Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov."

Transkript

1 16. juli 2004 Sag soa/ejj Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Derfor omfatter energirammen leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning. Der tages således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Sammenvejning af energiforsyninger De fleste bygninger forsynes med mindst 2 forskellige energiforsyningsformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Beregningsforudsætninger Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i By og Byg Anvisning xx, Bygningers energibehov, beregning af tilført energi. Med mindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes følgende forudsætninger: Zoneopdeling Bygninger regnes normalt som en termisk og energimæssig zone. Undtagelsen er bygninger med forskellig benyttelse i forskellige afsnit af bygningen, se senere. Udeklima Ved beregningerne anvendes månedsmiddelværdier for udeklimaet fra det Danske Design Reference År, DRY.

2 2/10 Brugstid Boliger og andre bygninger med overnatning fx kollegier, plejehjem, vandrehjem, hoteller og lignende antages at være i brug hele tiden dvs. 168 timer/uge. I andre bygninger fastsættes brugstiden efter de aktuelle forhold. Brugstiden fastlægges som det tidsrum, hvor bygningen er i funktion til sit hovedformål og installationer til opvarmning, ventilation og belysning er i normal drift. I kontorer kan normalt antages en brugstid på timer/uge. I undervisningsbygninger uden aftenundervisning kan normalt antages en brugstid på timer/uge. I daginstitutioner kan normalt antages en brugstid på timer/uge. I butikker, detail- og engroshandel kan normalt antages en brugstid på timer/uge afhængigt af åbningstidens længde, og om der er åbent om aftenen og om lørdagen. Rumtemperatur Alle opvarmede rum antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 C i alle årets måneder. Rum opvarmet til mellem 5 og 15 C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til mindst 20 C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal. Ved bestemmelse af det dimensionerende transmissionstab anvendes DS 418:2002 med en rumtemperatur på mindst 20 C. I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 C. I rum, hvor rumtemperaturen i perioder overstiger 26 C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling med en samlet virkningsgrad på 2,5. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling. Ventilation Ved beregningerne anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene, dog mindst svarende til Bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid henholdsvis om vinteren og om sommeren i varme perioder fx i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse tages der hensyn til den aktuelle tidsstyring af anlæggene samt en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene. Rum med ens ventilationsforhold, og rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet. I alle rum i en bygning antages i hele bygningens brugstid en ventilation på mindst 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal, hvilket svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time ved normal rumhøjde og forhold mellem netto gulvareal og etageareal. Mindsteværdien i brugstiden på 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal anvendes både i boliger og i andre

3 3/10 bygninger og uanset hvilken type ventilation, der er: naturlig, mekanisk eller hybrid. Om sommeren tages der hensyn til forøget naturlig eller mekanisk ventilation i varme perioder samt eventuel nedkøling af bygningen om natten med kølig udeluft. I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende kan der normalt i brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit antages en ventilation på højst 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal svarende til et luftskifte på ca. 2,0 gange pr. time, når vinduerne står åbne, med mindre der kan dokumenteres en højere værdi. Rum uden oplukkelige vinduer kan kun antages at have ekstra naturlig ventilation i varme sommerperioder, hvis de er i åben forbindelse med andre rum med oplukkelige vinduer eller lignende, eller der på anden vis kan tilvejebringes den nødvendige luftstrøm mellem rummene fx gennem åbne døre eller særlige ventilationsåbninger. I boliger og lignende kan det højst antages, at vinduerne kan stå åbne 75 % af tiden. Det kan normalt ikke antages, at vinduerne kan være åbne mod stærkt trafikerede eller støjende veje og lignende. I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende kan der normalt om natten, udenfor brugstiden i varme sommerperioder som gennemsnit antages en ventilation på højst 0,6 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal svarende til et luftskifte på ca. 1,0 gange pr. time, når vinduerne står åbne, med mindre der kan dokumenteres en højere værdi. Nattekøling gennem åbne vinduer forudsætter, at vinduerne kan være åbne om natten af sikkerhedshensyn i relation til indbrud og lignende. I rum med mekanisk udsugning skal den udsugede luftstrøm trækkes fra den naturlige ventilation gennem vinduerne. I rum med balanceret mekanisk ventilation kan den samlede ventilationen normalt antages at være summen af den mekaniske ventilation og ventilationen gennem de åbne vinduer. Infiltration Der skal normalt i alle rum, også de rum der ikke har flader mod det fri, regnes med en infiltration på mindst 0,10 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal både i brugstiden og udenfor brugstiden. Denne infiltration dækker også tilfældig åbning af vinduer og døre i forbindelse med brug af bygningen. I rum med naturlig ventilation eller mekanisk udsugning antages det, at infiltrationen er en del af den samlede ventilation. I rum med balanceret mekanisk ventilation skal infiltrationen lægges til den mekaniske ventilation. I bygninger, hvor det er eftervist at klimaskærmen er særligt lufttæt, svarende til et luftskifte under 0,4 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal ved

4 4/10 trykprøvning med 50 Pa, kan infiltrationen antages reduceret til 0,05 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal. Solindfald Solindfaldet gennem vinduer samt døre med glaspartier bestemmes på grundlag af den aktuelle udformning af vinduet herunder glasareal og solvarmetransmittans (g-værdi) samt solindfaldvinklens gennemsnitlige betydning på månedsbasis. Ved bestemmelse af solindfaldet gennem vinduer tages der hensyn til skygger på vinduet både fra lige omkring vinduet og fra omgivelserne. Solafskærmning Ved beregning både af opvarmningsbehov og af kølebehov skal der tages hensyn til en eventuel solafskærmning. Solafskærmningen antages at være i brug, når der er direkte sol på vinduet, uafhængig af om der er opvarmnings eller kølebehov i rummet. Solafskærmningen kan være enten udvendig, indvendig eller mellem glaslagene. Ved bestemmelse af solafskærmningens virkning skal der tages hensyn til den aktuelle type solafskærmning og rude. Manuelt styret solafskærmning kan kun antages at være aktiv i brugstiden. Automatisk styret solafskærmning kan også antages at være aktiv udenfor brugstiden. Internt varmetilskud Det interne varmetilskud består af varmetilskud fra personer, apparatur og belysning. I boliger og andre bygninger med overnatning fx kollegier, plejehjem, vandrehjem og hoteller antages et gennemsnitligt varmetilskud fra personer på 1,5 W pr. m² opvarmet etageareal og et gennemsnitligt varmetilskud fra apparatur på 3,5 W pr. m² opvarmet etageareal. I boliger og andre bygninger med overnatning dækker varmetilskuddet fra apparatur også belysningen. I boliger herunder fx kollegier og plejehjem antages dog et varmetilskud på mindst 90 W fra personer og 210 W fra apparatur pr. boligenhed og maksimalt 360 W fra personer og 840 W fra apparatur pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger bestemmes det gennemsnitlige interne varmetilskud efter de aktuelle forhold i rummene herunder fx antallet af arbejdspladser, apparaturets nominelle effekt og den faktiske tilstedeværelses eller benyttelsestid. Almenbelysning og arbejdsbelysning i relation til DS 700 beregnes separat, se nedenfor. Særbelysning fx spot på udstillinger, belysning i montre og lignende indgår dog under apparater. Ved bestemmelse af varmetilskuddet fra apparatur skal der også tages hensyn til apparatur, som er i drift udenfor brugstiden.

5 5/10 Rum med særlig stor intern varmebelastning I bygninger foretages der en individuel vurdering af forholdene i rum, hvor der er koncentreret en stor varmebelastning, som følge af den proces, der foregår i det pågældende rum. F.eks. vil traditionel teknologi i server-, kopi- eller printerrum ofte kunne medføre, at der er stor, koncentreret intern varmebelastning og behov for køling året rundt. Den tilførte energi kan ikke på rimelig vis antages at være gratisvarme tilført bygningen som helhed. Den pågældende teknologi antages desuden på kort sigt (5 10 år) at blive ændret, så der vil være mindre behov for køling. I sager - som i eksemplet ovenfor - trækkes elforbruget til processen fx serveren ud af beregningerne, og der regnes alene med varmetilskud som gennemsnittet for resten af bygningen, ligesom kølebehov til serverrummet ej heller indgår i det opgjorte energibehov for bygningen, som skal sammenlignes med energirammen. Belysning For andre bygninger end boliger samt bygninger med overnatning bestemmes elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdslysning i de enkelte rum. Belysningen forudsættes baseret på DS 700. For kontorer og lignende forudsættes almenbelysningen i loftet normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til belysningen bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til fx forkoblinger og automatik. Driftstiden for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgangen, se nedenfor. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, afhængigt af fx arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zonedeling. Ved manuel styring af almenbelysningen forudsættes det, at der bliver et belysningsniveau som er væsentligt højere, typisk 200 lux højere, end krævet i DS 700 inden belysningen bliver slukket, og at belysningen igen tændes ved et tilsvarende højt belysningsniveau. Ved automatisk styring af belysningen kan det antages at styringen kan holde et belysningsniveau som er noget tættere på kravene i DS 700, men at der i praksis stadig vil være en væsentlig margen af størrelsesordenen 100 lux. Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, når arbejdspladsen benyttes, også selv om der er tilstrækkelig dagslys eller der ikke sidder en person hele tiden. Rum med ens belysning, styring og dagslysadgang kan beregnes samlet. Ved bestemmelse af elforbruget til belysning skal der også tages hensyn til belysning, som er i drift udenfor brugstiden.

6 6/10 Dagslys Dagslystilgangen bestemmes ved hjælp af dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen inde, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning ude på et vandret frit plan. Dagslysfaktoren bestemmes for typisk placering af arbejdspladserne. Ved bestemmelse af daglysfaktoren skal der tages hensyn til de aktuelle forhold herunder udformningen af vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente skygger. Der kan normalt ses bort fra bevægelig solafskærmning, som kun er for ved direkte solstråling, hvor der normalt vil være et belysningsniveau fra dagslyset, som mindst svarer til dagslysfaktoren. Varmetab Varmetabet bestemmes efter DS 418 dog med anvendelse af månedsmiddeltemperaturer. Ved gulvvarme skal der ved beregning af varmetabet tages hensyn til forhøjet temperatur i gulvkonstruktionerne og ud for fundamenterne. Ved bestemmelse af varmetabet kan der tages hensyn til virkningen af eventuelle uopvarmede rum, som ikke er en del af det opvarmede etageareal. Varmt brugsvand I boliger og andre bygninger med overnatning fx kollegier, plejehjem, vandrehjem, hoteller samt i restauranter, svømmehaller, klubhuse, hospitaler og lignende antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på mindst 0,25 m³ pr. m² opvarmet etageareal. Forbruget antages normalt jævnt fordelt over året. Undtagelsen kan fx være vandrehjem og sommerhoteller, hvor en større del af forbruget kan ligge om sommeren. I boliger herunder fx kollegier og plejehjem antages dog et årligt forbrug af varmt brugsvand på mindst 15 m³ pr. boligenhed og maksimalt 60 m³ pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed. I andre bygninger til fx kontorer, dag- og undervisningsinstitutioner samt engros- og detailhandel og lignende antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på mindst 0,10 m³ pr. m² opvarmet etageareal. Det varme brugsvand antages opvarmet til mindst 55 C. Varmetab fra installationer Varmetabet fra rør, beholdere, fjernvarmevekslere, ventilationskanaler, - aggregater og lignende bestemmes på grundlag af DS 452. Ved bestemmelse af varmetabet skal der både tages hensyn til rørtemperaturen og omgivelsernes temperatur. Der kan ses bort fra varmetab fra varmerør indenfor klimaskærmen under forudsætning af, at rørtemperatur eller vandstrøm er styret efter varmebehovet i bygningen eller udetemperatur. Der kan ligeledes ses bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og - aggregater indenfor klimaskærmen. Desuden kan der ses bort fra varme-

7 7/10 tabet fra rør til varmt brugsvand, der bliver kolde mellem tapningerne. Vejledningen vedrørende ventetid på varmt vand i DS 439 forudsættes opfyldt. Varmebehov Varmebehovet beregnes som specificeret i EN 832 og pren ISO Ved bestemmelse af varmebehovet tages der desuden hensyn til anvendelsen af solafskærmning, opvarmningssæsonens længde, den aktuel nyttiggørelse af en del af varmetabet fra installationer herunder kedlen samt varmegenvinding i ventilationsanlæg og opvarmning i eftervarmeflader i ventilationsanlæg til nødvendig indblæsningstemperatur. Kølebehov Kølebehovet beregnes efter samme princip som varmebehovet. Som udgangspunkt anvendes den hollandske standard NEN Desuden tages der hensyn til solafskærmning samt kølevirkning af ekstra ventilation i varme sommerperioder i brugstiden og om natten. Specifikation af beregning af kølebehovet vurderes nærmere, når der foreligger en CEN standard om det. Kedler Kedeltabene og elforbruget til kedlen bestemmes månedsvis ud fra de aktuelle forhold. Ved bestemmelse af kedeltabet skal der tages hensyn til fx virkningsgrad, varmetab til omgivelserne, styringen af kedeltemperaturen, produktion af varmt brugsvand samt blæserens og automatikkens elforbrug. Kedlen kan antages slukket om sommeren, hvis forbruget af varmt brugsvand dækkes på anden vis fx med solvarme eller brugsvandsvarmepumpe. Varmepumper Elforbruget til varmepumper bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. Solvarme Bidraget fra solvarme til varmt brugsvand bestemmes månedsvis på grundlag af den aktuelle udformning af anlægget herunder størrelse, orientering og hældning af solpanelerne. Desuden bestemmes elforbruget til pumper og styringsautomatik. Beregning af bidraget fra solvarme til rumopvarmning specificeres, når der foreligger en CEN standard om det. Pumper Elforbruget til pumper bestemmes ud fra pumpernes nominelle effekt, driftstiden for anlægget og styringen. Alle pumper i varmeanlægget inklusive eventuelle pumper på kedlen samt pumper ved opvarmning og

8 8/10 cirkulation af varmt brugsvand og pumper i relation til køling skal indgå i beregningen. Ventilatorer Elforbruget til ventilatorer bestemmes på grundlag af den optagne eleffekt og anlægget driftstid. I anlæg med varierende volumenstrøm kan den gennemsnitlige optagne eleffekt anvendes ved beregningen. I hybride ventilationsanlæg kan det eventuelt antages, at en del af ventilationen sker ved naturlig ventilation, forudsat at det dokumenteres. Kølemaskine Elforbruget til kølemaskiner bestemmes på grundlag af den samlede virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr herunder pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. Solceller Beregning af solceller specificeres, når der foreligger en CEN standard om det. Minikraftvarme Beregning af minikraftvarme specificeres, når der foreligger en CEN standard om det. Bygninger med blandet brug I bygninger med blandet brug, fx hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Der kan ses bort fra varmetab og -tilskud gennem adskillelsen mellem sådanne bygningsafsnit. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Præsentation af inddata og resultater Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne, ligesom de beregnede resultater mindst skal indeholde specifikation af energibehov mm. Specifikation af inddata: Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter. For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CEmærkningen af byggevaren. For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. Gennem et betydeligt udviklingsarbejde er der udviklet ruder med meget fine energimæssige egenskaber. Det kritiske punkt for ruderne er nu afstandsprofilerne, men også her er der udviklet profiler, såkaldte varme

9 9/10 kanter, der formindsker varmetabet ved kanterne. Tilsvarende er der udviklet bedre rammer og karme. Imidlertid udnytter langt fra alle vinduesproducenter i dag de nye muligheder i deres produktion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at vinduesproducentens oplysninger vedrører U- værdierne for de faktiske vinduer: Nogle vinduesproducenter oplyser kun U-værdien for ruden, der typisk vil være væsentligt bedre end den resulterende U-værdi for vinduet. Såfremt der kun foreligger oplysning om rudens U-værdi, skal der for hele vinduet anvendes mindste U-værdien på 2,0 W/m²K, med mindre der foretages en beregning af U-værdien efter DS 418:2002. For vinduer med små rudefelter bør der altid foretages en særskilt beregning efter DS 418:2002. I nær fremtid kommer der europæiske standarder, hvorefter vinduer skal CE-mærkes efter en overgangsperiode: Imidlertid åbner standarden for vinduer mulighed for, at CE-mærkning kan ske på grundlag af et vindue, der måler 1,23 m x 1,48 m. Denne løsning indebærer, at de faktiske U-værdier for vinduer mindre end standardvinduet kan være væsentligt dårligere. Her er beregning af vinduets U-værdi ligeledes nødvendig. For ovenlys ventes den kommende standard for ovenlys at indeholde bestemmelse af den faktiske U-værdi i forbindelse med CE-mærkningen, men da standarden endnu ikke er færdig, kan der gå nogle år inden CEmærkning af ovenlys er obligatorisk. Derfor er oplysninger om ovenlysets korrekte U-værdi baseret på beregning efter DS 418:2002 nødvendig. Specifikation af resultater Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. (Specificeres nærmere senere). Indberetning af resultater I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse efter 1. januar 2006 indberettes inddata og resultater med beregning af bygningens energiramme elektronisk til Energimærkningsordningen, der kvitterer for modtagelsen. Kvitteringen vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Eventuelle ændringer af forudsætninger i byggeprojektforløbet indberettes ligeledes til kommunen, og såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energirammen også til Energimærkningsordningen. Anvendelse af resultater I forbindelse med energimærkning af nye bygninger foretager en uafhængig energikonsulent en gennemgang af bygningen med kontrol af, at de

10 indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt. Energimærkning skal være foretaget inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse. 10/10

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

4.5 Bygningers energibehov - beregning

4.5 Bygningers energibehov - beregning indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Der gælder generelt, at de enkelte bygningsdele mindst skal isoleres svarende til

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39

Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39 Manual 2 Beregningsprogrammet ISOVER Energi Energibehov Step by step 4. udgave, oktober 2007 Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Godt at viden inden du starter 4 Startbilledet 7 Bygningen 8 Beskrivelse

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning om håndtering af forskellige typer energibehov i energirammen

Vejledning om håndtering af forskellige typer energibehov i energirammen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780523 Fax 7262 6790 nbv@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om håndtering af forskellige typer behov i rammen Indledning Dette dokument indeholder

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bramdrup Vestergade 9 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-013431 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359

R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359 Page 1 of 1 From: Karen Lykkegaard Sent: 27-08-2014 12:31:33 To: Lisbeth Stadel Linnet Subject: VS: Byggeansøgning for ny bolig Attachments: 1315 Byggeansøgning dateret d. 19.08.2014.pdf; 1351 Tegningsmappe

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Rentable energibesparelser. Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6. Bilag 6 indeholder: Rentable energibesparelser Bilag 6 1. 2. 3. 4. 5. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Beregning af energitilskud for vinduer Beregningsforudsætninger knyttet

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere