Økonomisk analyse. Sådan opgør vi fødevareklyngens beskæftigelse

Transkript

1 Økonomisk analyse 29. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Sådan opgør vi fødevareklyngens beskæftigelse Fødevareklyngen i Danmark har stor betydning for den danske økonomi. Den største del af produktionen afsættes på internationale markeder, hvilket sikrer landet stor valutaindtjening. En væsentlig andel af de beskæftigede i klyngen kan henføre deres job til eksporten. Hvordan defineres en erhvervsklynge Formålet med at definere en erhvervsklynge er overordnet at synliggøre et erhvervs samlede formåen. I tidens løb er der gjort flere forsøg på at definere, hvad en erhvervsklynge kan/skal dække over 1. Uden at gå dybere ned i tidligere studier heraf, kan det blot konstateres, at den metodiske tilgang har været forskellig i hvert forsøg. Der findes ikke en entydig dansk eller international teoretisk eller metodisk definition af begrebet erhvervs- eller fødevareklynge. Et væsentligt bidrag til debatten og afgrænsningen er leveret af Michael E. Porter. Han definerer en klynge som: A cluster is a geographically proximate group of interconnected companies and associated institutions in a particular field, linked by commonalities and complementarities 2. Den geografiske afgrænsning af en klynge kan være en by, en region, et land eller nabolande, alt efter afgrænsningsparameteren. Landbrug & Fødevarer (L&F) har med udgangspunkt i Porters definition opstillet udenrigshandlen for fødevareklyngen i Danmark. Hvad er beskæftigelse? Beskæftigelsen er opgjort som antallet af ejere og ansatte det pågældende produktionssted. I fødevareklyngen er det især indenfor primærlandbruget, at der er relativt mange selvstændige. 1 Fx FORA (2010), Monitor Group (2006) og Danmarks Statistik ved Ressourceregnskabsstatistikken (flere årgange). 2 Location, Competition, and Economic Development: Local Clusters in a global Economy: Porter, Michael E.; Economic Development Quarterly, Feb2000, Vol. 14 Issue 1, p15, 20p, 4 diagrams.

2 Vi bruger nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen Definition af Fødevareklyngens overordnede områder En opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse kan ikke blive mere præcis, end datagrundlaget giver mulighed for. Det er, så vidt det er muligt, forsøgt at definere fødevareklyngen ud fra brancheklassificeringen, så den stemmer overens med udenrigshandelsstatistikkens vareklassifikation. I afsnittet Ofte stillede spørgsmål fremgår en nærmere gennemgang af problematikken. Den samlede opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse er baseret på Danmarks Statistiks Input-output matricer. Her er Danmarks samlede beskæftigelse opgjort på 117 forskellige brancher, jf. den seneste udgave af Dansk Branchekode 2007 (DB07) 3. Af dem er 8 brancher vurderet til at repræsentere den direkte produktion af fødevarer og biobaserede produkter. Fødevarer er defineret som varer, der direkte eller indirekte er egnet til menneskeføde. Det fremgår, at agro-teknologien er underrepræsenteret i opgørelsen. Statistisk set er det for nuværende kun muligt at give et retvisende billede af primærproduktion og forædlingsdelingen. Fødevareklyngens direkte produktion Landbrug og gartneri... Fiskeri... Slagterier... Fiskeindustri... Mejerier... Bagerier, brødfabrikker mm... Anden fødevareindustri... Drikkevareindustri... Anm.: Anden fødevareindustri indeholder bla. sukkerfabrikker og oliemøllerne En væsentlig del af interaktionen i fødevare(kompetence)klyngen overgår i praksis ovenstående med hensyn til kompleksitet og økonomisk betydning. Samspillet og dynamikken ved forskning, uddannelse, agro-teknologi, ingrediensindustrien osv. indgår stort set ikke i den valgte opgørelsesform. En samlet opgørelse af det økonomiske samspil samt beskæftigelsen, der hele tiden opstår, afvikles eller udvikles på kryds og tværs i klyngen, er langt større end opgjort her en retvisende statistik herfor findes desværre ikke. Den afledte beskæftigelse er vigtig for produktionen Afledt beskæftigelse Fødevareproduktionen indgår i et større økonomisk kredsløb i Danmark. For at synliggøre en mere præcis dansk beskæftigelseseffekt som følge af fødevareklyngens produktion inddrages også den afledte beskæftigelse. For at producere, fx en gris, indgår brugen af en række rå- og hjælpestoffer. Ud over foder skal grisen også have en stald med inventar, en dyrelæge tilknyttet samt en landbrugskonsulent osv. En lang række erhverv er tilknyttet fødevareproduktionen. Ud over landmanden selv er det også den lokale håndværker, bankrådgiveren og emballageproducenten som leverer varer eller ydelser ind, for at fødevareproduktionen kan finde sted. Der er tale om jobs, som helt/delvist opretholdes som en direkte følge af den indenlandske efterspørgsel, som denne fødevareproduktion skaber. Disse job er en del af L&F s beskæftigelsesopgørelse og 3 Dansk Branchekode er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). Side 2 af 6

3 det er alene den andel af den økonomiske aktivitet, der er leveret ind til fx den enkelte bedrift, der er talt med. Eksempel En elektriker der samlet har arbejdet en hel arbejdsdag på en bedrift tæller dermed kun 1/220-del med, og ikke som et helt årsværk. Eksisterende denne bedrift ikke, skulle den selvsamme elektriker, om muligt, finde et andet sted, at skabe økonomisk værdi. Den nuværende opgørelse er ikke fuldt dækkende I det anvendte datamateriale foreligger der ikke en selvstændig branche for agro-teknologi, engroshandel med fødevarer og landbrugsprodukter samt service i relation hertil. En betydelig andel af de naturligt tilhørende jobs i klyngen indgår således ikke i vores beskæftigelsesopgørelse. Dette sker kun, hvis den pågældende virksomhed har en økonomisk relation med andre af de direkte repræsenterede sektorer i klyngen. Disse beskæftigede vil i så fald indgå i den afledte beskæftigelse. En væsentlig del af den agro-teknologiske produktion går direkte til eksport. Alle personer beskæftiget i disse virksomheder kommer dermed ikke med i vores beskæftigelsesopgørelse. Det er beklageligt. Fødevareklyngens beskæftigelse, Stk. Landbrug + gartneri Forarbejdning mm Afledt beskæftigelse Anm.: Modelberegning Kilde: L&F Fødevareklyngens beskæftigelse, antal personer 2013 Landbrug og gartneri Samlet anden fødevareproduktion Afledte jobs Fødevareklyngen i alt Anm.: Modelberegning Kilde: L&F Side 3 af 6

4 Ofte stillede spørgsmål Spørgsmål 1 Svar: Er fødevareklyngens beskæftigelse- og udenrigshandelsstatistik opgjort på samme måde? Nej. De officielle statistikker sætter begrænsningen. En opgørelse af beskæftigelsen følger, uafhængigt af klyngeklassificeringen, en branchenomenklatur. I Danmark anvendes primært Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07). L&F anvender nationalregnskabet fra Danmarks Statistik som kilde til sin opgørelse af beskæftigelsen. Den meste detaljerede opgørelse er 117 forskellige brancher. Udenrigshandlen er ligeledes opgjort ud fra en hierarkisk klassifikationsnøgle, en såkaldt varenomenklatur. I den anvendte KN08 opgørelse er der cirka forskellige varekoder. Udgangspunktet for frembringelsen af de to statistikker, beskæftigelsen og udenrigshandlen, er vidt forskellige. Detaljeringsniveauet og klassifikationen er forskellig. En virksomhed kan fx producere to vidt forskellige varer. Tilsvarende kan en varetype være produceret af to virksomheder med forskellige branchekodning. En virksomhed/enhed brancheklassificeres efter hovedaktivitet. Med andre ord: Den aktivitet, der giver det største bidrag til enhedens værditilvækst, bestemmer hvordan virksomheden skal kategorises. Et eksempel illustrerer, hvad det kan betyde. Eksempel: En virksomhed producerer to forskellige varer: Landbrugsmaskiner og beklædning. Værditilvæksten på beklædning er 10 mio. kr. mens den for landbrugsmaskiner er 9 mio. kr. Virksomheden klassificeres et sted under Beklædningsartikler, mens en passende underkategori som fx Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner sættes til nul. Med andre ord, væksten fra den fødevarerelaterede del på 9 mio. kr., tilskrives en anden branche. Spørgsmål 2 Svar Er fiskeindustrien med i opgørelsen? Ja. Fisk indgår i de fleste borgeres kost og indgår på lige fod med andre fødevarer. Formålet med en opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse og udenrigshandel er netop at give et samlet billede af fødevareproduktionen i Danmark. At undlade fisk i den henseende ville være langt sværere at forklare. Danmark er historisk set en stor fiskenation. Produktionen er effektiv og konkurrencedygtig, ikke mindst i forædlingsdelen. Det betyder, at dansk knowhow, og effektivitet tilføjer fisk, skaldyr og produkter heraf en merværdi, som også udlandet er villig til at betale godt for. På spørgsmålet om ikke en væsentlig del af fiskene og skaldyrene importeres, er svaret ja. Der er en stor import heraf. Det, der i den henseende er relevant, er hvorfor de importeres. Det skyldes, at danske fiske- og rejevirksomheder tilfører produkterne en merværdi. Uden denne merværdi ville kunderne ikke betale for det danske løntillæg. Ikke mindst i Nordjylland er der mange arbejdspladser, som bidrager med økonomisk vækst. En egn af Danmark, som kæmper for at holde fast i alle arbejdspladserne. Side 4 af 6

5 Spørgsmål 3 Svar Har Danmark Statistiks (DST) revision af nationalregnskabet påvirket beskæftigelsestallene? Ja. Medio september 2014 lancerede DST en revision af nationalregnskabet. DST er leverandør af rådata til L&F s beskæftigelsesopgørelse af fødevareklyngen. Det betyder, at denne revision har stor indvirkning på et af L&F s økonomiske nøgletal. Kort skitseret anvender L&F seneste tilgængelige IO-tabeller og fremskriver herefter beskæftigelsen ud fra de kilder der er vurderet mest relevante, hvilket vil sige mere aggregerede nationalregnskabsopgørelser. Den tidligere opgørelse af beskæftigelsen i fødevareklyngen viste personer, seneste opgørelse efter revisionen viser beskæftigede. Det skyldes flere forhold: 1. Fødevareklyngen er ud fra nationalregnskabet defineret ud fra 8 direkte brancher. I forhold til den tidligere opgørelse (før DST-revisionen), er beskæftigelsen samlet faldet med personer i 2009 indenfor disse direkte repræsenterede brancher, se tabellen nedenfor. Den afledte beskæftigelse er beregnet med udgangspunkt i disse brancher. Det betyder, at faldet også slår igennem på den afledte beskæftigelsesopgørelse, svarende til yderligere personer. I alt er de nye 2009-data nedskrevet med jobs, i forhold til hidtil anvendte 2009-data. 2. Den tidligere opgørelse var baseret på IO-matricer fra 2009 og fremskrevet efter overordnede brancheopgørelser ligeledes fra Nationalregnskabet. Den nye opgørelse går til 2013, baseret på IO-matricer fra 2010 og ligeledes fremskrevet efter samme metode som tidligere. Strukturudviklingen i erhvervet fortsætter uafhængigt af revisionen, men indvirker dog også negativt i den samlede opgørelse, jf. at beskæftigelsen nu dækker til og med år 2013 mod tidligere Fremskrivningen af data foretaget af L&F, hvilket vedrører perioden , er som tidligere opgørelser baseret på mere aggregerede tal og baseret på samme beregningsmetode og branchestruktur. Revisionen har også korrigeret den samlede danske beskæftigelse, svarende til et fald på knap personer i 2009 (heraf de cirka direkte i fødevareklyngen). Når fremskrivningen for fødevareklyngens beskæftigelse tidligere var baseret på en beregningsgrundlag med højere værdier, er den negative effekt i de nye opgørelser det større. Den generelle afmatning som følge af finanskrisen er fortsat stor, hvilket også rammer fødevareklyngen. Side 5 af 6

6 Fødevareklyngens beskæftigelse 2009 IO - gamle IO - nye Forskel Fødevareklyngen, direkte Direkte Landbrug og gartneri Direkte Fiskeri Direkte Slagterier Direkte Fiskeindustri Direkte Mejerier Direkte Bagerier, brødfabrikker mm Direkte Anden fødevareindustri Direkte Drikkevareindustri Andre erhverv Afledt Gødning og kemikalier Afledt Energi Reparation og vedligeholdelse Afledt -bygninger Afledt -maskiner Afledt Andre erhverv Serviceydelser Afledt -Transport Afledt -Finans Afledt -Engroshandel Afledt -Detailhandel Afledt -Øvrige service Afledt Det offentlige Fødevareklyngen i alt Anm.: Modelberegning Kilde: L&F For yderligere information om revisionen henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside: Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Thomas Søby ths@lf.dk 1609 København V F W Finn Christensen fch@lf.dk