Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen?"

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 Sundhedsvæsenets hus Udvikling (1. forelæsning) Fremtidens udfordringer (2. forelæsning Privat m.m. (3. forelæsning) Ledelse (politisk og adm.) Regulering (love, tilsyn, styring mm) Forsikring, brugerbetaling mm. 3. forelæsning Finansiering Tilvejebringelse & levering af ydelser politisk ressourcefordeling Værdier, etik og mål Prioritering, 4. forelæsning Vi når ikke rundt om alt kun delaspekter

4 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse? 6. Får vi et sundhedsvæsen i verdensklasse med kommunalreformen?

5 Udviklingen i økonomi og aktivitet: faktuel baggrund: mange tal, megen dokumentation Hovedobservationer: vedvarende realvækst i budgetterne stabilt antal ansatte (årsværk) betydelig stigning i behandlingsaktiviteten vedvarende produktivitetsstigning utilstrækkelig dokumentation af behandlingskvalitet ved ikke (generelt) om den er tilfredsstillende god dokumentation af patient-og borgerkvalitet (overraskende?) høj brugertilfredshed en række trends : patientrettigheder, ledelse, bløde værdier, sammenhængende patientforløb osv..

6 Kr. i 1995 priser per indbygger Sundhedsudgifterne per indbygger faste 1995 priser gennemsnitlig årlig realvækst : (korrigeret for befolkningstal) kun få år med besparelser (=negativ realvækst) besvarer ikke spørgsmålet om væksten har været tilstrækkelig

7 De samlede sundhedsudgifter i 2005 efter betaler og modtager (%) 1. PATIENTER Brugerbetaling: 19 mia. kr. - = 19,6% de samlede sundhedsudgifter I alt 95 mia. kr. 19 mia. kr 72 mia. kr. 3. FINANSIERENDE TREDJEPART: 14 amter & H:S 72 mia. kr = 75% af de samlede sundhedsudgifter. 2. SUNDHEDSVÆSENET Apoteker Amts-niveauet: Tandlæger, fysioterp.m.fl. Alment prak. læger Praktiserende speciallæger Sygehuse 8% : 3% 9% 3% 77% Plejehjem Hjemmehjælp/ sygepleje 3. indtægter 17% 83% Statslige Amtsskatter bloktilskud Primærkommunerne Sundhedsplejersker Børnetandpleje 3,2 mia kr 271 kommuner 3,2 mia. kr = 3,4% af de samledede sundhedsudgifter

8 Penge og sundhed!. Det er en form for åndelig snobberi, der får folk til at tro, at de kan være lykkelige uden penge. (Albert Camus) Penge er et godt middel mod mange af livets ubehagligheder (anonym) En forretning, der ikke indbringer andet end penge, er en dårlig forretning (Henry Ford) Ikke bare et spørgsmål om det kan betale sig men også om man vil betale for det og hvad er den bedste anvendelse af ressourcerne - OG næsten ingenting kommer af ingenting! Kjeld Møller Pedersen

9 Antal Første skridt: det er nødvendigt med personale Antal ansatte på somatiske sygehuse - årsværk Hospitalslæger Sygeplejersker Øvrige Personale i alt stabilt niveau endnu ikke tilbage på højdepunktet først i 80-erne ændret sammensætning på plejesiden: relativt flere sygeplejersker

10 I løbet af et år! 1. Er hele befolkningen i kontakt med sundhedsvæsenet mindst én gang På tværs af alder og køn Ikke så mærkeligt, at alle interesserer sig for sundhedsvæsenet er indlagt på sygehuse 1,3 er i kontakt med et ambulatorium 4,5 mio. er hos den praktiserende læge 3. Det koster i alt per borger: kr. per år Hvoraf 81 procent betales over skatten 19 falder som brugerbetaling

11 Andet skridt: Kapacitet og aktivitet Sengetallet faldet med 38% fra Antal udskrivninger er steget med 29% Antal udskrevne personer steget med 8% Gnsn. liggetid faldet med 49% Markant stigning i ambulant behandling, incl. sammedagskirurgi Antal sygehuse faldet med 45% i perioden Kilde: Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2003: 21

12 Overgang til ambulant behandling I Tallene dækker over forskelligartede aktiviteter: sammedagskirurgi; daghospitaler; kontroller osv.. 1. Hvorfor denne (markante) ændring? Satte ind først i 90-erne 2. For sammedagskirurgi: bedre narkosemetoder (lokal anæstesi) og bedr operationsmetoder sengeleje ikke (længere) nødvendig 3. Medicin: sengeleje kan være skadelig 4. Økonomisk fordel og samme eller måske bedre behandlingskvalitet 5. Ofte iværksat efter krav om omlægninger og produktivitetsforbedringer Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

13 Overgang til ambulant behandling II 1. Resultatet af en målrettet indsats OG ændrede holdninger 2. Nye områder kommer hele tiden til muliggjort af den sundhedsfaglige udvikling fx kan nogle typer af diskusprolapser i dag udføres som sammedagskirurgi 3. MEN flytter man ikke blot noget af opgaven til kommunerne? Hjemmesygepleje og genoptræning? NOK i langt mindre grad en man tror (men er ikke godt dokumenteret) Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

14 Markant stigning i operationstal 1. Især resultatet af kampen mod kirurgiske ventelister Handlingsplaner, bl.a. på hjerteområdet NB: privat-sygehuse Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

15 Men der har været problemer: på områder har indsatsen været utilstrækkelig Der har bl.a. givet sig udslag i en særlig hjerteplan en særlig kræftplan en særlig indsats inden for psykiatrien at nedbringe ventetiden til planlagt kirurgi ( elektiv kirurgi )

16 Resultat af hjerteplanen Ny teknik (ballonudvidelse/stentning) kommer på banen Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

17 Ventetid DSI: ventelister til elektiv behandling, 2004

18 Hvorfor ventetid (til planlagt behandling)? 1. Betænkningstid, fx sterilisation 2. Planlægningstid på sygehusene: det er ikke bare walk in 3. Udligning af svingende aktivitet (akut-andel) 4. Utilstrækkelig ressourcer: akutte patienter får førsteretten 5. Dårlig arbejdstilrettelæggelse Mange forsøg på at nedbringe ventetiderne fra midten af 90erne: 1. ekstra midler og løfte fra amterne om at gøre noget ved problemerne modellen frem til 2001/2002 relativt beskedne midler (< 1. mia. kr. ekstra per år) ikke særlig virkningsfuld og til i dag: Løkkepuljen hvor der først udløses penge, når der er dokumenteret en ekstraindsats. en hidtil mest virkningsfulde indsats

19 102 dage 72 dage

20 OG så er der kommet mange nye diagnostiske metoder og behandlinger til kan behandler flere for mere inden for de samlede økonomiske rammer

21 Top 10 over mest betydningsfulde nye behandlinger i de seneste 25 år CT og MR scannere ACE-hæmmere Ballonudvidelser Statiner Medicin Mammografi Bypass kirurgi Medicin Diagnostik Kirurgi Diagnostik Kirurgi Protonpumpe hæmmere og H2-blokkere Selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) og nyere ikke-ssri antidepressiva Medicin Grå stær operation og linse implementater Hofte og knæ implementater Kirurgi Medicin Kirurgi Kilde: Fuchs, V;Sox, HC Jr. Physicians' views of the relative importance of thirty medical innovations. Health Affairs; Sep/Oct 2001

22 Eksempler på medicin: Enten isoleret set et fremskridt eller en forudsætning for ibrugtagning af andre behandlinger 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Medicinske gennembrud - Immunmodulerende midler (transplanteringer) - H2-blokkere (mavesår) - Atypiske neuroleptika (skizofreni) - Antiøstrogen (hormon-afhængige tumorer) - Syntetisk glukokortikoid (astmabehandling) - Ikke-selektive betablokker (hypertension) - Cytostatikum (immun supressiva) - Tricykliske antidepressiva (depression) - Orale diabetesprodukt - Antibiotika (infektioner) - Glitazoner (diabetes) - Bicalutamide (prostatacancer) - Orlistat (fedme) - Donezepil (Alzheimers) - Proteasehæmmer (AIDS) - Lamotrigen (epilepsi) - Bifosfornat (osteoporosis) - Statin (kolesterolsænkende) - Antiviralt terapeutikum (AIDS-behandling) - Enalapril (forhøjet blodtryk) - Antiviralt kemoterapeutikum (herpes) - Triptan (migræne) -ACE-hæmmer(hypertension) Medicinudgifternes %-andel af de samlede sundhedsudgifter stiger fortsat: 1980: 9,4% 1995: 12,6% 2004: 12,9

23 Afdelinger for for tidligt fødte børn (neonatal-afsnit) Første afdeling i 1966 Findes 16 i dag %-del af for tidligt fødte indlagt > under 1 døgn 1 døgn Langt Tankevækkende mindre variation Kilde: Fødsler og kvalitetsindikator, , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:11

24 Ledudskiftninger hofter (udviklet i 60 erne, ibrugtaget i stor målstok i 80 erne) knæ skulder Antal hofteleds-og knæledsplastik Hofteledsplastik Knæledsplastik 8000 Antal

25 (Organ)Transplantationer I Danmark blev hjernedødskriteriet indført i 1990 med Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Loven giver mulighed for at der kan ske organtransplantationer fra hjernedøde. Nyre Hjerte Hjerte-lunge Lever Lever-og tyndtarm Bugspytkirtel Knoglemarv (ansigt) 205 i i i i i lever 28 lunge 182 en nyre 23 hjerte

26 Grå stær Baggrund i kunstige linser og Zeiss operationsmikroskop ( erne) og nyoperationsteknik i 1967 ultralydslignende banede vejen for ambulant kirurgi Ca operationer per år.

27 Minimal invasiv kirurgi Opererer gennem naturlige åbninger eller gennem huden. Bruger bl.a.fiberoptik, mini kamarer, joy-sticks osv. Mindre indgribende, mindre ressourcekrævende osv. Glidende overgang til robotkirurgi

28 Aids-dødsfald pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : 31 HIV og AIDS Ca HIV-smittede Introduktion af kombinationsbehandling Fx retrovir (allerede kendt i 1986) OG proteashæmmer, fx Reyataz Aids-diagnoser pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : 57

29 Forsvundet/udryddet Tuberkulose Mæslinger, fåresyge, røde hunde, polio, difteritis m.m.

30 Hvad med udviklingen indenfor... primærsektoren, fx alment praktiserende læger, kommunerne? psykiatrien? Folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme?

31 Psykiatrien I Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006 Kilde: Statusrapport 2001

32 Psykiatrien II: Tvang Kilde: Tvang i psykiatrien 2004, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:7

33 Tendenser i de sidste år 1. Øget vægt på patientrettigheder patienterne (og deres pårørende) vågner op Frit/friere valg: patienterne har forbrugerholdninger 2. Øget Folketings-politisk interesse for sundhedspolitik Vægt på synlige problemer, fx ventetider Mere offentlig (og politiseret) debat om sundhedsvæsenet 3. Øget vægt på dokumentation af kvalitet (brugeroplevet, behandling) Baggrund: dokumentation af mange utilsigtede fejl 4. Hurtigere ibrugtagning af nye behandlings-/diagnostiske fremskridt 5. Sammenhængende patientforløb: konsekvens af specialisering 6. Fokus på privathospitaler og frivillige forsikringer Opmærksomhed ude af proportioner til (aktuelle) betydning 7. Ledelse af sygehuse/ DJØFisering

34 En illustration af udviklingen: Sygehuse er store og komplekse virksomheder Silkeborg Centralsygehus 1955: 12 læger, heraf 2 overlæger 213 senge 40 sygeplejersker 4483 indlagte 1985: 80 læger, heraf 20 overlæger 304 senge 210 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 1995: 89 læger, heraf 29 overlæger 191 senge 301 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 2001: 98 læger, heraf 35 overlæger 201 senge 351 sygeplejersker indlagte ambulante besøg Randers Centralsygehus: 1955: 35 læger, heraf 7 overlæger 432 senge 127 sygeplejersker 7452 indlagte 1985: 130 læger, heraf 29 overlæger 432 senge 340 sygepl indlagte ambulante besøg 1995: 154 læger, heraf 43 overlæger 316 senge 430 sygepl indlagte ambulante besøg 2001: 151 læger, heraf 55 overlæger 315 senge 481 sygeplejersker indlagte b b

35 Udviklingsbillede: fra 1970 til 2005 Fra sygehus- til Sundhedsudvalg (og psykiatriudvalg) (sidst i 80erne 2003) Forvaltning Forvaltningschef/ direktør S Y G E H U S a f d e l i n g e r adm. overlæge Amts-sygehusvæsener Inspektør/ administrator Direktør Sygehusledelse/ trojka Tvillinge-sygehuse m. fælles ledelse Centre lægelig vicedirektør Afdelingsledelse Centerdirektør øget budget-og driftansvar afdelingsbudgetter kontrakter (øget) DRG R a m m e b u d g e t t e r 70erne sidst i 80erne.. ind i 90erne halvfemserne 2005 F o r t s a t s p e c i a l i s e r i n g En art sygehusdirektion E FBE afskaffer alm. sygehusledelser

36 Portvagt, LEON-princip og faglig visitation K o m m u n e r n e hjemmesygepleje - sundhedspleje - plejehjem selvvisitation med frit lægevalg efter få måneders tilknytning almen praksis faglig visitation - men frit valg af læge/sygehus Speciallægepraksis Sygehuse faglig visitation lands-og landsdels sygehuse l

37 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse?

38 Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år. Sygehusstørrelsen (mål i sengetal) har været stigende men er nu stagnerende Skyldes overgangen til ambulant behandling

39 Sygehusstruktur Antal somatiske sygehuse er faldet fra 104 i i 2002 (delvist misvisende for 2002 pga. ét sygehus er delt på flere matrikler) Hvad er forklaringerne?

40 1986 Vejle Amt -ca indbyggere -4 byer med ca indby -Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca senge Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet Vejle Sygehus -Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer -Fx øjenafd. -Fx mikrobiologi

41 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik

42 Hvad er forklaringen? 1. Specialiseringen! Og økonomi! 2. Ikke flere almen-kirurger (som er både organ-og ortopæd.) Ikke flere udelte kirurgiske afdelinger MEN er det muligt at dele? (fagligt, aktivitetsmæssigt, økonomisk) Nej 3. Flere afledte konsekvenser Skal man helt lukke kirurgi (og skadestue)? Ikke længere fødested? Truer det hele sygehuset?

43 Udviklingen i antal fødesteder : 69 fødesteder 2001: 44 Fra 9 til 4 Fra 3 til 2 Fra 5 til 4 Fra 9 til 4 Fra 4 til 2 (3) Fra 4 til 2 Fra 4 til 4 Fra 5 til 3 Fra 9 til 2 Fra 4 til 3 Fra 5 til 2 Fra 3 til 3 H:SFra 3 til 3 Fra 2 til 1 Fra 1 til 1

44 1986: 69 fødesteder 2001: nedlagt + yderligere 9 i Sket i takt med nedlæggelse af kirurgiske funktioner sammenhænge mellem funktioner er afgørende Fødested nedlagt Sygehus Situationen 2001 sammenlignet m. 1986

45 Situationen 2001 sammenlignet m samt planlagte ændringer 2003 Fødested nedlægges/ ændres 9 steder

46 Fødesteder 2005/2006: 31, excl. mindre øer To jordemoderledede fødesteder nedlægges i 2007

47 Hvad påvirker udviklingen Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Ændringer i sygehusstrukturen økonomi ingen/ikke flere almen kirurger specialisering nedlæggelse af de mindste sygehuse Holdning til risiko

48 Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har den opfattelse, at alle gravide i Danmark bør have mulighed for at vælge at føde på en specialafdeling med et døgndækkende beredskab af obstetrikere, anæstesiologer og pædiatere ud over selvsagt jordemødre og plejepersonale og at fødsel på en afdeling med disse tilbud er sikrere end fødsel på en kirurgisk afdeling. Det er imidlertid vanskeligere, end man skulle tro, at dokumentere fødesteders sikkerhed Spørgsmålet er således ikke, hvor stor en fødeafdeling skal være. Det er nemlig ikke størrelse, der er afgørende, men det relevante beredskab med tilstrækkeligt mange dygtige engagerede jordemødre, plejepersonale og speciallæger Leder, Ugerskrift for Læger, 17. april 2001.

49 Perinatal dødelighed Dødfødsel og dødelighed i første leveuge per 1000 fødsler (perinatal dødelighed) kan opfattes som et udtryk for kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for gravide, fødende og nyfødte.. Organisationen af fødesteder og tilgængeligheden af neonatalafdelinger kan ligeledes påvirke den perinatale dødelighed.

50 Udviklingen i den perinatale dødelighed 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Væsentligste fald før massenedlæggelse af de små/mindre fødesteder

51 Sygehusstrukturen og de nye regioner 1. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 2. OG: hvad vil en Sundhedsstyrelse med mere vidtgående beføjelser og forpligtelser komme til at betyde? 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene

52 Når tre eller fire amter kommer i samme region bliver optikken en anden 51 km 37 km 33 km 41 km

53 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet?

54 Bruger vi nok? 1. Kan i princippet ikke besvares Et spørgsmål om den politiske betalingsvilje Det antydes ofte, at den private betalingsvilje i form af øget skattebetaling er større end den politiske 2. Bruger ofte en international målestok: %-del af bruttonationalproduktet, der går til sundhedsvæsenet Meget afholdt af interesseorganisationer og fortalere for flere penge til sundhedssektoren Men siger den procentdel noget noget?

55 Bruttonationalproduktet og sundhedsudgifterne Bruttonationalprodukt: (markeds)værdien af endelige varer og serviceydelser i et land 18,0 16,0 15,3 %-del af BNP ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 7,5 8,3 8,9 9,1 9,2 9,7 10,1 10,5 10,9 11,6 2,0 0,0 Finland UK Lande vi ofte sammenligner os med Bør vi/skal vi bruge lige så meget som fx Tyskland? Danmark Sverige Holland Norge Belgien Frankrig Tyskland Svejts US

56 Skal som minimum medtænke tre forhold 1. Bruges der ensartede definitioner? Tilstræbt men er næppe tilfældet Hvad er social (pleje) og hvad er sundhed 2. Er landene lige velstående? 3. Sig %-del af BNP noget om, hvad man får for pengene?

57 Per capita, BNP og sundhedsudgifter, købekraftsjustererede dollars 6000 Sundhedsudgifter per indbygger Mexico Polen y = 2141,8Ln(x) R 2 = 0,7488 Sverige Finland Svejts Danmark Irland USA Norge Bruttonationalprodukt per indbygger jo rigere, jo mere bruger man relativt på sundhedsvæsenet En procents stigning i BNP giver mere end én procents stigning i sundhedsudgift.

58 Bruges alle pengene på sundhedsydelser (med andre ord: får man mere behandling i lande med høj %-del) 1. Andel der går til administration 15-20% i Tyskland og USA 5-8% i Danmark 2. Markedsføring og forsikring Stort set ikke-eksisterende i Danmark Fylder meget i USA 3. Lønniveau, fx for læger 4. Forskelle i produktivitet Ved ikke meget om det på tværs af landegrænser

59 Type af sundhedsvæsen betyder også noget for andelen af bruttonationalproduktet Stærk politisk styring - kobling til makroøkonomi Mindre/indirekte politisk styring Mindre kobling til makroøkonomi Beskeden/ingen politisk styring af udgiftsudvikling

60 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen

61 Tværsnitkorrelation mellem middellevetid og sundhedsudgifter per indbygger i 2002 lande 85 Life expectancy, years JPN SWE R 2 = 0,57 Middellevetid for nul-årige MEX KOR POL SVK TUR AUS ES P ITA IS L CAN FRA NLZ FIN AUT NLD GRC DEU BEL IRL PRT DNK CZE HUN GBR CHE NOR LUX USA Heller ikke stærk sammenhæng mellem sundhedsudgifter og middellevetider i 2002 ret flad uden de fattige lande! Health spending per capita, USD P P P Sundhedsudgifter per indbygger, $, købekraftsparitet

62 Påstand 1. Danskernes relativt lave forventede middellevetid skyldes det (relativt) lave danske sundhedsbudget 2. Sagt på en anden måde: Det behandlende sundhedsvæsen påvirker i betydelig/afgørende grad middellevetiden 3. Er det sandsynligt?

63 82 Middellevetid Danskernes middellevetid har udviklet sig svagest, især Danmark har 2003 laveste middellevetid i vestlige verden, og dermed den højeste dødelighed DEN SWE FRA POR OECD

64 Det lange blik Før 2. verdenskrig Efter 2. verdenskrig Middellevetiden for nulårige Er det mon så simpelt, at den lave ressourcevækst fra 1980 og senere er hovedforklaringen?

65 1. Det behandlende sundhedsvæsen 2. Forebyggelse og sundhedsfremme, incl. fx trafik, miljø 3. Livsstil Forventet middellevetid for nul-årige 4. Levekår 5. Velfærd mm. Kompliceret problemstilling ingen definitive analyser Må nødvendigvis være en tidsforskydning : ændringer i de forklarende variable skal tidsmæssigt være en del forud for ændringer i middellevetiden

66 Tværsnitkorrelation mellem tilvækst i levetid og vækstrater i sundhedsudgifter i 23 lande Tilvækst i levetid , år NZL Sverige FIN CAN SWI ITA Tyskland GRE AUS Østrig Holland FRA UK JAP USA LUX SPA BEL ICE IRE Norge POR 4 DANMARK 2 0 Sammenhængen er ikke entydig og klar! MEN er også en for simpel analyse Væksprocent i sundhedsudgifter pr. indbygger Kilde OECD Health Data 2005

67 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse?

68 Verdens bedste sundhedsvæsen? Hvorfor er det interessant at vide, hvor god man er? selvbekræftelse lære af andre, som er bedre To internationale undersøgelser, der placerer Danmark i midterfeltet

69 bedst, men forstået hvordan: Patient- og borgertilfredshed? Resultat (sundhedsstatus)? Indførelse af nye behandlingstilbud? Økonomi, herunder produktivitet? Ventetid? Kvalitet, herunder utilsigtede hændelser? Lydhørhed og demokratisk deltagelse? osv. Logisk problem, når der er flere samtidige bedømmelseskriterier: Hvad er vigtigst, næstvigtigst osv. Kan man fx sætte en vægt på, fx fordele 100 point mellem kriterierne

70 Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) modige forsøg 2000 World Health Report 2000: Health Systems: improving performance 1. Alle verdens sundhedssystemer, 191, blev bedømt på tre hovedkriterier Modificeret beregning af middellevetid ( disability adjusted life years, DALE) Lydhørhed Fordeling af økonomisk byrde 2. Lavede to hitlister : faktisk placering Danmark placeret som nr. 20 Ud fra u-udnyttet potentiale - Dk. placeret som nr. 34!

71 Sundhedssystemet WHOs grundmodel 2 komponenter: sundhedssystemet og mål Målene (bedømmelseskriterierne Lederskab Ressourceskabelse (investering & uddannelse) Produktion og levering Lydhørhed (ikke medicinske ønsker) Sundhed Finansiering (form og indkøb) Fair økonomisk bidrag Operationaliseringen af modellen relaterer sig altovervejende til målene selve systemets funktionsmåde inddrages for praktiske formål ikke. Operationalisering, data og metode bliver afgørende for en vurdering af resultatet (der var meget alvorlige problemer nok så store, at rapporten ikke skulle være offentliggjort, fx havde man kun data fra hele verden om ca. 40% af de forhold, man vurderede på).

72 Lavet af et privat konsulentfirma dækker alle EU-landene Resultat Vurderer ud fra 27 indikatorer, der tilsammen maksimalt kan give 750 point. Antal Vægt indikatorer Patientrettigheder, inf. Ventetid Resultater Forsyningsniveau Medicin ,5 2,0 2,00 1,00 1,00

73 Eksempel betydelige elementer af normative vurderinger uundgåeligt men deler landene de samme normer?

74 Verdens bedste sundhedsvæsen? 1. NEJ og har nok aldrig været det Nok kun i vores egen selvbevidsthed 2. Det danske sundhedsvæsen er heller ikke dårligt Men kan (naturligvis) forbedres på en række punkter 3. De internationale sammenligninger og hitlister skal imidlertid ikke tillægges ret stor vægt Betydelige metodiske problemer Og (især) datamæssige problemer Har p.t. størst underholdnings-og selvplagerisk værdi 4. Kommunalreformen skal give os et sundhedsvæsen i verdensklasse Det kan blive svært at afgøre, hvornår målet er nået!

Fakta og visioner for det danske sundhedssystem

Fakta og visioner for det danske sundhedssystem Fakta og visioner for det danske sundhedssystem Poul Jennum Poul Jennum Professor, overlæge, dr.med. Dansk Center for Søvnmedicin Glostrup Hospital Det Sundhedsvidenskabelige Falkultet, Københavns Universitet

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen

Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen Betydningen af social kapital i arbejdet for at opnå et mere effektivt sundhedsvæsen DDS årsmøde, Hotel Hilton København 24. maj 2013, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere