VirksomhedsnetværkCabi Danmarks største CSR-netværk. Alvorlig sygdom- Hør hvad virksomheden kan gøre!

Transkript

1 VirksomhedsnetværkCabi Danmarks største CSR-netværk Alvorlig sygdom- Hør hvad virksomheden kan gøre!

2 Program Velkomst v/ Charlotte Langhoff, leder af Kræftrådgivningen i Midtjylland og Annette Juul Jensen, seniorkonsulent, Virksomhedsnetværk Cabi Livet efter kræft V/ Hanne Høgh, rådgiver i Kræftrådgivningen Midtjylland En virksomhed fortæller V/Mette Høiriis, konsulent, Det sociale Kapitel, Koncern HR, Reg. Midtjylland Hvad kan jobcentret hjælpe med? V/ Inger Bunde, Jobcenter Herning Side 2

3 Hvad er Cabi? Cabi er en selvejende institution med egen bestyrelse under Beskæftigelsesministeriet. Videns- og netværkshus med fokus på den aktive beskæftigelsesindsats, det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale engagement. Side 3

4 Cabiweb VirksomhedsnetværkCabi Spørg eksperten Publikationer Workshop Kursus Rådgivning Analyser Sparring Oplæg Unge Seniorer Indvandrere Fleksjob Sygefravær Stress Hvad-nu-hvis Samarbejde med jobcentre Virksomhedspraktik Arbejdsmarkedskontorer Ministerier STAR Brancheorganisationer Side 4

5 Det kan du få helt gratis! Ring eller se mere på 5 Side 5

6 VirksomhedsnetværkCabi - fordi socialt ansvar betaler sig Vi afholder årligt 50 arrangementer landet over - HELT GRATIS Vi er landets største CSR-netværk med over medlemmer Medlemmer får inspirerende oplæg, adgang til lokale netværksgrupper og bliver holdt ajour med seneste lovgivning (og meget andet ) Medlemsskab og netværksaktiviteter er gratis Side 6

7 Mission At inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar. Vi vil i et tæt samspil med virksomhederne arbejde for at styrke indsatserne for at flest muligt, på trods af begrænsninger eller udfordringer, kan opnå eller fastholde deres plads på det danske arbejdsmarked. Vores fokusområder er derfor; fastholdelse, forebyggelse og indslusning på virksomhederne. Side 7

8 Nye medlemmer Ikke kun én person pr. virksomhed men gerne fx TR, HR, ledere og AMO etc. Meld jer eller andre ind på Side 8

9 Arrangementer i oktober, Aalborg: Tilbage efter stresssygemelding Sensommerens/Efterårets tema: Integration Side 9 Side 9

10 Praktiske ting Præsentationerne bliver lagt på web efter arrangementet -> ( I får tilsendt elektronisk evaluering i morgen Navneskilte genbruges Find os på Linkedin: søg på company virksomhedsnetværkcabi Find os på Side 10 Side 10

11 Når en medarbejder får kræft. Hvad kan vi gøre for at støtte den syge? Ved Charlotte Langhoff og Hanne Høgh Kræftrådgivningen i Herning

12 Spørgsmål vi vil give jer svar på i dag: Hvem er vi? Hvorfor vigtigt at have fokus på dette? Reaktioner hos den syge og kollegaer? Medarbejders behov? Leders rolle? Hvad kan man sige? Skal man bare lytte? Hvor kan jeg ellers søge hjælp??

13 En stadig større udfordring for arbejdspladsen Mere end danskere i den erhvervsaktive alder rammes af kræft Mange bliver helbredt og mange lever længe med kronisk sygdom Det stiller store krav til arbejdspladsen, ledelse og kollegaer både under og efter et sygdomsforløb Usikkerhed omkring hvordan man håndterer situationen For mange eller for få hensyn? Behov for ændrede arbejdsopgaver? BRUG HÅNDBOGEN SOM OPSLAGSBOG

14 Håndbog Viden og gode råd til arbejdspladsen r

15 De første måneder efter diagnosen Alle mennesker der får kræft, vil reagere på deres helt egen måde! Almindelige reaktioner : bekymring, angst, sorg, uvished, vrede, skyld Ligesom kræftramte reagerer forskelligt, reagerer kollegaer forskelligt Medfølelse med den syge Angst for selv at blive syg Undgå at tale om det -usikker på hvordan og hvornår

16 Hvad har den syge medarbejder brug for? Spørg den syge om hvad han har brug for? Spørg den syge om han vil tale om det? Spørg den syge - hvad må der deles med kollegaer? Spørg den syge - er der muligheder for fortsat at arbejde? Spørg den syge hvem skal være kontaktperson? Ønsker den syge besøg- eller vil den syge besøge arbejdspladsen? En god idé at se på sygefraværspolitikken på arbejdspladsen!

17 Det videre forløb Leder tager initiativ til en uddybende samtale Medarbejder orienterer om sygdom og behandling Har medarbejder temaer der ønskes taget op? Arbejdspladsens personalepolitik Afklaring af økonomiske forhold Om muligt fraværets omfang og længde Aftale om hvad kollegaer skal vide Ny mødedato

18 Opmærksomhedspunkter for lederen Svært at tale med en medarbejder der er kræftsyg Egne erfaringer (på godt og ondt) Frygt for medarbejderens reaktioner Frygt for at være grænseoverskridende

19 Sygemeldt under hele forløbet Hold den sociale kontakt den syge kan sjældent tage initiativ Læg kontakt mellem leder og medarbejder i faste rammer Forventes medarbejderen at læse / besvare mails under sygemeldingen?

20 Delvis sygemelding Skab klarhed over arbejdsbetingelser Tag kun de hensyn der er aftalt med den syge Hvis det viser sig at medarbejderen alligevel ikke magter at arbejde- eller ikke kan leve op til den ønskede kvalitet i arbejdet Nye arbejdsopgaver

21 Tilbage til arbejdspladsen. Muligheder for delvis sygemelding Gensidige forventninger Fritagelse for særlige opgaver i starten Orientering af kollegaer ønsker han at tale om / ikke at tale om det Andre særlige forhold Plan for evalueringssamtaler mhp. øget timetal 56 ansættelse, fleksjob, omplacering, revalidering

22 Hvis medarbejderen IKKE kan vende tilbage Hvor længe kan man lade arbejdspladsen stå tom, når man ved medarbejderen ikke vender tilbage- men der er ikke aftalt fratrædelse? Meget følsomt for den dedikerede medarbejder og kollegaer TAL OM DET Hvis medarbejderen ikke vender tilbage, så sørg for et ordentligt farvel

23 At være kollega til en kræftsyg Reaktionerne er forskellige afhængigt af egne erfaringer og personlighed Måske vil den syge på et fællesmøde selv informere om sin situation Giv den syge mulighed for at sige hvordan han gerne vil have kollegaerne skal opføre sig Kan den syge selv bede om hjælp eller skal den tilbydes? Husk en kollega er et medmenneske- ikke en psykolog Hvis man ikke ved hvad man skal sige er det det man siger Ingen historier om rædselsfulde forløb!

24 Hvad siger man til en kollega der har fået kræft? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men jeg har tænkt meget på dig, efter at have hørt om din sygdom Det gør mig ondt du har fået kræft Hvordan har du det? Hvis du har lyst til at tale med mig om det, vil jeg gerne invitere dig på en kop kaffe/te/vin Problem / byrde?

25 Personalepolitik om kritisk sygdom Husk en personalepolitik forhindrer ikke individuelle hensyn Politikken er en ramme der tager afsæt i værdigrundlag Politikken fungerer som en huskeseddel Medinddrag medarbejdere i udarbejdelse af politikken (TR/ MED) Brug håndbogen

26 Brug Kræftens Bekæmpelse Din lokale kræftrådgivning Kræftlinjen Frivillige tilbud Legater

27 Spørgsmål?

28 Gå hjem-møde om alvorlig sygdom CABI den 13. juni

29 Region Midtjylland Opgaver: Sundhed (somatiske og psykiatriske hospitaler, ambulant behandling, sygesikringen, praktiserende læger og speciallæger) Socialområdet (højt specialiserede socialpsykiatriske døgntilbud og tilbud til mennesker med nedsatte fysiske eller psykiske funktioner). Regional udvikling (bl.a. erhvervsudvikling, kollektiv trafik, jordforurening, kultur) Ansatte: Ca fastansatte, heraf ca. 80 % kvinder. 29

30 Når en medarbejder får kræft påvirker det: den kræftramte medarbejder afdelingens drift og opgavevaretagelse kollegerne afdelingens økonomi Det er lederens opgave, i tæt dialog med medarbejderne, at sikre en balance mellem medarbejderens og arbejdspladsens behov og krav. 30

31 Når en medarbejder får kræft sikre lederen: omsorg kontakt til medarbejderen og aftale om hyppigheden af kontakten at sygefraværspolitikken følges at der udarbejdes en plan, med respekt for den kræftramte under hensyntagen til kollegerne samt arbejdspladsens drift og opgavevaretagelse 31

32 Plan: Planen afstemmes og balanceres i forhold til: sygdommens karakter behandlingens forløb den kræftramtes ønsker arbejdets karakter kolleger og arbejdsmiljø drift og økonomi 32

33 Kolleger til den kræftramte: Mulige reaktioner: Chok og sorg Usikkerhed (hvad må jeg spørge om?) kollektiv nedtrykthed Mulige påvirkninger af arbejdet: øget krav om fleksibilitet ex. i forhold til arbejdstilrettelæggelse, arbejdsopgaver og samarbejde ny kollega (vikar) Behov for: tilstrækkelig information mulighed for at tale om situationen ekstra ledelsesmæssig opmærksomhed 33

34 Interne samarbejdspartner kan være: Medarbejderrepræsentanter (TR, AMR) HR Arbejdsmiljøafdelingerne Andre 34

35 Ekstern samarbejdspartner kan være: Jobcenter Læge (mulighedserklæring) Kræftens Bekæmpelse Faglig organisation Andre 35

36 Hvad kan jobcentret hjælpe med? Inger Bunde, Jobcenter Herning

37 37 TAK FOR I DAG