Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2"

Transkript

1 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens betydning for ydelsen som ko Side 6 Arrangementer Mælk og human sundhed Side 8 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Genomisk selektion er en succeshistorie om, hvor hurtigt en metode kan gå fra en teoretisk mulighed, til at blive anvendt i avlsarbejdet over hele verden. Der er dog stadig plads til forbedringer. Metoden, hvor man benytter mange tusinde genetiske markører til at forudsige avlsværdier, er første gang beskrevet i På dette tidspunkt var metoden ikke anvendelig i praksis. Dels var der ikke kortlagt et tilstrækkeligt antal genetiske markører på DNA et, og dels var det meget dyrt at få analyseret hver enkelt genetisk markør. Den revolutionerede metode viste sit værd I 2006 startede vi på at udarbejde et computerprogram til validering af det teoretiske potentiale for genomisk selektion. Her kunne vi 2

3 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december 2009 simulere en familiestruktur baseret på mange halvsøskendegrupper svarende til et avlsprogram for kvæg. Vi simulerede både avlsværdier og traditionelle registreringer og det viste sig, at man kunne opnå meget sikre genomiske avlsværdier ved metoden. Det revolutionerende var for der første, at vi kunne få relativt sikre avlsværdier for dyrene så snart vi kendte deres genetiske markører, dvs. kort efter fødslen, hvorved generationsintervallet i avlsarbejdet kunne reduceres markant. For det andet var de genomiske avlsværdier relativt sikre for egenskaber med lav arvbarhed, hvilket er afgørende for effektiv selektion i et velafbalanceret avlsmål som det nordiske. Modellen videreudvikles og forbedres I januar 2008 blev et nyt markørsæt med knap 60 tusinde markører tilgængeligt, og næsten alle tyre i Viking Genetics er siden blevet testet for deres markører. Metoden virker ved at træne den genomiske model ved brug af en referencegruppe bestående af markørtestede ældre tyre, som allerede har døtre med registreringer. Vores undersøgelser har vist, at vi opnår mere korrekte genomiske avlsværdier, når vi bruger traditionelle avlsværdier som data til at træne den genomiske model, frem for at anvende deres døtres ydelsesafvigelser. Vi har også fundet, at vi får bedre genomiske avlsværdier for 305-dages proteinydelse, hvis de traditionelle avlsværdier, vi bruger som input, er fremkommet ved analyser i en animal model frem for den mere simple sire model. Endvidere har vi foretaget nogle simple analyser af, om man kan gruppere markørerne fra markørsættet på en måde, så vi kan hive mere information ud af markørerne. Dette var muligt i de simulerede data, men ikke effektivt på de rigtige data. Her arbejdes der på at udvikle mere avancerede metoder. Dette er stadig kun begyndelsen og mange aspekter vil blive undersøgt i de næste år. I betragtning af, at det kun er to år siden de genetiske markører blev tilgængelige er vi dog nået rigtig langt. Vi tager det allerede for givet, at tyrekalve skal testes genomisk før de eventuelt selekteres til en traditionel afprøvning, og ser det som naturligt at anvende genomisk udvalgte unge tyre på lige fod med velafprøvede ældre tyre. Forfatter: Trine Villumsen, Tidligere ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU Flere oplysninger 3

4 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Et PhD studie har analyseret konsekvenserne af at bruge automatiske malkesystemer (AMS) i den økologiske mælkeproduktion. De største forskelle mellem AMS og andre malkesystemer ses på bl.a. mælkeydelsen, arbejdsforbruget og afgræsningstiden. Økologisk kvægbrugs udvikling de sidste 10 år ligner på mange måder den udvikling, som vi ser i den konventionelle sektor. Besætningsstørrelsen stiger, mælkeydelse per ko stiger, SDM racen dominerer og automatiske malkesystemer (AMS) implementeres i stor stil. Stigende bekymring for afgræsningens vilkår ved brug af malkerobotter, samt spørgsmål om brud med de økologiske principper var baggrunden for et nyligt afsluttet PhD studie. I undersøgelsen er en række indikatorer for bæredygtighed blevet kvantificeret og sammenlignet mellem besætninger med AMS og konventionelle malkesystemer (CMS). Indikatorerne repræsenterede både økonomiske, økologiske og sociale parametre. Bedrifterne blev i 2005 vilkårlig udvalgt, dog med samme besætningsstørrelse i begge grupper og samme race. Højere mælkeydelse og lavere arbejdsforbrug med AMS Indtjeningen var ikke signifikant forskellig for bedrifter med AMS og dem der malkede med CMS. Mælkeydelsen var dog signifikant højere for AMS bedrifterne og arbejdsforbruget til malkning og fodring per ko mindre (Tabel 1). Landscentrets tal er baseret på indberettede regnskaber fra 2005 og er ikke entydige, men har sammen tendens. På miljøområdet blev kvælstofbalancen på bedriftsniveau og for afgræsning og sletmarkerne estimeret ud fra indkøb og salg af foder, gødning, halm, mælk, kød og afgrøder. Generelt lå kvælstofoverskuddet per ha meget lavt (110 kg N/ha) og på grund af eksport af økologisk husdyrgødning til nærliggende økologiske planteavlsbrug i nogle tilfælde endnu lavere. Mindre græs og afgræsningstid til AMS-køer Ved AMS bedrifter lå græsningsandelen af foderet i sommerperioden lavere, ligesom afgræsningstiden for køerne var betydeligt lavere. De lå dog stadig indenfor de dengang gældende minimumsregler (150 dage, 6 timer per dag). Sygdomsbehandling viste ingen signifikante forskelle hverken for samtlige behandlinger (Tabel 1) eller for klovlidelse, mastitis, eller reproduktion. Udsætterprocenten var højere for besætninger med AMS (38% versus 32%). Årsagen hertil kunne ikke konkluderes ud fra undersøgelsen, men generelt har AMS besætninger en højere udsætterprocent pga. frasortering af uegnede dyr til robotten. 4

5 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Tabel 1. Gennemsnitsresultater ved kvantificering af enkelte bæredygtighedsindikatorer i 2005 (hver gruppe bestod af 9 bedrifter). AMS = automatiske malkesystemer; CMS = konventionelle malkesystemer Enhed AMS CMS P-værdi mælkeydelse (ydelses kontrol) kg EKM/ko besætnings størrelse antal køer mælkeydelse leveret (Landcentret, 255 bedr.) kg EKM/ko besætnings størrelse (Landcentret, 255 bedr.) antal køer økonomisk resultat* tkr/bedrift økonomisk resultat* (Landcenter økonomi, 255 bedr.) tkr/bedrift arbejdstid min/ko/dag <0.001 foderoptag ved afgræsning % af total udetid til køerne timer/år <0.001 udsætterkøer % behandlingsfrekvens % * resultat primær drift + EU støtte Sammenligningen af de to grupper bedrifter viste, at både AMS og CMS bedrifter kan være bæredygtige, dog har AMS bedrifter betydeligt mindre afgræsning. Den højere ydelse i AMS besætninger kunne ikke forklares med brugen af malkerobotter. Omvendt så kunne ydelsesniveau, kortere arbejdstid per malkeko og bedre foderudnyttelse (FE/kg mælk) med sikkerhed forudsige, om bedrifterne havde AMS eller CMS. Det tyder i dette studie på en mentalitetsforskel blandt landmænd, der vælger AMS frem for CMS. Flere oplysninger 5

6 Kviefodringens betydning for ydelsen som ko Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december2009 Højt foderniveau i mælkefodringsperioden har en positiv effekt på den senere mælkeydelse. Derimod vil et højt foderniveau efter fravænning men før puberteten have en negativ effekt på den senere mælkeydelse. Foderniveauet efter puberteten har ingen nævneværdig betydning for den senere mælkeydelse. Velkendt at foderniveauet efter fravænning og før puberteten kan påvirke mælkeydelsen Fodringen af kviekalve kan påvirke den senere mælkeydelse. Takket være solid dansk forskning på området, har det i flere år været kendt, at kviekalve, der fodres på et for lavt eller for højt foderniveau fra fravænning og til puberteten, giver mindre mælk i 1. laktation. Også udenlandske undersøgelser, bl.a. fra USA, bekræfter denne sammenhæng. Det absolutte tilvækstniveau afhænger af dyrets genetik (race). For kvier af SDM/DH forventer vi, at den maksimale ydelseskapacitet nås med en tilvækst på g/dag i denne periode. Højt mælkefodringsniveau øger ydelsen i 1. laktation I de senere år er det også vist, at foderniveauet af kviekalven i mælkefodringsperioden kan have betydning for den senere mælkeydelse. En forøgelse af mælkeniveauet fra fx 4 til 8 kg/dag vil for- øge tilvæksten før fravænning fra fx 500 til 850 g/dag og vil desuden forøge mælkeydelsen med 1-3 kg/ dag i 1. laktation. Meget tyder på, at det især er det høje mælkefodringsniveau i de allerførste uger, der giver effekten (tabel 1). Betydning af proteinforsyningen før puberteten Udover foderniveauet, så kan specifikke næringsstoffer også have en effekt på den senere mælkeydelseskapacitet. I mælkefodringsperioden opnås der således en øget Tabel 1. Betydningen af mælkeniveauet før fravænning på kalvens senere mælkeydelse som ko Mælkeniveau (kg/dag) Effekt på mælkeydelse i 1. laktation Reference Lavt vs. højt Kg/300 dage Kg/dag 4,6 vs. 8, ,6 Foldager et al., ,8 vs. 7, (200 d) +3,7 Ballard et al., ,6 vs. 8, ,3 Shamay et al., ,3 vs. 7,6 +1,4 Davis et al., ,0 vs Drackley et al., ,6 vs. ad lib ,6 Foldager & Krohn, ,7 vs. ad lib ,5 Bar-Peled et al.,

7 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 tilvækst hos kalven, hvis proteinniveauet øges fra fx 15 til 22 %. Men udover 22 % protein i mælkeerstatningen sker der ikke særlig meget. Så komælk eller gode mælkeerstatninger, som sælges i Danmark vil dække kalvens behov for protein. En 20 % forøget proteinforsyning ud over normerne efter fravænning men før puberteten kan give en positiv effekt på mælkeydelsen i 1. laktation, hvilket er vist i israelske forsøg. Formodentlig opnås effekten ved, at mængden af det senere mælkeproducerende væv i mælkekirtlerne øges. Ekstra protein efter pubertet giver ikke mere mælk Danske forsøg har vist, at en underforsyning af protein i forhold til de danske normer reducerede tilvæksten hos kvier i aldersintervallet mdr., dvs. efter pubertetens indtræden. Fodring efter norm (90-95 g fordøjeligt råprotein/fe) gav den højeste tilvækst, ligegyldigt om urea eller sojaskrå indgik som supplerings-protein i foderet. Men højere proteintildeling (op til 150 % af normen) i form af ekstra urea reducerede tilvæksten. Forsøget undersøgte ikke langtidseffekter på mælkeydelsen. Et nyligt afsluttet forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter omfattende 145 kvier af Jersey, RDM og SDM/ DH i aldersintervallet mdr. viste ingen markante forskelle i tilvækst, kropsmål og huld mellem kvier fodret efter de danske normer og kvier fodret med 20 % ekstra protein. Reproduktionen som kvier, samt kælvningsalder og kælvningsforløb var også ens for de to grupper af kvier. Overraskende fandt vi, som en effekt af den øgede proteinforsyning, en tendens til reduktion i mælkeydelsen i 1. laktation (120 dages EKM ydelse). Dette sås hos Jersey, i mindre grad hos RDM men ikke hos SDM/DH (Tabel 2.). Resultaterne tyder altså på, at man ikke kan øge kviernes mælkeydelse ved at overforsyne med protein efter puberteten. Flere oplysninger EKM mælkeydelse i 18 uger efter kælvning Kg EKM 24 Normalt Højt Uge Proteinniveau Normal Højt Alle, kg EKM/dag 26,6 ± 0,5 25,3 ± 0,6 Jersey, kg EKM/dag 26,0 ± 1,1 23,5 ± 1,3 RDM, kg EKM/dag 25,1 ± 0,8 23,8 ± 0,8 SDM, kg EKM/dag 28,6 ± 0,8 28,6 ± 0,9 7

8 Mælk og human sundhed Mennesker, der har indtaget mælk og mælkeprodukter, har væsentlig mindre risiko for at få hjertekarsygdomme og diabetes samt tarm- og blærekræft. Det er konklusionen på en omfattende litteraturopgørelse af epidemiologiske undersøgelser på området. Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Arkæologiske fund har dokumenteret, at mælk har været en del af menneskers ernæring i tusindvis af år, og meget tyder på at mælk specielt i Nordeuropa - har haft meget stor betydning for mennesket overlevelsesevne. Således er næsten alle mennesker i vores del af verden - i modsætning til mange andre - i stand til at udnytte mælken i hele livet. Sammenlignet med andre fedtkilder har mælk et relativt højt indhold af mættet fedt. På den baggrund blev mælk derfor af mange anset for at være medvirkende årsag til forekomst af de såkaldte livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme, kræft og diabetes. Det seneste årti er det dog blevet mere og mere anerkendt, at mælkefedtet sammen med andre komponenter i mælken kan have positiv sundhedsmæssig virkning sammenlignet med andre fedtkilder. 8

9 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Undersøgelser af mælkens sundhedsmæssige betydning Der er gennemført en mængde undersøgelser af mælkens sundhedsmæssige betydning omfattende både celleforsøg, forsøg med laboratoriedyr og kontrollerede humane undersøgelser. Problemet med disse undersøgelser er, at de er relativt kortvarige, hvilket gør det umuligt at vurdere langtidseffekter. Direkte undersøgelse af langtidsvirkningerne af ernæringen kræver, at der gennemføres såkaldte epidemiologiske undersøgelser. Disse undersøgelser er imidlertid heller ikke uden problemer, da de enten baseres på spørgeundersøgelse af folks forbrug af bestemte fødevarer tidligere i livet, eller kræver, at man venter mange år fra at en kontrolleret diæt er givet til effekten kan måles i form af sygdomsforekomst eller dødsfald. Mælk øger overlevelsen i den vestlige verden I 2008 er der blevet lavet en opgørelse baseret på alle de epidemiologiske undersøgelser, der er tilgængelige i litteraturen. Undersøgelsen omfatter ca. ½ million mennesker og ca dødsfald (se tabel). Resultaterne viser, at mennesker, der har indtaget mælk og mælkeprodukter, har væsentlig mindre risiko for at få hjertekarsygdomme og diabetes samt tarm- og blærekræft. Prostatakræft er den eneste undtagelse med en svag øget risiko. Forfatternes samlede konklusion er, at der, samlet set er grundlag for at sige, at indtagelse af mælk og mælkeprodukter i den vestlige del af verden er relateret til forøget overlevelse/nedsat risiko for at udvikle en række velfærdsrelaterede sygdomme. Den biologiske baggrund for den positive effekt af mælk og mælkeprodukter på forekomsten af livsstilssygdom- mene er ikke kendt, men kan muligvis hænge sammen med, at mælk indeholder specifikke stoffer med positiv virkning, herunder forskellige fedtsyrer. Flere oplysninger Sygdom Antal døde i England og Wales Relativ risiko (R) Hjertekarsygdom ,84 Slagtilfælde ,79 Diabetes ,92 Tarmkræft ,78 Prostatakræft ,06 Blærekræft ,82 Tabel: Antal dødsfald i England og Wales fra forskellige årsager samt den relative risiko for, at personer med højt indtag af mælkeprodukter får disse sygdomme i forhold til personer med det laveste indtag af mælk og mælkeprodukter (relativ risiko = 1). En R-værdi under 1 betyder reduceret risiko pga. højt indtag af mælkeprodukter og en R-værdi over 1 betyder øget risiko. Kilde P. Elwood et al Journal of American College of Nutrition 9

10 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december 2009 Smagstest af forskellige mælketyper Et trænet smagspanel og forbrugere har testet, hvorvidt fodertype, race og lagring har betydning for mælkens smag. Test-resultaterne viste, at alle tre faktorer spiller en rolle for smagsoplevelsen. Fotograf: Jens Michael Madsen I et fodringsforsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) i 2007 er betydning af fedttildeling for mælkens sammensætning og smag blevet undersøgt i Jersey og Dansk Holstein køer. Der indgik en kontrolfodring og fodring med to slags fedttilskud, dels en mættet fedtkilde med et højt indhold af palmitinsyre, dels et supplement af raps- og hørfrø, der er rige på umættet fedt. Foderets betydning for mælkens sammensætning Palmitinsyre Fodring med tilskud af palmitinsyre viste, at indholdet af palmitinsyre i mælken steg med op til 30% sam- menlignet med kontrolfoder for begge racer. Denne ændring blev ledsaget af et fald i såvel stearinsyre som kortkædede fedtsyrer. Raps- og hørfrø Fodring med raps- og hørfrø var sammensat, således, at foderets fedtsyresammensætning lignede fedtsyresammensætningen ved fodring med græs, hvor især linolensyre findes i et højt niveau. Linolensyre er en umættet fedtsyre, - en omega-3 fedtsyre, der anses for at være gavnlig for den humane sundhed. Ved denne fodring steg mælkens indhold af linolensyre med op til 80% for Dansk Holstein køer, mens stigningen kun var omkring 40% for Jerseykøer. 10 Betydningen af race, lagring og foder på mælkens smag Smagen af mælken fra KFC blev bedømt af et trænet smagspanel. Her fandt panelet at de største forskelle på smagen skyldtes racen, idet Jersey mælk, grundet det højere fedtindhold, havde en kraftigere flødelugt og smag, ligesom denne mælk var mere cremet og havde en mindre hvid, mere gul farve (Figur 1). Forskellen mellem mælk fra samme race fodret med de forskellige fodertyper var mindre og oftest ikke systematisk. Smagspanelet smagte også på lagret mælk fra Holstein fra de forskellige fodringer, og her viste det

11 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december J e r s e y k o n t r o l fr is k 1 0 J e r s e y m æ t t e t fr is k J e r s e y u m æ t t e t fr is k 8 H o ls t e in k o n t r o l fr is k H o ls t e in m æ t t e t fr is k 6 H o ls t e in u m æ t t e t fr is k H ols t ein k ont rol lagret 4 H o ls t e in m æ t t e t la g r e t H o ls t e in u m æ t t e t la g r e t 2 0 F lød e lu g t F lød e s m a g H vid h e d H e n g e m t s m a g Figur 1. Smagskarakterer for de forskellige mælkeprøver, 0 = lidt, 12 = meget af den pågældende egenskab. sig, at mælken efter lagring havde en mere flødeagtig karakter og en smule hengemt smag. Der var ikke systematisk forskel mellem mælk fra de forskellige fodertyper. Endelig blev mælk fra raps/hørfrøfodring sammenlignet med mælk fra kontrolfodring ved en forbrugertest, hvor 200 forbrugere i et supermarked bedømte, at der var forskel på de to mælketyper. Testen var en triangeltest med tre prøver: to af den ene type mælk og én af den anden type mælk. Det gjaldt om at udpege den prøve, der adskilte sig fra de to andre. Efterfølgende blev de forbrugere, der udpegede den rigtige, spurgt om hvilken prøve, de foretrak, og her var der ikke forskel på de to typer. Forsøget viser altså, at det er muligt at øge mælkens indhold af linolensyre med op til 80% for Holstein køer ved at give tilskud af hør- og rapsfrø i foderet. Denne ændring i indholdet har en lille indflydelse på smagen, men dog ikke i negativ retning. Du kan læse mere om afgræsning og mælkens smag i Ny Kvægforskning august 2009 Fotograf: Jens Michael Madsen Flere oplysninger 11

12 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Kort nyt Dermed kan de registrere, hvis der er svampeangreb og utætheder i ensilagestakken samt områder med vådt korn i siloen. I år er sensorerne blevet afprøvet i et projekt på Kvægbrugets Forsøgscenter. Det kan du læse mere om på: Projektet er finansieret af Innovationsloven. Læs mere om prisoverrækkelsen på: Video af majshøst til slagtekalveforsøg På Kvægbrugets Forsøgscenter er den første del af et forsøg med afprøvning af kolbemajsensilage til slagtekalve ved at være gennemført. Det næste fodermiddel, som skal afprøves i 2010, er crimpet majs, som nu er høstet og ensileret. Resultaterne fra forsøget skal bidrage med ny viden til producenter og rådgivere med sigte på at optimere andelen af majskolbeensilage og crimpet majs i foderrationen, så foderomkostningerne kan sænkes og slagtekalvenes sundhed og velfærd kan forbedres. Projektet løber i perioden fra 2009 til 2011 og er finansieret af Kvægafgiftsfonden. Du kan følge høstarbejdet på video samt læse mere om projektet på DJF forsker vandt pris på Agromek Forskningsleder ved Institut for Jordbrugsteknik på DJF, Ole Green, var én ud af tre vindere af Agro Business Parks innovationspris på årets Agromek. Ole Green vandt prisen på kr for at have udviklet en sensor til overvågning af korn og ensilage. Sensorerne er indbygget i røde runde bolde og kan bl.a. måle temperatur i ensilage og fugtighed i korn. Nyt projekt skal forbedre barslen for ko og kalv I et nyt forskningsprojekt på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, vil forskerne kortlægge, hvordan køerne opfører sig omkring kælvning og hvordan kalvene opfører sig de første uger af deres liv. De vil undersøge virkningen af den tidlige kontakt mellem ko og kalv og identificere metoder til at minimere stressbelastningen, når ko og kalv adskilles. Projektet omfatter også en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige managementprincipper. Det fireårige projekt udføres i samarbejde med Veterinærinstituttet, DTU, og finansieres af Fødevareministeriet (Direktoratet for FødevareErhverv). Læs mere på: Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær eller på Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: agrsci.dk kfc-foulum.dk 12 Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2018 KORT OG GODT lønsom, bæredygtig vækst produktionen

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed Ny KvægForskning Nr. 3 9. årgang, Juni 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere