Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Euroen. 2000/4 december. Artikler. Af Anita Mai Ågerup. Med lille begyndelsesbogstav: euro. Euroen uden apostrof

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Euroen. 2000/4 december. Artikler. Af Anita Mai Ågerup. Med lille begyndelsesbogstav: euro. Euroen uden apostrof"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2000/4 december Indhold Artikler Euroen Hvordan subsidiaritet blev til nærhed Om ordet suveræn Det nye århundrede - igen. Euroen Af Anita Mai Ågerup Valutabetegnelsen euro blev vedtaget i december 1995 på Det Europæiske Råds møde i Madrid, og siden begyndelsen af 1996 har Sprognævnet fået sproglige spørgsmål om dette ord. Der var som forventet særlig mange spørgsmål om euroen op til folkeafstemningen , men også efter det danske nej til den fælles valuta har Sprognævnet modtaget spørgsmål om ordet: Skrives euro med stort eller med lille? Er der apostrof i bøjningsformerne af ordet? Hvordan bøjes det i pluralis (flertal)? Er der bindestreg i sammensætninger med euro? Er der nogen forkortelse for euro? Hvordan udtales euro? Hvad hedder de små enheder som euroen opdeles i? Med lille begyndelsesbogstav: euro Ordet euro skrives med lille begyndelsesbogstav ligesom andre valutabetegnelser, fx dollar, franc, krone, lire og mark. Man støder på skrivemåder som Euro og EURO, men de er altså ikke korrekte. Som andre ord skal euro dog skrives med stort efter punktum, og når det er det første ord i en tekst mv. Euroen uden apostrof Euro er fælleskøn ligesom alle andre møntenheder, på nær pund. I bestemt form singularis (ental) skrives euroen. Det er forholdsvis almindeligt at se det skrevet med apostrof, euro'en, en skrivemåde der også ville have været en mulighed hvis der havde været tale om en forkortelse. Men euro er ikke en forkortelse - det er en afkortning ligesom fx foto(grafi) og (automo)bil - og derfor skal euroen og i øvrigt også andre bøjningsformer af ordet, fx euroer, skrives uden apostrof.

2 Pluralis af euroeuroer og euro Spørgsmålene om pluralisformerne af ordet euro har voldt Sprognævnet de største problemer, men i juni måned dette år blev det besluttet endeligt hvilke bøjningsformer af euro der skal angives i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen skal udkomme i slutningen af 2001: euro sb., -en, -er (om pengestykker) og euro (i beløbsangivelse), bf. pl. euroe(r)ne. Vi mener at vi her er nået frem til den bedste løsning, og det vil jeg uddybe i det følgende. I februar 1996 fik Sprognævnet for første gang spørgsmålet om pluralisformerne af euro. Betegnelsen var på dette tidspunkt helt ny, og ordet var derfor ikke med i ordbøgerne, og vi havde af gode grunde meget få eksempler på ordet i pluralis i vores samlinger. De få eksempler vi havde, viste både formerne euro og euroer, og der var ingen oplagt grund til at anbefale den ene form frem for den anden. Der var ikke meget hjælp at hente blandt de øvrige valutabetegnelser, for der er én gruppe med uændret form i pluralis, fx cent, lire, mark, pund, schilling og euroens forgænger ecu, en anden med synlig pluralisendelse, fx kroner, rubler, pesetas, og en tredje hvor der er valgfrihed, fx dollar el. dollars, franc el. francs. Så da vi i begyndelsen af 1996 fik spørgsmål om pluralisformen af euro, svarede vi at både euro og euroer var mulige former i ubestemt pluralis, og dermed var der også to former at vælge imellem i bestemt form pluralis, nemlig euroene og euroerne. I 1998 tog vi pluralisformerne af euro op til genovervejelse. Nu var euro kommet med som opslagsord i flere ordbøger. I Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, og i Politikens Store Fremmedordbog, 1996, er det pluralisformen euro der er angivet, men i Munksgaards Fremmedordbog, 1997, og i Politikens Pocket Fremmedordbog, 1997, findes kun formen euroer. Der er siden hen udkommet en ny udgave af Nudansk Ordbog (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999) og af Politikens Pocket Fremmedordbog (Politikens Fremmedordbog, 1999), men bøjningsformerne for euro er her de samme som i de foregående udgaver. Både euro og euroer har altså støtte i ordbøgerne. I 1998 havde vi fået flere eksempler på pluralisformer af euro i vores samlinger, men også her var stillingen mellem euro og euroer nogenlunde lige. Som eksempler på pluralisformen euro kan nævnes: der vil dog gå tre år, før nogen europæer får sin løn udbetalt i euro (Politiken ),.. de ferierende danskere på den tyske motorvej kan bestille Zwei Bockwurst og derefter betale i euro (Information ), [billedtekst:] Her en prøve på indkøb i euro i Berlin.. (Berlingske Tidende ). Som eksempler på euroer kan nævnes:.. almindelige mennesker risikerer.. at få klingende euroer i lommerne.. (Berlingske Tidende ), vi skal til at sende priser ud i euroer og finansiere nogle af vores projekter f.eks. cementfabrikker i euroer (Jyllands-Posten ).. hvis man regner i kroner eller euroer (Jyllands-Posten ). Et tilsvarende billede tegnede sig efter søgninger i de elektroniske udgaver af Berlingske Tidende og Weekendavisen fra 1997 og 1998: Både euro og euroer blev brugt. Men i en del af de tilfælde hvor formen euroer blev foretrukket, var der tale om de enkelte mønter

3 (møntstykker) eller sedlerne snarere end valutaen som sådan, fx ingen lande.. har været interesseret i at putte kroner, ører eller euro'er i det forstærkede forsøg på at skabe jobs (Berlingske Avisdata ),.. [han] ser med sindsro frem til den dag, de første euroer rasler i kirkebøssen (Berlingske Avisdata ). Når der blev lagt vægt på valuta- eller møntenheden, var der tendens til at bruge euro i stedet for euroer i pluralis, fx realkreditobligationer udstedt i ecu og senere euro (Berlingske Avisdata ),.. der offentliggøres en kurs i kroner pr. 100 euro (Berlingske Avisdata ). Det svarer til måleenheder som kilo, liter, watt osv., der også har samme form i singularis og pluralis, fx 1 kilo og 100 kilo. I et svar til Europa-Kommissionen i 1998 om pluralis af euro konkluderede vi at "alt i alt er der nok mest der taler for at bruge euro som pluralisform i beløbsangivelser. Formen euroer kan dog heller ikke afvises, og det er sandsynligt at ordet, når det kommer med i næste udgave af Retskrivningsordbogen, vil få valgfrihed mellem pluralisformerne euro og euroer. Det kan dog heller ikke helt udelukkes at ordbogen vil foretrække pluralisformen euro i beløbsangivelser, hvorimod det må anses for udelukket at ordbogen skulle anføre formen euroer som den eneste pluralisform". Det er vores indtryk at pluralisformen euro siden 1998 har vundet frem. Der skrives om køb af varer i euro, lønne sit personale i euro, hjælp for en million euro til Tjetjenien, laveste kurs på 6,15 euro osv. (eksempler fra Berlingske Avisdata ). Den nemme løsning ville være at angive euro som den eneste pluralisform (bestemt form: euroene) i næste udgave af Retskrivningsordbogen. Det er den form der er mest udbredt, men grunden til at den er det, er at det er den form der bruges ved valuta- og beløbsangivelser, og dem tales og skrives der mere om end om pengestykkerne. Men i de forholdsvis få tilfælde hvor det drejer sig om pengestykkerne, er det normalt formen euroer der virker naturlig for de fleste, og det ville derfor være urimeligt ikke at have denne form med i Retskrivningsordbogen. Det må være de færreste der synes det lyder forkert at bruge euroer i en sætning som Hvorfor dog ikke lade os få vore egne euroer med vor egen dronning på! (Berlingske Avisdata ). Det er derfor artiklen om euro i Retskrivningsordbogen kommer til at se ud som nævnt i begyndelsen af denne artikel. I øvrigt er der tale om et mønster der ikke er ukendt. Det svarer til øre i Retskrivningsordbogen: øre sb., -n, -r (om pengestykker) og øre (i beløbsangivelse), bf. pl. øre(r)ne. Bestemt form pluralis: euroerne og euroene Den bestemthedsform der svarer til euroer, er euroerne. Eftersom euroer er den form der skal bruges når der sigtes til pengestykkerne, burde den tilsvarende form euroerne også sigte til pengestykkerne, fx her kan man se et billede af alle euroerne og euroerne rasler i bøssen. Og ligeledes burde euroene bruges når der sigtes til valutaen på samme måde som euro. Det er dog sjældent at man har brug for bestemt form i sådanne tilfælde, men man kunne vel forestille sig en situation i en bank hvor bankassistenten spurgte hvordan vil du have euroene?, hvortil man kunne svare I sedler, tak. Eller inden en jordomrejse kunne man sige jeg har husket dollarene, yennene og pundene, men jeg har desværre glemt euroene derhjemme.

4 Selvom euroerne svarer til euroer, og euroene svarer til euro, er det ikke absolut påkrævet at man bruger euroerne om pengestykkerne og euroene om valutaen. Det står der jo ikke noget om i ordbogsartiklen om euro. Der står blot at man kan vælge mellem formerne euroerne og euroene i bestemt form pluralis. Det er altså ikke ukorrekt at skrive euroene i stedet for euroerne i her kan du se et billede af alle euroene, og det er heller ikke ukorrekt at skrive euroerne i stedet for euroene i hvordan vil du have euroerne? Der er ganske enkelt valgfrihed mellem euroerne og euroene uanset betydningen - på samme måde som der er det mellem ørerne og ørene. Sammensætninger med euro Sammensætninger med euro skrives normalt uden bindestreg, fx euroafstemning, euroområde, eurosamarbejde, euroskepsis, eurolån, euromønt, eurotegn osv. Der er dog ifølge Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, 63.8, mulighed for at sætte bindestreg i sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød, og man kan derfor eventuelt sætte en bindestreg i sammensætninger som en-euro og to-euro. Der bruges desuden bindestreg i sammensætninger med taltegn: 1-euro, 2-euro, 5-euroseddel, 100-euro-seddel. Forkortelse og tegn for euro Euro er i forvejen et kort ord, og der er derfor ingen grund til at forkorte ordet i almensproglige tekster. Det ser heller ikke ud til at der i almensproget bruges nogen forkortelse af euro som svarer til fx forkortelsen kr. for kroner. I erhvervslivet, finansverdenen og handelssektoren bruges den officielle ISO-forkortelse EUR - en forkortelse på tre bogstaver i lighed med de andre ISO-forkortelser for valutaer, fx DKK (for danske kroner), FRF (for franske franc), DEM (for tyske mark) og GBP (for britiske pund). Ligesom for dollaren, pundet og yennen er der også et tegn for euroen. Det ligner et E med to vandrette parallelle linjer tværs igennem. Det er inspireret af det græske bogstav epsilon og af det første bogstav i ordet Europa. Det siges at de parallelle linjer symboliserer euroens stabilitet. Det er bedst at sætte eurotegnet efter tallet på samme måde som med dollartegnet: (her skulle der gerne komme et eksempel med eurotegnet). Udtalen af euro Sprognævnet anbefaler udtalen "øwro" (med første stavelse udtalt som i fx støvle). Også udtalen "æwro" (med første stavelse udtalt som i fx bævre) kan dog bruges. Men den tyskklingende udtale "øjro", som findes i bl.a. finansverdenen, og den engelske udtale "juro" vil nævnet ikke anbefale. Eurocent Euroen opdeles i et hundrede underenheder ligesom kronen, og den officielle betegnelse for disse små enheder er eurocent. Der går altså 100 eurocent på 1 euro. I stedet for eurocent kan man også bruge den korte form cent, som efter al sandsynlighed er den form

5 der vil vinde indpas i sproget. Eurocent bøjes på samme måde som cent: cent sb., -en, cent, bf. pl. -ene. eurocent sb., -en, eurocent, bf. pl. -ene. Forkortelsen for cent er c. -- med punktum. Anita Mai Ågerup (f. 1969) er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Hvordan subsidiaritet blev til nærhed Af Jacob Kornbeck Subsidiaritetsprincippet blev i 90'erne et meget kendt politisk begreb, skønt det kun er en lille kreds af specialister, der kender det i detaljer. Dets store udbredelse gennem medierne skyldes, at EF ved vedtagelsen af Maastrichttraktaten optog en bestemmelse, der knæsatte princippet som et vigtigt element i samarbejdet. Hvad der er mindre kendt, er dog, at ordet har en lang historie i det 20. århundrede, og at det har (haft) en række medbetydninger, som der ikke tages hensyn til i dagens EU-debat. Denne artikel skal kort præsentere denne historiske udvikling. Dernæst dokumenteres ordets historie som politisk glose på dansk, og den nuværende praksis - både i Danmark og i EF/EU-dokumenters danske sprogudgaver - med at substituere det med ordet nærhedsprincip diskuteres. EF-traktaten: Subsidiaritet, nærhed og proportionalitet Den Store Danske Encycklopædi definerer nærhedsprincippet som et "princip inden for EU, vedtaget i 1992, som fastslår, at EU kun må fastlægge fælles normer på områder, hvor det kan godtgøres, at de vedtagne mål bedre kan opfyldes på fællesskabsplan end på nationalt plan" (14. bd., 1999, s. 363). Med denne formulering ligger leksikonredaktionen fuldt på linje med den gængse opfattelse i Danmark. Det er også den, der kommer til udtryk i Maastrichttraktaten. Subsidiaritet havde i EF-sammenhæng som politisk begreb spillet en vis rolle siden 70'erne, da det i 1992 ved Maastrichttraktaten blev traktatfæstet gennem EF-traktatens artikel 3 B (artikel 5 efter Amsterdamtraktaten), som bl.a. bestemmer: På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

6 Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål. Denne bestemmelse definerer subsidiaritet som et princip om begrænsning af Fællesskabets beføjelser. Det leder tanken hen på brugen af subsidiær (f.eks. i advokaters processprog), som betyder det modsatte af primær: Ansvaret for et givet tiltag ligger primært hos medlemsstaterne og subsidiært hos Fællesskabet. I den sammenhæng synes det helt berettiget at oversætte det svære ord med de mange stavelser med nærhedsprincippet, hvilket allerede Det Europæiske Råd gjorde i sine konklusioner fra Birmingham og Edinburgh (1993). Også Delorsrapporten (Hvidbog om konkurrence, vækst og beskæftigelse, KOM(93)700, s. 14) har valgt at definere princippet efter primær/subsidiærmodellen som "princippet om, at de højere politiske beslutningsniveauer skal have så begrænsede funktioner som muligt, og at disse skal være subsidiære i forhold til de lavere niveauer" (Rådets database TIS, Terminology Information System). Der er dog også EU-kilder, som udtrykker mere nuanceret og modsætningsfyldt, hvad subsidiaritet er eller kan være. Det gælder f.eks. protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (stammer fra Maastrichttraktaten, knyttet som bilag til EF-traktaten). Protokollen omtaler både dette aspekt og samtidig hensynet til at nå den europæiske integrations mål: 2. Ved anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal traktatens generelle bestemmelser og mål overholdes, herunder navnlig kravet om at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud Subsidiaritet defineres som "et dynamisk begreb, som bør anvendes i lyset af traktatens målsætninger" (punkt 3), idet det er et krav, at "ethvert forslag til fællesskabslovgivning skal begrundes med henblik på at godtgøre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes" (punkt 4). Dvs., alt efter hvad der er rigtigt og hensigtsmæssigt, skal problemer løses hhv. nationalt eller i fællesskab. For traktatens mål handler jo ikke mindst om at fremme den europæiske integration. Protokollen indeholder ikke nogen tilsvarende definition på proportionalitet. Vi kan dog gå ud fra, at det er et princip om rimelighed, forholdsmæssighed og relevans. En såkaldt proportionalitetsgrundsætning kendes i dansk ret dels i strafferetten og dels i forvaltningsretten (von Eyben & von Eyben 1999, s. 220). Der er tale om, at en straf eller foranstaltning skal stå i et rimeligt forhold til dens formål. Proportionalitet er dermed en gammel kending for danske jurister, skønt det ikke er det for hele befolkningen. Nærhed og proportionalitet bliver således et spørgsmål om "alting med måde" - intet absolut krav om at give prioritet til det nationale plan (eller fællesskabsplanet for den sags skyld). Således læst kan ordet nærhed nok synes lidt misvisende som oversættelse, men som det vil fremgå af den korte gennemgang af ordet subsidiaritets historie, før det blev EU-term, falder denne dobbelte betydning godt i tråd med dets tradition. Subsidiaritet som politisk glose i Danmark Der er grund til at skelne mellem kilder i EU-retten og kilder fra Danmark, for skønt dansk

7 er et officielt fællesskabssprog, kan der i mange forhold observeres større eller mindre variation i EU-teksters danske sprogudgave i forhold til danske tekster skrevet i Danmark. Dette gælder nok også subsidiaritet og nærhed. Begge ord bruges i begge sammenhænge, men der synes dog i Danmark at være en betydelig større forkærlighed for nærhed. Ifølge Jarvad (1999) er første belæg for en anvendelse af ordet subsidiaritet på dansk fra Det drejer sig her vel at mærke om anvendelse i videre kredse. Omtale i faglitteratur før 1971 er meget sandsynlig, men for ordets historie som dansk politisk glose er det relevant at henvise til Politiken , som omtaler et møde i Socialpolitisk Forening med (dengang) forskningsleder Bent Rold Andersen, der citeres for følgende udtalelse: Det liberalistiske princip vil møde os i Europa, hver gang der i fremtiden tales om socialpolitik. Man kalder det derfor subsidiaritetsprincippet - og det pålægger borgeren ansvaret for hans egen tilværelse, mens det offentlige skal udvise tilbageholdenhed. Rold Andersen har henvist til og advaret mod princippet i flere af sine senere publikationer. Hans bemærkning gælder frem for alt tysk socialret, hvori subsidiaritet er et bærende princip: Modsat den danske velfærdsstat er den tyske ikke opbygget på en formodning om, at det offentlige har en primær forsørgerrolle. Den primære har individet selv, dernæst familien, dernæst andre uformelle net, dernæst private sociale organisationer, og dernæst det offentlige, idet kommunen har forrang for amtet, som har forrang for delstaten, som igen kommer før forbundet (se den detaljerede gennemgang i Kornbeck 2000). I 90'erne skete der imidlertid noget nyt. Maastrichttraktaten, som i Danmark måtte til folkeafstemning to gange, før den kunne ratificeres, var nemlig den første traktattekst, der indeholdt en henvisning til subsidiaritetsprincippet. Netop fordi debatten om de to folkeafstemninger kom til at handle meget om grænserne for Fællesskabets og medlemsstaternes beføjelser, kom det vanskelige ord på alles læber. Og da det er så langt, svært at udtale og heller ikke let at forstå, er det ikke overraskende, at mange valgte at tale om nærhedsprincippet i stedet. På dansk kan synonymien nærhedsprincip = subsidiaritetsprincip ifølge Jarvad (1999, s. 608) dokumenteres tilbage til Ordrette henvisninger hertil findes der en del af fra tiden omkring Maastrichtfolkeafstemningerne. Det ses af flere kort og kopier i Sprognævnets citatsamling fra , herunder et citat fra Information, Der er i den sammenhæng grund til at nævne de mange andre nyskabelser med førsteleddet næri den her omhandlede betydning (ord som nærdødoplevelse eller nærlæse passer selvsagt ikke ind i sammenhængen). Jarvad (1999, s ) har tolv eksempler på sådanne ord. De går helt tilbage til 60'erne, og de har alle positive medbetydninger. Navnlig må det vel antages, at ordet nærdemokrati spiller en indirekte rolle, når danskerne taler om EU's nærhedsprincip. Jyllands-Posten skrev den , at ordet "bliver mere og mere brugt, vist som modsætning til det demokrati, der virkeliggøres i folketinget, men som åbenbart ikke anses for tilstrækkeligt" (smst., s. 608). Formuleringen synes i høj grad identisk med

8 forventningerne til EU's subsidiaritets- eller nærhedsprincip, og citatet minder om, at befolkningens oplevelse af fremmedgørelse i forhold til de europæiske strukturer i princippet er den samme, som de allerede kender i forholdet til deres egne lokale, regionale og nationale strukturer. Men som nævnt er subsidiaritet mere end nærhed og decentralisering. Det kan kun forstås efter en kort gennemgang af det katolske begreb, som EU-begrebet er baseret på (en længere redegørelse findes i Kornbeck 2000). Det katolske subsidiaritetsprincip: decentralisering og hjælp I det 19. århundrede indtog den katolske kirke en kritisk holdning både til kapitalismen og til socialismen. Der blev behov for en sammenhængende teori, som kunne begrunde, at mennesker har et socialt ansvar for hinanden, men at styring fra centralt offentligt hold er forkert. Denne opfattelse kom først til udtryk i en social encyklika (rundskrivelse), som Pave Leo XIII udsendte i 1891: "Rerum novarum". Dette dokument slår fast, at statslig vilkårlighed er en meget forkert ting. I de følgende årtier kom engagerede katolikker til at medvirke ved en række arbejdskon- flikter, og idéen om en katolsk "tredje vej" vandt frem. Op til rundskrivelsens 40-års-jubilæum i 1931 bad derfor Pius XI en ung tysk jesuit ved navn Oswald von Nell-Breuning om at udarbejde en aktualiseret encyklika: "Quadragesimo anno". Det er i dette dokument, at subsidiaritetsbegrebet først formuleres. Det siger, dels at opgaver skal løses på det lavest mulige og mest hensigtsmæssige organisationsniveau, dels at overliggende niveauer har en pligt til at hjælpe de underliggende. Den gængse fejltolkning består i, at subsidiaritet forstås som afledt af subsidiær ('sekundær, underordnet'), mens ordet i virkeligheden henviser til det latinske ord subsidium ('hjælp'). (Se Kornbeck 2000). På den baggrund er det ikke så overraskende, at EU's subsidiaritetsprincip bliver forskelligt brugt og opfattet af forskellige aktører: Det kan hentyde til decentralisering, til at opgaver skal løses, hvor det er mest relevant, og til, at forskellige organisationsformer skal hjælpe hverandre. I tysk socialret er det meget ensidigt kommet til at betyde, at det offentlige kun har lov at træde hjælpende til, når alle andre ressourcer - egne, familiære og dem i uformelle netværk - er udtømt. I EU-sammenhæng er det tydeligt, at princippet om magtbegrænsning er dominerende, men som vi så ved gennemgangen af protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, antages hensynet til den europæiske integrations mål dog at indgå i princippet. Er nærhedsprincip det samme som subsidiaritetsprincip? Allerførst skal det slås fast, at ordet nærhedsprincip bruges i en række fællesskabsdokumenter og i en række danske politiske dokumenter. Men i danske EUdokumenter er det udtryk for en dansk enegang (selv tyskerne og østrigerne, som ofte er mere forbeholdne over for lån fra de klassiske sprog end danskerne generelt er, kender kun Subsidiaritätsprinzip), og i dansk national sammenhæng skal det fremhæves, at der er sameksistens mellem subsidiaritetsprincip og nærhedsprincip. At nærhedsprincip ud fra en retlig betragtning ikke er en korrekt oversættelse af subsidiaritetsprincip, blev meget tidligt påvist af en juridisk forfatter i Danmarks vel nok

9 vigtigste juridiske fagtidsskrift, Ugeskrift for Retsvæsen (Boye Jacobsen 1992). I betragtning af, at princippet indførtes officielt i Maastrichttraktaten, som undertegnedes ved udgangen af 1991 og første gang var til folkeafstemning i juni 1992, er der tale om en særdeles hurtig reaktion (ikke mindst, da fagtidsskrifter normalt er en del tid om at bedømme artikelforslag). Boye Jacobsen (1992) beklager, at lovforslaget til ratifikationsloven (L 240, FT ) ikke forklarer subsidiaritetsprincippet: I bemærkningerne.. satte man Maastricht-Traktatens subsidiaritetsprincip lig med et nærhedsprincip. Det er sprogligt og indholdsmæssigt forkert. Art. 3 B, stk. 2, er en regel af en anden art, nemlig en regel om magtfordeling mellem medlemsstaterne og fællesskabet. Hele debatten i Tyskland kommer netop af, at det ikke er et nærhedsprincip. (Boye Jacobsen 1992, s ) Opsamling og konklusion Der er altså en etableret praksis med at substituere subsidiaritet med nærhed. Sprognævnet sammenfatter det således: "Ifølge Sprognævnets citatsamling er nærhedsprincip synonymt med subsidiaritetsprincip i EF-sammenhæng" (sag nr. 1992/134, ). Denne praksis skal der vitterligt ikke rokkes ved her. Det kan dog være på sin plads at spørge, om det ene ord dækker mere eller mindre end det andet. Vi har altså tre forskellige begreber: subsidiaritet - nærhed - proportionalitet. Det førstnævnte er det mest akademiske og det ældste. Nummer to og tre er klart mest politiske. Forholdet mellem subsidiaritet og nærhed kan være uklart, og der er grund til at anføre, at nærhed er snævrere end subsidiaritet. Proportionalitet dækker igen et udvalg af subsidiaritetens aspekter, og det er til dels nogle andre end dem, der er omfattet af subsidiaritet. Litteratur Von Eyben, Bo & von Eyben, W.E. (1999): Juridisk ordbog. 11. udg., København, Thomson Boye Jacobsen, Christen (1992): Subsidiaritetsbegrebet i EF-retten (Ugeskrift for Retsvæsen, årg. 126, nr. 39, s ) Jarvad, Pia (1999): Nye ord i dansk , København, Gyldendal Kornbeck, Jacob (2000): Subsidiaritetsprincippet som empowerment? (Nordisk Sosialt Arbeid, årg. 20, nr. 3, s ) Jacob Kornbeck (f. 1968) er oversætter i Generalsekretariatet, Rådet for Den Europæiske Union, Bruxelles. Meninger fremsat i artiklen er forfatterens egne og behøver ikke at svare til forfatterens arbejdsgivers opfattelse. Til indholdsfortegnelsen Vel er du Manden, men du er sku da itte helt

10 søverin Om ordet suveræn Af Pia Jarvad Ordet suveræn - som substantiv (navneord) og adjektiv (tillægsord) - og det tilhørende substantiv suverænitet har gammel hævd i dansk. Ordet er lånt fra fransk souverain, som har det fra latin superanus 'højeste, ypperste'. I dansk er det kendt siden den periode man i sprogvidenskaben kalder ældre nydansk, nemlig 15- og 1600-tallet. Af ordets nuværende staveform kan man se at det er gammelt i dansk - det er tilpasset dansk stavetradition således at ou er blevet til u (jf. de nyere franske lån som courgette, clou, soufflé som stadig har ou) og ai er blevet til æ (jf. nyere franske lån som cafe au lait, chaiselong, charolaiskvæg som stadig har ai). Men sådan har det ikke været hele tiden. Dengang ordet var nyt, blev det stavet på fransk. Holberg (oplysningerne står i Holberg-Ordbog. Ordbog over Ludvig Holbergs Sprog, Aage Hansen og Sv. Eegholm-Pedersen red., ) brugte franske stavemåder som souverain, souverainitet (og i øvrigt også souverainetet, souverainitæt, souverainetæt, souverainité, for i tiden omkring 1700 var stavningen ikke slet så standardiseret som nu). I de ældste danske fremmedordbøger er staveformen stadig fransk. Hos Jacob Baden (Jacob Baden: Alphabetisk Ordbog over de af fremmede, især af det græske, latinske og franske Sprog i det Danske indførte Ord, 1806) er souverain og souverenite opslagsord. I Meyers Fremmedordbog (L. Meyer: Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige, fremmede Ordforkortelser, 1837) er staveformen den samme, i udgaven fra indføres opslagsordet suveræn med en henvisning til souverain. Om udtalen oplyses det i Ordbog over det Danske Sprog at Friderich Rostgaard ( ) i sit utrykte manuskript til en ordbog angiver at udtalen af suveræn er suveriin, og af suverænitet er suverinitet, mens Jacob Baden angiver en tilnærmet fransk udtale suveræng, suverænité. Mere folkelige udtaler er severin, søverin, den sidste som gengivet af Thorkild Gravlund, jf. artiklens titel. I dag er udtalen stort set fast: suveræn rimer på pæn, og suverænitet udtales som alle andre ord der ender på -itet, fx mondænitet. I Danmark blev enevælden indført ved en "suverænitetsakt" som blev undertegnet af repræsentanter for rigsrådet og stænderne, hvorved det overdroges kongen at udforme en ny forfatning, enevælden. Og selve enevælden som styreform har man kunnet omtale som suveræniteten, kongen var suverænen i betydningen 'enevoldskongen'. Det følgende århundredes brug af ordene som knyttet til enevælden og dens samfundsstruktur og kultur kan man finde redegjort for i Holbergordbogen. Her er betydningen af substantivet souverain: 'som har, udøver den højeste magt inden for et område (et rige, en stat)', og det bruges især om en 'som udøver en uindskrænket, enevældig magt'. Bruges det om en magt eller myndighed, er denne uindskrænket eller absolut. Bruges det om et rige eller om en fyrste, så er det eller den ikke underlagt andres overhøjhed, men er derimod uafhængig, autonom.

11 Men ordet suveræn bruges også om andet end magtstrukturer, og i sådanne tilfælde er synonymerne til ordet 'ypperlig', 'uovertruffen', og ordbogen giver et illustrerende eksempel fra Holbergs første Epistel fra 1748: (man) kalder.. ogsaa souverain, alt hvad som er ypperligt. Ordet suverænitet betyder dels den højeste politiske magt i en stat, dels uindskrænket, enevældig magt eller regeringsform, altså det som i dag ville kaldes enevælde. I Holbergs Dannemarks og Norgens Beskrivelse, 1729, står der: Geisteligheden og Borgerskabet (gik) samme morgen... foruden Adelen til slottet og offererede (dvs. 'tilbød') Kongen souverenitetet. Ordbog over det Danske Sprog, der er i 27 bind, beskriver det danske sprog fra Holbergs tid til i dag. "I dag" er tidspunktet hvor det pågældende bind bliver udgivet, og for bindet med bogstavet s's vedkommende er det Her genfinder man betydningerne fra Holbergs tid. Som navneord betyder suveræn 'indehaver af suveræn magt', og det bruges især om en enevældig fyrste, monark, men også om en stat som har uafhængig handlefrihed (inden for folkerettens grænser), og som er selvstændig i forhold til andre stater. Ordbogen giver synonymet autonom. Det er bemærkelsesværdigt at suveræn er defineret i forhold til folkeretten, altså de retsregler som efter sædvane gælder for indbyrdes selvstyrende stater, og som således kan medføre en indskrænkning i den absolutte suverænitet. Som adjektiv er ordet brugt med hensyn til politisk magt hos statsoverhoved, regent, politisk organ 'som har den højeste magt'. En anden anvendelse af ordet er videre og har synonymer som myndig, overlegen, uafhængig, og specielt 'som ikke lader sig binde af' eller 'som sætter sig ud over love og vedtægter, skik og brug'. Denne brug af ordet angiver ordbogen er især boglig, men giver dog et mindre bogligt eksempel: (roeren) viste sig.. suveræn i Sculler (Politiken ). Ikke sjældent kan ordet optræde i forbindelser som suveræn foragt, ligegyldighed, ringeagt, vilkårlighed. Hertil knytter sig den folkelige brug af ordet i forbindelser som han er selv suveræn (severin, søverin og lignende, tilføjer ordbogen), udtryk som svarer til "han er selv herre", "han er herre i sit hus", og det er hertil artiklens titel knytter sig, den er fra Thorkild Gravlund: Vejrgabet 1917, s Ordet suverænitet er også med i Ordbog over det Danske Sprog: vi genfinder betydningen om den enevældige regeringsform, men ny er folkets suverænitet, folkesuverænitet: 'den højeste politiske magt betragtet som hvilende hos folket, paa hvis vegne den udøves af statsoverhovedet og de politiske instanser'. Som idé betragtet er den ikke ny, men kan føres tilbage til souverainitetstiden (her forstået som enevældstiden) og var som sådan en diskussion værd i reaktion mod enevælden. I dag er den et anerkendt forvaltningsprincip og er bl.a. i Danmark det princip hvorpå demokratiet hviler. Den anden betydning af suverænitet er i denne ordbog den overførte betydning som svarer til synonymerne uafhængighed, overlegenhed, og Georg Brandes skriver således i sin bog François de Voltaire ( ): (Voltaire) troer paa Intelligensens Suverænitet. I dag er billedet lidt anderledes. Substantivet suveræn i betydningen 'enevoldskonge', 'enehersker' bruges slet ikke mere, og ordet suverænitet anvendes næppe mere om styreformen 'enevælde', her har ordene enevælde, enevoldsdømme taget over. Næppe

12 nogen kunne finde på at tale om "tiden før, under og efter suveræniteten" og dermed sigte til enevældstiden. Heller ikke brugen af substantivet suveræn i betydningen 'enehersker' eller 'statsoverhoved med uindskrænket magt' er gangbar mere. Det er heller ikke tænkeligt for eksempel at omtale Saddam Husseins styre som suverænt eller ham selv som suveræn hersker - et statsoverhoved med uindskrænket magt kaldes i dag diktator, og styret kaldes diktatur. Naturligvis kunne man tænke sig ordene suveræn og suverænitet brugt om et sådant styre, men en betingelse for den brug er at man anser styret for godt, og i så fald bruger man ordet i en anden betydning, nemlig betydningen 'overlegent dygtig'. Denne betydning er til gengæld meget almindelig i dag, fx Suveræn herskabslejlighed... må ses! (Information ) et anderledes og suverænt køkken i alle detaljer. (Bo Bedre ) hendes pianistiske færdigheder er helt i top. Hendes teknik er suveræn, klangen blid og varm. (Politiken ) Og blandt unge sprogbrugere kan suveræn have karakter af at være rent positivt forstærkende, og have betydningen 'overordentlig god', og den er parallel med den nyere brug af fed, fx 'det er suverænt' = 'det er fedt' (DR, Tv-Sporten ) Til den nyere brug af suveræn hører også de følgende eksempler hvor suveræn nærmest er et gradsadverbium (gradsbiord) svarende til 'langt': Opel Kadett er suverænt den mest købte bil i Danmark. (Frederiksborg Amts Avis ) den suverænt største eksportør. (Radioavis i forbindelse med fetaeksport) I den følgende række af nye citater kan man se at ordet (fortsat) bruges i betydningen 'egenmægtig', 'egenrådig', 'uafhængig'. Det er den betydning som ikke helt tydeligt fremgår af Ordbog over det Danske Sprog, men som dog ligger latent i ordbogens beskrivelse, jf. følgende citater: Vi får simpelt hen ingen oplysninger overhovedet fra det franske politi, der har valgt at køre denne sag fuldstændig suverænt. (Politiken ) redaktøren vælger suverænt de filmklip, der vises. (Politiken ) Den økonomiske integration i EF vil gradvist reducere de enkelte landes selvstændighed - færre og færre beslutninger kan tages suverænt af de enkelte lande. (Politiken ) Ledelsen beslutter suverænt (Politiken )

13 Den almindeligste brug af ordet suverænitet er i dag derimod knyttet til den tidligere betydning "folkets suverænitet" og tager som sådan udgangspunkt i forvaltningsprincippet. Hertil siger Juridisk Ordbog (af W.E. von Eyben, 9. udgave 1993): et i den folkeretlige litteratur almindeligt forekommende begreb, der defineres på forskellig måde, hyppigt som statens retlige uafhængighed af andre samfund og deraf flydende evne til inden for folkerettens grænser selv at bestemme sin kompetence. Ordet bruges synonymt med selvstændighed, jf. dette citat: Under sit besøg i Tjekkoslovakiet sidste år omtalte Gorbatjov heller ikke doktrinen om de socialistiske landes "begrænsede suverænitet" med et ord. (Politiken ) Hertil hører de utroligt mange sammensætninger som suverænitetsafgivelse, suverænitetsbesiddelse, suverænitetsoverdragelse, suverænitetsproblematik, suverænitetsspørgsmål, suverænitetssvækkelse, suverænitetsudvidelse som sammen med selve ordet suverænitet er emnet for diskussioner om den nye verdensorden med overnationale besluttende organer og opbygning af regionale selvstyrende områder på tværs af nationalgrænser, og som ofte er kerneordet i diskussionen om EU, jf. fx følgende: SFs markedspolitiske ordfører, Steen Gade, beklager stærkt, hvis Schlüter har bundet Danmark til en regeringskonference med ændring af Rom-Traktaten og ny afgivelse af dansk suverænitet. (Politiken ) Cubanerne kræver, at USA må anerkende eksistensen af en uafhængig og suveræn, socialistisk stat og opgive hele ideen om at diktere Cuba dets politik. (Aarhuus Stiftstidende ) Samlet kan man således sige at adjektivet suveræns nutidige brug primært er i betydningen 'overlegent dygtig', 'ypperlig', sekundært i betydningen 'egenmægtig', 'egenrådig', 'uafhængig', mens det kun sjældent bruges i den folkeretlige betydning. Til gengæld bruges substantivet suverænitet først og fremmest med tilknytning til folkeretten, mens de andre betydninger er forsvundet eller sjældne. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Artiklen har tidligere været trykt i tidsskriftet Futuriblerne, 23. årgang, nr. 3, 1996 Til indholdsfortegnelsen Det nye århundrede - igen Af Henrik Galberg Jacobsen

14 I 1990'erne, specielt i årtiets sidste par år, var der livlig diskussion om hvornår det nye århundrede og årtusind egentlig begyndte. Var det ved årsskiftet 1999/2000, som vi har passeret for snart et år siden? Eller var det først året efter, altså ved det kommende årsskifte 2000/2001? Det sproglige spørgsmål Dansk Sprognævn udtalte sig ved flere lejligheder om spørgsmålet, bl.a. her i Nyt fra Sprognævnet (1991/2, 1998/4 og 1999/1). Sprognævnet lagde i sine udtalelser vægt på at se spørgsmålet som et primært sprogligt -- ikke som fx et astronomisk eller teologisk - spørgsmål. I den seneste behandling af problemet, min opsummerende artikel "År problemer" i Nyt fra Sprognævnet 1999/1, fik det sproglige spørgsmål denne formulering: Hvad betyder de sproglige udtryk det 21. århundrede og 2000-tallet? Betyder de 'hundredårsperioden inkl.', eller betyder de 'hundredårsperioden inkl.'? Og det blev besvaret sådan: Det er den første betydning, altså , der er den korrekte - helt svarende til at fx det 20. århundrede/1900-tallet og det 19. århundrede/1800- tallet hidtil har betydet og stadig betyder henholdsvis 'hundredårsperioden inkl.' og 'hundredårsperioden inkl.'. Sprognævnet mener stadig at de betydninger der her beskrives, svarer til den naturlige danske sprogbrug i dag. Men det burde have været pointeret at det er det moderne danske almensprog der er tale om, så brugen af ordet "hidtil" burde nok have været præciseret eller undgået. Forrige århundredskifte Kort tid efter årsskiftet 1999/2000 blev vi af en af vores læsere gjort opmærksom på at man i hvert fald for 100 år siden ikke havde samme opfattelse af århundredskiftets placering som vi har i dag. Som dokumentation henviste læseren til avisreportager fra årsskiftet 1900/1901 der klart pegede i retning af at det var dette årsskifte man havde opfattet som århundredskiftet. Jeg har nu haft lejlighed til at se nærmere på nogle af de gamle aviser, ikke blot fra årsskiftet 1900/1901, men også fra 1899/1900, der jo efter den nutidige sprogopfattelse skulle være den store nytårsaften. De aviser jeg har set i, er Politiken, Berlingske Tidende, Dagens Nyheder, Social-Demokraten, Fyns Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Aarhuus Stiftstidende, Aalborg Stiftstidende. Mine stikprøver bekræfter samstemmende at det for 100 år siden var årsskiftet 1900/1901 der primært blev betragtet og fejret som århundredskiftet. Mest markant fremgår det af Politiken , der helt stod i århundredskiftets tegn, hvad der yderligere var understreget af tilføjelsen til avisens hoved på forsiden: "FØRSTE DAG I DET NYE AARHUNDREDE". Der var i øvrigt reportager fra de store fester i Aarhus, Aalborg og Odense.

15 Og blandt annoncerne kunne man (også i andre aviser end Politiken) nytårsdag 1901 se en reklame for "Ny Carlsberg Pilsener, det nye Aarhundredes Drik". Knap så overstrømmende var fejringen af århundredskiftet i de øvrige 1901-aviser, men der var dog ikke tvivl om at det nytår man lige havde passeret, var "Hundredaarsskiftet". Social-Demokraten havde viet hele forsiden til århundredskiftestof, og i Fyns Tidende kunne man læse om de talrige odenseanere der havde fejret afskeden med "det gamle Hundredaar". I Berlingske Tidende var der øverst på forsiden placeret en annonce for Chs. Farre Champagne - "Det ny Aarhundredes Champagne". Samme blad havde ventet ekstra ballade nytårsnat i hovedstadens gader, men kunne "desto glædeligere.. konstatere, at der i Virkeligheden kun fandt faa Pøbeloptøjer Sted". Andre opfattelser At der også for 100 år siden var nogen der mente at årsskiftet 1899/1900 fortjente en særlig markering, er dog klart nok. Politiken havde således allerede nytårsdag 1900 afsat halvdelen af forsiden til kantaten "Nittenhundred! Kantate - ved Grænse-Skellet". Den var forfattet af Holger Drachmann, der bl.a. lod en kirkeklokke bebude at "Et nyt Aarhundred er født!", og som også fremsatte opfordringen Brug det næste Sekel bedre end det andet! Flere af de øvrige aviser kan berette om særlig kraftig nytårsskydning nytårsaftensdag 1899 og den følgende nytårsnat. Social-Demokraten skriver under overskriften "Nytaars- Nat. 9-Tallet bydes Velkommen. Frygtelige Spektakler" at København "sikkert aldrig tidligere [har] oplevet en saa livlig Nytaars-Nat, som da Aar 1899 veg Pladsen for 1900", og kan tilføje at det nye år rundt i byen hilstes "med en Kanonade af Fyrværkerisager saa stærk og langvarig som ingensinde før". Også Berlingske Tidende melder om at nytårsløjerne i København til tider antog "ikke helt farefri Former", så at politiet hyppigt måtte skride ind, og foreslår som forklaring: "Det overglade Publikum syntes aabenbart at have Følelsen af, at det gjaldt at indvie, ikke blot et nyt Aar, men tillige et nyt Aarhundrede". Aalborg Stiftstidende tilføjer en international dimension ved at oplyse at "Striden" "angaaende Aarhundredets Slutning" oprindelig var en strid mellem den tyske "Kejser Wilhelm på den ene Side og Europas Videnskabelige Autoriteter paa den anden Side". Derudover nævner avisen at den danske kirkeminister "som bekjendt [har] taget det Parti, at lade de Sogne, som havde Lyst til det, ringe det nye Aarhundrede ind nu med det samme, og lade de øvrige vente til næste Aar". Tilladelsen blev givet i en bekendtgørelse af "angaaende Fejring af Aarsskiftet 31te December ste Januar 1900". Heri henviste ministeriet ganske vist til at man 100 år tidligere "baade fra Kirkens Side og i borgerlige Forhold" havde fejret hundredårsskiftet ved udgangen af 1800, og afviste på den baggrund at årsskiftet 1899/1900 kunne betragtes som et hundredårsskifte. Man havde dog forståelse for at skiftet 1899/1900 måtte stå som "særlig højtidsfuldt", og havde intet at indvende mod at det blev markeret i kirkerne ved årsskiftet. - Kirkeministeriet har i

16 november 2000 oplyst at der ikke er udsendt noget tilsvarende centralt direktiv i forbindelse med det seneste århundred- og årtusindskifte. Et betydningsskifte Der var altså også op mod skiftet fra det 19. til det 20. århundrede delte meninger om hvornår dette skifte præcist fandt sted. Det rykker dog ikke ved at den almindelige opfattelse omkring år 1900 (og formentlig i endnu højere grad omkring år 1800) var at det først var skiftet 00/01 der var århundredskiftet - eller sagt på en anden måde: at fx udtrykket det 19. Aarhundrede efter den dominerende samtidige sprogopfattelse betød 'hundredårsperioden inkl.'. Hvad kan grunden nu være til det betydningsskifte vi har kunnet iagttage siden århundredskiftet for 100 år siden? Det kunne være nærliggende at se en sammenhæng med den almindeligere brug i de seneste år af udtryk af typen 1700-tallet i stedet for det 18. århundrede. Århundredbetegnelserne med -tallet er imidlertid en særlig nordisk type (oprindelig specielt svensk), og den samdrægtige internationale megafejring af årsskiftet 1999/2000 som århundredskifte og årtusindskifte tyder da heller ikke på at forklaringen skal findes lokalt i Danmark eller Norden. Man bør snarere fokusere på de globale fællessproglige skriftsprogsstørrelser der udgøres af arabertallene 0, Det er her umiddelbart iøjnespringende at den udskiftning af hele tre eller fire cifre (1899 > 1900; 1999 > 2000) der svarer til den moderne sprogbrug, langt bedre afspejler det skelsættende i skiftet mellem århundreder eller årtusinder end den udskiftning af et sølle enkelt ciffer (1900 > 1901, 2000 > 2001) der svarer til den ældre opfattelse. Også de truende computersammenbrud i forbindelse med skiftet fra 1999 til 2000 har formentlig gjort deres til at netop dette årsskifte kom til at stå som særlig markant og skelsættende. Hertil kommer også det særdeles gennemgribende "navneskifte" fra nitten hundrede.. til to tusind.. (og ikke bare til tyve hundrede..). Af en Nytaarstale En af nytårsartiklerne i Aarhuus Stiftstidende var en reportage fra festlighederne i Kjellerup (mellem Silkeborg og Viborg) i anledning af århundredskiftet. På programmet stod bl.a. et optog med musik og faner gennem de illuminerede gader og med påfølgende samling på hotellet, hvor herredsfoged Krabbe "Kl. 11½" i den stuvende fulde sal holdt festtalen. Talen refereres fyldigt i avisen. Her i Nyt fra Sprognævnet næsten 100 år senere nøjes vi med referatet af herredsfogdens besindige og forsonlige indledningsord: Han var af den Formening, at Aarhundredet begyndte for et Aar siden, men da der var forskellige Meninger herom, var den Sag ikke af Betydning. Godt nytår igen! Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet - Odense Universitet, medlem af Dansk Sprognævn.

17 Til indholdsfortegnelsen

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Ny mønt til gamle riger

Ny mønt til gamle riger Ny mønt til gamle riger Tolv valutaer bliver til én side 03 Vi vil se mere til euroen side 04-05 02 PROFILAVIS NR 02 Euroen kommer EUROEN EN HISTORISK BEGIVENHED Den 1. januar 2002 blev eurosedler og mønter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1075 Klager: Klager 1: 365 Media Scandinavia A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K Klager 2: Nyhedsavisen A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K v/advokat Peter Clemmen Christensen Indklagede:

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere