De mange intelligenser November Man kan da være klog på mange måder! TEMA artikler om de mange intelligenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De mange intelligenser November 2009. Man kan da være klog på mange måder! TEMA artikler om de mange intelligenser"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: De mange intelligenser November 2009 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse Januar Fra redaktøren: Man kan da være klog på mange måder! Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej Faxe Ladeplads Tlf Abonnementssalg Tlf: Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller . Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit... TEMA artikler om de mange intelligenser 6 En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige af Svend Erik Schmidt 10 MÅNEDENS profil: Hva så Gauerslund? af Magnus Te Pas 13 Flere intelligenser også i SFO en af Søren Spangby 17 MÅNEDENS artikel: Giv dem en fiskestang lær dem at fiske! af Helle Fisker 23 Den kloge narrer den mindre kloge men ikke sig selv! af Pernille Buch-Rømer 26 MÅNEDENS interview: Interview med Knud Nordentoft af Tine Østergaard og Knud Nordentoft 28 Mange intelligenser og musikfaget af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt 30 MÅNEDENS læserbrev: Betydningen af også at inddrage forældrene af Ingegerd Jenner Løth DEBAT artikler 32 Sæt skolen i bevægelse! Skal øge indlæringsevnen af Christina Hoffmann 35 Det eksistentielle landkort af Niels Hansen 37 Effektive Professionelle Fællesskaber af Grethe Andersen 41 DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info Den indvendige bagside 41 November NUMMER 7 ÅRGANG 15 3

2 Man kan da være klog på mange måder! Tine Østergaard Redaktør Jamen mor, sagde min datter på 5 år, kan du da ikke forstå det? Man kan da være klog på mange måder! Og ja, det er så sandt - som det er sagt. Jeg vil med stor glæde præsentere månedens tema som handler om: De Mange Intelligenser. Hver enkelt elev har sin egen kombination af intelligenser, og det er meget vigtigt for en lærer at være opmærksom på i sin undervisning. Mange skoler har heldigvis efterhånden fået øje på de mange intelligensers pædagogik og arbejder i forskellige grader ud fra dette. Vi har denne gang otte meget interessante artikler om temaet. Læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt, som har været medvirkende til programmerne Plan B og Skolen på TV2 - i den forbindelse handler Månedens Profil om Gauerslund Skole med skoleleder Magnus Te Pas. Søren Spangby, som er leder af en SFO fortæller om, hvordan de som pædagogiske medarbejdere også arbejder med begrebet Flere intelligenser i deres pædagogiske praksis. Månedens artikel af Helle Fisker giver konkrete eksempler på læring bl.a. MI-løb, som tilgodeser de forskellige intelligenser og vi får defineret de mange intelligens-begreber. Pernille Buch-Rømer sætter med sin artikel fokus på de højtbegavede børn i denne sammenhæng. i Gentofte Kommune og har bred erfaring med skoler og alsidig læring. Agneta Hytten og Jørgen Lekfeldt fortæller om deres erfaringer og arbejde med den musiske intelligens. Afslutningen på vores tema er Månedens læserbrev fra Ingegerd Jenner Løth, hun giver sin mening om forældrenes rolle i arbejdet med børnenes mange intelligenser. Tre debat artikler har vi at byde på med meget forskellige overskrifter. Sæt skolen i bevægelse af Christina Hoffmann, Niels Hansens artikel om Det eksistentielle landkort og Grethe Andersen om Effektive Professionelle Fællesskaber. På den indvendige bagside er der stadig info, spots og nyheder. Januars tema bliver om Børns venskaber og sociale relationer, så hvis du har ideer til en artikel om dette, så send mig venligst en mail herom. Februars tema bliver om Mobning. Til slut er der bare at sige (citat fra Helle Fiskers artikel) Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent. God læselyst til alle. Månedens interview i denne november udgave er med Knud Nordentoft, han arbejder som pædagogisk chef 4 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

3 En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige Fra mere end 800 videnskabelige forskningsprojekter rundt omkring i det meste af Verden dog ikke danske, men måske gælder det også her??? - ved vi i dag en masse om, hvordan mennesker lærer på forskellige måder, og hvordan man med enkle midler kan få undervisningen til at være både sjovere og mere lærerig på samme tid for både eleven og læreren. Det er bare sjældent, at denne viden anvendes tilstrækkeligt konsekvent i arbejdet med børnene i skole Af konsulent og læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt M ange børn i skolen oplever, at der er stor afstand imellem, det, der er krav om, at de skal lære og det, de har lyst til at lære. Ved at give barnet mulighed for at lære igennem sin stærkeste læringsstil, bliver barnet mere motiveret for at lære, og afstanden imellem kravene til barnet, og det som barnet har lyst til, bliver mindre. Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile Når jeg taler med skolefolk rundt omkring i landet hævder mange, at det der med læringsstile, er da noget de har arbejdet med i mange år. Det er ikke nyt. Men hvis jeg får mulighed for at tale med eleverne eller forældrene er det ofte sådan, at de ikke rigtigt har mærket noget til det. Denne situation er blevet ganske tydelig for mig i forbindelse med TV2-programmerne Plan b og Skolen verdensklasse på 100 dage. Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile men ser det derimod som en metode blandt mange, når undervisningen skal differentieres. Læringsstilene kan således aldrig være målet i sig selv, men snarere udtryk for en pædagogisk metode med meget stor effekt. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 5

4 TEMA om de mange intelligenser Jeg er bestemt ikke tilhænger af the american way, hvor man starter med at finde profilerne hos lærerne oftest via on-line basserede oversatte amerikanske tests for herefter at finde elevernes læringsstile igen ved hjælp af oversatte on-line test for måske at danne klasser bestående af børn med samme læringsstilsprofiler samt en lærer magen til. Hvad ville Grundtvig mon have sagt til dette? Læringsstilene skal sættes ind i en skandinavisk kontekst. Det er det, jeg er optaget af og har arbejdet på i 10 år. Den styrke, der ligger i, at børnene i en klasse har forskellige læringsstile og møder lærere med lige så forskellige stilarter, styrker tolerancen, respekten for forskelligheder i klassen og det er meget værdifuldt. Igennem de seneste 10 år har jeg således i samarbejde med læringsstilsforsker Lena Bostrom og lærer og forfatter Mariane Schmidt forsøgt at sætte læringsstilen ind i en skandinavisk kontekst. Almindelige fejlantagelser om læring Mere end 35 års forskning i læringsstile har vist, at nedenstående helt almindelige antagelser kun gælder for nogle børn og slet ikke for alle. Børn der ikke kan forstå en mundtlig instruktion er mindre intelligente, end dem, der kan. Alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler og beskadiger øjnene, hvis de arbejder i dunkel belysning. Alle børn lærer bedst, når de sidder på en hård stol ved et bord. Klasseundervisning er den mest effektive undervisningsform. Alle børn lærer bedst, når temperaturen i lokalet er omkring 22 C Alle børn lærer bedst, når der er ro i lokalet. Børn, der ikke kan sidde stille er ikke parate til at lære. Alle børn lærer bedst, når stoffet gennemgås trin for trin. Ingen børn kan lære noget, hvis de sidder og spiser eller drikker imens. 6 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

5 TEMA om de mange intelligenser Alle børn lærer bedst tidligt om morgenen. Forskningen har derimod vist: Børn lærer på vidt forskellige måder. Nogle børn er god til at modtage en mundtlig instruktion, andre børn har det bedst med skriftlige instruktioner. En tredje gruppe har behov for konkrete materialer, medens en fjerde gruppe har brug for at have kroppen med. Det har intet med intelligens at gøre. Dunkel belysning får mange børn til at slappe af og føle velbehag, medens stærkt lys ofte stresser børnene og gør dem ukoncentrerede. Børn lærer på vidt forskellige måder Mange børn har svært ved at koncentrere sig, når de skal sidde på en hård stol i længere tid. De har brug for at bevæge sig, når de skal lære noget nyt. Nogle børn lærer bedst alene, andre lærer bedst i par. Nogle få børn lærer bedst i grupper eller ved klasseundervisning. Mange børn tænker og husker bedre, når de arbejder i et lokale med musik eller baggrundsstøj. Mange børn især drenge- lærer bedst, når de har mulighed for at bevæge sig, mens de lærer. Mange børn har brug for at vide, hvorfor de skal lære det pågældende stof og de skal kunne se det nyttige i at lære stoffet her og nu, inden de er motiverede for at gøre det. En del børn har brug for at drikke eller småspise, hvis de virkelig skal koncentrere sig om at lære. Mange børn lærer bedst op ad dagen, og en del børn lærer faktisk bedst sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Hvordan ser du helst indlæringen foregå? Vil du først læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden? Vil du have en omhyggelig detaljeret introduktion eller blot en oversigt af læreren? Har du krav til belysning, temperatur og baggrundsstøj? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten? Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at spise eller drikke, mens du arbejder? Har du ønsker om, hvordan underviseren skal være? Når du begynder at overveje, hvordan din mest effektive indlæring skal foregå og hvilke behov, du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil. Stilles de ovennævnte spørgsmål til 30 personer, får du 30 vidt forskellige svar. Dette gælder både børn, unge og voksne. Hvordan ser du helst indlæringen foregå? Hvad der er vigtigt for hvert individ i indlæringsprocessen kaldes for: Læringsstile. Denne stil er individuel. Dermed ligger der her en stor udfordring for alle lærere som ønsker at hjælpe eleverne i læringssituationen på en hensigtsmæssig måde. Hvis hvert barn får mulighed for at arbejde på sin foretrukne måde, vil barnet lære mere, og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse. Links: Facebookgruppen: læringsstile Læringsstile kort fortalt Forestil dig, at du selv skulle tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik, et nyt avanceret Computerprogram eller EU`s regler for import. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 7

6 Hva så Gauerslund? På Gauerslund skole var der godt gang i den for ca. 15 måneder siden, da vi deltog i projektet Skolen Verdensklasse på 100 dage. Projektet handlede om at ændre trivselen på en gennemsnitlig dansk folkeskole på blot 100 dage. Projektet gik ud på at bruge læringsstile som pædagogisk metode til at få børn i bedre trivsel og dermed også højne fagligheden Af Magnus Te Pas, skoleleder Gauerslund Skole Hvordan er det så gået på Gauerslund skole og hvad sker der nu? Efter projektets afslutning stod vi med en masse viden fra dette eksperimenterende udviklingsprojekt. Der var sket en masse udvikling på mange forskellige niveauer, som gerne skulle samles og forankres til et samlet udviklingsprojekt, som skolen kunne få mere udbytte af på sigt. En af de vigtigste ting, i forhold til vores udvikling samt den faktor der gør, at vi hele tiden skærper vores undervisning i forhold til elevgruppen er trivsels programmet god skole, som er blevet en fast del af vores hverdag. Vi bruger god skole som et anerkendende værktøj til at afklare, hvor der er udviklingspotentiale. Det bruges ligeledes i vores TUS samtaler, hvor vi bruger det til at finde fokuspunkter, som man skal/kan være opmærksom på som team. Vi laver mindst to trivselsundersøgelser om året. Anerkendende test Vi arbejder meget på at teste børnene, hvor det også giver mening for dem. Vi bruger i høj grad før/efter test, som et værktøj til at sætte fokus på, hvad eleverne får med fra undervisningen. Før/efter test er et godt værktøj til at sætte fokus på, hvad eleven har lært og ikke det modsatte. Dette gør, at vi stadig kan have højt selvværd og trivsel hos vores elever, også hos dem der ikke klarer sig bedst i skolen. Vi sætter fokus på det, de får med fra undervisningen samtidig giver vi dem guidelines til, hvordan de kan nå videre med hjælp fra hjemmet eller lignende. Undervisningen i dag Dagligdagen på Gauerslund Skole er i dag præget af læringsstile, men ikke bare læringsstile, vi bruger dem som et værktøj sammen med alt det andet, vi har i vores rygsæk. Trivselsmålinger og test af læringsstil giver os Vi bruger god skole som et anerkendende værktøj Læringsstilstest Vi tester stadig elevernes læringsstil en gang om året, det gør vi for at se, hvilken elevgruppe vi har med at gøre og for at afklare, hvilken kanal eleverne bedst modtager på. Det giver et godt billede af, hvorledes vi skal have fokus på undervisningen i henhold til det enkelte barn. Dette værktøj giver os en overbevisning om, at bruge Mange måder at lære på, som vi kalder udviklingsprojektet i Vejle kommune og som også ndbefatter læringsstile. Mange måder at lære på 8 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

7 MÅNEDENS profil værktøjer til at se, hvilken form for variation der skal laves i den enkelte klasse. Dette er medvirkende til, at vi laver meget mere variation i vores undervisning end vi gjorde før. Det gør også, at vi får fat i flere af de elever, som har de læringsstilskategorier, vi måske ikke har været de bedste til at fange i vores undervisning, - nemlig de taktile og kinæstetiske børn, også kaldet røre og gøre børn. Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med og derfor vil eleverne også få større udbytte af undervisningen. Vi tvinger ingen børn til at være i værksteder, som passer til deres læringsstil, men laver værksteder hvor børnene kan cirkulere eller lave gruppearbejde, hvor de forskellige kategorier tilgodeses. Mere varieret undervisning gør, at vi får flere elever med Holder vi niveauet på Gauerslund I forhold til trivsel ligger vi på samme niveau, som da vi afsluttede projektet. Der har været et mindre fald i trivselen, hvilket er meget naturligt, når man laver en hurtig indsats og sætter fokus. Vi har indhentet det tabte og ligger i øjeblikket på samme niveau. Vi forfølger hele tiden andre måder at lære på og laver variation, så flere elever inddrages og aktiveres i undervisningen. Det kræver meget hårdt og fokuseret arbejde. Der er gjort en utrolig indsats af personalet på Gauerslund skole. De har udviklet og været nygerrige på at ændre faktorer, som er medvirkende til at trivselen på skolen er blevet bedre, - og det er bestemt ikke så let, som det kan fremstå på tv. Om vi stadig holder de faglige resultater, må man vente med at se i TV2s opfølgningsprogram som kommer den 3. November 09. Bevidsthed om læring Eleverne er ret hurtigt blevet opmærksomme på deres egen læringsstil og under hvilke forhold de lærer bedst. Det gør at eleverne ændrer nogle små faktorer i forhold til undervisningen eller lektielæsningen, hvilket er medvirkende til, at de får mere ud af undervisningen. Mange intelligenser Når der bliver meget variation i undervisningen, tilgodeses flere intelligenser og dermed får eleverne bedre udbytte af undervisningen. Det mærkes tydeligt på eleverne, at de trives bedre og at de bliver mere aktive i undervisningssituationen. Forhåbentlig vil det også på sigt afspejle sig i vore afgangskarakterer på skolen. Mange måder at lære på Som før nævnt har vi ikke forlovet os med læringsstile, men bruger elementer som en del af viften i projekt Mange måder at lære på. I øjeblikket er vi ved at lave et udviklingsprojekt omkring Cooperative learning, dette betragter vi ligeledes som et værktøj, der kan anvendes, når det giver mening. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 9

8 Flere intelligenser også i SFO en De senere års arbejde i skolen med teorier som de mange intelligenser, læringsstile, classroommanagement, og cooperative learning har oftest været koncentreret omkring undervisningsdelen, og dermed ikke skolen som samlet virksomhed. Tages udgangspunkt i indskolingen, har undervisningsdel og fritidsdel kunnet opleves som to separate enheder, hvor lærere mellem klokken 8 og 13 stod for den faglige indlæring og pædagoger for socialisering i tidsrummet 13 til 17 Af Søren Spangby, SFO-leder Holsted S FO en kunne, og blev af mange, opfattet som en ren pasningsordning tilknyttet skolen. Daginstitutionerne har på landsplan gennem de seneste år oplevet et markant kvalitetsløft gennem indførelsen af indholdsbeskrivelser, - en række beskrevne krav, herunder læreplaner. Et tiltag der først ses indført i SFO erne som en obligatorisk del af det pædagogiske arbejde i år. Et skridt på vej mod heldagsskole? Nej, men et ønske om helhed i skolen. Personalet i SFO erne må gøre op med den rene fritidspædagogik, sende den konstante frie leg på pension og være medskabere af en samlet indskoling, hvor udgangspunktet netop er det enkelte barn eller børnegruppe. Personalet i SFO erne må gøre op med den rene fritidspædagogik Jeg ser derudover et formaliseret samarbejde mellem undervisningsdelen og SFO en som en helt naturlig del. Trods forskelle mellem faggrupperne, nogle nok reelle de fleste på et rent fordomsplan, vil der jo altid være et fælles omdrejningspunkt, - eleverne. 10 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

9 TEMA om de mange intelligenser I denne indsats, opbygningen og udviklingen af én samlet indskoling, har arbejdet med Gardner s mange intelligenser været én af de teorier vi har anvendt. I Holsted SFO, har vi de sidste 4-5 år arbejdet bevidst med læreplaner som en del af det pædagogiske arbejde. De mange intelligenser har været en naturlig del heraf. I 2002 blev ønsket om styrket overgang fra børnehave til skole/sfo, forløberen til to udviklingsprojekter med brobygning som primære fokusområde. Bl.a. skulle en brugbar portfolio være en af grundstenene i projektet, - men også at der blev brobygget ikke kun til skolen, og dermed undervisningsdelen og klassens lærere, men også til SFO en og pædagogerne. Kasper Larsen blev det fiktive barn med den eksemplariske portfolio. En skabelon til indholdet af portfolioen, sikrede at skoler der modtog børn fra flere institutioner havde det samme grundlag for sammenlignelighed, da børnene ville være beskrevet ud fra ens kriterier. Det var nødvendigt at kigge indad Det har været vigtigt at skelne mellem Barnets Bog, med billeder af familie, sommerhus, kæledyr ferieture o.s.v. og Barnets Bog med et fast beskrevet indhold, der direkte er anvendeligt ved brobygningen og i det videre indskolingsforløb. Denne definition underkender ikke den gamle version med billeder o.s.v. men adskiller den tidligere bog i to udgaver. Billederne, malerierne og de tørrede blomster er dér hvor vi ser og fortæller barnets egen historie, og måske endda ser interesser eller spor vi kan arbejde videre med ved planlægningen af det pædagogiske arbejde. Den anden version eller Portfolioen, indeholder beskrivelser der anerkendende giver et nuanceret og bredt billede af det enkelte barn. Portfolioen indeholder bla. Den gode stol, barnets læringsstil, min familie, trin for trin og ikke mindst en kompetenceprofil, lavet med udgangspunkt i de mange intelligenser. At børnene ikke længere er ubeskrevne ved skolestart står i kontrast til tidligere tiders idé om stigmatisering ved medfølgende historier og beskrivelser. Tværtimod har den konsekvente brug af portfolio, skabt grundlag for langt bedre og sikker skolestart. Eventuelle tiltag kan iværksættes langt tidligere end hidtil. Portfolioen er med til at danne grundlag for klassedannelserne. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 11

