FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet"

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet

2

3 INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 5 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF fysisk inaktivitet 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 12 SundhedSSTYRELSEns Generelle anbefalinger for fysisk aktivitet 14 anbefalinger 16 RAMMER 16 TILBUD 20 INFORMATION OG UNDERVISNING 22 TIDLIG OPSPORING 23 implementering og opfølgning 24 KOMPETENCER 24 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 25 MONITORERING OG INDIKATORER 26 DIMENSIONERING AF DE ANBEFALEDE INDSATSER 26 litteratur OG henvisninger 27 FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 3

4 Fakta Formålet med forebyggelsespakken om fysisk aktivitet er at understøtte kommunens arbejde for, at borgere får gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet for derved at forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel. Befolkningens forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige. Derfor er det en fordel, hvis indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Udover at have fokus på forskellige tilbud om sport, idræt og motion både til borgerne generelt og til særligt udsatte grupper, er det vigtigt, at rammerne, de steder hvor børn, unge, voksne, ældre og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. Forebyggelsespakken har for børn, udover fysisk aktivitet, også fokus på motorik. Gode motoriske færdigheder hænger sammen med lyst til bevægelse og fysisk aktivitet hos børn. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter, bl.a. for barnets selvværd og sociale kompetencer 1. Definitioner og afgrænsninger Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet 2. Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport, at tage trappen mm. Forebyggelsespakken omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse. Genoptræning og fysisk træning som sygdomsbehandling indgår således ikke i pakken. Fysisk aktivitet som primær forebyggelse adskiller sig fra både genoptræning og fysisk træning som behandling, da syge borgere særligt i starten oftest har behov for individuelt tilrettelagt superviseret træning med lægelig henvisning og opfølgning. Selvom forebyggelsespakken omhandler primær forebyggelse, vil nogle af de anbefalede indsatser, fx gode muligheder for aktiv transport, også kunne anvendes af fx personer med kronisk sygdom. Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. Sygdomme, hvor der er sikker viden om fysisk aktivitets forebyggende effekt, omfatter hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft 2. Udover den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet bidrager især idræt med sociale fællesskaber, almen dannelse og kropslige erfaringer. 4 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

5 Forekomst Blandt årige er det procent af pigerne og procent af drengene, der dyrker hård motion mindst fire timer om ugen i fritiden 3. Blandt de årige dyrker 50 procent konkurrence- eller motionsidræt mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for drenge (60 procent) end piger (39 procent) 4. Blandt voksne danskere er 28 procent moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Andelen er markant større for mænd (35 procent) end kvinder (22 procent) og falder for begge køn med stigende alder. For beskæftigede er andelen 31 procent, for førtidspensionister ni procent og for arbejdsløse 20 procent. Der er en mindre andel af personer med ikke-vestlig baggrund (19 procent), der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden sammenlignet med personer med dansk (29 procent) eller anden vestlig baggrund (26 procent) 5. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil 6. Blandt indskolingsbørn har otte procent motoriske vanskeligheder, viser tal fra kommuner i Region Hovedstaden 7. Børn, der er fysisk aktive mindre end én time dagligt, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (ca. 22 procent) end børn, der er aktive mere end én time dagligt (ca. syv procent) 7. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 5

6 Tabte leveår som følge af fysisk inaktivitet Hvis fysisk inaktive danskere som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre knap færre dødsfald i Danmark svarende til syv til otte procent af alle dødsfald 8. Der ville dog være endnu større gevinster, hvis alle inaktive fik et højt aktivitetsniveau. Dermed er potentialet større end det, der angives her. Det gør sig også gældende for estimaterne for tabte gode leveår og tab i middellevetid, og for estimaterne i afsnittet Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet. Dødsfaldene relateret til fysisk inaktivitet giver årligt anledning til tabte gode leveår 8. Et dødsfald relateret til fysisk inaktivitet sker godt år for tidligt for både mænd og kvinder 8. Tabet i middellevetid for fysisk inaktive i forhold til aktive er fem til seks år 8. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

7 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet Hvis fysisk inaktive som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre: 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis 8 Ca færre hospitalsindlæggelser 9 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejdet 8 Ca færre tilfælde af førtidspension 9 I 2005 blev sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet opgjort til mio. kr. I 2012-priser svarer det til mio. kr. Hvis man tager højde for befolkningstilvækst, estimeres de årlige nettoomkostninger for sundhedsvæsenet til mio. kr. 9. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 7

8 tal på sundhed i kommunen På baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil og Skolebørnsundersøgelsen vil der i en gennemsnitskommune med indbyggere, hvoraf indbyggere er år, og indbyggere er 16 år eller derover, være ca.: Y Y Y Y Y børn i alderen år, som laver hård fysisk aktivitet mindst fire timer om ugen 240 børn i alderen år, der ikke dyrker hård fysisk aktivitet 370 børn i alderen år, som bliver kørt til skole i bil borgere på 16 år eller derover, som er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen borgere på 16 år eller derover, som primært er stillesiddende i fritiden heraf ønsker at være mere fysisk aktive 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

9 Kommunale omkostninger forbundet med fysisk inaktivitet Ved at benytte 2012-modellen for den kommunale medfinansiering svarer det til, at kommunerne i alt afholder mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet. For gennemsnitskommunen svarer det til 9,6 mio. kr. årligt 9. Det skal bemærkes, at ovenstående omkostningsestimater ligger lavt, da beregningerne er baseret på, at fysisk inaktive bliver mindst moderat aktive, men ikke nødvendigvis får et højt aktivitetsniveau. Der ville være endnu større gevinster, hvis alle inaktive får et højt aktivitetsniveau og endnu større, hvis de fastholder det gennem hele livet. Dermed er potentialet større end det, der angives her. Der er betydelige gevinster ved, at de fysisk inaktive bliver fysisk aktive. Det gælder både for det enkelte individ, som vil opnå flere leveår, men også for samfundet i form af en reducering i udgifter til behandling og andre offentlige ydelser. Den største udfordring er at fastholde et øget fysisk aktivitetsniveau på lang sigt. Viden om, hvordan dette kan gøres, er fortsat mangelfuld. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 9

10 Lovgivning på området Overordnet danner sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 udgangspunkt for arbejdet med forebyggelse i kommunerne. Den lovgivning, der har betydning for fysisk aktivitet, er dog skrevet ind i andre lovgivninger, som kan deles op i lovgivning, der vedrører rammerne for fysisk aktivitet, og lovgivning, der giver borgerne visse rettigheder. Der drejer sig om følgende love: Planloven (lovbekendtgørelse nr. 937), hvor der via kommune- og lokalplaner fastsættes retningslinjer for opførelse af faciliteter for fysisk aktivitet og planlægning af indretning af omgivelserne til fysisk aktivitet, herunder udlægning af rekreative arealer til natur- og friluftsliv. Folkeoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 854), som sikrer tilskud til bl.a. idrætsforeninger, og som fastslår, at kommunen har pligt til at stille faciliteter til rådighed for foreningerne. Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998), der sikrer, at den enkelte elev modtager undervisning i bl.a. idræt og sundhed. Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1185), som sikrer, at ejendommes ubebyggede arealer indeholder tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne. Dagtilbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 668) og serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904), som tilsammen definerer en ramme for indsatser, der kan indeholde tilbud om fysisk aktivitet målrettet børn og unge med særlige behov, handicappede, psykisk syge og ældre. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

11 Evidens og vidensgrundlag De anbefalede indsatser i forebyggelsespakken er baseret på forskellige typer af evidens, som spænder fra systematiske litteraturgennemgange af kontrollerede studier til publikationer, som anvender et bredere evidensbegreb, og hvor konsensusudtalelser og erfaringsopsamlinger også indgår som vidensgrundlag. Således bygger nærværende forebyggelsespakke på Cochrane reviews, NICE Public Health Guidances og WHO-publikationer, samt på danske publikationer, der opsummerer viden om og kommer med anbefalinger til fremme af fysisk aktivitet. Derudover indgår der anbefalinger, hvor vidensgrundlaget er spinkelt, men hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er et behov for udvikling af indsatser. Disse vil primært være placeret på udviklingsniveau for at understrege vigtigheden af monitorering og effektevaluering. Den nuværende viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet er beskeden, og evidens i form af kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet er sparsom Mere specifikt peger litteraturen på, at: Evidensen for effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt førskolebørn er begrænset 10 Der er god evidens for, at skolebaserede indsatser har en positiv effekt på bl.a. fysisk aktivitet og kondition også for de elever, der er fysisk inaktive 2, Litteraturen tyder dog på, at der skal forholdsvis meget fysisk aktivitet ind i skoledagen for at opnå en markant effekt 2. Evidensen er spinkel for indsatser rettet mod voksne, som omfatter en eller anden form for direkte kontakt til den enkelte person med henblik på fremme af fysisk aktivitet 16. Der er en vis evidens for effekt af indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt ældre. En systematisk litteraturgennemgang viser, at både gruppebaserede og undervisningsbaserede indsatser er effektive på kort sigt, mens hjemmebaseret træning ikke ser ud til at have en effekt 10. De fysiske omgivelser spiller en rolle for det fysiske aktivitetsniveau 17, 18. De store gevinster, der er ved at fremme befolkningens fysiske aktivitetsniveau, gør det klart, at det er afgørende, at der igangsættes effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet. Sparsom viden om effektive indsatser skal ikke være en hindring for, at der iværksættes forebyggelsesindsatser på området. Der er fortsat stort behov for, at indsatser følges op med effektevaluering og monitorering for at kvalificere det videre arbejde med fremme af fysisk aktivitet fx i samarbejde med forskningsmiljøer. Eftersom skolebaserede indsatser er et velundersøgt område med god evidens, er der grund til at prioritere disse. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 11

12 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats I kommunerne er der i de seneste år gennemført mange forskellige projekter med fokus på at fremme borgernes fysiske aktivitet. Der er oparbejdet en betydelig praktisk erfaring med, hvad der virker i konkrete kontekster både i forhold til politik- og praksisniveau. Konkret kan nævnes erfaring med bl.a. idrætsskoleprojekter, ældreidræt, bevægelsespolitik for dagtilbud, skolefritidsordning og skoler, cykelpolitik, tildeling af fysisk træning i stedet for hjælp på ældreområdet og udvikling af indsatser for fysisk inaktive børn i samarbejde med idrætsforeninger. I forhold til anlæg af faciliteter og omgivelser har kommunerne i en årrække arbejdet med anlæg af cykel- og gangstier, grønne områder og parker, legepladser i skoler og institutioner samt offentlige pladser. Selvom kommunerne har stor erfaring med fysisk aktivitet i forhold til tilbud og anlæg af traditionelle rammer for fysisk aktivitet, er der fortsat mulighed for, at kommunerne kan styrke indsatsen gennem øget fokus på følgende områder: Dokumentation, evaluering og vidensdeling Kommunerne kan bidrage til at gøre evidensen for effektive indsatser for fysisk aktivitet mere solid. Det kan fx ske ved at indgå dokumentations-, interventions- og monitoreringsfællesskaber i samarbejde med regioner og forskningsinstitutioner. Da der er meget erfaringsbaseret viden i kommunerne, er der et solidt grundlag for kommunale fællesskaber, hvor der arbejdes med vidensdeling, systematisering af tilbud, anlæg af faciliteter og indretning af omgivelser. Tilbud Synlige og let tilgængelige tilbud til de målgrupper, som ikke benytter sig af idrætsforeningernes aktiviteter. Borger- og brugerinddragelse Inddragelse af borgerne er væsentligt ved anlæggelse af faciliteter eller ændring af omgivelser, fx i forbindelse med byfornyelse. Flere af disse inddragelsesprocesser er fastsat ved lov og omfatter høringer (planloven lovbekendtgørelse nr. 937). Det er vigtigt, at kommunerne systematisk arbejder med at inddrage borgerne i udviklingen af fysiske aktivitetstilbud, så man opnår viden om, hvordan rammerne kan udformes, så de indbyder til fysisk aktivitet, samt at man indgår i dialog om, hvad der skal til for, at faciliteterne bliver anvendt. Når der skal udvikles nye tilbud, kan det være en god ide, at tage brugerne af tilbuddet med på råd, så de tilrettelægges på en måde hvor de understøtter brugernes behov. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

13 Tværsektorielt samarbejde Der kan med fordel gennemføres tværsektorielle indsatser, når indsatsen for fysisk aktivitet skal styrkes, da en række forhold, som har betydning for fysisk aktivitet, hører under andre områder end sundhedsområdet. Det gælder særligt planområdet, skoleområdet, ældreområdet og fritidsområdet. Det betyder, at andre områder er væsentlige for opfyldelse af sundhedsområdets mål for fysisk aktivitet. Omvendt kan fysisk aktivitet også bidrage til at opfylde andre områders mål: Planområdet: Her er der fx mulighed for at skabe mere attraktive boligmiljøer, hvor de ubebyggede arealer indrettes, så de skaber rum til at være fysisk aktiv. Skoleområdet: Fysisk aktivitet kan være med til at fremme præstationen i de boglige fag og øge elevernes koncentrationsevne 2. Social-/arbejdsmarkedsområdet: Fysisk aktivitet kan være med til at styrke udsatte og sårbare borgeres tro på, at de selv kan skabe noget og kan desuden have positiv indflydelse på udsatte borgeres generelle trivsel og overskud 19. Ældreområder: Fysisk aktivitet kan forbedre funktionsniveauet samt medvirke til at reducere antallet af faldulykker og derigennem bidrage til en større livskvalitet for den enkelte borger 2. Fritidsområdet: Et tættere samarbejde mellem det frivillige foreningsliv, interesseorganisationer og sundhedsområdet kan muligvis bidrage til udvikling af tilbud, som appellerer til grupper, der ikke normalt gør brug af tilbuddene i idrætsforeninger, fx socialt udsatte og børn, unge og ældre med særlige behov, herunder psykisk syge borgere. Det er vigtigt at fokusere på, hvordan det tværsektorielle samarbejde koordineres, og hvordan ledelsesniveauet inddrages. Det anbefales, at sundhedsområdet tager lederskabet i forhold til fysisk aktivitet og koordinerer samarbejdet med ovennævnte områder. Social ulighed At gennemføre indsatser med fokus på fysisk aktivitet for socialt udsatte voksne og børn kan være en kompleks opgave. Følgende tilgange kan overvejes: Rammesættende indsatser, fx i form af bedre muligheder for aktiv transport og rekreative arealer, som indbyder til fysisk aktivitet for alle på tværs af socialgrupper. Indsatser i skolen, som inkluderer alle børn, og derfor også når socialt udsatte børn og unge. Indsatser rettet mod socialt udsatte, fx enlige mødre med børn, børn med forældre udenfor arbejdsmarkedet m.fl. Ved indsatser rettet mod social ulighed er det vigtigt at vurdere, om indsatsen bidrager til stigmatisering. Indsatser i skolen kan imødegå denne udfordring, fordi alle deltager. Hvis man derimod laver særlige tilbud til fx socialt udsatte overvægtige, der er fysisk inaktive, er risikoen for stigmatisering større. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 13

14 Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitetet Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

15 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter *. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder. * Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 15

16 Anbefalinger De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som bl.a. forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet, der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. RAMMER Kommunal politik Kommunen indarbejder fysisk aktivitet i sundhedspolitikken med det formål at: Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. Opstille specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer. Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. Fremme aktiv transport. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Det kan også indebære en omprioritering af driftsmidler til snerydning, saltning og udbedring af huller i belægningen, der sikrer bekvemme, trafiksikre transportløsninger for cyklister og fodgængere. Inspiration til handling: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser 20, samt Idékatalog for cykeltrafik og Motionsslangen Nykøbing Falster 23. Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder Indsatsen til fremme af fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder. Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne tager udgangspunkt i materialet Sundhed på tværs 19. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

17 Strategi for brug af fysiske omgivelser Ved etablering af eksempelvis rekreative arealer, legepladser og bymiljøer udarbejdes en strategi for, hvordan området skal bruges. Omgivelser og faciliteter Adgang og tilgængelighed Borgere har let adgang til et en række forskellige idrætsfaciliteter (svømmehaller, idrætshaller, boldbaner mm.). Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer, som de trygt kan færdes i. Inspiration til handling: Evaluering af Odense Danmarks Nationale Cykelby side 27 til eller Aktiverende arkitektur og byplanlægning 25. Rammer for fysisk aktivitet Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber tilbydes, herunder legepladser og øvrige udearealer, samt indendørsarealer der indbyder til leg og fysisk aktivitet for børn og unge. Inspiration til handling: Rum der bevæger børn 26, Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader 27, Playspots 28, Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29, og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Indendørs-og udendørsarealer og ældre Udearealerne ved ældreboliger og plejehjem samt indendørsarealerne indrettes, så de inspirerer til fysisk aktivitet for de ældre. Indretning der fremmer bevægelse Ved byfornyelsesprojekter indtænkes bevægelsesfremmende indretning. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 17

18 Skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber Strategi for idrætsundervisning Skolen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. Politik for fysisk aktivitet Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole. Inspiration til handling: Idékatalog for cykeltrafik Sund og cykelvenlig skolevej, Udvidet indsats i skolen Fysisk aktivitet i skolen fremmes ved en flerstrenget indsats, som kan omfatte længere frikvarterer ledsaget af initiativer til fremme af fysisk inspirerende udendørsarealer, flere idrætstimer og kropslige aktiviteter i de boglige fag fx med et mål om, at eleverne er fysisk aktive en time dagligt i skole og skolefritidsordning. Inspiration til handling: Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle 32. Spot på fysisk aktivitet sundhedsundervisning med PlaySpots i skolen 33. Stillesiddende tid i skolefritidsordning og klubber Skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber har ved udarbejdelsen af en fysisk aktivitetspolitik særlig fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på mobiltelefon, spilkonsoller og computer. Inspiration til handling: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis 34. Og 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 10. Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

19 Kommunale arbejdspladser Informationsplatform på arbejdspladsen Kommunale arbejdspladser kan med fordel etablere en informationsplatform (fx hjemmeside eller opslagstavle), hvor medarbejderne kan få mere viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive, fx ved aktiv transport til og fra arbejde. Inspiration til handling: Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer Kommunernes rolle 35. Aktive arbejdsrutiner Kommunale arbejdspladser indretter arbejdspladsen sådan, at daglige arbejdsrutiner kan involvere fysisk aktivitet. Det kan fx være ved at afholde walk and talk møder, stille cykler til rådighed eller gennemføre en tag trappen -kampagne med synlig skiltning. Inspiration til handling: 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model 36. Vejledning om adfærdsændring I tilknytning til arbejdsmiljøområdet kan kommunens medarbejdere få vejledning i, hvordan det er muligt at ændre adfærd mod en mere fysisk aktiv livsstil. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 19

20 Tilbud Dagtilbud, skole, skolefritidsordning og klubber Børns motorik Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik. Det gælder både grov- og finmotorikken. Inspiration til handling: Idékatalog: Leg & lær 37, Slip legen fri 38 og Cykelleg for alle børn fra 2-12 år. Kompendium til undervisning 39. Aktivitetsdage og temauger i skolefritidsordning og fritidsklubber Skolefritidsordninger og fritidsklubber gennemfører aktivitetsdage, workshops eller temauger med fokus på fysisk aktivitet og sund livsstil, hvor fx forældrene kan deltage. Inspiration til handling: Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29 og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Samarbejde med idrætsforeninger Skolerne samarbejder med idrætsforeninger i forbindelse med undervisningen i idræt og sundhed. Inspiration til handling: Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge 29 og Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen 30. Grundniveau Udviklingsniveau 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

21 Fritiden Tilbud til fysisk inaktive borgere I samarbejde med borgere og eventuelt med frivillige foreninger og private aktører kan kommunen udvikle tilbud, som er særligt målrettet borgere, der ikke er fysisk aktive. Det kan eksempelvis være aktiviteter i parker, på stranden eller på byens åbne pladser og kan fx omfatte familieaktiviteter. Inspiration til handling: Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen til børn og unge 29. Tilbud til borgere med særlige behov Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov (fx overvægtige, ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer, psykisk syge, handikappede, personer uden for arbejdsmarkedet og socialt udsatte). Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og frivillige foreninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer, eller private aktører, fx fitnesscentre. Inspiration til handling: Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre 40 og 10 gode råd udsatte børn og unges fritidsliv 41, Guide til partnerskabet. Om samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer 42 og Idékatalog Gode ideer til aktiviteter, der kan styrke partnerskaber i foreninger og organisation 43. Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder Kommunen tilbyder fysisk aktivitet til børn med motoriske vanskeligheder, eventuelt i samarbejde med frivillige foreninger og oplysningsforbund. Inspiration til handling: Idékatalog: leg og lær 37 og Slip legen fri 38. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 21

22 Information og undervisning Landsdækkende kampagner Skolerne i kommunen understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet, som fx Get moving, Aktiv Rundt i Danmark, Sæt skolen i bevægelse og Alle børn cykler fx med lokale initiativer. Arbejdspladser deltager i kampagner De kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen herunder transport til og fra arbejde, fx Vi cykler til arbejde, Tæl dine skridt og Arbejdspladsen motionerer. Vejledning i motorik Kommunen etablerer mulighed for vejledning i motorik og fysisk aktivitet for dagtilbud, skoler og forældre. Oversigt over organiserede og uorganiserede aktiviteter Kommunen har en let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet, som kan benyttes af borgere, fagpersoner, institutioner og virksomheder. Grundniveau Udviklingsniveau 22 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

23 Tidlig opsporing Sundhedstjenesten og ind- og udskolingsundersøgelser Sundhedsplejersken/kommunallægen har ved ind- og udskolingsundersøgelser samt ved de regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet fokus på børnenes fysiske aktivitetsniveau. Identifikation af børn med dårlig motorik og lavt aktivitetsniveau Sundhedsplejersker, kommunallæger, pædagoger i dagtilbud, skolelærere og eventuelt kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning samarbejder om at identificere børn med dårlig motorik samt børn og unge med lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Plejebesøg hos ældre Ved plejebesøg hos ældre indføres procedurer, som sikrer, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab. Sundhedstjenesten og hjemmebesøg Sundhedsplejersken rådgiver ved hjemmebesøg familier om betydningen af fysisk aktivitet og om mulighederne for at være fysisk aktiv i hverdagen. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet 23

24 Implementering OG opfølgning kompetencer Det er vigtigt, at de faggrupper, der arbejder med implementeringen af de foreslåede anbefalinger, har de rette kompetencer. Det drejer sig om bl.a. sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, skolelærere, pædagoger, dagplejere, skolefritidsordning- og klubpersonale samt fagpersonale i kommunerne indenfor planlægnings-, skole-, kultur-, fritids-, social-, og sundhedsområdet. Grundlæggende kompetencer Viden om, hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen basal træningsfysiologi Viden om fysisk aktivitets betydning for sociale processer Viden om fysisk aktivitets betydning for trivsel og indlæring Viden om organisering og planlægning af fysisk aktivitet for specifikke målgrupper, fx børn og unge, overvægtige, ældre m.fl Viden om fin- og grovmotorik, dvs. kendskab til motorikkens betydning for børns udvikling, samt viden om, hvordan den stimuleres Mestring af sundhedspædagogiske tilgange i forhold til adfærdsændring Mestring af basale undervisningsteknikker i forhold til fysisk aktivitet Kendskab til, hvordan fysisk aktivitet kan medvirke til at forbedre den sociale dynamik i en gruppe Kendskab til og viden om vilkår og rammer for samarbejdet med det frivillige foreningsliv i Danmark Kendskab til bevægelsespolitikkerne i kommunen Supplerende kompetencer Viden om, hvordan man faciliterer processer på tværs af fagområder Kendskab til konflikthåndtering Viden om sundhedsfremme og forebyggelse Viden om forandringsprocesser, adfærdsændringer og motivation for fysisk aktivitet Kendskab til planlægning, analyse, evaluering/monitorering af og implementering af indsatser for fysisk aktivitet 24 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

25 samarbejde og partnerskaber I arbejdet med at fremme fysisk aktivitet er det relevant at samarbejde med en lang række aktører, fx almen praksis, frivillige idrætsorganisationer, fitnesscentre, interesseorganisationer (fx Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Cyklist Forbundet, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidræts Forbund, Danmarks Idræts-Forbund) og Naturstyrelsen. Det sociale element spiller en central rolle, når man dyrker idræt i en idrætsforening, og idrætsklubben kan dermed være en vigtig arena for sociale relationer. Det tyder på, at idræt i foreningssammenhæng har et større sundhedspotentiale end idræt udøvet i sammenhænge, hvor det sociale element spiller en mindre rolle 14. I forbindelse med borgere, der efter endt behandlingsforløb igen skal i gang med at være fysisk aktive, kan der være stort udbytte ved at inddrage andre aktører, eksempelvis det frivillige foreningsliv. Et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, fitnesscentre mm. kan være med til at sikre, at der etableres gode muligheder for, at borgerne kan forblive fysisk aktive. FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 25

26 Monitorering og indikatorer Hvis kommunen vil arbejde systematisk med dokumentation, kan følgende overvejes. Dokumentationen bør så vidt muligt bygge på måleinstrumenter, der er specifikke i forhold til indsatsen, og som allerede anvendes. Hvor det er muligt og relevant, anvendes både subjektive målemetoder (spørgeskemaer og aktivitetsdagbøger) og objektive målinger (bevægelsesregistrering med accelerometre og pulsmåling). Det kan også være relevant at formulere mål for eksempelvis udbredelse og brug af faciliteter og infrastruktur, herunder idrætsfaciliteter, legepladser, cykelstier, bolignære grønne områder mm. Det kan være en god idé at inddrage forskningsinstitutioner, hvor det er relevant, for at bidrage til at skabe mere viden på området. Ved udvælgelse af indikatorer til monitorering af de anbefalede indsatser i forebyggelsespakken anbefales det, at der som supplement til indikatorerne for indsatsernes effekt på fysisk aktivitet (resultatindikatorer) opstilles indikatorer for implementeringen af de anbefalede indsatser (procesindikatorer). Et eksempel på en procesindikator kunne være, hvorvidt skolerne har udarbejdet en politik for fysisk aktivitet, og om den indeholder aktiv transport til og fra skole. En relevant resultatindikator ville være andelen af børn, der benytter sig af aktiv transport til og fra skole. Dimensionering af de anbefalede indsatser De beskrevne indsatser tager for størstedelens vedkommende udgangspunkt i forbedring af rammer for fysisk aktivitet. Indsatserne handler i høj grad om at tænke anderledes end tidligere og om at integrere fysisk aktivitet i de tiltag, der bliver igangsat. Eksempelvis er indretning af omgivelserne i udpræget grad et spørgsmål om at tænke kreativt, og det behøver ikke at resultere i højere udgifter til anlæg. Da mange af indsatserne gennemføres på områder, hvor der i forvejen er mulighed for at indtænke fysisk aktivitet, handler det først og fremmest om at skabe synlige og tilgængelige rammer og tilbud for så mange borgere som overhovedet muligt. For indsatserne på grundniveau er det hensigtsmæssigt at fokusere på at indarbejde fysisk aktivitet i politikker, samt at skabe sammenhæng i indsatserne i de nævnte arenaer (dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og klubber). På udviklingsniveau handler det om at få etableret samarbejde på tværs af forvaltningsområder, så der skabes synergi i arbejdet med fysisk aktivitet. Et større samarbejde på tværs af forvaltninger vil kunne føre til større synlighed og tilgængelighed til rammer og tilbud, der giver mulighed for at være fysisk aktiv. 26 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

27 Litteratur OG henvisninger 1 Østergaard H. Motorisk usikre børn. København: Munksgaard; Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen; Rasmussen M, Due P, editors. Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed; Sundhedsstyrelsen. National sundhedsprofil unge. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010 hvordan har du det? København: Sundhedsstyrelsen; Andersen S, Helweg-Larsen K. Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte børn fysiske inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel? København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Brixval C, Svendsen M, Holstein B. Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; Statens Institut for Folkesundhed. Estimering af niveauet for de samfundsmæssige omkostninger i 2012 på baggrund af resultater fra rapporten "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" (Sundhedsstyrelsen 2006). Internt notat udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen; Pedersen C, Norman K, Christensen S, Skov L, Curtis T. 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer. København: Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Højgaard B, Sørensen J, Søgaard J. Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen; Cavill N., Kahlmeier S., Racioppi F, editors. Fysisk aktivitet og sundhed i Europa: Evidens og handling. København: Sund By Netværket; Dobbins M, DeCorby K, Robeson P, Husson H, Tirilis D. School-based physical activity programs for promoting physical activity and fitness in children and adolescents aged Cochrane Database Syst Rev [CD007651]. 2009;21(1). FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 27

28 14 Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Fysisk aktivitet for sundheden. København: Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning; Kriemler S, Meyer E, van Sluijs E, Andersen L, Martin B. Effect of school-based interventions on physical activity and fitness in children and adolescents: A review of reviews and systematic update. Br J Sports Med. 2011;45(11): Foster C, Hillsdon M, Thorogood M, Kaur A, Wedatilake T. Interventions for promoting physical activity. Cochrane Database Syst Rev. 2012(4). 17 Sundhedsstyrelsen. Effekt af interventioner, som inddrager omgivelserne til fremme af fysisk aktivitet et kommenteret resumé. København: Sundhedsstyrelsen; Troelsen J, Roessler K, Nielsen G, Toftager M. De bolignære områders betydning for sundhed. Odense: Syddansk Universitet. Institut for Idræt og Biomekanik; Sundhedsstyrelsen. Sundhed på tværs. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. København: Sundhedsstyrelsen; Vejdirektoratet. Idékatalog for cykeltrafik. København: Vejdirektoratet; Cycling Embassy of Denmark. Idékatalog for cykeltrafik København: Cycling Embassy of Denmark; Naturstyrelsen. Motionsslangen Nykøbing Falster. København: Naturstyrelsen; Odense Kommune. Evaluering af Odense Danmarks Nationale Cykelby. Odense: Odense Kommune; Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og Socialministeriet. Aktiverende arkitektur og byplanlægning. København: Danmarks Idræts-Forbund; Indenrigs- og Socialministeriet; Lokale- og Anlægsfonden. Rum der bevæger børn. København: Lokale- og Anlægsfonden; Indenrigs- og Socialministeriet. Mere bevægelse i byens rum et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader. København: Indenrigs- og Socialministeriet; Lokale- og Anlægsfonden. Playspots. København: Lokale- og Anlægsfonden; Kulturministeriet. Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge. København: Kulturministeriet; SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

29 30 Undervisningsministeriet. Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen. København: Undervisningsministeriet; Kræftens Bekæmpelse. Sund og cykelvenlig skolevej København: Kræftens Bekæmpelse; Københavns Kommune. Motion i Klassen et projekt i Faglighed for Alle. København: Københavns Kommune. 33 Kræftens Bekæmpelse, University College Syddanmark. Spot på fysisk aktivitet. Sundhedsundervisning med playspots i skolen. Kræftens Bekæmpelse og University College Syddanmark. 34 Sundhedsstyrelsen. Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis. København: Sundhedsstyrelsen; Edwards P, Tsouros A. Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer. Kommunernes rolle. København: Sund By Netværket; Sund By Netværket. 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. København: Sund By Netværket; Sundhedsstyrelsen. Idékatalog: Leg og lær. København: Sundhedsstyrelsen; University College Lillebælt, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Slip legen fri. Vejle: University College Lillebælt; Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger; Cyklistforbundet. Cykelleg for alle børn fra 2-12 år. Kompendium til undervisning. København: Cyklistforbundet. 40 Sundhedsstyrelsen. Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre. København: Sundhedsstyrelsen; Servicestyrelsen. 10 gode råd udsatte børn og unges fritidsliv. Odense: Servicestyrelsen; 2010, Dansk Pædagogisk Forum; DGI Fyn, Region Syddanmark. Guide til partnerskaber. Om samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer. DGI Fyn; Region Syddanmark; Partnerskabsgruppen Gang i Danmark. Gode idéer til aktiviteter, der kan styrke partnerskaber i foreninger og organisation. Partnerskabsgruppen Gang i Danmark; FOREBYGGELSESPAKKE FYSISK AKTIVITET 29

30 30 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

31 Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen, Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Projektgruppe: Malene Størup, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen (Projektleder) Barbara Hjalsted, overlæge, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Katrine Finke, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Niels Sandø, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Manuskript og faglig redaktion: Lisa von Huth Smith, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Tue Kristensen, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Redaktionel bearbejdning og gennemskrivning: Lene Halmø Terkelsen, journalist Tak for bidrag til: Lars Bo Andersen, Professor, Syddansk Universitet Jens Troelsen, Lektor, Syddansk Universitet Jes Bak Sørensen, Sundhedskonsulent, Aarhus Kommune Emneord: Fysisk aktivitet, motion, behandling, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, evidens, sundhedsprofiler, forebyggelsespakker, sundhedsøkonomi, social ulighed, planlægning, intervention, monitorering Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 3. juli 2012 ISBN trykt udgave: Elektronisk ISBN: Design & layout: Bysted A/S Trykt oplag: Tryk: Arco

32 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende- og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne. Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer: Alkohol Fysisk Aktivitet Hygiejne Indeklima i skoler Mad & måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Som en introduktion til arbejdet med forebyggelsespakkerne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. På www. sst.dk/forebyggelsespakker kan du bl.a. se introduktionspublikationen, samtlige forebyggelsespakker og anbefalinger fordelt på målgrupperne børn, unge, voksne, ældre og særlige målgrupper. Publikationerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Telefon Telefax

Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet

Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Dødelighed, fraværsdage, førtidspension og brug af sundhedsvæsenet ved fysisk inaktivitet Lovgivning på området Evidens Kommunernes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet FOREBYGGELSESPAKKE fysisk aktivitet INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 5 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF fysisk inaktivitet 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med fysisk inaktivitet 7 TAL PÅ

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Procedure for analyse, præsentation og implementering af Forebyggelsespakker i Faaborg- Midtfyn kommune

Procedure for analyse, præsentation og implementering af Forebyggelsespakker i Faaborg- Midtfyn kommune Procedure for analyse, præsentation og implementering af Forebyggelsespakker i Faaborg- Midtfyn kommune 1. Analyse Det mobile Sundhedscenter har på systematisk vis sammenholdt eksisterende indsatser med

Læs mere

Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet

Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet Ringsted Kommune Sundheds Spydspids Daginstitution - Fristedet Sundheds Spydspids Daginstitution Fristedet Som spydspids på Daginstitutionsområdet, er vi stolte af at kunne sige, at vi arbejder hen imod

Læs mere

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o

Indledning. Strategi og handleplan for fysisk aktivitet har følgende langsigtede mål: o o o 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Alexander Karl Lehmann Center for Sundhed Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hvad påvirker og bidrager til sundheden? Middellevetid, år 17-03-2015

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Sagsnr.: 29.09.04-P00-1-14 Initialer: FSF Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Status Indhold 1. Resumé...3 INTRODUKTION...5

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Operationalisering af de fem forebyggelsespakker under Sundhedspolitik afgrænset til Skoleforvaltningen

Operationalisering af de fem forebyggelsespakker under Sundhedspolitik afgrænset til Skoleforvaltningen Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes anbefalinger opdelt på forvaltningsniveau, SK 25. november 2014 Sagsnr./Dok.nr. 200748093 / 2007-48093-102 Init.: LBS af de fem forebyggelsespakker under

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Græsrødder i bevægelse Program

Græsrødder i bevægelse Program Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Fysisk aktivitet hos små børn

Fysisk aktivitet hos små børn SIDE 1 Fysisk aktivitet hos små børn Sund By Netværket Temagruppe om fysisk aktivitet 29. november 2016 Specialkonsulent Lisa von Huth Smith SIDE 2 Program Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedsteamet. c) Understøtte nationale kampagner og information vedrørende tobaksområdet G

Sundhedsteamet. c) Understøtte nationale kampagner og information vedrørende tobaksområdet G Sundhedsteamet a) Kommunen kan i samarbejde med regionen planlægge særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle personer, der er smittede med klamydia. U b) Opsøgende rekruttering i udvalgte

Læs mere