SådaN GØR VI. Inspiration til arbejdet. Juni Temaarrangementer om skolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SådaN GØR VI. Inspiration til arbejdet. Juni 2014. Temaarrangementer om skolereformen"

Transkript

1 SådaN GØR VI Juni 2014 Temaarrangementer om skolereformen Inspiration til arbejdet der blev informeret og debatteret på kryds og tværs, da Skole - forvaltningen inviterede til temaarrangementer om den nye skole dag. Hvordan arbejder vi med understøttende undervisning, med motion og bevægelse, med nye læringsmål og systematisk evalue - ring? Hvordan får vi inddraget skolens interessenter i undervisningen? Op mod lærere, pædagoger, skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelser, kultur- og erhvervsliv, foreninger og ungdomsuddannelser hentede viden og inspiration ved Skoleforvaltningens fire temaarrangementer i Nørresundby Idræts - center. Læs mere på de følgende sider. 200 elevrådsmedlemmer fra Skoleområde Nord udviklede ideer til den fantastiske skole på en spændende elevcamp på Vestbjerg Skole. Se side 11.

2 den entreprenørielle tænkning Hvis eleverne skal fremtidssikres, skal der arbejdes innovativt i den understøttende undervisning. det fastslog hjerneforsker Kjeld Fredens på Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan blive mere end svært for skolerne at fremtidssikre eleverne. Den traditionelle, målbare undervisning er for snæver, mener lektor, læge og hjerneforsker Kjeld Fredens. Han finder det vigtigt, at lærere og pædagoger tilfører den understøttende undervisning bredde, så eleverne får mulighed for at lære på nye måder og få et bredere udsnit af deres evner og interesser i spil. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om understøttende undervisning pointerede Kjeld Fredens over for de deltagende lærere, pædagoger og skoleledere, at fremtidens udfordringer gør det påkrævet, at eleverne lærer at tænke og arbejde innovativt. Af samme årsag må den entreprenørielle læring have en fremtrædende plads i undervisningen. Den traditionelle managementtænkning, hvor lærerne har bestemt målet med undervisningen og vejen frem til målet, er ikke fremmende for kreativiteten. I den entreprenørielle tænkning har man en ide om, hvor man vil hen, men man ved ikke, hvordan man kommer derhen, og hvad det ender med. Strategierne udvikles undervejs og kan nogle gange ødelægge de fine teorier fra seminariet. Men når midler bliver til mål, skal I altid tænke jer om en ekstra gang, formanede Kjeld Fredens. de karakterdannende egenskaber Kjeld Fredens mener, at den understøttende undervisning skal være med til at udvikle elevernes karakterdannende egenskaber, herunder tænkeevnen, dømmekraften, vedholdenheden, robustheden og de sociale kompetencer. Han henviste til Benjamin Blooms taksonomi, hvor kvalifikationerne huske og forstå udgør de nederste lag i indlæringspyramiden, mens toppen udgøres af evnen til at tænke kreativt og skabe. Han refererede ligeledes til undersøgelser, der har vist, at elevernes læringsudbytte er fem procent ved traditionel tavleundervisning, mens udbyttet er hele 90 procent, når eleverne skal lære og forklare andre, hvad de har lært. Læring skal være alt andet end passiv modtagelse af information. Læring skal være en sport for hjernen. Læringen fremmes, Læring skal være en sport for hjernen, fastslog Kjeld Fredens. Han anbefalede, at den innovative tænkning får høj prioritet i den understøttende undervisning. når eleverne selv skal forsøge at løse et problem, inden de bliver undervist i løsningen. Forskellen på succes og fiasko består i viljen til at lære. Vi skal styrke elevernes viljekraft og spørge os selv, om vi er for flinke til at intervenere for tidligt og forklare for meget. Vi skal arbejde med elevernes conation med drivet, der får dem til at sige, at det kan de sørme godt finde ud af. Positiv tænkning Kjeld Fredens opfordrede lærere, pædagoger og skoleledere til at anskue reformen som en enestående chance for at skabe en spændende skole. Han foreslog tilhørerne, at de i et par uger hver især er opmærksomme på, hvornår de er negative og hvordan det negative kan vendes til noget positivt. Det kan let blive sådan, at man synes, alting er for meget. Når konen snorker, kan man blive irriteret. Men man kan også tænke, at det er dejligt, hun lever. Når det regner, kan man tænke, at det er godt for græsplænen. Entreprenøriel tænkning er at tage udgangspunkt i det, man har, og udtænke, hvordan man kan udvikle det, sagde Kjeld Fredens. 2

3 Kjeld Fredens anbefalede, at skolerne tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, kultur og kompetencer i udviklingen af den understøttende undervisning. Det bliver vigtigt at videndele og udveksle erfaringer også med eksterne parter, der kan anskue organisationen udefra og tilføre ny viden. Det bliver også vigtigt at få drøftet, hvordan man kan afvikle noget af det gamle, så der skabes tid til at udvikle nyt. Forsøg på Herningvej Skole En varieret skoledag den praktisk-musiske dimension som vejen til styrkelse af sprog og læring i folkeskolen. Med denne projektbeskrivelse og midler fra Undervis nings ministeriets pulje til afprøvning af understøttende undervisning har Herningvej Skole her i foråret undersøgt, hvordan en længere skoledag kan tage sig ud, og om krea tive udfoldelser og motion kan understøtte læringen. Et andet mål med projektet har været at afprøve samarbejdsformer med forskellige eksterne parter. Ved temaarrangementet i Nørresundby Idrætscenter fortalte skole leder René Knudsen, indskolingsleder Maiken Andreasen og Fritidscenter Herningvejs leder Jacob Libak Hansen om projektet, der omfattede alle elever, bortset fra 9. årgang. I ni uger havde årgangene 3-5 lektioner ugentligt med bl.a. sang, drama, musik, stomp, skak, ergoterapi, billedskole og bevægelsesaktiviteter som f.eks. cross-fit, brydning, sjipning, hip-hop og breakdance. Der deltog 5 lærere, 17 pædagoger, 6 eksterne medarbejdere fra fritidscentret og 12 ukendte eksterne undervisere i projektet, som blev evalueret gennem samtaler med forældre, udvalgte elever og in- og eksterne medarbejdere. Evalueringen viste, at de praktisk-musiske aktiviteter virker understøttende for sprog og læring. Den viste også, at eleverne gerne vil have en længere skoledag, hvis de oplever undervisningen spændende og givende. Relationen mellem underviserne og eleverne er afgørende for elevernes interesse, ligesom det er vigtigt at opstille faglige mål til de eksterne deltagere. Skolen har efterfølgende drøftet, hvordan det i højere grad kan Indskolingsleder Maiken Irming Andreasen, skoleleder René Knudsen og Jacob Libak Hansen, leder af FC Herningvej, fortalte om Herningvej Skoles forsøgs - projekt med en længere og varieret skoledag. sikres, at de eksterne parters undervisning understøtter lærernes undervisning. Drøftelserne har medført, at samarbejdet med eksterne parter fremover skal tage udgangspunkt i, hvad lærere og pædagoger ønsker understøttet i undervisningen. Når målene med de understøttende aktiviteter er fastlagt, vil skolen vurdere, hvilke eksterne parter der kan understøtte målet. Varierede læringsformer Skoleforvaltningen har nedsat otte temagrupper, der har arbejdet med skolereformen. Skoleleder Wagner Foldberg er formand for gruppen, der har arbejdet med understøttende undervisning. Inden Kjeld Fredens og medarbejderne fra Herningvej Skole indtog talerstolen, havde Wagner Foldberg kort redegjort for reformens rammer og tanker bag den understøttende undervisning. Wagner Foldberg forklarede bl.a., at den understøttende under- Den praktisk-musiske dimension var bærende i Herningvej Skoles projekt, der involverede eksterne aktører fra bl.a. fritidscentret og Aalborg Kulturskole. 3

4 visning skal præsentere eleverne for varierede, differentierede og gerne mere praksisorienterede læringsformer, der kan være med til at understøtte undervisningsparatheden. Foruden daglig bevægelse og motion indgår lektiehjælp og elevpauser i tiden til understøttende undervisning. I Aalborg Kommune er det besluttet, at 10 procent af undervisningen skal varetages af eksterne parter, mens den øvrige del af den understøttende undervisning skal søges delt ligeligt mellem lærere og pædagoger. Skolerne får tilført midler til at honorere eksterne parter. Det er skolebestyrelsen, der skal udarbejde principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning. Skoleledelsen har ansvaret for, at der skabes sammenhæng mellem den fagdelte Ideer på Playtool.dk Som følge af skolereformen er Aalborg Kommunes hjemmeside Playtool.dk under kraftig udbygning. De hidtidige ideer til aktiviteter i idrætsundervisningen suppleres nu løbende med ideer til understøttende undervisning i form af motions- og bevægelsesaktiviteter og samarbejder med det lokale kulturog erhvervsliv. og den understøttende undervisning. I Aalborg Kommune har Skoleudvalget be sluttet at evaluere den nye skoledag i foråret Find trekanter i skolegården Skoleleder Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, opfordrede lærere og pædagoger til at genopdage skolen, da Skoleforvalt ningen satte fokus på motion og bevægelse i undervisningen. På Bellahøj Skole i København er der etableret en atletikløbebane ved indgangen til skolen, og ringetonen er erstattet af en jubellyd fra sportens verden. Disse og flere andre utraditionelle tiltag har styrket skolens idrætsprofil og stimuleret elevernes interesse for motion og bevægelse. Men meget mindre kan gøre det. Det behøver ikke at være raketvidenskab at få motion og bevægelse ind i undervisningen. Det fastslog skoleleder og cand. mag i idræt Morten Østergaard Jensen, Nørre Fælled Skole, København, ved Skoleforvaltningens temaeftermiddag om motion og bevægelse. Morten Østergaard Jensen har i en år række arbejdet aktivt på at få mere bevægelse ind i elevernes skoledag. Nørre Fælled Skole er en idrætsprofilskole, og det samme er Bellahøj Skole, hvor han tidligere var ansat. Hans erfaring er, at det i høj grad handler om at betragte undervisningen og skolens rammer med nye briller. Bygninger og omgivelser skal genopdages og bruges aktivt i undervisningen. Eleverne kan eksempelvis lede efter trekanter og rektangler rundt i skolegården. De kan hinke tal, og de kan gå ned til søen i stedet for at læse om den. De kan løbe om kap eller hoppe på ét Morten Østergaard Jensen demonstrerede, at en skumterning er god at kaste med, når der skal slås tal i matematik. 4

5 Hvem kommer hurtigst hen og klasker på det rigtige ord? En fluesmækker kan få både pulsen og humøret i vejret. ben i den lange gang, hvor det tidligere var forbudt at løbe. For hvorfor ikke bruge gangen til løb? Brug de ubrugte områder På Bellahøj Skole havde vi en aula, som eleverne ikke måtte opholde sig i. Det medførte, at de uvorne drenge altid søgte derind for at lave ballade. Vi besluttede at lydisolere de omkringliggende klasselokaler og forsyne aulaen med bordtennisbord, bænke og et gulv med idrætsstreger. Nu er aulaen det mest attraktive rum på skolen. Nogle elever møder før skoletid for at spille bordtennis, der er altid aktivitet i aulaen i frikvartererne, og lærerne kan booke den til bevægelsesaktiviteter. Mange skoler har rum og gange, der stort set ikke bruges, men som sagtens kan anvendes til aktiviteter. Bevægelse skaber glæde. Vi kan se, at hærværket stort set forsvinder i de områder, der åbnes op for bevægelse. Vi kan se, at bevægelse styrker elevernes trivsel og motivation til læring, sagde Morten Østergaard Jensen. Klask med fluesmækkeren Morten Østergaard Jensen havde medbragt et udvalg af materialer til motions- og bevægelsesaktiviteter. Der var indkøbte materialer i form af bl.a. tæpper, kegler og terninger til matematik og dansk, men der var også hjemmelavede opgavekort, snore og sågar fluesmækkere. Morten Østergaard Jensen opfordrede tilhørerne til at afprøve, hvordan en simpel fluesmækker kan få pulsen i vejret og give sved på panden. To sedler, hvor der var skrevet henholdsvis navneord og tillægsord, skulle lægges på et bord. To duellerende deltagere placerede sig tre-fire meter fra bordet. En tredje deltager læste ord op, og det handlede nu om at være hurtigst til at løbe hen og smække på den rigtige seddel. Ude på skolerne kan sedlerne også lægges på gulvet i klasseværelset eller klistres op på en væg. Der kan smækkes på ord i sprogfagene, ligesom der f.eks. kan laves sedler med resultater, som eleverne skal løbe hen til i matematiktimerne. Morten Østergaard havde også medbragt andre opgaver til tilhørerne. I grupper på fire Hvordan får vi dannet en retvinklet trekant? En trapez og et rektangel? Man kan arbejde med matematik på mange måder. 5

6 Materialerne fra Nørre Fælled Skole blev testet flittigt. Her er der gang i svære hop på bogstavtæppet. skulle de f.eks. danne trekanter, cirkler, kvadrater, trapezer og andre geometriske former med en snor. Samlemapper og bevægelsesskabe Morten Østergaard Jensen foreslog lærere og pædagoger at hente ideer til aktiviteter i fagene på hjemmesider som Dansk Skole idræts Sæt skolen i bevægelse og i København Kommunes kompendie Motion i klassen. Hjemmesiderne kan nås via link på Aalborg Kommunes playtool.dk, hvor der også er mange øvelser og ideer til bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Morten Østergaard Jensen anbefalede tilhørerne at printe øvelser og opgaver ud og samle dem i idemapper, så flere lærere og pædagoger kan benytte mapperne og tilføje nye ideer. Mapper og diverse be vægel sesmaterialer kan med fordel opbevares i særlige bevægelsesskabe i de forskellige afdelinger. Erfaringen på Nørre Fælled Skole er således, at det er vigtigt, at bevægelsesmaterialerne er let tilgængelige for lærere og pædagoger, og at materialerne ikke blandes sammen med materialerne til idrætsundervisningen. Bevægelsesskabene gør det enkelt for lærerne at hente inspiration. Det kan være svært og grænseoverskridende for nogle medarbejdere at arrangere aktiviteter. På Nørre Fælled Skole har vi hjulpet hinanden i gang. Nogle gange er to klasser gået sammen om aktiviteter. Planlægningen af aktiviteterne har affødt gode didaktiske drøftelser. Det er vigtigt, at målene og de didaktiske overvejelser styrer, hvad det er for aktiviteter og øvelser, der skal i spil. Nu er vi nået så langt, at teamene aftaler for en periode, hvem der gør hvad. Det har bredt ansvaret meget mere ud. Morten Østergaard Jensen anbefalede, at teamene også får drøftet og beskrevet specifikke pædagogiske opgaver. På Nørre Fælled Skole har det f.eks. vist sig, at nogle diagnosebørn profiterer af at indlede dagen med en løbetur. Andre elever med særlige forudsætninger profiterer af hård fysisk træning, og i modtageklasserne har bevægelse vist sig at være et fælles sprog, som kan rykke eleverne meget. dannelses- og kulturaspektet Efter Morten Østergaard Jensens indlæg fortalte Katja Kjær Rask, daværende konst. skoleleder på Tornhøjskolen, og skolens sundhedsambassadør Lars Bonde om Tornhøjskolens arbejde med motion og bevægelse. Tornhøjskolen blev idrætsprofilskole ved indgangen til dette skoleår og har sideløbende med tilrettelæggelse af ekstra idrætslektioner fokuseret på at få bevægelse ind i fagene. Katja Kjær Rask og Lars Bonde foreslog tilhørerne at begynde med enkle bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Man kan f.eks. dele klassen i tre områder, som eleverne skal placere sig i, alt efter om der læses et navneord, et tillægsord eller et udsagnsord op. I en anden øvelse kan eleverne slå med en terning og løse den opgave, der hører til slaget det kan være at gå krabbegang eller hoppe på et ben rundt i klassen. Man kan også lave små brain breaks, hvor eleverne klapper hænderne sammen to og to: venstre-højre-hop, venstre-hop-højre-hop osv. Næste skoleår er det tanken, at eleverne på Tornhøjskolen skal have et bånd med 20 minutters bevægelse og leg hver dag foruden bevægelsesaktiviteterne i fagene og de to x to idrætslektioner om ugen. Skolen vil også arbejde videre med det dannelsesog sundhedsmæssige perspektiv i bestræbelserne på at få idræt ind i elevernes hverdag. Fra dette skoleårs start er skoleboden eksempelvis blevet opgraderet samtidig med, at et forbud om at forlade skolen har sat en stopper for køb af usund mad og slik i Tornhøjcentret. 6

7 Hvad skal vi lære? Læringsmålene er omdrejningspunktet i de nye Fælles Mål, som skolerne skal arbejde efter fra august Elevernes læringsmål er i fokus i folkeskolereformen og dermed i de nye forenklede Fælles Mål, der har været under udarbejdelse i ministeriet i et års tid. Fra skoleåret skal skolerne arbejde efter de nye mål, men på Sofiendalskolen er medarbejderne allerede begyndt at øve sig i at styrke læringsmålene i undervisningen. På Skoleforvaltningens temaeftermiddag om læringsmål og evaluering fortalte konst. viceskoleleder Kristine Schmelling Jørgensen, at øvelsen i høj grad går ud på at tænke hvad skal vi lære i stedet for hvad skal vi lave, når undervisningen tilrettelægges. Med fagudvalgene for dansk 1, dansk 2, sprog, matematik og naturfag som primus motorer er der holdt møder, hvor medarbejderne har drøftet taksonomier i fagene og formuleret konkrete læringsmål for eksemplariske undervisningsforløb af to-tre ugers varighed. De foreløbige erfaringer med arbejdet med læringsmålene er, at det tager tid at udarbejde de faglige mål, men at målene er meget brugbare, ikke kun i undervisningen og evalueringen, men også ved skole-hjem-samtaler og elevsamtaler. Teamene videndeler løbende og udveksler erfaringer om forløb, men der stilles ikke krav om, at de anvender bestemte modeller og taksonomier ved målopstillingerne. Tydelige læringsmål Sofiendalskolen har trukket på ph.d. og lektor Bodil Nielsen, Professionshøjskolen UCC, i arbejdet med at opstille læringsmål. Bodil Nielsen deltog i temaeftermiddagen med et oplæg, der fokuserede på de forandringer, som skolereformen og de nye Fælles Mål vil medføre i undervisningen. Bodil Nielsen fandt det positivt, at eleverne skal præsenteres for tydelige læringsmål, da elever beviseligt lærer mere, når de kender målet med det, de laver. Elever fra socialt svage hjem har især behov for at få tydeliggjort målet med undervisningen, ligesom de generelt har sværere ved at nå skolens mål end elever fra socialt stærke hjem. Derfor anbefalede Bodil Nielsen, at skolerne fokuserer på, hvordan de kan tilgodese elever med særlige sociale udfordringer. Lektor Bodil Nielsen konstaterede, at læringsmålene i høj grad kommer til at styre valget af emner. Fra adfærdsledelse til læringsledelse Bodil Nielsen fastslog, at skolereformen forskyder vægtningen af undervisningen. I de nye Fælles Mål præciseres det i høj grad, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige som muligt, mens det sociale element også vægtes højt i de gældende Fælles Mål. Hvor der tidligere har været fokus på klasseledelse forstået som adfærdsledelse, vil klasseledelse fremover handle om læringsledelse, konstaterede Bodil Nielsen. De faglige mål skal omsættes til mål for undervisningsforløb. Der skal tænkes i faglig progression for skoleåret, og bredere undervisningsmål for længere perioder skal erstattes af præcise, evaluerbare mål for afgrænsede perioder. Hvor der i dag ofte tages udgangspunkt i emner og aktiviteter, som fanger og motiver eleverne, skal der fremover tages udgangspunkt i, hvilke emner der er egnede til at opfylde det faglige mål med et forløb. Læringsmålene bliver styrende for valget af emner. Der vil være en smule kill your darlings over det, konstaterede Bodil Nielsen og nævnte gys og gru som eksempel på et 7

8 Læringskonsulent Klaus Fink fortalte, at de nye Fælles Mål bliver et planlægningsredskab med konkrete kompetencemål for årgangene. Alle temarrangementer bød på afsluttende erfaringsudveklinger ved bordene. Deltagerne skulle bl.a. udfylde et postkort til deres skole med forslag og ideer til det videre arbejde med temaet. populært emne. Mange lærere underviser i gys og gru med genren som udgangspunkt. Nu må lærerne regne baglæns og overveje, om gys og gru er didaktisk velegnet til at opfylde det faglige mål med forløbet. Kompetencemål Undervisningsministeriet har samlet et korps på 72 konsulenter, der de næste tre år tilbyder skolerne hjælp til at implementere folkeskolereformen. Ved temaarrangementet fortalte læringskonsulent Klaus Fink om de nye Fælles Mål, som han har været med til at udarbejde. Målene forventes offentliggjort på ministeriets nye læringsportal EMU i august Formålet med de nye Fælles Mål er at forenkle og præcisere læringsmålene, så de kan fungere som planlægningsredskab i undervisningen. De fremrykkede sprogfag, madkundskab, håndværk & design, valgfaget medier og det obligatoriske emne uddan - nelse og job skal anvende de nye Fælles Mål fra skoleårets start, mens de øvrige først skal anvendes fra skoleåret Skolerne kan dog søge om at lov til at bruge målene fra De nye Fælles Mål er kompetencemål med underliggende videns- og færdighedsmål. Hvert fag har typisk to-fire kompetencemål, der dækker to-tre årgange. Når man klikker på et kompetenceområde, eksempelvis algebra i matematik, kan man se de underliggende videns- og færdighedsmål, der skal sikre, at eleven opnår kompetencerne. Målene vil blive ledsaget af vejledninger og fagspecifikt materiale med eksemplariske undervisningsforløb og eksempler på elev mål. Vejledningerne bliver dynamiske, så der løbende kan tages nye emner ind, og der vil være opgaver, der kan bruges til at evaluere målopfyldelsen. På uvm.dk er det muligt at se eksempler på målene i dansk og matematik på den kommende læringsportal. Skriv Fælles Mål i søgefeltet. I den nye læringsportal vil man umiddelbart kunne klikke fra et kompetencemål til underliggende sider med videns- og færdighedsmål, vejledninger, undervisningsforløb og opgaver til evaluering af forløbene. 8

9 Skolen som spejl af samfundet Hvilke forventninger har skolen og omverdenen til den åbne skole? Hvad skal samarbejdet tilføre undervisningen? der kom mange spændende bud ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole. Man skal ikke spørge børn, hvad de vil være, når de bliver store. Man skal spørge, hvad de vil være dygtige til. Jobs og fag forsvinder, og derfor er det heller ikke nok, at børnene er fagligt dygtige. Hvis de skal klare sig i fremtiden, skal de også være dygtige til at visualisere og tænke nyt og kreativt. Opfindsomhed bliver fremtidens valuta. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på. Ved Skoleforvaltningens temaaften om den åbne skole gik fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, Future Navigator, på talerstolen med et underholdende og tankevækkende foredrag om fremtidens trends i relation til fremtidens folkeskole. Anne Skare Nielsen fastslog, at fremtiden tilhører de dygtige. Derfor skal skolen først og fremmest give eleverne en basis, der sætter dem i stand til at lære, aflære og genlære gennem hele livet. En anden vigtig egenskab for eleverne bliver at kunne indgå aktivt i dedikerede fællesskaber. Tendensen er, at vi går fra servicering mod aktivering, hvor man tager aktivt del i egen tilværelse. Fra planer, der forældes hurtigt, til principper, der er mere operative. Fra professionstænkning, hvor man vogter over sit fag, til professionalisme, hvor man har drivet til hele tiden at udvikle sig. de gammeldags færdigheder Anne Skare Nielsen anbefalede skolerne at arbejde med elevernes vedholdenhed. Børn er vant til lynhurtigt at kunne google sig til alt, og de overdænges med klip og videoer med folk, som er dygtige til alt muligt. Der er behov for at tydeliggøre, at alle starter som nybegyndere, og at man skal øve sig for at blive god. Som kontrast til alt det hurtige slog hun til lyd for, at børnene også stifter bekendtskab med gammeldags basale færdigheder som f.eks. at tænde lejrbål og anlægge haver på skolen. Skolen skal spejle samfundet, og Anne Skare Nielsen foreslog, at der trækkes kraftigt på forældrene i arbejdet med den åbne skole. En mulighed kunne være at udarbejde kataloger, hvor forældrene kan byde ind med temaer, de kan bidrage med. Behov for koncepter Temaaftenen havde deltagelse af godt 300 repræsentanter fra skolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. Kommunen har besluttet, at 10 procent af den understøttende undervisning skal forestås af eksterne parter, og forvaltningens ønske med arrangementet var at få indspark til, hvordan skolerne kan åbne sig mod samfundet og lukke det omgivende samfund ind med understøttende aktiviteter. Iværksætteri bliver den globale måde at leve på, fastslog fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Lone Broberg, HR-direktør på Alfa Laval, har i flere år samarbejdet med lokale skoler om praktik og virksomhedsbesøg. Som repræsentant for aftagerne forklarede hun, at samarbejdet hidtil har været personbaseret og mere eller mindre båret af tilfældighed. Hun efterlyste et mere kvalificeret samarbejde, hvor skoler og virksomhed dykker dybere ned i, hvad de kan bruge hinanden til. På Alfa Laval kan vi tilbyde skolerne et samarbejde med en højteknologisk, global virksomhed med 1769 medarbejdere, heraf 411 medarbejdere midt i Aalborg. Vores område udvikling og produktion inden for energi, sikkerhed og miljø er ikke et område, som eleverne typisk kender, sagde Lone Broberg. Skolerne skal levere råvarer til videre forarbejdning hos os, og vi har brug for dygtige medarbejdere. Men de unge er ikke kun i konkurrence med andre nordjyske unge. De er i konkurrence med unge fra hele verden, for vi behøver ikke at sidde samme sted. Lone Broberg nævnte skolebestyrelserne som oplagte forummer for udvikling af samarbejde erhvervsliv og skoler imellem. Derfor ærgrede det hende, at mange skolebestyrelser ikke ønsker at trække erhvervslivet ind bestyrelsen. Vi har et helt nyt test- og træningscenter til 20 mio. kr., hvor eleverne kan arbejde med projektforløb. Vi kan også komme ud på skolerne som gæstelærere, men vi skal have ændret tankegangen. Vi skal væk fra, at det kun handler om, hvad virksomheden kan tilbyde skolen. Der skal være kvalitet og faste rammer i samarbej- 9

10 det. Eleverne skal kunne bruge det, de har lært, sagde Lone Broberg og foreslog, at der blev udviklet et koncept, som andre virksomheder også kan bruge i samarbejdet med skolerne. Interessefællesskaber Det lokale foreningsliv bliver en vigtig medspiller i den understøttende undervisning. I Aalborg er der ca. 500 foreninger, der er godkendt af Folkeoplysnings for - bundet. Hertil kommer forskellige aftenskoler. Med det store antal foreninger konstaterede Susan Roulund, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund og SIFA, at der burde være basis for at etablere mange gode samarbejder mellem foreningerne og skolerne. I foreningerne får man en grundlæg - gende forståelse for dannelse og demokrati. Foreningerne er interessefælleskaber båret af ildsjæle, som kan motivere eleverne med praktisk betonede aktiviteter. Eleverne oplever, at man kan blive dygtig, når man øver sig. De får lært at øve sig og får succesoplevelser af mestringen, sagde Susan Roulund. Susan Roulund anbefalede skolerne at lægge ud med at kontakte foreningerne i nærmiljøet. Foreningerne ved, at de kan modtage honorar, når de leverer kvalitet, og mange foreninger er interesserede i et samarbejde. Foreningerne kan deltage i 45 minutters daglig motion, de kan stille med undervisningsassistenter, medvirke i introforløb og deltage i faglige forløb eksempelvis med et karateforløb, når klassen arbejder med Japan. Mulighederne er mange, men der er behov for struktur og organisering, så man ved, hvem der gør hvad hvornår. En foreningsrepræsentant i skolebestyrelsen vil sikkert kunne gøre tingene lettere, sagde Susan Roulund. Skal give mening Direktør Martin Østergaard Chris ten sen udtrykte enighed med oplægholdernes betragtninger, da han rundede aftenen af. Den åbne skole er ikke et mål i sig selv. Vi skal have systematiseret samarbejderne, HR-direktør Lone Broberg anbefalede, at der udvikles et koncept, som kan kvalificere samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Oplæggene gav anledning til mange gode drøftelser blandt de 300 repræsentanter fra skolebestyrelser, foreninger og kultur- og erhvervsliv. så de kommer ind i skemaer og læringsforløb, og der ikke bare bliver tale om et virksomhedsbesøg. Vi skal arbejde med at skabe mening i at bringe den åbne skole ind i skolen. Den åbne skole skal blive en naturlig del af hverdagen. Vi vil bakke skole bestyrelserne op i arbejdet, så vi kan komme i gang og få nogle succeser frem, fastslog Martin Øster gaard Christensen. Se slides fra temamøderne Skoleforvaltningen har samlet oplægholdernes slides fra temaarrangementerne om den åbne skole, motion og bevægelse, understøttende undervisning og læringsmål. Se 10

11 En fantastisk skole der blev udklækket tusindvis af gode ideer til den nye skoledag, da op mod 200 elevrådsmedlemmer i Skoleområde Nord var samlet til elevcamp på Vestbjerg Skole. Rådmand Tina French Nielsen bød velkommen, og direktør Martin Øster gaard Christensen og skolechef Jakob Rytters - gaard kom også med oplæg, da små 200 elevrådsmedlemmer fra Skoleområde Nord var samlet til fem timers elevcamp i Vestbjerghallen for at udvikle ideer til den fantastiske skole. Elevcampen var arrangeret af en initi ativ - gruppe bestående af skoleledere, kontaktlærere og repræsentanter fra elevrådene på Løvvangskolen, Vestbjerg Skole og Vadum Skole i samarbejde med konsulenter fra Skoleforvaltningen. Målet med campen var at få elevrådene inddraget mere aktivt i reformarbejdet og få deres ønsker og forslag til den nye skole dag frem i lyset. Forud for arrangementet havde elevrådene fra initiativgruppen bl.a. været rundt i alle klasser for at opsamle ideer. De havde udarbejdet oplæg, lavet invitationer og deltaget i tilrettelæggelsen af campen, der blev styret af lærerne Charlotte Haaber og Carsten Hermansen fra det skæve rum på Meller - vangskolen. Tre idefabrikker Fordelt i 20 grupper skulle eleverne igennem tre idefabrikker med problemstillinger fra skolereformen. Hver gruppe havde en tavs lærer tilknyttet som sekretær i idefabrikkerne, hvor der skulle udtænkes ideer til en god og varieret skoledag, bevægelse og motion samt understøttende undervisning. I hver idefabrik skulle eleverne først nedfælde deres egne ideer på små post-it-sedler. Derefter skulle de udveksle ideer, brainstorme sammen og udvælge de bedste ideer til et fælles dokument. Ideerne skulle også indarbejdes i en planche med deres bud på en fantastisk skole. Til sidst skulle repræsentanter fra grupperne fremlægge deres plancher med ideer i en idekarrusel, hvor eleverne gik rundt ved forskellige stationer i hallen og hørte på oplæggene. Sekretærerne filmede oplæggene på ipads til senere videreformidling til deltagerne. Utallige ideer Ideerne til den fantastiske skole var utallige og mangeartede. Campdeltagerne mente bl.a., at en god og varieret skoledag skal byde på mere gruppearbejde, hyggerum, gratis mad, hjælp til problemer, større klasselokaler, snackautomater på gangen, fælles læsning, flere projektuger, bedre 11

12 legepladser, blødere stole, motiverede lærere, mere sport, niveaudeling, mere fordybelse, sommerfester og øget fokus på mobning. Af motions- og bevægelsesaktiviteter blev der foreslået alt fra curling, svømning, gps-løb, skattejagt og zumobrydning til høvdingebold, udendørs fitness, pudekampe, sækkeløb, yoga, gåture og dans. Når det kommer til understøttende undervisning, foreslår eleverne bl.a., at der samarbejdes med kulturskole og frivillige foreninger, at der arrangeres udflugter til skov, strand, museer og teatre, og at klasserne får besøg af sygeplejersker, læger, hemmelige agenter og andre personer med spændende uddannelser. Ideerne fra dagen er samlet i et katalog, der vil blive videreformidlet til skolerne og Skoleforvaltningen. SådaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelingen for Skoler Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer august 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Varieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt

Varieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt 1 Herningvej Skole Skolen på toppen! Vores skole og den gode fortælling Kort faktuelt om skolen, størrelse, elevgrundlag mm. Præsentation René Arnold Knudsen, skoleleder Maiken Irming Andreasen, indskolingsleder

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Løvvangskolen. Velkommen til

Løvvangskolen. Velkommen til Løvvangskolen Velkommen til Skolen med dit barn i centrum I - klasserne Generelle specialområde Grundskolen Grundskolen J - Klasserne Massive specialområde 10.klassescenter 10.Klassecenter K klasserne

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning

Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering 21-03-2014 Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Skolereformen i Sorø Kommune

Skolereformen i Sorø Kommune Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 2, december 2013 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune I sidder nu med nyhedsbrev nr. 2 på skærmen eller

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Hvordan er status for den understøttende undervisning?

Hvordan er status for den understøttende undervisning? Hvordan er status for den understøttende undervisning? Processen for udviklingen af indholdet i den understøttende undervisning er først lige startet. Alligevel vil vi gerne til brug for en orientering

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00 Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget  Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014. Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere