Arbejdet med genoptræningsplan i det kommunale og regionale regi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdet med genoptræningsplan i det kommunale og regionale regi"

Transkript

1 Arbejdet med genoptræningsplan i det kommunale og regionale regi Ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland Michelle Riisager, Morten Rye Olsen, Nadia Dam Jensen & Ulla Rygaard E13V Modul 14 Vejleder: Torben Broe Knudsen Dato: 10. juni 2016 Denne opgave omfatter antal tegn inkl. Mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Vi vil gerne sige tak til alle dem, der har bidraget og hjulpet os i arbejdet med vores bachelor projekt. Tak til de seks informanter, som har ønsket at deltage i vores interviews og bidraget med deres svar. Tak til metode vejleder Torben Broe Knudsen for metodisk- og teoretisk vejledning i forhold til opgavens indhold og opbygning. Tak til klinisk vejleder Stine Lindsten for hjælp, vejledning og indhentning af relevante informationer til vores projekts udformning. Til sidst tak til venner og familie, for hjælp og støtte i processen. D. 10 juni, Nadia Dam Jensen Ulla Rygaard Sørensen Morten Rye Olsen Michelle Riisager Side 2 af 44

3 Læservejledning I projektet skrives der regionale og kommunale ergoterapeuter, det refererer til ergoterapeuter ansat på et regionalt sygehus og ergoterapeuter ansat på en kommunal træningsenhed. Når vi omtaler patienter, forholder vi os til de personer som de regionale ergoterapeuter arbejder med. Når vi omtaler borgere, forholder vi os til de personer som de kommunale ergoterapeuter arbejder med. Når vi skriver klienter, forholder vi os til begge sektorer. Informanterne er anonymiseret og bliver derfor omtalt R1, R2, R3 og K1, K2, K3 R: Regionale informanter K: Kommunale informanter De anvendte citater skrives med kursiv, og der bliver nævnt, hvilken informant citatet kommer fra. Forkortelser vil være efter Dansk Sprognævns regler. Forkortelser af forfattere, videnskabelige artikler, teoretikere, organisationer skrives fuldt ud ved første benævnelse og herefter i en forkortet form. Anvendt referencesystem: Harvard Side 3 af 44

4 Abstract The project is an attempt to illustrate the collaboration, when a patient is released from the hospital with a rehabilitation plan for further training at a municipal training unit. Problem Background In future years, demographic development of the population will pressure the health industry. Therefore, it is essential to have an effective and coordinated action plan across regional and municipal sector in Denmark. There must prospectively be an increase of the patient's experience of quality in treatment and throughout the course through the healthcare (Region Nordjylland, 2012). Communication and information for transmission of data between sectors, being in studies cited as one of the greatest barriers (Lyngsø, Gottfredsen & Frolich, 2016) (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Medical professionals often experience downtime, repetitions of standardized tests and defects on receipt of a client, the primary purpose (Lyngsø, Gottfredsen & Frolich, 2016). Problem definition / formulation We will examine the content of the work of occupational therapists employed at a regional somatic hospital, draw up a rehabilitation plan being workable for further municipal occupational therapy rehabilitation and assessment. Methods and materials The project is designed in a qualitative study. The empirical data were collected through semi-structured interviews and analyzed using condensation of meaning and categorization (Kvale & Brinkmann, 2009) Results The project results show that the informants in the regional was influenced by cultural and ethical dilemmas when they draw up a rehabilitation plan. It affects the municipal occupational therapists in their work, as the information is not mentioned or may be defective. Conclusion The conclusion of the project is to clinical reasoning, describe the regional and municipalities reasoning process uniform in their work with rehabilitation. Despite the fact Side 4 af 44

5 that the thought process is the same, we see there are still barriers in the rehabilitation plan information between the two sectors. In the analysis, were found three themes that were throughout the informants, while it turned out that the three themes had a dynamic interaction. Perspectivation It might be appropriate to use the project results for further research in occupational therapy evidence-based practice since the project informants used homemade or selected parts of standardized occupational therapy tools. There could also be more research into patient satisfaction of a continuous course, when printed with a rehabilitation plan or their experiences of repeating studies. Keywords: Occupational therapy, rehabilitation, Cross-sector cooperation Side 5 af 44

6 Resumé Projektet er et forsøg på, at belyse det tværsektorielle samarbejde, når en patient udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan til videre (genop)træning ved en kommunal træningsenhed. Problembaggrund I de kommende år vil netop sundhedsområdet blive presset af den demografiske udvikling i befolkningen. Derfor er det vigtigt med en effektiv og koordineret indsats på tværs af den regionale og kommunale sektor i Danmark. Der skal fremadrettet være en stigning af patientens oplevelse af kvalitet i behandling og i hele forløbet gennem sundhedsvæsenet (Region Nordjylland, 2012). Kommunikation og information ved overførsel af data mellem sektorerne bliver i studier nævnt som en af de største barrierer (Lyngsø, Gottfredsen & Frølich, 2016) (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Sundhedspersonale oplever ofte spildtid, gentagelser af standardiserede tests og mangler, ved modtagelse af en klient, det primære formål (Lyngsø, Gottfredsen & Frølich, 2016). Problemstilling/-formulering Vi vil undersøge om indholdet af det arbejde, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus, udarbejder til en genoptræningsplan, er brugbar til videre kommunal ergoterapeutisk genoptræning og vurdering. Metode og materialer Projektet bliver udformet i en kvalitativ undersøgelse. Det empiriske data blev indhentet gennem semistrukturerede interviews og analyseret ved brug af meningskondensering og kategorisering (Kvale & Brinkmann, 2009) Resultater Projektets resultater viser at, informanterne på det regionale blev påvirket af kulturelle og etiske dilemmaer, når de udarbejder en genoptræningsplan. Det påvirker de kommunale ergoterapeuter i deres arbejde, da informationer ikke nævnes eller kan være mangelfulde. Konklusion Konklusionen på projektet er at klinisk ræsonnement, beskriver de regionale og kommunales ræsonnementsproces ensartet i deres arbejde med genoptræningsplan. På trods af at Side 6 af 44

7 tankeprocessen er ens, ses der stadig barrierer i genoptræningsplanens information mellem de to sektorer. I analysen blev der fundet tre tematikker, der var gennemgående for informanterne, samtidig viste det sig at de tre temaer havde et dynamisk samspil. Perspektivering Det kunne være relevant at bruge projektets resultater til videre forskning i ergoterapeutisk evidensbaseret praksis, da projektets informanter, alle brugte hjemmelavede eller udvalgte dele af standardiserede ergoterapeutiske redskaber. Der kunne også forskes mere i patienters tilfredshed af et sammenhængende forløb, når de bliver udskrevet med en genoptræningsplan eller i deres oplevelser af gentagne undersøgelser. Søgeord: Ergoterapi, Genoptræningsplan, Tværsektorielt samarbejde Side 7 af 44

8 1.0 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Samfundsmæssig relevans Effektivisering i sundhedsvæsenet Kulturen i de to sektorer Ergoterapeutisk relevans GOP som kommunikationsmiddel Overlevering via. GOP Problemformulering Begrebsafklaring Teori Organisationsteori Mattingly & Fleming Metode Søgestrategi og -historie Udvælgelse af litteratur Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Interviewguides Udarbejdelse af interviewguides Afprøvning af regional interviewguide Dataindsamling Rekruttering af informanter Kontakt til informanter Interviewsituationen Transskribering Analysemetode Analyse af data Validitet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet. 22 Side 8 af 44

9 5.8 Etiske overvejelser Analyse Analyse af kulturen i den regionale og kommunale sektor Analyse af tidspres Analyse af etik Opsummering af kultur Opsummering af tidspres Opsummering af etik Diskussion Diskussion af resultat Diskussion af teori Diskussion af metode Valg og indsamling af informanter Pilotinterview Interviewguides Indsamling og bearbejdning af data Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1 Hovedtyper af påvirkningsfaktorer som bestemmer organisationens samlede kultur 11.2 Bilag 2 Interviewguide regional 11.3 Bilag 3 Interviewguide kommunal 11.4 Bilag 4 1. mail til mulige informanter 11.5 Bilag 5 2. mail til informanter 11.6 Bilag 6 Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter 11.7 Bilag 7 Transskribering K Bilag 8 Transskribering k Bilag 9 Transskribering K Bilag 10 Transskribering R1 Side 9 af 44

10 11.11 Bilag 11 Transskribering R Bilag 12 Transskribering R Bilag 13 Meningskondensering, kultur Bilag 14 Meningskondensering, tidspres Bilag 15 Meningskondensering, etik Bilag 16 Dosisguide Bilag 17 Udarbejdelse af elektroniske genoptræningsplaner Bilag 18 Formidling af bachelorprojekt Bilag 19 Analyseskema til kritisk vurdering til kvalitative studier Bilag 20 - Analyseskema til kritisk vurdering til kvantitative studier Bilag 21 - Analyseskema til kritisk vurdering til kvantitative studier Side 10 af 44

11 2.0 Indledning Projektet beskæftiger sig med kommunikation fra sygehus til træningsenhed via en genoptræningsplan (GOP). I 2001 blev GOP indført, den fungerer som en lægelig henvisning af den enkelte klient til genoptræning efter udskrivelse. I de seneste 15 år er der gennemgået flere evalueringer og tilpasninger. Ved at interviewe ergoterapeuter ansat på sygehus, og ergoterapeuter ansat i kommunens træningsenheder, ønsker vi at undersøge om informationen, på tværs af sektorerne er anvendelig i det ergoterapeutiske samarbejde. Gruppens medlemmer har alle, i kliniske undervisningsforløb, erfaring fra regional og kommunal praksis og har dermed udarbejdet og modtaget GOP. Med den erfaring, har det undret gruppens medlemmer, at kommunale ergoterapeuter ofte starter forfra med interview og undersøgelser af borgere, når der er udarbejdet en GOP. 3.0 Baggrund I baggrunden redegøres der for samfundsrelevans og betydningen af tværsektorielt samarbejde samt hvilken indflydelse kultur kan have på GOP i de forskellige sektorer. Der anvendes forskningsstudier for at finde faktorer, som kan have påvirkning på det tværsektorielle samarbejde og vi vil præsentere informanterne fra de to sektorer. Desuden bliver der redegjort for problemets ergoterapeutiske relevans og der opstilles problemformulering. 3.1 Samfundsmæssig relevans Det offentlige danske sundhedsvæsen er organiseret på tre niveauer og størstedelen finansieres gennem skatten. Staten som overordnede politiske lovgivere, regionerne har ansvaret for sygehusene og den private sundhedssektor. Kommunernes ansvar er sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. På trods af mange initiativer for at forbedre samarbejdet på tværs af sektorer og det sammenhængende patientforløb, virker det danske sundhedsvæsen stadig ikke optimalt. Et dansk studie, foretaget af Anne Marie Lyngsø, ansat ved forskning for kroniske sygdomme på Bispebjerg Universitetshospital, påviser at der er begrænsninger i det danske sundhedsvæsen. Studiet viser, at når patienter flytter sig mellem sektorer, bliver det sammenhængende patientforløb brudt. De adspurgte fagprofessionelle, mente at et integreret sundhedsvæsen, ville lede til en mere økonomisk omsorg af højere kvalitet og bevare eller endda forbedre patienternes sundhed og tilfredshed. Den tværsektorielle kommunikation, er nævnt som den største barriere. Det viste sig også, at de fagprofessionelle mente at de forskellige kulturer i sektorerne, var med til at skabe barrierer (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Side 11 af 44

12 Siden 1997, har der i Sverige kørt et projekt, kaldet DELTA (står for det fjerde bogstav i det græske alfabet, for de fem institutioner der deltager i projektet og for det svenske ord delta, der betyder at deltage). Projektet opstod efter en række samarbejdseksperimenter mellem velfærdsinstitutioner, omkring erhvervsrehabilitation. Studiet er et evalueringsstudie, der viste at kortere og forbedrede kommunikationsveje mellem sektorerne, gav respondenterne følelse af sammenhæng i forløbet. Respondenternes svar på et spørgeskema viste, at de oplevede ikke at skulle gentage deres historie, fordi de ansatte i projektet på forhånd var godt informeret om deres hidtidige forløb og de oplevede kortere ventetid på forskellige tiltag (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Barriererne eller begrænsningerne kan ifølge studierne, føre til dobbeltarbejde, være tidskrævende og frustrerende for fagprofessionelle, have negativ økonomisk indvirkning og gøre det tværsektorielle samarbejde ineffektivt (ibid.) (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016) Effektivisering i sundhedsvæsenet Rammerne for økonomien i Region Nordjylland bliver årligt udarbejdet i aftaler mellem Regeringen og Danske Regioner. I 2012 blev der vedtaget et loft på regionernes udgifter. Dette betød bl.a., at der skulle være større fokus på prioritering og overholdelse af budgetterne (Finansministeriet, 2012). Det er nødvendigt med økonomisk og faglig dygtighed på især sundhedsområdet, når ressourcer skal prioriteres. I de kommende år vil netop sundhedsområdet blive presset af den demografiske udvikling i befolkningen, med fx en større del af ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Væsentligt er det derfor, at alle muligheder for at skabe effektivisering og koordinerede sundhedstilbud, der muliggør udvikling af de ydelser der tilbydes. Såsom de specialiserede tilbud, kvaliteten af behandling og at hæve patienternes oplevelse af kvalitet i behandling og i hele forløbet gennem sundhedsvæsenet. (Region Nordjylland, 2012) Kulturen i de to sektorer Kulturen på en arbejdsplads kendetegnes ved dens normer og værdier. Kulturen er både de fysiske omgivelser, såsom bygninger og deres indretning, arbejdet der bliver udført, farver på væggene osv. Men kulturen er også den måde, man omgås hinanden, samarbejde, løsning af individuelle eller fælles opgaver, stemningen i kantinen og til møder samt omgangstonen mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem. En ny medarbejder vil ofte mærke den slags kultur som atmosfæren på arbejdspladsen. Det kan tage lang tid, at få en mere dybdegående forståelse af de forhold, der er medvirkende til at skabe en bestemt kultur på en arbejdsplads. Det kræver at man skal forstå og føle mange udtryk også de Side 12 af 44

13 underforståede og usynlige. Kulturen er en bestemt måde at opleve verden på, det gælder de interne forhold på arbejdspladsen og i forhold til samfundsomgivelserne. Kulturen vil altid være forskellig fra den ene arbejdsplads til den anden (Bakka & Fivelsdal, 2014). Til det sagde Lyngsø at på trods af flere reformer og politiske initiativer af det danske sundhedsvæsen, bærer den regionale kultur præg af at være akut og kortsigtet. Hvorimod den kommunale kultur karakteriseres af at være mere langsigtet, hvor borgernes hele narrativ, indgår i interventionen (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Kulturforskelle i de to sektorer forklares også med forskellige arbejdsopgaver. Regionen har som hovedansvar akut sygdomsbekæmpelse, behandling og vurdering af udskrivelse, hvorimod kommunerne har det fulde ansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering uden for sygehuset (Larsen, Nielsen & Krasnik, 2007). Medarbejderne i de to sektorer får, trods den samme uddannelse, faste kompetenceområder og de specialiserer sig inden for bestemte arbejdsområder (Bakka & Fivelsdal, 2014). 3.2 Ergoterapeutisk relevans Lyngsø undersøgelse lod personale og ledere inden for det danske sundhedsvæsen, beskrive hvad de opfattede som barrierer. Kommunikation og information ved overførsel af data mellem sektorerne blev nævnt som den største barriere. Fagpersonalet oplevede ofte spildtid, gentagelser af tests og undersøgelser samt usikkerhed om det primære formål for den enkelte (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Et område hvor fagpersonalet fra kommunerne mente at kommunikationen kunne forbedres, var i epikrisen som de ofte fandt mangelfuld og utilstrækkelig. Overgangen fra sektor til sektor bør iflg. praktiserende læger have en højere prioritering. Fagpersonalet i kommunerne mente, at der burde være en mere fyldestgørende beskrivelse af fremtidig pleje, borgerens mål og præferencer. I stedet mente de, at de regionale medarbejdere havde for stor fokus på overlevelse og akutpleje og at det var pga. tidspres og gamle vaner. Endvidere kom det frem, at hvis der blev prioriteret tid til, at man kunne følge en kollega på tværs af sektorerne, ville det kunne skabe større forståelse og respekt for deres behov og roller i det ergoterapeutiske arbejde (ibid.) GOP som kommunikationsmiddel I 2001 fremlagde Henrik Dam Kristensen, den daværende socialminister, en ændring af socialloven, der inkl. kommunal genoptræning, loven blev vedkendt i april samme år. Derved blev det vedtaget, at den enkelte patient ved udskrivelse fik udarbejdet en plan for den videre genoptræning, planen fik regionerne ansvaret for at udarbejde (Kristensen, 2000). I 2009 blev kommunalreformen evalueret og det blev besluttet, af blandt andre Kommunernes Landsforening (KL), Danske regioner og Sundhedsstyrelsen at fagligheden og kvaliteten i Side 13 af 44

14 genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skulle øges og det faglige miljø styrkes (Sundhedsstyrelsen, 2014). Senest i 2016 blev GOP evaluret, hvilket resulterede i den Gode GOP (G-GOP) (Medcom, 2016) Overlevering via GOP Lægen har, iflg. autorisationslovens 18 og reglerne om medhjælp på sundhedsområdet, lov til at uddelegere vurderingen og udarbejdelsen af GOP til andre fagprofessionelle fx ergoeller fysioterapeuter (Sundhedsloven, 2010) (Region Nordjylland, 2013). Når ergoterapeuten skal udarbejde GOP, bruges ofte klinisk ræsonnering som metode til at holde orden i sin tanker. Udtrykket er især forbundet med Clinical Reasoning Study (CRS), en amerikansk etnografisk undersøgelse af, hvordan ergoterapeuter ræsonnerer i hverdagspraksis og hvordan de forstår deres klienternes situation. Forskerne bag, antropolog Cheryl Mattingly og ergoterapeut Maureen Fleming, delte klinisk ræsonnering ind i procedure- interaktions- og betingelsesspor (Mattingly & Fleming, 1994). Men pointere at ergoterapi kan passe dårligt ind i den medicinske verden og dets sprog, pga. de tre spor. Det tværfaglige samarbejde kan derfor være vanskeligt, da ergoterapi ofte er en del af den medicinske verden (ibid.). I 1995 undersøgte ergoterapilærer Jytte Tjørnov, Ergoterapeutuddannelsen i København, om der var belæg for at sige, at beskrivelsen af ergoterapeuters kliniske ræsonnering i de tre spor også havde gyldighed i Danmark og kunne overføres til dansk praksis. Der skulle tages forbehold for politiske beslutninger, referencerammer og traditioner i den kulturbestemte ergoterapeutiske praksis. Hendes undersøgelse fandt CRS gyldig i Danmark (Tjørnov, 1997). Studiet fastslår at ergoterapeuter forholder sig til klientens hverdagsaktiviteter, de ydre og indre forudsætninger og betingelser for aktivitet. Det var underforstået at ergoterapeuter forholder sig til kvaliteten og betydningen af hverdagsaktiviteterne og til klientens egen oplevelse af hverdagsaktiviteterne (Mattingly & Fleming, 1994). Når et projekt, hævder at ergoterapeuters ræsonnering inddrager klientens hverdagsaktiviteter, burde det være irrelevant om de er regionalt- eller kommunalt ansatte. Side 14 af 44

15 3.3 Problemformulering Vi vil undersøge om den information, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus, skriver i genoptræningsplanen, er anvendelig til videre kommunal ergoterapeutisk genoptræning og vurdering Begrebsafklaring: Vi vil undersøge om den information, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus. Her menes den vigtige information, fx gennem interviews og observationer, som ergoterapeuten får om patienten og på baggrund af den viden udarbejder en GOP til de kommunale ergoterapeuter, som skal arbejde videre med borgeren i eget hjem (Aalborg Universitetshospital, 2014). Ved anvendelig menes der, om den information der er skrevet i GOP, er relevant information for den kommunale ergoterapeut, ift. videre arbejde med borgeren. Ergoterapeuter undersøger, vurderer, rådgiver, behandler og genoptræner ift., at fremme den enkelte klients mulighed for aktivitet og deltagelse i almindelig daglig levevis under og efter indlæggelse (ibid.). 4.0 Teori I følgende afsnit, beskrives den teoretiske baggrund for vores analyse, vi tager udgangspunkt i Bakka og Fivelsdal bog Organisationsteori - struktur, kultur og processer, samt Clinical Reasoning af Mattingly og Flemming, desuden inddrages brdr. Dreyfus model fra nybegynder til ekspert 4.1 Organisationsteori Bakka & Fivelsdal taler om organisation, som en fælles betegnelse, på tværs af brancher, på tværs af offentlige og private virksomheder samt på tværs af sektorer. I en organisation mødes mennesker med forskellig, faglig baggrund, faglige interesser og kompetencer. Derfor er det vigtigt for organisationer at, udvikle et fælles sprog, der muliggør forståelse og samarbejde (Bakka & Fivelsdal, 2014). Organisationsteori deles op i tre temaer: struktur, proces og kultur. Vi vil i dette projekt, se på kulturen på tværs af de to sektorer. I kulturperspektivet lægger man vægt på værdier, normer og ambitioner samt indflydelsen fra samfundet. I en organisation udvikles der egne kulturer, som kan påvirkes i nogen grad fx politiske beslutninger, økonomiske ændringer eller ny forskning på området (ibid.). Johnson & Scholes fremsatte i 1988, en model af hovedkilder til påvirkning af individets værdimønster (Johnson & Scholes, 1988). Bakka videreudviklede modellen, for at vise Side 15 af 44

16 hovedtyper af påvirkningsfaktorer, som beskriver en organisations samlede kultur. Modellen har organisationen i midten og består af fire hovedtyper: Omgivelsernes art, virksomhedstype, virksomhedens egenart og medarbejdernes egenart (bilag 1) (Bakka & Fivelsdal, 2014). I dette projekt, har vi brugt hovedtypen medarbejdernes egenart i vores interviewguide, for at teoristyre at vi kommer hele vejen rundt om medarbejdernes bidrag til kulturen og forhåbentligt give os en forståelse af den organisationskultur, der eksisterer på et sygehus og den kultur som eksisterer på træningsenhederne i det kommunale. Kulturen er relevant for projektet, da der ud fra de førnævnte studier kan ses, at kulturen i en organisation kan have betydning for det ergoterapeutiske arbejde med GOP. 4.2 Mattingly and Fleming I det tidligere omtalte studie CRS, beskrives de tre spor i klinisk ræsonnering som: Proceduresporet: Ergoterapeuten læser klientens journal, for at forholde sig til sygdom, symptomer, diagnose og funktionsnedsættelse. Det vil ofte også være her der besluttes hvilken form for tilbud eller intervention, den enkelte klient skal modtage. Interaktionssporet: Ergoterapeuten lærer den enkelte klient at kende og forsøger at etablere god kommunikation. Ergoterapeuten sætter sig ind i klientens egen opfattelse af sin problemstilling og dermed engagere klienten, for at muliggøre aktivitet og udvikle planer. Betingelsessporet: Ergoterapeuten fastslår hvad der fremmer og hæmmer deltagelse i aktivitet og støtter klienten i at tænke på nye måder ud fra det hele menneske (Mattingly & Fleming, 1994). I dette projekt bruges de tre spor til at udvikle spørgsmål, som vil være relevante ift. til udarbejdelse og anvendelse af GOP (ibid.). Vi vil anvende relevante dele af CRS til teoretisk analyse, af den indsamlede data. Det vil blive sat i sammenspil med tidligere nævnt organisationskultur, for at skabe et samlet billede af den ergoterapeutiske ræsonnering og hvordan ergoterapeuterne kan blive påvirket af arbejdspladsens kultur (ibid.). 4.3 Stuart og Hubert Dreyfus Filosoffer og brdr. Stuart og Hubert Dreyfus udviklede i 1980 erne modellen fra nybegynder til ekspert, modellen beskriver fem niveauer, hvor den fagprofessionelle bevæger sig fra nybegynder og gennem erfaring og viden ender som kyndig eller ekspert. Modellen beskriver at kyndige eller eksperter, med mange års erfaring inden for et bestemt område, vil kunne opleve at gå tilbage til avancerede begyndere, i forbindelse med fx videre- eller efteruddannelse eller introduktion til nyt fagområde (Dreyfus, 1991). I projektet inddrager vi modellen, for at analysere en del af medarbejdernes egenart og for at supplere CRS. Side 16 af 44

17 5.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive projektets søgestrategi og vores valg af relevant litteratur. Efterfølgende beskrives den videnskabsteoretiske tilgang samt interviewguidernes struktur og udarbejdelse. Derudover præsenterer vi metoden til dataindsamling og -bearbejdning og vi vil komme ind på etiske overvejelser. 5.1 Søgestrategi og -historie For at sikre os at, vi fandt relevant litteratur til vores projekt, foretog vi systematiske søgninger fra februar til april 2016, fortrinsvist i de internationale databaser Cinahl og PubMed, hvor vi anvendte engelske søgeord, som Occupational Therapy, Health Care og intersectional collaboration, vi valgte at sætte år 2000 som skæringsdato, da vi mente at ældre artikler ikke længere ville være relevante, pga. GOP. Vi fik et enkelt hit, som er den svenske forskning omkring DELTA projektet, som forklarer hvordan klienter oplever at bevæge sig mellem sektorer (bilag 16). Desuden blev der søgt efter dansk forskning på bl.a. Google og Google Scholar, med de engelske søgeord og yderligere med danske søgeord som ergoterapi, genoptræningsplaner og tværsektorielt samarbejde. Den danske søgning førte os ind på International Journal of Integrated Care (IJIC), hvor vi fandt 5 artikler, heraf bruger vi to i projektet. Udover den systematiske søgning i databaser og søgemaskiner, brugte vi kaskadesøgning i den fundne relevante litteratur, hvor vi fandt primær litteratur og ligeledes fandt vi flere ens referencer. Desuden har vi søgt viden på ergoterapeutforeningens hjemmeside (ETF), på sundhedsstyrelsens hjemmeside, på UCN viden i eksisterende ergoterapeutiske bachelorprojekter samt i den danske lovgivning på området Udvælgelse af litteratur Vi søgte efter litteratur, der undersøgte tværsektoriel kommunikation og samarbejde. Vi tog de tre artikler med, da resultaterne var relevante for vores projekt. Vi valgte de tre præsenteret i projektet, ved at bruge analyseskemaer til kritisk vurdering af kvantitative og kvalitative studier (bilag 19,20,21) (Law, et.al., 1998). I Danmark er der foretaget flere studier af det tværsektorielle samarbejde, vi valgte at interessere os for studier, der er foretaget mellem sygehus og kommune. Desuden valgte vi det svenske DELTA studie, fordi det forklarer hvordan borgere oplever at flytte sig mellem sektorerne. Vi fandt ikke ergoterapeutiske studier, der omhandlede GOP, som tværsektoriel kommunikation og da GOP er dansk og ikke bruges i andre lande, valgte vi at tage studiet om sundhedsplanen med i projektet. Side 17 af 44

18 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang I projektet anvendes en humanvidenskabelig tilgang, da vi er interesseret i at opnå en viden omkring vores informanters meninger, holdninger og følelser (Birkler, 2005). Tilgangen tillader at vi forholder os til den hermeneutiske metode ift. projektets empiri Hermeneutik Hermeneutik er læren om fortolkningen af tekster. Ud fra et hermeneutisk synspunkt er tolkningen af mening det centrale tema i forbindelse med en specificering af de former for mening der søges, samt opmærksomhed ift. de spørgsmål, der stilles. De to begreber: Samtale og forforståelse spiller en central rolle og der lægges vægt på fortolkerens forhåndsviden om et emne (Kvale & Brinkmann, 2009). I projektet forholder vi os til den hermeneutiske tilgang, der giver os mulighed for, at kunne fortolke vores informanters handling og skabe en forståelse af den kultur, de er en del af og hvilken ræsonnerings proces de anvender, i deres daglige arbejde. Desuden kan vi tolke på informanternes meninger og holdninger, ud fra de data der indsamles med vores semistrukturerede interviewguides. Et af de begreber, der er i fokus i hermeneutikken er forforståelse. Ved forforståelse er det den forståelse der er forud for en egentlig forståelse. I dette projekt har vi som ergoterapeutstuderende og vores erfaringer i klinisk praksis, forud for forståelsen af ergoterapeuternes svar, en forståelse for deres arbejde med GOP. Det er nødvendigt for analysen, at vi er bevidste om denne forforståelse. Samtidig har vi dannet os en forforståelse ud fra de teorier der er anvendt i udformningen af interviewguides og som anvendes i bearbejdningen af empirien. For at kunne skabe en hermeneutiske forståelse af en tekst, går vi ud fra den hermeneutiske cirkel. Den hjælper os til at, vi cirkulært forholder os til vores helhedsforståelse og delforståelsen, og at de har en påvirkning på hinanden. Det gør at vi på baggrund af den forståelse vi allerede har, kan danne os en ny forståelse, ved at fortolke på vores informanters udsagn (ibid.). Vi forholder os primært til den hermeneutiske tilgang, men valgte at bevæge os lidt over i den fænomenologiske tilgang, da den tillader at arbejde mere systematisk og vi valgte at bruge Giorgis 5 trin i bearbejdning af indsamlet data og analyse, som er baseret ud fra en fænomenologisk filosofi (ibid.). 5.3 Interviewguides Vi har benyttet os af semistruktureret interviews i projektet, da det har struktur, et formål og vi ville opnå informanternes perspektiv på fire overordnede emner. Hvoraf de to af emnerne knyttede sig til informanterne, som person, på deres erfaring som ergoterapeut og deres arbejdsplads. På denne måde kunne vi få et billede af kulturen på den regionale og den Side 18 af 44

19 kommunale arbejdsplads. I de næste to emner, spurgte vi ind til deres arbejde med GOP og klinisk ræsonnering ift. arbejdet med GOP. Vi valgte den kvalitative tilgang, da formålet med projektet var, at undersøge ergoterapeuters samarbejde på tværs af sektorerne. Vi ønskede at få viden omkring ergoterapeuternes oplevelser, erfaringer og holdninger, ud fra at de regionale ergoterapeuter udarbejder en GOP og til den bliver modtaget af ergoterapeuter ude i den kommunale sektor og deres videre arbejde med denne (Kvale, 1997) Udarbejdelse af interviewguides Vi valgte at udarbejde to interviewguides, en til de regionale ergoterapeuter og en til de kommunale ergoterapeuter, da de arbejder med GOP på hver deres måde. I guiden forekommer der en række temaer, som skal afdækkes. Vores interviewguides har mulighed for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form. (ibid.) og de er opbygget ud fra organisationsteori (Bakka & Fivelsdal, 2014) og de tre spor indenfor klinisk ræsonnering (Mattingly & Fleming, 1994) Afprøvning af regional interviewguide For at justere vores spørgsmål, lavede vi et pilotinterview med en ergoterapeut ansat i det regionale. Formålet med det var, at finde ud af om spørgsmålene var forståelige og om anvendte begreber havde samme betydning for ergoterapeuten som for os (Kvale, 1997). Vi ville også høre informantens mening om flere af de stillede spørgsmål, hvilket var aftalt på forhånd samt vi ville teste hvor lang tid interviewet tog. Ergoterapeuten opfyldte alle vores inklusionskriterier. 5.4 Dataindsamling Rekruttering af informanter Til udvælgelse af vores informanter, blev der opstillet fire inklusionskriterier, for at få en tilstrækkelig og fyldestgørende beskrivelse af arbejdet med GOP (Tabel 1) (Malterud, 2011). Side 19 af 44

20 Inklusionskriterier Uddannede ergoterapeuter Informanterne skal arbejde med GOP flere gange om ugen, gerne dagligt Informanterne skal arbejde på regionale sygehuse Informanterne skal arbejde på kommunale træningsenheder Tabel 1: Inklusionskriterier for rekruttering af informanter Kontakt til informanter Etablering af kontakt til projektets informanter, foregik pr. mail og med anvendelsen af snowball-sampling, hvor en koordinator videresendte vores mail til mulige informanter (Malterud, 2011). I den første mail (Bilag 4), blev det overordnet formål med projektet beskrevet samt hvor lang tid interviewet forventes at tage. Den første mail resulterede i 5 informanter, der ønskede at deltage og som opfyldte vores inklusionskriterier. En af de adspurgte informanter, havde ikke svaret os på den første mail, men da vi var ude på arbejdspladsen for at interviewe en anden informant, mødte vi tilfældigvis adspurgte informant, dette resulterede i der blev samtykket til at deltage i projektet og der blev aftalt et tidspunkt for interviewet. De inkluderede informanter, fik efterfølgende pr. mail sendt en uddybende beskrivelse af projektet, emnets ergoterapeutiske relevans (bilag 5) og interviewguiden (bilag 2, 3). De havde derfor mulighed for at kende spørgsmålene forud for interviewet. I vores mail til informanterne gjorde vi det klart, at de til enhver tid, kunne trække deres deltagelse tilbage, at der ikke forekom nogen risici ved deltagelse samt vores informanter ville være anonyme og skulle underskrive en samtykkeerklæring (bilag 6) Interviewsituationen Vi valgte at lade det være op til de enkelte informanter, hvor de ønskede interviewet skulle foregå, fx på deres arbejdsplads eller på UCN. Iflg. Kvale er det vigtigt at skabe en atmosfære, hvor informanten føler sig trygge, for at kunne tale åbent om sine erfaringer og oplevelser (Kvale, 1997). En enkelt informant valgte UCN, og de resterende valgte deres arbejdsplads, dog blev det ene et telefoninterview, da en informant havde et sygt barn, og derfor måtte blive hjemme. Projektets medlemmer, valgte at dele sig op i to hold, hvor man hver tog tre informanter. Bl.a. for at det ikke var fire interviewere og én informant og for at effektivisere arbejdsprocessen. Side 20 af 44

21 5.4.4 Transskribering Empirien blev efterfølgende transskriberet og anonymiseret af suppleanten. For at sikre transskriptionerne var anonymiserede blev de læst igennem af en udeltagende i interview situationen iflg. Kirsti Malterud kan mening tabes eller forvrænges hvis en anden transskribere, dette styrker også validiteten i analysen (Malterud, 2011) (bilag 7, 8, 9, 10, 11 og 12). Ifølge Kvale er det vigtigt at beskytte informanternes og arbejdspladsens identitet, derfor har vi valgt at anonymisere vores informanter (Kvale, 1997). 5.5 Analysemetode Der er brugt meningskondensering, for at svarene fra informanterne i interviewene bliver samlet og vi får kortere formuleringer. Her bliver hovedbetydningen af lange udsagn gjort kortere og omformuleres med færre ord, så det bliver mere klart at analysere de mange data der er indsamlet (ibid.) Analyse af data Vi har valgt at bruge Giorgis fem trin, formålet med hans metode er hvordan man systematisk kan behandle data, der er udtrykt i dagligsprog og hvordan dette kan videreføres til analysen. Det første vi gjorde, var at læse interviewene igennem, for at kunne danne os et helhedsindtryk af det indsamlede data. Næste trin var at kategorisere det indsamlede data til tre temaer: kultur, tidspres og etik, som var gennemgående i vores interviews. Tredje trin var at inddrage det relevante ud fra informanternes udsagn, som kunne indgå under de tre kategorier, for at gøre det mere overskueligt at bearbejde vores data. På det fjerde trin, tog vi essensen ud af det indsamlede data, for derefter at analysere og fortolke dette (bilag 13,14,15). På femte og sidste trin, samlede vi data, og udvalgte specifikke citater som kunne begrunde og understøtte vores problemformulering (Kvale, 1997). 5.6 Validitet Validitet er gyldigheden der styrker et udsagn. Det handler om den metode der bruges, og bliver det egentlige formål undersøgt? (Kvale & Brinkmann, 2009) Intern validitet Vi forsøger at sikre validiteten i opgaven, ved at have optaget alle interviewene og derefter transskribere dem ordret. Efterfølgende blev transskriberingen brugt til at meningskategorisere og -kondensere, dermed sikrede vi at være tro mod vores informanters udsagn og opnå den bedste mulige interne validitet i vores undersøgelse. Side 21 af 44

22 Ekstern validitet Den eksterne validitet bliver opretholdt ved brugen af den viden vi får fra andre steder. Vi har bl.a. opnået en viden ud fra de artikler, som er brugt i vores baggrund. Den viden har vi anvendt til at skabe en forståelse for vores emne og dermed danne en struktur for det videre arbejde med vores interviewguide, ift. vores problemformulering Reliabilitet Reliabiliteten handler om konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater. Det bliver ofte behandlet i relation til hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidspunkter og af andre forskere (Kvale & Brinkmann, 2009). Reliabilitet forsøges at blive opnået ved at have et teoretisk semistruktureret interview, som gjorde at funktionen som interviewer vil være ens. Reliabiliteten er begrænset i projektet, da det ikke kan forventes at andre forskere tolker på samme måde, som vi har gjort. For at fremme troværdigheden, kunne det videreudvikles med flere projekter og med flere informanter, som vil kunne danne et bredere billede af resultaterne og dermed gøre det mere generaliserende. 5.7 Etiske overvejelser Vi har i forløbet gjort os flere etiske overvejelser, både omkring udarbejdelsen af interviewguides og i den første og anden mail, vi sendte til informanterne. Men også imens vi afholdt interviewene samt ved analysen af indsamlet data. Det var vigtigt at informanterne kendte baggrunden for vores undersøgelse, således at de inden interviewet var klar over hvilke emner, de ville blive spurgt om. Dette imødekom vi allerede i den første mail, som var en invitation til at deltage. Baggrunden for emnet blev uddybet i den anden mail, efter at informanten havde takket ja, til at deltage. I anden mail, vedhæftede vi også interviewguiden i forhold til den relevante arbejdsplads. Dermed sikrede vi os at informanterne var klar over emnet og spørgsmålene i interviewet. Vi gjorde os også overvejelser omkring de enkelte spørgsmål, da vi spurgte ind til deres arbejdsplads og til deres daglige arbejde med GOP. Overvejelserne var omkring deres tilknytning og loyalitet mod arbejdspladsen og om de ville svare sandt på disse spørgsmål, når vi havde et face to face interview (Kvale & Brinkmann, 2015). Vi ville sikre os at, spørgsmålene ikke provokerede informanterne, hvilket vi talte med informanten i pilot interviewet om. Vi sikrede os også at, informanterne var klar over, at der var forskel på den regionale og den kommunale interviewguide. Dette gjorde vi for, at de var fortrolige med vores fremstilling af data og vi ville sikre os at de forstod, at vi var interesserede i finde ud af om der var forskel på kulturen i de to sektorer. Side 22 af 44

23 6.0 analyse I nedenstående afsnit vil empirien blive præsenteret, det er meningskategoriseret og - kondenseret, derved bliver betydningen af informanternes svar anvendt. Gennem kategorisering blev der fundet frem til yderligere to temaer: Tidspres og etik, foruden kultur. Temaerne vil blive præsenteret i prosaform og med citater fra transskriberingerne og teori, for at understøtte vores analyserende tolkning (Kvale & Brinkmann, 2009). 6.1 Analyse af kulturen i den regionale og kommunale sektor Det danske velfærdssamfunds fokus på effektivisering i sundhedsvæsenet, begyndte at vise sig gennem informanternes svar og kan være med til at forme et billede af den ergoterapeutiske kultur på akutsygehus og på kommunale træningsenheder. Faktorer som tidspres og ingen introduktion til arbejdet med GOP, kunne være med til at påvirke kulturen, kvaliteten i forløbet og give klienterne følelse af usammenhængende sygdomsforløb (Region Nordjylland, 2012). Under interviewene fremgik det blandt informanterne, at kvaliteten af det første møde bl.a. afhang af personalet på den enkelte afdeling. Idet andre faggrupper er med til at fremme samarbejdet mellem patient og ergoterapeut, ved at give ordentlig information om ergoterapi og forklare hvilke forventninger patienten kan have. Ellers kan det resultere i, at patienterne bliver irriteret over ensartede spørgsmål fra forskellige faggrupper i indlæggelsesperioden og det vil kræve en større indsats og argumentation fra ergoterapeuten. R1 fortalte, at patienterne ofte bliver stillet de samme spørgsmål: Ja, altså jeg plejer altid at starte med at sige at de nok er vant til at svare på de her spørgsmål, men jeg har et andet fokus, så jeg vil rigtig gerne hvis de lige vil svare på det igen. Fordi der nogle af patienter som kan være irriteret over at de hele tiden skal svare på de samme spørgsmål (bilag 10, s. 53). R3 er på en afdeling, hvor andre faggrupper er gode til at informere patienten om ergoterapi, hun fortalte: Jeg synes egentlig ikke at jeg sådan skal forklare mig en masse, men jeg tror også og nu siger jeg tror, at det er fordi jeg synes vi har nogle sygeplejersker og assistenter, der er gode til at informere om i forbindelse med den her indlæggelse, der vil du blive mødt af en ergoterapeut og fysioterapeut og de vil evt. lave det, det og det med dig (bilag 12, s. 87). I forhold til ovenstående, nævnte Anne Marie Lyngsø, at et mere integreret sundhedsvæsen, vil forbedre patientens sundhed og tilfredshed (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Det der har betydning i én kultur, har ikke nødvendigvis betydning i anden kultur (Mattingly & Fleming, 1994). Bakka og Fivelsdal beskriver at kulturen aldrig kan være den samme på to Side 23 af 44

24 forskellige arbejdspladser, da påvirkningsfaktorernes indflydelse på kulturen er uendelig fx medarbejdere, ledere, klienterne, opgaverne, men også atmosfæren, normer og værdier osv. Informationerne der bruges på sygehus er ikke nødvendigvis de samme, som er anvendelige for de kommunale ergoterapeuter og kan opfattes og fortolkes anderledes end det var hensigten, da den skrevne information næsten altid er svagere i sit budskab, end billeder og samtale (Bakka & Fivelsdal, 2014). De regionale informanter forklarede at de ikke vidste hvilken information de kommunale fandt anvendelig. R1: Nej, det ved jeg faktisk ikke. Det kunne være spændende at høre fra deres side af, hvad de egentlig har brug for at vide (bilag 10, s. 51). Samtidig med at det kan se ud til, at de kommunale ergoterapeuter mangler et aktivitetsbaseret trænings fokus, og mindre fokus på funktionelt niveau. K2 svarede: Jeg synes faktisk at de (GOP red.) er blevet lidt ringere, jeg savner lidt mere ergoterapeutiske termer og der mangler nogen gange noget lidt mere ergoterapeutisk (bilag 8, s. 24). K1 sagde også: vi vil gerne at ergoterapeuterne (på sygehus red.) har lidt mere fokus på aktivitet og deltagelse (bilag 7, s. 16) Det dilemma ergoterapeuter kan stå i, når de både skal udføre ergoterapi, have tid til at få indblikket i det hele menneske samt dokumentere funktionsevne til andre fagprofessionelle, kalder Mattingly & Fleming for underground practice (Mattingly & Fleming, 1994). Især ergoterapeuter på sygehus kan opleve splittelse i forhold til den information som læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle, skal bruge til videre arbejde med klienten. K2 siger: Når jeg lige sidder og læser den (GOP red.), synes jeg at den virker lidt kompliceret. Der er en masse ting, som jeg ikke lige har brug for. Men det er der sikkert en masse andre der lige har. Fx er der epikrise tekst, der kommer ind på hvor de har lagt snittet, og hvor meget de har fjernet, det kan jeg ikke bruge til så meget. (Bilag 8, s. 24). og fortsatte: Man hører tit at neurologisk team, oftere sidder med situationer hvor der er personlige ting der bliver udelukket fra GOP (ibid. s. 24). I forhold til ovenstående udtalelse, mente K3 at hun kunne læse det mellem linjerne: Nu har jeg så meget erfaring, så man også læse det mellem linjerne, men også hvis de skriver at borger fx er henvist til forskningsklinikken jamen så ved vi jo det er center for funktionelle lidelser, fordi det må de godt skrive for de fleste borgere, men de må bare ikke skrive hvis det er en funktionel lidelse, det vil borgeren ikke have. Så på den måde kan man stræk det lidt ud hehehe (bilag 9, s. 39). Samtidig fortalte K3 ift. K2s ovenstående udtalelse at hun bruger alt fra GOP (ibid.). Hun bruger lægens epikrise, for at vide hvor skaden sidder, hvilket har indflydelse på valg af intervention. Lægens epikrise er derfor anvendelig i ét team og men ikke nødvendigvis anvendelig i et andet. Især ved komplicerede sager, kan K3 godt mangle noget information: Side 24 af 44

25 Ja, når vi snakker ren genoptræningsmæssigt, men der har vi så også omvendt snakket om at når det netop er de komplicerede sager, så kan terapeuterne inde på sygehuset skrive at det kan være vigtigt med et møde inden borger starter træning, fordi så ved vi at vi skal tage kontakt (ibid. s. 38). Dertil bliver hun videre spurgt om hun er blevet kontaktet af de regionale ergoterapeuter, fordi de ikke har følt at de grundigt nok har kunnet skrive den information de gerne ville i GOP. K3: Nej, det, jo for mange år siden men det er altså en tre-fire-fem år siden. Jeg er ikke blevet kontaktet af nogle her for nyligt (ibid.). Selvom der findes en vejledning for hvordan GOP skal udfyldes, har informanterne ikke fået en gennemgående eller fyldestgørende introduktion (bilag 17), I interviewene svarer informanterne at de ikke har kendskab til, hvor de ellers vil kunne få viden om ændringer og opdateringer om GOP og de svarer at de ikke er bekendte med en ensartet metode. Deres viden er kommet løbende og hvis der har været yderligere behov for introduktion, har de set med ved sidemanden som oftest er en erfaren kollega, men ikke nødvendigvis en ergoterapeut. R1: Der var nogle af ergoterapeuterne, som hjalp mig på vej, jeg jeg så deres genoptræningsplaner og jeg har haft en klinisk underviser, som har lært mig det da jeg var i praktik. Hvor meget og hvor lidt skal man skrive (bilag 10, s. 50). K1: Altså jeg er blevet sådan side oplært, hvor jeg har siddet ved siden af og kigget på og fortsætter: Det er nok mest hvem man sidder ved siden af, og hvordan de arbejder med den, som er den måde man lære det på (bilag 7, s. 15). K2: Jeg er ikke blevet introduceret til den, det er bare sådan glidende kommet, min viden (bilag 8, s. 23). Ændringer og opdateringer i GOP, fremlægges af informanternes nærmeste leder via mail og kan være et punkt på næste teammøde, hvor der så kan stilles spørgsmål. Det er ledelsens ansvar, at der sammenhæng mellem opgaver og udførelse og det vil have en effekt på den generelle adfærd i organisationen. Det kan være en udfordring, hvis lederen ikke har meldt ud, at en nyansat skal introduceres til GOP, men forventes at fungere selvstændigt fra start (Bakka & Fivelsdal, 2014) (Dreyfus, 1991). R1: Jeg opdatere nok ikke min viden. Andet end at vi har nogle som er ansvarlig for GOP, sender nogle skrivelser ud engang imellem, som fortæller hvad vi skal og ikke skal (bilag 10, s. 50). R2: Jungletrommerne ha ha ha, jamen så kommer der en besked om, nu skal vi gøre sådan, og så bliver det jo sagt på mange møder og sådan noget også, og vores leder siger, nu skal i Side 25 af 44

26 huske det er pr. 1 maj i skal gå i gang med og ikke skrive det og det (Bilag 11, s. 64). I CRS hævder Mattingly og Fleming, at en erfaren fagprofessionel, ofte har en mere flydende overgang mellem klientens fysiske tilstand, forståelsen af det hele menneske og klientens holdning til egen situation. Hvor man med ingen eller lidt erfaring, ikke har ligeså let ved denne overgang. Brdr. Dreyfus model, forklarer betydningen af informanternes erfaring og ud fra deres model, vurderes det at de yngre ergoterapeuter er kompetente i deres arbejde med GOP fordi viden, regler og procedure er automatiseret (Dreyfus, 1991). De unge informanter fandt arbejdet med GOP, rutinepræget og de nævnte flere gange at de kopierede deres egen eller andre faggruppers tekst direkte ind i GOP. K1 fortalte i den sammenhæng: Det (GOP red.) er meget rutinepræget (bilag 7, s. 16) og fortsætter Nu er det bare blevet sådan en hverdagsting, som man køre på rutinen (ibid., s. 15). R3 svarer til samme spørgsmål: Ja det kører bare på rutinen, men dertil sagt er det også nemt, et copy/ paste arbejde til tider, for at være helt ærlig (bilag 12, s. 81). Informanterne som havde flest års erfaring med ergoterapi, fandt det kompliceret at arbejde med GOP. De nævnte bl.a., jo mere komplicerede sagerne er, jo vanskeligere bliver arbejdet med GOP. Ud fra modellen vurderes det at R2 og K2 er eksperter i arbejdet med GOP, da de ofte engagere sig og har en realistisk oplevelse af ansvar for patientens situation. R2 mente at, udarbejdelsen af GOP ikke var rutinepræget, da den viden der skal formidles videre er vigtig og patienten skal kunne forstå, genkende sig selv og selv kunne læse sin GOP. R2: Jeg synes bestemt ikke det er rutinepræget, fordi man sidder her med noget viden som skal formidles til nogen som skal tage over i træningen, så jeg tænker det er rigtig rigtig vigtig at tingene kommer med (bilag 11, s. 64). R2 fortsatte: Jeg tænker det er vigtigt at den kan forstås af patienten og at de kan genkende de ting jeg skriver (ibid.). K2 mente, at mange af de informationer der kan være i GOP ikke altid er anvendelig viden. Hun nævner bl.a.: Når jeg lige sidder og læser den (GOP red.), synes jeg at det virker lidt kompliceret. og der er en masse ting, som jeg ikke lige har brug for (bilag 8, s. 24). Derimod gav de regionale informanter udtryk for, at de godt kunne tænke sig bedre plads til beskrivelse af patienten og at der kunne tilføjes hvad der var foretaget med patienten under indlæggelsen. Side 26 af 44

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Velkommen som elev i Københavns Kommune Velkommen som elev i Københavns Kommune Introduktion til nye Social- og sundheds-elever Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2018-2019 Københavns Kommune 2 Københavns Kommune - Danmarks største

Læs mere

Velkommen til Regionshospital Nordjylland. Introduktion for nyansatte

Velkommen til Regionshospital Nordjylland. Introduktion for nyansatte Velkommen til Regionshospital Nordjylland Introduktion for nyansatte Hospitalsledelsen Hospitalsdirektør Plejefaglig direktør Lægefaglig direktør Henrik Larsen Charlotte Fuglesang Claus Brøckner Nielsen

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016 NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever Studieunit Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2018-2019 Københavns Kommune 2 Københavns Kommune - Danmarks største arbejdsplads med 40.000

Læs mere

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006 SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E09s 0 o / i ' ' / PROFESSIONSHØJSKOLEN / 1 University College Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema: 3

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere