hotunge med en sindslidelse og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hotunge med en sindslidelse og uddannelse"

Transkript

1 hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen Ellen Margrethe Eriksen Gunhild Margrethe Overgaard Wulff Opgave Bachelor projekt, modul 14 Hold EA08S Afleveringsdato Metode vejleder Pia Even Hansen Faglig vejleder Kirsten Schultz Petersen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts Via University College, Ergoterapeutuddannelsen, Campus Aarhus N. 1

2 Forfatteransvar Afsnit Resumé på dansk og engelsk Problembaggrund Teori - MOHO - Uddannelse et sociologisk perspektiv - Stigmatisering Design, materiale og metode Resultater Gruppemedlem Gunhild Maria Ellen Maria Gunhild Gunhild Louise Diskussion af resultater - Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse - Støtte til at gennemføre en uddannelse Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Louise Maria Ellen Ellen Louise Alle er ansvarlige for det overordnede layout, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag.

3 Resumé Titel: Unge med en sindslidelse og uddannelse - Et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Problembaggrund: Flere undersøgelser viser, at mange unge med en sindslidelse dropper ud af uddannelse, og der er tendens til, at de har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse. Formål: Formålet er, at undersøge hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har med at gennemføre en uddannelse, og om den unge har brug for støtte. Vi vil desuden undersøge, hvad denne støtte skal bestå af, og om den form for støtte der skal til, kan inkorporeres i en ergoterapeutisk praksisydelse. Problemstilling: Hvilke udfordringer oplever unge med en sindslidelse at have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse? Hvilken støtte kan den enkelte i den forbindelse have brug for? Materiale og metode: I projektet anvendes fire kvalitative semistrukturerede interviews med unge, der enten har depression, bipolar affektiv lidelse, angst eller skizofreni efter ICD10 diagnosesystemet i alderen år. Analysemetoden er en fænomenologisk meningskondensering ifølge Kvale og Brinkman. Resultater: Uddannelse er af stor betydning for informanterne. De oplevede syv gennemgående udfordringer, som bestod af kognitive vanskeligheder, sociale færdigheder, stress, selv at skulle være opsøgende i forhold til støtte, motivation og selvdisciplin, egne og andres krav og strukturering af studietid og praktikperioder. I den forbindelse udtrykker de at have brug for støtte i form af praktiske hensyn fra uddannelsesstedet, feedback og sparring fra lærere samt forståelse og rummelighed fra omgivelserne på uddannelsen. Derudover har nogen af informanterne udtrykt behov for støttetilbud, og alle nævner at have gavn af en støtteperson. Åbenhed viste sig at være en gennemgående problematik. Konklusion: Visse udfordringer viser sig som typiske for målgruppen. Disse er krav, forventninger, stress, kognitive vanskeligheder, åbenhed omkring sin sindslidelse og det at føle sig anderledes. Resultaterne af vores undersøgelse viser, at der er behov for støtte til unge med en sindslidelse, der ønsker at gennemføre en uddannelse.

4 Vi kan konkludere, at støtte kan indeholde oplysning om tilgængelige støttetilbud, ressourcegivende omgivelser og en professionel støtteperson. Disse tiltag kan medvirke til at fastholde den unge med en sindslidelse på uddannelsen. Derudover fandt vi, at åbenhed på uddannelsen er en forudsætning for at få del i de støttetilbud, der er til rådighed. Perspektivering: Vi vurderer, at ergoterapeuter har kompetencer til at udfylde rollen som støtteperson for den unge med en sindslidelse. Dog kan andre faggrupper også varetage opgaven. Søgeord: sindslidelse, unge, uddannelse, støtte, udfordring, ergoterapi

5 Abstract Title: Young people with a mental disorder and education A qualitative study on young peoples challenges in connection with completing an education. Background: Several studies show that many young people with a mental disorder drop out of an education and there is an tendency to have a need for support to complete an education. Purpose: The purpose is to examine what kind of challenges young people with a mental disorder have in connection with completing an education and if the young one in that case could have a need for support. We will furthermore examine what this support should consist of and if the support that is called for can be incorporated in an occupational intervention. Problem: What kind of challenges does the young one with a mental disorder experience in connection to completing an education? What kind of support can the young one have a need for? Method: In this project four qualitative semistructured interviews are made with young people between years of age. They have one of the following diagnosis: depression, bipolar affective disorder or schizofrenia according to the ICD10 diagnosis system. The method of analysis was a phenomenologic condensation of meaning according to Kvale and Brinkman. Results: Education is of great importance to the informants. They described seven general challenges that consists of cognitive difficulties, social skills, stress, to seek out support for themselves, motivation and self-discipline, their own and others demands and finally structuring their time of study and trainee period. They express a need for support in the form of practical considerations from the school, feedback and sparring with the teachers and understanding and spaciousness from the environment at the school. Some of the informants have expressed a need for support offers and everyone mentions to benefit from a person to support them. Openness has shown to be a general problem.

6 Conclusions: Certain challenges tend to be typical for the target group. These being demands, expectations, stress, cognitive difficulties, openness concerning your disorder and to feel different. The results from our study show that there is a need for support for young people with a mental disorder who wishes to complete an education. We can conclude that this support can contain information about accessible support offers, a ressourcegiving environment and a professional person to support. These measures can contribute to maintain the young one with a mental disorder in an education. In addition we found that openness during education is a condition for taking part in the support offers that are available. Perspectives: We evaluate that the occupational therapist has the qualifications needed to play the part as a supporting person to the young one with a mental disorder. On the other hand other professions can manage the job. Mesh terms: mental disorder, young people, education, support, challenge, occupational therapy

7 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Ergoterapeutisk relevans Formål Problemstilling Definition af nøglebegreber Design, materiale og metode Design Materiale/Informanter Metode Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Briefing/debriefing Interviewsituation Spørgeteknik/interviewspørgsmål Databearbejdning: Litteratursøgning Etik Det teoretiske grundlag MOHO Roller Følelse af handleevne effektivitet og kapacitet Omgivelser Aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence Uddannelse et sociologisk perspektiv Stigmatisering Resultater Præsentation af informanter Betydning af deltagelse i en uddannelse Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Håndtering af udfordringer... 23

8 5.4 Støtte i informanternes perspektiv Tidligere og nuværende støttetilbud i forbindelse med uddannelse Hensyn fra uddannelsesstedet At gennemføre en uddannelse med en sindslidelse Åbenhed omkring sygdommen Opsummering Diskussion af resultater Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Krav, forventninger og stress Kognitive vanskeligheder At være opsøgende i forhold til støttetilbud og at være åben omkring sin sindslidelse Støtte til at gennemføre en uddannelse Oplysning om støttetilbud Professionel støtteperson Diskussion af design, materiale og metode Design Materiale Informanter Litteratursøgning Teori Metode Transskription og analyse Interview Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Antal anslag:

9 1. Problembaggrund I nutidens Danmark øges forventningerne til unge studerende på ungdoms- og videregående uddannelser(1). Samfundsudviklingen har forårsaget, at verden fremtræder som en uudtømmelig brønd af muligheder og valg. Hvis man ikke formår at udnytte disse muligheder, kan det for den unge opleves som en personlig mangel, og ens evner kan virke utilstrækkelige. De mange valg i tilværelsen kan opleves som frihed for de ressourcestærke, men for sårbare unge kan dette føre til usikkerhed og deraf følgende marginalisering(2,3-5). Usikkerheden og de mange valg kan i nogle tilfælde udmønte sig i, at et stort antal af unge debuterer med en sindslidelse i de tidlige ungdomsår(2,6). Mindst hver fjerde af de unge, som falder fra uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer(7). De psykiske problemer kan føre til, at den unge ikke kan varetage at deltage i en uddannelse, hvilket medfører, at denne afbrydes(6,8,9). Et systematisk review af flere internationale studier viser, at de studerendes sindstilstand har en signifikant effekt på tendensen til at droppe ud af uddannelsen. En amerikansk undersøgelse, omhandlende unge studerende med en sindslidelse, viste, at 63% af de 35 informanter droppede ud og påbegyndte en uddannelse igen mindst tre gange herefter(8). Den ovenstående undersøgelse, flere andre studier og litteratur om unge med en sindslidelse og uddannelse, samt det faktum, at emnet er meget omtalt og debatteret i de danske medier, viser, at der er en stigende tendens til, at de unge har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse(9-12). Behovet for støtte er ydermere en nødvendighed i takt med, at antallet af unge med en sindslidelse på universiteter er steget markant inden for de sidste år. Det ovenfor nævnte review viser i denne sammenhæng, at faktisk 47% af de studerende oplever bekymring vedrørende deres mentale helbred under uddannelsesforløbet(8). At deltage i og færdiggøre en uddannelse er vigtigt, da uddannelse ifølge en amerikansk undersøgelse giver bedre livskvalitet samtidig med, at man opnår mere accepterede roller(12). Når man deltager i en uddannelse, er uddannelsen med til at skabe en identitet og ny rolle som studerende, hvilket kan medføre at sygdomsidentiteten, som kan indebære stigmatisering, træder i baggrunden(13). 1

10 Ifølge Kielhofner, som har udviklet en ergoterapeutisk model: Model Of Human Occupation (MOHO), kan man uden tilstrækkeligt med roller mangle identitet, formål og struktur i hverdagslivet. Når man bliver frataget en rolle, bliver dét, som før var velkendt og nemt, vanskeligt og usikkert. Det vil sige, at det er en stor omvæltning for et menneske med en sindslidelse at falde fra sin uddannelse og miste rollen som studerende, da de i forvejen er sårbare(14,15). Regeringen har sat sig en politisk målsætning, som omhandler, at minimum 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i år 2015(1,16,17). For at nå målet kræver det flere tiltag i form af støtte og hjælp til udsatte unge, da antallet af disse øges(1). Regeringen har også haft fokus på problemet og har fra oprettet en satspulje på 33 millioner kroner til udviklingsprojekter med udsatte unge for øje, der enten er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse(18). Regeringens fokus og satspuljen har i de senere år bidraget til, at der er oprettet tiltag i form af projekter til støtte af unge med en sindslidelse til at påbegynde eller gennemføre en uddannelse(1,19-21). Projekterne er dog indført i en afgrænset tidsperiode og er dermed ikke en integreret del af støttetilbuddene til unge med en sindslidelse. På baggrund af det mener vi, at der er grobund for udvikling af mere permanente støttetilbud. Ligeledes har sundhedsstyrelsen i den nationale strategi for psykiatri 2009 formuleret en vision om, at det skal være lettere at have en sindslidelse. Tillige skal der være muligheder for at få hjælp tidligt, og der skal være et udvalg af forskellige tilbud målrettet den enkelte borgers behov(22). Hvis behovet for støtte opnås, vil det tilgodese sundhedssektoren såvel som samfundet. Mennesker med en sindslidelse koster det danske samfund omkring 40 milliarder årligt(23) eksempelvis i form af tabt arbejdsevne, afbrudte uddannelsesforløb, udbetaling af sygedagpenge, genindlæggelser, tildeling af pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser og tabte leveår(24). En udgift, som kan reduceres, når en ung med en sindslidelse deltager i uddannelse, er udbetalingen af førtidspension. Det er en stor økonomisk byrde for samfundet, da flere og flere unge får dette tilkendt. Nye tal fra ankestyrelsen viser, at der i perioden fra

11 er sket en markant stigning på i alt 181% tilkendelser af førtidspension til unge med en psykiatrisk diagnose i alderen år(25). Opgørelser viser derudover, at socialt udsatte, deriblandt personer med en sindslidelse, har et markant større forbrug af sundhedsvæsnets ydelser end den øvrige danske befolkning(26). Det væsentligt større forbrug bekræftes blandt andet ved, at den samlede opgørelse af indlæggelser af unge med en sindslidelse fra år i 2009 blev opgjort til indlæggelser(27). Hvad vigtigere er, er at der også kan være en personlig gevinst forbundet med, at unge med en sindslidelse kommer i uddannelse. Som tidligere nævnt konstaterer en amerikansk artikel, at mennesker med en sindslidende finder mening i livet via en uddannelse(12). En anden artikel beskriver, hvordan unge med en sindslidelse, igennem et understøttet uddannelsesprogram, har oplevet at få respekt og anerkendelse i samfundet. Tillige gav det dem følelsen af at høre til et sted. Herved opnåede de empowerment gennem uddannelsesprocessen(28). 1.1 Ergoterapeutisk relevans Det særlige fokus for ergoterapi er betydningen af aktivitet i menneskers liv. Aktivitet har et terapeutisk potentiale, og aktiviteten uddannelse er vigtig i ungdomslivet på vejen mod voksentilværelsen(5,29). Nogle ergoterapeuter beskæftiger sig allerede med gruppen af unge, som ønsker at gennemføre en uddannelse. Dog ikke som deres primære opgave, men som en del af et tiltag for at hjælpe den unge videre efter en akutfase af sygdommen. Stederne er for eksempel ungdomspsykiatrien i støtteprojekter, i opsøgende psykoseteams, på institutioner for børn og unge eller som bostøtte og støttekontaktperson(30). Her hjælper ergoterapeuten med at give støtte og redskaber til, hvordan den unge med en sindslidelse kan overkomme at deltage i en uddannelse ved blandt andet at planlægge og graduere hverdagsaktiviteter, så de bliver meningsfulde for dem. Grunden til, at vi mener, at emnet er relevant at undersøge ud fra et ergoterapeutisk perspektiv skyldes, at vi har en formodning om, at vi som profession har kompetencerne til at skræddersy en specifik, optimal og klientcentreret støtte for den unge med en sindslidelse under uddannelse. 3

12 1.2 Formål Formålet med vores projekt er at finde ud af, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har i forbindelse med at gennemføre en uddannelse, og om den unge i den forbindelse kan have brug for støtte. Vi er desuden interesserede i at finde ud af og tydeliggøre, hvad denne støtte skal bestå af. Via litteratursøgning vil vi finde ud af, om der findes yderligere undersøgelser omkring unge med en sindslidelse og uddannelse. Hertil om de har brug for støtte under uddannelsen, og om den form for støtte der skal til, kan inkorporeres i en ergoterapeutisk praksisydelse. Vi vil sammenstille vores resultater med de ergoterapeutiske kernekompetencer, som blandt andet er klientcentrering og betydningsfulde aktiviteter. Hertil vil vi komme med vores subjektive vurdering af, om ergoterapeuter kan gøre en forskel for de unge i arbejdet med at støtte dem til gennemførelse af uddannelse. 4

13 2. Problemstilling Hvilke udfordringer oplever unge med en sindslidelse at have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse? Hvilken støtte kan den enkelte i den forbindelse have brug for? 2.1 Definition af nøglebegreber Vi har valgt at lave en nominel definition, hvilket vil sige en begrebsmæssig afgrænsning af følgende nøgleord i vores problemstilling(31). Udfordring: En opgave der stiller krav til ens formåen(32). Unge: Personer mellem år Sindslidelse: Adfærdsmæssige eller psykologiske symptomer, der er ledsaget af subjektivt ubehag og nedsat funktionsevne samt øget risiko for smerte eller tab af personlig frihed(33). Sindslidelsen påvirker ofte dagliglivets aktiviteter og forholdet til andre mennesker(34). I vores opgave defineres det som et menneske med en af følgende psykiatriske diagnoser: depression, bipolar affektiv sindslidelse, angst og/eller skizofreni. Uddannelse: Ungdoms-, videregående- og erhvervsuddannelser. Deltagelse i daglige betydningsfulde aktiviteter som uddannelse støtter vores sundhed og trivsel og er livsvigtige(29). Støtte: Professionel hjælp og opbakning, eventuel i form af en ergoterapeutisk ydelse(35). Brug for: Det at behøve eller trænge til noget(36). Det være sig fysisk, psykisk og/eller socialt(37). 5

14 3. Design, materiale og metode I det følgende beskrives og begrundes, hvilke valg vi har taget i forbindelse med undersøgelsens design, materiale og metode for at optimere undersøgelsens reliabilitet og validitet. 3.1 Design Vi gjorde brug af en kvalitativ undersøgelse, da vi herved fik mulighed for at undersøge de unges subjektive oplevelse af deres livsverden. På samme måde fik vi mulighed for at forfølge deres svar, og interviewet blev hermed mere dybdegående(38). I modsætning til kvantitative metoder søger vi ikke at få be- eller afkræftet på forhånd givne forestillinger om en sandhed. Vi søger individernes subjektive sandhed(31,38). Undersøgelsens design stemte derfor godt overens med vores ønske om at tilegne os dybdegående viden om, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har ved gennemførelse af en uddannelse, og hvilken eventuel støtte de her kan have brug for. Vi foretog semistrukturerede interviews med tre informanter og et pilotinterview ud fra en interviewguide. Validiteten af den producerede viden hænger sammen med, hvorvidt vores valgte metode var hensigtsmæssig at benytte i forhold til problemstillingen i vores undersøgelse(38). Birkler taler om deduktiv og induktiv metode. Deduktiv metode har fokus på at opstille hypoteser på baggrund af blandt andet kendte teorier, hvor vi ikke har en sikkerhed for hypotesernes sandhed. Derfor skal de efterprøves i praksis. De skal altså enten verificeres eller falsificeres(39,40). Den induktive metode prøver derimod at be- eller afkræfte hypoteser gennem observationer, hvorefter der udledes teorier ud fra det empiriske materiale(31,39). Vi benyttede både deduktiv og induktiv metode gennem projektet. Ved at søge baggrundsviden i tidligere studier og teoretisk viden benyttede vi den deduktive metode. Desuden forholdt vi os deduktivt i diskussions-afsnittet, hvor vi inddrog teori og undersøgelser. I processen med at indhente ny viden var den induktive metode den mest relevante i forhold til at få svar på vores problemstilling, da vi søgte at finde, hvilken eventuel støtte de unge med en sindslidelse selv syntes, de kunne have brug for. Ved udarbejdelse af 6

15 interviewguiden var det uundgåeligt at inddrage vores teoretiske og personlige forforståelse. Vi benyttede den induktive metode i interviewene i og med, at vi forfulgte de svar, informanterne gav, og vi lod os ikke styre af teori. I analysen forholdt vi os induktivt ved brug af meningskondensering, hvor vi udledte temaer ud fra det empiriske materiale. Ved brug af induktiv metode kom de indsamlede data hermed til at fremstå som sandsynlig ny viden(38,39). 3.2 Materiale/Informanter For at finde frem til de mest optimale informanter for vores undersøgelse, lavede vi følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Vores informanter skal være diagnosticeret med én af følgende sindslidelser; depression, bipolar affektiv lidelse, angst og/eller skizofreni (efter ICD10 diagnosesystemet). Informanterne skal være mellem år. Informanterne skal enten være under uddannelse eller have et ønske om at genoptage en uddannelse inden for et år. Informanterne skal være i behandling eller have afsluttet behandlingsforløb. Eksklusionskriterier: Vores informanter må ikke være indlagte på psykiatrisk afdeling Informanterne må ikke være psykotiske under interviewet Grunden til, at vores informanter skulle være diagnosticeret med en af ovenstående diagnoser skyldtes, at disse diagnosegrupper optræder, som de hyppigst forekommende i samfundet(23,41). 7

16 Vores informanter skulle være i alderen år, da det oftest er i denne livsperiode, at unge påbegynder eller genoptager en ungdoms-, videregående- eller erhvervsuddannelse. Informanterne skulle selv stræbe efter at genoptage eller være deltagende i en uddannelse, da uddannelsen hermed var nært forestående, og det de havde brug for, stod mere klart for dem. Vores informanter skulle ikke være indlagte, og desuden skulle de være i, eller have færdiggjort, et behandlingsforløb. Grunden til det var, at vores sigte ikke var den akutte behandling af de unge med en sindslidelse, men støtte til at indgå som en naturlig del af samfundet. Informanterne måtte ikke være psykotiske under interviewet, da dette kunne påvirke interviewets reliabilitet og validitet(38). Igennem privat netværk fandt vi frem til en ergoterapeut, der arbejder på et behandlingssted for unge med skizofreni. Her fik vi kontakt til vores pilotinformant. Fra denne ergoterapeut blev vi videresendt til andre lignende kontakter, som mundede ud i, at vi fandt informanter fra andre diagnosegrupper. Vores kontaktpersoner udvalgte informanterne på baggrund af de kriterier, vi havde opstillet. Af kontaktpersonerne blev informanterne adspurgt om deltagelse i undersøgelsen, hvorefter vi selv rettede kontakt til dem. De fik her en kort mundtlig information om undersøgelsens formål, da en for omfattende oplysning kunne lede de givne svar i en forudbestemt retning, og dermed påvirke interviewets reliabilitet og validitet(38). 3.3 Metode I det følgende gøres rede for undersøgelsens metode, hvilket indebærer beskrivelse og begrundelse af vores videnskabsteoretiske tilgang, dataindsamling og databearbejdning Videnskabsteoretisk tilgang Vores videnskabsteoretiske tilgang i vores projekt er både hermeneutisk og fænomenologisk. Hermeneutik Det centrale i hermeneutikken er fortolkningen af det emne der, gennem de interviewedes ord og holdninger, undersøges(40). Hermeneutikken giver udtryk for, at der altid vil forekomme en fortolkning af verdenen, og derfor vil en forudsætningsløs fortolkning aldrig kunne finde sted(39). 8

17 I vores opgave kom den hermeneutiske tilgang til udtryk gennem vores forforståelse, som uddybes i følgende afsnit forforståelse. Vi gjorde os bevidste om vores forforståelse før undersøgelsen for dermed at sætte den i spil for at få be- eller afkræftet forforståelserne på emnet. Vi var klar over, at det ikke er muligt at have det samme udgangspunkt i forhold til vores forforståelse. Vi udtrykte derfor, gennem samtale i gruppen, vores forforståelse af emnets forskellige aspekter, og efterfølgende diskuterede vi dem i forsøget på at opnå et så ensartet udgangspunkt som muligt. Det kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af det, vi undersøgte(31,39). Forforståelse I forbindelse med vores målgruppe havde vi alle i gruppen en forforståelse, som havde betydning for projektet. Vores forforståelse var opstået på baggrund af teoretisk undervisning, klinisk undervisningserfaring, private erfaringer og gennem medierne, hvor emnet er aktuelt. Det var vigtigt for os at gøre den klar og definere den, så den mindst muligt ville påvirke os i forbindelse med indsamling og analyse af vores resultater. Dog kunne vi ikke undgå, at vores forforståelse ville medføre forventninger til resultaterne(40). Forforståelsen kom til udtryk ved, at vi havde en idé om, hvilke udfordringer de unge med en sindslidelse ville have i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Hertil havde vi en overbevisning om, at mange unge ville have brug for støtte under uddannelse. Gennem den fundne litteratur fandt vi nemlig flere undersøgelser, der viste, at flere unge med en sindslidelse falder fra uddannelser, grundet deres sygdom, samt at flere projekter, med støtteydelser, har været en hjælp for de unge(1,8,10,13,17). Desuden havde vi en personlig forforståelse af, hvad de unge kunne have brug for af støttetilbud i forbindelse med uddannelse. Her forestillede vi os, at støttetilbuddene kunne være med til at forbedre koncentration, hukommelse og give struktur i hverdagen. Vi mente endvidere, at ergoterapeuter har en faglig kompetence, som kan være til gavn for unge i forbindelse med støtte til det, de har brug for. Fænomenologi Fænomenologi tager udgangspunkt i at skabe og forstå viden gennem et andet menneskes oplevelse af dennes livsverden(31). Det formodes nemlig, at den væsentligste realitet er den virkelighed, den enkelte oplever(38). 9

18 Fænomenologien viste sig i vores opgave ved, at de unge gav udtryk for deres subjektive oplevelse af et fænomen, som i denne undersøgelse omhandler, hvilke udfordringer unge med en sindslidelse har ved gennemførelse af en uddannelse, og hvilken eventuel støtte de her kan have brug for. Her søgte vi for så vidt muligt at beskrive begivenheder og handlinger, som de tog sig ud, uden at fortolke det(31) Dataindsamling Som metode til dataindsamling valgte vi at bruge et semistruktureret interview, som var en interpersonel situation mellem tre parter, som delte den samme interesse. Vi valgte at udføre fire interviews. Det gjorde vi, fordi vi havde et ønske om at komme i dybden med vores interview og analysen heraf. Vi gjorde os mange overvejelser om, hvor lang tid interviewet skulle vare ud fra vores viden om informanternes diagnose. De diagnoser, vi involverede os med, kan nemlig medføre nedsat evne til at koncentrere sig i længere tid, hvorfor vi valgte at minimere interviewenes varighed til ca min(42). Varigheden afhang dog af informantens sygdomsindsigt, mentale overskud, svar og forfølgelsen af disse. Triangulering er en måde, hvorpå man undgår uoverensstemmelser i den metodiske tilgang i sit projekt. Vi benyttede kildetriangulering ved at inkludere fire informanter fra forskellige sammenhænge i vores undersøgelse. Informanterne kendte ikke hinanden, hvilket var med til at give vores undersøgelse et bredere perspektiv(43) Interviewguide Vi brugte en semistruktureret interviewguide (bilag 1), som er et velegnet redskab med det formål at strukturere og udforme samtale inden for bestemte emner. Emnerne definerede vi på forhånd ud fra vores forforståelse af problemområdet. Interviewguiden blev udformet, så den tog hensyn til både tematiske og dynamiske dimensioner. Hermed mener vi, at spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af vores faglige forskningsspørgsmål, hvorfra vi har udledt emner. Derudover med henblik på at fremme et positivt samspil med informanten ved brug af letforståelige spørgsmål i hverdagssprog(38). Vi forsøgte at opbygge vores interviewguide, så den lagde op til den fænomenologiske tankegang, idet at interviewet var præget af åbenhed. Intervieweren behøvede dermed ikke nødvendigvis at følge interviewguiden slavisk. Det gav mulighed for at bevæge sig ud over spørgsmålene og forfølge de svar, der blev givet af informanten(38). 10

19 3.3.4 Pilotinterview Vi foretog et pilotinterview, da det for os var træning i at skabe trygge og stimulerende interaktioner og give interviewerne øvelse og selvtillid(38). Vi valgte alle at være til stede under interviewet, da vi herved kunne bidrage med observationer og have skærpet opmærksomhed på spørgeteknik. Efter afprøvning af interviewguiden blev denne tilpasset, og begreberne afklaret. Der blev foretaget få ændringer efter pilotinterviewet, og vi valgte derfor at bruge det, som en del af vores undersøgelse. Grunden til det var, at vi gerne ville berige undersøgelsen med flest mulige informanter og deres viden om emnet. Vi ville ikke udelade den viden, informant A gav os, da den viden havde samme værdi for projektet som de efterfølgende informanters viden(38)(44). Gennem pilotinterviewet blev validiteten og reliabiliteten af undersøgelsen øget(38) Briefing/debriefing Briefing er en introduktion til interviewet, som skal bidrage til at overskueliggøre interviewsituationen for informanterne(38) (bilag 2). Vores briefing bestod i en forklaring til informanten om situationen, formålet med interviewet, hvad mp3-optageren skulle bruges til, en gennemgang og underskrift af samtykkeerklæringen (bilag 3). Til sidst sikrede vi os, at informanten fik svar på de eventuelle spørgsmål han/hun måtte have, forinden interviewet gik i gang. Briefingen var med til at skabe kontakt, tryghed og åbne for dialog med informanten. Interviewet efterfulgtes med en debriefing for at afrunde interviewet (bilag 2). I vores debriefing opsummerede intervieweren, hvad hun havde hørt og forstået. Hun lagde herved op til, at informanten kunne verificere eller falsificere sammenfattede udsagn. Desuden blev tvivlsspørgsmål fra begge parter afklaret. Derefter takkede vi for deltagelsen, og vi gjorde informanterne opmærksomme på, at de kunne kontakte os, hvis der skulle opstå spørgsmål til det sagte i interviewet(38) Interviewsituation Omgivelserne har betydning for skabelsen af tryghed hos informanten, hvilket påvirker dennes frihed til at tale om interviewets temaer(38). Interviewene blev derfor henholdsvis foretaget på informanternes behandlingssted, i deres eget hjem og i et af vore hjem efter informanternes eget ønske. Dette foregik i lukkede rum, så forstyrrelser blev undgået. 11

20 De fire interviews blev foretaget af to interviewere. Dette på baggrund af overvejelser om, at vi udfører interviewene forskelligt, hvilket kan give flere forskelligartede vinkler på emnet, derfor to og ikke en interviewere. Hertil bliver intervieweren gennem erfaring mere fortrolig med at interviewe, derfor valgtes to og ikke fire(38). Herved søgte vi, at få en så ensartet interviewstil som muligt. De samme overvejelser var gældende for cointervieweren. Informant, interviewer og co-interviewer var til stede under interviewet. Intervieweren var den primære kontakt, og co-intervieweren stillede opfølgende spørgsmål til sidst i interviewet, hvis der var brug for uddybninger. Rollefordelingen var på forhånd talt igennem Spørgeteknik/interviewspørgsmål Under interviewet var det vigtigt, at informanten fik frihed, tid og plads til at besvare interviewerens spørgsmål, hvilket blev fremmet ved brug af pauser og tavshed. Det på baggrund af vigtigheden af at opnå righoldige beskrivelser af emnet ved efterfølgende brug af den fænomenologiske analysemetode, meningskondensering. Intervieweren fulgte op med spørgsmål, der kunne hjælpe informanten med uddybning og forfølgelse af det sagte. Her benyttede intervieweren opfølgende spørgsmål ved at gentage nøgleord eller udtryk, som ville fremme uddybning(38). Under interviewet viste intervieweren interesse og gjorde brug af aktiv lytning, hvorved informantens verbale og nonverbale svar bedre kunne forfølges ved brug af forskellige interviewspørgsmål. De to interviewere gjorde primært brug af fortolkende og sonderende spørgsmål, men benyttede derudover også indledende, specificerende, direkte og indirekte spørgsmål. Mennesker forstår spørgsmål forskelligt, derfor varierede vi interviewspørgsmålene(38). Intervieweren var opmærksom på informantens nonverbale sprog i forhold til at vurdere forståelse af spørgsmålene, om de var for overvældende eller lignende. Intervieweren responderede bekræftende og opmuntrende både verbalt og nonverbalt på det, informanterne sagde. Herved var der mulighed for, at informanten følte sig set og forstået. Det var med til at skabe tryghed og tillid, hvilket kunne påvirke det, informanten sagde. Løbende opsummerede intervieweren vigtige sagte elementer for at kontrollere og validere(31,38). 12

21 3.3.8 Databearbejdning: Transskription Interviewene blev optaget, hvilket gav intervieweren frihed til at koncentrere sig om interviewets emne og dynamik, mens interviewet udførtes. Herefter lavede vi en transskription af interviewene, hvor vi fik mulighed for at skrive de nøjagtige sproglige formuleringer ned på skrift. Vores transskriptioner sikrede dokumentation af det sagte og var en forudsætning for nærmere analyse af interviewet. Vi udarbejdede fælles retningslinjer, hvilket var vigtigt for at sikre ensartethed, når skriveproceduren blev udarbejdet af to forskellige personer(38) (bilag 4). For at opnå øget reliabilitet af vores interview inkluderede vi flere gruppemedlemmer i gennemlytning af interviewene og gennemlæsning af transskriptionerne. Hermed benyttede vi Malteruds beskrivelse af observatørtriangulering, som blandt andet er en metode til at undgå uoverensstemmelser ved databearbejdningen. Triangulering medførte et mere præcist resultat af undersøgelsen(40). Meningskondensering Vi benyttede Brinkmann og Kvales meningskondensering som analysemetode, hvilket er en fænomenologisk tilgang. Metoden indebærer fem trin, hvor vi først fandt naturlige meningsenheder af den indsamlede empiri. Ud fra denne meningsenhed, udledte vi et tema, sådan som vi forstod det sagte. Det sammenkoblede vi med projektets formål, hvorefter de fundne temaer blev sammenfattet i resultat-afsnittet. Til processen benyttede vi en matrix som arbejdsredskab, der skabte overblik og struktur over fundne temaer (bilag 5). Informanternes lange udsagn blev gennem denne metode hermed sammenfattet til få ord. Vi valgte altså i analysen en datastyret tilgang, der gjorde, at de fundne temaer opstod på baggrund af det, informanterne fortalte(31,38). Temaerne opsummerede den meningsbærende enhed til et mindre resume. Det var en hjælp til os selv i forbindelse med udarbejdelse af resultat- og diskussionsafsnittene. Vi valgte denne analysemetode, da den var velegnet til at undersøge vores formål, så resultaterne udelukkende blev fundet ud fra informanternes livsverden og ikke ud fra nogle på forhånd valgte temaer(38). 13

22 Vi læste hver især transskriptionerne igennem og vurderede undervejs meningsbærende enheder i forhold til vores problemstilling. Derefter sammenlignede og udledte vi sammen de naturlige meningsbærende enheder, der var centrale i interviewene. På den måde benyttede vi observatørtriangulering(40). De fundne temaer fra de fire interviews blev efterfølgende sammenstillet ved hjælp af farvekoder for at øge overskuelighed og overblik Litteratursøgning I dette afsnit vil vi redegøre for vores litteratursøgning og den fundne litteratur, der indgår i vores problembaggrund og diskussion. Litteraturen, som vi har anvendt til at belyse vores undersøgelse, blev fundet ud fra søgning på forskellige fagrelevante databaser, bøger samt hjemmesider. Vi har søgt på følgende databaser: Pub Med, Cinahl, OT seeker, PsychInfo, Eric og Google Scholar. Indledningsvist benyttede vi systematisk søgning, derefter bloksøgning sideløbende med håndsøgning. Til sidst benyttede vi kædesøgning ud fra den fundne relevante litteratur (bilag 6). Vi brugte disse forskellige former for søgning for at få det bredest mulige udvalg af viden(45). For at systematisere den søgning, vi lavede, udarbejdede vi fælles søgeord for at lave en så ensartet søgning som muligt. Under vores bloksøgning tog vi eksempelvis udgangspunkt i fem søgeblokke, bestående af synonymer for forskellige ord fra vores problemstilling, og dertil kombinerede vi disse i vores søgning. Derudover brugte vi kontrollerede søgeord i vores søgninger, så vi sikrede os, at de ord, vi brugte, havde den samme betydning og definition, som vi tillagde dem. Afslutningsvis lavede vi en matrix ud fra vores søgning for at skabe overblik over de artikler, som vi vurderede var relevante for vores projekt (bilag 7). I matrix en vurderede vi artiklerne kritisk i forhold til evidensniveauet ud fra retningslinjer fra basisbogen samt sundhedsstyrelsens skema over evidensniveau og styrkegraderinger af anbefalinger, som er udarbejdet af Oxford Centre for Evidence-Based Medicine Levels of Evidence and Grades of Recommendations(46,47). Den fundne litteratur var hovedsageligt australske og amerikanske forskningsartikler, og det lykkedes os ikke at finde nogen danske forskningsartikler specifikt inden for vores 14

23 fokusområde. Vi fandt dog mange danske projekter og rapporter, som omhandlede vores emne. 3.4 Etik Et etisk omdrejningspunkt i vores bachelorproces var vores interviewsituation med de fire informanter. Vi indhentede en skriftlig samtykkeerklæring (bilag 2) fra informanterne, inden interviewet blev udført, hvor der blev skrevet under på, at deres oplysninger måtte behandles i vores bacheloropgave, samt at de til enhver tid havde ret til at se udskrifterne af deres udtalelser. Ud fra Helsinki deklarationen skal man, når der forskes med mennesker som forsøgspersoner, informere dem i tilstrækkelig grad om undersøgelsens formål, metoder, finansieringskilder, eventuelle interessekonflikter samt de forventede fordele, mulige risici og ubehag(48). Vi gjorde brug af retningslinjerne for at informere informanterne bedst muligt, således at de var klar over, hvad de skrev under på og gik ind til. Vores informanter blev gjort opmærksomme på deres ret til at afstå fra deltagelse i undersøgelsen og til at trække deres samtykke tilbage til enhver tid(48). Vi gjorde opmærksom på, at deres personlige oplysninger ville blive anonymiseret, og at lydoptagelserne desuden ville blive slettet efter brug. Som tidligere nævnt valgte vi at være to interviewere tilstede under interviewene, da informantens oplevelse af tryghed har stor betydning for interviewets dynamik. På den måde minimerede vi informantens potentielle følelse af at udlevere sig selv, hvilket kunne påvirke åbenheden omkring informantens livsverden(45). Sindslidelser er et følsomt emne, og derfor var det vigtigt for os at udvise respekt og empati overfor informanten(42). Ved brug af informanters private forhold, i for eksempel et bachelorprojekt, skal projektet anmeldes til Datatilsynet og have Datatilsynets tilladelse. Vi gik ikke i gang med at indhente og behandle informanternes personfølsomme oplysninger, inden der forelå en skriftlig tilladelse fra Datatilsynet(bilag 8). Grunden til det var, at vi havde med følsomme oplysninger at gøre, som omhandlede informanternes sårbarhed og mentale helbred(49). Før interviewenes påbegyndelse gjorde vi os overvejelser om, hvilke konsekvenser undersøgelsen kunne have for de unge, der deltog i vores projekt. 15

24 Den positive del kunne være, at de unge fik sat ord på, hvilken hjælp de havde brug for til at gennemføre en uddannelse. Herigennem blev det tydeliggjort, om de mente, at de fik den passende støtte. Den negative del kunne på den anden side være, at vi gennem vores interviews påvirkede følelser og gjorde opmærksom på problemer hos den enkelte, som efterfølgende ville føre til nedtrykthed. Den negative konsekvens taget i betragtning, sikrede vi os, at informanten efterfølgende havde en person, som han/hun kunne snakke med, om de tanker interviewet havde sat i gang i tilfælde af, at der var brug for det. 16

25 4. Det teoretiske grundlag Vi præsenterer i dette afsnit de grundantagelser og begreber, som vi finder relevant i forhold til vores projekt, fordi de ud fra et ergoterapeutisk perspektiv kan kaste lys over nogle problemstillinger, der vedrører vores målgruppe. Desuden inddrager vi sociologiske perspektiver vedrørende uddannelse og stigmatisering, da de kan belyse det samfundsmæssige aspekt af uddannelse. 4.1 MOHO I det følgende præsenteres Model Of Human Occupation (MOHO), som vi benytter som hovedteorien i vores projekt. MOHO er en model, der fokuserer på dynamikken mellem mennesket, aktiviteter og omgivelser. I et samspil med de fysiske og sociale omgivelser påvirker menneskets personlige karakteristika i form af vilje, vane og udøvelseskapacitet vores aktivitetsdeltagelse. Gennem vedvarende aktivitetsdeltagelse opbygges vores aktivitetsidentitet og -kompetence(50). Komponenterne er derfor indbyrdes afhængige af hinanden, og det er vigtigt at have in mente, når vi i det følgende beskriver enkelte begreber, der er taget ud fra denne sammenhæng(bilag 9). Vi har valgt at trække det, som Kielhofner siger om ungdommen, frem i de enkelte afsnit for at tilpasse teorien med vores målgruppe på bedst mulige måde Roller Den individuelle rolleidentitet skabes, når mennesker er bevidste om og anerkender en, som havende en bestemt status. I forbindelse med de roller, vi besidder, er der nogle forventninger fra omgivelserne om, hvordan vi handler. Et rolleskift medfører automatisk forandringer i ens identitet samt forholdet til andre mennesker, og der opstår nye forventninger til ens kunnen(15). For personer med funktionsnedsættelse knytter der sig særlige udfordringer til det at tilegne sig nye aktivitetsroller. Udfordringerne kan føre til en uønsket marginal rolle, da personerne med funktionsnedsættelse ofte har sværere ved at lære de nye aktivitetsroller og udføre de tilknyttede opgaver. En funktionsnedsættelse er ikke kun med til at føre til udelukkelse fra en rolle, men kan også medføre, at man bliver henvist til en decideret sygerolle(15). 17

26 4.1.2 Følelse af handleevne effektivitet og kapacitet Handleevne omhandler det at have en følelse af kompetence og effektivitet. Følelsen af handleevne påvirker motivationen for at foretage sig noget. Personer der føler sig kompetente og effektive vil selv opsøge muligheder for at korrigere deres præstationer. Personer, som derimod føler sig inkompetente og mangler en fornemmelse af effektivitet, vil vige tilbage fra muligheder og finder det svært at være udholdende(51). Unge mennesker med følelsesmæssige forstyrrelser viser tegn på utilstrækkelige kompetencer. Nogle personer gør alt for at undgå situationer, hvor mulighed for nederlag indgår. Når frygt for nederlag er styrende for en persons følelse af kapacitet, undgår man situationer, der indebærer risici eller det at lære nye færdigheder. Begrænsningerne ligger i sammenligningen med egen tidligere kapacitet, forinden funktionsnedsættelsen eller med andre jævnaldrendes kapacitet(51) Omgivelser Omgivelser er det fysiske og sociale, som omgiver og indvirker på det, vi foretager os. Omgivelserne påvirker den enkeltes udførelse og deltagelse i aktiviteter, og kan her både være ressourcegivende eller begrænsende for den enkelte. Muligheder og krav fra omgivelserne påvirker roller og vaner og udviklingen af disse. Her kan nævnes, at bestemte adfærdsmønstre forventes af den studerende, hvilke har betydning for udvikling af dennes rolle. Gennem omgivelser mødes forventninger, som enten kan imødekomme eller afvise den enkeltes adfærd. Omgivelserne kan altså både være en støtte eller en barriere for udøvelse af aktivitet og har dermed stor betydning for omfanget af en funktionsnedsættelse(52) Aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence Aktivitetsidentitet er en følelse af, hvem man er, og hvem man ønsker at være. Aktivitetsidentitet er altså et udtryk for ens oplevelser gennem deltagelse i livets aktiviteter og ens livserfaringer, som giver en forståelse af, hvem man er og har været. Ud fra dette opbygges en klar ide om, hvor man ønsker at være på vej hen, i et fremtidsperspektiv(50). Aktivitetskompetence er et mønster for, hvordan man deltager i aktiviteter og i hvilken grad, man fastholder disse mønstre. Mønstrene hjælper en til at leve op til den aktivitetsdeltagelse og rolle, der forventes af en selv og andre, at man udfylder. 18

27 Aktivitetskompetence er at deltage i aktiviteter, der giver en følelse af evne, kontrol, tilfredsstillelse og fuldførelse. Den er med til at fremme evnen til at skride til handling for at opnå ønskede resultater i livet(50). Ungdommen er den tid, hvor den enkelte former sin aktivitetsidentitet og -kompetence ved at træffe valg i nutiden, som har betydning og er nødvendig for fremtiden, heriblandt uddannelse. Aktivitetsidentiteten og -kompetencen udvikles forskelligt og hele livet, da man ændres og påvirkes af de erfaringer, man gør sig samt af ens omgivelser og livssituation(53). 4.2 Uddannelse et sociologisk perspektiv Viden og læring er af stor betydning for samfundets struktur og betragtes i det meste af verden som den måske vigtigste nøgle til udvikling. I det danske samfund forstår vi vigtigheden af udvikling og vil gerne stræbe imod, at alle får en uddannelse, og at uddannelse skal være en menneskeret. Uddannelse er dermed et vigtigt element for danskerne og en væsentlig del af menneskets liv(54). I Danmark er der en uddannelses- og arbejdsmarkedssituation, som rummer et utal af muligheder for unge, hvilket kan indebære færre faste holdepunkter. Der er et samfundsmæssigt krav om at være et individuelt subjekt i et rum af ubegrænsede muligheder. Det individualiserede samfund lægger op til, at de individuelle læringsprocesser og erfaringsdannelser, man lærer gennem deltagelse i sin uddannelse, senere bliver centrale samfundsmæssige drivkræfter(54). I uddannelse gemmer der sig nogle vigtige og betydningsfulde elementer for det enkelte menneske og for samfundet, nemlig status i samfundet og kompetenceudvikling. At have gennemført en uddannelse giver den enkelte en status i samfundet. Kompetenceudvikling har en vigtig samfundsmæssig betydning, da samfundet kan gøre brug af kompetencerne til at udvikle viden og få mere kvalificeret arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet. En deltagelse i arbejdslivet forudsætter et højt kvalifikationsniveau og en række kompetencer, hvilket uddannelsesinstitutionerne har til opgave at udvikle. Disse kompetencer er både intellektuelle kompetencer og sociale kompetencer(54). 4.3 Stigmatisering Goffman beskriver begrebet stigma. Dette er et udtryk for en miskrediterende og skamfuld egenskab ved et menneske, hvilket medfører, at denne bliver stemplet, gjort til en stereotyp 19

28 og ofte møder negative reaktioner fra samfundet. Her kan offeret opleve afsky og frygt fra omgivelserne, som reagerer ved at trække sig væk fra den stigmatiserede. Omgivelserne ser kun afvigelsen. Stigmatisering får for den enkelte store konsekvenser i forhold til selvopfattelse og forringelse af deltagelse i det sociale liv. Ved en social ekskludering bliver den sygdomsramte sat udenfor samfundets arenaer for eksempel uddannelse og arbejde. Ved ikke at være en del af arenaerne opstår en marginalisering af den sygdomsramte. Det kan føre til isolation og ensomhedsfølelse, hvilket kan forstærke sygdommens symptomer samt påvirke identitetsbilledet negativt. Samtidig vil isolation og ekskludering fra det resterende samfund resultere i manglende bidrag til samfundet, og herved udebliver følelsen af at være til gavn(55,56). 20

29 5. Resultater Følgende afsnit præsenterer kort vores informanter, og dernæst præsenterer og sammenstiller vi resultaterne af vores undersøgelse. Da vores analyse er fænomenologisk, vil resultaterne præsentere informanternes egne oplevelser af deres udfordringer, og hvilken støtte de har brug for i forbindelse med at gennemføre en uddannelse(40). 5.1 Præsentation af informanter A: 24-årig kvinde, hvis modersmål ikke er dansk. Hun har været syg, siden hun var 12 år. Hun har fået stillet diagnosen skizofreni og har været i behandling på et behandlingssted for unge med skizofreni i et halvt år og har tidligere været tilknyttet en psykiater. Hun går på nuværende tidspunkt på VUC og læser to fag fire dage i ugen. Hun har et ønske om at starte på universitetet. B: 30-årig kvinde, som har været syg med depression siden 1998 og fik stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse i Hun er på nuværende tidspunkt tilknyttet en behandler. Hun går på en mellemlang videregående uddannelse. C: 29-årig kvinde, som har været syg med depression siden 2007, hvor hun fik stillet diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Hun er på nuværende tidspunkt tilknyttet en behandler. Hun går på en mellemlang videregående uddannelse. D: 23-årig mand, som fik stillet diagnosen udifferentieret skizofreni i På nuværende tidspunkt er han i behandling på et behandlingssted for unge med skizofreni og har været tilknyttet stedet i to år. Han har gået på VUC siden august 2011 og følger to fag timer i ugen. 5.2 Betydning af deltagelse i en uddannelse For alle informanterne har deltagelse i uddannelse en væsentlig betydning, da de fleste på den måde ser sig selv som en del af samfundet. Føle at man er lidt mere en del af samfundet, og når man sidder derhjemme og bare får kontanthjælp, så føler man sig ikke så værdifuld (A, ). A og C var tidligere sygemeldt og gik hjemme, hvilket resulterede i isolering, kedsomhed og mere sygdom for begge to betyder deltagelse i en uddannelse nu mere selvtillid, bedre humør og en god følelse indeni af at udnytte tiden bedre. B mente, at det at være 21

30 studerende er identitetsskabende og deltagelse i en uddannelse ses af hende som en betydningsfuld aktivitet i forhold til at have noget at stå op til om morgenen. D nævnte, at han plejede at være god til at gå i skole, men at det nu er blevet sværere for ham. Dertil mener han, at jo større viden man har, jo bedre et menneske kan man blive. Uddannelse har altså haft indflydelse på informanterne og har tillige været med til at forandre dem. Selvom det for alle informanterne er betydningsfuldt at tage en uddannelse, er det dog stadig hårdt for dem. 5.3 Udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Informanterne udtalte sig om deres udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Gennemgående nævnte alle, at de har kognitive vanskeligheder i form af koncentrationsbesvær, forringet hukommelse, besværligheder med at overskue en læsetekst og læse lektier. A, B og C nævnte, at der ikke skal så meget til, før de bliver stressede ved eksaminer og skolearbejde, hvilket kan påvirke deres sindslidelse negativt. koncentrationsevnen bliver forringet, jeg får svært ved at sove, jeg får svært ved at strukturere mit studie eller min praktik, jeg får svært ved og overskue de krav, der nu engang er som studerende (B, ) A, B og D udtalte, at dét at være social på uddannelsen er en udfordring, hvoraf D syntes, at de sociale færdigheder er blevet dårligere med sygdommen. B og C gav udtryk for, at der stilles høje krav i forhold til at være studerende, både egne og omgivelsernes generelle krav. B og C nævnte desuden, at en udfordring er at strukturere studietiden og praktikperioderne. B og D udtalte, at deres motivation er svingende, hvilket påvirker deres selvdisciplin. Informanternes forskellige udfordringer har været skyld i, at de alle, inden uddannelsen var færdiggjort, droppede ud af uddannelsen, for enten at blive sygemeldt eller skifte til en mere overskuelig uddannelse. så jeg tog andet semester en gang til og fandt ud af, at det [ ] kunne jeg ikke, der måtte jeg med mig selv erkende, at det magtede jeg ikke (B, ) 22

31 Figur 1 Egne og andres krav Motivation og selvdiciplin At strukturere studietid og praktikperioder Selv være opsøgende ift. støtte Udfordringer Kognitive vanskeligheder: Koncentration, hukommelse og overblik Stress Sociale færdigheder Figur 1. Illustration af informanternes udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse. Antallet af informanter, der nævner udfordringerne, er illustreret ved forskellige farver. Rød =4 informanter, Lilla=3 informanter, Grøn=2 informanter Håndtering af udfordringer A har ikke gennemgået et så langt behandlingsforløb som de andre informanter, og hun havde derfor ikke et tilsvarende niveau af indsigt som dem i, hvordan hun skulle håndtere sine udfordringer endnu. B og C bruger henholdsvis kalender og lister til at strukturere og overskueliggøre deres hverdage. Heri prioriteres dagens aktiviteter i forhold til fordeling af energi i form af at aflyse aftaler og tage fri fra skole, hvilket er med til at mindske deres stress. C og D skaber ro i hovedet ved henholdsvis at søge væk i pauserne og høre musik. C håndterer sine udfordringer ved at læse halvdelen af lektierne i stedet for det hele, tage tingene i mindre bidder, acceptere hvis hukommelsen er dårlig, og i det hele taget ikke stille for store krav til sig selv. 23

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Når følelserne stjæler tankerne

Når følelserne stjæler tankerne Når følelserne stjæler tankerne En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne. Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke 2012 Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke barrierer svært overvægtige kvinder oplevede på en charterferie. VIA Ergoterapeutuddannelsen Århus

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere