Den Sociale Sikringsstyrelse

Transkript

1 Den Sociale Sikringsstyrelse Virksomhedsregnskab 1997 i

2 1.kt./HBS Journalnr.: Den Sociale Sikringsstyrelse Indhold 0. FORORD 1 1. BERETNING Den Sociale Sikringsstyrelses hovedformål og opgaver Styrelsens målsætninger Resultatkrav i kontrakten med Socialministeriet Aktiviteter og væsentlige begivenheder i a. Udviklingen i sagsområder og i antal sager b. Indkomne og afsluttede sager udtrykt som standardsager c. Informationsteknologi i Den Sociale Sikringsstyrelse Årets driftsresultat Vurdering af udviklingen i 1997 i forhold til tidligere år Vurdering af forventningerne til de kommende års udvikling a. Lovgivning b. Andre tendenser med effekt på sagsmængden c. Internt i Styrelsen 8 2. DRIFTSREGNSKAB Bevillingsafregning for Oplysninger om Den Sociale Sikringsstyrelses regnskabstal for 1996, budget og regnskabstal for 1997 og budgettal for Oplysninger om Den Sociale Sikringsstyrelses akkumulerede resultater og videreførselsmuligheder for årene RESULTATANALYSE Driftsregnskab 1997 for Den Sociale Sikringsstyrelses hovedformål Driftsregnskab for 1994, 1995, 1996 og 1997 opdelt på hovedformål Aktivitetsoversigt a. Antal afsluttede faktiske sager i perioden b. Antal afsluttede standardsager i perioden Analyse af Den Sociale Sikringsstyrelses priser Resultatmål og målopfyldelse a. Sagsbehandlingstiden i Den Sociale i perioden fra b. Produktivitet 19 Den Sociale Sikringsstyrelse 3.5.c. Intern kvalitetsmåling d. Brugerundersøgelse på pensionsudbetalingsområdet e. Servicedeklarationer f. Den Sociale Sikringsstyrelse som en udviklende arbejdsplads 21 Virksomhedsregnskab 4. OPLYSNINGER OM DEN SOCIALE SIKRINGSSTYRELSES PERSONALE OG ORGANISATION Organisationsdiagram og organisationsstruktur Personaleforbrug (antal årsværk) i perioden Sygefravær i perioden Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere i perioden Overarbejde og merarbejde i perioden PÅTEGNING 26 Fremlæggelse 26 Påtegning 26 ii

3 0. Forord Kendetegnet for Den Sociale Sikringsstyrelse er fremdrift. Vi startede i 1992 som en lille institution med omkring 40 medarbejdere. I dag er vi en moderne og effektiv driftsinstitution med 162 fuldtidsmedarbejdere har været præget af mange forandringer og udfordringer, som har stillet meget store krav til såvel medarbejdere som ledelse. Det var vores andet år som kontraktstyrelse; i årets slutning begyndte vi at revidere kontrakten. Det skyldes, at vi i årets løb måtte konstatere, at den fremtidige sagsudvikling synes at medføre en stigning i antallet af indkomne standardsager på omkring 27 pct. i kontraktperioden. Det er vores mål fortsat at forny og omstille organisationen, så vi også for fremtiden er en effektiv garant for borgernes sociale rettigheder, ved på en hurtig og økonomisk forsvarlig måde at træffe korrekte afgørelser og vejlede vores mange forskellige interessenter. En af de nye opgaver i 1997 var arbejdet med at forberede socialreformen, som betyder samlet set 5 nye sagsområder med virkning fra den 1. juli En anden var flytningen til Landemærket lige ved Rundetårn. Vi har også arbejdet med at forberede udvidelsen den 1. januar 1998, hvor vi modtog to nye områder fra Socialministeriets departement. Det drejer sig om Socialministeriets institutioner og puljer. Et virksomhedsregnskab skal være en kort og koncentreret fremstilling på maksimalt 30 sider, som vægter hensynet til, at Folketinget, Statsrevisorerne og Rigsrevisorerne forholdsvis hurtigt skal kunne få et overblik over institutionen. Derfor er dette virksomhedsregnskab komprimeret og rettet til de primære interessenter. Vi arbejder på at udarbejde en pjece, der i bredere vendinger beskriver vores virksomhed. 1. Beretning 1.1. Den Sociale Sikringsstyrelses hovedformål og opgaver Den Sociale Sikringsstyrelse er en institution under Socialministeriet. Institutionen er oprettet i Styrelsens hovedopgave er konkret sagsbehandling på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Styrelsen varetager endvidere opgaver i forbindelse med internationalt samarbejde, udbetaling af pensioner samt vejlednings- og informationsvirksomhed. Fra den 1. januar 1998 er opgaverne blevet udvidet med administrationen af Socialministeriets institutioner og puljer. Der er indgået en resultatkontrakt for Styrelsen. Aftalen, der er indgået i sommeren 1996 mellem Socialministeriets departement og Den Sociale Sikringsstyrelse, dækker perioden Departementet og Styrelsen arbejder imidlertid i øjeblikket med at fastlægge en ny kontrakt for Styrelsens virksomhed i årene Det skyldes, at der ventes at indgå langt flere sager end forudsat i forbindelse med den oprindelige kontrakt, samt at der er kommet nye opgaver til Styrelsen Styrelsens målsætninger Den Sociale Sikringsstyrelses mål er at være en effektiv garant for borgernes sociale rettigheder ved på en hurtig og økonomisk forsvarlig måde at træffe korrekte afgørelser og at yde vores mange brugere og interessenter en god service. 1

4 Styrelsen skal fortsat være i stand til at forny og omstille organisationen således, at Styrelsen lever op til sine målsætninger. Styrelsen skal herudover komme med nye udspil i forhold til brugernes og interessenternes krav og behov. Den Sociale Sikringsstyrelse skal være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling for medarbejderne samt med et socialt ansvar overfor medarbejderne. Styrelsens udfordring i de kommende år er at: reducere sagsbehandlingstiden øge produktiviteten fastholde kvaliteten forbedre kundeservice blive en endnu bedre arbejdsplads tage godt imod nye medarbejdere og implementere nye arbejdsområder udvikle instrumenter, der kan håndtere væksten i antallet af sager Vi arbejder målrettet med at videreudvikle nøgletalssystemer og anden ledelsesinformation. Der er opstillet en IT-strategi med en tilhørende handlingsplan. Styrelsen skal være i stand til at afpasse mål og indsatsområder til de tildelte ressourcer Resultatkrav i kontrakten med Socialministeriet Den Sociale Sikringsstyrelse (dengang Direktoratet for Social Sikring og Bistand) indgik i sommeren 1996 en resultatkontrakt med Socialministeriet for en periode på 5 år ( ). Resultatkravene i kontrakten omfatter primært en: væsentlig reduktion af sagsbehandlingstiden forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen forbedring af servicen over for borgere og andre interessenter forøgelse af medarbejdernes mulighed for medansvar samt for personlig og faglig udvikling i arbejdet Kontrakten rummer en økonomisk mekanisme, der inden for en nærmere angiven ramme, tillader Styrelsen at bruge flere penge, end opført på Styrelsens grundbevilling. Der kan for hver sag udløses et beløb, der svarer til Styrelsens enhedsomkostning pr. sag. Resultatkrav og målopfyldelse gennemgås i afsnit 3.4. om resultatmål og målopfyldelse. De mest væsentlige resultatkrav er opfyldt i Aktiviteter og væsentlige begivenheder i a. Udviklingen i sagsområder og i antal sager I årene siden oprettelsen i 1992 er der sket en markant udvikling dels i de sagsområder, vi beskæftiger os med, dels i antallet af sager på det enkelte område. I 1992 beskæftigede vi os alene med regionale opgaver, men i årenes løb er der sket en udvikling, hvor vi løser flere og flere internationale opgaver. Samtidig står det i øjeblikket klart, at der også for fremtiden må ventes en stærk vækst i antallet af sager på det internationale område. 2

5 Figuren herunder viser for de afsluttede standardsager i 1997 en simpel fordeling mellem sager, der er rent danske og så sager, der har en større eller mindre international tilknytning. Kun 36 pct. af de afsluttede standardsager i 1997 har alene tilknytning til Danmark, mens de øvrige 64 pct. af sagerne må betegnes som internationale sager. Fordeling på sagernes oprindelse 36% Danske sager Internationale sager 64% Styrelsen indledte i slutningen af 1997 et samarbejde med ATP, Danmarks Statistik og Socialministeriets departement. Formålet er på baggrund af oplysninger om vandringsmønstre og demografiske ændringer at kunne opstille bedre prognoser for antallet af internationale pensionssager mv. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af indkomne (I) og afsluttede (A) sager siden For vidt angår udbetalingssagerne er det angivet, hvor mange sager, der verserede (V) ved årets udgang. Det er angivet, hvornår sagsområdet er tilført. Tabel 1. Udviklingen i antallet af indkomne og afsluttede sager Sagsområde Tilført I / A Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg 1994 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv I A I A I A I A I A Verserende pensionsudbetalingssager 1994 V Udstationeringssager 1993 Artikel 17-sager 1993 Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre 1994 Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen 1995 I A I A I A I A I A Udviklingen kommenteres alene på de områder, hvor vi mener, der er særlig grund til det. Opregningen er derfor ikke udtømmende. Kompetencen i ansøgningssagerne overgår med virkning fra den 1. juli 1998 til primærkommunerne. 3

6 I 1995 oprettede vi samlet internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre hvor mange af disse sager, der er reelt nye og hvor mange af sagerne, der er oprettet på ny som følge af et databaseskift den 1. januar Der er derfor ikke angivet nogen værdi. I 1997 fik vi 760 sager mere ind end det foregående år, og antallet af sager har konstant været stigende. Antallet af udbetalingssager stiger konstant. Ved udgangen af 1997 verserede 86,2 pct. flere sager end ved udgangen af Udstationeringssagerne: Vi vurderer, at niveauet for fremtiden nok vil være nye sager årligt, og at både 1996 og 1997 derfor var udtryk for et "normalår". I 1997 fik vi 137 sager om erstatning til besættelsestidens ofre. Det er det hidtil laveste antal og afspejler, at der nu er gået så mange år siden krigens afslutning, at de borgere, der kan være berettiget til ydelser efter loven, har indgivet ansøgning. I 1997 blev Erstatningsrådet nedlagt. Det betød også, at det nu er Arbejdsskadestyrelsen, der behandler klagesagerne på dette område, hvilket kan være en medvirkende årsag til faldet. Det var forudsat, at der skulle behandles samlet primært svenske sager om omberegning i henhold til EØS-aftalen. I perioden modtog vi samlet sådanne sager. Det skønnes i øjeblikket, at den samlede tilgang af omberegningssager vil udgøre omkring sager. 1.4.b. Indkomne og afsluttede sager udtrykt som standardsager Figuren og de tilhørende værdier herunder viser, at der er sket en markant stigning både i antallet af indkomne og afsluttede standardsager i perioden Stigningen i indkomne standardsager har været større end stigningen i de afsluttede sager. Da sagsmassen som beskrevet er meget forskelligartet og sammensat af i alt 11 forskellige sagsgrupper, arbejder vi med begrebet "standardsager". Standardsagsberegningen gør det muligt at vægte sagerne i forhold til hinanden og dermed muligt at udtrykke forskellige værdier med et samlet tal. Udgangspunktet for standardsagsberegningen er klagesager i klagesag vægter 1,0000. De øvrige sager er vægtet i forhold hertil med FL 96's produktiviteter. I afsnit 3.3.b. er vist en oversigt over sagernes vægt. 4

7 Indkomne og afsluttede standardsager Afsluttede Indkomne Figuren viser forholdet mellem indkomne og afsluttede standardsager i perioden Det fremgår, at der i hvert af årene indgik flere standardsager, end der kunne afsluttes inden for de tildelte ressourcer. Den største forskel findes i c. Informationsteknologi i Den Sociale Sikringsstyrelse Styrelsen har udarbejdet en IT-strategi og en IT-handlingsplan, der til sammen skal sikre at: IT-investeringer er lønsomme og fungerer som et supplement til organisationsudviklingen, IT-udviklingen på sigt kan understøtte elektronisk sagsbehandling og elektronisk dokumentudveksling for derved at reducere sagsbehandlingstiden og øge produktiviteten, kvaliteten og ensartetheden højnes, og at IT-udviklingen understøtter realiseringen af det udviklende arbejde. Vi reviderer IT-handlingsplanen i løbet af Årets driftsresultat Bevillingen (finanslov og tillægsbevilling) udgjorde samlet 55,4 mill. kr. Styrelsen havde i 1997 udgifter for i alt 62,2 mill. kr., heraf ikke-fradragsberettiget købsmoms 1 I denne figur indgår et skøn over antallet af indgåede internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Som nævnt i forbindelse med tabel 1 er det ikke muligt at opgøre det præcise antal af indkomne sager på dette sagsområde i 1995 på grund af et databaseskift. Der er her tillagt standardsager. Det skyldes, at der må være indgået mindst lige så mange sager i 1995, som der blev afsluttet. Tabel 1 viser, at der i 1995 blev afsluttet sager. Disse sager har vægten 0,6539, hvilket svarer til standardsager. På samme måde er der her tillagt et antal indgående udstationeringssager for Der blev i 1994 afsluttet udstationeringssager, men af tabel 1 fremgår ikke en værdi for de indkomne udstationeringssager. I denne figur er der derfor tillagt udstationeringssager med vægten 0,

8 på 4,3 mill. kr. Det vil sige, at afvigelsen mellem bevillingen og regnskabet umiddelbart udgør et minus på 6,8 mill. kr. Når der korrigeres for ikke-fradragsberettiget købsmoms på 4,3 mill. kr., er årets underskud reduceret til 2,5 mill. kr. Dette underskud er finansieret af en opsparing fra tidligere år på samlet 4,4 mill. kr. Styrelsen gik således ud af 1997 med en opsparing, der er reduceret til 1,9 mill. kr. Vi vurderer årets driftsresultat som tilfredsstillende, og har ikke yderligere bemærkninger til resultatet. I afsnit 2 er der nærmere redegjort for årets driftsregnskab Vurdering af udviklingen i 1997 i forhold til tidligere år Som omtalt i afsnittene 1.4.a. og 1.4.b. har der i perioden fra 1992 til 1997 været en stærk vækst både i antallet af indkomne sager og i de sagsområder, der varetages af Den Sociale Sikringsstyrelse. Udtrykt i indkomne standardsager er sagsmængden vokset med 2½ gang (159,0 pct.) siden oprettelsen i Fra 1996 til 1997 steg mængden af indkomne standardsager med 8,6 pct. Den tilsvarende stigning fra 1995 til 1996 var på 27,2 pct. På den måde kan man sige, at der synes at have været en vis opbremsning i væksten i Det bemærkes, at de verserende pensionsudbetalingssager er medtaget i disse tal. Det skyldes, at ressourcetrækket i denne sagskategori går til månedligt at sørge for rettidig og korrekt udbetaling af dansk pension, så længe sagerne verserer. Når antallet af indkomne standardsager vurderes uden udbetalingssagerne, er der tale om en sagsstigning på 85,2 pct. i perioden fra Ud fra de samme forudsætninger var sagsstigningen fra 1996 til 1997 på 4,1 pct. Herudover kan det nævnes, at: Styrelsen i 1997 opnåede de fastsatte mål i resultatkontrakten, herunder: opfyldte de opstillede produktivitetskrav, nåede de internt fastsatte mål for sagsbehandlingstiden på flere områder; samtidig blev det dog i årets løb klart, at det ikke inden for de eksisterende økonomiske rammer vil være muligt at opnå målene i 1998 og år 2000 for sagsbehandlingstiden i den eksisterende resultatkontrakt, forbedrede kvaliteten, gennemførte en brugerundersøgelse på udbetalingsområdet, der viste tilfredsstillende resultater, udarbejdede servicedeklarationer for de resterende væsentlige brugergrupper, og fortsatte arbejdet med at revidere personalepolitikken. vi i marts 1997 flyttede til nye og tidssvarende lokaler, hvilket blandt andet bevirkede, at der kunne installeres et nyt effektivt IT-netværk, vi har arbejdet intenst med at forberede modtagelsen af de nye sagsområder og de mange nye medarbejdere fra Socialministeriet, vi hele året beskæftigede 7 medarbejdere på særlige vilkår, og endelig at sygefraværet i forhold til 1996 faldt med mere end 21 pct. 6

9 1.7. Vurdering af forventningerne til de kommende års udvikling 1.7.a. Lovgivning Der er vedtaget en socialreform. For Den Sociale Sikringsstyrelse betyder det, at Styrelsen med virkning fra den 1. juli 1998 skal varetager følgende nye sagsområder: klagesager om dagpenge mv., sager om hjemsendelse, klager over 7-afgørelser (kommunernes skriftlige og begrundede retningsangivelse efter 2 måneder), klager over aktivering og klager over hjemmehjælp for borgere under 67 år. Herudover forventes lovforslaget om integration af flygtninge og udlændinge at medføre flere klagesager. Det samme gælder overvejelserne om at ændre serviceloven således at psykisk handicappedes retssikkerhed styrkes. Det overvejes at udvide klageadgangen på hjemmehjælpsområdet, således at også personer over 67 år kan klage over kommunernes afgørelse. Fra 1. juli 1998 samles alle internationale pensionsansøgninger i Den Sociale Sikringsstyrelse, da kommunerne ikke længere skal søge om pension fra konventionslande for borgere, der bor i Danmark. Der er endelig overvejelser om at overføre administrationen af støtte til sociale organisationer af tips- og lottomidler fra Hypotekbanken til Den Sociale Sikringsstyrelse og Socialministeriet. Der er således intet, der tyder på, at væksten i antallet af sagsområder eller antallet af sager i Styrelsen er aftagende. Styrelsen skal i medfør af socialreformen udvide sin vejledning over for primærkommunerne (Københavns og Frederiksberg Kommuner) og bistå Den Sociale Ankestyrelse med praksiskoordinering. 1.7.b. Andre tendenser med effekt på sagsmængden Der har over tid (det vil sige gennem de seneste år) været en forøget mobilitet af arbejdskraften landene imellem i de år, der går forud for pensionering, og aktuelt er der øget opmærksomhed på mulighederne for at få pension fra flere lande. Dette har afsmittende effekt på antallet af internationale ansøgninger om pension. Det bevirker, at Styrelsen også forudser en yderligere vækst i antallet af verserende pensionsudbetalingssager. Der er som nævnt i afsnit 1.4.a indledt et samarbejde med blandt andet Danmarks Statistik og ATP for at kunne forbedre prognoserne på området. Samlet medfører den nye lovgivning og de andre tendenser en betydelig stigning i sagsmængden. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få etablere en bevillingsmæssig ordning, der bevirker, at der som led i en aktivitetsbestemt bevilling kan tilføres ressourcer i takt med den stigende sagsmængde. På denne måde vil det være muligt at opnå en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstiden. Vi har beregnet at vi med det aktuelle skøn over antallet af indkomne sager kan opnå følgende sagsbehandlingstider inden for de eksisterende økonomiske rammer: Sagstype og sagsbehandlingstid i måneder Klagesager om kontanthjælp mv. 5,6 4,5 5,1 6,1 8,6 Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. 5,1 8, Klagesager om førtidspension mv. 5,7 5,3 5,9 7,6 8,5 Ansøgninger om personlige tillæg 5,3 6,5 5,3 6,1 8,4 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. 6,5 6,5 6,6 8,1 9,6 7

10 Hertil kommer, at der vil være en række pensionister, som Den Sociale Sikringsstyrelse ikke kan servicere. Det drejer sig om følgende antal år for år og akkumuleret: Ikke-verserende pensionsudbetalingssager Årligt Akkumuleret Ovenstående skøn over udviklingen i sagsbehandlingstiden hviler på en forudsætning om en nogenlunde ligelig udvikling i sagsbehandlingstiden på nævnsområdet. Vi har også beregnet, hvordan det internationale pensionsområde vil udvikle sig, hvis vi fastholder de oprindelige mål på nævnsområdet dog udskudt med 2 år, og dog med en justering af slutmålet for klagesager om førtidspension mv. fra 3,0 måneder til 4,0 måneder og henfører de manglende ressourcer til de sagsområder, hvor stigningen i antallet af indkomne sager er mest markant: Sagstype og sagsbehandlingstid i måneder Klagesager om kontanthjælp mv. 5,6 4,2 3,8 3,4 3,0 Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. 5,1 8, Klagesager om førtidspension mv. 5,7 5,0 4,7 4,3 4,0 Ansøgninger om personlige tillæg 5,3 6,1 3,9 3,4 3,0 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. 6,5 7,0 7,7 9,6 12,6 Tabellen viser, at sagsbehandlingstiden for de internationale pensionsansøgninger ansøgninger vil stige til 12,6 måneder for de afsluttede sager. Vores beregninger har endvidere vist, at der ved udgangen af år 2002 vil versere mere end af disse sager. Når der ikke afsluttes internationale pensionsansøgninger vil der tilsvarende også være en lang række udbetalingssager, der ikke bliver verserende i denne model. Det drejer sig om følgende antal år for år: Ikke-verserende pensionsudbetalingssager Årligt c. Internt i Styrelsen For at nå målene arbejder vi fortsat målrettet med en rationalisering af arbejdsgange mv. I slutningen af november 1997 fik vi bevilget 0,5 mill. kr. fra Udviklings- og Omstillingsfonden under Finansministeriet. Beløbet er givet til et projekt med titlen "Omlægning af sagsbehandlingen af internationale pensionssager". Som led i projektet vil vi i foråret 1998 blandt andet undersøge medarbejdernes jobtilfredshed, analysere vores arbejdsgange, søge at gennemføre jobbytte med en eller flere sammenlignelige institutioner mv. Formålet er at øge medarbejdernes jobtilfredshed gennem kompetenceudvikling for på den måde at øge brugernes og interessenternes tilfredshed med og forståelse for sagsbehandlingen. Herigennem bør det samtidig være muligt at øge produktiviteten og reducere sagsbehandlingstiden. Vi regner med, at vi i løbet af 1998 kan indgå en aftale med Socialministeriets departement om mål og rammer for de to nye kontorer (Institutionskontoret og Puljekontoret). Vi skal have afsluttet arbejdet med at revidere personalepolitikken og vi skal have implementeret de nye lønsystemer. 8

11 Arbejdet med resultatlønskontrakter for direktør og kontorchefer vil fortsætte i Endelig arbejder vi på som et forsøg at indføre en resultatlønsordning i et enkelt kontor i løbet af Driftsregnskab 1997 Den Sociale Sikringsstyrelse anvender de regnskabsprincipper og budgetteringsregler, der er fastsat i reglerne for regnskabsaflæggelse og budgettering i staten. Reglerne er fastsat i Budgetvejledningen, Budgethåndbogen og i Finansministeriets cirkulærer mv. Styrelsens bevilling er en egentlig udgiftsbevilling på Finansloven. Staten betaler således for driften af Den Sociale Sikringsstyrelse Bevillingsafregning for Hovedkonto Den Sociale Sikringsstyrelse Nettoudgifter Mill. kr. Lønsum Øvrig drift I alt Resultatopgørelse indeværende år Bevilling (B + TB) 37,2 18,2 55,4 Regnskab 38,9 23,3 62,2 Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms - 4,3 4,3 Bevillingstekniske omflytninger Årets overskud - 1,7-0,8-2,5 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ,2 2,2 4,4 Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo Årets overskud ,7-0,8-2,5 Disponeringsmæssige omflytninger Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,4 + 1,4 + 1, Oplysninger om Den Sociale Sikringsstyrelses regnskabstal for 1996, budget og regnskabstal for 1997 og budgettal for 1998 Den Sociale Sikringsstyrelses driftsregnskab er opstillet efter metoden om det udgiftsbaserede driftsregnskab. Indtægter og udgifter er opgivet i løbende priser eksklusiv korrektioner. Mill. kr. i løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budget regnskab Budget Indtægter 50,8 55,4 55,4 0,0 68,8 Nettotal (tilskud) 50,8 55,4 55,4 0,0 68,8 Driftsindtægter Udgifter 51,1 57,9 55,4-2,5 68,8 Lønninger 33,6 38,9 37,2-1,7 45,7 Øvrige driftsudgifter 17,5 19,0 18,2-0,8 23,1 Overskud -0,3-2,5 0,0-2,5 0,0 2 Tallene i tabellen vil ved en sammenlægning vise en afvigelse på 0,1 mill. kr. Det skyldes alene afrunding, og dækker altså ikke en egentlig afvigelse. 9

