Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen?

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? Er det blevet bedre eller ringere og hvad betyder kommunalreformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 Sundhedsvæsenets hus Udvikling (1. forelæsning) Fremtidens udfordringer (2. forelæsning Privat m.m. (3. forelæsning) Ledelse (politisk og adm.) Regulering (love, tilsyn, styring mm) Forsikring, brugerbetaling mm. 3. forelæsning Finansiering Tilvejebringelse & levering af ydelser politisk ressourcefordeling Værdier, etik og mål Prioritering, 4. forelæsning Vi når ikke rundt om alt kun delaspekter

4 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse? 6. Får vi et sundhedsvæsen i verdensklasse med kommunalreformen?

5 Udviklingen i økonomi og aktivitet: faktuel baggrund: mange tal, megen dokumentation Hovedobservationer: vedvarende realvækst i budgetterne stabilt antal ansatte (årsværk) betydelig stigning i behandlingsaktiviteten vedvarende produktivitetsstigning utilstrækkelig dokumentation af behandlingskvalitet ved ikke (generelt) om den er tilfredsstillende god dokumentation af patient-og borgerkvalitet (overraskende?) høj brugertilfredshed en række trends : patientrettigheder, ledelse, bløde værdier, sammenhængende patientforløb osv..

6 Kr. i 1995 priser per indbygger Sundhedsudgifterne per indbygger faste 1995 priser gennemsnitlig årlig realvækst : (korrigeret for befolkningstal) kun få år med besparelser (=negativ realvækst) besvarer ikke spørgsmålet om væksten har været tilstrækkelig

7 De samlede sundhedsudgifter i 2005 efter betaler og modtager (%) 1. PATIENTER Brugerbetaling: 19 mia. kr. - = 19,6% de samlede sundhedsudgifter I alt 95 mia. kr. 19 mia. kr 72 mia. kr. 3. FINANSIERENDE TREDJEPART: 14 amter & H:S 72 mia. kr = 75% af de samlede sundhedsudgifter. 2. SUNDHEDSVÆSENET Apoteker Amts-niveauet: Tandlæger, fysioterp.m.fl. Alment prak. læger Praktiserende speciallæger Sygehuse 8% : 3% 9% 3% 77% Plejehjem Hjemmehjælp/ sygepleje 3. indtægter 17% 83% Statslige Amtsskatter bloktilskud Primærkommunerne Sundhedsplejersker Børnetandpleje 3,2 mia kr 271 kommuner 3,2 mia. kr = 3,4% af de samledede sundhedsudgifter

8 Penge og sundhed!. Det er en form for åndelig snobberi, der får folk til at tro, at de kan være lykkelige uden penge. (Albert Camus) Penge er et godt middel mod mange af livets ubehagligheder (anonym) En forretning, der ikke indbringer andet end penge, er en dårlig forretning (Henry Ford) Ikke bare et spørgsmål om det kan betale sig men også om man vil betale for det og hvad er den bedste anvendelse af ressourcerne - OG næsten ingenting kommer af ingenting! Kjeld Møller Pedersen

9 Antal Første skridt: det er nødvendigt med personale Antal ansatte på somatiske sygehuse - årsværk Hospitalslæger Sygeplejersker Øvrige Personale i alt stabilt niveau endnu ikke tilbage på højdepunktet først i 80-erne ændret sammensætning på plejesiden: relativt flere sygeplejersker

10 I løbet af et år! 1. Er hele befolkningen i kontakt med sundhedsvæsenet mindst én gang På tværs af alder og køn Ikke så mærkeligt, at alle interesserer sig for sundhedsvæsenet er indlagt på sygehuse 1,3 er i kontakt med et ambulatorium 4,5 mio. er hos den praktiserende læge 3. Det koster i alt per borger: kr. per år Hvoraf 81 procent betales over skatten 19 falder som brugerbetaling

11 Andet skridt: Kapacitet og aktivitet Sengetallet faldet med 38% fra Antal udskrivninger er steget med 29% Antal udskrevne personer steget med 8% Gnsn. liggetid faldet med 49% Markant stigning i ambulant behandling, incl. sammedagskirurgi Antal sygehuse faldet med 45% i perioden Kilde: Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2003: 21

12 Overgang til ambulant behandling I Tallene dækker over forskelligartede aktiviteter: sammedagskirurgi; daghospitaler; kontroller osv.. 1. Hvorfor denne (markante) ændring? Satte ind først i 90-erne 2. For sammedagskirurgi: bedre narkosemetoder (lokal anæstesi) og bedr operationsmetoder sengeleje ikke (længere) nødvendig 3. Medicin: sengeleje kan være skadelig 4. Økonomisk fordel og samme eller måske bedre behandlingskvalitet 5. Ofte iværksat efter krav om omlægninger og produktivitetsforbedringer Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

13 Overgang til ambulant behandling II 1. Resultatet af en målrettet indsats OG ændrede holdninger 2. Nye områder kommer hele tiden til muliggjort af den sundhedsfaglige udvikling fx kan nogle typer af diskusprolapser i dag udføres som sammedagskirurgi 3. MEN flytter man ikke blot noget af opgaven til kommunerne? Hjemmesygepleje og genoptræning? NOK i langt mindre grad en man tror (men er ikke godt dokumenteret) Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

14 Markant stigning i operationstal 1. Især resultatet af kampen mod kirurgiske ventelister Handlingsplaner, bl.a. på hjerteområdet NB: privat-sygehuse Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

15 Men der har været problemer: på områder har indsatsen været utilstrækkelig Der har bl.a. givet sig udslag i en særlig hjerteplan en særlig kræftplan en særlig indsats inden for psykiatrien at nedbringe ventetiden til planlagt kirurgi ( elektiv kirurgi )

16 Resultat af hjerteplanen Ny teknik (ballonudvidelse/stentning) kommer på banen Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006

17 Ventetid DSI: ventelister til elektiv behandling, 2004

18 Hvorfor ventetid (til planlagt behandling)? 1. Betænkningstid, fx sterilisation 2. Planlægningstid på sygehusene: det er ikke bare walk in 3. Udligning af svingende aktivitet (akut-andel) 4. Utilstrækkelig ressourcer: akutte patienter får førsteretten 5. Dårlig arbejdstilrettelæggelse Mange forsøg på at nedbringe ventetiderne fra midten af 90erne: 1. ekstra midler og løfte fra amterne om at gøre noget ved problemerne modellen frem til 2001/2002 relativt beskedne midler (< 1. mia. kr. ekstra per år) ikke særlig virkningsfuld og til i dag: Løkkepuljen hvor der først udløses penge, når der er dokumenteret en ekstraindsats. en hidtil mest virkningsfulde indsats

19 102 dage 72 dage

20 OG så er der kommet mange nye diagnostiske metoder og behandlinger til kan behandler flere for mere inden for de samlede økonomiske rammer

21 Top 10 over mest betydningsfulde nye behandlinger i de seneste 25 år CT og MR scannere ACE-hæmmere Ballonudvidelser Statiner Medicin Mammografi Bypass kirurgi Medicin Diagnostik Kirurgi Diagnostik Kirurgi Protonpumpe hæmmere og H2-blokkere Selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI) og nyere ikke-ssri antidepressiva Medicin Grå stær operation og linse implementater Hofte og knæ implementater Kirurgi Medicin Kirurgi Kilde: Fuchs, V;Sox, HC Jr. Physicians' views of the relative importance of thirty medical innovations. Health Affairs; Sep/Oct 2001

22 Eksempler på medicin: Enten isoleret set et fremskridt eller en forudsætning for ibrugtagning af andre behandlinger 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Medicinske gennembrud - Immunmodulerende midler (transplanteringer) - H2-blokkere (mavesår) - Atypiske neuroleptika (skizofreni) - Antiøstrogen (hormon-afhængige tumorer) - Syntetisk glukokortikoid (astmabehandling) - Ikke-selektive betablokker (hypertension) - Cytostatikum (immun supressiva) - Tricykliske antidepressiva (depression) - Orale diabetesprodukt - Antibiotika (infektioner) - Glitazoner (diabetes) - Bicalutamide (prostatacancer) - Orlistat (fedme) - Donezepil (Alzheimers) - Proteasehæmmer (AIDS) - Lamotrigen (epilepsi) - Bifosfornat (osteoporosis) - Statin (kolesterolsænkende) - Antiviralt terapeutikum (AIDS-behandling) - Enalapril (forhøjet blodtryk) - Antiviralt kemoterapeutikum (herpes) - Triptan (migræne) -ACE-hæmmer(hypertension) Medicinudgifternes %-andel af de samlede sundhedsudgifter stiger fortsat: 1980: 9,4% 1995: 12,6% 2004: 12,9

23 Afdelinger for for tidligt fødte børn (neonatal-afsnit) Første afdeling i 1966 Findes 16 i dag %-del af for tidligt fødte indlagt > under 1 døgn 1 døgn Langt Tankevækkende mindre variation Kilde: Fødsler og kvalitetsindikator, , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:11

24 Ledudskiftninger hofter (udviklet i 60 erne, ibrugtaget i stor målstok i 80 erne) knæ skulder Antal hofteleds-og knæledsplastik Hofteledsplastik Knæledsplastik 8000 Antal

25 (Organ)Transplantationer I Danmark blev hjernedødskriteriet indført i 1990 med Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Loven giver mulighed for at der kan ske organtransplantationer fra hjernedøde. Nyre Hjerte Hjerte-lunge Lever Lever-og tyndtarm Bugspytkirtel Knoglemarv (ansigt) 205 i i i i i lever 28 lunge 182 en nyre 23 hjerte

26 Grå stær Baggrund i kunstige linser og Zeiss operationsmikroskop ( erne) og nyoperationsteknik i 1967 ultralydslignende banede vejen for ambulant kirurgi Ca operationer per år.

27 Minimal invasiv kirurgi Opererer gennem naturlige åbninger eller gennem huden. Bruger bl.a.fiberoptik, mini kamarer, joy-sticks osv. Mindre indgribende, mindre ressourcekrævende osv. Glidende overgang til robotkirurgi

28 Aids-dødsfald pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : 31 HIV og AIDS Ca HIV-smittede Introduktion af kombinationsbehandling Fx retrovir (allerede kendt i 1986) OG proteashæmmer, fx Reyataz Aids-diagnoser pr år i DK 1985: : : : : : : : : : : : : : : : : : : 57

29 Forsvundet/udryddet Tuberkulose Mæslinger, fåresyge, røde hunde, polio, difteritis m.m.

30 Hvad med udviklingen indenfor... primærsektoren, fx alment praktiserende læger, kommunerne? psykiatrien? Folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme?

31 Psykiatrien I Kilde: Sundhedssektoren i tal, juni 2006 Kilde: Statusrapport 2001

32 Psykiatrien II: Tvang Kilde: Tvang i psykiatrien 2004, Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:7

33 Tendenser i de sidste år 1. Øget vægt på patientrettigheder patienterne (og deres pårørende) vågner op Frit/friere valg: patienterne har forbrugerholdninger 2. Øget Folketings-politisk interesse for sundhedspolitik Vægt på synlige problemer, fx ventetider Mere offentlig (og politiseret) debat om sundhedsvæsenet 3. Øget vægt på dokumentation af kvalitet (brugeroplevet, behandling) Baggrund: dokumentation af mange utilsigtede fejl 4. Hurtigere ibrugtagning af nye behandlings-/diagnostiske fremskridt 5. Sammenhængende patientforløb: konsekvens af specialisering 6. Fokus på privathospitaler og frivillige forsikringer Opmærksomhed ude af proportioner til (aktuelle) betydning 7. Ledelse af sygehuse/ DJØFisering

34 En illustration af udviklingen: Sygehuse er store og komplekse virksomheder Silkeborg Centralsygehus 1955: 12 læger, heraf 2 overlæger 213 senge 40 sygeplejersker 4483 indlagte 1985: 80 læger, heraf 20 overlæger 304 senge 210 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 1995: 89 læger, heraf 29 overlæger 191 senge 301 sygeplejersker indlagte ambulante besøg 2001: 98 læger, heraf 35 overlæger 201 senge 351 sygeplejersker indlagte ambulante besøg Randers Centralsygehus: 1955: 35 læger, heraf 7 overlæger 432 senge 127 sygeplejersker 7452 indlagte 1985: 130 læger, heraf 29 overlæger 432 senge 340 sygepl indlagte ambulante besøg 1995: 154 læger, heraf 43 overlæger 316 senge 430 sygepl indlagte ambulante besøg 2001: 151 læger, heraf 55 overlæger 315 senge 481 sygeplejersker indlagte b b

35 Udviklingsbillede: fra 1970 til 2005 Fra sygehus- til Sundhedsudvalg (og psykiatriudvalg) (sidst i 80erne 2003) Forvaltning Forvaltningschef/ direktør S Y G E H U S a f d e l i n g e r adm. overlæge Amts-sygehusvæsener Inspektør/ administrator Direktør Sygehusledelse/ trojka Tvillinge-sygehuse m. fælles ledelse Centre lægelig vicedirektør Afdelingsledelse Centerdirektør øget budget-og driftansvar afdelingsbudgetter kontrakter (øget) DRG R a m m e b u d g e t t e r 70erne sidst i 80erne.. ind i 90erne halvfemserne 2005 F o r t s a t s p e c i a l i s e r i n g En art sygehusdirektion E FBE afskaffer alm. sygehusledelser

36 Portvagt, LEON-princip og faglig visitation K o m m u n e r n e hjemmesygepleje - sundhedspleje - plejehjem selvvisitation med frit lægevalg efter få måneders tilknytning almen praksis faglig visitation - men frit valg af læge/sygehus Speciallægepraksis Sygehuse faglig visitation lands-og landsdels sygehuse l

37 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse?

38 Sygehusstruktur Definition 1. Arbejdsdeling mellem sygehusene Specialefordeling 2. Geografisk placering Udvikling 1. Til stadighed under udvikling Har i de sidste år nedlagt i gennemsnit 1,2 sygehus per år. Sygehusstørrelsen (mål i sengetal) har været stigende men er nu stagnerende Skyldes overgangen til ambulant behandling

39 Sygehusstruktur Antal somatiske sygehuse er faldet fra 104 i i 2002 (delvist misvisende for 2002 pga. ét sygehus er delt på flere matrikler) Hvad er forklaringerne?

40 1986 Vejle Amt -ca indbyggere -4 byer med ca indby -Har ikke universitetssygehus - 7 selvstændige sygehuse Fra ca senge Sct. Maria Hospital gynækologi-obstetrik katolsk hospital finansieret af amtet Vejle Sygehus -Amtets hovedsygehus - ca. 400 senge - næsten alle amtsspecialer -Fx øjenafd. -Fx mikrobiologi

41 tvillingssygehuse fælles ledelse for to sygehuse Horsens-Brædstrup Sygehus Vejle-Give Sygehus Fredericia-Kolding Sygehus Sct. Maria og Vejle Fjord psyk. nedlagt akut kirurgi i Give og Brædstrup nedlagt special-funktioner i Give og Brædstup Give: elektiv kirurgi ( førende ) Brædstrup: friklinik

42 Hvad er forklaringen? 1. Specialiseringen! Og økonomi! 2. Ikke flere almen-kirurger (som er både organ-og ortopæd.) Ikke flere udelte kirurgiske afdelinger MEN er det muligt at dele? (fagligt, aktivitetsmæssigt, økonomisk) Nej 3. Flere afledte konsekvenser Skal man helt lukke kirurgi (og skadestue)? Ikke længere fødested? Truer det hele sygehuset?

43 Udviklingen i antal fødesteder : 69 fødesteder 2001: 44 Fra 9 til 4 Fra 3 til 2 Fra 5 til 4 Fra 9 til 4 Fra 4 til 2 (3) Fra 4 til 2 Fra 4 til 4 Fra 5 til 3 Fra 9 til 2 Fra 4 til 3 Fra 5 til 2 Fra 3 til 3 H:SFra 3 til 3 Fra 2 til 1 Fra 1 til 1

44 1986: 69 fødesteder 2001: nedlagt + yderligere 9 i Sket i takt med nedlæggelse af kirurgiske funktioner sammenhænge mellem funktioner er afgørende Fødested nedlagt Sygehus Situationen 2001 sammenlignet m. 1986

45 Situationen 2001 sammenlignet m samt planlagte ændringer 2003 Fødested nedlægges/ ændres 9 steder

46 Fødesteder 2005/2006: 31, excl. mindre øer To jordemoderledede fødesteder nedlægges i 2007

47 Hvad påvirker udviklingen Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Ændringer i sygehusstrukturen økonomi ingen/ikke flere almen kirurger specialisering nedlæggelse af de mindste sygehuse Holdning til risiko

48 Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har den opfattelse, at alle gravide i Danmark bør have mulighed for at vælge at føde på en specialafdeling med et døgndækkende beredskab af obstetrikere, anæstesiologer og pædiatere ud over selvsagt jordemødre og plejepersonale og at fødsel på en afdeling med disse tilbud er sikrere end fødsel på en kirurgisk afdeling. Det er imidlertid vanskeligere, end man skulle tro, at dokumentere fødesteders sikkerhed Spørgsmålet er således ikke, hvor stor en fødeafdeling skal være. Det er nemlig ikke størrelse, der er afgørende, men det relevante beredskab med tilstrækkeligt mange dygtige engagerede jordemødre, plejepersonale og speciallæger Leder, Ugerskrift for Læger, 17. april 2001.

49 Perinatal dødelighed Dødfødsel og dødelighed i første leveuge per 1000 fødsler (perinatal dødelighed) kan opfattes som et udtryk for kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for gravide, fødende og nyfødte.. Organisationen af fødesteder og tilgængeligheden af neonatalafdelinger kan ligeledes påvirke den perinatale dødelighed.

50 Udviklingen i den perinatale dødelighed 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Væsentligste fald før massenedlæggelse af de små/mindre fødesteder

51 Sygehusstrukturen og de nye regioner 1. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 2. OG: hvad vil en Sundhedsstyrelse med mere vidtgående beføjelser og forpligtelser komme til at betyde? 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene

52 Når tre eller fire amter kommer i samme region bliver optikken en anden 51 km 37 km 33 km 41 km

53 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet?

54 Bruger vi nok? 1. Kan i princippet ikke besvares Et spørgsmål om den politiske betalingsvilje Det antydes ofte, at den private betalingsvilje i form af øget skattebetaling er større end den politiske 2. Bruger ofte en international målestok: %-del af bruttonationalproduktet, der går til sundhedsvæsenet Meget afholdt af interesseorganisationer og fortalere for flere penge til sundhedssektoren Men siger den procentdel noget noget?

55 Bruttonationalproduktet og sundhedsudgifterne Bruttonationalprodukt: (markeds)værdien af endelige varer og serviceydelser i et land 18,0 16,0 15,3 %-del af BNP ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 7,5 8,3 8,9 9,1 9,2 9,7 10,1 10,5 10,9 11,6 2,0 0,0 Finland UK Lande vi ofte sammenligner os med Bør vi/skal vi bruge lige så meget som fx Tyskland? Danmark Sverige Holland Norge Belgien Frankrig Tyskland Svejts US

56 Skal som minimum medtænke tre forhold 1. Bruges der ensartede definitioner? Tilstræbt men er næppe tilfældet Hvad er social (pleje) og hvad er sundhed 2. Er landene lige velstående? 3. Sig %-del af BNP noget om, hvad man får for pengene?

57 Per capita, BNP og sundhedsudgifter, købekraftsjustererede dollars 6000 Sundhedsudgifter per indbygger Mexico Polen y = 2141,8Ln(x) R 2 = 0,7488 Sverige Finland Svejts Danmark Irland USA Norge Bruttonationalprodukt per indbygger jo rigere, jo mere bruger man relativt på sundhedsvæsenet En procents stigning i BNP giver mere end én procents stigning i sundhedsudgift.

58 Bruges alle pengene på sundhedsydelser (med andre ord: får man mere behandling i lande med høj %-del) 1. Andel der går til administration 15-20% i Tyskland og USA 5-8% i Danmark 2. Markedsføring og forsikring Stort set ikke-eksisterende i Danmark Fylder meget i USA 3. Lønniveau, fx for læger 4. Forskelle i produktivitet Ved ikke meget om det på tværs af landegrænser

59 Type af sundhedsvæsen betyder også noget for andelen af bruttonationalproduktet Stærk politisk styring - kobling til makroøkonomi Mindre/indirekte politisk styring Mindre kobling til makroøkonomi Beskeden/ingen politisk styring af udgiftsudvikling

60 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen

61 Tværsnitkorrelation mellem middellevetid og sundhedsudgifter per indbygger i 2002 lande 85 Life expectancy, years JPN SWE R 2 = 0,57 Middellevetid for nul-årige MEX KOR POL SVK TUR AUS ES P ITA IS L CAN FRA NLZ FIN AUT NLD GRC DEU BEL IRL PRT DNK CZE HUN GBR CHE NOR LUX USA Heller ikke stærk sammenhæng mellem sundhedsudgifter og middellevetider i 2002 ret flad uden de fattige lande! Health spending per capita, USD P P P Sundhedsudgifter per indbygger, $, købekraftsparitet

62 Påstand 1. Danskernes relativt lave forventede middellevetid skyldes det (relativt) lave danske sundhedsbudget 2. Sagt på en anden måde: Det behandlende sundhedsvæsen påvirker i betydelig/afgørende grad middellevetiden 3. Er det sandsynligt?

63 82 Middellevetid Danskernes middellevetid har udviklet sig svagest, især Danmark har 2003 laveste middellevetid i vestlige verden, og dermed den højeste dødelighed DEN SWE FRA POR OECD

64 Det lange blik Før 2. verdenskrig Efter 2. verdenskrig Middellevetiden for nulårige Er det mon så simpelt, at den lave ressourcevækst fra 1980 og senere er hovedforklaringen?

65 1. Det behandlende sundhedsvæsen 2. Forebyggelse og sundhedsfremme, incl. fx trafik, miljø 3. Livsstil Forventet middellevetid for nul-årige 4. Levekår 5. Velfærd mm. Kompliceret problemstilling ingen definitive analyser Må nødvendigvis være en tidsforskydning : ændringer i de forklarende variable skal tidsmæssigt være en del forud for ændringer i middellevetiden

66 Tværsnitkorrelation mellem tilvækst i levetid og vækstrater i sundhedsudgifter i 23 lande Tilvækst i levetid , år NZL Sverige FIN CAN SWI ITA Tyskland GRE AUS Østrig Holland FRA UK JAP USA LUX SPA BEL ICE IRE Norge POR 4 DANMARK 2 0 Sammenhængen er ikke entydig og klar! MEN er også en for simpel analyse Væksprocent i sundhedsudgifter pr. indbygger Kilde OECD Health Data 2005

67 Menu 1. forelæsning 1. Udviklingen i udgifter og aktivitet Og eksempler på forklaringer 2. Hvorfor forsvinder de små sygehuse? 3. Bruger vi nok på sundhedsvæsenet? 4. Den lave danske middellevetid: skyldes det et for dårligt behandlende sundhedsvæsen 5. verdens bedste sundhedsvæsen : myte og falsk selvforståelse?

68 Verdens bedste sundhedsvæsen? Hvorfor er det interessant at vide, hvor god man er? selvbekræftelse lære af andre, som er bedre To internationale undersøgelser, der placerer Danmark i midterfeltet

69 bedst, men forstået hvordan: Patient- og borgertilfredshed? Resultat (sundhedsstatus)? Indførelse af nye behandlingstilbud? Økonomi, herunder produktivitet? Ventetid? Kvalitet, herunder utilsigtede hændelser? Lydhørhed og demokratisk deltagelse? osv. Logisk problem, når der er flere samtidige bedømmelseskriterier: Hvad er vigtigst, næstvigtigst osv. Kan man fx sætte en vægt på, fx fordele 100 point mellem kriterierne

70 Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) modige forsøg 2000 World Health Report 2000: Health Systems: improving performance 1. Alle verdens sundhedssystemer, 191, blev bedømt på tre hovedkriterier Modificeret beregning af middellevetid ( disability adjusted life years, DALE) Lydhørhed Fordeling af økonomisk byrde 2. Lavede to hitlister : faktisk placering Danmark placeret som nr. 20 Ud fra u-udnyttet potentiale - Dk. placeret som nr. 34!

71 Sundhedssystemet WHOs grundmodel 2 komponenter: sundhedssystemet og mål Målene (bedømmelseskriterierne Lederskab Ressourceskabelse (investering & uddannelse) Produktion og levering Lydhørhed (ikke medicinske ønsker) Sundhed Finansiering (form og indkøb) Fair økonomisk bidrag Operationaliseringen af modellen relaterer sig altovervejende til målene selve systemets funktionsmåde inddrages for praktiske formål ikke. Operationalisering, data og metode bliver afgørende for en vurdering af resultatet (der var meget alvorlige problemer nok så store, at rapporten ikke skulle være offentliggjort, fx havde man kun data fra hele verden om ca. 40% af de forhold, man vurderede på).

72 Lavet af et privat konsulentfirma dækker alle EU-landene Resultat Vurderer ud fra 27 indikatorer, der tilsammen maksimalt kan give 750 point. Antal Vægt indikatorer Patientrettigheder, inf. Ventetid Resultater Forsyningsniveau Medicin ,5 2,0 2,00 1,00 1,00

73 Eksempel betydelige elementer af normative vurderinger uundgåeligt men deler landene de samme normer?

74 Verdens bedste sundhedsvæsen? 1. NEJ og har nok aldrig været det Nok kun i vores egen selvbevidsthed 2. Det danske sundhedsvæsen er heller ikke dårligt Men kan (naturligvis) forbedres på en række punkter 3. De internationale sammenligninger og hitlister skal imidlertid ikke tillægges ret stor vægt Betydelige metodiske problemer Og (især) datamæssige problemer Har p.t. størst underholdnings-og selvplagerisk værdi 4. Kommunalreformen skal give os et sundhedsvæsen i verdensklasse Det kan blive svært at afgøre, hvornår målet er nået!