August Rundhøjskolens skoleblad, nr. 8

Transkript

1 August 2012 Rundhøjskolens skoleblad, nr. 8

2 Læs i dette nummer Leder side 3 Faglighed handler ikke mindst om den gode lærer side 5 Faglighed & læring side 8 Et skoleforløb side 11 På Rundhøjskolen inkluderer vi! side 14 En fortælling i billeder side17 Idrætsskolen siden sidst side 23 Kalender side 27 Runddologien er Rundhøjskolens skoleblad som udkommer to gange om året Layout og redigering: Lisbet Collett-Overgaard Udgiver: Rundhøjskolen, Holmevej 200, 8270 Højbjerg, tlf mail run@mbu.aarhus.dk Kære Læsere Ansvarshavende: Mogens Toustrup, skoleleder Næste nummer udkommer i december Deadline for indlevering af artikler er 1. oktober

3 Kære læsere Med dette nummer 8 af Rundologien, juni 2012, har vi valgt at sætte fokus på elevernes læring og ikke mindst begrebet faglighed. Folkeskoleloven taler om 4 ligestillede kompetencer: Faglige kompetencer Kulturelle kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Disse fire kompetencer har alle en central betydning for elevernes uddannelse til en globaliseret verden, vores såkaldte vidensamfund. Debatten har desværre gennem de sidste 10 år kun drejet sig om det faglige niveau, karakterer og Pisa-undersøgelser, som inter fortæller om undervisningseffekten, og hver enkelt elevs læringsniveau. Vi vil på Rundhøjskolen gerne fortælle om, hvordan vi systematisk arbejder med hver enkelt elevs faglige niveau i den daglige undervisning, og hvorledes hver enkelt elev bliver evalueret og systematisk testet. Målet er, at hver enkelt elev forlader Rundhøjskolen med et for eleven maksimalt fagligt niveau, og at undervisningseffekten er over det niveau, som man kalder gennemsnittet. Ud fra et fagligt synspunkt, er karakterer et udtryk herfor, men de fortæller desværre ikke noget om undervisningseffekten. Karaktergennemsnit fortæller heller ikke rigtig noget, udover at en hver årgang havde et vist gennemsnit. Vi følger nøje hver enkelt elevs faglige udvikling, og ved også nogenlunde hvilke gennemsnitskarakterer hver enkelt årgang vil lande på. Rundhøjskolens karaktergennemsnit varierer år for år, og ligger gennem de sidste 10 år mellem 6,4 7,6. Skolen foretager selvfølgelig nøje kvalitetsrapporter, trivselsundersøgelser og forældreundersøgelser angående skolen, da de hver i sær kan vise forskellige indikatorer, som evt. kan/skal forbedres i vores daglige arbejde. Ingen tvivl om at elevernes daglige trivsel er en forudsætning for læring/faglighed, og lidt banalt taler vi ikke om at 95 % af en årgangs elever skal have en ungdomsuddannelse, men at alle vores elever skal være i stand til at tage netop den uddannelse/arbejde som de har drømt om vores såkaldte 100% målsætning. Vi står p.t. med en skole i rivende udvikling, høj elev/forældretilfredshed og trivsel, lavt sygefravær blandt elever og ansatte, og med et idrætsskolekoncept, som har skabt et fantastisk grundlag for en videre udvikling med læring/faglighed i skolen. I en globaliseret verden sker tingene hurtigt, og p.t. sker der utrolig meget inden for undervisningsverdenen i Østen/Kina. Ingen tvivl om at vi også skal have effektiviseret vores læring/faglighed i forhold her til, men på en helt anden og bedre måde, hvor innovation, læring, nysgerrighed og trivsel bliver omdrejningspunktet. Jeg håber, at dette nummer af Rundologien vil give et indtryk af, hvorledes vi dagligt arbejder systematisk med faglighed/læring, og at kompetencerne selvfølgelig ikke kan stå alene. Kommende nummer af Rundologien vil komme nærmere ind på den røde tråd i vores arbejde med de 0-18 årige i hele skoledistriktet, med det fæles mål at få skabt livsduelige og glade unge mennesker, som alle får den uddannelse de drømmer om. -- 3

4 Skoleåret er startet med en vilje og lyst til at det bliver en kæmpe succes, og at både store som små føler sig trygge i en faglig høj atmosfære på skolen. For selvom skolelukningen svæver over os, så fortsætter vi med livet på Rundhøjskolen. Vi er meget stolte over vores elever, forældre, sociale samarbejdspartnere som støtter os i denne lidt usikre tid. Jeres støtte og tillid betyder meget i vores daglige arbejde, både som medarbejdere og ledelse. Situationen efter sommerferien er den samme, at forligsparterne fastholder, at Rundhøjskolen skal omdannes til Center 10 (flytning af Frydenlundskolen), og at vi på skolen skal fusionere med Holme og Rosenvangskolen august Vores Esaa-klasser flyttes så til Vestergaardskolen og vores specialklasser til Sødalskolen. Vi vil i ledelsen arbejde fremadrettet mod en evt. fussion bliver en stor succes, og at skolens kultur flytter med på de to fusionsskoler, således at der august 2013 er opstået to nye skoler blot med de gamle navne Holme- og Rosenvangskolen. En evt. fusion som vores elever vil komme til at opleve som en god oplevelse. Det er stadigvæk kun evt., da byrådet endnu ikke har vedtaget skolelukningen, men udover vores mål i LUP (den lokale udviklingsplan) vil vi stille og roligt begynde at indstille os på fusionerne, således det kan blive en succes, hvis det kommer til udførelse. Skolebestyrelsen vil derudover, sammen med en stor gruppe forældre, gøre alt inden for lovens rammer, for at forhindre en fusion, og de vil selvfølgelig orientere jer særskilt desangående. God læselyst, Mogens Toustrup skoleleder 4

5 Faglighed - handler ikke mindst om den gode lærer Af Dorthe, Viceskoleleder At gå i skole handler først og fremmest om at tilegne sig de faglige kundskaber, der skal til for at kunne tage en uddannelse og bidrage til vores fælles samfund. I folkeskolen arbejder vi med det hele menneske vi skal danne vores børn og unge til at kunne klare sig i fremtiden og give dem de bedst mulige forudsætninger for at tage den uddannelse og få det arbejde, de ønsker sig. Vi har i tidligere skoleblade skrevet meget om trivsel - det har vi, fordi trivsel er grundlæggende for at være i stand til at lære. I dette blad handler det om, hvordan vi som skole arbejder med fagligheden. Hvad skal der egentlig til for at opnå optimal faglighed? Handler det om så mange timer som muligt i et fag? Handler det om de rigtige undervisningsmaterialer? Handler det om antallet af elever i klasserne eller om at klare sig godt i de nationale tests? Den gode lærer Der er igennem mange år lavet forskning, undersøgelser o.l. for at finde ud af, hvad der virker i forhold til børns æring, - svaret forekommer enkelt: den gode lærer. Mange tænker nok, at det behøver man ikke være forsker for at 5

6 vide; udfordringen ligger i at definere den gode lærer. For nylig blev der lavet et såkaldt review, som skulle analysere og uddrage essensen af de mange undersøgelser og forskningsresultater i forhold til, hvad den gode lærer er. Dette arbejde mundede ud i en rapport, som konkluderede, at følgende tre kompetencer er de absolut vigtigste for at være en god lærer: - Klasseledelseskompetence, at kunne lede en klasse, sætte rammer - Relationskompetence, at kunne danne relationer til eleverne - Fagdidaktisk kompetence, at kunne formidle sit fag, at kunne sætte mål, planlægge, evaluere osv. Disse kompetencer hos lærerne er altså afgørende for, hvilke faglige resultater eleverne opnår. Naturligvis er der meget andet, der har indflydelse her kan bl.a. nævnes hjemmets opbakning, som forskning også viser at have en enorm betydning for, hvordan barnet/den unge klarer sig. og får mulighed for at specialisere sig i perioder indenfor en bestemt aldersgruppe af eleverne. Men det betyder også, at de løbende udfordres på nye klassetrin, i nye fag og ikke mindst i nye samarbejdsrelationer. Målet er ikke at have tusind forskellige udviklingsprojekter i gang på én gang, men at fokusere på at udvikle og nytænke der, hvor vi virkelig tror på det, og hvor lærerne kan se mulighederne. På Rundhøjskolen Vi har på Rundhøjskolen gennem de sidste par år som bekendt haft fokus på udvikling af vores idrætsskole. Idrætsskolen er et vigtigt led i vores fokus om at udvikle trivsel og faglighed, i det vi ser idrætsskolen som et vigtigt grundlag for udvikling af trivsel, parathed og evnen til at fokusere, hvilket er grundlæggende for indlæring. Som en skole, der hele tiden ønsker at blive bedre og være i udvikling, er det netop de tre kompetencer, vi kan fokusere på. Vi ønsker, at vores lærere trives på arbejdspladsen, at de, ligesom eleverne gerne skal, udfordres passende, dvs. at de i så høj grad det overhovedet er muligt, underviser i de fag, de er stærke i, har mulighed for at få sparring og lære sammen med kollegaerne Derudover vil vi i kommende skoleår gerne grave et spadestik dybere, således at vi med udgangspunkt i de tre lærerkompetencer udvikler den gode lærer og dermed fagligheden. Redskaberne til dette vil bl.a. gå gennem vore faglige vejledere i matematik, engelsk og læsning i forhold til den fagdidaktiske kompetence og vores inklusionsvejledere i forhold til relations- og klasseledelseskompetence. Vi vil gerne åbne klasserummet mere op, så forskellige typer af observation kan forbedre mu- 6

7 lighederne for gensidig sparring, refleksionssamtaler mv. Vi skal lære af og med hinanden, for det handler om at gøre god undervisning endnu bedre, og om at man kan være en god lærer på mange forskellige måder. Faglig læsning I 10. klasse kommende skoleår deltager vi i et projekt omkring faglig læsning med udgangspunkt i fagene matematik og fysik. Her deltager matematik- og fysiklærerne samt læsevejleder og tosprogskoordinator. Århus kommunes Videncenter for Pædagogik og Integration har sat fokus på netop faglig læsning, da det ofte er pga. manglende redskaber til at sætte sig ind i og forstå en faglig tekst, der blokerer for læring i andre fag end dansk. Erfaringerne fra projektet i 10.klasse vil vi naturligvis kunne brede ud til de øvrige klassetrin. Der er ingen tvivl om, at her ligger en vigtig nøgle til at forbedre elevernes faglighed. Lærere, der selv er i læring, bliver bedre lærere! 7

8 Faglighed & Læring - Interview med lærer, Pernille Søborg, Rundhøjskolen Af lise Marie Elgaard I skoledebatten eksisterer der ofte en skarp linje mellem faglighed og det hele menneske, ifølge os på Rundhøjskolen går de to begreber dog hånd i hånd. Gode læringsprocesser indebærer nemlig, at eleverne har og bevarer lysten til at lære, og derfor er trivsel og faglighed netop to sider af samme sag. Pernille Søborg har arbejdet som lærer på Rundhøjskolen de sidste 12 år og har en tradition for at sende velforberedte og selvsikre elever til eksamen. Vi har talt med hende om, hvordan hun tilrettelægger sin undervisning, og hvilke redskaber hun bruger for at motivere eleverne til at yde deres bedste. En ny klasse For de fleste lærere er det efterhånden blevet en naturlig rutine at lave årsplaner og årskalendere for deres kommende klasser inden skolestart, men allerede her skiller Pernille sig ud, idet hun har en lidt anderledes tilgang til processen. Jeg synes, det er meget svært at lave en fremadrettet årsplan for en klasse, hvor jeg endnu ikke kender eleverne. Pernilles pointe er, at for at kunne tilrettelægge den bedste undervisning er det afgørende at have kendskab til elevernes styrker og svagheder. Jeg laver min ugeplan hver søndag og ændrer den så til løbende, så jeg får alt med, dermed er jeg heller ikke fastlåst af en plan der er lavet på forhånd. Det giver mig mulighed for at inddrage nye emner der pludselig opstår naturligt i processen og at gribe de bolde, som eleverne ind i mellem kaster op. Forventninger Efter Pernille er blevet fortrolig med en ny klasse, er der særligt et ord, der går igen i arbejdet med at få eleverne til at nå deres mål; forventninger. Jeg er meget tydelig i mine forventninger overfor den enkelte elev, både overfor eleven selv og dennes forældre og jeg følger altid op på disse forventninger, så eleven ikke bare tror jeg glemmer dem hen af vejen. Disse udtalte forventninger er uløseligt forbundet med Pernilles måde at evaluere elevernes arbejder på: Jeg gør meget ud af at evaluere i fællesskab med eleverne. Når de eksempelvis skriver stil, taler jeg med dem om deres fejl og i høj grad også om det, de gør rigtigt. Jeg bruger derfor tid på at sidde med hver enkelt elev. Evaluering er for mig at se noget af det vigtigste, hvis de skal lære noget og dermed gøre stilen endnu bedre til næste gang. Gennem evalueringen får 8

9 de at vide, hvilke forventninger jeg har til dem, jeg skriver det også ned til dem, og så hiver jeg det frem igen ved næste stil, hvor vi i fællesskab ser på om kravene fra forrige evaluering er opfyldt. I forbindelse med evalueringen fastslår Pernille, at ros er et afgørende redskab for at oparbejde og fastholde elevernes glæde ved skolearbejdet. I det hele taget er det rigtig vigtigt at man fortæller, man er glad for at have eleverne som klasse - at de er behagelige at være sammen med, bare det at man får det sagt en gang i mellem, får efter min opfattelse eleverne til at give lidt igen, idet de føler en form for anerkendelse fra min side. Derudover udnævner hun gensidig respekt og humor som to væsentlige parametre til at skabe den bedste undervisning. Jeg skal kunne have det sjovt med eleverne, det er vigtigt og de skal samtidig vide, hvor grænsen går, og det gør de altså også. Humoren skaber sådan nogle små brud i undervisningen, og det tror jeg er sundt, hvis de skal kunne bevare koncentrationen. Krav til sig selv Når man taler med Pernille, er man ikke i tvivl om, at hun er en lærer, der ikke kun har høje forventninger til sine elever, hun kræver også meget af sig selv og kvaliteten af sin undervisning. Det er vigtigt, at jeg som lærer selv er motiveret for det jeg underviser i, for det smitter af på eleverne. Har du en gejst for det du laver, så får eleverne det højst sandsynligt også. Nogle gange er jeg også ærlig overfor eleverne om, at der er nogle ting vi skal igennem, som ikke er lige sjove eller som er meget svære, og så kan det på en eller anden måde være med til at motivere dem til, at de giver den en ekstra skalle, fordi vi så er sammen om det der er svært. Et af Pernilles øvrige krav til sig selv indebærer, at hun hvert år sætter sig ind i et helt nyt emne for herigennem ikke at stå stille som lærer, men derimod som en måde at udvikle og udfordre sig selv som underviser på. Det betyder, at jeg ikke bare kører det samme stof af år for år, for der er jo nogle ting der virker og nogle der ikke gør, så jeg kasserer det, der måske ikke fungerer og prøver noget helt nyt. Det er også en måde, hvorpå jeg kan forblive interesseret og motiveret i det jeg underviser i. Det er ikke kun læsestoffet, hun som lærer mener, det er vigtigt at vise interesse for, det er også vigtigt, at læreren tydeligt viser interesse for eleverne. Når jeg eksempelvis har ESAAklasserne, er det vigtigt, at jeg viser en vis form for interesse for deres sport, og har de eller deres forældre måske et emne, de rigtig gerne vil have taget op på klassen, er det vigtigt, jeg griber bolden. Det handler for Pernille derfor i høj grad om at være omstillingsparat både overfor elever og forældre i den daglige undervisning. 9

10 Endelig mener Pernille, at hun som lærer altid bør være velforberedt og glad for sit job for herigennem at kunne skabe rammerne for den bedste undervisning. Vi er alle forskellige, og der er rigtig mange gode måder at undervise og gøre tingene på, jeg siger ikke at min metode er den rigtige, det er blot den metode jeg oplever, der fungerer bedst for mig afslutter hun. Pernilles undervisningsmetoder møder dog også stor ros andre sider fra. Respons fra praktikanterne De to 2. årgangs praktikanter, Jens Øxenbjerg og Louise Birk fra Århus Læreruddannelse fik gennem deres praktikophold på Rundhøjskolen mulighed for at få et indblik i Pernilles undervisningsmetoder og udtaler: Det virkede til, at eleverne følte sig trygge og turde sige, hvad de mente - en klassekultur som enhver lærer bør tilstræbe. Eleverne var aktive og gik ind til timerne med en god energi for at lære noget. Vi, som praktikanter, blev udfordret og det var spændende, at de stillede krav til vores undervisning og forventede noget af os som lærere. Det var tydeligt for os, at Pernille som til daglig er klasseog dansklærer i denne klasse havde et godt samspil med eleverne. I løbet af vores praktik så vi bl.a. at der flere gange kom elever hen til hende for at tale om personlige ting, som er et bevis på, at de stolede på hende og så hende som en rollemodel og ikke bare deres lærer, som snakker fagligt stof. Praktikanterne fastslår, at den gode stemning i klassen og elevernes arbejdsomhed ikke blot opstår af sig selv; dette er noget, man som lærer skal arbejde for, det kræver kræfter og energi og det kan man virkelig se, at Pernille har kæmpet for. Der skal lyde en stor ros til hende som lærer, og vi som praktikanter har lært meget af at være en del af hendes undervisning og team. 10

11 Et skoleforløb Af Lise Marie Elgaard Et skoleforløb fra 0. til 9. eller 10. klasse byder selvsagt på et væld af udfordringer, oplevelser og nye bekendtskaber. Vi har talt med Mathias og Mé fra 9. årgang samt Mathis og Maria fra 10. årgang for at få et indblik i deres skoleforløb på Rundhøjskolen. Interview med Mé og Mathias fra 9. EC og 9. AB Efter næsten 10 år på Rundhøjskolen, kender Mathias skolen særdeles godt og er derfor heller ikke et sekund i tvivl om, hvad han skal svare på interviewets første spørgsmål, der omhandler skolens kvaliteter: Fællesskabet og lærerne er klart det bedste ved skolen. Der er virkelig nogle rigtig gode og søde lærere. Mathias uddyber: De er rigtig gode, fordi de formår at skelne mellem sjov og ikke-sjov, og de er åbne og fleksible, hvis man kommer med input til dem i forbindelse med nye emner og undervisningsmetoder. Det er noget jeg godt kan lide, i stedet for at de blot siger, sådan skal det bare være!. De har også en god måde at undervise på, fordi der ind i mellem kommer lidt humor ind over. Mé fokuserer også på lærerne, når hun tænker tilbage på sit skoleforløb: Lærerne har været rigtig dygtige til at gå i dybden med det vi laver, de er grundige og vi bliver i den grad udfordret og der bliver stillet høje krav til os, og det kan jeg faktisk godt lide. Første skoledag Mathias husker også, at netop lærerne spillede en væsentlig rolle på hans første skoledag på skolen: Jeg husker faktisk dagen ret tydeligt, og jeg kan huske at lærerne tog virkelig godt imod os. De var skyld i, at vores første dage blev rigtig spændende, samtidig med at de sørgede for vi blev sat godt ind i det vi skulle sættes ind i. Mé er ESAA-elev og har derfor ikke en lang fortid på skolen, hun startede derimod i 8. klasse for knap to år siden. Når man skifter skole på 8. klassetrin får man ikke alt serveret på et sølvfad, selvom lærerne altid har taget godt imod mig, skulle jeg selv gøre en aktiv indsats for at blive en del af fællesskabet og det ser jeg egentlig som en positiv ting, fordi det tvang mig til at blive lidt mere åben som menneske og det tror jeg kun gavner mig fremover, f.eks. når jeg skal til at starte på gymnasiet. I dag er Mé godt integreret i sin klasse og særdeles glad for sine klassekammerater. Derudover er hun meget tilfreds med skolen som idrætsskole: Jeg vil klart anbefale andre ESAA-elever til at overveje Rundhøjskolen, hvis de er seriøse omkring deres sport. Fællesskabet En af de bedste oplevelser Mathias husker fra sit skoleforløb på Rundhøjsko- 11

12 len var en tur til Berlin med klassen for en del måneder tilbage. I det hele taget har turene ud af huset altid været noget særligt, fordi vi oplever en masse samtidig med vi hygger os både lærere og elever i mellem. Mathias mener at disse ture samt hans skoleforløb i det hele taget har lært ham noget helt specielt: Det har virkelig lært mig, hvor meget fællesskab betyder, det er i hvert fald noget jeg tager med mig herfra. Mé bakker indirekte Mathias pointe op idet hun erfarede at fællesskab ikke blot er noget der kommer af sig selv: Det vigtigste jeg har lært, er at det kræver noget af dig selv at skifte skole, den oplevelse er en god ting at have med i bagagen, det synes jeg næsten af alle burde prøve, for det tvinger dig til at være åben for din omverden afslutter Mé. Interview med Maria og Mathis fra 10. D Når Maria tænker tilbage på sit skoleforløb på Rundhøjskolen er det udelukkende positive oplevelser, der dominerer hendes erindringer og særligt hendes lærere har gjort et positivt indtryk gennem årene: Jeg synes virkelig jeg har været rigtig heldig med de lærere jeg har haft, alle lærerne er meget forskellige, men tit har de en lidt utraditionel måde at gøre tingene på, de er mere kreative, og det kan jeg rigtig godt lide. Maria bliver bakket op af sin klassekammerat, Mathis: Jeg føler, at lærerne har været nogle vi kunne stole på. Man har altid kunnet tale med dem, hvis der var et eller andet og de giver også lidt af sig selv, de fortæller for eksempel også om deres eget liv, så man ender med at blive ret gode venner med dem. Mathis husker også, hvordan lærerne spillede en væsentlig rolle tilbage på hans første skoledag, idet der blev taget særlig godt imod ham og hans nye klassekammerater og gjorde overgangen til skole til en nem og naturlig proces. Rummelighed Maria forlod kort Rundhøjskolen til gengæld for efterskolelivet, det blev dog ret hurtigt klart, at hun savnede sin gamle skole for meget; Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg skulle tilbage til Rundhøjskolen igen. Både Maria og Mathis trives godt på skolen og har gjort det siden skolestart: Det der gør Rundhøjskolen til en rigtig god skole er uden tvivl lærerne og fællesskabet og det at det er nemt at komme ind i fællesskabet her. Det er en skole, der kan rumme alle, det er noget, jeg synes, er kendetegnende for skolen; at den rummer alle mennesker siger Mathis. Udover det gode fælleskab og lærerne er Mathis også meget begejstret for at gå på en skole med så gode idrætsfaciliteter: Jeg har altid elsket at have idrætstimerne, fordi jeg synes udendørsarealerne er rigtig gode, vi laver så 12

13 mange gode og forskellige aktiviteter både udenfor og i hallen, Maria fortsætter: Jeg har også en lillebror, der går i 4. klasse her på skolen og han elsker at gå her på grund af al idrætten her på skolen. Den gode oplevelse Når Maria og Mathis tænker tilbage på Rundhøjskolen er der en særlig god oplevelse, som har indprentet sig solidt i erindringen: I 7. klasse havde vi frivillig musik, og en dag skulle vi sætte alt klar på skolen til skolefesten den efterfølgende dag og her overnattede vi på skolen efter vi var færdige med arbejdet, spiste pizza i hallen og spillede guitarhero, det var virkelig en hyggelig aften, som jeg vil huske rigtig længe. Også en berlintur bliver fremhævet, da klassekammeraterne skal genkalde særlig gode oplevelser i løbet af deres skoletid. Og vi skal til Prag i næste uge, det bliver helt sikkert også en fantastisk tur, siger Maria. På spørgsmålet om, hvad Maria og Mathis kommer til at savne mest, når de ikke længere går på skolen, svarer de enstemmigt: Lærerne, selvfølgelig også klassekammeraterne, men det fleste af dem kommer man jo nok til at se igen, så det er helt klart lærerne. 13

14 På Rundhøjskolen inkluderer vi! Af Susanne Lund Andersen, kompetencecenter koordinator Rundhøjskolens menneskesyn har altid været anerkendende og med øje for individets muligheder og udfordringer i stedet for begrænsninger. Når vi på Rundhøjskolen anerkender alle elevernes forskellige behov for støtte og vejledning, anerkender vi på samme tid også faglighed og læring som et begreb, der går ud over de faglige kundskaber. Det stiller store krav til vores inklusion både som lærere, pædagoger, forældre og elever. Formålet med skolens undervisning er fælles for alle elever, men vejene hertil skal være så brede at hver enkelt elev uhindret kan nå så langt i retning af målet, som muligt. Specialundervisningen er skolens mulighed for at støtte elever, hvis særlige behov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning. På skolen har vi opbygget en fast struktur, når vi oplever en elev der har brug for særlig vejledning, såvel fagligt som socialt. I strukturen indgår der flere forskellige enheder og samarbejdspartnere i lokalområdet, hvori der er et 14

15 tværfagligt samarbejde med blandt andet børn og unge lægen, skolepsykolog og koordinatoren lejlighedsprojektet i Rundhøj. Elever indstilles til drøftelse på specialcenteret. Elevens situation tages op i et tværfagligt forum, som hvorefter udarbejder en handleplan og målsætning for den enkelte. Efterfølgende indstilles eleven til kompetencecenteret, hvor der handles på specialcenterets anbefaling. Eleven kan starte på kompetencecenteret fra dag til dag. Strukturen betyder at der ikke er langt fra observation til handling. Strukturen er kendt af alle og er en synliggørelse af skolens menneskesyn og værdier der hvor man trives lærer man. Kompetencecenter Rundhøjskolens kompetencecenter består af 4 enheder; Specialundervisning, Individuel undervisning, Undervisning af elever med dansk som andetsprog samt tiltaget Alternativ-klassen. På skolens kompetencecenter anskues læring, som at give den enkelte elev den faglighed og de redskaber, de har brug for, for at kunne få det optimale ud af undervisningen i klassen. Faglighed ses her i det store og brede perspektiv, et perspektiv, der spænder fra læsefærdigheder til det at lære at gå i skole. Specialundervisningen omfatter: - Undervisning i folkeskolens fag med særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger - Forebyggende undervisning ud fra devisen Tidlig indsigt - Tidlig indsats - Udarbejdelse af individuelle elevplaner og evaluering - Gennemførelse af læsekurser og tests - Undervisning i brugen af IT-rygsæk - AKT opgaver Samarbejdet med klassens lærere og familie vægtes højt i kompetencecentret, da det netop er denne opbakning der er med til at højne det sociale og faglige niveau. Specialcenteret Specialcenteret er et specialpædagogisk team bestående af viceskoleleder, SFO leder, lejlighedskoordinator, kompetencecenter koordinator, skolens to sprogs-konsulent, skolepsykolog, skolens sundhedsplejerske og Børn og Unge lægen. Specialcentrets opgaver: - At have overblik over ressourceanvendelse - At beskrive og synliggøre indsatsmuligheder - At iværksætte alle former for særlig støtte - At drøfte elevers problemer med implicerede lærere Der afholdes møde i skolens specialcenter hver uge. Klassekonferencer En gang årligt gennemføres klassekonferencer i 0. til 3. klasse. På andre klassetrin afholdes konferencerne efter behov. Klassekonferencen er tænkt som et forum, hvor den enkelte klasse drøftes. Elevernes udvikling - faglige og sociale kompetencer sættes i fokus Tilstede ved mødet er klasselærer og pædagog, viceskoleleder, SFO leder, skolens kompetencecenterkoordinator, skolens læsevejleder, sundhedsplejerske, talepædagog og efter behov skolens to sprogs-koordinator. På mødet er klasselæreren hovedpersonen. Klasselærerens vigtigste forudsætning er kendskab til klassens elever og undervisning, samt den enkeltes elevs udvikling, såvel fagligt som generelt 15

16 Klasseteamet udfærdiger inden mødet en beskrivelse af klassen og de enkelte elever. Elevhandleplanerne danner udgangspunkt for samtalen. Alle deltagere er bekendt med beskrivelserne, så der på mødet kan være fokus på drøftelse af elever med særlige behov. De øvrige mødedeltagere bidrager i konferencen med den faglige baggrund og kompetence, hver enkelt er i besiddelse af. Konferencen afsluttes med en fælles stillingtagen til pædagogiske indsatser for klassen og for undervisningen af elever med særlige behov. Samarbejdet mellem Rundhøjskolen og lejligheden har til formål at sikre: - Hurtigere og smidigere sagsgange - Sammenhængende indsats for udsatte børn og unge og deres familier - Inklusion og rummelighed i lokalområdet - Fokus på børns vilkår i lokalområdet - Koordination af indsatsen overfor udsatte børn og unge i Rundhøj Tilbuddene i Lejligheden er rettet mod både børn og familier i området. Det er i øjeblikket muligt at gøre brug af følgende tilbud: - Lektiehjælp for både store og små - Morgenmad på Byggeren med mulighed for at smøre en såkaldt lunchpakke - Drenge og pige klubber - Sommerlejr/ekskursioner - Aktivitetsfester - Udflugter - Familie Cafe - Anonym Åben Rådgivning Der findes foldere om Lejlighedsprojektets aktuelle tilbud på Rundhøjskolens kontor på INFO- hylden og på Lejlighedsprojektets kontor Rundhøj allé 17 1.th, 8270 Højbjerg Lejlighedsprojektet 1. th. i Rundhøj Lejlighedsprojektet blev i 2004 godkendt af Århus kommune, som har et ønske om, at arbejdet med udsatte børn skal bygge på en lokal rummelig, tidlig og koordineret indsats. Et partnerskabsprojekt mellem skole, fritid, ungdomsskolen, daginstitutioner, sociale enheder og boligforeninger i Rundhøj hvor der er en fælles koordineret indsats overfor udsatte børn og unge i alderen 0-18 år. Ønsker I at gøre brug af Anonym Åben Rådgivning koordineres aftalen af lejlighedskoordinator, Erik Boje, mobil Derfor er Rundhøjskolen et godt sted at være for hvor man trives lærer man! 16

17 En fortælling i billeder - der viser engagement og lysten til vores skole LØB FOR RUNDHØJLIVET - event på Rådhuspladsen 17

18 18

19 19

20 20

21 DIALOGMØDE I RUNDHØJ- HALLEN 21

22 AFLEVERING AF HØRINGSSVAR PÅ RÅDHUSET 22

23 Idrætsskolen siden sidst Af Jesper Østergaard Pedersen, Lise Meyer og Rikke Kofoed På Rundhøjskolen oplever vi i øjeblikket en stigende interesse for og opmærksomhed omkring vores idrætskoncept fra andre skoler. Ligeledes har Undervisningsministeriet udnævnt os som inspirationskilde til bevægelse og læring i de danske folkeskoler. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvad der er sket på vores idrætsskole siden sidst. Gladere elever Vores trivselsundersøgelse fra 2011 viste, at siden Rundhøjskolen blev idrætsskole tilbage i 2009 har det haft afgørende betydning for elevernes fysik og ikke mindst trivsel og alt tyder nu på at denne positive udvikling fortsætter. Vi oplever nemlig, at børnene er glade for deres klasse og skolen, at de er friske om morgenen og at de nyder idrætsaktiviteterne, hvilket bliver bekræftet gennem vores elevsamtaler med børnene. Eleverne mærker pludselig deres krop kan mere og dermed stiger selvtilliden. Vi mærker også denne positive udvikling i den daglige undervisning, hvor eleverne tydeligvis har meget mere energi end tidligere, ligesom elevfraværet er faldet betydeligt, siden indførelsen af idrætsskole. Uddannelse På Rundhøjskolen sørger vi løbende for at være på forkant med kurser, arrangementer og forskning indenfor idræt og læring. I den sammenhæng har en gruppe lærere været på sæt skolen i bevægelse -kursus, hvilket indebar et længere forløb med undervisning i aldersrelateret træning fra Team Danmark. Kurset gav bl.a. nye og nyttige redskaber til, hvordan idræt og motion integreres i den daglige undervisning. I november blev et par af Rundhøjskolens lærere ligeledes bedt om at holde et oplæg på den store Get Moving - konference i Vejle, som et led i skolens succes som idrætsskole. Et arrangement, der har til formål at inspirere til fysisk aktivitet i de danske skoler. Invitationen til konferencen var derfor et solidt skulderklap fra Sundhedsstyrelsen til Rundhøjskolen. Medieomtale 2011 blev også året, hvor Rundhøjskolen adskillige gange var i mediernes 23

24 søgelys på grund af skolens positive resultater indenfor idræt og trivsel. Og netop disse positive resultater blev bekræftet på den årlige Konsensus Konference, hvor førende forskere fra naturvidenskaben og den pædagogiske verden understregede sammenhængen mellem bevægelse og indlæring. Hele uddannelsen er rettet mod at udvikle lokale metoder til at bevare og styrke børnenes egen bevægelseskultur, så idrætten bliver en del af børnenes personlighed. Den sigter mod, at børnene stadig skal og vil være i bevægelse, når de ikke længere er i SFO, altså at bygge en naturlig overgang/ indgang til foreningslivet og til et liv i bevægelse. Et formål, der falder godt i tråd med tankerne bag idrætsskolen og det igangværende projekt i område 8270 omkring fritidsvejledere i SFO erne. Vi slutter ikke med at lege, fordi vi bliver gamle, men vi bliver gamle, fordi vi slutter med at lege Karl Groos To nye rapporter fra Aalborg og København viser nemlig, at børn der træner 3 til 4 gange om ugen med høj puls forbedrer deres kondition og boglige niveau væsentligt. I Sverige viser lignende forskning foretaget på mænd, der har været til session siden begyndelsen af 1970erne, at en bedre form som 18 årig betyder: Højere IQ Bedre uddannelse Markant færre tilfælde af hjerte-kar sygdomme, sukkersyge, kræft, rygsmerter, gigt og demens. Med andre ord har motion afgørende betydning for vores liv og fremtid, og på Rundhøjskolen ved vi, at vi hver dag foretager små skridt i retning mod et sundere og bedre liv. SFO I marts måned påbegyndte det pædagogiske personale i SFO en fælles uddannelse i pædagogisk idræt. Målet er en certificering til Idræts SFO. Pædagogisk idræt Uddannelsens omdrejningspunkt er begrebet pædagogisk idræt, der er kendetegnet ved at aktiviteten tilpasses børnene og ikke omvendt. Bag en aktivitet ligger altid pædagogiske overvejelser omkring hvad, der skal vægtes ud fra 4 de hovedelementer; det fysiske, det psykiske, det kognitive og det 24

25 sociale. Den pædagogisk idræts formål er at skabe et dannelsesrum, hvor alle kan finde sig tilpas og hvor alle har en værdi, hvilket selvsagt kræver en høj grad af kreativitet og fleksibilitet i bevægelsesaktiviteterne. Pædagogisk idræt er med andre ord en inkluderende idræt, der skal kunne skabe bevægelsesglæde hos alle børn. Den er også rettet mod at rumme de børn, der i den traditionelle idræt bruger al deres energi på at skjule, at de ikke magter at være med, de børn der ofte ender med at have ondt i knæet eller i med anden afledningsmanøvre ender på sidelinjen. Konkurrence er en fremragende drivkraft i idræt og den kan sagtens være med som element i den pædagogiske indgang. Der skrues bare lidt på reglerne og rammen så alle har en fair chance for succes, eks.vis ved at en stærk boldspiller parres med en nybegynder, ved at der sættes mindst to fangere på i fangelege eller ved at der indlægges en kognitiv eller fysisk opgave som en del af spillet. De voksne som aktører Under uddannelsen sættes fokus på instruktørernes kropskultur ud fra det faktum, at børnene ikke gør hvad de voksne siger, men derimod i langt højere grad imiterer det de voksne gør voksenrollen flyttes fra at være igangsætter, dommer eller kontrollør, til også at gå foran i det at skabe flow og bevægelsesglæde. Lærevillige børn fortjener lærevillige voksne At blive certificeret som Idræts SFO handler langt fra kun om idræt, det er målet at den målrettede planlægning og den inkluderende tankegang, som kendetegner pædagogisk idræt overføres til SFO ens øvrige aktiviteter og at det på sigte skal påvirke den fysiske indretning. Vi har nu gennemført kursus 1, som er rettet mod de voksenstyrede aktiviteter og derfor direkte kan anvendes til at kvalificere de to gange 60 minutters idræt, som er SFO ens bidrag til idrætsskolen. Voksende engagement og kreativitet Det kommer dog langt fra af sig selv, en engageret medarbejdergruppe kan se frem til endnu to kursusgange, mange timer forberedende arbejde med at beskrive aktiviteterne og efterfølgende evaluering. Ikke mindst venter der et arbejde med at ændre SFO ens bevægelseskultur med udgangspunkt i det brede sundhedsperspektiv og med fokus på sundhed og trivsel i fællesskaber. Men ingen tvivl om, at børnene allerede nu kan se og mærke en ændring i SFO idrætten i form af velforberedte voksne, nye tilgange til gamle lege og ikke mindst et stigende engagement hos personalet. Mælkebøtten På vores idrætsskole er det muligt at købe sund og nærende kost i skolens kantine, Mælkebøtten. Mælkebøtten tilbyder hver dag en lækker buffet, hvor man kan fylde en tallerken med: 25

26 Salatbar mange forskellige slags grønt samt pasta med pesto Fisk (fx tun, rejer, makrel, fiskefileter) Pålæg (fx hamburgerryg, kalveleverpostej, kalkun i skiver, kyllingepølse, æg) Lidt lunt (fx kødpinde, forårsruller) Groft rugbrød Buffeten er en stor succes, vores frokostassistent, Mette Kristensen, langer dagligt omkring 80 tallerkener over disken. En tallerken fra buffet en koster kr. 20,00. Derudover tilbyder Mælkebøtten også: Frisk frugt - kr. 4,00 Vand - kr. 5,00 Almindelig mælk - kr. 2,50 Økologisk mælk - kr. 3,00 Cultura med drys - kr. 8,00 Grovboller - kr. 5,00 For at støtte op om den sunde kost har vi inddraget elevernes ture i Netto i skoletiden/udeordningen. Inddragelsen er sket via en udfasning af ordningen, og fra dette skoleår er ordningen helt udfaset. Vi håber naturligvis at rigtig mange fortsat vil bakke op om vores buffet således vi kan fortsætte med at tilbyde sund og nærende kost på Rundhøjskolen. 26

27 RUNDHØJSKOLENS AKTIVITETSKALENDER FREM TIL JULEN 2012 Idrætsarrangement lørdag d. 15. september kl. 10:00 14:00 Fridag mandag d. 17. september har undervisningsdelen luk ket, grundet idrætsarrangementet om lørdagen. SFO er dog åbent for tilmeldte børn fra 6:30 17:00 Emneuge uge 41 Skolernes motionsdag Efterårsferie FOLF banko fredag d. 12. oktober lørdag den 13. oktober søndag den 21. oktober torsdag d. 8. november 17:00 til 21:00 i hallen Luciafest torsdag d. 14. december kl. 18:00 til 21:00 Juleferie lørdag d. 22. december onsdag den 2. januar

28 28