Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech"

Transkript

1 Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

2 INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på fuldfoderet?... 5 Bedømmelse af kviernes tilvækst... 8 Fodring i forhold til vækst Tilvækst og reproduktion skal spille sammen Konklusion Litteratur Én fuldfoderblanding til alle kvier

3 Én fuldfoderblanding til alle kvier I løbet af 2009 har to landmænd og deres konsulenter medvirket til at afklare fordele og ulemper ved at fodre alle kvier, fra ca. 5 måneders alderen til et par uger før kælvning, med én og samme fuldfoderblanding. I perioden er kvierne på de to SDM-DH besætninger blevet vejet tre gange med ca. 3½ måneds mellemrum for at måle, om kvierne havde en fornuftig tilvækst på en given fuldfoderblanding. Kendskab til kviernes vækst gav besætningerne mulighed for at justere fuldfoderblandingen løbende, så kviernes tilvækst kunne optimeres. At tildele én fuldfoderblanding til alle kvier i besætningen er en meget benyttet fodringsstrategi til kvier. Det er der flere årsager til. Det er nemmere at holde styr på én blanding frem for to blandinger, og risikoen for fejl er mindre. Derudover er det tidsbesparende kun at blande én blanding frem for to. Men praktisering af denne fodringsstrategi betyder samtidigt, at de ældste kvier bliver overforsynet med protein. Kan det have konsekvenser for kviernes vækst? Hvordan vokser kvierne generelt på en og samme foderblanding? Det er emnet, som nærværende projekt har sat fokus på. Forskelligt næringsstofbehov At tildele èn fuldfoderblanding til alle kvier betyder, at foderblandingen skal tilrettelægges efter en vægt, som ligger midt imellem kvierne næringsstofbehov. Derfor tilpasses fylden af fuldfoderblandingen som regel til behovet for kvier i størrelsen kg, mens proteinniveauet typisk tilpasses til kvier på cirka 200 kilo. De yngre kvier har et større proteinbehov pr. FE end ældre kvier. Tildeles der ikke ekstra protein til de mindste kvier, kan de blive underforsynet med protein. Proteinbehovet er lavere hos de ældre kvier, og de vil modsat blive overforsynet med protein. Figur 1 viser den faktiske tildeling af fordøjeligt råprotein for de to besætninger, fordelt på vægt for kvierne, sammenholdt med kviernes reelle behov. g ford. råprotein pr. FE Proteinniveau - besætning 1 Proteinniveau - besætning 2 Proteinbehov Vægtinterval, kg - kvier Figur 1. Oversigt over det faktiske proteinniveau for de to besætninger, fordelt på vægtgrupper, sammenlignet med det reelle proteinbehov. Som det ses af figuren, tildeles de små kvier lidt ekstra protein ovenpå fuldfoderet i begge besætninger for at opfylde de små kviers proteinbehov. Når kvierne har opnået en vægt på kg, overforsynes de med protein resten af deres opvækstperiode, indtil de kælver. Studier har vist, at der ikke ses en gunstig effekt på kviernes tilvækst ved at overforsyne med protein (Vestergaard et al., 2006). Nye undersøgelser foretaget på danske kvier antyder tværtimod, at kvier (10-22 mdr.), som er overforsynet med 20 % protein i forhold til normen, har en lavere mælkeydelse de første 120 dage (Vestergaard et al., 2009). Jo tættere kvien kommer på kælvning, jo mere plads optager fosteret kviens fordøjelseskapacitet, hvilket i sidste ende betyder, at den maksimale foderoptagelseskapacitet falder. Tilpasning af Én fuldfoderblanding til alle kvier

4 fuldfoderblandingens fylde til kvier, som vejer mellem kg betyder, at de ældste kvier teoretisk set ikke kan optage den nødvendige mængde energi. Dette er netop en af årsagerne til, at det anbefales at tildele kælvekvierne køernes fuldfoder de sidste 2-3 måneder inden kælvning. Ifølge kvægrådgiverne, som har medvirket i dette projekt, er det dog ikke et problem i praksis for de ældre kvier at optage den nødvendige mængde foder (Nielsen & Westerberg 2009). Figur 2 viser fuldfoderets faktiske fylde på de to besætninger, sammenlignet med normen for den maksimale fyldekapacitet for kvier fordelt på kviernes vægt. Fylde - FFu i alt Fylde - besætning 1 Fylde - besætning 2 Maksimale fylde Vægtinterval, kg - kvier Figur 2. Oversigt over foderoptagelsen i de to besætninger, fordelt på vægtgrupper, sammenlignet med teoretiske maksimal fylde. Som det ses af figur 2, opnår fuldfoderblandingen, for hvad der rent faktisk er udfodret (målt som EFK), ikke den maksimale fylde i begge besætninger for kvierne, som vejer ca kg. I begge besætninger fodres kvierne ad libitum. Går man ud fra, at kvierne æder, indtil deres fyldekapacitet er opfyldt, medfører den lavere fylde i den aktuelle fuldfoderblanding, at kvierne optager mere foder end planlagt. I tabel 1 ses det reelle foderoptag for kvierne, under forudsætning af at kvierne har optaget foder i forhold til deres maksimale fylde kapacitet. Tabel 1. Oversigt over FE behov vs. potentiel optaget FE for begge besætninger fordelt på vægt. Vægt Behov, FE Optaget, besætning 1, FE Optaget, besætning 2, FE ,1 3,3 3, ,6 4,2 4, ,2 5,0 4, ,7 5,5 5, ,2 5,9 5, ,7 6,3 5, ,1 6,6 6, ,6 7,0 6, ,3 6, ,6 6,1 5,7 Som før nævnt er det specielt kvierne med en vægt på kg, som potentielt set kan æde mere, end de reelt set har behov for ved den planlagte tilvækst. For de ældre kvier, som vejer over 450 kg, vil fylden i foderet forhindre kvierne i at optage den mængde foder, de har behov for. Som før nævnt er det reelt set ikke et problem i praksis ifølge konsulenter og landmænd. Én fuldfoderblanding til alle kvier

5 Hvordan vokser kvierne på fuldfoderet? Formålet med dette projekt er at afklare, hvordan kvierne klarer sig på én og samme fuldfoderblanding, med det for øje at de ældste kvier overforsynes med protein. Kviernes vægt og højde blev fulgt i projektperioden ved tre vejninger med ca. 3½ måneds mellemrum. Registreringerne er behandlet i Bedriftsløsning, hvorfra der er dannet vækstkurver efter hver enkelt vejning for hver besætning. I figur 3-8 er resultaterne af hver enkelt vejning vist. I figurerne repræsenterer de sorte prikker de enkelte kviers vægt på vejedatoen, den blå kurve angiver normkurven for en kælvningsalder på 26 måneder og en kælvningsvægt på 600 kg. Den midterste grå linje angiver den observerede middelkurve for kviernes vægt. Vær opmærksom på, at disse kurver ikke er tilvækstkurver, men øjebliksbilleder af kviernes vægt på den enkelte vejedag. Ved bedømmelse af kviernes vækst vil der normalt være en vis variation iblandt kvier, selvom de er opdrættet under ens forhold. Det skyldes til dels kviernes forskellige genetiske vækstpotentiale. Men andre faktorer kan have indflydelse på variationen blandt kviernes vækst. De mest betydningsfulde er belægningsgrad i sengebåse og ved foderbord, opstaldningsforhold, herunder gruppestørrelse og aldersspredning inden for gruppe, sygdom samt kviernes start på livet som kalv. Besætning 1: Bedømmelse af kviernes vækst gav følgende konklusioner: Ved første vejning sås en stor spredning blandt kvierne 31 % lå uden for den normale variation (hvoraf normalvariationen er 20 %) og havde en afvigende vægt i forhold til gennemsnittet af de øvrige. De fleste af de afvigende kvier havde en lavere vægt end normalen. Dette gælder specielt kvier i alderen 6-12 måneder. Forklaringen skal sandsynligvis findes i store sundhedsmæssige problemer med kalvene op til et år inden første vejning. Ved anden og tredje vejning er der langt mindre variation blandt kvierne hhv. 11 og 7 % af kvierne har en afvigende vægt i forhold til de øvrige. Og i langt de fleste tilfælde er kvierne tungere end planlagt. Der er rettet op på sygdomsproblemerne hos de små kalve, samtidig med at der udover rapskage til de mindste kvier, ligeledes tildeles lidt byg ovenpå fuldfoderet. Der ser altså ud til, at de kvier, som var bagud i vækst ved første vejning, har kompenseret for den manglende vækst. Ved første vejning ligger kvierne i alderen måneder generelt over normkurven. Forklaringen kan ifølge landmanden være, at en medarbejder har været sløset med blandingen af fuldfoderblandingen. Kvierne er blevet tildelt for meget majsensilage, hvilket betyder, at rationen har været mere energirig end planlagt. De tungere kvier slår stadig igennem ved anden vejning, hvor et par stykker ligger et stykke over normkurven. Ved tredje vejning ligger alle kvier tæt på den planlagte kurve. Én fuldfoderblanding til alle kvier

6 Figur 3. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 1. vejning. Figur 4. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 2. vejning. Figur 5. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 3. vejning. Besætning 2: Bedømmelse af kviernes vækst gav følgende konklusioner: Kviernes vækst i denne besætning er meget ensartet ved de tre vejninger havde hhv. 5, 6 og 7 % af kvierne en afvigende vægt i forhold til de øvrige kvier. Kviernes gennemsnitlige vægt på vejedagene ligger generelt over normen for den planglagte kælvningsalder og kælvningsvægt. Der er derfor i denne besætning grobund for at sænke kælvningsalderen, hvilket der ligeledes arbejdes for i besætningen. Landmanden har stor fokus på at læsse nøjagtigt i fuldfodervognen, hvilket kan være en medvirkende årsag til at der ved hver vejning ses stort set samme resultat. Dog har der iblandt kvierne været problemer med digital dermatitis, hvilket har betydet, at nogle kvier har haft en lavere tilvækst. Men kvierne har altså kompenseret på et andet tidspunkt, idet der ikke findes nogle kvier, som ligger nævneværdigt uden for det planlagte vægtområde. Ser man på kvierne tilvækst fra fødsel til sidste vejedato, har stort set alle kvier en god tilvækst. Én fuldfoderblanding til alle kvier

7 Figur 6. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 1. vejning. Figur 7. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 2. vejning. Figur 8. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 3. vejning. Én fuldfoderblanding til alle kvier

8 I begge besætninger viser vejeresultaterne, at fodring med én fuldfoderblanding til alle kvier kan fungere og give den ønskede tilvækst. Kvierne følger normkurven for vægt på den pågældende vejedag, og variationen blandt kvierne er lille. I begge besætninger suppleres fuldfoderet med proteinrigt foder til de mindste kvier i alderen 4-6 måneder. Det er sandsynligvis årsagen til, at der ikke ses en manglende tilvækst hos de små kvier (dog på nær den første vejning i besætning 1, som sandsynligvis skyldes problemer med sygdom hos de mindste kalve). De ældste kvier har ifølge foderplanen vanskeligheder ved at optage den fornødne mængde foder. Men ifølge udsagn fra rådgiverne, som har været med i projektet, er det i praksis intet problem, hvilket resultaterne fra vejningerne også har vist. Bedømmelse af kviernes tilvækst Figur 9 til 12 viser tilvækst for hver enkelt kvie, ved vægten for hver enkelt kvie ved de to vejninger angivet med sorte prikker, og tilvæksten angivet ved en streg forbundet mellem de to vejeresultater. Figur 9. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 1. og 2. vejning er forbundet med en linje besætning 1. Figur 10. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 2. og 3. vejning er forbundet med en linje besætning 1. Én fuldfoderblanding til alle kvier

9 Figur 11. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 1. og 2. vejning er forbundet med en linje besætning 2. Figur 12. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 2. og 3. vejning er forbundet med en linje besætning 2. Kviernes tilvækst fordelt på kvier i den kritiske periode (3-12 måneder), og kvier som er ældre end 12 måneder for perioderne imellem 1. og 2. vejning, og 2. og 3. vejning kan ses i tabel 2, for begge besætninger. Tabel 2. Oversigt over tilvækst imellem vejninger fordelt på periode. Besætning Periode Tilvækst vejning, g/dag Besætning 1 Tilvækst vejning, g/dag Kritisk periode Efter kritisk periode Kritisk periode 739 *) 651 *) Besætning 2 Efter kritisk periode 649 *) 647 *) *) Den gennemsnitlige tilvækst i 3 måneders perioden var påvirket af en meget lav tilvækst hos kvier med klovproblemer. Se yderligere bemærkninger i teksten. For besætning 1 tegner der sig følgende resultater for kviernes tilvækst ved aflæsning af tilvækstkurver: Næsten alle kvier i besætningen har en meget ens tilvækst. Dette er angivet ved, at stregerne har nogenlunde samme hældning. Én fuldfoderblanding til alle kvier

10 Tilvæksten mellem 1. og 2. vejning var for de yngste kvier (5-12 mdr.) meget høj (1141 g/dag). Det har betydet, at kvierne har kompenseret for den dårlige start ved første vejning. Tilvæksten mellem 1. og 2. vejning var for de ældre kvier (over 12 mdr.) på gennemsnitlig 915 g/dag. Tilvæksten mellem 2. og 3. vejning var for de små kvier (5-12 mdr.) på 872 g/dag og for de ældre kvier på 742 g/dag. Så også her er tilvæksten for de små kvier størst. På trods af den høje tilvækst i perioder for de små kvier betyder det imidlertid ikke, at kvierne er for tunge, hvilket også ses af vægtkurverne. Kvierne har indhentet det tabte ved kompensatorisk vækst. For besætning 2 tegner der sig følgende resultater for kviernes tilvækst ved aflæsning af tilvækstkurver: Enkelte kvier (ca. 10 % ved hver vejning) skiller sig ud med en meget lav tilvækst. De enkelte kvier med lav tilvækst var plaget af klovproblemer, hvilket har haft betydning for deres tilvækst. Tilvæksten for kvierne har generelt ligget jævnt på mellem de to vejninger dog har tilvæksten for kvier i den kritiske periode været størst imellem vejningerne. I forbindelse med bedømmelse af tilvækst skal der tages højde for, at de før nævnte kvier, som har været plaget af klovproblemer, trækker ned i den samlede tilvækst. Ser man på tilvæksten fra fødsel til vejedato, ligger alle kvier med en tilvækst på mellem ca g/dag. Fodring i forhold til vækst Kviernes vækst påvirkes af mange udefrakommende faktorer. Dog er en meget betydningsfuld faktor, hvordan kvierne er blevet fodret. Nedenstående tabel viser besætningernes foderplan i forhold til den mængde der i realiteten er udfodret. Tabel 3. Oversigt over foderplan kontra udfodret mængde for begge besætninger. Besætning 1 Besætning 2 Fodermiddel Foderplan Udfodret Foderplan Udfodret Sojaskrå, FE - - 0,3 0,5 Rapskage, FE 1,0 1,4 - - Køernes TMR, FE - - 0,3 0,7 Majs/græs-ensilage, FE - - 3,2 3,1 Majsensilage, FE 2,5 3,0 - - Græsensilage, FE 1,5 0,9 1,2 1,1 Vårbyg halm, FE 0,4 0,4 0,4 0,3 Gulerødder, FE ,06 Kartoffel pulp, FE ,03 I alt 5,4 5,7 5,4 5,7 - Angiver at fodermidlet ikke er benyttet i foderblandingen. Som det ses, er der i begge besætninger udfodret lidt flere foderenheder pr. kvier i forhold til planlagt. Hos besætning 1 skal forskellen især findes i mængden af rapskage udfodret i forhold til planlagt. Der er udfodret 0,4 FE mere rapskage i forhold til planlagt. I begge besætninger praktiseres ad libitum fodring. Ser man samtidig på fylden på det udfodrede, ses det, at der for begge besætninger ikke opnås en maksimal fylde for alle aldersgrupper af kvierne (se figur 2 og tabel 1). Den høje tilvækst hos kvierne i besætning 1 imellem første og anden vejning kan være et udtryk for, at kvierne har kunnet optage mere foder end planlagt. I samme periode har kvierne ligeledes kompenseret for en lav vækst i starten af opvækstperioden. Kvierne er ved 2. vejning derfor kommet op på det forventede niveau for deres vægt i forhold til deres alder. En anden årsag til den høje Én fuldfoderblanding til alle kvier

11 tilvækst netop i denne besætning kan ligeledes være manglende kendskab til foderværdien af det anvendte græsensilage. Det har sandsynligvis bevirket, at foderet har haft et højere energiniveau og en lavere fylde en forventet. Det har i den sidste ende betydet, at kvierne har ædt mere end behovet og dermed har haft en meget høj tilvækst. I forhold til kviens udvikling frarådes det netop, at kvien har en kraftig tilvækst i den kritiske periode (3-12 måneder), idet det kan have en negativ effekt på yverets kirteludvikling og dermed have negativ indflydelse på kviens senere mælkeydelse (Sejrsen & Foldager 2003). Tilvækst og reproduktion skal spille sammen Begge besætninger har et ønske om at sænke kviernes kælvningsalder til ca. 24 mdr. Sænkning af kælvningsalderen forudsætter dog, at kviernes vækst muliggør, at kvierne opnår en kælvningsvægt på ca. 600 kg for kvier af Dansk Holstein. At kvierne vejer omkring 600 kg ved kælvning medfører, at kvierne har større chance for at klare sig blandt køerne. Ved samtidig at undgå at kvierne ikke bliver for tunge ved kælvning, mindskes risikoen for, at der opstår komplikationer under kælvning som følge af, at kvierne er for fede. Der kan ved reduktion af kviernes kælvningsalder ligeledes opnås betydelige omkostningsreduktioner. Standardberegninger viser, at sænkning af kælvningsalderen med 1 måned sparer ca. 250 kr./kvie. En kælvningsalder på 24 mdr. forudsætter, at kvierne har en gennemsnitlig tilvækst på ca. 770 g/dag i hele opvækstperioden. Opnås dette er grundlaget for en sænkning af kælvningsalderen tilstede. Efterfølgende skal der fokuseres på at få kvierne med kalv i en tidligere alder. Der skal således fokuseres på at optimere reproduktionsstrategien for kvierne. Tilvækst og reproduktion er således to faktorer, som skal spille sammen for at opnå kvier, som kælver tidligt, og som kan klare sig blandt køerne. Vejning af kvierne giver mange oplysninger for landmanden. Vejes kvierne regelmæssigt, kan vejningerne give anledning til kontrol af foderplan, ved at se på om kvierne vokser som forventet på den givne ration. Derudover får landmanden klarhed over, om det er muligt at sænke kælvningsalderen hos kvierne, ved at se på om kvierne ved den opnåede vægt og tilvækst kan ikælves tidligere og samtidig nå en kælvningsvægt på 600 kg. I løbet af projektperioden har landmændene efter eget udsagn fået mere fokus på kvierne. Det har bevirket, at det er lykkedes begge besætninger at sænke den forventede kælvningsalder med omkring to måneder. Dette er bl.a. lykkedes ved at fokusere indsatsen på brunstobservation. Hos den ene besætning er der indkøbt flere brunstmålere, mens der i den anden besætning er lavet en opdeling af kvierne, således at der kun er et enkelt hold kvier, hvor der skal observeres brunst. Konklusion Opgørelse af vejeresultaterne på de to besætninger i dette projekt har givet anledning til følgende konklusion: Hvordan er kviernes vækst på én fuldfoderblanding? En fornuftig tilvækst kan opnås, men det kræver supplering med protein/energi til de mindste kvier. Derudover kræver det nøjagtighed ved blanding og kendskab til fodermidlernes eksakte næringsstofindhold. Vejning af kvierne har medført, at: Besætningsejerne har haft en mere fokuseret indsats hos kvierne. Vejningerne har fungeret som en vurdering af den aktuelle fodring. Vejningerne har medført viden om kviernes faktiske vækst og dermed dannet grundlag for aktivt at ændre reproduktionsstrategi og inseminere kvierne ved en lavere alder. Dette forudsætter dog, at kviernes vækst opretholdes på nuværende niveau, for at kvierne kan have en kælvningsvægt på omkring 600 kg. For begge besætninger er der opnået en reduktion i den forventede kælvningsalder på cirka to måneder. Én fuldfoderblanding til alle kvier

12 Litteratur Nielsen, A. H. & Westerberg, L. E. S. (2009). Personlig meddelelse fra konsulenter ved Dansk Landbrugsrådgivning, LRØ og LandboMidtØst. Sejrsen, K. & Foldager, J. (2003): Betydning af foderniveau og kælvningsalder for kviers ydelseskapacitet. I: Kvægets ernæring og fysiologi Bind 1 Fodring og produktion. DJFrapport Husdyrbrug nr. 54. Vestergaard, M., K. F. Jørgensen, H. R. Andersen & K. Sejrsen (2006). Forhøjet proteintildeling til store kvier resultater fra forsøg på Kvægbrugets ForsøgsCenter. Bilag fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Vestergaard, M., M. B. Petersen & K. Sejrsen (2009). High protein level in the diet to dairy heifers from 10 to 22 months of age reduced milk yield in first lactation. Abstract fra ADSA s årlige konference. Findes på Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne publikation Én fuldfoderblanding til alle kvier

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR

Læs mere

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Konsulent Michael Friis Pedersen, Økonomi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Fodermøde - kvæg. 11. november 2014

Fodermøde - kvæg. 11. november 2014 Fodermøde - kvæg 11. november 2014 Program 19.30 - Velkomst v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent 19.40 - Årets høst og kerneknusningsprojekt v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent 20.00 - Erfaringer

Læs mere