Spildevandsplantillæg for det åbne land

Transkript

1 Spildevandsplantillæg for det åbne land Forslag: Tillæg nr. 5 til gl. Brædstrup, nr. 5 til gl. Gedved og nr. 25 til gl. Horsens kommuner - Tekst TEKNIK OG MILJØ

2 Spildevandplanstillæg for det åbne land Tillæg nr. 5 til gl. Brædstrup, nr. 5 til gl. Gedved og nr. 25 til gl. Horsens Kommune spildevandsplaner

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING RESUMÉ SPILDEVANDSPLAN FOR DET ÅBNE LAND Plan for områder med rensekrav Ejendomme med udledning af spildevand på jordoverfladen ØKONOMI PLANLÆGNINGSGRUNDLAG LOVGRUNDLAG Indtræden i kloakforsyningen Udtræden af kloakforsyningen Det åbne land Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen REGIONPLAN OG VANDOMRÅDEPLAN Det åbne land VANDFORSYNINGSFORHOLD DET ÅBNE LAND OPKLOAKERINGER EKSISTERENDE STATUS- OG PLAN-OPLANDE FOR KLOAKEREDE OMRÅDER NYE PLAN-OPLANDE FOR KLOAKEREDE OMRÅDER DET ÅBNE LAND ENKELT EJENDOMME KRAV OM FORBEDRET RENSNING AF SPILDEVAND NUVÆRENDE RENSEFORANSTALTNING - STATUS KRAVOVERHOLDELSE - PLAN Ejendomme indenfor udpegede kravoplande Ejendomme udenfor udpegede kravoplande LØSNINGSMODELLER Renseeffekt Beskrivelse af de enkelte renseforanstaltninger EJENDOMME MED KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB AF KLOAKFORSYNINGEN ØKONOMI FOR DET ÅBNE LAND UDGIFT FOR KLOAKFORSYNINGEN VED OPKLOAKERING UDGIFT FOR KLOAKFORSYNINGEN VED ENKELTEJENDOMME TØMNINGSORDNING TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE MILJØVURDERING...23 Side 2 af 23

4 Bilag: Skemaer: 1 Oplistning af alle ejendomme i det åbne land med angivelse af status og plan. Listen er sorteret efter gl. kommune og efterfølgende adressen. 2 Oplistning af de ejendomme, der skal opkloakeres 3 Oplistning af de ejendomme, der fritages for det angivne rensekrav 4 Tidsplan for gennemførelse af det åbne land Tegningsbilag: Oversigtskort nr. Å1 Tegn. nr. Å1 Områdekort nr. Å2.1 Tegn. nr. Å2.1 Detailkort nr. Å2.1.1 Tegn. nr. Å2.1.1 Detailkort nr. Å2.1.2 Tegn. nr. Å2.1.2 Detailkort nr. Å2.1.3 Tegn. nr. Å2.1.3 Detailkort nr. Å2.1.4 Tegn. nr. Å2.1.4 Detailkort nr. Å2.1.5 Tegn. nr. Å2.1.5 Områdekort nr. Å2.2 Tegn. nr. Å2.2 Detailkort nr. Å2.2.1 Tegn. nr. Å2.2.1 Detailkort nr. Å2.2.2 Tegn. nr. Å2.2.2 Detailkort nr. Å2.2.3 Tegn. nr. Å2.2.3 Detailkort nr. Å2.2.4 Tegn. nr. Å2.2.4 Detailkort nr. Å2.2.5 Tegn. nr. Å2.2.5 Områdekort nr. Å2.3 Tegn. nr. Å2.3 Detailkort nr. Å2.3.1 Tegn. nr. Å2.3.1 Detailkort nr. Å2.3.2 Tegn. nr. Å2.3.2 Detailkort nr. Å2.3.3 Tegn. nr. Å2.3.3 Detailkort nr. Å2.3.4 Tegn. nr. Å2.3.4 Detailkort nr. Å2.3.5 Tegn. nr. Å2.3.5 Side 3 af 23

5 1 Indledning Dette spildevandsplantillæg afløser afsnittene vedr. det åbne land for de eksisterende spildevandsplaner for gl. Brædstrup, gl. Gedved og gl. Horsens kommuner. Spildevandsplantillæget er udarbejdet som: Tillæg nr. 5 til den gældende Spildevandsplan dækkende området i den tidligere Brædstrup Kommune. Tillæg nr. 5 til den gældende Spildevandsplan dækkende området i den tidligere Gedved Kommune. Tillæg nr. 25 til den gældende Spildevandsplan dækkende området i den tidligere Horsens Kommune. Tillæggene redegør for nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land for Horsens Kommune. Undtaget herfor er Endelave. Spildevandsplantillægget består af en tekstdel, en bilagsdel og en tegningsdel. Bilagsdelen omfatter skemaer med angivelse af alle ejendommes status og plan, hvilke ejendomme der skal opkloakeres, hvilke ejendomme der ligger i byudviklingsområder og dermed fritages for krav om forbedret spildevandsrensning samt en tidsplan for gennemførelsen af tiltagene i det åbne land. Tegningsdelen består af tegninger visende status for den enkelte ejendom samt om ejendommen lever op til rensekravet angivet i tidligere Vejle Amts Regionplan for det åbne land. Spildevandsplanen forholder sig til tidligere Vejle Amts Regionplan 2005 og dertilhørende bilagsdel - Vandområdeplanen. Der redegøres således for de gældende målsætninger for vandløb, herunder deres nuværende tilstand og de tiltag, der er planlagt for at reducere forureningen fra spildevandsanlæg. Der er foretaget en screening i forhold til miljøpåvirkningen. Ud fra screeningen vurderes, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af tillægget. Forslaget til Spildevandsplantillægget for det åbne land er vedtaget af Horsens Kommunes Teknik og Miljøudvalg den 13. januar 2009 og offentliggjort i perioden 28. januar 25. marts Spildevandsplanen er endelig vedtaget af Horsens Byråd den 26. maj Side 4 af 23

6 2 Resumé Spildevandsplantillægget beskriver, hvorledes spildevandet håndteres nu og i fremtiden i Horsens Kommune i det åbne land. Der er i dag 2741 ejendomme i det åbne land. Plantillægget forholder sig til de i Regionplan 2005 og Vandområdeplanen anførte krav til vandkvaliteten i vandløb, søer og havet. Tillægget redegør således for de tiltag, som er planlagt for at reducere forureningen fra spildevandsanlæg i oplande til vandløb, søer og havet hvor målsætningen ikke er opfyldt. 2.1 Spildevandsplan for det åbne land Inden for Horsens Kommunes område er på oversigtstegning nr. Å1 angivet 8 delområder, hvor der på baggrund af Regionplan 2005 skal foretages forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme Plan for områder med rensekrav Inden for de udpegede områder med krav om forbedringer findes der 2020 ejendomme. Af disse skal mindst 1263 ejendomme forbedre spildevandsrensningen inden udgangen af Ejendomme beliggende i kravoplande, som ikke opfylder gældende rensekrav, vil senest primo 2012 modtage påbud om forbedret rensning af spildevandet for opfyldelse af det for området fastsatte renseniveau. Sammen med påbuddet følger et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Et sådant tilbud gælder dog kun helårsboliger. Såfremt lodsejeren accepterer et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen, vil det være kloakforsyningen, der forestår etableringen og driver en tilfredsstillende løsning på rensningen af ejendommens spildevand. Dette gælder den del af rensningen som foregår efter bundfældningstanken. Såfremt lodsejeren ikke accepterer tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen, skal denne selv stå for etablering, drift og vedligeholdelse af den valgte renseløsning. Hvor jordbundsforholdene tillader det, og hvor afstandskrav til grundvandsspejl og vandindvindingsanlæg kan overholdes, vil det normalt være en økonomisk fordel for lodsejerne selv at etablere et nedsivningsanlæg. På et overordnet niveau er der foretaget en kortlægning af mulighederne for nedsivning af spildevand. Kortlægningen fremgår af detailkortene Å , Å og Å Denne kortlægning skal, såfremt nedsivningsløsningen vælges, suppleres med en detailundersøgelse af jordbundsforholdene og grundvandsforholdene på den enkelte ejendom. Senest 3 måneder efter påbuddet er udstedet, skal grundejeren meddele, om der ønskes et kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen. Senest 6 måneder efter at et påbud er meddelt endeligt, skal der være fremsendt forslag til en spildevandsløsning. Senest 6 måneder efter at godkendelse af den valgte renseløsning er meddelt, skal den være gennemført og færdigmelding fremsendt til kommunen. Side 5 af 23

7 2.1.2 Ejendomme med udledning af spildevand på jordoverfladen Direkte udledning af spildevand på jordoverfladen anses for uhygiejnisk og miljømæssigt uforsvarligt. Disse ejendomme vil modtage et påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 19 og skal derfor ikke have tilbud om medlemskab af Kloakforsyningen. Tidspunktet for udstedelse af påbud vil følge årstallene for de enkelte delområder. 2.2 Økonomi Der er beregnet et overslag på økonomi i forbindelse med tiltagene i det åbne land. Opkloakeringer af 145 ejendomme i bysamfund og enkeltejendomme beløber sig til kr ,-. Det forudsættes at 15% af de resterende enkeltejendomme med krav om forbedret spildevandsrensning ønsker medlemskab af kloakforsyningen. Det drejer sig om 174 ejendomme og udgiften hertil beløber sig til kr ,- Side 6 af 23

8 3 Planlægningsgrundlag Spildevandsplanlægningen foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan og Regionplan Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde og vedligeholde en plan for bortskaffelse af spildevand. I den kommunale Spildevandsplan eller i tillæg til denne skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen fastlagte målsætninger for vandløb, søer og havet i kommunen. Planen skal indeholde en tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter og tiltag. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende oversigt over gældende lovgivning m.v. på Miljø- og Energiministeriets område i relation til spildevandsplanlægningen for det åbne land. Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. bekendtgørelse nr. 281 af 22. marts Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), jf. bekendtgørelse nr af 22. december Lov om miljømål (Miljømålsloven), jf. bekendtgørelse 1756 af 22. december Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelse af minirenseanlæg > 30 PE Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr.1665 af 14. december 2006 om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001, januar 2001, Betalingsregler for spildevandsanlæg Side 7 af 23

9 Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999, oktober 1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen, april 1999: Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE Vejledning fra Miljøstyrelsen, april 1999: Vejledning for biologiske sandfiltre op til 30 PE Vejledning fra Miljøstyrelsen, april 1999: Vejledning for etablering af rodzoneanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 25 fra Miljøstyrelsen, 2003: Retningslinier for etablering af pilerenseanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 26 fra Miljøstyrelsen, 2003: Retningslinier for etablering af pilerenseanlæg med nedsivning op til 30 PE Orienteringsskrivelse fra Miljøstyrelsen af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land Miljøstyrelsen 1999: Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg < 30 PE Miljøstyrelsen 2001: Beplantede filteranlæg til rensning af spildevand i det åbne land Indtræden i kloakforsyningen Inden for et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte spildevandet til en spildevandsstikledning, samt tag- og overfladevandet til en regnvandsstikledning, når disse er ført frem til skelgrænsen. Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder til betaling, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes et spildevandsanlæg under kloakforsyningen. Der opkræves årligt et vandafledningsbidrag til anlæg og drift ved alle ejendomme, der fysisk er tilsluttet kloakforsyningen. Bidraget udgør et fast stikledningsbidrag pr. spildevandsstik og et variabelt bidrag beregnet efter m 3 vandforbrug Udtræden af kloakforsyningen Lov om betalingsregler medfører, at det er muligt at træde helt eller delvis ud af kloakforsyningen. Udtrædelsen af kloakforsyningen skal godkendes af Byrådet. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles under forudsætning af følgende: Der er overensstemmelse med spildevandsplanen Der er enighed herom mellem grundejeren og kloakforsyningen Kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt Kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt En ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevand, samt tag- og/eller overfladevand. Side 8 af 23

10 En hel eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet/ikke tilsluttet kloakforsyningen, og i hvilket omfang Det åbne land Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem (kloakforsyningen) og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE (personækvivalenter). Efter lovgivningen for spildevandsforhold i det åbne land er følgende gældende: Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande der foretages eller skal foretages nedsivning eller rensning af spildevandet til et givet renseniveau, jf. nedenstående tabel. Byrådet har mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. Renseklasse SOP Rensekrav (skærpet krav til reduktion af organisk stof, fosfor og nitrifikation) Organisk stof Total fosfor Nitrifikation BI 5 P (total ammonium) 95 % 90 % 90 % OP SO (reduktion af organisk stof og fosfor) (skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation) 90 % 90 % 95 % 90 % O (reduktion af organisk stof) 90 % Tabel Renseklasser og tilhørende stofreduktionskrav Forudsætningen for at give påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning skal følgende forudsætninger være opfyldt: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrømsliggende vandområde Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag til at kræve forbedret rensning. Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af Miljøbeskyttelseslovens 19 og/eller 20, når det drejer sig om: Side 9 af 23

11 Udledning direkte på jordoverfladen, der i henhold til Embedslægeinstitutionen skaber uhygiejniske forhold Udledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands- og miljøbeskyttelse i øvrigt Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller -ledninger ikke tilladt i henhold til Vejloven 102. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning herunder etablering af nedsivningsanlæg kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Arbejdet skal være gennemført og afsluttet senest 6 måneder efter, at projektet er meddelt godkendt Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, skal der tilbydes kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, når der til eksisterende udledninger fra helårsboliger, beliggende i ikke kloakerede områder, er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter Miljøbeskyttelseslovens 30. Erhvervsejendomme og sommerhuse er altså ikke omfattet af tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen indebærer dette, at kommunen på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, der rensemæssigt skal opfylde påbudets krav. Til gengæld opkræves der hos ejeren et standard tilslutningsbidrag og derefter fremover et årligt vandafledningsbidrag efter loven om betalingsregler, svarende til en ejendom tilsluttet det offentlige kloaksystem. Tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen omfatter alene udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, skal ejeren selv bekoste differencen for såvel anlægsudgiften og den årlige driftomkostning. Ejeren af en ejendom skal dog selv afholde udgifter til omlægning af ledninger på egen grund og bundfældningstanken, samt selv stå for vedligeholdelsen heraf og løbende udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning. Kloakforsyningen forestår dog tømningen af bundfældningstanken. I forbindelse med ønsket om medlemskab af kloakforsyningen, skal der udfærdiges en kontrakt mellem ejeren og kloakforsyningen, se Miljøstyrelsens udkast til standardkontrakt. 3.2 Regionplan og Vandområdeplan I Regionplanen, eller gennem et Regionplantillæg, er der af tidligere Vejle Amt i samråd med kommunerne fastlagt målsætninger for kvaliteten af vådområder, vandløb, søer og havet. I Regionplan 2005 og i Tillæg nr. 6 til tidligere Regionplan (Vandområdeplanen) er der for hvert enkelt vandområde angivet de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for at målsæt- Side 10 af 23

12 ningen kan anses for at være opfyldt for vandområdet. Der er samtidig i Regionplanen foretaget en udpegning af de afstrømningsoplande til vandområderne, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning med henblik på opfyldelse af målsætningen. I spildevandsplantillægget er det tilstræbt, at de i Regionplan 2005 og Vandområdeplanen angivne målsætninger for vandløb, søer og kystvande/havet kan opfyldes. Spildevandsplanen søger at tager højde herfor, i den udstrækning at en væsentlig del af forureningen skyldes udledning af spildevand. Miljøcenter Århus (tidligere Vejle Amt) vurderer løbende den aktuelle forureningstilstand i søer og vandløb. Såfremt forureningstilstanden ikke er tilfredsstillende i forhold til målsætningen, vurderes det samtidig om en del af forureningen skyldes udledning af spildevand Det åbne land De udpegede delområder, hvor der stilles krav til rensning af spildevandet fra enkelte ejendomme i det åbne land, fremgår af oversigtstegning nr. Å1. Herpå fremgår ligeledes hvilket rensekrav, der stilles for Horsens Kommune. Det skal bemærkes, at der i Regionplan 2005 er stillet et generelt krav om forbedret rensning ved ejendomme, der udleder til småsøer og vandhuller med en vandoverflade større end 100 m 2. Der vil blive stillet krav om forbedret rensning, såfremt forureningsundersøgelser viser, at recipientmålsætningen ikke kan opfyldes. 3.3 Vandforsyningsforhold Ved udstedelse af tilladelser til nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til vandforsyningsforhold. Der er således krav om, at afstanden mellem et nedsivningsanlæg og en vandforsyningsboring til drikkevandsformål er minimum 300 meter og til en markvandingsboring minimum 150 meter. Byrådet kan, efter en konkret vurdering, dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra en drikkevandsindvinding, der forsyner mindre end 10 ejendomme (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr ). Afstanden fra et nedsivningsanlæg til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr ). Det skal bemærkes, at tag- og overfladevand kan nedsives indtil 25 meter fra en drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr ). Forurenet overfladevand (vejvand) fra befæstede arealer kan ikke uden videre nedsives. Side 11 af 23

13 4 Det åbne land opkloakeringer I forbindelse med opkloakeringen af de i pkt. 4.1 og 4.2 nævnte bysamfund, skal der udarbejdes et nyt tillæg til spildevandsplanen, som beskriver, hvilke lodsejere (matrikler), der bliver berørt af opkloakeringen og dennes ledningsanlæg. 4.1 Eksisterende STATUS- og PLAN-oplande for kloakerede områder På detailkortene er ovennævnte kloakoplande afgrænset med en brun streg. I ovennævnte kloakoplande er der mindre bysamfund, der er beliggende i det åbne land og i dag stadig har bundfældningstanke. Her er der endnu ikke sket en opkloakering. Det drejer sig om følgende: Molger Rådved Eldrup Hammersholm, Ndr. Strandvej 4.2 Nye PLAN-oplande for kloakerede områder Ovennævnte oplande omhandler bysamfund og enkeltejendomme, der ønskes opkloakeret ved udarbejdelse af dette tillæg for det åbne land. På detailkortene er disse oplande afgrænset med en grøn streg. Det drejer sig om følgende: Gammelstrup Gantrup Ørnstrup Møllevej Lundumskov Hammersholm, Egebjergvej Ud over bysamfundene har Horsens Kommune valgt at tilslutte ejendomme, der ligger tæt på eksisterende spildevandsledning. Alle ejendomme, der forventes opkloakeret fremgår af skema under bilag nr. 2 Side 12 af 23

14 5 Det åbne land enkelt ejendomme Det åbne land omfatter de ejendomme, der ikke har spildevandsafledning til et kommunalt renseanlæg eller er tilsluttet et privat anlæg godkendt til > 30 PE. I Horsens Kommune er der i alt registreret 2741 ejendomme i det åbne land. 5.1 Krav om forbedret rensning af spildevand I Regionplan 2005 og Tillæg nr. 6 til Regionplan , Vandområdeplanen, er der angivet og beskrevet oplande til vandløb og søer, der ikke opfylder målsætningen og dermed er forureningsfølsom overfor udledning af spildevand fra områder uden fælles rensning, overløb fra spildevandskloakker eller ejendomme i det åbne land. Det indebærer, at der i oplandene til de forureningsfølsomme recipienter skal udstedes påbud til enkeltliggende ejendomme om forbedret rensning af spildevandet, såfremt den nuværende rensemetode ikke opfylder det for området fastsatte rensekrav. De forureningsfølsomme områder i Horsens Kommune med krav om forbedret spildevandsrensning jf. Regionplanens udpegede indsatsområder, fremgår af oversigtstegning for det åbne land, tegning nr. Å1. De områder, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet i det åbne land, er, i Horsens Kommune inddelt i 8 delområder 5.2 Nuværende renseforanstaltning - STATUS Fordelingen af de registrerede ejendomme på anlægstyper og fordelt på de 8 delområder fremgår af nedenstående tabel. Opgørelsen er foretaget pr. 31. december 2008 og er baseret på oplysninger indhentet ved besøg på ejendommen eller via tømningsordningen for hustanke. Anlægstype Antal Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 Delområde 4 Delområde 5 Delområde 6 Delområde 7 Delområde 8 Udenfor kravopland Intet afløb Minirenseanlæg Nedsivningsanlæg Pilerenseanlæg Samletank Biologisk sandfilteranlæg Rodzoneanlæg 1 1 Mekanisk Oven på jorden I alt Tabel 5.2 Nuværende anlægstyper fordelt på delområder Side 13 af 23

15 De registrerede oplysninger og data for hver enkelt ejendom fremgår endvidere af bilagene for det åbne land. 5.3 Kravoverholdelse - PLAN Herunder beskrives hvilke tiltag der i planperioden iværksættes overfor ejendomme i det åbne land i Horsens Kommune Ejendomme indenfor udpegede kravoplande Ejendomme beliggende indenfor de udpegede oplande skal som minimum reducere stofudledningen med de i tabel angivne krav til rensningen. Der er registreret 2020 ejendomme inden for de udpegede oplande, og på baggrund af de registrerede renseforanstaltninger er der foretaget en udpegning af de ejendomme, der ikke overholder rensekravet i dag. I efterfølgende tabel er der for hvert delområde vist kravoverholdelsen og tidsplanen for udstedelse af påbud om forbedring af rensningen. Opland Antal Kravoverholdelse Ikke oplyst Påbud Ja Nej Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde I alt Tabel Oversigt over kravoverholdelse fordelt på delområder. Ejendomme beliggende i kravoplande og som ikke opfylder de gældende rensekrav for oplandet, vil i planperioden modtage et påbud om forbedret rensning af ejendommens spildevand til det fastsatte renseniveau. Påbuddene forventes meddelt som angivet i tabel og samtidig vil der for helårsboliger følge et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Ved opførelse af nye bygninger/huse i et kravopland vil der blive stillet krav om opfyldelse af renseklasse SOP. Et sådant krav skal opfyldes af ejeren og der medfølger ikke et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Dette gælder også, hvis der efter planen på et senere tidspunkt er planlagt offentlig kloakering i området. Side 14 af 23

16 Ejendomme indenfor udpegede kravoplande, der fritages for rensekrav Enkelte ejendomme, der ligger i fremtidige byudviklingsområder, er i dette spildevandsplantillæg fritaget for opfyldelse af det stillede rensekravet. Det drejer sig om 28 ejendomme, hvis adresser fremgår at skema under bilag nr Ejendomme udenfor udpegede kravoplande For eksisterende ejendomme beliggende udenfor de udpegede kravoplande vil der på nuværende tidspunkt ikke blive stillet krav om forbedret rensning af spildevandet. Undtagelser herfra er dog: Ejendomme, hvor spildevandet i dag udledes på en uhygiejnisk måde, eksempelvis ved udledning ud på jorden, vil der blive stillet krav om ændringer af afledningsforholdene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19. Ejendomme, hvor spildevandet ledes til et vandhul, en mose, dam, sø eller et opland til en sø på 100 m 2 eller derover og som ikke er medtaget i Regionplanen. I sådanne tilfælde vil der blive stillet krav om reduktion af fosfor til renseklasse OP eller SOP. Ved opførelse af nye bygninger/huse vil der blive stillet krav om opfyldelse af renseklasse SOP. Et sådant krav skal opfyldes af ejeren og der medfølger ikke et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Ved ombygninger på ejendommen, der berører/belaster ejendommens afløbssystem vil der blive foretaget en vurdering af afløbsforholdene ved ejendommen jf. bekendtgørelse nr af 11. december 2007: 2. Når et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på et spildevandsanlæg, ændres væsentligt, herunder når et spildevandsanlæg flyttes eller omlægges, kræves fornyet tilladelse efter denne bekendtgørelse. Endvidere kræver en væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres anlægget, fornyet tilladelse. Stk. 2. Tilladelsesmyndigheden afgør, om en ændring af et spildevandsanlæg eller forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget, kræver fornyet tilladelse. Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Som minimum vil der blive stillet krav om opfyldelse af renseklasse O. Hvis ejendommen afleder det rensede spildevand til en sø eller en mose, direkte eller via et vandløb vil der blive stillet krav om opfyldelse af renseklasse SOP. 5.4 Løsningsmodeller Ejere af ejendomme med utilstrækkelig rensning af spildevandet skal vælge en renseløsning, der opfylder det for oplandet krævede rensekrav. Renseklasserne fremgår af tabel I efterfølgende tabel er i vilkårlig rækkefølge vist de oftest anvendte renseforanstaltninger og de(n) tilhørende renseklasse der opfyldes. Side 15 af 23

17 Anlægstype SOP SO OP O Minirenseanlæg, typegodkendt Nedsivning Udsivningsanlæg < 25 m fra recipient Pilerenseanlæg Samletank Biologisk sandfilter m/fosforrensning Biologisk sandfilteranlæg Beplantet filteranlæg Rodzoneanlæg Tabel 5.4 Type af anlæg, og hvilke renseklasser de opfylder Renseeffekt Ved beregning af tilløbsmængder til de enkelte hovedoplande er de udledte mængder af BOD (BI 5 ), total-n og total-p fra ejendomme i det åbne land baseret på skøn over renseeffekten og/eller rensekravet. De skønnede renseeffekter, der benyttes ved beregningerne fremgår af efterfølgende tabel. Rensemetode Reduktion i % BOD N P Samletank Nedsivning Pilerenseanlæg Hustank (mekanisk rensning) Hustank med rodzoneanlæg Hustank med biologisk sandfilter Hustank med bio. sandf. og fosforfj. Mekanisk-biologisk rensning, renseklasse O renseklasse OP renseklasse SO renseklasse SOP Tabel Renseeffekter ved forskellige renseløsninger Beskrivelse af de enkelte renseforanstaltninger Mekanisk renseanlæg: Et mekanisk renseanlæg (ofte betegnet bundfældningstank, septiktank, trixtank og/eller emcherbrønd) er et anlæg, hvor der sker en udskillelse af flydende og opslemmede genstande og partikler fra spildevandet. I anlægget sker der endvidere en delvis nedbrydning af det tilbageholdte slam (bundfældede materiale). Slammet tømmes en til flere gange om året ved den kommunale tømningsordning. Det mekaniske renseanlæg skal opfylde kravene i DS 440. Det vil sige, en bundfældningstank med minimum 2 kamre og for belastninger fra 1-5 personer et volumen på minimum liter (2 m 3 ) og fra 6-10 personer et volumen på minimum liter (4 m 3 ). Side 16 af 23

18 Nedsivningsanlæg: Hvor det kan lade sig gøre, er et nedsivningsanlæg oftest den mest enkle og billigste løsning på en ejendoms spildevandsrensning. I et nedsivningsanlæg sker der afledning af det mekanisk rensede spildevand til undergrunden (jorden), hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige jordlag. Anlægget kan etableres som et gravitationsanlæg eller et anlæg med trykfordeling. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor jordbundsforholdene er egnet og hvor det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet og grundvandsressourcer, som anvendes til drikkevandsforsyning. Desuden gælder der generelle afstandskrav til bygninger, skel og vej ved anlæg af nedsivningsanlæg (jf. DIF-norm 440, mindre nedsivningsanlæg), samt afstandskrav fra nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer jf. afsnit 3.4 Vandforsyningsforhold. Til vandløb, søer og havet kræves der for at opnå nedsivningsgodkendelse en minimumsafstand på 25 meter. Et anlæg nærmere end 25 meter fungerer ikke som nedsivningsanlæg, men betegnes som et udsivningsanlæg. Udsivningsanlæg: Et udsivningsanlæg er et nedsivningsanlæg, hvor sivedræn lægges parallelt med vandløb (også dræn) nærmere end 25 meter. Et udsivningsanlæg skal godkendes som en udledning, jf. 29 i Spildevandsbekendtgørelse, bekendtgørelse 1448 af 11. december Pileanlæg: Et pileanlæg er et lukket anlæg, hvor det mekanisk rensede spildevand optages i pilene og noget fordamper. Det vil sige, at der hverken udledes eller nedsives vand fra anlægget. Etablering af et pileanlæg kræver kun begrænsede forundersøgelser, hvor afstandskrav til vandindvindingsanlæg, vurdering af terrænforhold og beplantning er de vigtigste. Placeringen skal endvidere respektere afstandskrav i Byggeloven, Bygningsreglementet, vejledning for vandforsyning m.m.. Etablering af et pilerenseanlæg kræver en landzonetilladelse. Arealbehovet for et pileanlæg varierer fra 50 til 120 m 2 pr. tilsluttet person. I vinterperioder skal der være kapacitet til oplagring af spildevandet. Pilerenseanlægget skal opfylde kravene i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 25 for etablering af pilerenseanlæg op til 30 PE Rodzoneanlæg: Ved et rodzoneanlæg ledes det mekanisk rensede spildevand ind i et anlæg, der udføres med drænlag, hvorved spildevandet fordeles til en beplantning af tagrør eller lignende. Rodzoneanlægget har afløb til en recipient og skal opfylde kravene i Miljøstyrelsens Vejledning for etablering af rodzoneanlæg op til 30 PE. Minirenseanlæg: Side 17 af 23

19 Et minirenseanlæg skal opfylde kravene i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg < 30 PE. På nuværende tidspunkt findes der kun få typegodkendte minirenseanlæg. I et minirenseanlæg renses spildevandet biologisk og kemisk efter at det forinden har været gennem en mekanisk rensning. Herved omsættes eller bundfældes størstedelen af de forurenende stoffer i spildevandet. Efter rensningen kan det nu rensede spildevand ledes til dræn og/eller vandløb. Biologisk sandfilteranlæg: Det mekanisk rensede spildevand ledes til et biologisk sandfilteranlæg etableret med nedsivningsrør for oven og dræn i bunden. Fra drænet sker der udløb af det rensede spildevand til dræn og/eller vandløb. Et sandfilteranlæg skal opfylde kravene i Miljøstyrelsens Vejledning for biologiske sandfiltre op til 30 PE. Biologisk sandfilteranlæg med fosforfjernelse: Det mekanisk rensede spildevand ledes til et biologisk sandfilteranlæg etableret med nedsivningsrør for oven og dræn i bunden. Inden spildevandet ledes til sandfiltret har det passeret et lag af nedknust brændt ler med et stort indhold af metalioner og iblandet dolomitkalk, hvor fosforen bindes eller udfældes. Beplantet filteranlæg Anlægget udføres som et biologisk sandfilteranlæg, hvor der plantes tagrør i overfladen. Dette reducerer det nødvendige areal. Kloakering: Udover de ovennævnte lokale løsningsmodeller, er der endelig muligheden for at foretage en kloakering offentlig eller privat. En sådan løsning vil normalt kun være økonomisk fordelagtig, hvis ejendommen ligger i en samlet bebyggelse, eller i umiddelbar nærhed af en eksisterende ledning. Offentligt system: Hvis det viser sig, at den optimale løsning for et opland er tilslutning til offentlig kloak, evt. gennem et tryksat spildevandssystem, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for det pågældende område/opland. Herefter etablerer kloakforsyningen et offentligt afløbssystem, hvorefter de berørte ejendommes spildevand skal tilsluttes og ledes til rensning på et renseanlæg. Der skal betales tilslutningsbidrag efter gældende betalingsvedtægt. Privat system: Som alternativ til medlemskab af kloakforsyningen (offentligt system) kan bortskaffelse af spildevand ske ved oprettelse af et privat fælles spildevandsanlæg. Herved forstås, at en gruppe grundejere er enige om, og tager initiativ til selv at oprette og drive et fælles privat spildevandsanlæg. Side 18 af 23

20 Forinden søger grundejerne om tilladelse til oprettelse af et privat fælles spildevandsanlæg. I forbindelse med oprettelsen af det private fælles anlæg skal der, jf. 5 i Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 11. december 2007 oprettes et spildevandslaug. Spildevandslauget skal udarbejde vedtægter og varetage anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Spildevandslaugets vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når spildevandsanlægget er optaget i spildevandsplanen. 5.5 Ejendomme med kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen I Horsens Kommune er der private anlæg, hvor Kloakforsyningen forestår driften og vedligeholdelsen af det private anlæg. Disse ejendomme har altså indgået et kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen. Ejendommene fremgår af tabel 5.5 Gl. Kommune Adresse Brædstrup Møllehøjvej 8 Gedved Lyngdalvej 1 Gedved Lyngdalvej 4 Gedved Møldrupvej 5 Gedved Møldrupvej 8 Gedved Skovhøjvej 16 Gedved Ydingvej 23 Tabel 5.5 Private anlæg, hvor der er indgået kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen. 6 Økonomi for det åbne land Her beskrives de økonomiske konsekvenser for kloakforsyningen ved gennemførelse af de beskrevne tiltag i spildevandsplantillægget for det åbne land. Hvis kommunen meddeler påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 30 om forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger, der ikke er tilsluttet kloakforsyningen, skal påbuddet følges op med et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Det medfører, at kloakforsyningen på ejerens vegne skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, efter bundfældningstanken, der rensemæssigt opfylder påbuddet. Til gengæld skal ejeren af ejendommen betale standardtilslutningsbidrag svarende til en ejendom, der tilsluttes det offentlige kloaksystem. For ejendomme, der ikke tilsluttes med tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60 % af standardbidraget. Udover tilslutningsbidraget skal der årligt betales et vandafledningsbidrag fordelt med et fast stikledningsbidrag pr. spildevandsstik og et variabelt bidrag beregnet efter m 3 vandforbrug. Side 19 af 23

21 6.1 Udgift for kloakforsyningen ved opkloakering I perioden forventes der opkloakering af de små bysamfund, der er benævnt under 4.1 og 4.2. Der er lavet nogle overslagsberegninger for nettoudgiften for kloakforsyningen, som angivet i nedenstående skema. Molger, Rådved og Eldrup er allerede inddraget i et fremtidigt kloakopland i de vedtagne spildevandsplaner, men er medtaget her for at give et overblik over den samlede økonomi for kloakforsyningen. De tre byer er altså endnu ikke opkloakeret. Side 20 af 23

22 Bysamfund Molger Rådved Ørnstrup Møllevej Lundumskov Gammelstrup Gantrup Eldrup Hammersholm I alt Tabel 6.1 Oversigt over udgifter for kloakforsyningen i forbindelse med opkloakering af bysamfund. (Tallene er angivet i tusinde kr.) De ejendomme, der ligger tæt på eksisterende spildevandsledninger, skal ligeledes tilsluttes offentligt kloaksystem. Det drejer sig om 13 ejendomme. Der er lavet et overslag over nettoudgiften for kloakforsyningen for tilslutning af ejendommene. Nettoudgiften beløber sig overslagsmæssigt til ca kr. pr. ejendom. Altså en totaludgift på ,- kr. 6.2 Udgift for kloakforsyningen ved enkeltejendomme Der er lavet overslagsberegning for kloakforsyningens udgifter til etablering af anlæg ved ejendomme i det åbne land, der vælger at tilmelde sig kloakforsyningen. Overslaget er fastlagt ud fra den forudsætning, at 15 % af alle ejendomme vil tilmelde sig kloakforsyningen. Kloakforsyningen står herefter for etablering af renseløsningen. Område (årstal for etablering af anlæg) Antal Privat Offentlig Udgift Indtægt Kloakforsyningen Delområde 1 (2010) , , ,- Delområde 2 (2010) , , ,- Delområde 3 (2011) , , ,- Delområde 4 (2011) , , ,- Delområde 5 (2011) , , ,- Delområde 6 (2012) , , ,- Delområde 7 (2012) , , ,- Delområde 8 (2013) , , ,- I alt , , ,- Tabel 6.2 Oversigt over udgifter for kloakforsyningen for ejendomme der ikke opkloakeres i det åbne land Side 21 af 23

23 I priserne i tabel 6.2, der er ekskl. moms, er der ikke indregnet udgifter til eventuel omlægning/udskiftning af bundfældningstank og kloakledninger. Disse udgifter skal lodsejer selv afholde uanset optagelse i kloakforsyningen. Det skal bemærkes, at antallet af angivne anlæg, der påregnes etableret af kloakforsyningen, er skønnet. Der kan således blive tale om flere eller færre anlæg alt afhængig af, hvad de lokale jordbundsundersøgelser vedrørende nedsivningsevne viser, vandindvindingszonernes størrelse, samt antal boringer. Side 22 af 23

24 7 Tømningsordning 7.1 Tømningsordning for bundfældningstanke I Horsens Kommune er der indført en obligatorisk kommunal tømningsordning for alle bundfældningstanke. Ordningen omfatter alle ejendomme, der ikke er tilsluttet den offentlige kloakforsyning, og som afleder spildevand til en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller lignende) beliggende på egen grund. Slam fra tømningsordningen i gl. Brædstrup og gl: Gedved kommuner afvandes og kalkstabiliseres i mobile anlæg udenom renseanlæg og deponeres i henhold til Slambekendtgørelsen. I det omfang det kan lade sig gøre (overholder Slambekendtgørelsens krav), vil der foretages udbringning på landbrugs- og/eller skovarealer på samme måde som for renseanlægsslam. I gl. Horsens kommune afleveres slammet fra tømningsordningen på Horsens Centralrenseanlæg. Ejendomme, som har samletank til opsamling af husspildevand, skal selv sørge for tømning af denne. Spildevandet fra samletanke køres til det nærmeste renseanlæg, der må modtage spildevandet. Her indgår slammet i den almindelige spildevandsrensning. For tømningsordning af bundfældningstanke har Horsens Kommune vedtaget Regulativ for tømningsordning af hustanke i Horsens Kommune. 8 Miljøvurdering Ifølge 3 stk. 2 i Bekendtgørelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007, skal der ikke gennemføres en miljøvurdering, hvis planer omfattet af bekendtgørelsens 3 stk. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan, eller omfatter mindre ændringer i allerede bestående planer, og vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at tillægget i forhold til de eksisterende spildevandsplaner ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. På den baggrund vurderes det, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af tillægget i henhold til bekendtgørelsen. Side 23 af 23