10 TEMA om de mange intelligenser Det var nødvendigt at kigge indad, inden vi startede arbejdet med de mange intelligenser. Ikke alle var lige ajour og fortrolige med de seneste tendenser på området, så vi startede med os selv. Personalet fik gennemgået teorierne, og på denne baggrund fremstillede alle egne personlige beskrivelser og kompetenceprofiler. Vi gjorde hver intelligens arbejdsrelateret, så når en medarbejder havde beskrevet noget om en intelligens, - spurgtes efterfølgende: og hvordan ses det så eller kommer til udtryk i dit arbejde med børnene? Alt det fremstillede materiale kunne laves til plakater og ophængning. Disse produktioner blev suppleret med illustrative plakater og andet materiale vi fandt hos Dafolo. Ud over indførelsen i teorierne, oplevede vi en større forståelse kollegerne imellem. Det blev tydeligt via den grafiske fremstilling, at vi havde forskellige dominerende intelligenser, -irritationsmomenter blev vendt til forståelse og anerkendelse. Der blev fokuseret på to områder, indretning og pædagogiske aktiviteter, velvidende at disse ville lappe ind over hinanden. Egentlig permanente fokusområder, men nu med en større bevidsthed om de intelligenser vi arbejdede med. Fagligt oplevede vi et markant løft. Indretningsmæssigt begyndte vi at kategorisere papir, legetøj, beskæftigelse o.s.v. Alt blev sat i grupper og undergrupper - efter type, farve, størrelse eller lign. Synlige og tilgængelige for børnene. Aktivitetsmæssigt blev projekter planlagt med udgangspunkt i intelligenserne. Vi lavede indholdsbeskrivelser, handleplaner, succeskriterier, evalueringsmetoder m.m. Gennem de intelligenser vi ønskede at arbejde med, planlagdes aktiviteter med udgangspunkt i disse. Det medførte stor skriftlighed, alt måtte sættes i system og skemaer for nøjagtigt at beskrive det vi ville udvikle/ styrke. Målgruppen kunne være årgangen, - oftest mindre grupper på 7-12 børn, måske endda på 2-3. Dette mest for at sikre de mest udsatte. Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet. De mest dominante intelligenser, kan ses som et potentiale til videre udvikling eller de intelligenser der er mindre dominerende kan styrkes for at øge disse. Begge ting ser vi som lige vigtige, og det er også vores opfattelse at kompetenceprofilerne skal justeres fx. én gang årligt, da de må opfattes dynamiske og altid under udvikling/ændring. Derfor må de pædagogiske aktiviteter og tiltag altid være det samme Nu har vi lært at tænke intelligenserne ind som en naturlig del af arbejdet 12 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

11 Giv dem en fiskestang lær dem at fiske! En af de største udfordringer, vi har i dag, handler om at videreudvikle hele mennesker, der er forberedt på at indgå i et videnssamfund, hvor der stilles brede kompetencemæs-sige krav. Opgaven bliver, at skabe ligevægt mellem viden, færdigheder og værdier, både inden for det intellektuelle, det følelsesmæssige og det sociale Af HELLE FISKER, pædagogisk UDVIKLINGSKONSULENT, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER Personlige og sociale kompetencer - fundamentet At gå i skole handler ikke bare om kognitiv læring, men i høj grad også om at udvikle et spektrum af personlige og sociale kompetencer. Der skal udvikles karakter og opbygges fællesskab. Der skal skabes et godt værested, fordi et godt værested er et godt lærested. Der skal sikres en navigering mod opnåelse af indre personlig harmoni og gode sociale samspilsevner. Undervisning og læring er en social og følelsesmæssig praksis, og i en-hver faglig udvikling, er tilstedeværelsen af personlige og sociale kompetencer at be-tragte som grundforudsætninger. En styrket faglighed i undervisningen må nødvendig-vis gå hånd i hånd med udviklingen af elevens alsidige personlige udvikling. Udfordrin-gen bliver at få læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering til at blive begreber, der går i ét. Teorier som komplementerer hinanden I mit arbejde som pædagogisk udviklingskonsulent har jeg haft et ambitiøst ønske om at være med til at skabe et professionelt udviklingsorienteret læringsmiljø, som er umid-delbart tilgængeligt for alle og som, med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, udvikler den enkelte bredt. Mine bestræbelser har taget afsæt i teorien om læringsstile og teorien om De mange intelligenser - to teorier som komplementerer hinanden på for-nemste vis. Teorien om De mange intelligenser giver, forenklet udtrykt, svar på, hvordan mennesker er intelligente, mens læringsstilsteorien Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en matematisk logisk opgave. giver anvisninger på, hvordan mennesker foretrækker at tilegne sig læring. Begge teorier indgår i mit arbejde med børn og voksne - de mange intelligenser benytter jeg for at bevidstgøre børn/voksne om egne kompetencer og potentialer og læringsstilsteorien for at skærpe den enkeltes be-vidsthed om optimale betingelser i læringsprocessen. Læringsstilsteorien er således med November NUMMER 7 ÅRGANG 15 13

12 MÅNEDENS artikel til at bevidstgøre den enkelte om, at der er en række forskellige faktorer, der har afgørende betydning for den enkelte i læringsprocessen. Det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent 14 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

13 MÅNEDENS artikel De mange intelligenser Teorien om De mange intelligenser er ideel at anvende som redskab til at finde frem til den enkeltes kompetencer og potentialer det handler ikke om at finde ud af hvor intelligent man er, men hvordan man er intelligent. I arbejdet med De mange intelligenser flytter man helt automatisk fra Fejlfinderup til Anerkenderup - fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Man bliver ressourcespejder - bekræfter, anerkender og respekterer den enkelte, så han/hun oplever succes. Noget af det vigtigste børn lærer i skolen er det de lærer om sig selv professor Howard Gardner Find dine stærke sider også dem du ikke troede du havde Udgangspunktet for mit arbejde med De mange intelligenser er, at få et billede af den enkeltes kompetencer og potentialer for at koble disse med pædagogisk praksis. Men hvordan finder den enkelte frem til egne kompetencer og potentialer? Udviklingen af faglige og specielt personlige kompetencer er forbundet med en vis kompleksitet, og intet enkelt system kan indfange hele vores enestående individualitet. Som mennesker er vi hele tiden under forvandling og en 360 graders evaluering skal iværksættes, for at den enkelte bliver belyst fra forskellige vinkler. Siden 1984 har jeg, som lærer, haft fokus på udvikling af børn og unges personlige og sociale kompetencer. Jeg har i undervisningsmaterialet Min Selvbiografi 1 videregivet mine positive erfaringer, inspiration og idéer til, hvordan børn og unge kan få et nuance-ret billede af sig. Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en Rumlig visuel opgave. gennemgå en tjekliste, hvor han/hun forsøger at forbinde egne erfaringer med intelligenserne, idet han/hun tager stilling til nogle udsagn. fortælle hinanden, hvad de hver især er gode til. løse en opgave og efterfølgende forklare, hvilken strategi man har anvendt. udføre MI løb Døren til forandring åbnes indefra fransk forfatter Jacques Chaize. MI løbet giver den enkelte mulighed for at finde egne styrker inden for de mange intel-ligenser ved at arbejde med intelligensopgaver Helt konkret løser de 5 opgaver inden for de 5 kognitive intelligenser dvs. 25 opgaver i alt. Hver opgave kalder på en be-stemt intelligens, og den enkelte mærker inden for hvilke af intelligensopgaverne, han/hun har sine styrker. Efter at have været igennem ovennævnte fire aktiviteter De unge introduceres for et repræsentativt udvalg af opgaver, som leder dem igennem en proces, der bl.a. giver den enkelte svar på, hvordan han/hun får kendskab til egne optimale betingelser for læring og inden for hvilke intelligenser, den enkelte har sine styrker. For at finde ud af, hvor man har sine styrker inden for de mange intelligenser, kunne man f.eks.: 1 Min selvbiografi, 2. oplag af Helle Fisker og Anette Knudsen. November NUMMER 7 ÅRGANG 15 15

14 MÅNEDENS artikel har de fået et billede af egne styrker inden for de mange intelligenser. Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske! Min selvbiografi Når de har afsluttet arbejdet med paletten af opgaver, tegner der sig et nuanceret billede, som helst skulle tjene som værdifuld selvindsigt, der understøttet af en matchende prak-sis, kan blive en platform for den enkeltes fremtidige læring og udvikling. For at funde-re denne opnåede selvindsigt hos de unge til en platform, der kan danne basis for deres fremtidige læring og udvikling, skal resultatet af processen omsættes til et konkret produkt. Overskriften kunne være Min selvbiografi - en dækkende overskrift for et pro-dukt, som i både form og indhold kan vise, hvor unik den enkelte er. Ved, som ovenfor beskrevet, bl.a. at give den enkelte indsigt i egne kompetencer og bevidstgøre ham/hende om egen læringsstil, bidrager vi til, at den enkelte bliver i stand til at tage medansvar for egen læring samt at håndtere deres liv i en verden, hvor der både er flere muligheder og flere faldgruber end nogensinde før. Vi har, billedligt udtrykt; givet dem en fiskestang og lært dem at fiske! Fra et kommunalt udviklingsprojekt i Kolding kommune, hvor børnene i 1. og 2. kl. løser intelligens opgaver (MI løb) Her løses en Kinæstetisk opgave. 16 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

15 Den kloge narrer den mindre kloge men ikke sig selv! Af Pernille Buch-Rømer Intelligensbegrebet I mit arbejde med at skabe forståelse for højt begavede børns anderledeshed og deres behov, er jeg gennem årene ofte blevet konfronteret med spørgsmål om, hvordan jeg definerer intelligensbegrebet. Velvidende, at dette stadig diskuteres langt ud over Danmarks grænser og at svarene afhænger af, hvem man spørger; er den enkelte lærers begrebsopfattelse efter min mening ikke desto mindre afgørende for elevernes muligheder for personlig udvikling og indlæring. Begrebsforståelsen er vigtig for at kunne handle korrekt, fordi det er, hvad vi gør i praksis, der er det væsentlige og hvis vi skal kunne dele vores erfaringer, er vi nødt til at have et fælles sprog. En har et meget stort stykke logisk-matematisk Hvis man forestiller sig den samlede intelligens hos en elev som en hel lagkage, så forsøger Howard Gardner at opdele lagkagen i ti stykker, svarende til de ti intelligenser. Stykkernes størrelse varierer hos hvert enkelt barn, en har et meget stort stykke logisk-matematisk, et lidt mindre stykke krops-kinæstetisk og mange små stykker med henholdsvis musikalsk, spatial o.s.v. En anden et rigtig stort stykke sproglig og et lille stykke intrapersonel og otte stykker nogenlunde lige store af resten. Howard Gardners beskrivelser af de forskellige intelligenser ser jeg derfor som en måde at forsøge at opdele elevens samlede potentiale i udviklede og mindre udviklede dele og navngive dem for at skabe overblik over elevernes forskelligartede indlæringsprofiler - ikke som et udtryk for, hvorvidt barnet er intelligent eller ej! Alle børn besidder altså en lang række evner Alle børn besidder altså en lang række evner, intelligenser, der ikke er statiske, men som kan udvikles i forhold til hinanden; stykkernes størrelser forandrer sig løbende i takt med lærens evne til at skabe muligheder for indlæring hos barnet under forudsætning af, at eleven er i trivsel og dermed også indlæringsparat. Men for at kunne skabe muligheder for ALLE elever i klassen, er det en nødvendighed at læreren gør sig klart, at nogle få elever har en langt større lagkage end flertallet, det er dem vi ofte kalder de intelligente. For at undgå begrebsforvirring synes jeg, at vi skal kalde dem de højt begavede. Med den store lagkage følger usædvanligt gode tænkeevner og det er netop de evner hos det højt November NUMMER 7 ÅRGANG 15 17

16 TEMA om de mange intelligenser begavede barn, der bør ligge til grund for det niveaumæssige udgangspunkt i hele undervisningen. Lev Vygotsky sagde: Det er lige så omsonst at ville lære et barn, hvad det endnu ikke evner at lære, som at lære det, hvad det allerede kan selvstændigt. I Danmark er vi gennem Folkeskoleloven forpligtede til at udfordre og stimulere alle elever i klassen. Det er derfor også nødvendigt, at man som lærer gør sig klart, at selv det største stykke logisk-matematiske ikke gør et barn højt begavet, hvis ikke det er skåret ud af en stor lagkage. For det er den anderledes tankegang hos det højt begavede barn, der skaber alle mulighederne og alle problemstillingerne i øvrigt. Det er dermed min påstand, at man med de rette muligheder og et barn i trivsel kan få mere fyld i lagkagen, så den vokser i højden, men man kan ikke gøre omkredsen større. Børn er født med en bestemt størrelse lagkage, svarende til det potentiale der kan udvikles i takt med, at man kan forandre forudsætningerne til gavn for både den enkelte elev og for samfundet. Men man kan ikke gøre et normaltbegavet barn højtbegavet. Folkeskolen er efter min mening under positiv forandring Intelligensdiskrimination I 2002 gennemførte jeg en meget omfattende trivselsundersøgelse blandt godt 50 forældrepar til højt begavede børn. De fortalte nærmest enslydende historier om deres børns opvækst, børnehavetid, selvopfattelse, spiseog sovevaner, motorik, lege, fritidsaktiviteter, venskaber, karaktertræk, interesser, skolegang, skoleskift, generelle adfærd, kontakt med skolepsykologer og børnepsykiatrien, reaktioner fra andre børn og voksne m.m. Indholdet af besvarelserne om børnene var generelt meget bekymrende, men det var i særdeleshed stærkt foruroligende, at børnenes trivsel dalede markant i takt med, at de blev ældre. Det blev begyndelsen til etableringen af Mentiqaskolerne, hvor de store lagkager, de anderledes tænkende børn, blev samlet. Virkeligheden for mange af de højt begavede elever i folkeskolen har i mange år været følelsen af diskrimination og en endeløs række af nederlag med manglende selvværd som tro følgesvend. Mangel på accept af deres anderledes adfærd og behov, fraværet af meningsfulde opgaver i skoletiden og udelukkelse fra det sociale fællesskab har længe haft konsekvenser for det enkelte barns selvforståelse. Gode analytiske evner er ikke en gave, når resultatet af analysen er, at man er forkert! Men folkeskolen er efter min mening under positiv forandring. Rummeligheden forandrer sig fra at være et krav i lovgivningen og et mål på den enkelte skole, til også at være et ønske også hos lærerne og et ønske om at få mulighederne for at lære hvordan. Det væsentlige er nu derfor at få kendskab til de metoder, der i tilrettelæggelsen og gennemførselen af undervisningen inkluderer alle eleverne. Denne forandring vil helt sikkert vise sig ikke kun at være til gavn for de højest begavede elever, men for alle elever. For når niveauet i undervisningen højnes, smitter det af på alle elever. Så lad os kalde en skovl for en skovl, lad os stå ved, at nogle elever er mere intelligente end andre, lad os acceptere dem og inkludere dem i undervisningen og dermed i fællesskabet. Så bliver vi alle lidt klogere. Fakta om Pernille Buch-Rømer Specialpædagogisk konsulent og foredragsholder Rådgiver forældre og lærere om højt begavede børn Udvikler af det pædagogiske idégrundlag bag Mentiqa- skolerne Uddannet folkeskolelærer Kan kontaktes på eller tlf Læs mere på 18 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

17 Interview med Knud Nordentoft Knud Nordentoft fortæller i dette interview om hvilke værdier, visioner og læringsgrundlag, der ligger til grund for og arbejdes med i Gentofte kommune. Synspunkterne tager udspring i Knud Nordentofts viden og erfaringer som forhenværende skoleleder og nu pædagogisk chef i Gentofte Kommune Af Tine Østergaard i samarbejde med Knud Nordentoft Knud Nordentoft blev uddannet lærer i 1978, har siden da arbejdet som lærer, viceskoleinspektør og skoleleder på forskellige skoler. Senest på Hellerup Skole. Han har bl.a. bred erfaring med formidling, kompetenceudvikling, organisationsarbejde og ledelse. I 2007 blev Knud Nordentoft ansat som pædagogisk chef i Gentofte Kommune, hvor han nu har sit virke. Hvilke pædagogiske visioner præger dit daglige arbejde som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Det er vigtigt, at alle børn lærer mere i skolerne og det er også vigtigt at de trives godt. God trivsel er en forudsætning for at lære og god læring er ligeså en forudsætning for trivselen. Således er trivsel og læring hinandens forudsætninger, og de følges ad. Læringen, trivselen og udviklingen for hvert enkelt barn og ung i vore skoler, fritidsordninger og fritidscentre er vigtig. Hvilke erfaringer kan du bruge fra dine daværende job som skoleleder? KN: Jeg kan bruge mine erfaringer fra lærerjobbet og skolelederjobbet i andre kommuner. Og så har jeg desuden været leder af Gentofte Skole. Så min erfaring fra skoleledelse af 2 skoler i kommunen er bestemt en god ballast at have med sig. Og da jeg primært har mit virke i forhold til og sammen med skoleledelserne på vore 13 skoler, mener jeg at det er en fordel for mig og forhåbentlig også for andre at jeg har været tæt på. Mit fokus som skoleleder var børnenes læring og udvikling dette fokus har jeg taget med mig. Hvad er din vigtigste rolle i forhold til grundskolerne i jeres kommune? KN: Min vigtigste rolle i forhold grundskolerne er at være oversætter fra det politiske niveau til skolerne og omvendt. At være den chef der kan bære budskaber begge veje og i øvrigt få det rigtige til at ske. Hvilke værdier sætter du højt i samarbejdet med lærere og skoleelever? KN: Læring og udvikling og en kvalitetsforbedring af samme. Lærernes og pædagogernes opgave er at se børnene som mennesker, der alle er på vej til at udvikle deres kompetencer. Dét skal de voksne hjælpe til med og hele tiden i anerkendende relation til andre. Det er da et helt unikt og værdifuldt arbejde, der for synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde og tilmed det bedste! Hvad er for dig et velfungerende læringsmiljø? KN: Et velfungerende læringsmiljø giver muligheder. Et velfungerende læringsmiljø er anerkendende. Et velfungerende læringsmiljø styrker kreativiteten og er udfordrende for børn såvel som for de voksne. Det November NUMMER 7 ÅRGANG 15 19

18 MÅNEDENS interview er afvekslende og fleksibelt så det påvirker børns og voksne hjerner til det samme. Det virker stimulerende så læringsstrategierne kan udfoldes. Derfor synes jeg at pædagoger og lærere har verdens vigtigste arbejde og tilmed det bedste! læring. der er fokus på sundhed og bevægelse. de møder kompetente og involverende voksne. de får tilpasse udfordringer, der stimulerer nysgerrighed og lyst til læring. de udforsker, eksperimenterer og undersøger. We are here for the kids! Hvilket læringsgrundlag arbejder I med i Gentofte kommune? KN: Vi har et kommunalt læringsgrundlag og alle skoler har deres eget læringsgrundlag som spiller op til det kommunale. Nøgleord i vores læringsgrundlag er: -- Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre -- Mangfoldighed i børn og unges liv -- Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne -- Børn og unge har ret til en alsidig udvikling -- Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Og vi definerer, at læring er et sted når børn -- aktivt arbejder med forskellige typer af praktiske og teoretiske problemstillinger og opgaver -- er i flow via dialog og opgaveløsning. -- løser konkrete opgaver sammen med andre -- har tid til at reflektere. Hvor meget fylder alsidig læring og læringsstile på grundskolerne i Gentofte Kommune? KN: Det fylder meget for undervisningsdifferentiering er et must for alle vore medarbejdere. Vi skal fange og udfordre hvert enkelt barn og hver enkel ung. Hvad er din mission med at være ansat som chef for skole og fritid i Gentofte Kommune? KN: Jeg er meget glad for mit arbejde som pædagogisk chef i Gentofte Kommune det giver mening. Og så er jeg stolt over at kunne sige med en amerikansk kollega fra New York we are here for the kids! Først når det er tilfældet lykkes vi! Hvordan arbejdes der med elevernes mange intelligenser/ børns alsidige måder at lære på? KN: Igen vil jeg henvise til vores læringsgrundlag. Børn lærer bedst når -- de udfordres i et trygt, anerkendende og meningsskabende miljø. -- de oplever klare spilleregler i klassen. -- valget af de fysiske rammer understøtter den ønskede 20 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

19 Mange intelligenser og musikfaget De senere år er intelligens blevet diskuteret i uddannelsessystemet for at inkorporere ny forskning i den pædagogiske praksis. Det sker for at udvikle skolesystemet, børnenes faglige og sociale kompetencer til gavn for fremtidens samfund Af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt T idligere sattes intelligens lig med IQ. Skolesystemet var tilrettelagt med henblik på at styrke og fremme den boglige, logiske intelligens. Efter fremkomsten af Howard Gardners teorier om mange intelligenser 1 og Daniel Golemans Følelsernes intelligens 2, taler vi nu om EQ (emotionel intelligens), og hos Richard A. Bowell om SQ (spirituel intelligens) i bl.a. Visdomsprocessen 3. Hos Gardner skitseres 7 intelligenser, senere udvidet med 3: musisk, sproglig, krops-kinæstetisk, logiskmatematisk, visuel/rumlig/spatiel, naturalistisk, interpersonel, intrapersonel, opmærksomhed/koncentration, bevidsthed om eksistens/at filosofere. Perspektiver på de mange intelligenser 4 rummer en grundig indføring i Gardners teori og dens muligheder, konstruktiv kritik og eksempler på dens praktiske anvendelse over en årrække på dansk grund. Kirsten og Kjeld Fredens udgav et undervisningsmateriale, som introducerede mange intelligenser og læringsstile på det musikfaglige område i bogen Musikalsk Odyssé 5 og Hans Günther Bastian fremlagde resultater- 1 Howard Gardner: Frames of the Mind. The theory of multiple intelligences. Harper Daniel Goleman: Følelsernes intelligens, Borgen 2003-Emotional Intelligence, New York Richard A. Bowell: VisdomsProcessen, Aschehoug Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen og Anne M. Nielsen: Perspektiver på de mange intelligenser, Roskilde Universitetsforlag Kirsten og Kjeld Fredens: Musikalsk Odyssé. Barnets musikalske udvikling i teori og praksis. Folkeskolens Musiklærerforening 1991 November NUMMER 7 ÅRGANG 15 ne af et 5-årigt tysk forskningsprojekt Musik(erziehung) und ihre Wirkung. Sidstnævnte påviser den positive langtidseffekt af intensiv musikundervisning i skolen. Hovedkonklusionerne er, at musikundervisning gavner helheden i børns udvikling, ved at intelligens og koncentrationsevne øges. Deres sociale adfærd styrkes og der kan påvises positiv udvikling af øvrige hovedfag, med en større rummelighed til følge, en accept af det fremmede, en respekt for andre og deres evner, udholdenhed, kreative evner, fleksibilitet, ansvar for helheden og éns omverden 6. Den danske skole underprioriterer musikfaget I Jon-Roar Björkvolds bog Det musiske menneske 7 beskriver han, hvorfor det musiske menneske og den musiske intelligens har så stor betydning: Ingen sætter det musiske over styr uden samtidig at miste noget dybt væsentligt i sin egen menneskelighed. ( ) Det handler om livsudvikling og leg, børn og børnekultur, skabende mennesker og musik, men også om pædagogik og skole, samfundsudvikling og politik. Den danske skole underprioriterer musikfaget. Men musik er et fag, som er medvirkende til en stærk personlighedsudvikling og den styrker dannelse selve skolens 6 Hans Günther Bastian: Intensiv musikundervisnings betydning for børns udvikling, Musik(erziehung) und ihre Wirkung: Eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen (Mainz 2000) 7 Jon-Roar Björkvold: Det musiske menneske. Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Hans Reitzels Forlag

20 TEMA om de mange intelligenser erklærede mål. Beskæftigelsen med musik styrker intelligensudvikling, gør brug af mange intelligenser og er vigtig for dannelsen af det hele menneske. Det er til stor gavn for hele uddannelsesområdet, at der udvikles nye undervisningsmaterialer- og former, hvor musik indgår sammen med andre fag. Se septembernummeret af Skolen og hvor vi omtaler forskningsprojektet Historien om Vor tids musik 8. I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede koncerter med intuitiv, improviseret musik og ønsker at lære sin stemme at kende på dette grundlag. Hun har tidligere gennemgået et gestaltterapiforløb og er nået langt i sin personlige udvikling, men har været stoppet af en tidligere sanglærers dom. Nu ønsker hun at finde ud af, hvad stemmen kan bruges til. I løbet af få timer vokser hendes glæde ved livet, hun bliver venligere og får mere mod på at realisere sine drømme og ændre på utilfredsstillende forhold i sine omgivelser. Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen Vi vil her nævne fire cases som eksempel på anvendelsen af mange intelligenser og musikfaget, herunder sangens betydning for udvikling af selvværd, gennemslagskraft og livsglæde. Case A er en kvinde i slutningen af 20 erne som ved siden af sit akademikerarbejde ønsker at udleve sin drøm med en skuespilleruddannelse. Hun kommer til os med ønsket om at lære sang- og stemmeteknik, og det viser sig, at der bag de manglende resultater ligger en uforløst sorg fra et tidligere kæresteforhold. Gennem arbejdet med stemmen og følelsesforløsende terapi udvikler hun en stærk, klangfuld stemme, og hjertet heles gradvist gennem sange, der tematiserer sorgen og savnet. I processen skabes kontakt til livsenergi og vrede, der kanaliseres til øget og positivt selvværd. Case B er en ældre kvinde, der har hørt en af vores Case C er en 9-årig dreng med adfærdsproblemer i skolen. Hans uro og stærke energi kanaliseres over i meningsfuld og kreativ aktivitet, en strukturerende undervisning giver rum for hans personlige udvikling, der hurtigt viser positive resultater i andre områder af hans liv. Han har rige musiske evner, skabende fantasi og evner for komposition og improvisation. Case D er en 11-årig pige, der brændende ønsker at synge, men ikke tør åbne munden alene de første måneder. Ved tillidsøvelser, tryghed og leg skabes et repertoire, der efterhånden styrker hendes selvudfoldelse og lyst til at komme ud af busken. Hendes mod øges og hun kaster sig ud i opgaver i skolen. Da vi opdager et stort teatertalent, kombineres sangen med rollespil og dialoger, og da hun får en veninde med til undervisningen, slår de sig helt løs, improviserer, digter nye sange og udvikler stor frihed til at ytre sig med stærke stemmer. Faktaboks Agneta Mei Hytten er indehaver af kulturvirksomheden Musica Art & MA-musik, og leder kulturarvs- og forskningsprojektet Vor tids musik, se Jørgen Lekfeldt er komponist, cand.phil. i musik, teolog, Ph.D. og medstifter af Gruppen for Intuitiv Musik, se Musica Art & MA-musik, TeoMus, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup. Tlf Forskningsprojektet Historien om Vor tids musik, 22 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

21 MÅNEDENS læserbrev Betydningen af også at inddrage forældrene Af Ingegerd Jenner Løth, skolelærer M in viden er, at man kan flytte både de dygtige, den store midtergruppe og de svagere elever, ved at inddrage forældrene, dvs. give dem viden og inspiration til læring hjemme. Og jeg ved, at børn er forskellige, så derfor skal forældre også hjemme inspireres med forskellige ideer, som tilgodeser børn med forskellige intelligenser. Og det er det, som læringsbreve lægger vægt på. Formidling af læringsaktiviteter som bl.a. bygger på de mange intelligenser til forældrene. Min erfaring er, at forældre skal have mange konkrete ideer, så de på forskellig vis kan støtte deres barn både med bogstavindlæring, at lære at tælle, plusse, læse etc. Det er ikke nok bare at give forældre teoretisk viden om intelligenserne, de skal vide helt konkret hvordan de kan gøre brug af dem, hver gang, så flest mulige forældre kan være med helt konkret. Jeg har en 2. klasse i matematik og hver uge på forældreintra lægger jeg nogle små, konkrete ideer, som de kan bruge hjemme. Ud fra de ting vi arbejder med og ud fra min viden om, at det er vigtigt at forældre får mulighed for at kunne støtte, da læring hjemme kan rykke børnene fagligt helt op til 25%. Det er ideer, jeg giver forældrene, men jeg fortæller dem også, hvorfor jeg gør det. Jeg har lige overtaget klassen, så det er også nyt for mig at gøre det sådan. Men jeg synes forældrene har taget det meget positivt. - Og selvfølgelig hopper og danser vi tælleremser, 2-tabellen, spiller banko, bygger titalssystemet af tæppefliser etc. Men forældrene er vigtige også i denne sammenhæng, så de kan være med hjemme og lave sjove læringsting hjemme. Den side af sagen er der vist ikke mange som lægger vægt på. Jeg tror de mange intelligenser mest praktiseres af lærere i selve undervisningen sammen med børn. Hvis du vil vide mere så gå ind på: November NUMMER 7 ÅRGANG 15 23

22 Sæt Skolen i Bevægelse! Skal øge indlæringsevnen Kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! Begejstrede i 2009 en ekspert i læring og et medlem af Forebyggelseskommissionen ved at kombinere motion og læring. Kampagnen var så stor en succes, at den gentages i 2010 Af Christina Hoffmann, Kommunikationschef Dansk Skoleidræt Om Sæt Skolen i Bevægelse! Sæt Skolen i Bevægelse! er en årlig tilbagevendende aktivitetsuge og konkurrence, der i 2010 afvikles inden for ugerne I løbet af ugen handler det om at være aktiv mindst én time hver dag i timerne, i frikvartererne og til og fra skole. Vinderne findes ved lodtrækning blandt de skoler, hvor mindst 75% af skolens klasser har deltaget, og hvor eleverne samtidig har bevæget sig i gennemsnit en time om dagen. Forskningen viser, at hjernen fungerer bedre, når mennesker har det godt. Hvis elever er i god fysisk form, vil de derfor typisk have lettere ved at koncentrere sig og dermed lære og huske bedre og blive opmuntret til at lære mere. Det gamle udtryk om en sund sjæl i et sundt legeme er så aktuelt som nogensinde før, siger forskningsdirektør på Universe Research Lab og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop. Han er begejstret for kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! der i marts 2009 blev sat i verden af Nordisk Kellogg s og Dansk Skoleidræt og gentages i Kampagnen går ud på, at eleverne skal være aktive mindst en time i løbet af skoledagen - bl.a. gennem bevægelse i de ellers stillesiddende timer. Undersøgelser har nemlig vist, at fysisk aktivitet fremmer indlæringen. Det blev bl.a. understreget i to undersøgelser i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise. 24 November NUMMER 7 ÅRGANG 15

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere