ipads i en skole i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ipads i en skole i bevægelse"

Transkript

1 ipads i en skole i bevægelse

2 2

3 Indhold Resume af forskningsprojektets resultater 4-5 IPads i en skole i bevægelse: hovedrapport 6 Introduktion 6 Forskningsspørgsmål og metode 6 Inklusion og undervisningsdifferentiering 6 Forskningsprojektets resultater 7 Organisering af undervisning og læring på Midtbyskolen 7 Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling 8 Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen 10 Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring 10 Lærernes perspektiver 13 Konklusioner 15 Muligheder og anbefalinger 15 3

4 Forskningsrapport ipads i en skole i bevægelse Forskningsrapport ved Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København. Resume Denne rapport formidler resultater fra et forskningsprojekt som er blevet gennemført i skoleåret i samarbejde mellem Vejle Kommune, Aalborg Universitet København, og Vejle Midtbyskole 1. Forskningsprojektet har fokuseret på hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen, dvs.: Hvordan lærer forskellige elever når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? Forskningsprojektet bygger på et udviklingsprojekt på Midtbyskolen i Vejle, hvor elever og lærere i tre syvendeklasser og to specialklasser fik udleveret ipads til brug i hele skoleåret med henblik at kvalificere og udvikle undervisning og læring på den konkrete skole ved at inddrage ipads i undervisningen. Forskningen har produceret viden om elevernes brug af ipads i skolen via ugentlige observationer på skolen, analyser af elevernes produktioner og interview med elever, lærere og skoleleder. Forskningsprojektets resultater Forskningsprojektets resultater peger på, at integration af ipads i skolens hverdag kan give nye muligheder for at organisere undervisning og læring med henblik på bl.a. inklusion og undervisningsdifferentiering i forhold til f.eks: Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring Det skal dog understreges, at ipad en ikke i sig selv er den afgørende faktor, der forandrer eller giver nye muligheder i skolens praksis. Det er lærere, elever og skolens ledelse der i deres handlinger i praksis er med til at skabe ipad ens muligheder, i de rum hvor læring og undervisning foregår, og hvor forskellige former for ressourcer (f.eks. tavler, bøger og kladdehæfter) allerede er til stede. Det følgende skal derfor ses i sammenhæng med de konkrete undervisnings- og læringsforløb, som ipad en har været en del af på Midtbyskolen i den ovennævnte periode. Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling ipad en er et personligt redskab som eleven har ved hånden i hverdagen, og som følger eleven i de sammenhænge, som eleven er en del af. Dermed bliver teknologien en del af elevens identitetsdannelse, faglige og sociale udvikling og selviscenesættelse. Dette giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve nye måder at handle, deltage og være aktiv på i undervisning og læring som er forankret i hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse og identitetskonstruktion Eleven kan opleve at læringen er forankret i, og tilpasset hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse, faglige og sociale kompetencer Eleven kan opleve større sammenhæng mellem fritidsliv og skoleliv Eleven kan opleve øget interesse og status i hans/hendes netværk og familie, herunder øget opmærksomhed omkring skoleaktiviteter Læreren kan få indblik i den enkelte elevs personlige udvikling og faglige, sociale interesser og kan inddrage dette i tilrettelæggelse af undervisningen Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen ipad en er en teknologi der virker motiverende på elevernes deltagelse i undervisning og læring, bl.a. fordi den er nem at betjene, giver mulighed for at arbejde med mange udtryksformer (billede, lyd, tekst), giver mulighed 4

5 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse for at arbejde med autentisk materiale og er personlig og fleksibel. Derudover giver ipad en eleverne mulighed for at strukturere og organisere deres læring på nye måder. Dette får betydning for inklusion og undervisningsdifferentiering på følgende måder: Eleven kan opleve et større engagement i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes løbende behov Eleven kan opleve en større kontinuitet i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes behov Eleven kan opleve at det er ham eller hende der er deltagende i at strukturere, eksperimentere med og skabe engagement i de læringsprocesser som foregår i skolens regi Læreren kan få indblik i elevens måder at organisere sit skolearbejde og sin læring på, i hvad der engagerer eleven og giver kontinuitet, og inddrage dette i det didaktiske arbejde Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring ipad en er en teknologi der muliggør forskellige former for fleksibel deltagelse i undervisning og læring, bl.a. pga. dens vægt og størrelse, muligheder for at arbejde med flere udtryksformer, funktionaliteter, teknologiens umiddelbare tilgængelighed og intuitive navigation. Det giver nye muligheder for at eleverne kan bevæge sig mellem lokaliteter i og uden for skolen, og for at inddrage teknologien i gruppeog pararbejde og i forskellige former for kommunikation med læreren. I forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering betyder dette bl.a. at: Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev føler sig mere aktiv i undervisningen og kan følge sine egne behov for fysisk aktivitet og for opsøgning af relevante samarbejdspartnere, ressourcer m.m., såfremt de fysiske og didaktiske rammer tillader dette Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev improviserer, eksperimenterer med og tilpasser brug af læringsressourcer, fysiske rum og samarbejdspartnere til hans/hendes løbende læringsprocesser og behov Bevægelighed og fleksible læringsformer giver læreren mulighed for at tilrettelægge og organisere undervisningen så den tilpasses forskellige elevers behov for fysisk aktivitet, samarbejde, anvendelse af ressourcer og bevægelse mellem forskellige læringsrum Lærernes perspektiver Lærerne har i deres løbende inddragelse af, og arbejde med ipads i undervisningen, især erfaret, at ipads kvalificerer og understøtter deres arbejde med klasseledelse og med at lære eleverne relevante lærings- og arbejdsstrategier, dvs.: Lærerne oplever, at brug af ipads kan understøtte forskellige elevers behov og mulighed for at blive mere selvstændige og organiserede i deres læringsprocesser. Dette er særlig relevant i forhold til elever i overbygningen, som er midt i en udfordrende faglig og identitetsmæssig udviklingsproces. Lærerne forventer at dette på længere sigt kan gøre eleverne bedre til både at lære i skolen, og lære at løse problemer i livet Lærerne oplever, at elever der af forskellige grunde har problemer med at fastholde opmærksomheden på det faglige over kortere eller længere tid kan støttes af mulighederne for at differentiere arbejdsopgaver og aktiviteter via ipad en. Dette giver mere arbejdsro i klassen og for den enkelte elev Lærerne oplever, at det er nemt for elever med f.eks læse-skrivevanskeligheder at bruge ipad ens funktionaliteter til at støtte deres behov, og at det er mindre stigmatiserende for disse elever at anvende ipads differentieringen ligger i forskellige anvendelser af teknologien, ikke i brug af forskellige (evt. stigmatiserende) teknologier 5

6 Forskningsrapport ipads i en skole i bevægelse: hovedrapport Introduktion I sommeren 2012 fik elever og lærere i tre syvendeklasser og to specialklasser på Midtbyskolen i Vejle udleveret ipads til brug i hele skoleåret Formålet med at udlevere ipads til elever og lærere var at kvalificere og udvikle undervisning og læring på den konkrete skole ved at inddrage ipads i undervisningen. I tilknytning til dette udviklingsprojekt igangsatte Vejle Kommune et forskningsprojekt som skulle undersøge hvilke didaktiske muligheder der ligger i at elever og lærere har en ipad til rådighed i hverdagen. Forskningsprojektet fokuserede særligt på de muligheder for inklusion og undervisningsdifferentiering, som tilstedeværelsen af teknologien evt. kunne give. Forskningsprojektet fulgte elever på Midtbyskolen i 100 dage i begyndelsen af skoleåret Forskningsspørgsmål og metode Projektet har hovedsageligt fokuseret på, hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen, dvs.: Hvordan lærer forskellige elever når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? Forskningen har produceret viden om elevernes brug af ipads i skolen via ugentlige observationer på skolen, analyser af elevernes produktioner og uformelle interview med elever og lærere. Derudover er der lavet mere formaliserede interview med 24 elever, skolelederen og syv lærere i de relevante klasser. Inklusion og undervisningsdifferentiering Inklusion og undervisningsdifferentiering er begreber der med forskellige historiske udgangspunkter tematiserer de måder skolen kan organisere og tilrettelægge undervisning og læring på, for at støtte og kvalificere forskellige elevers faglige og sociale udvikling 2. Inklusionsbegrebet, som det anvendes i denne rapport, sætter således fokus på skolens rummelighed og fleksibilitet, forstået som et læringsfællesskab, hvor den organisatoriske tilrettelæggelse af undervisningen og skolens hverdag skal imødekomme forskellige elevers særlige behov og interesser. Ses dette i sammenhæng med folkeskolen formålsparagraf, kan det fremhæves, at denne understreger, at skolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, der giver eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen har dermed fokus på at styrke og kvalificere forskellige elevers læring, deltagelse og udvikling og skal være rummelig i forhold til dette. Denne tilgang skal bl.a. ses i modsætning til en inklusionstænkning, hvor det enkelte barn med kompensatoriske midler skal tilpasses skolens etablerede system af værdier og normer dvs. hvor der primært lægges vægt på det enkelte barns mangler i et normativt perspektiv, snarere end på de måder, hvorpå skolen organiserer og rammesætter børnenes deltagelse, læringsog udviklingsmuligheder. Begrebet om undervisningsdifferentiering anvendes på samme måde til at forstå, hvordan læreren indenfor det givne læringsfællesskab kan tilpasse undervisningen til forskellige elevers behov og forudsætninger. Dette skal bl.a ses i modsætning til et princip om elevdifferentiering, hvor eleverne deles op efter deres faglige niveau og kompetencer. I forståelsen af hhv. begrebet om inklusion og undervisningsdifferentiering, lægges der således vægt på at undersøge og begrebsliggøre de måder, hvorpå eleverne kan involveres i skolens faglige og sociale liv som aktive deltagere på deres egne præmisser, dvs. der lægges vægt på elevgruppens diversitet, og på den måde hvorpå den enkelte elev eller grupper af elever kan deltage, handle og udvikle sig på. Det skal dog fremhæves at der i forståelsen af de to begreber er mange modsætninger og spændingsfelter, bl.a. i forhold til hvordan begreberne tolkes i praksis og af forskellige aktører (f.eks. lærere, ledere, kommunalpolitikere), som det vil fremgå af den følgende analyse, hvor kompensatoriske og organisatoriske forståelser af inklusion og undervisningsdifferentiering eksisterer side om side. I denne forstand peger rapporten med udgangspunkt i aktuel praksis - i høj grad på mulighederne for nye og fremtidige organiseringer af læring og undervisning, hvori den didaktiske brug af teknologien spiller en væsentlig rolle. I arbejdet med at kvalificere forskellige elevers læring lægges der blandt andet, som fremhævet ovenfor, vægt på elevernes mulighed for at tage stilling og handle, dvs. på forskellige elevers ligeværdige deltagelse i skolens liv. Deltagelse er dermed et centralt begreb i skolens formål og dannelsesarbejde. Derudover lægges der i begreberne inklusion og undervisningsdifferentiering vægt på muligheden for at differentiere pædagogisk mellem 6

7 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Den fysiske organisering af undervisningen i almenklasserne Den fysiske organisering af undervisningen i specialklasserne forskellige elever som er tilstede i samme fysiske rum, eller organiseret inden for samme enhed (f.eks trin, klasse osv.) 3. Dermed bliver organiseringen af undervisning og læring central for de måder eleverne kan deltage og lære på. Anvendelse af it i skolens hverdag kan give nye muligheder for at organisere undervisning og læring på, og for at støtte den enkeltes udvikling og trivsel i skolen 4. Dette er ikke mindst væsentligt når teknologien er til stede i klasseværelset og i elevens hverdag, nemt tilgængelig og ved hånden, som det er tilfældet med tabletteknologien. I forskningslitteraturen fremhæves det således, at ipad en er en teknologi med særlige læringsmæssige potentialer, der giver eleverne mulighed for at deltage på nye fleksible og personlige måder i undervisning og læring 5. De læringsmuligheder som forbindes med ipad en er bl.a. knyttet til dens bærbarhed og mobilitet, intuitiv navigation, fleksibilitet og multifunktionalitet. Det skal dog understreges, at ipad en ikke i sig selv er den afgørende faktor der forandrer eller giver nye muligheder i skolens praksis. Det er lærere, elever og skolens ledelse der i deres handlinger i praksis er med til at skabe ipad ens muligheder i de rum hvor læring og undervisning foregår, og hvor forskellige former for ressourcer (f.eks. tavler, bøger og kladdehæfter) allerede er til stede. Forskningsprojektets resultater Forskningsprojektet har fulgt elever og lærere i 100 dage i skoleårets begyndelse ( ). I denne periode er der blevet lavet observationer i klasserne og interview med elever, lærere og skolens leder. Forskningsprojektets resultater peger på, at integration af ipads i skolens hverdag kan give eleverne nye muligheder for at deltage med henblik på bl.a. inklusion og undervisningsdifferentiering i forhold til f.eks: Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring Som nævnt ovenfor er det den didaktiske og organisatoriske rammesætning med teknologien og ikke teknologien i sig selv, der giver muligheder i forhold til undervisning og læring. Det følgende skal derfor ses i sammenhæng med de konkrete undervisnings- og læringsforløb som ipad en har været en del af på Midtbyskolen i den ovennævnte periode. Organisering af undervisning og læring på Midtbyskolen Vejle Midtbyskole er placeret på to matrikler, hvoraf overbygningen klasse er placeret på Strandgade. Afdelingen har tre specialklasser, organiseret i et kompetencecenter, som bl.a. underviser elever fra en tidligere specialskole, der er blevet lagt ind under skolen i forbindelse med en fusion i Eleverne i specialklasserne har bl.a. sprog-, tale- og generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasserne er organiseret i deres egne klasseværelser som er fysisk adskilt fra almenklasserne. Dog er tilvalgsfag og andre aktiviteter fælles med elever fra almenklasserne. Til specialklasserne er knyttet et antal lærere og pædagoger, som har forskellige faglige specialiseringer og ansvar i forhold til eleverne. I undervisningen er to eller flere lærere og pædagoger ofte til stede. Almenklasserne og specialklasserne er organiserede i stamklasser på forskellige etager i skolens bygning. Derudover benyttes faglokaler til f.eks. biologi og fysik/kemi. Stationære pc ere til brug for eleverne er tilgængelige i skolens to computerlokaler og i læringscentret på første etage af hovedbygningen. Eleverne bruger blandt andet læringscentret til gruppe- og projektarbejde. I organiseringen af undervisningen i klasserne er der lagt vægt på at lokalet afspejler elevernes interesser og det faglige arbejde der foregår i rummet. Opslagstavler med 7

8 Forskningsrapport Gruppearbejde på gangen ved klasseværelset Gruppearbejde på biblioteket elevernes navne samt forskellige ophængninger af elevernes arbejde pryder væggene. Derudover ses forskellige opstillinger af bordene, ofte i cafestil med fire borde samlet i en gruppe men rækkeopstillinger ses også i klasserne, blandt andet i specialklasserne. Eleverne har faste pladser ved bordene, men bevæger sig også relativt frit mellem disse i forbindelse med gruppe- og pararbejde, hvis læreren tillader det. Derudover anvender mange elever biblioteket og arealerne uden for klassen i forbindelse med gruppearbejde idet omfang at læreren tillader det. I alle klasselokaler på skolen er der ophængt et interaktivt whiteboard, som er tilknyttet en stationær computer, og hvortil ipad en kan kobles. I en del af lokalerne har man bevaret den grønne tavle bagved whiteboardet denne bruges (også) aktivt af mange lærere. Endelig er der i lokalerne ophængt eller opbevaret en hel del forskellige undervisningsrelevante ressourcer, f.eks geografiske kort, papir- og karton, farveblyanter, linealer m.m. Udover ipads bruger elever i en af specialklasserne (også) deres bærbare computere, som de har været vant til at bruge tidligere til oplæsning af tekster m.m. Elevernes skoledag er organiseret i lektioner af 40 minutters varighed med 2 og 3 lektioners moduler til tilvalgsfag tirsdag og torsdag. Udover den daglige faglige undervisning arbejder skolen jævnligt med tværfaglige forløb og temauger, hvor eleverne flyttes ud af skolen eller organiseres på tværs af klasserne. Eftersom ipad en følger eleverne i deres bevægelse mellem forskellige lokaliteter og faglige rammesætninger i løbet af skoledagen, ændres og tilpasses ipad ens rolle og funktioner til elevernes løbende og forskelligartede arbejde som det bl.a. rammesættes af lærerne. Der er altså ikke kun tale om at forskellige elever lærer på forskellige måder og har forskellige præferencer i deres læringstilgange men også at elevernes måder at lære på, deres brug af læringsressourcer, samarbejder m.m. er skiftende i løbet af skoledagen. Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling IPad en er en relativ ny teknologi der kombinerer mange af de funktionaliteter og interaktionsmuligheder som eleverne kender fra deres smartphones (f.eks informationssøgning, kommunikation, leg og læring via netadgang, kamera, apps), med en større brugerflade (dvs. skærm). Karakteristisk for ipad en er bl.a., at eleverne har den ved hånden, den er nem at betjene, bærbar og flytbar, og at den er tænkt som en personligt redskab for den enkelte bruger. Når eleverne har teknologien på sig i hverdagen som det er tilfældet i ovennævnte udviklingsprojekt - øges teknologiens muligheder for at være et redskab i den enkeltes identitetskonstruktion, faglige og sociale udvikling. Når teknologien bliver et personligt redskab, og følger med eleven i mange forskellige sammenhænge, integreres det i elevens hverdag og bliver en del af den måde, eleven udvikler og udtrykker sig på - dvs. teknologien bliver en del af elevens faglige og sociale udvikling, herunder den identitetsdannelse, som er central for 7. klasses eleverne. Teknologiens konstante tilstedeværelse i elevens skoleliv er dermed en ny måde for eleverne at arbejde med teknologien på, set i forhold til hvad de har været vant til i skolen dvs. at arbejde i computerlokaler hvor eleven typisk skal bevæge sig til en lokalitet hvor teknologien er opstillet og er tilgængelig for flere. Når teknologien følger eleven, præges denne af elevens organiseringer, interesser, dokumentationer og selvfremstilling - særligt når der er tale om en web 2.0 orienteret teknologi som ipad en, hvor brugerens indhold er i centrum. Dette afspejles bl.a. i den måde eleverne personliggør deres startskærm på, den måde de organiserer 8

9 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Eksempel på personliggørelse og organisering af mapper (mappenavnene er døbt fx shoppe, music, skole med tilhørende hjerter i forskellig farve og antal) og udvælger apps på, de billeder og film, bogmærker og beskeder m.m. der opbevares på den enkeltes ipad. IPad ens startskærm er et udgangspunkt for at forstå teknologien som udtryk for elevens personlige univers. Ikke to ipads er således ens, når skærmen er tændt. I forbindelse med forskningsprojektet blev et antal elever bedt om at vise og fortælle om deres startskærm. Et par eksempler gives her: Eleven fortæller: Jeg er stor fan af One Direction (boyband, BM) og af forsangeren Harry Styles Eleven fortæller: det er et billede af mig og mine bedste venner Eksemplerne viser hvordan teknologien bliver et medie for elevens differentierede, personlige og aktuelle interesser, præferencer, udtryksformer og for den selviscenesættelse og identitetsdannelse som er væsentlig for aldersgruppen (dvs. 7. klasses eleverne). Dette har betydning for læring for så vidt som ipad en giver mulighed for at elevens faglige og sociale udvikling tager udgangspunkt i hans/hendes specifikke identitetsfortælling, selvforståelse og handlemuligheder. I forlængelse af dette viser interviews med elever og lærere, at det at have en ipad tilgængelig som en personlig teknologi i hverdagen forbindes med social og kulturel kapital i mange af de sammenhænge, som eleverne indgår i uden for skolen, dvs. at ipad en har en nyheds- og trendværdi, som giver eleven opmærksomhed og status i både familieog venskabsnetværk. For mange elever betyder dette øget opmærksomhed omkring både deres personlige interesser, selvforståelse og skolearbejde. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Når teknologien bliver et personligt redskab som eleven har ved hånden i hverdagen, bliver teknologien inddraget i elevens identitetsdannelse, faglige og sociale udvikling og selviscenesættelse. Dette giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve nye måder at handle, deltage og være aktiv på i undervisning og læring som er forankret i hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse og identitetsdannelse Eleven kan opleve at læringen er forankret i og tilpasset hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse, faglige og sociale kompetencer 9

10 Forskningsrapport lære, organisere, opbevare, dokumentere og konstruere nye udtryk. I deres brug af teknologien har eleverne ofte en eksperimenterende tilgang til hvad den kan bruges til, dvs. de undersøger løbende dens muligheder i forhold til hvad der er relevant for dem i skolen og i fritiden og deler opdagelserne med hinanden. Et eksempel på en anvendelse af ipad en som eleverne har opdaget er relevant for deres skolearbejde og som de har delt med hinanden er, at de tager billeder af det som læreren skriver eller tegner på tavlen i stedet for at notere det ned. Så har de det med sig og kan bedre lytte til hvad læreren fortæller i timen bl.a fordi det at skrive noget ned er en langsommelig proces for nogle elever. På cykeltur til Ravningbroen Eleverne fremhæver, at ipad ens fleksibilitet og alsidighed gør det sjovere at gå i skole, og sjovere end ellers at lave lektier. Eleverne fremhæver også at de måder, de kan deltage i skolen på med ipad en er mere struktureret og fokuseret, end den tidligere har været. Udover at tage billeder af information på tavlen, fortæller eleverne at de (også) tager notater (noget mange aldrig har gjort før), de organiserer deres skolearbejde og apps i mapper, og at de har glæde af at lærerne anvender f.eks. Dropbox til at organisere aflevering og opbevaring af opgaver og andet skolearbejde. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Filmoptagelse med skolen som location (der optages film fra venstre hjørne af lokalet) Eleven kan opleve større sammenhæng mellem fritidsliv og skoleliv Eleven kan opleve øget interesse og status i hans/hendes netværk og familie, herunder øget opmærksomhed omkring skoleaktiviteter Læreren kan få indblik i den enkelte elevs personlige udvikling og faglige, sociale interesser og kan inddrage dette i tilrettelæggelse af undervisningen Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen ipad en er en teknologi der virker motiverende på elevernes deltagelse i undervisning og læring, bl.a. fordi den er nem at betjene, giver mulighed for at arbejde med mange udtryksformer (f.eks. billede, lyd, tekst), giver mulighed for at arbejde med autentisk materiale og er personlig og fleksibel. For eleverne er ipad en både et arbejdsredskab hjemme og i skolen, som de bruger i deres læring, og et medie til underholdning i fritiden, hvor de spiller, ser film på Youtube m.m. IPad en bruges dermed både til at lege, IPad en tilbyder eleverne mange måder at deltage på i undervisningen inden for de rammer der sættes af lærere og andre, herunder muligheder for selvstændigt at organisere deres læring, for at lege og for at eksperimentere med hvordan teknologien kan tilpasses deres individuelle behov. Det giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve et større engagement i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes løbende behov Eleven kan opleve en større kontinuitet i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes behov Eleven kan opleve, at det er ham eller hende der er deltagende i at strukturere, eksperimentere med og skabe engagement i de læringsprocesser som foregår i skolens regi Læreren kan få indblik i elevens måder at organisere sit skolearbejde og sin læring på, i hvad der engagerer eleven og giver kontinuitet, og inddrage dette i det didaktiske arbejde Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring IPad en er, som nævnt ovenfor, en teknologi der muliggør forskellige former for fleksibel deltagelse i undervisning 10

11 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Dokumentation af fysikforsøg på ipad en ipad en i fleksible læringsprocesser og læring, bl.a. pga. dens vægt og størrelse, muligheder for at arbejde med flere udtryksformer og funktionaliteter og teknologiens umiddelbare tilgængelighed og intuitive navigationsmuligheder. For eleverne betyder dette bl.a. at de i høj grad kan eksperimentere og løbende improvisere med muligheder for at anvende teknologien i sammenhæng med f.eks. andre ressourcer de bruger i undervisningen 7. Derudover er ipad en en teknologi som nemt kan bevæge sig mellem elever, mellem lærer og elev(er) eller tages med ud af skolen på ekskursioner, feltarbejde osv. IPad en integreres dermed nemt i forskellige læringsprocesser, anvendelse af materialer og samarbejder og bevægelse mellem fysiske lokaliteter som foregår i elevernes hverdag i skolen. I deres hverdag i skolen arbejder elever og lærere med et stort antal materialer og ressourcer, som har betydning for de enkelte fag, aktiviteter osv. Eksempler på dette er bl.a. bøger, kladdehæfter, regnemaskiner, tavler, whiteboards, linealer, kolber m.m. IPad en kan ikke generelt erstatte de anvendelsesmuligheder som disse redskaber har i undervisningen, dels fordi de på forskellig måde har praksisrelevans i fagene og for forskellige elever og lærere, dels fordi ipad en ikke giver mulighed for at have flere vinduer åbne samtidigt og det derfor kan være relevant at anvende tabletten sammen med og samtidigt med bøger, kladdehæfter m.m. Dette giver bl.a en fleksibilitet i den måde eleverne kan sammensætte læringsressourcer på, improvisere med og tilpasse læringsressourcer og materialer. Af observationerne fremgår det således, at eleverne i høj grad løbende kombinerer deres anvendelse af ipad en med andre relevante materialer, og at dette giver dem mulighed for at konstruere og anvende netop den/de kombinationer af materialer som er relevante for deres aktuelle læringsbehov og -processer 8. Derudover fremgår det af observationerne, at ipad en giver eleverne nye muligheder for at bevæge sig mellem lokaliteter i og uden for skolen, at inddrage teknologien i gruppe- og pararbejde og i forskellige former for kommunikation med læreren. ipad en i fleksible læringsprocesser På Midtbyskolen indgår ipad en i en række forskelligartede læringsprocesser som bl.a. er rammesat af skolens måder at organisere undervisning på (se ovenfor). Inden for disse rammer planlægger og improviserer lærere og elever med forskellige læringsprocesser, hvor ipad en ofte tilbyder eleverne forskellige måder at arbejde med modaliteter på, dvs. Bygge i klodser 11

12 Forskningsrapport Bygge i Minecraft udtryksformer som f.eks. billede, lyd, tekst eller sammensætninger af disse. Ofte vil eleverne i deres læringsprocesser selvinitierede eller lærerstyrede arbejde med en lang række forskellige ressourcer og modaliteter, hvor forskelligheden i tilgange og materialer vil understøtte forskellige faser i elevernes læring eller forskellige elevers måde/r at lære på. Her bliver ipad ens fleksibilitet med hensyn til størrelse og multifunktionalitet ofte en faktor der kan være med til at kvalificere læringsforløbene. Et eksempel på dette er et tværfagligt forløb i matematik og historie, hvor eleverne arbejder med både papir, pap, klodser, Wikipedia og Minecraft for at forstå dels de matematiske aspekter af det at bygge, dels kulturelle og historiske aspekter af arkitektur og bygninger. ipad en fungerer i denne sammenhæng som en læringsressource, der giver eleverne mulighed for både at opsøge informationer om historiske bygninger og bygge selv via Minecraft. Disse er forskellige tilgange til at arbejde med viden om arkitektur og bygninger på, som vil kunne støtte forskellige elevers læring. Et andet aspekt af ipad ens fleksibilitet er de nye muligheder der opstår når ipad en indgår i relationer med andre teknologier eller materialer. I en af specialklasserne arbejdede lærerne eksempelvis løbende med at understøtte forskellige former for læringsprocesser og behov, ved at skabe relationer mellem elevernes læring via whiteboarden (den store skærm), og deres læring via ipad en (den lille skærm). Den ene lærer brugte således ofte whiteboarden som lærerens redskab, til at skabe fælles forståelse i klassen omkring et emne eller en opgave. Denne lærer oplevede, at elever som havde svært ved at overskue information og opgaver på den store skærm, kunne have glæde af at arbejde med den samme opgave på den lille skærm (ipad en) bl.a. fordi denne var fysisk tættere på eleven, og kunne deles med læreren i et en-til-en forhold, hvor skærmen skiftevis kunne fungere som display for lærerens forklaringer til eleven, og elevens eget redskab til afprøvning af forskellige funktioner og læringsaktiviteter. En anden lærer tog ofte udgangspunkt i elevernes arbejde med den lille skærm (ipad en) og anvendte derfor ofte whiteboarden som en stor skærm hvor eleverne (via ipad en) kunne fremlægge præsentationer, Lærer-elev interaktion via den lille skærm film osv. Disse beskrivelser er ikke nødvendigvis repræsentative for de to læreres arbejde, men illustrerer, hvordan nye relationer og muligheder kan opstå imellem anvendelse af teknologier i klasseværelset (f.eks whiteboard og ipad), når elever (og lærere) har en fleksibel teknologi som ipad en til rådighed. Endnu en dimension af denne fleksibilitet ses i den måde, eleverne selv vælger at sammensætte læringsressourcer på, for at understøtte deres aktuelle læringsbehov, ofte med ipad en i centrum. Disse sammensætninger af materialer bliver udtryk for elevernes differentierede, selvstændige og skiftende konstruktion af materialekombinationer, der 12

13 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Lærerens brug af whiteboard (den store skærm) Elevens fremlæggelse på whiteboard via ipad en får karakter af et samlet og sammenhængende materialevalg, bl.a. fordi materialerne stables eller kobles tæt. Denne materialesammensætning kan betegnes som en bricolage 9, dvs. som en konstruktion af materialer bygget af forhåndenværende ressourcer. Materialekoblingerne ( bricolagerne ) er dermed elevens improviserede sammenkobling af materialer med forskellige egenskaber, som kan støtte hans eller hendes læring. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed, for at den enkelte elev føler sig mere aktiv i undervisningen, og kan følge sine egne behov for fysisk aktivitet og for opsøgning af relevante samarbejdspartnere, ressourcer m.m., såfremt de fysiske og didaktiske rammer tillader dette Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev improviserer, eksperimenterer med og tilpasser brug af læringsressourcer, udtryksformer, fysiske rum og samarbejdspartnere til hans/hendes løbende læringsprocesser og behov Bevægelighed og fleksible læringsformer giver læreren mulighed for at tilrettelægge og organisere undervisningen, så den tilpasses forskellige elevers behov for fysisk aktivitet, samarbejde, anvendelse af ressourcer og bevægelse mellem forskellige læringsrum Lærernes perspektiver Midtbyskolens lærere fik udleveret deres ipads i juni 2012 og har derfor haft deres tablet til rådighed i længere tid end eleverne. Lærerne har derudover modtaget opstartskurser i anvendelse af tabletten og relevante apps (f.eks imovie, Pages, Explain Everything m.m.). Endelig har lærerne løbende udvekslet erfaringer, om den didaktiske brug af apps og ipads i undervisningen i pauser og på teammøder. Lærerne har i forlængelse af kurser, og deres professionelle refleksioner over didaktisk brug af teknologien, anvendt ipads i en række faglige og tværfaglige sammenhænge. Derudover har lærerne, som eleverne, haft en løbende eksperimenterende og improvisatorisk tilgang til hvordan ipad en kan bruges i undervisningen, og hvad der giver mening for enkelte elever ift. brug af ipads 10. Denne eksperimenterende tilgang har været forankret i tablettens tilstedeværelse i klasseværelserne og undervisningen, hvor det har været muligt for lærerne at observere, afprøve og reflektere over ipad ens muligheder i forhold til forskellige elevers og grupper af elevers behov. Derudover er lærerne blevet inspireret af de forskellige praksisfællesskaber som de er en del af, f.eks. lærerteamet og de samarbejdsrelationer som eksisterer i specialklasserne, hvor flere lærere ofte er tilstede samtidigt. Lærerne har både oplevet, at disse forskellige muligheder for at udvikle og kvalificere deres professionelle arbejde har været meget givtige, men har også efterlyst mere praksisorienteret og praksisforankret udvikling af deres it-didaktiske kompetencer. Lærerne har i deres løbende inddragelse af og arbejde med ipads i undervisningen især erfaret, at ipads kvalificerer og understøtter deres arbejde med klasseledelse, og med at lære eleverne relevante lærings- og arbejdsstrategier. Lærerne fremhæver bl.a., at deres tilrettelæggelse af undervisningen med ipads, giver eleverne mulighed for at strukturere deres læringsprocesser på en mere hensigtsmæssig måde. Dette er særligt relevant for 7. klasserne, understreger lærerne, idet disse elever skal lære at være i overbygningen hvor der i stadig højere grad er fokus på at eleverne skal kunne være selvstændige og selv løse problemer. Samtidig er disse elever i nogen grad udfordret af at de er midt i en krævende faglig og personlig udvikling og har brug for at 13

14 Forskningsrapport Materiale-bricolage med ipad i matematik Materiale-bricolage i dansk med ipads, bog og papir lege, eksperimentere og at lære på mange forskellige måder, som tilgodeser forskellige behov for både repetition af faglig viden (fra mellemtrinnet), og mere projektorienteret arbejde. Lærerne påpeger, at den didaktiske brug af ipads kan støtte deres arbejde med klasseledelse, dvs. med at rationalisere, kvalificere og styre arbejdsprocesser, og med at understøtte elevernes evne til selvstændigt at løse problemer og strukturere deres læringsprocesser på følgende måder: Det bliver nemmere for eleverne når de har ipads, at finde oplysninger og løse problemer selvstændigt via f.eks Google, dvs. slå ord op, bruge Krak og andre vejvisere m.m., noget nogle elever har haft svært ved tidligere, når informationer skulle søges i bøger og på biblioteket For mange elever er Dropbox med til at hjælpe deres proces med at strukturere skole- og lektiearbejde. Dropbox gør elevens arbejde tilgængeligt for den enkelte både hjemme og i skolen, og det bliver nemmere for læreren at hjælpe eleven, og følge med i den enkeltes arbejde Det er generelt nemmere for eleven at organisere sig i hverdagen, når eleven har en ipad til rådighed. Hvis eleven f.eks. har glemt sin bog kan han/hun hurtigt tage et billede af en kammerats bog med ipad en og dermed komme videre. Eleverne tager også billeder af det som læreren skriver eller viser på tavlen. Dette er godt for mange elever, for hvem det er en udfordring at skrive og lytte aktivt samtidigt derudover sparer det tid i timen, da man ikke skal vente på at eleverne bliver færdige med at skrive Det giver ro for elever der er urolige i klassen, f.eks. efter de har løst en opgave, at de via ipad en nemt kan gå videre til en anden opgave eller spille et spil, hvis læreren tillader det. Det giver generelt mere ro og koncentration i klassen og for den enkelte elev I forhold til elever der har brug for at få læst tekster op er det meget nemt at bruge ipad ens indbyggede oplæsningsfunktion til dette. Derudover er det meget nemt for læreren at indtale en bog, og sende den til eleven. Endelig er det mindre stigmatiserende for de elever der f.eks. har læsevanskeligheder, at de bruger det samme redskab (ipad en) som de andre elever i undervisningen, og at deres behov for støtte altså dermed ikke bliver synligt via brug af særlige teknologier Det sparer tid at teknologien er ved hånden i klasseværelset, og at klassen dermed ikke skal bruge tid på at flytte sig til computerlokalet, logge på osv. Dette skal ses i sammenhæng med at lektioner organiseres i 40 minutters forløb, der tidligere for mange læreres vedkommende har været for korte til at bruge it meningsfuldt pga de tids- og planlægningsmæssige udfordringer Endelig oplever lærerne, at de med ipad en i hånden har lettere og hurtigere adgang til løbende at svare på s, søge og dele informationer og materiale med kolleger m.m., dvs. løbende afvikle forskellige arbejdsopgaver i pauser osv. som de tidligere skulle bruge tid på efter undervisningen Lærerne oplever, at de bruger mindre tid på at stille læringsressourcer til rådighed for eleverne, ikke mindst bruges der mindre tid på at kopiere og uddele kopier. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Lærerne oplever, at brug af ipads kan understøtte forskellige elevers behov og mulighed for at blive mere selvstændige og organiserede i deres læringsprocesser. Dette er særlig relevant i forhold til elever i overbygningen, som er midt i en udfordrende faglig og identi- 14

15 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse tetsmæssig udviklingsproces. Det forventes af lærerne at dette på længere sigt kan gøre eleverne bedre til både at lære i skolen, og lære og løse problemer i livet Lærerne oplever, at elever der af forskellige grunde har problemer med at fastholde opmærksomheden på det faglige over kortere eller længere tid, kan støttes af mulighederne for at differentiere arbejdsopgaver og aktiviteter via ipad en. Dette giver mere arbejdsro i klassen, og for den enkelte elev Lærerne oplever, at det er nemt for elever med f.eks læse- skrivevanskeligheder at bruge ipad ens funktionaliteter til at støtte disse elevers behov, og at det er mindre stigmatiserende for disse elever at anvende ipads differentieringen ligger i forskellige anvendelser af teknologien, ikke i brug af forskellige (evt. stigmatiserende) teknologier Konklusioner Forskningsprojektet har afdækket en række måder, hvorpå brugen af ipads i skolen kan indgå i og støtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Didaktisk brug af ipads kan således, ifølge ovenstående, støtte og kvalificere de måder, hvorpå forskellige elever kan udvikle sig på og kan deltage i undervisning og læring på ved at give mulighed for at organisere undervisning og læring på mere inkluderende måder. I forhold til den undersøgte elevgruppe peges der på, at væsentlige omdrejningspunkter for disse nye organiseringer, som muliggøres af teknologien, er elevernes identitetsdannelse, sociale og faglige kompetencer, deres motivation og fokusering på det faglige arbejde, samt fleksibilitet og bevægelighed i undervisning og læring. Derudover påpeger lærerne, at der er særlige muligheder i organisering af undervisning med ipad en i forhold til Klasseledelse og elevernes selvstændige læringsprocesser Særlige behov (f.eks læse-skrivevanskeligheder) Som nævnt ovenfor skal potentialerne i ipad-teknologien forstås som en del af skolens didaktiske udviklingsarbejde. Dette betyder, at det løbende og over tid vil vise sig, hvilke muligheder tilstedeværelsen af tablets i undervisningen vil have i forhold til at støtte inklusion og undervisningsdifferentiering. Muligheder og anbefalinger Forskningsprojektets resultater peger på en række muligheder for at arbejde didaktisk med ipads i undervisning og læring. Disse muligheder vil være forankret i den konkrete skolekultur, i klassetrin, elevsammensætning, lærerkompetencer, tilgængelige ressourcer m.m., som ovenstående resultater viser. Følgende anbefalinger skal derfor ses på baggrund af den beskrevne undersøgelse men kan fungere som inspiration til det videre arbejde med ipads på Midtbyskolen eller på andre skoler hvor det er muligt at anvende ipads eller tilsvarende teknologier. Organisering af undervisning med eleven i centrum: brug af mobile teknologier som ipads giver nye muligheder for at udvikle undervisnings- og læringsformer, som tilgodeser forskellige elevbehov. Hvis eleven har teknologien til rådighed både hjemme og i skolen, og kan præge den med sine personlige præferencer, læringstilgange og organisationsformer kan dette støtte elevens oplevelse af, at læringen er en integreret del af hans/hendes hverdagsliv, handlemuligheder og identitetsdannelse. Mobile teknologier som ipad en giver derudover nye muligheder for at arbejde med organiseringer af læring og læringsrum i og uden for skolen (f.eks. hjemme eller på feltarbejde i byrum, på arbejdspladser, museer osv.), som bidrager til at styrke forbindelsen mellem samfundet og skolen. Materialedifferentiering og koblinger mellem læringsressourcer: ipad ens tilstedeværelse i læring og undervisning vil i mange tilfælde give nye muligheder for at kombinere ressourcer og materialer, herunder mellem ipad en og de teknologier der allerede er tilstede i klasseværelset, eksempelvis whiteboards. Disse kombinationer og forbindelser mellem ressourcer og materialer i skolens læringsrum, kan bidrage til at tilgodese forskellige elevers læring. Dette indebærer bl.a. at det ikke altid vil give mening at lade ipad en erstatte og overflødiggøre andre læringsressourcer (som det er tilfældet i eksempelvis bog- og papirløse skoler). Udvikling af lærernes professionelle kompetencer med udgangspunkt i praksis: når teknologien er ved hånden og tilstede i læringsrummene, som det er tilfældet i ovenstående, giver det muligheder for, at lærerne kan observere og reflektere over, hvordan forskellige og løbende anvendelser af teknologien giver mening for eleverne og for deres egen planlægning og udførelse af undervisningen. Dette giver nye muligheder i forhold til udvikling af lærernes professionelle kompetencer, hvor anvendelsen af og refleksionen over teknologiens muligheder i praksis kan kvalificeres af både lærernes egne erfaringer, og af tilkoblede forskere, it-didaktiske specialister eller andre. Viden om og forskning i mobile teknologiers rolle i udvikling af skole og læring: det vil være væsentligt for udviklingen af skolens didaktik at der løbende skabes mere viden om hvordan ipads og andre mobile teknologier kan være med til at udvikle forskellige skolers praksis og kvalificere undervisning og læring i globaliserede, digitaliserede og vidensbaserede samfund. 15

16 Noter 1. Er finansieret af Vejle Kommune. Aalborg Universitet i København har bidraget med en mindre medfinansiering af forskningsprojektet 2. Se f.eks. Tetler, S. (2000) Den inkluderende skole fra vision til virkelighed, Nordisk Forlag A/S, København, Andersen, J. (red.) (2004) Den rummelige skole et fælles ansvar. Kroghs Forlag 3. Se f.eks Egelund, N. (2010) Undervisningsdifferentiering. Dafolo. EVA (2011) Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. 4. Se f.eks Birch-Andreasen, L., Meyer, B. & Rattleff, P. (eds.) (2008) Digitale medier og didaktisk design. DPUs Forlag. Meyer, B. (ed.) (2011) It-didaktisk design. Cursiv 8. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 5. Se f.eks Burden, K., Hopkins, P., Male, T., Martin, S., and Trala, C. (2012) ipad Scotland Evaluation. Faculty of Education, University of Hull. Melhuish, K. and Falloon, G. (2010) Looking to the Future: M-learning with the ipad. Computers in New Zealand Schools: Learning, Leading, Technology, vol 22, no 3, Heinrich, P. (2012) The ipad as a tool for education. A study of the introduction of ipads at Longfield Academy, Kent. Nottingham: NAACE 6. Pr blev Damhavens Skole, Langelinie Skole og Charlotteskolen nedlagt. I stedet etablerede man en ny midtbyskole med adresse på hhv. Damhaven og Langelinie i Vejle, hvor årgang undervises på den første adresse og årgang på den anden adresse. Elever i specialtilbud er placeret alderssvarende på de to afdelinger. 7. Dette uddybes i paperet Meyer, B. Tablets in the classroom: improvisation and change through bricolage (I review) 8. Dette uddybes i paperet Meyer, B. (2013) IPads In Inclusive Classrooms: Ecologies Of Learning. Publiceres i Proceedings, Cognition and exploratory learning in the Digital Age. Fort Worth, Texas, oktober Brugen af dette begreb er inspireret af Johri, A. (2011) The socio-materiality of learning practices and implications for the field of learning technology. Research in Learning Technology vol 19, No 3, Dette uddybes i paperet Meyer, B. (2013) Changing teachers practices from within classrooms: IPads as mediators for change. Publiceres i Proceedings of The Society for Information Technology and Teacher Education conference, New Orleans March 25-29

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere