Banegårdscenteret i Esbjerg VVM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banegårdscenteret i Esbjerg VVM"

Transkript

1 Banegårdscenteret i Esbjerg VVM November 2011

2

3 Indhold 1 Indledning Formål med og indhold i VVM 8 2 Ikke teknisk resumé Projektbeskrivelse Visuelle konsekvenser Arkitektonisk kulturarv Detailhandel Trafik Risikovirksomhed Støj Jordforurening Vandindvinding og -afledning Affald Mennesker og samfund 16 3 Teknisk beskrivelse af forslaget Formålet med projektet Byggeriets størrelse Arealanvendelse Adgangsforhold og parkering alternativet 19 4 Projektområdet 23 5 Planforhold Kommuneplan og detailhandel Lokalplan 32 6 Visuelle konsekvenser Eksisterende og planlagte forhold Grundlag Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning 37 7 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Grundlag Eksisterende og planlagte forhold 54 Side: 3 af 141

4 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 7.3 Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning 61 8 Konsekvenser for detailhandel Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Forudsætninger i øvrigt Vurderinger af hovedforslaget Vurderinger af 0-alternativet Konklusion 69 9 Konsekvenser for trafik Grundlag Trafikberegninger Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion Trafik støj Grundlag Resultater Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger Støjmæssige konsekvenser Støj og vibrationer Konsekvenser for risikovirksomhed Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Referencer Konsekvenser for jordforurening Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet 103 Side: 4 af 141

5 Indhold 13.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Konsekvenser for vandindvinding og vandafledning Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Konsekvenser for affald Grundlag og planlagte forhold Affaldsproduktion ved driften af shoppingcentret Håndtering af affaldet Konsekvenser for mennesker og samfund Undersøgte alternativer og miljøfaktorer Undersøgte alternativer Undersøgte miljøfaktorer Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram Arkitektonisk kulturarv Trafik Støj og vibrationer Risikovirksomhed Vand og kloakering Forurening og affald Manglende viden Anvendt litteratur 127 Bilag 1 - Skyggeforhold 129 Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort 134 Bilag 3 - Situationsplan 139 Side: 5 af 141

6 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Side: 6 af 141

7 1 Indledning Side: 7 af 141

8 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Planlægningen for et nyt butikscenter i Esbjerg bymidte sker på baggrund af Planloven. Det indbefatter, at der skal gennemføres en miljøscreening og evt. miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for projektområdet jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Esbjerg Kommune har i samråd med bygherren desuden vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 stk. 11a med baggrund i dets omfang, placering og trafikale påvirkning. Der skal derfor gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på miljøet - en såkaldt VVM. Esbjerg Kommune har afholdt en fordebat i januar 2010 forud for udarbejdelsen af VVM redegørelse og Miljøvurdering. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr af 6. december 2006). Reglerne om VVM betyder, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund i en VVM-redegørelse og et tilhørende tillæg til kommuneplanen. 1.1 Formål med og indhold i VVM Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige grundlag for offentlig debat om projektforslaget og dets virkninger på miljøet og for at kunne indarbejde miljøhensyn i beslutningen om projektets realisering. Projektforslaget er i VVM-redegørelsen vurderet med hensyn til de direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og bylandskab materielle goder og kulturarv samspillet mellem de forskellige faktorer En VVM-redegørelse giver dermed en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for både en offentlig debat og den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Side: 8 af 141

9 2 Ikke teknisk resumé Side: 9 af 141

10 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 2.1 Projektbeskrivelse I VVM redegørelsen undersøges et 0-alternativ, hvor der ingen ændringer sker i projektområdet, samt et centeralternativ, hvor der opføres et shoppingcenter syd for Esbjerg Banegård på arealerne mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade. Centret planlægges opført hen over og på begge sider af baneterrænet med et samlet bruttoetageareal på m 2 fordelt på 2 etager og med ca. 700 parkeringspladser på taget. Som en konsekvens af projektet nedrives en del af pakhusbebyggelsen syd for banegården. Centret tænkes disponeret med udvalgsvarebutikker og mindre dagligvarebutikker i stueplanet, som spiller sammen med kundeflowet i strøgområdet og banegårdsområdet. På 1. sal er der placeret en større dagligvarebutik på m 2, mens de resterende knap m 2 skal anvendes til udvalgsvarebutikker. Det forventes, at der i alt kommer omkring 63 butikker i shoppingcentret med et samlet nettobutiksareal på m 2, heraf er ca. en femtedel disponeret til dagligvarebutikker. 2.2 Visuelle konsekvenser Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i ét samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan. Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til 19 meter. En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor en kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af vinduer og indgangspartier. Shoppingcentret vil markere sig i bybilledet for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over baneterrænet. Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af det udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til de små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej, og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde, som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. I forbindelse med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne. Butikscentret vil medføre en skyggevirkning på omgivelserne i et afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til bebyggelsen i bymidten. 2.3 Arkitektonisk kulturarv I forhold til den arkitektoniske kulturarv har projektet to væsentlige konsekvenser: Ændringer i forhold til stationsbyens kulturmiljø Påvirkninger af bevaringsværdig bebyggelse Side: 10 af 141

11 Ikke teknisk resumé Gennemførelse af projektet vil redefinere den historie, som kulturmiljøet omkring banegården og Esbjergs centrale byplan fortæller. Jernbanegade er anlagt som byens østfront mod det åbne baneterræn med en stram karrestruktur og stærke sigtelinjer ud mod baneterrænet. Banegårdsbygningen ligger fremskudt i baneterrænet, og syd herfor ligger en pakhusbebyggelse, der understøtter stationsbymiljøet og er erklæret bevaringsværdig. Shoppingcentret vil blive opført på det tidligere godsbane- og rangerterræn og vil således inddrage en del af det sammenhængende kulturmiljø omkring banegården. Opførelsen af centret betyder at det historisk åbne baneterræn bebygges med et stort dominerende volumen. Projektet medfører, at den nyere tilbygning til det bevaringsværdige pakhus fjernes. Herved styrkes den oprindelige sammenhæng, ligesom de intakte facader mod syd og øst igen bliver synlige. Dette er en klar styrkelse af bevaringsværdierne i området. Endelig betyder gennemførelsen af projektet fjernelsen af dele af viadukten ved Borgergade, der indgår som en del af det oprindelige stionskompleks. 2.4 Detailhandel Esbjerg by er inde i en udvikling, hvor befolkningstallet falder, og hvor en stor del af detailhandelsomsætningen er fordelt på hhv. bymidten og Esbjerg nord med Bilka og storcenter. Et shoppingcenter i tilknytning til Esbjergs gågade, Kongensgade, og banegården vil medføre flere butikker i området. Shoppingcentret vil hente sin omsætning fra dels den øvrige bymidte, fra Esbjerg Nord og i mindre grad fra oplandet omkring Esbjerg. Det forventes, at shoppingcentret vil styrke Esbjerg bymidte i forhold til de større konkurrenter som f.eks. Kolding Storcenter, og dermed øge oplandets udtrækning inden for udvalgsvarer. Konsekvenserne inden for dagligvarer vurderes at være stort set umærkelige uden for det helt nære opland, da dagligvarer overvejende købes lokalt. Eksempelvis vurderes omsætningsnedgangen for dagligvarer at være i størrelsesordenen 1% i den sydlige del af Varde Kommune, 1% i den sydlige del af Esbjerg Kommune og endnu mindre i kommunerne længere væk. Konsekvenserne på udvalgsvareområdet er større og vurderes til at medføre nedgang i omsætningen i størrelsesordenen 6% i den sydlige del af Varde Kommune, 6% i den sydlige del af Esbjerg Kommune samt på i størrelsesordenen 1-2% i et større opland, der omfatter den nordlige del af Varde Kommune samt Billund, Vejen, Haderslev og Tønder Kommuner sammenlignet med en situation, hvor shoppingcentret ikke blev opført. 2.5 Trafik Konsekvenser for trafik Kunderne til og fra shoppingcentret vil transportere sig som fodgængere og cyklister, som rejsende i den kollektive trafik med tog Side: 11 af 141

12 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg og bus, og som kunder i bil. Endvidere vil der være lastbiltrafik til og fra centret i forbindelse med varelevering, renovation mv. Ankomsten i bil til centrets parkeringspladser er planlagt at ske fra Exnersgade, hvorfra der vil blive adgang til parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og til et parkeringsdæk på butikscentrets tag. Parkeringspladsen på terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil få plads til ca. 700 biler. Vareindlevering vil ske til en varegård, der indrettes internt i centerbebyggelsen med tilkørsel fra Exnersgade. For fodgængere og cyklister placeres den primære adgang på butikscentrets vestside ved Jernbanegade, hvor der planlægges to indgangspartier over for hhv. Kongensgade og Skolegade. Ved begge indgangspartier sikres fodgængerpassagen af Jernbanegade. De eksisterende busstoppesteder i Jernbanegade ud for Kongensgade flyttes ca. 70 m mod syd til en placering umiddelbart syd for Borgergade. Der vil herved være muligt at etablere en signalreguleret fodgængerkrydsning af Jernbanegade ud for Kongensgade. Fodgængere og cyklister fra østbyen og gående fra shoppingcenterets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der planlægges placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen fra Exnersgade. Fodgængerne kan krydse jernbanen gennem shoppingcentret. Centrets miljømæssige konsekvenser mht. trafik vil især være en følge af biltrafikken til parkeringsdækket og lastbilerne til varegården i Exnersgade. Konsekvenserne består i en påvirkning af trafikafviklingen på det omgivende vejnet, af forholdene for fodgængere og cyklister i nærområdet, samt af støj og emissioner fra trafikken. De tre konsekvensområder er beskrevet i følgende tre afsnit Trafikafvikling på vejnettet Shoppingcentret vil forøge biltrafikken på vejnettet især lokalt i Exnersgade, som er den primære vejadgang. Fra Exnersgade vil trafikken fordele sig til det øvrige vejnet især via krydset på Gammelby Ringvej. Den fremtidige trafik på vejene er undersøgt ved hjælp af trafikmodellen for Esbjerg. Vurderingen er foretaget for to situationer i år 2012, dels ved uændrede forhold i banegårdsområdet (Alternativ 0, 'Basis 2012'), dels efter opførelse og ibrugtagning af shoppingcentret (Alternativ 1, 'Projekt 2012'). I projektalternativet er der også er regnet med, at den nye vej til havnen er anlagt, og at den vestlige del af Gammelby Ringvej derved er blevet aflastet for gennemkørende trafik. Vejadgangen til shoppingcentret i Exnersgade skal bruges af biltrafikken til tagparkeringen og lastbilerne til varegården i Exnersgade. Det forventes at shoppingcentret vil skabe en samlet 'ny' trafik på ca personbiler og 90 lastbiler i alt pr. døgn til og fra centret. Side: 12 af 141

13 Ikke teknisk resumé Det forudsættes, at det ved indførelse af et forbud for gennemkørsel af lastbiler og etablering af en 40 km/t. hastighedszone for kvarteret mellem Exnersgade og Ringen kan sikres, at biltrafikken til og fra shoppingcentret kun benytter Exnersgade som hovedadgang til Gammelby Ringvej og Østre Havnevej. fra er der forbindelse med det øvrige overordnede vejnet i Esbjerg. Uden disse tiltag er der risiko for at der vil optræde sivetrafik inkl. enkelte lastbiler gennem denne del af østbyen. Forudsætningen om, at den nye vej til havnen er anlagt, når shoppingcentret tages i brug, betyder at der i Alternativ 0 uden shoppingcenter ('Basis 2012') regnes med omkring en halvering af de nuværende ca biler i døgnet på Østre Havnevej - Gammelby Ringvej på strækningen mellem Estrupvej og Darumvej. Denne reduktion med omkring biler i døgnet betyder, at selv efter etablering af shoppingcentret vil trafikken på Østre Havnevej - Gammelby Ringvej blive væsentlig lavere end i dag. På Exnersgades nordlige ben i krydset på Gammelby Ringvej medfører shoppingcentret dog en flerdobling af biltrafikken, som her i alt bliver omkring biler i døgnet. Trafikstigningen på øvrige berørte veje i lokalområdet forventes at være væsentligt mindre, f.eks. omkring 20% på Jernbanegade. På Gammelby Ringvej - i situationen efter anlæg af ny vej til havnen og halveringen af trafikken - forventes shoppingcentret at medføre, at trafikken øges med omkring 17%. Den 'nye' trafik til og fra shoppingcentret vil påvirke trafikken særligt i følgende tre kryds: Jernbanegade - Borgergade (til centret) Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade (til/fra centret) Exnersgade - Østre Havnevej - Gammelby Ringvej (til/fra centret). Dertil kommer en påvirkning af trafikforholdene umiddelbart ved vejadgangen fra Exnersgade til parkeringsdækket. Da den øvrige trafik på Exnersgade er forholdsvis lav, forventes det dog, at denne adgang kan etableres og fungere som et almindeligt vigepligtskryds, forudsat at der etableres et venstresvingsspor i Exnersgade. For at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet omkring shoppingcentret forventes der behov for følgende ændringer i de nævnte tre kryds: Jernbanegade - Borgergade - lukning af Borgergade øst for biltrafik (nuværende ensretning mod øst), så denne del af gaden bliver ren cykel- og gangforbindelse Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade - lukning af Borgergade for biltrafik (jf. ovenfor), hvorved krydset kan opretholdes med uændret vigepligt Exnersgade - Gammelby Ringvej - signalregulering med udvidelse og opdeling af tilfarten i Exnersgade i separate højre- og venstresvingsspor og med et nyt højresvingsspor i den østlige tilfart på Gammelby Ringvej. Side: 13 af 141

14 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Ud over trafikken til shoppingcentret ad Exnersgade vil der også være trafik til en parkeringsplads ved 'Stationstorvet' i Jernbanegade og samme sted en supplerende mulighed for varelevering. Det vurderes, at forøgelsen af antallet af biler og lastbiler i Jernbanegade vil have begrænset betydning i forhold til den biltrafik på ca biler i døgnet, der i forvejen findes i Jernbanegade i basissituationen Forhold for de lette trafikanter De foreslåede ændringer af hensyn til trafikafviklingen i kryds skal samtidig bidrage til at sikre en god trafiksikkerhed i området også for fodgængere og cyklister. For den gående trafik til shoppingcentrets hovedadgang i Jernbanegade vil der være behov for at sikre krydsningen af Jernbanegade ud for Skolegade og Kongensgade således: ved Skolegade kan etableres et fodgængerfelt over Jernbanegades sydlige ben i det signalregulerede kryds ved Kongensgade kan der etableres en signalreguleret fodgængerovergang umiddelbart nord for buslommen. Specielt den del af shoppingcentrets varelevering, som sker fra Jernbanegade, kan søges tilrettelagt, så den primært betjenes af mindre køretøjer og på tidspunkter, hvor cykel- og gangtrafikken er lav. Den nærmere udformning og anvendelse af denne varelevering skal nærmere fastlægges i forhold til behovene for centrets butikker og kravene til en fremtidig udformning af Jernbanegade. Esbjerg Kommune har planlagt en ny cykelsti langs østsiden af Jernbanegade, og pladsforholdene her skal derfor også vurderes og sikres i forbindelse med en fastlæggelse af den fysiske afgrænsning og udformning af shoppingcentrets facadeforhold mod Jernbanegade. Samtidig bør der afsættes plads til den nødvendige cykelparkering ved de to indgangspartier. For cykeltrafikken betyder shoppingcentrets forøgelse af biltrafikken i Jernbanegade, at det kan blive aktuelt at overveje en fremskyndelse af kommunens planer om etablering af cykelsti i gadens østside. Det vil derfor ved den nærmere disponering af shoppingcentrets facade mod Jernbanegade blive vurderet, hvordan der i fremtiden kan sikres plads til de ændringer, som kommunen ønsker til en udformning af Jernbanegade med cykelstier, krydsningssikring, buslommer mv. 2.6 Risikovirksomhed Projektområdet befinder sig mindre end 200 meter fra Danish Crowns slagteri på Gammelby Ringvej 1, der er klassificeret som risikovirksomhed som følge af et oplag på 28,4 tons flydende ammoniak fordelt på to tanke beliggende nær et boligområde. Shoppingcenteret vil ligge inden for en zone omkring slagteriet, der vil kunne blive udsat for en ammoniaksky med en koncentration på 300 ppm. eller mere. Denne sky vil i de fleste tilfælde være overstået på gan- Side: 14 af 141

15 Ikke teknisk resumé ske få minutter, men der vil dog kunne optræde længerevarende udslip. Et shoppingcenter med den nævnte placering forventes dog ikke at ville kunne udsættes for en uacceptabel risiko set i forhold til eventuelle udslip af ammoniak fra det nærliggende slagteri. For at undgå unødig risiko i forbindelse med et ammoniakudslip, bør centeret have procedurer, der i tilfælde af ammoniakudslip vil foranledige standsning af ventilationen. Ved standsning af tvungen ventilation vil det vare flere timer inden den indendørs ammoniakkoncentration bliver potentielt skadelig. Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i den nordlige ende af centeret. Denne placering vil også være bedst af hensyn til eventuelle lugtgener fra slagteriet. Centeret bør endvidere have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at gå udendørs. 2.7 Støj I forbindelse med VVM en er der udført beregning af støjen som følge af den forøgede trafikbelastning. Støjberegningerne viser, at der generelt er tale om små ændringer af støjniveauet fra vejtrafikken som følge af etablering af et shoppingcenter. Forøgelsen af støjniveauet ligger generelt på omkring 0-2 db, hvilket ikke vil være hørbart. Ændringen på den sydlige del af Exnersgade er dog på næsten 9 db, hvilket skyldes, at hovedadgangen til shoppingcenteret bliver via Exnersgade. Det samlede støjniveau som følge af trafikstøj i Exnersgade forventes at overskride miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i aftenperioden. I driftsfasen vil der forekomme støj fra shoppingcenteret i forbindelse med biler der kører til og fra parkeringspladser på parkeringsarealet ved Exnersgade nord for shoppingcenteret. Der bør derfor opsættes støjafskærmning langs parkeringsarealet ved Exnersgade samt i form af en lav mur på taget omkring tagparkeringen. I anlægsfasen vil der forekomme støj fra byggepladsen samt i forbindelse med transport af materialer til og fra området. I anlægsfasen kan der ligeledes forekomme vibrationer fra nedbrydning af eksisterende bygninger samt nedramning af pæle til fundering af centeret. Da der bygges tæt på eksisterende bygninger bør vibrationsniveauet løbende overvåges på nærmeste bygninger, når der forekommer aktiviteter, der kan give anledning til skadelige vibrationer. I driftsfasen vurderes der ikke at forekomme væsentlige vibrationer. En eventuel nedrivning af en tidligere lagerbygning, som i dag er ombygget til p-hus, vurderes ikke at have nogen mærkbar støjmæssig effekt ved de nærmeste boliger som følge af den mistede skærmende effekt bygningen har i forhold til jernbanen. 2.8 Jordforurening Projektet medfører håndtering af jord i Esbjerg byzone og fra arealer, som tidligere har været anvendt til togdrift. Det vurderes, at der i projektområdet er risiko for at påtræffe lettere forurenet fyldjord. Erfaringsmæssigt kan fyldjorden fra et områdeklassificeret areal Side: 15 af 141

16 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg være lettere eller diffust forurenet med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller. Det vurderes endvidere, at der er risiko for at skulle håndtere op til flere potentielle forureningskilder herunder nedgravede olietanke, rørføringer til tanke, rørføringer til standere, tidligere ledning med ammoniakholdigt spildevand fra tidligere gasværk samt punktkildelignende jordforureninger fra tidligere rangering af togvogne. Ligeledes skal der tages højde for håndtering af jernbanesveller og forurenet skærveballast/underballast. Herudover kan der forekomme deponering af koks og/eller slagge på tidligere rangerområder. Såfremt der konstateres forurening på arealet, skal det sikres, at der ikke fremover opstår risiko for indeklima gener i nybyggeri som følge af forureningen. 2.9 Vandindvinding og -afledning Områdets nuværende anvendelse til jernbaneterræn og fremtidige anvendelse til parkering betyder, at der bør etableres sandfang og olieudskiller på afløbssystemet for overfladevand fra befæstede arealer, der benyttes som køreveje og parkering. Nuværende kloakeringsstruktur bør vurderes, således at aflastninger fra overløbsbygværk ikke øges og næringsstoftilførsel til havnen ikke stiger til uacceptabelt niveau. Af løsninger kan være separering af regn- og spildevand fra grunden samt forsinkelse af regnvand ved anvendelse af regnvandsbassiner. Det kan være nødvendigt at rense grundvandet fra en eventuel grundvandssænkning i driftsfasen, hvis det konstateres forurenet Affald I forbindelse med den daglige drift af shoppingcentret vil der opstå affaldsproduktion fra de forskellige typer af butikker og fra de almindelige publikumsområder fordelt på forskellige affaldstyper og efterfølgende håndtering af affaldet. Håndteringen af affaldsproduktionen i form af krav til sortering og opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i overensstemmelse med de til enhver tid gældende affaldsregulativer fra Esbjerg Kommune samt Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald. Såfremt dette overholdes, vurderes projektet ikke at give anledning til væsentlig øget miljøbelastning Mennesker og samfund De samlede konsekvenser for mennesker og samfund er vurderet såvel inden for som på tværs af de undersøgte temaer. Det vurderes ikke, at projektet i væsentlig grad medfører negative konsekvenser for mennesker og samfund, og ej heller begrænser adgangen til materielle goder i væsentligt omfang hverken i Esbjerg by eller i oplandet. Side: 16 af 141

17 3 Teknisk beskrivelse af forslaget Side: 17 af 141

18 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Rumlig illustration af projektforslaget set fra sydvest TK Development ønsker at opføre et større indkøbscenter syd for banegården i Esbjerg på arealerne mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade. Centerbyggeriet vil blive opført hen over og på begge sider af baneterrænet. Arealet, som projektet omfatter, er på ca m² og omfatter DSB's grundareal beliggende på begge sider af banen og ca m² areal hen over banearealet. 3.1 Formålet med projektet Formålet med, at opføre et indkøbscenter på arealet er; At udnytte den centrale og banegårdsnære placering i Esbjerg Indre By, hvor den gode tilgængelighed for alle trafikarter gør området egnet til intensive og publikumsorienterede anvendelser, At styrke Esbjergs konkurrenceevne som indkøbsby med et større overdækket indkøbsmiljø, der har god sammenhæng med bymidtens eksisterende indkøbsmuligheder, At skabe en stærk afslutning på byens hovedindkøbsstrøg og løfte aktivitetsniveauet i den østlige del af Kongensgade, At binde Indre By og Østbyen, der i dag er adskilte af jernbanen, bedre sammen. 3.2 Byggeriets størrelse Indkøbscentrets etageareal er planlagt til m² fordelt på 2 etager og med parkering på taget. Bebyggelsen vil få en højde på knap 15 m over terræn og med højder på op til 19 m i enkelte punkter. Opførelsen af bygningen forudsætter at den nyere del af pakhusbebyggelsen langs Jernbanegade nedrives. Desuden nedrives et pakhus umiddelbart syd for banegården for at give mulighed for at etablere en udkørsel. Side: 18 af 141

19 3.3 Arealanvendelse Teknisk beskrivelse af forslaget Indkøbscentrets etageareal fordeler sig på m² til butikker. Heraf er ca m² er planlagt til dagligvarebutikker, ca m² til gangarealer, større atriumområder, rullende trapper mv. og ca m² til varemodtagelse, depoter, administration mv. Stueplanet er primært tænkt udnyttet til udvalgsvarebutikker og mindre dagligvarebutikker, der spiller sammen med kundeflowet i strøg- og banegårdsområdet. 1. sal tænkes primært udnyttet til en større dagligvarebutik på op til m² samt udvalgsvarebutikker. Tagetagen planlægges anvendt til parkering. 3.4 Adgangsforhold og parkering Ankomst i bil til centrets parkeringspladser planlægges at skulle ske fra Exnersgade. Tilkørslen fra Exnersgade vil både give adgang til parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og til et parkeringsdæk på butikscentrets tag. Parkeringspladsen på terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil få plads til ca. 700 biler. Vareindlevering vil hovedsageligt ske til en varegård, der indrettes internt i centerbebyggelsen, med tilkørsel fra Exnersgade. Personbil- og lastbiltrafikken vil blive ledt til og fra Exnersgade via primært Gammelby Ringvej og Jernbanegade. Ankomst for fodgængere og cyklister på butikscentrets vestside og planlægges at skulle ske fra to indgangspartier ét, der placeret overfor Kongensgade og ét, der placeres over for Norgesgade. Der planlægges sikrede fodgængerovergange ved de to indgangspartier i Kongensgades forlængelse og ved Norgesgade. Derudover vil gående og cyklister fra Østbyen og gående fra indkøbscentrets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der planlægges placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen. Gående vil få mulighed for at krydse banen gennem indkøbscentret alternativet 0-alternativet betegner en situation, hvor projektområdets mulighed for ny bebyggelse ikke udnyttes, og hvor der derfor fortsat er de ubebyggede arealer, funktioner og adgangsforhold, som forefindes på stedet i dag. Side: 19 af 141

20 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Borgergade Figur Oversigtskort over projektområdets afgrænsning. Side: 20 af 141

21 Teknisk beskrivelse af forslaget Figur Visualisering af projektet indsat for enden af Kongensgade. Figur Visualisering af projektforslaget set fra hhv. nordvest (øverst til venstre), sydvest (øverst til højre) og nordøst (nederst) Side: 21 af 141

22 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Side: 22 af 141

23 4 Projektområdet Side: 23 af 141

24 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Projektområdet er beliggende centralt i Esbjerg i sydlig forlængelse af Esbjerg Banegård og udgør et udsnit af baneterrænet fra Jernbanegade til Exnersgade umiddelbart nord for Borgergadeviadukten. Mod nord omfatter området er areal, der afgrænses af et nyt matrikelskel syd for banegården samt et areal mod Exnersgade, som frigøres ved optagning af spor. Den del af området, der strækker sig over baneterrænet udgør ca. 140 meter i nordlig retning fra Borgergade. I alt omfatter projektområdet m 2, hvoraf en del fortsat skal anvendes til baneterræn i grundplan. Området er beliggende umiddelbart øst for Esbjergs gågade, Kongensgade, og mødes mod vest af en tæt bystruktur med boliger, butikker og mindre virksomheder i 2-4 etager. Mod øst, ved Exnersgade, ligger et mindre erhvervsområde samt et stort boligområde med såvel etage- og dobbelthusbebyggelse som fritliggende boliger samt en skole. Området anvendes i dag til baneterræn, rangerareal, parkering og pakhusbebyggelse. Ændringen i behovet for godstransport og deraf følgende lagerplads ved banegården har betydet, at en del af arealet har mistet sin funktion. Banedanmark har i efteråret 2009 fjernet spor i den nordøstlige del af området samt forkortet spor 1 og 2. Figur Billede af Jernbanegade set mod syd med den fredede banegård i fokus. Side: 24 af 141

25 Projektområdet Figur Billede fra Jernbanegade set mod syd. Centeret placeres på Jernbanegades venstre side. Figur Billede fra Exnersgade set mod syd - centerets planlægges opført langs trærækken til højre i billedet. Side: 25 af 141

26 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Billede fra Exnersgade set mod nord. Figur Billede fra Kongensgade set mod øst, hvor indkøbscenteret vil fungere som en forlængelse af gågaden. Side: 26 af 141

27 5 Planforhold Side: 27 af 141

28 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Foto fra Jernbanegade, set mod sydøst 5.1 Kommuneplan og detailhandel Kommuneplanen udgør det overordnede plangrundlag for området og er senest revideret i efteråret I den forbindelse er landsplandirektivet Regionplan 2005 indarbejdet. Af redegørelsen til Kommuneplan fremgår det, at Esbjerg Kommune ønsker at styrke sammenhængen mellem midtbyen og østbyen ved etablering af en sammenhængende såkaldt centerflade fra kirken til Exnersgade; "Intentionen er at skabe en centerflade, der bryder det ensidige gågadeforløb på Kongensgade. Hensigten er, at Torvegade og Skolegade bliver yderligere styrket som henholdsvis den kulturelle og sociale akse og dermed supplerer Kongensgades handelsakse [ ] I dette område ønskes der udlagt m² detailhandelsareal. Dette arealudlæg kan med fordel benyttes til etablering af et butikscenter med små udvalgsvarebutikker, da et sådant ikke kan placeres i Esbjerg Nord eller andre steder i kommunen. En udbygning med et butikscenter på banegårdsterrænet vil styrke forbindelsen mellem bymidten og banegårdsområdet samt kontakten mellem Indre By og Østerbyen og dermed også til Tobakken, som i dag ligger gemt bag det utilgængelige banegårdsterræn og en mørk viadukt. Et butikscenter her vil således kunne sammenkæde områdets enkeltdele og dermed bidrage til at øge Esbjergs samlede attraktivitet som udbudspunkt." Side: 28 af 141

29 Planforhold Figur Illustration af centerfladen som vist i kommuneplanens redegørelse Projektområdet er i Esbjerg Kommunes kommuneplan opdelt i fire rammeområder; , , og , og projektet vil kræve et kommuneplantillæg som følge af ændringer syd for banegården. Rammeområde omfatter banegården og tilstødende arealer. Rammeområde er beliggende umiddelbart syd for banegården. Rammeområde er beliggende nordvest for Borgergadeviadukten mellem Jernbanegade og baneterrænet. Rammeområde omfatter baneområdet mellem Exnersgade og det vestligste spor nord for Borgergade. Rammeområde er udlagt til offentlige anlæg, banegård samt bevaringsværdig bebyggelse. Rammeområderne , og er alle udlagt til hovedcenter med erhverv, hvorved forstås, at "Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, boliger, offentlige institutioner og lignende. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Side: 29 af 141

30 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Kort over kommuneplanens rammeområder i Esbjergs midtby. De farvede områder indgår i projektområdet Der kan desuden indpasses store udvalgsvarebutikker over m² i området. Bebyggelsesprocenten er max 300% og der kan bygges i op til 5 etager. Projektområdet er beliggende inden for hovedområde (Esbjerg By, Indre By), og rammeområde er med kommuneplan 2010 udlagt til nyt centerområde. For alle de berørte rammeområder gælder det, at "Ny bebyggelse og ombygninger skal afpasses i forhold til omgivelserne med hensyn til bygningsvolumen, placering og proportioner". Rammeområde indeholder desuden en pasus om bevaringsværdige enkeltbygninger. Området er beliggende inden for kommuneplanens bymidteafgrænsning til detailhandel. Der er i juni 2009 gennemført en analyse af detailhandlen i Esbjerg, hvori behovet for et større indkøbscenter på banegårdsterrænet er beskrevet. Analysen peger på, at en større indendørs indkøbsmulighed, som Indre By ikke kan tilbyde i dag, vil være et væsentligt element i at styrke Esbjergs konkurrencedygtighed overfor de større konkurrerende indkøbsbyer og -centre. Størrelsesordenen af behovet for udbygning af detailhandlen i den østlige del af bymidten er i analysen vurderet til m². Side: 30 af 141

31 Planforhold Figur Det gældende Kommuneplanbindingskort for området Detailhandelsanalysen danner grundlag for den netop vedtagne Kommuneplan , der har været fremlagt til offentlig debat frem til 10. oktober Kommuneplan har som et af sine overordnede mål, at "Esbjerg Indre By skal styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune. Esbjerg Indre By skal fremstå som et koncentreret handels- og kulturcentrum, med et varieret bymiljø, som det er attraktivt at færdes og leve i. De fysiske miljøer i Esbjerg Indre By skal løbende udvikles og forbedres blandt andet via en fortsat udbygning af den centerflade, som gennemskæres af byens tre akser; Kongensgades handel, kulturen i Torvegade og det sociale liv i Skolegade". Målet om at styrke Esbjerg Indre By som handelscentrum følges op med udpegning af området syd for banegården som udviklingsmulighed for et større indkøbscenter. Af retningslinje vedr. detailhandel fremgår det, at "Esbjerg Indre By udlægges som hovedby og bymidte. Der kan udbygges med yderligere m² bruttoetageareal til detailhandel." I forbindelse med VVM redegørelsen udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for detailhandlen i området, i tilfælde af realiseringen af et shoppingcenter i området. Området er beliggende i en del af Esbjerg, som er påvirket af støj fra såvel større veje som jernbanen og det nærliggende slagteri. I forbindelse med VVM en skal det afdækkes, hvorledes projektet påvirkes af ekstern støj. Udvidelsen af adgangsvejen til Esbjerg Havn syd for projektområdet forventes at indgå som en del af denne undersøgelse. Projektområdet er ligeledes beliggende inden for kystnærhedszonen, men i byzone omkranset af eksisterende Side: 31 af 141

32 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg bymæssig bebyggelse. For byggeri i kystnærhedszonen skal der redegøres for byggeriets visuelle påvirkninger set fra kysten. Esbjergs historiske bymidte er omfattet af kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige miljøer i kraft af sin bebyggelsesstruktur og bygningsmasse. Afgrænsningen af miljøet følger projektområdets vestgrænse. I forbindelse med VVM-redegørelsen skal det vurderes, hvorledes projektet visuelt forholder sig til det bevaringsværdige bymiljø og påvirker dette. 5.2 Lokalplan Det er en forudsætning for realiseringen af projektet, at der udarbejdes en lokalplan for området, som specificerer bebyggelsens anvendelse, omfang, placering og vejbetjening samt parkeringsforhold. Der foreligger en gældende lokalplan fra 1988 med tilhørende vejledning, som er opdateret i Lokalplanen og vejledningen omfatter hele projektområdet samt størstedelen af Esbjergs gamle bymidte. Den fastsætter skærpede bestemmelser i forhold til nedrivning af eksisterende bebyggelse, og bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilpasses kvarterets skala og facadeudtryk. Lokalplanen har et bevarende sigte, og regulerer bl.a. skiltning og facadeudtryk, men er ikke byggeretsgivende for lokalplanpligtigt nybyggeri. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, som supplerer eller ophæver den eksisterende plan. Side: 32 af 141

33 6 Visuelle konsekvenser Side: 33 af 141

34 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 6.1 Eksisterende og planlagte forhold Området er omfattet af en bevarende lokalplan med tilhørende facadevejledning. Lokalplanen retter sig primært mod eksisterende bebyggelse. Omkring området er der flere bevaringsværdige pakhuse i tilknytning til banegårdsbygningen fra Det gældende kommuneplangrundlag giver mulighed for at opføre en bebyggelse i op til 5 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 300 %. 6.2 Grundlag Som grundlag for vurdering af de visuelle konsekvenser, er der udarbejdet visualiseringer af hvordan det nye butikscenter vil påvirke bybilledet. Positionerne i området som visualiseringerne viser, er valgt så de illustrerer vigtige mulige påvirkninger, f.eks. påvirkningen af bybilledet set fra Kongensgade mod øst og påvirkningen af bybilledet i Jernbanegade set fra nord mod syd, med banegårdens bebyggelse i forgrunden og shoppingcentret i baggrunden. Der er herudover lagt vægt på visualiseringspunkter hvor mange vil se shoppingcenteret samt naboernes oplevelse af den nye bebyggelse. Visualiseringerne er baseret på fotos taget med en 55 mm linse, som er den bedst mulige tilnærmelse det menneskelige øjes opfattelse. I forbindelse med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne, som vist i bilag. Skyggerne er vurderet på 4 klokkeslæt hen over døgnet (kl , 12.00, og 19.00) samt for 4 forskellige solhøjder (21. juni, 21. april/august, 21. februar/oktober og 21. december). Skyggeforholdene er visualiseret i bilag Vurdering af hovedforslaget Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i ét samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan. Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til 19 meter. På østsiden mod Exnersgade anlægges en rampe, som forløber nord for bygningskroppen og giver adgang til en parkering på taget. Bygningen placeres i et bymæssigt "tomrum" på grænsen mellem to bebyggelsestypologier. Den nye bebyggelse kommer til at ligge på tværs af hele det flade baneterræn og skræve hen over sporene. Vest for shoppingcentret ligger Esbjergs historiske bymidte med en stram karrestruktur bestående af enkelthuse i 3-5 etager - overvejende som rødstensfacadeejendomme med hvide, sprossede vinduer, manzard- eller sadeltag og kviste. På det nordlige hjørne af Kongensgade ligger strækningens eneste pudsende ejendom. Mod øst grænser shoppingcentret op mod et eksisterende blandet byområde med kulturhuset Tobakken, enkelte kontor/ servicebygninger i 3 etager samt fritliggende boliger i 1½ etage, hvis facadelinje i store træk følger vejen. Der er plantet en nyere allébeplantning langs Exnersgades vestside. Fra Exnersgade er der Side: 34 af 141

35 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv udsigt til de øverste etager af bebyggelsen langs Jernbanegade samt til rangerende tog og bagsiden af banegårdsmiljøet Visuelle påvirkninger Det flade baneterræn og den sydlige, lave bebyggelse giver et flot vue fra såvel Jernbanegade og Exnersgade til skorstenen på Esbjerg Havn. Denne kontakt bibeholdes, og kigget indrammes af det nye center. Indretningen af en parkeringsplads på bygningens tagflade kan betyde, at der kan forekomme indbliksgener til boligerne i Jernbanegade. Fra tagfladen samt fra udvalgte dele af bebyggelsen vil der blive udsigt ad jernbanetraceet mod nord og syd. En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor en kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af vinduer og indgangspartier. Shoppingcenteret vil markere sig i bybilledet for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over baneterrænet. Set fra Jernbanegade nord for banegården vil shoppingcentret ligge bag banegården som et større volumen i både højde og dybde. Set fra syd skaber svinget på Jernbanegade en overgang fra Gammelby Ringvejs store skala og høje hastighed til en høj grad af bymæssighed, der introduceres ved shoppingcenteret. Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af det udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til de små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej, og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde, som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. Bebyggelsen forventes at være synlig fra udvalgte punkter på Gammelby Ringvej. Projektet vil visuelt ændre bybilledet i området - særligt fra Teglværksgade jf. figur 6.23/6.24 og Gasværksgade jf. figur 6.18/6.19. Desuden vil projektet afskære den visuelle sammenhæng imellem havnen og banegården fra såvel perronområdet som fra Jernbanegade Skyggevirkninger Skyggepåvirkningerne er vurderet på baggrund af skyggediagrammer for bebyggelsen omkring centeret i Jernbanegade og Exnersgade. Side: 35 af 141

36 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Skyggediagram 21. juni kl Figur Skyggediagram 21. december kl Skyggevirkning i Exnersgade Visualiseringerne viser, at der i sommerhalvåret er en skyggevirkning på facadebebyggelsen i Exnersgade umiddelbart ud for centret i aftentimerne. I vintermånederne er solen gået ned på dette tidspunkt, og skyggevirkningen optræder derfor ikke. For tidspunkterne februar/oktober er der desuden skyggevirkning fra omkring kl og for april/august indtræder skyggevirkningen kort herefter. Skyggerne i februar/oktober kl berører en mindre del af bebyggelsen nord for centret Skyggevirkning i Jernbanegade Bebyggelsen langs Jernbanegade påvirkes af skygger fra morgensolen på alle årstider. Påvirkningen i juni er dog ifølge visualiseringerne begrænset til kun at omfatte det nederste af bebyggelsens fod. I december strækker skyggevirkningen i Jernbanegade sig til Side: 36 af 141

37 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv at omfatte kl , og skyggerne kastes her på bebyggelsen fra midt for centret til umiddelbart nord for Danmarksgade. Om aftenen den 21. juni kaster den eksisterende bebyggelse langs Jernbanegade skygger på hele centrets vestfacade. 6.4 Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet tager udgangspunkt i den nuværende situation, hvor der ikke opføres ny bebyggelse eller nye vejanlæg i projektområdet. I denne situation henligger projektområdet som et ubearbejdet rum, der på vestsiden anvendes til parkering både på terræn og i et pakhus, og på østsiden til rangerareal, der har mistet sin funktion samt ubenyttede græs- og kratområder med adgang forbudt. Der er visuel kontakt fra Exnersgade til de øverste etager af bebyggelsen langs Jernbanegade, og havnens skorsten står ikonisk for enden af begge gader mod syd. Kongensgade afsluttes mod øst af en mur med buskbeplantning. Borgergade og Gasværksgade er forbundet med en viadukt under banen. Banegården markerer sig i bybilledet fra alle sider og Jernbanegade indrammes af en bebyggelse i varierende højder, der fremstår helstøbt mht. facadematerialer, farver og vinduestyper. I 0-alternativet bærer projektområdet præg af at være et rumligt ingenmandsland - en midlertidig tilstand - idet rangerterrænet har mistet en del af sin oprindelige funktion. Det afskærer af sikkerhedsmæssige årsager den fysiske kontakt imellem Jernbanegade og Exnersgade, men tillader i et vist omfang en visuel kontakt. I 0- alternativet udgør bebyggelsen langs Jernbanegades vestside bymidtens østfront, som er tydeligt markeret. Banegårdsbygningen ligger som en fremskudt bastion med torvet bag sig. Der er ingen skyggevirkning på omgivelserne fra anlæg i området. Skyggevirkningerne af 0-alternativet svarer til de nuværende forhold, hvor nabobebyggelsen langs Jernbanegades vestside og Exnersgades østside ikke påvirkes af skygger fra bebyggelse. 6.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Opførelsen af butikscentret vil på en række punkter ændre det visuelle miljø. Det store volumen vil kunne ses fra flere steder i byen, og det vil ændre indtrykket af de rumlige forhold i stationsområdet. Mest væsentligt vil bebyggelsen blokere det åbne rum i baneterrænet og skabe en markant anderledes afslutning af Kongensgade. Der er tale om et bevidst brud med den helstøbte struktur, som bymidten vest for Jernbanegade repræsenterer. Den nye bebyggelse medfører en opstramning af bymæssigheden, der understreger kontrasten imellem de to sider af Jernbanegade, og som indrammer Exnersgade. Parkeringsdækket på taget giver helt nye udsigtsmuligheder. Butikscentret vil medføre en skyggevirkning på omgivelserne i et afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til centrets beliggenhed i et bymidte område. Da det planlagte byggeri er lavere end de modstående dele af nabobebyggelsen i Side: 37 af 141

38 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Jernbanegade, vurderes det, at byggeriet tager hensyn til skyggevirkningen på disse. Påvirkningen af bebyggelsen langs Exnersgade er set over hele året indskrænket til nogle få ejendomme, som i aftentimerne kan opleve skyggevirkninger på facade og friarealer. Det vurderes ikke, at der er behov for afværgeforanstaltninger. Figur Facader - ikke målfaste Side: 38 af 141

39 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkter for de efterfølgende visualiseringer Side: 39 af 141

40 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 1-55 mm linse Eksisterende udsigt fra Jernbanegade mod syd Figur Fotostandpunkt 1-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd Side: 40 af 141

41 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 2-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod syd Figur Fotostandpunkt 2-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd Side: 41 af 141

42 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 3-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Skolegade mod øst Figur Fotostandpunkt 3-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Skolegade mod øst Side: 42 af 141

43 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 4-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Kongensgade mod øst Figur Fotostandpunkt 4-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Kongensgade mod øst Side: 43 af 141

44 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 5-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nord Figur Fotostandpunkt 5-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nord Side: 44 af 141

45 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 6-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Borgergade mod øst Figur Fotostandpunkt 6-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Borgergade mod øst Side: 45 af 141

46 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 7-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nordøst Figur Fotostandpunkt 7-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nordøst Side: 46 af 141

Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård

Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård Forslag til Ændring 2009.41 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Indre By, Shoppingcenter Esbjerg Banegård November 2010 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2009.41 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård

Vurdering af bemærkninger. til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for. shoppingcenter ved Esbjerg Banegård Vurdering af bemærkninger til kommuneplanændring 2009.41 med VVM-redegørelse for shoppingcenter ved Esbjerg Banegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning Side nr.: Kort over området med vejnavne Uddrag og

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 Torvegade 42, 6700 Esbjerg Projektejendom til beboelse og erhverv Pris kontant kr. 5.800.000 Grundareal 836 kvm Bebyggelsesgrad 300% 5 etager til boliger og erhverv

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Shoppingcenter ved Esbjerg Banegård

Shoppingcenter ved Esbjerg Banegård Forslag til lokalplan nr. 01-010-0005 Esbjerg By Shoppingcenter ved Esbjerg Banegård November 2010 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre:

2 Områdes afgrænsning 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter helt eller delvist følgende matrikelnumre: 1 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11-9104 For et erhvervsområde ved Vaskilde, Dybbøl I henhold til kommuneplanloven, (miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Lokalplan 1990, Kommuneplan 2009 og Evt. fremtidig kommuneplan. Tema Lokalplan 1990 Kommuneplan 2009 Evt. ny fremtidig kommuneplan.

Lokalplan 1990, Kommuneplan 2009 og Evt. fremtidig kommuneplan. Tema Lokalplan 1990 Kommuneplan 2009 Evt. ny fremtidig kommuneplan. Arealanvendelse Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området (s. 1.2) 9.040 m 2 samlet for de to parceller. (var i 1990 tilsyneladende 6 parceller) for 111105 BL (1990) 111105 CE (2009) for 111103

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade

Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade Lokalplan nr. 01-010-0011 Esbjerg, Indre By Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade Marts 2014 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009 FORSLAG TIL Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 Nyt ikea ved graham bells vej i skjeby Udgivet

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Tillæg nr. 45. DGI-by ved Nørregade i Herning, Herning Kommune. Tillæg nr. 45 til Regionplan 2005

Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. Tillæg nr. 45. DGI-by ved Nørregade i Herning, Herning Kommune. Tillæg nr. 45 til Regionplan 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Regionplan 2005 Tillæg nr. 45 Herning Kommune December 2006 Side 12 Øvrige miljømæssige konsekvenser nordlige del af området er der ikke kortlagt jordforurening, men den

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring Indsigelser/ bemærkninger vedr. Lokalplan 19-001 Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen (ændringer foretaget i lokalplanen er markeret med fed) 1 Kulturarvsstyrelsen, bygninger Foreslået ændring til

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Jernbanegade 22, 1. th., 6700 Esbjerg Side 1 af 8

Jernbanegade 22, 1. th., 6700 Esbjerg Side 1 af 8 LASSEN ERHVERV OFFENTLIGT UDBUD Sag nr. 087 Skolegade 39, 6700 Esbjerg Erhvervsejendom med stort parkeringsareal i centrum Erhvervsareal: 760 m 2 Kælderareal: 105 m 2 Grundareal: 1.166 m 2 23 parkeringspladser

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding Ejendommene udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommuners faste ejendomme.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 069

SALGSPROSPEKT Sag nr. 069 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 069 Storegade 164, 6705 Esbjerg Ø Bolig-/erhvervsejendom med synlig beliggenhed Pris kontant: Kr. 2.500.000 Erhvervsareal: 253 m 2 Boligareal (p.t. to boliger): 193

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 5. oktober 2006 J.nr.: NKN-33-00559 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen Lokalplan 01-010-0008 Esbjerg, Indre By Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 460 For et center- og erhvervsområde på Dokhavnen december 2012 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere