Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen?"

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 Sundhedsvæsenets hus Udvikling (1. forelæsning) Fremtidens udfordringer (2. forelæsning Privat m.m. (3. forelæsning) Ledelse (politisk og adm.) Regulering (love, tilsyn, styring mm) Forsikring, brugerbetaling mm. 3. forelæsning Finansiering Tilvejebringelse & levering af ydelser politisk ressourcefordeling Værdier, etik og mål Prioritering, 4. forelæsning Vi når ikke rundt om alt kun delaspekter

4 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse? 6. Får vi et sundhedsvæsen i verdensklasse med kommunalreformen?

5 Udviklingen i økonomi og aktivitet: faktuel baggrund: mange tal, megen dokumentation Hovedobservationer: vedvarende realvækst i budgetterne stabilt antal ansatte (årsværk) betydelig stigning i behandlingsaktiviteten vedvarende produktivitetsstigning utilstrækkelig dokumentation af behandlingskvalitet ved ikke (generelt) om den er tilfredsstillende god dokumentation af patient-og borgerkvalitet (overraskende?) høj brugertilfredshed en række trends : patientrettigheder, ledelse, bløde værdier, sammenhængende patientforløb osv..

6 Kr. i 1995 priser per indbygger Sundhedsudgifterne per indbygger faste 1995 priser gennemsnitlig årlig realvækst : (korrigeret for befolkningstal) kun få år med besparelser (=negativ realvækst) besvarer ikke spørgsmålet om væksten har været tilstrækkelig

7 De samlede sundhedsudgifter i 2005 efter betaler og modtager (%) 1. PATIENTER Brugerbetaling: 19 mia. kr. - = 19,6% de samlede sundhedsudgifter I alt 95 mia. kr. 19 mia. kr 72 mia. kr. 3. FINANSIERENDE TREDJEPART: 14 amter & H:S 72 mia. kr = 75% af de samlede sundhedsudgifter. 2. SUNDHEDSVÆSENET Apoteker Amts-niveauet: Tandlæger, fysioterp.m.fl. Alment prak. læger Praktiserende speciallæger Sygehuse 8% : 3% 9% 3% 77% Plejehjem Hjemmehjælp/ sygepleje 3. indtægter 17% 83% Statslige Amtsskatter bloktilskud Primærkommunerne Sundhedsplejersker Børnetandpleje 3,2 mia kr 271 kommuner 3,2 mia. kr = 3,4% af de samledede sundhedsudgifter

8 Penge og sundhed!. Det er en form for åndelig snobberi, der får folk til at tro, at de kan være lykkelige uden penge. (Albert Camus) Penge er et godt middel mod mange af livets ubehagligheder (anonym) En forretning, der ikke indbringer andet end penge, er en dårlig forretning (Henry Ford) Ikke bare et spørgsmål om det kan betale sig men også om man vil betale for det og hvad er den bedste anvendelse af ressourcerne - OG næsten ingenting kommer af ingenting! Kjeld Møller Pedersen

9 Antal Første skridt: det er nødvendigt med personale Antal ansatte på somatiske sygehuse - årsværk Hospitalslæger Sygeplejersker Øvrige Personale i alt stabilt niveau endnu ikke tilbage på højdepunktet først i 80-erne ændret sammensætning på plejesiden: relativt flere sygeplejersker

10 I løbet af et år! 1. Er hele befolkningen i kontakt med sundhedsvæsenet mindst én gang På tværs af alder og køn Ikke så mærkeligt, at alle interesserer sig for sundhedsvæsenet er indlagt på sygehuse 1,3 er i kontakt med et ambulatorium 4,5 mio. er hos den praktiserende læge 3. Det koster i alt per borger: kr. per år Hvoraf 81 procent betales over skatten 19 falder som brugerbetaling

11 Andet skridt: Kapacitet og aktivitet Sengetallet faldet med 38% fra Antal udskrivninger er steget med 29% Antal udskrevne personer steget med 8% Gnsn. liggetid faldet med 49% Markant stigning i ambulant behandling, incl. sammedagskirurgi Antal sygehuse faldet med 45% i perioden Kilde: Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2003: 21

12 Overgang til ambulant behandling I Tallene dækker over forskelligartede aktiviteter: sammedagskirurgi; daghospitaler; kontroller osv.. 1. Hvorfor denne (markante) ændring? Satte ind først i 90-erne 2. For sammedagskirurgi: bedre narkosemetoder (lokal anæstesi) og bedr operationsmetoder sengeleje ikke (længere) nødvendig 3. Medicin: sengeleje kan være skadelig 4. Økonomisk fordel og samme eller måske bedre behandlingskvalitet 5. Ofte iværksat efter krav om omlægninger og produktivitetsforbedringer Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

13 Overgang til ambulant behandling II 1. Resultatet af en målrettet indsats OG ændrede holdninger 2. Nye områder kommer hele tiden til muliggjort af den sundhedsfaglige udvikling fx kan nogle typer af diskusprolapser i dag udføres som sammedagskirurgi 3. MEN flytter man ikke blot noget af opgaven til kommunerne? Hjemmesygepleje og genoptræning? NOK i langt mindre grad en man tror (men er ikke godt dokumenteret) Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

14 Markant stigning i operationstal 1. Især resultatet af kampen mod kirurgiske ventelister Handlingsplaner, bl.a. på hjerteområdet NB: privat-sygehuse Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

15 Men der har været problemer: på områder har indsatsen været utilstrækkelig Der har bl.a. givet sig udslag i en særlig hjerteplan en særlig kræftplan en særlig indsats inden for psykiatrien at nedbringe ventetiden til planlagt kirurgi ( elektiv kirurgi )

16 Resultat af hjerteplanen Ny teknik (ballonudvidelse/stentning) kommer på banen Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

17 Ventetid DSI: ventelister til elektiv behandling, 2004

18 Hvorfor ventetid (til planlagt behandling)? 1. Betænkningstid, fx sterilisation 2. Planlægningstid på sygehusene: det er ikke bare walk in 3. Udligning af svingende aktivitet (akut-andel) 4. Utilstrækkelig ressourcer: akutte patienter får førsteretten 5. Dårlig arbejdstilrettelæggelse Mange forsøg på at nedbringe ventetiderne fra midten af 90erne: 1. ekstra midler og løfte fra amterne om at gøre noget ved problemerne modellen frem til 2001/2002 relativt beskedne midler (< 1. mia. kr. ekstra per år) ikke særlig virkningsfuld og til i dag: Løkkepuljen hvor der først udløses penge, når der er dokumenteret en ekstraindsats. en hidtil mest virkningsfulde indsats

19 102 dage 72 dage

20 OG så er der kommet mange nye diagnostiske metoder og behandlinger til kan behandler flere for mere inden for de samlede økonomiske rammer

21 Top 10 over mest betydningsfulde nye behandlinger i de seneste 25 år CT og MR scannere ACE-hæmmere Ballonudvidelser Statiner Medicin Mammografi Bypass kirurgi Medicin Diagnostik Kirurgi Diagnostik Kirurgi Protonpumpe hæmmere og H2-blokkere Selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) og nyere ikke-ssri antidepressiva Medicin Grå stær operation og linse implementater Hofte og knæ implementater Kirurgi Medicin Kirurgi Kilde: Fuchs, V;Sox, HC Jr. Physicians' views of the relative importance of thirty medical innovations. Health Affairs; Sep/Oct 2001

22 Eksempler på medicin: Enten isoleret set et fremskridt eller en forudsætning for ibrugtagning af andre behandlinger 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Medicinske gennembrud - Immunmodulerende midler (transplanteringer) - H2-blokkere (mavesår) - Atypiske neuroleptika (skizofreni) - Antiøstrogen (hormon-afhængige tumorer) - Syntetisk glukokortikoid (astmabehandling) - Ikke-selektive betablokker (hypertension) - Cytostatikum (immun supressiva) - Tricykliske antidepressiva (depression) - Orale diabetesprodukt - Antibiotika (infektioner) - Glitazoner (diabetes) - Bicalutamide (prostatacancer) - Orlistat (fedme) - Donezepil (Alzheimers) - Proteasehæmmer (AIDS) - Lamotrigen (epilepsi) - Bifosfornat (osteoporosis) - Statin (kolesterolsænkende) - Antiviralt terapeutikum (AIDS-behandling) - Enalapril (forhøjet blodtryk) - Antiviralt kemoterapeutikum (herpes) - Triptan (migræne) -ACE-hæmmer(hypertension) Medicinudgifternes %-andel af de samlede sundhedsudgifter stiger fortsat: 1980: 9,4% 1995: 12,6% 2004: 12,9

23 Afdelinger for for tidligt fødte børn (neonatal-afsnit) Første afdeling i 1966 Findes 16 i dag %-del af for tidligt fødte indlagt > under 1 døgn 1 døgn Langt Tankevækkende mindre variation Kilde: Fødsler og kvalitetsindikator, , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:11

24 Ledudskiftninger hofter (udviklet i 60 erne, ibrugtaget i stor målstok i 80 erne) knæ skulder Antal hofteleds-og knæledsplastik Hofteledsplastik Knæledsplastik 8000 Antal

25 (Organ)Transplantationer I Danmark blev hjernedødskriteriet indført i 1990 med Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Loven giver mulighed for at der kan ske organtransplantationer fra hjernedøde. Nyre Hjerte Hjerte-lunge Lever Lever-og tyndtarm Bugspytkirtel Knoglemarv (ansigt) 205 i i i i i lever 28 lunge 182 en nyre 23 hjerte

26 Grå stær Baggrund i kunstige linser og Zeiss operationsmikroskop ( erne) og nyoperationsteknik i 1967 ultralydslignende banede vejen for ambulant kirurgi Ca operationer per år.

27 Minimal invasiv kirurgi Opererer gennem naturlige åbninger eller gennem huden. Bruger bl.a.fiberoptik, mini kamarer, joy-sticks osv. Mindre indgribende, mindre ressourcekrævende osv. Glidende overgang til robotkirurgi

28 Aids-dødsfald pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : 31 HIV og AIDS Ca HIV-smittede Introduktion af kombinationsbehandling Fx retrovir (allerede kendt i 1986) OG proteashæmmer, fx Reyataz Aids-diagnoser pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : 57

29 Forsvundet/udryddet Tuberkulose Mæslinger, fåresyge, røde hunde, polio, difteritis m.m.

30 Hvad med udviklingen indenfor... primærsektoren, fx alment praktiserende læger, kommunerne? psykiatrien? Folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme?

31 Psykiatrien I Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006 Kilde: Statusrapport 2001

32 Psykiatrien II: Tvang Kilde: Tvang i psykiatrien 2004, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:7

33 Tendenser i de sidste år 1. Øget vægt på patientrettigheder patienterne (og deres pårørende) vågner op Frit/friere valg: patienterne har forbrugerholdninger 2. Øget Folketings-politisk interesse for sundhedspolitik Vægt på synlige problemer, fx ventetider Mere offentlig (og politiseret) debat om sundhedsvæsenet 3. Øget vægt på dokumentation af kvalitet (brugeroplevet, behandling) Baggrund: dokumentation af mange utilsigtede fejl 4. Hurtigere ibrugtagning af nye behandlings-/diagnostiske fremskridt 5. Sammenhængende patientforløb: konsekvens af specialisering 6. Fokus på privathospitaler og frivillige forsikringer Opmærksomhed ude af proportioner til (aktuelle) betydning 7. Ledelse af sygehuse/ DJØFisering

34 En illustration af udviklingen: Sygehuse er store og komplekse virksomheder Silkeborg Centralsygehus 1955: 12 læger, heraf 2 overlæger 213 senge 40 sygeplejersker 4483 indlagte 1985: 80 læger, heraf 20 overlæger 304 senge 210 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 1995: 89 læger, heraf 29 overlæger 191 senge 301 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 2001: 98 læger, heraf 35 overlæger 201 senge 351 sygeplejersker indlagte ambulante besøg Randers Centralsygehus: 1955: 35 læger, heraf 7 overlæger 432 senge 127 sygeplejersker 7452 indlagte 1985: 130 læger, heraf 29 overlæger 432 senge 340 sygepl indlagte ambulante besøg 1995: 154 læger, heraf 43 overlæger 316 senge 430 sygepl indlagte ambulante besøg 2001: 151 læger, heraf 55 overlæger 315 senge 481 sygeplejersker indlagte b b

35 Udviklingsbillede: fra 1970 til 2005 Fra sygehus- til Sundhedsudvalg (og psykiatriudvalg) (sidst i 80erne 2003) Forvaltning Forvaltningschef/ direktør S Y G E H U S a f d e l i n g e r adm. overlæge Amts-sygehusvæsener Inspektør/ administrator Direktør Sygehusledelse/ trojka Tvillinge-sygehuse m. fælles ledelse Centre lægelig vicedirektør Afdelingsledelse Centerdirektør øget budget-og driftansvar afdelingsbudgetter kontrakter (øget) DRG R a m m e b u d g e t t e r 70erne sidst i 80erne.. ind i 90erne halvfemserne 2005 F o r t s a t s p e c i a l i s e r i n g En art sygehusdirektion E FBE afskaffer alm. sygehusledelser

36 Portvagt, LEON-princip og faglig visitation K o m m u n e r n e hjemmesygepleje - sundhedspleje - plejehjem selvvisitation med frit lægevalg efter få måneders tilknytning almen praksis faglig visitation - men frit valg af læge/sygehus Speciallægepraksis Sygehuse faglig visitation lands-og landsdels sygehuse l

37 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse?

38 Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år. Sygehusstørrelsen (mål i sengetal) har været stigende men er nu stagnerende Skyldes overgangen til ambulant behandling

39 Sygehusstruktur Antal somatiske sygehuse er faldet fra 104 i i 2002 (delvist misvisende for 2002 pga. ét sygehus er delt på flere matrikler) Hvad er forklaringerne?

40 1986 Vejle Amt -ca indbyggere -4 byer med ca indby -Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca senge Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet Vejle Sygehus -Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer -Fx øjenafd. -Fx mikrobiologi

41 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik

42 Hvad er forklaringen? 1. Specialiseringen! Og økonomi! 2. Ikke flere almen-kirurger (som er både organ-og ortopæd.) Ikke flere udelte kirurgiske afdelinger MEN er det muligt at dele? (fagligt, aktivitetsmæssigt, økonomisk) Nej 3. Flere afledte konsekvenser Skal man helt lukke kirurgi (og skadestue)? Ikke længere fødested? Truer det hele sygehuset?

43 Udviklingen i antal fødesteder : 69 fødesteder 2001: 44 Fra 9 til 4 Fra 3 til 2 Fra 5 til 4 Fra 9 til 4 Fra 4 til 2 (3) Fra 4 til 2 Fra 4 til 4 Fra 5 til 3 Fra 9 til 2 Fra 4 til 3 Fra 5 til 2 Fra 3 til 3 H:SFra 3 til 3 Fra 2 til 1 Fra 1 til 1

44 1986: 69 fødesteder 2001: nedlagt + yderligere 9 i Sket i takt med nedlæggelse af kirurgiske funktioner sammenhænge mellem funktioner er afgørende Fødested nedlagt Sygehus Situationen 2001 sammenlignet m. 1986

45 Situationen 2001 sammenlignet m samt planlagte ændringer 2003 Fødested nedlægges/ ændres 9 steder

46 Fødesteder 2005/2006: 31, excl. mindre øer To jordemoderledede fødesteder nedlægges i 2007

47 Hvad påvirker udviklingen Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Ændringer i sygehusstrukturen økonomi ingen/ikke flere almen kirurger specialisering nedlæggelse af de mindste sygehuse Holdning til risiko

48 Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har den opfattelse, at alle gravide i Danmark bør have mulighed for at vælge at føde på en specialafdeling med et døgndækkende beredskab af obstetrikere, anæstesiologer og pædiatere ud over selvsagt jordemødre og plejepersonale og at fødsel på en afdeling med disse tilbud er sikrere end fødsel på en kirurgisk afdeling. Det er imidlertid vanskeligere, end man skulle tro, at dokumentere fødesteders sikkerhed Spørgsmålet er således ikke, hvor stor en fødeafdeling skal være. Det er nemlig ikke størrelse, der er afgørende, men det relevante beredskab med tilstrækkeligt mange dygtige engagerede jordemødre, plejepersonale og speciallæger Leder, Ugerskrift for Læger, 17. april 2001.

49 Perinatal dødelighed Dødfødsel og dødelighed i første leveuge per 1000 fødsler (perinatal dødelighed) kan opfattes som et udtryk for kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for gravide, fødende og nyfødte.. Organisationen af fødesteder og tilgængeligheden af neonatalafdelinger kan ligeledes påvirke den perinatale dødelighed.

50 Udviklingen i den perinatale dødelighed 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Væsentligste fald før massenedlæggelse af de små/mindre fødesteder

51 Sygehusstrukturen og de nye regioner 1. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 2. OG: hvad vil en Sundhedsstyrelse med mere vidtgående beføjelser og forpligtelser komme til at betyde? 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene

52 Når tre eller fire amter kommer i samme region bliver optikken en anden 51 km 37 km 33 km 41 km

53 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet?

54 Bruger vi nok? 1. Kan i princippet ikke besvares Et spørgsmål om den politiske betalingsvilje Det antydes ofte, at den private betalingsvilje i form af øget skattebetaling er større end den politiske 2. Bruger ofte en international målestok: %-del af bruttonationalproduktet, der går til sundhedsvæsenet Meget afholdt af interesseorganisationer og fortalere for flere penge til sundhedssektoren Men siger den procentdel noget noget?

55 Bruttonationalproduktet og sundhedsudgifterne Bruttonationalprodukt: (markeds)værdien af endelige varer og serviceydelser i et land 18,0 16,0 15,3 %-del af BNP ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 7,5 8,3 8,9 9,1 9,2 9,7 10,1 10,5 10,9 11,6 2,0 0,0 Finland UK Lande vi ofte sammenligner os med Bør vi/skal vi bruge lige så meget som fx Tyskland? Danmark Sverige Holland Norge Belgien Frankrig Tyskland Svejts US

56 Skal som minimum medtænke tre forhold 1. Bruges der ensartede definitioner? Tilstræbt men er næppe tilfældet Hvad er social (pleje) og hvad er sundhed 2. Er landene lige velstående? 3. Sig %-del af BNP noget om, hvad man får for pengene?

57 Per capita, BNP og sundhedsudgifter, købekraftsjustererede dollars 6000 Sundhedsudgifter per indbygger Mexico Polen y = 2141,8Ln(x) R 2 = 0,7488 Sverige Finland Svejts Danmark Irland USA Norge Bruttonationalprodukt per indbygger jo rigere, jo mere bruger man relativt på sundhedsvæsenet En procents stigning i BNP giver mere end én procents stigning i sundhedsudgift.

58 Bruges alle pengene på sundhedsydelser (med andre ord: får man mere behandling i lande med høj %-del) 1. Andel der går til administration 15-20% i Tyskland og USA 5-8% i Danmark 2. Markedsføring og forsikring Stort set ikke-eksisterende i Danmark Fylder meget i USA 3. Lønniveau, fx for læger 4. Forskelle i produktivitet Ved ikke meget om det på tværs af landegrænser

59 Type af sundhedsvæsen betyder også noget for andelen af bruttonationalproduktet Stærk politisk styring - kobling til makroøkonomi Mindre/indirekte politisk styring Mindre kobling til makroøkonomi Beskeden/ingen politisk styring af udgiftsudvikling

60 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen

61 Tværsnitkorrelation mellem middellevetid og sundhedsudgifter per indbygger i 2002 lande 85 Life expectancy, years JPN SWE R 2 = 0,57 Middellevetid for nul-årige MEX KOR POL SVK TUR AUS ES P ITA IS L CAN FRA NLZ FIN AUT NLD GRC DEU BEL IRL PRT DNK CZE HUN GBR CHE NOR LUX USA Heller ikke stærk sammenhæng mellem sundhedsudgifter og middellevetider i 2002 ret flad uden de fattige lande! Health spending per capita, USD P P P Sundhedsudgifter per indbygger, $, købekraftsparitet

62 Påstand 1. Danskernes relativt lave forventede middellevetid skyldes det (relativt) lave danske sundhedsbudget 2. Sagt på en anden måde: Det behandlende sundhedsvæsen påvirker i betydelig/afgørende grad middellevetiden 3. Er det sandsynligt?

63 82 Middellevetid Danskernes middellevetid har udviklet sig svagest, især Danmark har 2003 laveste middellevetid i vestlige verden, og dermed den højeste dødelighed DEN SWE FRA POR OECD

64 Det lange blik Før 2. verdenskrig Efter 2. verdenskrig Middellevetiden for nulårige Er det mon så simpelt, at den lave ressourcevækst fra 1980 og senere er hovedforklaringen?

65 1. Det behandlende sundhedsvæsen 2. Forebyggelse og sundhedsfremme, incl. fx trafik, miljø 3. Livsstil Forventet middellevetid for nul-årige 4. Levekår 5. Velfærd mm. Kompliceret problemstilling ingen definitive analyser Må nødvendigvis være en tidsforskydning : ændringer i de forklarende variable skal tidsmæssigt være en del forud for ændringer i middellevetiden

66 Tværsnitkorrelation mellem tilvækst i levetid og vækstrater i sundhedsudgifter i 23 lande Tilvækst i levetid , år NZL Sverige FIN CAN SWI ITA Tyskland GRE AUS Østrig Holland FRA UK JAP USA LUX SPA BEL ICE IRE Norge POR 4 DANMARK 2 0 Sammenhængen er ikke entydig og klar! MEN er også en for simpel analyse Væksprocent i sundhedsudgifter pr. indbygger Kilde OECD Health Data 2005

67 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse?

68 Verdens bedste sundhedsvæsen? Hvorfor er det interessant at vide, hvor god man er? selvbekræftelse lære af andre, som er bedre To internationale undersøgelser, der placerer Danmark i midterfeltet

69 bedst, men forstået hvordan: Patient- og borgertilfredshed? Resultat (sundhedsstatus)? Indførelse af nye behandlingstilbud? Økonomi, herunder produktivitet? Ventetid? Kvalitet, herunder utilsigtede hændelser? Lydhørhed og demokratisk deltagelse? osv. Logisk problem, når der er flere samtidige bedømmelseskriterier: Hvad er vigtigst, næstvigtigst osv. Kan man fx sætte en vægt på, fx fordele 100 point mellem kriterierne

70 Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) modige forsøg 2000 World Health Report 2000: Health Systems: improving performance 1. Alle verdens sundhedssystemer, 191, blev bedømt på tre hovedkriterier Modificeret beregning af middellevetid ( disability adjusted life years, DALE) Lydhørhed Fordeling af økonomisk byrde 2. Lavede to hitlister : faktisk placering Danmark placeret som nr. 20 Ud fra u-udnyttet potentiale - Dk. placeret som nr. 34!

71 Sundhedssystemet WHOs grundmodel 2 komponenter: sundhedssystemet og mål Målene (bedømmelseskriterierne Lederskab Ressourceskabelse (investering & uddannelse) Produktion og levering Lydhørhed (ikke medicinske ønsker) Sundhed Finansiering (form og indkøb) Fair økonomisk bidrag Operationaliseringen af modellen relaterer sig altovervejende til målene selve systemets funktionsmåde inddrages for praktiske formål ikke. Operationalisering, data og metode bliver afgørende for en vurdering af resultatet (der var meget alvorlige problemer nok så store, at rapporten ikke skulle være offentliggjort, fx havde man kun data fra hele verden om ca. 40% af de forhold, man vurderede på).

72 Lavet af et privat konsulentfirma dækker alle EU-landene Resultat Vurderer ud fra 27 indikatorer, der tilsammen maksimalt kan give 750 point. Antal Vægt indikatorer Patientrettigheder, inf. Ventetid Resultater Forsyningsniveau Medicin ,5 2,0 2,00 1,00 1,00

73 Eksempel betydelige elementer af normative vurderinger uundgåeligt men deler landene de samme normer?

74 Verdens bedste sundhedsvæsen? 1. NEJ og har nok aldrig været det Nok kun i vores egen selvbevidsthed 2. Det danske sundhedsvæsen er heller ikke dårligt Men kan (naturligvis) forbedres på en række punkter 3. De internationale sammenligninger og hitlister skal imidlertid ikke tillægges ret stor vægt Betydelige metodiske problemer Og (især) datamæssige problemer Har p.t. størst underholdnings-og selvplagerisk værdi 4. Kommunalreformen skal give os et sundhedsvæsen i verdensklasse Det kan blive svært at afgøre, hvornår målet er nået!

Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste 10-20 år og hvorfor? Hvad er de næste 10-20 års udfordringer?

Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste 10-20 år og hvorfor? Hvad er de næste 10-20 års udfordringer? Folkeuniversitetet foråret 2008 Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen? Forelæsning I, 8. april 08 Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste 10-20 år og hvorfor? Hvad er de næste 10-20

Læs mere

Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Ældrepolitisk konference Det gode liv som gammel hvad skal der til? Danske Ældreråd, Nyborg d. 29. april 2014 Et blik på sundhedsøkonomi med fokus på forebyggelse og rehabilitering blandt andet i forhold

Læs mere

Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016

Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016 Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016 Lifs Sundhedspolitiske konference 31. maj 2006 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Det er svært at spå især om fremtiden Næsten ingen forudsigelser

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Trends i sundhedsvæsenet og markedsmulighederne for devices/teknologi

Trends i sundhedsvæsenet og markedsmulighederne for devices/teknologi Medico Innovation seminar d. 9.november 2010 Trends i sundhedsvæsenet og markedsmulighederne for devices/teknologi Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi & politik Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Fakta og visioner for det danske sundhedssystem

Fakta og visioner for det danske sundhedssystem Fakta og visioner for det danske sundhedssystem Poul Jennum Poul Jennum Professor, overlæge, dr.med. Dansk Center for Søvnmedicin Glostrup Hospital Det Sundhedsvidenskabelige Falkultet, Københavns Universitet

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Health survey overgang til output approach

Health survey overgang til output approach Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F.

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. : RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. Scenarie 3 består af en sygehusstruktur med 3 akutsygehuse i Ringsted, Roskilde og Nykøbing F. - hvoraf Ringsted også er hovedsygehus - samt 4 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. : KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 2 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Køge også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Lav udgiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden

Lav udgiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden Lav udgiftsvækst i dansk sundhedssektor sammenlignet med den øvrige vestlige verden Jes Søgaard, direktør, professor DSI Institut for Sundhedsvæsen Vi hører ofte om, hvordan sundhedsudgifterne bare stiger

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Den danske model og den mentale globalisering

Den danske model og den mentale globalisering Den danske model og den mentale globalisering Bestyrelseskonference for højskolernes bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole, 5. februar 2011 Martin Marcussen Professor mso Københavns Universitet Dronningens

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 48807 Brevid. 2325896 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune 3. maj 2016 Aktuelle tiltag på Roskilde Sygehus Som

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

(se originalartikel på Michael is a publication from the Norwegian Medical Society)

(se originalartikel på  Michael is a publication from the Norwegian Medical Society) Bruk af helsetjenester i Danmark Kjeld Møller Pedersen Michael 2006; 3:Suppl 3: 81 9. (se originalartikel på www.dnms.no/index.php?kat_id=21&art_id=135; Michael is a publication from the Norwegian Medical

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere