Banegårdscenteret i Esbjerg VVM

Transkript

1 Banegårdscenteret i Esbjerg VVM November 2011

2

3 Indhold 1 Indledning Formål med og indhold i VVM 8 2 Ikke teknisk resumé Projektbeskrivelse Visuelle konsekvenser Arkitektonisk kulturarv Detailhandel Trafik Risikovirksomhed Støj Jordforurening Vandindvinding og -afledning Affald Mennesker og samfund 16 3 Teknisk beskrivelse af forslaget Formålet med projektet Byggeriets størrelse Arealanvendelse Adgangsforhold og parkering alternativet 19 4 Projektområdet 23 5 Planforhold Kommuneplan og detailhandel Lokalplan 32 6 Visuelle konsekvenser Eksisterende og planlagte forhold Grundlag Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning 37 7 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Grundlag Eksisterende og planlagte forhold 54 Side: 3 af 141

4 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 7.3 Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning 61 8 Konsekvenser for detailhandel Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Forudsætninger i øvrigt Vurderinger af hovedforslaget Vurderinger af 0-alternativet Konklusion 69 9 Konsekvenser for trafik Grundlag Trafikberegninger Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion Trafik støj Grundlag Resultater Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger Støjmæssige konsekvenser Støj og vibrationer Konsekvenser for risikovirksomhed Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Referencer Konsekvenser for jordforurening Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet 103 Side: 4 af 141

5 Indhold 13.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Konsekvenser for vandindvinding og vandafledning Grundlag Eksisterende og planlagte forhold Vurdering af hovedforslaget Vurdering af 0-alternativet Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Konsekvenser for affald Grundlag og planlagte forhold Affaldsproduktion ved driften af shoppingcentret Håndtering af affaldet Konsekvenser for mennesker og samfund Undersøgte alternativer og miljøfaktorer Undersøgte alternativer Undersøgte miljøfaktorer Afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram Arkitektonisk kulturarv Trafik Støj og vibrationer Risikovirksomhed Vand og kloakering Forurening og affald Manglende viden Anvendt litteratur 127 Bilag 1 - Skyggeforhold 129 Bilag 2 - Stedbunden individuel risiko på kort 134 Bilag 3 - Situationsplan 139 Side: 5 af 141

6 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Side: 6 af 141

7 1 Indledning Side: 7 af 141

8 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Planlægningen for et nyt butikscenter i Esbjerg bymidte sker på baggrund af Planloven. Det indbefatter, at der skal gennemføres en miljøscreening og evt. miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for projektområdet jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Esbjerg Kommune har i samråd med bygherren desuden vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 stk. 11a med baggrund i dets omfang, placering og trafikale påvirkning. Der skal derfor gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på miljøet - en såkaldt VVM. Esbjerg Kommune har afholdt en fordebat i januar 2010 forud for udarbejdelsen af VVM redegørelse og Miljøvurdering. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af lov om planlægning (bekendtgørelse nr af 6. december 2006). Reglerne om VVM betyder, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund i en VVM-redegørelse og et tilhørende tillæg til kommuneplanen. 1.1 Formål med og indhold i VVM Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige grundlag for offentlig debat om projektforslaget og dets virkninger på miljøet og for at kunne indarbejde miljøhensyn i beslutningen om projektets realisering. Projektforslaget er i VVM-redegørelsen vurderet med hensyn til de direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og bylandskab materielle goder og kulturarv samspillet mellem de forskellige faktorer En VVM-redegørelse giver dermed en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for både en offentlig debat og den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Side: 8 af 141

9 2 Ikke teknisk resumé Side: 9 af 141

10 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 2.1 Projektbeskrivelse I VVM redegørelsen undersøges et 0-alternativ, hvor der ingen ændringer sker i projektområdet, samt et centeralternativ, hvor der opføres et shoppingcenter syd for Esbjerg Banegård på arealerne mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade. Centret planlægges opført hen over og på begge sider af baneterrænet med et samlet bruttoetageareal på m 2 fordelt på 2 etager og med ca. 700 parkeringspladser på taget. Som en konsekvens af projektet nedrives en del af pakhusbebyggelsen syd for banegården. Centret tænkes disponeret med udvalgsvarebutikker og mindre dagligvarebutikker i stueplanet, som spiller sammen med kundeflowet i strøgområdet og banegårdsområdet. På 1. sal er der placeret en større dagligvarebutik på m 2, mens de resterende knap m 2 skal anvendes til udvalgsvarebutikker. Det forventes, at der i alt kommer omkring 63 butikker i shoppingcentret med et samlet nettobutiksareal på m 2, heraf er ca. en femtedel disponeret til dagligvarebutikker. 2.2 Visuelle konsekvenser Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i ét samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan. Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til 19 meter. En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor en kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af vinduer og indgangspartier. Shoppingcentret vil markere sig i bybilledet for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over baneterrænet. Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af det udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til de små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej, og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde, som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. I forbindelse med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne. Butikscentret vil medføre en skyggevirkning på omgivelserne i et afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til bebyggelsen i bymidten. 2.3 Arkitektonisk kulturarv I forhold til den arkitektoniske kulturarv har projektet to væsentlige konsekvenser: Ændringer i forhold til stationsbyens kulturmiljø Påvirkninger af bevaringsværdig bebyggelse Side: 10 af 141

11 Ikke teknisk resumé Gennemførelse af projektet vil redefinere den historie, som kulturmiljøet omkring banegården og Esbjergs centrale byplan fortæller. Jernbanegade er anlagt som byens østfront mod det åbne baneterræn med en stram karrestruktur og stærke sigtelinjer ud mod baneterrænet. Banegårdsbygningen ligger fremskudt i baneterrænet, og syd herfor ligger en pakhusbebyggelse, der understøtter stationsbymiljøet og er erklæret bevaringsværdig. Shoppingcentret vil blive opført på det tidligere godsbane- og rangerterræn og vil således inddrage en del af det sammenhængende kulturmiljø omkring banegården. Opførelsen af centret betyder at det historisk åbne baneterræn bebygges med et stort dominerende volumen. Projektet medfører, at den nyere tilbygning til det bevaringsværdige pakhus fjernes. Herved styrkes den oprindelige sammenhæng, ligesom de intakte facader mod syd og øst igen bliver synlige. Dette er en klar styrkelse af bevaringsværdierne i området. Endelig betyder gennemførelsen af projektet fjernelsen af dele af viadukten ved Borgergade, der indgår som en del af det oprindelige stionskompleks. 2.4 Detailhandel Esbjerg by er inde i en udvikling, hvor befolkningstallet falder, og hvor en stor del af detailhandelsomsætningen er fordelt på hhv. bymidten og Esbjerg nord med Bilka og storcenter. Et shoppingcenter i tilknytning til Esbjergs gågade, Kongensgade, og banegården vil medføre flere butikker i området. Shoppingcentret vil hente sin omsætning fra dels den øvrige bymidte, fra Esbjerg Nord og i mindre grad fra oplandet omkring Esbjerg. Det forventes, at shoppingcentret vil styrke Esbjerg bymidte i forhold til de større konkurrenter som f.eks. Kolding Storcenter, og dermed øge oplandets udtrækning inden for udvalgsvarer. Konsekvenserne inden for dagligvarer vurderes at være stort set umærkelige uden for det helt nære opland, da dagligvarer overvejende købes lokalt. Eksempelvis vurderes omsætningsnedgangen for dagligvarer at være i størrelsesordenen 1% i den sydlige del af Varde Kommune, 1% i den sydlige del af Esbjerg Kommune og endnu mindre i kommunerne længere væk. Konsekvenserne på udvalgsvareområdet er større og vurderes til at medføre nedgang i omsætningen i størrelsesordenen 6% i den sydlige del af Varde Kommune, 6% i den sydlige del af Esbjerg Kommune samt på i størrelsesordenen 1-2% i et større opland, der omfatter den nordlige del af Varde Kommune samt Billund, Vejen, Haderslev og Tønder Kommuner sammenlignet med en situation, hvor shoppingcentret ikke blev opført. 2.5 Trafik Konsekvenser for trafik Kunderne til og fra shoppingcentret vil transportere sig som fodgængere og cyklister, som rejsende i den kollektive trafik med tog Side: 11 af 141

12 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg og bus, og som kunder i bil. Endvidere vil der være lastbiltrafik til og fra centret i forbindelse med varelevering, renovation mv. Ankomsten i bil til centrets parkeringspladser er planlagt at ske fra Exnersgade, hvorfra der vil blive adgang til parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og til et parkeringsdæk på butikscentrets tag. Parkeringspladsen på terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil få plads til ca. 700 biler. Vareindlevering vil ske til en varegård, der indrettes internt i centerbebyggelsen med tilkørsel fra Exnersgade. For fodgængere og cyklister placeres den primære adgang på butikscentrets vestside ved Jernbanegade, hvor der planlægges to indgangspartier over for hhv. Kongensgade og Skolegade. Ved begge indgangspartier sikres fodgængerpassagen af Jernbanegade. De eksisterende busstoppesteder i Jernbanegade ud for Kongensgade flyttes ca. 70 m mod syd til en placering umiddelbart syd for Borgergade. Der vil herved være muligt at etablere en signalreguleret fodgængerkrydsning af Jernbanegade ud for Kongensgade. Fodgængere og cyklister fra østbyen og gående fra shoppingcenterets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der planlægges placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen fra Exnersgade. Fodgængerne kan krydse jernbanen gennem shoppingcentret. Centrets miljømæssige konsekvenser mht. trafik vil især være en følge af biltrafikken til parkeringsdækket og lastbilerne til varegården i Exnersgade. Konsekvenserne består i en påvirkning af trafikafviklingen på det omgivende vejnet, af forholdene for fodgængere og cyklister i nærområdet, samt af støj og emissioner fra trafikken. De tre konsekvensområder er beskrevet i følgende tre afsnit Trafikafvikling på vejnettet Shoppingcentret vil forøge biltrafikken på vejnettet især lokalt i Exnersgade, som er den primære vejadgang. Fra Exnersgade vil trafikken fordele sig til det øvrige vejnet især via krydset på Gammelby Ringvej. Den fremtidige trafik på vejene er undersøgt ved hjælp af trafikmodellen for Esbjerg. Vurderingen er foretaget for to situationer i år 2012, dels ved uændrede forhold i banegårdsområdet (Alternativ 0, 'Basis 2012'), dels efter opførelse og ibrugtagning af shoppingcentret (Alternativ 1, 'Projekt 2012'). I projektalternativet er der også er regnet med, at den nye vej til havnen er anlagt, og at den vestlige del af Gammelby Ringvej derved er blevet aflastet for gennemkørende trafik. Vejadgangen til shoppingcentret i Exnersgade skal bruges af biltrafikken til tagparkeringen og lastbilerne til varegården i Exnersgade. Det forventes at shoppingcentret vil skabe en samlet 'ny' trafik på ca personbiler og 90 lastbiler i alt pr. døgn til og fra centret. Side: 12 af 141

13 Ikke teknisk resumé Det forudsættes, at det ved indførelse af et forbud for gennemkørsel af lastbiler og etablering af en 40 km/t. hastighedszone for kvarteret mellem Exnersgade og Ringen kan sikres, at biltrafikken til og fra shoppingcentret kun benytter Exnersgade som hovedadgang til Gammelby Ringvej og Østre Havnevej. fra er der forbindelse med det øvrige overordnede vejnet i Esbjerg. Uden disse tiltag er der risiko for at der vil optræde sivetrafik inkl. enkelte lastbiler gennem denne del af østbyen. Forudsætningen om, at den nye vej til havnen er anlagt, når shoppingcentret tages i brug, betyder at der i Alternativ 0 uden shoppingcenter ('Basis 2012') regnes med omkring en halvering af de nuværende ca biler i døgnet på Østre Havnevej - Gammelby Ringvej på strækningen mellem Estrupvej og Darumvej. Denne reduktion med omkring biler i døgnet betyder, at selv efter etablering af shoppingcentret vil trafikken på Østre Havnevej - Gammelby Ringvej blive væsentlig lavere end i dag. På Exnersgades nordlige ben i krydset på Gammelby Ringvej medfører shoppingcentret dog en flerdobling af biltrafikken, som her i alt bliver omkring biler i døgnet. Trafikstigningen på øvrige berørte veje i lokalområdet forventes at være væsentligt mindre, f.eks. omkring 20% på Jernbanegade. På Gammelby Ringvej - i situationen efter anlæg af ny vej til havnen og halveringen af trafikken - forventes shoppingcentret at medføre, at trafikken øges med omkring 17%. Den 'nye' trafik til og fra shoppingcentret vil påvirke trafikken særligt i følgende tre kryds: Jernbanegade - Borgergade (til centret) Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade (til/fra centret) Exnersgade - Østre Havnevej - Gammelby Ringvej (til/fra centret). Dertil kommer en påvirkning af trafikforholdene umiddelbart ved vejadgangen fra Exnersgade til parkeringsdækket. Da den øvrige trafik på Exnersgade er forholdsvis lav, forventes det dog, at denne adgang kan etableres og fungere som et almindeligt vigepligtskryds, forudsat at der etableres et venstresvingsspor i Exnersgade. For at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet omkring shoppingcentret forventes der behov for følgende ændringer i de nævnte tre kryds: Jernbanegade - Borgergade - lukning af Borgergade øst for biltrafik (nuværende ensretning mod øst), så denne del af gaden bliver ren cykel- og gangforbindelse Exnersgade - Borgergade - Gasværksgade - lukning af Borgergade for biltrafik (jf. ovenfor), hvorved krydset kan opretholdes med uændret vigepligt Exnersgade - Gammelby Ringvej - signalregulering med udvidelse og opdeling af tilfarten i Exnersgade i separate højre- og venstresvingsspor og med et nyt højresvingsspor i den østlige tilfart på Gammelby Ringvej. Side: 13 af 141

14 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Ud over trafikken til shoppingcentret ad Exnersgade vil der også være trafik til en parkeringsplads ved 'Stationstorvet' i Jernbanegade og samme sted en supplerende mulighed for varelevering. Det vurderes, at forøgelsen af antallet af biler og lastbiler i Jernbanegade vil have begrænset betydning i forhold til den biltrafik på ca biler i døgnet, der i forvejen findes i Jernbanegade i basissituationen Forhold for de lette trafikanter De foreslåede ændringer af hensyn til trafikafviklingen i kryds skal samtidig bidrage til at sikre en god trafiksikkerhed i området også for fodgængere og cyklister. For den gående trafik til shoppingcentrets hovedadgang i Jernbanegade vil der være behov for at sikre krydsningen af Jernbanegade ud for Skolegade og Kongensgade således: ved Skolegade kan etableres et fodgængerfelt over Jernbanegades sydlige ben i det signalregulerede kryds ved Kongensgade kan der etableres en signalreguleret fodgængerovergang umiddelbart nord for buslommen. Specielt den del af shoppingcentrets varelevering, som sker fra Jernbanegade, kan søges tilrettelagt, så den primært betjenes af mindre køretøjer og på tidspunkter, hvor cykel- og gangtrafikken er lav. Den nærmere udformning og anvendelse af denne varelevering skal nærmere fastlægges i forhold til behovene for centrets butikker og kravene til en fremtidig udformning af Jernbanegade. Esbjerg Kommune har planlagt en ny cykelsti langs østsiden af Jernbanegade, og pladsforholdene her skal derfor også vurderes og sikres i forbindelse med en fastlæggelse af den fysiske afgrænsning og udformning af shoppingcentrets facadeforhold mod Jernbanegade. Samtidig bør der afsættes plads til den nødvendige cykelparkering ved de to indgangspartier. For cykeltrafikken betyder shoppingcentrets forøgelse af biltrafikken i Jernbanegade, at det kan blive aktuelt at overveje en fremskyndelse af kommunens planer om etablering af cykelsti i gadens østside. Det vil derfor ved den nærmere disponering af shoppingcentrets facade mod Jernbanegade blive vurderet, hvordan der i fremtiden kan sikres plads til de ændringer, som kommunen ønsker til en udformning af Jernbanegade med cykelstier, krydsningssikring, buslommer mv. 2.6 Risikovirksomhed Projektområdet befinder sig mindre end 200 meter fra Danish Crowns slagteri på Gammelby Ringvej 1, der er klassificeret som risikovirksomhed som følge af et oplag på 28,4 tons flydende ammoniak fordelt på to tanke beliggende nær et boligområde. Shoppingcenteret vil ligge inden for en zone omkring slagteriet, der vil kunne blive udsat for en ammoniaksky med en koncentration på 300 ppm. eller mere. Denne sky vil i de fleste tilfælde være overstået på gan- Side: 14 af 141

15 Ikke teknisk resumé ske få minutter, men der vil dog kunne optræde længerevarende udslip. Et shoppingcenter med den nævnte placering forventes dog ikke at ville kunne udsættes for en uacceptabel risiko set i forhold til eventuelle udslip af ammoniak fra det nærliggende slagteri. For at undgå unødig risiko i forbindelse med et ammoniakudslip, bør centeret have procedurer, der i tilfælde af ammoniakudslip vil foranledige standsning af ventilationen. Ved standsning af tvungen ventilation vil det vare flere timer inden den indendørs ammoniakkoncentration bliver potentielt skadelig. Luftindtag for ventilationssystemet vil af hensyn til ammoniakrisikoen bedst kunne placeres i den nordlige ende af centeret. Denne placering vil også være bedst af hensyn til eventuelle lugtgener fra slagteriet. Centeret bør endvidere have et kommunikationssystem, der i tilfælde af ammoniakudslip effektivt vil kunne advare personer i centeret imod at gå udendørs. 2.7 Støj I forbindelse med VVM en er der udført beregning af støjen som følge af den forøgede trafikbelastning. Støjberegningerne viser, at der generelt er tale om små ændringer af støjniveauet fra vejtrafikken som følge af etablering af et shoppingcenter. Forøgelsen af støjniveauet ligger generelt på omkring 0-2 db, hvilket ikke vil være hørbart. Ændringen på den sydlige del af Exnersgade er dog på næsten 9 db, hvilket skyldes, at hovedadgangen til shoppingcenteret bliver via Exnersgade. Det samlede støjniveau som følge af trafikstøj i Exnersgade forventes at overskride miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i aftenperioden. I driftsfasen vil der forekomme støj fra shoppingcenteret i forbindelse med biler der kører til og fra parkeringspladser på parkeringsarealet ved Exnersgade nord for shoppingcenteret. Der bør derfor opsættes støjafskærmning langs parkeringsarealet ved Exnersgade samt i form af en lav mur på taget omkring tagparkeringen. I anlægsfasen vil der forekomme støj fra byggepladsen samt i forbindelse med transport af materialer til og fra området. I anlægsfasen kan der ligeledes forekomme vibrationer fra nedbrydning af eksisterende bygninger samt nedramning af pæle til fundering af centeret. Da der bygges tæt på eksisterende bygninger bør vibrationsniveauet løbende overvåges på nærmeste bygninger, når der forekommer aktiviteter, der kan give anledning til skadelige vibrationer. I driftsfasen vurderes der ikke at forekomme væsentlige vibrationer. En eventuel nedrivning af en tidligere lagerbygning, som i dag er ombygget til p-hus, vurderes ikke at have nogen mærkbar støjmæssig effekt ved de nærmeste boliger som følge af den mistede skærmende effekt bygningen har i forhold til jernbanen. 2.8 Jordforurening Projektet medfører håndtering af jord i Esbjerg byzone og fra arealer, som tidligere har været anvendt til togdrift. Det vurderes, at der i projektområdet er risiko for at påtræffe lettere forurenet fyldjord. Erfaringsmæssigt kan fyldjorden fra et områdeklassificeret areal Side: 15 af 141

16 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg være lettere eller diffust forurenet med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller. Det vurderes endvidere, at der er risiko for at skulle håndtere op til flere potentielle forureningskilder herunder nedgravede olietanke, rørføringer til tanke, rørføringer til standere, tidligere ledning med ammoniakholdigt spildevand fra tidligere gasværk samt punktkildelignende jordforureninger fra tidligere rangering af togvogne. Ligeledes skal der tages højde for håndtering af jernbanesveller og forurenet skærveballast/underballast. Herudover kan der forekomme deponering af koks og/eller slagge på tidligere rangerområder. Såfremt der konstateres forurening på arealet, skal det sikres, at der ikke fremover opstår risiko for indeklima gener i nybyggeri som følge af forureningen. 2.9 Vandindvinding og -afledning Områdets nuværende anvendelse til jernbaneterræn og fremtidige anvendelse til parkering betyder, at der bør etableres sandfang og olieudskiller på afløbssystemet for overfladevand fra befæstede arealer, der benyttes som køreveje og parkering. Nuværende kloakeringsstruktur bør vurderes, således at aflastninger fra overløbsbygværk ikke øges og næringsstoftilførsel til havnen ikke stiger til uacceptabelt niveau. Af løsninger kan være separering af regn- og spildevand fra grunden samt forsinkelse af regnvand ved anvendelse af regnvandsbassiner. Det kan være nødvendigt at rense grundvandet fra en eventuel grundvandssænkning i driftsfasen, hvis det konstateres forurenet Affald I forbindelse med den daglige drift af shoppingcentret vil der opstå affaldsproduktion fra de forskellige typer af butikker og fra de almindelige publikumsområder fordelt på forskellige affaldstyper og efterfølgende håndtering af affaldet. Håndteringen af affaldsproduktionen i form af krav til sortering og opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i overensstemmelse med de til enhver tid gældende affaldsregulativer fra Esbjerg Kommune samt Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald. Såfremt dette overholdes, vurderes projektet ikke at give anledning til væsentlig øget miljøbelastning Mennesker og samfund De samlede konsekvenser for mennesker og samfund er vurderet såvel inden for som på tværs af de undersøgte temaer. Det vurderes ikke, at projektet i væsentlig grad medfører negative konsekvenser for mennesker og samfund, og ej heller begrænser adgangen til materielle goder i væsentligt omfang hverken i Esbjerg by eller i oplandet. Side: 16 af 141

17 3 Teknisk beskrivelse af forslaget Side: 17 af 141

18 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Rumlig illustration af projektforslaget set fra sydvest TK Development ønsker at opføre et større indkøbscenter syd for banegården i Esbjerg på arealerne mellem Borgergade, Jernbanegade, banegården og Exnersgade. Centerbyggeriet vil blive opført hen over og på begge sider af baneterrænet. Arealet, som projektet omfatter, er på ca m² og omfatter DSB's grundareal beliggende på begge sider af banen og ca m² areal hen over banearealet. 3.1 Formålet med projektet Formålet med, at opføre et indkøbscenter på arealet er; At udnytte den centrale og banegårdsnære placering i Esbjerg Indre By, hvor den gode tilgængelighed for alle trafikarter gør området egnet til intensive og publikumsorienterede anvendelser, At styrke Esbjergs konkurrenceevne som indkøbsby med et større overdækket indkøbsmiljø, der har god sammenhæng med bymidtens eksisterende indkøbsmuligheder, At skabe en stærk afslutning på byens hovedindkøbsstrøg og løfte aktivitetsniveauet i den østlige del af Kongensgade, At binde Indre By og Østbyen, der i dag er adskilte af jernbanen, bedre sammen. 3.2 Byggeriets størrelse Indkøbscentrets etageareal er planlagt til m² fordelt på 2 etager og med parkering på taget. Bebyggelsen vil få en højde på knap 15 m over terræn og med højder på op til 19 m i enkelte punkter. Opførelsen af bygningen forudsætter at den nyere del af pakhusbebyggelsen langs Jernbanegade nedrives. Desuden nedrives et pakhus umiddelbart syd for banegården for at give mulighed for at etablere en udkørsel. Side: 18 af 141

19 3.3 Arealanvendelse Teknisk beskrivelse af forslaget Indkøbscentrets etageareal fordeler sig på m² til butikker. Heraf er ca m² er planlagt til dagligvarebutikker, ca m² til gangarealer, større atriumområder, rullende trapper mv. og ca m² til varemodtagelse, depoter, administration mv. Stueplanet er primært tænkt udnyttet til udvalgsvarebutikker og mindre dagligvarebutikker, der spiller sammen med kundeflowet i strøg- og banegårdsområdet. 1. sal tænkes primært udnyttet til en større dagligvarebutik på op til m² samt udvalgsvarebutikker. Tagetagen planlægges anvendt til parkering. 3.4 Adgangsforhold og parkering Ankomst i bil til centrets parkeringspladser planlægges at skulle ske fra Exnersgade. Tilkørslen fra Exnersgade vil både give adgang til parkering på terræn på arealet mellem jernbanen og Exnersgade nord for butikscentret og til et parkeringsdæk på butikscentrets tag. Parkeringspladsen på terræn vil få en kapacitet på ca. 120 biler. Tagparkeringspladsen vil få plads til ca. 700 biler. Vareindlevering vil hovedsageligt ske til en varegård, der indrettes internt i centerbebyggelsen, med tilkørsel fra Exnersgade. Personbil- og lastbiltrafikken vil blive ledt til og fra Exnersgade via primært Gammelby Ringvej og Jernbanegade. Ankomst for fodgængere og cyklister på butikscentrets vestside og planlægges at skulle ske fra to indgangspartier ét, der placeret overfor Kongensgade og ét, der placeres over for Norgesgade. Der planlægges sikrede fodgængerovergange ved de to indgangspartier i Kongensgades forlængelse og ved Norgesgade. Derudover vil gående og cyklister fra Østbyen og gående fra indkøbscentrets parkeringspladser vil få adgang til centret fra en indgang, der planlægges placeret i et centralt punkt ved biltilkørslen. Gående vil få mulighed for at krydse banen gennem indkøbscentret alternativet 0-alternativet betegner en situation, hvor projektområdets mulighed for ny bebyggelse ikke udnyttes, og hvor der derfor fortsat er de ubebyggede arealer, funktioner og adgangsforhold, som forefindes på stedet i dag. Side: 19 af 141

20 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Borgergade Figur Oversigtskort over projektområdets afgrænsning. Side: 20 af 141

21 Teknisk beskrivelse af forslaget Figur Visualisering af projektet indsat for enden af Kongensgade. Figur Visualisering af projektforslaget set fra hhv. nordvest (øverst til venstre), sydvest (øverst til højre) og nordøst (nederst) Side: 21 af 141

22 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Side: 22 af 141

23 4 Projektområdet Side: 23 af 141

24 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Projektområdet er beliggende centralt i Esbjerg i sydlig forlængelse af Esbjerg Banegård og udgør et udsnit af baneterrænet fra Jernbanegade til Exnersgade umiddelbart nord for Borgergadeviadukten. Mod nord omfatter området er areal, der afgrænses af et nyt matrikelskel syd for banegården samt et areal mod Exnersgade, som frigøres ved optagning af spor. Den del af området, der strækker sig over baneterrænet udgør ca. 140 meter i nordlig retning fra Borgergade. I alt omfatter projektområdet m 2, hvoraf en del fortsat skal anvendes til baneterræn i grundplan. Området er beliggende umiddelbart øst for Esbjergs gågade, Kongensgade, og mødes mod vest af en tæt bystruktur med boliger, butikker og mindre virksomheder i 2-4 etager. Mod øst, ved Exnersgade, ligger et mindre erhvervsområde samt et stort boligområde med såvel etage- og dobbelthusbebyggelse som fritliggende boliger samt en skole. Området anvendes i dag til baneterræn, rangerareal, parkering og pakhusbebyggelse. Ændringen i behovet for godstransport og deraf følgende lagerplads ved banegården har betydet, at en del af arealet har mistet sin funktion. Banedanmark har i efteråret 2009 fjernet spor i den nordøstlige del af området samt forkortet spor 1 og 2. Figur Billede af Jernbanegade set mod syd med den fredede banegård i fokus. Side: 24 af 141

25 Projektområdet Figur Billede fra Jernbanegade set mod syd. Centeret placeres på Jernbanegades venstre side. Figur Billede fra Exnersgade set mod syd - centerets planlægges opført langs trærækken til højre i billedet. Side: 25 af 141

26 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Billede fra Exnersgade set mod nord. Figur Billede fra Kongensgade set mod øst, hvor indkøbscenteret vil fungere som en forlængelse af gågaden. Side: 26 af 141

27 5 Planforhold Side: 27 af 141

28 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Foto fra Jernbanegade, set mod sydøst 5.1 Kommuneplan og detailhandel Kommuneplanen udgør det overordnede plangrundlag for området og er senest revideret i efteråret I den forbindelse er landsplandirektivet Regionplan 2005 indarbejdet. Af redegørelsen til Kommuneplan fremgår det, at Esbjerg Kommune ønsker at styrke sammenhængen mellem midtbyen og østbyen ved etablering af en sammenhængende såkaldt centerflade fra kirken til Exnersgade; "Intentionen er at skabe en centerflade, der bryder det ensidige gågadeforløb på Kongensgade. Hensigten er, at Torvegade og Skolegade bliver yderligere styrket som henholdsvis den kulturelle og sociale akse og dermed supplerer Kongensgades handelsakse [ ] I dette område ønskes der udlagt m² detailhandelsareal. Dette arealudlæg kan med fordel benyttes til etablering af et butikscenter med små udvalgsvarebutikker, da et sådant ikke kan placeres i Esbjerg Nord eller andre steder i kommunen. En udbygning med et butikscenter på banegårdsterrænet vil styrke forbindelsen mellem bymidten og banegårdsområdet samt kontakten mellem Indre By og Østerbyen og dermed også til Tobakken, som i dag ligger gemt bag det utilgængelige banegårdsterræn og en mørk viadukt. Et butikscenter her vil således kunne sammenkæde områdets enkeltdele og dermed bidrage til at øge Esbjergs samlede attraktivitet som udbudspunkt." Side: 28 af 141

29 Planforhold Figur Illustration af centerfladen som vist i kommuneplanens redegørelse Projektområdet er i Esbjerg Kommunes kommuneplan opdelt i fire rammeområder; , , og , og projektet vil kræve et kommuneplantillæg som følge af ændringer syd for banegården. Rammeområde omfatter banegården og tilstødende arealer. Rammeområde er beliggende umiddelbart syd for banegården. Rammeområde er beliggende nordvest for Borgergadeviadukten mellem Jernbanegade og baneterrænet. Rammeområde omfatter baneområdet mellem Exnersgade og det vestligste spor nord for Borgergade. Rammeområde er udlagt til offentlige anlæg, banegård samt bevaringsværdig bebyggelse. Rammeområderne , og er alle udlagt til hovedcenter med erhverv, hvorved forstås, at "Anvendelsen fastlægges til hovedcenter med mulighed for at etablere butikker, liberalt erhverv, hoteller, restaurationer, boliger, offentlige institutioner og lignende. Herudover må der placeres erhverv som mindre fremstillings- og servicevirksomheder. Der må ikke tillades virksomheder der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 3, dog kan butikker med varelevering i aften- og natperioden tillades. Inden for hovedstrukturdelens ramme for butiksarealer kan der gives mulighed for dagligvarebutikker på op til m² og udvalgsvarebutikker på op til m². Side: 29 af 141

30 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Kort over kommuneplanens rammeområder i Esbjergs midtby. De farvede områder indgår i projektområdet Der kan desuden indpasses store udvalgsvarebutikker over m² i området. Bebyggelsesprocenten er max 300% og der kan bygges i op til 5 etager. Projektområdet er beliggende inden for hovedområde (Esbjerg By, Indre By), og rammeområde er med kommuneplan 2010 udlagt til nyt centerområde. For alle de berørte rammeområder gælder det, at "Ny bebyggelse og ombygninger skal afpasses i forhold til omgivelserne med hensyn til bygningsvolumen, placering og proportioner". Rammeområde indeholder desuden en pasus om bevaringsværdige enkeltbygninger. Området er beliggende inden for kommuneplanens bymidteafgrænsning til detailhandel. Der er i juni 2009 gennemført en analyse af detailhandlen i Esbjerg, hvori behovet for et større indkøbscenter på banegårdsterrænet er beskrevet. Analysen peger på, at en større indendørs indkøbsmulighed, som Indre By ikke kan tilbyde i dag, vil være et væsentligt element i at styrke Esbjergs konkurrencedygtighed overfor de større konkurrerende indkøbsbyer og -centre. Størrelsesordenen af behovet for udbygning af detailhandlen i den østlige del af bymidten er i analysen vurderet til m². Side: 30 af 141

31 Planforhold Figur Det gældende Kommuneplanbindingskort for området Detailhandelsanalysen danner grundlag for den netop vedtagne Kommuneplan , der har været fremlagt til offentlig debat frem til 10. oktober Kommuneplan har som et af sine overordnede mål, at "Esbjerg Indre By skal styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune. Esbjerg Indre By skal fremstå som et koncentreret handels- og kulturcentrum, med et varieret bymiljø, som det er attraktivt at færdes og leve i. De fysiske miljøer i Esbjerg Indre By skal løbende udvikles og forbedres blandt andet via en fortsat udbygning af den centerflade, som gennemskæres af byens tre akser; Kongensgades handel, kulturen i Torvegade og det sociale liv i Skolegade". Målet om at styrke Esbjerg Indre By som handelscentrum følges op med udpegning af området syd for banegården som udviklingsmulighed for et større indkøbscenter. Af retningslinje vedr. detailhandel fremgår det, at "Esbjerg Indre By udlægges som hovedby og bymidte. Der kan udbygges med yderligere m² bruttoetageareal til detailhandel." I forbindelse med VVM redegørelsen udarbejdes en vurdering af konsekvenserne for detailhandlen i området, i tilfælde af realiseringen af et shoppingcenter i området. Området er beliggende i en del af Esbjerg, som er påvirket af støj fra såvel større veje som jernbanen og det nærliggende slagteri. I forbindelse med VVM en skal det afdækkes, hvorledes projektet påvirkes af ekstern støj. Udvidelsen af adgangsvejen til Esbjerg Havn syd for projektområdet forventes at indgå som en del af denne undersøgelse. Projektområdet er ligeledes beliggende inden for kystnærhedszonen, men i byzone omkranset af eksisterende Side: 31 af 141

32 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg bymæssig bebyggelse. For byggeri i kystnærhedszonen skal der redegøres for byggeriets visuelle påvirkninger set fra kysten. Esbjergs historiske bymidte er omfattet af kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdige miljøer i kraft af sin bebyggelsesstruktur og bygningsmasse. Afgrænsningen af miljøet følger projektområdets vestgrænse. I forbindelse med VVM-redegørelsen skal det vurderes, hvorledes projektet visuelt forholder sig til det bevaringsværdige bymiljø og påvirker dette. 5.2 Lokalplan Det er en forudsætning for realiseringen af projektet, at der udarbejdes en lokalplan for området, som specificerer bebyggelsens anvendelse, omfang, placering og vejbetjening samt parkeringsforhold. Der foreligger en gældende lokalplan fra 1988 med tilhørende vejledning, som er opdateret i Lokalplanen og vejledningen omfatter hele projektområdet samt størstedelen af Esbjergs gamle bymidte. Den fastsætter skærpede bestemmelser i forhold til nedrivning af eksisterende bebyggelse, og bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilpasses kvarterets skala og facadeudtryk. Lokalplanen har et bevarende sigte, og regulerer bl.a. skiltning og facadeudtryk, men er ikke byggeretsgivende for lokalplanpligtigt nybyggeri. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, som supplerer eller ophæver den eksisterende plan. Side: 32 af 141

33 6 Visuelle konsekvenser Side: 33 af 141

34 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg 6.1 Eksisterende og planlagte forhold Området er omfattet af en bevarende lokalplan med tilhørende facadevejledning. Lokalplanen retter sig primært mod eksisterende bebyggelse. Omkring området er der flere bevaringsværdige pakhuse i tilknytning til banegårdsbygningen fra Det gældende kommuneplangrundlag giver mulighed for at opføre en bebyggelse i op til 5 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 300 %. 6.2 Grundlag Som grundlag for vurdering af de visuelle konsekvenser, er der udarbejdet visualiseringer af hvordan det nye butikscenter vil påvirke bybilledet. Positionerne i området som visualiseringerne viser, er valgt så de illustrerer vigtige mulige påvirkninger, f.eks. påvirkningen af bybilledet set fra Kongensgade mod øst og påvirkningen af bybilledet i Jernbanegade set fra nord mod syd, med banegårdens bebyggelse i forgrunden og shoppingcentret i baggrunden. Der er herudover lagt vægt på visualiseringspunkter hvor mange vil se shoppingcenteret samt naboernes oplevelse af den nye bebyggelse. Visualiseringerne er baseret på fotos taget med en 55 mm linse, som er den bedst mulige tilnærmelse det menneskelige øjes opfattelse. I forbindelse med VVM redegørelsen er der udarbejdet 3D visualiseringer af projektets skyggevirkninger på omgivelserne, som vist i bilag. Skyggerne er vurderet på 4 klokkeslæt hen over døgnet (kl , 12.00, og 19.00) samt for 4 forskellige solhøjder (21. juni, 21. april/august, 21. februar/oktober og 21. december). Skyggeforholdene er visualiseret i bilag Vurdering af hovedforslaget Projektforslaget indeholder en ny bebyggelse til shoppingcenter i ét samlet volumen, der gennemskæres af baneterrænet i stueplan. Bebyggelsen udformes med to høje etager og tagparkering med en samlet bygningshøjde på 15 meter og mindre bygningsdele op til 19 meter. På østsiden mod Exnersgade anlægges en rampe, som forløber nord for bygningskroppen og giver adgang til en parkering på taget. Bygningen placeres i et bymæssigt "tomrum" på grænsen mellem to bebyggelsestypologier. Den nye bebyggelse kommer til at ligge på tværs af hele det flade baneterræn og skræve hen over sporene. Vest for shoppingcentret ligger Esbjergs historiske bymidte med en stram karrestruktur bestående af enkelthuse i 3-5 etager - overvejende som rødstensfacadeejendomme med hvide, sprossede vinduer, manzard- eller sadeltag og kviste. På det nordlige hjørne af Kongensgade ligger strækningens eneste pudsende ejendom. Mod øst grænser shoppingcentret op mod et eksisterende blandet byområde med kulturhuset Tobakken, enkelte kontor/ servicebygninger i 3 etager samt fritliggende boliger i 1½ etage, hvis facadelinje i store træk følger vejen. Der er plantet en nyere allébeplantning langs Exnersgades vestside. Fra Exnersgade er der Side: 34 af 141

35 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv udsigt til de øverste etager af bebyggelsen langs Jernbanegade samt til rangerende tog og bagsiden af banegårdsmiljøet Visuelle påvirkninger Det flade baneterræn og den sydlige, lave bebyggelse giver et flot vue fra såvel Jernbanegade og Exnersgade til skorstenen på Esbjerg Havn. Denne kontakt bibeholdes, og kigget indrammes af det nye center. Indretningen af en parkeringsplads på bygningens tagflade kan betyde, at der kan forekomme indbliksgener til boligerne i Jernbanegade. Fra tagfladen samt fra udvalgte dele af bebyggelsen vil der blive udsigt ad jernbanetraceet mod nord og syd. En ny bebyggelse af det skitserede omfang og placering vil skalamæssigt opleves større end den eksisterende, omgivende karrebebyggelse, ligesom den vil bryde med den eksisterende vinduesrytme og tagformen langs Jernbanegade. Dette vil tydeliggøre kontrasten imellem øst og vestsiden i den sydlige ende af Jernbanegade og opstramme bymæssigheden langs gadens østside. Hvor stor en kontrast, det nye center kommer til at udgøre, vil afhænge af facadens detaljeringsgrad, materialevalg og proportioneringen af vinduer og indgangspartier. Shoppingcenteret vil markere sig i bybilledet for enden af Kongensgade, og en indgang her vil kunne videreføre den fysiske og til dels også visuelle sammenhæng over baneterrænet. Set fra Jernbanegade nord for banegården vil shoppingcentret ligge bag banegården som et større volumen i både højde og dybde. Set fra syd skaber svinget på Jernbanegade en overgang fra Gammelby Ringvejs store skala og høje hastighed til en høj grad af bymæssighed, der introduceres ved shoppingcenteret. Mod Exnersgade vil bebyggelsen medføre en opstramning af det udflydende baneterræn, men også en skalamæssig kontrast til de små 1½ plans boliger langs vejens østside. Bebyggelsen vil ligge markant i kiggene fra Teglværksgade, Borgergade og Gasværksvej, og den vil udgøre en skalamæssig kontrast til det sydlige byområde, som er lavere og mere svagt defineret i bystrukturen. Bebyggelsen forventes at være synlig fra udvalgte punkter på Gammelby Ringvej. Projektet vil visuelt ændre bybilledet i området - særligt fra Teglværksgade jf. figur 6.23/6.24 og Gasværksgade jf. figur 6.18/6.19. Desuden vil projektet afskære den visuelle sammenhæng imellem havnen og banegården fra såvel perronområdet som fra Jernbanegade Skyggevirkninger Skyggepåvirkningerne er vurderet på baggrund af skyggediagrammer for bebyggelsen omkring centeret i Jernbanegade og Exnersgade. Side: 35 af 141

36 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Skyggediagram 21. juni kl Figur Skyggediagram 21. december kl Skyggevirkning i Exnersgade Visualiseringerne viser, at der i sommerhalvåret er en skyggevirkning på facadebebyggelsen i Exnersgade umiddelbart ud for centret i aftentimerne. I vintermånederne er solen gået ned på dette tidspunkt, og skyggevirkningen optræder derfor ikke. For tidspunkterne februar/oktober er der desuden skyggevirkning fra omkring kl og for april/august indtræder skyggevirkningen kort herefter. Skyggerne i februar/oktober kl berører en mindre del af bebyggelsen nord for centret Skyggevirkning i Jernbanegade Bebyggelsen langs Jernbanegade påvirkes af skygger fra morgensolen på alle årstider. Påvirkningen i juni er dog ifølge visualiseringerne begrænset til kun at omfatte det nederste af bebyggelsens fod. I december strækker skyggevirkningen i Jernbanegade sig til Side: 36 af 141

37 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv at omfatte kl , og skyggerne kastes her på bebyggelsen fra midt for centret til umiddelbart nord for Danmarksgade. Om aftenen den 21. juni kaster den eksisterende bebyggelse langs Jernbanegade skygger på hele centrets vestfacade. 6.4 Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet tager udgangspunkt i den nuværende situation, hvor der ikke opføres ny bebyggelse eller nye vejanlæg i projektområdet. I denne situation henligger projektområdet som et ubearbejdet rum, der på vestsiden anvendes til parkering både på terræn og i et pakhus, og på østsiden til rangerareal, der har mistet sin funktion samt ubenyttede græs- og kratområder med adgang forbudt. Der er visuel kontakt fra Exnersgade til de øverste etager af bebyggelsen langs Jernbanegade, og havnens skorsten står ikonisk for enden af begge gader mod syd. Kongensgade afsluttes mod øst af en mur med buskbeplantning. Borgergade og Gasværksgade er forbundet med en viadukt under banen. Banegården markerer sig i bybilledet fra alle sider og Jernbanegade indrammes af en bebyggelse i varierende højder, der fremstår helstøbt mht. facadematerialer, farver og vinduestyper. I 0-alternativet bærer projektområdet præg af at være et rumligt ingenmandsland - en midlertidig tilstand - idet rangerterrænet har mistet en del af sin oprindelige funktion. Det afskærer af sikkerhedsmæssige årsager den fysiske kontakt imellem Jernbanegade og Exnersgade, men tillader i et vist omfang en visuel kontakt. I 0- alternativet udgør bebyggelsen langs Jernbanegades vestside bymidtens østfront, som er tydeligt markeret. Banegårdsbygningen ligger som en fremskudt bastion med torvet bag sig. Der er ingen skyggevirkning på omgivelserne fra anlæg i området. Skyggevirkningerne af 0-alternativet svarer til de nuværende forhold, hvor nabobebyggelsen langs Jernbanegades vestside og Exnersgades østside ikke påvirkes af skygger fra bebyggelse. 6.5 Konklusion og eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågning Opførelsen af butikscentret vil på en række punkter ændre det visuelle miljø. Det store volumen vil kunne ses fra flere steder i byen, og det vil ændre indtrykket af de rumlige forhold i stationsområdet. Mest væsentligt vil bebyggelsen blokere det åbne rum i baneterrænet og skabe en markant anderledes afslutning af Kongensgade. Der er tale om et bevidst brud med den helstøbte struktur, som bymidten vest for Jernbanegade repræsenterer. Den nye bebyggelse medfører en opstramning af bymæssigheden, der understreger kontrasten imellem de to sider af Jernbanegade, og som indrammer Exnersgade. Parkeringsdækket på taget giver helt nye udsigtsmuligheder. Butikscentret vil medføre en skyggevirkning på omgivelserne i et afgrænset tidsrum, som ikke vurderes at være ualmindelig i forhold til centrets beliggenhed i et bymidte område. Da det planlagte byggeri er lavere end de modstående dele af nabobebyggelsen i Side: 37 af 141

38 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Jernbanegade, vurderes det, at byggeriet tager hensyn til skyggevirkningen på disse. Påvirkningen af bebyggelsen langs Exnersgade er set over hele året indskrænket til nogle få ejendomme, som i aftentimerne kan opleve skyggevirkninger på facade og friarealer. Det vurderes ikke, at der er behov for afværgeforanstaltninger. Figur Facader - ikke målfaste Side: 38 af 141

39 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkter for de efterfølgende visualiseringer Side: 39 af 141

40 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 1-55 mm linse Eksisterende udsigt fra Jernbanegade mod syd Figur Fotostandpunkt 1-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd Side: 40 af 141

41 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 2-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod syd Figur Fotostandpunkt 2-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod syd Side: 41 af 141

42 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 3-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Skolegade mod øst Figur Fotostandpunkt 3-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Skolegade mod øst Side: 42 af 141

43 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 4-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Kongensgade mod øst Figur Fotostandpunkt 4-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Kongensgade mod øst Side: 43 af 141

44 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 5-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nord Figur Fotostandpunkt 5-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nord Side: 44 af 141

45 Konsekvenser for arkitektonisk kulturarv Figur Fotostandpunkt 6-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Borgergade mod øst Figur Fotostandpunkt 6-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Borgergade mod øst Side: 45 af 141

46 VVM og miljøvurdering for Banegårdscenteret i Esbjerg Figur Fotostandpunkt 7-55 mm linse Eksisterende forhold - udsigt fra Jernbanegade mod nordøst Figur Fotostandpunkt 7-55 mm linse Fremtidig udsigt fra Jernbanegade mod nordøst Side: 46 af 141