hotunge med en sindslidelse og uddannelse

Transkript

1 hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen Ellen Margrethe Eriksen Gunhild Margrethe Overgaard Wulff Opgave Bachelor projekt, modul 14 Hold EA08S Afleveringsdato Metode vejleder Pia Even Hansen Faglig vejleder Kirsten Schultz Petersen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Via University College, Ergoterapeutuddannelsen, Campus Aarhus N. 1

2 Forfatteransvar Afsnit Resumé på dansk og engelsk Problembaggrund Teori - MOHO - Uddannelse et sociologisk perspektiv - Stigmatisering Design, materiale og metode Resultater Gruppemedlem Gunhild Maria Ellen Maria Gunhild Gunhild Louise Diskussion af resultater - Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse - Støtte til at gennemføre en uddannelse Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Louise Maria Ellen Ellen Louise Alle er ansvarlige for det overordnede layout, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag.

3 Resumé Titel: Unge med en sindslidelse og uddannelse - Et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Problembaggrund: Flere undersøgelser viser, at mange unge med en sindslidelse dropper ud af uddannelse, og der er tendens til, at de har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse. Formål: Formålet er, at undersøge hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har med at gennemføre en uddannelse, og om den unge har brug for støtte. Vi vil desuden undersøge, hvad denne støtte skal bestå af, og om den form for støtte der skal til, kan inkorporeres i en ergoterapeutisk praksisydelse. Problemstilling: Hvilke udfordringer oplever unge med en sindslidelse at have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse? Hvilken støtte kan den enkelte i den forbindelse have brug for? Materiale og metode: I projektet anvendes fire kvalitative semistrukturerede interviews med unge, der enten har depression, bipolar affektiv lidelse, angst eller skizofreni efter ICD10 diagnosesystemet i alderen år. Analysemetoden er en fænomenologisk meningskondensering ifølge Kvale og Brinkman. Resultater: Uddannelse er af stor betydning for informanterne. De oplevede syv gennemgående udfordringer, som bestod af kognitive vanskeligheder, sociale færdigheder, stress, selv at skulle være opsøgende i forhold til støtte, motivation og selvdisciplin, egne og andres krav og strukturering af studietid og praktikperioder. I den forbindelse udtrykker de at have brug for støtte i form af praktiske hensyn fra uddannelsesstedet, feedback og sparring fra lærere samt forståelse og rummelighed fra omgivelserne på uddannelsen. Derudover har nogen af informanterne udtrykt behov for støttetilbud, og alle nævner at have gavn af en støtteperson. Åbenhed viste sig at være en gennemgående problematik. Konklusion: Visse udfordringer viser sig som typiske for målgruppen. Disse er krav, forventninger, stress, kognitive vanskeligheder, åbenhed omkring sin sindslidelse og det at føle sig anderledes. Resultaterne af vores undersøgelse viser, at der er behov for støtte til unge med en sindslidelse, der ønsker at gennemføre en uddannelse.

4 Vi kan konkludere, at støtte kan indeholde oplysning om tilgængelige støttetilbud, ressourcegivende omgivelser og en professionel støtteperson. Disse tiltag kan medvirke til at fastholde den unge med en sindslidelse på uddannelsen. Derudover fandt vi, at åbenhed på uddannelsen er en forudsætning for at få del i de støttetilbud, der er til rådighed. Perspektivering: Vi vurderer, at ergoterapeuter har kompetencer til at udfylde rollen som støtteperson for den unge med en sindslidelse. Dog kan andre faggrupper også varetage opgaven. Søgeord: sindslidelse, unge, uddannelse, støtte, udfordring, ergoterapi

5 Abstract Title: Young people with a mental disorder and education A qualitative study on young peoples challenges in connection with completing an education. Background: Several studies show that many young people with a mental disorder drop out of an education and there is an tendency to have a need for support to complete an education. Purpose: The purpose is to examine what kind of challenges young people with a mental disorder have in connection with completing an education and if the young one in that case could have a need for support. We will furthermore examine what this support should consist of and if the support that is called for can be incorporated in an occupational intervention. Problem: What kind of challenges does the young one with a mental disorder experience in connection to completing an education? What kind of support can the young one have a need for? Method: In this project four qualitative semistructured interviews are made with young people between years of age. They have one of the following diagnosis: depression, bipolar affective disorder or schizofrenia according to the ICD10 diagnosis system. The method of analysis was a phenomenologic condensation of meaning according to Kvale and Brinkman. Results: Education is of great importance to the informants. They described seven general challenges that consists of cognitive difficulties, social skills, stress, to seek out support for themselves, motivation and self-discipline, their own and others demands and finally structuring their time of study and trainee period. They express a need for support in the form of practical considerations from the school, feedback and sparring with the teachers and understanding and spaciousness from the environment at the school. Some of the informants have expressed a need for support offers and everyone mentions to benefit from a person to support them. Openness has shown to be a general problem.

6 Conclusions: Certain challenges tend to be typical for the target group. These being demands, expectations, stress, cognitive difficulties, openness concerning your disorder and to feel different. The results from our study show that there is a need for support for young people with a mental disorder who wishes to complete an education. We can conclude that this support can contain information about accessible support offers, a ressourcegiving environment and a professional person to support. These measures can contribute to maintain the young one with a mental disorder in an education. In addition we found that openness during education is a condition for taking part in the support offers that are available. Perspectives: We evaluate that the occupational therapist has the qualifications needed to play the part as a supporting person to the young one with a mental disorder. On the other hand other professions can manage the job. Mesh terms: mental disorder, young people, education, support, challenge, occupational therapy

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Ergoterapeutisk relevans Formål Problemstilling Definition af nøglebegreber Design, materiale og metode Design Materiale/Informanter Metode Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Briefing/debriefing Interviewsituation Spørgeteknik/interviewspørgsmål Databearbejdning: Litteratursøgning Etik Det teoretiske grundlag MOHO Roller Følelse af handleevne effektivitet og kapacitet Omgivelser Aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence Uddannelse et sociologisk perspektiv Stigmatisering Resultater Præsentation af informanter Betydning af deltagelse i en uddannelse Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Håndtering af udfordringer... 23

8 5.4 Støtte i informanternes perspektiv Tidligere og nuværende støttetilbud i forbindelse med uddannelse Hensyn fra uddannelsesstedet At gennemføre en uddannelse med en sindslidelse Åbenhed omkring sygdommen Opsummering Diskussion af resultater Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Krav, forventninger og stress Kognitive vanskeligheder At være opsøgende i forhold til støttetilbud og at være åben omkring sin sindslidelse Støtte til at gennemføre en uddannelse Oplysning om støttetilbud Professionel støtteperson Diskussion af design, materiale og metode Design Materiale Informanter Litteratursøgning Teori Metode Transskription og analyse Interview Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Antal anslag:

9 1. Problembaggrund I nutidens Danmark øges forventningerne til unge studerende på ungdoms- og videregående uddannelser(1). Samfundsudviklingen har forårsaget, at verden fremtræder som en uudtømmelig brønd af muligheder og valg. Hvis man ikke formår at udnytte disse muligheder, kan det for den unge opleves som en personlig mangel, og ens evner kan virke utilstrækkelige. De mange valg i tilværelsen kan opleves som frihed for de ressourcestærke, men for sårbare unge kan dette føre til usikkerhed og deraf følgende marginalisering(2,3-5). Usikkerheden og de mange valg kan i nogle tilfælde udmønte sig i, at et stort antal af unge debuterer med en sindslidelse i de tidlige ungdomsår(2,6). Mindst hver fjerde af de unge, som falder fra uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer(7). De psykiske problemer kan føre til, at den unge ikke kan varetage at deltage i en uddannelse, hvilket medfører, at denne afbrydes(6,8,9). Et systematisk review af flere internationale studier viser, at de studerendes sindstilstand har en signifikant effekt på tendensen til at droppe ud af uddannelsen. En amerikansk undersøgelse, omhandlende unge studerende med en sindslidelse, viste, at 63% af de 35 informanter droppede ud og påbegyndte en uddannelse igen mindst tre gange herefter(8). Den ovenstående undersøgelse, flere andre studier og litteratur om unge med en sindslidelse og uddannelse, samt det faktum, at emnet er meget omtalt og debatteret i de danske medier, viser, at der er en stigende tendens til, at de unge har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse(9-12). Behovet for støtte er ydermere en nødvendighed i takt med, at antallet af unge med en sindslidelse på universiteter er steget markant inden for de sidste år. Det ovenfor nævnte review viser i denne sammenhæng, at faktisk 47% af de studerende oplever bekymring vedrørende deres mentale helbred under uddannelsesforløbet(8). At deltage i og færdiggøre en uddannelse er vigtigt, da uddannelse ifølge en amerikansk undersøgelse giver bedre livskvalitet samtidig med, at man opnår mere accepterede roller(12). Når man deltager i en uddannelse, er uddannelsen med til at skabe en identitet og ny rolle som studerende, hvilket kan medføre at sygdomsidentiteten, som kan indebære stigmatisering, træder i baggrunden(13). 1

10 Ifølge Kielhofner, som har udviklet en ergoterapeutisk model: Model Of Human Occupation (MOHO), kan man uden tilstrækkeligt med roller mangle identitet, formål og struktur i hverdagslivet. Når man bliver frataget en rolle, bliver dét, som før var velkendt og nemt, vanskeligt og usikkert. Det vil sige, at det er en stor omvæltning for et menneske med en sindslidelse at falde fra sin uddannelse og miste rollen som studerende, da de i forvejen er sårbare(14,15). Regeringen har sat sig en politisk målsætning, som omhandler, at minimum 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i år 2015(1,16,17). For at nå målet kræver det flere tiltag i form af støtte og hjælp til udsatte unge, da antallet af disse øges(1). Regeringen har også haft fokus på problemet og har fra oprettet en satspulje på 33 millioner kroner til udviklingsprojekter med udsatte unge for øje, der enten er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse(18). Regeringens fokus og satspuljen har i de senere år bidraget til, at der er oprettet tiltag i form af projekter til støtte af unge med en sindslidelse til at påbegynde eller gennemføre en uddannelse(1,19-21). Projekterne er dog indført i en afgrænset tidsperiode og er dermed ikke en integreret del af støttetilbuddene til unge med en sindslidelse. På baggrund af det mener vi, at der er grobund for udvikling af mere permanente støttetilbud. Ligeledes har sundhedsstyrelsen i den nationale strategi for psykiatri 2009 formuleret en vision om, at det skal være lettere at have en sindslidelse. Tillige skal der være muligheder for at få hjælp tidligt, og der skal være et udvalg af forskellige tilbud målrettet den enkelte borgers behov(22). Hvis behovet for støtte opnås, vil det tilgodese sundhedssektoren såvel som samfundet. Mennesker med en sindslidelse koster det danske samfund omkring 40 milliarder årligt(23) eksempelvis i form af tabt arbejdsevne, afbrudte uddannelsesforløb, udbetaling af sygedagpenge, genindlæggelser, tildeling af pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser og tabte leveår(24). En udgift, som kan reduceres, når en ung med en sindslidelse deltager i uddannelse, er udbetalingen af førtidspension. Det er en stor økonomisk byrde for samfundet, da flere og flere unge får dette tilkendt. Nye tal fra ankestyrelsen viser, at der i perioden fra

11 er sket en markant stigning på i alt 181% tilkendelser af førtidspension til unge med en psykiatrisk diagnose i alderen år(25). Opgørelser viser derudover, at socialt udsatte, deriblandt personer med en sindslidelse, har et markant større forbrug af sundhedsvæsnets ydelser end den øvrige danske befolkning(26). Det væsentligt større forbrug bekræftes blandt andet ved, at den samlede opgørelse af indlæggelser af unge med en sindslidelse fra år i 2009 blev opgjort til indlæggelser(27). Hvad vigtigere er, er at der også kan være en personlig gevinst forbundet med, at unge med en sindslidelse kommer i uddannelse. Som tidligere nævnt konstaterer en amerikansk artikel, at mennesker med en sindslidende finder mening i livet via en uddannelse(12). En anden artikel beskriver, hvordan unge med en sindslidelse, igennem et understøttet uddannelsesprogram, har oplevet at få respekt og anerkendelse i samfundet. Tillige gav det dem følelsen af at høre til et sted. Herved opnåede de empowerment gennem uddannelsesprocessen(28). 1.1 Ergoterapeutisk relevans Det særlige fokus for ergoterapi er betydningen af aktivitet i menneskers liv. Aktivitet har et terapeutisk potentiale, og aktiviteten uddannelse er vigtig i ungdomslivet på vejen mod voksentilværelsen(5,29). Nogle ergoterapeuter beskæftiger sig allerede med gruppen af unge, som ønsker at gennemføre en uddannelse. Dog ikke som deres primære opgave, men som en del af et tiltag for at hjælpe den unge videre efter en akutfase af sygdommen. Stederne er for eksempel ungdomspsykiatrien i støtteprojekter, i opsøgende psykoseteams, på institutioner for børn og unge eller som bostøtte og støttekontaktperson(30). Her hjælper ergoterapeuten med at give støtte og redskaber til, hvordan den unge med en sindslidelse kan overkomme at deltage i en uddannelse ved blandt andet at planlægge og graduere hverdagsaktiviteter, så de bliver meningsfulde for dem. Grunden til, at vi mener, at emnet er relevant at undersøge ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skyldes, at vi har en formodning om, at vi som profession har kompetencerne til at skræddersy en specifik, optimal og klientcentreret støtte for den unge med en sindslidelse under uddannelse. 3

12 1.2 Formål Formålet med vores projekt er at finde ud af, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har i forbindelse med at gennemføre en uddannelse, og om den unge i den forbindelse kan have brug for støtte. Vi er desuden interesserede i at finde ud af og tydeliggøre, hvad denne støtte skal bestå af. Via litteratursøgning vil vi finde ud af, om der findes yderligere undersøgelser omkring unge med en sindslidelse og uddannelse. Hertil om de har brug for støtte under uddannelsen, og om den form for støtte der skal til, kan inkorporeres i en ergoterapeutisk praksisydelse. Vi vil sammenstille vores resultater med de ergoterapeutiske kernekompetencer, som blandt andet er klientcentrering og betydningsfulde aktiviteter. Hertil vil vi komme med vores subjektive vurdering af, om ergoterapeuter kan gøre en forskel for de unge i arbejdet med at støtte dem til gennemførelse af uddannelse. 4

13 2. Problemstilling Hvilke udfordringer oplever unge med en sindslidelse at have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse? Hvilken støtte kan den enkelte i den forbindelse have brug for? 2.1 Definition af nøglebegreber Vi har valgt at lave en nominel definition, hvilket vil sige en begrebsmæssig afgrænsning af følgende nøgleord i vores problemstilling(31). Udfordring: En opgave der stiller krav til ens formåen(32). Unge: Personer mellem år Sindslidelse: Adfærdsmæssige eller psykologiske symptomer, der er ledsaget af subjektivt ubehag og nedsat funktionsevne samt øget risiko for smerte eller tab af personlig frihed(33). Sindslidelsen påvirker ofte dagliglivets aktiviteter og forholdet til andre mennesker(34). I vores opgave defineres det som et menneske med en af følgende psykiatriske diagnoser: depression, bipolar affektiv sindslidelse, angst og/eller skizofreni. Uddannelse: Ungdoms-, videregående- og erhvervsuddannelser. Deltagelse i daglige betydningsfulde aktiviteter som uddannelse støtter vores sundhed og trivsel og er livsvigtige(29). Støtte: Professionel hjælp og opbakning, eventuel i form af en ergoterapeutisk ydelse(35). Brug for: Det at behøve eller trænge til noget(36). Det være sig fysisk, psykisk og/eller socialt(37). 5

14 3. Design, materiale og metode I det følgende beskrives og begrundes, hvilke valg vi har taget i forbindelse med undersøgelsens design, materiale og metode for at optimere undersøgelsens reliabilitet og validitet. 3.1 Design Vi gjorde brug af en kvalitativ undersøgelse, da vi herved fik mulighed for at undersøge de unges subjektive oplevelse af deres livsverden. På samme måde fik vi mulighed for at forfølge deres svar, og interviewet blev hermed mere dybdegående(38). I modsætning til kvantitative metoder søger vi ikke at få be- eller afkræftet på forhånd givne forestillinger om en sandhed. Vi søger individernes subjektive sandhed(31,38). Undersøgelsens design stemte derfor godt overens med vores ønske om at tilegne os dybdegående viden om, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har ved gennemførelse af en uddannelse, og hvilken eventuel støtte de her kan have brug for. Vi foretog semistrukturerede interviews med tre informanter og et pilotinterview ud fra en interviewguide. Validiteten af den producerede viden hænger sammen med, hvorvidt vores valgte metode var hensigtsmæssig at benytte i forhold til problemstillingen i vores undersøgelse(38). Birkler taler om deduktiv og induktiv metode. Deduktiv metode har fokus på at opstille hypoteser på baggrund af blandt andet kendte teorier, hvor vi ikke har en sikkerhed for hypotesernes sandhed. Derfor skal de efterprøves i praksis. De skal altså enten verificeres eller falsificeres(39,40). Den induktive metode prøver derimod at be- eller afkræfte hypoteser gennem observationer, hvorefter der udledes teorier ud fra det empiriske materiale(31,39). Vi benyttede både deduktiv og induktiv metode gennem projektet. Ved at søge baggrundsviden i tidligere studier og teoretisk viden benyttede vi den deduktive metode. Desuden forholdt vi os deduktivt i diskussions-afsnittet, hvor vi inddrog teori og undersøgelser. I processen med at indhente ny viden var den induktive metode den mest relevante i forhold til at få svar på vores problemstilling, da vi søgte at finde, hvilken eventuel støtte de unge med en sindslidelse selv syntes, de kunne have brug for. Ved udarbejdelse af 6

15 interviewguiden var det uundgåeligt at inddrage vores teoretiske og personlige forforståelse. Vi benyttede den induktive metode i interviewene i og med, at vi forfulgte de svar, informanterne gav, og vi lod os ikke styre af teori. I analysen forholdt vi os induktivt ved brug af meningskondensering, hvor vi udledte temaer ud fra det empiriske materiale. Ved brug af induktiv metode kom de indsamlede data hermed til at fremstå som sandsynlig ny viden(38,39). 3.2 Materiale/Informanter For at finde frem til de mest optimale informanter for vores undersøgelse, lavede vi følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Vores informanter skal være diagnosticeret med én af følgende sindslidelser; depression, bipolar affektiv lidelse, angst og/eller skizofreni (efter ICD10 diagnosesystemet). Informanterne skal være mellem år. Informanterne skal enten være under uddannelse eller have et ønske om at genoptage en uddannelse inden for et år. Informanterne skal være i behandling eller have afsluttet behandlingsforløb. Eksklusionskriterier: Vores informanter må ikke være indlagte på psykiatrisk afdeling Informanterne må ikke være psykotiske under interviewet Grunden til, at vores informanter skulle være diagnosticeret med en af ovenstående diagnoser skyldtes, at disse diagnosegrupper optræder, som de hyppigst forekommende i samfundet(23,41). 7

16 Vores informanter skulle være i alderen år, da det oftest er i denne livsperiode, at unge påbegynder eller genoptager en ungdoms-, videregående- eller erhvervsuddannelse. Informanterne skulle selv stræbe efter at genoptage eller være deltagende i en uddannelse, da uddannelsen hermed var nært forestående, og det de havde brug for, stod mere klart for dem. Vores informanter skulle ikke være indlagte, og desuden skulle de være i, eller have færdiggjort, et behandlingsforløb. Grunden til det var, at vores sigte ikke var den akutte behandling af de unge med en sindslidelse, men støtte til at indgå som en naturlig del af samfundet. Informanterne måtte ikke være psykotiske under interviewet, da dette kunne påvirke interviewets reliabilitet og validitet(38). Igennem privat netværk fandt vi frem til en ergoterapeut, der arbejder på et behandlingssted for unge med skizofreni. Her fik vi kontakt til vores pilotinformant. Fra denne ergoterapeut blev vi videresendt til andre lignende kontakter, som mundede ud i, at vi fandt informanter fra andre diagnosegrupper. Vores kontaktpersoner udvalgte informanterne på baggrund af de kriterier, vi havde opstillet. Af kontaktpersonerne blev informanterne adspurgt om deltagelse i undersøgelsen, hvorefter vi selv rettede kontakt til dem. De fik her en kort mundtlig information om undersøgelsens formål, da en for omfattende oplysning kunne lede de givne svar i en forudbestemt retning, og dermed påvirke interviewets reliabilitet og validitet(38). 3.3 Metode I det følgende gøres rede for undersøgelsens metode, hvilket indebærer beskrivelse og begrundelse af vores videnskabsteoretiske tilgang, dataindsamling og databearbejdning Videnskabsteoretisk tilgang Vores videnskabsteoretiske tilgang i vores projekt er både hermeneutisk og fænomenologisk. Hermeneutik Det centrale i hermeneutikken er fortolkningen af det emne der, gennem de interviewedes ord og holdninger, undersøges(40). Hermeneutikken giver udtryk for, at der altid vil forekomme en fortolkning af verdenen, og derfor vil en forudsætningsløs fortolkning aldrig kunne finde sted(39). 8

17 I vores opgave kom den hermeneutiske tilgang til udtryk gennem vores forforståelse, som uddybes i følgende afsnit forforståelse. Vi gjorde os bevidste om vores forforståelse før undersøgelsen for dermed at sætte den i spil for at få be- eller afkræftet forforståelserne på emnet. Vi var klar over, at det ikke er muligt at have det samme udgangspunkt i forhold til vores forforståelse. Vi udtrykte derfor, gennem samtale i gruppen, vores forforståelse af emnets forskellige aspekter, og efterfølgende diskuterede vi dem i forsøget på at opnå et så ensartet udgangspunkt som muligt. Det kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af det, vi undersøgte(31,39). Forforståelse I forbindelse med vores målgruppe havde vi alle i gruppen en forforståelse, som havde betydning for projektet. Vores forforståelse var opstået på baggrund af teoretisk undervisning, klinisk undervisningserfaring, private erfaringer og gennem medierne, hvor emnet er aktuelt. Det var vigtigt for os at gøre den klar og definere den, så den mindst muligt ville påvirke os i forbindelse med indsamling og analyse af vores resultater. Dog kunne vi ikke undgå, at vores forforståelse ville medføre forventninger til resultaterne(40). Forforståelsen kom til udtryk ved, at vi havde en idé om, hvilke udfordringer de unge med en sindslidelse ville have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Hertil havde vi en overbevisning om, at mange unge ville have brug for støtte under uddannelse. Gennem den fundne litteratur fandt vi nemlig flere undersøgelser, der viste, at flere unge med en sindslidelse falder fra uddannelser, grundet deres sygdom, samt at flere projekter, med støtteydelser, har været en hjælp for de unge(1,8,10,13,17). Desuden havde vi en personlig forforståelse af, hvad de unge kunne have brug for af støttetilbud i forbindelse med uddannelse. Her forestillede vi os, at støttetilbuddene kunne være med til at forbedre koncentration, hukommelse og give struktur i hverdagen. Vi mente endvidere, at ergoterapeuter har en faglig kompetence, som kan være til gavn for unge i forbindelse med støtte til det, de har brug for. Fænomenologi Fænomenologi tager udgangspunkt i at skabe og forstå viden gennem et andet menneskes oplevelse af dennes livsverden(31). Det formodes nemlig, at den væsentligste realitet er den virkelighed, den enkelte oplever(38). 9

18 Fænomenologien viste sig i vores opgave ved, at de unge gav udtryk for deres subjektive oplevelse af et fænomen, som i denne undersøgelse omhandler, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har ved gennemførelse af en uddannelse, og hvilken eventuel støtte de her kan have brug for. Her søgte vi for så vidt muligt at beskrive begivenheder og handlinger, som de tog sig ud, uden at fortolke det(31) Dataindsamling Som metode til dataindsamling valgte vi at bruge et semistruktureret interview, som var en interpersonel situation mellem tre parter, som delte den samme interesse. Vi valgte at udføre fire interviews. Det gjorde vi, fordi vi havde et ønske om at komme i dybden med vores interview og analysen heraf. Vi gjorde os mange overvejelser om, hvor lang tid interviewet skulle vare ud fra vores viden om informanternes diagnose. De diagnoser, vi involverede os med, kan nemlig medføre nedsat evne til at koncentrere sig i længere tid, hvorfor vi valgte at minimere interviewenes varighed til ca min(42). Varigheden afhang dog af informantens sygdomsindsigt, mentale overskud, svar og forfølgelsen af disse. Triangulering er en måde, hvorpå man undgår uoverensstemmelser i den metodiske tilgang i sit projekt. Vi benyttede kildetriangulering ved at inkludere fire informanter fra forskellige sammenhænge i vores undersøgelse. Informanterne kendte ikke hinanden, hvilket var med til at give vores undersøgelse et bredere perspektiv(43) Interviewguide Vi brugte en semistruktureret interviewguide (bilag 1), som er et velegnet redskab med det formål at strukturere og udforme samtale inden for bestemte emner. Emnerne definerede vi på forhånd ud fra vores forforståelse af problemområdet. Interviewguiden blev udformet, så den tog hensyn til både tematiske og dynamiske dimensioner. Hermed mener vi, at spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af vores faglige forskningsspørgsmål, hvorfra vi har udledt emner. Derudover med henblik på at fremme et positivt samspil med informanten ved brug af letforståelige spørgsmål i hverdagssprog(38). Vi forsøgte at opbygge vores interviewguide, så den lagde op til den fænomenologiske tankegang, idet at interviewet var præget af åbenhed. Intervieweren behøvede dermed ikke nødvendigvis at følge interviewguiden slavisk. Det gav mulighed for at bevæge sig ud over spørgsmålene og forfølge de svar, der blev givet af informanten(38). 10

19 3.3.4 Pilotinterview Vi foretog et pilotinterview, da det for os var træning i at skabe trygge og stimulerende interaktioner og give interviewerne øvelse og selvtillid(38). Vi valgte alle at være til stede under interviewet, da vi herved kunne bidrage med observationer og have skærpet opmærksomhed på spørgeteknik. Efter afprøvning af interviewguiden blev denne tilpasset, og begreberne afklaret. Der blev foretaget få ændringer efter pilotinterviewet, og vi valgte derfor at bruge det, som en del af vores undersøgelse. Grunden til det var, at vi gerne ville berige undersøgelsen med flest mulige informanter og deres viden om emnet. Vi ville ikke udelade den viden, informant A gav os, da den viden havde samme værdi for projektet som de efterfølgende informanters viden(38)(44). Gennem pilotinterviewet blev validiteten og reliabiliteten af undersøgelsen øget(38) Briefing/debriefing Briefing er en introduktion til interviewet, som skal bidrage til at overskueliggøre interviewsituationen for informanterne(38) (bilag 2). Vores briefing bestod i en forklaring til informanten om situationen, formålet med interviewet, hvad mp3-optageren skulle bruges til, en gennemgang og underskrift af samtykkeerklæringen (bilag 3). Til sidst sikrede vi os, at informanten fik svar på de eventuelle spørgsmål han/hun måtte have, forinden interviewet gik i gang. Briefingen var med til at skabe kontakt, tryghed og åbne for dialog med informanten. Interviewet efterfulgtes med en debriefing for at afrunde interviewet (bilag 2). I vores debriefing opsummerede intervieweren, hvad hun havde hørt og forstået. Hun lagde herved op til, at informanten kunne verificere eller falsificere sammenfattede udsagn. Desuden blev tvivlsspørgsmål fra begge parter afklaret. Derefter takkede vi for deltagelsen, og vi gjorde informanterne opmærksomme på, at de kunne kontakte os, hvis der skulle opstå spørgsmål til det sagte i interviewet(38) Interviewsituation Omgivelserne har betydning for skabelsen af tryghed hos informanten, hvilket påvirker dennes frihed til at tale om interviewets temaer(38). Interviewene blev derfor henholdsvis foretaget på informanternes behandlingssted, i deres eget hjem og i et af vore hjem efter informanternes eget ønske. Dette foregik i lukkede rum, så forstyrrelser blev undgået. 11

20 De fire interviews blev foretaget af to interviewere. Dette på baggrund af overvejelser om, at vi udfører interviewene forskelligt, hvilket kan give flere forskelligartede vinkler på emnet, derfor to og ikke en interviewere. Hertil bliver intervieweren gennem erfaring mere fortrolig med at interviewe, derfor valgtes to og ikke fire(38). Herved søgte vi, at få en så ensartet interviewstil som muligt. De samme overvejelser var gældende for cointervieweren. Informant, interviewer og co-interviewer var til stede under interviewet. Intervieweren var den primære kontakt, og co-intervieweren stillede opfølgende spørgsmål til sidst i interviewet, hvis der var brug for uddybninger. Rollefordelingen var på forhånd talt igennem Spørgeteknik/interviewspørgsmål Under interviewet var det vigtigt, at informanten fik frihed, tid og plads til at besvare interviewerens spørgsmål, hvilket blev fremmet ved brug af pauser og tavshed. Det på baggrund af vigtigheden af at opnå righoldige beskrivelser af emnet ved efterfølgende brug af den fænomenologiske analysemetode, meningskondensering. Intervieweren fulgte op med spørgsmål, der kunne hjælpe informanten med uddybning og forfølgelse af det sagte. Her benyttede intervieweren opfølgende spørgsmål ved at gentage nøgleord eller udtryk, som ville fremme uddybning(38). Under interviewet viste intervieweren interesse og gjorde brug af aktiv lytning, hvorved informantens verbale og nonverbale svar bedre kunne forfølges ved brug af forskellige interviewspørgsmål. De to interviewere gjorde primært brug af fortolkende og sonderende spørgsmål, men benyttede derudover også indledende, specificerende, direkte og indirekte spørgsmål. Mennesker forstår spørgsmål forskelligt, derfor varierede vi interviewspørgsmålene(38). Intervieweren var opmærksom på informantens nonverbale sprog i forhold til at vurdere forståelse af spørgsmålene, om de var for overvældende eller lignende. Intervieweren responderede bekræftende og opmuntrende både verbalt og nonverbalt på det, informanterne sagde. Herved var der mulighed for, at informanten følte sig set og forstået. Det var med til at skabe tryghed og tillid, hvilket kunne påvirke det, informanten sagde. Løbende opsummerede intervieweren vigtige sagte elementer for at kontrollere og validere(31,38). 12

21 3.3.8 Databearbejdning: Transskription Interviewene blev optaget, hvilket gav intervieweren frihed til at koncentrere sig om interviewets emne og dynamik, mens interviewet udførtes. Herefter lavede vi en transskription af interviewene, hvor vi fik mulighed for at skrive de nøjagtige sproglige formuleringer ned på skrift. Vores transskriptioner sikrede dokumentation af det sagte og var en forudsætning for nærmere analyse af interviewet. Vi udarbejdede fælles retningslinjer, hvilket var vigtigt for at sikre ensartethed, når skriveproceduren blev udarbejdet af to forskellige personer(38) (bilag 4). For at opnå øget reliabilitet af vores interview inkluderede vi flere gruppemedlemmer i gennemlytning af interviewene og gennemlæsning af transskriptionerne. Hermed benyttede vi Malteruds beskrivelse af observatørtriangulering, som blandt andet er en metode til at undgå uoverensstemmelser ved databearbejdningen. Triangulering medførte et mere præcist resultat af undersøgelsen(40). Meningskondensering Vi benyttede Brinkmann og Kvales meningskondensering som analysemetode, hvilket er en fænomenologisk tilgang. Metoden indebærer fem trin, hvor vi først fandt naturlige meningsenheder af den indsamlede empiri. Ud fra denne meningsenhed, udledte vi et tema, sådan som vi forstod det sagte. Det sammenkoblede vi med projektets formål, hvorefter de fundne temaer blev sammenfattet i resultat-afsnittet. Til processen benyttede vi en matrix som arbejdsredskab, der skabte overblik og struktur over fundne temaer (bilag 5). Informanternes lange udsagn blev gennem denne metode hermed sammenfattet til få ord. Vi valgte altså i analysen en datastyret tilgang, der gjorde, at de fundne temaer opstod på baggrund af det, informanterne fortalte(31,38). Temaerne opsummerede den meningsbærende enhed til et mindre resume. Det var en hjælp til os selv i forbindelse med udarbejdelse af resultat- og diskussionsafsnittene. Vi valgte denne analysemetode, da den var velegnet til at undersøge vores formål, så resultaterne udelukkende blev fundet ud fra informanternes livsverden og ikke ud fra nogle på forhånd valgte temaer(38). 13

22 Vi læste hver især transskriptionerne igennem og vurderede undervejs meningsbærende enheder i forhold til vores problemstilling. Derefter sammenlignede og udledte vi sammen de naturlige meningsbærende enheder, der var centrale i interviewene. På den måde benyttede vi observatørtriangulering(40). De fundne temaer fra de fire interviews blev efterfølgende sammenstillet ved hjælp af farvekoder for at øge overskuelighed og overblik Litteratursøgning I dette afsnit vil vi redegøre for vores litteratursøgning og den fundne litteratur, der indgår i vores problembaggrund og diskussion. Litteraturen, som vi har anvendt til at belyse vores undersøgelse, blev fundet ud fra søgning på forskellige fagrelevante databaser, bøger samt hjemmesider. Vi har søgt på følgende databaser: Pub Med, Cinahl, OT seeker, PsychInfo, Eric og Google Scholar. Indledningsvist benyttede vi systematisk søgning, derefter bloksøgning sideløbende med håndsøgning. Til sidst benyttede vi kædesøgning ud fra den fundne relevante litteratur (bilag 6). Vi brugte disse forskellige former for søgning for at få det bredest mulige udvalg af viden(45). For at systematisere den søgning, vi lavede, udarbejdede vi fælles søgeord for at lave en så ensartet søgning som muligt. Under vores bloksøgning tog vi eksempelvis udgangspunkt i fem søgeblokke, bestående af synonymer for forskellige ord fra vores problemstilling, og dertil kombinerede vi disse i vores søgning. Derudover brugte vi kontrollerede søgeord i vores søgninger, så vi sikrede os, at de ord, vi brugte, havde den samme betydning og definition, som vi tillagde dem. Afslutningsvis lavede vi en matrix ud fra vores søgning for at skabe overblik over de artikler, som vi vurderede var relevante for vores projekt (bilag 7). I matrix en vurderede vi artiklerne kritisk i forhold til evidensniveauet ud fra retningslinjer fra basisbogen samt sundhedsstyrelsens skema over evidensniveau og styrkegraderinger af anbefalinger, som er udarbejdet af Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations(46,47). Den fundne litteratur var hovedsageligt australske og amerikanske forskningsartikler, og det lykkedes os ikke at finde nogen danske forskningsartikler specifikt inden for vores 14

23 fokusområde. Vi fandt dog mange danske projekter og rapporter, som omhandlede vores emne. 3.4 Etik Et etisk omdrejningspunkt i vores bachelorproces var vores interviewsituation med de fire informanter. Vi indhentede en skriftlig samtykkeerklæring (bilag 2) fra informanterne, inden interviewet blev udført, hvor der blev skrevet under på, at deres oplysninger måtte behandles i vores bacheloropgave, samt at de til enhver tid havde ret til at se udskrifterne af deres udtalelser. Ud fra Helsinki deklarationen skal man, når der forskes med mennesker som forsøgspersoner, informere dem i tilstrækkelig grad om undersøgelsens formål, metoder, finansieringskilder, eventuelle interessekonflikter samt de forventede fordele, mulige risici og ubehag(48). Vi gjorde brug af retningslinjerne for at informere informanterne bedst muligt, således at de var klar over, hvad de skrev under på og gik ind til. Vores informanter blev gjort opmærksomme på deres ret til at afstå fra deltagelse i undersøgelsen og til at trække deres samtykke tilbage til enhver tid(48). Vi gjorde opmærksom på, at deres personlige oplysninger ville blive anonymiseret, og at lydoptagelserne desuden ville blive slettet efter brug. Som tidligere nævnt valgte vi at være to interviewere tilstede under interviewene, da informantens oplevelse af tryghed har stor betydning for interviewets dynamik. På den måde minimerede vi informantens potentielle følelse af at udlevere sig selv, hvilket kunne påvirke åbenheden omkring informantens livsverden(45). Sindslidelser er et følsomt emne, og derfor var det vigtigt for os at udvise respekt og empati overfor informanten(42). Ved brug af informanters private forhold, i for eksempel et bachelorprojekt, skal projektet anmeldes til Datatilsynet og have Datatilsynets tilladelse. Vi gik ikke i gang med at indhente og behandle informanternes personfølsomme oplysninger, inden der forelå en skriftlig tilladelse fra Datatilsynet(bilag 8). Grunden til det var, at vi havde med følsomme oplysninger at gøre, som omhandlede informanternes sårbarhed og mentale helbred(49). Før interviewenes påbegyndelse gjorde vi os overvejelser om, hvilke konsekvenser undersøgelsen kunne have for de unge, der deltog i vores projekt. 15

24 Den positive del kunne være, at de unge fik sat ord på, hvilken hjælp de havde brug for til at gennemføre en uddannelse. Herigennem blev det tydeliggjort, om de mente, at de fik den passende støtte. Den negative del kunne på den anden side være, at vi gennem vores interviews påvirkede følelser og gjorde opmærksom på problemer hos den enkelte, som efterfølgende ville føre til nedtrykthed. Den negative konsekvens taget i betragtning, sikrede vi os, at informanten efterfølgende havde en person, som han/hun kunne snakke med, om de tanker interviewet havde sat i gang i tilfælde af, at der var brug for det. 16

25 4. Det teoretiske grundlag Vi præsenterer i dette afsnit de grundantagelser og begreber, som vi finder relevant i forhold til vores projekt, fordi de ud fra et ergoterapeutisk perspektiv kan kaste lys over nogle problemstillinger, der vedrører vores målgruppe. Desuden inddrager vi sociologiske perspektiver vedrørende uddannelse og stigmatisering, da de kan belyse det samfundsmæssige aspekt af uddannelse. 4.1 MOHO I det følgende præsenteres Model Of Human Occupation (MOHO), som vi benytter som hovedteorien i vores projekt. MOHO er en model, der fokuserer på dynamikken mellem mennesket, aktiviteter og omgivelser. I et samspil med de fysiske og sociale omgivelser påvirker menneskets personlige karakteristika i form af vilje, vane og udøvelseskapacitet vores aktivitetsdeltagelse. Gennem vedvarende aktivitetsdeltagelse opbygges vores aktivitetsidentitet og -kompetence(50). Komponenterne er derfor indbyrdes afhængige af hinanden, og det er vigtigt at have in mente, når vi i det følgende beskriver enkelte begreber, der er taget ud fra denne sammenhæng(bilag 9). Vi har valgt at trække det, som Kielhofner siger om ungdommen, frem i de enkelte afsnit for at tilpasse teorien med vores målgruppe på bedst mulige måde Roller Den individuelle rolleidentitet skabes, når mennesker er bevidste om og anerkender en, som havende en bestemt status. I forbindelse med de roller, vi besidder, er der nogle forventninger fra omgivelserne om, hvordan vi handler. Et rolleskift medfører automatisk forandringer i ens identitet samt forholdet til andre mennesker, og der opstår nye forventninger til ens kunnen(15). For personer med funktionsnedsættelse knytter der sig særlige udfordringer til det at tilegne sig nye aktivitetsroller. Udfordringerne kan føre til en uønsket marginal rolle, da personerne med funktionsnedsættelse ofte har sværere ved at lære de nye aktivitetsroller og udføre de tilknyttede opgaver. En funktionsnedsættelse er ikke kun med til at føre til udelukkelse fra en rolle, men kan også medføre, at man bliver henvist til en decideret sygerolle(15). 17

26 4.1.2 Følelse af handleevne effektivitet og kapacitet Handleevne omhandler det at have en følelse af kompetence og effektivitet. Følelsen af handleevne påvirker motivationen for at foretage sig noget. Personer der føler sig kompetente og effektive vil selv opsøge muligheder for at korrigere deres præstationer. Personer, som derimod føler sig inkompetente og mangler en fornemmelse af effektivitet, vil vige tilbage fra muligheder og finder det svært at være udholdende(51). Unge mennesker med følelsesmæssige forstyrrelser viser tegn på utilstrækkelige kompetencer. Nogle personer gør alt for at undgå situationer, hvor mulighed for nederlag indgår. Når frygt for nederlag er styrende for en persons følelse af kapacitet, undgår man situationer, der indebærer risici eller det at lære nye færdigheder. Begrænsningerne ligger i sammenligningen med egen tidligere kapacitet, forinden funktionsnedsættelsen eller med andre jævnaldrendes kapacitet(51) Omgivelser Omgivelser er det fysiske og sociale, som omgiver og indvirker på det, vi foretager os. Omgivelserne påvirker den enkeltes udførelse og deltagelse i aktiviteter, og kan her både være ressourcegivende eller begrænsende for den enkelte. Muligheder og krav fra omgivelserne påvirker roller og vaner og udviklingen af disse. Her kan nævnes, at bestemte adfærdsmønstre forventes af den studerende, hvilke har betydning for udvikling af dennes rolle. Gennem omgivelser mødes forventninger, som enten kan imødekomme eller afvise den enkeltes adfærd. Omgivelserne kan altså både være en støtte eller en barriere for udøvelse af aktivitet og har dermed stor betydning for omfanget af en funktionsnedsættelse(52) Aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence Aktivitetsidentitet er en følelse af, hvem man er, og hvem man ønsker at være. Aktivitetsidentitet er altså et udtryk for ens oplevelser gennem deltagelse i livets aktiviteter og ens livserfaringer, som giver en forståelse af, hvem man er og har været. Ud fra dette opbygges en klar ide om, hvor man ønsker at være på vej hen, i et fremtidsperspektiv(50). Aktivitetskompetence er et mønster for, hvordan man deltager i aktiviteter og i hvilken grad, man fastholder disse mønstre. Mønstrene hjælper en til at leve op til den aktivitetsdeltagelse og rolle, der forventes af en selv og andre, at man udfylder. 18

27 Aktivitetskompetence er at deltage i aktiviteter, der giver en følelse af evne, kontrol, tilfredsstillelse og fuldførelse. Den er med til at fremme evnen til at skride til handling for at opnå ønskede resultater i livet(50). Ungdommen er den tid, hvor den enkelte former sin aktivitetsidentitet og -kompetence ved at træffe valg i nutiden, som har betydning og er nødvendig for fremtiden, heriblandt uddannelse. Aktivitetsidentiteten og -kompetencen udvikles forskelligt og hele livet, da man ændres og påvirkes af de erfaringer, man gør sig samt af ens omgivelser og livssituation(53). 4.2 Uddannelse et sociologisk perspektiv Viden og læring er af stor betydning for samfundets struktur og betragtes i det meste af verden som den måske vigtigste nøgle til udvikling. I det danske samfund forstår vi vigtigheden af udvikling og vil gerne stræbe imod, at alle får en uddannelse, og at uddannelse skal være en menneskeret. Uddannelse er dermed et vigtigt element for danskerne og en væsentlig del af menneskets liv(54). I Danmark er der en uddannelses- og arbejdsmarkedssituation, som rummer et utal af muligheder for unge, hvilket kan indebære færre faste holdepunkter. Der er et samfundsmæssigt krav om at være et individuelt subjekt i et rum af ubegrænsede muligheder. Det individualiserede samfund lægger op til, at de individuelle læringsprocesser og erfaringsdannelser, man lærer gennem deltagelse i sin uddannelse, senere bliver centrale samfundsmæssige drivkræfter(54). I uddannelse gemmer der sig nogle vigtige og betydningsfulde elementer for det enkelte menneske og for samfundet, nemlig status i samfundet og kompetenceudvikling. At have gennemført en uddannelse giver den enkelte en status i samfundet. Kompetenceudvikling har en vigtig samfundsmæssig betydning, da samfundet kan gøre brug af kompetencerne til at udvikle viden og få mere kvalificeret arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet. En deltagelse i arbejdslivet forudsætter et højt kvalifikationsniveau og en række kompetencer, hvilket uddannelsesinstitutionerne har til opgave at udvikle. Disse kompetencer er både intellektuelle kompetencer og sociale kompetencer(54). 4.3 Stigmatisering Goffman beskriver begrebet stigma. Dette er et udtryk for en miskrediterende og skamfuld egenskab ved et menneske, hvilket medfører, at denne bliver stemplet, gjort til en stereotyp 19

28 og ofte møder negative reaktioner fra samfundet. Her kan offeret opleve afsky og frygt fra omgivelserne, som reagerer ved at trække sig væk fra den stigmatiserede. Omgivelserne ser kun afvigelsen. Stigmatisering får for den enkelte store konsekvenser i forhold til selvopfattelse og forringelse af deltagelse i det sociale liv. Ved en social ekskludering bliver den sygdomsramte sat udenfor samfundets arenaer for eksempel uddannelse og arbejde. Ved ikke at være en del af arenaerne opstår en marginalisering af den sygdomsramte. Det kan føre til isolation og ensomhedsfølelse, hvilket kan forstærke sygdommens symptomer samt påvirke identitetsbilledet negativt. Samtidig vil isolation og ekskludering fra det resterende samfund resultere i manglende bidrag til samfundet, og herved udebliver følelsen af at være til gavn(55,56). 20

29 5. Resultater Følgende afsnit præsenterer kort vores informanter, og dernæst præsenterer og sammenstiller vi resultaterne af vores undersøgelse. Da vores analyse er fænomenologisk, vil resultaterne præsentere informanternes egne oplevelser af deres udfordringer, og hvilken støtte de har brug for i forbindelse med at gennemføre en uddannelse(40). 5.1 Præsentation af informanter A: 24-årig kvinde, hvis modersmål ikke er dansk. Hun har været syg, siden hun var 12 år. Hun har fået stillet diagnosen skizofreni og har været i behandling på et behandlingssted for unge med skizofreni i et halvt år og har tidligere været tilknyttet en psykiater. Hun går på nuværende tidspunkt på VUC og læser to fag fire dage i ugen. Hun har et ønske om at starte på universitetet. B: 30-årig kvinde, som har været syg med depression siden 1998 og fik stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse i Hun er på nuværende tidspunkt tilknyttet en behandler. Hun går på en mellemlang videregående uddannelse. C: 29-årig kvinde, som har været syg med depression siden 2007, hvor hun fik stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Hun er på nuværende tidspunkt tilknyttet en behandler. Hun går på en mellemlang videregående uddannelse. D: 23-årig mand, som fik stillet diagnosen udifferentieret skizofreni i På nuværende tidspunkt er han i behandling på et behandlingssted for unge med skizofreni og har været tilknyttet stedet i to år. Han har gået på VUC siden august 2011 og følger to fag timer i ugen. 5.2 Betydning af deltagelse i en uddannelse For alle informanterne har deltagelse i uddannelse en væsentlig betydning, da de fleste på den måde ser sig selv som en del af samfundet. Føle at man er lidt mere en del af samfundet, og når man sidder derhjemme og bare får kontanthjælp, så føler man sig ikke så værdifuld (A, ). A og C var tidligere sygemeldt og gik hjemme, hvilket resulterede i isolering, kedsomhed og mere sygdom for begge to betyder deltagelse i en uddannelse nu mere selvtillid, bedre humør og en god følelse indeni af at udnytte tiden bedre. B mente, at det at være 21

30 studerende er identitetsskabende og deltagelse i en uddannelse ses af hende som en betydningsfuld aktivitet i forhold til at have noget at stå op til om morgenen. D nævnte, at han plejede at være god til at gå i skole, men at det nu er blevet sværere for ham. Dertil mener han, at jo større viden man har, jo bedre et menneske kan man blive. Uddannelse har altså haft indflydelse på informanterne og har tillige været med til at forandre dem. Selvom det for alle informanterne er betydningsfuldt at tage en uddannelse, er det dog stadig hårdt for dem. 5.3 Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Informanterne udtalte sig om deres udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Gennemgående nævnte alle, at de har kognitive vanskeligheder i form af koncentrationsbesvær, forringet hukommelse, besværligheder med at overskue en læsetekst og læse lektier. A, B og C nævnte, at der ikke skal så meget til, før de bliver stressede ved eksaminer og skolearbejde, hvilket kan påvirke deres sindslidelse negativt. koncentrationsevnen bliver forringet, jeg får svært ved at sove, jeg får svært ved at strukturere mit studie eller min praktik, jeg får svært ved og overskue de krav, der nu engang er som studerende (B, ) A, B og D udtalte, at dét at være social på uddannelsen er en udfordring, hvoraf D syntes, at de sociale færdigheder er blevet dårligere med sygdommen. B og C gav udtryk for, at der stilles høje krav i forhold til at være studerende, både egne og omgivelsernes generelle krav. B og C nævnte desuden, at en udfordring er at strukturere studietiden og praktikperioderne. B og D udtalte, at deres motivation er svingende, hvilket påvirker deres selvdisciplin. Informanternes forskellige udfordringer har været skyld i, at de alle, inden uddannelsen var færdiggjort, droppede ud af uddannelsen, for enten at blive sygemeldt eller skifte til en mere overskuelig uddannelse. så jeg tog andet semester en gang til og fandt ud af, at det [ ] kunne jeg ikke, der måtte jeg med mig selv erkende, at det magtede jeg ikke (B, ) 22

31 Figur 1 Egne og andres krav Motivation og selvdiciplin At strukturere studietid og praktikperioder Selv være opsøgende ift. støtte Udfordringer Kognitive vanskeligheder: Koncentration, hukommelse og overblik Stress Sociale færdigheder Figur 1. Illustration af informanternes udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Antallet af informanter, der nævner udfordringerne, er illustreret ved forskellige farver. Rød =4 informanter, Lilla=3 informanter, Grøn=2 informanter Håndtering af udfordringer A har ikke gennemgået et så langt behandlingsforløb som de andre informanter, og hun havde derfor ikke et tilsvarende niveau af indsigt som dem i, hvordan hun skulle håndtere sine udfordringer endnu. B og C bruger henholdsvis kalender og lister til at strukturere og overskueliggøre deres hverdage. Heri prioriteres dagens aktiviteter i forhold til fordeling af energi i form af at aflyse aftaler og tage fri fra skole, hvilket er med til at mindske deres stress. C og D skaber ro i hovedet ved henholdsvis at søge væk i pauserne og høre musik. C håndterer sine udfordringer ved at læse halvdelen af lektierne i stedet for det hele, tage tingene i mindre bidder, acceptere hvis hukommelsen er dårlig, og i det hele taget ikke stille for store krav til sig selv. 23