12 I oplysningerne vedrørende 1997 er er der under nettotal (tilskud) taget højde for, at der på TB i 1997 er overført 10,5 mill. kr. heraf løn 5,0 mill. kr. fra departementet i forbindelse med den indgåede resultatkontrakt, samt at der på TB 1997 er overført 0,1 mill. kr. i lønsum for administration af arbejdsskader, der vedrører medarbejdere under Socialministeriet. Samlet er der således overført 10,6 mill. (heraf løn 5,1 mill.) kr. til Den Sociale Sikringsstyrelse på TB Øvrige driftsudgifter indeholder i 1998 et beløb på 5,7 mill. kr. til etablering i forbindelse med overførslen af opgaver og medarbejdere fra Socialministeriets departement. I 1997 var der et samlet merforbrug på 2,5 mill. kr. i forhold til det budgetterede. Det største merforbrug må konstateres på lønkontiene, hvor merforbruget udgjorde 1,7 mill. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 4,6 pct. af budgettet. Merforbruget der er finansieret af det akkumulerede resultat fra tidligere år skyldes Styrelsens ønske om i 1997 at afvikle en stor mængde af de verserende sager, hvilket har medført forøgede lønudgifter. Herudover giver merforbruget ikke anledning til bemærkninger. På kontiene for øvrige driftsudgifter må konstateres et merforbrug på 0,8 mill. kr., svarende til 4,4 pct. af budgettet. Dette merforbrug skyldes primært engangsudgifter i forbindelse med flytningen til Landemærket. Merforbruget er finansieret af det akkumulerede resultat fra tidligere år Oplysninger om Den Sociale Sikringsstyrelses akkumulerede resultater og videreførselsmuligheder for årene Oversigterne herunder viser udviklingen i det akkumulerede resultat (det akkumulerede videreførselsbeløb ultimo året i de seneste 4 regnskabsår). Beløbene er, i henhold til Økonomistyrelsens vejledning, specificeret i lønsumsbeholdninger og øvrige beholdninger, da Styrelsens bevilling er en driftsbevilling. Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo Mill. kr. Løn Øvrig drift Løn Øvrig drift Løn Øvrig drift ,9 3, ,4 0,9 4, ,9 4,4 + 0,6-1,0 1,5 3, ,5 3,4 + 0,9-1,2 2,2 2, ,2 2,2-1,7-0,8 0,4 1,4 Mill. kr. Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo ,9 + 1,4 5, ,3-0,4 4, ,9-0,3 4, ,4-2,5 1,9 3 Der er korrigeret for, at Styrelsen i 1995 betalte provision på 0,2 mill kr. af lønopsparingen i henhold til Finansministeriets cirkulære af 16. februar , litra A nr. 6 4 Der er i overensstemmelse med oplysningerne i bevillingsafregningen i 1996 korrigeret for, at midler til jobtræningsforløb ikke kan videreføres. Der er ikke korrigeret for det uforbrugte beløb på 0,2 mill. kr. på TB 96, idet Styrelsen også i 1996 deltog i ordningen med "ny TB". 10

13 3. Resultatanalyse I dette afsnit vil de enkelte hovedformål i Styrelsens virksomhedsoversigt blive analyseret. Den Sociale Sikringsstyrelse har i virksomhedsoversigten opdelt sine aktiviteter på følgende hovedformål: 1. Konkret sagsbehandling 2. Vejledning og generelle internationale opgaver 3. Hjælpefunktioner 4. Generel ledelse og administration Lønudgifter og andre udgifter, der direkte kan henføres til de enkelte medarbejdere eller de enkelte aktiviteter er siden løbende regnskabsført på de aktiviteter og dermed også hovedformål, hvor medarbejderne er beskæftigede. På den enkelte aktivitet konteres således lønninger, efteruddannelse, rejser, AER-bidrag og de lægeregninger, der kan henføres til konkrete sager. For så vidt angår Internationalt udbetalingskontor henfører vi tillige de direkte udgifter i forbindelse med porto og gebyrer til edb-centraler mv. til den aktivitet, der er knyttet til sagsområdet. Øvrige driftsudgifter henføres til hovedformålet hjælpefunktioner. Den Sociale Sikringsstyrelse følger dermed reglerne i Budgethåndbogens "Vejledning i opgørelse af fællesudgifter" og konterer udgifter, der kan henføres til et af de udadrettede hovedformål, her Driftsregnskab 1997 for Den Sociale Sikringsstyrelses hovedformål Der er i 1997 afholdt følgende udgifter på Styrelsens hovedformål: Udgifter pr. hovedformål opgjort i kr. i 1997 PL-niveau R 1997 Pct. Formål 1: Sagsbehandling ,8 Formål 2: Vejledning og generelle internationale opgaver ,5 Formål 3: Hjælpefunktioner ,2 Formål 4: Generel ledelse og administration ,6 I alt ,0 Nettotal (udgiftsbevilling) Årets resultat Oversigten over udgifter pr. hovedformål viser, at Den Sociale Sikringsstyrelse er en udpræget sagsbehandlende institution, hvor langt den største andel af de samlede driftsudgifter (59,8 pct.) kan henføres til hovedformålet sagsbehandling. Lønudgifter pr. hovedformål opgjort i kr. i 1997 PL-niveau R 1997 Pct Pct Formål 1: Sagsbehandling ,6 78,7 Formål 2: Vejledning og generelle internationale opgaver ,4 5,5 Formål 3: Hjælpefunktioner ,2 4,0 Formål 4: Generel ledelse og administration ,8 I alt ,0 100,0 Nettotal (udgiftsbevilling) Årets resultat Vurderer man alene lønudgifterne på de enkelte hovedformål i 1997, således som det sker herover, fremgår det endnu mere tydeligt, at Styrelsen er en udpræget sagsbehandlende institution. Når de samlede udgifter er reduceret for udgifterne til øvrig 5 Oplysningerne vedrørende 1994 er baseret på et skøn. Skønnet er baseret på den del af oplysningerne, der er sikre. 11

14 drift, udgør udgifterne til sagsbehandling 79,6 pct. af de samlede lønudgifter i Når man sammenligner med 1996 fremgår det, at flere af lønudgifterne nu medgår til sagsbehandlingsopgaven. Denne udvikling er primært "betalt" af hovedformålet vejledning og generelle internationale opgaver 3.2. Driftsregnskab for 1994, 1995, 1996 og 1997 opdelt på hovedformål Der er i perioden fra 1994 til 1997 afholdt følgende udgifter på Styrelsens hovedformål: Udgifter pr. hovedformål opgjort i kr. i 1997 PLniveau R 1994 R 1995 R 1996 R Sagsbehandling Vejledning og generelle internationale opgaver Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Udgifter pr. hovedformål opgjort i pct. R 1994 R 1995 R 1996 R 1997 Sagsbehandling 52,8 58,2 59,0 59,8 Vejledning og generelle internationale opgaver 7,1 4,2 4,2 3,5 Hjælpefunktioner 27,3 26,6 27,0 27,2 Generel ledelse og administration 12,8 11,0 9,8 9,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Styrelsens udgifter er målt i faste priser steget fra 37,5 mill. kr. til 57,9 mill. kr. i perioden (med 54,5 pct.). Det fremgår af oversigterne herover, at såvel de faktiske udgifter, som den samlede andel af Styrelsens udgifter, til sagsbehandling stiger i perioden Hjælpefunktionernes andel ligger ret konstant i perioden, mens ressourceandelen (generel ledelse og administration i pct. af de samlede udgifter) har udvist et fald i hele perioden. Tabellen og figuren herunder viser fællesfunktionerne (generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner) og deres andel af det samlede årsværksforbrug i perioden Antal årsværk afrundet til hele tal R 1994 R 1995 R 1996 R 1997 Antal årsværk i alt Heraf generel ledelse og administration Heraf hjælpefunktioner Fællesfunktioner i pct. 19,8 17,5 18,1 15,9 6 Til omregning til 1997 PL-niveau er anvendt Finansministeriets "Indeks til aktivitetsskema", dateret den 10. marts

15 Fællesfunktionernes andel af årsværksforbruget 25,0% 20,0% Andel 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Finansår 3.3. Aktivitetsoversigt Da Den Sociale Sikringsstyrelses arbejdsområde, som beskrevet i afsnit 3.1 og 3.2, i langt overvejende grad består af konkret sagsbehandling, og da de øvrige hovedformål kun er vanskeligt kvantificerbare, lægges vægten i dette afsnit på en beskrivelse af aktivitet og produktivitet under hovedformålet sagsbehandling i perioden fra Styrelsens konkrete sager bestod i 1997 af 11 forskellige sagstyper eller kategorier. Der er væsentlig forskel på sagernes karakter og produktivitet. Styrelsen har derfor, i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning, valgt dels at oplyse om antallet af faktisk afsluttede sager (afsnit 3.3.a), dels at omregne de afsluttede sager til standardsager (afsnit 3.3.b). 3.3.a. Antal afsluttede faktiske sager i perioden Tabel 2. Aktivitetsoversigt; faktiske sager Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Pensionsudbetalingssager (verserende ultimo) Udstationeringssager Artikel 17 sager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Omberegningssager i henhold til EØSaftalen Faktiske sager i alt b. Antal afsluttede standardsager i perioden Tabel 2 viser en stærk stigning i antallet af faktisk afsluttede sager i perioden Denne stigning genfindes, når sagerne som i tabel 3 omregnes til standardsager. 13

16 Tabel 3. Aktivitetsoversigt; standardsager Standardsager i alt Tabel 3 kan illustreres således: Antal afsluttede standardsager i alt Antal sager År Sagerne er på baggrund af produktivitetskravene i Finansloven for 1996 indbyrdes vægtet således: Sagstype Vægt Klagesager om kontanthjælp mv. 1,0000 Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. 0,7014 Klagesager om førtidspension mv. 1,0000 Ansøgninger om personlige tillæg 1,0000 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. 0,6539 Pensionsudbetalingssager 0,3615 Udstationeringssager 0,0690 Artikel 17-sager 0,2332 Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. 0,3696 Sager om erstatning til besættelsestidens ofre 0,7715 Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen 0,3242 Produktiviteten og pris pr. standardsag i perioden kan herefter opgøres: Produktivitet og pris pr. standardsag Antal årsværk til sagsbehandling 59,2 79,6 90,7 104,1 Standardsager pr. sagsbehandlende årsværk 151,9 162,3 163,4 168,7 Udgift til sagsbehandling pr. standardsag i 1997 PLniveau i kr , , , ,64 Antal årsværk i alt Standardsager pr. årsværk i den samlede styrelse 110,9 125,5 127,8 132,6 Samlet udgift pr. standardsag i 1997 PL-niveau i kr , , , ,21 Oversigten herover viser, at produktiviteten har været stigende i hele perioden. Produktivitetsstigningen fra 1994 til 1997 udgør 11,1 pct. målt som standardsager pr. sagsbehandlende årsværk. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 3,7 pct. Der var en opbremsning i produktivitetsstigningen fra 1995 til 1996 (en stigning på 0,7 pct.), mens der fra 1996 til 1997 kan konstateres en stigning på 3,2 pct. Vurderer man i stedet produktivitetsstigningen på baggrund af standardsager pr. årsværk i den samlede styrelse, fremgår det, at der i perioden fra 1994 til 1997 har 14

17 været en stigning på 19,6 pct. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 6,5 pct. Det stemmer med, at fællesfunktionernes andel af det samlede antal årsværk har været faldende i hele perioden, jfr. afsnit 3.2 Udgiften til sagsbehandling pr. standardsag har i perioden været faldende, dog med en lille bevægelse i opadgående retning fra De samme forhold gør sig gældende, når man vurderer den samlede udgift pr. standardsag i den samlede styrelse Analyse af Den Sociale Sikringsstyrelses priser Da Styrelsens kontrakt blev indgået i 1996, blev det aftalt, at der skulle oprettes en reserve i Socialministeriet. Fra reserven frigives midler, når der afsluttes flere sager, end det antal, der kan afsluttes inden for grundbevillingen. Reserven har et "loft"; det vil sige, at selv om Styrelsen afslutter flere sager, end der kan rummes inden for de givne bevillinger (grundbevillingen + reserven) øges bevillingerne ikke. Konsekvensen er i stedet, at sagerne bliver lidt "billigere" end forudsat. Omvendt gælder det, at afslutter Styrelsen ikke et tilstrækkeligt antal sager, bliver reservens midler ikke udløst; sagerne bliver altså ikke automatisk lidt "dyrere". Det er relevant at analysere det bogførte forbrug pr. sagskategori i 1997 for at vurdere, hvordan de priser, der blev fastsat i 1995, stemmer med regnskabet 2 år efter. Sagstype Kontraktens pris pr. sag i kr. Regnskabstal for 1997 i kr. Afvigelse i kr. Klagesager om kontanthjælp mv , ,14 478,7 Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv , ,55-253,4 Klagesager om førtidspension mv , ,26 172,6 Ansøgninger om personlige tillæg 2.651, ,33 390,4 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv ,85 939, ,5 Pensionsudbetalingssager 663,80 736,27-930,6 Udstationeringssager 80,08 105,94-207,1 Artikel 17-sager 366,63 539,11-570,9 Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. 656,80 474,95 155,1 Sager om erstatning til besættelsestidens ofre 1.382, ,47-64,9 Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen 776,71 707,50 139,2 Sagsbehandling i alt i kr. i 1997 PL-niveau , , ,7 Den yderste søjle viser, hvordan de bogførte udgifter samlet afviger i forhold til de budgetterede priser. Positive værdier angiver, at kontraktens pris enten er for høj eller at der blev afsluttet "for mange" sager, mens negative værdier viser, at prisen enten er for lav eller at der blev afsluttet "for få" sager på det pågældende sagsområde. Den største afvigelse findes på området for internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Det skyldes, at der i 1997 har været tale om en ekstraordinær produktivitetsstigning. Denne produktivitetsstigning vurderes at være et engangsfænomen, da der i årets løb er afsluttet en lang række sager, der må vurderes som værende lidt "lettere" tilbage er sager, der må vurderes som værende tungere; priserne på området vil derefter finde tilbage til det forudsatte niveau. Når der korri- 7 I afsnit 3.1 er det oplyst, at udgifterne til sagsbehandling i 1997 udgjorde ,4. Forskellen på 45,3 skyldes ansættelser på særlige vilkår 15

18 geres for dette sagsområde, er der tale om, at Styrelsens priser i 1997 samlet set var knap ¾ mill. kr. for lave. Det er de verserende pensionsudbetalingssager, der bidrager til dette underskud. De øvrige udsving giver ikke anledning til bemærkninger. Styrelsens priser var i 1997 samlet 1,2 mill. kr. for høje. Da Styrelsen har udvist en produktivitetsstigning, der ligger over det krævede, er det naturligt, at de budgetterede priser ganget med antallet af sager er for høje. Den samlede afvigelse er på 3,4 pct., hvilket ikke giver anledning til bemærkninger. Herudover er der, siden priserne blev fastsat, sket en udvikling i alderssammensætningen for Styrelsens medarbejdere, således at den gennemsnitlige årsværkspris er faldet. Lønudgift pr. årsværk Bogført lønudgift i alt i kr. i løbende priser Antal årsværk Løn pr. årsværk i løbende priser Løn pr. årsværk i 97 PL-niveau I forbindelse med forslag til finanslov for 1999 overvejer Styrelsen sammen med Socialministeriet departement at udarbejde nye priser. Det skyldes et ønske om at skabe en bedre sammenhæng mellem produktivitet, sagsvægt og pris. Der vil blive udarbejdet en pris pr. standardsag samt en særskilt pris for pensionsudbetalingssagerne. Pensionsudbetalingssagerne prisfastsættes særskilt, da der er knyttet særligt store driftsudgifter til disse sager Resultatmål og målopfyldelse I dette afsnit gennemgås resultatmål og målopfyldelse i 1997 for Den Sociale Sikringsstyrelse. Udgangspunktet for dette afsnit er Den Sociale Sikringsstyrelses resultatkontrakt med Socialministeriet, der blev indgået i 1996 og det vil blive vist, hvilke initiativer Styrelsen har taget i 1997 for at opfylde målene. Det skal understreges, at målene for sagsbehandlingstiden ventes ændret i opadgående retning, jfr. afsnit 1.7.b. 3.5.a. Sagsbehandlingstiden i Den Sociale Sikringsstyrelse i perioden fra Den Sociale Sikringsstyrelse skal i henhold til den oprindelige kontrakt nedbringe sagsbehandlingstiden. Der er i kontrakten for perioden fastsat mål for årene 1998 og Skemaet herunder viser dels kontraktens mål, dels Styrelsens internt fastsatte mål. Sagsbehandlingstiden i Den Sociale Sikringsstyrelse opgøres efter "bruttometoden". Det betyder, at den angivne sagsbehandlingstid er den tid, der går fra Styrelsen modtager sagen, til den afsluttes med en afgørelse til borgeren. Den eneste undtagelse herfra er angivelserne af sagsbehandlingstid i de internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. I disse sager fradrages den tid, hvor sagen alene beror på en udenlandsk institution, når selve sagsbehandlingen i Den Sociale Sikringsstyrelse er afsluttet. Tabel 4. Mål for Styrelsens sagsbehandlingstid pr. sagsgruppe Sagstype 1995 regnskabstal 1996 regnskabstal 1997 regnskabstal 1998 kontraktkrav 1999 internt mål kontraktkrav Klagesager om kontanthjælp mv. 189 dage 197 dage 228 dage 141 dage 105 dage 90 dage Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv dage 162 dage 149 dage 120 dage 105 dage 90 dage

19 Tabel 4. Mål for Styrelsens sagsbehandlingstid pr. sagsgruppe Sagstype 1995 regnskabstal 1996 regnskabstal 1997 regnskabstal 1998 kontraktkrav 1999 internt mål kontraktkrav Klagesager om førtidspension mv. 228 dage 255 dage 209 dage 159 dage 120 dage 90 dage Ansøgninger om personlige tillæg 87 dage 143 dage 153 dage 90 dage 90 dage 90 dage Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Kan ikke måles 175 dage 235 dage 165 dage 150 dage 135 dage Udstationeringssager 18 dage 25 dage 17 dage 30 dage 30 dage 30 dage Artikel 17-sager 57 dage 79 dage 42 dage 60 dage 60 dage 60 dage Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. 42 dage 48 dage 32 dage 45 dage 45 dage 45 dage Sager om erstatning til besættelsestidens ofre 39 dage 34 dage 41 dage 90 dage 90 dage 90 dage Tabel 5. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage i 1997 (kvartalsvist og kvartalsvist akkumuleret) Sagstype 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal i alt Internt mål for 1997 Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv Udstationeringssager Artikel 17-sager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Tabellerne herover viser, at sagsbehandlingstiden nu er på vej nedad på flere områder. Sagsbehandlingstiden i 4. kvartal 1997 er væsentlig lavere end i 1. kvartal Det drejer sig især om klagesager om kontanthjælp mv., klagesager om førtidspension og internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. Samtidig er der en markant nedgang i sagsbehandlingstiden for sager om arbejdsmarkedsbidrag mv.; en del af denne nedgang må dog tilskrives en omlægning i registreringspraksis på området. Når den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid fortsat ligger på et højt niveau, skyldes det blandt andet prioriteringen i 1997, hvor det er aftalt, at de ældste verserende sager skal afsluttes først. På følgende områder nåede Styrelsen i 1997 de interne mål, der er fastsat i tilslutning til den gældende resultatkontrakt: Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv., udstationeringssager, artikel 17-sager, sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. og endelig sager om erstatning til besættelsestidens ofre. Med de aktuelle skøn over antallet af indkomne sager, er det umuligt inden for de eksisterende økonomiske rammer at nå den eksisterende kontrakts mål. Styrelsen har derfor udarbejdet udkast til en ny resultatkontrakt med reviderede mål, og vil arbejde for at etablere en aktivitetsbestemt bevilling. De reviderede mål fremgår af afsnit 1.7.b. 8 Med virkning fra 3. kvartal 1997 er der sket en ændring i registreringspraksis. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. 17

20 Styrelsen har udviklet et styringsredskab i form af tabeller, der viser aldersprofilen på de verserende sager. Alderen på de verserende sager bestemmer, sammen med antallet af indkomne sager, den fremtidige sagsbehandlingstid. Det forløbne års målrettede indsats med at afslutte de ældste sager først har haft effekt. Der er nu som hovedregel den rette aldersprofil på de største sagsområder. Den nuværende aldersfordeling på de verserende sager er et godt udgangspunkt for det fortsatte arbejde med at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den 1. januar 1998 fordeler sagerne sig på nævnsområdet som tabellen og figuren viser: Aldersprofil. Januar 1998 < 3 måneder 3 6 måneder > 6 måneder Sagstype Sager Pct. Sager Pct. Sager Pct. Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Sagsgruppen "Ansøgninger om personlige tillæg" har ikke den samme aldersprofil som de øvrige 3 sagsgrupper. Det bemærkes dog, at den yderste søjle omfatter 32 sager, og at den miderste søjle alene omfatter 20 sager. Figuren herunder fortegner sådan set problemstillingen, uagtet at sagerne er fordelt som vist. Verserende sager fordelt efter alder 60% 50% Pct.vis fordeling 40% 30% 20% 10% Under 3 mdr. Mellem 3 og 6 mdr. Over 6 mdr. 0% Klagesager om kontanthjælp mv. Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. Sagsgruppe Klagesager om førtidspension mv. Ansøgninger om personlige tillæg Vi kan oplyse, at sagerne på samme tidspunkt (i begyndelsen af januar) sidste år fordelte sig således: Aldersprofil. Januar 1997 < 3 måneder 3 6 måneder > 6 måneder Sagstype Sager Pct. Sager Pct. Sager Pct. Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg

21 3.5.b. Produktivitet Antallet af afsluttede standardsager pr. årsværk er vurderet. Samlet er der afsluttet standardsager i 1997, og med et årsværksforbrug på 104,07 svarer det til 168,7 standardsager pr. årsværk. I virksomhedsregnskabet både for 1996 og for 1997 fokuseres på det samlede antal standardsager. I virksomhedsregnskabet korrigeres der ikke for sager om erstatning til besættelsestidens ofre og omberegningssager i henhold til EØS-aftalen. Styrelsen ønsker i virksomhedsregnskabet at skabe en kobling til oplysningerne om pris pr. standardsag mv. i relation til den samlede sagsmængde, da de tildelte ressourcer medgår til behandlingen af samtlige sager. I afrapporteringen i henhold til resultatkontrakten korrigeres der derimod for de nævnte sagsområder, da de er under afvikling. I afrapporteringen er antallet af afsluttede standardsager pr. årsværk efter den omtalte korrektion derfor opgjort til 170,6. Standardsager pr. årsværk Mål Resultat ,2 162, ,1 163, ,0 168,7 Styrelsen har opfyldt produktivitetskravene. I forhold til regnskabstallet for 1996 er der således tale om en faktisk produktivitetsstigning på 3,2 pct. fra I forhold til det budgetterede for 1997 er der tale om, at produktiviteten ligger 1,1 pct. over det krævede. 3.5.c. Intern kvalitetsmåling Styrelsen har også i 1997 gennemført en intern kvalitetsmåling. Udbetalingssagerne og udstationeringssagerne indgår ikke, da kvaliteten i disse sager i henhold til resultatkontrakten vurderes gennem brugerundersøgelser. Oversigten herunder viser, at der er sket en markant stigning i kvalitetsniveauet siden 1996, hvor den første kvalitetsmåling blev foretaget. Målet for 1997 var en stigning på 14,6 pct. i forhold til resultatet for Resultatet for 1997 blev imidlertid en stigning på lige knap 40 pct. År Mål 61,1 70,0 75,0 77,5 80,0 Resultat 61,1 85,3 Krævet stigningstakt i pct. 14,6 7,1 3,3 3,2 Opnået stigning i pct. 39,6 Kvalitetsmålingen er gennemført i 4. kvartal, og vedrører samlet 120 sager fra 4 forskellige kontorer (30 sager pr. kontor). Der er udtaget og bedømt 40 klagesager om kontanthjælp mv., 30 klagesager om førtidspension mv., 30 internationale ansøgninger om folkepension og førtidspension og endelig 20 omberegningssager i henhold til EØS-aftalen. Der er målt på følgende punkter: Begrundelser, partshøring, partsrepræsentation, lovgrundlag, bekræftelse, aktindsigt og forståelighed. I kontrakten var det oprindeligt fastlagt, at også sagsbehandlingstiden skulle indgå som en parameter i kvalitetsindekset. Det er efterfølgende besluttet at udtage denne parameter, da sagsbehandlingstiden allerede følges tæt på anden vis. 19