De mange intelligenser November Man kan da være klog på mange måder! TEMA artikler om de mange intelligenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De mange intelligenser November 2009. Man kan da være klog på mange måder! TEMA artikler om de mange intelligenser"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: De mange intelligenser November 2009 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse Januar Fra redaktøren: Man kan da være klog på mange måder! Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej Faxe Ladeplads Tlf Abonnementssalg Tlf: Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller . Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit... TEMA artikler om de mange intelligenser 6 En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige af Svend Erik Schmidt 10 MÅNEDENS profil: Hva så Gauerslund? af Magnus Te Pas 13 Flere intelligenser også i SFO en af Søren Spangby 17 MÅNEDENS artikel: Giv dem en fiskestang lær dem at fiske! af Helle Fisker 23 Den kloge narrer den mindre kloge men ikke sig selv! af Pernille Buch-Rømer 26 MÅNEDENS interview: Interview med Knud Nordentoft af Tine Østergaard og Knud Nordentoft 28 Mange intelligenser og musikfaget af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt 30 MÅNEDENS læserbrev: Betydningen af også at inddrage forældrene af Ingegerd Jenner Løth DEBAT artikler 32 Sæt skolen i bevægelse! Skal øge indlæringsevnen af Christina Hoffmann 35 Det eksistentielle landkort af Niels Hansen 37 Effektive Professionelle Fællesskaber af Grethe Andersen 41 DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info Den indvendige bagside 41 November NUMMER 7 ÅRGANG 15 3

2 Man kan da være klog på mange måder! Tine Østergaard Redaktør Jamen mor, sagde min datter på 5 år, kan du da ikke forstå det? Man kan da være klog på mange måder! Og ja, det er så sandt - som det er sagt. Jeg vil med stor glæde præsentere månedens tema som handler om: De Mange Intelligenser. Hver enkelt elev har sin egen kombination af intelligenser, og det er meget vigtigt for en lærer at være opmærksom på i sin undervisning. Mange skoler har heldigvis efterhånden fået øje på de mange intelligensers pædagogik og arbejder i forskellige grader ud fra dette. Vi har denne gang otte meget interessante artikler om temaet. Læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt, som har været medvirkende til programmerne Plan B og Skolen på TV2 - i den forbindelse handler Månedens Profil om Gauerslund Skole med skoleleder Magnus Te Pas. Søren Spangby, som er leder af en SFO fortæller om, hvordan de som pædagogiske medarbejdere også arbejder med begrebet Flere intelligenser i deres pædagogiske praksis. Månedens artikel af Helle Fisker giver konkrete eksempler på læring bl.a. MI-løb, som tilgodeser de forskellige intelligenser og vi får defineret de mange intelligens-begreber. Pernille Buch-Rømer sætter med sin artikel fokus på de højtbegavede børn i denne sammenhæng. i Gentofte Kommune og har bred erfaring med skoler og alsidig læring. Agneta Hytten og Jørgen Lekfeldt fortæller om deres erfaringer og arbejde med den musiske intelligens. Afslutningen på vores tema er Månedens læserbrev fra Ingegerd Jenner Løth, hun giver sin mening om forældrenes rolle i arbejdet med børnenes mange intelligenser. Tre debat artikler har vi at byde på med meget forskellige overskrifter. Sæt skolen i bevægelse af Christina Hoffmann, Niels Hansens artikel om Det eksistentielle landkort og Grethe Andersen om Effektive Professionelle Fællesskaber. På den indvendige bagside er der stadig info, spots og nyheder. Januars tema bliver om Børns venskaber og sociale relationer, så hvis du har ideer til en artikel om dette, så send mig venligst en mail herom. Februars tema bliver om Mobning. Til slut er der bare at sige (citat fra Helle Fiskers artikel) Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent. God læselyst til alle. Månedens interview i denne november udgave er med Knud Nordentoft, han arbejder som pædagogisk chef 4 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

3 En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige Fra mere end 800 videnskabelige forskningsprojekter rundt omkring i det meste af Verden dog ikke danske, men måske gælder det også her??? - ved vi i dag en masse om, hvordan mennesker lærer på forskellige måder, og hvordan man med enkle midler kan få undervisningen til at være både sjovere og mere lærerig på samme tid for både eleven og læreren. Det er bare sjældent, at denne viden anvendes tilstrækkeligt konsekvent i arbejdet med børnene i skole Af konsulent og læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt M ange børn i skolen oplever, at der er stor afstand imellem, det, der er krav om, at de skal lære og det, de har lyst til at lære. Ved at give barnet mulighed for at lære igennem sin stærkeste læringsstil, bliver barnet mere motiveret for at lære, og afstanden imellem kravene til barnet, og det som barnet har lyst til, bliver mindre. Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile Når jeg taler med skolefolk rundt omkring i landet hævder mange, at det der med læringsstile, er da noget de har arbejdet med i mange år. Det er ikke nyt. Men hvis jeg får mulighed for at tale med eleverne eller forældrene er det ofte sådan, at de ikke rigtigt har mærket noget til det. Denne situation er blevet ganske tydelig for mig i forbindelse med TV2-programmerne Plan b og Skolen verdensklasse på 100 dage. Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile men ser det derimod som en metode blandt mange, når undervisningen skal differentieres. Læringsstilene kan således aldrig være målet i sig selv, men snarere udtryk for en pædagogisk metode med meget stor effekt. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 5

4 TEMA om de mange intelligenser Jeg er bestemt ikke tilhænger af the american way, hvor man starter med at finde profilerne hos lærerne oftest via on-line basserede oversatte amerikanske tests for herefter at finde elevernes læringsstile igen ved hjælp af oversatte on-line test for måske at danne klasser bestående af børn med samme læringsstilsprofiler samt en lærer magen til. Hvad ville Grundtvig mon have sagt til dette? Læringsstilene skal sættes ind i en skandinavisk kontekst. Det er det, jeg er optaget af og har arbejdet på i 10 år. Den styrke, der ligger i, at børnene i en klasse har forskellige læringsstile og møder lærere med lige så forskellige stilarter, styrker tolerancen, respekten for forskelligheder i klassen og det er meget værdifuldt. Igennem de seneste 10 år har jeg således i samarbejde med læringsstilsforsker Lena Bostrom og lærer og forfatter Mariane Schmidt forsøgt at sætte læringsstilen ind i en skandinavisk kontekst. Almindelige fejlantagelser om læring Mere end 35 års forskning i læringsstile har vist, at nedenstående helt almindelige antagelser kun gælder for nogle børn og slet ikke for alle. Børn der ikke kan forstå en mundtlig instruktion er mindre intelligente, end dem, der kan. Alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler og beskadiger øjnene, hvis de arbejder i dunkel belysning. Alle børn lærer bedst, når de sidder på en hård stol ved et bord. Klasseundervisning er den mest effektive undervisningsform. Alle børn lærer bedst, når temperaturen i lokalet er omkring 22 C Alle børn lærer bedst, når der er ro i lokalet. Børn, der ikke kan sidde stille er ikke parate til at lære. Alle børn lærer bedst, når stoffet gennemgås trin for trin. Ingen børn kan lære noget, hvis de sidder og spiser eller drikker imens. 6 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

5 TEMA om de mange intelligenser Alle børn lærer bedst tidligt om morgenen. Forskningen har derimod vist: Børn lærer på vidt forskellige måder. Nogle børn er god til at modtage en mundtlig instruktion, andre børn har det bedst med skriftlige instruktioner. En tredje gruppe har behov for konkrete materialer, medens en fjerde gruppe har brug for at have kroppen med. Det har intet med intelligens at gøre. Dunkel belysning får mange børn til at slappe af og føle velbehag, medens stærkt lys ofte stresser børnene og gør dem ukoncentrerede. Børn lærer på vidt forskellige måder Mange børn har svært ved at koncentrere sig, når de skal sidde på en hård stol i længere tid. De har brug for at bevæge sig, når de skal lære noget nyt. Nogle børn lærer bedst alene, andre lærer bedst i par. Nogle få børn lærer bedst i grupper eller ved klasseundervisning. Mange børn tænker og husker bedre, når de arbejder i et lokale med musik eller baggrundsstøj. Mange børn især drenge- lærer bedst, når de har mulighed for at bevæge sig, mens de lærer. Mange børn har brug for at vide, hvorfor de skal lære det pågældende stof og de skal kunne se det nyttige i at lære stoffet her og nu, inden de er motiverede for at gøre det. En del børn har brug for at drikke eller småspise, hvis de virkelig skal koncentrere sig om at lære. Mange børn lærer bedst op ad dagen, og en del børn lærer faktisk bedst sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Hvordan ser du helst indlæringen foregå? Vil du først læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden? Vil du have en omhyggelig detaljeret introduktion eller blot en oversigt af læreren? Har du krav til belysning, temperatur og baggrundsstøj? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten? Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at spise eller drikke, mens du arbejder? Har du ønsker om, hvordan underviseren skal være? Når du begynder at overveje, hvordan din mest effektive indlæring skal foregå og hvilke behov, du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil. Stilles de ovennævnte spørgsmål til 30 personer, får du 30 vidt forskellige svar. Dette gælder både børn, unge og voksne. Hvordan ser du helst indlæringen foregå? Hvad der er vigtigt for hvert individ i indlæringsprocessen kaldes for: Læringsstile. Denne stil er individuel. Dermed ligger der her en stor udfordring for alle lærere som ønsker at hjælpe eleverne i læringssituationen på en hensigtsmæssig måde. Hvis hvert barn får mulighed for at arbejde på sin foretrukne måde, vil barnet lære mere, og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse. Links: Facebookgruppen: læringsstile Læringsstile kort fortalt Forestil dig, at du selv skulle tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik, et nyt avanceret Computerprogram eller EU`s regler for import. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 7

6 Hva så Gauerslund? På Gauerslund skole var der godt gang i den for ca. 15 måneder siden, da vi deltog i projektet Skolen Verdensklasse på 100 dage. Projektet handlede om at ændre trivselen på en gennemsnitlig dansk folkeskole på blot 100 dage. Projektet gik ud på at bruge læringsstile som pædagogisk metode til at få børn i bedre trivsel og dermed også højne fagligheden Af Magnus Te Pas, skoleleder Gauerslund Skole Hvordan er det så gået på Gauerslund skole og hvad sker der nu? Efter projektets afslutning stod vi med en masse viden fra dette eksperimenterende udviklingsprojekt. Der var sket en masse udvikling på mange forskellige niveauer, som gerne skulle samles og forankres til et samlet udviklingsprojekt, som skolen kunne få mere udbytte af på sigt. En af de vigtigste ting, i forhold til vores udvikling samt den faktor der gør, at vi hele tiden skærper vores undervisning i forhold til elevgruppen er trivsels programmet god skole, som er blevet en fast del af vores hverdag. Vi bruger god skole som et anerkendende værktøj til at afklare, hvor der er udviklingspotentiale. Det bruges ligeledes i vores TUS samtaler, hvor vi bruger det til at finde fokuspunkter, som man skal/kan være opmærksom på som team. Vi laver mindst to trivselsundersøgelser om året. Anerkendende test Vi arbejder meget på at teste børnene, hvor det også giver mening for dem. Vi bruger i høj grad før/efter test, som et værktøj til at sætte fokus på, hvad eleverne får med fra undervisningen. Før/efter test er et godt værktøj til at sætte fokus på, hvad eleven har lært og ikke det modsatte. Dette gør, at vi stadig kan have højt selvværd og trivsel hos vores elever, også hos dem der ikke klarer sig bedst i skolen. Vi sætter fokus på det, de får med fra undervisningen samtidig giver vi dem guidelines til, hvordan de kan nå videre med hjælp fra hjemmet eller lignende. Undervisningen i dag Dagligdagen på Gauerslund Skole er i dag præget af læringsstile, men ikke bare læringsstile, vi bruger dem som et værktøj sammen med alt det andet, vi har i vores rygsæk. Trivselsmålinger og test af læringsstil giver os Vi bruger god skole som et anerkendende værktøj Læringsstilstest Vi tester stadig elevernes læringsstil en gang om året, det gør vi for at se, hvilken elevgruppe vi har med at gøre og for at afklare, hvilken kanal eleverne bedst modtager på. Det giver et godt billede af, hvorledes vi skal have fokus på undervisningen i henhold til det enkelte barn. Dette værktøj giver os en overbevisning om, at bruge Mange måder at lære på, som vi kalder udviklingsprojektet i Vejle kommune og som også ndbefatter læringsstile. Mange måder at lære på 8 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

7 MÅNEDENS profil værktøjer til at se, hvilken form for variation der skal laves i den enkelte klasse. Dette er medvirkende til, at vi laver meget mere variation i vores undervisning end vi gjorde før. Det gør også, at vi får fat i flere af de elever, som har de læringsstilskategorier, vi måske ikke har været de bedste til at fange i vores undervisning, - nemlig de taktile og kinæstetiske børn, også kaldet røre og gøre børn. Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med og derfor vil eleverne også få større udbytte af undervisningen. Vi tvinger ingen børn til at være i værksteder, som passer til deres læringsstil, men laver værksteder hvor børnene kan cirkulere eller lave gruppearbejde, hvor de forskellige kategorier tilgodeses. Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med Holder vi niveauet på Gauerslund I forhold til trivsel ligger vi på samme niveau, som da vi afsluttede projektet. Der har været et mindre fald i trivselen, hvilket er meget naturligt, når man laver en hurtig indsats og sætter fokus. Vi har indhentet det tabte og ligger i øjeblikket på samme niveau. Vi forfølger hele tiden andre måder at lære på og laver variation, så flere elever inddrages og aktiveres i undervisningen. Det kræver meget hårdt og fokuseret arbejde. Der er gjort en utrolig indsats af personalet på Gauerslund skole. De har udviklet og været nygerrige på at ændre faktorer, som er medvirkende til at trivselen på skolen er blevet bedre, - og det er bestemt ikke så let, som det kan fremstå på tv. Om vi stadig holder de faglige resultater, må man vente med at se i TV2s opfølgningsprogram som kommer den 3. November 09. Bevidsthed om læring Eleverne er ret hurtigt blevet opmærksomme på deres egen læringsstil og under hvilke forhold de lærer bedst. Det gør at eleverne ændrer nogle små faktorer i forhold til undervisningen eller lektielæsningen, hvilket er medvirkende til, at de får mere ud af undervisningen. Mange intelligenser Når der bliver meget variation i undervisningen, tilgodeses flere intelligenser og dermed får eleverne bedre udbytte af undervisningen. Det mærkes tydeligt på eleverne, at de trives bedre og at de bliver mere aktive i undervisningssituationen. Forhåbentlig vil det også på sigt afspejle sig i vore afgangskarakterer på skolen. Mange måder at lære på Som før nævnt har vi ikke forlovet os med læringsstile, men bruger elementer som en del af viften i projekt Mange måder at lære på. I øjeblikket er vi ved at lave et udviklingsprojekt omkring Cooperative learning, dette betragter vi ligeledes som et værktøj, der kan anvendes, når det giver mening. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 9

8 Flere intelligenser også i SFO en De senere års arbejde i skolen med teorier som de mange intelligenser, læringsstile, classroommanagement, og cooperative learning har oftest været koncentreret omkring undervisningsdelen, og dermed ikke skolen som samlet virksomhed. Tages udgangspunkt i indskolingen, har undervisningsdel og fritidsdel kunnet opleves som to separate enheder, hvor lærere mellem klokken 8 og 13 stod for den faglige indlæring og pædagoger for socialisering i tidsrummet 13 til 17 Af Søren Spangby, SFO-leder Holsted S FO en kunne, og blev af mange, opfattet som en ren pasningsordning tilknyttet skolen. Daginstitutionerne har på landsplan gennem de seneste år oplevet et markant kvalitetsløft gennem indførelsen af indholdsbeskrivelser, - en række beskrevne krav, herunder læreplaner. Et tiltag der først ses indført i SFO erne som en obligatorisk del af det pædagogiske arbejde i år. Et skridt på vej mod heldagsskole? Nej, men et ønske om helhed i skolen. Personalet i SFO erne må gøre op med den rene fritidspædagogik, sende den konstante frie leg på pension og være medskabere af en samlet indskoling, hvor udgangspunktet netop er det enkelte barn eller børnegruppe. Personalet i SFO erne må gøre op med den rene fritidspædagogik Jeg ser derudover et formaliseret samarbejde mellem undervisningsdelen og SFO en som en helt naturlig del. Trods forskelle mellem faggrupperne, nogle nok reelle de fleste på et rent fordomsplan, vil der jo altid være et fælles omdrejningspunkt, - eleverne. 10 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

9 TEMA om de mange intelligenser I denne indsats, opbygningen og udviklingen af én samlet indskoling, har arbejdet med Gardner s mange intelligenser været én af de teorier vi har anvendt. I Holsted SFO, har vi de sidste 4-5 år arbejdet bevidst med læreplaner som en del af det pædagogiske arbejde. De mange intelligenser har været en naturlig del heraf. I 2002 blev ønsket om styrket overgang fra børnehave til skole/sfo, forløberen til to udviklingsprojekter med brobygning som primære fokusområde. Bl.a. skulle en brugbar portfolio være en af grundstenene i projektet, - men også at der blev brobygget ikke kun til skolen, og dermed undervisningsdelen og klassens lærere, men også til SFO en og pædagogerne. Kasper Larsen blev det fiktive barn med den eksemplariske portfolio. En skabelon til indholdet af portfolioen, sikrede at skoler der modtog børn fra flere institutioner havde det samme grundlag for sammenlignelighed, da børnene ville være beskrevet ud fra ens kriterier. Det var nødvendigt at kigge indad Det har været vigtigt at skelne mellem Barnets Bog, med billeder af familie, sommerhus, kæledyr ferieture o.s.v. og Barnets Bog med et fast beskrevet indhold, der direkte er anvendeligt ved brobygningen og i det videre indskolingsforløb. Denne definition underkender ikke den gamle version med billeder o.s.v. men adskiller den tidligere bog i to udgaver. Billederne, malerierne og de tørrede blomster er dér hvor vi ser og fortæller barnets egen historie, og måske endda ser interesser eller spor vi kan arbejde videre med ved planlægningen af det pædagogiske arbejde. Den anden version eller Portfolioen, indeholder beskrivelser der anerkendende giver et nuanceret og bredt billede af det enkelte barn. Portfolioen indeholder bla. Den gode stol, barnets læringsstil, min familie, trin for trin og ikke mindst en kompetenceprofil, lavet med udgangspunkt i de mange intelligenser. At børnene ikke længere er ubeskrevne ved skolestart står i kontrast til tidligere tiders idé om stigmatisering ved medfølgende historier og beskrivelser. Tværtimod har den konsekvente brug af portfolio, skabt grundlag for langt bedre og sikker skolestart. Eventuelle tiltag kan iværksættes langt tidligere end hidtil. Portfolioen er med til at danne grundlag for klassedannelserne. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 11

10 TEMA om de mange intelligenser Det var nødvendigt at kigge indad, inden vi startede arbejdet med de mange intelligenser. Ikke alle var lige ajour og fortrolige med de seneste tendenser på området, så vi startede med os selv. Personalet fik gennemgået teorierne, og på denne baggrund fremstillede alle egne personlige beskrivelser og kompetenceprofiler. Vi gjorde hver intelligens arbejdsrelateret, så når en medarbejder havde beskrevet noget om en intelligens, - spurgtes efterfølgende: og hvordan ses det så eller kommer til udtryk i dit arbejde med børnene? Alt det fremstillede materiale kunne laves til plakater og ophængning. Disse produktioner blev suppleret med illustrative plakater og andet materiale vi fandt hos Dafolo. Ud over indførelsen i teorierne, oplevede vi en større forståelse kollegerne imellem. Det blev tydeligt via den grafiske fremstilling, at vi havde forskellige dominerende intelligenser, -irritationsmomenter blev vendt til forståelse og anerkendelse. Der blev fokuseret på to områder, indretning og pædagogiske aktiviteter, velvidende at disse ville lappe ind over hinanden. Egentlig permanente fokusområder, men nu med en større bevidsthed om de intelligenser vi arbejdede med. Fagligt oplevede vi et markant løft. Indretningsmæssigt begyndte vi at kategorisere papir, legetøj, beskæftigelse o.s.v. Alt blev sat i grupper og undergrupper - efter type, farve, størrelse eller lign. Synlige og tilgængelige for børnene. Aktivitetsmæssigt blev projekter planlagt med udgangspunkt i intelligenserne. Vi lavede indholdsbeskrivelser, handleplaner, succeskriterier, evalueringsmetoder m.m. Gennem de intelligenser vi ønskede at arbejde med, planlagdes aktiviteter med udgangspunkt i disse. Det medførte stor skriftlighed, alt måtte sættes i system og skemaer for nøjagtigt at beskrive det vi ville udvikle/ styrke. Målgruppen kunne være årgangen, - oftest mindre grupper på 7-12 børn, måske endda på 2-3. Dette mest for at sikre de mest udsatte. Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet. De mest dominante intelligenser, kan ses som et potentiale til videre udvikling eller de intelligenser der er mindre dominerende kan styrkes for at øge disse. Begge ting ser vi som lige vigtige, og det er også vores opfattelse at kompetenceprofilerne skal justeres fx. én gang årligt, da de må opfattes dynamiske og altid under udvikling/ændring. Derfor må de pædagogiske aktiviteter og tiltag altid være det samme Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet 12 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

11 Giv dem en fiskestang lær dem at fiske! En af de største udfordringer, vi har i dag, handler om at videreudvikle hele mennesker, der er forberedt på at indgå i et videnssamfund, hvor der stilles brede kompetencemæs-sige krav. Opgaven bliver, at skabe ligevægt mellem viden, færdigheder og værdier, både inden for det intellektuelle, det følelsesmæssige og det sociale Af HELLE FISKER, pædagogisk UDVIKLINGSKONSULENT, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER Personlige og sociale kompetencer - fundamentet At gå i skole handler ikke bare om kognitiv læring, men i høj grad også om at udvikle et spektrum af personlige og sociale kompetencer. Der skal udvikles karakter og opbygges fællesskab. Der skal skabes et godt værested, fordi et godt værested er et godt lærested. Der skal sikres en navigering mod opnåelse af indre personlig harmoni og gode sociale samspilsevner. Undervisning og læring er en social og følelsesmæssig praksis, og i en-hver faglig udvikling, er tilstedeværelsen af personlige og sociale kompetencer at be-tragte som grundforudsætninger. En styrket faglighed i undervisningen må nødvendig-vis gå hånd i hånd med udviklingen af elevens alsidige personlige udvikling. Udfordrin-gen bliver at få læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering til at blive begreber, der går i ét. Teorier som komplementerer hinanden I mit arbejde som pædagogisk udviklingskonsulent har jeg haft et ambitiøst ønske om at være med til at skabe et professionelt udviklingsorienteret læringsmiljø, som er umid-delbart tilgængeligt for alle og som, med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, udvikler den enkelte bredt. Mine bestræbelser har taget afsæt i teorien om læringsstile og teorien om De mange intelligenser - to teorier som komplementerer hinanden på for-nemste vis. Teorien om De mange intelligenser giver, forenklet udtrykt, svar på, hvordan mennesker er intelligente, mens læringsstilsteorien Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en matematisk logisk opgave. giver anvisninger på, hvordan mennesker foretrækker at tilegne sig læring. Begge teorier indgår i mit arbejde med børn og voksne - de mange intelligenser benytter jeg for at bevidstgøre børn/voksne om egne kompetencer og potentialer og læringsstilsteorien for at skærpe den enkeltes be-vidsthed om optimale betingelser i læringsprocessen. Læringsstilsteorien er således med November NUMMER 7 ÅRGANG 15 13

12 MÅNEDENS artikel til at bevidstgøre den enkelte om, at der er en række forskellige faktorer, der har afgørende betydning for den enkelte i læringsprocessen. Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent 14 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

13 MÅNEDENS artikel De mange intelligenser Teorien om De mange intelligenser er ideel at anvende som redskab til at finde frem til den enkeltes kompetencer og potentialer det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent. I arbejdet med De mange intelligenser flytter man helt automatisk fra Fejlfinderup til Anerkenderup - fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Man bliver ressourcespejder - bekræfter, anerkender og respekterer den enkelte, så han/hun oplever succes. Noget af det vigtigste børn lærer i skolen er det de lærer om sig selv professor Howard Gardner Find dine stærke sider også dem du ikke troede du havde Udgangspunktet for mit arbejde med De mange intelligenser er, at få et billede af den enkeltes kompetencer og potentialer for at koble disse med pædagogisk praksis. Men hvordan finder den enkelte frem til egne kompetencer og potentialer? Udviklingen af faglige og specielt personlige kompetencer er forbundet med en vis kompleksitet, og intet enkelt system kan indfange hele vores enestående individualitet. Som mennesker er vi hele tiden under forvandling og en 360 graders evaluering skal iværksættes, for at den enkelte bliver belyst fra forskellige vinkler. Siden 1984 har jeg, som lærer, haft fokus på udvikling af børn og unges personlige og sociale kompetencer. Jeg har i undervisningsmaterialet Min Selvbiografi 1 videregivet mine positive erfaringer, inspiration og idéer til, hvordan børn og unge kan få et nuance-ret billede af sig. Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en Rumlig visuel opgave. gennemgå en tjekliste, hvor han/hun forsøger at forbinde egne erfaringer med intelligenserne, idet han/hun tager stilling til nogle udsagn. fortælle hinanden, hvad de hver især er gode til. løse en opgave og efterfølgende forklare, hvilken strategi man har anvendt. udføre MI løb Døren til forandring åbnes indefra fransk forfatter Jacques Chaize. MI løbet giver den enkelte mulighed for at finde egne styrker inden for de mange intel-ligenser ved at arbejde med intelligensopgaver Helt konkret løser de 5 opgaver inden for de 5 kognitive intelligenser dvs. 25 opgaver i alt. Hver opgave kalder på en be-stemt intelligens, og den enkelte mærker inden for hvilke af intelligensopgaverne, han/hun har sine styrker. Efter at have været igennem ovennævnte fire aktiviteter De unge introduceres for et repræsentativt udvalg af opgaver, som leder dem igennem en proces, der bl.a. giver den enkelte svar på, hvordan han/hun får kendskab til egne optimale betingelser for læring og inden for hvilke intelligenser, den enkelte har sine styrker. For at finde ud af, hvor man har sine styrker inden for de mange intelligenser, kunne man f.eks.: 1 Min selvbiografi, 2. oplag af Helle Fisker og Anette Knudsen. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 15

14 MÅNEDENS artikel har de fået et billede af egne styrker inden for de mange intelligenser. Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske! Min selvbiografi Når de har afsluttet arbejdet med paletten af opgaver, tegner der sig et nuanceret billede, som helst skulle tjene som værdifuld selvindsigt, der understøttet af en matchende prak-sis, kan blive en platform for den enkeltes fremtidige læring og udvikling. For at funde-re denne opnåede selvindsigt hos de unge til en platform, der kan danne basis for deres fremtidige læring og udvikling, skal resultatet af processen omsættes til et konkret produkt. Overskriften kunne være Min selvbiografi - en dækkende overskrift for et pro-dukt, som i både form og indhold kan vise, hvor unik den enkelte er. Ved, som ovenfor beskrevet, bl.a. at give den enkelte indsigt i egne kompetencer og bevidstgøre ham/hende om egen læringsstil, bidrager vi til, at den enkelte bliver i stand til at tage medansvar for egen læring samt at håndtere deres liv i en verden, hvor der både er flere muligheder og flere faldgruber end nogensinde før. Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske! Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en Kinæstetisk opgave. 16 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

15 Den kloge narrer den mindre kloge men ikke sig selv! Af Pernille Buch-Rømer Intelligensbegrebet I mit arbejde med at skabe forståelse for højt begavede børns anderledeshed og deres behov, er jeg gennem årene ofte blevet konfronteret med spørgsmål om, hvordan jeg definerer intelligensbegrebet. Velvidende, at dette stadig diskuteres langt ud over Danmarks grænser og at svarene afhænger af, hvem man spørger; er den enkelte lærers begrebsopfattelse efter min mening ikke desto mindre afgørende for elevernes muligheder for personlig udvikling og indlæring. Begrebsforståelsen er vigtig for at kunne handle korrekt, fordi det er, hvad vi gør i praksis, der er det væsentlige og hvis vi skal kunne dele vores erfaringer, er vi nødt til at have et fælles sprog. En har et meget stort stykke logisk-matematisk Hvis man forestiller sig den samlede intelligens hos en elev som en hel lagkage, så forsøger Howard Gardner at opdele lagkagen i ti stykker, svarende til de ti intelligenser. Stykkernes størrelse varierer hos hvert enkelt barn, en har et meget stort stykke logisk-matematisk, et lidt mindre stykke krops-kinæstetisk og mange små stykker med henholdsvis musikalsk, spatial o.s.v. En anden et rigtig stort stykke sproglig og et lille stykke intrapersonel og otte stykker nogenlunde lige store af resten. Howard Gardners beskrivelser af de forskellige intelligenser ser jeg derfor som en måde at forsøge at opdele elevens samlede potentiale i udviklede og mindre udviklede dele og navngive dem for at skabe overblik over elevernes forskelligartede indlæringsprofiler - ikke som et udtryk for, hvorvidt barnet er intelligent eller ej! Alle børn besidder altså en lang række evner Alle børn besidder altså en lang række evner, intelligenser, der ikke er statiske, men som kan udvikles i forhold til hinanden; stykkernes størrelser forandrer sig løbende i takt med lærens evne til at skabe muligheder for indlæring hos barnet under forudsætning af, at eleven er i trivsel og dermed også indlæringsparat. Men for at kunne skabe muligheder for ALLE elever i klassen, er det en nødvendighed at læreren gør sig klart, at nogle få elever har en langt større lagkage end flertallet, det er dem vi ofte kalder de intelligente. For at undgå begrebsforvirring synes jeg, at vi skal kalde dem de højt begavede. Med den store lagkage følger usædvanligt gode tænkeevner og det er netop de evner hos det højt November NUMMER 7 ÅRGANG 15 17

16 TEMA om de mange intelligenser begavede barn, der bør ligge til grund for det niveaumæssige udgangspunkt i hele undervisningen. Lev Vygotsky sagde: Det er lige så omsonst at ville lære et barn, hvad det endnu ikke evner at lære, som at lære det, hvad det allerede kan selvstændigt. I Danmark er vi gennem Folkeskoleloven forpligtede til at udfordre og stimulere alle elever i klassen. Det er derfor også nødvendigt, at man som lærer gør sig klart, at selv det største stykke logisk-matematiske ikke gør et barn højt begavet, hvis ikke det er skåret ud af en stor lagkage. For det er den anderledes tankegang hos det højt begavede barn, der skaber alle mulighederne og alle problemstillingerne i øvrigt. Det er dermed min påstand, at man med de rette muligheder og et barn i trivsel kan få mere fyld i lagkagen, så den vokser i højden, men man kan ikke gøre omkredsen større. Børn er født med en bestemt størrelse lagkage, svarende til det potentiale der kan udvikles i takt med, at man kan forandre forudsætningerne til gavn for både den enkelte elev og for samfundet. Men man kan ikke gøre et normaltbegavet barn højtbegavet. Folkeskolen er efter min mening under positiv forandring Intelligensdiskrimination I 2002 gennemførte jeg en meget omfattende trivselsundersøgelse blandt godt 50 forældrepar til højt begavede børn. De fortalte nærmest enslydende historier om deres børns opvækst, børnehavetid, selvopfattelse, spiseog sovevaner, motorik, lege, fritidsaktiviteter, venskaber, karaktertræk, interesser, skolegang, skoleskift, generelle adfærd, kontakt med skolepsykologer og børnepsykiatrien, reaktioner fra andre børn og voksne m.m. Indholdet af besvarelserne om børnene var generelt meget bekymrende, men det var i særdeleshed stærkt foruroligende, at børnenes trivsel dalede markant i takt med, at de blev ældre. Det blev begyndelsen til etableringen af Mentiqaskolerne, hvor de store lagkager, de anderledes tænkende børn, blev samlet. Virkeligheden for mange af de højt begavede elever i folkeskolen har i mange år været følelsen af diskrimination og en endeløs række af nederlag med manglende selvværd som tro følgesvend. Mangel på accept af deres anderledes adfærd og behov, fraværet af meningsfulde opgaver i skoletiden og udelukkelse fra det sociale fællesskab har længe haft konsekvenser for det enkelte barns selvforståelse. Gode analytiske evner er ikke en gave, når resultatet af analysen er, at man er forkert! Men folkeskolen er efter min mening under positiv forandring. Rummeligheden forandrer sig fra at være et krav i lovgivningen og et mål på den enkelte skole, til også at være et ønske også hos lærerne og et ønske om at få mulighederne for at lære hvordan. Det væsentlige er nu derfor at få kendskab til de metoder, der i tilrettelæggelsen og gennemførselen af undervisningen inkluderer alle eleverne. Denne forandring vil helt sikkert vise sig ikke kun at være til gavn for de højest begavede elever, men for alle elever. For når niveauet i undervisningen højnes, smitter det af på alle elever. Så lad os kalde en skovl for en skovl, lad os stå ved, at nogle elever er mere intelligente end andre, lad os acceptere dem og inkludere dem i undervisningen og dermed i fællesskabet. Så bliver vi alle lidt klogere. Fakta om Pernille Buch-Rømer Specialpædagogisk konsulent og foredragsholder Rådgiver forældre og lærere om højt begavede børn Udvikler af det pædagogiske idégrundlag bag Mentiqa- skolerne Uddannet folkeskolelærer Kan kontaktes på eller tlf Læs mere på 18 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

17 Interview med Knud Nordentoft Knud Nordentoft fortæller i dette interview om hvilke værdier, visioner og læringsgrundlag, der ligger til grund for og arbejdes med i Gentofte kommune. Synspunkterne tager udspring i Knud Nordentofts viden og erfaringer som forhenværende skoleleder og nu pædagogisk chef i Gentofte Kommune Af Tine Østergaard i samarbejde med Knud Nordentoft Knud Nordentoft blev uddannet lærer i 1978, har siden da arbejdet som lærer, viceskoleinspektør og skoleleder på forskellige skoler. Senest på Hellerup Skole. Han har bl.a. bred erfaring med formidling, kompetenceudvikling, organisationsarbejde og ledelse. I 2007 blev Knud Nordentoft ansat som pædagogisk chef i Gentofte Kommune, hvor han nu har sit virke. Hvilke pædagogiske visioner præger dit daglige arbejde som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Det er vigtigt, at alle børn lærer mere i skolerne og det er også vigtigt at de trives godt. God trivsel er en forudsætning for at lære og god læring er ligeså en forudsætning for trivselen. Således er trivsel og læring hinandens forudsætninger, og de følges ad. Læringen, trivselen og udviklingen for hvert enkelt barn og ung i vore skoler, fritidsordninger og fritidscentre er vigtig. Hvilke erfaringer kan du bruge fra dine daværende job som skoleleder? KN: Jeg kan bruge mine erfaringer fra lærerjobbet og skolelederjobbet i andre kommuner. Og så har jeg desuden været leder af Gentofte Skole. Så min erfaring fra skoleledelse af 2 skoler i kommunen er bestemt en god ballast at have med sig. Og da jeg primært har mit virke i forhold til og sammen med skoleledelserne på vore 13 skoler, mener jeg at det er en fordel for mig og forhåbentlig også for andre at jeg har været tæt på. Mit fokus som skoleleder var børnenes læring og udvikling dette fokus har jeg taget med mig. Hvad er din vigtigste rolle i forhold til grundskolerne i jeres kommune? KN: Min vigtigste rolle i forhold grundskolerne er at være oversætter fra det politiske niveau til skolerne og omvendt. At være den chef der kan bære budskaber begge veje og i øvrigt få det rigtige til at ske. Hvilke værdier sætter du højt i samarbejdet med lærere og skoleelever? KN: Læring og udvikling og en kvalitetsforbedring af samme. Lærernes og pædagogernes opgave er at se børnene som mennesker, der alle er på vej til at udvikle deres kompetencer. Dét skal de voksne hjælpe til med og hele tiden i anerkendende relation til andre. Det er da et helt unikt og værdifuldt arbejde, der for synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde og tilmed det bedste! Hvad er for dig et velfungerende læringsmiljø? KN: Et velfungerende læringsmiljø giver muligheder. Et velfungerende læringsmiljø er anerkendende. Et velfungerende læringsmiljø styrker kreativiteten og er udfordrende for børn såvel som for de voksne. Det November NUMMER 7 ÅRGANG 15 19

18 MÅNEDENS interview er afvekslende og fleksibelt så det påvirker børns og voksne hjerner til det samme. Det virker stimulerende så læringsstrategierne kan udfoldes. Derfor synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde og tilmed det bedste! læring. der er fokus på sundhed og bevægelse. de møder kompetente og involverende voksne. de får tilpasse udfordringer, der stimulerer nysgerrighed og lyst til læring. de udforsker, eksperimenterer og undersøger. We are here for the kids! Hvilket læringsgrundlag arbejder I med i Gentofte kommune? KN: Vi har et kommunalt læringsgrundlag og alle skoler har deres eget læringsgrundlag som spiller op til det kommunale. Nøgleord i vores læringsgrundlag er: -- Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre -- Mangfoldighed i børn og unges liv -- Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne -- Børn og unge har ret til en alsidig udvikling -- Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Og vi definerer, at læring er et sted når børn -- aktivt arbejder med forskellige typer af praktiske og teoretiske problemstillinger og opgaver -- er i flow via dialog og opgaveløsning. -- løser konkrete opgaver sammen med andre -- har tid til at reflektere. Hvor meget fylder alsidig læring og læringsstile på grundskolerne i Gentofte Kommune? KN: Det fylder meget for undervisningsdifferentiering er et must for alle vore medarbejdere. Vi skal fange og udfordre hvert enkelt barn og hver enkel ung. Hvad er din mission med at være ansat som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Jeg er meget glad for mit arbejde som pædagogisk chef i Gentofte Kommune det giver mening. Og så er jeg stolt over at kunne sige med en amerikansk kollega fra New York we are here for the kids! Først når det er tilfældet lykkes vi! Hvordan arbejdes der med elevernes mange intelligenser/ børns alsidige måder at lære på? KN: Igen vil jeg henvise til vores læringsgrundlag. Børn lærer bedst når -- de udfordres i et trygt, anerkendende og meningsskabende miljø. -- de oplever klare spilleregler i klassen. -- valget af de fysiske rammer understøtter den ønskede 20 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

19 Mange intelligenser og musikfaget De senere år er intelligens blevet diskuteret i uddannelsessystemet for at inkorporere ny forskning i den pædagogiske praksis. Det sker for at udvikle skolesystemet, børnenes faglige og sociale kompetencer til gavn for fremtidens samfund Af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt T idligere sattes intelligens lig med IQ. Skolesystemet var tilrettelagt med henblik på at styrke og fremme den boglige, logiske intelligens. Efter fremkomsten af Howard Gardners teorier om mange intelligenser 1 og Daniel Golemans Følelsernes intelligens 2, taler vi nu om EQ (emotionel intelligens), og hos Richard A. Bowell om SQ (spirituel intelligens) i bl.a. Visdomsprocessen 3. Hos Gardner skitseres 7 intelligenser, senere udvidet med 3: musisk, sproglig, krops-kinæstetisk, logiskmatematisk, visuel/rumlig/spatiel, naturalistisk, interpersonel, intrapersonel, opmærksomhed/koncentration, bevidsthed om eksistens/at filosofere. Perspektiver på de mange intelligenser 4 rummer en grundig indføring i Gardners teori og dens muligheder, konstruktiv kritik og eksempler på dens praktiske anvendelse over en årrække på dansk grund. Kirsten og Kjeld Fredens udgav et undervisningsmateriale, som introducerede mange intelligenser og læringsstile på det musikfaglige område i bogen Musikalsk Odyssé 5 og Hans Günther Bastian fremlagde resultater- 1 Howard Gardner: Frames of the Mind. The theory of multiple intelligences. Harper Daniel Goleman: Følelsernes intelligens, Borgen 2003-Emotional Intelligence, New York Richard A. Bowell: VisdomsProcessen, Aschehoug Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen og Anne M. Nielsen: Perspektiver på de mange intelligenser, Roskilde Universitetsforlag Kirsten og Kjeld Fredens: Musikalsk Odyssé. Barnets musikalske udvikling i teori og praksis. Folkeskolens Musiklærerforening 1991 November NUMMER 7 ÅRGANG 15 ne af et 5-årigt tysk forskningsprojekt Musik(erziehung) und ihre Wirkung. Sidstnævnte påviser den positive langtidseffekt af intensiv musikundervisning i skolen. Hovedkonklusionerne er, at musikundervisning gavner helheden i børns udvikling, ved at intelligens og koncentrationsevne øges. Deres sociale adfærd styrkes og der kan påvises positiv udvikling af øvrige hovedfag, med en større rummelighed til følge, en accept af det fremmede, en respekt for andre og deres evner, udholdenhed, kreative evner, fleksibilitet, ansvar for helheden og éns omverden 6. Den danske skole underprioriterer musikfaget I Jon-Roar Björkvolds bog Det musiske menneske 7 beskriver han, hvorfor det musiske menneske og den musiske intelligens har så stor betydning: Ingen sætter det musiske over styr uden samtidig at miste noget dybt væsentligt i sin egen menneskelighed. ( ) Det handler om livsudvikling og leg, børn og børnekultur, skabende mennesker og musik, men også om pædagogik og skole, samfundsudvikling og politik. Den danske skole underprioriterer musikfaget. Men musik er et fag, som er medvirkende til en stærk personlighedsudvikling og den styrker dannelse selve skolens 6 Hans Günther Bastian: Intensiv musikundervisnings betydning for børns udvikling, Musik(erziehung) und ihre Wirkung: Eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen (Mainz 2000) 7 Jon-Roar Björkvold: Det musiske menneske. Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Hans Reitzels Forlag

20 TEMA om de mange intelligenser erklærede mål. Beskæftigelsen med musik styrker intelligensudvikling, gør brug af mange intelligenser og er vigtig for dannelsen af det hele menneske. Det er til stor gavn for hele uddannelsesområdet, at der udvikles nye undervisningsmaterialer- og former, hvor musik indgår sammen med andre fag. Se septembernummeret af Skolen og hvor vi omtaler forskningsprojektet Historien om Vor tids musik 8. I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede koncerter med intuitiv, improviseret musik og ønsker at lære sin stemme at kende på dette grundlag. Hun har tidligere gennemgået et gestaltterapiforløb og er nået langt i sin personlige udvikling, men har været stoppet af en tidligere sanglærers dom. Nu ønsker hun at finde ud af, hvad stemmen kan bruges til. I løbet af få timer vokser hendes glæde ved livet, hun bliver venligere og får mere mod på at realisere sine drømme og ændre på utilfredsstillende forhold i sine omgivelser. Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen Vi vil her nævne fire cases som eksempel på anvendelsen af mange intelligenser og musikfaget, herunder sangens betydning for udvikling af selvværd, gennemslagskraft og livsglæde. Case A er en kvinde i slutningen af 20 erne som ved siden af sit akademikerarbejde ønsker at udleve sin drøm med en skuespilleruddannelse. Hun kommer til os med ønsket om at lære sang- og stemmeteknik, og det viser sig, at der bag de manglende resultater ligger en uforløst sorg fra et tidligere kæresteforhold. Gennem arbejdet med stemmen og følelsesforløsende terapi udvikler hun en stærk, klangfuld stemme, og hjertet heles gradvist gennem sange, der tematiserer sorgen og savnet. I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede, der kanaliseres til øget og positivt selvværd. Case B er en ældre kvinde, der har hørt en af vores Case C er en 9-årig dreng med adfærdsproblemer i skolen. Hans uro og stærke energi kanaliseres over i meningsfuld og kreativ aktivitet, en strukturerende undervisning giver rum for hans personlige udvikling, der hurtigt viser positive resultater i andre områder af hans liv. Han har rige musiske evner, skabende fantasi og evner for komposition og improvisation. Case D er en 11-årig pige, der brændende ønsker at synge, men ikke tør åbne munden alene de første måneder. Ved tillidsøvelser, tryghed og leg skabes et repertoire, der efterhånden styrker hendes selvudfoldelse og lyst til at komme ud af busken. Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen. Da vi opdager et stort teatertalent, kombineres sangen med rollespil og dialoger, og da hun får en veninde med til undervisningen, slår de sig helt løs, improviserer, digter nye sange og udvikler stor frihed til at ytre sig med stærke stemmer. Faktaboks Agneta Mei Hytten er indehaver af kulturvirksomheden Musica Art & MA-musik, og leder kulturarvs- og forskningsprojektet Vor tids musik, se Jørgen Lekfeldt er komponist, cand.phil. i musik, teolog, Ph.D. og medstifter af Gruppen for Intuitiv Musik, se Musica Art & MA-musik, TeoMus, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup. Tlf Forskningsprojektet Historien om Vor tids musik, 22 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

21 MÅNEDENS læserbrev Betydningen af også at inddrage forældrene Af Ingegerd Jenner Løth, skolelærer M in viden er, at man kan flytte både de dygtige, den store midtergruppe og de svagere elever, ved at inddrage forældrene, dvs. give dem viden og inspiration til læring hjemme. Og jeg ved, at børn er forskellige, så derfor skal forældre også hjemme inspireres med forskellige ideer, som tilgodeser børn med forskellige intelligenser. Og det er det, som læringsbreve lægger vægt på. Formidling af læringsaktiviteter som bl.a. bygger på de mange intelligenser til forældrene. Min erfaring er, at forældre skal have mange konkrete ideer, så de på forskellig vis kan støtte deres barn både med bogstavindlæring, at lære at tælle, plusse, læse etc. Det er ikke nok bare at give forældre teoretisk viden om intelligenserne, de skal vide helt konkret hvordan de kan gøre brug af dem, hver gang, så flest mulige forældre kan være med helt konkret. Jeg har en 2. klasse i matematik og hver uge på forældreintra lægger jeg nogle små, konkrete ideer, som de kan bruge hjemme. Ud fra de ting vi arbejder med og ud fra min viden om, at det er vigtigt at forældre får mulighed for at kunne støtte, da læring hjemme kan rykke børnene fagligt helt op til 25%. Det er ideer, jeg giver forældrene, men jeg fortæller dem også, hvorfor jeg gør det. Jeg har lige overtaget klassen, så det er også nyt for mig at gøre det sådan. Men jeg synes forældrene har taget det meget positivt. - Og selvfølgelig hopper og danser vi tælleremser, 2-tabellen, spiller banko, bygger titalssystemet af tæppefliser etc. Men forældrene er vigtige også i denne sammenhæng, så de kan være med hjemme og lave sjove læringsting hjemme. Den side af sagen er der vist ikke mange som lægger vægt på. Jeg tror de mange intelligenser mest praktiseres af lærere i selve undervisningen sammen med børn. Hvis du vil vide mere så gå ind på: November NUMMER 7 ÅRGANG 15 23

22 Sæt Skolen i Bevægelse! Skal øge indlæringsevnen Kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! Begejstrede i 2009 en ekspert i læring og et medlem af Forebyggelseskommissionen ved at kombinere motion og læring. Kampagnen var så stor en succes, at den gentages i 2010 Af Christina Hoffmann, Kommunikationschef Dansk Skoleidræt Om Sæt Skolen i Bevægelse! Sæt Skolen i Bevægelse! er en årlig tilbagevendende aktivitetsuge og konkurrence, der i 2010 afvikles inden for ugerne I løbet af ugen handler det om at være aktiv mindst én time hver dag i timerne, i frikvartererne og til og fra skole. Vinderne findes ved lodtrækning blandt de skoler, hvor mindst 75% af skolens klasser har deltaget, og hvor eleverne samtidig har bevæget sig i gennemsnit en time om dagen. Forskningen viser, at hjernen fungerer bedre, når mennesker har det godt. Hvis elever er i god fysisk form, vil de derfor typisk have lettere ved at koncentrere sig og dermed lære og huske bedre og blive opmuntret til at lære mere. Det gamle udtryk om en sund sjæl i et sundt legeme er så aktuelt som nogensinde før, siger forskningsdirektør på Universe Research Lab og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop. Han er begejstret for kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! der i marts 2009 blev sat i verden af Nordisk Kellogg s og Dansk Skoleidræt og gentages i Kampagnen går ud på, at eleverne skal være aktive mindst en time i løbet af skoledagen - bl.a. gennem bevægelse i de ellers stillesiddende timer. Undersøgelser har nemlig vist, at fysisk aktivitet fremmer indlæringen. Det blev bl.a. understreget i to undersøgelser i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise. 24 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere