Høringsnotat vedrørende høringssvar til Forslag til Natura 2000 handleplan Nr. 171 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund.

Transkript

1 Høringsnotat vedrørende høringssvar til Forslag til Natura 2000 handleplan Nr. 171 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund. Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen Storstrøm har i perioden 8. juni til 31. august 2012 haft forslag til "Natura 2000 handleplan nr. 171 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund i offentlig høring. I perioden er der indkommet 7 høringssvar til kommunen. Kommunernes Landsforening har desuden i brev dateret den 12. oktober opfordret landets kommuner til at præcisere nogle forhold i handleplanerne. Disse præciseringer er efterfølgende indskrevet i handleplanerne. Baggrund og kompetencefordeling I nogle af de indkomne høringssvar er der forhold, der ikke direkte vedrører indholdet i den Natura 2000 handleplan, der har været i høring. Det gælder f.eks. forslag til ændrede målsætninger for arter og naturtyper, ændring af kompetencefordeling mellem stat og kommune, kommentarer vedrørende overvågningen af arter og naturtyper o. lign. På baggrund heraf vil kommunen indledningsvist redegøre for kompetencefordelingen mellem stat og kommune samt formålet med udarbejdelse af Natura 2000 handleplaner og lovkravene til indholdet i disse. Natura 2000 handleplanerne er en udmøntning af statens overordnede Natura 2000 plan. Det fremgår af miljømålsloven, at en handleplan skal indeholde: en prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden en angivelse af mål (som er Natura 2000 planens retningslinjer) samt forventet effekt for de enkelte aktiviteter de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus. Handleplanen må ikke stride mod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000 plan. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe de præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af planen Handleplanen er i øvrigt udfærdiget ud fra et handleplans-paradigme lavet i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening og Naturstyrelsen. Kommunen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder bortset fra skovbevoksede fredskovspligtige arealer hvor Naturstyrelsen er myndighed. På Naturstyrelsens egne arealer gennemføres Natura 2000 planen direkte i styrelsens drifts- og plejeplaner. I forhold til overvågning og kortlægning af naturtyper og arter har kommunerne ingen kompetencer. Denne opgave ligger alene hos staten i det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det er ligeledes staten, der som følge af overvågningen, kortlægger trusler mod arter og naturtyper. Staten stiller data til rådighed for kommunerne, der inddrager den indsamlede viden i forbindelse med implementering af Natura 2000 handleplanen. Handleplanens afsnit om "Mål for planperioden" under "Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen" er relevante i forhold til opfyldelse af mål, men indsatserne ikke er en del af handleplanen. Nedenfor er gengivet spørgsmål og svar på høringssvar inden for de områder, hvor kommunen er myndighed. For høringssvar vedrørende Naturstyrelsens myndighedsområde og Naturstyrelsens egne arealer henvises til Naturstyrelsens høringsnotater. Spørgsmålene er gengivet i et sammendrag.

2 1. Klintholm Gods Betvivler at St. Geddesø er belastet af næringsstoffer og har en for høj fosforkoncentration, idet søen er en skovsø uden direkte tilledning Vil gerne have præciseret hvad der menes med "fri og dynamisk tilstand", når der i målsætningen for handleplanen står: "...klinteområdet fortsat er kendetegnet ved en fri og dynamisk tilstand" Finder at det vil være interessant at vide, hvad vi har i tankerne, når der står at reduktion af luftens kvælstof-deposition sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven Opponerer mod omfanget af de i bilag 2 nævnte tiltag: udvidelse af naturtyper, forbedring af hydrologi, rydning af opvækst og udlægning til urørt skov, da de i givet fald vil betyde et meget stort indgreb i skoven og ændre billedet af Klinteskoven, som et stort samlet skovområde Bilag 3 viser bl.a. potentielle områder for ny habitatnatur. Ønsker at vide hvilke konkrete tiltag der tænkes på for de viste områder ved Karensby, vest for Stengården og nord for radaren Mener at der i bilag 5 mangler en mere nøjagtig forklaring på hvad der menes med "terrestriske naturtyper. Ad. 1.1: Det er ikke en kommunal opgave, at overvåge arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Denne opgave ligger alene Naturstyrelsen og er beskrevet og prioriteret i det nationale overvågningsprogram. Der henvises derfor til Naturstyrelsen. Af Natura 2000 planens basisanalyse for natur står der under punkt 4.1 at Både Skriversøen og Store Geddesø er eutrofierede og har for høje fosforkoncentrationer i forhold til upåvirket forhold. Ad. 1.2: Den frie og dynamiske tilstand er møntet på selve klinten og de tilgrænsende arealer, hvor der til stadighed vil forekomme klinteskred. Ad. 1.3: Der henvises til Naturstyrelsens generelle høringsnotat vedrørende Natura 2000 planerne, hvor spørgsmålet er kommenteret i deres svar på side 11: En væsentlig del af ammoniakbelastningen af danske Natura 2000-områder fra danske kilder stammer fra landbruget. Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Denne generelle indsats mod ammoniakpåvirkningen er en forudsætning for, men ikke særskilt afspejlet i planerne. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Der henvises også til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 291 af 6. april Husdyrgodkendelsesloven vil også bidrage til, at baggrundsbelastningen med ammoniak generelt vil være for nedadgående. Der er således ligeledes sket en skærpelse af det generelle ammoniakreduktionskrav. Samlet set vurderes det, at den gældende regulering af ammoniak fra husdyrbrug opfylder kravene i habitatdirektivet. Ad. 1.4: I 1. planperiode ( ) er målet bl.a. at sikre og genskabe lysåbne naturarealer ved rydning af opvækst og ved etablering af den fornødne pleje. En særlig indsats gøres for naturtyperne kalkoverdrev med vigtige orkidéforekomster og tørt kalksandsoverdrev, som søges udvidet og sammenkædet. For de arealer hvor kommunen er handleplanmyndighed vil denne indsats primært ske på eksisterende lysåbne arealer og altså ikke på bekostning af eksisterende skov. Ad. 1.5: Efter lovbemærkningerne til miljømålsloven må de kommunale handleplaner ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanerne. Det sætter derfor grænser for, hvor præcise de kommunale handleplaner kan være. 2

3 Konkrete indsatser og muligheder i de områder, der er anført som potentielle områder for ny habitatnatur i handleplanens bilag 3, vil i samarbejde med lodsejeren blive afdækket i forbindelse med implementeringen af handleplanen, hvor kommunen vil gå i dialog med lodsejer. Ad. 1.6: Lysåbne terrestriske naturtyper er et udtryk for naturtyper, der er tilknyttet det faste land. Disse naturtyper modsvares i handleplanen af hhv. sø- og vandløbsnaturtyper og skovnaturtyper. 2. Friluftsrådet 2.1. På områder med græsning/høslæt ønskes offentlighedens adgang sikret via låger, stenter eller kvægriste. Ad. 2.1: Bemærkningen er noteret. Mulighed for offentlig adgang til græsningsarealer afhænger af velvilje hos lodsejer. 3. Østmøn Naturforening 3.1. Høringssvarets væsentligste kritikpunkt er, at handleplanen ikke er konkret nok til at kunne vurderes på Der savnes en redegørelse for kommunens monitering af arter og naturtyper Foreslår at der er særlig opmærksomhed og systematik omkring indikatorarter som f.eks. sortplettet blåfugl og bredøret flagermus. Foreslår at inddrage frivillige i moniteringen. Finder at der bør sættes særligt fokus på bredøret flagermus Østmøn Naturforening fremsætter herefter en generel kritik af kommunens administration af Natura 2000 områderne, og henviser til forskellige projekter uden for Natura 2000 områder, som foreningen mener, påvirker Natura 2000 områderne. Eksempelvis nævnes kommunens vindmølleplaner ved Koster, husdyrudvidelsessager på Østmøn, grusgravsudvidelser ved Busemarke m.fl.. Ad. 3.1: Efter lovbemærkningerne til miljømålsloven må de kommunale handleplaner ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanerne. Det sætter derfor grænser for, hvor præcise de kommunale handleplaner kan være. Ad. 3.2: Det er ikke en kommunal opgave, at overvåge arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Denne opgave ligger alene hos Naturstyrelsen og er beskrevet og prioriteret i det nationale overvågningsprogram. Der henvises derfor til Naturstyrelsen. Ad. 3.3: Kommunerne er ansvarlige for indsatser rettet mod bredøret flagermus på alle arealer på nær på Naturstyrelsens egne arealer og skovbevoksede fredskovsarealer, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Kortlægningen af yngle- og rasteområder for bredøret flagermus og trusler mod arten sker via statens nationale overvågning. Staten stiller data til rådighed for kommunerne, der inddrager den indsamlede viden i forbindelse med implementering af Natura 2000 handleplanen. 3

4 Specifikke spørgsmål vedr. overvågning af bredøret flagermus skal rettes til Naturstyrelsen. Kommunen er enig i, at der skal være fokus på bredøret flagermus, hvilket også fremgår af både Natura 2000 planen og Natura 2000 handleplanen. Sortplettet blåfugl er ikke på udpegningsgrundlaget og således ikke direkte en del af handleplanen, men kommunen vurderer at indsatsen for de lysåbne naturtyper også vil komme denne art til gode. Ad. 3.4: Bemærkningerne er noteret, men giver ikke anledning til yderligere kommentarer, da de ikke er relevante for indholdet i Natura 2000 handleplanen i område nr Naturstyrelsen 4.1. Påpeger at retningslinje 3.3 i Natura 2000 planen, omhandlende sikring af habitatnatur der ikke er ikke er omfattet af lovgivningen, ikke indgår i afsnittet: Mål for planperioden, side 7 i handleplanen. Desuden gøres der opmærksom på at passussen, om indsatsen mod prædation fra Natura 2000 planens retningslinje 1.7, ikke kan genfindes i handleplanen Med henvisning til handleplanens bilag 2, efterspørges en angivelse af hvorledes indsatsen for vandrefalk fordeles mellem Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen. Ad. 4.1: Begge retningslinjer er relevante og indskrives i handleplanen. Ad. 4.2: En angivelse af ansvarsfordelingen er relevant og indskrives i handleplanen. Medfører høringssvaret ændringer i forslag til Natura 2000 handleplan: Ja. 5. Græsningsforeningen Høje Møn 5.1. Er enig i handleplanen og de foreslåede indsatser. Gør opmærksom på forskellige problemstillinger i.f.t. den aftale, som foreningen har indgået med Naturstyrelsen om afgræsning i Jydelejet og Mandemarke Bakker. Ad. 5.1: Bemærkningen er noteret. Der henvises til Naturstyrelsen i.f.t. aftalen om afgræsning, da aftalen udelukkende omfatter arealer ejet af Naturstyrelsen. 6. Gefion og Sjællandske Familiebrug 6.1. Bemærker at landboforeningernes medlemmer oplever vanskelighed ved af danne overblik over hvilke konsekvenser handleplanen har for bedrifterne fordi planerne er for overordnede Gør opmærksom på, at kommunernes anvendelse af markblokke og Naturstyrelsens anvendelse af polygoner er uhensigtsmæssig Anfører, at private lodsejere ikke kan forholde sig til om planen kan opfylde målsætningerne når planen ikke indeholder nogen beskrivelse af, hvad de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner vil komme til at indeholde Finder det urealistisk og uhensigtsmæssigt, at indsatserne i Natura 2000 områderne skal finansieres via landdistriktsmidler. Gefion mener, at det fulde ansvar i forhold til midler der hjemtages under landdistriktsprogrammet skal placeres hos den udøvende myndighed. 4

5 6.5. Ønsker at der ved vandstandshævningsprojekter laves konsekvensberegninger også på ikke direkte omfattede arealer Påpeger, at ved indsatser i områder med husdyrbrug skal kommunen sikre, at udvidelsen af potentielle ammoniakfølsomme habitatnaturtyper ikke får betydning for fremtidige husdyrudvidelser Ønsker at alle konklusioner der er afhængige af tålegrænser revurderes, så det gøres klart, hvordan man er nået frem til tålegrænsen i den aktuelle situation Gør opmærksom på, at der er en konflikt mellem de vurderede trusler vedr. uhensigtsmæssig næringsstofpåvirkning af naturtyperne og indsatserne hvor afgræsning skal fremmes. Yderligere reducering af husdyrholdenes udvikling betyder, at der fremadrettet vil være færre dyr til at afgræsse habitatnaturtyperne Understreger vigtigheden af, at der føres en tæt dialog med hver enkelt berørt lodsejer, hvor alle problemstillinger og konsekvenser af handleplanerne belyses og aftaler træffes på fuldt oplyst grundlag. Ad. 6.1: Indsatsen på de lysåbne naturtyper fremgår af handleplanens mål for planperioden. Afsnittet om forventede metoder og forvaltningstiltag beskriver overordnet hvordan målene forventes nået. Beliggenheden af naturtyper og disses tilstande fremgår af Miljøministeriets SagsGIS på Målene forventes primært nået via frivillige landdistriktsordninger, der administreres af NaturErhvervstyrelsen. På NaturErhvervstyrelsens særlige hjemmeside om Natura 2000 planer kan man orientere sig om de aktuelle støtteordninger og satser: Efter lovbemærkningerne til miljømålsloven må de kommunale handleplaner ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanerne. Det sætter derfor grænser for, hvor præcise de kommunale handleplaner kan være. Konkrete indsatser vil i samarbejde med lodsejeren blive afdækket i forbindelse med implementeringen af handleplanen. Ad. 6.2: Indsigelsen er ikke forstået. Der er rettet henvendelse til indsiger for afklaring af spørgsmålet. Ad. 6.3: Naturstyrelsen har i perioden 8. juni 17. august 2012 haft drifts- og plejeplaner for Naturstyrelsens arealer i offentlig høring. Naturstyrelsen har besluttet, at resumé af Naturstyrelsens drifts- og plejeplaner først fremsendes til kommunerne senest 8. september Resuméet indgår derfor ikke i forslaget til Natura 2000 handleplan, men vil først fremgå af den endelige Natura 2000 handleplan, der offentliggøres 8. december Ad. 6.4: Kommunerne har ikke mulighed for at ændre på kompetencefordelingen i forhold til hjemtagning af landdistriktsmidler. Kommunerne vil i dialog med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen arbejde for, at ordningerne bliver operationelle og økonomisk attraktive. Ad. 6.5: Kommunerne forventer, at NaturErhvervstyrelsens tilskudsordning til forbedring af hydrologi rummer mulighed for at udarbejde konsekvensberegninger for alle arealer, der påvirkes af et evt. hydrologi-projekt og at påvirkede arealer kan kompenseres via ordningen. Ad. 6.6: Der henvises til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat til Natura 2000 planerne vedr. forholdet mellem husdyrbrug og atmosfærisk deposition af kvælstof: Den luftbårne kvælstofpåvirkning i form af primært ammoniak har for Danmark som helhed været faldende gennem flere år. Der er forventningen, at denne udvikling vil fortsætte. En væsentlig del af ammoniakbelastningen af danske Natura 2000-områder fra danske kilder stammer fra landbruget. Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre 5

6 nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Denne generelle indsats mod ammoniakpåvirkningen er en forudsætning for, men ikke særskilt afspejlet i planerne. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Husdyrgodkendelsesloven vil også bidrage til, at baggrundsbelastningen med ammoniak generelt vil være for nedadgående. Der er således ligeledes sket en skærpelse af det generelle ammoniakreduktionskrav. Samlet set vurderes det, at den gældende regulering af ammoniak fra husdyrbrug opfylder kravene i habitatdirektivet. Ad. 6.7: Kommunerne må henvise til, at det er Naturstyrelsen, der er ansvarlig for fastlæggelse af tålegrænseniveauer og trusselsvurderingerne for næringsstofpåvirkning. Ad. 6.8: Kommunerne har ingen indflydelse på husdyrloven, der regulerer husdyrtætheden. Dog kan der henvises til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat til Natura 2000 planerne: De gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen tager højde for, at afgræsning er et vigtigt instrument til naturpleje. Der henvises til bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, bilag 3, pkt. A, hvorefter beskyttelsesniveauet lempes, hvis husdyrbruget med henblik på naturpleje foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Ad. 6.9: Kommunerne vil i forbindelse med implementeringen af Natura 2000 handleplanen indenfor planperioden gå i dialog med de enkelte lodsejere for at afdække mulighederne i forhold til indsatser i Natura 2000 området. 7. Region Sjælland 7.1. Region Sjælland opfordrer til dialog med regionen i forbindelse med konkrete natur- og vandhandleplansprojekter Regionen vurderer at naturhandleplanerne vil styrke naturindsatsen og at dette kan fremme mulighederne for naturturisme og derigennem lokal erhvervsudvikling Kommunen opfordres til at man, i forbindelse med konkrete projekter, undersøger om arealerne er kortlagt efter jordforureningsloven. Ad. 7.1: Bemærkningen er noteret. Ad. 7.2: Bemærkningen er noteret. Ad. 7.3: bemærkningen er noteret. 6

7 Links: Naturstyrelsens generelle høringsnotat: D0BD47F9BA47/134982/GenerellehringsnotatNatura2000.pdf Liste over høringsbidragere: Nr. Høringsbidrag til Natura handleplan Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund, nr. 171 Bidrager 1 Klintholm Gods v/ Peter Scavenius 2 Friluftsrådet, Storstrøm v/ bestyrelsen 3 Østmøn Naturforening v. bestyrelsen 4 Naturstyrelsen 5 Græsningsforeningen Høje Møn v/ Ebbe Mølle Olesen 6 Gefion og Sjællandske Familielandbrug 7 Region Sjælland 7