DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI

Transkript

1 SSK DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI den 17. april 2012 kl hos Vestas Control Systems, Frankrigsvej 15, 8450 Hammel Plan for dagen: udvalgsmøde frokost udvalgsmøde fortsat rundvisning på Vestas Control Systems informationsmøde om elektronikoperatøruddannelsen OBS: Repræsentanter for elektronikoperatørskolerne, EUC SYD og AMU Nordjylland er inviteret til at deltage hele dagen. Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets forrige møde 3. Meddelelser a. Formandskabet b. Udvalgets medlemmer c. Sekretariatet d. IF og øvrige UU 4. Status på skolerne vedr. elektronikoperatøruddannelsen (EOP) og AMU 5. Meritvurdering i forhold til EOP 6. Evaluering af projektopgaven som en del af svendeprøven på EOP 7. Innovation i EOP 8. Ledelsesteknologier i EOP 9. Behov for ændringer i uddannelsesordningen for EOP 10. Status på handlingsplanen for 2012: a. Status på AMU-analyse i elektronikindustrien b. AER ansøgning er indsendt c. Møde med elektronikskolerne om nye undervisningsmateriale mv. d. Status på indsats for bedre information om elektronikuddannelserne 11. Eventuelt 12. Næste møde Side 1 af 4

2 Oplæg Noter 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 29. november 2011 Referat er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2 3. Meddelelser Formandskabet: Udvalgets medlemmer: Sekretariatet: IF og øvrige UU: 4. Status på skolerne vedr. elektronikoperatøruddannelsen (EOP) og AMU De to elektronikoperatørskoler, EUC Syd og AMU Nordjylland deltager i mødet. Skolerne inviteres til at give en status på, hvordan det går med henholdsvis EOP og AMUaktiviteten på de to skoler samt til at komme med forslag til emner, som de mener, udvalget bør have fokus på eller diskutere. Som baggrundsmateriale er statistikken for EOP og AMU elektronikuddannelserne vedlagt som bilag Meritvurdering i forhold til EOP. På baggrund af de seneste meritvurderinger der er foretaget i forhold til EOP besluttede udvalget på mødet den 29. november 2011, at man ønskede at behandle dette emne nærmere, og drøfte med skolerne, hvordan disse meritvurderinger foretages. Det har efterfølgende vist sig, at der også på skolerne er lidt forskellige holdninger til, hvilken merit de eksisterende AMU-kurser kan give i forhold til elektronikoperatøruddannelsen. Sekretariatet og skolerne vil på mødet redegøre nærmere for problemstillingen og den praksis der er på skolerne i dag i forhold til at give merit til EOP. På baggrund af drøftelserne på mødet bedes udvalget beslutte, om reglerne eller vejledningen for merit i forhold til elektronikoperatøruddannelsen skal præciseres og hvor i denne præcisering i givet fald skal bestå. Side 2 af 4

3 6. Evaluering af projektopgaven som en del af svendeprøven på EOP Der har nu én gang været afholdt svendeprøve hvor i der har indgået en projektopgave, og det næste hold elever er i gang med at udforme deres projektopgave. På udvalgsmødet bedes Hans Jørgen Skjold Gaard og Doris Hviid, der var skuemestre på den sidste svendeprøve, samt AMU Nordjylland, som afholder svendeprøverne, fortælle om, hvordan de mener det fungerer med det nye element i svendeprøven. På baggrund af tilbagemeldingerne fra skuemestrene og skolen bedes udvalget beslutte, om der skal ske ændringer i svendeprøven vedr. projektopgaven. 7. Innovation og ledelsesteknologier i EOP Industriens Uddannelser har i 2011 afsluttet 2 større analyser finansieret af ministeriets Centrale Analyse og Prognosevirksomhed (CAP). De to projekter handler henholdsvis om udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne og om faglærtes kompetencer i forhold til produktions- og ledelseskoncepter. I bilag 7 findes en oversigt over rapporternes konklusioner og anbefalinger. Innovation i erhvervs- og AMU-uddannelserne var også temaet for en fælles konference, som IF og MI hold i efteråret IF og MI har på baggrund heraf indstillet, at alle udvalg forholder sig til, hvordan emnet innovation og resultatrene fra de to rapporter skal implementeres i forhold til de enkelte uddannelser. Udvalget og skolerne bedes derfor på mødet sammen drøfte følgende spørgsmål: Hvilke kompetencer der er relevante for produktionsmedarbejderne i elektronikindustrien i forhold til henholdsvis innovation og ledelsesteknologier, som fx Lean og Performance Management? Opnås disse kompetencer i tilstrækkelig grad gennem EOP og AMUuddannelserne, som disse ser ud i dag, eller er der behov for ændringer? Sekretariatet vil på mødet komme med et oplæg til denne drøftelse. 8. Behov for ændringer i uddannelsesordningen for EOP Hvis der skal ske ændringer i uddannelses- Side 3 af 4

4 ordningen for EOP med virkning fra 1. august 2012, skal disse indsendes til ministeriet snarest. Skolerne og udvalget bedes i fællesskab drøfte, om der skal ændre i uddannelsesordningen bl.a. som følge af de øvrige emner på denne dagsorden. Uddannelsesordningen i den nuværende form er vedlagt som bilag 8 9. Status på handlingsplanen for 2012 Til orientering fremlægger sekretariatet på mødet en status punkterne på udvalgets handlingsplan for Eventuelt 11. Næste møde Ifølge mødeplanen er der planlagt følgende mødedatoer i juni. 20. september 27. november Udvalget bedes drøfte hvilke emner der skal behandles på de næste møder. Side 4 af 4

5 Kbh. 29. august 2011 SSK REFERAT FRA MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI den 29. november 2011 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1780 København V Mødet foregår i mødelokalerne på 5. Sal Bilag 2 I mødet deltog: Morten Revsbeck, DI Hanne Simonsen, 3F Hans Jørgen Skjoldgaard, DI Asger Smedegaard, DI Doris Hviid, 3F Claus Eskesen, 3F Ilse Højbro Madsen, 3F Torben Lindholm Kruse, DI Solvej Sigaard Knoth, IU (referent) Til udvalgsmødet forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets forrige møde 3. Meddelelser a. Formandskabet b. Udvalgets medlemmer c. Sekretariatet d. IF og øvrige UU 4. Stand på Elektronik 2012 messen 5. Analyse af AMU-uddannelsesbehov i forbindelse med kompetencer og produktionsudvikling i elektronikindustri 6. Projekt Bedre information om kursusindhold 7. Handlingsplan for Eventuelt 9. Næste møde Side 1 af 5

6 Oplæg 1. Godkendelse af dagsorden Noter Dagsordnen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 13. september 2011 Referat er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2 Referatet blev godkendt. 3. Meddelelser Formandskabet: Udvalgets medlemmer: Hanne Simonsen meddelte, at hun besøger en række tillidsrepræsentanter rundt om på virksomhederne og taler med dem om elektronikoperatøruddannelsen. Hans Jørgen Skjoldgaard fortalte, at de har stor succes med deres IKV-projekt 96% af medarbejderne har givet udtryk for at de er tilfredse med forløbet og den første elektronikoperatør er startet på uddannelsen. Hans Jørgen rundsender materiale om deres IKV-projekt til information/inspiration. Asger Smedegaard meddelte, at de også skal til at køre IKV i starten af Sekretariatet: Sekretariatet meddelte, at man har modtaget ansøgninger om afkortning af uddannelsestiden for de 10 elektronikoperatør elever der startede op i august I alle tilfælde er uddannelsestiden søgt afkortet til 1 år. Udvalget godkendte, at der gives den søgte afkortning af uddannelsestiden i disse tilfælde, men ønskede en dialog med skolen om meritvurderinger i fremtiden. IF og øvrige UU: Der har været afholdt fælles konference mellem IF og MI den 6. september. Der gives et referat her fra på mødet. Temaet for konferencen mellem IF og MI var innovation. Dagen blev brugt på oplæg og workshops med fokus på hvad innovation vil sige i forhold til EUD og AMU og hvordan disse uddannelser kan understøtte innovation i virksomhederne. Der vil komme et oplæg om innovation fra arbejdsgruppen bag konferencen. Dette oplæg kan behandles på udvalgets første møde i Stand på Elektronik 2012 messen AMU-Nordjylland har kontaktet sekretariatet for at spørge, om vi er interesserede i at finansiere Side 2 af 5

7 en stand på stand på Elektronik 2012 messen til markedsføring af elektronikuddannelserne. AMU Nordjylland har tidligere selv haft en stand på messen, men har valgt at prioriterer anderledes i AMU Nordjylland vil gerne være med til at bemande standen. En stand koster ca kr. Udvalget bedes beslutte om vi skal søge midler fra det fælles IF budget til en sådan stand. Udvalget tilkendegav, at Elektronik 2012 vil være et godt sted at møde mange elektronikvirksomheder og markedsføre uddannelserne. Man ønsker derfor, at sekretariatet arbejder videre med muligheden for at få en stand på messen evt. finansieret i samarbejde med flere skoler eller via et AER-projekt. 5. Analyse af uddannelsesbehov i elektronikindustrien. Vi har fået bevilliget midler fra UVM til projektet Analyse af AMU-uddannelsesbehov i forbindelse med kompetencer og produktionsudvikling i elektronikindustri projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 5 På udvalgsmødet den 13. september blev det besluttet, at projektet skal igangsættes i januar Projektet gennemføres i samarbejde mellem sekretariatet og AMU Nordjylland. Første step i projektet er at beslutte, hvilke virksomheder der skal besøges og interviewes som en del af projektet. Fokus i undersøgelsen er på den højeste del af produktionsmedarbejdernes kompetencer, hvor de fx inddrages i udvikling af produkter og processer. Vi skal derfor besøge virksomheder, som har fokus på at anvende og udvikle operatørernes kompetencer. Sekretariatet vil på mødet fremlægge et forslag til disse virksomheder udarbejdet i samarbejde med AMU Nordjylland, som udvalget bedes diskutere og godkende. AMU Nordjylland havde udarbejdet et forlag til en bruttoliste over virksomheder der kan interviewes i projektet. Listen indeholder følgende virksomheder. Virksomheder som det er relevante at besøge fordi de har en global produktion/ afdelinger i udlandet og det forventes at produktionsmedarbejdernes arbejde påvirkes af den internationale arbejdsdeling: Styromatic A/S, Brabrand BB Electronics, Horsens BHE A/S, Horsens Delfi Electronics, Sønderborg Vestas Control System, Hammel Grundfos A/S, Bjerringbro Zoma Electronic A/S, Frederikssund Virksomheder som det er relevante at besøge fordi produktionsmedarbejderne her, så vidt vides, inddrages i udvikling af produktion og produkter. Paul E. Danchell A/S, Jyderup Oticon A/S (Dancotech), Ballerup KK Electronic A/S Kamstrup A/S, Stilling Danfoss A/S, Gråsten Micro Technic Odense A/S, AArup Udvalget diskuterede kort projektet og kom med supplerende forslag til virksomheder, som kan interviewes i projektet. Schneider Electric Linak Terma Gårsdal Bygningsindustri IC Electric 6. Projekt Bedre information om kursusindhold På sidste møde blev det besluttet, at sekretariatet i samarbejde med skolerne skal arbejde på at Side 3 af 5

8 finde en metode som sikre, at der kommer en bedre information ud til deltagerne om et givet AMU-kursus indhold og niveau forud for kursets afholdelse. Formålet er at mindske andelen af fejlplacerede kursister og manglende kendskab til kursets indhold før kursusstart da dette opleves som et problem for kvaliteten af kurserne. Sekretariatet har været i kontakt med flere skoler for at undersøge den eksisterende praksis på skolerne samt afdække hvilke tekniske muligheder der er for at sende bedre information ud til kursisterne. Orientering: Der gives en status på dette arbejde på udvalgsmødet. Status på projektet: Der arbejdes i IF i øjeblikket på en større AMUportal, som skal gøre det lettere for brugerne at finde frem til de rigtige AMU-kurser. Det er derfor ikke et hensigtsmæssigt tidspunkt at iværksætte et kommunikationsprojekt inden for elektronikområdet alene. Men på den anden side er der et akut behov for bedre kommunikation til kursusdeltagerne Sekretariatet foreslog på denne baggrund, at man opfordre skolerne til at indsætte et link til strukturen i den tekst, som de har mulighed for at definere for hvert kursus på efteruddannelse.dk. Strukturoversigten og en beskrivelse af hvor beskrivelsen af hors kursernes indhold kan findes, kan også forholdsvis nemt medsendes i det materiale som deltageren modtager fra skolen for ud for kurset. Udvalget godkendte denne foreløbige løsning. 7. Handlingsplan for 2012 Følgende opgaver er allerede planlagt til gennemførelse i 2012: Markedsføring af uddannelserne via gå-hjemmøder på virksomheder. Afholdes i foråret Analyse af uddannelsesbehov i elektronikindustrien jf. punkt 5 på denne dagsorden. Beskrivelse af AMU uddannelsesstrukturer på tværs af IF s og MI s elektronik-uddannelser tilknyttet denne analyse har vi også midler til udvikling af 4 nye uddannelser Projekt Bedre information om kursusindhold jf. punkt 6 på denne dagsorden Hos UVM er der søgt følgende udviklingsmidler som forventes bevilliget i foråret 2012 og skal anvendes inden udgangen af 2013: Q-lodning SMD revision af uddannelsen + nyt undervisningsmateriale Revision af kurset trykning med tinpasta + nyt undervisningsmateriale Nyt mål + tilhørende undervisningsmateriale med arbejdstitlen Udviklingsarbejde for elektronikoperatører Nyt mål + tilhørende undervisningsmateriale med arbejdstitlen Udflytningsproduktion for elektronikoperatører Side 4 af 5

9 Forslag fra sekretariatet til øvrige punkter til handlingsplanen for 2012: Skal der søges midler hos AER til oprettelsen af flere praktikpladser på elektronikoperatør? Skal vi sætte fokus på at gøre elektronikoperatørernes praktikuddannelse endnu bedre, fx ved at afholde et møde/kursus hvor de praktikansvarlige kan udveksle erfaringer og klædes bedre på. Her kan AMU-kurset Praktikvejledning af EUDelever/lærlinge på 1 dag anvendes. Skal den nye svendeprøve med projektopgaven evalueres? Udvalget bedes diskutere om der er yderligere punkter som skal på handlingsplanen for Mødedatoer for 2012 Der foreslås følgende datoer for udvalgsmøder i 2012: 23. februar 7. juni 20. september 27. november Kan disse mødedatoer for 2012 godkendes? Ud over de allerede planlagte projekter besluttede udvalget, at der også skal arbejdes videre med de i dagsordnen nævnte forslag: Der skal søges et AER-projekt til at skaffe flere praktikpladser Der skal sættes fokus på praktikuddannelsen på elektronikoperatøruddannelsen ved at afholde erfaringsudvekslingsmøder for de praktikansvarlige. projektopgaven på svendeprøven skal evalueres, bl.a. via dialog med skolen. De foreslåede datoer blev godkendt. Udvalget ønskede at udvalgsmødet den 23. februar skal afholdes på AMU Nordjylland. Her vil man bl.a. gerne drøfte følgende emner med skolen. Meritvurderinger af elever Innovation i elektronikuddannelserne Erfaringerne med projektopgaven i svendeprøven. 9. Eventuelt Ingen bemærkninger Side 5 af 5

10 Statistik for elektronikuddannelserne Bilag 4 (PRK) Indg. aftaler år til dato ult. perioden (PRK) P-søgende elever i alt (bruttosøgende) (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden Elektronikoperatør, pr. ultimo januar Indgåede aftaler, SKP-elever og praktikpladssøgende elever 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Igangværende aftaler ultimo perioden OBS: AMU tallene for 2011 er kun tilgængelige for 1-2 kvartal, det vil sige, at de i princippet skal ganges med 2 for at kunne sammenlignes med tallene for Antal kursister fordelt på AMU-mål på FKB Fremstilling af elektronikprodukter kvt kvt. IF Anvendelse af metoder for sporbarhed 30 Blyfri manuel lodning Brug af måleinstrumenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter Lodning af SMD komponenter Lodning og montage af leadede komponenter Montage af elektriske apparater 11 Montage af stik og kabler i elektronikindustrien 16 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Reparation og modifikation af print Total Antal kursister fordelt på AMU-mål på FKB Fremstilling af hybride print kvt kvt. IF IPC Inspektion - Lodninger Kvalitets- og procesoptimering af SMD-produktion 14 9 Montage af mikroelektroniske/mekaniske komponenter 12 Q-lodning Q-lodning af SMD-komponenter Q-reparation og modifikation af print 17

11 Reparation af SMD print 24 7 SMD-produktion Total

12 Bilag 7 Industriens Uddannelser har i gennemført to analyse projekter finansieret af Undervisningsministeriets Centrale Analyse og Prognosevirksomhed. Projekterne har titlerne Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne og Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter og er gennemført i samarbejde med konsulentvirksomhederne Mærsk Nielsen HR og Kubix. I det følgende gives en oversigt over rapporternes konklusioner og anbefalinger: Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne. Afsluttet Juni Rapporten kan findes på IU s hjemmeside: Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Hvordan faglærte medvirker til innovation i virksomheder, og hvilke kompetencer dette kræver. Hvordan faglærtes innovative kompetencer spiller sammen med faglige kompetencer. Hvordan faglærte gennemfører innovation i samspil med andre faggrupper i virksomheden. Hvordan faglærte bidrager til innovative processer i samspil med brugere og kunder. Innovation er resultatet af en kreativ proces, hvor man ser muligheder, får en idé, afprøver den, gennemfører den, og ideen skaber værdi i et fagligt, kommunikativt og læringsmæssigt samspil med kolleger og ledelse i virksomheden samt eventuelt med kunder og brugere. Samlet konkluderer rapporten at: En mindre del af de faglærte inddrages og kun når virksomheden arbejder fokuseret med udvikling af produkter, arbejds- og produktionsproces eller kundeservice. De fleste virksomheder involverer ikke systematisk elever i udviklingsopgaver. 1

13 Sjældent samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolen om udvikling af elevernes innovative kompetencer. Virksomhederne efterspørger en større sammenhæng mellem læring på skolen og de udviklingsopgaver i virksomhederne som eleverne tager del i. Virksomhederne har ikke overblik over hvilke kompetencer faglærte skal have for at medvirke ved udvikling og innovation I nedenstående matrix er konklusioner og anbefalinger, i forhold til hovedforløb og grundforløb, skrevet ind og det er angivet hvem de er rettet mod. Konklusioner Anbefaling skole Anbefaling IU/UU/UG Grundforløb Det er meldingen fra de interviewede virksomheder, at eleverne skal have et vist teknisk-fagligt niveau, før de kan arbejde med udviklingsopgaver og innovation både i praktikvirksomheden og i samspillet mellem deres praktik og deres undervisning på erhvervsskolen. Det anbefales, at erhvervsskolerne gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på grundforløbene, som bidrager til udvikling af elevernes kreativitet og innovative kompetencer. at der i alle bekendtgørelser om uddannelser i de erhvervsfaglige fællesindgange indføjes fælles kompetencemål med fokus på innovation, kreativitet, idégenerering og nyskabelse, som eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisning i et hovedforløb. at der i bekendtgørelsen tilføjes kompetencemål for grundforløbene om, at eleverne trænes i innovativ tankegang bl.a. gennem undervisningsforløb, hvor der også er fokus på kreativitet, idégenerering, nyskabelse og processer. At Industriens Uddannelser kan eventuelt bidrage til at inspirere skolerne til, hvordan sådanne forløb kan tilrettelægges ved at udarbejde en eksempelsamling fra erhvervsskoler, der har erfaring med at arbejde med innovation i grundforløbene. Hovedforløb På smedeuddannelsen er der både områdefag og bundne specialefag med titlen Fra idé til smedeteknisk produkt, hvor eleverne lærer at arbejde innovativt. På de øvrige uddannelser er der ikke helt det samme fokus på innovation. Det anbefales at skolerne: gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på hovedforløbene, som støtter op omkring de grundfag, områdefag og/eller specialefag, der sætter fokus på innovation gennemfører undervisningsforløb, hvor eleverne har mulighed for at indgå i innovationssamarbejde med elever inden for andre uddannelsesområder i forbindelse med svendeprøverne understøtter elevernes mulighed for at dokumentere og præsentere deres innovative kompetencer bidrager til, at elevernes innovative kompetencer løbende udvikles i et samspil mellem skole og virksomhed, f.eks. ved at eleverne arbejder med innovationsprojekter, der udspringer af ideer til innovation fra elevernes praktikvirksomheder. Det anbefales derfor de øvrige erhvervsuddannelser på industriens område, at der udvikles fagspecifikke område- og specialefag med et særligt fokus på innovation. For alle erhvervsuddannelser på industriens område anbefales, at: der udvikles praktikmål, der specifikt har fokus på at fremme elevernes innovative kompetencer der i uddannelsesordningernes beskrivelse af svendeprøven tilføjes bedømmelses kriterier, der omhandler innovation Særligt til praktikvirksomhederne anbefales det at: praktikperioderne tilrettelægges sådan, at eleverne især i de sidste praktikperioder får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer i samspil med faglærte inden for samme jobområde samt med medarbejdere fra andre jobområder i virksomheden 2

14 Matrix til IU konsulenternes forberedelse af drøftelser af CAP konklusioner i UU/UG Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter. Afsluttet Juni Projektrapporten kan hentes på IU s hjemmeside: %20Udvidet%20udgave.pdf Denne undersøgelse afdækker og vurderer: - grundlaget for, at de industrielle erhvervsuddannelser kan forberede de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter - de udfordringer koncepterne stiller medarbejderne overfor herunder beskriver, hvordan medarbejderne kan bidrage til, at koncepterne bliver meningsfulde i den arbejdspladsnære sammenhæng Samlet konkluderer rapporten: - hvordan produktions- og ledelseskoncepter som Lean og Performance Management praktiseres i danske industrivirksomheder, afhænger af hvordan de faglærte medarbejdere forstår og involveres i processerne - at Lean ikke bare er Lean, og at Performance Management (PM) ofte gennemføres forskelligt og skønt begge koncepter har en fast kerne, bliver de altid omformet og oversat til noget særligt på den enkelte arbejdsplads -at virksomhedskultur, traditionen for teamarbejde og tilgangen hos de konsulenter, der hjælper virksomheden, er nogle af de faktorer, der afgør, hvordan den slags projekter udfolder sig i praksis -at I nogle virksomheder bliver de faglærte passive ofre for koncepterne. I andre får de chancen for at bruge deres kompetencer til at udforske, udfordre og forme, hvordan koncepterne bliver oversat og tilpasset det daglige arbejde Lean handler grundlæggende om at optimere værdistrømme i produktions- og forretningsprocesser. Hertil anvendes en række redskaber, der blandt andet sætter fokus på at reducere spild og nedbringe gennemløbstider. Performance Management er et ledelsessystem til at forbinde virksomhedens overordnede strategi med medarbejdernes præstationer. Grundtanken er at strukturere og planlægge arbejdet ud fra resultatmål for enkeltpersoner, team og afdelinger. 3

15 I nedenstående matrix er konklusioner og anbefalinger skrevet ind og det er angivet hvem de er rettet mod. Konklusioner Anbefaling skole Den måde, ledelseskoncepterne praktiseres i de enkelte virksomheder Sikre at skolerne er opmærksom på de faglærtes kompetencer kan sikre, at Anbefaling IU/UU/UG Orientere skolerne har stor betydning for, hvilke kompetencer, den enkelte medarbejder får brug for. deres viden om de faktiske arbejdsgange og -processer bliver en del af forandringer. Medarbejdernes mulighed for at bidrage i forhold til de nye ledelseskoncepter, kan have afgørende indflydelse på, hvordan forandringsprocesserne forløber. Der er mange kompetencer i spil, når faglærte deltager aktivt i mødet med moderne produktions- og ledelseskoncepter. Der opstilles 24 kompetencer, fordelt på 7 kompetenceområder: teknisk-faglige, metodiske, organisatoriske, kommunikative, IT, talforståelse og matematik og personlige kompetencer. Faglærte med disse kompetencer er godt forberedt på at kunne være aktive medspillere i de produktions- og ledelseskoncepter, de kommer til at møde. Skolerne skærper opmærksomheden på hvorvidt de ovenstående kompetencer dækkes ind på erhvervsuddannelserne Der er stor forskel uddannelserne imellem i forhold til hvor meget produktions- og ledelseskoncepter fylder. Der er ligeledes stor forskel på, om de 24 kompetencer findes i den enkelte uddannelses kompetencemål De kompetencer, der skal bruges i forbindelse med produktionsog ledelseskoncepter skal være tæt sammenvævet med de teknisk-faglige kernekompetencer. Man bør spejle de enkelte uddannelser i forhold til undersøgelsen og se på, hvorledes kompetencerne er beskrevet i bekendtgørelse og uddannelsesordning, hvornår eleverne bør tilegne sig kompetencerne, og om tilegnelsen sker bedst i et bestemt fag eller ved en bestemt pædagogisk metode. Der bør tages stilling til, hvorledes det kan sikres, at skolernes praksis kommer til at afspejle de konklusioner, man når frem til i forbindelse med gennemgang af bekendtgørelse og uddannelsesordning, herunder at undersøge hvilken efteruddannelse, der bliver nødvendig for underviserne. Et oplagt skridt for udviklingsudvalgene og udviklingsgrupperne for de enkelte industrielle erhvervsuddannelser vil være at spejle de enkelte uddannelser i resultaterne af den foreliggende analyse. Sådan en spejling kunne bestå af en drøftelse af følgende spørgsmål for hver enkel af de oplistede kompetencer: - Kan man genfinde kompetencen tilstrækkeligt præcist beskrevet i bekendtgørelse og uddannelsesordning? - Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence? - Sker det bedst i et specifikt fag? - Hvis ja, som grundfag, områdefag, valgfrit eller bunden specialefag? - Eller sker det bedst ved en hensigtsmæssig pædagogisk metode, som anvendes i forbindelse med den teknisk-fagligt rettede undervisning? Eller begge dele? Produktions- og ledelseskompetencer og teknisk-faglige kompetencer bør tilegnes integreret gennem en hensigtsmæssig pædagogisk metode, der er vedkommende for eleven. 4

16 Besvarelserne på disse spørgsmål må påvirke behovet for det kommende udviklingsarbejde i udviklingsudvalgene og udviklingsgrupperne. Med udgangspunkt i analysen bør der desuden for hver uddannelse tages stilling til, hvordan det sikres, at skolernes praksis kommer til at afspejle udvalgenes kommende konklusioner. Et centralt punkt herunder vil være, hvilken efteruddannelse der er brug for til underviserne på de enkelte uddannelser med henblik på at sikre, at kommende elever i de industrielle erhvervsuddannelser konkret kommer til at have gavn af denne analyse, og dermed bliver forberedt på at kunne arbejde kompetent i en verden af produktions- og ledelseskoncepter. 5