Turen går til fremtidens erhvervsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turen går til fremtidens erhvervsliv"

Transkript

1 Turen går til fremtidens erhvervsliv

2 10 bud på bedre danske kandidater Der kan være rigtig langt fra studielivet på universitetet til dagligdagen i en virksomhed. Under studietiden kan det måske virke som helt adskilte verdener. Derfor har det også været nærliggende at bruge rejsen som metafor i denne pjece, der handler om, hvordan flere kandidater bliver bedre klædt på til rejsen til fremtidens erhvervsliv. Selv den længste rejse begynder med det første skridt, hedder et gammelt ordsprog. Der er taget mange skridt på de studerendes rejse fra uddannelserne ud i erhvervslivet, men mange steder har vejen også vist sig unødvendigt stenet og snoet. DI ønsker at vise en mere lige vej fra uddannelse til karriere i erhvervslivet. For det er helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne at kunne tiltrække flere kandidater med de rigtige kompetencer. Og langt flere kandidater kunne sætte kursen mod en spændende karriere i erhvervslivet, hvis de fik den rigtige bagage med fra deres studie. DI s kompetencepanel har undersøgt, hvad der skal til, for at flere kandidater er kvalificerede til at vælge turen til fremtidens erhvervsliv. I pjecen tager kompetencepanelet fat på 10 udfordringer og kommer med anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at der uddannes bedre og mere erhvervsrettede kandidater. Men arbejdet får kun værdi, hvis vi får sat gang i en ny og fordomsfri dialog mellem universiteterne, de studerende og erhvervslivet om at gøre rejsen fra universitet til virksomhed både kortere og lettere. Det er målet med denne pjece. Jeg ønsker alle en god rejse. Marts 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 Medlemmer af DI s kompetencepanel Formand for kometencepanel, Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand, Advice A/S Camilla Brehm Suhr, Vice President HR, TDC A/S Ditte Haulund, Director, Administration, Danfoss A/S Jacob Lyngsø Andersen, Vice President & Head of Global HR, FLSmidth A/S Kim Østrup, vicedirektør, IBM Danmark ApS Lene Nilsson, Executive Vice President, Mannaz A/S Susanne Hoffmann, Global Rotation Manager, People and Strategy, Grundfos Holding A/S Søren Arentoft, administrerende direktør, Linimatic A/S Tore Håkonsson, administrerende direktør, Vestas Shared Services, EMEA Målet med kompetencepanelets arbejde har været at afdække, hvilke kompetencer højtuddannede i fremtiden skal have for at matche virksomhedernes kompetencebehov, og om de nuværende universitetsuddannelser ruster de studerende tilstrækkeligt til fremtidens arbejdsmarked. Panelet har været i dialog med vigtige spillere fra universiteterne og erhvervslivet for at høre deres bud på kompetenceudfordringerne, og hvordan de tackler dem i dag. Kompetencepanelet gennemførte en kompetenceundersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. Undersøgelsen blev gennemført fra september november virksomheder blev spurgt heriblandt alle de større virksomheder i DI s medlemskreds. 225 svarede på undersøgelsen. Den kvantitative undersøgelse er suppleret med en række interview med udvalgte DI-virksomheder. Indhold 4 Nye mål kræver nye veje 7 Flere højtudannede i andre dele af verden 11 Danske kandidaters kompetencer skal hæves 15 Flere kandidater skal uddannes til den private sektor 21 Kernefagligheden skal være højere 25 Personlige og relationelle kompetencer skal styrkes 29 Bedre evner til at løse komplekse problemer i en erhvervssammenhæng 35 Bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv 37 Internationale kompetencer bliver stadig vigtigere 41 Løbende opdatering af viden 44 Vi skal have fokus på finansiering og organisering Udgivet af DI Redaktion: Sarah Gade Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 Opsummering Nye mål kræver nye veje Skal danske virksomheder også i fremtiden skabe den vækst, der kan bevare velfærden i Danmark, er det nødvendigt, at flere dygtige kandidater målrettet vælger at kvalificerer sig til en karriere i dansk erhvervsliv. Kompetencepanelet anbefaler følgende forbedringer af kandidaternes kompetencer: Alle kandidaterne skal udfordres til toppen af deres potentiale gennem studierne. Verden omkring os er i rivende udvikling. Nye, fjerne markeder vækster voldsomt, mens Danmarks traditionelle handelspartnere i EU og på den anden side af Atlanten kæmper med økonomiske problemer. Og mens universiteter i Indien og Kina uddanner stadig flere dygtige og sultne kandidater, oplever danske virksomheder, at det ofte er svært at rekruttere kandidater med de helt rigtige kompetencer fra danske universiteter. Kandidaterne skal have et højere fagligt niveau inden for kernen i deres uddannelse og mindst matche kompetencerne fra tilsvarende kandidater i udlandet. Kandidater skal let kunne bringe deres viden i anvendelse i en erhvervskontekst, fordi de gennem hele studiet systematisk har fået kontakt med og taget udgangspunkt i relevante problemstillinger. Kandidaterne skal i højere grad tilegne sig personlige og relationelle kompetencer rettet mod at kunne fungere på moderne vidensarbejdspladser. Kandidaternes it-kompetencer skal være udbyggede både på samarbejds-, informations-, skabelses- og formidlingssiden, så de kan anvende it i alle dele af deres arbejdsprocesser. Generelle akademiske Kompetencer Fagspecifikke Flere kandidater skal kunne arbejde på engelsk. Det bør være en basiskompetence i forbindelse med øget globalisering. Panelet tager fat på 10 udfordringer med tilhørende anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at kandidaternes kompetencekuffert er fyldt op, inden turen går til erhvervslivet. Personlige Relationelle 4 5

5 Udfordring 1 Flere højtudannede i andre dele af verden Tidligere var Danmark og andre vestlige lande klart førende på uddannelsesområdet både i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der fik en videregående uddannelse, og kvaliteten af uddannelserne. I dag læser mere end halvdelen af verdens studerende i lande uden for Europa og Nordamerika og med den nuværende eksplosion i investeringer i uddannelse i udviklingsøkonomierne, vil udviklingen fortsætte. Uddannelseseksplosion i andre dele af verden tilgang til universitetsuddannelser Mio Kina Indien På få år er tilgangen til universiteterne mangedoblet i Kina Kilde: UN data > > Danmark skal have mindst et universitet i verdensklasse > > Etablering af flere elitemiljøer på universiteterne det tiltrækker de bedste forskere og studerende Alle verdens topuniversiteter var tidligere lokaliseret i vesten. Mange er i dag enige om, at bl.a. Kina og Sydkorea også har nogle af verdens bedste universiteter især inden for de tekniske uddannelser. Og disse lande investerer fortsat massivt for at skabe verdensklasseuniversiteter. Topuniversiteter er nødvendige 7

6 De udenlandske kandidater er sultne efter social opstigning Gode rammebetingelser, og herunder især adgang til talent med de rette kompetencer, er de vigtigste forudsætninger, når Microsoft investerer rundt omkring i verden. CEO Charlotte Mark Microsoft Development Center Copenhagen Danmark har ikke længere et universitet på top 100 over de bedste universiteter på Times Higher Ranking -listen. Det bedst placerede danske universitet i dag ( ) er Aarhus Universitet på 125. pladsen, mens Københavns Universitet og DTU er henholdsvis nr. 135 og nr Mange virksomheder bruger rankinglisterne til at orientere sig i, hvor der kan rekrutteres topkvalificerede medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at Danmark har en række højt rankede universiteter. Dette gælder uanset, at kriterierne kan diskuteres. Udviklingen i det globale uddannelsesmønster rummer både store udfordringer og muligheder for danske kandidater og danske virksomheder. For danske universitetskandidater betyder det globale uddannelseskapløb, at de kommer ud i øget konkurrence med de mange kandidater fra hele verden. De udenlandske kandidater kommer ofte fra familier, der gennem uddannelse arbejder sig op ad den sociale rangstige, og fra kulturer, der er langt mere konkurrenceprægede end de danske miljøer. De er sultne efter viden og social opstigning. Globaliseringen skaber også nye muligheder for danske kandidater. De får øgede muligheder for at studere og arbejde i udlandet. Mange udnytter mulighederne, men ikke nok. For danske virksomheder betyder det højere uddannelsesniveau i udlandet øget konkurrence fra de udenlandske virksomheder, der nu også kan rekruttere topkvalificerede kandidater, men der åbnes også op for mange muligheder for at få udført arbejdsopgaver af højkompetente medarbejdere i udlandet til en lavere løn. Den mulighed bliver virksomhederne stadig bedre til at udnytte. Og det er ikke kun et spørgsmål om lønomkostninger. På nogle områder er kompetencebehovet i danske virksomheder så stort, at de må kigge uden for Danmark efter kvalificeret arbejdskraft. Det er naturligt, at virksomheder vil tættere på nye markeder og reducere omkostningerne, men for Danmark er det afgørende, at virksomheder også finder det attraktivt at opretholde og skabe nye arbejdspladser her i landet. Det kræver bl.a., at virksomheder får adgang til viden og teknologi, og at der er tilstrækkelig adgang til højkompetent arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. Med meget høje arbejdsomkostninger i Danmark skal medarbejdernes kompetencer være i top, for at det kan forsvares for virksomhederne at placere job i Danmark. Kampen om de globale talenter er intensiveret kraftigt i løbet af de seneste år. Adm. direktør Tore Haakonsson Vestas Shared Services, EMEA 8 9

7 Udfordring 2 Danske kandidaters kompetencer skal hæves Den hastige samfundsudvikling stiller højere og øgede kompetencekrav til de højtuddannede. Nye produkter lanceres i dag langt hurtigere til forbrugere på det globale marked end for blot få år siden. Og danske virksomheder ønsker i øget omfang især at afsætte up-market-produkter, hvor det er muligt at konkurrere på trods af de høje danske lønninger. 80 pct. af det, der sælges om 5 år, eksisterer ikke i dag. CEO Jukka Pertola Siemens A/S > > Alle studier skal have en gennemsnitlig studieintensitet på min. 37 timer om ugen i fulde semestre > > Universiteterne får reduceret deres taxametertilskud, hvis de studerende ikke skal studere 37 timer ugentligt for at bestå et års pensum > > Stopprøver på første år så kun kvalificerede og motiverede studerende går videre > > Mulighed for honours-grader for studerende, der gerne vil udfordres mere > > Nyt optag mellem bachelor- og kandidatuddannelserne giver et incitament til at yde det ypperste Det betyder, at nyuddannede universitetskandidater skal være med til at skabe nye produkter og services på stadig kortere tid. De skal hurtigt være i stand til at mestre nye teknologier og ny viden i deres arbejde. Kandidaternes kompetencer skal derfor være helt i top. Spørgsmålet er dog, om det er tilfældet i dag? For danske studerende får på mange uddannelser færre undervisningstimer end studerende i andre lande (Eurostudent 2011). Flere undersøgelser har vist, at mange studerendes studieintensitet er meget lav. I gennemsnit læser studerende på Aarhus Universitet kun 28,5 timer om ugen, når al deres undervisning, forberedelse m.m. lægges sammen. Og mange studerer færre timer. De nyeste oversigter fra Uddannelsesministeriet viser, at det på trods af politisk fokus på området, ikke er blevet forbedret tilstrækkeligt. For lav studieintensitet 11

8 Undervisningstimer Note: Antal timer per uge på bacheloruddannelser på humaniora. På kandidatuddannelserne er antallet af timer endnu lavere i Danmark. Kilde: Eurostudent 2011 Udvikling af talent kræver arbejdsintensitet Kvaliteten handler ikke kun om at have nok uddannelsestimer, men også om support af de studerende, så de gennemfører studiet, de engagerer sig og opnår gode resultater. Danmark blandt de dårligste med undervisningstimer Portugal Rumænien Tyrkiet Letland Polen Tjekkiet Kroatien Slovakiet Estland Finland Schweiz Tyskland Italien Spanien Frankrig Holland Irland Danmark Malta Østrig Norge Sverige Samtidig viser forskning, at talentfulde kandidater kun udvikles, hvis de ud over talent også præsterer en betydelig vedholdende arbejdsintensitet. udenlandske kandidater er mere målrettede Ingen forskel 49 pct. Dårligere 5 pct. Bedre 46 pct. gennemføre en universitetsuddannelse eller være forskningskandidater. De universitetsstuderende er derfor i dag en helt anderledes heterogen masse og består ikke kun af eliten. Det forhold, at universiteterne på én gang skal være for massen og eliten, er ikke konsekvent gennemtænkt i opbygningen af de uddannelser, bachelorer og kandidater får, og der er en risiko for, at kvaliteten på universitetsuddannelserne kan falde yderligere. Hvordan er udenlandske kandidater i forhold til en dansk kandidat til at være målrettet og presse sig selv? Bedre Ingen forskel Dårligere Kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 Resultatet af, at der kræves en lille indsats, er, at danske studerende ikke presses til at udvikle deres talent. Erhvervslivet: Udlændinge er mere målrettede Masseuniversiteter Virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse vurderer, at evnen til at være målrettet og presse sig selv klart er det område, hvor de udenlandske kandidater er bedre end de danske. Kulturel baggrund, social status og økonomi har en betydning i forhold til de studerendes tilgang til studielivet. Når studerende i Danmark ikke oplever et incitament på studierne til at yde det ypperste, skaber det en holdning, de tager med ud i arbejdslivet. Tidligere fik kun de kvikkeste unge en universitetsuddannelse. I dag er regeringens politiske målsætning, at 25 pct. skal Vestas oplever jævnligt, at udenlandsk kandidaters engagement og arbejdsvilje er større. Det er som om, deres fjeder er lidt mere spændt. Adm.direktør Tore Haakonsson Vestas Shared Services, EMEA 12 13

9 Udfordring 3 Flere kandidater skal uddannes til den private sektor God adgang til en stor kompetent arbejdsstyrke har i stigende grad betydning, når virksomheder beslutter, hvor arbejdsopgaver skal placeres. Men der uddannes for få kandidater i Danmark, der er målrettet beskæftigelse i den private sektor. ingeniøruddannelser er presset > > Optaget på uddannelser målrettet erhvervslivet skal øges > > På mindre fagområder, hvor det er svært at etablere et fagligt miljø, skal udbuddet tænkes sammen på tværs af universiteter Pct Der har været stor vækst i optaget på universitetsuddannelserne fra 5 pct. i 1980 erne til over 20 pct. i dag. Og målet er at nå 25 pct. Væksten har imidlertid været på de blødere samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, mens de tekniske, naturvidenskabelige og hårde samfundsvidenskabelige uddannelser, som erhvervslivet i stort omfang har behov for, har oplevet en mindre vækst eller ligefrem stagnation. Samfundsvidenskab Humaniora Sundhed Natur/veterinær Teknik (civilingeniører) Note: Prognose over en grundskoleårgangs uddannelsesniveau 25 år efter, de forlod folkeskolen. Her vises kun akademikernes fordelingen på hovedområder. Kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc tal er TrendEducs kvalificerede skøn udarbejdet for DI. 15

10 Virksomhederne er spurgt, om de oplever rekrutteringsproblemer. Hvis de oplever rekrutteringsproblemer, har de angivet på hvilke fagområder, de oplever rekrutterings problemer. Kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 rekrutteringsproblemer er størst på det tekniske område Pct Tekniske Sundheds- Merkantile viden- skabelige viden- og samfundsskabelige Naturvidenskabelige 7 2 Humanistiske Kunstneriske og kreative Det er en stor udfordring for Microsoft Development Center Copenhagen, at vi har svært ved at finde tilstrækkeligt mange højtuddannede med de rette kompetencer i Danmark. CEO Charlotte Mark Microsoft Development Center Copenhagen DI s undersøgelse viser desuden, at det primært er de store virksomheder samt virksomheder med stor omsætning i udlandet, der oplever problemer med at rekruttere kandidater. Det er med andre ord de meget konkurrenceudsatte virksomheder, der oplever rekrutteringsproblemer. Danmark går glip af potentiel indtjening, når virksomhederne ikke kan udbygge deres kapacitet i Danmark. Ifølge DI s kompetenceundersøgelse har 35 pct. af virksomhederne oplevet problemer med at rekruttere kandidater. Blandt de virksomheder, der har haft problemer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, har 83 pct. haft problemer med at rekruttere ingeniører, 26 pct. naturvidenskabelige kandidater og 26 pct. merkantile kandidater som f.eks. økonomer. I forhold til ingeniøruddannelserne er der især udfordringer med at rekruttere inden for retninger som software, akvakultur, anlæg, bygning, elektro, levnedsmidler, maskin og komposit. Men også farmaceuter, læger, tekniske sælgere og designere er en mangelvare i virksomheder. En række virksomheder mangler desuden kernemedarbejdere inden for meget små uddannelsesområder, som det umiddelbart kan være svært at få kritisk masse på i Danmark. Her vil et konkret samarbejde mellem virksomheder og universiteter i ind- og udland måske være en løsning. Rekrutteringsproblemer under den historisk økonomiske afmatning omfatter dog primært erfarne kandidater og kandidater med specielle kompetencer og i mindre omfang nyuddannede. Før krisen var problemet generelt. Her var HR-chefernes største frygt kompetencemangel. Forventningen er derfor, at manglen kan tiltage, så snart krisen letter. rekrutteringsproblemer og udenlandsomsætning Rekrutteringsproblemer Pct pct. Under 10 pct pct pct. Omsætning i udlandet Mere end 50 pct. Af virksomheder med mere end 50 pct. af deres omsætning i udlandet har halvdelen haft problemer med at få ansat kandidater. Kilde: DI s kompetenceundersøgelse

11 Behov for flere kandidater i fremtiden Fremskrivninger forudsiger da også større behov for højtuddannede medarbejdere. DI har i en undersøgelse fra efteråret 2010 beregnet, at der kommer til at mangle ca kandidater i Manglen vil blive både relativt og absolut størst i forhold til de tekniske kandidater, men også de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige kandidater vil blive en mangelvare. Der er derfor behov for et større fokus på, hvordan vi får øget ansøgertallet til de mere hårde uddannelser som ingeniør, økonom mv. flest højtuddannede i offentlig service Andel medarbejdere, pct LVU MVU KVU Faglært Ufaglært Kilde: Danmarks Kvalifikationsbalance, Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen, Rockwool fonden Inden for nogle fag som IT, Finance og ingeniørretninger som mekatronik og energi, er der så stort et kompetencebehov, at danske virksomheder også må kigge uden for Danmark efter kvalificeret arbejdskraft. Global Rotation Manager Susanne Hoffmann Grundfos Holding A/S 0 Fremstilling Privat service Offentlig service Omstillingen til at bruge en større andel højtuddannede i den private sektor vil blive hjulpet på vej, hvis der bliver uddannet flere højtuddannede med de kompetencer, der efterspørges i den private sektor I dag er andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede langt højere i den offentlige sektor end i den private. I takt med at mange virksomheder outsourcer job, der kræver mindre komplekse kompetencer, og forbrugerne efterspørger stadig mere avancerede produkter og serviceydelser, vil virksomhederne få brug for en højere andel medarbejdere med en videregående uddannelse. Arbejdsopgaverne i Lundbeck har ændret karakter, så vi i dag har en højere andel medarbejdere med en kandidatuddannelse i forhold til medarbejdere med en kortere videregående uddannelse som f.eks. laboranter. Det er dog ikke kun søgningen til de nuværende uddannelser, der er et problem. Et kapløb på flere og flere nye uddannelser har ført til en sand uddannelsesjungle, hvor både arbejdsgivere og studerende nemt farer vild. Arbejdsgiverne efterspørger uddannelser med bund i arbejdsmarkedets behov alle nye modestrømninger eller mindre forskningsområder, behøver ikke at resultere i en ny uddannelse. Den nødvendige vedvarende fornyelse af uddannelserne kan også ske ved at udvikle nye valgfag på eksisterende uddannelser inden for nye forskningsområder. Det betyder ikke, at der ikke skal udvikles nye uddannelser men arbejdsmarkedsbehov og om uddannelsen allerede eksisterer i forvejen på et andet universitet bør være vigtige pejlemærker inden der udvikles en ny uddannelse. Vice President, External Affairs, Klaus Bøgesø Lundbeck A/S 18 19

12 Udfordring 4 Kernefagligheden skal være højere > > Fagligt bæredygtige undervisningsmiljøer kræver tilstrækkeligt store forsknings- og undervisningsmiljøer. Mange uddannelser kan lægges sammen på tværs af universiteter, og mange nye kandidatuddannelser er reelt overflødige, idet de kunne klares som specialiseringer af eksisterende fagtraditioner > > Professionelle undervisere kan løse dele af undervisningsopgaven på bachelordelen af uddannelserne > > De ansatte på universiteterne skal i høj grad også vurderes på deres undervisningskompetence > > På kandidatuddannelsen skal de studerende i alle fag møde de ypperste forskere > > Alle forskere skal videreformidle deres viden til den næste generation I disse år er der drøftelser af, om de stigende og mere komplekse kompetencekrav betyder, at de kernefaglige, fagspecifikke kompetencer skal nedprioriteres på studierne, så kandidaterne er mere generalister. Erhvervslivets svar er klart. Stærke kernefaglige kompetencer er helt essentielle for kandidaterne. Stærke faglige miljøer på universiteterne og topforskere, der ikke kan frikøbes fra undervisningen, er en af forudsætningerne for, vi uddanner kandidater med en faglighed i top. personlige egenskaber og faglige kvalifikationer er vigtigt Personlige egenskaber 91 Gode faglige kvalifikationer fra studiet Speciale eller projekter inden for virksomhedens område Relevant erfaring fra studiejob Gode samarbejdsevner International erfaring Praktik under uddannelse Andet Pct Virksomhederne er spurgt om, hvad der vægtes tungest i ansættelsen af en nyudannet kandidat. Kilde: DI s kompetenceundersøgelse

13 Hvis vi skal kunne konkurrere med udenlandske virksomheder, er det nødvendigt, at vi kan rekruttere kandidater, der har en faglighed, der er helt i top, og at de har været i kontakt med den sidste nye forskning på vores område. CEO Jens Maaløe Terma A/S Erhvervslivet har behov for studerende med et højt fagligt niveau. Det kræver uddannelser med klar progression fra start til slut. Men der er også brug for, at den dybe faglighed kan sættes i spil med andre videnfelter. Én måde at opnå det på er at kombinere en dyb faglig viden i ét fag med bred generel viden i et eller flere andre fag. Det man med et amerikansk udtryk beskriver som T-shaped competences. En systemudvikler, der har en dyb viden om it-systemudvikling, men også har lidt viden om økonomi, har en bedre fornemmelse af, hvilke løsninger der er bedst at sælge til kunderne. Kandidaterne skal have T-shaped kompetencer; det vil sige én dyb kompetence/ faglighed og samtidig bred viden inden for forskellige områder. Vicedirektør Kim Østrup IBM Danmark ApS Strukturen på uddannelserne kan derfor også være et problem. På en række uddannelser er der alt for stor mulighed for, at de studerende kan shoppe rundt. Her mangler en klar progression. Uden det når de ikke et højt fagligt niveau. Der er brug for valgfag, så studerende kan tone deres egne uddannelser, men der skal være grænser for, hvor fragmenteret en uddannelse man kan sammensætte. Arbejdsmarkedet har ikke behov for cand.alt-og-ingenting

14 Udfordring 5 Personlige og relationelle kompetencer skal styrkes Kernekompetencerne skal styrkes. Men samtidig betyder den stadig mere komplekse hverdag i erhvervslivet, at der også er behov for at styrke andre kompetenceområder. Mange virksomheder fremhæver, at der i fremtiden bliver større fokus på kunderne og salg og på at udvikle produkter i samarbejde med kunderne. Kandidaterne skal f.eks. kunne tilpasse ydelserne i samspil med kunderne. Arbejdssituationen foregår ofte i teams, der er udviklende og lærende. Og mange danske medarbejdere er med til at lede arbejdsprocesser i andre lande. De personlige og relationelle kompetencer bliver derfor vigtigere. Det er forskelligt, hvor meget de relationelle og personlige kompetencer styrkes på de enkelte uddannelser i dag. Uddannelser, der fokuserer meget på storholdsforelæsninger, individuelle præstationer, og hvor de studerende udelukkende læser sammen med studerende, der ligner dem selv, er ikke befordrende for styrkelse af disse kompetencer. > > De studerende skal arbejde med en flerhed af arbejdsog eksamensformer, så studiet afspejler en blanding af individuelle og gruppepræstationer > > En større vægt på samarbejder med studerende fra andre fag om konkrete problemstillinger > > Feedback på uddannelsen også på samarbejdet i grupper, projekttilrettelæggelse osv. Hvor arbejdspladser i gamle dage var meget forskellige fra pædagogiske rum, må vi konstatere, at især moderne vidensarbejdspladser reelt har overhalet mange uddannelsesformer. Derfor må flere højere uddannelser oppe sig. Executive Vice President Lene Nilsson Mannaz A/S 25

15 Mere virkelighedsnære arbejdsformer kan styrke disse kompetencer. Undervisning, der er involverende, dialogbaseret og indeholder problemorientering, og hvor de studerende frembringer produkter i grupper, styrker disse kompetencer. Ligeledes vil peer assessment at de studerende opøves i at bedømme hinandens produkter styrke den kritiske refleksion og virke motiverende samt styrke personlige og relationelle kompetencer. En række danske uddannelser er gode til at bruge peer assessment, andre uddannelser bruger det i mindre grad. At personlige og relationelle kompetencer er vigtige, ses klart. Når virksomhederne udpeger talenter blandt deres medarbejdere, er personlige og relationelle kompetencer og deres samspil med de faglige kompetencer en vigtig del af det at være et talent. Søren: Ingeniøren Søren er ansat som ingeniør hos Grundfos og er udpeget som talent i det interne talentprogram i Grundfos. Han er blevet forfremmet flere gange til nye udfordringer i virksomheden. mette: Antropologen, der arbejder som HR-projektleder Mette er ansat i en HR-afdeling som projektleder. Hun er uddannet som antropolog, men trækker næsten udelukkende på de generelle akademiske egenskaber samt sine relationelle og personlige kompetencer. Hun har talent, fordi hun er: Seriøs Tilpasningsdygtig Handlekraftig Evner at være meget struktureret og samtidig fleksibel Forstår at få andre til at bidrage med deres kompetencer Hun er projektorienteret og en organisatorisk begavelse. Hendes relationelle kompetencer er helt i top. Hun forstår at inddrage og trække på mange forskellige eksperter med faglig viden, hun ikke selv har, så deres viden bliver en vigtig del af opgaveløsningen. Søren har talent, fordi han er: Vellidt Fagligt respekteret Ambitiøs Omstillingsparat Forstår at få mennesker omkring sig til at medvirke i opgaveløsningen Sørens vigtigste egenskaber er, at han både har stærke personlige egenskaber, relationelle og faglige kompetencer. Han får respekt i organisationen på baggrund af sin faglighed, han er stræbsom, men skubber ikke andre menneske fra sig, men har evnen til at skabe relation til andre mennesker og få dem til at yde deres bedste

16 Udfordring 6 Bedre evner til at løse komplekse problemer i en erhvervssammenhæng > > Anvendelsesaspektet, cases og kontakt til aftagerne skal ind i alle uddannelser fra start til slut > > Alle studerende skal have mulighed for merit for minimum 3 måneders praktik > > Der skal udvikles en model, der sikrer inddragelse af relevante studiejob som læring i uddannelserne, ligesom erhvervsspor skal være en mulighed > > Erhvervserfaring skal være meriterende for ansættelse på universiteterne > > Aftagere skal inddrages mere på alle niveauer af styring og afvikling af uddannelserne > > Erhvervslivet skal inddrages som undervisere, mentorer, oplægsholdere m.m. > > It skal integreres mere i uddannelserne > > Minimum ét kursus på en anden uddannelse > > Minimum ét obligatorisk tværfagligt samarbejde med studerende fra andre fag Den største kritik fra DI s kompetenceundersøgelse går på, at kandidaterne generelt er for dårlige til at anvende deres uddannelsesspecifikke og generelle akademiske kompetencer i en virksomhedskontekst. På nogle uddannelser skyldes det, at universiteterne primært ser en forskerkarriere som slutmålet for deres kandidater eller ikke er opmærksomme på, at uddannelserne traditionelt er rettet mod den offentlige sektor, mens kandidaterne i stigende grad får job i det private erhvervsliv. Kandidaterne får dermed ikke de nødvendige kompetencer med i bagagen. Det er senest dokumenteret for scient.erne i Magisterbladets Scient-undersøgelse fra DI s kompetenceundersøgelse viser, at problemet er størst for de humanistiske og tekniske kandidater og mindst for de merkantile/samfundsvidenskabelige kandidater. For at understøtte at flere får kompetencer til at arbejde i det private erhvervsliv, er det nødvendigt at gentænke uddannelsernes indhold. En del universiteter søger i dag at styrke det anvendelsesorienterede og erhvervsrettede. Der er dog meget forskellig praksis i forhold til at bruge undervisningsmetoder, der indeholder en anvendelsesorientering. Handelshøjskolerne og ingeniøruddannelsesstederne, hvor kandidaterne traditionelt får arbejde i erhvervslivet, har en større tradition for samarbejde med virksomheder og inddragelse af anvendelsesorienterende undervisningsmetoder. Men der er stor variation. 29

17 kompetencemangler på næsten alle områder virksomhedernes kompetencebehov hos humanistiske kandidater Humanistiske Merkantile/Samfundsvidenskabelige Tekniske Kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 kan forstå, hvordan eget arbejde indgår i virksomhedens værdikæde kan sætte teoretisk viden i konkret, praktisk anvendelse har specialistviden inden for virksomhedens særlige fagområde fagligt dygtig inden for sit fags kerneelementer -1,2-1,0-0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 Underskud Overskud kan formulere sig kort og klart, mundtligt og skriftligt 3,8 kan forstå, hvordan eget arbejde indgår i virksomhedens værdikæde og forstår kundernes behov 3,7 kan arbejde analytisk og systematisk kan sætte teoretisk viden i konkret, praktisk anvendelse evner at indgå i sociale relationer og løse opgaver i teams evner at lede sig selv, prioritere og planlægge evner at være nytænkende og bidrage til nye løsninger til at indgå i sociale relationer og teamwork med personer fra andre lande og kulturer kan anvende it som integreret del af arbejdsprocessen fagligt dygtig inden for sit fagområde har specialistviden inden for virksomhedens særlige fagområde 3,7 3,7 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,1 2,6 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Kilde: DI s kompetenceundersøgelse 2011 Note: Virksomhederne har angivet deres kompetencebehov fra 1 4, og derefter vurderet nyuddannede kandidaters faktiske kompetencer, ligeledes fra 1 4. Kompetenceoverskud hhv. -underskud opstår som forskellen mellem de to gennemsnit for de enkelte kompetenceparametre. Værdien af forskel viser, hvorvidt der er overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes faktiske kompetencer, og for hvilke parametre forskellen mellem de to er størst Note: Virksomhederne har angivet deres kompetencebehov fra 1 4. Humanisters kernefaglighed er mindre vigtig På de humanistiske uddannelser er det overraskende, at det mindst vigtige er de kernefaglige kompetencer fra studiet samt specialistviden. Her er de generelle akademiske kompetencer som evnen til at formulere sig kort og klart samt relationelle og personlige kompetencer vigtigere. er behov for særligt at sætte fokus på, om der er behov for en reform af de humanistiske uddannelser, nu hvor halvdelen af de humanistiske kandidater får ansættelse i det private erhvervsliv. Det er derfor interessant særligt at fokusere på de humanistiske uddannelser. Den lave efterspørgsel på fagspecifikke kompetencer hos humanisterne skyldes, at rigtig mange humanister ansat i erhvervslivet ikke bruger deres fagspecifikke kompetencer. Kun 16 pct. af virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse svarer, at alle humanister arbejder inden for områder, hvor de bruger deres kernefaglige kompetencer. Andre undersøgelser bekræfter dette billede. Men mange virksomheder er tilfredse med de humanistiske kandidater. Det skyldes deres evne til at forstå komplekse mellemmenneskelige situationer, f.eks. i handels- og salgssituationer, teamsamspil, bruger- og kundeinteraktion. Men der Humanistiske analyse- og forståelsesmetoder er meget relevante for virksomhederne. Men på uddannelserne anvendes de i for høj grad på faglige genstande, der er irrelevante for virksomhederne. F.eks. vil virksomheder gerne kunne brande og fortælle om sig selv men kan ikke se kompetencerne hos en kandidat i klassisk litteratur. Bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen Advice A/S 30 31

18 Relevante studiejob er vigtige for mange studerende It-kompetencer De studerende kompenserer i dag i mange tilfælde for manglerne i uddannelserne via erhvervsrelevant studiearbejde. Særligt de samfundsvidenskabelige kandidater går meget op i at opbygge et CV ud fra deres forskellige studiejob. Nogle nyere eksempler på forsøg på erhvervsretning er, at RUC ønsker at etablere særlige basisuddannelser, der er nært knyttet til virksomhederne via erhvervsarbejde arbejdsnavnet er virksomhed+. Nogle universiteter gennemfører særlige initiativer som f.eks. Fra cand.stud. til cand.job., som er målrettet sidste års studerende for at gøre dem jobparate. Det er vigtige initiativer, for universiteterne kan ikke bare overlade til de studerende at sikre erhvervsretningen og relevansen af uddannelserne. Erhvervsorienteringen bør ske løbende gennem uddannelsen og ikke som en feberredning inden uddannelsen afsluttes. I dag bliver mange kandidater først opmærksomme på behovet for erhvervsretning lige inden eller efter, at de har afsluttet uddannelsen, og det er alt for sent. I forhold til at sætte den teoretiske viden i konkret anvendelse bliver it- og webkompetencerne helt centrale, og de bliver stadig vigtigere for alle faggrupper. Her er det centralt, at itkompetence ikke bare drejer sig om, at nogle kandidater skal kunne Excel, men at it-kompetencerne rummer både en samarbejds-, en informations-, en skabelses-, en produktions- og en formidlingsside. Tidligere kompetenceundersøgelser har afdækket, at kandidaterne selv så kompetencemangler på dette område. Denne vægtning på større erhvervsrelevans betyder ikke, at al undervisning skal være rettet mod erhvervslivet. Der skal fortsat være plads til at fastansatte forskere kan bedrive uafhængig og kritisk forskning på universiteterne. Men på mange uddannelser og her er der stor forskel fra uddannelse til uddannelse er der behov for et langt større erhvervsfokus, så de metodiske problemstillinger drøftes på forhold, de studerende kan bruge og se som relevante. UnGDOMS uddannelse En mulig model for tilrettelæggelse af et studie kunne derfor være som vist i modellen. Men det afhænger naturligvis af det enkelte uddannelsesindhold, hvordan det optimale forløb er. Universitetsuddannelsens transformeringsproces Introduktionsforløb Motiverede ansøgninger Rollemodeller Bred faglig og social instruktion Stillingtagen til uddannelse og fremtid Introduktion til Selvledelse Barchelorforløb Kandidatforløb 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Stillingtagen til studievalg Studieliv Udlands ophold Faglig fordybelse Praktikophold Læs videre nu eller karriere? Vejledning til videre forløb Virksomhedssamarbejde Eksterne lektorer Case competition Studierelevant erhvervserfaring Nyt udlandsophold? Mentor på speciale Tværfagligt speciale til studie med andre studieretninger 32 33

19 Udfordring 7 Bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv For at sikre en større erhvervsrelevans af uddannelserne er det vigtigt, at der bliver en tættere og bedre dialog mellem universiteterne og aftagerne. Erhvervslivet og universiteterne mødes allerede, men ofte usystematisk, i en lang række fora med forskellige formål: > > Kritisk gennemgang af det nuværende samarbejde mellem universiteterne og erhvervsliv for at understøtte en mere udbytterig dialog > > Erhvervsrepræsentanter skal i højere grad medvirke ved studieintro, være en del af censorkorps, mentorkorps, aftagerpaneler og inddrages som undervisere og gæsteundervisere og foredragsholdere > > Virksomheder skal modtage undervisere/forskerbesøg/ praktikanter Fora Bestyrelser Censorkorps Aftagerpaneler Studiepraktikordninger Bestilte opgaver/speciale Erhvervs-ph.d. Netværk Eksterne lektorer Alumne-netværk Opgave Strategi, oprettelse og nedlæggelse Kompetencer, eksamensform Rådgivning, indholds- og kompetencekrav Konkret indsigt i kompetence Opgaveløsning, samarbejde Opgaveløsning, samarbejde Ikke nogen stor tradition på tværs, men findes Undervisning og eksamen Kompetencebehov, videreuddannelse Kompetencepanelet vil gerne udvide dialogen, så den sker på alle universiteter og fagområder. Men det er også nødvendigt at se på, hvordan man kan kvalificere og fokusere dialogen. Hvordan bliver de rette personer involveret i dialogen? Og hvordan bliver anbefalingerne bragt videre og anvendt mere aktivt? Der er behov for, at professionalisere kontakten til aftagerne Bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen Advice A/S 35

20 Udfordring 8 Internationale kompetencer bliver stadig vigtigere Stadig flere virksomheder i Danmark har tætte relationer til eller er en del af globale virksomheder. Så selv om de nyuddannede kandidater ikke har intentioner om at bevæge sig ud af Danmark, kan de sagtens få en udenlandsk chef eller udenlandske kollegaer. I dag arbejder 18 pct. af den danske arbejdsstyrke i udenlandskejede virksomheder. Behov for flere kandidater i fremtiden > > Danske uddannelser skal tilrettelægges, så udlandsophold er en integreret del af uddannelsen. På relevante uddannelser skal et udlandsophold være obligatorisk > > Mulighed for professionel feedback på de studerendes engelskkompetencer > > Mulighed for, at studerende læser andre sprog sideløbende med, at der tages en anden uddannelse således at der med supplerende sprogfag kan opnås en honoursgrad > > Der skal ske en målretning af stipendierne til de uddannelser, hvor Danmark mangler talent Danske medarbejdere skal være klædt på til denne virkelighed med sproglige, kulturelle og personlige kompetencer og være i stand til at mestre de teknologier, det øgede samarbejde kræver. Sprogligt er det en nødvendighed, at kommende universitetskandidater kan bruge minimum engelsk som deres andet arbejdssprog. virksomhedernes ønsker til engelskkompetencer Pct Note: Virksomhederne er spurgt om, hvilke krav de generelt har til nyuddannedes engelskkompetencer? > > Der udarbejdes en velkomstpakke til udenlandske studerende med anvisning om studiebolig, danskundervisning samt karrierevejledning Kommunikationsniveau Forhandlingsniveau Funktionelt niveau Ingen krav Kilde: DI s kompetenceundersøgelse

21 Når vi rekrutterer til internationale job, er det vigtige, at ansøgerne har en relevant uddannelse. Hos FLSmidth er det ofte en ingeniøruddannelse. Det er et stort plus, hvis ingeniøren tidligere har studeret eller arbejdet i udlandet og også behersker flere sprog. Vice President & Head of Global HR Jacob Lyngsø Andersen FLSmidth A/S Det er desuden vigtigt for mange virksomheder, at medarbejdere er villige til at lade sig udstationere. I de fleste internationalt orienterede virksomhederne er det en forudsætning for at kunne avancere, at medarbejderen på et tidspunkt har boet i udlandet. Det er et stort problem for os, at mange erfarne kandidater ofte ikke ønsker at bliver udstationeret. 43 pct. af de spurgte virksomheder har engelsk som koncernsprog En stor del af virksomhederne i DI s kompetenceundersøgelse har allerede engelsk som koncernsprog (43 pct.). I 86 pct. af virksomhederne har man behov for, at kandidaternes engelskfærdigheder er på et sådant niveau, at de kan bruge det som arbejdssprog. I virksomheder, der har mere end halvdelen af omsætningen i udlandet, er kravene til kandidaternes engelskkompetencer meget højere. Blandt disse virksomheder har 80 pct. engelsk som koncernsprog, og alle medarbejdere skal mestre engelsk enten på forhandlingsniveau eller på funktionelt niveau. I takt med den øgede internationalisering af danske virksomheder vil sprogkravene til kandidaterne derfor stige. Vice President & Head of Global HR Jacob Lyngsø Andersen FLSmidth A/S Der er allerede gjort meget for at få flere danske studerende til at læse i udlandet, bl.a. et øget antal udvekslingsaftaler, ligesom de studerende kan tage deres taxameter med til udlandet. Men der er stadig for få studerende, der tager af sted, ligesom alle barrierer for at tage ud ikke er overvundet. Det er dog ikke nok at gøre danske kandidater mere internationale. Vi skal også prøve at hæve søgningen til mangeluddannelserne ved at rekruttere langt flere udenlandske kandidater. Øget søgning og kandidater fra udlandet Andre sprogkompetencer er et plus Mange virksomheder er forsigtige med at stille andre sprogkrav til kandidaterne ved siden af den faglige uddannelse og engelsk, men man betragter det som et stort plus, hvis kandidaterne mestrer andre sprog. Bedre sprogkompetencer vil forbedre afsætningsmulighederne på markeder, hvor befolkningens engelskkompetencer er mindre gode. Samtidig skal vi øge antallet af udenlandske kandidater, der bliver i Danmark efter at have læst her og antallet af kandidater rekrutteret efter endt uddannelse på udenlandske universiteter. Det er også vigtigt, at kandidaterne har forståelse for, hvordan kultur og handlemønstre er i andre lande. Der er ikke behov for et meget dybtgående kendskab til bestemte kulturer, medmindre det er intentionen, at en medarbejder skal udstationeres i et bestemt land. Men der er behov for en generel forståelse for ens egen kultur, og hvordan den adskiller sig fra kulturen i andre lande. Uden denne generelle kompetence til integreret at forstå andres virkelighed, sprog og kultur er det ikke muligt at få et godt samarbejde

22 Udfordring 9 Løbende opdatering af viden Virksomhederne lægger vægt på, at kandidaterne har basiskompetencerne med fra uddannelsen. Det er uddannelsesspecifikke kernekompetencer, engelsk og it-færdigheder. hvor skal kompetencerne læres? > > Universiteterne skal udvikle flere efteruddannelsestilbud og tilpasse undervisningsformer, der egner sig til efteruddannelse > > Virksomhederne skal indgå i et tættere samspil med universiteterne om efter- og videreuddannelsesbehov > > Der skal være bedre overgangsmuligheder og merit mellem uddannelserne, men uden at det faglige niveau sænkes Engelskkompetencer It-færdigheder Generel kernefaglighed inden for sit fag 2. fremmedsprog Kommunikation og formidlingskompetencer Økonomisk forståelse Teamwork Projektarbejde og -styring Forståelse for virksomheds værdikæde Specialistviden inden for virksomhedens særlige område Ledelseskompetencer Pct. Men meget af det, der er behov for, kan og skal ikke læres allerede på kandidatuddannelsen. Meget vil skulle læres senere i takt med, at behovene for ny viden opstår. De nyuddannede skal være excellente til at lære de kvalifikationer, de får gennem deres uddannelser, er ikke nok. Kvalifikationerne bliver hurtigt forældede, så kandidaterne skal være hurtige i forhold til at lære nyt, at opsøge viden og anvende viden. Hovedsageligt eller udelukkende under uddannelser Hovedsageligt eller udelukkende i virksomhederne Kilde: DI s kompetenceundersøgelse

23 Der er ingen forestilling om, at alt skal læres på kandidatuddannelsen på universitetet. Meget tilegnes nærmere i efteruddannelse. Udviklingen er, at man arbejder lidt som ingeniør og derefter får noget mere, f.eks. projektledelse. Evner som salg læres i jobbet og gennem årene. Senior Tecnical Director, Operation Excellence Jens Thejls Cowi A/S Alle kandidater skal være indstillet på livslang læring. De skal være indstillet på vedvarende læring og efteruddannelse inden for eget fagområde, men også tilgrænsende områder samt personlige og organisatoriske kompetencer. Inden for nogle professioner er det allerede obligatorisk, at man for at kunne opretholde sin autorisation/bestalling løbende efteruddannes. Men det er også vigtigt for andre professioner at fagligheden opdateres. De offentlige efteruddannelsestilbud på videregående niveau er oftest lederuddannelser. Der er også behov for fokus på andre områder. Mange universiteter er så småt begyndt at have en tættere kontakt til deres gamle studerende i alumninetværk. Det vedligeholder faglige netværk og kan danne grobund for udvikling af flere efteruddannelsestilbud. Private aktører ser mere på markedets behov Private aktører, der ikke er bundet af curricula-beskrivelser, og som oplever en langt højere konkurrence om uddannelseskunderne, sætter skarpt på målgruppens kompetenceefterspørgsel med hensyn til indhold og form bl.a. ved i langt højere grad at benytte sig af it-understøtning i læringen samt sociale medier. Her vil det være oplagt, at offentlige udbydere tager nogle af metoderne til sig

24 Udfordring 10 Vi skal have fokus på finansiering og organisering Hvis der stilles øgede krav til universitetsuddannelserne, vil det kræve, at der prioriteres flere penge til både flere studerende og øget kvalitet. Specielt er der behov for at lede flere penge hen til de områder, der skaber kvalitets- og eliteuddannelser. Niveauet for finansieringen af danske kandidatuddannelser ligger under de bedste i verden. Mange uddannelser vælger derfor, at de studerende har få timer eller storholdsforelæsninger for at spare penge. Ser vi ud i verden, har topuniversiteterne alle en grad af brugerbetaling. Forskellige former for stipendier medvirker til at sikre, at dygtige kandidater kan blive optaget på uddannelserne, uanset deres økonomiske baggrund. Vi skal i de kommende år i Danmark udvikle en mere sammenhængende politik for, hvor mange professionsbachelorer, bachelorer, kandidater og (erhvervs)ph.d. ere samfund og erhvervsliv kan aftage. Samtidig skal det være mere fleksibelt at kvalificere sig fra det ene niveau til det næste. Universiteterne trænger til en styrkelse af det lag af faglige ledere, typisk studieledere, der tilrettelægger flow og progression i undervisnings- og kompetenceudvikling. Universiteternes governance struktur skal desuden sikre, at det er attraktivt for virksomhederne at deltage i aftagerpaneler og andre samarbejdsfora. Virksomhederne har behov for at kunne følge, hvordan det arbejde, de medvirker i, bliver anvendt på universiteterne. > > En omprioritering af offentlige midler fra SU til uddannelse ved at der kun gives SU til normeret studietid > > En begrænset deltagerbetaling > > Virksomhederne medfinansierer efter- og videreuddannelsesbehovet for deres medarbejdere > > Uddannelsesledernes kompetence skal styrkes, så de kan skabe bedre uddannelser 44

25 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK FLERE KANDIDATER SKAL HAVE KOMPETENCERNE TIL AT ARBEJDE I FREMTIDENS ERHVERVSLIV DI ønsker, at flere universitetskandidater skal have kompetencerne til at tage turen til fremtidens erhvervsliv. DI s kompetencepanel har derfor set på, hvordan universitetskandidater kan blive bedre rustet til at arbejde i erhvervslivet. Kodeordene er bl.a. øget studieintensitet, erhvervsrelevans samt forberedelse til at arbejde internationalt.

Turen går Til fremtidens erhvervsliv

Turen går Til fremtidens erhvervsliv Turen går Til fremtidens erhvervsliv 3 10 bud på bedre danske kandidater Der kan være rigtig langt fra studielivet på universitetet til dagligdagen i en virksomhed. Under studietiden kan det måske virke

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse

DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse Videnrådgivervirksomhederne er de højtuddannedes arbejdsplads. Omkring 80 % af de ansatte i branchen har en lang videregående uddannelse. Derfor er der naturligt

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Privat forbrug. Mængdeindeks 8000. Kilde: Danmarks Statistik

Privat forbrug. Mængdeindeks 8000. Kilde: Danmarks Statistik Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik Den todelte verden Tæthed

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk

Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Oplæg Om metoden Veje til arbejdsmarkedet Den første tid i jobbet- kompetencekrav

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

SÅDAN TALENT SKAL DER TIL. Udvikling af talenter i virksomheden DI SERVICE

SÅDAN TALENT SKAL DER TIL. Udvikling af talenter i virksomheden DI SERVICE SÅDAN TALENT SKAL DER TIL DI SERVICE Udvikling af talenter i virksomheden TALENT SKAL DER TIL Udvikling af talenter i virksomheden Juni 2005 Bogen bygger på erfaringer fra Dansk Industris medlemsvirksomheder

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Referat fra aftagerpanelmøde på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH)

Referat fra aftagerpanelmøde på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH) ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab Referat fra aftagerpanelmøde på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH) Tid: Onsdag den 24.8. 2016 kl. 17.00 19.00

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere