SådaN GØR VI. Inspiration til arbejdet. Juni Temaarrangementer om skolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SådaN GØR VI. Inspiration til arbejdet. Juni 2014. Temaarrangementer om skolereformen"

Transkript

1 SådaN GØR VI Juni 2014 Temaarrangementer om skolereformen Inspiration til arbejdet der blev informeret og debatteret på kryds og tværs, da Skole - forvaltningen inviterede til temaarrangementer om den nye skole dag. Hvordan arbejder vi med understøttende undervisning, med motion og bevægelse, med nye læringsmål og systematisk evalue - ring? Hvordan får vi inddraget skolens interessenter i undervisningen? Op mod lærere, pædagoger, skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelser, kultur- og erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser hentede viden og inspiration ved Skoleforvaltningens fire temaarrangementer i Nørresundby Idræts - center. Læs mere på de følgende sider. 200 elevrådsmedlemmer fra Skoleområde Nord udviklede ideer til den fantastiske skole på en spændende elevcamp på Vestbjerg Skole. Se side 11.

2 den entreprenørielle tænkning Hvis eleverne skal fremtidssikres, skal der arbejdes innovativt i den understøttende undervisning. det fastslog hjerneforsker Kjeld Fredens på Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan blive mere end svært for skolerne at fremtidssikre eleverne. Den traditionelle, målbare undervisning er for snæver, mener lektor, læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. Han finder det vigtigt, at lærere og pædagoger tilfører den understøttende undervisning bredde, så eleverne får mulighed for at lære på nye måder og få et bredere udsnit af deres evner og interesser i spil. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning pointerede Kjeld Fredens over for de deltagende lærere, pædagoger og skoleledere, at fremtidens udfordringer gør det påkrævet, at eleverne lærer at tænke og arbejde innovativt. Af samme årsag må den entreprenørielle læring have en fremtrædende plads i undervisningen. Den traditionelle managementtænkning, hvor lærerne har bestemt målet med undervisningen og vejen frem til målet, er ikke fremmende for kreativiteten. I den entreprenørielle tænkning har man en ide om, hvor man vil hen, men man ved ikke, hvordan man kommer derhen, og hvad det ender med. Strategierne udvikles undervejs og kan nogle gange ødelægge de fine teorier fra seminariet. Men når midler bliver til mål, skal I altid tænke jer om en ekstra gang, formanede Kjeld Fredens. de karakterdannende egenskaber Kjeld Fredens mener, at den understøttende undervisning skal være med til at udvikle elevernes karakterdannende egenskaber, herunder tænkeevnen, dømmekraften, vedholdenheden, robustheden og de sociale kompetencer. Han henviste til Benjamin Blooms taksonomi, hvor kvalifikationerne huske og forstå udgør de nederste lag i indlæringspyramiden, mens toppen udgøres af evnen til at tænke kreativt og skabe. Han refererede ligeledes til undersøgelser, der har vist, at elevernes læringsudbytte er fem procent ved traditionel tavleundervisning, mens udbyttet er hele 90 procent, når eleverne skal lære og forklare andre, hvad de har lært. Læring skal være alt andet end passiv modtagelse af information. Læring skal være en sport for hjernen. Læringen fremmes, Læring skal være en sport for hjernen, fastslog Kjeld Fredens. Han anbefalede, at den innovative tænkning får høj prioritet i den understøttende undervisning. når eleverne selv skal forsøge at løse et problem, inden de bliver undervist i løsningen. Forskellen på succes og fiasko består i viljen til at lære. Vi skal styrke elevernes viljekraft og spørge os selv, om vi er for flinke til at intervenere for tidligt og forklare for meget. Vi skal arbejde med elevernes conation med drivet, der får dem til at sige, at det kan de sørme godt finde ud af. Positiv tænkning Kjeld Fredens opfordrede lærere, pædagoger og skoleledere til at anskue reformen som en enestående chance for at skabe en spændende skole. Han foreslog tilhørerne, at de i et par uger hver især er opmærksomme på, hvornår de er negative og hvordan det negative kan vendes til noget positivt. Det kan let blive sådan, at man synes, alting er for meget. Når konen snorker, kan man blive irriteret. Men man kan også tænke, at det er dejligt, hun lever. Når det regner, kan man tænke, at det er godt for græsplænen. Entreprenøriel tænkning er at tage udgangspunkt i det, man har, og udtænke, hvordan man kan udvikle det, sagde Kjeld Fredens. 2

3 Kjeld Fredens anbefalede, at skolerne tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, kultur og kompetencer i udviklingen af den understøttende undervisning. Det bliver vigtigt at videndele og udveksle erfaringer også med eksterne parter, der kan anskue organisationen udefra og tilføre ny viden. Det bliver også vigtigt at få drøftet, hvordan man kan afvikle noget af det gamle, så der skabes tid til at udvikle nyt. Forsøg på Herningvej Skole En varieret skoledag den praktisk-musiske dimension som vejen til styrkelse af sprog og læring i folkeskolen. Med denne projektbeskrivelse og midler fra Undervis nings ministeriets pulje til afprøvning af understøttende undervisning har Herningvej Skole her i foråret undersøgt, hvordan en længere skoledag kan tage sig ud, og om krea tive udfoldelser og motion kan understøtte læringen. Et andet mål med projektet har været at afprøve samarbejdsformer med forskellige eksterne parter. Ved temaarrangementet i Nørresundby Idrætscenter fortalte skole leder René Knudsen, indskolingsleder Maiken Andreasen og Fritidscenter Herningvejs leder Jacob Libak Hansen om projektet, der omfattede alle elever, bortset fra 9. årgang. I ni uger havde årgangene 3-5 lektioner ugentligt med bl.a. sang, drama, musik, stomp, skak, ergoterapi, billedskole og bevægelsesaktiviteter som f.eks. cross-fit, brydning, sjipning, hip-hop og breakdance. Der deltog 5 lærere, 17 pædagoger, 6 eksterne medarbejdere fra fritidscentret og 12 ukendte eksterne undervisere i projektet, som blev evalueret gennem samtaler med forældre, udvalgte elever og in- og eksterne medarbejdere. Evalueringen viste, at de praktisk-musiske aktiviteter virker understøttende for sprog og læring. Den viste også, at eleverne gerne vil have en længere skoledag, hvis de oplever undervisningen spændende og givende. Relationen mellem underviserne og eleverne er afgørende for elevernes interesse, ligesom det er vigtigt at opstille faglige mål til de eksterne deltagere. Skolen har efterfølgende drøftet, hvordan det i højere grad kan Indskolingsleder Maiken Irming Andreasen, skoleleder René Knudsen og Jacob Libak Hansen, leder af FC Herningvej, fortalte om Herningvej Skoles forsøgs - projekt med en længere og varieret skoledag. sikres, at de eksterne parters undervisning understøtter lærernes undervisning. Drøftelserne har medført, at samarbejdet med eksterne parter fremover skal tage udgangspunkt i, hvad lærere og pædagoger ønsker understøttet i undervisningen. Når målene med de understøttende aktiviteter er fastlagt, vil skolen vurdere, hvilke eksterne parter der kan understøtte målet. Varierede læringsformer Skoleforvaltningen har nedsat otte temagrupper, der har arbejdet med skolereformen. Skoleleder Wagner Foldberg er formand for gruppen, der har arbejdet med understøttende undervisning. Inden Kjeld Fredens og medarbejderne fra Herningvej Skole indtog talerstolen, havde Wagner Foldberg kort redegjort for reformens rammer og tanker bag den understøttende undervisning. Wagner Foldberg forklarede bl.a., at den understøttende under- Den praktisk-musiske dimension var bærende i Herningvej Skoles projekt, der involverede eksterne aktører fra bl.a. fritidscentret og Aalborg Kulturskole. 3

4 visning skal præsentere eleverne for varierede, differentierede og gerne mere praksisorienterede læringsformer, der kan være med til at understøtte undervisningsparatheden. Foruden daglig bevægelse og motion indgår lektiehjælp og elevpauser i tiden til understøttende undervisning. I Aalborg Kommune er det besluttet, at 10 procent af undervisningen skal varetages af eksterne parter, mens den øvrige del af den understøttende undervisning skal søges delt ligeligt mellem lærere og pædagoger. Skolerne får tilført midler til at honorere eksterne parter. Det er skolebestyrelsen, der skal udarbejde principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning. Skoleledelsen har ansvaret for, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte Ideer på Playtool.dk Som følge af skolereformen er Aalborg Kommunes hjemmeside Playtool.dk under kraftig udbygning. De hidtidige ideer til aktiviteter i idrætsundervisningen suppleres nu løbende med ideer til understøttende undervisning i form af motions- og bevægelsesaktiviteter og samarbejder med det lokale kulturog erhvervsliv. og den understøttende undervisning. I Aalborg Kommune har Skoleudvalget be sluttet at evaluere den nye skoledag i foråret Find trekanter i skolegården Skoleleder Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, opfordrede lærere og pædagoger til at genopdage skolen, da Skoleforvalt ningen satte fokus på motion og bevægelse i undervisningen. På Bellahøj Skole i København er der etableret en atletikløbebane ved indgangen til skolen, og ringetonen er erstattet af en jubellyd fra sportens verden. Disse og flere andre utraditionelle tiltag har styrket skolens idrætsprofil og stimuleret elevernes interesse for motion og bevægelse. Men meget mindre kan gøre det. Det behøver ikke at være raketvidenskab at få motion og bevægelse ind i undervisningen. Det fastslog skoleleder og cand. mag i idræt Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, København, ved Skoleforvaltningens temaeftermiddag om motion og bevægelse. Morten Østergaard Jensen har i en år række arbejdet aktivt på at få mere bevægelse ind i elevernes skoledag. Nørre Fælled Skole er en idrætsprofilskole, og det samme er Bellahøj Skole, hvor han tidligere var ansat. Hans erfaring er, at det i høj grad handler om at betragte undervisningen og skolens rammer med nye briller. Bygninger og omgivelser skal genopdages og bruges aktivt i undervisningen. Eleverne kan eksempelvis lede efter trekanter og rektangler rundt i skolegården. De kan hinke tal, og de kan gå ned til søen i stedet for at læse om den. De kan løbe om kap eller hoppe på ét Morten Østergaard Jensen demonstrerede, at en skumterning er god at kaste med, når der skal slås tal i matematik. 4

5 Hvem kommer hurtigst hen og klasker på det rigtige ord? En fluesmækker kan få både pulsen og humøret i vejret. ben i den lange gang, hvor det tidligere var forbudt at løbe. For hvorfor ikke bruge gangen til løb? Brug de ubrugte områder På Bellahøj Skole havde vi en aula, som eleverne ikke måtte opholde sig i. Det medførte, at de uvorne drenge altid søgte derind for at lave ballade. Vi besluttede at lydisolere de omkringliggende klasselokaler og forsyne aulaen med bordtennisbord, bænke og et gulv med idrætsstreger. Nu er aulaen det mest attraktive rum på skolen. Nogle elever møder før skoletid for at spille bordtennis, der er altid aktivitet i aulaen i frikvartererne, og lærerne kan booke den til bevægelsesaktiviteter. Mange skoler har rum og gange, der stort set ikke bruges, men som sagtens kan anvendes til aktiviteter. Bevægelse skaber glæde. Vi kan se, at hærværket stort set forsvinder i de områder, der åbnes op for bevægelse. Vi kan se, at bevægelse styrker elevernes trivsel og motivation til læring, sagde Morten Østergaard Jensen. Klask med fluesmækkeren Morten Østergaard Jensen havde medbragt et udvalg af materialer til motions- og bevægelsesaktiviteter. Der var indkøbte materialer i form af bl.a. tæpper, kegler og terninger til matematik og dansk, men der var også hjemmelavede opgavekort, snore og sågar fluesmækkere. Morten Østergaard Jensen opfordrede tilhørerne til at afprøve, hvordan en simpel fluesmækker kan få pulsen i vejret og give sved på panden. To sedler, hvor der var skrevet henholdsvis navneord og tillægsord, skulle lægges på et bord. To duellerende deltagere placerede sig tre-fire meter fra bordet. En tredje deltager læste ord op, og det handlede nu om at være hurtigst til at løbe hen og smække på den rigtige seddel. Ude på skolerne kan sedlerne også lægges på gulvet i klasseværelset eller klistres op på en væg. Der kan smækkes på ord i sprogfagene, ligesom der f.eks. kan laves sedler med resultater, som eleverne skal løbe hen til i matematiktimerne. Morten Østergaard havde også medbragt andre opgaver til tilhørerne. I grupper på fire Hvordan får vi dannet en retvinklet trekant? En trapez og et rektangel? Man kan arbejde med matematik på mange måder. 5

6 Materialerne fra Nørre Fælled Skole blev testet flittigt. Her er der gang i svære hop på bogstavtæppet. skulle de f.eks. danne trekanter, cirkler, kvadrater, trapezer og andre geometriske former med en snor. Samlemapper og bevægelsesskabe Morten Østergaard Jensen foreslog lærere og pædagoger at hente ideer til aktiviteter i fagene på hjemmesider som Dansk Skole idræts Sæt skolen i bevægelse og i København Kommunes kompendie Motion i klassen. Hjemmesiderne kan nås via link på Aalborg Kommunes playtool.dk, hvor der også er mange øvelser og ideer til bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Morten Østergaard Jensen anbefalede tilhørerne at printe øvelser og opgaver ud og samle dem i idemapper, så flere lærere og pædagoger kan benytte mapperne og tilføje nye ideer. Mapper og diverse be vægel sesmaterialer kan med fordel opbevares i særlige bevægelsesskabe i de forskellige afdelinger. Erfaringen på Nørre Fælled Skole er således, at det er vigtigt, at bevægelsesmaterialerne er let tilgængelige for lærere og pædagoger, og at materialerne ikke blandes sammen med materialerne til idrætsundervisningen. Bevægelsesskabene gør det enkelt for lærerne at hente inspiration. Det kan være svært og grænseoverskridende for nogle medarbejdere at arrangere aktiviteter. På Nørre Fælled Skole har vi hjulpet hinanden i gang. Nogle gange er to klasser gået sammen om aktiviteter. Planlægningen af aktiviteterne har affødt gode didaktiske drøftelser. Det er vigtigt, at målene og de didaktiske overvejelser styrer, hvad det er for aktiviteter og øvelser, der skal i spil. Nu er vi nået så langt, at teamene aftaler for en periode, hvem der gør hvad. Det har bredt ansvaret meget mere ud. Morten Østergaard Jensen anbefalede, at teamene også får drøftet og beskrevet specifikke pædagogiske opgaver. På Nørre Fælled Skole har det f.eks. vist sig, at nogle diagnosebørn profiterer af at indlede dagen med en løbetur. Andre elever med særlige forudsætninger profiterer af hård fysisk træning, og i modtageklasserne har bevægelse vist sig at være et fælles sprog, som kan rykke eleverne meget. dannelses- og kulturaspektet Efter Morten Østergaard Jensens indlæg fortalte Katja Kjær Rask, daværende konst. skoleleder på Tornhøjskolen, og skolens sundhedsambassadør Lars Bonde om Tornhøjskolens arbejde med motion og bevægelse. Tornhøjskolen blev idrætsprofilskole ved indgangen til dette skoleår og har sideløbende med tilrettelæggelse af ekstra idrætslektioner fokuseret på at få bevægelse ind i fagene. Katja Kjær Rask og Lars Bonde foreslog tilhørerne at begynde med enkle bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Man kan f.eks. dele klassen i tre områder, som eleverne skal placere sig i, alt efter om der læses et navneord, et tillægsord eller et udsagnsord op. I en anden øvelse kan eleverne slå med en terning og løse den opgave, der hører til slaget det kan være at gå krabbegang eller hoppe på et ben rundt i klassen. Man kan også lave små brain breaks, hvor eleverne klapper hænderne sammen to og to: venstre-højre-hop, venstre-hop-højre-hop osv. Næste skoleår er det tanken, at eleverne på Tornhøjskolen skal have et bånd med 20 minutters bevægelse og leg hver dag foruden bevægelsesaktiviteterne i fagene og de to x to idrætslektioner om ugen. Skolen vil også arbejde videre med det dannelsesog sundhedsmæssige perspektiv i bestræbelserne på at få idræt ind i elevernes hverdag. Fra dette skoleårs start er skoleboden eksempelvis blevet opgraderet samtidig med, at et forbud om at forlade skolen har sat en stopper for køb af usund mad og slik i Tornhøjcentret. 6

7 Hvad skal vi lære? Læringsmålene er omdrejningspunktet i de nye Fælles Mål, som skolerne skal arbejde efter fra august Elevernes læringsmål er i fokus i folkeskolereformen og dermed i de nye forenklede Fælles Mål, der har været under udarbejdelse i ministeriet i et års tid. Fra skoleåret skal skolerne arbejde efter de nye mål, men på Sofiendalskolen er medarbejderne allerede begyndt at øve sig i at styrke læringsmålene i undervisningen. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om læringsmål og evaluering fortalte konst. viceskoleleder Kristine Schmelling Jørgensen, at øvelsen i høj grad går ud på at tænke hvad skal vi lære i stedet for hvad skal vi lave, når undervisningen tilrettelægges. Med fagudvalgene for dansk 1, dansk 2, sprog, matematik og naturfag som primus motorer er der holdt møder, hvor medarbejderne har drøftet taksonomier i fagene og formuleret konkrete læringsmål for eksemplariske undervisningsforløb af to-tre ugers varighed. De foreløbige erfaringer med arbejdet med læringsmålene er, at det tager tid at udarbejde de faglige mål, men at målene er meget brugbare, ikke kun i undervisningen og evalueringen, men også ved skole-hjem-samtaler og elevsamtaler. Teamene videndeler løbende og udveksler erfaringer om forløb, men der stilles ikke krav om, at de anvender bestemte modeller og taksonomier ved målopstillingerne. Tydelige læringsmål Sofiendalskolen har trukket på ph.d. og lektor Bodil Nielsen, Professionshøjskolen UCC, i arbejdet med at opstille læringsmål. Bodil Nielsen deltog i temaeftermiddagen med et oplæg, der fokuserede på de forandringer, som skolereformen og de nye Fælles Mål vil medføre i undervisningen. Bodil Nielsen fandt det positivt, at eleverne skal præsenteres for tydelige læringsmål, da elever beviseligt lærer mere, når de kender målet med det, de laver. Elever fra socialt svage hjem har især behov for at få tydeliggjort målet med undervisningen, ligesom de generelt har sværere ved at nå skolens mål end elever fra socialt stærke hjem. Derfor anbefalede Bodil Nielsen, at skolerne fokuserer på, hvordan de kan tilgodese elever med særlige sociale udfordringer. Lektor Bodil Nielsen konstaterede, at læringsmålene i høj grad kommer til at styre valget af emner. Fra adfærdsledelse til læringsledelse Bodil Nielsen fastslog, at skolereformen forskyder vægtningen af undervisningen. I de nye Fælles Mål præciseres det i høj grad, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige som muligt, mens det sociale element også vægtes højt i de gældende Fælles Mål. Hvor der tidligere har været fokus på klasseledelse forstået som adfærdsledelse, vil klasseledelse fremover handle om læringsledelse, konstaterede Bodil Nielsen. De faglige mål skal omsættes til mål for undervisningsforløb. Der skal tænkes i faglig progression for skoleåret, og bredere undervisningsmål for længere perioder skal erstattes af præcise, evaluerbare mål for afgrænsede perioder. Hvor der i dag ofte tages udgangspunkt i emner og aktiviteter, som fanger og motiver eleverne, skal der fremover tages udgangspunkt i, hvilke emner der er egnede til at opfylde det faglige mål med et forløb. Læringsmålene bliver styrende for valget af emner. Der vil være en smule kill your darlings over det, konstaterede Bodil Nielsen og nævnte gys og gru som eksempel på et 7

8 Læringskonsulent Klaus Fink fortalte, at de nye Fælles Mål bliver et planlægningsredskab med konkrete kompetencemål for årgangene. Alle temarrangementer bød på afsluttende erfaringsudveklinger ved bordene. Deltagerne skulle bl.a. udfylde et postkort til deres skole med forslag og ideer til det videre arbejde med temaet. populært emne. Mange lærere underviser i gys og gru med genren som udgangspunkt. Nu må lærerne regne baglæns og overveje, om gys og gru er didaktisk velegnet til at opfylde det faglige mål med forløbet. Kompetencemål Undervisningsministeriet har samlet et korps på 72 konsulenter, der de næste tre år tilbyder skolerne hjælp til at implementere folkeskolereformen. Ved temaarrangementet fortalte læringskonsulent Klaus Fink om de nye Fælles Mål, som han har været med til at udarbejde. Målene forventes offentliggjort på ministeriets nye læringsportal EMU i august Formålet med de nye Fælles Mål er at forenkle og præcisere læringsmålene, så de kan fungere som planlægningsredskab i undervisningen. De fremrykkede sprogfag, madkundskab, håndværk & design, valgfaget medier og det obligatoriske emne uddan - nelse og job skal anvende de nye Fælles Mål fra skoleårets start, mens de øvrige først skal anvendes fra skoleåret Skolerne kan dog søge om at lov til at bruge målene fra De nye Fælles Mål er kompetencemål med underliggende videns- og færdighedsmål. Hvert fag har typisk to-fire kompetencemål, der dækker to-tre årgange. Når man klikker på et kompetenceområde, eksempelvis algebra i matematik, kan man se de underliggende videns- og færdighedsmål, der skal sikre, at eleven opnår kompetencerne. Målene vil blive ledsaget af vejledninger og fagspecifikt materiale med eksemplariske undervisningsforløb og eksempler på elev mål. Vejledningerne bliver dynamiske, så der løbende kan tages nye emner ind, og der vil være opgaver, der kan bruges til at evaluere målopfyldelsen. På uvm.dk er det muligt at se eksempler på målene i dansk og matematik på den kommende læringsportal. Skriv Fælles Mål i søgefeltet. I den nye læringsportal vil man umiddelbart kunne klikke fra et kompetencemål til underliggende sider med videns- og færdighedsmål, vejledninger, undervisningsforløb og opgaver til evaluering af forløbene. 8

9 Skolen som spejl af samfundet Hvilke forventninger har skolen og omverdenen til den åbne skole? Hvad skal samarbejdet tilføre undervisningen? der kom mange spændende bud ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole. Man skal ikke spørge børn, hvad de vil være, når de bliver store. Man skal spørge, hvad de vil være dygtige til. Jobs og fag forsvinder, og derfor er det heller ikke nok, at børnene er fagligt dygtige. Hvis de skal klare sig i fremtiden, skal de også være dygtige til at visualisere og tænke nyt og kreativt. Opfindsomhed bliver fremtidens valuta. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på. Ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole gik fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator, på talerstolen med et underholdende og tankevækkende foredrag om fremtidens trends i relation til fremtidens folkeskole. Anne Skare Nielsen fastslog, at fremtiden tilhører de dygtige. Derfor skal skolen først og fremmest give eleverne en basis, der sætter dem i stand til at lære, aflære og genlære gennem hele livet. En anden vigtig egenskab for eleverne bliver at kunne indgå aktivt i dedikerede fællesskaber. Tendensen er, at vi går fra servicering mod aktivering, hvor man tager aktivt del i egen tilværelse. Fra planer, der forældes hurtigt, til principper, der er mere operative. Fra professionstænkning, hvor man vogter over sit fag, til professionalisme, hvor man har drivet til hele tiden at udvikle sig. de gammeldags færdigheder Anne Skare Nielsen anbefalede skolerne at arbejde med elevernes vedholdenhed. Børn er vant til lynhurtigt at kunne google sig til alt, og de overdænges med klip og videoer med folk, som er dygtige til alt muligt. Der er behov for at tydeliggøre, at alle starter som nybegyndere, og at man skal øve sig for at blive god. Som kontrast til alt det hurtige slog hun til lyd for, at børnene også stifter bekendtskab med gammeldags basale færdigheder som f.eks. at tænde lejrbål og anlægge haver på skolen. Skolen skal spejle samfundet, og Anne Skare Nielsen foreslog, at der trækkes kraftigt på forældrene i arbejdet med den åbne skole. En mulighed kunne være at udarbejde kataloger, hvor forældrene kan byde ind med temaer, de kan bidrage med. Behov for koncepter Temaaftenen havde deltagelse af godt 300 repræsentanter fra skolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. Kommunen har besluttet, at 10 procent af den understøttende undervisning skal forestås af eksterne parter, og forvaltningens ønske med arrangementet var at få indspark til, hvordan skolerne kan åbne sig mod samfundet og lukke det omgivende samfund ind med understøttende aktiviteter. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på, fastslog fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Lone Broberg, HR-direktør på Alfa Laval, har i flere år samarbejdet med lokale skoler om praktik og virksomhedsbesøg. Som repræsentant for aftagerne forklarede hun, at samarbejdet hidtil har været personbaseret og mere eller mindre båret af tilfældighed. Hun efterlyste et mere kvalificeret samarbejde, hvor skoler og virksomhed dykker dybere ned i, hvad de kan bruge hinanden til. På Alfa Laval kan vi tilbyde skolerne et samarbejde med en højteknologisk, global virksomhed med 1769 medarbejdere, heraf 411 medarbejdere midt i Aalborg. Vores område udvikling og produktion inden for energi, sikkerhed og miljø er ikke et område, som eleverne typisk kender, sagde Lone Broberg. Skolerne skal levere råvarer til videre forarbejdning hos os, og vi har brug for dygtige medarbejdere. Men de unge er ikke kun i konkurrence med andre nordjyske unge. De er i konkurrence med unge fra hele verden, for vi behøver ikke at sidde samme sted. Lone Broberg nævnte skolebestyrelserne som oplagte forummer for udvikling af samarbejde erhvervsliv og skoler imellem. Derfor ærgrede det hende, at mange skolebestyrelser ikke ønsker at trække erhvervslivet ind bestyrelsen. Vi har et helt nyt test- og træningscenter til 20 mio. kr., hvor eleverne kan arbejde med projektforløb. Vi kan også komme ud på skolerne som gæstelærere, men vi skal have ændret tankegangen. Vi skal væk fra, at det kun handler om, hvad virksomheden kan tilbyde skolen. Der skal være kvalitet og faste rammer i samarbej- 9

10 det. Eleverne skal kunne bruge det, de har lært, sagde Lone Broberg og foreslog, at der blev udviklet et koncept, som andre virksomheder også kan bruge i samarbejdet med skolerne. Interessefællesskaber Det lokale foreningsliv bliver en vigtig medspiller i den understøttende undervisning. I Aalborg er der ca. 500 foreninger, der er godkendt af Folkeoplysnings for - bundet. Hertil kommer forskellige aftenskoler. Med det store antal foreninger konstaterede Susan Roulund, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund og SIFA, at der burde være basis for at etablere mange gode samarbejder mellem foreningerne og skolerne. I foreningerne får man en grundlæg - gende forståelse for dannelse og demokrati. Foreningerne er interessefælleskaber båret af ildsjæle, som kan motivere eleverne med praktisk betonede aktiviteter. Eleverne oplever, at man kan blive dygtig, når man øver sig. De får lært at øve sig og får succesoplevelser af mestringen, sagde Susan Roulund. Susan Roulund anbefalede skolerne at lægge ud med at kontakte foreningerne i nærmiljøet. Foreningerne ved, at de kan modtage honorar, når de leverer kvalitet, og mange foreninger er interesserede i et samarbejde. Foreningerne kan deltage i 45 minutters daglig motion, de kan stille med undervisningsassistenter, medvirke i introforløb og deltage i faglige forløb eksempelvis med et karateforløb, når klassen arbejder med Japan. Mulighederne er mange, men der er behov for struktur og organisering, så man ved, hvem der gør hvad hvornår. En foreningsrepræsentant i skolebestyrelsen vil sikkert kunne gøre tingene lettere, sagde Susan Roulund. Skal give mening Direktør Martin Østergaard Chris ten sen udtrykte enighed med oplægholdernes betragtninger, da han rundede aftenen af. Den åbne skole er ikke et mål i sig selv. Vi skal have systematiseret samarbejderne, HR-direktør Lone Broberg anbefalede, at der udvikles et koncept, som kan kvalificere samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Oplæggene gav anledning til mange gode drøftelser blandt de 300 repræsentanter fra skolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. så de kommer ind i skemaer og læringsforløb, og der ikke bare bliver tale om et virksomhedsbesøg. Vi skal arbejde med at skabe mening i at bringe den åbne skole ind i skolen. Den åbne skole skal blive en naturlig del af hverdagen. Vi vil bakke skole bestyrelserne op i arbejdet, så vi kan komme i gang og få nogle succeser frem, fastslog Martin Øster gaard Christensen. Se slides fra temamøderne Skoleforvaltningen har samlet oplægholdernes slides fra temaarrangementerne om den åbne skole, motion og bevægelse, understøttende undervisning og læringsmål. Se 10

11 En fantastisk skole der blev udklækket tusindvis af gode ideer til den nye skoledag, da op mod 200 elevrådsmedlemmer i Skoleområde Nord var samlet til elevcamp på Vestbjerg Skole. Rådmand Tina French Nielsen bød velkommen, og direktør Martin Øster gaard Christensen og skolechef Jakob Rytters - gaard kom også med oplæg, da små 200 elevrådsmedlemmer fra Skoleområde Nord var samlet til fem timers elevcamp i Vestbjerghallen for at udvikle ideer til den fantastiske skole. Elevcampen var arrangeret af en initi ativ - gruppe bestående af skoleledere, kontaktlærere og repræsentanter fra elevrådene på Løvvangskolen, Vestbjerg Skole og Vadum Skole i samarbejde med konsulenter fra Skoleforvaltningen. Målet med campen var at få elevrådene inddraget mere aktivt i reformarbejdet og få deres ønsker og forslag til den nye skole dag frem i lyset. Forud for arrangementet havde elevrådene fra initiativgruppen bl.a. været rundt i alle klasser for at opsamle ideer. De havde udarbejdet oplæg, lavet invitationer og deltaget i tilrettelæggelsen af campen, der blev styret af lærerne Charlotte Haaber og Carsten Hermansen fra det skæve rum på Meller - vangskolen. Tre idefabrikker Fordelt i 20 grupper skulle eleverne igennem tre idefabrikker med problemstillinger fra skolereformen. Hver gruppe havde en tavs lærer tilknyttet som sekretær i idefabrikkerne, hvor der skulle udtænkes ideer til en god og varieret skoledag, bevægelse og motion samt understøttende undervisning. I hver idefabrik skulle eleverne først nedfælde deres egne ideer på små post-it-sedler. Derefter skulle de udveksle ideer, brainstorme sammen og udvælge de bedste ideer til et fælles dokument. Ideerne skulle også indarbejdes i en planche med deres bud på en fantastisk skole. Til sidst skulle repræsentanter fra grupperne fremlægge deres plancher med ideer i en idekarrusel, hvor eleverne gik rundt ved forskellige stationer i hallen og hørte på oplæggene. Sekretærerne filmede oplæggene på ipads til senere videreformidling til deltagerne. Utallige ideer Ideerne til den fantastiske skole var utallige og mangeartede. Campdeltagerne mente bl.a., at en god og varieret skoledag skal byde på mere gruppearbejde, hyggerum, gratis mad, hjælp til problemer, større klasselokaler, snackautomater på gangen, fælles læsning, flere projektuger, bedre 11

12 legepladser, blødere stole, motiverede lærere, mere sport, niveaudeling, mere fordybelse, sommerfester og øget fokus på mobning. Af motions- og bevægelsesaktiviteter blev der foreslået alt fra curling, svømning, gps-løb, skattejagt og zumobrydning til høvdingebold, udendørs fitness, pudekampe, sækkeløb, yoga, gåture og dans. Når det kommer til understøttende undervisning, foreslår eleverne bl.a., at der samarbejdes med kulturskole og frivillige foreninger, at der arrangeres udflugter til skov, strand, museer og teatre, og at klasserne får besøg af sygeplejersker, læger, hemmelige agenter og andre personer med spændende uddannelser. Ideerne fra dagen er samlet i et katalog, der vil blive videreformidlet til skolerne og Skoleforvaltningen. SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelingen for Skoler Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer august 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere