Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Euroen. 2000/4 december. Artikler. Af Anita Mai Ågerup. Med lille begyndelsesbogstav: euro. Euroen uden apostrof

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Euroen. 2000/4 december. Artikler. Af Anita Mai Ågerup. Med lille begyndelsesbogstav: euro. Euroen uden apostrof"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2000/4 december Indhold Artikler Euroen Hvordan subsidiaritet blev til nærhed Om ordet suveræn Det nye århundrede - igen. Euroen Af Anita Mai Ågerup Valutabetegnelsen euro blev vedtaget i december 1995 på Det Europæiske Råds møde i Madrid, og siden begyndelsen af 1996 har Sprognævnet fået sproglige spørgsmål om dette ord. Der var som forventet særlig mange spørgsmål om euroen op til folkeafstemningen , men også efter det danske nej til den fælles valuta har Sprognævnet modtaget spørgsmål om ordet: Skrives euro med stort eller med lille? Er der apostrof i bøjningsformerne af ordet? Hvordan bøjes det i pluralis (flertal)? Er der bindestreg i sammensætninger med euro? Er der nogen forkortelse for euro? Hvordan udtales euro? Hvad hedder de små enheder som euroen opdeles i? Med lille begyndelsesbogstav: euro Ordet euro skrives med lille begyndelsesbogstav ligesom andre valutabetegnelser, fx dollar, franc, krone, lire og mark. Man støder på skrivemåder som Euro og EURO, men de er altså ikke korrekte. Som andre ord skal euro dog skrives med stort efter punktum, og når det er det første ord i en tekst mv. Euroen uden apostrof Euro er fælleskøn ligesom alle andre møntenheder, på nær pund. I bestemt form singularis (ental) skrives euroen. Det er forholdsvis almindeligt at se det skrevet med apostrof, euro'en, en skrivemåde der også ville have været en mulighed hvis der havde været tale om en forkortelse. Men euro er ikke en forkortelse - det er en afkortning ligesom fx foto(grafi) og (automo)bil - og derfor skal euroen og i øvrigt også andre bøjningsformer af ordet, fx euroer, skrives uden apostrof.

2 Pluralis af euroeuroer og euro Spørgsmålene om pluralisformerne af ordet euro har voldt Sprognævnet de største problemer, men i juni måned dette år blev det besluttet endeligt hvilke bøjningsformer af euro der skal angives i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen skal udkomme i slutningen af 2001: euro sb., -en, -er (om pengestykker) og euro (i beløbsangivelse), bf. pl. euroe(r)ne. Vi mener at vi her er nået frem til den bedste løsning, og det vil jeg uddybe i det følgende. I februar 1996 fik Sprognævnet for første gang spørgsmålet om pluralisformerne af euro. Betegnelsen var på dette tidspunkt helt ny, og ordet var derfor ikke med i ordbøgerne, og vi havde af gode grunde meget få eksempler på ordet i pluralis i vores samlinger. De få eksempler vi havde, viste både formerne euro og euroer, og der var ingen oplagt grund til at anbefale den ene form frem for den anden. Der var ikke meget hjælp at hente blandt de øvrige valutabetegnelser, for der er én gruppe med uændret form i pluralis, fx cent, lire, mark, pund, schilling og euroens forgænger ecu, en anden med synlig pluralisendelse, fx kroner, rubler, pesetas, og en tredje hvor der er valgfrihed, fx dollar el. dollars, franc el. francs. Så da vi i begyndelsen af 1996 fik spørgsmål om pluralisformen af euro, svarede vi at både euro og euroer var mulige former i ubestemt pluralis, og dermed var der også to former at vælge imellem i bestemt form pluralis, nemlig euroene og euroerne. I 1998 tog vi pluralisformerne af euro op til genovervejelse. Nu var euro kommet med som opslagsord i flere ordbøger. I Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, og i Politikens Store Fremmedordbog, 1996, er det pluralisformen euro der er angivet, men i Munksgaards Fremmedordbog, 1997, og i Politikens Pocket Fremmedordbog, 1997, findes kun formen euroer. Der er siden hen udkommet en ny udgave af Nudansk Ordbog (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999) og af Politikens Pocket Fremmedordbog (Politikens Fremmedordbog, 1999), men bøjningsformerne for euro er her de samme som i de foregående udgaver. Både euro og euroer har altså støtte i ordbøgerne. I 1998 havde vi fået flere eksempler på pluralisformer af euro i vores samlinger, men også her var stillingen mellem euro og euroer nogenlunde lige. Som eksempler på pluralisformen euro kan nævnes: der vil dog gå tre år, før nogen europæer får sin løn udbetalt i euro (Politiken ),.. de ferierende danskere på den tyske motorvej kan bestille Zwei Bockwurst og derefter betale i euro (Information ), [billedtekst:] Her en prøve på indkøb i euro i Berlin.. (Berlingske Tidende ). Som eksempler på euroer kan nævnes:.. almindelige mennesker risikerer.. at få klingende euroer i lommerne.. (Berlingske Tidende ), vi skal til at sende priser ud i euroer og finansiere nogle af vores projekter f.eks. cementfabrikker i euroer (Jyllands-Posten ).. hvis man regner i kroner eller euroer (Jyllands-Posten ). Et tilsvarende billede tegnede sig efter søgninger i de elektroniske udgaver af Berlingske Tidende og Weekendavisen fra 1997 og 1998: Både euro og euroer blev brugt. Men i en del af de tilfælde hvor formen euroer blev foretrukket, var der tale om de enkelte mønter

3 (møntstykker) eller sedlerne snarere end valutaen som sådan, fx ingen lande.. har været interesseret i at putte kroner, ører eller euro'er i det forstærkede forsøg på at skabe jobs (Berlingske Avisdata ),.. [han] ser med sindsro frem til den dag, de første euroer rasler i kirkebøssen (Berlingske Avisdata ). Når der blev lagt vægt på valuta- eller møntenheden, var der tendens til at bruge euro i stedet for euroer i pluralis, fx realkreditobligationer udstedt i ecu og senere euro (Berlingske Avisdata ),.. der offentliggøres en kurs i kroner pr. 100 euro (Berlingske Avisdata ). Det svarer til måleenheder som kilo, liter, watt osv., der også har samme form i singularis og pluralis, fx 1 kilo og 100 kilo. I et svar til Europa-Kommissionen i 1998 om pluralis af euro konkluderede vi at "alt i alt er der nok mest der taler for at bruge euro som pluralisform i beløbsangivelser. Formen euroer kan dog heller ikke afvises, og det er sandsynligt at ordet, når det kommer med i næste udgave af Retskrivningsordbogen, vil få valgfrihed mellem pluralisformerne euro og euroer. Det kan dog heller ikke helt udelukkes at ordbogen vil foretrække pluralisformen euro i beløbsangivelser, hvorimod det må anses for udelukket at ordbogen skulle anføre formen euroer som den eneste pluralisform". Det er vores indtryk at pluralisformen euro siden 1998 har vundet frem. Der skrives om køb af varer i euro, lønne sit personale i euro, hjælp for en million euro til Tjetjenien, laveste kurs på 6,15 euro osv. (eksempler fra Berlingske Avisdata ). Den nemme løsning ville være at angive euro som den eneste pluralisform (bestemt form: euroene) i næste udgave af Retskrivningsordbogen. Det er den form der er mest udbredt, men grunden til at den er det, er at det er den form der bruges ved valuta- og beløbsangivelser, og dem tales og skrives der mere om end om pengestykkerne. Men i de forholdsvis få tilfælde hvor det drejer sig om pengestykkerne, er det normalt formen euroer der virker naturlig for de fleste, og det ville derfor være urimeligt ikke at have denne form med i Retskrivningsordbogen. Det må være de færreste der synes det lyder forkert at bruge euroer i en sætning som Hvorfor dog ikke lade os få vore egne euroer med vor egen dronning på! (Berlingske Avisdata ). Det er derfor artiklen om euro i Retskrivningsordbogen kommer til at se ud som nævnt i begyndelsen af denne artikel. I øvrigt er der tale om et mønster der ikke er ukendt. Det svarer til øre i Retskrivningsordbogen: øre sb., -n, -r (om pengestykker) og øre (i beløbsangivelse), bf. pl. øre(r)ne. Bestemt form pluralis: euroerne og euroene Den bestemthedsform der svarer til euroer, er euroerne. Eftersom euroer er den form der skal bruges når der sigtes til pengestykkerne, burde den tilsvarende form euroerne også sigte til pengestykkerne, fx her kan man se et billede af alle euroerne og euroerne rasler i bøssen. Og ligeledes burde euroene bruges når der sigtes til valutaen på samme måde som euro. Det er dog sjældent at man har brug for bestemt form i sådanne tilfælde, men man kunne vel forestille sig en situation i en bank hvor bankassistenten spurgte hvordan vil du have euroene?, hvortil man kunne svare I sedler, tak. Eller inden en jordomrejse kunne man sige jeg har husket dollarene, yennene og pundene, men jeg har desværre glemt euroene derhjemme.

4 Selvom euroerne svarer til euroer, og euroene svarer til euro, er det ikke absolut påkrævet at man bruger euroerne om pengestykkerne og euroene om valutaen. Det står der jo ikke noget om i ordbogsartiklen om euro. Der står blot at man kan vælge mellem formerne euroerne og euroene i bestemt form pluralis. Det er altså ikke ukorrekt at skrive euroene i stedet for euroerne i her kan du se et billede af alle euroene, og det er heller ikke ukorrekt at skrive euroerne i stedet for euroene i hvordan vil du have euroerne? Der er ganske enkelt valgfrihed mellem euroerne og euroene uanset betydningen - på samme måde som der er det mellem ørerne og ørene. Sammensætninger med euro Sammensætninger med euro skrives normalt uden bindestreg, fx euroafstemning, euroområde, eurosamarbejde, euroskepsis, eurolån, euromønt, eurotegn osv. Der er dog ifølge Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, 63.8, mulighed for at sætte bindestreg i sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød, og man kan derfor eventuelt sætte en bindestreg i sammensætninger som en-euro og to-euro. Der bruges desuden bindestreg i sammensætninger med taltegn: 1-euro, 2-euro, 5-euroseddel, 100-euro-seddel. Forkortelse og tegn for euro Euro er i forvejen et kort ord, og der er derfor ingen grund til at forkorte ordet i almensproglige tekster. Det ser heller ikke ud til at der i almensproget bruges nogen forkortelse af euro som svarer til fx forkortelsen kr. for kroner. I erhvervslivet, finansverdenen og handelssektoren bruges den officielle ISO-forkortelse EUR - en forkortelse på tre bogstaver i lighed med de andre ISO-forkortelser for valutaer, fx DKK (for danske kroner), FRF (for franske franc), DEM (for tyske mark) og GBP (for britiske pund). Ligesom for dollaren, pundet og yennen er der også et tegn for euroen. Det ligner et E med to vandrette parallelle linjer tværs igennem. Det er inspireret af det græske bogstav epsilon og af det første bogstav i ordet Europa. Det siges at de parallelle linjer symboliserer euroens stabilitet. Det er bedst at sætte eurotegnet efter tallet på samme måde som med dollartegnet: (her skulle der gerne komme et eksempel med eurotegnet). Udtalen af euro Sprognævnet anbefaler udtalen "øwro" (med første stavelse udtalt som i fx støvle). Også udtalen "æwro" (med første stavelse udtalt som i fx bævre) kan dog bruges. Men den tyskklingende udtale "øjro", som findes i bl.a. finansverdenen, og den engelske udtale "juro" vil nævnet ikke anbefale. Eurocent Euroen opdeles i et hundrede underenheder ligesom kronen, og den officielle betegnelse for disse små enheder er eurocent. Der går altså 100 eurocent på 1 euro. I stedet for eurocent kan man også bruge den korte form cent, som efter al sandsynlighed er den form

5 der vil vinde indpas i sproget. Eurocent bøjes på samme måde som cent: cent sb., -en, cent, bf. pl. -ene. eurocent sb., -en, eurocent, bf. pl. -ene. Forkortelsen for cent er c. -- med punktum. Anita Mai Ågerup (f. 1969) er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Hvordan subsidiaritet blev til nærhed Af Jacob Kornbeck Subsidiaritetsprincippet blev i 90'erne et meget kendt politisk begreb, skønt det kun er en lille kreds af specialister, der kender det i detaljer. Dets store udbredelse gennem medierne skyldes, at EF ved vedtagelsen af Maastrichttraktaten optog en bestemmelse, der knæsatte princippet som et vigtigt element i samarbejdet. Hvad der er mindre kendt, er dog, at ordet har en lang historie i det 20. århundrede, og at det har (haft) en række medbetydninger, som der ikke tages hensyn til i dagens EU-debat. Denne artikel skal kort præsentere denne historiske udvikling. Dernæst dokumenteres ordets historie som politisk glose på dansk, og den nuværende praksis - både i Danmark og i EF/EU-dokumenters danske sprogudgaver - med at substituere det med ordet nærhedsprincip diskuteres. EF-traktaten: Subsidiaritet, nærhed og proportionalitet Den Store Danske Encycklopædi definerer nærhedsprincippet som et "princip inden for EU, vedtaget i 1992, som fastslår, at EU kun må fastlægge fælles normer på områder, hvor det kan godtgøres, at de vedtagne mål bedre kan opfyldes på fællesskabsplan end på nationalt plan" (14. bd., 1999, s. 363). Med denne formulering ligger leksikonredaktionen fuldt på linje med den gængse opfattelse i Danmark. Det er også den, der kommer til udtryk i Maastrichttraktaten. Subsidiaritet havde i EF-sammenhæng som politisk begreb spillet en vis rolle siden 70'erne, da det i 1992 ved Maastrichttraktaten blev traktatfæstet gennem EF-traktatens artikel 3 B (artikel 5 efter Amsterdamtraktaten), som bl.a. bestemmer: På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

6 Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål. Denne bestemmelse definerer subsidiaritet som et princip om begrænsning af Fællesskabets beføjelser. Det leder tanken hen på brugen af subsidiær (f.eks. i advokaters processprog), som betyder det modsatte af primær: Ansvaret for et givet tiltag ligger primært hos medlemsstaterne og subsidiært hos Fællesskabet. I den sammenhæng synes det helt berettiget at oversætte det svære ord med de mange stavelser med nærhedsprincippet, hvilket allerede Det Europæiske Råd gjorde i sine konklusioner fra Birmingham og Edinburgh (1993). Også Delorsrapporten (Hvidbog om konkurrence, vækst og beskæftigelse, KOM(93)700, s. 14) har valgt at definere princippet efter primær/subsidiærmodellen som "princippet om, at de højere politiske beslutningsniveauer skal have så begrænsede funktioner som muligt, og at disse skal være subsidiære i forhold til de lavere niveauer" (Rådets database TIS, Terminology Information System). Der er dog også EU-kilder, som udtrykker mere nuanceret og modsætningsfyldt, hvad subsidiaritet er eller kan være. Det gælder f.eks. protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (stammer fra Maastrichttraktaten, knyttet som bilag til EF-traktaten). Protokollen omtaler både dette aspekt og samtidig hensynet til at nå den europæiske integrations mål: 2. Ved anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal traktatens generelle bestemmelser og mål overholdes, herunder navnlig kravet om at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud Subsidiaritet defineres som "et dynamisk begreb, som bør anvendes i lyset af traktatens målsætninger" (punkt 3), idet det er et krav, at "ethvert forslag til fællesskabslovgivning skal begrundes med henblik på at godtgøre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes" (punkt 4). Dvs., alt efter hvad der er rigtigt og hensigtsmæssigt, skal problemer løses hhv. nationalt eller i fællesskab. For traktatens mål handler jo ikke mindst om at fremme den europæiske integration. Protokollen indeholder ikke nogen tilsvarende definition på proportionalitet. Vi kan dog gå ud fra, at det er et princip om rimelighed, forholdsmæssighed og relevans. En såkaldt proportionalitetsgrundsætning kendes i dansk ret dels i strafferetten og dels i forvaltningsretten (von Eyben & von Eyben 1999, s. 220). Der er tale om, at en straf eller foranstaltning skal stå i et rimeligt forhold til dens formål. Proportionalitet er dermed en gammel kending for danske jurister, skønt det ikke er det for hele befolkningen. Nærhed og proportionalitet bliver således et spørgsmål om "alting med måde" - intet absolut krav om at give prioritet til det nationale plan (eller fællesskabsplanet for den sags skyld). Således læst kan ordet nærhed nok synes lidt misvisende som oversættelse, men som det vil fremgå af den korte gennemgang af ordet subsidiaritets historie, før det blev EU-term, falder denne dobbelte betydning godt i tråd med dets tradition. Subsidiaritet som politisk glose i Danmark Der er grund til at skelne mellem kilder i EU-retten og kilder fra Danmark, for skønt dansk

7 er et officielt fællesskabssprog, kan der i mange forhold observeres større eller mindre variation i EU-teksters danske sprogudgave i forhold til danske tekster skrevet i Danmark. Dette gælder nok også subsidiaritet og nærhed. Begge ord bruges i begge sammenhænge, men der synes dog i Danmark at være en betydelig større forkærlighed for nærhed. Ifølge Jarvad (1999) er første belæg for en anvendelse af ordet subsidiaritet på dansk fra Det drejer sig her vel at mærke om anvendelse i videre kredse. Omtale i faglitteratur før 1971 er meget sandsynlig, men for ordets historie som dansk politisk glose er det relevant at henvise til Politiken , som omtaler et møde i Socialpolitisk Forening med (dengang) forskningsleder Bent Rold Andersen, der citeres for følgende udtalelse: Det liberalistiske princip vil møde os i Europa, hver gang der i fremtiden tales om socialpolitik. Man kalder det derfor subsidiaritetsprincippet - og det pålægger borgeren ansvaret for hans egen tilværelse, mens det offentlige skal udvise tilbageholdenhed. Rold Andersen har henvist til og advaret mod princippet i flere af sine senere publikationer. Hans bemærkning gælder frem for alt tysk socialret, hvori subsidiaritet er et bærende princip: Modsat den danske velfærdsstat er den tyske ikke opbygget på en formodning om, at det offentlige har en primær forsørgerrolle. Den primære har individet selv, dernæst familien, dernæst andre uformelle net, dernæst private sociale organisationer, og dernæst det offentlige, idet kommunen har forrang for amtet, som har forrang for delstaten, som igen kommer før forbundet (se den detaljerede gennemgang i Kornbeck 2000). I 90'erne skete der imidlertid noget nyt. Maastrichttraktaten, som i Danmark måtte til folkeafstemning to gange, før den kunne ratificeres, var nemlig den første traktattekst, der indeholdt en henvisning til subsidiaritetsprincippet. Netop fordi debatten om de to folkeafstemninger kom til at handle meget om grænserne for Fællesskabets og medlemsstaternes beføjelser, kom det vanskelige ord på alles læber. Og da det er så langt, svært at udtale og heller ikke let at forstå, er det ikke overraskende, at mange valgte at tale om nærhedsprincippet i stedet. På dansk kan synonymien nærhedsprincip = subsidiaritetsprincip ifølge Jarvad (1999, s. 608) dokumenteres tilbage til Ordrette henvisninger hertil findes der en del af fra tiden omkring Maastrichtfolkeafstemningerne. Det ses af flere kort og kopier i Sprognævnets citatsamling fra , herunder et citat fra Information, Der er i den sammenhæng grund til at nævne de mange andre nyskabelser med førsteleddet næri den her omhandlede betydning (ord som nærdødoplevelse eller nærlæse passer selvsagt ikke ind i sammenhængen). Jarvad (1999, s ) har tolv eksempler på sådanne ord. De går helt tilbage til 60'erne, og de har alle positive medbetydninger. Navnlig må det vel antages, at ordet nærdemokrati spiller en indirekte rolle, når danskerne taler om EU's nærhedsprincip. Jyllands-Posten skrev den , at ordet "bliver mere og mere brugt, vist som modsætning til det demokrati, der virkeliggøres i folketinget, men som åbenbart ikke anses for tilstrækkeligt" (smst., s. 608). Formuleringen synes i høj grad identisk med

8 forventningerne til EU's subsidiaritets- eller nærhedsprincip, og citatet minder om, at befolkningens oplevelse af fremmedgørelse i forhold til de europæiske strukturer i princippet er den samme, som de allerede kender i forholdet til deres egne lokale, regionale og nationale strukturer. Men som nævnt er subsidiaritet mere end nærhed og decentralisering. Det kan kun forstås efter en kort gennemgang af det katolske begreb, som EU-begrebet er baseret på (en længere redegørelse findes i Kornbeck 2000). Det katolske subsidiaritetsprincip: decentralisering og hjælp I det 19. århundrede indtog den katolske kirke en kritisk holdning både til kapitalismen og til socialismen. Der blev behov for en sammenhængende teori, som kunne begrunde, at mennesker har et socialt ansvar for hinanden, men at styring fra centralt offentligt hold er forkert. Denne opfattelse kom først til udtryk i en social encyklika (rundskrivelse), som Pave Leo XIII udsendte i 1891: "Rerum novarum". Dette dokument slår fast, at statslig vilkårlighed er en meget forkert ting. I de følgende årtier kom engagerede katolikker til at medvirke ved en række arbejdskon- flikter, og idéen om en katolsk "tredje vej" vandt frem. Op til rundskrivelsens 40-års-jubilæum i 1931 bad derfor Pius XI en ung tysk jesuit ved navn Oswald von Nell-Breuning om at udarbejde en aktualiseret encyklika: "Quadragesimo anno". Det er i dette dokument, at subsidiaritetsbegrebet først formuleres. Det siger, dels at opgaver skal løses på det lavest mulige og mest hensigtsmæssige organisationsniveau, dels at overliggende niveauer har en pligt til at hjælpe de underliggende. Den gængse fejltolkning består i, at subsidiaritet forstås som afledt af subsidiær ('sekundær, underordnet'), mens ordet i virkeligheden henviser til det latinske ord subsidium ('hjælp'). (Se Kornbeck 2000). På den baggrund er det ikke så overraskende, at EU's subsidiaritetsprincip bliver forskelligt brugt og opfattet af forskellige aktører: Det kan hentyde til decentralisering, til at opgaver skal løses, hvor det er mest relevant, og til, at forskellige organisationsformer skal hjælpe hverandre. I tysk socialret er det meget ensidigt kommet til at betyde, at det offentlige kun har lov at træde hjælpende til, når alle andre ressourcer - egne, familiære og dem i uformelle netværk - er udtømt. I EU-sammenhæng er det tydeligt, at princippet om magtbegrænsning er dominerende, men som vi så ved gennemgangen af protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, antages hensynet til den europæiske integrations mål dog at indgå i princippet. Er nærhedsprincip det samme som subsidiaritetsprincip? Allerførst skal det slås fast, at ordet nærhedsprincip bruges i en række fællesskabsdokumenter og i en række danske politiske dokumenter. Men i danske EUdokumenter er det udtryk for en dansk enegang (selv tyskerne og østrigerne, som ofte er mere forbeholdne over for lån fra de klassiske sprog end danskerne generelt er, kender kun Subsidiaritätsprinzip), og i dansk national sammenhæng skal det fremhæves, at der er sameksistens mellem subsidiaritetsprincip og nærhedsprincip. At nærhedsprincip ud fra en retlig betragtning ikke er en korrekt oversættelse af subsidiaritetsprincip, blev meget tidligt påvist af en juridisk forfatter i Danmarks vel nok

9 vigtigste juridiske fagtidsskrift, Ugeskrift for Retsvæsen (Boye Jacobsen 1992). I betragtning af, at princippet indførtes officielt i Maastrichttraktaten, som undertegnedes ved udgangen af 1991 og første gang var til folkeafstemning i juni 1992, er der tale om en særdeles hurtig reaktion (ikke mindst, da fagtidsskrifter normalt er en del tid om at bedømme artikelforslag). Boye Jacobsen (1992) beklager, at lovforslaget til ratifikationsloven (L 240, FT ) ikke forklarer subsidiaritetsprincippet: I bemærkningerne.. satte man Maastricht-Traktatens subsidiaritetsprincip lig med et nærhedsprincip. Det er sprogligt og indholdsmæssigt forkert. Art. 3 B, stk. 2, er en regel af en anden art, nemlig en regel om magtfordeling mellem medlemsstaterne og fællesskabet. Hele debatten i Tyskland kommer netop af, at det ikke er et nærhedsprincip. (Boye Jacobsen 1992, s ) Opsamling og konklusion Der er altså en etableret praksis med at substituere subsidiaritet med nærhed. Sprognævnet sammenfatter det således: "Ifølge Sprognævnets citatsamling er nærhedsprincip synonymt med subsidiaritetsprincip i EF-sammenhæng" (sag nr. 1992/134, ). Denne praksis skal der vitterligt ikke rokkes ved her. Det kan dog være på sin plads at spørge, om det ene ord dækker mere eller mindre end det andet. Vi har altså tre forskellige begreber: subsidiaritet - nærhed - proportionalitet. Det førstnævnte er det mest akademiske og det ældste. Nummer to og tre er klart mest politiske. Forholdet mellem subsidiaritet og nærhed kan være uklart, og der er grund til at anføre, at nærhed er snævrere end subsidiaritet. Proportionalitet dækker igen et udvalg af subsidiaritetens aspekter, og det er til dels nogle andre end dem, der er omfattet af subsidiaritet. Litteratur Von Eyben, Bo & von Eyben, W.E. (1999): Juridisk ordbog. 11. udg., København, Thomson Boye Jacobsen, Christen (1992): Subsidiaritetsbegrebet i EF-retten (Ugeskrift for Retsvæsen, årg. 126, nr. 39, s ) Jarvad, Pia (1999): Nye ord i dansk , København, Gyldendal Kornbeck, Jacob (2000): Subsidiaritetsprincippet som empowerment? (Nordisk Sosialt Arbeid, årg. 20, nr. 3, s ) Jacob Kornbeck (f. 1968) er oversætter i Generalsekretariatet, Rådet for Den Europæiske Union, Bruxelles. Meninger fremsat i artiklen er forfatterens egne og behøver ikke at svare til forfatterens arbejdsgivers opfattelse. Til indholdsfortegnelsen Vel er du Manden, men du er sku da itte helt

10 søverin Om ordet suveræn Af Pia Jarvad Ordet suveræn - som substantiv (navneord) og adjektiv (tillægsord) - og det tilhørende substantiv suverænitet har gammel hævd i dansk. Ordet er lånt fra fransk souverain, som har det fra latin superanus 'højeste, ypperste'. I dansk er det kendt siden den periode man i sprogvidenskaben kalder ældre nydansk, nemlig 15- og 1600-tallet. Af ordets nuværende staveform kan man se at det er gammelt i dansk - det er tilpasset dansk stavetradition således at ou er blevet til u (jf. de nyere franske lån som courgette, clou, soufflé som stadig har ou) og ai er blevet til æ (jf. nyere franske lån som cafe au lait, chaiselong, charolaiskvæg som stadig har ai). Men sådan har det ikke været hele tiden. Dengang ordet var nyt, blev det stavet på fransk. Holberg (oplysningerne står i Holberg-Ordbog. Ordbog over Ludvig Holbergs Sprog, Aage Hansen og Sv. Eegholm-Pedersen red., ) brugte franske stavemåder som souverain, souverainitet (og i øvrigt også souverainetet, souverainitæt, souverainetæt, souverainité, for i tiden omkring 1700 var stavningen ikke slet så standardiseret som nu). I de ældste danske fremmedordbøger er staveformen stadig fransk. Hos Jacob Baden (Jacob Baden: Alphabetisk Ordbog over de af fremmede, især af det græske, latinske og franske Sprog i det Danske indførte Ord, 1806) er souverain og souverenite opslagsord. I Meyers Fremmedordbog (L. Meyer: Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige, fremmede Ordforkortelser, 1837) er staveformen den samme, i udgaven fra indføres opslagsordet suveræn med en henvisning til souverain. Om udtalen oplyses det i Ordbog over det Danske Sprog at Friderich Rostgaard ( ) i sit utrykte manuskript til en ordbog angiver at udtalen af suveræn er suveriin, og af suverænitet er suverinitet, mens Jacob Baden angiver en tilnærmet fransk udtale suveræng, suverænité. Mere folkelige udtaler er severin, søverin, den sidste som gengivet af Thorkild Gravlund, jf. artiklens titel. I dag er udtalen stort set fast: suveræn rimer på pæn, og suverænitet udtales som alle andre ord der ender på -itet, fx mondænitet. I Danmark blev enevælden indført ved en "suverænitetsakt" som blev undertegnet af repræsentanter for rigsrådet og stænderne, hvorved det overdroges kongen at udforme en ny forfatning, enevælden. Og selve enevælden som styreform har man kunnet omtale som suveræniteten, kongen var suverænen i betydningen 'enevoldskongen'. Det følgende århundredes brug af ordene som knyttet til enevælden og dens samfundsstruktur og kultur kan man finde redegjort for i Holbergordbogen. Her er betydningen af substantivet souverain: 'som har, udøver den højeste magt inden for et område (et rige, en stat)', og det bruges især om en 'som udøver en uindskrænket, enevældig magt'. Bruges det om en magt eller myndighed, er denne uindskrænket eller absolut. Bruges det om et rige eller om en fyrste, så er det eller den ikke underlagt andres overhøjhed, men er derimod uafhængig, autonom.

11 Men ordet suveræn bruges også om andet end magtstrukturer, og i sådanne tilfælde er synonymerne til ordet 'ypperlig', 'uovertruffen', og ordbogen giver et illustrerende eksempel fra Holbergs første Epistel fra 1748: (man) kalder.. ogsaa souverain, alt hvad som er ypperligt. Ordet suverænitet betyder dels den højeste politiske magt i en stat, dels uindskrænket, enevældig magt eller regeringsform, altså det som i dag ville kaldes enevælde. I Holbergs Dannemarks og Norgens Beskrivelse, 1729, står der: Geisteligheden og Borgerskabet (gik) samme morgen... foruden Adelen til slottet og offererede (dvs. 'tilbød') Kongen souverenitetet. Ordbog over det Danske Sprog, der er i 27 bind, beskriver det danske sprog fra Holbergs tid til i dag. "I dag" er tidspunktet hvor det pågældende bind bliver udgivet, og for bindet med bogstavet s's vedkommende er det Her genfinder man betydningerne fra Holbergs tid. Som navneord betyder suveræn 'indehaver af suveræn magt', og det bruges især om en enevældig fyrste, monark, men også om en stat som har uafhængig handlefrihed (inden for folkerettens grænser), og som er selvstændig i forhold til andre stater. Ordbogen giver synonymet autonom. Det er bemærkelsesværdigt at suveræn er defineret i forhold til folkeretten, altså de retsregler som efter sædvane gælder for indbyrdes selvstyrende stater, og som således kan medføre en indskrænkning i den absolutte suverænitet. Som adjektiv er ordet brugt med hensyn til politisk magt hos statsoverhoved, regent, politisk organ 'som har den højeste magt'. En anden anvendelse af ordet er videre og har synonymer som myndig, overlegen, uafhængig, og specielt 'som ikke lader sig binde af' eller 'som sætter sig ud over love og vedtægter, skik og brug'. Denne brug af ordet angiver ordbogen er især boglig, men giver dog et mindre bogligt eksempel: (roeren) viste sig.. suveræn i Sculler (Politiken ). Ikke sjældent kan ordet optræde i forbindelser som suveræn foragt, ligegyldighed, ringeagt, vilkårlighed. Hertil knytter sig den folkelige brug af ordet i forbindelser som han er selv suveræn (severin, søverin og lignende, tilføjer ordbogen), udtryk som svarer til "han er selv herre", "han er herre i sit hus", og det er hertil artiklens titel knytter sig, den er fra Thorkild Gravlund: Vejrgabet 1917, s Ordet suverænitet er også med i Ordbog over det Danske Sprog: vi genfinder betydningen om den enevældige regeringsform, men ny er folkets suverænitet, folkesuverænitet: 'den højeste politiske magt betragtet som hvilende hos folket, paa hvis vegne den udøves af statsoverhovedet og de politiske instanser'. Som idé betragtet er den ikke ny, men kan føres tilbage til souverainitetstiden (her forstået som enevældstiden) og var som sådan en diskussion værd i reaktion mod enevælden. I dag er den et anerkendt forvaltningsprincip og er bl.a. i Danmark det princip hvorpå demokratiet hviler. Den anden betydning af suverænitet er i denne ordbog den overførte betydning som svarer til synonymerne uafhængighed, overlegenhed, og Georg Brandes skriver således i sin bog François de Voltaire ( ): (Voltaire) troer paa Intelligensens Suverænitet. I dag er billedet lidt anderledes. Substantivet suveræn i betydningen 'enevoldskonge', 'enehersker' bruges slet ikke mere, og ordet suverænitet anvendes næppe mere om styreformen 'enevælde', her har ordene enevælde, enevoldsdømme taget over. Næppe

12 nogen kunne finde på at tale om "tiden før, under og efter suveræniteten" og dermed sigte til enevældstiden. Heller ikke brugen af substantivet suveræn i betydningen 'enehersker' eller 'statsoverhoved med uindskrænket magt' er gangbar mere. Det er heller ikke tænkeligt for eksempel at omtale Saddam Husseins styre som suverænt eller ham selv som suveræn hersker - et statsoverhoved med uindskrænket magt kaldes i dag diktator, og styret kaldes diktatur. Naturligvis kunne man tænke sig ordene suveræn og suverænitet brugt om et sådant styre, men en betingelse for den brug er at man anser styret for godt, og i så fald bruger man ordet i en anden betydning, nemlig betydningen 'overlegent dygtig'. Denne betydning er til gengæld meget almindelig i dag, fx Suveræn herskabslejlighed... må ses! (Information ) et anderledes og suverænt køkken i alle detaljer. (Bo Bedre ) hendes pianistiske færdigheder er helt i top. Hendes teknik er suveræn, klangen blid og varm. (Politiken ) Og blandt unge sprogbrugere kan suveræn have karakter af at være rent positivt forstærkende, og have betydningen 'overordentlig god', og den er parallel med den nyere brug af fed, fx 'det er suverænt' = 'det er fedt' (DR, Tv-Sporten ) Til den nyere brug af suveræn hører også de følgende eksempler hvor suveræn nærmest er et gradsadverbium (gradsbiord) svarende til 'langt': Opel Kadett er suverænt den mest købte bil i Danmark. (Frederiksborg Amts Avis ) den suverænt største eksportør. (Radioavis i forbindelse med fetaeksport) I den følgende række af nye citater kan man se at ordet (fortsat) bruges i betydningen 'egenmægtig', 'egenrådig', 'uafhængig'. Det er den betydning som ikke helt tydeligt fremgår af Ordbog over det Danske Sprog, men som dog ligger latent i ordbogens beskrivelse, jf. følgende citater: Vi får simpelt hen ingen oplysninger overhovedet fra det franske politi, der har valgt at køre denne sag fuldstændig suverænt. (Politiken ) redaktøren vælger suverænt de filmklip, der vises. (Politiken ) Den økonomiske integration i EF vil gradvist reducere de enkelte landes selvstændighed - færre og færre beslutninger kan tages suverænt af de enkelte lande. (Politiken ) Ledelsen beslutter suverænt (Politiken )

13 Den almindeligste brug af ordet suverænitet er i dag derimod knyttet til den tidligere betydning "folkets suverænitet" og tager som sådan udgangspunkt i forvaltningsprincippet. Hertil siger Juridisk Ordbog (af W.E. von Eyben, 9. udgave 1993): et i den folkeretlige litteratur almindeligt forekommende begreb, der defineres på forskellig måde, hyppigt som statens retlige uafhængighed af andre samfund og deraf flydende evne til inden for folkerettens grænser selv at bestemme sin kompetence. Ordet bruges synonymt med selvstændighed, jf. dette citat: Under sit besøg i Tjekkoslovakiet sidste år omtalte Gorbatjov heller ikke doktrinen om de socialistiske landes "begrænsede suverænitet" med et ord. (Politiken ) Hertil hører de utroligt mange sammensætninger som suverænitetsafgivelse, suverænitetsbesiddelse, suverænitetsoverdragelse, suverænitetsproblematik, suverænitetsspørgsmål, suverænitetssvækkelse, suverænitetsudvidelse som sammen med selve ordet suverænitet er emnet for diskussioner om den nye verdensorden med overnationale besluttende organer og opbygning af regionale selvstyrende områder på tværs af nationalgrænser, og som ofte er kerneordet i diskussionen om EU, jf. fx følgende: SFs markedspolitiske ordfører, Steen Gade, beklager stærkt, hvis Schlüter har bundet Danmark til en regeringskonference med ændring af Rom-Traktaten og ny afgivelse af dansk suverænitet. (Politiken ) Cubanerne kræver, at USA må anerkende eksistensen af en uafhængig og suveræn, socialistisk stat og opgive hele ideen om at diktere Cuba dets politik. (Aarhuus Stiftstidende ) Samlet kan man således sige at adjektivet suveræns nutidige brug primært er i betydningen 'overlegent dygtig', 'ypperlig', sekundært i betydningen 'egenmægtig', 'egenrådig', 'uafhængig', mens det kun sjældent bruges i den folkeretlige betydning. Til gengæld bruges substantivet suverænitet først og fremmest med tilknytning til folkeretten, mens de andre betydninger er forsvundet eller sjældne. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Artiklen har tidligere været trykt i tidsskriftet Futuriblerne, 23. årgang, nr. 3, 1996 Til indholdsfortegnelsen Det nye århundrede - igen Af Henrik Galberg Jacobsen

14 I 1990'erne, specielt i årtiets sidste par år, var der livlig diskussion om hvornår det nye århundrede og årtusind egentlig begyndte. Var det ved årsskiftet 1999/2000, som vi har passeret for snart et år siden? Eller var det først året efter, altså ved det kommende årsskifte 2000/2001? Det sproglige spørgsmål Dansk Sprognævn udtalte sig ved flere lejligheder om spørgsmålet, bl.a. her i Nyt fra Sprognævnet (1991/2, 1998/4 og 1999/1). Sprognævnet lagde i sine udtalelser vægt på at se spørgsmålet som et primært sprogligt -- ikke som fx et astronomisk eller teologisk - spørgsmål. I den seneste behandling af problemet, min opsummerende artikel "År problemer" i Nyt fra Sprognævnet 1999/1, fik det sproglige spørgsmål denne formulering: Hvad betyder de sproglige udtryk det 21. århundrede og 2000-tallet? Betyder de 'hundredårsperioden inkl.', eller betyder de 'hundredårsperioden inkl.'? Og det blev besvaret sådan: Det er den første betydning, altså , der er den korrekte - helt svarende til at fx det 20. århundrede/1900-tallet og det 19. århundrede/1800- tallet hidtil har betydet og stadig betyder henholdsvis 'hundredårsperioden inkl.' og 'hundredårsperioden inkl.'. Sprognævnet mener stadig at de betydninger der her beskrives, svarer til den naturlige danske sprogbrug i dag. Men det burde have været pointeret at det er det moderne danske almensprog der er tale om, så brugen af ordet "hidtil" burde nok have været præciseret eller undgået. Forrige århundredskifte Kort tid efter årsskiftet 1999/2000 blev vi af en af vores læsere gjort opmærksom på at man i hvert fald for 100 år siden ikke havde samme opfattelse af århundredskiftets placering som vi har i dag. Som dokumentation henviste læseren til avisreportager fra årsskiftet 1900/1901 der klart pegede i retning af at det var dette årsskifte man havde opfattet som århundredskiftet. Jeg har nu haft lejlighed til at se nærmere på nogle af de gamle aviser, ikke blot fra årsskiftet 1900/1901, men også fra 1899/1900, der jo efter den nutidige sprogopfattelse skulle være den store nytårsaften. De aviser jeg har set i, er Politiken, Berlingske Tidende, Dagens Nyheder, Social-Demokraten, Fyns Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Aarhuus Stiftstidende, Aalborg Stiftstidende. Mine stikprøver bekræfter samstemmende at det for 100 år siden var årsskiftet 1900/1901 der primært blev betragtet og fejret som århundredskiftet. Mest markant fremgår det af Politiken , der helt stod i århundredskiftets tegn, hvad der yderligere var understreget af tilføjelsen til avisens hoved på forsiden: "FØRSTE DAG I DET NYE AARHUNDREDE". Der var i øvrigt reportager fra de store fester i Aarhus, Aalborg og Odense.

15 Og blandt annoncerne kunne man (også i andre aviser end Politiken) nytårsdag 1901 se en reklame for "Ny Carlsberg Pilsener, det nye Aarhundredes Drik". Knap så overstrømmende var fejringen af århundredskiftet i de øvrige 1901-aviser, men der var dog ikke tvivl om at det nytår man lige havde passeret, var "Hundredaarsskiftet". Social-Demokraten havde viet hele forsiden til århundredskiftestof, og i Fyns Tidende kunne man læse om de talrige odenseanere der havde fejret afskeden med "det gamle Hundredaar". I Berlingske Tidende var der øverst på forsiden placeret en annonce for Chs. Farre Champagne - "Det ny Aarhundredes Champagne". Samme blad havde ventet ekstra ballade nytårsnat i hovedstadens gader, men kunne "desto glædeligere.. konstatere, at der i Virkeligheden kun fandt faa Pøbeloptøjer Sted". Andre opfattelser At der også for 100 år siden var nogen der mente at årsskiftet 1899/1900 fortjente en særlig markering, er dog klart nok. Politiken havde således allerede nytårsdag 1900 afsat halvdelen af forsiden til kantaten "Nittenhundred! Kantate - ved Grænse-Skellet". Den var forfattet af Holger Drachmann, der bl.a. lod en kirkeklokke bebude at "Et nyt Aarhundred er født!", og som også fremsatte opfordringen Brug det næste Sekel bedre end det andet! Flere af de øvrige aviser kan berette om særlig kraftig nytårsskydning nytårsaftensdag 1899 og den følgende nytårsnat. Social-Demokraten skriver under overskriften "Nytaars- Nat. 9-Tallet bydes Velkommen. Frygtelige Spektakler" at København "sikkert aldrig tidligere [har] oplevet en saa livlig Nytaars-Nat, som da Aar 1899 veg Pladsen for 1900", og kan tilføje at det nye år rundt i byen hilstes "med en Kanonade af Fyrværkerisager saa stærk og langvarig som ingensinde før". Også Berlingske Tidende melder om at nytårsløjerne i København til tider antog "ikke helt farefri Former", så at politiet hyppigt måtte skride ind, og foreslår som forklaring: "Det overglade Publikum syntes aabenbart at have Følelsen af, at det gjaldt at indvie, ikke blot et nyt Aar, men tillige et nyt Aarhundrede". Aalborg Stiftstidende tilføjer en international dimension ved at oplyse at "Striden" "angaaende Aarhundredets Slutning" oprindelig var en strid mellem den tyske "Kejser Wilhelm på den ene Side og Europas Videnskabelige Autoriteter paa den anden Side". Derudover nævner avisen at den danske kirkeminister "som bekjendt [har] taget det Parti, at lade de Sogne, som havde Lyst til det, ringe det nye Aarhundrede ind nu med det samme, og lade de øvrige vente til næste Aar". Tilladelsen blev givet i en bekendtgørelse af "angaaende Fejring af Aarsskiftet 31te December ste Januar 1900". Heri henviste ministeriet ganske vist til at man 100 år tidligere "baade fra Kirkens Side og i borgerlige Forhold" havde fejret hundredårsskiftet ved udgangen af 1800, og afviste på den baggrund at årsskiftet 1899/1900 kunne betragtes som et hundredårsskifte. Man havde dog forståelse for at skiftet 1899/1900 måtte stå som "særlig højtidsfuldt", og havde intet at indvende mod at det blev markeret i kirkerne ved årsskiftet. - Kirkeministeriet har i

16 november 2000 oplyst at der ikke er udsendt noget tilsvarende centralt direktiv i forbindelse med det seneste århundred- og årtusindskifte. Et betydningsskifte Der var altså også op mod skiftet fra det 19. til det 20. århundrede delte meninger om hvornår dette skifte præcist fandt sted. Det rykker dog ikke ved at den almindelige opfattelse omkring år 1900 (og formentlig i endnu højere grad omkring år 1800) var at det først var skiftet 00/01 der var århundredskiftet - eller sagt på en anden måde: at fx udtrykket det 19. Aarhundrede efter den dominerende samtidige sprogopfattelse betød 'hundredårsperioden inkl.'. Hvad kan grunden nu være til det betydningsskifte vi har kunnet iagttage siden århundredskiftet for 100 år siden? Det kunne være nærliggende at se en sammenhæng med den almindeligere brug i de seneste år af udtryk af typen 1700-tallet i stedet for det 18. århundrede. Århundredbetegnelserne med -tallet er imidlertid en særlig nordisk type (oprindelig specielt svensk), og den samdrægtige internationale megafejring af årsskiftet 1999/2000 som århundredskifte og årtusindskifte tyder da heller ikke på at forklaringen skal findes lokalt i Danmark eller Norden. Man bør snarere fokusere på de globale fællessproglige skriftsprogsstørrelser der udgøres af arabertallene 0, Det er her umiddelbart iøjnespringende at den udskiftning af hele tre eller fire cifre (1899 > 1900; 1999 > 2000) der svarer til den moderne sprogbrug, langt bedre afspejler det skelsættende i skiftet mellem århundreder eller årtusinder end den udskiftning af et sølle enkelt ciffer (1900 > 1901, 2000 > 2001) der svarer til den ældre opfattelse. Også de truende computersammenbrud i forbindelse med skiftet fra 1999 til 2000 har formentlig gjort deres til at netop dette årsskifte kom til at stå som særlig markant og skelsættende. Hertil kommer også det særdeles gennemgribende "navneskifte" fra nitten hundrede.. til to tusind.. (og ikke bare til tyve hundrede..). Af en Nytaarstale En af nytårsartiklerne i Aarhuus Stiftstidende var en reportage fra festlighederne i Kjellerup (mellem Silkeborg og Viborg) i anledning af århundredskiftet. På programmet stod bl.a. et optog med musik og faner gennem de illuminerede gader og med påfølgende samling på hotellet, hvor herredsfoged Krabbe "Kl. 11½" i den stuvende fulde sal holdt festtalen. Talen refereres fyldigt i avisen. Her i Nyt fra Sprognævnet næsten 100 år senere nøjes vi med referatet af herredsfogdens besindige og forsonlige indledningsord: Han var af den Formening, at Aarhundredet begyndte for et Aar siden, men da der var forskellige Meninger herom, var den Sag ikke af Betydning. Godt nytår igen! Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet - Odense Universitet, medlem af Dansk Sprognævn.

17 Til indholdsfortegnelsen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til RÅDETS FORORDNING Bruxelles, 13.8.2008 KOM(2008) 514 endelig VOL.I 2008/0167 (CNS) 2008/0168 (CNS) om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

L 91. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 54. årgang 6. april 2011. Dansk udgave. Indhold AFGØRELSER

L 91. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 54. årgang 6. april 2011. Dansk udgave. Indhold AFGØRELSER 1716 der Beilagen XXIV. GP - Vorlage gem. Art. 23i Abs. 4 B-VG - 04 dänischer Beschluss (Normativer Teil) 1 von 8 Den Europæiske Unions Tidende ISSN 1725-2520 L 91 Dansk udgave Retsforskrifter 54. årgang

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over Erhvervsudvalget (2. samling) L 45 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.01.2006 KOM(2006) 4 endelig 2006/0003 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om særlige foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.7.2003 KOM(2003) 426 endelig 2003/0158 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om analyse og samarbejde vedrørende falske euromønter (forelagt af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.5.2008 KOM(2008) 247 endelig 2008/0088 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0633 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2013 COM(2013) 633 final 2013/0312 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/884/EF

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere