Skolernes udviklingsrapporter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolernes udviklingsrapporter 2012-2013"

Transkript

1 Skolernes udviklingsrapporter /210

2 2/210 Revision afsluttet oktober 2013.

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 BYVANGSKOLEN... 5 FALKENBORGSKOLEN FERSLEV SKOLE GRÆSE BAKKEBYSKOLEN JÆGERSPRIS SKOLE KINGOSKOLEN LINDEGÅRDSKOLEN MARBÆKSKOLEN MARIENLYSTSKOLEN SKULDELEV SKOLE SOLBAKKESKOLEN ÅDALENS SKOLE GYLDENSTENSKOLEN SKOLEN VED KÆRET /210

4 Indledning Hver skoles udviklingsrapport består af 5 dele: 1. En sammenfattende vurdering, hvor skolen beskriver vigtige hændelser i det forgangne skoleår samt kommenterer nøgletal, resultater, pædagogiske processer og andet. 2. Skolens nøgletalsoversigt samt læseresultater og resultater af afgangsprøverne. 3. Evaluering af indsatser for Status for de fire bekendtgørelsestemaer Evaluering af elevernes udbytte Elevernes inddragelse i planlægningen Skole-hjem samarbejde Specialpædagogisk bistand 5. Udviklingsplaner , herunder oversigtsskema over de kommende års indsatsområder. Fremover indledes skolernes udviklingsplaner med et oversigtsskema, som peger fem skoleår frem i tiden, og som beskriver både kommunens fælles indsatsområder og skolens egne aktuelle indsatser. Inklusion vil være et fælles indsatsområde de næste 5 år. En af indsatserne, der skal styrke en øget inklusion i almenskolen er en ny budgetmodel på specialundervisningsområdet, der skal implementeres etapevis i løbet af de næste 5 år. Desuden er der som følge af FFF-arbejdet udformet en inklusionsstrategi og en oversigt over kommunens tilbud og ressourcepersoner på inklusionsområdet. Matematik vil også være et fælles indsatsområde det næste år, da der fra skoleåret er ansat en kommunal matematikkonsulent, samtidig med at der på hver skole er udpeget matematikvejledere, som er ved at blive uddannet. Oversigtsskemaet er retningsgivende men indsatsområderne kan justeres fra år til år - eksempelvis på baggrund af evaluering af indsatserne, udviklingen i skolens resultater eller politiske beslutninger. Alle skolers udviklingsplaner beskrives med indikatorer, succeskriterier og dataindsamlingsmetode for mål, indsats og periodemål. Skolernes indsatsområder for er stærkt inspireret af de udviklingsplaner, som er udarbejdet af arbejdsgrupperne under FFF, og som ligger tilgængelige på intranettet. Skolernes første udkast til en udviklingsrapport har været udgangspunkt for et udviklingsmøde, hvor skolen og skoleafdelingen har haft en dialog om rapporten. Herefter har skolen færdiggjort deres rapport. 4/210

5 Byvangskolen Byvangskolen Skolens sammenfattende helhedsvurdering Skoleåret på Byvangskolen har budt på få, men vigtige forandringer. Efter flere års fokus fra skolebestyrelsens side omkring trafiksikkerhed blev arbejdet belønnet, således kunne vi indvie en ny kys og farvel -bane ved skoleårets begyndelse. Dette har resulteret i, at trafikken på parkeringspladsen om morgenen lige inden ringetid kl er blevet mindre hektisk. Ved juletid fik vi sat ActivBoards op i alle klasseværelser, som et led i kommunens satsning på it. Før dette havde vi kun et smart board i vores naturteknik-lokale, så denne forandring har været tiltrængt. Et minikursus i brugen af dette, har gjort at alle er i gang med at bruge ActivBoards i deres undervisning, og vi ser frem til flere grundlæggende kurser med fokus på fagdidaktikken næste skoleår. En hændelse, som forandrede noget af årets planlægning og undervisning, var KL lockout af lærerne. Dette bevirkede, at vi måtte aflyse en del undervisning og en planlagt emneuge med tilhørende skolelørdag, hvor forældrene skulle have været på besøg. Byvangskolen har deltaget i et forsøg med undervisningsassistenter sat i søen af Christine Antorini med tilførsel af ekstraressourcer til 6. klasserne. De to 6. klasser har tilknyttet en undervisningsassistent hver fra oktober 12 til og med juni 13 i 20 lektioner om ugen. I skrivende stund er forsøget ikke evalueret, men umiddelbart har det givet en positiv effekt på klassernes sociale miljø. Men vi har også oplevet, at det tog tid for assistenterne at komme ind på livet af eleverne, elevernes alder har haft betydning, hvor mindre elever hurtigt lukker op, er det sværere for pubertets elever. I forhold til nøgletalsoversigten er den generelle forældretilfredshed med skolen stigende. Dette har været billedet på de sidste 3 års målinger. Vi tolker dette, som en tilfredshed med de skoletanker vi har omkring organisering af team, afdelinger og samarbejde. Skolens udviklingsprocesser har de sidste par år haft organiseringen som retningsgiver, og det at sætte retning og at ville noget, sammenholdt med de positive evalueringer af disse processer, har virket positivt på forældrenes bedømmelse af skolen generelt. Vores indsatsområder i skoleåret havde inklusion som overskrift, dette har vi arbejdet med på flere områder. I skolebestyrelsen har vi udarbejdet en fællesskabspolitik, og i personalegruppen har vi arbejdet med forskellige tiltag som understøtter den inkluderende skolen. Det ene projekt, som fik overskriften fra skolepædagog til inklusionspædagog, er det projekt der har fyldt mest. Vi kom ikke helt i hus med projektet dels grundet lockout og dels grundet omfanget af arbejdet. Et af elementerne i forløbet var en temaaften, her havde vi dels Andy Højholdt på besøg Lektor ved institut for Skole og Læring, som lavede oplæg omkring lærer pædagog samarbejdet set i et inklusionsperspektiv, og dels havde vi inviteret en gruppe af vores forældre ind som deltagere. Dette at invitere forældre ind som sparringspartere var meget udbytterigt, og det er bestemt en metode, vi vil bruge i fremtiden. Arbejdet er som sagt ikke færdigt og vil fortsætte i næste skoleår. Et andet element i inklusionsarbejdet har været arbejdet med den røde tråd gennem skoleforløbet på Byvangskolen. Den afdelingsopdelte skole udfordrer de sårbare børn i overgangen mellem indskoling og mellemtrin, hvor der er lærerskift. Derfor er det væsentligt, at vi nu har fået lavet en procedure for overgangen, så den kommende klasselærer dels er med i klassen og dels får en grundig overlevering. 5/210

6 Byvangskolen SFO Udearealet er blevet opgraderet. Vi har fået boldbur, svævebane og kombineret legeområde/afskærmning til vores fodboldbane. Derudover vil vores terrasse blive overdækket, så der bliver større mulighed for udeværksted uanset vejr. Vi har ansat en fritidsvejleder som hver dag står for natur og udeaktiviteter. Onsdage er der hver uge tur i skoven, hvor børnene tager af sted klassevis for at styrke samværet på årgangen, nu hvor vi er sporopdelt i skoledelen. Vores projekt med sekundær-voksne er sat i værk. De børn som har brug for ekstra opmærksomhed, enten i kraft af særlige tiltag eller ved ekstra opmærksomhed. Alle børn gennemgås en til to gange om måneden, så listen af børn med særligt fokus hele tiden opgraderes. Personalet oplever at der nu er bedre kendskab til de enkelte børn og deres behov. Det uuddannede personales observationer opleves som værdifulde og kommer nu i spil. Den generelle tilfredshed på SFO en er faldet, efter flere år med stigning og ligger nu som det kommunale gennemsnit. Som tidligere år er besvarelsesprocenten lav og det kan derfor være svært at få et oprigtigt billede af den samlede tilfredshed. Omstruktureringen på skolen, hvor 0.klasserne fik lokaler på SFO en har medført, at børnene nu ikke længere kan komme ind i klassen før kl. 8, uden at der tilkøbes morgenmodul. Dette har en del forældre været utilfredse med. Indkrydsning via Tabulex fungerer nu, men der sker desværre indimellem menneskelige fejl (både fra forældre og personalets side). Vi justerer løbende reglerne for personalet og tager ved lære af de situationer hvor det går galt, men fejl kan ikke helt undgås. 6/210

7 Byvangskolen 2. Nøgletalsoversigt Skolen Skol en Skolen Skolen Skolen Kommunegennemsnit Kommunegennemsnit Elevtal Antal elever i SFO 82% 92% 89% 96% 96% 98% Gns. klassekvotient 21,9 21,5 21,4 21,8 21,6 21,7 Antal elever pr. lærer 12,3 12,5 12,9 13,1 11,6 11,9 Undervisningsprocent 37,3 34,9 35,3 35,3 34,9 35,6 Udgift pr. elev, kr Elevernes trivsel Generel trivsel 2. klasse 8,4 8,9 8,1 8,4 8,3 8,4 Generel trivsel 5. klasse 7,3-7,2 7,6 7,8 8,0 Forældretilfredshed Generel tilfredshed skolen 78% 83% 84% 87% 82% 77% Generel tilfredshed SFO 82% 90% 93% 86% 82% 86% Læseresultater 1. klasse 2. klasse Hurtige og sikre læsere Kommune Landsgns % 20% 40% 60% 80% 100% Langsomme men sikre læsere Usikre læsere Kommune Landsgns % 20% 40% 60% 80% 100% 3. klasse 4. klasse Kommune Kommune Landsgns Landsgns % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7/210

8 Byvangskolen 3. Evaluering Lærer/pædagogsamarbejde set i et inklusionsperspektiv Vurdering At skabe en inkluderende skole for alle elever som understøttes af samarbejdet mellem faggruppernes forskellige kompetencer. Fælles klassekendskab Ressource-pulje timer til pædagoger indføres Inklusionspædagog uddannet Temadage med lærere og pædagoger planlagt ud fra empirisk materiale samt inspiration fra Andy Højholt. Interview af forældre i forhold til hvordan det er at have en elev i vanskeligheder eller en elev som går i en klasse med et barn/børn i vanskeligheder Ved at interviewe medarbejdere og afholde fokusgruppeinterview har vi haft et stort empirisk grundlag at arbejde ud fra. Denne proces har været grundig men også meget tidskrævende. Vi har fået bekræftet, at vi, trods et tæt og velfungerende lærer/pædagogsamarbejde, stadig har udfordringer i forhold til samme. Skolens kultur er meget stærk og det er svært at få udnyttet pædagogernes kompetencer fuldt ud. Vi (ledelse og medarbejdere) er gået i gang med at løfte problemstillingen op på metaplan, så vi ikke arbejder ud fra gamle definitioner på samarbejdet men kan tænke innovativt og dermed skabe en kulturændring. Pædagogens rolle skal ændres fra skolepædagog til inklusionspædagog, for at vi i fællesskab kan løfte inklusionsopgaven. Dette italesættes i medarbejdergruppen og medfører, at der nu skabes nye narrativer. Vi har ikke nået at definere rollen/opgaven, hvorfor dette føres videre til næste periode. Pædagogerne har brugt ressourcepuljetimerne, men ikke til forsøg med nye samarbejdsformer, da vi har haft en elev som krævede fuld opmærksomhed. Timerne er derfor i stedet brugt som støttetimer. Samlet set er vi kommet godt i gang med projektet, men er ikke nået så langt, at vi har resultater vi kan måle på. Vi er i gang med at optimere det fælles arbejde men kan endnu ikke konkludere om vi med projektet vil understøtte det inkluderende læringsmiljø Sekundær-pædagog Vurdering Inklusion Hvert barn knyttes til en anden voksen end skolepædagogen. Det kan være en voksen barnet tilbringer meget tid med i SFO en eller en voksen barnet har en særlig relation til. Børneinterviews. Kortlægning af børnenes aktiviteter og relationer. Alle medarbejdere har udfyldt et skema i forhold til deres relationer til alle børn. Vores mål var, at alle børn skulle have en sekundær-voksen. I arbejdet med at beskrive opgaven som sekundær-voksen blev vi klar over, at det ikke er relevant, at børn som er i trivsel og som har relationer til de voksne får tildelt en sekundær-voksen. Ved at sammenstille skemaerne opdagede vi, at der var enkelte børn som ingen voksne følte de havde gode relationer/kendskab til. Nogle af disse er børn som hviler i sig selv og derfor ikke søger de voksne. Andre er børn som er i vanskeligheder eller kunne komme i vanskeligheder. Disse børn har vi i stedet sat ekstra fokus på. Primær-pædagogerne har derudover vurderet hvilke børn har brug for at have en sekundær-voksen eller de har brug for en faglig sparring omkring. 8/210

9 Byvangskolen En gang om måneden evalueres tildelingen af sekundær-voksne. Nogle børn fratages og andre tildeles en sekundær-voksen. Vi har fravalgt børneinterviews specifikt i forhold til sekundær-voksne, da børnene ikke får at vide, når de får tildelt en sekundær-voksen. Forældrene er informeret om at vi har ekstra fokus på enkelte børn i perioder, men de enkelte forældre informeres ikke. Ved at tildele sekundær-voksne, giver det et mere nuanceret kendskab til børn i vanskeligheder og professionaliserer derved arbejdet. Primærpædagogerne har løbende børnesamtaler hvor de bl.a. spørger ind til trivsel og relationer. Vi vil efter de næste samtaler evaluere projektet om sekundær-voksen. Årsplaner Vurdering At årsplanen rammesætter fagenes progression med tydelige mål for de enkelte år. At årsplanen indeholder informationer som rammesætter en inkluderende praksis. Der igangsættes en proces hvor team, fagudvalg og udviklingsmøder sammen udvikler en ny årsplansskabelon. Processen skal også indeholde udvikling af en kommunikations strategi, altså hvad skal kommunikeres i årsplanen, og hvad skal kommunikeres løbende via intra. Processen igangsættes og fastholdes af pædagogisk udvalg. Vi har aftalt rammen for en ny årsplansskabelon. Vi har igangsat processen omkring den faglige progression med fokus på dansk og matematik. Arbejdet er meget tidskrævende, hvorfor det endnu ikke er færdigt. Processen har også været præget af, at regeringen har igangsat en udviklingsproces omkring udarbejdelse af nye Fælles mål. Teamsamarbejde Vurdering Skolens nye teamstruktur har professionaliseret samarbejdet og givet de enkelte team nye opgaver. Dette blev tydeligt afspejlet i årets teamsamtaler, hvor dagsordenen blev meget omfangsrig. At de enkelte team arbejder ud fra en udviklingsplan for deres samarbejde. Der er blevet udfærdiget udviklingsplaner som skal danne rammen omkring efterårets TUS samtaler. Arbejdsformen er stadig ny, og der vil gå nogle år før den finder en brugbar form. AKT Vurdering Vi oplever, at det relationelle har ekstra stor betydning i forhold til vores sårbare børn. Vi oplever, at den afdelingsopdelte skole stiller nye krav til opgaveløsninger, dette har udfordret den måde, vi tidligere har tænkt AKT funktionen, hvor en lærer dækker alle skolens elever. Den inkluderende skole øger behovet for vejledning til lærerne. At have et inkluderende læringsmiljø. Vi har arbejdet med kollegavejledning, som et nyt tiltag. Det er blevet taget godt imod og flere lærere peger på, at det er en god måde at få drøftet og udviklet den pædagogiske praksis. Akt funktionen ligger ikke længere på et enkelt lærer, men læses af en lærer i sporet. Denne model har haft sine begynder vanskeligheder, det har vist sig sværere end forventet at få nye kollegaer sat ind i opgaven. Vi arbejder videre med modellen næste skoleår, men har besluttet, at det ikke er en funktion, som kan kunne fagfordeles hvert år, der er nødt til at være noget kontinuitet. 9/210

10 Byvangskolen Den røde tråd Vurdering Med indførslen af den afdelingsopdelte skole er der skabt nye overgange i elevernes skoleliv. Det giver nye opmærksomhedspunkter i forhold til at skabe sammenhæng både fagligt og relationelt, så skolen ikke knækker på midten. At skolen tilbyder et fagligt udviklende og inkluderende læringsmiljø for hele skoleforløbet samlet set. Vi har lavet en intern procedure for overgangen mellem indskoling og mellemtrin. Vi oplever, at det er et meget væsentligt element i den afdelingsopdelte skole, da vores forældre har stor bekymring for skiftet. 4. Status for de fire bekendtgørelsestemaer 4.1 Evaluering af elevernes udbytte I forhold til evaluerings af elevernes udbytte af undervisningen benyttes de kommunale læseprøver. Vi benytter endvidere standardiserede matematikprøver på de klassetrin, hvor der ikke er nationale test. De nationale test er blevet et godt supplement til de kommunale test. Børnehaveklasserne sprogscreenes en gange årligt i forhold til gældende lovgivning og på 3. klassetrin screenes, der i forhold til ordblindhed. Der arbejdes med individuelle prøver i forhold til bekymringsbørn. Udover de indikatorer som disse test giver, arbejder lærerne med egne indikatorer i forhold til elevernes udbytte af undervisning, som beskrives i elevplanen. Vi er benytter individuelle handleplaner i forhold til børn med særlige behov. Vi planlægger at arbejde med skolens resultater som en særlig indsats i skoleåret Elevernes inddragelse i planlægningen Vi har oplevet, at det har været nødvendigt, at lave en ændring i forhold til mødet med eleverne og rammesætningen af undervisningen de senere år. Eleverne/klasserne har brug for tydelig og genkendelig rammesætning. Vi lever endvidere i en tid, hvor børn på mange områder er deltagere i beslutninger i familierne. Børn motiveres i høj grad i det felt, hvor strukturen giver tryghed, og hvor de i forhold til delområder er aktive medspillere i beslutninger. Det er altså i dette felt, at vi arbejder med elev inddragelse. 4.3 Skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet har udviklet sig meget i de sidste år. Vi kommunikerer nu meget via mail og telefonsamtaler. Dette har gjort, at vi ikke længere har to faste årlige skole-hjemsamtaler. Vi tilbyder en skole-hjem, og herudover behovssamtaler. Det er både skole og hjem, der kan bede om ekstra samtaler. Vi har to årlige forældremøder, hvor klassefællesskabet rammesættes. 4.4 Specialpædagogisk bistand Den supplerende undervisning anvendes til tidlig læsehjælp i indskolingen og til VAKS kurser på mellemtrinnet (undervisning målrettet ordblindevanskeligheder). Vi har i år haft en elev som har deltaget i kommunens LITT kursus et intensivt forløb på Videnscenteret for børn med læsevanskeligheder. Forløbet betød, at eleven tog et kvantespring i forhold til sin læsning. Som en del af den fælles kommunale satsning uddanner skolen i år en matematikvejleder, matematikvejlederen vil blive tilknyttet ressourcecenteret. Vi har fortsat fokus på at udvikle de it-baserede hjælpemidler til de læsesvage elever. Vi tilbyder ordblinderygsække fra 4. klasser. Vores supplerende undervisning er delt i to puljer. En pulje som er udlagt til årgangen, hvor det er en lærer tæt på eleven, der varetager undervisningen og en pulje som tager sig af børn med svære problemstillinger, hvor det er speciallærer, der varetager undervisningen. Skolens øgede fokus på holddeling, har betydet, at specialundervisningen i højere grad end tidligere, har kunnet planlægges, som holdundervisning parallelt med almenundervisningen. Vi tilbyder endvidere lektiecafe to gange om ugen. 10/210

11 Byvangskolen 5. Udviklingsplan for / / / / /18 Fælles Inklusion Inklusion Inklusion Inklusion Inklusion Matematik Læringsmål Læringsmål Byvangskolen Inklusionspæda gogen Inklusionspæda gogen Dannelse Afdelingsdiffere ntieret didaktik Dannelse Afdelingsdiffere ntieret didaktik Skolehjemsamarbejde Skolehjemsamarbejde 5.2 områder Læringsmål - Skolens resultater FFF Problemstilling Når vi kigger på skolens læseresultater og ser den i sammenhæng med resten af kommunen giver det anledning til refleksion. Skolen har et godt elevgrundlag og dygtige lærere, hvorfor der må stilles skarpt på vores metoder og systematik i forhold til at udvikle elevernes resultater. et med indsatsen er: At eleverne bliver fortrolige med læringsmålene for undervisningen. At den enkelte elev, efter et endt undervisningsforløb, ved hvilke mål han/hun skal have yderligere fokus på. Alle elever ved, hvor de kan finde målene for undervisningen. Den enkelte elev oplever, at han/hun bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Den enkelte elevs deltagelse i og ansvar for, hvad han/hun skal have ekstra fokus på fagligt, er stigende. Læringsmålene er synlige for alle. Eleverne bruger læringsmålene, ved at omtale dem, kigge efter dem, hjælper hinanden med at læse dem. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Elevplanerne udfyldes med flere læringsmål. Lærerne beretter om indikatorerne på TUS. Lærerne beretter om deres oplevelse af, om den enkelte elev bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. en bliver en fokusering på undervisnings-/ læringsmål, hvor lærerne øger deres kompetencer i at sætte mål for undervisningen. Dette skal ske ved et fælles kursusforløb med inspiration ude fra, som 11/210

12 Byvangskolen Hypotese År 1: År 2: gør at den enkelte lærer bliver i stand til at opsætte mål for undervisningen, der er skrevet i et sprog, som børnene forstår og kan arbejde ud fra. Ydermere går indsatsen ud på, at målene synliggøres mere for eleverne, så de aldrig er i tvivl om målene for undervisningen. I forhold til den enkelte elev, skal elevplanen udtrykke de enkeltes læringsmål. Den enkelte lærer sætter mål op for undervisningen. Læringsmålene er synlige for alle. Eleverne ved, hvor de kan finde målene. Læringsmålene kan læses, forstås og arbejdes med af eleverne. Elevernes arbejde, motivation og lyst bliver fuldt op af feedback. Læringsmål for undervisningen er synlige i klasselokalerne. Eleverne bruger læringsmålene, ved at omtale dem, kigge efter dem, hjælper hinanden med at læse dem. Læringsmålene optræder i elevplanerne. Ledelsen observerer målene i klasselokalerne. Lærerne beretter om elevernes brug af læringsmål. Gennemgang af læringsmål i elevplanerne. Evaluering af feedback-systemerne. En synliggørelse af undervisningsmålene for eleverne, vil skærpe læringseffekten, da eleverne som udgangspunkt bedre forstår, hvad undervisningen skal føre frem til. Vores menneskesyn tilsiger os, at alle børn vil lære og gerne vil anerkendes på deres fremskridt/læring. Dette gør, at eleverne, når de kan se, hvad undervisningen skal føre til, bedre kan fokusere deres koncentration og lyst om undervisningen, dertil deres arbejde og lyst bliver fuldt op med feedback. At eleverne bliver fortrolige med læringsmålene for undervisningen. At den enkelte elev, efter et endt undervisningsforløb, ved hvilke mål han/hun skal have yderligere fokus på. Alle elever ved, hvor de kan finde målene for undervisningen. Den enkelte elev oplever, at han/hun bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Den enkelte lærer sætter mål op for undervisningen. Læringsmålene er synlige for alle. Læringsmålene kan læses, forstås og arbejdes med af eleverne. Elevernes arbejde, motivation og lyst bliver fuldt op af feedback. Læringsmålene er synlige for alle. Eleverne bruger læringsmålene, ved at omtale dem, kigge efter dem, hjælper hinanden med at læse dem. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Lærerne beretter om indikatorerne på TUS. Lærerne beretter om deres oplevelse af, om den enkelte elev bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. Ledelsen observerer målene i klasselokalerne. Lærerne beretter om elevernes brug af læringsmål. Evaluering af feedback-systemerne. At eleverne bliver fortrolige med læringsmålene for undervisningen. At den enkelte elev, efter et endt undervisningsforløb, ved hvilke mål han/hun skal have yderligere fokus på. 12/210

13 Byvangskolen Alle elever ved, hvor de kan finde målene for undervisningen. Den enkelte elev oplever, at han/hun bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Den enkelte lærer sætter mål op for undervisningen. Læringsmålene er synlige for alle. Læringsmålene kan læses, forstås og arbejdes med af eleverne. Elevernes arbejde, motivation og lyst bliver fuldt op af feedback. Den enkelte elevs deltagelse i og ansvar for, hvad han/hun skal have ekstra fokus på fagligt, er stigende. Læringsmålene er synlige for alle. Eleverne bruger læringsmålene, ved at omtale dem, kigge efter dem, hjælper hinanden med at læse dem. Eleverne bliver bedre til at sætte ord på deres egne mål. Elevplanerne udfyldes med flere læringsmål. Lærerne beretter om indikatorerne på TUS. Lærerne beretter om deres oplevelse af, om den enkelte elev bedre kan forstå, hvad det er, som han/hun skal arbejde med eller forbedre sig i. Ledelsen observerer målene i klasselokalerne. Lærerne beretter om elevernes brug af læringsmål. Evaluering af feedback-systemerne. Gennemgang af læringsmål i elevplanerne. Lærer/pædagogsamarbejde set i et inklusionsperspektiv (År 1 se evaluering 2012/2013) Problemstilling Den inkluderende skole fordrer, at rollerne for lærere og pædagoger ændres i forhold til det der var intentionen i projekt læring. (Slangerup model) Lærere og pædagoger var under projekt læring glade for samarbejdet og oplevede at eleverne profiterede af det. Personalegrupperne har stadig stort udbytte af samarbejdet, men fortællingerne om dengang vi havde Projekt læring og det øgede samarbejde, virker indimellem som stopklods for udvikling. På baggrund af den ændrede samarbejdstid er der sket en tilpasning af pædagogens rolle, uden at forventningerne til selv samme opgave har ændret sig. Dette medfører frustrationer for begge faggrupper. At skabe en inkluderende skole for alle elever som understøttes af samarbejdet mellem faggruppernes forskellige kompetencer. Flere børn er inkluderet Færre LP sager ender med indstilling til PPR ing og registrering af antallet af indstillinger til PPR 13/210

14 Byvangskolen Hypotese År 2 (2013/2014): Vi vil tage udgangspunkt i: nyeste viden om inkluderende læringsmiljøer erfaringer med lærer-pædagogsamarbejdet fra andre skoler andre kommuners arbejdsbeskrivelser for inklusionspædagoger På baggrund af dette arbejde, vil vi igangsætte en proces som skal munde ud i en rollebeskrivelse for skolepædagogen som understøtter af inklusionsprocessen og samarbejdsfladen mellem lærer og pædagog. Vi vil igangsætte et forsøg med ressourcepædagogtimer i indskolingen. Timer lægges ud til sporet (der lægges stadig timer i klassen) At processen skaber en synergieffekt, hvor personalet er optaget af processen og fortæller nye historier. At vi får udarbejdet en beskrivelse som ændrer praksis. At vi kan høre at personalegruppen taler om deres roller og samarbejdsfelt. At der handles anderledes og de gamle historier er aflivet. Kvalitative interviews før og efter processen. Teamudviklingssamtaler. Ved at vi sammen skaber en ny vision for samarbejdet afliver vi gamle fortællinger. Ved at udarbejde nye beskrivelser af skolepædagogens rolle og samarbejdsfladen mellem lærer og pædagog, kan vi optimere det fælles arbejde og dermed understøtte det inkluderende læringsmiljø. Et ændret læringsmiljø hvor pædagogen i sin rolle som inklusionspædagog i samarbejde med lærergruppen inkluderer alle børn Ved at arbejde forebyggende med inklusion kan vi hurtigere målrette indsatsen overfor det enkelte barn som er i/på vej i vanskeligheder. Individuelle handleplaner er udarbejdet for børn i vanskeligheder, ud fra inklusionspædagogernes iagttagelser. Inklusionspædagogen indsamler viden om barnet/børnene og er tovholder i forhold til det kommende arbejde. Den røde tråd - Afdelingsdifferentieret didaktik FFF Problemstilling Den afdelingsopdelte skole har nu været en realitet i to år, hvilket afføder nye spørgsmål og betragtninger i forhold til den struktur og organisering vi har lagt omkring den. At skolen tilbyder et fagligt udviklende og inkluderende læringsmiljø for hele skoleforløbet samlet set. At eleverne trivsel fastholdes og eller er stigende efter skiftet til en ny afdeling Termometerundersøgelserne bruges som indikator Termometer undersøgelsen er udvidet og tages hvert år. Ledelsen drøfter resultaterne sammen med lærerteamet og sætter fokus på overgangen. Personalet evaluerer den nuværende struktur, kultur, organisering og 14/210

15 Byvangskolen Hypotese procedure for overlevering. Den tilpasses og der sættes nye mål for arbejdet i den afdelingsopdelte skole. At eleverne oplever et sammenhængende og udviklende skoleforløb. At eleverne er trygge ved det nye lærerteam og de faglige udfordringer Pædagogisk udvalg udfærdiger spørgeskema til udvalgte forældre og medarbejdere. Ved at evaluere nuværende procedure for overlevering, kultur, struktur og organisering rammesættes den afdelingsdifferentierede didaktik på ny hvorved visionen fastholdes. 15/210

16 Falkenborgskolen Falkenborgskolen 1. Skolens sammenfattende helhedsvurdering Vigtige hændelser i skoleåret Skolen er kommet godt gennem skolefusionen, selvom der stadig skal arbejdes på at skabe en fælleskultur og syn på skolen. Vi er kommet godt i gang med teamsamarbejdet og arbejder nu i årgangsteam. Der er en årgangskoordinator for hver årgang, der er bindeleddet mellem årgangene, PFU og pædagogisk råd. I alle årgange planlægger lærerne årsplaner og undervisningen sammen, og der arbejdes på tværs af klasser. Der er ved at blive skabt en fælles værdigrundlag og syn på elever. Vi har nedlagt vores storteam, da de fleste lærere fandt, det var en underlig hybrid mellem årgangsteam og lærerforsamlingen/pædagogisk råd. Storteamene virkede nogle gange som en minilærerforsamling. Samtidigt med at det var vanskeligt at skabe et overblik over hele skolen. Vi har i år forsøgt at niveaudele eleverne i perioder, hvor SUP-lærerne har fungeret som holddelingslærer. Dette er gjort for at støtte de elever med særlige vanskeligheder i klassen og for at give disse elever et ekstra skub i deres udvikling. Klassens faste faglærere har i disse perioder haft ekstra fokus på de andre elever. Det har alt i alt højnet elevernes faglige niveau. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer fint, og alle tager ansvar for deres fælles elever/klasse. Pædagogerne er gået fra at være klassepædagoger til at være årgangspædagoger for at udnytte pædagogernes kompetencer bedre på årgangen. Skolens nøgletal og faglige resultater Vores læseresultater er vi meget tilfredse med. På 4. klassetrin ser læseresultaterne ikke ud til at falde så meget som tidligere. Vi tror det skyldes systematisk tilgang til læsning. Vi har fornyet fokus på 20 minutters læsning med indholdslæsning og faglig læsning. Vi er i gang med at udarbejde med en læsepolitik. Tilfredshedsundersøgelsen viser en lille stigning hos forældrene i skoledelen. I SFO en er der sket en stigning med 14%, hvilket er meget tilfredsstillende. Alle klasselærere skriver informationsbreve en gang om måneden. Desuden har vi besluttet at benytte lektiebogen på intra, så forældre og elever er helt klare over, hvor de skal finde information om lektier. Vi ser frem til at den nye bygning er klar i 2014 og at alle vores udearealer igen bliver tilgængelige. Når mange børn skal opholde sig på lidt plads, kan det give flere konflikter blandt børnene i frikvartere. Skolens pædagogiske processer og indsatser Vi kan se, at elevernes sprog bliver fattigere og fattigere, og at sprogforståelsen halter. Derfor har vi besluttet, at vi i kommende skoleår, ud over at lave holddeling i matematik og dansk i perioder, vil danne sproggrupper for 0. og 1. klasse. Undervisning varetages dels af pædagoger og dels af børnehaveklasseledere superviseret af tale/hørelæreren og læsevejlederen. Elever visiteres til grupperne efter sprogscreeningen er taget i august/september. et er at øge sprogforståelsen hos de 2-sprogede elever og hos de elever, hvor sprogscreeningen viser, at eleverne har sprogforståelsesvanskeligheder. 16/210

17 2. Nøgletalsoversigt Skolen Skolen Skolen Skolen Skolen Kommunegennemsnit Falkenborgskolen Kommunegennemsnit Elevtal Antal elever i SFO 101% 101% 101% 100% 96% 98% Gns. klassekvotient 19,9 18,4 24,1 22,4 21,6 21,7 Antal elever pr. lærer 10,9 10,7 12,0 10,2 11,6 11,9 Undervisningsprocent 35,7 35,1 35,6 36,6 34,9 35,6 Udgift pr. elev, kr Elevernes trivsel Generel trivsel 2. klasse 8,4-8,4 8,6 8,3 8,4 Generel trivsel 5. klasse 8,1 8,7 8,3 7,9 7,8 8,0 Forældretilfredshed Generel tilfredshed skolen 74% 79% 69% 70% 82% 77% Generel tilfredshed SFO 65% 71% 70% 84% 82% 86% Læseresultater 1. klasse 2. klasse Hurtige og sikre læsere Kommune Landsgns Langsomme men sikre læsere Usikre læsere Kommune Landsgns % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 3. klasse 4. klasse Kommune Kommune Landsgns Landsgns % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 17/210

18 Falkenborgskolen 3. Evaluering Brug af elektroniske tavler på Falkenborgskolen Eleverne bliver mere deltagende i undervisningen Eleverne bliver bedre fagligt. Vurdering Kursus og workshops Fagdidaktiske kurser i interaktive tavler Kursus i CD-ord til alle lærere og elever samtidig Uddanne superbrugere blandt eleverne Grundkursus i brug af de interaktive tavler til alle lærere Desværre blev de interaktive tavler på mellemtrinnet først sat op i januar og der har i hele skoleåret været problemer med internetforbindelsen. Vi har endnu ikke afholdt fagdidaktiske kurser pga. ovenstående. Der har været afholdt kurser for elever og lærere i CD-ord. Samtidig har alle elever får et kursus i10-fingersystemet. Der har været afholdt grundkursus i brug af interaktive tavler og uddannelse af superbrugere blandt elever. Ledelsen kan konstatere ved at gå rundt på skolen at de tavler er benyttet hver dag. Det har været en længerevarende opgave at give alle elever kurser i CD-ord og 10fingersystemet end vi forudså. Vi regner med at kunne se udbyttet af kurserne i kommende skoleår. Forsøg med IPads for elever med læsevanskeligheder At få erfaring med tablets og læring At finde nye måder at støtte elevernes læring At støtte de elever, der har brug for et løft Vi har haft 5 ipads til udlån til udvalgte elever på mellemtrinnet i perioder af 3 måneder. Desuden 1 ipad til uge-lån fra læringscenteret og 1 ipad til modtageklassen. Vurdering Vi har fået en lang række praktiske erfaringer i forhold til Apple-ID, begrænsninger ift. spil, sikkerhed og lignende og erfaringer med pædagogiske muligheder. Denne viden har vi delt med skolens personale og praktikanter, andre skoler og PCF. I forhold til læsning fandt vi stort læringspotentiale. Vi underviste eleverne i læsestrategier på ipad i forhold til håndtering af e-bog, opsætning af typografi, opslag af ord, søgning på nettet og automatisk oplæsning. Med disse hjælpemidler kunne eleverne nu læse sværere (alderssvarende) bøger. Eksempelvis klassens månedens bog som normalt ville være for svær. Flere elever i projektet vurderede, at de havde læst mere i perioden og ville efterfølgende gerne have e- bøger på deres smartphones. Eleverne fik deres grundbøger på ipaden, og de havde stor gavn af at få teksten læst op i programmet IntoWords, som også gav dem støtte til skrivning. Det var dog svært at få de forskellige systemer til at tale sammen (fx at sende opgavebesvarelsen til læreren). Vi fandt, at elever, der var motiverede for et læringsløft og havde en eksperimenterende tilgang til brugen, havde stort udbytte af at have en ipad til rådighed. De elever, der havde generelle eller svære indlæringsvanskeligheder, havde ikke umiddelbart udbytte af brugen af ipad. Ved projektarbejde var ipaden meget anvendelig, hvor elever fx tog dem med ud i naturen og hentede data, som de let kunne arbejde videre med på skolen. Det viste sig meget vigtigt at have elevernes lærere med. Vores fokus var på at lære eleverne at bruge ipaden på en række fællesmøder, hvor vi tog problemerne 18/210

19 Falkenborgskolen op og viste eleverne nye muligheder. Men hvis lærerne ikke lige vidste, hvordan ipaden kunne inddrages i undervisning, var det op til eleven at tage initiativ til brug i timerne, og nogle gange blev den i tasken, hvor den med fordel kunne være inddraget. Vi anbefaler klart, at projektet fortætter næste skoleår, hvor vi kan have fokus på en mere målrette læseundervisning, inddragelse af lærerne og eleverne i indskolingen. Falkenborgskolens fremtidige matematikelev At hæve niveauet - Indkøb af nyt bogsystem - Udarbejdet elevprofil i matematik - En tværsuge til matematik/byuge - Øget brug af IT (elektroniske tavle, PC er) Vurdering Inklusion af børn i SFO. Vi ønsker: - Børn med adfærdsmæssige udfordringer oplever læring i at mestre deres manglende færdigheder eller får redskaber til at kompensere for dem. Børn oplever selv at være med til at løse deres konflikter i SFO. Vi vil skabe et inkluderende miljø i SFOen, så der kan arbejdes med at fremme trivslen hos børn med adfærdsmæssige udfordringer, gennem den daglige pædagogiske praksis. Vi vil gennem teoretisk faglitteratur, sikre en relevante faglige viden i forhold til børn med adfærdsmæssige udfordringer Gennem ny teoretisk viden og perspektiv på inkluderende praksis af børn med adfærdsmæssige udfordringer, skal vi tænke og handle anderledes i forhold til vores eksisterende pædagogiske og kulturelle opfattelse. Derfor vil vi arbejde med at højne, afprøve og reflektere vores pædagogiske faglige viden, (personlig, teoretisk og praktisk) ud fra ny social pædagogisk viden. Vurdering [Har I igangsat den planlagte indsats, eller er der sket ændringer undervejs? Har indsatsen medført de resultater som I på forhånd havde forventet i jeres hypotese om indsatsen? Hvad har fremmet og/eller hæmmet at I har nået målet?] V Ved at implementer en mere struktureret og anerkendende social pædagogisk tilgang til børn med adfærdsmæssige udfordringer, har vi fået skabt et inkluderende miljø i SFOen. Ved at flytte fokus fra problem til ressource, har det skabe større rum for støtte til det enkelte barns mulighed for udvikling og trivsel. Vi oplever, at når vi arbejder målrettet med inklusion gennem en anerkendende grundholdning til børnene i SFOen, fremmer vi trivslen hos børn med adfærdsmæssige udfordringer, og derved skabes et positivt fundament for barnets videre udvikling og aktive deltagelse i det store fællesskab. Samtidig mener vi at opleve færre konflikter i hverdagen. Vi har fået etableret et lokale til børn med Vi oplever at rigtig mange børn.. 19/210

20 Falkenborgskolen Gennem uddannelse/kursus/pædagogisk opdatering er vores faglige viden højnet i forhold til børn med adfærdsmæssige udfordringer. Vi har fået en stor viden om inklusion, som gør at vi kan handle anderledes i forhold til vores gamle pædagogiske og kulturelle opfattelse. Ved at have fokus på faglige metoder, har vi fået redskaber til ny pædagogisk praksis Vi ved at al forandringer tager tid og at vi i pressede situationer, let kan komme til at gøre det vi plejer, men vi er alle enige om at vi vil og skal gå vejen sammen. 4. Status for de fire bekendtgørelsestemaer 4.1 Evaluering af elevernes udbytte Der udarbejdes to elevplaner om året. Den første bliver brugt som udgangspunkt for skolehjemsamtalen i efteråret, og den anden er en revideret udgave, hvor testresultaterne indskrives og bliver efterfølgende brugt ved behovssamtalerne i foråret. Vi arbejder fortsat med, at der i elevplanen indskrives alle mål for eleverne, det gælder den almindelige undervisning, RR, DSA og SUP, det har givet forældre, elever og lærere et bedre overblik, både over testresultater og mål for klassen og den enkelte elev. Der afholdes én fast skole/hjemsamtale om året, hvor mål fastsættes for hver elev. Hvis der er behov for yderligere samtaler, kan forældre eller lærerteamet indkalde til samtalen/erne. Der afholdes to elevsamtaler, hvor målene for eleven evalueres og nye fastsættes. De nationale test og de kommunale læsetest, samt forskellige test efter gennemgang af faglige områder indgår alle i vurderingen af elevernes udbytte. Alle elever testes desuden i matematik. Hver klasses faglige niveau gennemgås ved den årlige klassekonference. Logbøger og andet evalueringsmateriale bruges af alle lærere 4.2 Elevernes inddragelse i planlægningen Termometerundersøgelsen viser, at de fleste elever giver udtryk for, at elever og lærere i fælleskabe laver regler for, hvordan man skal behandle hinanden. Der laves klasseregler. Der er flere elever, der mener, at de ikke bliver inddraget tilstrækkeligt i planlægningen af undervisningen. Vi kan ikke ud fra termometerundersøgelsen tolke, hvad det er, eleverne ønsker medindflydelse i. Dette vil være et punkt på de opfølgende samtaler med klasselærerne og efterfølgende i klasserne. 4.3 Skole-hjem samarbejdet Vi har i år haft fokus på, at forventningsafklare informationsniveauet mellem skole og hjem. Lektiebogen på intranettet bruges af alle, så forældre og elever ved, hvor de kan finde information om eventuelle lektier. Vi bruger udelukkende intranettet til information. Vanskelige samtaler holdes aldrig via forældreintra. Kontaktforældrene er med til at udarbejde dagsorden til forældremøder. Der skrives informationsskrivelser hver måned fra klasselærer, fra SFO og fra skolen generelt af ledelsen. Derudover udarbejdes der i flere klasse faglige ugeplaner. Der afholdes sociale arrangementer planlagt af skolen og af forældre. Vi er gået fra 1 årligt forældremøde til 2 årlige forældremøder. Der afholdes en obligatorisk skole/hjemsamtale, hvor både forældre, elever, lærere og i indskolingen pædagoger deltager. Samtalerne tager udgangspunkt i elevplanen og elevsamtalen. Derudover har vi behovssamtaler, nogle gange en række af samtaler, hvis lærere og forældre ønsker dette. 4.4 Specialpædagogisk bistand Supplerende undervisning foregår både på hold og i klasserne. Der er på alle klassetrin holdundervisning, hvor SUP- og DSA-lærere indgår i planlægningen og undervisningen. Der har været afholdt kurser for en gruppe af elever ud fra deres vanskeligheder. 20/210

21 Falkenborgskolen Ved den årlige klassekonference med udgangspunkt i læse- og matematiktest planlægges i grove træk de forskellige kurser, udviklingscenteret skal tilbyde. Vi har igangsat et forsøg med brug af ipad for de elever, der har læsevanskeligheder. Se evalueringen. Efter sprogscreening af elever i 0. klasse er der ud fra elevernes resultater dannet hold, hvor der er undervises efter elevernes faglige niveau. Vi vil i kommende skoleår danne sproggrupper. Alle mål for specialundervisningen og evalueringen af denne bliver skrevet i elevplanerne. For at tilgodese børn, der har brug for et lille og mere overskueligt miljø, har SFO indrettet et vennerum. For at skabe forudsigelighed og den røde tråd for børnene vil det, i så vid udstrækning det er muligt, være faste personaler i dette rum. Der gives bl.a. tilbud om lektiestøtte. Vi arbejder fagligt bevidst, gennem dokumentering ved bl.a at udfører skriftlige observationer og i det daglige dokumenterer gennem fælles logbog for skole og SFO. Samt udarbejdelses af pægagogiske handleplaner på mdr. børnemøder. 5. Udviklingsplan for Oversigtskema over indsatser Fælles 2013/ / / / /18 Inklusion Inklusion Inklusion Inklusion Inklusion Matematik Falkenborgskolen Styrkelse af inklusionstruktureret brug af AKTtimer Styrkelse af digitalisering og IT - Faglig undervis ning - Elev superbr ugere Skole/hjem samarbejde - Fokus på lektier Almendannelse - fokus på sproget Udarbejdelse af inklusionsplan for skolen X X X X X X X Temamøder for forældre om fagenes faglighed Forbedring af resultater - fokus på matematik X X 21/210

22 Falkenborgskolen 5.2 områder Inklusion Problemstilling Som folkeskole skal vi i fremtiden være endnu mere inkluderende og skal kunne modtage flere børn med særlige udfordringer, som tidligere var i specialtilbud. Nogle af disse elever har udfordringer med at være i store fællesskaber, og deres kammerater mangler forståelse for, hvorfor de skal være i folkeskolen, og hvordan de bedst kan hjælpe deres kammerater til at være i fællesskabet. For at det skal kunne lykkes har vi etableret en pusterumsordning, da vi mener ekskludering i kortere perioder kan være en del af inkluderingsprocessen. Vi ønsker, at - elever med særlige udfordringer lærer at begå sig i fællesskabet og udvikle sig fagligt. - elever med særlige udfordringer lærer at mestre deres manglende færdigheder eller får redskaber til at kompensere for dem - alle elever på en positiv måde er med til at løse eventuelle konflikter At alle elever deltager i fællesskabet At ingen elever, der går på skolen, bliver ekskluderet til specialtilbud Kan aflæses på PPRs liste over, hvilke børn der visiteres til et andet skoletilbud Pusterumstilbuddet er til de børn, som i perioder ikke kan deltage i den normale undervisning. Tilbuddet varetages af 4 lærere og evt. pædagog fra SFOen. Tilbuddet kan benyttes i 15 skemalagte timer om ugen. Præmisser for tilbuddet: 1. Tilbuddet gælder for alle elever på skolen. 2. eleverne visiteres i samarbejde mellem den enkelte lærer og AKTpersonalet (samt skoleledelsen og skolepsykologen ved længere forløb). 3. Der udarbejdes en individuel handleplan for eleverne som tilknyttes pusterummet. 4. Her og nu foranstaltning kan aftales mellem den enkelte lærer og pusterumslæreren. 5. Klasselærer skal orientere/inddrage forældrene, når der laves handleplan for en elev. 6. Eleven kan være i tilbuddet i perioder, dage, enkelte timer. Pusterummet må aldrig opfattes/bruges som en straf. 7. Når eleven vender tilbage til stamklassen efter en periode laves en overlevering til klasselæren og forældrene. 8. Pusterummets lærer har et tæt samarbejde med AKTpersonalet og de enkelte lærer om pusterumseleverne, da koblingen til det almene er vigtig og der arbejdes forsat med relationer til klassekammeraterne. 9. Der gives faglig sparring til personalet i pusterummet. 10. Der overleveres fra den enkelte klasselærer til pusterummets 22/210

23 Falkenborgskolen lærer, hvad der arbejdes med i klassen, således at der er mulighed for også fagligt at arbejde med den enkelte elev. Fysisk vil pusterummet være placeret i SFOens Vennerum, da dette bruges i eftermiddagstimerne til inklusionsarbejde og det dermed vil give genkendelighed og den røde tråd for flere elever. Hypotese År 1: År 2: Generel indsats på skolen: at have: - en anerkendende tilgang til alle elever - Fokus på de ting, der lykkes for eleven og de gode historier fortælles - En struktureret pædagogik - Tydelige klasserumsledelse Fokus på overgange fra et undervisningsforløb til en anden At elever med særlige udfordringer viser større glæde ved at være på skolen både i skoledelen og i SFO en At der opstår færre konflikter mellem eleverne At eleverne viser større forståelse overfor kammerater med særlige udfordringer at der opstår færre konflikter Benytte klasseloggen og tælle op, hvor mange konflikter der har været. Ved at tilbyde pusterums-ordning og implementere en mere anerkende og struktureret pædagogisk tilgang til alle elever, vil elever med særlige udfordringer i større grad kunne rummes og dermed også kunne deltage i fællesskabet. Ved ikke at fokusere på problemer men i stedet have fokus på det, der lykkes, vil det blive klart for alle, at elever med vanskeligheder også har kompetencer, der er vigtige for fællesskabet. Ved at lave nye historier om eleven gives hermed nye muligheder for elevens skolegang. Mere struktureret brug af AKT-timer med klare mål for indsatsen AKT arbejder i mere forbyggende forløb Flytte fokus fra den enkelte elev til fokus på fællesskabet Fælles inklusionskursus til lærere og pædagoger At der opstår færre konflikter Lærer og pædagoger får større forståelse på inklusionsteorier og kendskab til inkluderende pædagogik At der bliver skrevet færre gange til forældre på intranettet vedr. konflikter mellem elever. Lærer og pædagoger aflægger rapport til ledelsen. Udarbejde inklusionsplan for skolen Inklusionskursus til lærere og pædagoger. At alle medarbejdere ser arbejdet med inklusion som en fælles opgave Medarbejderne viser motivation, når opgaven drøftes i forskellige fora: Pæd.råd., PFU, LP-møder m.m. Lærere og pædagoger aflægger rapport til ledelsen. 23/210

24 Falkenborgskolen IT Problemstilling Hvordan giver vi mulighed for at alle elever har adgang til digitale lærermidler og IT? At alle elever får adgang til digitale lærermidler og gøres til kompetente IT brugere ved anvendelse af digitale læremidler i fagene IT. At vi har bærbar pc er og tablets til minimum 33 % af eleverne. At vi har mulighed for at alle elever kan få deres eget medbragte IT udstyr opbevaret sikkert. At vores netværk er stabilt og rækker over hele skolen område. Eleverne oplever en mere spændende og engagerende undervisning ved anvendelse af digitale læremidler og multimodale tekster. Der er sat skabe op til alle elever, med mulighed for at de kan låses. Netværket stabilt, uden udfald. Vi har minimum 150 bærbar enheder på skolen. Udlån af analoge bøger falder. Færre analoge taskebøger. IT- vejledere melder tilbage om stabiliteten af netværket. Lærere melder tilbage om elevernes brug af IT. Udtræk fra skolebibliotekets udlånssystem Termometerundersøgelse hvor eleverne spørges til brugen af digitale læremidler i undervisningen. Skolen gennemanalyserer sin økonomi med henblik på at overføre midler fra bogindkøb, engangsmaterialer, kopiering m.m. til abonnementer på digitale undervisningsportaler. Fagudvalgene skal i samarbejde med PCF udvælge egnede digitale læremidler. Eleverne opfordres til at medbringe egne PC ere/tablets i skolen. Der skal være mulighed for sikker opbevaring af IT udstyr på skolen for alle elever. Fokus på opbevaring i vores nye bygning. Samarbejde og konstant opfølgning med IT-afdelingen. Eleverne og lærerne bliver mere kompetente IT brugere og de tilbudte undervisningsmidler vil altid være de nyeste på markedet. Stigning i antallet af elever, der medbringer egen PC/tablet. At eleverne bruger IT og digitale lærermidler i hverdagen. Stigende omkostninger til digitale læremidler og faldende omkostninger til analoge læremidler. Kvantitativ indsamling over Intranettet ved hjælp af spørgeskema. Optælling af antal elever, der medbringer egen PC/tablet. Gennemgang af skolens regnskab. 24/210

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012-2013 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2012-2013 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2012-2013 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/50 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Udviklingsafdelingen og Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet oktober

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for Ejby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil At lære er at leve Profillinjer Læringscenter Glade

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Sommerferiebrev. København V, juni 2014. Kære forældre.

Sommerferiebrev. København V, juni 2014. Kære forældre. Sommerferiebrev Slesvigsgade 6 1762 København V Tlf. 33 22 18 01 www.vesterbronyskole.kk.dk mail@vesterbronyskole.kk.dk Kære forældre. København V, juni 2014 Sommeren står for døren, og så skal I selvfølgelig

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere