ipads i en skole i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ipads i en skole i bevægelse"

Transkript

1 ipads i en skole i bevægelse

2 2

3 Indhold Resume af forskningsprojektets resultater 4-5 IPads i en skole i bevægelse: hovedrapport 6 Introduktion 6 Forskningsspørgsmål og metode 6 Inklusion og undervisningsdifferentiering 6 Forskningsprojektets resultater 7 Organisering af undervisning og læring på Midtbyskolen 7 Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling 8 Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen 10 Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring 10 Lærernes perspektiver 13 Konklusioner 15 Muligheder og anbefalinger 15 3

4 Forskningsrapport ipads i en skole i bevægelse Forskningsrapport ved Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København. Resume Denne rapport formidler resultater fra et forskningsprojekt som er blevet gennemført i skoleåret i samarbejde mellem Vejle Kommune, Aalborg Universitet København, og Vejle Midtbyskole 1. Forskningsprojektet har fokuseret på hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen, dvs.: Hvordan lærer forskellige elever når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? Forskningsprojektet bygger på et udviklingsprojekt på Midtbyskolen i Vejle, hvor elever og lærere i tre syvendeklasser og to specialklasser fik udleveret ipads til brug i hele skoleåret med henblik at kvalificere og udvikle undervisning og læring på den konkrete skole ved at inddrage ipads i undervisningen. Forskningen har produceret viden om elevernes brug af ipads i skolen via ugentlige observationer på skolen, analyser af elevernes produktioner og interview med elever, lærere og skoleleder. Forskningsprojektets resultater Forskningsprojektets resultater peger på, at integration af ipads i skolens hverdag kan give nye muligheder for at organisere undervisning og læring med henblik på bl.a. inklusion og undervisningsdifferentiering i forhold til f.eks: Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring Det skal dog understreges, at ipad en ikke i sig selv er den afgørende faktor, der forandrer eller giver nye muligheder i skolens praksis. Det er lærere, elever og skolens ledelse der i deres handlinger i praksis er med til at skabe ipad ens muligheder, i de rum hvor læring og undervisning foregår, og hvor forskellige former for ressourcer (f.eks. tavler, bøger og kladdehæfter) allerede er til stede. Det følgende skal derfor ses i sammenhæng med de konkrete undervisnings- og læringsforløb, som ipad en har været en del af på Midtbyskolen i den ovennævnte periode. Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling ipad en er et personligt redskab som eleven har ved hånden i hverdagen, og som følger eleven i de sammenhænge, som eleven er en del af. Dermed bliver teknologien en del af elevens identitetsdannelse, faglige og sociale udvikling og selviscenesættelse. Dette giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve nye måder at handle, deltage og være aktiv på i undervisning og læring som er forankret i hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse og identitetskonstruktion Eleven kan opleve at læringen er forankret i, og tilpasset hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse, faglige og sociale kompetencer Eleven kan opleve større sammenhæng mellem fritidsliv og skoleliv Eleven kan opleve øget interesse og status i hans/hendes netværk og familie, herunder øget opmærksomhed omkring skoleaktiviteter Læreren kan få indblik i den enkelte elevs personlige udvikling og faglige, sociale interesser og kan inddrage dette i tilrettelæggelse af undervisningen Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen ipad en er en teknologi der virker motiverende på elevernes deltagelse i undervisning og læring, bl.a. fordi den er nem at betjene, giver mulighed for at arbejde med mange udtryksformer (billede, lyd, tekst), giver mulighed 4

5 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse for at arbejde med autentisk materiale og er personlig og fleksibel. Derudover giver ipad en eleverne mulighed for at strukturere og organisere deres læring på nye måder. Dette får betydning for inklusion og undervisningsdifferentiering på følgende måder: Eleven kan opleve et større engagement i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes løbende behov Eleven kan opleve en større kontinuitet i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes behov Eleven kan opleve at det er ham eller hende der er deltagende i at strukturere, eksperimentere med og skabe engagement i de læringsprocesser som foregår i skolens regi Læreren kan få indblik i elevens måder at organisere sit skolearbejde og sin læring på, i hvad der engagerer eleven og giver kontinuitet, og inddrage dette i det didaktiske arbejde Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring ipad en er en teknologi der muliggør forskellige former for fleksibel deltagelse i undervisning og læring, bl.a. pga. dens vægt og størrelse, muligheder for at arbejde med flere udtryksformer, funktionaliteter, teknologiens umiddelbare tilgængelighed og intuitive navigation. Det giver nye muligheder for at eleverne kan bevæge sig mellem lokaliteter i og uden for skolen, og for at inddrage teknologien i gruppeog pararbejde og i forskellige former for kommunikation med læreren. I forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering betyder dette bl.a. at: Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev føler sig mere aktiv i undervisningen og kan følge sine egne behov for fysisk aktivitet og for opsøgning af relevante samarbejdspartnere, ressourcer m.m., såfremt de fysiske og didaktiske rammer tillader dette Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev improviserer, eksperimenterer med og tilpasser brug af læringsressourcer, fysiske rum og samarbejdspartnere til hans/hendes løbende læringsprocesser og behov Bevægelighed og fleksible læringsformer giver læreren mulighed for at tilrettelægge og organisere undervisningen så den tilpasses forskellige elevers behov for fysisk aktivitet, samarbejde, anvendelse af ressourcer og bevægelse mellem forskellige læringsrum Lærernes perspektiver Lærerne har i deres løbende inddragelse af, og arbejde med ipads i undervisningen, især erfaret, at ipads kvalificerer og understøtter deres arbejde med klasseledelse og med at lære eleverne relevante lærings- og arbejdsstrategier, dvs.: Lærerne oplever, at brug af ipads kan understøtte forskellige elevers behov og mulighed for at blive mere selvstændige og organiserede i deres læringsprocesser. Dette er særlig relevant i forhold til elever i overbygningen, som er midt i en udfordrende faglig og identitetsmæssig udviklingsproces. Lærerne forventer at dette på længere sigt kan gøre eleverne bedre til både at lære i skolen, og lære at løse problemer i livet Lærerne oplever, at elever der af forskellige grunde har problemer med at fastholde opmærksomheden på det faglige over kortere eller længere tid kan støttes af mulighederne for at differentiere arbejdsopgaver og aktiviteter via ipad en. Dette giver mere arbejdsro i klassen og for den enkelte elev Lærerne oplever, at det er nemt for elever med f.eks læse-skrivevanskeligheder at bruge ipad ens funktionaliteter til at støtte deres behov, og at det er mindre stigmatiserende for disse elever at anvende ipads differentieringen ligger i forskellige anvendelser af teknologien, ikke i brug af forskellige (evt. stigmatiserende) teknologier 5

6 Forskningsrapport ipads i en skole i bevægelse: hovedrapport Introduktion I sommeren 2012 fik elever og lærere i tre syvendeklasser og to specialklasser på Midtbyskolen i Vejle udleveret ipads til brug i hele skoleåret Formålet med at udlevere ipads til elever og lærere var at kvalificere og udvikle undervisning og læring på den konkrete skole ved at inddrage ipads i undervisningen. I tilknytning til dette udviklingsprojekt igangsatte Vejle Kommune et forskningsprojekt som skulle undersøge hvilke didaktiske muligheder der ligger i at elever og lærere har en ipad til rådighed i hverdagen. Forskningsprojektet fokuserede særligt på de muligheder for inklusion og undervisningsdifferentiering, som tilstedeværelsen af teknologien evt. kunne give. Forskningsprojektet fulgte elever på Midtbyskolen i 100 dage i begyndelsen af skoleåret Forskningsspørgsmål og metode Projektet har hovedsageligt fokuseret på, hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen, dvs.: Hvordan lærer forskellige elever når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? Forskningen har produceret viden om elevernes brug af ipads i skolen via ugentlige observationer på skolen, analyser af elevernes produktioner og uformelle interview med elever og lærere. Derudover er der lavet mere formaliserede interview med 24 elever, skolelederen og syv lærere i de relevante klasser. Inklusion og undervisningsdifferentiering Inklusion og undervisningsdifferentiering er begreber der med forskellige historiske udgangspunkter tematiserer de måder skolen kan organisere og tilrettelægge undervisning og læring på, for at støtte og kvalificere forskellige elevers faglige og sociale udvikling 2. Inklusionsbegrebet, som det anvendes i denne rapport, sætter således fokus på skolens rummelighed og fleksibilitet, forstået som et læringsfællesskab, hvor den organisatoriske tilrettelæggelse af undervisningen og skolens hverdag skal imødekomme forskellige elevers særlige behov og interesser. Ses dette i sammenhæng med folkeskolen formålsparagraf, kan det fremhæves, at denne understreger, at skolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, der giver eleverne tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen har dermed fokus på at styrke og kvalificere forskellige elevers læring, deltagelse og udvikling og skal være rummelig i forhold til dette. Denne tilgang skal bl.a. ses i modsætning til en inklusionstænkning, hvor det enkelte barn med kompensatoriske midler skal tilpasses skolens etablerede system af værdier og normer dvs. hvor der primært lægges vægt på det enkelte barns mangler i et normativt perspektiv, snarere end på de måder, hvorpå skolen organiserer og rammesætter børnenes deltagelse, læringsog udviklingsmuligheder. Begrebet om undervisningsdifferentiering anvendes på samme måde til at forstå, hvordan læreren indenfor det givne læringsfællesskab kan tilpasse undervisningen til forskellige elevers behov og forudsætninger. Dette skal bl.a ses i modsætning til et princip om elevdifferentiering, hvor eleverne deles op efter deres faglige niveau og kompetencer. I forståelsen af hhv. begrebet om inklusion og undervisningsdifferentiering, lægges der således vægt på at undersøge og begrebsliggøre de måder, hvorpå eleverne kan involveres i skolens faglige og sociale liv som aktive deltagere på deres egne præmisser, dvs. der lægges vægt på elevgruppens diversitet, og på den måde hvorpå den enkelte elev eller grupper af elever kan deltage, handle og udvikle sig på. Det skal dog fremhæves at der i forståelsen af de to begreber er mange modsætninger og spændingsfelter, bl.a. i forhold til hvordan begreberne tolkes i praksis og af forskellige aktører (f.eks. lærere, ledere, kommunalpolitikere), som det vil fremgå af den følgende analyse, hvor kompensatoriske og organisatoriske forståelser af inklusion og undervisningsdifferentiering eksisterer side om side. I denne forstand peger rapporten med udgangspunkt i aktuel praksis - i høj grad på mulighederne for nye og fremtidige organiseringer af læring og undervisning, hvori den didaktiske brug af teknologien spiller en væsentlig rolle. I arbejdet med at kvalificere forskellige elevers læring lægges der blandt andet, som fremhævet ovenfor, vægt på elevernes mulighed for at tage stilling og handle, dvs. på forskellige elevers ligeværdige deltagelse i skolens liv. Deltagelse er dermed et centralt begreb i skolens formål og dannelsesarbejde. Derudover lægges der i begreberne inklusion og undervisningsdifferentiering vægt på muligheden for at differentiere pædagogisk mellem 6

7 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Den fysiske organisering af undervisningen i almenklasserne Den fysiske organisering af undervisningen i specialklasserne forskellige elever som er tilstede i samme fysiske rum, eller organiseret inden for samme enhed (f.eks trin, klasse osv.) 3. Dermed bliver organiseringen af undervisning og læring central for de måder eleverne kan deltage og lære på. Anvendelse af it i skolens hverdag kan give nye muligheder for at organisere undervisning og læring på, og for at støtte den enkeltes udvikling og trivsel i skolen 4. Dette er ikke mindst væsentligt når teknologien er til stede i klasseværelset og i elevens hverdag, nemt tilgængelig og ved hånden, som det er tilfældet med tabletteknologien. I forskningslitteraturen fremhæves det således, at ipad en er en teknologi med særlige læringsmæssige potentialer, der giver eleverne mulighed for at deltage på nye fleksible og personlige måder i undervisning og læring 5. De læringsmuligheder som forbindes med ipad en er bl.a. knyttet til dens bærbarhed og mobilitet, intuitiv navigation, fleksibilitet og multifunktionalitet. Det skal dog understreges, at ipad en ikke i sig selv er den afgørende faktor der forandrer eller giver nye muligheder i skolens praksis. Det er lærere, elever og skolens ledelse der i deres handlinger i praksis er med til at skabe ipad ens muligheder i de rum hvor læring og undervisning foregår, og hvor forskellige former for ressourcer (f.eks. tavler, bøger og kladdehæfter) allerede er til stede. Forskningsprojektets resultater Forskningsprojektet har fulgt elever og lærere i 100 dage i skoleårets begyndelse ( ). I denne periode er der blevet lavet observationer i klasserne og interview med elever, lærere og skolens leder. Forskningsprojektets resultater peger på, at integration af ipads i skolens hverdag kan give eleverne nye muligheder for at deltage med henblik på bl.a. inklusion og undervisningsdifferentiering i forhold til f.eks: Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring Som nævnt ovenfor er det den didaktiske og organisatoriske rammesætning med teknologien og ikke teknologien i sig selv, der giver muligheder i forhold til undervisning og læring. Det følgende skal derfor ses i sammenhæng med de konkrete undervisnings- og læringsforløb som ipad en har været en del af på Midtbyskolen i den ovennævnte periode. Organisering af undervisning og læring på Midtbyskolen Vejle Midtbyskole er placeret på to matrikler, hvoraf overbygningen klasse er placeret på Strandgade. Afdelingen har tre specialklasser, organiseret i et kompetencecenter, som bl.a. underviser elever fra en tidligere specialskole, der er blevet lagt ind under skolen i forbindelse med en fusion i Eleverne i specialklasserne har bl.a. sprog-, tale- og generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasserne er organiseret i deres egne klasseværelser som er fysisk adskilt fra almenklasserne. Dog er tilvalgsfag og andre aktiviteter fælles med elever fra almenklasserne. Til specialklasserne er knyttet et antal lærere og pædagoger, som har forskellige faglige specialiseringer og ansvar i forhold til eleverne. I undervisningen er to eller flere lærere og pædagoger ofte til stede. Almenklasserne og specialklasserne er organiserede i stamklasser på forskellige etager i skolens bygning. Derudover benyttes faglokaler til f.eks. biologi og fysik/kemi. Stationære pc ere til brug for eleverne er tilgængelige i skolens to computerlokaler og i læringscentret på første etage af hovedbygningen. Eleverne bruger blandt andet læringscentret til gruppe- og projektarbejde. I organiseringen af undervisningen i klasserne er der lagt vægt på at lokalet afspejler elevernes interesser og det faglige arbejde der foregår i rummet. Opslagstavler med 7

8 Forskningsrapport Gruppearbejde på gangen ved klasseværelset Gruppearbejde på biblioteket elevernes navne samt forskellige ophængninger af elevernes arbejde pryder væggene. Derudover ses forskellige opstillinger af bordene, ofte i cafestil med fire borde samlet i en gruppe men rækkeopstillinger ses også i klasserne, blandt andet i specialklasserne. Eleverne har faste pladser ved bordene, men bevæger sig også relativt frit mellem disse i forbindelse med gruppe- og pararbejde, hvis læreren tillader det. Derudover anvender mange elever biblioteket og arealerne uden for klassen i forbindelse med gruppearbejde idet omfang at læreren tillader det. I alle klasselokaler på skolen er der ophængt et interaktivt whiteboard, som er tilknyttet en stationær computer, og hvortil ipad en kan kobles. I en del af lokalerne har man bevaret den grønne tavle bagved whiteboardet denne bruges (også) aktivt af mange lærere. Endelig er der i lokalerne ophængt eller opbevaret en hel del forskellige undervisningsrelevante ressourcer, f.eks geografiske kort, papir- og karton, farveblyanter, linealer m.m. Udover ipads bruger elever i en af specialklasserne (også) deres bærbare computere, som de har været vant til at bruge tidligere til oplæsning af tekster m.m. Elevernes skoledag er organiseret i lektioner af 40 minutters varighed med 2 og 3 lektioners moduler til tilvalgsfag tirsdag og torsdag. Udover den daglige faglige undervisning arbejder skolen jævnligt med tværfaglige forløb og temauger, hvor eleverne flyttes ud af skolen eller organiseres på tværs af klasserne. Eftersom ipad en følger eleverne i deres bevægelse mellem forskellige lokaliteter og faglige rammesætninger i løbet af skoledagen, ændres og tilpasses ipad ens rolle og funktioner til elevernes løbende og forskelligartede arbejde som det bl.a. rammesættes af lærerne. Der er altså ikke kun tale om at forskellige elever lærer på forskellige måder og har forskellige præferencer i deres læringstilgange men også at elevernes måder at lære på, deres brug af læringsressourcer, samarbejder m.m. er skiftende i løbet af skoledagen. Elevernes identitetsdannelse, hverdagsliv, faglige og sociale udvikling IPad en er en relativ ny teknologi der kombinerer mange af de funktionaliteter og interaktionsmuligheder som eleverne kender fra deres smartphones (f.eks informationssøgning, kommunikation, leg og læring via netadgang, kamera, apps), med en større brugerflade (dvs. skærm). Karakteristisk for ipad en er bl.a., at eleverne har den ved hånden, den er nem at betjene, bærbar og flytbar, og at den er tænkt som en personligt redskab for den enkelte bruger. Når eleverne har teknologien på sig i hverdagen som det er tilfældet i ovennævnte udviklingsprojekt - øges teknologiens muligheder for at være et redskab i den enkeltes identitetskonstruktion, faglige og sociale udvikling. Når teknologien bliver et personligt redskab, og følger med eleven i mange forskellige sammenhænge, integreres det i elevens hverdag og bliver en del af den måde, eleven udvikler og udtrykker sig på - dvs. teknologien bliver en del af elevens faglige og sociale udvikling, herunder den identitetsdannelse, som er central for 7. klasses eleverne. Teknologiens konstante tilstedeværelse i elevens skoleliv er dermed en ny måde for eleverne at arbejde med teknologien på, set i forhold til hvad de har været vant til i skolen dvs. at arbejde i computerlokaler hvor eleven typisk skal bevæge sig til en lokalitet hvor teknologien er opstillet og er tilgængelig for flere. Når teknologien følger eleven, præges denne af elevens organiseringer, interesser, dokumentationer og selvfremstilling - særligt når der er tale om en web 2.0 orienteret teknologi som ipad en, hvor brugerens indhold er i centrum. Dette afspejles bl.a. i den måde eleverne personliggør deres startskærm på, den måde de organiserer 8

9 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Eksempel på personliggørelse og organisering af mapper (mappenavnene er døbt fx shoppe, music, skole med tilhørende hjerter i forskellig farve og antal) og udvælger apps på, de billeder og film, bogmærker og beskeder m.m. der opbevares på den enkeltes ipad. IPad ens startskærm er et udgangspunkt for at forstå teknologien som udtryk for elevens personlige univers. Ikke to ipads er således ens, når skærmen er tændt. I forbindelse med forskningsprojektet blev et antal elever bedt om at vise og fortælle om deres startskærm. Et par eksempler gives her: Eleven fortæller: Jeg er stor fan af One Direction (boyband, BM) og af forsangeren Harry Styles Eleven fortæller: det er et billede af mig og mine bedste venner Eksemplerne viser hvordan teknologien bliver et medie for elevens differentierede, personlige og aktuelle interesser, præferencer, udtryksformer og for den selviscenesættelse og identitetsdannelse som er væsentlig for aldersgruppen (dvs. 7. klasses eleverne). Dette har betydning for læring for så vidt som ipad en giver mulighed for at elevens faglige og sociale udvikling tager udgangspunkt i hans/hendes specifikke identitetsfortælling, selvforståelse og handlemuligheder. I forlængelse af dette viser interviews med elever og lærere, at det at have en ipad tilgængelig som en personlig teknologi i hverdagen forbindes med social og kulturel kapital i mange af de sammenhænge, som eleverne indgår i uden for skolen, dvs. at ipad en har en nyheds- og trendværdi, som giver eleven opmærksomhed og status i både familieog venskabsnetværk. For mange elever betyder dette øget opmærksomhed omkring både deres personlige interesser, selvforståelse og skolearbejde. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Når teknologien bliver et personligt redskab som eleven har ved hånden i hverdagen, bliver teknologien inddraget i elevens identitetsdannelse, faglige og sociale udvikling og selviscenesættelse. Dette giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve nye måder at handle, deltage og være aktiv på i undervisning og læring som er forankret i hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse og identitetsdannelse Eleven kan opleve at læringen er forankret i og tilpasset hans/hendes interesser, præferencer, selvforståelse, faglige og sociale kompetencer 9

10 Forskningsrapport lære, organisere, opbevare, dokumentere og konstruere nye udtryk. I deres brug af teknologien har eleverne ofte en eksperimenterende tilgang til hvad den kan bruges til, dvs. de undersøger løbende dens muligheder i forhold til hvad der er relevant for dem i skolen og i fritiden og deler opdagelserne med hinanden. Et eksempel på en anvendelse af ipad en som eleverne har opdaget er relevant for deres skolearbejde og som de har delt med hinanden er, at de tager billeder af det som læreren skriver eller tegner på tavlen i stedet for at notere det ned. Så har de det med sig og kan bedre lytte til hvad læreren fortæller i timen bl.a fordi det at skrive noget ned er en langsommelig proces for nogle elever. På cykeltur til Ravningbroen Eleverne fremhæver, at ipad ens fleksibilitet og alsidighed gør det sjovere at gå i skole, og sjovere end ellers at lave lektier. Eleverne fremhæver også at de måder, de kan deltage i skolen på med ipad en er mere struktureret og fokuseret, end den tidligere har været. Udover at tage billeder af information på tavlen, fortæller eleverne at de (også) tager notater (noget mange aldrig har gjort før), de organiserer deres skolearbejde og apps i mapper, og at de har glæde af at lærerne anvender f.eks. Dropbox til at organisere aflevering og opbevaring af opgaver og andet skolearbejde. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Filmoptagelse med skolen som location (der optages film fra venstre hjørne af lokalet) Eleven kan opleve større sammenhæng mellem fritidsliv og skoleliv Eleven kan opleve øget interesse og status i hans/hendes netværk og familie, herunder øget opmærksomhed omkring skoleaktiviteter Læreren kan få indblik i den enkelte elevs personlige udvikling og faglige, sociale interesser og kan inddrage dette i tilrettelæggelse af undervisningen Elevernes motivation og fokuserede deltagelse i undervisningen ipad en er en teknologi der virker motiverende på elevernes deltagelse i undervisning og læring, bl.a. fordi den er nem at betjene, giver mulighed for at arbejde med mange udtryksformer (f.eks. billede, lyd, tekst), giver mulighed for at arbejde med autentisk materiale og er personlig og fleksibel. For eleverne er ipad en både et arbejdsredskab hjemme og i skolen, som de bruger i deres læring, og et medie til underholdning i fritiden, hvor de spiller, ser film på Youtube m.m. IPad en bruges dermed både til at lege, IPad en tilbyder eleverne mange måder at deltage på i undervisningen inden for de rammer der sættes af lærere og andre, herunder muligheder for selvstændigt at organisere deres læring, for at lege og for at eksperimentere med hvordan teknologien kan tilpasses deres individuelle behov. Det giver muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering, eftersom: Eleven kan opleve et større engagement i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes løbende behov Eleven kan opleve en større kontinuitet i skolearbejdet fordi skolearbejde og lektier er nemmere at organisere og tilpasse den enkeltes behov Eleven kan opleve, at det er ham eller hende der er deltagende i at strukturere, eksperimentere med og skabe engagement i de læringsprocesser som foregår i skolens regi Læreren kan få indblik i elevens måder at organisere sit skolearbejde og sin læring på, i hvad der engagerer eleven og giver kontinuitet, og inddrage dette i det didaktiske arbejde Fleksibilitet, bevægelighed og samarbejde i undervisning og læring IPad en er, som nævnt ovenfor, en teknologi der muliggør forskellige former for fleksibel deltagelse i undervisning 10

11 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Dokumentation af fysikforsøg på ipad en ipad en i fleksible læringsprocesser og læring, bl.a. pga. dens vægt og størrelse, muligheder for at arbejde med flere udtryksformer og funktionaliteter og teknologiens umiddelbare tilgængelighed og intuitive navigationsmuligheder. For eleverne betyder dette bl.a. at de i høj grad kan eksperimentere og løbende improvisere med muligheder for at anvende teknologien i sammenhæng med f.eks. andre ressourcer de bruger i undervisningen 7. Derudover er ipad en en teknologi som nemt kan bevæge sig mellem elever, mellem lærer og elev(er) eller tages med ud af skolen på ekskursioner, feltarbejde osv. IPad en integreres dermed nemt i forskellige læringsprocesser, anvendelse af materialer og samarbejder og bevægelse mellem fysiske lokaliteter som foregår i elevernes hverdag i skolen. I deres hverdag i skolen arbejder elever og lærere med et stort antal materialer og ressourcer, som har betydning for de enkelte fag, aktiviteter osv. Eksempler på dette er bl.a. bøger, kladdehæfter, regnemaskiner, tavler, whiteboards, linealer, kolber m.m. IPad en kan ikke generelt erstatte de anvendelsesmuligheder som disse redskaber har i undervisningen, dels fordi de på forskellig måde har praksisrelevans i fagene og for forskellige elever og lærere, dels fordi ipad en ikke giver mulighed for at have flere vinduer åbne samtidigt og det derfor kan være relevant at anvende tabletten sammen med og samtidigt med bøger, kladdehæfter m.m. Dette giver bl.a en fleksibilitet i den måde eleverne kan sammensætte læringsressourcer på, improvisere med og tilpasse læringsressourcer og materialer. Af observationerne fremgår det således, at eleverne i høj grad løbende kombinerer deres anvendelse af ipad en med andre relevante materialer, og at dette giver dem mulighed for at konstruere og anvende netop den/de kombinationer af materialer som er relevante for deres aktuelle læringsbehov og -processer 8. Derudover fremgår det af observationerne, at ipad en giver eleverne nye muligheder for at bevæge sig mellem lokaliteter i og uden for skolen, at inddrage teknologien i gruppe- og pararbejde og i forskellige former for kommunikation med læreren. ipad en i fleksible læringsprocesser På Midtbyskolen indgår ipad en i en række forskelligartede læringsprocesser som bl.a. er rammesat af skolens måder at organisere undervisning på (se ovenfor). Inden for disse rammer planlægger og improviserer lærere og elever med forskellige læringsprocesser, hvor ipad en ofte tilbyder eleverne forskellige måder at arbejde med modaliteter på, dvs. Bygge i klodser 11

12 Forskningsrapport Bygge i Minecraft udtryksformer som f.eks. billede, lyd, tekst eller sammensætninger af disse. Ofte vil eleverne i deres læringsprocesser selvinitierede eller lærerstyrede arbejde med en lang række forskellige ressourcer og modaliteter, hvor forskelligheden i tilgange og materialer vil understøtte forskellige faser i elevernes læring eller forskellige elevers måde/r at lære på. Her bliver ipad ens fleksibilitet med hensyn til størrelse og multifunktionalitet ofte en faktor der kan være med til at kvalificere læringsforløbene. Et eksempel på dette er et tværfagligt forløb i matematik og historie, hvor eleverne arbejder med både papir, pap, klodser, Wikipedia og Minecraft for at forstå dels de matematiske aspekter af det at bygge, dels kulturelle og historiske aspekter af arkitektur og bygninger. ipad en fungerer i denne sammenhæng som en læringsressource, der giver eleverne mulighed for både at opsøge informationer om historiske bygninger og bygge selv via Minecraft. Disse er forskellige tilgange til at arbejde med viden om arkitektur og bygninger på, som vil kunne støtte forskellige elevers læring. Et andet aspekt af ipad ens fleksibilitet er de nye muligheder der opstår når ipad en indgår i relationer med andre teknologier eller materialer. I en af specialklasserne arbejdede lærerne eksempelvis løbende med at understøtte forskellige former for læringsprocesser og behov, ved at skabe relationer mellem elevernes læring via whiteboarden (den store skærm), og deres læring via ipad en (den lille skærm). Den ene lærer brugte således ofte whiteboarden som lærerens redskab, til at skabe fælles forståelse i klassen omkring et emne eller en opgave. Denne lærer oplevede, at elever som havde svært ved at overskue information og opgaver på den store skærm, kunne have glæde af at arbejde med den samme opgave på den lille skærm (ipad en) bl.a. fordi denne var fysisk tættere på eleven, og kunne deles med læreren i et en-til-en forhold, hvor skærmen skiftevis kunne fungere som display for lærerens forklaringer til eleven, og elevens eget redskab til afprøvning af forskellige funktioner og læringsaktiviteter. En anden lærer tog ofte udgangspunkt i elevernes arbejde med den lille skærm (ipad en) og anvendte derfor ofte whiteboarden som en stor skærm hvor eleverne (via ipad en) kunne fremlægge præsentationer, Lærer-elev interaktion via den lille skærm film osv. Disse beskrivelser er ikke nødvendigvis repræsentative for de to læreres arbejde, men illustrerer, hvordan nye relationer og muligheder kan opstå imellem anvendelse af teknologier i klasseværelset (f.eks whiteboard og ipad), når elever (og lærere) har en fleksibel teknologi som ipad en til rådighed. Endnu en dimension af denne fleksibilitet ses i den måde, eleverne selv vælger at sammensætte læringsressourcer på, for at understøtte deres aktuelle læringsbehov, ofte med ipad en i centrum. Disse sammensætninger af materialer bliver udtryk for elevernes differentierede, selvstændige og skiftende konstruktion af materialekombinationer, der 12

13 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse Lærerens brug af whiteboard (den store skærm) Elevens fremlæggelse på whiteboard via ipad en får karakter af et samlet og sammenhængende materialevalg, bl.a. fordi materialerne stables eller kobles tæt. Denne materialesammensætning kan betegnes som en bricolage 9, dvs. som en konstruktion af materialer bygget af forhåndenværende ressourcer. Materialekoblingerne ( bricolagerne ) er dermed elevens improviserede sammenkobling af materialer med forskellige egenskaber, som kan støtte hans eller hendes læring. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed, for at den enkelte elev føler sig mere aktiv i undervisningen, og kan følge sine egne behov for fysisk aktivitet og for opsøgning af relevante samarbejdspartnere, ressourcer m.m., såfremt de fysiske og didaktiske rammer tillader dette Bevægelige og fleksible læringsformer giver mulighed for at den enkelte elev improviserer, eksperimenterer med og tilpasser brug af læringsressourcer, udtryksformer, fysiske rum og samarbejdspartnere til hans/hendes løbende læringsprocesser og behov Bevægelighed og fleksible læringsformer giver læreren mulighed for at tilrettelægge og organisere undervisningen, så den tilpasses forskellige elevers behov for fysisk aktivitet, samarbejde, anvendelse af ressourcer og bevægelse mellem forskellige læringsrum Lærernes perspektiver Midtbyskolens lærere fik udleveret deres ipads i juni 2012 og har derfor haft deres tablet til rådighed i længere tid end eleverne. Lærerne har derudover modtaget opstartskurser i anvendelse af tabletten og relevante apps (f.eks imovie, Pages, Explain Everything m.m.). Endelig har lærerne løbende udvekslet erfaringer, om den didaktiske brug af apps og ipads i undervisningen i pauser og på teammøder. Lærerne har i forlængelse af kurser, og deres professionelle refleksioner over didaktisk brug af teknologien, anvendt ipads i en række faglige og tværfaglige sammenhænge. Derudover har lærerne, som eleverne, haft en løbende eksperimenterende og improvisatorisk tilgang til hvordan ipad en kan bruges i undervisningen, og hvad der giver mening for enkelte elever ift. brug af ipads 10. Denne eksperimenterende tilgang har været forankret i tablettens tilstedeværelse i klasseværelserne og undervisningen, hvor det har været muligt for lærerne at observere, afprøve og reflektere over ipad ens muligheder i forhold til forskellige elevers og grupper af elevers behov. Derudover er lærerne blevet inspireret af de forskellige praksisfællesskaber som de er en del af, f.eks. lærerteamet og de samarbejdsrelationer som eksisterer i specialklasserne, hvor flere lærere ofte er tilstede samtidigt. Lærerne har både oplevet, at disse forskellige muligheder for at udvikle og kvalificere deres professionelle arbejde har været meget givtige, men har også efterlyst mere praksisorienteret og praksisforankret udvikling af deres it-didaktiske kompetencer. Lærerne har i deres løbende inddragelse af og arbejde med ipads i undervisningen især erfaret, at ipads kvalificerer og understøtter deres arbejde med klasseledelse, og med at lære eleverne relevante lærings- og arbejdsstrategier. Lærerne fremhæver bl.a., at deres tilrettelæggelse af undervisningen med ipads, giver eleverne mulighed for at strukturere deres læringsprocesser på en mere hensigtsmæssig måde. Dette er særligt relevant for 7. klasserne, understreger lærerne, idet disse elever skal lære at være i overbygningen hvor der i stadig højere grad er fokus på at eleverne skal kunne være selvstændige og selv løse problemer. Samtidig er disse elever i nogen grad udfordret af at de er midt i en krævende faglig og personlig udvikling og har brug for at 13

14 Forskningsrapport Materiale-bricolage med ipad i matematik Materiale-bricolage i dansk med ipads, bog og papir lege, eksperimentere og at lære på mange forskellige måder, som tilgodeser forskellige behov for både repetition af faglig viden (fra mellemtrinnet), og mere projektorienteret arbejde. Lærerne påpeger, at den didaktiske brug af ipads kan støtte deres arbejde med klasseledelse, dvs. med at rationalisere, kvalificere og styre arbejdsprocesser, og med at understøtte elevernes evne til selvstændigt at løse problemer og strukturere deres læringsprocesser på følgende måder: Det bliver nemmere for eleverne når de har ipads, at finde oplysninger og løse problemer selvstændigt via f.eks Google, dvs. slå ord op, bruge Krak og andre vejvisere m.m., noget nogle elever har haft svært ved tidligere, når informationer skulle søges i bøger og på biblioteket For mange elever er Dropbox med til at hjælpe deres proces med at strukturere skole- og lektiearbejde. Dropbox gør elevens arbejde tilgængeligt for den enkelte både hjemme og i skolen, og det bliver nemmere for læreren at hjælpe eleven, og følge med i den enkeltes arbejde Det er generelt nemmere for eleven at organisere sig i hverdagen, når eleven har en ipad til rådighed. Hvis eleven f.eks. har glemt sin bog kan han/hun hurtigt tage et billede af en kammerats bog med ipad en og dermed komme videre. Eleverne tager også billeder af det som læreren skriver eller viser på tavlen. Dette er godt for mange elever, for hvem det er en udfordring at skrive og lytte aktivt samtidigt derudover sparer det tid i timen, da man ikke skal vente på at eleverne bliver færdige med at skrive Det giver ro for elever der er urolige i klassen, f.eks. efter de har løst en opgave, at de via ipad en nemt kan gå videre til en anden opgave eller spille et spil, hvis læreren tillader det. Det giver generelt mere ro og koncentration i klassen og for den enkelte elev I forhold til elever der har brug for at få læst tekster op er det meget nemt at bruge ipad ens indbyggede oplæsningsfunktion til dette. Derudover er det meget nemt for læreren at indtale en bog, og sende den til eleven. Endelig er det mindre stigmatiserende for de elever der f.eks. har læsevanskeligheder, at de bruger det samme redskab (ipad en) som de andre elever i undervisningen, og at deres behov for støtte altså dermed ikke bliver synligt via brug af særlige teknologier Det sparer tid at teknologien er ved hånden i klasseværelset, og at klassen dermed ikke skal bruge tid på at flytte sig til computerlokalet, logge på osv. Dette skal ses i sammenhæng med at lektioner organiseres i 40 minutters forløb, der tidligere for mange læreres vedkommende har været for korte til at bruge it meningsfuldt pga de tids- og planlægningsmæssige udfordringer Endelig oplever lærerne, at de med ipad en i hånden har lettere og hurtigere adgang til løbende at svare på s, søge og dele informationer og materiale med kolleger m.m., dvs. løbende afvikle forskellige arbejdsopgaver i pauser osv. som de tidligere skulle bruge tid på efter undervisningen Lærerne oplever, at de bruger mindre tid på at stille læringsressourcer til rådighed for eleverne, ikke mindst bruges der mindre tid på at kopiere og uddele kopier. Muligheder i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering: Lærerne oplever, at brug af ipads kan understøtte forskellige elevers behov og mulighed for at blive mere selvstændige og organiserede i deres læringsprocesser. Dette er særlig relevant i forhold til elever i overbygningen, som er midt i en udfordrende faglig og identi- 14

15 Bente Meyer ipads i en skole i bevægelse tetsmæssig udviklingsproces. Det forventes af lærerne at dette på længere sigt kan gøre eleverne bedre til både at lære i skolen, og lære og løse problemer i livet Lærerne oplever, at elever der af forskellige grunde har problemer med at fastholde opmærksomheden på det faglige over kortere eller længere tid, kan støttes af mulighederne for at differentiere arbejdsopgaver og aktiviteter via ipad en. Dette giver mere arbejdsro i klassen, og for den enkelte elev Lærerne oplever, at det er nemt for elever med f.eks læse- skrivevanskeligheder at bruge ipad ens funktionaliteter til at støtte disse elevers behov, og at det er mindre stigmatiserende for disse elever at anvende ipads differentieringen ligger i forskellige anvendelser af teknologien, ikke i brug af forskellige (evt. stigmatiserende) teknologier Konklusioner Forskningsprojektet har afdækket en række måder, hvorpå brugen af ipads i skolen kan indgå i og støtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Didaktisk brug af ipads kan således, ifølge ovenstående, støtte og kvalificere de måder, hvorpå forskellige elever kan udvikle sig på og kan deltage i undervisning og læring på ved at give mulighed for at organisere undervisning og læring på mere inkluderende måder. I forhold til den undersøgte elevgruppe peges der på, at væsentlige omdrejningspunkter for disse nye organiseringer, som muliggøres af teknologien, er elevernes identitetsdannelse, sociale og faglige kompetencer, deres motivation og fokusering på det faglige arbejde, samt fleksibilitet og bevægelighed i undervisning og læring. Derudover påpeger lærerne, at der er særlige muligheder i organisering af undervisning med ipad en i forhold til Klasseledelse og elevernes selvstændige læringsprocesser Særlige behov (f.eks læse-skrivevanskeligheder) Som nævnt ovenfor skal potentialerne i ipad-teknologien forstås som en del af skolens didaktiske udviklingsarbejde. Dette betyder, at det løbende og over tid vil vise sig, hvilke muligheder tilstedeværelsen af tablets i undervisningen vil have i forhold til at støtte inklusion og undervisningsdifferentiering. Muligheder og anbefalinger Forskningsprojektets resultater peger på en række muligheder for at arbejde didaktisk med ipads i undervisning og læring. Disse muligheder vil være forankret i den konkrete skolekultur, i klassetrin, elevsammensætning, lærerkompetencer, tilgængelige ressourcer m.m., som ovenstående resultater viser. Følgende anbefalinger skal derfor ses på baggrund af den beskrevne undersøgelse men kan fungere som inspiration til det videre arbejde med ipads på Midtbyskolen eller på andre skoler hvor det er muligt at anvende ipads eller tilsvarende teknologier. Organisering af undervisning med eleven i centrum: brug af mobile teknologier som ipads giver nye muligheder for at udvikle undervisnings- og læringsformer, som tilgodeser forskellige elevbehov. Hvis eleven har teknologien til rådighed både hjemme og i skolen, og kan præge den med sine personlige præferencer, læringstilgange og organisationsformer kan dette støtte elevens oplevelse af, at læringen er en integreret del af hans/hendes hverdagsliv, handlemuligheder og identitetsdannelse. Mobile teknologier som ipad en giver derudover nye muligheder for at arbejde med organiseringer af læring og læringsrum i og uden for skolen (f.eks. hjemme eller på feltarbejde i byrum, på arbejdspladser, museer osv.), som bidrager til at styrke forbindelsen mellem samfundet og skolen. Materialedifferentiering og koblinger mellem læringsressourcer: ipad ens tilstedeværelse i læring og undervisning vil i mange tilfælde give nye muligheder for at kombinere ressourcer og materialer, herunder mellem ipad en og de teknologier der allerede er tilstede i klasseværelset, eksempelvis whiteboards. Disse kombinationer og forbindelser mellem ressourcer og materialer i skolens læringsrum, kan bidrage til at tilgodese forskellige elevers læring. Dette indebærer bl.a. at det ikke altid vil give mening at lade ipad en erstatte og overflødiggøre andre læringsressourcer (som det er tilfældet i eksempelvis bog- og papirløse skoler). Udvikling af lærernes professionelle kompetencer med udgangspunkt i praksis: når teknologien er ved hånden og tilstede i læringsrummene, som det er tilfældet i ovenstående, giver det muligheder for, at lærerne kan observere og reflektere over, hvordan forskellige og løbende anvendelser af teknologien giver mening for eleverne og for deres egen planlægning og udførelse af undervisningen. Dette giver nye muligheder i forhold til udvikling af lærernes professionelle kompetencer, hvor anvendelsen af og refleksionen over teknologiens muligheder i praksis kan kvalificeres af både lærernes egne erfaringer, og af tilkoblede forskere, it-didaktiske specialister eller andre. Viden om og forskning i mobile teknologiers rolle i udvikling af skole og læring: det vil være væsentligt for udviklingen af skolens didaktik at der løbende skabes mere viden om hvordan ipads og andre mobile teknologier kan være med til at udvikle forskellige skolers praksis og kvalificere undervisning og læring i globaliserede, digitaliserede og vidensbaserede samfund. 15

16 Noter 1. Er finansieret af Vejle Kommune. Aalborg Universitet i København har bidraget med en mindre medfinansiering af forskningsprojektet 2. Se f.eks. Tetler, S. (2000) Den inkluderende skole fra vision til virkelighed, Nordisk Forlag A/S, København, Andersen, J. (red.) (2004) Den rummelige skole et fælles ansvar. Kroghs Forlag 3. Se f.eks Egelund, N. (2010) Undervisningsdifferentiering. Dafolo. EVA (2011) Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. 4. Se f.eks Birch-Andreasen, L., Meyer, B. & Rattleff, P. (eds.) (2008) Digitale medier og didaktisk design. DPUs Forlag. Meyer, B. (ed.) (2011) It-didaktisk design. Cursiv 8. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 5. Se f.eks Burden, K., Hopkins, P., Male, T., Martin, S., and Trala, C. (2012) ipad Scotland Evaluation. Faculty of Education, University of Hull. Melhuish, K. and Falloon, G. (2010) Looking to the Future: M-learning with the ipad. Computers in New Zealand Schools: Learning, Leading, Technology, vol 22, no 3, Heinrich, P. (2012) The ipad as a tool for education. A study of the introduction of ipads at Longfield Academy, Kent. Nottingham: NAACE 6. Pr blev Damhavens Skole, Langelinie Skole og Charlotteskolen nedlagt. I stedet etablerede man en ny midtbyskole med adresse på hhv. Damhaven og Langelinie i Vejle, hvor årgang undervises på den første adresse og årgang på den anden adresse. Elever i specialtilbud er placeret alderssvarende på de to afdelinger. 7. Dette uddybes i paperet Meyer, B. Tablets in the classroom: improvisation and change through bricolage (I review) 8. Dette uddybes i paperet Meyer, B. (2013) IPads In Inclusive Classrooms: Ecologies Of Learning. Publiceres i Proceedings, Cognition and exploratory learning in the Digital Age. Fort Worth, Texas, oktober Brugen af dette begreb er inspireret af Johri, A. (2011) The socio-materiality of learning practices and implications for the field of learning technology. Research in Learning Technology vol 19, No 3, Dette uddybes i paperet Meyer, B. (2013) Changing teachers practices from within classrooms: IPads as mediators for change. Publiceres i Proceedings of The Society for Information Technology and Teacher Education conference, New Orleans March 25-29

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet

Læs mere

Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning

Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Mads Bo-Kristensen Chefkonsulent, ph.d. Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk www.madsbokristensen.dk

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

MoMo giver tid til læring og trivsel

MoMo giver tid til læring og trivsel 2 TID TIL LÆRING OG TRIVSEL MoMo giver tid til læring og trivsel SYSTEMATIC VIL GØRE EN FORSKEL Derfor er MoMo en helt ny og visionær læringsplatform. Med MoMo opfylder vi ikke kun de forventelige krav,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere