Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2"

Transkript

1 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens betydning for ydelsen som ko Side 6 Arrangementer Mælk og human sundhed Side 8 Kvægbrugets Forsøgscenter DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Genomisk selektion er en succeshistorie om, hvor hurtigt en metode kan gå fra en teoretisk mulighed, til at blive anvendt i avlsarbejdet over hele verden. Der er dog stadig plads til forbedringer. Metoden, hvor man benytter mange tusinde genetiske markører til at forudsige avlsværdier, er første gang beskrevet i På dette tidspunkt var metoden ikke anvendelig i praksis. Dels var der ikke kortlagt et tilstrækkeligt antal genetiske markører på DNA et, og dels var det meget dyrt at få analyseret hver enkelt genetisk markør. Den revolutionerede metode viste sit værd I 2006 startede vi på at udarbejde et computerprogram til validering af det teoretiske potentiale for genomisk selektion. Her kunne vi 2

3 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december 2009 simulere en familiestruktur baseret på mange halvsøskendegrupper svarende til et avlsprogram for kvæg. Vi simulerede både avlsværdier og traditionelle registreringer og det viste sig, at man kunne opnå meget sikre genomiske avlsværdier ved metoden. Det revolutionerende var for der første, at vi kunne få relativt sikre avlsværdier for dyrene så snart vi kendte deres genetiske markører, dvs. kort efter fødslen, hvorved generationsintervallet i avlsarbejdet kunne reduceres markant. For det andet var de genomiske avlsværdier relativt sikre for egenskaber med lav arvbarhed, hvilket er afgørende for effektiv selektion i et velafbalanceret avlsmål som det nordiske. Modellen videreudvikles og forbedres I januar 2008 blev et nyt markørsæt med knap 60 tusinde markører tilgængeligt, og næsten alle tyre i Viking Genetics er siden blevet testet for deres markører. Metoden virker ved at træne den genomiske model ved brug af en referencegruppe bestående af markørtestede ældre tyre, som allerede har døtre med registreringer. Vores undersøgelser har vist, at vi opnår mere korrekte genomiske avlsværdier, når vi bruger traditionelle avlsværdier som data til at træne den genomiske model, frem for at anvende deres døtres ydelsesafvigelser. Vi har også fundet, at vi får bedre genomiske avlsværdier for 305-dages proteinydelse, hvis de traditionelle avlsværdier, vi bruger som input, er fremkommet ved analyser i en animal model frem for den mere simple sire model. Endvidere har vi foretaget nogle simple analyser af, om man kan gruppere markørerne fra markørsættet på en måde, så vi kan hive mere information ud af markørerne. Dette var muligt i de simulerede data, men ikke effektivt på de rigtige data. Her arbejdes der på at udvikle mere avancerede metoder. Dette er stadig kun begyndelsen og mange aspekter vil blive undersøgt i de næste år. I betragtning af, at det kun er to år siden de genetiske markører blev tilgængelige er vi dog nået rigtig langt. Vi tager det allerede for givet, at tyrekalve skal testes genomisk før de eventuelt selekteres til en traditionel afprøvning, og ser det som naturligt at anvende genomisk udvalgte unge tyre på lige fod med velafprøvede ældre tyre. Forfatter: Trine Villumsen, Tidligere ansat ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU Flere oplysninger 3

4 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Et PhD studie har analyseret konsekvenserne af at bruge automatiske malkesystemer (AMS) i den økologiske mælkeproduktion. De største forskelle mellem AMS og andre malkesystemer ses på bl.a. mælkeydelsen, arbejdsforbruget og afgræsningstiden. Økologisk kvægbrugs udvikling de sidste 10 år ligner på mange måder den udvikling, som vi ser i den konventionelle sektor. Besætningsstørrelsen stiger, mælkeydelse per ko stiger, SDM racen dominerer og automatiske malkesystemer (AMS) implementeres i stor stil. Stigende bekymring for afgræsningens vilkår ved brug af malkerobotter, samt spørgsmål om brud med de økologiske principper var baggrunden for et nyligt afsluttet PhD studie. I undersøgelsen er en række indikatorer for bæredygtighed blevet kvantificeret og sammenlignet mellem besætninger med AMS og konventionelle malkesystemer (CMS). Indikatorerne repræsenterede både økonomiske, økologiske og sociale parametre. Bedrifterne blev i 2005 vilkårlig udvalgt, dog med samme besætningsstørrelse i begge grupper og samme race. Højere mælkeydelse og lavere arbejdsforbrug med AMS Indtjeningen var ikke signifikant forskellig for bedrifter med AMS og dem der malkede med CMS. Mælkeydelsen var dog signifikant højere for AMS bedrifterne og arbejdsforbruget til malkning og fodring per ko mindre (Tabel 1). Landscentrets tal er baseret på indberettede regnskaber fra 2005 og er ikke entydige, men har sammen tendens. På miljøområdet blev kvælstofbalancen på bedriftsniveau og for afgræsning og sletmarkerne estimeret ud fra indkøb og salg af foder, gødning, halm, mælk, kød og afgrøder. Generelt lå kvælstofoverskuddet per ha meget lavt (110 kg N/ha) og på grund af eksport af økologisk husdyrgødning til nærliggende økologiske planteavlsbrug i nogle tilfælde endnu lavere. Mindre græs og afgræsningstid til AMS-køer Ved AMS bedrifter lå græsningsandelen af foderet i sommerperioden lavere, ligesom afgræsningstiden for køerne var betydeligt lavere. De lå dog stadig indenfor de dengang gældende minimumsregler (150 dage, 6 timer per dag). Sygdomsbehandling viste ingen signifikante forskelle hverken for samtlige behandlinger (Tabel 1) eller for klovlidelse, mastitis, eller reproduktion. Udsætterprocenten var højere for besætninger med AMS (38% versus 32%). Årsagen hertil kunne ikke konkluderes ud fra undersøgelsen, men generelt har AMS besætninger en højere udsætterprocent pga. frasortering af uegnede dyr til robotten. 4

5 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Tabel 1. Gennemsnitsresultater ved kvantificering af enkelte bæredygtighedsindikatorer i 2005 (hver gruppe bestod af 9 bedrifter). AMS = automatiske malkesystemer; CMS = konventionelle malkesystemer Enhed AMS CMS P-værdi mælkeydelse (ydelses kontrol) kg EKM/ko besætnings størrelse antal køer mælkeydelse leveret (Landcentret, 255 bedr.) kg EKM/ko besætnings størrelse (Landcentret, 255 bedr.) antal køer økonomisk resultat* tkr/bedrift økonomisk resultat* (Landcenter økonomi, 255 bedr.) tkr/bedrift arbejdstid min/ko/dag <0.001 foderoptag ved afgræsning % af total udetid til køerne timer/år <0.001 udsætterkøer % behandlingsfrekvens % * resultat primær drift + EU støtte Sammenligningen af de to grupper bedrifter viste, at både AMS og CMS bedrifter kan være bæredygtige, dog har AMS bedrifter betydeligt mindre afgræsning. Den højere ydelse i AMS besætninger kunne ikke forklares med brugen af malkerobotter. Omvendt så kunne ydelsesniveau, kortere arbejdstid per malkeko og bedre foderudnyttelse (FE/kg mælk) med sikkerhed forudsige, om bedrifterne havde AMS eller CMS. Det tyder i dette studie på en mentalitetsforskel blandt landmænd, der vælger AMS frem for CMS. Flere oplysninger 5

6 Kviefodringens betydning for ydelsen som ko Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december2009 Højt foderniveau i mælkefodringsperioden har en positiv effekt på den senere mælkeydelse. Derimod vil et højt foderniveau efter fravænning men før puberteten have en negativ effekt på den senere mælkeydelse. Foderniveauet efter puberteten har ingen nævneværdig betydning for den senere mælkeydelse. Velkendt at foderniveauet efter fravænning og før puberteten kan påvirke mælkeydelsen Fodringen af kviekalve kan påvirke den senere mælkeydelse. Takket være solid dansk forskning på området, har det i flere år været kendt, at kviekalve, der fodres på et for lavt eller for højt foderniveau fra fravænning og til puberteten, giver mindre mælk i 1. laktation. Også udenlandske undersøgelser, bl.a. fra USA, bekræfter denne sammenhæng. Det absolutte tilvækstniveau afhænger af dyrets genetik (race). For kvier af SDM/DH forventer vi, at den maksimale ydelseskapacitet nås med en tilvækst på g/dag i denne periode. Højt mælkefodringsniveau øger ydelsen i 1. laktation I de senere år er det også vist, at foderniveauet af kviekalven i mælkefodringsperioden kan have betydning for den senere mælkeydelse. En forøgelse af mælkeniveauet fra fx 4 til 8 kg/dag vil for- øge tilvæksten før fravænning fra fx 500 til 850 g/dag og vil desuden forøge mælkeydelsen med 1-3 kg/ dag i 1. laktation. Meget tyder på, at det især er det høje mælkefodringsniveau i de allerførste uger, der giver effekten (tabel 1). Betydning af proteinforsyningen før puberteten Udover foderniveauet, så kan specifikke næringsstoffer også have en effekt på den senere mælkeydelseskapacitet. I mælkefodringsperioden opnås der således en øget Tabel 1. Betydningen af mælkeniveauet før fravænning på kalvens senere mælkeydelse som ko Mælkeniveau (kg/dag) Effekt på mælkeydelse i 1. laktation Reference Lavt vs. højt Kg/300 dage Kg/dag 4,6 vs. 8, ,6 Foldager et al., ,8 vs. 7, (200 d) +3,7 Ballard et al., ,6 vs. 8, ,3 Shamay et al., ,3 vs. 7,6 +1,4 Davis et al., ,0 vs Drackley et al., ,6 vs. ad lib ,6 Foldager & Krohn, ,7 vs. ad lib ,5 Bar-Peled et al.,

7 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 tilvækst hos kalven, hvis proteinniveauet øges fra fx 15 til 22 %. Men udover 22 % protein i mælkeerstatningen sker der ikke særlig meget. Så komælk eller gode mælkeerstatninger, som sælges i Danmark vil dække kalvens behov for protein. En 20 % forøget proteinforsyning ud over normerne efter fravænning men før puberteten kan give en positiv effekt på mælkeydelsen i 1. laktation, hvilket er vist i israelske forsøg. Formodentlig opnås effekten ved, at mængden af det senere mælkeproducerende væv i mælkekirtlerne øges. Ekstra protein efter pubertet giver ikke mere mælk Danske forsøg har vist, at en underforsyning af protein i forhold til de danske normer reducerede tilvæksten hos kvier i aldersintervallet mdr., dvs. efter pubertetens indtræden. Fodring efter norm (90-95 g fordøjeligt råprotein/fe) gav den højeste tilvækst, ligegyldigt om urea eller sojaskrå indgik som supplerings-protein i foderet. Men højere proteintildeling (op til 150 % af normen) i form af ekstra urea reducerede tilvæksten. Forsøget undersøgte ikke langtidseffekter på mælkeydelsen. Et nyligt afsluttet forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter omfattende 145 kvier af Jersey, RDM og SDM/ DH i aldersintervallet mdr. viste ingen markante forskelle i tilvækst, kropsmål og huld mellem kvier fodret efter de danske normer og kvier fodret med 20 % ekstra protein. Reproduktionen som kvier, samt kælvningsalder og kælvningsforløb var også ens for de to grupper af kvier. Overraskende fandt vi, som en effekt af den øgede proteinforsyning, en tendens til reduktion i mælkeydelsen i 1. laktation (120 dages EKM ydelse). Dette sås hos Jersey, i mindre grad hos RDM men ikke hos SDM/DH (Tabel 2.). Resultaterne tyder altså på, at man ikke kan øge kviernes mælkeydelse ved at overforsyne med protein efter puberteten. Flere oplysninger EKM mælkeydelse i 18 uger efter kælvning Kg EKM 24 Normalt Højt Uge Proteinniveau Normal Højt Alle, kg EKM/dag 26,6 ± 0,5 25,3 ± 0,6 Jersey, kg EKM/dag 26,0 ± 1,1 23,5 ± 1,3 RDM, kg EKM/dag 25,1 ± 0,8 23,8 ± 0,8 SDM, kg EKM/dag 28,6 ± 0,8 28,6 ± 0,9 7

8 Mælk og human sundhed Mennesker, der har indtaget mælk og mælkeprodukter, har væsentlig mindre risiko for at få hjertekarsygdomme og diabetes samt tarm- og blærekræft. Det er konklusionen på en omfattende litteraturopgørelse af epidemiologiske undersøgelser på området. Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Arkæologiske fund har dokumenteret, at mælk har været en del af menneskers ernæring i tusindvis af år, og meget tyder på at mælk specielt i Nordeuropa - har haft meget stor betydning for mennesket overlevelsesevne. Således er næsten alle mennesker i vores del af verden - i modsætning til mange andre - i stand til at udnytte mælken i hele livet. Sammenlignet med andre fedtkilder har mælk et relativt højt indhold af mættet fedt. På den baggrund blev mælk derfor af mange anset for at være medvirkende årsag til forekomst af de såkaldte livsstilssygdomme, herunder hjertekarsygdomme, kræft og diabetes. Det seneste årti er det dog blevet mere og mere anerkendt, at mælkefedtet sammen med andre komponenter i mælken kan have positiv sundhedsmæssig virkning sammenlignet med andre fedtkilder. 8

9 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Undersøgelser af mælkens sundhedsmæssige betydning Der er gennemført en mængde undersøgelser af mælkens sundhedsmæssige betydning omfattende både celleforsøg, forsøg med laboratoriedyr og kontrollerede humane undersøgelser. Problemet med disse undersøgelser er, at de er relativt kortvarige, hvilket gør det umuligt at vurdere langtidseffekter. Direkte undersøgelse af langtidsvirkningerne af ernæringen kræver, at der gennemføres såkaldte epidemiologiske undersøgelser. Disse undersøgelser er imidlertid heller ikke uden problemer, da de enten baseres på spørgeundersøgelse af folks forbrug af bestemte fødevarer tidligere i livet, eller kræver, at man venter mange år fra at en kontrolleret diæt er givet til effekten kan måles i form af sygdomsforekomst eller dødsfald. Mælk øger overlevelsen i den vestlige verden I 2008 er der blevet lavet en opgørelse baseret på alle de epidemiologiske undersøgelser, der er tilgængelige i litteraturen. Undersøgelsen omfatter ca. ½ million mennesker og ca dødsfald (se tabel). Resultaterne viser, at mennesker, der har indtaget mælk og mælkeprodukter, har væsentlig mindre risiko for at få hjertekarsygdomme og diabetes samt tarm- og blærekræft. Prostatakræft er den eneste undtagelse med en svag øget risiko. Forfatternes samlede konklusion er, at der, samlet set er grundlag for at sige, at indtagelse af mælk og mælkeprodukter i den vestlige del af verden er relateret til forøget overlevelse/nedsat risiko for at udvikle en række velfærdsrelaterede sygdomme. Den biologiske baggrund for den positive effekt af mælk og mælkeprodukter på forekomsten af livsstilssygdom- mene er ikke kendt, men kan muligvis hænge sammen med, at mælk indeholder specifikke stoffer med positiv virkning, herunder forskellige fedtsyrer. Flere oplysninger Sygdom Antal døde i England og Wales Relativ risiko (R) Hjertekarsygdom ,84 Slagtilfælde ,79 Diabetes ,92 Tarmkræft ,78 Prostatakræft ,06 Blærekræft ,82 Tabel: Antal dødsfald i England og Wales fra forskellige årsager samt den relative risiko for, at personer med højt indtag af mælkeprodukter får disse sygdomme i forhold til personer med det laveste indtag af mælk og mælkeprodukter (relativ risiko = 1). En R-værdi under 1 betyder reduceret risiko pga. højt indtag af mælkeprodukter og en R-værdi over 1 betyder øget risiko. Kilde P. Elwood et al Journal of American College of Nutrition 9

10 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december 2009 Smagstest af forskellige mælketyper Et trænet smagspanel og forbrugere har testet, hvorvidt fodertype, race og lagring har betydning for mælkens smag. Test-resultaterne viste, at alle tre faktorer spiller en rolle for smagsoplevelsen. Fotograf: Jens Michael Madsen I et fodringsforsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) i 2007 er betydning af fedttildeling for mælkens sammensætning og smag blevet undersøgt i Jersey og Dansk Holstein køer. Der indgik en kontrolfodring og fodring med to slags fedttilskud, dels en mættet fedtkilde med et højt indhold af palmitinsyre, dels et supplement af raps- og hørfrø, der er rige på umættet fedt. Foderets betydning for mælkens sammensætning Palmitinsyre Fodring med tilskud af palmitinsyre viste, at indholdet af palmitinsyre i mælken steg med op til 30% sam- menlignet med kontrolfoder for begge racer. Denne ændring blev ledsaget af et fald i såvel stearinsyre som kortkædede fedtsyrer. Raps- og hørfrø Fodring med raps- og hørfrø var sammensat, således, at foderets fedtsyresammensætning lignede fedtsyresammensætningen ved fodring med græs, hvor især linolensyre findes i et højt niveau. Linolensyre er en umættet fedtsyre, - en omega-3 fedtsyre, der anses for at være gavnlig for den humane sundhed. Ved denne fodring steg mælkens indhold af linolensyre med op til 80% for Dansk Holstein køer, mens stigningen kun var omkring 40% for Jerseykøer. 10 Betydningen af race, lagring og foder på mælkens smag Smagen af mælken fra KFC blev bedømt af et trænet smagspanel. Her fandt panelet at de største forskelle på smagen skyldtes racen, idet Jersey mælk, grundet det højere fedtindhold, havde en kraftigere flødelugt og smag, ligesom denne mælk var mere cremet og havde en mindre hvid, mere gul farve (Figur 1). Forskellen mellem mælk fra samme race fodret med de forskellige fodertyper var mindre og oftest ikke systematisk. Smagspanelet smagte også på lagret mælk fra Holstein fra de forskellige fodringer, og her viste det

11 Ny Ny KvægForskning Nr. 4 Nr. 6, 7. årgang, November december J e r s e y k o n t r o l fr is k 1 0 J e r s e y m æ t t e t fr is k J e r s e y u m æ t t e t fr is k 8 H o ls t e in k o n t r o l fr is k H o ls t e in m æ t t e t fr is k 6 H o ls t e in u m æ t t e t fr is k H ols t ein k ont rol lagret 4 H o ls t e in m æ t t e t la g r e t H o ls t e in u m æ t t e t la g r e t 2 0 F lød e lu g t F lød e s m a g H vid h e d H e n g e m t s m a g Figur 1. Smagskarakterer for de forskellige mælkeprøver, 0 = lidt, 12 = meget af den pågældende egenskab. sig, at mælken efter lagring havde en mere flødeagtig karakter og en smule hengemt smag. Der var ikke systematisk forskel mellem mælk fra de forskellige fodertyper. Endelig blev mælk fra raps/hørfrøfodring sammenlignet med mælk fra kontrolfodring ved en forbrugertest, hvor 200 forbrugere i et supermarked bedømte, at der var forskel på de to mælketyper. Testen var en triangeltest med tre prøver: to af den ene type mælk og én af den anden type mælk. Det gjaldt om at udpege den prøve, der adskilte sig fra de to andre. Efterfølgende blev de forbrugere, der udpegede den rigtige, spurgt om hvilken prøve, de foretrak, og her var der ikke forskel på de to typer. Forsøget viser altså, at det er muligt at øge mælkens indhold af linolensyre med op til 80% for Holstein køer ved at give tilskud af hør- og rapsfrø i foderet. Denne ændring i indholdet har en lille indflydelse på smagen, men dog ikke i negativ retning. Du kan læse mere om afgræsning og mælkens smag i Ny Kvægforskning august 2009 Fotograf: Jens Michael Madsen Flere oplysninger 11

12 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Kort nyt Dermed kan de registrere, hvis der er svampeangreb og utætheder i ensilagestakken samt områder med vådt korn i siloen. I år er sensorerne blevet afprøvet i et projekt på Kvægbrugets Forsøgscenter. Det kan du læse mere om på: Projektet er finansieret af Innovationsloven. Læs mere om prisoverrækkelsen på: Video af majshøst til slagtekalveforsøg På Kvægbrugets Forsøgscenter er den første del af et forsøg med afprøvning af kolbemajsensilage til slagtekalve ved at være gennemført. Det næste fodermiddel, som skal afprøves i 2010, er crimpet majs, som nu er høstet og ensileret. Resultaterne fra forsøget skal bidrage med ny viden til producenter og rådgivere med sigte på at optimere andelen af majskolbeensilage og crimpet majs i foderrationen, så foderomkostningerne kan sænkes og slagtekalvenes sundhed og velfærd kan forbedres. Projektet løber i perioden fra 2009 til 2011 og er finansieret af Kvægafgiftsfonden. Du kan følge høstarbejdet på video samt læse mere om projektet på DJF forsker vandt pris på Agromek Forskningsleder ved Institut for Jordbrugsteknik på DJF, Ole Green, var én ud af tre vindere af Agro Business Parks innovationspris på årets Agromek. Ole Green vandt prisen på kr for at have udviklet en sensor til overvågning af korn og ensilage. Sensorerne er indbygget i røde runde bolde og kan bl.a. måle temperatur i ensilage og fugtighed i korn. Nyt projekt skal forbedre barslen for ko og kalv I et nyt forskningsprojekt på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, vil forskerne kortlægge, hvordan køerne opfører sig omkring kælvning og hvordan kalvene opfører sig de første uger af deres liv. De vil undersøge virkningen af den tidlige kontakt mellem ko og kalv og identificere metoder til at minimere stressbelastningen, når ko og kalv adskilles. Projektet omfatter også en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige managementprincipper. Det fireårige projekt udføres i samarbejde med Veterinærinstituttet, DTU, og finansieres af Fødevareministeriet (Direktoratet for FødevareErhverv). Læs mere på: Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær eller på Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: agrsci.dk kfc-foulum.dk 12 Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6

Ny KvægForskning. Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2. Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Ny KvægForskning Nr. 5, 8. årgang, Oktober 2010 Selvforsyning af øko-mineraler og -vitaminer. Side 2 Højtydende køer vil malkes ofte. Side 6 Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer. Side 4 TER EN GEM AN

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Stort potentiale for krydsning i praksis

Stort potentiale for krydsning i praksis Ny KvægForskning Nr. 3 8. årgang, juni 2010 Nykælvere mangler protein Side 4 Stort potentiale for krydsning i praksis. Side 2 Ensileringsmidler køb ikke katten i sækken Side 6 Arrangementer Temadag om

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere