende udenlandske uddannelser, og at de studerende har sikkerhed for en høj kvalitet. Kvalitetssikringen af danske videregående uddannelser lever imidlertid ikke op til internationale standarder. En række OECD-lande anvender i modsætning til Danmark - et akkrediteringssystem, hvor det regelmæssigt vurderes, om uddannelserne opfylder forud fastsatte kvalitetskriterier. Danmark har heller ikke en samlet national indsats for at markedsføre Danmark som et uddannelsesland. Flere lande - fx Storbritannien, Tyskland og Holland - har positive erfaringer med en sådan markedsføring.

8 7 Danske uddannelser skal være internationalt attraktive Mål for internationalisering: Universiteterne og de kommende Højskoler for Videregående Uddannelser skal i udviklingskontrakterne opstille konkrete mål for internationaliseringen af uddannelserne, herunder mål for deltagelse på det globale uddannelsesmarked og for forpligtende strategisk samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet. Flere undervisere med international kompetence: Universiteterne og de kommende Højskoler for Videregående Uddannelser skal i udviklingskontrakterne opstille konkrete mål for udveksling af institutionens egne undervisere og for rekrutteringen af dygtige udenlandske undervisere. Et nyt program for superprofessorer: For at skabe forsknings- og undervisningsmiljøer af højeste internationale kvalitet etableres et program for superprofessorer. Superprofessorerne skal frigøres fra statens almindelige lønvilkår og have rådighed over egne budgetter for ansættelse af personale og indkøb af apparatur. Kvalitetssikring efter international standard: Den ministerielle godkendelse af uddannelserne erstattes af et akkrediteringssystem, som skal sikre, at uddannelsernes kvalitet og relevans lever op til international standard. Akkreditering vil gøre det nemmere for uddannelsesinstitutioner at udbyde uddannelser i udlandet. Systematisk anvendelse af benchmarking: De videregående uddannelsesinstitutioner skal systematisk sammenligne deres uddannelsesudbud og indhold med relevante udenlandske uddannelsesudbud af høj kvalitet. Markedsføring af Danmark som uddannelsesland: For at institutionerne kan tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og undervisere til Danmark skal der udarbejdes en strategi for national profilering og markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Strategien udarbejdes på baggrund af en analyse af muligheder og udfordringer på det internationale uddannelsesmarked. Et element i strategien kan være etablering af et program for løbende indsamling og formidling af data om det globale uddannelsesmarked.

9 8 1.3 De videregående uddannelser skal tiltrække flere højtkvalificerede udenlandske studerende Højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft. Danmark har relativt få udenlandske studerende. I 2003 udgjorde udlændige knap 5 pct. af de studerende på de danske videregående uddannelser, mod 9 pct. i Tyskland, 11 pct. i Storbritannien og 12 pct. i Schweiz. Mangel på engelsksprogede kurser Det er naturligvis svært at tiltrække dygtige udenlandske studerende, når mange fag og uddannelser kun findes på dansk. På universiteterne er udbuddet på engelsk steget kraftigt, specielt på kandidatuddannelserne. Men der er fortsat institutioner og fag, især på de mellemlange videregående uddannelser, hvor det relevante udbud på engelsk er beskedent. Udenlandske studerende får for sent besked om optag Udenlandske studerende, der ønsker at blive optaget på en dansk videregående uddannelse, skal søge senest den 15. marts, men får først besked om optagelse den 28. juli. Studiestarten er typisk den 1. september. Den snævre tidsramme giver ikke de studerende tilstrækkelig tid til at få praktiske forhold som opholdstilladelse og bolig på plads. Kulturaftalestipendier er ikke målrettede Danmark har indgået en række kulturaftaler med andre lande om gensidig udveksling og samarbejde om bl.a. uddannelse. Det indgår i aftalerne, at Danmark tilbyder stipendier, der dækker udenlandske studerendes leveomkostninger under kortere universitetsophold. Der er vide rammer for opholdenes indhold og få krav til ansøgerne. Stipendierne medvirker ikke til at få de dygtigste udenlandske studerende til de mest relevante uddannelser. Flere højtkvalificerede studerende til Danmark Mål for fag og uddannelser på engelsk: Den enkelte videregående uddannelsesinstitution skal via udviklingskontrakten forpligtes til at sætte relevante mål for udbud af uddannelser eller fag på engelsk. Ny kvote 3 for ansøgere uden for EU: For ansøgere uden for EU skal der i optagesystemet oprettes en kvote 3 for uddannelser på engelsk. Svar på optag via kvote 3 skal gives 1. april, så der er tid til at skaffe opholdstilladelse, bolig mv. inden studiestart. Kvote 3 etableres ved at dele kvote 2 og skal som udgangspunkt dække højest ca. 5 pct. af optaget på en uddannelse. Der skal stilles høje krav til ansøgernes kvalifikationer. Målretning af kulturaftalestipendier: De eksisterende kulturaftalestipendier til udenlandske studerende skal målrettes højt kvalificerede studerende og dække relevante uddannelsesområder.

10 9 1.4 Folkeskoler og ungdomsuddannelser skal sikre, at alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentlige forudsætninger for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. De danske elever har utilstrækkelige resultater i engelsk. Der er derfor taget initiativ til at styrke engelskundervisningen i folkeskolen. I gymnasiet bliver sprogundervisningen også styrket i forbindelse med den nye gymnasiereform. Men det er stadig et problem, at kun få folkeskoler giver eleverne lejlighed til at anvende og afprøve deres kundskaber og færdigheder i en international sammenhæng. Det kan bl.a. skyldes, at internationaliseringsarbejdet ikke er tilgodeset og synliggjort nok i lovgrundlaget. I udlandet er det almindeligt med privatfinansierede sommerskoler, hvor børn og unge fra forskellige lande mødes og deltager i både faglige, sociale og kulturelle aktiviteter. Men sommerskoler kendes næsten ikke i Danmark. På ungdomsuddannelserne giver lovgivningen mulighed for enten at omlægge en uddannelse til at foregå på engelsk eller til i en periode at forlægge et konkret undervisningsforløb til udlandet. Dette sker visse steder på erhvervsskolernes uddannelser, men det er et fåtal af skolerne, der i dag udnytter mulighederne. På de gymnasiale uddannelser gennemfører stort set alle klasser et eller flere kortvarige udlandsophold. Men rejserne trænger generelt til kvalificering med større fokus på det sproglige og faglige udbytte. Den eksisterende nationale støtteordning for danske erhvervsuddannelseselevers praktik i andre EU-lande udnyttes heller ikke i tilstrækkeligt omfang. Kun 1-2 pct. af erhvervsuddannelseseleverne udnytter i dag mulighederne. Lærere og skoleledere er nøgleaktører for arbejdet med det internationale perspektiv i uddannelserne. Det er derfor et problem, at der både i folkeskolen og på ungdomsuddannelsesskolerne er for lidt fokus på professionalisering og efteruddannelse af lærerne gennem internationale projekter og faglige ophold i udlandet, fx gennem EU-programmerne.

11 10 Folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal give de unge grundlæggende internationale kompetencer Lovgrundlaget skal præciseres: Internationaliseringen af uddannelserne skal tilgodeses og synliggøres i lovgrundlaget for folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerne skal sikre, at den igangsatte styrkelse af engelskundervisningen i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser understøttes. Det skal bl.a. ske gennem øget samspil med andre relevante fag, flere elev- og lærerudvekslinger og mere samarbejde med skoler i andre lande. Elever på erhvervsuddannelserne skal have bedre mulighed for at vælge engelsk på et højere niveau. Flere internationale aktiviteter: Skolerne skal sikre, at alle elever i både folkeskolen og i ungdomsuddannelserne i løbet af deres uddannelse deltager i mindst ét internationalt projekt. Mere fokus på internationaliseringen: Undervisningsministeriet og skolerne skal sikre, at der informeres bedre om muligheder og metoder til at arbejde med internationalisering af uddannelserne, bl.a. gennem bedre udnyttelse af de internationale uddannelsesprogrammer. Sommerskoler: Elever skal informeres bedre om mulighederne for at deltage i sommerskoler. Skoler skal informeres om mulighederne for at opnå EU-støtte til udvikling af sommerskoletilbud. Mere undervisning på engelsk: De gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne skal opfordres til hvor det er relevant at udbyde undervisning på engelsk eller forlægge dele af uddannelsen til udlandet inden for den eksisterende lovgivnings rammer. Flere elever i erhvervsuddannelserne skal på praktik i udlandet: Internationale virksomheder skal tilskyndes til at tilbyde praktikophold i udlandet, bl.a. ved at den nationale støtteordning til praktikophold skal kunne anvendes til ophold uden for Europa.

12 11 2. De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse Danske unge starter sent på at uddanne sig og er lang tid om det. Halvdelen af de universitetsstuderende er over 28 år, før de er færdige. Det samme gælder uddannelser som pædagog og lærer. Dermed er danske unge omtrent 4 år ældre, når de afslutter deres videregående uddannelse, end hvis de havde fulgt den lige vej gennem uddannelserne. Det placerer Danmark blandt de lande, hvor de unge er længst tid om at blive færdige. Alle kan ikke gå den lige vej gennem uddannelserne. Der skal være plads til velbegrundede pauser og til at vælge om. Men det er et problem, at danske studerende er så sent færdige. Det mindsker beskæftigelsen og sænker det generelle uddannelsesniveau. Dermed svækker det muligheden for, at Danmark fortsat kan være et af de rigeste lande, og det øger risikoen for, at ufaglærte kommer under pres. Derfor har regeringen sat et klart mål for, at de unge skal blive tidligere færdige med deres uddannelse: Unge, der tager en videregående uddannelse, skal på længere sigt som hovedregel være færdige, senest når de er 25 år. For at nå målet er der behov for en indsats på to områder: 1. De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start. 2. Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelser minimeres. Herudover vil regeringen fremlægge forslag om, at undervisningen efter 9. klasse skal rettes mod unge, som har behov for et særligt undervisningsforløb, som forbedrer deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil samtidig bidrage til, at flere unge starter tidligere på en ungdomsuddannelse.

13 2.1. De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start 12 Pauser og ventetid uden for uddannelsessystemet er den væsentligste årsag til, at unge danskere bliver sent færdige med en videregående uddannelse. Det skønnes, at pauser og ventetid reducerer beskæftigelsen med næsten personer. Pauser med erhvervsarbejde betyder også, at de unge vænner sig til en forholdsvis høj levestandard. Det kan for nogle være en selvstændig barriere for at komme i gang med at læse. Kun 19 pct. af 1. prioritetsansøgerne til universitetsuddannelser går i gang lige efter gymnasiet. 32 pct. har ventet 3 år eller mere. En undersøgelse fra Københavns Universitet tyder på, at studerende på visse naturvidenskabelige fag klarer sig dårligere, jo længere de venter med at søge ind. For de korte og mellemlange videregående uddannelser, fx pædagog og lærer, er startalderen typisk omkring 23 år. Optagesystemet og dårlig vejledning forlænger ventetid På de lange videregående uddannelser bidrager optagesystemet til at forlænge ventetiden, fordi mange unge bruger tid på at samle point til optag via kvote 2. Regeringen har ved ændringer af adgangsbekendtgørelserne i foråret 2005 besluttet at afskaffe det nuværende pointsystem med virkning fra sommeren Herefter skal optag via kvote 2 alene afgøres ved en individuel vurdering. Men det er fortsat et problem, at der ikke gennem optagesystemet sendes et klart signal til de unge om, at de bør starte hurtigt på en videregående uddannelse. En adgangsgivende eksamen, som fx er 10 år gammel, tæller i optagesystemet på lige fod med en ny eksamen, selv om de faglige færdigheder svækkes, når den unge i længere tid efter sin ungdomsuddannelse beskæftiger sig med andre ting. Meget tyder også på, at de unge ikke er tilstrækkeligt afklarede om deres studievalg, og at vejledningen ikke er god nok. Ofte stemmer de unges holdning til studieaktiviteten ikke overens med kravene. Og mange unge forsøger flere gange at blive optaget på en uddannelse med adgangsbegrænsning, selv om deres chancer for at blive optaget er meget små. SU-reglerne tilskynder ikke til tidlig start Den danske SU giver alle unge økonomisk mulighed for at uddanne sig, og støtteniveauet hører til de højeste i verden. Samfundets gevinst af en uddannelse er mindre, jo ældre de studerende er, før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Men SU er ikke indrettet på at give de unge en tilskyndelse til at starte tidligt på en uddannelse. Adgangen til SU på videregående uddannelser er uafhængig af, hvornår de unge starter på en videregående uddannelse.

14 13 De unge skal tilskyndes til hurtigere start SU en skal differentieres: SU-reglerne skal tilskynde til, at de unge starter tidligere på en uddannelse. En mulig model er at gøre størrelsen af SU afhængig af, hvornår den unge starter på en videregående uddannelse, fx ved at udbetale lidt mere i SU til studerende, der starter hurtigt efter adgangsgivende eksamen, og lidt mindre til studerende, der venter flere år. Optagesystemet skal tilskynde til tidlig start: Kvote 1 skal være hovedvejen til en videregående uddannelse og særligt målrettes dem, som søger ind kort efter deres adgangsgivende eksamen. Unge, der venter mere end to år efter, at de har afsluttet deres gymnasiale adgangsgivende eksamen, skal normalt søge i kvote 2. Der vil kunne blive dispenseret for 2 års reglen i forbindelse med barsel, sygdom, værnepligt og andre lignende forhold. Reglen vil kun omfatte nye studenter. Bedre vejledning: Vejledningen på alle niveauer (på gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, studievalgcentrene og studievejledningen på de videregående institutioner) skal oplyse de unge bedre om realistiske uddannelsesmuligheder, faglige krav på studiet og konsekvenserne af at udsætte studiestart, herunder mulighed for optag, risiko for at komme fagligt bagud, økonomi mv. Vejledende samtaler på uddannelsesinstitutionerne: Unge, der vil søge optagelse på en videregående uddannelse, skal have mulighed for en afklarende og vejledende samtale på den pågældende uddannelsesinstitution. Særlig indsats på de gymnasiale uddannelser for hurtigere start: Der skal sikres større faglig fordybelse i de gymnasiale uddannelser for at højne det faglige niveau. Og vejledningen ved optagelse til gymnasiale uddannelser og ved overgang til videregående uddannelse skal forbedres, jf. afsnit 3.

15 Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelser minimeres På mange universitetsuddannelser er det hovedreglen, at de unge ikke gennemfører på den normerede studietid, dvs. 3 år for en bacheloruddannelse og typisk 2 år for en kandidatuddannelse. På mange uddannelser er det under halvdelen, der gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid. Og på de fleste uddannelser er det under 20 pct., som gennemfører de 2-årige kandidatuddannelser på normeret tid. Den samlede forsinkelse er i gennemsnit 1½ år. Urimelige krav og dårlig tilrettelæggelse af specialeskrivningen Der er store forskelle i forsinkelser mellem universiteterne, også inden for samme uddannelsesretning. På naturvidenskab på Aalborg Universitet gennemfører 55 pct. på normeret tid, mod kun 8 pct. på Københavns Universitet. På Handelshøjskolen i København gennemfører de studerende markant oftere på normeret tid end de studerende på universiteternes samfundsvidenskabelige uddannelser. Før 1992 var en universitetsuddannelse typisk 6 år. De lange studietider ud over normeringen på nogle uddannelser kan tyde på, at ikke alle uddannelsers indhold og faglige krav reelt er tilpasset den normerede tid på 5 år, som blev indført i løbet af 1990 erne. På nogle naturvidenskabelige uddannelser bruger de studerende i gennemsnit mere end 7 år. Særligt i forbindelse med specialeskrivningen på universitetsuddannelserne bruger de studerende lang tid. På stort set alle uddannelser er specialet normeret til ½ år. Men nogle studerende vælger og tilskyndes til at bruge væsentlig længere tid, fordi der stilles for høje krav og forventninger til specialet. De studerende kan have nemmere ved at få høje karakterer, hvis de bruger lang tid på at læse. Men det fremgår ikke af eksamensbeviset, hvor lang tid, man har været om at gennemføre de enkelte dele af studiet. De studerende tilmeldes i dag ikke automatisk eksamen, når de starter på et fag eller kursus. Det er op til den enkelte studerende at træffe beslutning om, hvornår eller om den studerende går til eksamen. Og institutionernes tilskyndelse til at fokusere på forsinkelse er begrænset, selv om universiteternes udviklingskontrakter indeholder mål om at mindske forsinkelse. Ringe muligheder for hurtig reeksamination kan også være med til at forlænge studietiden. Erfaringer fra Aarhus Universitet viser, at en mere overskuelig semesterstruktur og tættere kobling af undervisning og eksamen kan mindske forsinkelser. SU-reglerne kan medvirke til forsinkelser Alle unge har adgang til SU et år ud over normeret studietid. Derudover fravælger og opsparer mange unge 1-3 SU-klip om året. Det betyder, at

16 15 de studerende i praksis kan få SU op til 2½ år ud over normeret studietid. SU til studerende på universitetsuddannelser, der læser ud over normeret tid, skønnes at koste ca. 500 mio. kr. om året. SU-reglerne indeholder stort set ingen tilskyndelse til at undgå unødige forsinkelser. Tværtimod giver muligheden for at opspare klip stor fleksibilitet til at vælge forsinkelser undervejs i studiet. De unge skal tilskyndes til hurtigere gennemførelse SU ændres for at nedbringe forsinkelser undervejs i studiet: SUreglerne skal ændres, så de unge tilskyndes til færre forsinkelser undervejs i studiet. En mulighed kan være at afskaffe den eksisterende mulighed for at opspare SU-klip og samtidig forhøje fribeløbsgrænsen. En anden mulighed kan være at dele SU op i et grundbeløb til alle og et tillæg, der kun bliver udbetalt ved fremdrift i studiet, fx bestået eksamen. Tidskrav ved specialeskrivning: Det skal være hovedreglen, at specialeskrivningsperioden svarer til det normerede. Der skal derfor indføres et krav om en tidsfrist for aflevering af speciale. Selvforskyldt overskridelse af fristen skal anses som et eksamensforsøg og kan udløse krav om at starte forfra med et nyt speciale. Det skal være muligt at gennemføre på normeret tid: Universiteterne skal i studieordningerne sikre, at uddannelserne tilrettelægges, så indhold og fagmål kan nås på normeret tid. Gennemførselstid skal fremgå af eksamensbeviset: Det skal fremgå tydeligt af eksamensbeviset, om studiets speciale og bachelorprojekt er bestået på normeret tid. Automatisk tilmelding til eksamen: Universiteterne skal automatisk tilmelde de studerende til eksamen. Ingen studerende skal kunne tilmelde sig et fag eller kursus uden automatisk også at tilmelde sig eksamen. Ny semesterstruktur og hurtig reeksamen: Uddannelserne skal tilrettelægges, så hvert semester er mere overskueligt for den studerende. Der skal være tættere sammenhæng mellem undervisning og eksamen. Universiteterne skal give de studerende, der dumper, mulighed for hurtig reeksamination. Klare konsekvenser for universiteterne: Universiteterne skal være langt mere aktive i deres indsats for, at de studerende gennemfører uddannelse hurtigt. Indsats og resultater med nedbringelse af forsinkelse skal indgå med målbare indikatorer i universiteternes udviklingskontrakter. Taxameterbevillingerne skal kobles til de unges færdiggørelse ved indførelse af færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne og en særlig taxameterpræmiering, når studerende gennemfører på normeret tid.

17 16 3. De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til videregående uddannelse De gymnasiale ungdomsuddannelser det almene gymnasium (stx), de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) og højere forberedelseseksamen (hf) skal ruste de unge til at læse videre. De gymnasiale uddannelser har derfor stor betydning for, at flere unge tager en videregående uddannelse. Regeringen har sat klare mål for de gymnasiale uddannelser: De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode faglige og almene kompetencer og derved understøtte, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i De gymnasiale uddannelser skal bidrage til, at mindst 95 pct. af de unge i år 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. De gymnasiale uddannelser skal give alle elever et solidt naturvidenskabeligt grundlag og give flere unge forudsætning for og motivation til at vælge en teknisk-naturvidenskabelig videregående uddannelse. Den netop gennemførte gymnasiereform bidrager til at realisere disse mål ved at øge den faglige fordybelse, styrke samarbejdet mellem de forskellige fag og styrke naturvidenskab. Undervisningsministeren har nedsat en følgegruppe til løbende at følge implementeringen af gymnasiereformen og foreslå nødvendige justeringer. Selv om det generelt er for tidligt at vurdere reformens effekt, er der behov for yderligere forbedringer. Der er brug for en indsats på tre områder: 1. Styrket faglighed og bedre vejledning skal forbedre overgangen til en videregående uddannelse. 2. Nye ressourcecentre for naturfag skal understøtte inspirerende undervisning på højt fagligt niveau 3. Skoleledelserne skal styrkes, så de matcher de nye krav

18 Styrket faglighed og bedre vejledning skal forbedre overgangen til en videregående uddannelse Flere unge skal starte på en videregående uddannelse. De unge skal starte tidligere end i dag, og de skal helst vælge rigtigt første gang. Det stiller krav om høj faglighed og god vejledning i de gymnasiale uddannelser. For lidt faglig fordybelse Efter gymnasiereformen skal en gymnasieelev have 14 fag. Hvis eleven fx vælger naturfaglig retning med matematik, fysik og kemi, skal eleven have yderligere 11 fag, hvoraf de fleste ikke har tilknytning til studieretningen. Det kan fx være biologi, dansk, engelsk, historie, idræt, musik, oldtidskundskab, religion, samfundsfag, filosofi og tysk. Den lange fagrække svækker det faglige fokus og dermed forberedelsen til videregående uddannelser. Lærernes kompetencer er afgørende for fagligheden. Gymnasiereformen udløser mange midler til efteruddannelse. Men kun få skoler udvikler systematisk lærernes kompetencer i forhold til skolens behov. Eleverne har brug for et overblik over, hvor langt de er nået i forhold til de faglige mål for uddannelsen og for de enkelte fag. Eleverne har brug for en fokuseret og fremadrettet vejledning i, hvordan de kan forbedre deres indsats. Med gymnasiereformen har skoleledelsen fået ansvar for at udarbejde evalueringsplaner for eleverne. Men der er endnu ikke udviklet en systematisk tilgang til, hvordan evalueringerne bedst kan foregå. Frafaldet er for stort Frafaldet i de gymnasiale uddannelser er også for stort. 16 pct. af de matematiske og 20 pct. af de sproglige elever i det almene gymnasium afbryder uden at afslutte med eksamen. På hf og htx er frafaldet væsentligt højere. Langt de fleste, der falder fra, tager dog en anden ungdomsuddannelse. Af de 20 pct. unge, der ikke afslutter en ungdomsuddannelse, kommer kun 2,4 pct. fra de gymnasiale uddannelser. Det er bl.a. et problem, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke ved nok om de enkelte gymnasiale uddannelser. Og elevernes uddannelsesplaner fra folkeskolen er ikke indrettet på at kunne anvendes systematisk efter optagelsen på en gymnasial uddannelse. For få tager en videregående uddannelse Fra de almene gymnasier fortsætter hver fjerde ikke på en videregående uddannelse. Fra erhvervsgymnasierne er det endnu færre. Det er et problem, at de studieforberedende uddannelser ikke motiverer og vejleder de unge godt nok til videre uddannelse. De faglige forudsætninger er heller ikke altid tilstrækkelige. Og ofte er de unges holdning til studieaktivitet ikke i overensstemmelse med kravene. Mange gymnasieelever ved ikke nok om indhold og undervisningsform på de uddannelser, de søger ind på.

19 18 Skolerne ved heller ikke, hvordan det går deres elever efter den afsluttende eksamen. Det er uheldigt, at viden herom ikke anvendes systematisk til at forbedre og målrette undervisningen i de gymnasiale uddannelser. Styrket faglighed og bedre vejledning skal forbedre overgangen til en videregående uddannelse Styrkelse af kvaliteten og det faglige niveau: Mere tid til faglig fordybelse. Antallet af obligatoriske fag i det almene gymnasium skal på sigt begrænses for at give bedre tid til faglig fordybelse i studieretningsfagene. Den følgegruppe, der er nedsat af undervisningsministeren til løbende at følge implementeringen af gymnasiereformen, vil blive opfordret til at se nærmere på dette spørgsmål. Bedre evalueringer af elevernes fremskridt. Skoleledelsen skal støttes i at udvikle evalueringsformer, der sigter på, hvordan eleverne kan gøre fremskridt. Best-practice skal opsamles og spredes. Bedre kvalitet gennem udvikling af lærernes kompetencer. Skoleledelsernes ansvar for at give lærerne systematisk kompetenceudvikling i forhold til skolernes behov skal præciseres. Bedre vejledning skal reducere frafaldet: Bedre vejledning om kravene i de gymnasiale uddannelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for opkvalificering af vejledernes viden om de forskellige gymnasiale uddannelser. Bedre brobygning fra folkeskolen. Der skal indføres præcise krav til udarbejdelsen af folkeskoleelevernes uddannelsesplan og stilles krav om, at oplysningerne i den enkelte elevs uddannelsesplan bruges ved planlægningen af den indledende fase af ungdomsuddannelsen. Nye tiltag for lavere frafald. Frafaldet i de gymnasiale uddannelser skal reduceres ved bl.a. introduktionsforløb, tutorordning, studiebog og værkstedsundervisning. Bedre overgang til de videregående uddannelser: Gennemsigtighed om overgang til videregående uddannelser: Studievalgscentrene skal formidle erfaringer for, hvordan de gode institutioner sikrer høj overgang til videregående uddannelser og lavt frafald. De enkelte institutioner skal på hjemmesiden bl.a. oplyse om rekruttering, frafald og gennemførsel af videregående uddannelse. Bedre vejledning: De gymnasiale uddannelser skal sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalgcentrene forbedre og målrette vejledningen om de videregående uddannelser, bl.a. ved brug af uddannelsesplaner. Studievalgscentrene skal sætte ind med opsøgende vejledning til visse grupper af indvandrere. Vejledende samtaler på uddannelsesinstitutionerne: Unge, der vil søge optagelse på en videregående uddannelse, skal have mulighed for en afklarende og vejledende samtale på den pågældende uddannelsesinstitution.

20 Nye ressourcecentre for naturfag skal understøtte inspirerende undervisning på højt fagligt niveau Personer med en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed har lav ledighed, og samfundets afkast af uddannelserne er højt. Langt hovedparten af virksomhedernes forskning og udvikling sker også inden for disse områder. Men danske unge uddanner sig ikke i samme grad som unge i andre lande inden for naturvidenskabelige og tekniske fag. I Danmark har kun omkring 1 pct. af de årige en universitetsuddannelse inden for naturvidenskab eller teknik. Det er under gennemsnittet for OECD. Og langt under fx Finland, hvor andelen af de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede er dobbelt så høj som i Danmark. Manglende faglige kundskaber og lille interesse Der er store forskelle mellem de enkelte gymnasier på, hvor mange elever der påbegynder en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed og teknik. Fx er der i nærheden af DTU både gymnasier, der leverer omkring 15 studenter om året til civilingeniørstudiet, og gymnasier, der ikke leverer nogen. Fra 2006 skal alle almene gymnasier og htx-skoler udbyde studieretninger, der giver adgang til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik. Men de unges valg af videre uddannelse er i høj grad styret af deres interesser og af deres faglige forudsætninger. At alt for få unge vælger at uddanne sig inden for naturvidenskab skyldes bl.a., at undervisningen på de gymnasiale uddannelser ikke i tilstrækkelig grad giver de unge interesse for naturfag og faglige kundskaber på højt niveau. Der mangler i dag en systematisk indsats med at udvikle og sprede viden om, hvilke undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer der fungerer bedst. Eleverne mangler muligheder for at kunne anvende det nyeste, ofte meget kostbare, eksperimentelle udstyr. Og gymnasielærerne mangler faglig og pædagogisk efteruddannelse, bl.a. om hvilke undervisningsprincipper, der fungerer bedst. I Sverige har man siden 1998 oprettet nationale ressourcecentre, der skal støtte udviklingen af aktuel og stimulerende naturfaglig og teknisk undervisning, og et tilsvarende center ( Naturfagscenteret ) er netop oprettet i Norge. I Danmark er et lignende center med hovedfokus på folkeskoleområdet på vej.

21 20 Nye ressourcecentre skal stimulere interessen for naturfag og styrke undervisningen Ressourcecentre for naturfag. Der skal etableres i alt 4-6 ressourcecentre spredt over landet, som skal styrke de gymnasiale uddannelsers undervisning i naturfag. Ressourcecentrene skal fx være knyttet til universiteternes naturvidenskabelige fakulteter eller tilsvarende forskningstunge institutioner. Mere inspirerende undervisning. Ressourcecentrene skal støtte uddannelsesinstitutionerne ved at tilbyde skoleklasser at anvende forskningsrelateret laboratorieudstyr og give forskningsrelaterede undervisningstilbud, herunder talentpleje til skoleklasser eller udvalgte elevgrupper. Centrene skal endvidere stimulere og udvikle netværk mellem skoler, forsknings- og udviklingsmiljøer og virksomheder om konkrete undervisningsforløb. Bedre undervisningsmaterialer. Centrene skal udvikle og formidle forskningsrelevant undervisningsmateriale, fx it-baseret materiale. Efteruddannelse af lærere og erfaringsopsamling. Centrene skal være spydspidser for faglig og pædagogisk udvikling og efteruddannelse af lærere. Centrene skal desuden deltage i systematisk international videnopbygning og erfaringsudveksling om styrkelse af naturvidenskab, bl.a. ved at indsamle og sprede eksempler på best-practice fra skoler med stor rekruttering til tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser.

22 Skoleledelserne skal styrkes, så de matcher de nye krav Ledelse gør en væsentlig forskel på, hvor godt en skole fungerer, og hvor meget eleverne lærer. Ikke mindst i en periode, hvor de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal håndtere de udfordringer, der følger af gymnasiereformen. For de hidtidige amtslige gymnasier og for hf-kurserne er overgangen til selveje som led i kommunalreformen også en stor udfordring. I dag har gymnasiets ledere først og fremmest fokus på rammerne for lærernes arbejde og sjældent på eksplicitte mål for udvikling. Lederne gør kun i mindre grad brug af ledelsesredskaber som systematisk efteruddannelse af lærere, støtte til udviklingsprojekter og ny løn. Arbejdstidsaftalen sætter væsentlige begrænsninger for, hvor meget skolelederen reelt kan råde over lærerens arbejdstid. Samtidig er danske gymnasielæreres årlige undervisningsforpligtelse mindre end i mange andre lande. Ledelsernes muligheder for at belønne særligt initiativrige eller kvalificerede medarbejdere er også begrænsede. Kun de færreste ledere har en relevant lederuddannelse, og efteruddannelsen af lederne har været sparsom. Lederne er generelt ikke tilstrækkeligt forberedt til at håndtere de besluttede gymnasie- og kommunalreformer. Det kan modvirke gennemførelsen af det kvalitetsløft, som reformerne sigter på. Skoleledernes kvalifikationer og ansvar skal styrkes Systematisk efteruddannelse af skoleledere. Der skal iværksættes en systematisk efteruddannelse af skolernes øverste ledelser i at anvende nye, ledelsesmæssige værktøjer og frihedsgrader til at udvikle uddannelsens kvalitet. Større råderet over lærernes tid. Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening bør ændre overenskomsterne, så skolelederen kan råde over en større del af lærerens tid og får større mulighed for at belønne særligt initiativrige eller kvalificerede medarbejdere.

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Aftaletekst 2. nov. 2006 Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Den teknologiske udvikling og globaliseringen har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006 REGERINGEN MARTS

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Indledning Den danske ungdom er privilegeret ved at vokse op med lige adgang til god uddannelse. For de fleste danske unge er en ungdomsuddannelse anset som selvfølge og gymnasiet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere