Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd
|
|
- Else Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Halinspektørerne er ikke positive over øget brug Profilskoleforløb via DGI rne har andet at tænke på end foreningerne Samarbejde mellem forvaltninger Foreninger bange for at miste medlemmer p.gr.a. mangel på tid og sporten dyrkes i skolen Samarbejde mellem forvaltninger Aabenraa har samarbejde ml. sundhed, fritid og skoler via Tekniske udfordringer i forhold til IT-delen fælles berøring Pas på foreningslivet de er ikke sat i verden til Juniorlederkurser bruges i skolen/ sfo + rekruttering til at løse opgaverne foreningsdelen Aabenraa i bevægelse: digitalt værkstøj til fremme af bevægelse Svendborg: Idrætsskoleprojekt = det kører af sig selv Både uformelle og formelle netværk sikrer kontakten ml. forvaltninger/ områder Idrætsfaget får øget bevågenhed og tyngde i den nye reform Mangel på idrætsfaglige kompetencer i Den åbne skole giver mulighed for de små idrætter at komme skoleforvaltningen ud reformen lægger beslag på ressourcer hos Talentudvikling igennem dispensation skolen, hvilket øger behovet for støtte/ Mulighed for erfaringsudveksling og ideer på tværs af facilitering centralt fra. kommuner At have overblik over behovet for information og hvor man skaffer den, både hos skole og forvaltningspersonale Søger at skabe tværfagligt samarbejde Stå sammen som forvaltning og løfte i fællesskab Ansætte en ansvarlig der bygger bro ml. forening og skole Skab bevægelse der giver mening Fokus på bevægelsens egenværdi Samarbejde ml. kommunale centre Længerevarende partnerskabsmodeller Vidensdeling Lokale netværk Samarbejde på tværs af forvaltningerne Prioritering i en travl hverdag Tage aktivt ansvar for at stable noget på benene Få skoleafdelingerne til at tage ansvaret Giver det mening at bruge bevægelse i undervisningen Økonomi, ressourcer og tid Husk de vigtigste interessenter - skolen På vej Udfordret af reformen. Dette betyder meget lidt. Hvordan sælger vi produktet?
2 + sundhed Faciliteter Mange muligheder Forskellige former for læring Italesætte muligheder Hvad er def. af bevægelse Drik mere kaffe med DGI/ DIF/ Dansk idræt Løfte bundniveauet for skoler, personale og elever der ikke pt har bevægelse højt på dagsordenen Opbrud nye modeller for samarbejdsaftaler Lokale strukturer Fra ildsjæle til struktur Ledelses- og forvaltningsmæssig prioritering Økonomi foreninger får kompensation for at komme ud Konsulent på tværs af forvaltninger (skole, sundhed, fritid) Frivillige dage frivillige mødes på tværs Initiativer/ velvilje Hvis der sættes tid af, er der mange ressourcer I timerne= indskoling/ mellemtrin ATK beskrivelser Den brede forankring i kommunen, så det ikke er for usikkert Kontakt til foreningerne for at få idrætsforløb ind i skolerne Ressourcer Materiale Tovholder åben skole- Koordinerer foreningernes tilbud til skoler via hjemmeside. Bevægelse i undervisning (Ungdomsskolen) Sundhedskoordinator/ bevægelseskoordinator Bevægelse hvad vil vi med dette? Hvem har ejerskab til det der sker? Forvaltninger, organisationer, forening, ved ikke nok om fysisk aktivitet og børn/ unge Begrebs- og strukturafklaring minus motion For mange events Strukturelle tiltag halter Lokal forankret prioritering ledelsen Økonomi kræver for meget, så foreningen må udelukkes Bundet på ildsjæle + lokal prioritering + den enkelte lærer Tid + penge Rammerne Gratis arbejdskraft Økonomi Udskolingen Mere undervisning + innovation Silotænkning i forvaltningerne (organisatorisk) Ny skolereform/ uddannelse af lærere Ude i foreningerne (faciliteter osv.) Tværafdelingsmæssig kommunikation = silotænkning Mangler kvalificerede lærere Tid Økonomi Hvis ikke bevægelse er af interesse, svært at få det ind i undervisningen
3 Samle metoder til bevægelse i undervisningen. Stort udviklingspotentiale Relevante redskaber til igangsætning af aktiviteter Aldersrelateret træning Inddragelse af naturskole/ sfo Efteruddannelse/ økonomi Bevægelsesbånd sikrer bevægelseskulturen Processer er dialogbaserede Samarbejde med sundhedsplejersker Ansvarsplacering fx ift. foreningssamarbejdet Netværk En tryghed hos lærerne hvad er bevægelse/ læring med bevægelse Vidensdeling rød tråd lille kommune=kendte ansigter= bedre samarbejde Forening skole dating april Adgang til fælles faciliteter Kommunalt netværk ressourcepersoner Koble op til synlig læring klarhed om mål kontaktperson i foreninger Motorisk parathed Vidensopsamling og deling nu 1 års erfaring. Et prøveår skabe fysiske faciliteter Faglige bevægelsesfyrtårne kunne løfte og sætte fokus Samle foreninger til temaaften Samarbejde med kultur og fritid Fortæl og del de gode historier ensretning på skolerne Det larmer At kunne se mulighederne i givet rum Ikke optimale rammer Hvornår er det godt nok Bevægelse i undervisningen fordrer kursus n skal favne alle elevtyper/ inklusion Badning Behov for kulturændring i skolen/ Playmaker/ website Ikke formaliseret samarbejde med klubber/ foreninger = videndeling Ikke prioriteret i kommunerne Koordinator i hver kommune: Dannelse af netværk evt. 2 faglige fyrtårne (evt. i hver afd.); Afholde netværksmøder for de faglige fyrtårne; være praksisnær på skolerne Adminstrative tid økonomi. Den nye arbejdstid lægger bånd på den åbne skole Rekvisitter økonomi Fokus på effekten af samarbejde Bevægelse bliver ikke prioriteret på skolen/ ledelsen i forvaltninger Mangler rekvisitter nærhed Bevægelse skal bruges ordentligt i fagene i bånd At få bev. implementeret i undervisningen (organiseringen) Sikre kvaliteten (fagligheden)i de 45 min. Tilgængelighed (værktøjer/ ideer) for lærere+pædagoger Svært med de frivillige og finansiering
4 Tilgængelighed til materialer er altafgørende Skal tilpasses børnenes niveauer/ alder leder lærer/ pædagog Bevægelseskonsulenter Aftaler med foreningerne/ lokale klub Fremmer bev. i undervisningen Svær proces vi er i gang- men det er svært Forberedelse ml. pædagog og lærer Der skal være fokus hele tiden ellers glemmes det Tovholder er vigitg Netværksmøder (Tårnby) Kommunale projekter (København) Samarbejde mellem forvaltning/ skole (Gladsaxe) Dropbox ml. lærere (Hillerød) Niveau inddeling Skal få flere i foreninger Idrætslærere har fået kompetenceløft Kompetencebank Innovative elever Kompetenceudvikling af lærere + synlig læring Mere bevægelse/ variation i undervisningen Playtool.dk Leg på streg Aktiv læring Sæt n i Bevægelse Synliggøre uret Holbæk netværk: bevægelse og undervisning Kurser og fokus Prioritering Bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen + planlægningen Koordineret indsats om idrætsforeningerne mentorordninger Udfordrede børn Netværk på tværs skaber sammenhæng Forventningsafstemning med foreningerne. Giver det flere medlemmer? Udfordringer i samarbejdet mellem pædagoger og lærere Manglende tid til at mødes Hvad må lærerne hvad må pædagogerne? Hjælp til lærere/ pædagoger der ikke er vant til at have bevægelse i undervisningen Prioritering og sortering af projekter og tilbud Økonomi Svært at tiltrække frivillige Politisk opbakning Få lærere + ledere til at prioritere Alle er ikke ens Tid Støj og plads Forventningsafstemning ml. skole og forening Skemalagt Frikøb/ hænder arbejde Hvem laver partneraftaler Forvaltningen Svært for dem der ikke er idrætslærer/ pædagog Vende vaner Forstå vigtigheden af bevægelse Udskoling modsætningerne i faglighed, test, det nytter
5 lærer/ pædagog konsulenter Konsulent, tid, penge, prioritering (Køge) Sæt den åbne skole på dagsorden på mødedag Komme i praktik på skoler hvor bevægelse/ den åbne skole fungerer Ur til at se tiden på bevægelse Prioritering Den længere skoledag Lønhjemmel Netværk mellem relevante aktører/ interessenter Sidemandsoplæring (aktiviteter minus fagene) Meget inspirationmateriale idrætsudvalg på tværs af kommunen Forenings SFO Uddanne juniorledere Får de mange intelligenser i spil Uddanne eksperter i bevægelse Gode historier Facebook / lokale medier Bevægelsesinspiratorer Fritidsvejleder Portal ressourcebank Politisk fokus Motivation hos lærere Lettilgængeligt materiale Gøre det let for lærere Skemasat Fælles front i kommunen Fast punkt på møder Stort potentiale at dele; ideer + forløb blandt lærere Samarbejde med andre skoler + kommuner Stort potentiale med samarbejde til foreningslivet at få instruktører ud i undervisningen Bevægelseskonsulent til brug på skolerne Op til hver enkelt skole at lave 45 min. bevægelse Hvem tager initiativ, økonomi ift. den åbne skole Politisk fokus prioritere opgaver For mange forandringer på en gang Læring>< Tivoli Relation/ etablering af netværk Udfordre den traditionelle tænkning Økonomi (tid) Uvidenhed Det er vigtigt at man ikke kun arbejder i skole/ lærerniveau men har kommunen med Hvordan skal man koble fag og bevægelse(lavpraksis) Manglende forberedelse/ videreuddannelse Kulturen Hvordan når vi helt ud til medarbejderen? (praksis) Samarbejde på tværs (Eget felt, søjler) Mening for medarbejderen Gøre det let for medarbejderen Ledelse At få alle børn i bevægelse På hvilke arenaer kan lærerne dele deres ideer/ forløb? Udskoling, muligheder for bad efter aktiviteter? Definition af bevægelse vs. idræt
6 Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Erfaring omlæring/ fysisk aktivitet SFO kurser kompetenceudvikling idrætsfagligt øvelser og lege kurser kompetenceudvikling Samarbejde CFU/ KFS Klatrekurser Vejle Deltager i idrætslærernetværk DGI kompetenceudvikling Ledelsesniveau tilrettelægge tilbud Stort forebyggelsespotentiale Tværfagligt samarbejde som løftestang tænk hinanden ind Brug vores faglighed blik på tingene med sundhedsbriller Formaliseret samarbejde (kultur, skole, sundhed) Økonomisk argument lettere når man er sammen Åben forbyggelsescenter Sundhedseksperimentarium Undervisningsforløb Familieperspektiv Der kan arbejdes med bevægelse på mange forskellige måder Folde bevægelsen ud i et større sundhedsfremme perspektiv Decentrale strukturer = differentierende tilgang Lærernes motivation til at inddrage bevægelsesaktiviteter i undervisningen At få bevægelse ind i undervisningen Pædagog og lærertid hvornår kan det foregå Ideer er der nok af men hvorfor: kompetencer, refleksion sikre at skabe forandring Økonomi/ logistik omkring halleje TID! Forskellige arbejdsgange i de forskellige afdelinger Langt fra hverdagen Sundhed skal legitimere deres værd inviteres ind Få ressourcer i sundhed Få det på dagsordenen Decentral struktur Der mangler kvalitet i bevægelsen, hvis ikke medarbejderne får viden og kompetencer Diskurser: sund/ rask; sundhedsfremme Manglende viden ved frontmedarbejdere Inklusionstankegangen svær at målrette
Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt.
Kommune Drømmescenarie Hvad gør vi nu? Hvordan når vi dertil? Motion og bevægelse i mindst 45 min hver dag Vi søger fondsmidler for alle elever med høj kvalitet, placeret Starter ledelsesprocesser i alle
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereNævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.
Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR
Læs mereKrop & Kompetencer Information om kompetenceløftet
Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring,
Læs mereKROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE
KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereForeningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereDen frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde
Læs mereIDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt
Idrætsskoler Information om konceptet Idrætsskoler kvalificerer og opprioriterer idræt i skolen med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætslige færdigheder
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereTalent, bevægelse og samarbejde
Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBreddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann
Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Velkommen )l Workshop - foreningsliv og folkeskole Program Kort om projekterne Effekter Parternes
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereMotion i skoler - et breddeidrætsprojekt
Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog
Læs mereForankring af læring i bevægelse
Forankring af læring i bevægelse Præsentation af Idrætsbørnehuset Lundegården - ca. 110 børn og ca. 25 medarbejdere i Høje Gladsaxe. Præsentation af mig selv. Ildsjæle og/eller fælles engagement og opgaveløsning
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereSundSkole læring med kroppen forrest
SundSkole 2020 - læring med kroppen forrest Sammen skaber vi en sund skole Projekt SundSkole 2020 skal være med til at øge læringen blandt alle kommunens 6.300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereFå inspiration til arbejdet med at hjælpe skolerne til mere bevægelse.
Få inspiration til arbejdet med at hjælpe skolerne til mere bevægelse. Bliv inspireret med Bevægelse på Tværs Skolereformens tiltag med daglig bevægelse er en gave, men også en indsats der kræver nye måder
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereOM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne
OM Playmakerordningen Skolerne og de professionelle i foreningerne Hvilke potentialer rummer den nye folkeskolereform? OG Hvad gør vi i Aalborg for at understøtte effektueringen? OG Hvilken rolle kan foreninger
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs merePartnerskaber i Slagelse Kommune
Partnerskaber i Slagelse Kommune Samarbejde mellem skoler og foreninger nu også med DIF! Side 1 Dagsorden Baggrund Lidt om partnerskaber med idrætsforeninger i Slagelse Kommune Lidt om rollefordelingen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereForventningsafstemning i centrum
Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereEnkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.
Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger
Læs mereLovgrundlag om den åbne skole
Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereEn fælles portal som vigtigt redskab
En fælles portal som vigtigt redskab Helsingør Kommune har skabt en portal, hvor skoler og foreninger kan mødes om skole- og foreningssamarbejder. Kommunen har sørget for, at kommunikationen og kvaliteten
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSpørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?
Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere3 prioriteringsområder på følgende: -Hvad skal der til for at vi lykkes med at Østerhåbskolen er én skole for alle?
Hvilke gode historier er det vigtigt vi fortæller om 2 år? 3 prioriteringsområder på følgende: -Hvad skal der til for at vi lykkes med at Østerhåbskolen er én skole for alle? Hvad skal der til for at forældrene
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereJUNI Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune
JUNI 2017 Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune Hvilke styrker har I allerede, som I kan bringe endnu mere i anvendelse ift. at lykkes med de større tværgående projekter?
Læs merePartnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereFritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020
Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Fritids- og friluftspolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i 2016
Læs mereSyddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer
Syddansk Universitet Kolding Udviklingsprogram for sociale innovatører Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer We cannot solve our problems with the same thinking that created them, Albert
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereVelkommen i FORMANDSLOUNGEN For Kalundborg & Odsherred
Velkommen i FORMANDSLOUNGEN For Kalundborg & Odsherred FORMANDSLOUNGE - dagsorden 18.00-18.15 Velkomst & introduktionsrunde 18.15-18.35 Spisning & networking 18.35-19.30 FormandsLounge baggrund og dialog
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereAktive børn i dagtilbud
Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereHvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? Astras tre store events Naturvidenskabsfestival Unge Forskere Big Bang Astras tre store events Oplevelser der: gør
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereLøsningsforslag Der blev arbejdet med løsningsforslag ud fra 4 overskrifter, der blev udvalgt i fællesskab: Holde fast i Frivillighuset.
Notat Opsamling fra workshop med frivilligområdet 5. marts 2019 Social- og Sundhedsudvalget afsatte på udvalgsmødet den 4. december 2018 150.000 kr. til styrkelse og synliggørelse af den frivillige indsats
Læs mere