Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 25. april 2014

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013

2 Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen 25. april 2014

3 Indledning Efter flere år med hektisk aktivitet som følge af arbejdet med ændringer af museumsloven blev 2013 året, hvor loven skulle ud at virke, og ikke mindst hvor de nye rådgivende organer, Det Strategiske Panel og de faglige råd skulle i gang med arbejdet. Den afsluttende lovproces, som især vedrørte strukturer og rammer for museernes virke, gav os plads til at kigge mere på det indholdsmæssige i vores politik i forhold til fremtidens udfordringer for museerne. Det affødte en god debat i bestyrelsen, der i det tidlige efterår udarbejdede en række væsentlige museumspolitiske synspunkter, der alle tager udgangspunkt i at sikre, at der er et varieret og lokalt baseret museumsvæsen med fokus på høj kvalitet inden for alle dele af museernes drift. Se nærmere i afsnittet Museumspolitiske initiativer. Politik-punkterne blev efterfølgende præsenteret på vores museumsmøde i Kolding med deltagelse af 420 museumsfolk, som her fik mulighed for at kommentere og diskutere udspillet fra bestyrelsen. Danske Museers Efteruddannelse (DME) kan se tilbage på et aktivt år, hvor der desværre kunne konstateres en vis stagnation i deltagelse efter en årrække med markant stigende deltagelse i både kurser og uddannelser. Det skyldes vigende statslige tilskud, der er den klare forudsætning for at kunne udvikle fagligt væsentlige og efterspurgte kurser. Til gengæld var kvaliteten af de udbudte kurser tårnhøj, hvilket overordentligt fine evalueringer vidner om. Kurserne vurderedes så højt, at DME i efteråret kunne afholde en masterclass i Bukarest, initieret og betalt af rumænske kollegaer. Da året gik på hæld, valgte ODM s uddannelsesleder at søge nye udfordringer i den praktiske museumsverden. Der er god grund til at takke Hans Henrik Appel for en formidabel indsats med at bringe DME op på et meget højt fagligt niveau, når det kommer til substantielle og vedkommende efteruddannelsestilbud for danske museumsansatte. I ODM s sekretariat blev ønsket om konsolidering efter lovprocessen afløst af sygdom. En meget lille arbejdsplads er afhængig af enkeltpersoner, og flere længerevarende sygemeldinger i foråret og sommeren gjorde, at det i perioder var et tyndt bemandet sekretariat, der mødte ODM s medlemmer, der heldigvis, og i stadigt stigende grad, anvender organisationen som sparringspartner i både praktiske og mere komplekse forhold. 1

4 Museumspolitiske initiativer Politiske hovedsynspunkter ODM har formuleret en række museumspolitiske synspunkter, der i udvidet og debatterende form, ultimo 2013, er fremlagt i såvel møder som i nyhedsbreve, og med det formål at skabe debat. Der er ikke tale om et samlet katalog, men snarere om en række væsentlige udfordringer, der skal adresseres. ODM har med udgangspunkt i både de natur-, kunst- og kulturhistoriske museers virke i den kommende tid fokus på: Bevaring af kulturarven Der bør være fokus på bedre og mere målrettet bevaring af kulturarven. Staten bør forestå driften af gode, fælles veludbyggede faglige centrale databaser og der bør sættes fokus på det store usynlige registreringsog bevaringsarbejde. Staten bør understøtte byggeri af nye energivenlige og funktionelle museumsmagasiner rundt i landet. Fokus på koordinering af indsamling og lånepraksis og på kassation og udskillelse. Forskning på museerne Forskning er en fundamental opgave for alle statslige og statsanerkendte museer. Rammevilkår skal sikre, at alle museer får adgang til at forske på ligeværdige forudsætninger. I respekt for medlemssammensætningen og mangfoldigheden vil ODM arbejde for at skabe bedre rammer for, at også mindre og mellemstore museer kan leve op til det almene forskningsbegreb. Kulturministeriets definition på forskning gælder alle. Der findes ikke en særlig museumsforskning, der skal bedømmes anderledes. Forskningens målemetoder skal være transparente på tværs af museerne. Skole- og undervisningsområdet (i forlængelse af den nye folkeskolereform) Museerne er vigtige i forhold til læring, og der er et meget væsentligt udvekslingsforhold mellem skole og museum. Vi ønsker museernes viden sat yderligere i spil og anvendt. Det er centralt, at museerne kommer til at spille en rolle i folkeskolereformen. For at museerne skal kunne det, er der behov for at se på bl.a.: Undervisningskompetencer i såvel folkeskolen som på museerne Åbningstider Transport til museerne Yderligere dokumentation af effekt/udbytte af læring på museum Internationale aftaler Internationalt samarbejde har høj prioritet, men initiativerne skal tages i dialog med museerne, således at relevans, ejerskab og bæredygtighed sikres. Der bør være en målrettet central støttepolitik, som understøtter udvikling af internationale samarbejder på museumsområdet, og som tager afsæt i museernes daglige arbejde på internationalt niveau. 2

5 Frivillige ODM anerkender potentialet og de mange muligheder ved at engagere frivillige i at løfte museernes opgavevaretagelse. Inddragelsen af frivillige må dog ikke blive en spareøvelse. Udviklingen af de danske museer skal ske på et professionelt grundlag. Når frivillige involveres, bør det ske kompetent og fagligt forsvarligt. Det er vigtigt, at museumsledere får gode efteruddannelsesmuligheder i professionel museumsledelse. Der er behov for centrale midler til efteruddannelse. Centrale midler til museernes efteruddannelse har i mange år været at finde i løse midler i statsligt regi. Midlerne bør sikres til formålet i et langtidsperspektiv. Turisme Museer er, som andre attraktioner, det nødvendige indhold, der skaber turismen. Museer skal anerkendes som væsentlige aktører. ODM bør, som branchens repræsentant, have større indflydelse på udformning af de nationale strategier på området. Museer og andre attraktioner mangler repræsentation og synlighed i udvikling af Danmarks turistpolitik. Vi taler ikke med særlig stemme i udviklingen af turisme i Danmark. Der bør skabes en samlet attraktions-brancheplatform for at få en stemme. Kompetenceudvikling Den væsentligste viden og erfaring - og den mest centrale aktør i forhold til museernes medarbejderes kompetenceudvikling og efteruddannelse - er i ODM. ODM s efteruddannelse er en succes og bør derfor medvirke i alle relevante sammenhænge i forhold til udbud af målrettede kurser og konferencer som den koordinerende professionelle stemme, på vegne af museerne. Revideret museumslov 2013 og en ny bekendtgørelse om Kulturstyrelsens rådgivningsstruktur Fra årsskiftet trådte den reviderede museumslov i kraft, hvilket betød en ny bekendtgørelse om Kulturstyrelsens rådgivningsstruktur. I høringsfasen havde ODM stor indflydelse, ved tæt og god kontakt til både Kommunernes Landsforening - og ikke mindst til en række landspolitikere, der, ret usædvanligt, havde ønsket at følge tilblivelsen af bekendtgørelsen. Det betød fokus på både transparens, decentralitet og mangfoldighed, hvilket i det store hele lykkedes at få med i bekendtgørelsen, trods et noget mere centralt styret udgangspunkt. ODM ser den nye rådgivningsstruktur som en klar forbedring, der har skabt nærhed og mulighed for væsentlig indflydelse på museernes udvikling i statslig sammenhæng. ODM fik efterfølgende i opdrag af Kulturstyrelsen at forestå udpegning af museumsvalgte medlemmer til såvel Det Strategiske Panel som til de tre faglige museumsudvalg for natur-, kunst- og kulturhistoriske museer. Valget foregik i maj ved udsendelse af anmodning om kandidater blandt museernes ledere, og siden ved direkte valg, hvor der på ODM s hjem- 3

6 Børneomvisning. Foto: Statens Museum for Kunst. 4

7 meside var valgudtalelser og mulighed for at stemme elektronisk. Herunder ses de valgte til såvel Det Strategiske Panel som til de tre museumsudvalg. I Det Strategiske Panel er ODM s formand i øvrigt født medlem. Valg til Det Strategiske Panel 9 opstillede kandidater. 58 museer stemte på hver en kandidat. 2 stemmer var ugyldige. Valgt blev: Museumsdirektør Ulla Schaltz, Museum Lolland Falster Museumsdirektør Jørgen Smidt-Jensen, Museum Østjylland Valgt til Museumsudvalget for Kunsthistorie 6 opstillede kandidater til 5 poster. 20 museer stemte på op til fem kandidater. 2 stemmer var ugyldige. Valgt blev: Museumsdirektør Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum Souschef Claus Hagedorn-Olsen, Museum Horsens / Horsens Kunstmuseum Museumsdirektør Anne-Mette Villumsen, Skovgaard Museet Museumsdirektør Annette Johansen, J. F. Willumsens Museum Museumsinspektør Jan Gorm Madsen, Ribe Kunstmuseum Valgt til Museumsudvalget for Kulturhistorie 11 opstillede kandidater til 5 poster. 45 museer stemte på op til fem kandidater. 1 stemme var ugyldig. Valgt blev: Museumsdirektør Ulla Schaltz, Museum Lolland Falster Museumsdirektør Broder Berg, Vesthimmerlands Museum Museumsdirektør Ingeborg Svennevig, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune Museumsinspektør Lene B. Frandsen, Museet for Varde By og Omegn Museumsinspektør Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Valgt til Museumsudvalget for Naturhistorie Fredsvalg. 4 kandidater til 5 poster: Overinspektør Mette Elstrup Steeman, Museum Sønderjylland Museumsinspektør Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet Museumsdirektør Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum Museumsdirektør Tove Damsholt, Østsjællands Museum I forbindelse med Det Strategiske Panels møder har de museumsvalgte kandidater ønsket at mødes med ODM for at sikre samling af synspunkter, skabe mulighed for debat og sikre aktiv medvirken i panelets arbejde. Det Strategiske Panel har besluttet, at i de næste år skal debatten centreres om det overordnede tema: Museernes samfundsrolle. Det bakker 5

8 ODM op som baggrund for den strategiske udvikling af landets museer, og i øvrigt helt i tråd med udviklingen i lande omkring os, hvor temaer som Museums Change Lives fra ODM s engelske søsterorganisation og Museums - More than worth it fra vores hollandske kolleger allerede har perspektiveret museernes væsentlige om end ofte ikke særlig italesatte samfundsrolle. Debat om lovforslag om muligheden for visitation på museerne L18. Forslag til lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra Det Kgl. Bibliotek (udvidelse af visitationsadgang til visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne) er den lidet mundrette titel på et lovforslag, som kulturministeren fremsatte i oktober. Lovforslaget er, som teksten antyder, en ændring/ udvidelse af en eksisterende lov, der hidtil kun omfattede Det Kgl. Bibliotek. Udvidelsen er en udløber af et ønske om at sikre, at der ikke sker tyverier, som det f.eks. skete på Rigsarkivet, hvor der gennem en årrække blev stjålet en mængde arkivalier omhandlende retsopgøret efter 2. verdenskrig. I første omgang dækkede lovforslaget alene enkelte statslige kulturinstitutioner. Fra ODM s side blev det i høringsfasen påpeget, at også andre (statsanerkendte) museer med offentlig adgang rummer værdifulde, væsentlige og unikke samlinger, hvor der kan være brug for at indføre visitation. En mulighed, der i øvrigt vil være i tråd med statens krav til de statsanerkendte museer om at sikre optimale bevarings- og sikringsplaner. Fra pressens og oppositionens side blev forslaget kritiseret, sikkert fordi begrebet visitation virker skræmmende. Det har dog ikke været ønsket, at man fremover skal (krops)visitere kulturinstitutionernes gæster ved museumsbesøg, men alene et ønske om at give muligheden for, hvis det skønnes nødvendigt, at indføre nogle af Kulturministeriet godkendte visitationsregler, ved f.eks. at have regler for at måtte se i folks tasker, pakker og lignede, når studierum forlades, i fald man på museet måtte anse genstande, værker og arkivalier for særligt betydningsfulde og tyvetækkelige (altså ikke i udstillinger, som man selvfølgelig må gå ud fra er tyverisikrede). Det fornuftige lovforslag, der i øvrigt må antages kun at få yderst begrænset anvendelse, blev, med ODM s meget tydelige aftryk, vedtaget af et enigt Folketing med udgangen af Forskning ODM vil arbejde for sikring af optimale vilkår for forskning, både på store og små museer. I erkendelse af at der er tale om ret komplekse forhold, blev der i 2012 nedsat et eksternt forskningsudvalg til rådgivning af bestyrelsen. Der har været afholdt 3 møder, hvor forskellige problemstillinger er blevet afdækket, f.eks. uklarhed om forskningens status i lyset af museumslovens ændring, og der er identificeret behov for at afholde afklarende møder for landets museer om udvalgte emner som universiteternes Ph.d.-praksis; den bebudede vurdering af museumsansatte på Ph.d.-niveau (vurdering til at søge i Kulturministeriets Forsknings Udvalg (KFU)), udarbejdelse af paradigme for museernes forskningsstrategier og fokus på fremtidens forskningsindikatorer. Der stiles i øjeblikket mod afholdelse af en konference, sammen med Kulturstyrelsen, i maj

9 Det arkæologiske ansvarsområde I lyset af den reviderede museumslov blev der i marts givet besked fra Kulturstyrelsen om fremtidens arkæologiske danmarkskort. 27 museer, i stedet for før 42, skal fra 2014 stå for det arkæologiske arbejde, beskrevet i museumslovens kapitel 8, der omhandler den bygherrebetalte arkæologiske praksis. I første omgang i en treårig prøveperiode og ud fra en række specifikke kriterier. I den forbindelse mener ODM, at det var fornuftigt, at der ved udvælgelsen blev lyttet til de museer og museumsenheder, der selv ønskede at varetage den arkæologiske praksis. Enkelte knaster i udformningen af danmarkskortet var ved årsskiftet uafklarede, og ikke mindst de museumsløse kommuner er en stor udfordring. Det samme er uafklarede grænsedragninger mellem enkelte museer. Men det bør kunne løses lokalt. Den nye fordeling af ansvarsområder synes ikke blot at være til gavn for museernes faglige arbejde, men i høj grad også for nærheden til de kommunale forvaltninger og anlægsmyndigheder - og ikke mindst til landets borgere, der først og fremmest skal have glæde af den arkæologiske viden og indsigt. Nu er det op til museerne at leve op til de skærpede krav og kriterier for arbejdet. Med den nye struktur har ODM skabt et nyt forum for de arkæologiske museer. Alle landets muser med arkæologisk ansvar har bakket op om initiativet og deltog ved det første møde i juni i Randers. Her var formålet at afklare holdninger til fremtidens faglige udfordringer - og søge at sikre fælles forståelse for den nye administrative praksis. Der blev nedsat en række arbejdsgrupper til at komme med indstillinger på en række konkrete faglige områder. På et efterfølgende møde i Odense blev gruppernes arbejde fremlagt, og her var det muligt at afklare en række praktiske forhold, bl.a. en længe ventet regnskabspraksis og oplæg til administrative sagsgange m.m. Der er stadig mange udfordringer at forholde sig til: bl.a. den ressourcekrævende drift af arkæologi på museerne og udfordringen med at skabe goodwill om arkæologien, der i øjeblikket tiltrækker sig politisk opmærksomhed, primært i sammenhæng med økonomien i den bygherrebetalte arkæologi. Forhold, som flere nedsatte arbejdsgrupper, med ODM som tovholder, arbejder videre med. Fælles museums-it Et nyt fælles it-projekt så dagens lys i Kulturministeriets regi i 2012 og vil få stor indflydelse på museernes fremtidige digitale registreringspraksis. ODM er med i projektets styregruppe. Her er opgaven at sikre, at det omfattende arbejde munder ud i et dækkende, velfungerende og økonomisk sundt fælles it-registreringssystem. Det er derfor vigtigt, at det er en bred og dækkende repræsentation af brugere, der medvirker som eksperter i projektfasen, og at der er maksimal synlighed i de efterfølgende valgte beslutninger. I 2013 har opgaven i styregruppen været at definere det store projekt, afdække grænseflader og få faglige indspark til, hvad registreringssystemet skal kunne. Dertil er en række udvalg med kyndige inden for museums-it og museumsregistrering etableret. Ved udgangen af året er projektet klar til at komme i udbud. Samtidig er det også tidspunktet, hvor den fremtidige økonomi i projektet skal til debat. ODM har fremført, at det er vigtigt at sikre, at det bliver en prisbillig løsning, at der skal være maksimal sikkerhed for de registrerede data i et langtidsperspektiv, at systemet 7

10 skal være nemt at arbejde med, og at der skal skabes mulighed for fælles oplæring m.m. En aktivitet, som ODM vil medvirke til at løfte. Copyrightforhold ODM s medlemmer henvender sig ofte med forespørgsler, hvor man føler sig i klemme i indviklede og bøvlede regelsæt. Andre bruger megen tid på opklaring af sagerne, for til sidst at måtte betale store summer, museernes spinkle økonomi taget i betragtning. Paradoksalt nok blot for retten til at formidle (ikke tjene på) vores fælles kulturarv. ODM har haft lejlighed til at redegøre for disse forhold for såvel den forrige kulturminister, se sidste årsberetning, og for den nuværende, der i forbindelse med ODM s generalforsamling i Vartov i april blev gjort opmærksom på problematikken. Spørgsmålet er i øvrigt, om det er forhold, der i fremtiden vil blive afklaret gennem dansk lovgivning. Disse komplicerede og i en digital tid bogstaveligt talt grænseoverskridende forhold vil givet inden længe blive afklaret i EU-regi og få opsættende virkning i Danmark. Konsultationer i museumsorganisationerne i Europa og i det fælles digitale kulturarvsprojekt Europeana viser, at copyrightforhold er et problemfelt på tværs af Europa, og at det til stadighed bliver sværere at opretholde en smidig og entydig praksis. ODM har fremført, at Kulturstyrelsen burde påtage sig rollen som forhandler og udreder på museernes vegne. Et sådant tilsagn kom i foråret ODM har i øvrigt gjort klart, at vi ikke har hjemmel til at forhandle på vegne af museerne, men gerne medvirker til afklaring af specifikke forhold, og at det bliver de enkelte museer, der sluttelig kan tilmelde sig en evt. fælles ordning. Med dette afsæt har der gennem året været afholdt flere møder. Ved årets udgang er der fremlagt oplæg til en aftale på området for levende billeder og lyd (med Copydan AVU), mens der stadig er uafklarede forhandlinger om anvendelse af digitaliserede fotos (med Copydan Billedkunst). Museerne og folkeskolereformen Folkeskolereformen har i væsentlig grad involveret museerne. Det sker i erkendelse af, at museer er et vigtigt ekstra læringsrum. Det forhold er der sat fokus på i forbindelse med, at der er tildelt 3 mio. kroner til udvikling af skoletjeneste-ideen i samarbejde med kommunernes skoleforvaltninger. Parallelt hermed er der ved Finanslovsforhandlingerne tildelt 60 mio. kroner over 5 år til Center for Kulturarvsundervisning i Jelling med henblik på at forbedre skolernes formidling af kulturarv til børn, og fra A.P. Møllers Fond er der afsat ikke mindre end 1 milliard kroner til generel udvikling af folkeskolen. De mange penge vil komme til at sætte markant fokus på museernes læringsrolle. Det er godt og meget væsentligt. Samtidig er det dog også en stor udfordring, hvordan det praktiske samarbejde mellem skole og museum skal videreudvikles. Gennem året har der været afholdt flere afdækkende møder for at bringe ODM s viden om museernes metoder og praksis i spil. Ved årsskiftet hersker der dog stadig usikkerhed om målopfyldelse og konkrete målsætninger. Museer og turisme ODM repræsenterer godt 13 millioner gæster, heraf en ikke ubetydelig del turister. Museer og andre attraktioner er ikke tilstrækkeligt repræsenteret / syn- 8

11 Knud Rasmussens Hus. Foto: Knud Rasmussens Hus. 9

12 lige i den overordnede politiske udvikling inden for turisme. Heller ikke i Regeringens vækststrategi for oplevelsesøkonomi, der udkom medio 2013, er der levnet kulturarvsinstitutioner eller turistattraktioner i øvrigt megen omtale. ODM vil arbejde for at skabe en fælles brancheplatform for samlet at stå stærkere på strategisk niveau. I den sammenhæng er der med udgangen af 2013 en række initiativer, hvor områdets aktører søger at finde hinanden. Se også afsnittet om ODM s museumspolitiske synspunkter ovenfor. Hovedmuseernes rolle i fremtidens museumslandskab I udredningen om det fremtidige museumslandskab anbefaledes det, at hovedmuseerne forpligtiges til en mere aktiv rolle i forhold til det samlede museumsvæsen. I den sammenhæng har ODM deltaget i en møderække med Nationalmuseet og planlagt møder med Statens Museum for Kunst. ODM har tidligere, i forbindelse med lovdebatten, fremført en række områder, hvor hovedmuseerne med fordel kan spille en rolle, som først blandt ligemænd : 1) Medvirke til udvikling af platforme til vidensdeling og rådgivning. 2) Udvikling af praktisk forskningsrådgivning til landets museer 3) Forestå fælles publicering/peer reviewing af faglitteratur. Med udgangen af året er ODM i øvrigt indkaldt til dialogmøde om hovedmuseernes fremtidige rolle og om potentialerne for at styrke samarbejdet mellem hovedmuseerne og de øvrige statslige og statsanerkendte museer. Museernes bevaringsindsats og Rigsrevisionen 36 museer fik i 2013 tilsendt et spørgeskema fra Rigsrevisionen, der ville undersøge de statsanerkendte museers bevaring af kulturarven. Undersøgelsen, der forventes klar til Statsrevisorerne i foråret 2014, er en opfølgning på en undersøgelse fra 2007 om forvaltningen af kulturarven. Man vil se på, om forholdene for kulturarven på de danske museer er forbedret, eller om status stadig er på det jævne. Det var nemlig hovedkonklusionen på den undersøgelse over museernes magasinforhold, som ODM udarbejdede i Den gav anledning til en væsentlig politisk debat, hvor ODM bl.a. var i samråd i Folketingets Kulturudvalg. Såvel i samrådet som i en række avisartikler blev der dengang redegjort for, at godt en tredjedel af landets museumsmagasiner er af god kvalitet, ca. en tredjedel havde mangler, der kunne afhjælpes, og endelig var ca. en tredjedel af museumsmagasinerne så dårlige, at magasinerne var direkte til skade for kulturarven. Forklaringerne på de miserable bevaringsforhold er mange. Som en af de vigtigste faktorer blev det konstateret, at bevaringsarbejdet er både usynligt, dyrt og arbejdskrævende og ikke nyder samme politiske bevågenhed som det udadvendte og synlige museumsarbejde. ODM foreslog bedre koordinering af indsamling og lånepraksis via fælles veludbyggede og centrale databaser, fokus på kassation og udskillelse samt at der burde bygges nye energivenlige og funktionelle museumsmagasiner, gerne med en statslig medfinansiering / låneordning, til gavn for både kulturarven, beskæftigelsen i byggefagene og for nedbringelse af museernes omfattende energiudgifter - og dermed medvirken til samfundets klimamålsætning. I 2006 blev der taget afsæt i det 10

13 dengang nye og energivenlige fællesmagasin i Vejle, hvor det med datidens priser blev beregnet, at en samlet løsning på de kritisable bevaringsforhold, på tværs af landets statsanerkende museer, kunne tilvejebringes for et beløb på under 200 mill. kr. ODM s synspunkter er de samme som i 2006! Undersøgelse af frivillighed Der er politisk fokus på frivillighed. Opmærksomheden rettes ofte mod en række samfundsmæssige gevinster som øget demokratisk deltagelse, lokal involvering og engagement, samproduktion af offentlige løsninger, større livskvalitet og livslang læring. På museerne, der helt overvejende er skabt af frivillige, er der en lang tradition for at involvere frivillige: fra bestyrelsesarbejde, folkeforskning, formidling og til praktiske opgaver. ODM anerkender potentialet og mulighederne for museerne i at engagere frivillige, men betoner, at inddragelsen ikke må blive en spareøvelse, som det er set flere steder. Udviklingen af de danske museer skal ske på et professionelt grundlag. Når frivillige involveres, bør det ske på en kompetent og fagligt forsvarlig måde. Selv om erfaringerne er mange og traditionerne lange, eksisterer der ikke systematisk viden på området. Derfor gennemførte ODM i sommeren 2013 en undersøgelse af det frivillige landskab med det formål at afdække, hvilken værdi frivillige tilfører museerne, hvilke udfordringer museerne ser i forbindelse med det frivillige arbejde, og hvilke forventninger museerne har til at involvere frivillige i fremtiden. Undersøgelsen, hvor 59 af 99 adspurgte statsanerkendte museer deltog (61 %), viser, at der er potentiale i at udvikle frivilligheden, og at de frivillige opfattes som væsentlige ambassadører, at de giver mulighed for at få løst særlige opgaver og i øvrigt opfattes som kilde til lokal sammenhængskraft. Undersøgelsen understreger dog også, at frivillighed er ressourcekrævende, og at museernes egen faglige og organisatoriske udvikling kræver systematisering og professionalisering af det frivillige arbejde. Flere angiver en række faglige og væsentlige praktiske udfordringer, ligesom mange museer oplever behov for nye kompetencer og redskaber til at arbejde med og udvikle frivilligheden. Frivillighedsområdet er et af ODM s fokuspunkter i den kommende tid. God adgang til landets museer for alle Kulturen på TV2 News behandlede i september en væsentlig problemstilling for landets museer: Under overskriften Museer diskriminerer handicappede redegjordes der for, at det ofte ikke er muligt for alle borgere at komme på museum på grund af fysiske forhindringer. I ODM er holdningen klar: Som udgangspunkt ønsker ingen museer at diskriminere potentielle gæster - alle er selvfølgelig velkomne. Det er ofte praktiske forhold, der er årsag til de fysiske hindringer, fordi museer ofte er placeret i ældre, upraktiske og ofte fredede bygninger. Kulturministerens udspil God adgang, fra foråret 2013, er en anerkendelse af denne problemstilling, som ODM hilser velkommen og det er væsentligt, at projektet indbefatter rådgivning om løsninger, med henblik på at sikre gode forhold for alle borgere. Museernes ønsker om nye museumsbygninger, eller ombygninger af eksisterende, kan i øvrigt ses i klar forlængelse af ønsket om bedre vilkår for samlinger og udstillingsforhold - og dermed muligheden for at sikre alle borgere bedre adgang. 11

14 12 Fra udstillingen Flora Danica ZOOM på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Royal Copenhagen.

15 Publikumsstatistik ODM understøtter, at der findes god og valid statistik og at simple besøgstal ikke er nok til at beskrive museernes samfundsmæssige formåen. Derfor har ODM været med i processen omkring tilblivelse og udvikling af bedre fælles statistik i samarbejde med Kulturstyrelsen. Statistikarbejdet er udliciteret til TNS- Gallup, der tilfører statistisk validitet. Spørgeskemaerne er undervejs blevet kritiseret for at være både omstændelige, svære at udfylde og for at indeholde spørgsmål vedrørende personlige forhold, der kan virke intimiderende. ODM mener, at man bør komme kritikken i møde, og at publikumsstatistikken bør evalueres grundigt i et brugerperspektiv både museum og gæst og at der bør ses på undersøgelsens datagrundlag såvel som frekvens af undersøgelsen. Fondsmoms Kommunale museer skal i en sindrig udligningsordning, for ikke at være konkurrenceforvridende, afregne 17,5 % i moms af fondsdonationer. Det forekommer uretfærdigt, fordi der således også afregnes moms af ikke momsbelagte forhold (som f.eks. løn), og fordi ordningen, i givet fald, ikke gælder alle. Sagen, som anses for alene at skyldes en bureaukratisk fortolkning, har været forelagt såvel landspolitikere, der mener det er et kommunalt anliggende, og for Kommunernes Landsforening, der, på ODM s foranledning, har forespurgt om mulighed for ændring af administrativ praksis i Indenrigsministeriet. Henvendelsen har dog ikke ført til ændring. Praksis på området volder flere og flere kvaler for museerne, der arbejder hårdt for at få en større egenindtjening, f.eks. via fonde (der på ingen måde ønsker at betale skat af deres donation!). I øjeblikket arbejdes der for at få KL til at gå videre med sagen. I fald det ikke lykkes, vil ODM tage kontakt til det politiske system på såvel kommunalt (borgmester)plan som på landsplan. I første omgang ved en henvendelse til Kulturministeren. Høringer, bekendtgørelser og lovændringer ODM modtager løbende anmodning om svar på høringer, forslag til bekendtgørelser og lovændringer. Opgaven er tidskrævende, men også vigtig. I 2013 er der afgivet høringssvar vedrørende: Vedrørende de statslige vandplaner og kulturhistoriske interesser. Forslag til lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra Det Kgl. Bibliotek (udvidelse af visitationsadgang til visse statslige kulturinstitutioner). Udkast til bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Bekendtgørelse om museer m.v. Bekendtgørelse om rådgivning af Kulturstyrelsen på museumsområdet. Udkast til bekendtgørelse om visningsvederlag. Høringssvarene kan findes på ODM s hjemmeside under menupunktet Museumspolitik. 13

16 Faglige aktiviteter Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder, et sommermøde i forbindelse med Folkemødet på Bornholm og et seminar i efteråret vedr. udarbejdelse af politikområder. Desuden er der gennem året afholdt en række politiske konsultationer med repræsentanter fra Folketingets partier, centraladministrationen m.m. Bestyrelsens sammensætning ses nedenfor under temaet Hvem er hvem i ODM? ODM s generalforsamling d. 17. april 2013 Generalforsamlingen blev afholdt i Vartov med 90 gæster repræsenterende 64 medlemsmuseer. På generalforsamlingen var 5 ansøgninger om medlemskab fremlagt til optagelse, jfr. gældende regler: Regulært medlemskab: Politimuseet og Herlev Hjortsprings Egnsmuseum. Som associerede medlemmer: Nat Ark Naturvidenskab i Arkæologien, NKF Nordisk Konservatorforbund, Danmark og Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning. Alle blev optaget. Efter generalforsamlingen var der et veloplagt oplæg ved kulturminister Marianne Jelved om den nye ministers syn på museerne, ikke mindst hendes holdninger til museer som væsentlige kulturelt dannende læringssteder. Fremtidens faglige puljer og netværk Repræsentanter for 9 faglige puljer/netværk, der alle arbejder med nyere tids kulturhistorie, debatterede i foråret netværkenes fremtid. Her blev det aftalt aktivt at opregne de mange faglige resultater og tværgående samarbejdsprojekter, der er opnået i tidens løb. Resultatet kan siden præsenteres i en hvidbog, som optakt til en bredere debat om sikring af netværkenes arbejde. ODM medvirker i et vist omfang i puljernes arbejde med sekretariatsbistand. Netværkspublikationen er ved årets udgang under korrektur og vil blive udgivet primo Udstillingsaftale med Billedkunstnernes Forbund (BKF) BKF fremsendte i efteråret et aftaleoplæg, hvor man ønskede at gøre ODM interesseret i et uforpligtigende samarbejde om en minimumsstandard for udstillingsaftaler mellem billedkunstnere, kunsthaller, udstillingssteder og alle typer af museer. Ifølge BKF er formålet at hindre misforståelser og uhensigtsmæssigheder, når kunstnere laver aftale om udstillinger. Formularen, der er tiltrådt af Foreningen af Kunsthaller i Danmark og af Unge Kunstnere og Kunstformidlere, ønskes lanceret i det nye år og man ser gerne, at ODM anvender aftalen. ODM mener dog ikke, at standardaftalen er dækkende som kontraktgrundlag for museer, hvor sikkerhed, bevaringsforhold og i nogle tilfælde købsklausuler har høj prioritet. Det er besluttet, at ODM vil arbejde for at forbedre kontraktudkastet og henvise til formularen, som en minimumsstandard, via hjemmesiden. 14

17 Kulturminister Marianne Jelved taler på ODM s generalforsamling d. 17. april Foto: Sofie Paisley. Museerne i medierne I en artikelrække i Politiken i forsommeren, senere fulgt op i DR P1, blev der, med afsæt i et spørgeskema til museumslederne, sat et ret uheldigt fokus på museerne - som præget af stagnation og manglende målopfyldelse i Kulturstyrelsens rådgivende kvalitetsvurderinger. Debatten fremstod fragmenteret og uklar i mål og midler og forekom så meget mere absurd, da kulturvaneundersøgelsen fra 2012 faktisk entydigt beretter om stor succes for landets museer. ODM deltog med opklarende kommentarer i debatten undervejs. Museer og tal danskernes museumsvaner 2012 I forbindelse med undersøgelsen Danskerens Kulturvaner, fra 2012, fremkom en lang række data og konklusioner på museumsområdet. ODM har sammen med skribenten fremfundet de relevante mu- 15

18 Udgivelsen Museer og Tal Danskernes museumsvaner Foto: 4PLUS4. 16

19 seumsdata, der siden er udgivet som hæfte og kan findes på hjemmesiden. Det er spændende læsning, og der er masser af gode argumenter at hente til forståelse af museernes egenart og særdeles positive udvikling gennem de seneste år. Spørgsmål om ODM fra MF Pia Kjærsgaard (DF) ODM var genstand for en spørgetime i Folketinget, da DF s værdipolitiske ordfører Pia Kjærsgaard spurgte Kulturministeren, i et såkaldt 20 spørgsmål (S1926), om repræsentativiteten i ODM s medlemskreds og med et klart ønske om, at ministeren skulle arbejde for at skabe en organisation målrettet små og ikke-statsanerkendte museer i Danmark. Samtidig rummede 20 spørgsmålet til ministeren også forhold vedr. brug af registreringssystemet REGIN. I ODM er vi glade for, at DF-værdiordføreren så klart anerkender værdien af en brancheforening og i øvrigt ønsker, at der skabes gode rammer også for de små og mindre museer uden for museumslovens rammer. Samtidig bakker vi dog op om Kulturministerens klare svar: Det må være op til aktørerne selv at gå sammen for at skabe bedre forhold. Det er ikke en statslig opgave. De mange ikke-statsanerkendte museer i ODM s medlemskreds viser i øvrigt, at der også i ODM er plads til disse museer. Bikubenfondens Museumspris Bikubenfonden meddelte i foråret, at museumspriserne ikke blev uddelt i I ODM er vi af den overbevisning, at priserne er af stor betydning for at skabe fokus og for at fremme de bedste eksempler på museumspraksis. Samtidig var priserne kommet ind i en god udvikling i forhold til synlighed og prestige i omverdenen, så det var med beklagelse, at vi modtog meddelelsen om, at uddelingen ikke ville finde sted. Kulturens tænketank Fra initiativtagere på bl.a. CBS er ODM blevet indbudt til at deltage i arbejdet med at skabe Kulturens tænketank Kulturtanken. Arbejdet var med udgangen af året stadig i en startfase, men vurderes at have potentiale til at sikre gode og valide undersøgelser til gavn for hele kultursektoren. ODM har sammen med Danmarks Biblioteksforening valgt at tilbyde projektet kontor- og mødefaciliteter. Folkemødet på Bornholm d ODM var igen i 2013 til stede og havde lejlighed til at indgå i, og overvære, formelle som uformelle debatter om kulturpolitik. ODM var selv repræsenteret i en større debat om frivillighed, der var et af årets store temaer. Dansk indhold i Wikipedia ODM er indgået i et projekt sammen med Danmarks Biblioteksforening m.fl. om at skabe rammer for at optimere kulturinstitutioner herunder de danske museers - tilstedeværelse og faglige indholdsområder på Wikipedia. 17

20 ODM repræsentant i Kunstrådets repræsentantskab Sammen med Foreningen af Kunsthaller i Danmark har ODM udpeget museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann, Nivaagaard Malerisamling, til nyt medlem af Kunststyrelsens repræsentantskab for den kommende periode. Ny samtidskunstfestival i København ODM har udpeget museumsdirektør Sanne Kofod Olsen, Museet for Samtidskunst, som deltager i udviklingen af en ny tilbagevendende festival for samtidskunst. Festivalen skal bygge på allerede indhøstede erfaringer og sikres en langtidsholdbar struktur, et bredt ejerskab og solid og dynamisk fundering, som det ambitiøst lyder i oplægget. Tidsskriftcirkulation Takket være økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen kunne ODM s tidsskriftcirkulation videreføres i Efter en relancering af tidsskriftordningen i slutningen af 2012, med flere tidsskrifter og med mange nye deltagere blandt de tilmeldte museer, kunne ODM i 2013 sende 17 museologiske tidsskrifter i cirkulation mellem danske museer. Omkring 40 museer i hele landet benytter sig af den gratis ordning - og har herved fået adgang til førende internationale tidsskrifter på det museologiske felt. Netværksbaseret TV-overvågning i museer Er titlen på en vejledning fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI). ODM har været repræsenteret i arbejdet ved museumsforvalter, Henrik Hadsund, Holstebro Kunstmuseum. Internationalt Formidlingsseminar Mødet blev afholdt d marts på Hotel Opus i Horsens, hvor godt 200 deltagere var med på temaet Museet på tværs, der gennem spændende oplæg fra ind- og ikke mindst udland tog udgangspunkt i, at tiden er løbet fra den isolerede institution, der lukker sig om egen faglighed og ekspertise. Seminaret blev efterfølgende evalueret meget positivt. Fagligt orienteringsmøde Mødet blev afholdt på Kolding Comwell, d november. Deltagerantallet tangerede den hidtidige rekord med godt 420 deltagere. Den efterfølgende evaluering var positiv og betonede vigtigheden af mødet som vigtig platform for netværksdannelse og socialt samvær foruden at have fokus på tværgående høj faglighed. 18

21 Internationalt samarbejde Fællesnordisk museumsmøde i Hamar, Norge, september 2015 Det norske museumsforbund har ønsket at afholde et nordisk museumsmøde i september ODM bakker op om ideen, som opfølgning på tidligere afholdte fællesmøder. Planlægning er påbegyndt i de nordiske organisationers direktørkreds. Ungarsk besøg Den ungarske museumsorganisation, Pulszky Society, sendte i sommeren 2013 tre af sine bestyrelsesmedlemmer på en studietur til Danmark, betalt af det ungarske kulturministerium. ODM forestod kontakt til relevante museumsdirektører i hele landet og afholdt selv opklarende møder med de ungarske kollegaer. Tilbagemeldingerne fra Ungarn har været rigtigt gode. Alle har følt sig velkomne og fået væsentlig inspiration med hjem. NEMO Network of European Museum Organisations (NEMO) er den europæiske platform vedr. museumsforhold i EU. Alle europæiske lande kan sende repræsentanter til organisationens aktiviteter, der søger at sætte museer og kulturarv på den europæiske dagsorden. ODM s direktør sidder i NEMO s bestyrelse siden Bestyrelsen består af repræsentanter for museumsorganisationer i Schweiz, Tyskland, Holland, Østrig, Danmark og repræsentanter fra Grækenlands kulturministerium og fra et regionalt kulturkontor i Italien (Regio Emilia Romagna). Der arbejdes løbende på at intensivere ODM s indsats i den europæiske sammenhæng, for der er ikke tvivl om, at megen overordnet lovgivning inden for tilgængeliggørelse, registreringsstandarder, copyright, regional udvikling inden for de kreative erhverv m.m. vil ske med udgangspunkt i den fælles europæiske dagsorden. Et meget succesfuldt årsmøde blev afholdt i november i Bukarest, Rumænien. Se nærmere på Learning in Museums (LEM) ODM er partner i det tre-årige projekt Learning in Museums, der er et projekt under EU s Grundtvigprogram. Temaet er livslang læring med en række nedslag i forhold hertil, og ud fra den helt grundlæggende forudsætning, at museer har en vigtig rolle at spille for mennesker og samfund. Netværket befordrer udveksling af viden og best practices. Projektet blev afsluttet med udgangen af Den største læring fra LEM er den netværksopbygning, der finder sted i et sådant projekt, hvilket bl.a. affødte ODM s involvering i samarbejde med den rumænske museumsorganisation i en Masterclass i museumsudstillinger, der fandt sted i Bukarest i november Nordisk Center for Kulturarvspædagogik (NCK) ODM støtter op om NCK, der har udgangspunkt i museums- og arkivvæsenet i Östersund, Sverige. NCK arbejder for at skabe initiativer, der forskningsmæssigt og mere praktisk understøtter kulturarvsformidling i Norden. Målet er at medvirke til at bevidstgøre om kulturarvens betydning for social udvikling, livslang læring og regional - og bæredygtig udvikling generelt. Nærmere information på 19

22 Netværk Faglige puljer og netværk Et vigtigt fundament for ODM er de faglige puljer og netværk. Vi anslår, at omkring 400 museumsansatte er aktive i disse løse strukturer. ODM supporterer netværk for formidling, museumsforvaltere, bevaring, samlinger, nyere tid, arkæologi, administration, forskning, chefnetværk samt en række nye mere fagspecifikke netværk. Nye netværk og samarbejdsrelationer er under stadig udvikling og i 2013 blev der således arbejdet på et netværk for museernes bestyrelsesformænd, som forespurgte om ODM s hjælp. Netværkene er baseret på frivillig deltagelse. Gennem årene er netværk opstået, afviklet og nye kommet til. På ODM s hjemmeside ligger mødeindkaldelser, referater mv. Netværkene fungerer forskelligt og vælger selv tovholdere/styregruppe, som står for indholdet af møder og anden aktivitet. ODM s sekretariat tilbyder i mindre omfang sekretariatsbistand. Der er således også i år grund til at sende en stor tak til de mange aktive deltagere i netværkene - og ikke mindst til de ansvarlige styregrupper, tovholdere, koordinatorer og andre bidragydere. Sammenslutningen af Museumsforeninger (SAMMUS) ODM samarbejder med SAMMUS, der er en landsdækkende organisation af foreninger, der driver eller støtter museer i Danmark. Sammenslutningen har til formål at styrke og udvikle det folkelige engagement til gavn for museerne, synliggøre de betydelige folkelige kræfter bag de danske museer, sikre museumsforeningerne indflydelse på den aktuelle og fremtidige kulturpolitik samt sikre et inspirerende samarbejde mellem museumsforeninger i ind- og udland. Sammenslutningen repræsenterer ikke blot det folkelige bagland bag museerne, men i vid udstrækning også de formelle ejere. ODM har i udgangspunktet samme ønsker for museerne og har derfor en tæt og fortrolig dialog med sammenslutningen, der samlet organiserer godt 75 foreninger og ca medlemmer. Museumstjenesten ODM er aktiv i museernes fælles indkøbsorganisation Museumstjenesten. Det sker gennem en plads i bestyrelsen. Den fælles indkøbsordning for specialvarer er gennem tiden udvidet med museumsforsikringsordningen, tilbud om brandtilsyn, drift af tidsskriftet Danske Museer m.m. ODM er optaget af at sikre Museumstjenestens aktiviteter, der er til stor gavn for museerne. 20

23 Kommunikation ODM s digitale kommunikation i 2013 ODM s skift at hjemmesideplatform i 2012 har været en stor fordel i 2013, hvor der internt er sparet tid på administration. Samtidig har de besøgende lettere kunnet orientere sig i nyheder om det politiske arbejde, efteruddannelsestilbud og andre services bl.a. direkte adgang til online-nyheder fra de danske medier via hjemmesiden. Trafikken på hjemmesiden er således vokset med 34 % i Det samlede antal besøg er i alt ODM s nyhedsklipsservice fra Infomedia er bibeholdt i 2013, så medlemmerne fortsat gratis kan modtage dagens væsentligste nyheder fra museumsområdet pr. . ODM og Danske Museers Efteruddannelse s (DME) nyhedsbreve har i 2013 fået et løft gennem forbedret grafisk opsætning. Indholdsmæssigt er det søgt at skabe mere bredde, og generelt er det lettere at danne sig et overblik. Antallet af abonnenter på de to nyhedsbreve er som tidligere år støt stigende. ODM er i 2013 trådt ud på nye digitale platforme, bl.a. LinkedIn og Twitter, hvor et voksende antal personer bruger ODM s profiler til at holde sig orienteret om kurser o.a. Oplæg og billeder fra årsmøderne deles flittigt online via Slideshare og Picasa og bidrager hermed til meget stor besøgsaktivitet. 21

24 Medlemsservice Status vedr. gratis adgangskort for medlemmer af ODM Ordningen er en stor succes. Der bliver taget godt imod det røde medlemskort og der er ikke rapporter om administrativt bøvl eller kedelige episoder i billetsalgene på landets museer. Der er ingen tvivl om, at denne solidariske ordning medvirker til at skabe tilhørsforhold, ikke blot til ODM som branchens organisation, men også mellem museerne. Den daglige opfølgning med henvendelser om bortkomne kort, ønsker om yderligere tilsendelser og andet varetages af en studentermedhjælp. Kun et enkelt medlem af ODM har ikke ønsket at være med i ordningen. Advokat med speciale i skatte- og momsret tilknyttet ODM ODM har tilknyttet en ekspert i skatte- og momsret med stort kendskab til museumsforhold, og som i øvrigt underviser på ODM s kurser. I forlængelse af denne ydelse er der lavet en ny side på ODM s hjemmeside, hvor advokat Elsebeth Hjortshøj Rasmussen, der er ekspert i moms- og skatteforhold, skriver om bl.a. museers moms- og afgiftsmæssige rettigheder og pligter. Den første klumme havde overskriften: Momskompensationsordningen - hvad går den ud på, og er der penge i den til jeres museum? Jurist med speciale i løn- og personaleforhold ODM kan også tilbyde juridisk ekspertise på favorable vilkår vedr. sager om løn- og personaleforhold. Det er således lykkedes at få tilknyttet en jurist med et indgående kendskab til museernes mangfoldige løn- og ansættelsesvilkår samt alle de andre juridiske forhold, der kræves indsigt i, når man skal lede et personale. Yderligere information fås ved henvendelse til ODM. Stillingsopslag En af de mest sete sider på ODM s nye hjemmeside er stillingsopslag. Her kan medlemmerne uden beregning få placeret aktuelle stillingsopslag. 22

25 ODM s orangerøde medlemskort. Foto: 4PLUS4.

26 Internationalt formidlingsseminar Foto: Thorkild Jensen.

27 Danske Museers Efteruddannelse (DME) Formidling Organisation Indsamling Registrering Bevaring Forskning DME har i alt faciliteret 33 kurser og efteruddannelsesaktiviteter i Aktiviteterne fordeler sig på 17 kurser med åben tilmelding og otte kurser gennemført internt hos ODM s medlemmer. Desuden er afviklet seks kurser under Formidlingspuljen og to større seminarer; det internationale formidlingsseminar og KEP Symposium Aktivitetsniveauet er således faldet lidt i forhold til 36 kurser i Det samlede deltagerantal er faldet fra 713 i 2012 til 646 i Kurser og uddannelse Som det fremgår af figur 1, fordeler tilmeldingerne til de åbne kurser sig jævnt over de fem museale områder samt organisationsudvikling, der er tilpasset den museale verden. Sidstnævnte kategori omfatter eksempelvis arbejdsmiljø og projektledelse. De internt afholdte kurser, som omfatter ca. en tredjedel af aktiviteterne, har primært haft fokus på formidling og organisationsudvikling. Over sommeren afsluttede 16 museumsledere den diplomuddannelse i museumsledelse, som de startede på tilbage i Der blev ikke udbudt et nyt forløb med museumsledelse i efteråret, og da der samtidig skete en stigning i andelen af kurser med kort varighed, faldt antallet af årsværk meget (en årselev svarer til 200 kursusdage). I 2012 bidrog seminaret Sharing is Caring i øvrigt med 197 deltagere til statistikken. Næste afholdelse er i foråret 2014 og bidrager derfor ikke til årets resultat. Formidling Organisation Indsamling Formidling Registrering Organisation Bevaring Indsamling Forskning Registrering Bevaring Figur 1. Forskning Fordeling af kursusaktiviteterne i

28 Internationale formidlingskurser DME modtog i en bevilling fra Formidlingspuljen til at gennemføre kurser med international profil. Kurserne: Adapting to Mobile, Thinking about Things, The Socially Purposeful Museum, The Learning Museum, Digital Engagement Framework og Active Ageing blev afholdt i Det svarer til 198 kursusdage. To kurser blev aflyst. Evalueringerne lå generelt pænt. The Learning Museum blev topscorer. DME har i øvrigt gennemført kurset Brillanten (udvikling af udstillinger) som Masterclass i Rumænien med 10 kolleger. Aktiviteten blev finansieret af den Rumænske Museumsforbund og er derfor ikke indeholdt i statistikker Antal kurser Antal kursister Antal årselever 7,95 12,2 16,96 19,5 13,25 7,38 Antal nyhedsbrevsabonnenter

29 Årsrapport 2013 med noter til resultatopgørelse 2013 og budget for 2014 Noterne relaterer sig til nøgletallene for ODM s virksomhed og er, efter generalforsamlingens tidligere udtrykte ønske, udførligt beskrevet og markeret med * og i rødt. På generalforsamlingen vil Årsregnskab 2013, revideret af statsautoriseret Revisionsaktieselskab Beierholm, være fremlagt til gennemsyn. Årsregnskabet 2013 er godkendt uden påtegninger. Ved læsning af ODM s resultatopgørelse 2013, og budget 2014, er det væsentligt at holde sig for øje, at den samlede opgørelse består af to delregnskaber. Et regnskab for sekretariatet og et regnskab, der dækker driften af efteruddannelsesvirksomheden. De to regnskaber gennemgås i det følgende adskilt, men udgør tilsammen ODM s regnskab for 2013 og budgetforslag Adskillelsen er ført så langt, at lønsummer og en lang række ordinære driftsudgifter (husleje, forbrug m.m.) konteres adskilt. Det er således et ganske nøjagtigt billede af udgifterne for henholdsvis A) ODM s politiske arbejde i sekretariatets drift og B) driften af efteruddannelses-/kursusaktivitet. Det er vigtigt at understrege, at det politiske arbejde i ODM således alene drives for medlemmernes kontingent. Resultatopgørelsen for 2013 ses som henholdsvis kolonnen: Budget 2013, realiserede tal for 2013 samt forslag til budget 2014, der, jfr. vedtægterne, stilles til godkendelse af generalforsamlingen. Generelt Rapporten udviser et samlet resultat for 2013 på DKK (*1); fordelt på et minus på DKK (*2) vedr. efteruddannelse og et mindre forbrug på DKK (*3) vedr. sekretariatets drift. Budget 2013 balancerede med et minus på DKK (*4), der bl.a. fremkom som følge af et ønske om at investere i en afsat lønsum til oprettelse af en 2-årig stilling som projektkonsulent (på delebasis med Danmarks Biblioteksforening) for at skabe øget aktivitet. Det samlede resultat for 2013 er således DKK bedre end budgetteret ( (budget 2013) + DKK (realiseret)). Sekretariatet Indtægter: Økonomien i sekretariatet er funderet på medlemskontingent (i 2013 budgetteret til DKK (*5) og realiseret med DKK (*6). Kursusaktiviteter afspejler ODM s store faglige forårsog efterårsmøde, der udgør en betydelig omsætning / indtægt. Budget for 2013 (*7) DKK og realiseret med DKK (*8). Statslige tilskud (*9) er realiserede midler til internationalt formidlingsseminar m.m. (DKK ). Andre indtægter er realiseret med DKK (*10), i alt samlede indtægter på DKK (*11). Udgifter: Realiserede udgifter til medlemsaktiviteter udgør DKK (*12), mod et budgettallet DKK (*13). Udgiftsstigningen skyldes alene større aktivitet i forbindelse med de store faglige forårs- og efterårsmøder. Realiseret lønsum udgør DKK (*14) mod budget på DKK (*15). Besparelsen på DKK skyldes refusion af lønsum i forbindelse med sygdom gennem