Dansk Schweisshundeforening

Transkript

1 Dansk Schweisshundeforening Danske Bank kontonummer CVR Randers, d Naturstyrelsen har bedt Dansk Schweisshundeforening komme med et bud på en revision af optagelsesproceduren i forbindelse med rekruttering og optagelse af nye hundeførere. I denne sammenhæng tillader vi os at komme med yderligere forslag til en ændret procedure i forbindelse med eksisterende hundeføreres ønske om optagelse af en ny hund til registret, kvalitetssikring af legitimerede ekvipager, forslag til afvikling af kvalifikations- og egnethedstest, samt forslag til efteruddannelse. Nye hundeførere: På nuværende tidspunkt er basis for en ansøgning om optagelse til Schweissregistret en 400 meter 20 timers schweissprøve bestået med en 1. præmie, bedømt af en DKK-godkendt dommer. Problemstilling 1: Fordi schweissprøver er ret så populære bland hundeejere, der blot ønsker at motivere deres hunde med sporarbejde, er der efterhånden ganske mange specialhundeklubber, som arrangerer disse prøver; og dermed er der opstået et behov for schweissprøvedommere rekrutteret fra disse specialklubber. Dette vil helt naturligt betyde, at en større del af dommerskaren ikke har-, og aldrig vil stifte bekendtskab med praktisk eftersøgningsarbejde. Der synes at være en tendens til at ekvipager kommer for let til præmieringen, hvis bedømt af denne nye kategori af dommere. Resultatet af dette kan blive ansøgere, som dermed ikke har de fornødne evner og færdigheder til at kunne gennemføre en kvalifikationstest på et acceptabelt niveau. Opgaven må derfor være at selektere ansøgerne så godt som muligt inden de når til kvalifikationstesten, hvorved der kun bruges resourcer på seriøse kandidater. Problemstilling 2: I dag er den generelle opfattelse, at der kan søges om optagelse i løbet af sommeren og frem til annonceret sidste frist pr. august. Alle, der har et ønske om at komme i Schweissregistret, kan søge uden hensyntagen til, hvor i landet de er bosiddende eller deres baggrund i øvrigt ud over de få kriterier, der er listet på Schweissregistrets hjemmeside (jagttegn, kørekort, riffeltilladelse, etc.) Nye ansøgere tilbydes et kategori 3 kursus af Dansk Schweisshundeforening. På disse kurser gøres der udtrykkeligt opmærksom på, at foreningen ingen indflydelse har på kandidaternes mulighed for at blive indkaldt til test, endsige om mulighederne for optagelse. Dette gælder naturligvis også den modsatte vej, ved at Schweisshundeforeningen ingen mulighed har for at gøre opmærksom på kandidater, der udviser en så dårlig præstation, eller er i så dårlig kondition, at det vil være spild af tid og resourcer for bedømmerteamet, at gennemføre en bedømmelse.

2 Problemstilling 3: Stort set alle schweissprøver gennemføres med spor udlagt ved hjælp af kronvildtklove og blod, uanset hvilke vildtarter der vil være den fremherskende i det område, en eventuel ansøger kommer fra, og som må formodes at være den vildtart flest eftersøgninger kommer til at dreje sig om. Det er beviseligt at råvildt efterlader et andet spor og en anden fært, end f. eks. kronvildt gør. Råvildt påskudt med hagl, giver en anden eftersøgning, end hvis det er blevet påskudt med kugle. Det er en kendsgerning at 78 % af samtlige eftersøgninger drejer sig om råvildt, og 72 % af disse er kugleskud, og 28 % er haglskud. Ansøgning om optagelse i Schweissregistret: Efter endt jagtsæson og efter udarbejdelse af årets Schweissrapport, danner sekretariatet sig et billede af, hvor der geografisk set mangler hundeførere. Disse områder annonceres på hjemmesiden, og der åbnes for ansøgning fra dette tidspunkt og frem til august. For at kunne indsende en ansøgning skal følgende kriterier være opfyldt: Ansøger har bopæl i det område, hvor der er behov for nye schweisshundeførere. Ansøger har bestået en 400 meter 20 timers prøve med 1. præmie fra en schweissprøve bedømt af en DKK anerkendt schweissdommer, som er eller har været legitimeret schweisshundefører. Ansøger har bestået en 1000 meter schweissprøve uden dommerledsagelse med min 10 point, arrangeret af Dansk Schweisshundeforening eller specialklub, hvor sporet er udlagt af en legitimeret schweisshundefører. Se bilag 1, Prøveregler for schweissprøve uden dommerledsagelse. Geografiske områder, hvor der mangler hundeførere. Der udarbejdes en nøgle til beregning af, hvor der mangler hundeførere. Nøglen kunne bestå af følgende parametre: Der skal være ca. 25 km. mellem de enkelte legitimerede hundeførere. Der skal defineres et minimum antal eftersøgninger for et givet område, set i forhold til antallet af nedlagt klovbærende vildt. Ved hundeførere, hvor antallet af gennemførte eftersøgninger falder markant under grænsen for minimum antal eftersøgninger, skal der gennemføres en evaluering af årsagen. Indkaldelse til Kvalifikationstest: For at kunne komme til kvalifikationstest, skal følgende kriterier være opfyldt: Der foreligger en positiv udtalelse fra områdets koordinator, baseret på informationer indsamlet fra områdets legitimerede hundeførere. Ansøgeren har gennemført et kategori 3-kursus arrangeret af Dansk Schweisshundeforening i samarbejde med Schweiss-sekretariatet, og en bedømmer. Der skal ved dette kursus tages hensyn til, hvilken vildtart og våbentype der er den fremherskende i ansøgers område, således at sporet tilrettelægges ud fra dette. Se bilag 2, Erfaringer med udredning af rådyrspor, simuleret påskudt med hagl kontra kugle.

3 Kvalifikationstest: Sporet på kvalifikationstesten lægges som sporet på kategori 3-kursus. Herved sikres en sammanhæng i sporenes opbygning og ensartethed mellem kvalifikationssporet og kategori 3- sporet, og dermed også en bedømmelse der har udgangspunkt i ansøgerens hidtidige forløb. Bedømmelsen på kvalifikationstesten skal være: Optaget eller Ikke optaget. Supplerende bemærkninger: 400 meter 20 timers prøve samt 1000 meter uden dommerledsagelse skal være gennemført i kalenderåret hvor kvalifikationstesten afholdes eller senest kalenderåret før. Kategori 3-kursus afholdes regionalt med samme indhold som i dag bortset fra sporets udlægning. Kurset kan afholdes to gange årligt i den region, hvor der er brug for nye schweisshundeførere. Skulle en ansøger få bedømmelsen Ikke optaget, får ansøgeren tilbudt at komme til ny test efter et forudbestemt tidsrum (skal defineres). Den nye test gennemføres med et nyt hold bedømmere. Legitimerede schweisshundeførere der ønsker ny hund optaget. Problemstilling: Blandt bedømmerkorpset er der bedømmere, som har oplevet for dårligt forberedte schweisshundeførere, og schweisshundeførere som har ydet en indsats under det niveau, man kunne forvente af en legitimeret hundefører. Dette vurderes i de værste tilfælde som spild af tid og resourcer. Egnethedstesten gennemføres som i dag; men sporet skal udformes i henhold til hvilken vildtart og våbentype, der er schweisshundeførerens mest eftersøgte. Der tildeles Bestået eller Ikke bestået efter de retningslinier, der gælder i dag, men reglen om 4 forsøg strammes op til 3 forsøg. 2 år efter bestået egnethedstest, og herefter hvert andet år, skal ekvipagen gennemføre en form for egenkontrol ved at udrede et 1000 meter spor efter Prøveregler for schweissprøve uden dommerledsagelse og bestå med min. 15 point. Dette spor lægges i et samarbejde mellem hundeførerens koordinator og en bedømmer. Såfremt ekvipagen ikke består, kan der tildeles yderligere 2 forsøg. Hvis disse ikke lykkes, skal der gennemføres en ny egnethedstest, for at ekvipagen kan fortsætte i Schweissregistret. Legitimerede schweisshundeførere med optaget hund. Problemstilling: I retningslinier for Schweissregistret står nævnt, at føreren, med sin underskrift, forpligter sig til, at holde hunden i god kondition, samt vedligeholde og udbygge dens træning og færdigheder inden for schweissarbejdet. Der nævnes ingen saktionsmuligheder, hvis den legitimerede hundefører ikke overholder denne forpligtelse. På den måde er der ingen dokumenteret kvalitetssikring af legitimerede ekvipager. Hvert andet år skal ekvipagen gennemføre en egenkontrol i form af udredning af et 1000 meter spor efter Prøveregler for schweissprøve uden dommerledsagelse og bestå med min. 15 point. Sporet lægges i et samarbejde mellem hundeførerens koordinator og en bedømmer. Såfremt ekvipagen ikke består, kan der tildeles yderligere 2 forsøg indenfor 12 måneder. Hvis disse ikke lykkes, skal der gennemføres en ny egnethedstest, for at ekvipagen kan fortsætte i Schweissregistret.

4 Efteruddannelse. Problemstilling: For at højne succesraten på de eftersøgninger de danske schweisshundeførere bliver rekvireret til, og for at kunne indfri forventningerne fra de involverede interessenter omkring schweissarbejdet, er det nødvendigt med en efteruddannelse, som forholder sig til de udfordringer de danske schweisshundeførere arbejder under. På det faglige plan tilbyder Dansk Schweisshundeforening sig som underentreprenør til at afholde efteruddannelseskurser i samarbejde med Schweisssekretariatet. Efteruddannelsens faglige indhold skal tage udgangspunkt i nyeste version af Schweissrapporten, der kan kortlægge, hvilke eftersøgninger der giver de største udfordringer, og hvilke der viser en lav succesrate. På den måde står Schweiss-sekretariatet for fokusområderne, og Dansk Schweisshundeforening for selve læringsdelen. Det kan overvejes om koordinatorerne skal inddrages i dette samarbejde. Det kunne i den sammenhæng være nyttigt at inddrage schweisshundeførere, der har stor erfaring med schweissarbejdet, og som har en interesse i at bidrage med sin viden. (Eks. Carsten Batzlaff, Den ultimative schweisshund.) Se blogindlæg på Dansk Schweisshundeforenings hjemmeside. Det bør diskuteres om efteruddannelsen skal gøres obligatorisk for alle schweisshundeførere; om der kræves deltagelse inden for en given tidsramme; om Schweissrapporten skal udpege ekvipager, der indikerer et behov for kvalitetsløft; eller om det som nu, foregår på frivillig basis. Gennemføres de foran omtalte forslag til egenkontrol, er det ikke utænkeligt, at denne problemstilling løser sig selv. Bedømmerkorpset. Problemstilling: Der har i den senere tid været divergerende opfattelser af, hvad Kvalifikationstest h.h.v. Egnethedstest går ud på, og hvad bedømmerens eksakte rolle er i denne sammenhæng. Der er nok ingen tvivl om, at initiativet til at danne Jægernes Eftersøgningskorps kommer fra personer, som af den ene eller anden grund har følt sig dårligt behandlet i det etablerede system. For at holde en ensartet linje i afvikling og bedømmelse ved prøverne skal Schweisssekretariatet regelmæssigt afholde bedømmersamlinger, hvor selve bedømmelseskriterierne gennemgås, hvor bedømmernes gøren og laden gennemgås, således at ekvipagernes oplevelse efter gennemført test er den samme uanset hvor i landet, testen har været gennemført, eller hvilke bedømmere der har været tilknyttet. De bedste hilsner Michael Ramlau-Hansen Fmd. Dansk Schweisshundeforening

5 Bilag 1: Dansk Schweisshundeforenings Schweissprøve uden dommerledsagelse: Deltagere: 1. Legitimerede schweisshundeførere. 2. Hunde der har opnået en 1. præmie på en 20 timers 400 meter anerkendt schweissprøve. Hundeføreren skal være medlem af Dansk Schweisshundeforening. Hjælpemidler: Hunden må bære pejlhalsbånd, men hundeføreren må ikke medbringe tilhørende modtager. Dommere/sporudlæggere: Prøven afvikles uden dommerledsagelse. Prøveleder skal være udpeget af Schweisshundeforeningen. Da sporet skal være opbygget så eftersøgningsnært som muligt, er det kun schweisshundeførere, der kan udlægge selve sporet. Det opnåede resultat kan ikke indføres i hundens papirer, da prøven ikke kan godkendes af DKK. Sporopbygning: Sporet lægges som et 1000 meter overnatingsspor med færtsko og klove fra en af de danske vildtlevende klovbærende vildtarter. Alle spor ved samme prøve skal tilstræbes at have samme sværhedsgrad. Anskudssted lægges i forbindelse med en vej, et skovspor eller skovkant. Anskudsstedet er ikke markeret. Hundeføreren anvises et område ca meter længere fremme, hvor det simuleres at dyret har passeret i skudøjeblikket. Der anvises samtidig flugtretning. Sværhedsgrad: På sporet forefindes 3 knæk, hvoraf det ene er forsynet med en meter tilbagegang. På sporet er der placeret 5 pyrschtegn. Alle spor på samme prøve skal indeholde de samme sporelementer i samme rækkefølge. Sporudlægning: Der anvendes klove, schweiss og vildtdele fra en vildtlevende hjorteart, og alle komponenter skal komme fra samme vildtart. Det skal tilstræbes at alle andvendte komponenter stammer fra samme individ. Anskusstedet markeres med udlægning af schweiss og et pyrschtegn, der består af en træskive, hvorpå der er dryppet ekstra schweiss eller er fastsømmet en knoglesplint eller et lille stykke skind. Undevejs på sporet udlægges 5 pyrschtegn på naturligt forekommende steder. Pyrschtegnene må ikke være skjult under blade eller anden form for vegetation, men må gerne placeres i omgivelser, der giver en form for kamuflage. Mindst et pyrschtegn skal bestå af en knoglesplint, der er fastsømmet til træskiven, og mindst et pyrschtegn skal bestå af et stykke skind, der er fastsømmet til træskiven. Resten kan bestå af træskiver, hvorpå der er tilført rigeligt schweiss. For enden af sporet er der udlagt skind, som indikerer sporets afslutning. Til forskel for alle andre komponenter sporet er opbygget med, behøver skindet for enden ikke at stamme fra samme individ eller vildtart. Pyrschtegn: Pyrschtegn består af en træskive på 1 2 cm. tykkelse og en diameter på 5 10 cm. hvorpå der er påført schweiss eller fastsømmet vildtdele. Hvert pyrschtegn, bortset fra det der er placeret på anskudsstedte, er påført et nummer eller anden identifikation, der klart viser, hvilket spor de tilhører. Hvis pürschtegnene er forsynet med nummer, behøver de ikke nødvendigvis ligge i nummerorden. Terræn: Sporet lægges i terræn med vekslende underlag, så der opnåes mindst et terrænskifte. Området hvori sporet lægges skal have naturlige afgrænsninger, (asfaltvej, grusvej, skovkant e.l.) således at det sikres bedst muligt, at ekvipager fra et spor ikke forvilder sig over på andre udlagte spor, der tilhører prøven. Afprøvning:

6 Hundeføreren anvises det omtrentlige område for anskydningen. Ekvipagen har 2 timer til rådighed for udredning af sporet. Tiden starter i samme øjeblik hundeføreren har fået anvist det omtrentlige anskudssted. Tiden stopper i samme øjeblik hundeføreren står ved skindet. Udredning af sporet skal være så eftersøgningsnært som muligt, og hund og fører skal være alene på sporet. Det er derfor ikke tilladt at medbringe tilskuere eller hjælpere på sporet. Bedømmelse: Prøven er bestået, hvis sporet er udredt inden for max. 2 timer. Hundeføreren skal hjemtage så mange pyrschtegn som muligt. Hvert pyrschtegn giver 5 point. Undtaget herfra er pürschtegnet i anskudsstedet. Prøven kan beståes med 0 point til max. 25 point. Der uddeles diplom ved bestået prøve. Diplomet oplyser tiden for udredning, samt opnået point for hjemtagne pyrschtegn.

7 Bilag 2. Alternativt spor til kvalifikationstest og egnethedsprøve. Virkelighedens verden for de danske schweisshunde er, at 78 % af alle eftersøgninger er på råvildt (og for mange er det endda 100 %); og erfaringerne viser, at sporingen på kronvildt (bortset fra rudelproblemet og længden af sporet) ofte kan være nemmere end sporing på råvildt. Man kan derfor overveje, om det er fornuftigt, at egnetheden til optagelse i schweissregistret afgøres ud fra afprøvning på færtskospor med kronvildtklove. Dansk Schweisshundeforening har på medlemmernes opfordring eksperimenteret med at lave råvildtspor. Under udviklingen af sporene er der arbejdet med erfarne registerhunde og unghunde på vej mod registret. De valgte modeller er afprøvet ved et storskala-forsøg med 40 hunde af begge kategorier og 20 km. spor på foreningens seminar i Nymindegab, Målet var, at lave spor som kunne symbolisere henholdsvis haglskudt råvildt og kugleskudt råvildt. Trykket på kloven skulle reduceres fra de sædvanlige kg. sporlæggervægt, til noget der mere lignede rådyrvægt, og der skulle være schweiss på kugleskudssporet men ikke på halgskudssporet. Udgangspunktet var, at sporet skulle lægges med én rådyrklov monteret i enden af et elektrikerrør. Haglskudssporet skulle lægges med vand, som kloven havde ligget i, og kugleskudssporet med schweiss. Haglsskudssporet: Der var ni parametre, som kunne varieres. Vandet: Koncentrationen af færten: Mængden af vand som kloven lægges i Ren klovfært eller fært af skadet dyr: Sårfladen med eller ikke-med i vandet. Koncentrationen af fært af skadet dyr: Antal sårflader i vandet Mixet af klovfært og fært af skadet dyr: Antal timer i vandet Sporet: Jordbundsbeskadigelsen i klovaftrykket Antal sporlæggerskridt mellem klovaftryk Antal klovaftryk mellem tilførsel af vand Mængden af tilført vand Ståtiden Resultatet af de mange eksperimenter blev. Vandet: Et løb fra et voksent dyr saves i tre stykker. Kloven med ca. 10 cm. skaft. Alt lægges samlet i ½ liter vand natten over Vandet filtreres gennem et kaffefilter og hældes i en ½ liters sprayflaske Sporet:

8 Kloven monteres i enden af et 32 mm elektrikerrør og fæstnes med elektrikerstrips. De resterende to stykker af løbet bruges som markeringsemner. Jordbundsbeskadigelsen laves ved, at stemple kloven ned i jordbunden, og dreje den et par gange, så der bliver et tydeligt aftryk Vandet tilføres ved, at en stråle fra en sprayflaske sprøjtes direkte ned i aftrykket Ved sporstart laves der mange klovaftryk, og der tilføres rigeligt vand i aftrykkene og på vegetationen Det ene markeringsemne lægges kort efter sporstart På sporet laves et klovaftryk for hvert 2. sporlæggerskridt. Der tilføres vand i hvert 3. aftryk, og kloven duppes i aftrykket før næste aftryk. Det andet markeringsemne lægges et tilfældigt sted Ved sporslut bindes et stykke skind fast i hundehøjde Sporet ligger natten over. Kugleskudsporet: Schweissen: Fra det samme individ som har leveret kloven. For den erfarne hund som har lært, at den skal følge det spor, den er blevet sat på, er dette formentlig af mindre betydning, da kloven jo kun bruges til at bore aftrykket i jordbunden, og færten tilføres med schweissen. Men skal det bruges til oplæring, må der nødvendigvis være samhørende komponenter. Sporet: Stemples som haglskudsporet Der tilføjes schweiss i aftrykket fra en drypflaske ved hvert 5. aftryk Ellers som vandsporet