Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland"

Transkript

1 SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV I NORDJYLLAND

2 FREMKOM NY ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV Fokus på fremtidens kompetencebehov er afgørende for den fremtidige udvikling og vækst i Nordjylland. Derfor er det er med stor glæde, at vi præsenterer resultaterne af den nye FremKom 2-analyse. Den første blev offentliggjort første gang i 2008, hvor den gav et billede af det fremtidige kompetencebehov for halvdelen af den nordjyske arbejdsstyrke. FremKom 2 går skridtet videre og giver et billede af fremtidens kompetencebehov for ledere og medarbejdere i hele Region Nordjylland. For at give et godt bud på, hvilke kompetencer, der bliver centrale inden for eksempelvis fødevareområdet, byggeri og offentlig forvaltning har vi med hjælp fra et konsulentfirma været rundt i hele Nordjylland for at tale med ledere og eksperter i både private virksomheder og offentlige organisationer. Resultatet er spændende læsning, som giver stof til eftertanke og gode input til både de, der udbyder og efterspørger kompetenceudvikling. Interessant er det især at se, hvorledes der på tværs af brancher og sektorer i stadig stigende grad efterspørges både stærke faglige og stærke personlige kompetencer. Der er stor opbakning omkring FremKom i Nordjylland, hvor strategiske aktører inden for erhvervs-, uddannelses og beskæftigelsesområdet har samarbejdet omkring at få realiseret FremKom 2-analysen. Det er med til at skabe en sammenhængende indsats, hvor vi samarbejder omkring at løse de udfordringer, som vi har i Nordjylland. Med FremKom 2-analysen er der skabt et godt grundlag for en debat om Nordjyllands udfordringer i forhold til at sikre, at arbejdsstyrken også har de rette kompetencer om fem år. Dernæst også en diskussion af, hvordan vi sammen og hver for sig kan handle på den nye viden, som vi har fået. FremKom 2-analysens resultater kan frit hentes på FremKom s hjemmeside Ulla Astman Formand Vækstforum Nordjylland Erik H. Andersen Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd Foto: Michael Damsgaard

3 INDHOLD 1.1 Indledning Opsummering Undervisningssektoren i Nordjylland Arbejdskraft- og kompetencebehov Kompetencebehovet Kompetencemæssige udfordringer... 14

4 1.1 INDLEDNING I denne publikation sættes fokus på det fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov inden for sektoren for uddannelse i Nordjylland. Publikationen er en del af en større analyse under det såkaldte FremKom 2-projekt, hvis formål er at afdække, hvad der vil være fremtidens kompetencebehov fem år frem i tiden i Region Nordjylland. FremKom 2-projektet er en videreførelse af FremKom 1, der blev gennemført i , og som også satte fokus på fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland. Hvor FremKom 1-projektet afdækkede virksomhedernes kompetencebehov inden for seks udvalgte erhvervsklynger, der tilsammen omfattede 50% af det nordjyske arbejdsmarked, afdækker FremKom 2 det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer 1. Projektet har således både undersøgt tendenser og udfordringer på tværs af sektorer og samtidigt set på, hvilke specifikke arbejdskraft- og kompetencemæssige udfordringer de enkelte sektorer står over for. Ud over at have fokus på regionens forskellige sektorer har der i FremKom 2-projektet også været fokus på at afdække arbejdskraft- og kompetencebehovet inden for regionens fire forskellige arbejdskraftoplande: Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Arbejdskraftoplandene er defineret ved at være klynger af kommuner, der har en stor gensidig udveksling af arbejdskraft. Projektet er derfor også mundet ud i flere rapporter. Dels en hovedrapport, der går på tværs af sektorer og oplande, og dels en række kortere oplands- og sektorrapporter, der gennemgår hovedkonklusioner i relation til de enkelte sektorer og oplande. Alle rapporter kan frit downloades på FremKom s hjemmeside www. fremkom.dk. UDDANNELSESSEKTOREN ER DEFINERET SOM UDDANNELSESINSTITUTIONER PÅ ALLE NI- VEAUER, HERUNDER FOLKE- OG PRIVATSKO- LER, UNGDOMSUDDANNELSER, ERHVERVS- OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER, SAMT YDEL- SER OG RÅDGIVNING I FORBINDELSE HERMED. Rapporterne i FremKom 2-projektet bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data via følgende metoder: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen fordelt på sektorer og oplande. Kvalitative interview med brancheeksperter inden for de 16 sektorer. Spørgeskemaundersøgelse til virksomheder og offentlige arbejdsgivere i hele regionen. Kvalitative interview med 60 virksomheder fordelt på de 16 brancher og de fire oplande. Afsluttende workshop, hvor eksperter og interessenter har kommenteret hovedkonklusioner og anbefalinger. Selve dataindsamlingen såvel som udarbejdelsen af rapporter er blevet udført af Oxford Research A/S i tæt samarbejde med Region Nordjylland. Ligeledes har FremKom 2-projektets følge- og styregruppe, der består af de væsentligste erhvervspolitiske og uddannelses- og beskæftigelsesaktører i regionen, løbende været inddraget i analyseprocessen i forhold til at udstikke projektets retning, udvælge og tilpasse metoder samt facilitere kontakter til relevante virksomheder og eksperter til interview, fokusgrupper og workshop. ¹ Ud af de i alt 16 sektorer arbejdsmarkedet er blevet opdelt i, er der blevet udarbejdet rapporter for de 15 sektorer. Der er ikke blevet udarbejdet en sektorrapport for Øvrig produktion, da dette reelt set ikke er en sektor, men en restgruppe af mindre og meget forskelligartede produktionssektorer, der ikke passer ind under de andre sektorer. 4 UDDANNELSE

5 1.2 OPSUMMERING Kort opsummeret viser sektorrapporten for uddannelsessektoren følgende: Arbejdskraftsbehovet inden for sektoren vil ifølge de statistiske fremskrivninger falde med 4,8% fra 2011 til De offentlige virksomheder inden for sektoren er dog delte i vurderingen af det fremtidige arbejdskraftsbehov, hvor en andel vurderer, at de fremadrettet vil ansætte flere medarbejdere, mens omtrent halvdelen vurderer, at de vil være færre i 2016, end de er i dag. Disse modsatrettede vurderinger vurderes til at være et udtryk for to tendenser, der findes i sektoren, og som fremadrettet får betydning for antallet af medarbejdere i sektoren. På den ene side betyder mindre ungdomsårgange et mindre pres på uddannelsessystemet, hvilket medfører en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft inden for denne sektor. På den anden side er der flere unge, der tager en uddannelse samt flere internationale studerende til nordjyske uddannelsesinstitutioner. Det kan være med til at skabe efterspørgsel efter arbejdskraft. Kompetencemæssigt viser undersøgelsen, at medarbejderne inden for sektoren skal være fleksible og gode til at kommunikere. Altså forholdsvis klassiske kompetencer inden for sektoren. Men undersøgelsen viser også, at kompetencer som tværfaglighed og teamwork fremadrettet bliver centrale. Det handler om at kunne se ud over sin egen faggren og vise, hvordan andre fag har betydning for faget. Det er med til at skabe den helhedsforståelse, som mange virksomheder efterspørger. Teamwork er vigtigt i forbindelse med uddannelsesinstitutionernes løbende dialog og samarbejde med eksterne aktører som lokale virksomheder, danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Lederne inden for sektoren skal fortsat være gode til økonomi og få ressourcer til at strække. Men andre kompetencer som evnen til at skabe netværk, marketing og mangfoldighedsledelse vinder indpas i sektoren. Det handler om, at lederne skal være gode til at profilere og differentiere deres uddannelsesinstitutioner, så de formår at tiltrække studerende og dermed fastholde medarbejdere. Det kan fx gøres ved at indgå samarbejder med udenlandske uddannelsesinstitutioner og tiltrække undervisere med internationale profiler til arbejdspladsen. Derfor skal lederne også have kompetencer til at lede medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde, og som behersker flere sprog. Området for efter- og videreuddannelse rummer for sektoren et potentiale for vækst, hvis offentlige og private virksomheder fremadrettet øger deres brug af dette som FremKom 2 peger på. Derfor skal medarbejderne inden for sektoren på den korte bane have udviklet deres kompetencer, såfremt der måtte være et behov for det, således at de er rede til at undervise andre i fremtidens efterspurgte kompetencer. 1.3 UNDERVISNINGSSEKTOREN I NORDJYLLAND Undervisningssektoren er målt i antallet af ansatte den tredjestørste offentlige sektor i Region Nordjylland med ansatte i Sektoren indeholder alle uddannelsesinstitutioner i regionen fra folkeskoler til universitet. Det er således en sektor, der både har relativt mange ansatte, men også breder sig over mange fagområder og geografiske områder i Region Nordjylland. Inden for sektoren inddrager uddannelserne aftagerne af uddannelserne i tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne. Det betyder, at der er en tæt relation mellem de respektive branchers efterspørgsel og de kompetencer, som de studerende erhverver i forbindelse med uddannelserne. Endvidere betyder det, at der er et stort udbud af uddannelser med tværfagligt indhold og forskellige varianter af projektarbejdsformen, såvel for ungdomsuddannelser som for videregående uddannelser. Dermed er der en sammenhæng til aftagernes efterspørgsel på kompetencer som fleksibilitet og teamsamarbejde. UDDANNELSE 5

6 6 UDDANNELSE

7 Der kan iagttages en tendens inden for området i retning af stigende internationalisering. Det betyder både, at indholdet af uddannelserne er internationalt rettet i form af sprog og indhold, men derudover også at flere internationale studerende kommer til uddannelsesinstitutionerne i regionen. Denne udvikling er med til at skabe et løbende behov for nye typer uddannelser eller nyt indhold på eksisterende uddannelser. Ligeledes er der flere uddannelsesinstitutioner i regionen, der har etableret samarbejde eller overvejer at oprette filialer i udlandet. En yderligere tendens på området er et større praksisfokus i uddannelserne. Det betyder bl.a. at flere uddannelser har obligatoriske praktikforløb eller projekt- og studiesamarbejde med erhvervslivet, hvorigennem roller og situationer fra arbejdslivet bliver integreret i uddannelserne. 1.4 ARBEJDSKRAFT- OG KOMPETENCEBEHOV I forhold til det fremtidige arbejdskraftbehov inden for undervisningssektoren viser figur 1 undersøgelsens statistiske fremskrivninger på området. Af figur 1 fremgår det, at sektoren inden for de næste fem år vil have en nedgang på ca arbejdspladser, hvilket betyder en nedgang på ca. 5%. Nærmere analyser af sektoren i forhold til arbejdskraftbehovet inden for sektoren viser, at det primært er folkeskolelærere, der vil opleve en nedgang i arbejdskraftbehovet. Figur 1 Arbejdskraftbehovet inden for undervisning i Nordjylland (antal ansatte) Kilde: Oxford Research og Center for Regional- og Turismeforskning 2010 UDDANNELSE 7

8 Som tabel 1 viser, peger fremskrivningerne på, at undervisningssektoren ikke er den eneste offentlige sektor i Region Nordjylland, der fremadrettet vil opleve et fald i arbejdskraftbehovet. Således vil sektorerne Offentlige administration samt Pleje og omsorg ifølge de statistiske fremskrivninger også opleve en nedgang i arbejdskraftbehovet i 2016 i forhold til det nuværende niveau, jf. tabel 1. Uddannelsessektoren er dog, ifølge fremskrivningerne, den sektor der vil opleve den største nedgang i antallet af medarbejdere. Tabel 1: Ændring i arbejdskraftbehovet i Region Nordjylland fordelt på sektorer Sektor Antal ansatte 2011 Antal efterspurgte ansatte 2016 Ændring i procent +/- Fødevarer og støtteerhverv ,0% Møbel, beklædning og støtteerhverv ,8% Kultur, turisme og event ,1% Oplevelsesindustri ,5% IKT ,9% Energi og miljø og støtteerhverv NY! ,6% Transport og støtteerhverv ,8% Byggeri og støtteerhverv ,2% Metalindustri ,6% Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico ,2% Finans, forsikring og videnservice ,0% Handel og forretningsservice i øvrigt ,4% Øvrig produktion ,4% Uddannelse ,8% Pleje og omsorg ,5% Offentlig administration og organisationer ,9% Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 2010/ Oxford Research UDDANNELSE

9 Undersøgelsen inkluderede også uddannelsessektorens offentlige virksomheders egen vurdering af det fremtidige arbejdskraftsbehov. Dette fremgår af figur 2. Som figur 2 illustrerer, er de offentlige virksomheder inden for sektoren forholdsvis delte i forhold til spørgsmålet om vækst. Omtrent en tredjedel af de offentlige virksomheder forventer, at de i nogen eller høj grad vil øge antallet af ansatte i løbet af de næste fem år, 18,2% forventer, at de kun i mindre grad vil øge antallet, mens 9,1% forventer at være det samme antal som i dag. Hele 36,4% forventer dog at skulle skære ned i antallet af ansatte. Figur 2 I hvor høj grad forventer din virksomhed at vækste i antal ansatte frem til 2016? 40% 36,4 35% 30% 25% 20% 18,2 18,2 18,2 15% 10% 9,1 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke, vi forventer at være det samme antal som i dag Slet ikke, vi forventer at være færre ansatte end i dag Kilde: Oxford Research 2011 De offentlige virksomheder inden for sektorens forholdsvis positive, men moderate forventninger til vækst, svarer ikke til det billede, som de statistiske fremskrivninger peger på. Respondenterne i det offentlige virksomhedssurvey har et mere positivt billede af forventninger til fremtiden end de statistiske fremskrivninger. Det kan på den ene side være et udtryk for, at en fremadrettet stigende efterspørgsel efter efter/- og videreuddannelse, som både offentlige og private virksomheder fremadrettet efterspørger, kan betyde, at sektoren ikke vil opleve det fald i antallet af medarbejdere, som fremskrivninger ellers peger på. På den anden side kan divergensen i datamaterialet være et udtryk for to modsatrettede tendenser i sektoren, som eksperterne på området hæfter sig ved, og som begge har betydning for det fremtidige arbejdskraftbehov. For det første medfører små ungdomsårgange, at der antalsmæssigt er færre unge, der tager en uddannelse. Det er med til at mindske efterspørgslen af arbejdskraft på området. Modsat er der dog flere unge, der tager en længerevarende uddannelser, samtidig med at flere udenlandske studerende kommer til uddannelsesinstitutionerne for at studere. Det er med til at opretholde eller forstærke efterspørgslen efter arbejdskraft i branchen. Figur 2 kan anses som uddannelsesinstitutionernes konfirmering af disse tendenser, hvor visse institutioner har positive vurderinger af det fremtidige arbejdskraftbehov, mens andre er mindre positive. UDDANNELSE 9

10 1.4.1 KOMPETENCEBEHOVET I forhold til betydningen af udviklingen inden for sektoren for medarbejdernes kompetencer fremgår dette af figur 4. Figuren viser, hvilke kompetencer de offentlige virksomheder efterspørger frem til Figur 4 Hvilke medarbejderkompetencer efterspørger din virksomhed frem til 2016? Kommunikation 72,7 27,3 Kreativitet og evnen til at være innovativ 63,6 36,4 IKT brugerniveau 63,6 36,4 Tværfaglighed og kendskab til flere brancher 90,9 Serviceorientering/serviceminded 72,7 27,3 90,9 Fleksibilitet Sprog og interkulturel forståelse 63,6 54,5 36,4 72,7 Teamwork 18,2 40 Viden om sundhed, miljø og klima Juridiske kompetencer 40 63,6 9,1 0% 54,5 20% I høj grad 10 UDDANNELSE 45,5 27,3 Selvledelse (selvstændighed i opgaveudførelsen) Kilde: Oxford Research ,1 45,5 Økonomiske kompetencer IKT ekspert/udviklerniveau 9,1 40% 60% I nogen grad 80% 100% 120%

11 Generelt peger de offentlige virksomheder på, at medarbejderne fremadrettet skal have en bred vifte af kompetencer. Men flere kompetencer skiller sig ud, idet nogle af dem er relativt nye kompetencer for en medarbejder inden for sektoren. Det handler primært om en faglig kompetence som tværfaglighed og en personlig kompetence som teamwork. Teamwork vil fremadrettet være en central kompetence, fordi uddannelsesinstitutionerne begynder at samarbejde mere og mere med andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. Det skal medarbejderne inden for sektoren kunne håndtere og agere inden for. Derudover vil tværfaglighed fremadrettet være en central kompetence for medarbejdere inden for sektoren. Det skal medvirke til at skabe helhedsforståelse for de studerende og vise dem, hvordan de studerendes fag hænger sammen med andre faggrene. Det kan betyde, at der skal medarbejdere ind i sektoren med længerevarende uddannelser, end tilfældet er nu eller at de eksisterende skal opkvalificeres, jf.: Vi skal løfte det generelle uddannelsesniveau blandt undervisere. Enten når vi får dem ind eller via efteruddannelse. Der er så mange af vores uddannelser nu, der er tværfaglige, og det krav skal man kunne imødekomme. Vores underviser skal ikke kun arbejde med et fag, men undervise i flere typer af fag og generelt være orienteret om at tænke potentialer imellem brancher og fagretninger, der undervises i. Ekspert inden for Uddannelsessektoren, Region Nordjylland Derudover hæfter flere eksperter sig ved, at sprog og interkulturel forståelse fremadrettet bliver centrale. Specielt i forhold til de uddannelsesinstitutioner der samarbejder med uddannelsesinstitutioner i udlandet og på uddannelsesinstitutioner, der har udenlandske studerende. Sprogmæssigt peger eksperterne på, at det primært er engelsk, der skal opkvalificeres, således at uddannelsesinstitutioner kan udbyde flere fag på engelsk og dermed muliggøre en større tiltrækning af udenlandske studerende til uddannelsesinstitutionerne. I forhold til ledelseskompetencerne handler det om de klassiske ledelseskompetencer som økonomi, men også andre kompetencer bliver ifølge de offentlige virksomheder centrale. For det første handler det om, at lederne skal blive gode til at skabe netværk og alliancer, der kan udvikle uddannelsesinstitutionen via fx netværk med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Figur 5 Hvilke kompetencer på ledelsesniveau efterspørger din virksomhed frem til 2016? Innovationsledelse (ledelse og styring af innovationsog udviklingprocesser) Økonomiske og finansielle kompetencer 54,5 63,6 36,4 27,3 Mangfoldighedsledelse 54,5 36,4 Evnen til at skabe netværk, samarbejder og alliancer 81,8 9,1 Entreprenuerskab (evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativ og projekter) 45,5 36,4 Viden om sundhed, miljø og klima 18,2 63,6 Viden om IKT 27,3 54,5 Juridiske kompetencer 18,2 63,6 Dybdegående faglig/branchespecifik viden Supply chain management/styring af underleverandør/ leverandørnetværk 27, ,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Kilde: Oxford Research 2011 I høj grad I nogen grad UDDANNELSE 11

12 12 UDDANNELSE Foto: Michael Damsgaard

13 Derudover skal lederne både i et nuværende og i et fremadrettet perspektiv være kreative. Det handler primært om at se muligheder mellem fagretninger og udnytte de potentialer, som Region Nordjylland besidder: jf.: Det er enormt vigtigt, at lederne på uddannelserne tør tænke kreativt og nyt. Vi må gerne lave om på uddannelserne, så der kommer mere tværfaglighed, mere praksis og et mere internationalt snit ind i dem. Det er det, vi kan se, virksomhederne også efterspørger, når vi er i dialog med dem. Man skal måske blive bedre til at nedlægge uddannelser, der er forældede og oprette nye uddannelser, der hvor behovet er og der skal vi altså blive ved med at tale med virksomhederne i regionen. Ekspert inden for sektoren Uddannelse, Region Nordjylland Mindre ungdomsårgange kan for uddannelsesinstitutionerne betyde, at der bliver stigende konkurrence mellem de respektive uddannelsesinstitutioner i regionen de skal kæmpe om at tiltrække studerende. Derfor peger flere eksperter også på, at marketing bliver en central kompetence på ledelsesniveau fremadrettet. Man skal simpelthen som leder kunne arbejde strategisk med, hvordan uddannelsesinstitutionen kan tiltrække et optimalt antal elever. Det kan både være ved at tiltrække endnu flere studerende fra det lokale opland, men det kan også være ved at satse på flere internationale studerende. En stigning i antallet af internationale studerende kan dermed også betyde, at mangfoldighedsledelse bliver en central fremadrettet ledelseskompetence. Lederne skal være klædt på til at have studerende, der kommer fra forskellige kulturer og måske i højere grad have og tiltrække medarbejdere fra udlandet for at opprioritere en international profil af uddannelsesinstitutionen. Kompetenceudvikling og efteruddannelse Generelt hævder de offentlige virksomheder inden for uddannelsessektoren, at de er tilfredse med det udbud, der findes inden for efter-/ og videreuddannelse på området. De oplever, at det er tilbud, der inden for de næste fem år i højere grad end tidligere vil blive brugt i forbindelse med, at man begynder at opkvalificere den nuværende arbejdskraft i forhold til de kompetencer, der måtte være behov for lokalt. For uddannelsessektoren kan et øget fokus på efter-/ og videreuddannelse betyde en øget efterspørgsel af arbejdskraft inden for sektoren. Dermed kan en generelt øget efterspørgsel efter efter-/ og videreuddannelse specielt i forhold til ufaglærte - fungere som katalysator for arbejdskraftbehovet inden for sektoren. Det kan, sammen med de andre fremtidige tendenser, have en positiv betydning for arbejdskraftbehovet inden for sektoren, men det kræver, at de medarbejdere, der er ansatte i sektoren, er klædt på til dette, og det kræver de rette ressourcer til denne opkvalificering. Derfor kan efter-/ videreuddannelse inden for sektoren ske på den korte bane, således at de medarbejdere, der skal uddanne medarbejdere inden for andre faggrene, er klædt på til opgaven. UDDANNELSE 13

14 1.5 KOMPETENCEMÆSSIGE UDFORDRINGER Generelt set viser undersøgelsen, at den offentlige sektor Uddannelse fremadrettet kan have visse udfordringer knyttet til arbejdskraftbehovet inden for sektoren. Det handler primært om, at de mindre ungdomsårgange kan medføre et mindre behov for arbejdskraft i sektoren og handler altså om de eksterne rammer, der er for sektoren. I forhold til fremtidens kompetencer inden for sektoren viser undersøgelsen dog, at en udvikling og målretning af kompetencer på medarbejder- og lederniveau kan medvirke til at modvirke en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft i sektoren som følge af færre studerende. Det handler om at tiltrække danske og ikke mindst udenlandske studerende til uddannelserne. Den måde, som undersøgelsen blandt andet peger på, at dette kan ske, er ved at vedblive med at opjustere det tværfaglige fokus, der er i spil i uddannelser i dag. Det er det, som virksomhederne efterspørger, fordi det gør deres medarbejdere fleksible i jobfunktionerne. For medarbejderne kan dette betyde en overgang mod længerevarende uddannelsesbaggrunde, idet det typisk er dette, der kan være medvirkende til at øge indblikket i de tværfaglige snit mellem faggrene. Alternativt kan den del af medarbejderne, der er specialiseret i enkelte faggrene, selv videreuddanne sig til at beherske denne kompetence. Derudover viser undersøgelsen også, at marketing er en vigtigt fremadrettet ledelseskompetence. Ledelsen skal have et strategisk fokus på dette, fordi netop denne kompetence er med til at tiltrække studerende til uddannelsesinstitutionerne og dermed kan være med til at sikre arbejdspladser. Marketing kan med fordel tænkes i en bred kontekst, hvor der både er brug for at profilere uddannelsesinstitutionen lokalt, men hvor man også med fordel kan indgå partnerskaber og udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner for derved yderligere at profilere uddannelsesinstitutionen. Internationale kompetencer vil ifølge datakilderne også være centrale fremadrettet. Det handler for medarbejderne om at tænke et internationalt aspekt ind i dagligdagsundervisningen, hvis det er muligt, men det handler også om at tilegne sig internationale kompetencer som fx opkvalificering i engelsk. Flere udbudte fag på engelsk og flere undervisere, der kan undervise på engelsk, kan være en måde, hvorpå en uddannelsesinstitution kan arbejde aktivt med at tiltrække udenlandske studerende. I den følgende boks opsummeres de væsentligste kompetencemæssige udfordringer for uddannelsessektoren i Region Nordjylland. UDDANNELSESSEKTORENS VÆSENT- LIGSTE KOMPETENCEMÆSSIGE UDFORDRINGER Mindre ungdomsårgange kan betyde mindre efterspørgsel efter arbejdskraft inden for sektoren, men det er en tendens, der kan modvirkes af et stigende antal udenlandske studerende. Kompetencemæssigt handler det for medarbejderne om at styrke de faglige kompetencer i form af tværfaglighed, sprog og kulturel forståelse. Det kan være med til at skabe nye og anderledes uddannelser, som også udenlandske studerende kan finde interessante. Medarbejdernes personlige kompetencer kan også fremadrettet styrkes særligt medarbejdernes fleksibilitet og evnen til at arbejde i teams. For lederne inden for sektoren har udvikling både betydning for faglige og personlige kompetencer. Fagligt skal lederne vedblive med at have fokus på økonomi, men også styrke kompetencer inden for marketing. I de personlige kompetencer vil der komme et øget fokus på at være kreativ, så tværfaglige uddannelser kan etableres, og uddannelserne kan profileres bredt. 14 UDDANNELSE

15 UDDANNELSE 15

16 Kolofon Udgivet af Region Nordjylland, Regional Udvikling Analyse: Oxford Research A/S Design og layout: Weltklasse reklame + pr Tryk: Vester Kopi A/S 1. oplag Januar 2012 Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf Mail: Web:

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Offentlig administration og organisationer

Offentlig administration og organisationer SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Finans, forsikring og videnservice

Finans, forsikring og videnservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT

Læs mere

Kultur, turisme og event

Kultur, turisme og event SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG

Læs mere

FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland MINI HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it debat Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Indhold 5 Udfordring 1: Sikre et sammenhængende finans-it uddannelsessystem

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Fokus på indsats og resultater Beskæftigelsesregion Nordjyllands tilgang til jobcentrene

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere