Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region"

Transkript

1 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. maj 2015, fra kl til (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Deltagere: Afbud: Anders J. Jørgensen (på facetime), Claus Damgaard, Hans Nikolaisen, Henning Hansen, Jan Kallestrup, Jann Hansen, Jesper H. Jensen, Jesper Kaas Schmidt, Lars Keld Hansen, Lars Møller, Lasse Jacobsen, Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Aalund, Niels Højberg, Per Mathiasen, Bo Johansen, Eva Glæsner, KKR, Jonna Holm Pedersen, KKR, Inger Bojsen Nehm, KD-Net (ref.) Jesper Thyrring Møller, Henning Haahr Pedersen, Niels Erik Kjærgaard 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 27. marts 2015 Vedrørende punkt 13. Feriepengesagen: Lars Møller har i af 9. april 2015 bedt om at få ført til referat, at han på mødet anmodede om, at sagen afsluttes inden sommerferien Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 27. marts 2015 Referatet blev godkendt med ovenstående tilføjelse. 3. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, VUS v. Niels Erik Kjærgaard og Bo Johansen Orientering om de ændringer kommunerne har foreslået til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, VUS, samt orientering om, hvordan den endelige visionsformulering lyder. Desuden orientering om processen og tidsplan for arbejdet med handlingsplanen for VUS en. Bilag 2. KKR Midtjyllands bemærkninger til første udkast til VUS, april 2015 Bilag 3. Vækst- og udviklingsstrategi KKR-revision, april 2015 Bo Johansen fremlagde Region Midtjyllands forslag til den endelige visionsformulering, herunder hvilke tanker, der ligger bag den præcise ordlyd: Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

2 Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de dygtigste, vi søger konkurrencedygtige løsninger på globale udfordringer, vi understøtter væksten i fremtidens industrier med teknologi, viden og kompetencer. Derudover fremlagde Bo Johansen tidsplanen for arbejdet med handlingsplanen, der forventes drøftet i KD-Net 21. august 2015 og i KKR 10. september 2015 med henblik på endelig vedtagelse i Vækstforum 21. oktober 2015, jf. vedlagte oplæg fra Bo Johansen. Jesper Kaas Schmidt understregede vigtigheden af, at der fortsat er fokus på det kommunale ejerskab af VUS en, og at kommunerne ser frem til drøftelserne omkring handlingsplanen. Afslutningsvist præsenterede Bo Johansen den nye præsentation for More Creative projektet, der er en del af Region Midtjyllands kreative vækststrategi. Præsentationen kan ses via linket: 4. Vækst og erhvervsfremme v. Lars Møller og Bent Mikkelsen Præsentation af den nyeste viden om vækst og erhvervsfremme i den midtjyske region. Med kortlægningen af det danske innovations- og erhvervsfremmesystem i rapporten Sammenhæng for innovation og vækst, maj 2014 gik nationale myndigheder og alle danske regioner for første gang sammen om at kortlægge det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. Region Midtjylland har i vedlagte rapport udarbejdet en særlig analyse af de midtjyske virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger. Rapporten giver et detaljeret indblik i den lokale og regionale brug af ordningerne og svarer blandt andet på, hvor mange af de midtjyske virksomheder, der benytter nationale og regionale ordninger, hvilke ordninger, der benyttes mest og hvilke typer af virksomheder, der benytter ordningerne. Bilag 4. Innovation og erhvervsfremme i Region Midtjylland, Region Midtjylland 2015 Link til Analyse af det midtjyske vækstlag, IRIS Group 2015 Link til Kortlægning af erhvervsfremme i de danske regioner, IRIS Group 2015 Bent Mikkelsen præsenterede vækstlagsanalysen, der viser de regionale virksomheders brug af regionale og nationale virksomhedsstøtteordninger. Præsentationen er vedlagt referatet. Analysen viser, at de midtjyske virksomheder generelt er gode til at bruge de virksomhedsrettede ordninger, men også at der er forskel på de enkelte kommuner. Der var enighed om, at det fortsat er vigtigt at holde fast i det regionale samarbejde. Derudover blev det foreslået at søge samarbejde med Region Nordjylland og Region Sydjylland blandt andet i forhold til at tiltrække medarbejdere til industriarbejdspladser. Jesper Kaas Schmidt orienterede om KKR s dialogforum, der har en temadag i juni om uddannelse, beskæftigelse og vækst. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

3 5. Det specialiserede socialområde v. Jesper Thyrring Møller 5.1. Rammeaftalen for 2016 styringsaftalen og udviklingsstrategien Drøftelse af rammeaftalen for 2016 med henblik på behandling i KKR Midtjylland 11. juni Vedrørende pejlemærker for takstudviklingen, var der på møde i KKR Midtjylland 20. april 2015 enighed om den udsendte model: Der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden , med mulighed for, at medregne en reduktion af taksterne som er gennemført i Modellen vil indgå i den samlede styringsaftale, der forventes godkendt til vedtagelse i kommunerne på KKR s møde 11. juni Rammeaftalen for 2016 præsenteres for DASSOS 19. maj Eventuelle rettelser indarbejdes inden KD-Net mødet. Bilag 5. Rammeaftalen for styringsaftalen og udviklingsstrategien eftersendes Jesper Kaas Schmidt orienterede om drøftelsen på mødet i KKR Midtjylland 20. april Derudover orienterede Jesper Kaas Schmidt om, at DASSOS på mødet 19. maj 2015 besluttede at KKR-målsætningerne, jf. nedenstående punkt, indarbejdes i udviklingsstrategien for Jesper Kaas Schmidt informerede om, at alle kommuner forventes at godkende aftalen KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde Drøftelse af oplæg for KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde med henblik på behandling på møde i KKR Midtjylland 11. juni Oplægget blev drøftet på møde i DASSOS forretningsudvalg 7. april 2015 og skal drøftes på møde i DASSOS 19. maj DASSOS forretningsudvalg anbefaler, at målsætningerne indarbejdes i rammeaftalen for Konkrete områder DASSOS Forretningsudvalg har identificeret følgende fire områder, hvor der i den midtjyske region med fordel kan udarbejde fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Voksenpsykiatriområdet 3. Misbrugsområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder anbragte børn og unges skolegang Bilag 6. Oplæg til KKR-målsætninger, DASSOS 1. april 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede om tidsplanen for KKR-målsætningerne. Efter den forventede godkendelse i KKR 11. juni 2015, sendes målsætningerne til godkendelse i de enkelte byråd med frist 15. oktober 2015 (sammenfald med frist for godkendelse af Rammeaftale 2016). Herefter nedsætter DASSOS styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer på hvert af de fire områder. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

4 Det blev fremhævet, at formuleringen alle kommuner skal medvirke til at sikre en stadig progression og udvikling hos de enkelte borgere på voksenhandicapområdet er uheldig og bør omformuleres. Eva Glæsner forklarede, at formuleringen blev drøftet på DASSOS mødet 19. maj 2015, hvor det blev aftalt at ændre formuleringen til alle kommuner skal medvirke til at understøtte en stadig progression og udvikling hos de enkelte borgere på voksenhandicapområdet 5.3. Centrale udmeldinger Orientering om resultatet af undersøgelse af tilrettelæggelsen af indsatsen indenfor to Centrale Udmeldinger henholdsvis Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som sekretariatet for rammeaftaler har foretaget blandt de midtjyske kommuner. Undersøgelsen præsenteres på møde i DASSOS 19. maj Bekendtgørelsen om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde giver Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor de finder behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i Rammeaftalens Udviklingsstrategi. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 ovennævnte to Centrale Udmeldinger. Bilag 7. Central Udmelding, Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, DASSOS maj 2015 Bilag 8. Central Udmelding, Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, DASSOS maj 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at de to afrapporteringer vedrørende de centrale udmeldinger blev godkendt på mødet i DASSOS 19. maj 2015, og at afrapporteringerne efter behandling i KKR fremsendes til Socialstyrelsen DASSOS Orientering om øvrige emner i regi af DASSOS. Herunder Socialtilsyn Midts årsrapport Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler skal hovedkonklusionerne fra Socialtilsynets årsrapport indgå i drøftelserne af Udviklingsstrategien. Socialtilsyn Midt deltager på DASSOS-møde den 19. maj og orienterer herom. Lovgivningsmæssigt skal Socialtilsynet først afrapportere 1. juli, hvorfor der endnu ikke ligger en skriftlig version af årsrapporten. Hovedkonklusionerne fra årsrapporten har sekretariat for rammeaftaler indarbejdet i udkast til Udviklingsstrategi Link til referat fra møde i DASSOS forretningsudvalg 7. april 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede om at tilsynschef, Ulla B. Andersen fra Socialtilsyn Midt, på mødet i DASSOS 19. maj 2015 redegjorde for hovedkonklusionerne fra Socialtilsynets årsrapport. Emnerne i årsrapporten har landets 5 Socialtilsyn udvalgt i fællesskab - på tværs af landet. Emnerne var følgende: Indsatsmål for borgerne Magtanvendelse Plejefamilieområdet Tilbuddenes juridiske grundlag 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

5 Sagsoverdragelse fra kommunerne Af årsrapporten fremgår det, at sagsoverdragelsen fra kommunerne af forskellige årsager har været træg i det midtjyske. På de øvrige områder er billedet overordnet set fint. Herefter orienterede Jesper Kaas Schmidt om, at samtlige kommuner er indstillede på at efterregulere taksterne for 2015, jf. referatet fra KD-Net mødet 27. marts 2015 punkt 5.1. Endeligt orienterede Henning Hansen om status på feriepenge- og ejendomsoverdragelsessagen. Henning Hansen informerede om, at der udarbejdes et notat til beskrivelse af løsningsforslaget, som bliver sendt til kommunerne til godkendelse inden sommerferien Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 6.1. Styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi Orientering om styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlags fysioterapi. KD-Net drøftede på møde 30. januar 2015 de stigende udgifter og behovet for styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi. På mødet blev det aftalt, at KOSU afsøger handlemuligheder på området. I KD-Net var der endvidere enighed om, at problemstillingen bør løftes op på nationalt niveau. KOSU har derfor etableret en analysegruppe, der har udarbejdet et notat om styrings- og handlemuligheder på området. Notatet giver et overblik over de forskellige typer af styrings- og handlemuligheder, og kan danne grundlag for en drøftelse af hvilke indsatsområder, der eventuelt er behov for at sætte i værk. Sideløbende med analysen af styringsmuligheder arbejdes der i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi på at færdiggøre forslaget til praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland. Planen har været i høring og kommentarerne fra høringsrunden er ved at blive indarbejdet i planen. Det endelige forslag til praksisplan skal godkendes i kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Notatet om styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi er sendt til kommunerne, og KOSU dagsordensætter behovet for nye styringsmuligheder via netværk i KL om vederlagsfri fysioterapi. Bilag 9. Notat, styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi, KOSU, 2015 Lasse Jacobsen orienterede om, at KOSU vil adressere problemstillingen omkring de stigende udgifter i forhold til vederlagsfri fysioterapi i de relevante netværk DKS dagorden den 12. maj 2015 Orientering fra møde i den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS) 12. maj Bilag 10. Dagsorden til DKS mødet 12. maj 2015 Lasse Jacobsen orienterede om, at det havde været et godt møde, hvor Region Midtjyllands spareplan blev gennemgået. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

6 Jesper Kaas Schmidt spurgte til problemstillingen omkring sundhedsdirektørernes manglende mødedeltagelse, som blev adresseret på KD-Net mødet 31. oktober Lasse Jacobsen fortalte, at det ikke var blevet bedre, og at sekretariatet derfor arbejder med en anden model for forummet. 7. Rejsekortet v. Niels Aalund Drøftelse af, hvordan ekstraudgifter til Rejsekortet finansieres. Som oplyst på sidste møde i KD- Net under eventuelt, kommer der ekstraudgifter vedrørende rejsekortet. Rejsekortet A/S finansieres i dag gennem driften ved transaktionsafgifter gennemført på rejsekortet. Der er nu opstået et driftsunderskud som skal fordeles mellem ejerne. Den primære årsag er, at Rejsekortet ikke er blevet brugt i det omfang, det er budgetteret. Det er i høj grad DSB som er problemet. Derfor har Transportministeriet henvendt sig til trafikselskaberne om at udarbejde en ny finansieringsmodel, så udgifterne i Rejsekortet A/S dækkes. Midttrafik har efter mødet i KD-Net orienteret kommunerne om drøftelserne med Transportministeriet. Der er siden orienteringen atter sket ændringer i Transportministeriets beregninger af størrelsen af driftsunderskuddet denne gang på grund af en regnefejl i ministeriet, og det betyder, at finansieringsunderskuddet ikke er 23 mio. kr. men 37 mio. kr. Sagen blev drøftet på Midttrafiks bestyrelsesmøde 8. maj 2015, hvor følgende blev besluttet: At merudgiften på rejsekortet i år finansieres af underforbrug for busdrift fra regnskab 2014 hos de kommuner, der har mindreforbrug, samt ved hjælp af individuelle aftaler med resten af bestillerne, der har merforbrug At administrationen i samarbejde med kommuner og region forelægger en model for finansiering af pensionsbidrag på 26 mio.kr. for bestyrelsen på et senere tidspunkt. At ny ejeraftale tiltrædes. Konsekvenserne for de enkelte kommuner kan ses i vedlagte notat (side 4), hvor baggrund og finansiering er udfoldet. Endvidere kan dagsordenspunktet til mødet i Midttrafik ses på følgende link: Dagsorden til bestyrelsesmøde i Midttrafik 8. maj 2015 Bilag 11. Notat om ekstraudgifter til rejsekort, Midttrafik april 2015 Notatet blev taget til efterretning. 8. Nyt fra regionen v. Bo Johansen Bo Johansen orienterede om arbejdet med Region Midtjyllands spareplaner. Han understregede, at spareplanerne vil øge behovet for kompetenceudvikling i kommunerne. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

7 9. Eventuelt Velfærdsinnovation: Jesper Kaas Schmidt informerede om, at Taskforce midlerne overgår til MTIC. Turisme: Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der nedsættes en arbejdsgruppe med Syddjurs, Herning, Ringkøbing-Skjern og Aarhus og Struer som sammen med Region Midtjylland skal drøfte en kommende fælles regional strategi om turisme og om oprettelse af et fælles turismeforum i stedet for Midtjysk Turisme. Infrastruktur: Jesper Kaas Schmidt orienterede om baggrunden for den fælles jyske henvendelse til Københavns Lufthavne omkring udfordringerne for indenrigsrejsende med åbningen af den nye terminal 3. Arbejdsmarkedsområdet: Jesper Kaas Schmidt informerede om baggrunden for KKRs henvendelse til Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

8 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 10. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 11. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen Region Midtjyllands forslag til besparelser på sundhedsområdet Orientering om KKR Midtjyllands endelige høringssvar til Region Midtjyllands spareplan. For at skabe balance i økonomien på sundhedsområdet i Region Midtjylland besluttede Regionsrådet 28. januar 2015, at der skal udarbejdes en spareplan for Det samlede sparemål for perioden blev estimeret til 660 mio. kr. Siden januar er sparemålet blevet revideret således, at det ultimo april samlet udgør 824 mio.kr. for perioden Et administrativt forslag til sparekatalog for Region Midtjylland blev offentliggjort 27. april 2015 på Forslaget var i høring frem til 8. maj Regionsrådet behandler forslaget til besparelser på møde 24. juni Sparekataloget berører en lang række områder, som fx akutområdet, planlagte behandlinger og psykiatri, og vil såfremt de enkelte forslag vedtages have konsekvenser for kommunerne og det tværsektorielle samarbejde. KOSU sekretariatet har udarbejdet et notat om spareplanen set i et kommunalt perspektiv, og på baggrund heraf har KKR formandskabet udarbejdet et endeligt høringssvar til spareplan. Alle høringssvar til spareplanen kan findes her: Bilag 12. Notat til Region Midtjyllands sparekatalog, KOSU, maj 2015 Bilag 13. KKR Midtjyllands høringssvar til Region Midtjyllands sparekatalog, maj 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet Pilotprojekt om virtuelt samarbejde på tværs de midtjyske kommuner Drøftelse af ansøgning om kr. til pilotprojekt om virtuelt samarbejde på tværs af de midtjyske kommuner. I det tværkommunale samarbejde kan det være vanskeligt og tidskrævende at samle alle deltagere til fysiske møder, da flere har lang transporttid til møderne. For at øge effektiviteten og tilgængeligheden af mødedeltagerne kan videomøder derfor med fordel tages i brug som supplement til de fysiske møder. Systematisk brug af videomøder vil kunne gøre det lettere at planlægge og afholde såvel spontane som planlagte møder på tværs af kommunerne, således at kommunikation og beslutninger på tværs af kommunerne sker mere effektivt. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

9 Det foreslås på denne baggrund, at der igangsættes et pilotprojekt om virtuelt samarbejde i regi af KOSU. Projektet vil omfatte de ni kommuner, der er repræsenteret i KOSU (Viborg, Skanderborg, Aarhus, Favrskov, Struer, Holstebro, Hedensted, Herning og Silkeborg) samt Samsø Kommune, der som Ø-kommune har særlige udfordringer i forhold til deltagelse i det tværkommunale samarbejde. Projektet omfatter: 1. Analyse af eksisterende tekniske platforme, der skal udgøre kernen af det fremtidige virtuelle samarbejde mellem kommunerne. 2. Udarbejdelse af værktøjer og støttematerialer, således deltagere let kan deltage i de virtuelle møder. 3. Uddannelse af sekretariat til at indkalde til og lede virtuelle møder. De nævnte aktiviteter forudsætter viden om virtuelt samarbejde samt ressourcer til koordinering på tværs af de deltagende kommuner. Opgaverne kan varetages af ekstern konsulent for kr. Det skal ses i forhold til, at et indledende skøn viser, at hvis 25 % af møderne i regi af KOSU kan holdes som videomøder, vil der kunne opnås en årlig besparelse på minimum kr. alene på medgået transporttid og direkte udgifter til transport. Erfaringerne fra projektet vil efterfølgende kunne udbredes til alle de midtjyske kommuner, ligesom andre fagområder end sundhedsområdet på sigt også vil kunne inddrages. Der søges på denne baggrund om midler til projektet via KD-Net. Det foreslås, at midlerne bevilges af midlerne til koordinering af fælleskommunale aktiviteter under KKR Midtjylland, således at den forventede overførsel til 2016 nedskrives med de kr. til 2,27 mio. kr. Lasse Jacobsen orienterede kort om problematikken. Det blev aftalt, at sundhedssekretariatet søger muligheder i allerede etablerede samarbejder, og hvis ikke der kan findes en løsning her bevilges de kr. til pilotprojektet. 12. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland 11. juni 2015 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 11. juni Bilag 14. Foreløbig sagsoversigt til møde i KKR Midtjylland 11. juni 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om, at der kommer et punkt på vedrørende justerede flygtningekvoter for Derudover informerede han om, at der på mødet 11. juni bliver en temadrøftelse om internationalisering. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

10 12.2. Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 20. april 2015 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 20. april 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet. 13. Udpegelser v. Jesper Kaas Schmidt Bredbånd og mobiltelefoni Udpegelse af medlemmer til en styregruppe (arbejdsgruppe) for udarbejdelse af en fælles strategi og handlingsplan for bredbånd og mobiltelefoni i Region Midtjylland. Det foreslås, at der udpeges medlemmer fra kommuner, hvor udfordringerne er særligt aktuelle, fx Ringkøbing-Skjern, Herning og Syddjurs kommuner. Bilag 15. Dagsorden kontaktudvalget punkt 3 Det blev aftalt, at der udpeges medlemmer fra Favrskov, Hedensted, Herning, Ringkøbing- Skjern, Skive og Syddjurs kommuner Det midtjyske kompetenceråd Udpegelse af yderligere et medlem til det midtjyske kompetenceråd under vækstforum. Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune og Vibeke Jensen, Aarhus Kommune sidder allerede i kompetencerådet, men rådet ønsker at udvide den kommunale repræsentation med yderligere et medlem. Kompetencerådet foreslår en HR chef for at få arbejdsgivervinklen styrket. Forslag til kandidater kan meddeles Inger Nehm på Link til det midtjyske kompetenceråd Det blev aftalt, at Benedikte Lohfert Würtz, HR-chef i Herning Kommune udpeges til det midtjyske kompetenceråd. 14. Seminar december 2015 v. Jan Kallestrup Orientering om programskitse til det fælles direktionsseminar december Jan Kallestrup orienterede om programmet, der i år starter med KD-Net mødet, torsdag 10. december 2015 kl. 9.00, hvorefter der fortsættes med det fælles direktionsseminar torsdag 10. december 2015 kl til fredag 11. december 2015 kl Seminaret afholdes på hotel Vejlefjord. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

11 15. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 21. august Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 14. august Mødeplan 2015: Fredag 21. august 2015 Fredag 23. oktober 2015 Seminar 2015: Torsdag 10. december - fredag 11. december 2015 seminaret er for både kommunaldirektører og direktører i de 19 kommuner. Der var ingen bemærkninger til punktet. 16. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet. 18. juni 2015 / KD Net / Inger Nehm / / M

12 Vækstplan Handlingsplan Region Midtjylland Regional Udvikling

13 Kolofon

14 Forord Politisk forord fra formandskabet for Vækstforum - sekretariatet

15

16 Indholdsfortegnelse 2 Forord...3 Indholdsfortegnelse...5 Indledning...7 Fødevarer...9 Udfordring...9 Initiativer Effekt...11 Økonomi...12 Energi...13 Udfordring...13 Initiativer Effekt...16 Økonomi...16 Avanceret produktion...17 Udfordring...17 Initiativer Effekt...18 Økonomi...19 Kreative erhverv, it og turisme...20 Økonomi...24 Iværksætteri og kapital...25 Udfordring...25 Initiativer Effekt...28 Økonomi...29 Innovation og forretningsudvikling...30 Udfordring...30 Initiativer Effekt...33 Økonomi...33 Internationalisering...34 Udfordring...35 Initiativer Effekt...36 Økonomi...36 Viden og kompetencer...37 Udfordring...37 Initiativer Side 5

17 Effekt...40 Økonomi...40 Digitalisering...41 Udfordring...42 Initiativer Effekt...43 Økonomi...44 Side 6

18 Indledning Vækst- og udviklingsstrategien Nationale initiativer Internationale initiativer Hvad sætter vi i værk og hvad bygger det ovenpå Hvad og hvordan vi måle vores indsats Økonomi herunder andre finansieringsmuligheder

19 Fødevarer Virksomheder i Region Midtjylland tegner sig for 42 procent af den danske fødevareeksport og hele 37 procent af de danske fødevarearbejdspladser. Mere end 2000 fødevarevirksomheder har til dato deltaget i fødevaresatsningens forskellige aktiviteter, eksempelvis igennem Future Food Innovation, regionale fødevarenetværk, innovationspuljeprojekter, klyngeprojektet Konsumfisk, Foodbest og Danish Food Cluster. Det helt overordnede fokus for fødevaresatsningen har siden 2010 været at styrke fødevareerhvervets konkurrenceevne ved at øge innovationskapaciteten i midtjyske fødevarevirksomheder og ved at etablere værdiskabende samarbejder og partnerskaber på tværs af værdikæderne. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne udnytte det store vækstpotentiale, som udgøres af en stigende international efterspørgsel efter sikre kvalitetsfødevarer samt effektive og bæredygtige fødevaresystemer. Erfaringerne og analyser fra den hidtidige indsats har vist, at det først og fremmest er en vedholdende og faglig kompetent facilitering af innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner, der har givet mange gode resultater på både kort og på lang sigt. Det er bl.a. disse erfaringer og metoder, der sammen med en massiv tilstedeværelse af stærke virksomheder og viden- og udviklingsmiljø i regionen, har betydet, at Region Midtjylland i vækstpartnerskabsaftalen med regeringen nu har fået en særlig rolle i forhold til at udvikle den danske fødevareklynge. Det skal ske i et tæt koordineret samarbejde med øvrige regionale og nationale organisationer og erhvervsfremmeinitiativer inden for fødevareområdet. Udfordring Fødevareerhvervet har med en rekordstor eksport bidraget til at bringe Danmark bedre igennem finanskrisen. Det er primært sket ved forholdsvis få store virksomheders eksport af traditionelle basisfødevarer til nærmarkederne i Europa. Det bliver dog svært for danske virksomheder at øge eksportandelen på disse markeder, hvor konkurrencen er hård og væksten beskeden. Nye markeder, eksempelvis i Asien, Afrika og Sydamerika oplever på den anden side nærmest eksplosiv vækst og stor efterspørgsel efter sikre kvalitetsfødevarer. Skal danske virksomheder for alvor gøre sig gældende her, kræver det, at der udvikles nye tilpassede produkter og ydelser, og at danske fødevarer også i disse verdensdele etableres som et synligt kvalitetsbrand. Innovation, nationale klyngeinitiativer og Side 8

20 internationale samarbejder er i den sammenhæng helt afgørende for fremtidens fødevareerhverv i Danmark. Initiativer Udvikling af den danske fødevareklynge Region Midtjylland vil inden for dette initiativ primært påtage sig en dagsordenssættende og policyskabende rolle gennem partnerskaber og opsøgende aktiviteter, som skal sikre samspil, synergi og opbakning blandt alle interessenter og aktører. Desuden vil regionen i mindre omfang støtte op omkring initiativer og events, der kan medvirke til at samle og synliggøre fødevareklyngen. Formålet med initiativet er at understøtte fødevareerhvervets aktører i bestræbelserne på at skabe mere værdi gennem større interaktion og udadtil fremstå som én fælles national klynge. Initiativet bygger videre på Region Midtjyllands hidtidige indsats for at skabe bedre regionalt og nationalt samspil inden for fødevareområdet, eksempelvis igennem initiativer som Danish Food Cluster, Food Festival og Konsumfisk. Fødevareklyngens samarbejder, koordination og internationalisering skal videreudvikles. Samtidig skal den internationale synlighed styrkes med henblik på at få sat positiv fokus på Danmark og Region Midtjylland som et attraktivt europæisk center for fødevareinnovation. Endelig skal der ske en styrkelse af klyngeorganiseringen ved at samle og koordinere initiativer og ved at sikre relevante certificeringer. Innovationsdrevet vækst i fødevarevirksomheder Initiativet skal primært gennemføres af et bredt sammensat konsortium med de rette kompetencer til at facilitere værdiskabende innovations- og vidensamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner. Samtidig skal konsortiet sikre, at relevante videnaktører, samarbejdspartnere og støtteordninger bringes i spil i forhold til virksomhedernes specifikke behov og forskellige udviklingsstade. Formålet med initiativet er at sikre en velfungerende og let tilgængelig innovationsinfrastruktur, som hurtigt kan levere den viden, de kompetencer og de samarbejdspartnere, der er en forudsætning for at udvikle virksomhedernes vækstambitioner og innovationskapacitet. Fødevaresatsningens hidtidige hovedoperatør, konsortiet Future Food Innovation, har gennem årene udviklet et stærkt miljø for innovations- og vækstsparring til virksomheder med tråde til fødevareområdets mange organisationer og aktører i hele landet. De gode erfaringer og miljøets virksomhedsrettede tilbud skal under denne handlingsplan konsolideres, dokumenteres og udbredes både regionalt og nationalt. Samtidig skal der sættes fokus på udvikling af nye forretningsområder og vækstiværksættere. Endelig skal innovationsmiljøet forankres i udviklingen af den Side 9

21 nationale fødevareklynge, ligesom de internationale netværk og samarbejder skal styrkes. Udvikling af subregionale hubs Formålet med initiativet er at sikre, at fødevaresatsningen når bredt ud til regionens fødevarevirksomheder, og at der etableres 2-3 subregionale udviklingsmiljøer ( hubs ), som skal fungere i et tæt samspil med det øvrige innovations- og erhvervsfremmesystem. Fødevaresatsningens hidtidige forsøgsprojekter omkring etablering af tværkommunale afsætningsnetværk for fødevarevirksomheder samt netværkssamarbejdet Konsumfisk med deltagelse af vestkystens fiskerivirksomheder har vist, at der findes et udviklingsog vækstpotentiale i mange lokalorienterede fødevarevirksomheder, som kan aktiveres ved en særlig indsats i nærmiljøerne. Med stærkt stigende efterspørgsel efter sunde kvalitetsfødevarer med historie og tradition og med voksende politisk fokus i forhold til de offentlige indkøb, er der behov for at skabe en velfungerende infrastruktur og kritisk masse, hvilket stiller en række nye krav til lokalt orienterede fødevareproducenters samarbejdsevne, innovationsparathed og professionalisme. Initiativet skal løftes i et tæt samarbejde med regionens kommuner, LAG er, eksisterende lokale fødevareinitiativer og den lokale erhvervsservice. Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 10

22 Energi Region Midtjylland står såvel erhvervs- som videnmæssigt stærkt på energi- og miljøområdet. Regionen rummer således nogle af verdens førende virksomheder og råder over universiteter og videninstitutioner på internationalt topniveau. Også hvad angår andelen af vedvarende energi i energiforsyningen ligger regionen i top målt såvel nationalt som internationalt, og er desuden af EU sammen med 7 andre regioner udnævnt til frontløberregion inden for bioøkonomi. Energi- og miljøområder har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for regionen. Eksporten af energi- og miljøteknologi fra Region Midtjylland er således på omkring 50 mia. kr. pr. år, og beskæftigelsen inden for området er på ca job. Folketinget har mål om, at Danmark frem mod 2050 skal omstilles til 100 procent vedvarende energi, mens Region Midtjylland har et fælles mål med kommunerne om 50 procent vedvarende energi allerede i Midtjyske virksomheder har som udgangspunkt gode forudsætninger for at tage del i denne udvikling og omsætte den til vækst og arbejdspladser. Udfordring Den erhvervsmæssige styrkeposition på energiområdet skyldes ikke mindst tilstedeværelsen i regionen af Vestas og Siemens Wind Power og en lang række underleverandører til vindmølleindustrien. Leverandørkæden består i stort udstrækning af små og mellemstore virksomheder, som for at sikre fortsat vækst, skal omstille sig fra at være lokale leverandører til aktører på et hurtigt voksende globalt marked. Vækstforum har tidligere gennem tilskud til leverandørnetværket MidtVind og projektet Udvikling og omstilling af vindmølleindustrien i Region Midtjylland støttet underleverandørernes udvikling. Initiativerne har bidraget til at modne virksomhederne til den ønskede udvikling, men der er nu behov for en målrettet indsats, der kan bidrage til konkrete resultater i virksomhederne. Region Midtjylland står i spidsen for en indsats sammen med de 19 kommuner i regionen og en række energiaktører om strategisk energiplanlægning, hvor omstillingen til vedvarende energi bliver konkretiseret. Det kræver en betydelig omstilling at få de forskellige vedvarende energiformer til at spille sammen, og der skal store investeringer, teknologiudvikling og nytænkning til. Det forventes, at omstillingen vil give gode muligheder for erhvervsvækst i regionen, da de midtjyske virksomheder har forudsætningerne for at tage del i udviklingen og omsætte den til vækst og arbejdspladser. Bioøkonomi er et kommende vækstområde, som Region Midtjylland har særlig gode forudsætninger for at blive en del af. Bioøkonomi handler om anvendelse af planter og andre biologiske ressourcer i stedet for fossile ressourcer til f.eks. medicin, materialer, Side 11

23 gødning og energi. Et eksempel herpå er planerne om Maabjerg Energy Concept, hvor der af halm fremstilles biobrændstof til biler. Der er således identificeret over 100 virksomheder relateret til bioøkonomi alene i Region Midtjylland og regionen udmærker sig også ved at have et stort antal videninstitutioner, der er langt fremme på området. Der vurderes at være muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller på området, som kan give erhvervsvækst på længere sigt. Initiativer Vindprogram Regional Udvikling har i en længere periode samarbejdet med de 2 andre vestdanske regioner, Vindmølleindustrien og Offshoreenergy.dk om udvikling af et nationalt erhvervsvækst program for vindbranchen. Der foreligger en overordnet programbeskrivelse indeholdende et initiativkatalog, som af de 3 regioner skal søges udmøntet i konkrete initiativer. Et nyt Udviklingsprogram for Underleverandører til Vindmølleindustrien vil således være Region Midtjyllands bidrag til det nationale vindprogram. Udviklingsprogrammet vil imødekomme nogle af de strategiske, innovations- og kompetencemæssige udfordringer, som især de små og mellemstore underleverandører til vindmølleindustrien står overfor, og vil fokusere på følgende områder: 1. Systemleverandørnetværk 2. Standardisering og modularisering 3. Globale værdikædesamarbejder 4. Produkt- og procesudvikling Gennemførelse af aktiviteter på disse områder forventes bl.a. at bidrage til følgende effekter: Optimering af værdikæden for fremstilling af vindmøller Forbedret konkurrenceevne Udvikling af virksomhederne til aktører på det globale marked Sikring af en fortsat høj beskæftigelse i vindmøllebranchen Bioøkonomi Initiativet skal ses som en videreudvikling af det af Vækstforum tidligere iværksatte program Erhvervsudvikling inden for biomasse til energi, hvor der var fokus på biomasse til energi. Der er identificeret følgende fokusområder for bioøkonomi i Region Midtjylland: Side 12

24 1. Fra grøn biomasse til foderprotein og energi 2. Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi- og restprodukter 3. Bedre udnyttelse af biomasse fra fødevarespild 4. Fremme af biobaseret transportbrændstof 5. Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer I de demonstrationsprojekter, som forventes iværksat som led i indsatsen, vil midtjyske virksomheder deltage med udvikling og demonstration af deres nye teknologier, hvilket forventes at give vækst og arbejdspladser hos virksomhederne. Ud over demonstrationsprojekterne forventes også iværksat andre tiltag, som f.eks. tiltag vedrørende udfordringer og barrierer for udvikling af bioøkonomi, bevidstgørelse og information via seminarer m.m. samt facilitering af innovation og værdikæder på tværs af fagområder. Erhvervsvækst-program i forhold til Strategisk Energiplanlægning Erhvervsvækst-program i forhold til Strategisk Energiplanlægning Omstillingen til vedvarende energi giver især på følgende områder muligheder for erhvervsvækst i regionen: Udnyttelse af den stigende mængde el fra vindmøller i varme- og på længere sigt i naturgassystemet Udnyttelse af restprodukter, som halm, fra landbruget i biogasanlæg Energilagring Fleksibelt energiforbrug Inden for de nævnte områder vurderes det, at det vil være muligt at skabe erhvervsvækst på kort sigt inden for nedenstående delområder, idet de nævnte teknologierne forventes implementeret nationalt i løbet af få år: El til Varme, herunder specielt større varmepumper på fjernvarmeværker Fremtidens Biogasanlæg, herunder specielt anvendelse af halm på biogasanlæg Der iværksættes demonstrationsprojekter inden for disse områder med involvering af virksomheder og videninstitutioner, hvor ny teknologi og nye løsninger vil blive udviklet og demonstreret. Projekterne forventes med udgangspunkt i den nationale efterspørgsel at kunne danne grundlag for erhvervsvækst i regionen. På længere sigt forventes også efterspørgsel på teknologierne internationalt. Endvidere bør der sættes fokus på de rammebetingelser i form af lovgivning og afgifter, som i mange tilfælde hindrer implementeringen af de nye løsninger. Side 13

25 På længere sigt vil andre energiteknologier og løsninger med potentiale for erhvervsvækst i regionen være tættere på implementering i praksis, herunder: El til gas Direkte lagring af el Fleksibelt energiforbrug Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi har i en møderække drøftet erhvervsvækst mulighederne ved omstillingen til vedvarende energi og anbefaler foranstående indsatsområder. Yderligere initiativer Vækstforum har tidligere støttet generelle programmer til udvikling af nye produkter og løsninger i små og mellemstore virksomheder. Det seneste program af den type, CleanTEKmidt, udløber i efteråret På baggrund af bl.a. den kommende evaluering af dette program vil der kunne tages stilling til, om et nyt tilsvarende program eller andre lignende initiativer inden for cleantech og energi bør iværksættes. Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 14

26 Avanceret produktion Der er i dag mere end produktionsarbejdsplader i mere end industrivirksomheder i Region Midtjylland. Det er mere end i nogen anden region. Mere end en tredjedel af den samlede produktivitetsvækst samt halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling kommer fra produktionserhvervene. Samtidig stammer to tredjedele af den samlede eksport i Region Midtjylland fra produktionsvirksomheder. Avanceret produktion er en styrkeposition i Region Midtjylland og en stærk drivkraft for fremtidig vækst, eksport og velstand. Ved at fortsætte den indsats, der i flere år har haft fokus på at sikre et stærkt produktionserhverv, kan vi videreudvikle de stærke produktionskompetencer, den højt specialiserede viden og indsigt i teknologi og produktionsprocesser, der kan skabe grundlag for fremtidens vækst og arbejdspladser. Et stort flertal af produktionsvirksomhederne afsætter deres varer til et internationalt marked, hvor konkurrencen er hård. På trods af dette viser en analyse af det midtjyske vækstlag, at der findes mere end 400 vækstvirksomheder, der ligger fordelt ud over alle kommuner i Region Midtjylland. Et stærkt produktionserhverv er et fælles mål for hele Danmark. Regionerne har aftalt at gå sammen om et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Indsatsen skal koordineres tæt med det nationale initiativ MADE, så de nye kompetencer, ny forskning og innovationer bringes i spil som led i virksomhedernes konkrete forretningsudvikling. Det skal også ske i et stærkt samspil med de innovationsnetværk som har fokus på produktionserhverv. Udfordring De midtjyske produktionsvirksomheder er generelt langt fremme i forhold til automatisering, digitalisering, ressourceeffektiv produktion mv., men de øgede krav fra markedet øger dog også hele tiden behovet for, at virksomhederne tager ny viden i brug og udvikler nye produkter og løsninger. Samtidig oplever en række produktionsvirksomheder at der er mangle på især faglært arbejdskraft. De krav, som markedet i dag stiller til produktionsvirksomheder, er blandt andet, at de i højere grad end tidligere tænker internationalt, at de har fokus på strategiske samarbejdsrelationer med deres kunder og leverandører, og at de hurtigere fornyer sig og optimerer på processer og udstyr. Side 15

27 Initiativer Vækstforum vil i perioden igangsætte en række større initiativer. Det skal ske i tæt samarbejde med de nøgleaktører, som findes inden for avanceret produktion. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder For at øge antallet af vækstvirksomheder i produktionserhvervene, er der i et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen, igangsat et ambitiøst vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Virksomhederne skal tilbydes et væksttjek, der er en skræddersyet gennemgang af virksomheden, hvor vækstpotentialer og udfordringer identificeres i dialog mellem konsulenter og virksomhedens ledelse. Væksttjekket resulterer i en handlingsplan for virksomhedens vækst. Halvdelen af de virksomheder, der får gennemført et Væksttjek, skal efterfølgende gennemføre et Vækstløft. Her gives over en periode konkret rådgivning til, hvordan virksomheden realiserer vækstpotentialet. Herefter går virksomheden videre med at implementere de tiltag, der skal realisere vækst og skabe ny produktionsarbejdspladser. Viden og produktion For at øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder i Midtjylland igangsættes et initiativ om vidensamarbejde i industrien. Initiativet kan udføres i et partnerskab mellem en række af de innovationsnetværk og øvrige aktører, der målrettet kan rekruttere og afklare industrivirksomheder med henblik på samarbejde med videninstitutioner om eksempelvis forskning og/eller demonstrationsprojekter. På vidensiden kan det være oplagt at inddrage den specialiserede viden, der er til stede i regionen via f.eks. MADE, DAMRC, Navitas Park og en række af de industrielle inkubatorparker, der er på vej i regionen. Initiativet vil især fokusere på små og mellemstore produktionsvirksomheder i de fokuserede vækstområder. Medarbejdere med fremtidens produktionskompetencer For at sikre et match imellem produktionsvirksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og de kompetencer som findes hos arbejdsstyrken igangsættes en initiativ, der skal øge søgningen til industriens uddannelse og øge efteruddannelsesaktiviteten. Initiativet igangsættes i handlingsplanen som led i indsatsen for viden og kompetencer. Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 16

28 Kreative erhverv, it og turisme Vækstforum har med sin indsats more.creative sat fokus på vækstpotentialet i sammenhængen mellem de kreative erhverv, it og andre erhverv. More.creative er den midtjyske klynge for kreative erhverv og en del af Kulturhovedstaden Vækstforums turismeindsats har tilsvarende fokus på vækstpotentialet i erhvervet. Region Midtjylland står stærkt inden for de kreative erhverv og it-området både ift. private og offentlige virksomheder, uddannelse samt forskning. Sektor- og arbejdsmarkedsmæssigt udgør kreative erhverv og it en stadig stærkere motor for væksten, herunder med et stærkt vækstlag af nye og levedygtige virksomheder. Der er i 2014 aftalt en ny organisering i dansk turisme med de landsdækkende udviklingsselskaber. Dansk Kyst- og Naturturisme har ansvaret for at udvikle kyst- og naturturismen i hele Danmark gennem nogle få tværregionale projekter. MeetDenmark får ansvaret for at udvikle møde- og erhvervsturismen i Danmark. Ansvaret for udvikling af storbyturisme forankres hos Wonderful Copenhagen. Den regionale turismeindsats gennemføres i et samarbejde med de tre udviklingsselskaber. Turismen har potentiale til at skabe en betydelig vækst fremover. Den samlede omsætning fra udenlandske turister i Region Midtjylland i 2012 var på 5,5 mia. kr. som udgør eksportindtægter. Den samlede omsætning fra turismen i 2012 udgjorde 15,7 mia. kr. og turismen skabte jobs i Region Midtjylland. De seneste overnatningstal fra 2014 viser en stigning i forhold til Vækstforum vil fortsat udnytte og udbygge de tre områder, i samarbejde med erhvervslivet og vidensmiljøerne for løbende at medvirke til at skabe gode rammevilkår for de kreative erhverv, it-sektoren og turismebranchen. Fokus skal være på øget brug af kreative og digitale kompetencer hos både private og offentlige virksomheder, ligesom, samt på at videreudvikle kyst- og naturturisme og erhvervsturisme i forhold til kvalitet, udbud og kompetencer. Vækstforums indsatser understøtter de nationale vækstplaner for kreative erhverv, digitalisering og turisme og er desuden tæt koblet til andre nationale og internationale indsatser. Udfordring Mere end en tredjedel af danske SMV er karakteriseret ved, at de investerer for lidt i it og digitalisering, hvilket påvirker deres konkurrencekraft og effektivitet. Investeringer som både vil komme it-erhvervet og de virksomheder, som investerer, til gode. Danmarks IT-parathed er globalt faldet fra en 4. til en 15. plads på tre år. Side 17

29 En veludviklet digital infrastruktur er en vigtig forudsætning for at understøtte vores styrkeposition inden for it-området og for at tiltrække flere Big Data virksomheder, herunder datacentre. Specielt den teknologiske udvikling skaber hele tiden nye forretningsmuligheder, men det kræver udvikling af mere konkurrencedygtige forretningsmodeller, styrkelse af de kreative virksomheders forretningsforståelse samt bedre adgang til kapital og viden. Det kreative erhvervsområde er præget af hård global konkurrence, hvor mange lande, regioner og byer forsøger at positionere sig som kreative kraftcentre for udenlandske investeringer og talenter. Der er derfor brug for en fortsat indsats på det kreative erhvervsområde, hvis Region Midtjylland skal have del i det globale vækstpotentiale på området. De overordnede udfordringer for turismen er blandt andet et misforhold mellem pris og kvalitet, behov for kompetenceudvikling og professionalisering, behov for at udvikle eksisterende og nye produkter især indenfor kyst- og naturturismen. Der er fortsat behov for at arbejde med turismens værdikæder og skabe sammenhæng på tværs af kommuner og regioner herunder et tættere samarbejde mellem kyst- og naturturisme og byturismen. Et tæt samarbejde med og mellem virksomhederne i turisterhvervet er vigtigt, da det er disse, der er drivkraften for at realisere vækstpotentialet. Andre udfordringer er en for begrænset sammenhæng mellem turismen og regionens styrkepositioner generelt og især i udviklingen af erhvervsturismen samt erhvervets begrænsede anvendelse af de generelle erhvervsudviklingstilbud. Initiativer Videreudvikling af den midtjyske kreative klynge More Creative. Det regionale initiativ More Creative skal videreføres i More Creative Klyngen er en fokuseret erhvervsudviklingsindsats målrettet de stærkeste kreative partnerskaber i Region Midtjylland. På baggrund af deres performance samt fremtidig potentiale vurderes det at være: Design, mode, arkitektur og interaktive digitale industrier. More Creative Klyngen har sit primære fokus på at styrke de kreative virksomheder, skabe forretningsudvikling, vækst og arbejdspladser. Herudover vil More Creative have fokus på rammevilkår for kreative erhverv, kobling til andre brancher, tværgående aktiviteter, national og international branding af regionens kreative styrkepositioner samt eksplorativ udvikling af nye vækstområder. Region Midtjylland vil endvidere via sit engagement i Kulturhovedstad Aarhus 2017 styrke den regionale og internationale synliggørelse af regionens kreative potentialer. Dette vil ske gennem More Creative Showcase, der blandt andet støtter udviklingen af Side 18

30 regionens kreative vækstmiljøer og byer ligesom der gennemføres internationale events som eks. Creativity World Forum. Udvikling af den midtjyske it-klynge. Det midtjyske it-miljø skal understøttes i bestræbelserne på at skabe mere synlighed om klyngens kompetencer samt skabe større interaktion og synergi mellem klyngen og andre aktører. Initiativet bygger videre på it-byen Katrinebjergs eksisterende it-miljø. Der skal ske en styrkelse af klyngeorganiseringen blandt andet ved at sikre relevante certificeringer. Region Midtjylland vil primært påtage sig en dagsordenssættende og policyskabende rolle, som skal sikre samspil, synergi og opbakning blandt alle interessenter og aktører. Desuden vil Regionen i mindre omfang støtte konkrete aktiviteter. Region Midtjylland vil igangsætte et forprojekt, som undersøger mulighederne for at forbedre den erhvervsfremmeindsats, der tilbydes start-ups inden for it-området. Region Midtjylland vil igangsætte et forprojekt, som undersøger, hvorledes SMV er kan motiveres til at investere mere i it og digitalisering. Produkt- og kvalitetsudvikling af turismen Der er fortsat behov for produkt- og kvalitetsudvikling indenfor kyst- og naturturismen, møde- og erhvervsturismen og storbyturismen for at give turisterne bedre oplevelser og dermed skabe en bedre sammenhæng til pris. I kystturismen er behov for udvikling af produkter og oplevelser i naturen og en generel forbedring af kvaliteten bl.a. i overnatningsproduktet. Der arbejdes med at udvikle samspillet mellem turisme og fødevarer, da der af mange turister efterlyses bedre og lokale fødevarer for at udnytte en regional styrkeposition. Møde- og erhvervsturismen udvikles med udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner således at der også fokuseres på at møder, konferencer og messer understøtter disse erhvervsområder. Øget innovation, udvikling og vækst i virksomheder skal opnås gennem samarbejde med fokus netværk, erhvervsservice m.m. Gennemførelse og udvikling af internationale events vil bidrage til at synliggøre regionen og kan understøtte de erhvervsmæssige styrkepositioner. Kompetenceudvikling Gennem en vækstrettet kompetenceudvikling indenfor kyst- og naturturisme, møde- og erhvervsturisme og storbyturisme opkvalificeres medarbejdere og ledere i Side 19

31 virksomheder med vækstpotentiale. Kompetenceudvikling gennemføres som et tværregionalt projekt. Marketing, PR og synlighed Der kan gennemføres aktiviteter der understøtter marketing, PR og synlighed. Der arbejdes med en fortsat udvikling af digitale medier til markedsføring m.m. ligesom der fortsat bør arbejdes med en samlet markedsføring for større geografiske områder i den internationale markedsføring. Region Midtjylland vil fortsat uddele en turismevækstpris for at skabe synlighed om turismen. Kulturturisme Kulturturisme forstået som samspillet mellem turisme og kultur Kulturhovedstad 2017 udvikles for at udvikle begge felter, men også for at udnytte Kulturhovedstad 2017 til at tiltrække flere internationale gæster. Kulturturismen udvikles til gavn for kystturismen, møde- og erhvervsturisme og storbyturisme. Indsatsen retter sig bl.a. mod en bedre formidling af kulturoplevelser og synliggøre disse. Eventpuljen Vækstforum har etableret en eventpulje i perioden med det formål at tiltrække store internationale events til regionen. Der skal i forbindelse med sådanne events ske en udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale for at skabe arbejdspladser og vækst. Som led i eventarbejdet gennemføres der en strategisk indsats, der skal løfte hele eventbranchen. Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 20

32 Iværksætteri og kapital Der etableres hvert år ca nye virksomheder i Region midtjylland og på landsplan ca nye virksomheder. De midtjyske iværksættere skaber i etableringsåret ca nye jobs og 8 % af de nye virksomheder eksporterer indenfor det første år. En lille gruppe af de nye virksomheder, vækstiværksætterne, er kendetegnet ved særlig høj vækst - de bidrager med næsten 10 gange så mange job gennem deres første leveår som andre nye virksomheder. Iværksættere spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre konkurrence og innovation i økonomien. Iværksættere bidrager med innovative løsninger og services, ligesom de udfordrer de eksisterende virksomheder til at forny sig og øge produktiviteten. Dertil er iværksættere især vigtige for beskæftigelsen: de fleste job findes i de meget store virksomheder, men det er de nye og unge virksomheder, der skaber nye job. En række analyser, både nationale og internationale, viser at iværksættere, der modtager rådgivning i forbindelse med etablering af virksomhed, har en større vækst i beskæftigelse og salg og en større overlevelsessandsynlighed. Effektmålingen af det midtjyske Iværksætterprogram, STARTmidt Accelerator, viste da også, at de deltagende virksomheder havde en markant højere vækst målt på beskæftigelse, omsætning og eksport. Tilsvarende viser analyser af venturefinansierede virksomheder, at de har en højere vækst end øvrige virksomheder, målt på både jobskabelse, omsætning og eksport. Både nationalt og internationalt er der stort fokus på at fremme iværksætteri med udgangspunkt i behovet for at øge produktivitet og beskæftigelse. Senest indgår initiativet Team VækstDanmark, som etableres af de fem regioner i fællesskab, i den tidligere regerings Vækstplan og initiativet er skrevet ind i alle fem regioners vækstpartnerskabsaftaler med regeringen. Udfordring Danmark har i mange år været karakteriseret ved at have forholdsvis få vækstvirksomheder. Det er problematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, er med til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet. Men i en generation af nye virksomheder er det under ½ %, der formår at udvikle sig til vækstvirksomheder. Det er derfor en udfordring at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb. Adgangen til venturekapital har stor betydning for, om unge virksomheder med stort vækstpotentiale kan få finansieret deres investeringer. For mange innovative Side 21

33 virksomheder er venturekapital den eneste løsning til at finansiere deres udvikling, idet investeringerne er forbundet med så høj risiko og kompleksitet, at der ikke er andre reelle alternativer. Udfordringen for mange tidlige virksomheder er dog, at de ikke i tilstrækkelig grad har bevist deres forretning til at kunne rejse finansiering fra private investorer Det er derfor en udfordring at sikre, at der er tilstrækkelig risikovillig egenkapital og stabile kilder til lånekapital til at støtte udviklingen af innovative virksomheder i specielt de tidlige udviklingsstadier. Endelig er der brug for at styrke de unges entreprenørielle kompetencer. Rigtig mange ideer føres aldrig ud i livet, fordi der findes for få personer, der har kompetencer til at realisere ideerne og til at realisere ideernes fulde potentiale. Uddannelse i entreprenørskab skal udvikle de studerendes viden om entreprenørskab og deres evne til at handle entreprenørielt og skal dermed bidrage til at skabe flere nye virksomheder. Initiativer Rådgivning til iværksættere For at øge antallet af vækstiværksættere vil Vækstforum igangsætte et iværksætterprogram, målrettet iværksættere med vækstpotentiale og indeholdende en række tilbud, der skal styrke iværksætteres etablering, udvikling og vækst. Initiativerne på området vil have særligt fokus på de områder, der er udpeget af Vækstforum: Fødevarer, Cleantech, Kreative erhverv og Avanceret Produktion. Programmet vil indeholde følgende elementer: Vejledning og problemafklaring Camps, hvor flere virksomheder deltager i udviklingsforløb med det mål at afklare og løfte vækstpotentialet. Individuelle rådgivningsforløb, med tilknytning af private rådgivere inden for områder som forretningsstrategi, markedsvurdering, strategiudvikling m.m. Vækstgrupper, hvor en gruppe af iværksættere gennemfører et tematiseret udviklingsforløb indenfor eksempelvis strategisk udvikling, internationalisering, salg og markedsføring. PLATOforløb, hvor erfarne funktionschefer eller ledere fra større virksomheder bistår iværksætterne med sparring på strategiske, forretningsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer Mentorforløb, hvor erfarne iværksættere eller erhvervsfolk tilknyttes iværksættervirksomheden. Mentorer udgør især en ressource på områder som strategi og ledelse og facilitering af netværk, samarbejdspartnere m.v. Side 22

34 Eliteprogram til iværksættere med særligt vækstpotentiale- Team Vækstdanmark Iværksættere med et særligt vækstpotentiale tilbydes et intensivt uddannelses- og sparringsforløb, samt en mentorordning med mentorer fra succesfulde serieiværksættere eller ledere fra større danske virksomheder. Indsatsen organiseres som en tværregional indsats Programmet vil indeholde følgende elementer: Deltagelse i et intensivt uddannelsesforløb af 6-12 måneders varighed, herunder tilknytning af internationale specialister. Iværksætterne deltager i et intensivt forretningsudviklingsforløb, bestående af en række workshops, en række såkaldte labs samt en række møder og sparring fra mentorer. Desuden får virksomheden tilknyttet en fast forretningsudvikler gennem hele forløbet. Adgang til mentorer og international viden, leveret af etablerede virksomheder. Samarbejde med etablerede virksomheder, herunder adgang til afprøvning m.v. Adgang til kapital Inkubatormiljøer Inkubatorer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af nye videntunge virksomheder og de har en positiv effekt på virksomhedernes etablering, udvikling og vækst. Der skal derfor gennemføres et inkubatorprogram, med det formål at accelerere udviklingsforløbet for virksomheder, bosiddende i de midtjyske forsker- og udviklingsparker. Programmet gennemføres i samspil med et Skandinavisk Interregprojekt, med deltagelse af udviklingsparker fra Norge, Sverige og Danmark. Inkubatorprogrammet omfatter følgende elementer: Nationale og tværnationale udviklingsforløb for iværksættere i inkubatormiljøerne, herunder adgang til eksterne rådgivere inden for forretningsudvikling, salg, økonomi m.m. Mentorforløb, netværksforløb, adgang til bestyrelsesmedlemmer, coaching m.v. Samarbejde mellem iværksættere og større virksomheder, nationalt og tværnationalt Adgang til kapital Kapital til iværksættere med vækstpotentiale Der investeres fortsat ikke tilstrækkeligt i bæredygtige projekter i iværksættervirksomheder. En samlet indsats på kapitalområdet skal derfor sikre, at der investeres på et samfundsmæssigt optimalt niveau i udviklingen af nye virksomheder. Vækstforums indsats vil omfatte følgende initiativer: Side 23

35 Styrkelse af det regionale business angels netværk med henblik på at øge antallet af business angels investeringer Investor-readiness program for iværksættere, omfattende tilknytning af en kapitalcoach til kapitalsøgende iværksættere, pitchtræning m.v. Masterclasses for investorer og kapitalsøgende iværksættere Udvikling af Midtjyske Iværksætterfond. Den fortsatte udvikling af Midtjysk Iværksætterfond vil ske indenfor rammerne af Team VækstDanmark konceptet. Entreprenørskab i uddannelser For at styrke de studerendes entreprenørielle kompetencer skal der gennemføres en indsats, der fremmer innovation og entreprørskab i uddannelsessystemet. Vækstforums indsats vil bestå af følgende elementer: Initiativer, der skal skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer, f.eks. Innovationssamarbejder mellem studerende og virksomheder, Innovationcamps, mentorforløb, talentprogrammer mv. Videreudvikling af studentervæksthuse. Der er brug for at styrke studentervæksthusenes ydelser indenfor de mere forretningskritiske områder, herunder skal der sættes mere fokus på at udvikle inkubatorforløb for studerende, der har en konkret forretningside Gennemførelse af undervisningsforløb, der målretter undervisningen mod etablering af egen virksomhed og opbygning af iværksætterkompetencer. Kompetenceopbygning for lærere og undervisere indenfor entreprenørskabsundervisning. Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 24

36 Innovation og forretningsudvikling Vækstforums innovationsindsats inden for erhvervsudvikling har overordnet til hensigt at skabe flere vækstvirksomheder og mere samarbejde på tværs af sektorer og brancher, og at udnytte vækstpotentialet i de samfundsmæssige udfordringer og den globale bevægelse mod en bæredygtig omstilling. Der findes i dag ca vækstvirksomheder og yderligere små og mellemstore virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale, der er fordelt på en række sektorer og brancher. Flertallet af virksomhederne oplever bar ri erer, der reduce rer deres vækst. Kan barriererne fjernes, så virksomhederne kan ekspandere ind i nye sektorer, internationalisere, optimere og skabe nye produkter og ydelser, kan væksten øges. Hvis andelen af vækstvirksomheder kan øges fra 9 til 11 procent, vil det kunne skabe mindst nye jobs. Bæredygtig omstilling rummer store potentialer for vækst og styrket konkurrencekraft. Også de stigende udfordringer indenfor sundheds- og velfærdsektoren sætter krav til nytænkning, hvis der i fremtiden skal findes bæredygtige løsninger. Markedet for innovative produkter og services er betydeligt, både nationalt og internationalt. Cirkulær økonomi kan øge ressourceproduktiviteten og innovationskraften betydeligt, og byerne kommer i fremtiden til at udgøre betydelige markeder for smarte og bæredygtige løsninger, også for de midtjyske virksomheder. Vækstforum vil fortsætte udviklingen indsatsen for at skabe de rette rammebetingelser for, at erhvervslivet kan omsætte de samfundsmæssige udfordringer og de globale markeders behov til forretningsmæssige muligheder, således at de midtjyske virksomheder vil få mulighed for at udnytte vækstmulighederne inden for bæredygtig omstilling med fokus på cirkulær økonomi, sundhedsinnovation og byudvikling. Vækstforum vil bevare fokus på behovet for sammenhæng og overskuelighed med det formål at sikre de midtjysk virksomheder de bedst mulige rammer for innovation og forretningsudvikling. Med en vestdansk samarbejdsaftale om brug af erhvervsfremmeordninger på tværs af regioner, vil det blive lettere for alle virksomheder at få det rette tilbud. Det samme gælder for de nationale innovationsprogrammer, bl.a. Innobooster, hvor de de nationale innovationsnetværk sammen med det øvrige erhvervsfremmesystem sikre de midtjyske virksomheder denr ette hjælp.. Udfordring Hverken i Midtjylland eller i Danmark skabes i dag et tilstrækkeligt antal vækstvirksomheder sammenlignet med udlandet. Det er en udfordring, fordi vækstvirksomhederne skaber flere jobs end andre virksomheder, skaber mange afledte jobs hos leverandører og har en høj produktivitet. Side 25

37 De midtjyske virksomheder er samtidig ikke tilstrækkeligt innovative. Evnen til at omsætte forskning, viden og ideer til nye produkter og processer kan forbedres. Dette kan blandt andet gøres ved stærkere samarbejde med forskere og de kreative erhverv. Generelt har små og mellemstore virksomheder ikke tradition for at samarbejde med forskningsmiljøer. Selvom der findes mange støtteordninger og vejledningsmuligheder er det vanskeligt for virksomheder og forskere at finde sammen i effektfulde samarbejder. En væsentlig del af forklaringen ligger i parternes manglende kendskab og forståelse for hinandens kultur, interesser og arbejdsform. Derfor er der brug for facilitering af projekterne. Bæredygtig omstilling har fokus på de globale udfordringer med miljø, ressourceknaphed, urbanisering samt befolkningens sundhed, der udgør forretningspotentialer for danske virksomheder. Skal potentialet udnyttes er der brug for innovative måder at tænke erhvervsudvikling på. Både offentlige og private virksomheder, borgere og organisationer skal handle anderledes. Initiativer Virksomhedsudviklingsprogram For at øge antallet af vækstvirksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder vil der udarbejdes et program, der skal give virksomheder adgang til rådgivning, sparring, facilitering, netværk samt vidensamarbejde om strategisk og teknologisk udvikling med kommercielt sigte. Fokus skal også rettes mod innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner samt mellem offentlige og private parter. Programmet vil især fokusere på små og mellemstore virksomheder i de fokuserede vækstområder: Fødevarer, Energi, Avanceret produktion samt Kreative erhverv, ikt og turisme. Derudover vil erfaringerne fra Vækstforums projekt Rethink Business inden for cirkulær økonomi blive implementeret i programmet. Offentlig efterspørgsel og materialestrømme Initiativet er en udmøntning af resultaterne af forprojekt om materialestrømme i Handlingsplan 2015 og har til formål at forløse innovations- og forretningspotentialerne i affald. Værdiskabelse på dette område kræver involvering af alle aktører i værdikæden. Fokus er især på offentlig efterspørgsel og indkøb bl.a. via regionens hospitaler, og nye typer virksomheder som genvindingsvirksomheder og virksomheder, der opgraderer produkter. Cirkulær Økonomi HUB Initiativet er en videreførelse fra Handlingsplan Initiativet har til formål at accelerere udviklingen mod cirkulær økonomi ved at etablere et nationalt, koordinerende miljø for virksomheder, myndigheder, organisationer m.fl. HUB en skal Side 26

38 skabe samarbejde på tværs af sektorer samt arbejde med læring, formidling og demonstrationsprojekter, der fører til økonomisk og miljømæssigt bæredygtige løsninger. Forprojekt - Cirkulær Økonomi og iværksættere Cirkulær økonomi rummer en lang række innovationsfremmende elementer, der også efterspørges af iværksættere. Men iværksætterne mangler konkrete værktøjer til at anvende tilgangen. Der igangsættes et forprojekt, der ser på mulighederne for at lave et effektivt introduktionsforløb til cirkulær økonomi for udvalgte iværksættere. Design for Disassembly 2.0 Design for Disassembly er igangsat som led i Handlingsplan Version 2.0 vil særligt arbejde med rådgivnings- og faciliteringsmetoder, der skal fremme design og udvikling af produkter, der kan skilles ad og som har rene, standardiserede materialer, hvor indholdet kendes eller kan identificeres. Fremtidens cirkulære by nyt marked og nye partnerskaber Initiativet bygger på Challenge:Water og Rethink Business, hvor virksomheder og kommuner har arbejdet med cirkulære økonomiske løsninger. Initiativet skal udvikles i samarbejde med kommuner og byregioner. Der skal arbejdes med værdiskabelse for både kommuner og virksomheder via nye samarbejder, markedsmodnende indsatser og en udviklingspulje. Byinnovation Initiativet er en udmøntning af resultaterne af forprojekt om Byinnovation i Handlingsplan Danske og regionale kompetencer inden for løsning af byens udfordringer er stærke, og fortællinger om Danmark som et grønt, socialt inkluderende og klimasikret land er med til at fremme dansk eksport. Formålet med initiativet er at udvikle og afprøve en metode, hvormed partnerskaber (offentlig-privatvidensinstitutioner og civilsamfund) effektivt kan samarbejde omkring udviklingen af byløsninger, samt sikre en effektiv afsætning af disse løsninger og kompetencer. Initiativet inddrager regionens erfaringer og styrkepositioner inden for især digitalisering, kreativitet og bæredygtig omstilling. Sundhedsinnovation Virksomheder, der går forrest med bæredygtig omstilling, klarer sig bedre. Derfor skal der sættes retning på innovationen inden for sundhed, og tænkes bæredygtighed ind i løsningerne. Initiativet skal kobles til MTIC s visions- og strategiproces, der pågår frem til sommeren 2015, og til initiativet med materialestrømme og bæredygtig indkøb på hospitalerne Side 27

39 Effekt Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 28

40 Internationalisering Blandt de ca virksomheder i de internationalt konkurrerende erhverv har langt over små og mellemstore virksomheder, over de seneste 2-3 år deltaget i regionale internationaliseringsaktiviteter. Samtidig ved vi, at eksporten er samlet på få store virksomheder. 10 % af de eksporterende virksomheder står for mere end 90 % af den samlede eksport. Det vil sige, at stort set hele eksporten er samlet på cirka 1 % af virksomhederne. Danske SMV ere er dog mere aktive på de globale markeder end tilsvarende virksomheder i de andre nordiske lande, så der er gode forudsætninger for at øge virksomhedernes internationaliseringsgrad. Region Midtjylland har et ambitiøst mål om at skabe vækst, beskæftigelse og udvikling i regionen, og internationalisering er et af midlerne til at indfri dette mål. De virksomheder, som har international handel med varer og tjenester, har en produktivitetsudvikling, som er højere end de lokalt orienterede virksomheder, fordi de hele tiden holdes skarpe af konkurrencen med udenlandske virksomheder. Samtidig har den efterspørgsel, som internationalt orienterede virksomheder skaber efter serviceydelser og produkter hos mere lokalt orienterede virksomheder, har en positiv indvirkning på den regionale økonomi. På trods af den hårde internationale konkurrence, viser en analyse af det midtjyske vækstlag, at der i de internationalt konkurrerende erhverv er cirka vækstvirksomheder og yderligere små og mellemstore virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale. Nye markeder, som f.eks. Kina, udgør en større og større del af den af den danske vareeksport. Således er Kina nu Danmarks næststørste handelspartner uden for Europa og skaber nye muligheder for eksportvirksomhederne. En ekstern evaluering har vist, at samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder har givet virksomhederne bedre mulighed for fodfæste på et nyt marked og givet virksomhederne en større troværdighed på et nyt marked. I Region Midtjylland var vi de første til at indlede et strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet om en sammenhængende indsats for øget internationalisering, der har givet markante resultater. Sammen med Udenrigsministeriet, Væksthuset, Innovationsnetværkene samt en række andre parter vil vi forsætte arbejdet med at skabe en mere og sammenhængende og entydig internationaliseringsindsats. Det kan blandt andet ske via et tættere samarbejde i regi af Midtjysk internationaliseringsnetværk, via EU-DK samarbejdet og gennem Vestdansk investeringsfremme. Igennem samarbejdet mellem de vestdanske regioner og Invest in Denmark i Udenrigsministeriet, har vi skabt gode resultater ved at sikre fokus på de vestdanske styrkepositioner og kompetencer i indsatsen med at tiltrække udenlandske virksomheder. Alle aktører i samarbejdet mellem myndigheder, videninstitutioner og Side 29

41 virksomheder i Danmark og Kina har hver især været vigtige for at opnå gode resultater for alle parter. Dette skal nu afprøves på nye markeder med henblik på at afsøge nye markedsmuligheder for virksomhederne. Udfordring Dog skabes der i Danmark og Midtjylland, sammenlignet med udlandet, for få internationalt orienterede vækstvirksomheder. De små og mellemstore virksomheder kan hjælpes til at blive langt bedre til at udnytte nye internationale vækst- og eksportmuligheder. Det gælder både virksomheder, der i dag ikke har eksport og etablerede eksportvirksomheder, der kan se muligheder på nye vækstmarkeder. Dertil kommer et stort potentiale for at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen, der generelt har en højere eksportandel og er mere konkurrencedygtige på det globale marked. Initiativer Vækstforum vil i perioden igangsætte en række initiativer, der skal øge internationaliseringen: Internationaliseringsprogram for SMV og tiltrækning af udenlandske virksomheder For at sikre, at midtjyske virksomheder udnytter deres eksport- og internationaliserings-potentiale fortsættes og videreudvikles et internationaliseringsprogram (GLOBALmidt). Programmet skal udløse eksportpotentialet i små og mellemstore virksomheder, både for virksomheder med og uden eksporterfaring. Det skal ske ved at identificere små og mellemstore virksomheder med internationalt vækstpotentiale og foretage en vækstkortlægning af virksomhedernes udviklingsbehov og muligheder. I programmet skal gennemføres en række kompetenceudviklingsaktiviteter, markedsbesøg på nær og fjernmarkeder, netværk samt workshops og individuelle rådgivningsforløb om eksport. Indsatsen skal samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører i en stærk samlet eksportmobiliseringsindsats og fremme anvendelsen af professionelle, internationale samarbejdspartnere, rådgivere og netværk på udenlandske markeder. Ved fortsat fokus på investeringsfremme som en samlet indsats på tværs af landet vil vi arbejde med at sikre at de midtjyske styrkepositioner bliver markedsført overfor de udenlandske investorer. Indsatsen skal udformes så de vestdanske strategiske satsninger afspejles i den nationale tilgang til investeringsfremme. Det skal sikres, at der er en overensstemmelse mellem styrker og fokus i Vestdanmark og ressourcerne i Udenrigsministeriets repræsentationer i udlandet Derudover skal kommunernes indsats som centrale aktører i de konkrete investeringssager understøttes og optimeres. Side 30

42 Midtnet programmet Region Midtjyllands lange myndighedsrelation med Shanghai har været en væsentlig faktor i det tidligere programs succes, som Vækstforum ønsker at udnytte yderligere i et Midtnet program. Midtnet konceptet bygger på samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder i Midtjylland og Shanghai. Ved at fokusere på viden og hvordan viden kan øge virksomhedernes muligheder og innovation i forhold til et marked som det kinesiske, har indsatsen været et supplement til de traditionelle eksportrettede programmer og primært fokuseret på eksportforberedelse og projektmodning. I et nyt Midtnet program ønsker vi at afprøve konceptet på det sydtyske marked, hvor samspillet mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder er en lang og indarbejdet tradition. Tyskland er i forvejen Danmarks største samhandelspartner, så der er et godt fundament at bygge videre på. Programmet vil bygge på et tæt samspil mellem videninstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder i Midtjylland og Sydtyskland og sammen med et nyt program for Kina skal et nyt Midtnet program i højere grad spille sammen med øvrige indsatser vedrørende internationalisering f.eks. mere eksportrettede aktiviteter. Effekt Ved at fortsætte investeringen i øget eksport og internationalisering i SMV og skabe platforme for samarbejde mellem regionens virksomheder og vidensinstitutioner med internationalt fokus, er det Vækstforums mål skabe fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Midtjylland. Det skal ske ved at gennemføre en række kompetenceudviklingsaktiviteter, markedsmodning og markedsbesøg på nær og fjernmarkeder, netværk samt workshops og individuelle rådgivningsforløb om eksport. Målet er at skabe flere internationalt orienterede vækstvirksomheder, øge eksportomsætningen, tiltrække investeringer, og at skabe flere arbejdspladser i Region Midtjylland. Desuden skal vi fortsat arbejde med at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder for at sikre arbejdspladser og skærpet international konkurrence. Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 31

43 Viden og kompetencer Frem mod 2023 forventes der skabt nye arbejdspladser i Region Midtjylland, og arbejdsstyrken forventes at stige med ca Jobbene forventes skabt inden for bygge- og anlæg, dele af den private servicesektor og i den offentlige servicesektor. Industrien tegner sig for 15 % af den samlede beskæftigelse. For de ufaglærte forventes et fald i beskæftigelsen samtidig med at arbejdsstyrken stiger. For de faglærte forventes modsatte faldende arbejdsstyrken samtidig med at beskæftigelsen stiger. For de tre grupper af videregående uddannede forventes stigninger i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning og væsentlig parameter for såvel vækst som konkurrenceevne og innovation i virksomhederne. I en tid med begyndende mangel på arbejdskraft, hvor arbejdsstyrken er den mindste i mange år, er det således ikke bare et spørgsmål om at sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer, virksomhederne efterspørger, men også at sikre at der er et tilstrækkeligt udbud af disse kompetencer. En indsats på dette område skal derfor både omfatte opkvalificering af arbejdsstyrken og udvidelse af denne, dvs. inddragelse af personer, der p.t. er uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Region Midtjylland har siden 2008 arbejdet med at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft på flere leder, og har etableret et unikt samarbejde mellem en række aktører, som har øget efteruddannelsesaktiviteterne i Region Midtjylland betydeligt. Erhvervsstyrelsens effektvurdering af Socialfondsindsatsen viser klart, at virksomheders deltagelse i kompetenceudvikling har en positiv effekt for omsætningen. I løbet af de seneste år er der gennemført en række reformer med det formål at sikre en arbejdsstyrke med de rette kvalifikationer og af den rette størrelse. I en del af den nugældende lovgivning forpligtes de tre politikområder til at samarbejde om indsatsen, det gælder f.eks. de to midtjyske Regionale Arbejdsmarkedsråd. Region Midtjyllands indsatser vil derfor blive gennemført, så de dels hænger sammen med de nationale indsatser på området og dels i tæt samarbejde med de øvrige aktører med det formål at få den største synergi af den samlede indsats. Udfordring Danske virksomheders konkurrenceevne er udfordret af lav vækst i produktiviteten. Globalisering og teknologisk udvikling stiller skærpede krav til virksomhedernes omstilling og fornyelse. Derfor er det nødvendigt, at flere virksomheder arbejder systematisk med udvikling af virksomhedsstrategier for vækst, produktivitet og kompetenceforsyning samt sikrer koordinering af disse strategier. Med op mod en tredjedel af arbejdsstyrken uden erhvervskompetencegivende uddannelse i en tid, hvor flere og flere ufaglærte job forsvinder, bliver den store Side 32

44 udfordring efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med uddannelse af de nye generationer. Der skal skabes en styrket kompetenceforsyning, hvor virksomhederne i højere grad sikres adgang til de rette kompetencer på rette tid og sted. Indsatsen beskrives bedst som sikring af kompetencebalancen, idet den skal medvirke til at sikre balance mellem efterspurgte og udbudte kompetencer. En sådan indsats fordrer for at være effektiv et solidt partnerskab mellem aktører fra de tre politikområder: erhverv, arbejdsmarked og uddannelse. Den skal derfor tilrettelægges i og fremme sådanne partnerskaber, som naturligt vil være arbejdskraftoplandene omkring de 7 største byer i regionen. Initiativer Indsatsen vil først og fremmest være et Kompetenceudviklingsprogram, der skal sikre virksomhederne de kompetencer, de til enhver tid efterspørger. Dette program vil bestå af dels et Kompetenceforsyningsprojekt og dels en indsats for at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse, herunder at øge antallet af praktikpladser. Derudover vil der være tale om et Inklusionsprojekt, der skal øge arbejdsstyrken med personer, der i dag er på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet. Indsatsen skal tilrettelægges så den tager hensyn til den enkeltes arbejdsevne, men samtidig sikrer at alle får de kompetencer, der efterspørges i de givne jobfunktioner. Alle indsatserne skal hvile på en forøget analyseindsats ifht. fremtidens kompetencebehov. KOMPETENCEFORSYNINGmidt Grundlaget for aktiviteterne i det udførende led er udvikling af lokale koordinerende partnerskaber, som skal sikre én indgang for virksomhederne til offentlig service vedrørende rekruttering og opkvalificering. Samarbejderne skal være organiseret omkring relevante arbejdskraftoplande. Målet er, at det daglige arbejde med rådgivning af virksomhederne i praksis skal udføres i et reelt samarbejde mellem de tre systemer uddannelse-, beskæftigelse- og erhvervsservice, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende helhedsorienteret indsats med baggrund i og fokus på deres kort- og langsigtede behov i forhold til kompetenceforsyning og vækst. Samarbejdet drøfter og beslutter den løsning, der skal findes i forhold til den enkelte virksomhed. Hovedaktiviteterne bliver udvikling af strategisk uddannelsesplanlægning (kompetenceudviklingsstrategier) i tilknytning til vækstplaner i små og mellemstore virksomheder, kortlægning af heraf afledte kompetencebehov herunder også styrkelse af virksomhedernes HR-arbejde samt gennemførelse af uddannelse både for medarbejdere og ledelse i forbindelse med udviklingen heraf eller i forbindelse med ændrede organiseringsformer. Aktiviteterne vil også omfatte afdækning af medarbejdernes kompetencer, det vil sige en før-afklaring i forhold til en realkompetencevurdering, der knytter sig udelukkende til uddannelser. Er der behov Side 33

45 for højtuddannet arbejdskraft, det være dansk eller udenlandsk, er allokering heraf også en projektaktivitet. Partnerne foretager et opsøgende arbejde over for virksomhederne, som afdækker behovet og danner grundlaget for projektets aktiviteter. De konkrete projektaktiviteter vil således til hver en tid være bestemt af virksomhedernes behov. Projektet vil fokusere på at afdække, motivere og aktivere virksomhedernes vækstambitioner og gennem kompetenceudvikling fremme mulighederne for en forøget hastighed i realiseringen af vækstpotentialet. Projektet vil blive justeret ifht de erfaringer, der indhøstes i det etårige projekt, der afsluttes med udgangen af april næste år. Flere i erhvervsuddannelser Der er og vil blive brug for flere faglærte. Med erhvervsuddannelsesreformen sættes der fokus på at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning er, at 30 % af en ungdomsårgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse. Der er især behov for at sikre, at flere personer gennemfører en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse målrettet industrien Det kommende initiativ skal derfor rette fokus mod fremtidens produktionskompetencer. Initiativet skal sikre, at flere unge søger industriens uddannelser blandt andet, gennem kampagner og målrettede aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne med det formål at øge de unges opmærksomhed på de beskæftigelsesmuligheder, der findes i industrien. Initiativet kan også omfatte netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor der afdækkes uddannelsesbehov og udvikles nye undervisningsmetoder. Med udgangspunkt i erhvervsskolereformen, herunder etablering af praktikcentre og oprettelse af nye uddannelsestilbud gennemføres et forprojekt med fokus på at skabe en samlet og helhedsorienteret indsats, der kan sikre flere unge en erhvervsuddannelse. Forprojektgruppen forelægger ultimo 2015 et forslag til et initiativ, som forventes gennemført i INKLUSIONmidt Programmet skal gennemføres i et partnerskab mellem mange relevante aktører med en operatør, der er ansvarlig for økonomien og som sikrer, at indsatsen gennemføres efter hensigten, og som sikrer videnspredning og implementering af de afprøvede aktiviteter. Programmet skal bestå en trebenet indsats: en indsats der sammen med øvrige aktører og private virksomheder skaber ressourceforløb for målgrupper, der i dag ikke er genstand for en sådan indsats f.eks. førtidspensionister, personer, der er faldet ud af dagpengesystemet samt kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemstillinger; en indsats rettet mod socialøkonomiske virksomheder med det formål dels at hjælpe dem med etablering, vækst og udvikling, dels hjælpe kommunerne til at gøre større brug af denne type virksomheder, og endelig en indsats der skal hjælpe unge med komplekse problemstillinger fortrinsvis af psykisk karakter igennem en ungdomsuddannelse. Side 34

46 Viden til vækst Viden til vækst er et EU Interreg projekt (Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet), der skal sætte fokus på analyser af fremtidens kompetencebehov samt formidling heraf til konsulenter fra alle tre systemer med det formål, at virksomheden får den bedste hjælp til at sikre de fornødne kompetencer. Initiativet skal således understøtte samarbejdet mellem de tre systemer uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsservice. Et andet vigtigt element er her MEA, Midtjysk ErhvervsAkademi, som i den kommende periode ligeledes fortsat vil tilbyde arrangementer med fokus på videndeling og opkvalificering med det formål at styrke samarbejdet melle de tre politikområder. Effekt Effekterne af den beskrevne indsats vil være, at virksomhedernes konkurrenceevne, vækst og innovationskraft øges med øget velstand for regionens borgere til følge. En forudsætning for at virksomhederne arbejder strategisk med såvel rekruttering som kompetenceudvikling af medarbejderne er imidlertid et professionaliseret og velkoordineret opsøgende system bestående af erhvervsservice-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne, der bygger indsatsen over for virksomhederne på en solid viden om fremtidens kompetencebehov. Systemet skal fremstå som enstrenget bestående af et meget bredt og højt kvalificeret konsulentkorps. Effekterne på kort sigt vil således være, at flere virksomheder kommer til at arbejde strategisk med rekruttering og efteruddannelse, idet kompetencebehovene tænkes sammen med virksomhedernes generelle udviklingsstrategier, hvorved deres anvendelse af efteruddannelsessystemet øges, og flere medarbejdere og ledere får efteruddannelse. Ligesom de kommer til at arbejde mere strategisk med rekruttering, der giver muligheder for at finde jobåbninger til arbejdskraft, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. For den enkelte medarbejder vil effekten være det betyde øgede muligheder for at vende tilbage til det arbejdsmarked, vedkommende havde forladt. Arbejdsstyrkens reelle og formelle kompetenceniveau hæves igennem de igangsatte uddannelsesforløb og flere vil gå i gang med at uddanne sig til et endnu højere niveau, det dobbelte kompetenceløft. Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 35

47 Digitalisering Digitalisering er af de mest afgørende vækst- og innovationsdrivere ift. at løse de samfundsmæssige udfordringer og omdanne disse til fremtidige forretningsmuligheder. Den digitale udvikling og de afledte tendenser påvirker virksomhedernes omverden og deres interne processer. Tænketanken Big Future peger bl.a. derfor på digitalisering som en af de fire megatrends, der skaber de nye markedsmuligheder. Danmark har et stærkt udgangspunkt for at udnytte de nye digitale muligheder, hvilket senest blev afspejlet ved Danmarks topplacering i EU's digitale landeindeks (Digital Economy and Society Index 2015). Analyser peger samtidig på, at den danske it-forskning ligger godt placeret internationalt inden for eks. Big Data-området. Den stigende digitalisering af samfundet medfører, at der hver dag registreres og lagres enorme mængder data i både det offentlige og private. Big Data bliver derfor betragtet som driveren for den fjerde industrielle revolution, hvor data bliver det vigtigste råstof. Analyser peger på, at virksomheder, der baserer sig på Big Data, klarer sig 5-6 % bedre målt på indtjening end andre virksomheder. (McAfee og Brynjolfsson 2012) og på europæisk niveau vurderes det, at mulighederne i Big Data kan give besparelser på mere end 100 milliarder euro i den offentlige forvaltning. Åbne Data vurderes desuden at rumme en økonomisk effekt på 32 milliarder euro for den offentlige og private sektor og er bl.a. én af byggestenene i en Smart City. Markedet for smart city systemer estimeres til at være over 4 billioner dollars årligt i 2030 (Arup & Future Cities Catapult) Den stigende mængde data bliver indsamlet af nye itsystemer, sensorer, kameraer, mobile telefoner mm. Denne stigende sammenkobling af enheder på internettet, der kan udveksle data, kaldes Internet of Things (IoT), og det forventes at der i 2020 vil være tilsluttet mere end 26 milliarder enheder til internettet. De seneste år har vi skabt vores erfaringer med digitalisering under overskriften Smart Region, som er et initiativ med strategiske fokus på, hvordan man udvikler "SMARTe byer i SMARTe Regioner" Vækstforums fremtidige Digitaliserings indsats vil fortsat understøtte arbejdet med Smarte byer og fokuserer på at skabe de bedst mulige vilkår for, at offentlige og private virksomheder kan udnytte de digitale muligheder strategisk i deres forretning. Digitaliseringsarbejdet understøtter på nationalt niveau Den fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi samt Vækstplanen for Digitalisering (2015), som har målet, at Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte it og data til at skabe vækst og job. Desuden er der tæt kobling ift. andre nationale og internationale indsatser herunder EU s Digital Agenda og Digital Single Markets. Side 36

48 Udfordring Digitaliseringsdagsordenen er under stadig forandring og handler i dag ikke kun om udnyttelse af it i erhvervslivet til at skabe større effektivitet. Den øgede digitalisering og de muligheder der følger med, stiller nye krav til alle i samfundet, det værende borgere, virksomheder, offentlige institutioner og vidensinstitutioner. Digitaliseringen kan være med til at transformerer eksisterende og skabe nye markeder og bliver til stadighed en større og mere integreret del af nye produkter, services og løsninger. Dette stiller krav til nye kompetencer og nye partnerskaber. Det er derfor vigtigt, at både de digitale virksomheder og det brede erhvervsliv har adgang til de digitale kompetencer, som de har behov for. Den markante globale urbanisering udfordrer byerne, f.eks. med trængsel, luftforurening, vandforsyning og kriminalitet, og øger efterspørgslen efter smarte og bæredygtige løsninger. Det omhandler bl.a. digitale produkter og services inden for mobilitet, energiforsyning, sundhed og velfærd, sikkerhed og miljø. Det voksende marked indeholder et stort potentiale for regionens virksomheder, som gennem adgangen til den nyeste viden og kompetencer, eller via offentligprivat innovation, vil stå stærkere i den internationale konkurrence. Til trods for de mange muligheder er det stadig vanskeligt for regionens virksomheder at få del i det internationale marked for intelligente og smarte byer. Erfaringer og analyser viser, at det både kræver, at virksomhederne er på forkant med den nyeste viden og teknologi, og har formået at skabe langvarige internationale partnerskaber og samarbejde med offentlige virksomheder, forsyningsselskaber eller store internationale leverandører af intelligent og digital infrastruktur. Flere analyser peger på, at der er utroligt store potentialer i brugen af Big Data, men at de danske virksomheder halter efter i brugen af Big Data i deres forretning. Private og offentlige virksomheders digitale omstilling skal derfor styrkes til at omsætte de mange nye digitale muligheder til services, produkter og løsninger, som danske virksomheder kan bidrage med til det globale marked. Den stigende digitalisering og øgede datamængde skaber desuden et afledt fokus på øget it-sikkerhed og ansvarlig databeskyttelse. Initiativer Innovativ brug af Big Data Formål med initiativet er at skabe en stigende opmærksomhed hos de midtjyske virksomheder ift. potentialerne i Big Data. Ligeledes skal initiativet understøtte, styrke og modne offentlige- og private virksomheders kompetencer inden for brugen af Big Data fx. fokus på indsamling af data, brug af data, udstilling af data, digitale forretningsmodeller og på den baggrund få skabt konkurrencedygtige og innovative produkter og services. Initiativet skal stimulerer til nye partnerskaber og bedre adgang til specialist kompetencer inden for området. Indsatse vil ikke kun komme it-branchen til gode, men være medvirkende til, at alle brancher vil kunne udnytte potentialerne og Side 37

49 blive mere datadrevne. Samtidig vil Big Data være en vækstdriver for andre Vækstforum initiativer eks. Smart Region, Cirkulær Økonomi, sundhed, fødevarer, energi, byudvikling mm. Big Data om materialestrømme Initiativets formål er at levere eksempler på, hvordan der kan indsamles og nyttiggøres data fra forskellige materialestrømme i byerne.. Fx kan ressourceeffektivitet, skjulte materialestrømme, energi- og ressourceforbrug mm., blive anskueliggjort og kvantificeret på en meningsfuld måde og derved udnyttes til nye smarte cirkulære løsninger som passer til de specifikke samfundsmæssige udfordringer byerne står over for ift. håndtering af relevante materialestrømme. Løsningerne vil blive skabt gennem nye offentlig-private partnerskaber, som kan skabe en markedsposition for danske virksomheder både nationalt og globalt. Innovationsfonden Samfundspartnerskab om Big Data Region Midtjylland er partner i en ansøgning til Innovationsfondens Samfundspartnerskab om Big Data. Hovedansøger er Alexandra Instituttet og af andre partnere er bl.a. Aarhus Universitet, Dansk Teknisk Universitet, Københavns Universitet, Erhvervsstyrelsen og nogle private virksomheder bl.a. fra Region Midtjylland. Visionen for Innovationsfondens indsats er tosidig og omfatter både udviklingen af nye Big Data-værktøjer og applikationer samt en styrket anvendelse i samfundet af disse løsninger. Der forventes et positivt svar på ansøgningen, ultimo november. Smart Region Region Midtjylland vil i den kommende handlingsplansperiode fortsat arbejde for, hvordan man udvikler "SMARTe byer i SMARTe Regioner". Dette gøres ved at understøtter regionens byer i at omstille sig til Smarte og bæredygtige byer. Ligeledes vil regionen fortsætte arbejdet med at sætte en strategisk national dagsorden for Smart Cities. Samt skabe grobund for at regionens virksomheder kan få del i det nationale og internationale marked for Smarte og bæredygtige løsninger. Region Midtjylland har i partnerskab med de fem kommuner; Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og København arbejdet for at understøtte arbejdet med åbne data. Dette er bl.a. sket gennem etableringen af som er en landsdækkende platform for åben data. Region Midtjylland i den kommende handlingsplansperiode fortsat arbejde for udbredelsen af open data og ikke mindst for, at skabe rammevilkår for at det erhvervsøkonomiske potentiale i kan udnyttes til erhvervsmæssige formål. Effekt Den overordnede effekt for digitaliseringsindsatsen er, at udnytte digitaliseringen som vækstdriver for de fire strategispor samt regionens andre aktiviteter. Digitaliseringsarbejdet vil derfor fortsat tage udgangspunkt i, at inspirere, facilitere og understøtte private og offentlige virksomheders digitale omstilling til at omsætte de Side 38

50 mange nye digitale muligheder til services, produkter og løsninger, som danske virksomheder kan bidrage med til det globale marked. Indsatsen vil skabe bedre vilkår for regionens it-virksomheder og styrke deres muligheder for international interesse for regionen som udviklingsmiljø for udenlandske virksomheder. Derudover vil indsatsen bidrage til at styrke den regionale udvikling og byernes potentiale som vækstdrivere. De midtjyske virksomheders kompetencer ift. innovativ og intelligent udnyttelse af Big Data vil blive styrket ligeledes vil virksomhedernes globale konkurrencedygtighed blive styrket bl.a. ved at identificere de nationale og globale forretningsmuligheder, som Big Data rummer samt udvikle nye offentligt-private samspil på Åbne Data strukturer. Vi vil skabe bedre forudsætninger for markedet for Smarte og bæredygtige løsninger til byernes udfordringer bl.a. ved at skabe en pull-effekt ift. innovative og cirkulær økonomiske løsninger eks. med fokus på materialestrømme. Overordnet set ønskes det at skabe flere danske arbejdspladser på baggrund af den øgede digitalisering, dette både i ikt-erhvervet men også alle andre brancher. Det ønskes at skabe konkrete cases, om de danske kompetencer ift. udnyttelsen af digitalisering til at skabe nye forretningsmuligheder og løse samfundsmæssige udfordringer. Økonomi Her indsætter sekretariatet økonomiskemaer Side 39

51 Afsender på bagsiden fx: Afdeling Adresse Hjemmeside

52 Samlet overblik Total Mio. kr. REM ERF ESF ERF ESF ERF ESF ERF ESF Initiativ Fødevarer 18,7 30,0 15,1 0,0 15,2 48,9 30,0 0,0 Energi og miljø 10,0 6,0 13,0 10,0 15,3 12,0 38,3 28,0 0,0 Avanceret produktion 1,2 1,0 0,0 1,3 3,0 0,0 1,2 3,0 0,0 3,7 7,0 0,0 Kreative erhverv 10,0 0,0 0,0 16,4 0,0 0,0 5,9 0,0 0,0 32,3 0,0 0,0 Turisme 8,0 0,0 2,5 8,8 0,0 2,5 8,4 0,0 2,5 25,3 7,5 It 0,0 0,0 0,0 Vækstiværksættere 8,8 5,3 22,3 6,8 5,3 22,3 8,9 0,0 22,3 24,4 10,6 66,8 Vækstvirksomheder 10,3 9,8 8,2 9,8 7,8 9,8 26,3 29,4 0,0 Innovation 16,0 4,3 12,3 6,8 11,6 6,8 40,0 17,8 0,0 Internationalisering 6,9 1,7 10,5 4,1 16,9 4,1 34,3 9,9 0,0 Testfaciliteter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kompetenceudvikling 10,1 0,0 20,0 8,1 0,0 22,5 7,6 0,0 20,0 25,8 0,0 62,5 Digitalisering 3,5 1,5 3,7 1,5 3,5 1,5 10,6 4,5 Kapital 2,0 1,5 3,0 2,3 3,5 7,0 4,2 5,0 10,0 8,5 10,0 20,0 Total 105,4 61,1 47,8 106,5 44,0 54,3 106,5 42,2 54,8 318,4 147,2 156,8 Budgetramme 1. juni ,5 116,5 116,5 349,5 156,3 183,3 Rådighedsbeløb for Vækstforum 10,0 10,0 10,0 30,0

53 Proces for Vækst- og udviklingsstrategi i 2015 Tidsplan 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni August Sept. Oktober Nov. Dec. RR 28/1 25/2 25/3 29/4 27/5 24/6 26/8 30/9 28/10 25/11 16/12 RURU 14/1 4/2 11/3 15/4 13/5 10/6 12/8 16/9 7/10 11/11 2/12 VF 18/2 13/4 17/6 25/8 21/10 DK Vækstråd 12/3 18/6 17/9 Kontaktudvalg 16/3 5/5 24/8 (res) 20/11 Adm. styr. 4/2 24/3 3/6 13/8 5/10 2/12 KKR 24/2 20/4 12/6 10/9 20/11 KD-net 27/3 22/5 21/8 23/10 Drøftelse/vedtagelse af første udkast til vækst- og udviklingsstrategi Præsentation af vækst- og udviklingsstrategi for Danmarks Vækstråd Drøftelse/vedtagelse af andet udkast til vækst- og udviklingsstrategi Endelig vedtagelse af vækst- og udviklingsstrategi Handlingsplan /

54 National aftale for Væksthusene i juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade København S I det følgende benævnt parterne. Indledning Nærværende aftale er en national aftale, i hvilken KL og Erhvervs- og Vækstministeriet sætter de overordnede rammer for Væksthusenes mål og aktiviteter i Aftalen indeholder mål for Væksthusenes aktivitetsniveau, kvalitet og effekt af indsatserne. Aftalen indarbejdes i en regional resultatkontrakt mellem det enkelte Væksthus og det respektive KKR, der indeholder både nationale mål og regionale mål. Væksthusaftalen for 2016 viderefører i sin grundform de styrende principper fra Væksthusaftalen Det er hensigten med Væksthusaftalen for 2016 at bygge videre på de erfaringer, som Væksthusene har gjort med implementeringen af strategien Væksthusene 2.0. Aftalen sætter dermed det samme høje ambitionsniveau som i Strategien sætter en langsigtet, fælles retning, der skal øge det samfundsøkonomisk afkast af investeringen i Væksthusene. I fokus er øget appel til vækstvirksomheder, flere internationale aktiviteter, flere kollektive forløb og bedre deling af ressourcer på tværs. Aftalen er bekræftek i økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL. Opgaver og principper for opgaveløsningen Væksthusene har, jf. rammeaftalen for Væksthusene , til formål, at finde, opdyrke og motivere danske iværksættere og virksomheder til at udløse deres vækstpotentiale.

55 2/7 Væksthusene har på den baggrund følgende opgaver: De skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan samt henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. De skal være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og er dynamoer i udvikling af initiativer, der styrker vækstkulturen og væksten hos virksomhederne. De skal være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, regionerne, staten eller EU. Væksthusene har følgende principper for samarbejdet med virksomhederne. De skal bidrage til at: skabe vækst og skalerbarhed stimulere til brug af privat rådgivning og andre aktører i erhvervsfremmesystemet udfordre og understøtte til nye mål og erkendelser øge fokus på internationalisering og eksport levere behovsstyret og diffentieret vejledning indgå vækstpartnerskaber med virksomheder, der kan dokumentere evne til fortsat vækst segmentere målgruppen og opnå dybt kendskab til udviklingstendenser inden for centrale erhverv og forskningsområder. KL og EVM ønsker, at Væksthusene som led i den fortsatte implementering af den nye vækstmodel, har opmærksomhed på følgende fælles indsatsområder: Væksthusene dyrker og konsoliderer det fælles, genkendelige brand og den fælles kerneydelse, der skaber et samlet specialiseret erhvervsservicetilbud. Væksthusene arbejder videre med at anvende en fælles metode for opfølgning over for virksomheder, der har været kunder i Væksthusene og på den måde sikrer fremdrift i samarbejdet med virksomheder, der dokumenterer vækstparathed. Væksthusene samarbejder om at optimere og udnytte anvendelsen af specialistkompetencer på tværs af Væksthusene til gavn for virksomhederne. Væksthusene optimerer ressourcerne og udnytter synergier ved at tilbyde kompetenceudviklingsaktiviteter for medarbejderne på tværs af Væksthusene og den lokale erhvervsservice mhp. at understøtte et professionelt og agilt erhvervsfremmesystem, der i alle led leverer service og merværdi til virksomhederne. Finansiering Kommunerne finansierer Væksthusenes basisbevilling og kompenseres via bloktilskuddet. Beløbet, der pr udgjorde 101,3 mio. kr., justeres i forhold til statens indeks for PL-opregning. Midlerne kan kun anvendes til Væksthusene. Bevillingen og fordelingen beregnes på baggrund af befolkningstal af Økonomi- og Indenrigsministeriet og udmeldes hvert år i august.

56 3/7 Fordeling af midlerne 1 mellem Væksthusene på baggrund af befolkningstallet Væksthus Hovedstadsregionen Væksthus Sjælland Væksthus Syddanmark Væksthus Midtjylland Væksthus Nordjylland I alt Dokumentation og opfølgning på aftalens resultatmål Efter en vækstkortlægning bedømmer Væksthusenes kunder forløbet i brugerevalueringenssystemet. Kundetilfredsheden overvåges løbende. Væksthusene dokumenterer desuden virksomhedskontakter i et et fælles kunderegistreringssystem. Erhvervsstyrelsen udarbejder statistiske oversigter over udviklingen i virksomheder, der har benyttet Væksthusenes ydelser ved at sammenholde CVR-nummer med Danmarks Statistiks officielle registre for bl.a. moms- og lønindberetning. Resultaterne sammenholdes med statistisk konstruerede kontrolgrupper, der er sammenlignelige i henhold til geografi, størrelse og branche. Effektmålingen gennemføres to år efter vejledning, så virksomhederne har mulighed for at realisere vækstplanen, og effekterne har tid til at indfinde sig. Måloversigt Væksthusene måles i 2016 på nedenstående parametre. Resultatmålene knytter sig alene til de basismidler, der overføres via bloktilskuddet. Mål 1 er fælles og opgøres samlet for Væksthusene. De øvrige mål er individuelle og opgøres og fordeles mellem Væksthusene efter samme fordeling som bloktilskuddet. Resultatmål for Væksthusene i 2016 Overordnet mål 1 Væksthusene skal skabe en samfundsøkonomisk værditilvækst, der er 3 gange større end den offentlige investering Aktivitetsmål 2 Væksthusene gennemfører 2000 vækstkortlægninger og motiverer yderligere 2000 virksomheder til vækst 3 Min. 80 pct. af virksomheder henvises til andre tilbud og heraf 70 pct. til private tilbud Kvalitetsmål 4 Mindst 70 pct. oplever effekt 5 Net Promotor Score på minimum 60

57 4/7 Effektmål 6 10 pct. højre vækst i beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder 7 15 pct. højere vækst i omsætning end sammenlignelige virksomheder 8 10 pct. højre vækst i eksport end sammenlignelige virksomheder 9 Andelen af Væksthuskunder, der er løftet til vækstlaget, er vokset til 15 pct. Målbeskrivelse- og opgørelse 1. Overordnet mål: Samfundsøkonomisk afkast Mål Målopgørelse Væksthusene skal skabe en samfundsøkonomisk værditilvækst, der er 3 gange større end den offentlige investering For hver krone investeret, forventes et afkast på minimum 3,0 kroner. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den på baggrund af data hentet i kunderegistrerings- og brugerevalueringssystemet samt en opgørelse af øvrige offentlige investeringer i Væksthusenes indsatser til virksomhederne. 2. Aktivitetsmål: Vækstkortlægninger og øvrige aktiviteter Mål For at sikre volumen i indsatsen, skal Væksthusene vejlede og motivere 4000 virksomheder til vækst. For 2000 af disse virksomheder gennemføres en vækstkortlægning, der afsluttes med en vækstplan og tilmelding til brugerevaluering. Andre 2000 virksomheder deltager i øvrige væksthusaktiviteter som fx konferencer, workshops el lign. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den på baggrund af oplysninger i kunderegistreringssystemet fordelt på 1) virksomheder, der gennemfører vækstkortlægning afsluttet med en vækstplan og brugereevaluering 2) virksomheder, der deltager i andre væksthusaktiviteter. 3. Aktivitetsmål: Henvisninger Mål Væksthusene skal henvise mindst 80 procent af de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2016 til private rådgivere eller offentlige tilbud. Henvisningen dokumenteres i vækstplanen. Mindst 70 procent af henvisningerne skal være til private tilbud.

58 5/7 Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr i brugerevalueringssystemet. I opgørelsen indgår virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og en vækstplan i 2016, er tilmeldt brugerevaluering i 2016, og som i 2016 er registreret i kunderegistreringssystemet med en henvisning til privat rådgivning eller offentlige tilbud. 4. Kvalitetsmål: Mindst 70 procent oplever effekt Mål Målopgørelse Mindst 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget en vækstkortlægning og en vækstplan i 2016 giver i brugerevalueringen udtryk for, at sparring med Væksthuset har påvirket virksomhedens udvikling i middel eller høj grad. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2016 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvordan har brugen af Væksthuset/forløbet påvirket virksomhedens udvikling: besvares med i høj grad, i nogen grad, i lav grad, slet ikke ved ikke på syv underspørgsmål omkring ikke-erkendte udfordringer, overordnede strategi, langsigtede vækstambitioner, forretningskoncept, salg og/eller marketing, styrke/professionalisere virksomhedens organisation og styrke virksomhedens drift. Andelen opgøres som summen af to grupper med henholdvis middel additionalitet og høj additionalitet: Middel: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 underspørgsmål 4-7, og der svares i nogen grad, I lav grad, Slet ikke eller ved ikke til underspørgsmål 1-3. Høj: Der svares I høj grad eller i nogen grad til mindst 1 af underspørgsmålene 4-7, og der svares I høj grad til mindst ét af underspørgsmålene 1-3.

59 6/7 5. Kvalitetsmål: Net Promotor Score på minimum 60 Mål Målopgørelse Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til, at de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan i 2016 samt er tilmeldt brugerevaluering, vil anbefale Væksthusene til andre. Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk? måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er usandsynligt og 10 er meget sandsynligt. Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). 6. Effektmål: Beskæftigelse Mål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint mere end en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i 2014, idet væksten beregnes over en to-årig periode. Kontrolgruppen konstrueres statistisk på baggrund af øvrige virksomheder ved en vægtning i henhold til Væksthuskundernes fordeling på region, størrelse og branche. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum 0,5 årsværk eller omsætning svarende til 0,5 årsværk og har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 7. Effektmål: Omsætning Mål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger omsætningen med mindst 15 procentpoint mere end en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen efter ovenstående metode. 8. Effektmål: Eksport

60 7/7 Mål Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og vækstplan, og som er tilmeldt brugerevaluering, øger eksporten med mindst 10 procentpoint mere end en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder over en to-årig periode fra Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen efter ovenstående metode. 9. Effektmål: Vækstlag Mål Andelen af Væksthuskunder, som er løftet til vækstlaget, er vokset til 15 pct. Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen pr ved en fremskrivning af den metode, som ligger til grund for den eksterne evaluering fra Vækstlaget af danske virksomheder er opgjort som virksomheder, der over en 4-årig periode, fra 2013 til 2016 oplevede høje vækstrater i form af en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i to sammenhængende år og har min. 10 ansatte ved udgangen af måleperioden. Væksthusandelen opgøres som de virksomheder, der optræder i vækstlaget og inden for en 5-årig periode fra har modtaget sparring i et Væksthus.

61

62

63

64

65

66

67 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi og Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

68 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Sammenfatning... 6 Udviklingsstrategi... 9 Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Voksenområdet Børn- og ungeområdet Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen Kapitel 8. Indledning Kapitel 9. Tilbud omfattet af styringsaftalen Kapitel 10. Udviklingen i taksterne Kapitel 11. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale Taksttyper Regulering af over-/underskud Kapitel 12. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Koordinationsstruktur Kapitel 13. Afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Kapitel 14. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Procedure for kommunale overtagelser

69 Bilag til Rammeaftale 2016: Udviklingsstrategi 2016 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2016 Bilag 3. Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2016 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme Bilag 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 5. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag 7. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde Styringsaftale 2016 omfatter følgende bilag: Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (pr. november 2015) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger. Bilag 3. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (pr. november 2015) Udkast til bilag kan findes på dette link: Bilag i endelig udgave kan pr. 15. oktober 2015 findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal (www.rammeaftale.midtjylland.dk) samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 3

70 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som de 20 driftsherre i regionen samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde trådte i kraft pr. 1. november Det betød, at fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien ændres fra den 1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen. Tilsammen udgør de Rammeaftale Rammeaftalen tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Rammeaftalen er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 4

71 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialministertema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding Det er Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS), herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Rammeaftalen inden fremsendelse til Kommunekontaktrådet (KKR) og vedtagelse af de 20 driftsherrer. Se bilag 5 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 5

72 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Udviklingsstrategi: Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2016 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Socialpsykiatri Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag - på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Sammenhæng, kommunernes behov for specialiserede tilbud og udbud I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2016 har kommunerne udarbejdet en vurdering af den oplevede sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud i Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og 6

73 det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet (voksen) er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser (børn- og unge) noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Styringsaftale: Udviklings i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. 7

74 At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen. 8

75 Udviklingsstrategi 9

76 Kapitel 1. Indledning Proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i høj grad er op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. I forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle Centrale Udmelding af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 er udmeldt målgrupperne børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, kan ministeren senest 1. januar udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles i rammeaftalen. Som følge af Socialstyrelsen Centrale Udmeldinger omkring ovenstående målgrupper, har ministeren valgt ikke at benytte sig af muligheden for at udmelde et ministertema i relation til Rammeaftale Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at vurdere, om de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til de nævnte målgrupper. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og bevægelser samt deres etablering af forebyggende foranstaltninger. 10

77 Kapitel 2. Hvad er omfattet af rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen på det sociale område er placeret i kommunerne. Det indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, sikre at der er relevante tilbud til borgerne samt finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandører. Regionen har leverandøransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandøransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandøransvaret indebærer en forpligtelse til at stille tilbuddene til rådighed efter aftale med kommunerne og drive dem fagligt og økonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og føre tilsyn. For at kunne leve op til leverandøransvaret er det en væsentlig forudsætning for regionen og de kommunale leverandører, at der løbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Ud over tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en række andre sociale tilbud. Kommunerne opfordrer i fællesskab til, at takstberegningsprincipperne er gældende for alle tilbud, jf. Styringsaftalen. Parterne har aftalt, at specialiserede sociale tilbud, hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren, er en del af Rammeaftalen. Alle regionale tilbud vil være omfattet af rammeaftalen. Private tilbud er ikke omfattet af rammeaftalen, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt for de private leverandører, da aftalerne i høj grad angiver de rammer, som området kommer til at udvikle sig inden for. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: Tabel 2.1. Lovhjemmel for tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 Særlige dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 Særlige klubtilbud til større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 66, stk. 1, 2, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Serviceloven 66, stk. 5 Opholdssteder for børn og unge Serviceloven 66, stk. 6 Døgninstitutioner til børn og unge Serviceloven 83 * Personlig hjælp, pleje og støtte Serviceloven 84 * Afløsning/aflastning af ægtefæller eller andre nære pårørende Serviceloven 85 * Hjælp, pleje, støtte Serviceloven 86 * Genoptræning og vedligeholdelsestræning Serviceloven 87 * Som med døgnvarighed Serviceloven 97 * Ledsagelse (voksne under 67 år) Serviceloven 98 * Særlig kontaktperson til døvblinde (voksne under 67 år) Serviceloven 101 Behandling af stofmisbrug (social behandling) 11

78 Serviceloven 102 * Serviceloven 103 Serviceloven 104 Serviceloven 107 Serviceloven 108 Serviceloven 109 Serviceloven 110 Serviceloven 112 (jf. 5, stk.2) Almenboligloven 105 b Folkeskoleloven 20, stk. 3 Hjælp, pleje, støtte af behandlingsmæssig karakter Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidig boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt aflastningstilbud Længerevarende boform til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kvindekrisecentre mv. Forsorgshjem mv. Hjælpemidler i nogle tilfælde til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud (børn og unge) Lands- og landsdelsdækkende tilbud (voksne) Specialundervisningsloven 1, stk. 2 Specialundervisningsloven 1, Tilbud til personer med tale-, høre- og synshandicap stk. 3 (kommunikation). Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 11, stk. 1. Note: Tilbud efter Serviceloven 83-87, samt 102 indgår, hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til tilbud omfattet af rammeaftalen efter Almenboligloven 185 b. Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er gældende, hvis kommuner ønsker at anvende et tilbud i en anden region. Kommunerne og LOS (Landsforeningen af opholdssteder) har løbende konstruktive drøftelser om rammeaftalens afsmittende effekt for de private leverandører. 2.1 Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 I Region Midtjylland er Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 udarbejdet i en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Det er DASSOS, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. Målet har været en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og dels skaber et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. DASSOS har godkendt det endelige udkast til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 den 19. maj 2015 og KKR den 11. juni Samtidig er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i regionsrådet. 2.2 Fælles mål og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en fælles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen på det sociale område. 12

79 Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i fællesskab arbejde for at: Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer. Sikre borgere med særlig behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. 2.3 Bruger- og pårørendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen på det sociale område er et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene, herunder om ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på flere niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes: Beslutningen om, hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering, træffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremgå, hvilke rammer der er for bruger- og pårørendeindflydelse, herunder om der er etableret bruger- og pårørenderåd. Dels med politiske og administrative beslutningstagere i den enkelte kommune: Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det sociale område har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner løbende det kommunale handicapråd i processen omkring udarbejdelsen af den årlige rammeaftale. Dels med politiske og administrative beslutningstagere på regionalt niveau: Formand og næstformand fra de lokale brugerorganisationer deltog den 12. januar 2015 i Politikerkonferencen. Under overskriften Vidensunderbygget social indsats muligheder for fælles mål og samarbejde drøftede de sammen med lokale kommunalpolitikere mulighederne for fælles målsætninger på det specialiserede socialområde i den midtjyske region for de kommende år, jf. afsnit

80 Dels med regionale interesseorganisationer: I et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KKR Midtjylland er der etableret et regionalt dialogforum (Dialogforum Midtjylland). Dette forum drøfter generelle spørgsmål og temaer for udvikling af det sociale område. 2.4 Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kommuner, Region og Socialtilsyn Midt vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. De enkelte kommuner vil derfor fokusere yderligere på de emner, som Socialtilsyn Midt fremhæver i deres årsrapport Konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Derudover foregår en løbende dialog mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt om kvalitet og udviklingstendenser på området. Hovedkonklusioner fra årsrapport 2015: Socialtilsyn Midt har på baggrund af de tilsyn, der er blevet gennemført i 2014 erfaret, at tilbuddene og plejefamilierne generelt er vidende om kommunernes indsatsmål for anbragte borgere. I de fleste tilfælde fungerer samarbejdet mellem de anbringende kommuner og tilbuddene hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de indsatsmål, der er opstillet for den enkelte borger. Socialtilsyn Midt har, på baggrund af de overdragede sager på plejefamilieområdet, erfaret, at der har været stor forskel i hyppigheden og i udførelsen af tilsyn med plejefamilier inden overgangen til socialtilsynet. Generelt har de enkelte kommuner dog varetaget tilsynsopgaven tilfredsstillende, og i majoriteten af de overdragede sager var der opdyrkningsrapporter, godkendelser, kontrakter og tilsynsrapporter på plejefamilierne. Af historikken på disse sager fremgår det også, at plejefamilierne fik årligt tilsyn, og at sagerne løbende blev opdateret. 14

81 Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder i Socialpsykiatri De midtjyske kommuner og regionen udpegede i regi af rammeaftale 2015 socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Det blev i den forbindelse bl.a. aftalt, at parterne fremadrettet vil arbejde for, at behandlings- og socialpsykiatri samt beskæftigelsesindsats leveres i sammenhængende tilbud med fælles værdier og mål for at sikre, at flere borgere rehabiliteres, får mest muligt tilknytning til arbejdsmarkedet og får del i et aktivt samfundsliv på lige fod med andre borgere. Sideløbende hermed har kommunerne udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at konkretisere de tiltag, der skitseres i regi af Rammeaftale 2015 og samtidig omsætte KKR s fjerde målsætning på sundhedsområdet i praksis, har Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. Samtidig blev det besluttet, at Rammepapiret skal indgå i Rammeaftale 2016, såvel som i kommunernes samarbejde på sundhedsområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag for at sikre en sammenhængende indsats. Tiltagene sker på følgende områder: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Rammepapiret kan læses i fuld længde på hjemmesiden: rammeaftale.midtjylland.dk. I 2016 skal der arbejdes mere konkret med de fire områder i de enkelte kommuner, i samarbejdet omkring rammeaftalen og i samarbejdet på sundhedsområdet. 15

82 3.2. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater, den kommunale opgaveløsning skal skabe. Et væsentligt element i rammeaftalesamarbejdet har været metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Kommuner og region har i den forbindelse haft fokus på omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider samt effekt af indsatsen og serviceniveau. Det er i det videre arbejde med Rammeaftale 2016 vigtigt, at bygge videre på de hidtidige erfaringer med udvikling af tilbuddene. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Dermed sikres den bedst mulige ressourceanvendelse samt fortsat fokus på en styrket indsats, effektive løsninger og god kvalitet i den sociale praksis. På baggrund af drøftelserne på Novemberkonferencen og KKR Midtjyllands Januarkonference samt drøftelser i DASSOS-regi kan der identificeres følgende fire områder, hvor kommunerne i den midtjyske region med fordel kan have fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet. Samarbejdet skal desuden medvirke til at sætte fokus på mulighederne for at måle effekt og progression hos de mennesker, det drejer sig. Det er således væsentlig, at de indsatser der iværksættes skal gøre en forskel skal skabe bevægelse hos borgerne. I forbindelse med gennemførelse af processen vil det være naturligt at etablere et tæt samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland, idet regionen er en væsentlig leverandør af sociale tilbud til kommunerne. KKR-målsætningerne indarbejdes som bilag til rammeaftalen se bilag 7. DASSOS nedsætter det nødvendige antal bredt funderende styregrupper med henblik på udarbejdelse af rammepapirer på hvert af de fire områder. KKR-Midtjylland drøfter disse i det tempo, de bliver færdige til. 16

83 Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I henhold til lovgivningen skal Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, der ligger i regionen samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere. I Region Midtjylland er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem kommunens behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for etablering af forebyggende foranstaltninger. 4.1 Voksenområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud på voksenområdet og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.1. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. På hjerneskadeområdet er kommunernes oplevelse den samme, men der bliver også noteret den udfordring i forhold til udbuddet af tilbud, at træningen af borgere helst skal foregå i nærområdet, hvis den skal give mest mening på sigt. På hjemløshedsområdet er svarene lidt mere differentieret i forhold til, om udbuddet af tilbud matcher behovet for tilbud om end det generelle billede fortsat er den samme som ovenfor. Det noteres således i bemærkningerne af nogle kommuner, at målgruppen søger billigere boliger/tilbud og let bostøtte samt at målgruppen som følge heraf i dag søger de almindelige forsorgshjem. For målgrupperne udviklingshæmning og multible funktionsnedsættelser noteres et opmærksomhedspunkt om, at borgere / pårørende kan ønske tilbud i egen kommune, hvorfor de frivilligt har valgt at stå på venteliste hertil. Samtidig noteres et opmærksomhedspunkt om, at det kan være svært at finde pladser i den midtjyske region til voksne handicappede med flere forskellige diagnoser og problemstillinger eksempelvis sindslidelse, udviklingshæmning, ADHD og/eller misbrugsproblemer. Eller med et ekstremt behov for skærmning. 17

84 Tabel 4.1. Kommunernes samlede indberetning på voksenområdet Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Voksenområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 18

85 4.2. Børn- og ungeområdet Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der på børn- og ungeområdet er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, jf. tabel 4.2. På hjemløseområdet har et flertal af kommuner afkrydset ved ikke. Det er begrundet med, at der ikke findes hjemløse unge i deres kommune. Tre kommuner oplever imidlertid en udfordring med at skaffe boliger til hjemløse unge. Samtidig kobles hjemløseområdet til misbrugsområdet, idet der opleves vanskeligheder med at finde tilbud, der kan rumme unge i misbrug og som også varetager såvel afgiftning, behandling, støtte og relevant skoletilbud. Det noteres ligeledes, at misbrugere ikke er en del af målgruppen på mange døgninstitutioner. For målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse eller udviklingsforstyrrelser noteres der et behov for øget fleksibilitet i forhold til at imødekomme målgruppernes forskellige behov, herunder mindre omkostningstunge tilbud. Dette forsøges efterkommet ved dels at udvikle mere fleksible tilbud i eget regi og dels at efterspørge dem på regionalt niveau. Opfyldelsesgrad, 1 5 (1 = mindst og 5 = højest grad) Børn- og ungeområdet Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Note: Kommunerne er sidestillet uanset kommunestørrelse 19

86 Kapitel 5. Afrapportering på Centrale Udmeldinger fra 2014 Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger henholdsvis Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Oplysningerne er indhentet i kommunerne via spørgeskemaer udsendt til de enkelte kommuner samt drøftelser i DASSOS Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Afventer politisk behandling i KKR. Herefter indarbejdes resumé af afrapporteringen på de Centrale Udmeldinger. 20

87 Kapitel 6. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 4. Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 4 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. 21

88 Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Idet Region Midtjylland hverken driver lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 3 eller lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for voksne i henhold til Specialundervisningslovens 1, stk. 2, er det blot Region Midtjyllands undervisningstilbud for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder efter Specialundervisningslovens 1, stk. 3, der er omfattet. I Region Midtjylland er målgruppen således personer med kommunikationshandicap henholdsvis opdelt på taleområdet og høreområdet. Taleområdet: Taleområdets tilbud retter sig mod børn og voksne med tale- og sprogvanskeligheder, erhvervet hjerneskade samt stamme-, læse- og stemmevanskeligheder, herunder voksne med progredierende lidelser (Parkinsons m.v.) og bortopereret strube. Høreområdet: Høreområdets målgruppe er hørehandicappede børn og voksne, døve, døvblevne, døvblinde, personer med cochlear implant, Ménières sygdom, tinnitus samt disses pårørende og personale. For personer med kommunikationshandicap tilbydes specialrådgivning til personer med medfødte eller erhvervede handicaps, der har en sådan karakter, at der kræves et højtspecialiseret tilbud. Det drejer sig typisk om lidelser eller handicaps, der i svær grad hæmmer borgerens funktionsevne. Kerneydelserne på området er undervisning, rådgivning og vejledning tilpasset borgerens handicap. På taleområdet er undersøgelse og udredning desuden en del af kerneydelserne 22

89 Specialundervisningsområdet i 2016 De 19 kommuner i Region Midtjylland har i deres indberetninger angivet i hvilken grad den enkelte kommune oplever sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til målgruppen og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe. Målgruppedefinitionen tager afsæt i Socialstyrelsens målgruppekategorisering. Den overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen er fysisk funktionsnedsættelse og omfatter bl.a. døvblindhed samt høre-, tale- og synsnedsættelse. Af de kommunale indberetninger på voksenområdet fremgår det, at hovedparten af kommuner oplever sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel kommuner angiver således dette i afkrydsningsskemaet, mens 4 kommuner har angivet ved ikke. På børn og ungeområdet angiver 18 kommuner, at de oplever sammenhæng eller hej grad af sammenhæng mellem kommunens behov og udbuddet af tilbud til målgruppen, jf. tabel 4.2. Med udgangspunkt i ministertemaet for 2015 Anbragte børn og unges skolegang, afholdt de midtjyske kommuner den 12. marts 2015 temadag om emnet. Baggrunden for temadagen var dels Ministertemaet for 2015 og dels de midtjyske kommuners arbejde med Ministertemaet i 2013 vedr. Forskellige former for familieplejeanbringelser, hvor anbragte børn og unges skolegang blev formuleret som et fremtidigt opmærksomhedspunkt for kommunerne. Opmærksomhedspunkter fra temadagen var om følgende emner: Skolegang fra anbringelsens start Faglige forventninger til barnet/den unge Faglighed og progression i undervisningen Fokus på det normaliserede læringsmiljø Mulighed for skolegang udover 9./10. skoleår Punkterne kan læses i fuld længde på hjemmesiden: rammeaftale.midtjylland.dk 23

90 Styringsaftalen 24

91 Kapitel 8. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 25

92 Kapitel 9. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). I tabel 2.1 i Udviklingsstrategiens kapitel 2 findes en oversigt over hvilke paragraffer der er omfatter af rammeaftalen. Af disse specialiserede sociale tilbud er det besluttet at kun tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. Hvis et tilbud har flere afdelinger/takstgrupper, så opgøres det for hele tilbuddet samlet, om der er mere end 5 % af pladserne, der anvendes af andre kommuner. Tilbuddet er nærmere defineret i afsnit De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. 26

93 Tabel 9.1. Oversigt over antal pladser 2016 Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. Autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Samlet antal pladser Personer med kommunikationshandicap Dagpladser Kvindekrisecentre Samlet antal pladser Forsorgshjem Dagpladser Døgnpladser Stofmisbrugsområdet 2) Dagpladser Døgnpladser Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 27

94 Kapitel 10. Udviklingen i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. 28

95 De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. I Lov og Cirkulære program kan der indgår ændringer, der gør det dyrere/billigere at drive tilbud. Det kan få den konsekvens i forhold til en eventuel aftale om takstudvikling, at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer Sekretariat for rammeaftaler en procent som DASSOS sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om. DASSOS kan på den baggrund beslutte, om der skal reguleres herfor i den eventuelle aftalte takstudvikling. 29

96 Kapitel 11. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 11.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Det skal tilstræbes at takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. De vedtagne takster er endelige Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. De langsigtede omkostninger til drift af tilbuddet skal endvidere medtages. Taksterne skal derfor indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af tilbuddets bygninger, grunde, inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til 30

97 i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration (inkl. omkostninger til udvikling og dokumentation af 6,1 kvalitet) Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens 1,00 diskonto 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud Taksttyper Der skal jf. takstbekendtgørelsen fastsættes takster for de enkelte ydelser, som driftsherren leverer. Taksterne kan beregnes på flere forskellige måder: Standardtakster: Også kaldet gennemsnitstakst. Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. 31

98 Differentierede takster: Driftsherren kan som en del af den årlige fastsættelse af takster indberette flere takstgrupper (differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske inden for en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer, som borgerne er visiteret til. Endelig opfordres driftsherren til at begrænse antallet af ydelsesniveauer, og derved sikre tilpas store spring mellem takstniveauerne til, at der kan laves en meningsfuld beskrivelse af forskellene i ydelserne på de enkelte takstniveauer. Det er aftalt at der skal ske en årlig opfølgning på dette. Differentierede takster kan være opdelt i en basistakst og en ydelses takst. Basistaksten er den takst der betales for de faste dele af et tilbud, eksempel bygninger, nattevagt mv. Basistaksten vil således være ens for alle pladserne på tilbuddet på tværs af ydelses niveauerne. Ydelses taksten er derimod den der varierer mellem ydelses niveauerne, og vil således dække de variable dele af tilbuddet, eksempelvis pædagogtimer, der variere med tyngden af den enkelte borger. Individuelle takster: I helt særlige tilfælde kan individuelt beregnede takster anvendes. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger ud over ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af individuelt beregnede takster (herunder tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster) mest muligt. Taksttyper og udvikling: For at kunne følge takstudviklingen, så skal pladserne, de fulde omkostninger og takstelementerne indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Dette gælder uanset om der anvendes standardtakster, differentierede takster eller individuelle takster Regulering af over-/underskud 1 Reglerne der er beskrevet her følger den nye bekendtgørelse (BEK nr. 9 af 12. januar 2015), og er gældende for over- og underskud der er oparbejdet i 2015 og fremadrettet. For opgørelse af over- og underskud for 2014 henvises til Styringsaftalen for Kommunale og regionale driftsherrer skal i overensstemmelse med takstbekendtgørelsens 5-8 indregne tidligere års over- og underskud i taksten for ydelser og ydelsespakker i form af tillæg til eller reduktion af taksten, 1 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Denne er gældende for over- og underskud der oparbejdes i 2015 og fremadrettet. 32

99 Over- og underskud opgøres på baggrund af det årets takstindtægter, sammenholdt med årets nettodriftsomkostninger for drift af det enkelte tilbud. Det er således et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter, hvis det overstiger +/- 5 %. Der er enighed om, at efterregulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud indenfor +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Overskud på op til 5 % må hensættes til senere brug. Driftsherren skal indenfor 5 år bruge hensættelsen til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes via effektivisering eller tidligere henlagt overskud inden for driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Er der ydelser, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af ydelserne inden for tilbuddet, hvor tilbuddet defineres således: 2 Når et tilbud består af flere afdelinger, er det afgørende for vurderingen af, om der er tale om ét tilbud, at tilbuddet og dets afdelinger har karakter af at være en organisatorisk og økonomisk enhed. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. Dette er nærmere beskrevet i styringsaftalens bilag 2, hvor der også er defineret en undtagelsesbestemmelse for små tilbud der levere samme ydelse. 2 Denne definition er den samme som anvendes i vejledning om socialtilsyn jf. punkt 27 og 28 (vejledning nr af 30. april 2015). 33

100 Kapitel 12. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 12.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning træffes af driftsherren. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2016 præsenteres. 34

101 De kommunale indberetninger viser, at de midtjyske kommuner overordnet set oplever, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Dette gælder for såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2015, overordnet set videreføres til 2016 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på et tilbud, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke foretages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over- /underskud kan ikke indregnes i andre tilbud. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til Rammeaftalens kapitel 6 samt bilag 4 i Udviklingsstrategien Koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen dækker det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen overvåger udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamler og formidler viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede 35

102 specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområde. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur er en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede social- og specialundervisningstilbud. Dette sker i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel benytter sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 36

103 Kapitel 13. Afregning for brug af tilbud 13.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb og salg af pladser skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den grundtakst, der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser) Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende (under punktet Rammeaftaler og Til sagsbehandlere ) Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 37

104 Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 2, kapitel 4.3. Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens 40 (BEK nr. 186 af 20/02/2015, de objektivt finansierede pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Dette er uddybet i Styringsaftalens bilag 2, kapitel Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar En driftsherre kan med henblik på at oprette eller opretholde tilbud indgå aftaler med en eller flere kommunalbestyrelser om forpligtende købsaftaler eller delt finansieringsansvar. En forpligtende købsaftaler, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar, er en aftale, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. 38

105 Kapitel 14. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Reglerne om kommunale overtagelser af regionale tilbud fremgår af Servicelovens Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse har mulighed for at overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen, én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for mere langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering af udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 39

106 De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Indhold Resumé... 1 Baggrund Målgruppen Højst specialiserede indsatser og tilbud Udfordringer på området Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen... 6 Bilag 1.Indberetningsskema... 7 Resumé Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 184 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente. De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tre af de anvendte tilbud drives af kommuner i Region Midtjylland. Der er tale om Center for Kommunikation i Herning Kommune, Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus Kommune samt Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) i Skive/Viborg kommuner. Derudover anvendes Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland og Synscenter Refsnæs i Region Sjælland samt Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) i Københavns Kommune. Endelig er Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner gået sammen om etablering af et synssamarbejde (Kommunikationssamarbejde Midt), hvor samtlige indsatstyper leveres inden for samarbejdet. Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre. 1

107 De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området. I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder. Baggrund I denne rapport præsenteres hovedkonklusionerne fra de midtjyske kommuners indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Det skal understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau. Såfremt Socialstyrelsen ønsker at se de kommunale baggrundsdata for rapporten, kan de rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Alle midtjyske kommuner har udfyldt og indsendt indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er på baggrund af Socialstyrelsens skabelon til indberetning udarbejdet af en tværkommunal følgegruppe bestående af videnspersoner på området og Sekretariat for rammeaftaler. Sekretariat for rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne, som efterfølgende er yderligere kvalificeret i følgegruppen. Rapporten er behandlet og godkendt af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) den 19. maj Målgruppen Målgruppens størrelse Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 184 børn og unge. Målgruppen består dels af børn og unge med alene alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge, som foruden alvorlig synsnedsættelse også har en anden funktionsnedsættelse (sammensatte vanskeligheder). De 184 børn og unge dækker over 34 børn og unge i almene tilbud, 145 børn og unge i segrerede tilbud samt 5 børn i begge typer tilbud. Ifølge Socialstyrelsen består målgruppen for de midtjyske kommuner af i alt 135 børn og unge (opgjort via udtræk fra Synsregistret pr. 1. januar 2014). Afvigelsen mellem den samlede målgruppestørrelse baseret på kommunernes indberetninger og Socialstyrelsens vurdering af målgruppens størrelse i de midtjyske kommuner vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed. Dette underbygges af, at flere kommuner har givet udtryk for vanskeligheder ved at indberette det præcise antal børn og unge i målgruppen. Den største usikkerhedsfaktor er, at enkelte børn og unge kan være talt med flere gange i den enkelte kommunes indberetning. De midtjyske kommuner understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på indberetningernes usikkerhed i den videre anvendelse af data. 2

108 2. Højst specialiserede indsatser og tilbud 2.1. Kommunerne anvendelse af højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Af tabel 1 fremgår tilbuddene. Det skal understreges, at kommunernes indberetninger indeholder en del flere tilbud end dem, som er medtaget her. Baggrunden herfor er, at det har været ønsket at præsentere de tilbud, som anvendes generelt dvs. hvor mere end én-to kommuner anvender tilbuddet og dels, at følgegruppen har gennemgået tilbuddene og nået frem til, at tilbuddene i oversigten alle lever op til Socialstyrelsens kriterier for et højt specialiseret tilbud til målgruppen. Som det ses af oversigten, anvender de midtjyske kommuner tre kommunale tilbud inden for den midtjyske region, to regionale tilbud i henholdsvis Region Midtjylland og Region Sjælland samt et tilbud i Københavns Kommune, som har karakter af et nationalt center. Derudover fremgår det, at fire kommuner er gået sammen om etablering af et synssamarbejde (Kommunikationssamarbejde Midt), hvor samtlige indsatstyper leveres inden for samarbejdet. Af oversigten fremgår det desuden, hvilke indsatsområder som det enkelte tilbud anvendes til af kommunerne. Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Driftsherre Anvendes til Center for Kommunikation Herning Kommune IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation Center for Syn og Hjælpemidler Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Aarhus Kommune Skive/Viborg kommuner IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Alternativ kommunikation 3

109 Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) 1 Synssamarbejde Midt Københavns Kommune (nationalt center) Randers Kommune (Synssamarbejdet er indgået mellem Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Udredning IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation Udredning Institut for Kommunikation Region Midtjylland og Handicap Synscenter Refsnæs 2 Region Sjælland Udredning Alternativ kommunikation Foruden ovenstående tilbud har enkelte kommuner nævnt, at de anvender Blindenetværk Jylland/Fyn for børn i almenskoleområdet. Følgegruppen vurderer imidlertid, at langt de fleste kommuner anvender netværket, men blot har været i tvivl om, hvorvidt det skulle fremgå af indberetningen. I netværket mødes fagpersoner (lærere, pædagoger og synskonsulenter) samt børn og ung om sociale og undervisningsrettede aktiviteter. De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. De anvendte tilbud inden for den midtjyske kommune har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed samt økonomiske bæredygtighed. Det skal bemærkes, at kun en enkelt kommune har sondret mellem de to delmålgrupper alvorlig synsnedsættelse og sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse, i indberetningerne. Følgegruppen vurderer, at årsagen hertil er, at den enkelte kommune ikke har den nødvendige viden til at kunne besvare dette delspørgsmål. På denne baggrund har det desværre ikke været muligt at tegne et mere nuanceret billede af kommunernes anvendelse af de højst specialiserede indsatser og tilbud end det, der fremgår af tabel Samarbejdsaftaler Formaliserede samarbejdsaftaler forstås som aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere det kan f.eks. være abonnementsaftaler eller samarbejder, hvor kommunerne forpligter sig på at anvende bestemte tilbud. På synsområdet foregår samarbejdet mellem myndighed (kommunen) og udfører (synscentrene) via samarbejdsaftaler om køb af et bestemt antal ydelser på årsbasis. Dette sker via abonnementsaftaler eller rammebevillinger, hvor synscentrene leverer de nødvendige ydelser til den enkelte kommune inden for et fast årligt budget. 1 Tilbuddet er objektivt finansieret. 2 Tilbuddet er objektivt finansieret. 4

110 Næsten alle midtjyske kommuner har indberettet, at de har samarbejdsaftaler med et eller flere af de tilbud, som fremgår af tabel 1. Med ovenstående procedure for samarbejde mellem myndighed og udfører på synsområdet in mente må alle de midtjyske kommuner imidlertid antages at have samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre. I de følgende afsnit uddybes to af de indgåede samarbejdsaftaler, idet de er indgået mellem flere kommuner Samarbejdsaftale mellem Center for Kommunikation og kommunerne i den vestlige del af regionen Center for Kommunikation i Herning Kommune har indgået en samarbejdsaftale med kommunerne i det tidligere Ringkøbing Amt, hvilket vil sige Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Holstebro kommuner. Center for Kommunikation leverer alle de nødvendige indsatstyper til de angivne kommuner. Foruden denne abonnementsaftale med kommunerne i den vestlige del af regionen sælger Center for Kommunikation ydelser uden abonnement til jobcentre, gymnasier, private institutioner, andre kommunikationscentre, VUC, SU-styrelsen mv Kommunikationssamarbejde Midt Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner har indgået Kommunikationssamarbejde Midt, som vedrører både høre- og synsområdet. Samarbejdet vedrørende synsområdet er etableret i 2011 og indebærer, at kommunerne har forpligtet sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret inden for det fælleskommunale samarbejde. Randers Kommune er som den største aktør driftsherre for samarbejdet. Der er med samarbejdet på synsområdet gennemført en hjemtagning af alle ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus Kommune, samtidig med at der er aftalt en særlig indsats med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden på synsområdet i Kommunikationssamarbejdets formål er at sikre en god service med faglig og økonomisk bæredygtighed i lokalområdet til borgerne. Fællesskabet indebærer, at beslutninger træffes efter fælles overenskomst, og at udgifterne deles ligeligt mellem kommunerne efter deres respektive indbyggerandel. Samarbejdet drives med budgetsikkerhed for kommunerne i driftsåret og efter et hvile i sig selv -princip. Samarbejdet er desuden udgiftsneutralt for kommunerne, eftersom det er finansieret af hjemtagninger. 3. Udfordringer på området Kommunernes indberetninger viser, at der ikke opleves særlige udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser 3. I følgegruppen er følgende udfordringer blevet drøftet: Hjemtagning af ydelser fra synscentrene de kommunale synskonsulenter har vanskeligt ved at afsætte den nødvendige tid til deltagelse i vidensnetværk regionalt og nationalt + målgruppen bliver meget lille for den enkelte kommune 3 Skive Kommune har angivet, at det opleves som en udfordring at sikre, at lærere og synshandicappede elever kan deltage i blindenetværk Jylland/Fyn. Derudover har ingen kommuner angivet udfordringer for området. 5

111 Hvilken rolle skal VISO spille i forhold til de ydelser, som også kan købes på synscentrene? Hvem tilbyder hvad (kvalitet, pris mv.)? 4. Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen Besvarelsen af spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen bygger i modsætning til den øvrige analyse ikke på kommunale indberetninger men i stedet på en fælles drøftelse og tilbagemelding på tværs af kommunerne. Spørgsmålet er således først behandlet i følgegruppen og derefter i socialdirektørkredsen DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) Tiltag på synsområdet for at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud Synsområdet er kendetegnet ved en høj specialiseringsgrad og et forholdsvist begrænset antal videnspersoner i den enkelte kommune og i alt på landsplan. Kommunerne har de senest år arbejdet på at etablere et tæt og formaliseret netværk både internt i den enkelte kommune og på landsplan. Det netværk, som findes i dag mellem kommunale videnspersoner, herunder særligt PPR og synskonsulenter, anvendes særligt i forhold til videndeling og uddannelsestiltag, som ofte udbydes via synscentrene Sikring af specialiseret synsfaglig ekspertise i de højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuner har og vil fortsat have følgende særlige fokusområder i forhold til at sikre specialiseret synsfaglig ekspertise i de indsatser og tilbud, som kommunerne anvender: Styrke videndeling på tværs via systematiske og formaliserede netværk. Understøtte centrale vidensmiljøer (centreret omkring synscentrene) for herigennem f.eks. at sikre den nødvendige kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, som arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Behov for yderligere viden f.eks. gennem deltagelse i forskningsprojekter (der forskes meget lidt på dette område) og oversættelse af udenlandsk forskning til dansk Tværkommunalt samarbejde om aktuelle udviklingstendenser i tilrettelæggelse og videreudvikling af de højt specialiserede indsatser og tilbud De midtjyske kommuner har og vil fortsat have et fælles fokus på følgende i arbejdet med aktuelle udviklingstendenser: Fortsat formalisering af eksisterende netværk til videndeling og -udvikling. Det er afgørende, at videnspersoner kan deltage i regionale, nationale og nordiske netværk, da det i høj grad er her ny viden udvikles og spredes fra. Udvikling og anvendelse af nyeste viden og kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere, herunder PPR og synskonsulenter. 6

112 Bilag 1.Indberetningsskema 7

113 Den centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Indberetningsskema Se evt. Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside for yderligere baggrundinformation om den centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsen, National Koordinationsstruktur 1

114 I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest den 27. februar 2015 BESVARELSEN SENDES TIL: NB!: Sekretariat for rammeaftaler, Midtjylland Besvarelsen bedes fremsendt: i word-format med angivelse af kommunens navn i dokumentets filnavn som én samlet koordineret besvarelse pr. kommune SPØRGSMÅL TIL BESVARELSEN KAN RETTES TIL: Sekretariat for rammeaftaler, Midtjylland Line Rørholm Poulsen Tlf Karsten Binderup Tlf OPBYGNING AF SKEMA TIL INDBERETNING Indberetningsskemaet består af 4 dele og 1 bilag, henholdsvis: Del 1: Målgruppen Del 2: Højt specialiserede indsatser og tilbud Del 3: Udfordringer på området Bilag 1: Vejledende bemærkninger til spørgsmål i indberetningsskema vedrørende den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Det anbefales at danne sig et overblik over hver af de 3 dele og indholdet i bilaget, før besvarelsen påbegyndes. Kommunen bedes, hvor det er relevant, uddybe besvarelsen med eksempler eller lignende i de bemærkningsfelter, der er under hvert spørgsmål. Bemærk, at der ikke er begrænset antal anslag i felterne. 2

115 KONTAKTOPLYSNINGER BESVARELSEN ER FORETAGET FOR: (ANGIV KOMMUNENS NAVN) BESVARELSEN ER FORETAGET AF: (ANGIV KONTAKTPERSON(ER) HOS KOMMUNE, OG TELEFONNUMMER) 1. MÅLGRUPPEN 1.a. Angiv i skemaet nedenfor den anslåede fordeling af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, der pr. 1. januar 2015 modtog pædagogisk tilbud og/eller undervisningstilbud i henholdsvis almentilbud, segregerede tilbud og som både modtager almentilbud og segregerede tilbud? Bemærk: Summen af de 3 nedenstående kategorier skal give det samlede antal børn og unge i alderen 0-17 år med alvorlig synsnedsættelse, som kommunen er handlekommune for. Herunder begge delmålgrupper henholdsvis børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse (se i øvrigt vejledende tekst under bilag 1). Antal Antal, børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år i almene tilbud Antal, børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år i segregerede tilbud Antal, børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år, der både modtager almene og segregerede tilbud Evt. bemærkninger: 2. HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD 2.a. Angiv i skemaet nedenfor, hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud kommunen aktuelt (2014/2015) anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse inden for hver af nedenstående indsatskategorier? Bemærk: Kommunen bedes i besvarelsen sondre mellem de to delmålgrupper børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. Kategorier for højt specialiserede indsatser for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Indsatser der fremmer læring Udredning Angiv alle de højt specialiserede indsats- og tilbudstyper (f.eks. aflastningstilbud) og de konkrete tilbud, der er beliggende i egen region, som kommunen anvender til målgruppen Angiv alle de højt specialiserede indsats- og tilbudstyper (f.eks. aflastningstilbud) og de konkrete tilbud, der er beliggende i andre regioner, som kommunen anvender til målgruppen 3

116 Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation (Alene relevant for delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder) Andet (angiv andre typer af indsatser, som kommunen anvender) Evt. bemærkninger: 2.b. Angiv nedenfor, hvorvidt kommunen har indgået samarbejdsaftaler (udover rammeaftalen) om højt specialiserede indsatser målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse? Sæt x Ja Nej Ved ikke Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med andre kommuner i den midtjyske region Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med andre kommuner i andre regioner Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med Region Midtjylland Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med andre regioner Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med højt specialiserede tilbud Hvis kommunen har svaret ja til en af ovenstående, bedes kommunen uddybe i tekst-feltet nedenfor med beskrivelser af konkrete samarbejdsaftaler: 3. UDFORDRINGER PÅ OMRÅDET 3.a. Beskriv i tekst-feltet nedenfor, i hvilken grad kommunen oplever udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse? Bemærk: Kommunen bedes i det omfang, det er relevant sondre mellem de to delmålgrupper børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder, herunder alvorlig synsnedsættelse. 4

117 BILAG 1: VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER TIL SPØRGSMÅL I INDBERETNINGSSKEMA VEDRØRENDE DEN CENTRALE UDMELDING OM BØRN OG UNGE MED ALVORLIG SYNSNEDSÆTTELSE Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kap. 4 udarbejdet denne centrale udmelding. Udmeldingen vedrører det mest specialiserede specialundervisningsområde for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Målgruppen er udpeget i samarbejde med Undervisningsministeriet. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på den centrale udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset målgruppens behov. Sekretariat for rammeaftaler koordinerer den fælles afrapportering for den midtjyske region. På baggrund af kommunernes besvarelser på nærværende spørgeskema samt drøftelser i en faglig følgegruppe vil Sekretariat for rammeaftaler udarbejde en afrapportering, der gengiver de generelle tendenser i den midtjyske region. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad Socialstyrelsen karakteriserer som højt specialiserede indsatser og tilbud, se de vejledende bemærkninger nedenfor til de konkrete spørgsmål. SPØRGSMÅLSGRUPPE 1: MÅLGRUPPEN Den centrale udmelding omfatter målgruppen børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse fra 0 år til og med det 17. år. Som udgangspunkt for afgrænsningen af målgruppen er synsfunktionen hos barnet/den unge det primære kriterium. Målgruppen udgør ifølge udtræk fra Synsregistret pr. 1. januar 2014 samlet set ca. 135 børn og unge i den midtjyske region og ca. 579 børn og unge på landsplan. I målgruppen skelnes der mellem to delmålgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, hvilket omfatter såvel blindhed som svær synsnedsættelse (ca. 21 børn og unge i den midtjyske region og ca. 137 børn og unge på landsplan). Børn og unge med sammensatte vanskeligheder, dvs. der udover en alvorlig synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser såsom motoriske funktionsnedsættelser, psykomotoriske funktionsnedsættelser, mentale funktionsnedsættelser og hørenedsættelse (ca. 98 børn og unge i den midtjyske region og ca. 364 børn og unge på landsplan). Derudover omfatter den centrale udmelding børn og unge, der pr. 1. januar 2014 var under udredning (ca. 16 børn og unge i den midtjyske region og ca. 78 børn og unge på landsplan). Børn og unge med døvblindhed er ikke en del af den centrale udmelding. Bemærk, at der i spørgsmål 1 spørges til opgørelser for målgruppen på datoen d. 1. januar 2015, og alene de børn og unge inden for målgruppen, som kommunen er handlekommune for. 5

118 SPØRGSMÅLSGRUPPE 2: HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Målgruppekompleksiteten medfører en sondring mellem højt specialiserede indsatser til de to delmålgrupper henholdsvis børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse samt børn og unge med sammensatte vanskeligheder (se i øvrigt vejledende tekst til spørgsmålsgruppe 1). En alvorlig synsnedsættelse udgør i sig selv en kompleksitet, der forudsætter højt specialiserede indsatser. Manglende eller alvorligt nedsat syn medfører vanskelighe-der i forhold til kommunikation, social interaktion, fysisk mobilitet, hvormed højt specialiserede indsatser på social- og specialundervisningsområdet skal sikre det enkelte barn/den unges muligheder for deltagelse, læring og udvikling. Indholdet af specialundervisning og specialpædagogisk bistand for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse kan være sammensat af en lang række forskelligartede indsatser på social- og specialundervisningsområdet, der alle har til formål at realisere det enkelte barns potentiale for udvikling, læring og deltagelse. Udmeldingen omhandler højt specialiserede indsatser til børn og unge, der typisk ydes i følgende regi: Kommunikationscenter (kommunalt eller regionalt) Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Specialskole, specialklasse eller specialundervisningstilbud i tilknytning til den almindelige undervisning Alment skoletilbud i folkeskole eller fri grundskole Dagtilbud Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Ungdomsuddannelse Anbringelsessted Pædagogisk psykologisk rådgivning Hjemmet Andet kommunalt eller regionalt tilbud. Følgende indhold i specialpædagogisk bistand er grundlæggende for elementerne i de indsatser, som den centrale udmelding omhandler: Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov Specialpædagogisk rådgivning til forældre, undervisende personale eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. For børn med synsnedsættelse karakteriserer følgende elementer en højt specialiseret indsats: 0-5 år: Grundig udredning af synsfunktion og muligheder for kompensering Videreformidling af specialiseret synsfaglig viden til barnets primærpersoner (forældre og pædagogisk personale) Mobility og ADL-træning efter barnets behov med udgangspunkt i et børnefagligt perspektiv Sproglig indsats; initierende punktskrift-kendskab (anvendelse af taktile pædagogiske redskaber til sproglig opmærksomhed) 6

119 Initierende indsats rettet mod barnets kompetencer i den sociale interaktion Overgang: Fokus på tidlig og grundig videreformidling af synsfaglig viden om barnets behov, herunder behov for hjælpemidler, i nye institutionelle rammer for barnet år: Løbende afklaring af behov for kompensering, herunder teknologiske læremidler tilpasset de konkrete behov i diverse fagområder Udvikling af punktskrift-færdigheder og særlig støtte til læse- og skrivefærdigheder Videreformidling af specialiseret synsfaglig viden til barnets lærere for at sikre vellykket inklusion Mobility og ADL-træning efter barnets behov med udgangspunkt i et børnefagligt perspektiv Indsatser der fremmer læring Sproglig indsats herunder punktskriftfærdigheder Udvikling af barnets kompetencer i den sociale interaktion med fokus på social interaktion i skolen. UU-vejledning med fokus på tidlige initiativer, der kan lette overgangen til ungdomsuddannelse Overgang: Fokus på tidlig og grundig videreformidling af synsfaglig viden om den unges behov, herunder behov for hjælpemidler, i nye institutionelle rammer for den unge år: Støtte til inklusion i ungdomsuddannelse Løbende afklaring af behov for kompensering, herunder teknologiske læremidler tilpasset de konkrete behov i diverse fagområder Indsatser der fremmer læring Studievejledning med fokus på tidlige initiativer, der kan lette overgangen til beskæftigelse. Følgende elementer i den højt specialiserede indsats på specialundervisningsområdet er udvalgt af Socialstyrelsen til at belyse området for denne centrale udmelding. IKT-understøttelse: afgørende for deltagelse i såvel undervisning som sociale relationer. En IKT-understøttende indsats skal støtte elevens inklusion i undervisningen, herunder lige adgang til læring samt digital kompetenceudvikling, som er afgørende for videreuddannelse og senere beskæftigelsesmuligheder. Aktiviteter og redskaber inden for IKT kan eksempelvis være: Forstørrende software til stærkt svagsynede, eksempelvis, Zoomtext, Skærmlæserprogram, eksempelvis Jaws, punkskriftunderstøttende it, eksempelvis Pronto, Mobilt digitalt forstørrelsesudstyr. Sproglig indsats: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse har behov for en højt specialiseret indsats inden for sprogområdet, grundet deres særlige kommunikative forudsætninger. For børn og unge i målgruppen med en synsrest, tilrettelægges individuelle forløb for læse- og skriveundervisning. For børn og unge med blindhed tilbydes undervisning i punktskrift. Aktiviteter og redskaber inden for den sproglige indsats til målgruppen kan eksempelvis være: Undervisning i punktskrift, Rekvirering af særlige materialer, Særligt tilrettelagt undervisning i læsning og skrivning, alt efter barnets eller den unges grad af restsyn, herunder tilpasning af kompenserende læremidler. ADL, Orientering og Mobility-træning: I undervisningssammenhæng skal elevens personlige orienterings- og mobilitets- færdigheder understøttes med henblik på selvstændighed i forhold til deltagelse i undervisningsmiljøet og barnets eller den unges dagligdag. Træningen i dels ADL og Orientering og Mobility skal øge barnets/den unges kendskab til skolens fysiske rammer og skiftende undervisningsmiljøer. ADL og Orientering og Mobilitytræning klæder endvidere barnet/den unge på til større selvstændighed, også i dagligdagen uden for skolen. Aktiviteter og redskaber inden for ADL og Orientering og Mobility til målgruppen kan eksempelvis være: Løbende indlæring af nye ruter og lokaliteter, ADLtræning alt efter ændringer i hverdagslivet for barnet/den unge, Anvendelse af hvid stok, Anvendelse af GPS-baserede teknologiske hjælpemidler til Orientering og Mobility. Udredning jævnlig udredning med fokus på ændringer i barnet/den unges behov for specialundervisningsmæssige indsatser: For især elever med progredierende synsnedsættelse er det på baggrund af en regelmæssig udredning af ændringer i synsfunktionen nødvendigt at revurdere elevens læringsmuligheder i forhold til fastsatte læringsmål. Udredningen af synsfunktionen foretages med inddragelse af sundhedsvæsenet. Hermed justeres behov for særlige IKT-løsninger og særligt tilpassede undervisningsmaterialer. Aktiviteter og redskaber inden for udredning for målgruppen kan 7

120 eksempelvis være: Elevens læreplan justeres ift. udvikling i synsfunktionen, Lærere, pædagoger m.fl. modtager information om ændringer i synsfunktion og dermed forudsætninger hos eleven. Rådgivning omkring inklusion af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse: Indsatsen skal understøtte, at barnet oplever sig selv inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber. Da en elev med alvorlig synsnedsættelse ofte vil være den eneste elev på en skole med denne funktionsnedsættelse, vil indsatsen være rettet mod at støtte inklusionsprocessen i klassen og på skolen. Aktiviteter og redskaber inden for rådgivning om inklusion for målgruppen kan eksempelvis være: Inklusion i faglige sammenhænge, Inklusion i sociale sammenhænge, Formidling af viden om højt specialiserede indsatser fra synskonsulenter til lærere og pædagoger. Indsatser der fremmer læring: Tilrettelæggelse og tilpasning af undervisningen i skolen, herunder obligatoriske emner i sammenhæng med elevens sociale og kommunikative færdigheder. Læring af kompenserende teknikker og mulighed for at anvende materialer og lyd/musik til at udvikle den auditive opmærksomhed o Tilrettelæggelse og tilpasning af den understøttende undervisning, motion og bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse, Tilrettelæggelse af undervisning, tilpasset målgruppen, der understøtter elevens alsidige udvikling, herunder skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi, får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det er desuden for målgruppen af stor betydning at tilrettelægge overgange ud fra viden om det enkelte barn / den unges særlige forudsætninger og behov for højt specialiserede indsatser i forbindelse med eksempelvis skift fra en undervisningsinstitution til en anden. For så vidt angår sociale indsatser, der udgør grundlag for at kunne modtage højt specialiseret specialundervisning, er formålet med støtten at: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk Understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse Fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Intensiteten i den højt specialiserede indsats vil variere alt efter alder og individuelt behov hos barnet eller den unge. I barnets tidlige år vil indsatsen være kendetegnet ved høj intensitet grundet udredningsindsatsen og etableringen af tilpassede rammer for barnet. I skole- og ungdomsårene vil intensiteten variere alt efter ændringer i undervisningsmiljøet og yderligere ændringer i barnets liv og omgivelser, der medfører behov for en højt specialiseret indsats. For delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder vil der i mindre grad være tale om forskelle i intensiteten af den højt specialiserede indsats. Disse børn og unge vil i udgangspunktet have behov for en høj intensitet og tværfaglighed i de højt specialiserede indsatser grundet kompleksiteten og de særlige behov hos denne gruppe børn og unge. Det er relevant at understrege, at der for børn og unge med sammensatte vanskeligheder også er tale om behov for særlig støtte i specialtilbud, da synsnedsættelsen udgør en indgribende funktionsnedsættelse, der kræver højt specialiserede indsatser baseret på synsfaglig viden. Børn og unge med sammensatte vanskeligheder vil primært have behov for højt specialiserede indsatser, der fokuserer på: Udvikling af alternativ kommunikation, Udvikling af alternative mobilitets- og orienteringsfærdigheder, samt Særlige fysiske rammer, der tager hensyn til elevens sammensatte vanskeligheder herunder fokus på sansestimulation, taktile materialer mv.: Indsatser der fremmer kommunikation: Den kommunikative intervention er først og fremmest baseret på at støtte barnet i at skabe kontakt med omverdenen. Kommunikationsformer kan være tale, lyd, musik, for så vidt barnet er hørende, og andre stimulerende og kommunikerende former som smag, kropssprog og lugte. Synskonsulentens rolle er at bidrage med synsstimulerende specialpædagogiske indsatser til de stærkt svagsynede børn samt eventuelt afdække barnets muligheder for anvendelse af restsynet i kommunikative sammenhænge. For det blinde barn retter indsatsen sig mod at stimulere andre sanser og igangsætte en specialpædagogisk indsats med vægt på alternativ kommunikation i form af eksempelvis taktil kommunikation. 8

121 Indsatser der fremmer orientering og mobility: Barnet støttes i miljøer som hjem, institution m.v. i både kendte og nye omgivelser, som udvikler orienteringsevnen og stimulerer barnet til bevægelse og fysisk aktivitet. Et eksempel på højt specialiseret indsats til træning af orientering og mobility er den specialpædagogiske metode Aktiv Læring. Tilgængelighed og anvendelse af kompenserende synshjælpemidler: Da målgruppens sammensatte vanskeligheder bevirker, at almindelige synshjælpemidler kan være umulige at håndtere for barnet, kan der være behov for at tilpasse et eksisterende hjælpemiddel individuelt eller skabe alternative løsninger. En højt specialiseret viden om synshjælpemidler er nødvendig for at foretage individuelle modificeringer af eksisterende synshjælpemidler eller at konstruere specialløsninger individuelt tilpasset barnets synsfunktion og øvrige funktionsvanskeligheder. Fysiske rammer og særlige materialer: Børn og unge i målgruppen, der har sammensatte vanskeligheder, har behov for særligt indrettede miljøer på deres daglige opholdssted. Det medfører et behov for specialiseret viden om bl.a. tilgængelighed, sansestimulerende redskaber og særlig belysning for målgruppen med en synsrest. Belysning er et særligt væsentligt område at fokusere på for børn med en synsrest, da man ved hjælp af den rette, individuelt tilrettelagte belysning kan optimere barnets muligheder for læring. Sammensætningen af særlige hjælpemidler; det være sig taktilt materiale, sansestimulerende redskaber og særlig belysning, udgør tilsammen det særlige fysiske miljø, der for børn i målgruppen skal danne ramme for den specialiserede indsats. Desuden skelner den centrale udmelding mellem børn og unge med henholdsvis synsrest og blindhed, da der vil være indsatsområder, der er forskelligt sammensat, afhængigt af om barnet eller den unge har en synsrest. Den centrale udmelding adresserer temaet inklusion med det sigte at øge opmærksomheden på, at børn og unge i målgruppen har behov for højt specialiserede indsatser (i forskellig intensitet) uafhængigt af, hvilken institutionel ramme, de befinder sig i. Udgangspunktet for at yde en højt specialiseret indsats til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse indebærer krav til kompetencer hos fagprofessionelle. Der vil overordnet være tale om følgende kompetencer som grundlag for at yde en højt specialiseret indsats: Grunduddannelse (eksempelvis lærer-, pædagog-, ergoterapeutuddannelse) Efteruddannelse inden for synsområdet (eksempelvis diplommoduler i synspædagogik samt kurser i ADL og Orientering og Mobility). Viden om praksis fra oplæring, praktik og vidensudveksling på arbejdspladsen. Kompetencer til og viden om at arbejde med videreformidling af synsfaglig viden, herunder børne- og familiesamtaler. Viden om øjensygdomme og udredning heraf. Viden om muligheder for kompensering, herunder både taktilt materiale, teknologiske læremidler og punktskrift. I dansk kontekst er der defineret konsensus om specialiserede kompetencer, som en synsfaglig konsulent bør have udover de almen grundlæggende kompetencer på fagområdet: Kombination af synsfaglig viden med kendskab til hjerneskadebetingede synsvanskeligheder og syndromer, der ofte vil indbefatte en synsnedsættelse Viden om vejledning af børn og unge i målgruppen. Dette kræver kendskab til barnets øvrige udviklingsmæssige forudsætninger. Mestring af metoder til at kommunikere med børn, som ikke har et talesprog (for delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder). Den specialiserede indsats i forhold til udredning af specialundervisningsmæssige behov hos barnet kendetegnes ved inddragelsen af viden fra en flerhed af fagligheder og primærpersoner, blandt andre; sundhedspersonale, familie, pædagogisk personale og synsfagligt personale. SPØRGSMÅLSGRUPPE 3: UDFORDRINGER PÅ OMRÅDET Socialstyrelsen oplister følgende tendenser på området, som de vurderer giver anledning til bekymring for udviklingen på området: Evalueringen af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud og specialundervisning til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte 9

122 specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner. Udviklingen har medført en bekymring for, om der fremover vil være tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede specialundervisningsområde til målgruppen, som kan understøtte, at børn med alvorligt synshandicap får tilstrækkeligt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset deres behov. Kortlægninger fra 2011 og 2012 af lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud på bl.a. synsområdet viser en stor nedgang i antallet af elever henvist til de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Antallet af elever med alvorlig synsnedsættelse er konstant og så lavt, at der næppe vil kunne opbygges selvbærende og dækkende synsfaglige centre i Danmark alene baseret på lokale erfaringer og opgaver. Stigende behov for specialrådgivning og efteruddannelsestilbud som følge af øget inklusion og undervisningstilbud tættere på nærmiljøet. SFI s rapport fra 2010 vedrørende børn med synsnedsættelse pegede på, at børn og unge i målgruppen på trods af inklusion i folkeskolen har dårlige prognoser for trivsel i ungdomsog voksenlivet i forhold til uddannelse og beskæftigelse ligeså pegede rapporten Effekter af Specialundervisningen (2009) på problematikker relateret til social og faglig deltagelse i skoleregi for børn med alvorlig synsnedsættelse. På synsområdet er tilslutningen til faglige netværk på tværs af kommuner og regioner nedadgående, hvilket udgør en bekymring for områdets vidensudvikling og vidensmiljøer, hvilket er forudsættende for at yde en højt specialiseret indsats. Kommunalreformen har betydet en række ændringer i organiseringen af kommunikationshandicapområdet, herunder synsområdet. Udmeldingen søger at afdække, hvilke konsekvenser omorganiseringen af området har medført. 10

123 De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indhold Resumé... 1 Baggrund Målgruppen Højt specialiserede tilbud Opmærksomhedspunkter på området Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen... 8 Bilag 1. Indberetningsskema...10 Resumé Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. En yderligere omstændighed, der bidrager til målgruppestørrelsens usikkerhed, er, at der ikke findes en fælles national forståelse af begreberne kompleks og højt specialiseret / specialiseret. De midtjyske kommuner betragter det som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Tilbuddene fordeler sig på to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud, hvoraf tre ligger i Region Midtjylland, og to fondsdrevne tilbud. Af tabel 1, side 4, fremgår de konkrete 1

124 tilbud. I forhold til samarbejdsaftaler har kommunerne primært indgået aftaler med tilbud inden for kommunikations- og synsområdet. Foruden gruppen af matrikelbundne tilbud anvender de fleste midtjyske kommuner i et eller andet omfang såkaldte matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering sker gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes eget hjem. De midtjyske kommuner er enige om, at der findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse opmærksomhedspunkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet opmærksomhedspunkt er jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. For at understøtte udviklingen af begge typer indsatser mest muligt er det væsentligt at have kontinuerligt fokus på effekter af rehabiliteringen samt opmærksomhed på de undermålgrupper som f.eks. borgere med komorbiditet, hvor der fortsat er mangel på egnede tilbud. Baggrund I denne rapport præsenteres hovedkonklusionerne fra de midtjyske kommuners indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Det skal understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau. Såfremt Socialstyrelsen ønsker at se de kommunale baggrundsdata for rapporten, kan de rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Alle midtjyske kommuner har udfyldt og indsendt indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er på baggrund af Socialstyrelsens skabelon til indberetning udarbejdet af en tværkommunal følgegruppe bestående af videnspersoner på området og Sekretariat for rammeaftaler. Sekretariat for rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne, som efterfølgende er yderligere kvalificeret i følgegruppen. Rapporten er behandlet og godkendt af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) den 19. maj

125 1. Målgruppen 1. a. Målgruppens størrelse Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret 1 indsats og/eller tilbud 2 er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner 3. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget et højt specialiseret tilbud. Af Socialstyrelsens centrale udmelding, afsnit 3 om beskrivelse af målgruppen, fremgår det, at målgruppen skønnes at bestå af omkring borgere på nationalt plan, hvilket svarer til 5 % af alle voksne med erhvervet hjerneskade. Målgruppen for den centrale udmelding formodes imidlertid at være lidt større end dette skøn, idet den også omfatter borgere med behov for rehabilitering på avanceret niveau, men hvor det ved overgang til kommunen eller senere i forløbet, viser sig, at der er behov for en højt specialiseret indsats. Hvis man antager, at den samlede målgruppe for den centrale udmelding på nationalt plan består af 450 borgere, svarer det til, at målgruppen i de midtjyske kommuner har et omfang af 102 borgere, idet befolkningstallet i Region Midtjylland udgør 22,6 % af det samlede befolkningstal i Danmark. Med forbehold for usikkerheden i den præcise størrelse af den nationale målgruppe og det faktum, at en enkelt midtjysk kommune har indberettet en målgruppestørrelse, som ligger noget over de øvrige kommuners, stemmer dette tal fint overens med den indberettede målgruppestørrelse på i alt 134 borgere. Den indberettede målgruppestørrelse for de midtjyske kommuner skal foruden ovenstående læses med en række generelle forbehold. Det fremgår af flere kommuners indberetninger samt den løbende dialog, som Sekretariat for rammeaftaler har haft med kommunerne under arbejdet med den centrale udmelding, at det generelt har været vanskeligt for kommunerne at opgøre målgruppens størrelse. Den gennemgående årsag til dette er, at kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse dermed ej heller om en borger har en kompleks erhvervet hjerneskade. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. Netop for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade er der flere indgange til det kommunale system. 1 I denne rapport anvendes Socialstyrelsens betegnelse af det højeste specialiseringsniveau højt specialiseret frem for Sundhedsstyrelsens betegnelse specialiseret. 2 Fremadrettet i rapporten anvendes begrebet tilbud som fællesbetegnelse for tilbud og indsatser, da det ikke fremgår af Socialstyrelsens centrale udmelding, at der skulle være forskel på de to begrebers anvendelse. 3 En enkelt kommunes indberetning af målgruppestørrelsen ligger noget over tilsvarende kommuners. Der skal tages højde for dette i læsningen af det samlede tal. 3

126 Langt de fleste kommuner har i dag en hjerneskadekoordinator. Som det fremgår af Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2011: 48-49), kan koordinatorfunktionen imidlertid organiseres på vidt forskellig vis. I nogle kommuner vil hjerneskadekoordinatoren være borgerens indgang til kommunen ved udskrivning fra behandling i hospitalsregi, mens hjerneskadekoordinatoren i andre kommuner ikke nødvendigvis har det fulde overblik over alle borgere, men primært indgår i udviklingsopgaver i forhold til den interne og eksterne koordination. Det skal derudover påpeges, at det af Socialstyrelsens centrale udmelding ikke fremgår, hvorvidt en indsats på højt specialiseret niveau skal have et vist tidsmæssigt omfang. Således vil den samlede målgruppe bestå af borgere, hvor rehabiliteringsindsatsen har meget forskelligt omfang og tidshorisont. Endeligt findes der stadig til trods for Socialstyrelsens arbejde med at definere begreberne i bilaget til den centrale udmelding ikke en fælles forståelse på tværs af landets kommuner og regioner af, hvordan betegnelserne kompleks og højt specialiseret skal forstås. Dette har medført en væsentlig usikkerhed i mange kommuners arbejde med at opgøre målgruppens størrelse, idet der har været stor tvivl om, hvorvidt bestemte borgere tilhører målgruppen. Manglen på en fælles forståelse af de anvendte begreber i Socialstyrelsens centrale udmelding er en generel udfordring, som derfor beskrives yderligere i afsnit 3 om opmærksomhedspunkter på området. På baggrund af ovenstående er det tilfældet for langt de fleste kommuner, at målgruppens størrelse er angivet som et skøn baseret på manuelle optællinger på tværs af fagområder i den enkelte kommune. Det er derfor vigtigt at understrege, at den angivne målgruppestørrelse er behæftet med en vis usikkerhed og skal anvendes herefter. 1.b. Udviklingen i målgruppens størrelse Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Med ikrafttrædelse af en ny bekendtgørelse vedr. øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus, hvor det udskrivende hospital får mulighed for at beskrive borgerens samlede rehabiliteringsbehov i genoptræningsplanen, når det drejer sig om komplekse og omfattende problemstillinger, får kommunerne imidlertid mulighed for at følge udviklingen i kompleksiteten (Sundhedsstyrelsen, 2014). En gennemgang af indberetningerne viser, at der i dag kan udsondres to hovedspor i forhold til, hvordan kommunerne følger udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade. I det første hovedspor følger kommunerne udviklingen via statistiske udtræk og oversigter fra f.eks. E-Sundhed, Landspatientregistret mv. Ofte er det hjerneskadekoordinatoren, der har denne opgave, hvor kommunen har udvalgt en række parametre, som man i særlig grad interesserer sig for. Det kan f.eks. være antallet af modtagne genoptræningsplaner i kommunen, antallet af bevillinger inden for særlige botilbud og bo-træningstilbud mv., herunder forbrug af egne tilbud kontra eksterne tilbud. Det andet hovedspor handler om, at kommunerne via en bestemt organisering har skabt en systematik i forhold til at følge udviklingen i målgruppens størrelse. Organiseringen kan f.eks. bestå af en hjerneskadekoordinator, hvis opgave er at fungere som indgang til det kommunale system for alle borgere med en erhvervet hjerneskade. Foruden en koordinatorfunktion kan der også være tale om et tværfagligt hjerneskadeteam eller en styregruppe. Herved sikres et fælleskommunalt overblik over borgere 4

127 med erhvervet hjerneskade, ligegyldigt hvilken indgang der har været til kommunen. Dette er f.eks. særligt vigtigt i de sager, hvor borgeren ikke udskrives med en genoptræningsplan, men f.eks. debuterer i kommunens jobcenter, og kommunen først senere i forløbet bliver opmærksom på sagens kompleksitet. 2. Højt specialiserede tilbud Kommunernes anvendelse af højt specialiserede tilbud med særlig neurofaglig ekspertise Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender en gruppe af ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Af tabel 1 fremgår tilbuddene. Det skal understreges, at kommunernes indberetninger indeholder en del flere tilbud end de ni, som er medtaget her. At kun ni tilbud fremgår af den samlede rapport skyldes dels, at det er ønsket at præsentere de tilbud, som anvendes generelt dvs. hvor mere end én-to kommuner anvender tilbuddet og dels, at følgegruppen efterfølgende har gennemgået tilbuddene og nået frem til, at tilbuddene i oversigten alle lever op til Socialstyrelsens kriterier for et højt specialiseret tilbud til målgruppen. Som det ses af oversigten, anvender de midtjyske kommuner to kommunale tilbud inden for den midtjyske region samt fem regionale tilbud fordelt over tre regioner samt to fondsdrevne tilbud. Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Hjerneskadecentret, Aarhus Bytoften, Bo- og Aktivitetscenter Tagdækkervej, Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbud 4 Høskoven, Trænings- Bo-, og Aktivitetshus Svalevej, Botilbud og Rehabilitering Østerskoven, Behandlingscenter Lunden, Bo- og Genoptræningscenter Vejlefjord Rehabilitering Ny Fjordbo (målrettet unge) Driftsherre Aarhus Kommune Herning Kommune Region Midtjylland Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Vejlefjord Fonden Vejlefjord Fonden Når man taler om højt specialiseret rehabilitering for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, er det en væsentlig pointe, at rehabiliteringen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et samlet tilbud afgrænset til én fysisk adresse. Siden strukturreformen i 2007, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret for de specialiserede tilbud entydigt blev placeret i kommunerne, er der sket en udvikling mod i højere grad at iværksætte højt specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem, når borgerens funktionsniveau har muliggjort dette. Baggrunden for udviklingen har været og er stadig et 4 Tagdækkervej har for nyligt i forbindelse med projektet Bristede Drømme Nyt Håb, hvor målgruppen er de årige, fået tilført ekstra rehabiliteringspladser til børn og unge (disse pladser er ikke beskrevet i kommuneres indberetninger, da de stadig er under etablering). 5

128 ønske om at tilbyde rehabilitering i borgerens nærmiljø med fokus på det hele liv og mestring af eget liv. Foruden de matrikelbundne tilbud, som fremgår af tabel 1, anvender langt de fleste midtjyske kommuner således såkaldte matrikelløse indsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering foregår gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommende nærmiljø ofte i eget hjem. Denne udvikling understøttes af en tværkommunal auditundersøgelse udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland i 2013 (De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland 2013: Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade en casebaseret auditundersøgelse: 22). Det skal understreges, at fokus på den nyeste forskning og teknologi også er centralt for de matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Et eksempel på den matrikelløse rehabilitering er kommunernes hjerneskadeteams bestående af neuropsykologer, jobkonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, specialundervisningstilbud, kommunikationstilbud, herunder logopæder, særlige pårørendetilbud (evt. i regi af Hjerneskadeforeningen) mv. Et konkret eksempel på en matrikelløs rehabilitering findes i Holstebro Kommune, som har iværksat Rejseholdet 5 et team af fagpersoner fra Holstebro Kommune, der sammen tilrettelægger et rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Teamet består bl.a. af visitatorer fra de forskellige fagområder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagogisk støtte samt en neuropsykolog, som er tilkøbt til at supervisere og kvalitetssikre tilbuddet. Rejseholdet anvendes, når borgeren ikke kan overføre læring fra ét sted til et andet og derfor profiterer mest muligt af et forløb i eget hjem Samarbejdsaftaler Kommunernes indberetninger viser, at ca. halvdelen af de midtjyske kommuner har formaliserede samarbejdsaftaler om højt specialiserede tilbud målrettet borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Formaliserede samarbejdsaftaler forstås som aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere. Således er ERFA-grupper, Hjerneskadesamråd på tværs af kommuner og Region Midtjylland mv. ikke medtaget. Generelt viser indberetningerne, at de fleste samarbejdsaftaler vedrører kommunikations- og synsområdet. Således er flertallet af samarbejdsaftalerne indgået mellem kommunerne og følgende tilbud: Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland Center for Kommunikation og Undervisning (CKU), Skive/Viborg kommuner Center for Syn og Hjælpemidler, Aarhus Kommune Foruden samarbejdsaftaler indgået mellem enkelte kommuner og tilbud har kommunerne i den vestlige del af regionen/det tidligere Rinkøbing Amt (Lemvig, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Struer kommuner) indgået en samarbejdsaftale om at støtte op om de højt specialiserede tilbud i eget område i det omfang, det er relevant og muligt. Det er det fælles mål med samarbejdsaftalen at fastholde og understøtte de faglige kompetencer, som findes i vest-kommunerne i dag. Aftalen har 5 Lignende måder at tilrettelægge den højt specialiserede rehabilitering på findes i de øvrige kommuner. Holstebro Kommune medtages således her som et eksempel på en generel måde at tilbyde specialiseret rehabilitering på. 6

129 endvidere til formål, at kommunerne i fællesskab skaber mere fleksible løsninger, som præcist matcher borgernes behov og forudsætninger. 3. Opmærksomhedspunkter på området I de midtjyske kommuners indberetninger optræder særligt fire opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. De fem opmærksomhedspunkter, som er medtaget i denne rapport, er alle forbundet med en vis tyngde forstået på den måde, at minimum 4-5 kommuner har beskrevet dem i indberetningerne Mangel på en fælles national forståelse af det højeste specialiseringsniveau De midtjyske kommuner oplever det som et centralt opmærksomhedspunkt, at der mangler en fælles national forståelse af, hvad der kendetegner det højt specialiserede/det specialiserede område (og en kompleks erhvervet hjerneskade). Helt grundlæggende vidner det faktum, at Socialstyrelsen 6 og Sundhedsstyrelsen anvender to forskellige betegnelser for det højeste specialiseringsniveau henholdsvis højt specialiserede og specialiserede om fraværet af et fælles sprog. Konsekvensen heraf er, at de enkelte kommuner og regioner ikke nødvendigvis deler forståelse af, hvornår et tilbud er højt specialiseret/specialiseret. En afledt konsekvens er, at den enkelte kommune aldrig er sikker på, hvad et såkaldt højt specialisereret/specialiseret tilbud indeholder. Flere kommuner beskriver, at det som følge heraf er vanskeligt at vurdere kvaliteten af et tilbud. De midtjyske kommuner betragter det som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. De midtjyske kommuner vil i denne forbindelse opfordre Socialstyrelsen til at initiere et sådant arbejde Vanskeligt at overføre læring til andre miljøer samt ufleksible tilbud Et andet opmærksomhedspunkt, som flere kommuner nævner, handler om forskellen på det matrikelbundne og det matrikelløse tilbud. Det er oplevelsen, at indsatsen på mange højt specialiserede tilbud er organiseret på en sådan måde, at borgeren har vanskeligt ved at overføre læringen til andre miljøer og dermed kan risikere kun at drage begrænser nytte af tilbuddet. I denne forbindelse oplever flere kommuner en manglende fleksibilitet inden for det højt specialiserede område. Mange borgere efterspørger mere individuelle forløb eventuelt gruppebaseret og med mulighed for dagspladser. På denne måde kan borgeren fastholde egen bolig og netværk, samtidig med at vedkommende følger et intensivt træningsforløb på et niveau, som de fleste kommuner i dag ikke selv kan varetage Hurtige udskrivninger fra hospital Flere kommuner peger på, at (for) hurtige udskrivninger fra hospitalsbehandling kan medføre, at bl.a. kognitive problemstillinger overses, og at der ikke foretages en neuropsykologisk udredning. Når problemet er størst, oplever kommunerne en grundlæggende manglende tværfaglig kortlægning af hjerneskadens omfang, der udover svære kognitive skader, kan dække over betydelige mentale funktionsnedsættelser og væsentlig nedsat sygdomserkendelse. 6 I denne rapport anvendes begrebet højt specialiserede i tråd med Socialstyrelsens centrale udmelding. 7

130 3.4. Tilbud til borgere med komorbiditet Når det handler om at finde det rette tilbud, oplever flere kommuner, at det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til borgere med komorbiditet f.eks. hjerneskade kombineret med psykiatriske diagnoser og/eller misbrug. Enkelte kommuner beskriver det som en generel udfordring at finde ledige, egnede pladser ved udskrivelse fra hospital men lige så mange kommuner nævner eksplicit, at der ikke opleves problemer på et generelt niveau. 4. Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen Besvarelsen af spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen bygger i modsætning til den øvrige analyse ikke på kommunale indberetninger men i stedet på en fælles drøftelse og tilbagemelding på tværs af kommunerne. Spørgsmålet er således først behandlet i følgegruppen og derefter i socialdirektørkredsen DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) Tiltag på hjerneskadeområdet for at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede tilbud Som beskrevet under afsnit 2.1. er det muligt at iagttage to forskellige udviklingsspor i den kommunale rehabilitering siden strukturreformen i De midtjyske kommuner har arbejdet for og arbejder stadig med det udgangspunkt, at borgere med kompleks erhvervet hjerneskade bedst sikres et meningsfyldt og aktivt hverdagsliv med job, uddannelse, beskæftigelse mv., når rehabiliteringen sker i borgerens nærmiljø naturligvis med tilkøb af eksterne højt specialiserede tilbud, hvor det er nødvendigt. Foruden ovenstående udvikling mod i højere grad at iværksætte rehabilitering i borgerens nærmiljø findes der naturligvis stadig et stort behov for faglig udvikling af døgndækkede tilbud til de borgere, hvis funktionsniveau kræver dette i kortere eller længere perioder for nogen borgere hele livet. I forhold til den faglige udvikling af hjerneskadeområdet har de midtjyske kommuner de seneste tre år arbejdet med et fælles projekt for kompetenceudvikling af medarbejdere på hjerneskadeområdet og understøttelse af specialiserede sager. Den fælles kompetenceudvikling har bidraget med et kompetenceløft af mere end 300 medarbejdere i kommunerne, mens understøttelsen af specialiserede sager bl.a. er implementeret via et forstærket samarbejde med Hammel Neurocenter f.eks. gennem en fælles apopleksi-uddannelse for kommunale og regionale nøglepersoner. Derudover er der udarbejdet et fælles informationsmateriale til borgere og pårørende samt etableret et kursusforløb for ergoterapeuter, som arbejder med borgere med neurogen dysfagi. Mere information om projektet, herunder afsluttende evaluering, kan findes her Sikring af specialiseret neurofaglig ekspertise i de højt specialiserede tilbud De midtjyske kommuner anvender en afgrænset række tilbud i og uden for egen region til højt specialiseret rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Disse tilbud indeholder alle den rette neurofaglige ekspertise for at kunne klassificeres som højt specialiserede tilbud. Kommunernes indberetninger vedr. opmærksomhedspunkter på området viser, at kun meget få kommuner oplever det som en generel udfordring, at der ikke findes det nødvendige faglige udbud af tilbud 8

131 til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Når der opleves udfordringer med udbuddet af tilbud, handler det således om specifikke undermålgrupper inden for kompleks erhvervet hjerneskade. For at sikre den rette neurofaglige ekspertise i de højt specialiserede tilbud, som kommunerne anvender til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, vil kommunerne i fællesskab fortsat arbejde for: At understøtte et stærkt fagligt miljø i de højt specialiserede tilbud gennem f.eks. nyeste velfærdsteknologi i træningssammenhænge og i forhold til kompensationsteknikker. At der sker monitorering af ventelister i kommunerne med henblik på at klarlægge inden for hvilke målgrupper, der er størst behov for faglig udvikling. Dette hænger sammen med en sikring af, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til alle borgere med erhvervet hjerneskade, herunder unge, borgere med udadreagerende adfærd, borgere med dobbeltdiagnoser (ofte hjerneskade kombineret med en psykiatrisk diagnose eller misbrug; særligt alkoholproblemer) mv. At der er kontinuerlig fokus på effekt og resultater i alle rehabiliteringsindsatser. Hvis ikke der sker den nødvendige progression i en indsats, må det nødvendigvis bero på, at der er behov for en anden indsats. For at kunne virkeliggøre dette, er der dog, jf. tidligere, behov for en national forståelse af, hvad det højeste specialiseringsniveau skal indeholde Tværkommunalt samarbejde om aktuelle udviklingstendenser i tilrettelæggelse og videreudvikling af de højt specialiserede tilbud I 2008 oprettede de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab et hjerneskadesamråd. Oprindeligt havde hjerneskadesamrådet en stærk sundhedsfaglig profil og sammensætning, men i slutningen af 2014 blev et nyt kommissorium for hjerneskadesamrådet godkendt, hvormed samrådet har fået en ligeværdig sundheds- samt social- og beskæftigelsesrettet faglig repræsentation. Derudover er der nedsat et særskilt hjerneskadesamråd for børn- og ungeområdet. Det fremadrettede formål for hjerneskadesamrådene er at medvirke til at skabe sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet. Hjerneskadesamrådet fungerer som et rådgivende organ for socialdirektørkredsen, DASSOS, og den tilsvarende direktørkreds inden for sundhedsområdet (Sundhedsstyregruppen). Derudover kan de to direktørkredse placere konkrete udviklingsopgaver i hjerneskadesamrådet. Således vil arbejdet i de to hjerneskadesamråd i Midtjylland i høj grad tage udgangspunkt i aktuelle udviklingstendenser på området. 9

132 Bilag 1. Indberetningsskema 10

133 Supplerende notat vedr. kommunal medfinansiering til brug ved KOSU-mødet den 11. august I tabellerne herunder sammenlignes den seneste prognose for den kommunale medfinansiering i 2015 med hhv. regnskab 2014, loftet 2015 og det senest udmeldte loft i I forhold til prognosetallene er disse beregnet på grundlag af den juni-afregning, der er fortaget i juli 2015, hvorefter der er set på, hvor stor en andel, den kommunale medfinansiering i 2014 udgjorde af det samlede regnskabsresultat for 2014, og dette forhold ganges på de afregnede beløb til og med juni-afregningen. Det skal bemærkes at tallene for Region Midtjylland kan være overvurderet idet der i 2014 var store efterreguleringer i nogle måneder efter juli som følge af forsinkede registreringer vedr. røntgenområdet. Hvis tallene i stedet sættes i forhold til 2013-afregningerne, ville prognosetallene skønsmæssigt ligge et par procent under disse prognosetal, men det er valgt i denne sammenlignende analyse at anvede 2014-tal, da der ikke alene ses på Region Midtjylland, men også på de øvrige regioner. Det er aftalt med KL ved Christian Hejlesen, at der i efteråret 2015 vil blive lavet et analysearbejde med henblik på at se nærmere på prognosemetoder for den kommunale medfinansiering. På de følgende sider ses udviklingen i den samlede kommunale medfinansiering i forhold til prognosetallet for 2015 for hhv. regnskab 2014, loft 2015 og loft I forhold til loftet for 2015 blev det ved udmelding fra KL den 17. september 2014 meldt ud at loftet for den kommunale medfinansiering var blevet reduceret med ca. 4% som følge af fejlberegning af DRG-taksterne for I forhold til 2016 er der taget det forbehold at det endelige aktivitetsniveau og dermed loftet for 2016 endnu ikke er færdigbehandlet mellem Regeringen og Danske Regioner, så dette kan ændre sig, når den endelige aftale foreligger. Hovedresultaterne af nedenstående analyse er at der på regionalt- og landsplan er En stigning i medfinansieringsudgifterne fra regnskab 2014 til prognose 2015 på 2,9% for Region Midtjylland og 1,2% på landsplan En overskridelse af loftet for 2015 på 8,5% for Region Midtjylland og 7,2% på landsplan At prognosen for 2015 ligger 11% over det beregnede loft for 2016 i Region Midtjylland og 9,2% på landsplan At der er store afvigelser kommuner og regioner imellem. At der ved beregningen af prognosen for 2015 er en usikkerhed i forhold til udviklingen i efterregulering. Såfremt lofterne for 2015 og 2016 overskrides, vil det samlede positive merprovenu for regionerne blive tilbagebetalt til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Ved midtvejsreguleringen for 2015 vil der således ske en regulering på 667,1 mio. kr., som følge af at loftet i 2014 blev overskredet. 5. august 2015/Per Adelhart Christensen, Randers Kommune.

134 Udvikling i kommunal medfinansiering fra regnskab 2014 til prognose 2015 Regnskab 2014 Prognose 2015*) Ændring regnskab 2014 til prognose 2015 Afvigelse prognose 2015 og regnskab 2014 Favrskov Kommune ,8% Hedensted Kommune ,3% Herning Kommune ,1% Holstebro Kommune ,3% Horsens Kommune ,2% Ikast-Brande Kommune ,8% Lemvig Kommune ,6% Norddjurs Kommune ,6% Odder Kommune ,8% Randers Kommune ,6% Ringkøbing-Skjern Kommune ,9% Samsø Kommune ,0% Silkeborg Kommune ,2% Skanderborg Kommune ,7% Skive Kommune ,7% Struer Kommune ,9% Syddjurs Kommune ,9% Viborg Kommune ,0% Aarhus Kommune ,9% ,9% Region Nordjylland ,6% Region Midtjylland ,9% Region Syddanmark ,3% Region Sjælland ,1% Region Hovedstaden ,0% Hele landet ,2% * Prognose 2015 for Region Midtjylland er muligvis overvurderet med op mod 2 % som følge af store efterreguleringer i 2014, men af hensyn til sammenligning med øvrige regioner er der anvendt samme metode for prognoseudarbejdelsen for alle, jf. tekst på side 1 i notatet.

135 Udvikling i kommunal medfinansiering prognose 2015 i forhold til loft Prognose KL skøn i forhold til det aftalte loft 2015 Afvigelse prognose 2015 og loft 2015 Afvigelse i % 2015*) Favrskov Kommune ,7% Hedensted Kommune ,6% Herning Kommune ,3% Holstebro Kommune ,8% Horsens Kommune ,8% Ikast-Brande Kommune ,8% Lemvig Kommune ,1% Norddjurs Kommune ,2% Odder Kommune ,2% Randers Kommune ,6% Ringkøbing-Skjern Kommune ,1% Samsø Kommune ,3% Silkeborg Kommune ,2% Skanderborg Kommune ,8% Skive Kommune ,1% Struer Kommune ,2% Syddjurs Kommune ,2% Viborg Kommune ,5% Aarhus Kommune ,6% Region Midtjylland ,5% Region Nordjylland ,2% Region Midtjylland ,6% Region Syddanmark ,3% Region Sjælland ,5% Region Hovedstaden ,6% Hele landet ,2% * Prognose 2015 for Region Midtjylland er muligvis overvurderet med op mod 2 % som følge af store efterreguleringer i 2014, men af hensyn til sammenligning med øvrige regioner er der anvendt samme metode for prognoseudarbejdelsen for alle, jf. tekst på side 1 i notatet.

136 Sammenligning af kommunal medfinansiering prognose 2015 med loft Prognose 2015*) Aftalegrundlag 2016 Afvigelse prognose 2015 og loft 2015 Afvigelse i % Favrskov Kommune ,1% Hedensted Kommune ,3% Herning Kommune ,8% Holstebro Kommune ,5% Horsens Kommune ,7% Ikast-Brande Kommune ,9% Lemvig Kommune ,0% Norddjurs Kommune ,7% Odder Kommune ,1% Randers Kommune ,8% Ringkøbing-Skjern Kommune ,8% Samsø Kommune ,9% Silkeborg Kommune ,3% Skanderborg Kommune ,9% Skive Kommune ,9% Struer Kommune ,8% Syddjurs Kommune ,3% Viborg Kommune ,5% Aarhus Kommune ,0% Region Midtjylland ,0% Region Nordjylland ,5% Region Midtjylland ,0% Region Syddanmark ,1% Region Sjælland ,6% Region Hovedstaden ,7% Hele landet ,2% *) Prognose 2015 for Region Midtjylland er muligvis overvurderet med op mod 2 % som følge af store efterreguleringer i 2014, men af hensyn til sammenligning med øvrige regioner er der anvendt samme metode for prognoseudarbejdelsen for alle, jf. tekst på side 1 i notatet.

137 Notat Den 8. juni 2015 Forslag til mere ambitiøs midtjysk indsats i Bruxelles Indledning og konklusion Bestyrelsen for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles - Central Denmark EU Office (CDEU) - har fremlagt en ambitiøs strategi for indsatsen i Bruxelles i de kommende på. Strategien baserer sig på de muligheder, som EU tilbyder Midtjylland og midtjyske aktører og den efterspørgsel efter EU-relaterede aktiviteter, som bestyrelse registrer i regionen. Udgangspunktet for strategien er det stærke fundament, CDEU har opbygget i såvel Midtjylland som i Bruxelles og de store resultater, kontoret hidtil at dokumenteret, herunder de ca. 500 mio. kr. i EUmidler, kontoret har sikret Midtjylland siden Strategien kan ikke realiseres fuldt ud med det ressourceniveau, kontoret i dag har til rådighed. Dette notat foreslår derfor, at indsatsen i Bruxelles styrkes ved, at kommuner og region øger sin finansiering med 50 øre pr. indbygger i 2016 og yderligere 50 øre i 2017, således at kommuner og regionens finansiering øges til et niveau på 2,86 kr. pr. indbygger i 2016 og 3,36 kr. pr. indbygger fra 2017 (2015-pristal). Parallelt med dette foreslår foregår drøftelse i Aarhus Universitets ledelse om at øge AU s medfinansiering af kontoret og således sikre flere ressourcer i Bruxelles til at understøtte AU s ambitiøse strategi om hjemtag af EU-forsknings- og innovationsmidler. En øget finansiering til CDEU vil give mulighed for at ansætte yderligere medarbejderressourcer i Bruxelles samt at etablere en ressource på erhvervs- og fødevareområdet lokaliseret i regionen, hvilket vil give mulighed for at varetagen EU-indsatsen med kvalitet og hele den faglige bredde, som den nye strategi beskriver. Styrkelsen vil samtidig bringe Midtjylland tilbage på niveau på EU-indsatsen sammenlignet med de øvrige danske regioner og generelt sikre, at vi kan opretholde vores gode resultater i en situation med stigende konkurrence om opmærksomhed og midler i Bruxelles. Dette notat beskriver hvilke områder, der vil blive tilgodeset af en mere ambitiøs midtjysk indsats i Bruxelles, samt hvilke effekter styrkelse forventes at kaste af sig. Som bilag 1 til dette notat findes en sammenlignende oversigt over de danske regioners ressourceindsats i Bruxelles. Bilag 2 viser kontingentfordeling fordelt på kommuner og region før og efter den foreslåede kontingentforhøjelse. Central Denmark EU Office Avenue de Tervueren 35 :: 1040 Bruxelles :: Belgium Tel :: ::

138 En styrket indsats Flere ressourcer til arbejdet i Bruxelles skal primært anvendes til flere medarbejdere, idet kompetente medarbejderressourcer er den faktor, som er afgørende for at skabe resultater med internationale aktiviteter. Flere medarbejdere skal først og fremmest placeres i Bruxelles, hvor det egentlige arbejde varetages, men der er også ønske om medarbejderressourcer i Midtjylland med nærhed til kunder og innovationssystemerne, og som kan styrke forbindelsen mellem aktiviteterne i Midtjylland og mulighederne i Bruxelles. Flere ressourcer vil som nævnt give mulighed for implementering af den fulde strategi, men bestyrelsen ønsker at fremhæve følgende områder/indsatser, som øgede ressourcer i særlig grad vil tilgodese: o o o o CDEU har udviklet og implementerer Danmarks stærkeste koncept for at sikre private virksomheder adgang til EU-programmer, ifacilitator. Indsatsen har siden 2009 sikret 200 mio. kr. i EU-støtte til midtjyske virksomheder til markedsrettede internationale innovationsprojekter. Succes med at bringe private virksomheder ind i EU-projekter afhænger afgørende af, at ressourcerne bruges på de virksomheder, som reelt har mulighederne. Derfor er effektiv identifikation af potentielle virksomheder essentiel. Et styrke fokus på private virksomheder skal anvendes til mere systematisk og kvalificeret at koble ifacilitator op på det eksisterende nationale og regionale erhvervsfremmesystem samt andre kanaler til identifikation af de rigtige virksomheder, herunder en særlig indsats for de større midtjyske virksomheder, som har særdeles gode muligheder i EU s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020, og som ikke nødvendigvis udnytter EU-mulighederne optimalt. Den styrkede indsats indebærer 1 medarbejder fysisk placeret i regionen i Væksthusets internationale center i Aarhus og Herning samt i dokk 1 Urban Media Space Aarhus. Endvidere vil styrkede ressourcer i Bruxelles skabe mere kapacitet og give mulighed for højere kvalitet i arbejdet med de midtjyske virksomheder. Fødevareområdet er en af de vigtigste strategiske positioner i Midtjylland med producenter, virksomheder og videninstitutioner i alle dele af værdikæden og på tværs af hele den midtjyske region, som nok den stærkeste klyngedannelse i Midtjylland. Fødevareområdet har mange aspekter, herunder landbrugsproduktion, erhvervsudvikling, forskning, klyngeudvikling, energi m.v. Samtidig er fødevareområdet i Midtjylland kendetegnet af deltagelse af mange aktører. Det internationale perspektiv på fødevaresatsningen i Midtjylland bliver i dag ikke fuldt ud indtænkt i arbejdet, og CDEU ønsker med flere ressourcer at indgå i såvel det strategiske arbejde som implementeringen med det internationale perspektiv. Den nye medarbejder i regionen vil indgå i dette arbejde og der vil blive sat yderligere ressourcer af i Bruxelles. Sundhedsområdet, herunder sundhedsteknologi, indgår i CDEU s arbejde med forskning og erhvervsudvikling. Der er dog næppe tvivl om, at de udfordringer, som området står overfor i fremtiden både med hensyn til teknologi, rationalisering og organisering, kan understøttes at en stærkere international dimension på det strategiske arbejde, der finder sted på sundhedsområdet i Region Midtjylland og andre steder. CDEU ønsker at koble sig stærkere til dette arbejde i Sundhedsstaben og i Regional Udvikling m.v. og bidrage med internationale erfaringer og netværk samt adgang til EU-finansiering. CDEU har igennem en årrække haft et tæt og godt samarbejde med Aarhus Universitet (AU). Samarbejdet skal udbygges og intensiveres i disse år, som en konsekvens af den internationale konkurrence og universitets ambitiøse strategi og målsætninger om at tiltrække og markant øge forsknings- og innovationsmidler fra EU s rammeprogrammer. CDEU skal med øget ressourceindsats aktivt understøtte disse bestræbelser i Bruxelles og over for EU-systemet i et tæt samarbejde med relevante medarbejdere og forskere på AU. Indsatsen skal endvidere styrke sammenhæng mellem forskning og innovation og dermed erhvervsudviklingen i Midtjylland. Finansiering Finansieringen af den øgede indsats i Bruxelles bør komme fra følgende kilder: 2

139 o o o CDEU s egenfinansiering fra konsulentindtægter, projektaktiviteter og varetagelse af særlige opgaver har i de seneste år ligget på omkring 15% af budgettet (1,6 mio. kr. i 2014). Dette egenfinansieringsniveau er langt det højest sammenlignet med de øvrige danske regionale og forskningskontorer i Bruxelles. CDEU skal opretholde dette egenfinansieringsniveau i de kommende år. Det er bestyrelsens vurdering at en højere egenfinansiering ikke er ønskelig, da det giver risiko for målforskydning i kontorets indsats og gør budgetgrundlaget usikkert. Medlemsbidrag fra kommuner og region er fundamentet for kontorets finansiering og udgør 2 kr. pr. indbygger, indeksreguleret siden 2007 således at bidraget var 2,36 kr. pr. indbygger i Medlemsbidraget foreslås øget med 1 kr. pr. indbygger i to tempi, således at der sker en forøgelse med 50 øre i 2016 og yderligere 50 øre i En sådan forøgelse vil bringe ejerkredsens finansiering af Bruxellesindsatsen tilbage på niveau med finansieringen fra øvrige danske regioner og kommuner. CDEU har en særlig samarbejdsaftale med AU, som sikrer kontoret medfinansiering fra AU på ca. 5% af budgettet ( kr. årligt). AU s medfinansiering øges efter aftale med AU i henhold til de opgaver AU ønsker, at CDEU skal løse specifikt på forsknings- og innovationsområdet. Ressource allokering Den forøgede finansiering vil give mulighed for ansættelse af yderligere 3 konsulentressourcer i CDEU. 1 konsulent ønskes fast placeret i Midtjylland og CDEU får således mulighed for fysisk nærhed til centrale samarbejdspartnere i regionen, herunder private virksomheder, erhvervsfremme aktører og innovationssystemet, aktører i fødevaresatsningen samt Region Midtjyllands sundhedsmedarbejdere. 2 konsulenter placeres på kontoret i Bruxelles, som er udgangspunktet for CDEU s arbejde og berettigelse. Hertil kommer ekstra medarbejderressourcer finansieret af AU. I beregningerne er afsat midler til et proportionalt øget driftsbudget på kontoret, herunder rejser, lokaler, overhead samt muligheder for flere netværks- og synlighedsaktiviteter i Bruxelles. Effekter En mere ambitiøs midtjysk indsats i Bruxelles vil have følgende effekter for ejerkredsen og dets aktører. o o o o o o Øget indsats på erhvervsområdet med flere internationale innovationsprojekter for midtjyske virksomheder og mere EU-finansiering til dette. Større helhedsindsats på fødevareområdet med internationalt perspektiv på det strategiske arbejde og klyngeudvikling samt større forudsætninger for EU-finansiering. Større helhedsindsats på den internationale dimension af det sundhedsstrategisk, sundhedsforskning samt velfærdsteknologi. Styrket interessevaretagelse på forskningsområdet mhp. at bidrage til AU s ambitiøse målsætning for hjemtag af EU-midler under EU s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 samt styrket sammenhæng mellem forsknings og innovation til gavn for erhvervsudviklingen i Midtjylland. Stærkere og mere robust organisering af CDEU med mulighed for hører grad af teamwork og dermed yderligere fagligt fundament. Mere synlighed for CDEU i Midtjylland og for Midtjylland i Bruxelles samt bedre kommunikation og formidling. 3

140 o Generel mulighed for implementering af den samlede strategi for CDEU og dermed på trods af stigende konkurrence om opmærksomhed og midler i EU fastholde de stærke midtjyske resultater i Bruxelles. På vegne af bestyrelsen for Central Denmark EU Office Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, Jørgen Gaarde Bestyrelsesformand og borgmester i Skanderborg Bente Nielsen Næstformand i bestyrelsen og 1. næstformand i Regionsrådet 4

141 Bilag 1 Regionale danske ressourcer i Bruxelles De 5 danske regioner har alle kontorer i Bruxelles, som er finansieret i fællesskab af regionen og kommunerne. Desuden er flere af de danske universiteter repræsenteret i Bruxelles enten som en del af de regionale kontorer eller i tilknytning til de regionale kontorer. Tendensen lige nu er, at en del af de danske kontorer allokerer flere ressourcer til Bruxelles-indsatsen. I oversigten nedenfor fremgår niveauet af de enkelte regioners EU-indsats (målt i fuldtidsstillinger), samt hvordan indsatsen finansieres. Midtjylland o 7 medarbejdere. o Heraf 1 medarbejder fysisk placeret i regionen. o Heraf 0,5 medarbejder tilknyttet universitet. Finansiering Midtjylland o Kommuner og region: 2,36 kr. pr. indbygger. o Egne indtægter og projektfinansiering: 15-20% af budgettet ca. 1,6 mio. kr. o Medfinansiering fra AU: 0,5 medarbejder 5% af budgettet kr. Syddanmark o 12 medarbejdere. o Heraf 2 medarbejdere fysisk placeret i regionen. o Heraf 1 medarbejder tilknyttet universitetet. Finansiering Syddanmark o Kommuner og region: 3,53 kr. pr. indbygger. o Projektindtægter: 5% af budgettet ca kr. o Medfinansiering fra universitet: 1 medarbejder 10% af budgettet - ca. 1 mio. kr. o Andre indtægter (EEN): 8% af budgettet - ca kr. Nordjylland (North Denmark EU Office og Aalborg Universitet) o 17 medarbejdere o Heraf 7 medarbejdere i Bruxelles, 10 i regionen o Heraf 3 medarbejdere ansat af universitet Finansiering Nordjylland o Aalborg Kommune: 9 kr. pr. indbygger. Øvrige kommuner: 2 kr. pr. indbygger. Region: 6 kr. pr. indbygger. o Egne indtægter: 8% af budgettet, ca kr. o Medfinansiering fra universitet: 3 medarbejdere ansat ved AAU og finansieret herfra. o Andre indtægter (EEN): 10% af budgettet ca kr. 5

142 Hovedstaden (Hovedstadens EU-kontor og creodk) o 10 medarbejdere. o Heraf 2 medarbejdere fysisk placeret i regionen. o Heraf 5 medarbejdere tilknyttet universiteter (creodk) Finansiering Hovedstaden o Kommuner og region: 2,26 kr. pr. indbygger til Hovedstadens EU-kontor o 4,9 mio. kr. til forskningsområdet (creodk) finansieret 50% fra region og 50% fra universiteter (KU, DTU, CBS). o Ingen øvrige indtægter. Sjælland o 4 medarbejdere. o Alle medarbejdere i Bruxelles. o Ingen medarbejdere tilknyttet universitet. Finansiering Sjælland o Kommuner og region: 1,6 kr. pr. indbygger. o Ingen øvrige indtægter. Hovedkonklusioner o Region Sjælland har den mest beskedne Bruxelles-indsats, den næstmindste har Midtjylland. Norddjylland, Hovedstaden og Syddanmark har alle (betydelig) kraftigere Bruxelles-indsats. o Midtjylland har det kontor, som er mest afhængig af egen indtjening og projektindtægter med på 15-20% af budgettet ud over finansieringen fra AU. De øvrige kontorer har enten slet ikke sådanne indtægter eller kun i betydeligt mindre omfang halvdelen eller derunder. Midtjyllands kontor hvilker dermed på et betydeligt mere usikkert indtægtsgrundlag, men har til gengæld en mere behovsdrevet indtægtsstruktur. o o Sjælland modtager ingen finansiering fra sit regionale universitet, hernæst er det AU, som tilbyder klart den mindste medfinansiering af Bruxelles-aktiviteterne. Ingen kontorer opnår finansiering fra erhvervslivet. 6

143 Bilag 2 Kontingent fordelt på kommuner og region Den forslåede kontingentstigning på 50 øre i 2016 og yderligere 50 øre i 2017 følgende årlige kontingentstigning og kontingentbetaling fordelt på kommuner og region. Kroner pr. år Kontingent 2015 Stigning Stigning Kontingent 2017 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune Region Midtjylland I alt Note: De endelige kontingenttal kan afvige marginalt fra disse tal afhængigt af udvikling i indbyggertal og prisindeks. 7

144 Vagtcentraler i Midtjylland Indhold 1 Indledning og baggrund Arbejdsgruppens samlede vurdering Grundlæggende principper for det samlede danske beredskab Vagtcentralopgaven i dag: Forskellige løsninger Fremtidig struktur for de kommunale redningsberedskabers vagtcentraler i KKR Midtjylland? Juridiske forhold omkring organisering af en eventuel fælles vagtcentral Entreprisemodel Samlokaliseringsmodel fællesskab Fordele og ulemper ved to mulige løsninger Én fælles vagtcentralløsning pr. enhed Én fælles vagtcentralløsning for alle kommunerne i Midtjylland Fælles vagtcentralløsning: Økonomiske forhold Muligheder for samarbejde med andre myndigheder (fx Politi eller Region)

145 1 Indledning og baggrund På baggrund af økonomiaftalen for 2015 mellem regering og KL, hvor det indgår, at organiseringen på beredskabsområdet skal forenkles, blev der i efteråret 2014 dannet 6 beredskabsklynger mellem de 19 kommuner i Midtjylland. KKR Midtjylland besluttede i juni 2014, at nedsætte en styregruppe i KD-net, der skulle følge processen frem mod færre beredskabsenheder og på et møde i KKR i oktober blev det besluttet også at få belyst, hvad der taler for og imod oprettelse af en fælles vagtcentral. Medlemmerne af arbejdsgruppen om den fælles vagtcentral blev udpeget ultimo 2014, da det stod klart, hvilke beredskabsklynger der tegnede sig. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium; KKR Midtjylland følger sammenlægningen af redningsberedskaber i Midtjylland. Og det tegner til, at der bliver 6 redningsberedskaber. I den sammenhæng er det et ønske at få belyst, hvad der taler for eller imod at oprette en fælles vagtcentral. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de 6 redningsberedskabsområder, der er på tale. Da arbejdsgruppen skal drøfte emner af faglig, teknisk, økonomisk og juridisk karakter foreslås følgende sammensætning: 1 teknisk direktør (formand) 3 beredskabschefer En fra Aarhus på grund af sin størrelse og derfor måske også har forskellige behov i forhold til vi andre. En fra et kommunalt beredskab. En der har slukningsaftale med Falck. 1-2 it kyndig på alarmområdet 2 med juridisk/økonomisk baggrund Desuden deltager en KKR konsulent i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 4 møder og 2 møder med henholdsvis Politiet og Regionens vagtcentral (AMK)./. Bilag 1. Kommissorium for arbejdsgruppe om fælles vagtcentral Arbejdsgruppen forholdt sig indledningsvist til de rammer og strukturer, der er gældende for redningsberedskabernes opgaver i dag. Dernæst tegnede man sig et overblik over eksisterende løsninger for vagtcentralopgaven og drøftede de juridiske rammer for etableringen af en fælles vagtcentral. Med udgangspunkt heri drøftede man fordele og ulemper for henholdsvis seks vagtcentralløsninger i Midtjylland og én fælles vagtcentralløsning, herunder forskellige modeller for én fælles vagtcentralløsning (entreprisemodel og samlokalisering). Endelig har arbejdsgruppen drøftet mulige fælles vagtcentralløsninger med Regionens vagtcentral (AMK) og med Østjyllands Politi. 2

146 2 Arbejdsgruppens samlede vurdering Arbejdsgruppen vurderer samlet set, at det er muligt ud fra en samarbejdsmodel at samle flere eller alle vagtcentraler til én fælles vagtcentralløsning, såfremt man anvender samlokaliseringsmodellen. Det skal dog vurderes nærmere, om der reelt vil kunne opnås en faglig eller økonomisk gevinst. For de mindre enheder er der en reel risiko for, at man ikke vil opleve besparelser ved en samlokalisering, tværtimod. Økonomien er ligeledes uklar i forhold til de enheder, der i dag løser serviceopgaver for kommunerne. Her har beredskabet en nettoindtjening, som risikerer at bortfalde ved en samlokaliseringsløsning. Hvis man ønsker at arbejde videre med samlokaliseringsløsningen, bør økonomien således først analyseres nærmere. Det vurderes ikke realistisk, at en vagtcentralløsning efter samlokaliseringsmodellen kan nå at være i sikker drift allerede 1. januar Blandt andet fordi modellen indebærer en ny risikobaseret dimensionering i de enkelte byråd samt eventuel vedtagelse af en ny kommunal beredskabsplan i de enkelte byråd. Ønskes en entreprisemodel kan en samlokaliseringsmodel evt. være en overgangsmodel. Én fælles vagtcentralløsning pr. beredskabsenhed har de umiddelbart største fordele ligesom det vil være en løsning, der nemmere kan være i sikker drift allerede til årsskiftet, når de nye enheder træder i kraft. Det kan konstateres, at der i dag er meget forskellige vagtcentralløsninger i Midtjylland pga. store forskelle i lokale forhold og risici. Det er derfor forskelligt, hvad der kan opnås af fordele og ulemper ved de nævnte modeller. Det vil som følge heraf være oplagt, at hver ny beredskabsenhed til at starte med får lov at vælge den løsning, som vurderes bedst ud fra lokale og geografiske forhold. Arbejdsgruppen anbefaler således, at der pr. januar 2016 vil være etableret seks vagtcentralløsninger i Midtjylland, herunder at det enkelte beredskab tager stilling til, hvilken udkaldsmodel der skal benyttes. Arbejdsgruppen anbefaler derudover, at mulige fælles vagtcentralløsninger i Midtjylland analyseres nærmere juridisk, økonomisk og teknisk med henblik på en endelig beslutning om, hvorvidt man skal arbejde hen imod en samlokaliseringsmodel, en entreprisemodel eller fastholde én fælles vagtcentralløsning pr. enhed. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er væsentlige økonomiske eller faglige gevinster ved at placere en vagtcentralløsning i lokaler i forbindelse med Region Midtjyllands AMK vagtcentral/østjyllands Politi. Endelig vurderer arbejdsgruppen, at der kan være en faglig gevinst for redningsberedskabets vagtcentral ved at sidde tæt på andre myndigheder. Men kun hvis man også har Politiet med i et samarbejde, da de har den koordinerende ledelse i beredskabet 3

147 3 Grundlæggende principper for det samlede danske beredskab Organiseringen af det samlede danske beredskab bygger i dag på tre grundlæggende principper formuleret i publikationerne National Beredskabsplan og Retningslinjer for indsatsledelse. Disse tre principper er afgørende for organiseringen af det samlede danske beredskab: Sektoransvarsprincippet: Den myndighed, der har ansvaret for opgaven til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på lavest egnede, relevante organisatoriske niveau Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i det videst mulige også i krisestyringssystemet Betydning for organisering af vagtcentraler Organiseringen af vagtcentralløsningerne i det samlede danske beredskab er derfor i dag også organiseret efter ovenstående principper. Af sektoransvaret følger, at der er tætte skodder mellem forskellige myndigheders vagtcentraler (mellem politi, sundhed og redningsberedskaber). Af nærhedsprincippet og lighedsprincippet følger, at vagtcentralopgaven følger den enkelte enhed inden for den relevante sektor. Konkret er vagtcentralerne i dag derfor organiseret sådan, at den landsdækkende vagtcentral fordeler alle beredskabsmæssige opgaver til en vagtcentral hos den relevante myndigheds relevante enhed, jf. figur 1. Figur 1: Illustration af den nuværende organisering af vagtcentraler i Danmark byggende på principperne om sektoransvar, nærhed og lighed. 4

148 Fremtidig organisering? I Redningsberedskabets Strukturudvalgs afrapportering 1 diskuteres blandt andet, hvordan strukturen for vagtcentraler i Danmark fremadrettet kan organiseres, og om hvorvidt den nuværende struktur bør fastholdes. Til at sikre fortsat entydig kommandostruktur anbefaler udvalget overordnet, at der fortsat er en klar adskillelse mellem politiets alarmcentraler, regionernes AMK-vagtcentraler og redningsberedskabernes vagtcentraler. Strukturudvalget konkluderer desuden, at Redningsberedskabet i en kommende struktur bør kunne varetage sektoransvaret i det eksisterende krisestyringssystem på såvel lokalt som nationalt plan. 4 Vagtcentralopgaven i dag: Forskellige løsninger De kommunale redningsberedskabers vagtcentraler er i dag organiseret meget forskelligt fra kommune til kommune. Arbejdsgruppen har inddelt organiseringen i tre typer af løsninger: 1) Udkaldsmodellen: En ubemandet vagtcentralløsning, hvor udkaldet foretages elektronisk. Der opereres med en A og B model. - Model A er en ren ubemandet vagtcentralløsning, hvor udkaldet foretages af en elektronisk. - Model B er ligesom Model A. Men den modtagne data vises på en skærm for en medarbejder, der ud fra meldingen disponerer og foretager udkald af personale og køretøjer 2) Udkaldsmodel og kriseledelse: En bemandet vagtcentral, hvor udkaldet også modtages elektronisk. Derudover fungerer vagtcentralen i denne model som et ledelsesstøtteværktøj for indsatsleder og det kommunale krisestyringssystem 3) Den udvidede vagtcentral: Vagtcentralen varetager de samme opgaver som model 2, men varetager derudover en række serviceopgaver, som ikke er direkte relateret til beredskabsloven Løsningerne 1-3 er nærmere beskrevet og vurderet i bilag 2. I bilaget kan desuden ses hvilke løsninger, der i dag anvendes i de midtjyske kommuner. Valg af løsning i den enkelte kommune afspejler, at der er stor forskel på hver kommune på beredskabsområdet i forhold til lokale risici, behov og udfordringer. 5 Fremtidig struktur for de kommunale redningsberedskabers vagtcentraler i KKR Midtjylland? I kommissoriet for arbejdsgruppen, jævnfør bilag 1, ønskes det belyst: Hvad der taler for eller imod at oprette en fælles vagtcentral. Til at besvare kommissoriet foretages en sammenligning af to forskellige løsninger: 1) Én vagtcentralløsning pr. ny beredskabsenhed, hvilket vil sige seks vagtcentralløsninger i Midtjylland 1 Kilde: Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg: Redningsberedskabets-Strukturudvalg.aspx 5

149 2) Én vagtcentralløsning for alle kommunerne i Midtjylland, herunder: a. Samlokaliseringsmodel b. Entreprisemodel efter 13 i beredskabsloven c. Vagtcentral organiseret som et 60-fællesskab Først gennemgås de juridiske forhold og muligheder i forhold til fælles vagtcentralløsninger, hvorefter fordele og ulemper ved de foreslåede løsninger diskuteres. Til sidst opstilles en række økonomiske problemstillinger i forhold til fælles vagtcentralløsninger. 5.1 Juridiske forhold omkring organisering af en eventuel fælles vagtcentral Vagtcentralen er ikke et, af loven defineret begreb eller en i øvrigt særskilt reguleret opgave, men følger implicit af redningsberedskabets lovbundne opgaver jf. beredskabslovens 12. Opgaven bliver derfor overdraget til de nye samordnede beredskabsenheder per 1. januar 2016 i kraft af overdragelsen af de øvrige beredskabsopgaver. Det betyder, at det pr. denne dato vil være de respektive beredskabskommissioner, der har enekompetencen til at varetage opgaven. Udgangspunktet er derfor, at det er beredskabskommissionerne, der skal træffe beslutning om etablering af en fælles vagtcentral og i givet fald, hvordan denne skal organiseres. Da de samordnede beredskaber er organiseret som kommunale fællesskaber jf. kommunestyrelseslovens 60, så vil det være samordningsaftalerne/vedtægterne for fællesskaberne, der afgrænser de respektive beredskabskommissioners kompetence. Kompetencen til at indgå aftale med andre kommuner, andre offentlige myndigheder, private og foreninger om udførelsen af beredskabets opgaver kan således være begrænset i samordningsaftalen/vedtægterne alt efter hvilken type samarbejde, der ønskes indledt. Lovgivningen tillader som udgangspunkt nedenstående organisationsformer: Entreprisemodel Samarbejde ved delegation af opgaven Samlokaliseringsmodel Kommunalt samarbejde ved fælles indretning af opgaven 60 fællesskab Samordning af opgaven under selvstændig ledelse Entreprisemodel Det følger af beredskabslovens 13, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, private, foreninger eller anden offentlig myndighed, om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Loven afgrænser ikke i øvrigt samarbejdsmodellen. Såfremt en anden kommune, herunder et kommunalt fællesskab varetager opgaven på vegne af en anden kommune, så vil aftalen have karakter af en betjeningsoverenskomst. Uanset, at beredskabslovens 13 giver kommunerne adgang til at indgå i et bredt samarbejde med andre offentlige myndigheder, så vil det dog fortsat skulle afklares om den pågældende myndighed må varetage en kommunal opgave. For så vidt angår regionerne, så tillader lov om kommuners udførelse af opgaver for 6

150 andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, at regionerne kan udfører opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. I et begrænset omfang må det derfor antages, at regionerne som udgangspunkt vil kunne udføre vagtcentralopgaven på vegne af kommunerne såfremt opgaven ikke har karakter af en myndighedsopgave. Det må dog bero på nærmere undersøgelse at klarlægge mulighederne herfor. Som udgangspunkt er de eneste forudsætninger for en aftale efter 13, at den skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab jf. beredskabslovens 25, stk. 1 samt, at der er klar hjemmel, hvis aftalen vedrører en myndighedsopgave. Derudover kan der være udbudsretlige problemstillinger, der skal iagttages alt afhængig af, hvem den udførende aftalepart er. Ved aftaler efter 13 afgives der hverken kompetence eller ansvar, hvorfor der vil være tale om delegation. Opgaven vil derfor blive udført under den delegerende kommunes ansvar, hvilket betyder, at aftalen falder udenfor kommunestyrelseslovens 60 og skal således ikke godkendes af Statsforvaltningen. Der vil ikke umiddelbart være noget til hinder for at denne samarbejdsmodel benyttes ved samarbejde om en fælles vagtcentral, såfremt den fælles vagtcentral organiseres efter principperne i udkaldsmodellen (Model 1). Organiseres den fælles vagtcentral som en udkalds- og servicevagtcentral (model 2) eller som en udvidet vagcentral (model 3), så vil denne samarbejdsform ikke være velegnet, da den kommunale kriseledelse betragtes som en myndighedsopgave, hvilket som udgangspunkt kræver klar og udtrykkelig hjemmel Samlokaliseringsmodel Det er en udbredt antagelse, at kommuner kan indgå tværkommunale aftaler om indretning af en opgave ved fælles anskaffelse og udnyttelse af lokaler, tekniske faciliteter, fælles medarbejdere m.v. Det er dog en forudsætning for aftalen, at de deltagende kommuners økonomiske bidrag harmonerer med kommunernes faktiske brug. Der vil derfor skulle udarbejdes en samarbejdsaftale, hvoraf de økonomiske vilkår skal reflekteres, herunder hvem der er beslutningsdygtig i forhold til budgettet for samarbejdet. Uanset aftale om en fælles indretning af en opgave, så har samarbejdsparterne fortsat det fulde ansvar for opgavens varetagelse. Det kan ved denne samarbejdsform ikke aftales, at kompetencen til at varetage opgaven overdrages til en selvstændig ledelsesenhed. Dette ville i givet fald betyde en indskrænkning af samarbejdsparternes beføjelser, hvilket kræver godkendelse af den kommunale tilsynsmyndighede jf. kommunestyrelseslovens 60 om kommunale samarbejder. Ved fælles indretning af vagtcentralopgaven vil det være muligt at organisere opgaven efter principperne i udkaldsmodellen (model 1). Da der som udgangspunkt ikke er tale om delegation, men om fælles ledelse af medarbejdere, så er hjemmelskravet i forhold til delegation ikke umiddelbart til hinder for organisering efter principperne i udkalds- og servicevagtcentralen (model 2) og i den udvidet vagtcentral (model 3). Det skal dog bemærkes, at der i den udvidede model (model 3) varetages kommunale serviceopgaver, (anden indtægtsgivende virksomhed), der bidrager til beredskabets økonomi. Såfremt der etableres en 7

151 fælles vagtcentral ved fælles indretning af opgaven, er det uklart om midlerne herfra vil kunne tilbageføres direkte til det kommunale fællesskab fællesskab Det følger af beredskabslovens 10, at to eller flere kommuner kan samordne deres redningsberedskab under forudsætning af, at beredskabets opgaver varetages under ledelse af en fælles beredskabskommission samt, at samordningen organiseres som et kommunalt fællesskab jf. kommunestyrelseslovens 60, hvilket betyder at samordningen skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed. Såfremt de samordnende kommuner ikke overdrager samtlige opgaver, så skal ikkeomfattede opgaver jf. beredskabslovens 12 varetages af en lokal beredskabskommission, nedsat efter 9. Det er almindeligt antaget at, to eller flere kommunale fællesskaber, på lige fod med kommunerne, kan indgå aftaler om samarbejde, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltageres beføjelser jf. kommunestyrelseslovens 60. Såfremt der med aftalen nedsættes et selvstændigt ledelsesorgan, så vil samarbejdet have karakter af et nyt kommunalt fællesskab. Da det imidlertid er et krav, at opgaverne (jf. 12 herunder vagtcentralen) varetages under ledelse af en beredskabskommission, bør det undersøges nærmere, hvilke retlige forhold der er gældende, hvis vagtcentralen skal organiseres som et nyt kommunalt fællesskab, før det kan konkluderes, om denne samarbejdsform er mulig. Arbejdsgruppen forholder sig derfor alene til entreprise- og samlokaliseringsmodellen i afsnittet om modeller for en fælles vagtcentral (afsnit 5.2.2) 5.2 Fordele og ulemper ved to mulige løsninger I det følgende diskuteres fordele og ulemper ved de to mulige overordnede modeller for en fremtidig struktur af de kommunale redningsberedskabers vagtcentraler i Midtjylland: én fælles vagtcentral pr. enhed eller en fælles vagtcentral for alle kommuner i Midtjylland Én fælles vagtcentralløsning pr. enhed Med denne løsning bliver det de seks nye beredskabsenheder, der fremadrettet selv skal varetage vagtcentralopgaven sammen med de andre beredskabsmæssige opgaver, som de får overdraget fra kommunerne. De nye fællesskaber bliver altså fremadrettet myndighed på alle opgaver knyttet til redningsberedskaberne. Vagtcentralopgaven vil således med denne løsning følge myndigheden og følge det operative beredskab. De seks nye beredskabsenheder i Midtjylland bliver meget forskellige. Både hvad angår areal, indbyggertal, befolkningstæthed, geografi, lokale risici, opbygning af det operative beredskab etc. Dette afspejles i den store forskel i de nuværende vagtcentralløsninger, som det er beskrevet i bilag 2. Hvis man vælger én fælles vagtcentralløsning pr enhed vil det være op til hvert af de nye beredskaber selv at forholde sig til, hvilken udkaldsmodel de vil anvende (jævnfør afsnit 4) og, hvorvidt de vil udbyde opgaven. Dermed får det enkelte beredskab frihed til at vælge den bedste og mest rentable løsning ud fra de lokale forhold. 8

152 Løsningen med én fælles vagtcentralløsning pr. enhed er den model, som tegner sig de fleste steder i landet. Modellen tegner sig eksempelvis for Hovedstadens Beredskab, Beredskab Nordjylland, Trekantsområdets Brandvæsen, Beredskab Fyn, Nordsjællandsk Brandvæsen m.v. Fordele Det enkelte beredskab kan selv vælge den bedst egnede og billigste model i forhold til lokale forhold og risici Sektoransvaret fastholdes Nærhedsprincippet fastholdes Muligt at koble krisestyringssystem til vagtcentralen Vagtcentralfunktionen følger den øvrige beredskabsmyndighed og følger det operative beredskab Vagtcentralmedarbejderne har direkte tilknytning til de operative enheder og har samme referenceforhold Aftaler om udførelse af eventuelle serviceopgaver vil skulle indgås direkte mellem den enkelte kommune og fællesskabets bestyrelse Ulemper Mindre grad af fleksibilitet med hensyn til fri disponering på tværs af de nye beredskabsenheder Én fælles vagtcentralløsning for alle kommunerne i Midtjylland Løsningen med én fælles vagtcentral for hele regionen er pt. kun på tegnebrættet et enkelt sted i landet, i Region Sjælland. Til dette afsnit har arbejdsgruppen derfor benyttet sig af dele af modelbeskrivelserne fra Sjællands KKR om en fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland 2. Der er for denne løsning opstillet to forskellige modeller for etablering og drift af en fælles vagtcentralløsning: en entreprisemodel og en samlokaliseringsmodel. Samlokaliseringsmodellen Bygger på, at de seks beredskaber bevarer sektoransvaret for opgaveløsningen, men aftaler at benytte fælles lokale- og tekniske faciliteter evt. sammen med en anden aktør. Entreprisemodellen Indebærer, at opgaven konkurrenceudsættes gennem et fælles udbud med henblik på indgåelse af kontrakt med en privat eller kommunal entreprenør. Det må antages, at en kommune iht. Beredskabslovens 13 vil kunne afgive tilbud på opgaven og efterfølgende indgå kontrakt med de seks beredskaber herom. Det forudsættes, at vagtcentralen fysisk er samlet ét sted og anvender et IT-system, der kan sikre et samlet overblik over og en fri disponering af beredskabsressourcerne. Entreprisemodellen De seks redningsberedskaber kan vælge at indgå kontrakt med en privat eller kommunal entreprenør om drift af en central vagtcentral. 2 Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland, KKR Sjælland Region Sjælland, maj

153 Et samlet fælles udbud forudsætter, at vagtcentraldriften frigøres fra de nuværende kontrakter med privat aktører, som har forskellig udløbsdato, således at opgaven kan tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ved en konkurrenceudsættelse af opgaven kan der udarbejdes kontrolbud med henblik på at konstatere, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt at indgå kontrakt med den vindende tilbudsgiver eller at løse opgaven i kommunalt regi. Eventuelt kan de redningsberedskaber, der råder over en døgnbemandet vagtcentral give bud på opgaven. Organisation Det overlades i denne model til entreprenøren at organisere vagtcentralopgaven, herunder at ansætte det nødvendige personale. Såfremt den udbudte kontrakt indebærer, at entreprenøren skal overtage de eksisterende vagtcentraler vil medarbejderne iht. lov om virksomhedsoverdragelse være sikret overgang til entreprenøren. Er det derimod kun de egentlige beredskabsrelaterede vagtcentralopgaver, der indgår i udbuddet, vil virksomhedsoverdragelsesloven ikke umiddelbart være gældende. Økonomi Såfremt der indgås et fælles udbud vil det være naturligt, at de seks beredskaber indgår en fælles kontrakt med den valgte entreprenør. Det vil skulle aftales hvilken af beredskaberne, der foretager den nødvendige controlling af kontrakten. Beredskabsopgaverne vil formentlig være så sammenlignelige, at de seks beredskabers andel af kontraktsummen kan fastsættes i forhold til befolkningstallet i beredskabsområderne. De serviceopgaver, der evt. ønskes udført af de enkelte kommuner, vil derimod være af forskellig karakter og omfang. Det er derfor formentlig mest hensigtsmæssigt, at aftaler om serviceopgaver for de enkelte kommuner indgås direkte mellem entreprenøren og kommunen på forretningsmæssige vilkår. Endvidere bør det vurderes om evt. besparelser, der vil kunne opnås ved at forhandle vagtcentralfunktionen ud af de nuværende kontrakter med private aktører, vil stå mål med den udgift, der vil være forbundet med et udbud af opgaven. Implementering Efter en evt. beslutning om et fælles udbud skal der udarbejdes et udbudsmateriale og der skal gennemføres en udbudsproces, ligesom den valgte entreprenør skal have tid til at organisere opgaven. Erfaringer fra regionerne De danske regioner hjemtog i starten af deres levetid vagtcentralerne fra private aktører til én AMK vagtcentral pr. enhed, dvs. samme model som beskrevet i afsnit Baggrunden for, at regionerne hjemtog vagtcentralopgaverne fra Falck var en analyse udarbejdet af DTU for regionerne i Regionerne konkluderede på den baggrund, at det både giver den bedste opgaveløsning og den økonomisk mest effektive opgaveløsning at lade myndigheden være bestiller, dvs. selv drive vagtcentralopgaven frem for at lade privat aktør være bestiller. Region Midtjylland konkluderede blandt andet: Analysen understreger vigtigheden af en adskillelse af vagtcentralfunktionen og kørselsfunktionen, idet en sådan adskillelse er helt central for regionens mulighed for kontrol med og styring af operatørernes udførelse af ambulancedriften. Et sådant setup vil give regionen mulighed for en direkte styring af ressourceanvendelsen

154 Fordele En entreprenør, der har ansvaret for den samlede vagtcentraldrift, vil have muligheder for at tilrettelægge en effektiv drift Vagtcentralpersonalet vil have ensartede ansættelsesvilkår og entydige referenceforhold Konkurrence om opgaven kan betyde reducerede omkostninger Ulemper Det vil tidsmæssigt være vanskeligt at gennemføre udbud og kontrakt med driftsstart 1. januar 2016 Det vil være en omfattende og tidskrævende opgave at specificere alle serviceopgaver for kommunerne. Deraf risiko for, at det er dyrere for de beredskaber, der i dag løser serviceopgaver for hjemkommunen Efterfølgende forhandling med entreprenøren om supplerende serviceopgaver vil være uden for reel konkurrence, såfremt de ønskes placeret på vagtcentralen. Ikke klar adskillelse mellem bestillende myndighed og udførende operatør såfremt en privat aktør både driver vagtcentral og varetager brandslukning inden for samme enhed, og Forringet mulighed for konkurrence på brandslukningsområdet, hvis det er én bestemt privat aktør, der disponerer ressourcerne Kan vanskeligt fungere som hjælpeværktøj for det lokale krisestyringssystem. Samlokaliseringsmodellen Samlokaliseringsmodellen bygger på, at beredskaberne aftaler at placere deres vagtcentral samme sted, anvender samme IT-system og samarbejder om bemandingen. Beredskaberne kan vælge at videreføre eksisterende aftaler med Falck (forudsat der er forhandlingsmulighederne med Falck). Organisation Bemandingen af den fælles vagtcentral vil kunne tilvejebringes ved, at de seks beredskaber bidrager med ressourcer i form af personale eller finansiering i forhold til omfanget af de opgaver, der skal løses for beredskabet. Der vil skulle indgås aftale mellem de seks beredskaber om tilrettelæggelsen af det daglige samarbejde herunder planlægningen af vagtcentralpersonalets arbejdstider. Det bør udpeges en daglig leder/koordinator, som med reference til de seks beredskabschefer foretager den daglige arbejdstilrettelæggelse/vagtplanlægning. Der bør endvidere etableres et forum, hvor de seks beredskabschefer sammen med de øvrige operatører på vagtcentralen og vagtcentralens ejer kan drøfte og tage stilling til tværgående problemstillinger af teknisk og organisatorisk karakter. Hvis der i større omfang skal løses serviceopgaver for kommunerne, hvor et kendskab til lokale forhold og aftaler kan være væsentlig, vil det formentlig være hensigtsmæssigt med en geografisk fordeling af opgaverne mellem vagtcentralens medarbejdere. Økonomi 11

155 Økonomien i en samlokaliseringsmodel bygger på, at hvert af de seks beredskaber bidrager med ressourcer svarende til de opgaver, der løses for beredskabsenheden. Det vil være hensigtsmæssigt at sondre mellem beredskabsopgaver, der løses fælles af de seks beredskaber og serviceopgaver, der udføres for kommunerne. Bidraget kan ydes i form af, at beredskabet stiller med mandskab til vagtcentralen eller det kan ske i form af et finansielt bidrag. For beredskaber, der har kontrakt med Falck, som omfatter løsning af vagtcentralopgaver, kan kontrakten indgå som en del af beredskabets ressourcebidrag (forudsat der er forhandlingsmuligheder med Falck). På positivsiden vil der givet være nogle stordriftsfordele ved samlokalisering i forhold til at kunne dele udgifter til husleje samt på udgifter til indkøb af hardware og software. Hvis redningsberedskabernes vagtcentraler alene løser opgaven med brandudkald, må det alt andet lige være en billigere løsning at samle alt udstyr og teknik i én fælles vagtcentral i Region Midtjylland. På negativsiden er det tvivlsomt, om samlokalisering er en fordel i forhold til personale og lønomkostninger. For de kommuner der i dag har en ubemandet vagtcentralløsning, vil det blive dyrere, hvis de fremadrettet skal betale for en døgnbemandet vagtcentral. En fælles vagtcentral der alene løser brandudkald vil desuden ikke have meget at lave på et gennemsnitligt døgn, hvor der samlet set er under ét udkald til redningsberedskabet i timen i gennemsnit i Region Midtjylland. Hvis hver enhed skal stille personale til én fælles samlokaliseringsløsning, vil der derfor være høj grad af overkapacitet af vagtgående personale. Hvis der også skal løses serviceopgaver, vil afregningen være et anliggende mellem den enkelte beredskabsenhed og den kommune, der ønsker serviceopgaven udført. Det er dog usikkert, om én fælles regional vagtcentral kan overtage alle de opgaver og indtægtsdækkende virksomhed, som redningsberedskaberne i dag løser fra hjemkommunerne. Hvis det ikke er tilfældet vil en fælles regional samlokaliseringsløsning i så fald blive en dyrere løsning for både den enkelte kommune og for redningsberedskaberne. Implementering Det vil være muligt at tilrettelægge en faseopdelt idriftsættelse f.eks. således, at der startes med overflytning af nuværende aktiviteter og personale fra en eller flere af vagtcentralerne. Efterfølgende kan bemandingen suppleres eller reduceres efter behov afhængig af opgavemængden og en evt. udfasning/udvidelse af kontrakterne med Falck eller andre operatører. Hver ændring der har væsentligt betydning for det operative beredskab eller kommunernes krisestyring kræver dog omskrivning af henholdsvis den risikobaserede dimensionering eller kommunernes beredskabsplan, hvilket automatisk kræver behandling i de respektive byråd. Dette kan besværliggøre en faseopdelt idriftsættelse. Fordele og ulemper ved samlokaliseringsmodellen: Fordele Der er mulighed for fleksibilitet mht. opgaveportefølje og implementeringstakt, herunder fortsættelse af eksisterende kontrakter/indgåelse af nye kontrakter med eksterne operatører (f.eks. Falck, hvis forhandlingsmulighed) 12

156 Mulige stordriftsfordele på udgifter til lokale samt indkøb af software og hardware Ulemper Tung organisering, der kræver godt samarbejde mellem alle de seks beredskabers respektive bestyrelser og ledelser Vagtcentralens personale vil have forskellig ansættelsesmæssig reference Usikkert om der kan opnås serviceaftaler med deraf risiko for en dyrere løsning for de beredskaber, der har serviceaftaler i dag samt dyrere for hjemkommunerne Dyrere løsning for de beredskaber der i dag har ubemandede vagtcentralløsninger Risiko for overkapacitet af personale pga. få brandudkald på et gennemsnitligt døgn Kan vanskeligt fungere som hjælpeværktøj for det lokale krisestyringssystem Vanskeligt at fastholde sektoransvar og nærhedsprincippet 5.3 Fælles vagtcentralløsning: Økonomiske forhold Helt overordnet vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for en grundig analyse af de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger. Er stordriftsfordelene ved at dele husleje og IT-udstyr eksempelvis større eller mindre end de øgede udgifter, som kommuner med ubemandede vagtcentraler vil opleve ved at overgå til én fælles regional løsning? Og hvad er eksempelvis de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger i forhold til de kommuner, der i dag har en indtægt fra serviceopgaver? Arbejdsgruppen opstiller derudover følgende generelle økonomiske problemstillinger, som bør drøftes ved en eventuel samling af vagtcentraler: 1. Kortlægning af alle opgaverne i vagtcentralerne i dag herunder beskrivelse af alle eventuelle indtægtsdækkende sideaktiviteter 2. Kortlægning af samlede ressourceforbrug ved vagtcentralerne i dag Håndtering af bygningsmasse samt øvrige aktiver og passiver 4. Kortlægning af alle kontraktmæssige aftaler og bindinger. Hvis der eksempelvis er indgået aftale med eksterne leverandører skal disse beskrives ligesom kontrakter på salg af serviceopgaver 5. Beskrivelse af hvilke kerneydelser der skal ligge i vagtcentralen/vagtcentralerne i fremtiden samt hvilke ressourcer, der skal afsættes 6. Afregningsmodel mellem kommunerne skal besluttes, hvis der vælges én fælles løsning for regionen. 7. Mange beredskaber løser i dag en række serviceopgaver ved deres vagtcentraler. Der skal tages stilling til, hvordan og hvor disse serviceopgaver løses fremover. Det skal vurderes, hvorvidt de enkelte kommuner er villige til at lade kommunale overvågnings- og serviceopgaver blive løst af aktører uden for kommunerne. Herunder vurderes, hvad hjemkommunerne får i meromkostninger, hvis de selv skal løse de opgaver, som redningsberedskaberne løser i dag samt vurderes, hvad det betyder for redningsberedskabernes økonomi, hvis de mister opgaverne. 4 Direkte udgifter: Faste lønomkostninger, evt. refusioner, uddannelse, befordring, personaleforsikringer, inventar, IT, kontorhold. Indirekte udgifter: lønomkostninger ledelse, rengøring, huslejeandel, bygningsdrift, andel af administrationsaftale. Indtægter: Opgørelse af indtægtsdækkede sideaktiviteter. 13

157 6 Muligheder for samarbejde med andre myndigheder (fx Politi eller Region) I dette afsnit vurderes kort, om man kan slå redningsberedskabernes vagtcentraler sammen med andre myndigheders vagtcentraler, fx med Østjyllands Politi eller Region Midtjylland. Hvis man kigger på det samlede danske beredskabs geografiske opbygning i bilag 3, kan man se, at myndighederne er organiseret forskelligt. Politiet er organiseret i 12 forskellige kredse, sundhedsberedskabet i fem kredse og redningsberedskabet fremadrettet i 20 forskellige kredse. Ud fra geografien er det således ikke umiddelbart logisk med en sammenlægning. Derudover skal man være opmærksom på kerneprincippet om sektoransvar. Det kan være en hindring for at slå forskellige myndigheders vagtcentraler sammen. Det danske beredskab er som nævnt i afsnit 3 opbygget med meget klare skodder mellem de forskellige myndigheders opgaver og ansvar, da der aldrig må herske tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret for en bestemt beredskabsmæssig opgave. Fælles vagtcentral med regionen Regionens adgang til at varetage kommunale opgaver vil skulle undersøges nærmere, men vil som udgangspunkt være begrænset til opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at samarbejdsmulighederne med regionen vil være begrænset til disse opgaver, hvilket udelukker organiseringsmodel 2 og 3. Det vil næppe være i strid med loven, at regionen driver vagtcentral fra lokaler ved siden af de lokaler som de nye kommunale beredskaber benytter, og at der indgås et samarbejde om omkostningsfordeling af husleje og fælles velfærdsfaciliteter (kantine, toiletter, sengepladser etc.). Redningsberedskaberne og regionerne har dog reelt ingen økonomisk gevinst ved at sidde i lokaler ved siden af hinanden. Der er hverken mulighed for at dele personale, data, software eller hardware. Det er derfor alene tale om muligheder for at dele husleje. Ansvaret for at koordinere mellem myndigheder ligger alene hos politiet, hvorfor region og redningsberedskaber får begrænset faglig nytte af at forsøge at koordinere indsatser med hinanden. Fælles vagtcentral med politiet Her har sektoransvaret igen den konsekvens, at politi og redningsberedskab ikke kan sidde i samme lokale. Mellem politi og redningsberedskab er der dog et nært samarbejde i forhold til at koordinere en indsats. Der kan derfor være en faglig gevinst ved at sidde tæt på politiet. Særligt i situationer med større hændelser kan der være en gevinst ved at sidde tæt på politiet. De 20 nye redningsberedskaber lapper dog, som kortene i bilag 3 viser, over flere politikredse. Det vanskeliggør et formelt samarbejde på vagtcentralområdet. Igen er der umiddelbart ingen økonomisk gevinst ved at sidde i lokaler ved siden af hinanden, hvor der også her alene er mulighed for at dele udgifter til husleje. Vurdering 14

158 Der kan være en faglig gevinst for redningsberedskabets vagtcentral ved at sidde tæt på andre myndigheder. Men kun hvis man også har Politiet med i et samarbejde, da de har den koordinerende ledelse i beredskabet. Der vurderes ikke at være faglig gevinst ved alene at samarbejde med Regionen på vagtcentralområdet. Et formelt samarbejde med tre forskellige myndigheder er ikke så ligetil. Dels vil der formentlig være behov for en række lovgivningsmæssige ændringer for, at det kan lade sig gøre. Dels vil det formentlig kræve en national beslutning for at få alle myndigheder med i et samarbejde. Man bør således afvente resultaterne af den forventede udredning fra Staten omkring vagtcentraler, som forventes at komme i kølvandet på Afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Derudover bør man først se resultaterne af den forestående revision af Beredskabsloven samt forhandlingerne om næste beredskabsforlig i Folketinget, inden man arbejder videre på et samarbejde på tværs af myndigheder. Det er desuden afgørende, at den fremtidige struktur og opgavesæt for redningsberedskaberne bliver klart defineret, inden man begynder at undersøge mulighederne for et samarbejde med andre myndigheder. Det er eksempelvis stadig uklart, hvilke af Statens beredskabsmæssige opgaver, som de kommunale redningsberedskaber skal overtage. Der er derudover også et behov for en nærmere udredning af økonomiske fordele og ulemper ved et eventuelt formelt samarbejde med andre myndigheders vagtcentraler. 15

159 Bilag 1 - Kommissorium for arbejdsgruppe om fælles vagtcentral. KKR Midtjylland følger sammenlægningen af redningsberedskaber i Midtjylland. Og det tegner sig til, at der bliver 6 redningsberedskaber. I den sammenhæng er det et ønske at få belyst, hvad der taler for eller imod at oprette en fælles vagtcentral. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de 6 redningsberedskabsområder, der er på tale. Da arbejdsgruppen skal drøfte emner af faglig, teknisk, økonomisk og juridisk karakter foreslås følgende sammensætning: 1 teknisk direktør (formand) 3 brandchefer En fra Aarhus på grund af sin størrelse og derfor måske også har forskellige behov i forhold til vi andre. En fra et kommunalt beredskab. En der har slukningsaftale med Falck. 1-2 it kyndig på alarmområdet 2 med juridisk/økonomisk baggrund Desuden deltager en KKR konsulent i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal medvirke til at afdække følgende: Hvem kan der med fordel kan samarbejdes med om vagtcentralen? region, politi, andre, herunder hvilken geografisk afgrænsning, der kan komme på tale. Dernæst: Tekniske forhold - hvilke alarmsystemer anvendes i dag i redningsberedskaberne og, hvilken kobling kan der skabes til det, regionen/ politiet/andre anvender? Faglige forhold omkring redningsberedskabet for eksempel om der er synergieffekter ved at have en fælles vagtcentral (eller det modsatte) Organisatoriske forhold hvilke modeller kan opstilles for en fælles vagtcentral? Er det en ydelse, der købes eller er det en kommunal enhed, der sidder sammen med regionens vagtcentral? Økonomiske konsekvenser - hvilke udgifter afledes af forskellige modeller for en fælles vagtcentral? Og hvordan kan dette fordeles mellem kommunerne?

160 Kontraktmæssige forhold hvilke aftaler har kommunerne med eksterne parter? Og hvordan påvirker det en evt. fælles vagtcentral? Arbejdsgruppen har ansvaret for at føre drøftelser med eksterne parter om ovenstående og for i samarbejde hermed at få lagt en proces og tidsplan for arbejdet, således at der i begyndelsen af 2015 ligger en analyse, der kan anvendes som beslutningsgrundlag i kommunerne (og eventuelle andre parter) for, hvorvidt der skal oprettes en fælles vagtcentral. Arbejdsgruppen drøfter og justerer kommissoriet på sit første møde.

161 Bilag 2: Definition af redningsberedskabets vagtcentral I dag ser man typisk redningsberedskabernes vagtcentraler organiseret på tre forskellige måder: Model 1) Model 2) Model 3) Udkaldsmodellen Udkaldsmodel og kriseledelse Den udvidede vagtcentral I det følgende defineres modellerne: Model 1: Udkaldsmodellen Der er overordnet to underkategorier til udkaldsmodellen: Udkaldsmodel A) En ubemandet vagtcentralløsning, hvor udkaldet foretages af en elektronisk vagtcentral. Den modtager elektroniske data fra politiets 112 central. Disse data videresendes direkte ud til den enkelte brandmand, der alle er forsynet med en pager til modtagelse af disse udkald. Vagtcentralens program er opsat til at disponere det rigtige antal brandfolk og køretøjer ud fra den modtagne melding fra 112 centralen. Denne vagtcentral modtager også ABA. Disse data sendes også direkte ud til den enkelte brandmand. Når disse anlæg skal sættes i service eller lignende, kræver det dog personligt betjening af anlægget. Der er umiddelbart ingen mulighed for kontakt fra indsatspersonalet og tilbage til vagtcentralen. Derfor har nogle kommuner kombineret sådan en vagtcentral med et radio-anlæg (SINE), der så bemandes af den først ankomne af de tilkaldte brandmænd. Dette giver så mulighed for radio korrespondance mellem vagtcentralen og indsatspersonalet. Udkaldsmodel B) En bemandet vagtcentralløsning, hvor udkaldet også modtages elektronisk fra politiets 112 central. De modtagne data vises på en skærm for en medarbejder, der ud fra meldingen disponerer og foretager udkald af personale og køretøjer. Dette kan også ske direkte fra anlægget som ved den ubemandede og så blot under overvågning af en medarbejder, der kan disponerer ved sammenfald af udkald eller andet unormalt. Den bemandede løsning giver selvfølgelig mulighed for radiokorrespondance mellem vagtcentralen og indsatspersonalet via SINE-nettet. Muligheden for yderligere manuelle nødprocedurer er også til stede ved den bemandede model, der har langt større muligheder for servicering af det indsatte indsatspersonale og som støttefunktion for indsatslederen. Serviceniveauet ved ABA anlæg er større ved den bemandede løsning, da responstiden på at sætte anlægget i service eller lign. er langt mindre. Ved en løsning med udliciteret udkalds-vagtcentral, har vagtcentralpersonalet som udgangspunkt ingen disponeringsret. Det er den kommunale indsatsleder, der efter opkald fra vagtcentralen træffer beslutninger, men mindre andet er aftalt. Fordele ved udkaldsmodel A Meget billig løsning

162 Ulemper ved udkaldsmodel A Færre muligheder for nødprocedurer Ingen SINE-radio betjening Formentlig ingen besparelsesgevinst ved en sammenlægning og ingen fordele ved en sammenlægning Meget dårlig løsning for større beredskaber Ingen mulighed for et samarbejde med en kommunal krisestab Ingen mulighed for kontakt fra indsatspersonalet og tilbage til vagtcentralen Ingen mulighed for disponering efter udkaldet fra vagtcentralen Fordele ved udkaldsmodel B Bedre udnyttelse af personalet, hvilket gør det billigere Større faglige kompetencer hos personalet Besparelser på lokaler, udstyr m.v. Bedre service for virksomheder med ABA anlæg (kun ved fuldtidsbemandede) Ulemper ved udkaldsmodel B Færre muligheder for individuelle løsninger for det enkelte beredskab Begrænset mulighed for samarbejde med en kommunal krisestab Meget stor ekstraudgift for flere kommuner med egen vagtcentral Model 2: Udkaldsmodel og kriseledelse Med denne model varetager vagtcentralerne stadig de klassiske beredskabsopgaver med udkald som model 1. Derudover fungerer vagtcentralerne i denne model som et ledelsesstøtteværktøj for indsatsleder og den kommunale kriseledelse herunder forskellige kommunale krisestabe. En forudsætning for denne model er, at der er nærhed mellem vagtcentral og indsatsleder/krisestab. En forudsætning for model 2 er desuden, at vagtcentralen drives af myndigheden frem for af en privat aktør. Kommunal kriseledelse må betragtes som myndighedsarbejde, hvorfor dette arbejde ikke kan foretages af eller hos en privat aktør. En kommunal krisestab nedsættes typisk til at håndtere større eller længerevarende hændelser, hvor der er behov for fælles ledelse, koordinering og overblik over den samlede kommunale indsats. Eksempler på hændelser, der kan aktivere en kommunal krisestab, kan være: Storbrande, pandemi, større drikkevandsforurening, større kystforurening eller voldsomt vejr såsom skybrud, stormflod eller storm/orkan. Kendetegnende for hændelser der kræver en kommunal krisestab er typisk, at der er tale om en tidsmæssig lang indsats samtidig med, at der typisk er mange skadesteder med mange forskellige indsatte ressourcer. For at kunne træffe de rigtige beslutninger og sikre den rette koordinering af indsatsen har en kommunal krisestab et stort behov for hele tiden at have et samlet situationsbillede over samtlige skadesteder og indsatte ressourcer. Krisestaben har desuden brug for hjælp til at kommunikere alle beslutninger ud til enheder og skadesteder. Det er her vagtcentralen koblet på SINE er tænkt som et værktøj for indsatsleder og krisestab. En tæt kontakt mellem vagtcentral og indsatsleder/krisestab vil betyde, at vagtcentralen eksempelvis kan bistå med følgende opgaver ved større hændelser:

163 - At alarmere og sammenkalde medlemmer af krisestab(e) - At alarmere/informere berørte borgere, kommunale forvaltninger samt virksomheder i kommunen om situationen - At sørge for den praktiske rekvirering af de nødvendige ressourcer og hjælp, fx indkalde ekstra mandskab, skaffe materiel fra interne og eksterne entreprenører, skaffe hjælp fra statslige styrelser, osv. - At sikre tæt kontakt og koordinering med øvrige indsatte myndigheder og stabe, fx politi, region og stat - At modtage og samle informationer og situationsbillede fra alle skadesteder og dermed bidrage til et samlet situationsbillede. - At modtage og samle alle visuelle informationer fra alle skadesteder, fx foto, video eller tegning af skadesteder i GIS (fx via SINE Services). Dermed bidrage til et samlet visuelt situationsbillede. - At kommunikere alle trufne beslutninger ud til forskellige skadesteder, relevante myndigheder og til kommunens øvrige forvaltninger Fordele ved model 2: Fordele Hjælpeværktøj: Denne type vagtcentral er et afgørende hjælpeværktøj for krisestyringssystemet til al kommunikation frem og tilbage under en krise eller under en større indsats. I og med, at vagtcentralen løfter denne tidskrævende og relativt omfattende opgave, friholdes indsatleder og medlemmer af en eventuel krisestab fra at skulle bruge tid på dette. Dermed kan indsatsleder og krisestab bruge sin tid og kræfter på kerneopgaven at løse og koordinere den samlede kommunale indsats Nærhedsprincippet: Nærhed mellem indsatsleder/krisestab og vagtcentral under større hændelser sikrer mulighed for at få et samlet overblik over situationen herunder over indsatte ressourcer. Nærhed mellem indsatsleder/krisestab og vagtcentral sikrer et fælles lokalkendskab. Med lokalkendskab menes kendskab til egne mulige ressourcer samt kendskab til lokalområdets særlige objekter (komplekse bygninger, risikovirksomheder, evakueringstunge objekter etc.) Robusthed: Modellen sikrer samlet set høj robusthed for redningsberedskabet. Med begrebet robusthed menes redningsberedskabets evne til at kunne håndtere større og længerevarende hændelser eller flere samtidige hændelser Ulemper Dyr løsning og overkapacitet: Hvis en vagtcentral alene skal varetage brandudkald, overvågning af automatiske brandalarmer (ABA) samt fungere som ledelsesstøtteværktøj ved større hændelser, vil det formentlig være en dyr løsning. Det kræver minimum én mand på døgnvagt at betjene en vagtcentral som beskrevet i denne model. Der vil over et gennemsnitligt døgn være relativt få opgaver til en sådan vagtcentral. Der vil for modellen derfor være en vis grad af overkapacitet af arbejdstid En forudsætning for modellen er, at der er nærhed mellem vagtcentral og indsatsleder/krisestab. Hvis man ønsker denne model, så udelukker man således en regional vagtcentral. Det er ikke realistisk at samle en kommunal krisestab på en vagtcentral, der geografisk ligger langt væk fra den pågældende kommune. Hvis vagtcentral og krisestab ikke samles samme sted, vil samspillet og nærhedsprincippet gå tabt

164 Model 3: Den udvidede vagtcentral (løsning af forskellige kommunale serviceopgaver) Med denne model varetager vagtcentralerne stadig opgaverne som beskrevet i model 1 og model 2. Men derudover varetages en række øvrige serviceopgaver, som ikke er direkte relateret til beredskabsloven. Her er der især tale om opgaver, der løses for kommunerne. En klassisk større serviceopgave redningsberedskabets vagtcentral kan løse for kommunerne, er at servicere den kommunale hjemmepleje ved nødkald. Denne opgave består i, at redningsberedskabets vagtcentral modtager nødkald i alle de tilfælde, hvor hjemmeplejen ikke kan besvare dem. Det er typisk en relativ stor opgave (i Aarhus Kommune overvåger Aarhus Brandvæsens vagtcentral eksempelvis ca antal nødkald.) Øvrige kommunale serviceopgaver, som redningsberedskabets vagtcentral kan løse, kan eksempelvis være: Tyveri- og videoovervågning af kommunale bygninger, varetage adgangskontrol for kommunens bygninger, overvågning af elevatorer, telefonvagt for miljøvagt, telefonvagt for kommunen osv. Fordele Samme fordele som Udkalds- og servicevagtmodellen, derudover: God økonomi: De ekstra serviceopgaver som vagtcentralen løser, er typisk indtægtsdækkende virksomhed der typisk løses for øvrige kommunale institutioner, hvorfor opgaverne bidrager positivt til redningsberedskabets samlede økonomi. Udnyttelse af overskudskapacitet: De kommunale opgaver som vagtcentralerne tager ind kan lade sig gøre pga. overskudskapacitet. Der skal alligevel være bemandet betjening ved telefonerne døgnet rundt til at håndtere brandalarmer og udkald. Alternativet til en kommunal udnyttelse af redningsberedskabets overkapacitet er, at kommunerne opbyggede egne vagtcentralfunktioner til at løse opgaverne, eksempelvis egen vagtcentral for døgnplejen, eller at opgaven løses af andre. Det må samlet set anses for en dyrere løsning for kommunerne i og med, at redningsberedskabets overkapacitet så ikke udnyttes. Modellen kan således samlet set medvirke til at kommunerne sparer penge på en række overvågningsfunktioner pga. optimal udnyttelse af overkapaciteten Stordriftsfordele: Ved at samle kommunale vagtcentralopgaver sparer man desuden på indkøb af hardware og software samt på IT-personale. Det er i høj grad samme værktøj, der anvendes til forskellige vagtcentralopgaver. Dvs. stort set det samme der anvendes til at modtage brandalarmer som til at modtage tyverialarmer Ulemper Usikkert om de enkelte kommuner vil overlade serviceopgaver til en stor fælles vagtcentral Hvis redningsberedskabernes økonomi bliver for afhængig af indtægtsdækkende virksomhed fra serviceopgaver, kan det give visse udfordringer for redningsberedskabets muligheder for at lave langsigtede budgetter

165 Oversigt over udkaldsmodeller og kontraktholdere (intern eller ekstern), fordelt på beredskabsklynger i kommunerne i Midtjylland, april 2015 Udkaldsmodel Udkaldsmodel og Den udvidede Beredskabsklynger kriseledelse vagtcentral Intern Ekstern Intern Ekstern Intern Ekstern Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Aarhus Skanderborg Odder Samsø X X X1 Til 2020 X Horsens Hedensted X 31/12-17 X Ringkøbing-Skjern X 31/12-18 Herning X 4, 31/12-15 Ikast-Brande X 31/12-16 X 2 X5 X7 X3 X6 X8 Teknisk servicesv agt Viborg Silkeborg X X Skive Lemvig Holstebro Struer X X X X Noter: X1 (Samsø): Bemandet indenfor normal arbejdstid af Samsø Redningskorps, bemandet udenfor normal arbejdstid af Falck Skejby. X2 (Ringkøbing-Skjern ): Ca. 100 ABA anlæg X3 (Ringkøbing-Skjern) : Teknisk servicesvagt X4: Kun for de tre nordlige stationer X5 :Egen ubemandet vagtcentral der bemandes ved udkald og har ansvar for overblik over bemanding, tilkald, materiel og reserve kørertøjer X6 :Servicerer og driver ca. 160 ABA alarmkunder til daglig Servicerer tyverialarmer, elevator alarmer og backup for hjemmeplejen X7: Ca. 90 ABA anlæg X8: Teknisk servicesvagt

166

167 Bilag 3: Et geografisk overblik over det samlede danske beredskab Dette bilag viser et geografisk overblik over, hvordan det danske beredskab fremadrettet er struktureret i forskellige kredse. De følgende tre figurer viser, hvordan det danske beredskab geografisk er organiseret. Politi, sundhedsberedskab og redningsberedskab er alle struktureret forskelligt rent geografisk i henholdsvis 12, 5 og 20 kredse. Figur 1: Politiet - Kort over politikredsene i Danmark (12 kredse)

168 Figur 2: Sundhedsberedskabet - Kort over Regionerne i Danmark (5 kredse)

169 Beredskab Horsens Hedensted Figur 3: Redningsberedskabet - Kort over fremtidens kommunale redningsberedskaber status d. 26. juni (20 kredse)

170 N OTAT KKR MIDTJYLLAND Dagsordenspunkter til KKR mødet den 10. september 2015 (foreløbig) Den 6. august 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 20. april Siden sidst 2.1. Orientering 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Drøftelse af modeller for en fælles vagtcentral på beredskabsområdet 3.2. Dimensionering af SOSU og PAU uddannelserne 3.3. Socialtilsyn Midtjylland status og økonomi Børnehuset status 2016 (evt) 3.5. Afrapportering på de centralt udmeldte områder fra Socialstyrelsen 3.6. Vækstforums erhvervshandlingsplan: Vækstplan CDEU forstærket strategi og forhøjet medlemsbidrag (evt) 3.8. Rammeaftale og National aftale 2016 for Væksthusene 3.9. Kommunernes integrationsindsats opfølgningssag (evt) Samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region 4. Udpegninger 5. KKR 6. Punkter til næste møde 7. Eventuelt Direkte Mobil Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Side 1/1

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. januar 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 med efterfølgende frokost Mødelokale B, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket Tid og sted: Fredag 14. oktober 2011, fra kl. 9.00 til 12.00 efterfulgt af frokost Mødelokale C, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg Deltagere: Afbud:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser 1. Baggrund for samarbejdsaftalen De tre vestdanske vækstfora for Region Syddanmark, Region Midtjylland og

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Beretning og regnskab for

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

Direktionen Business Region North Denmark Referat

Direktionen Business Region North Denmark Referat Direktionen Business Region North Denmark Referat Tirsdag d. 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Mødedeltagere Deltagere: Carsten Sand Nielsen Niels Højgaard Søren Steensen Johan

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland

Hermed fremsendes referat fra vækstforums møde den 19. juni 2006. Med venlig hilsen. Bent Hansen Formand for vækstforum i Region Midtjylland Til medlemmerne af Vækstforum for Region Midtjylland REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 22. juni 2006 Sagsbehandler: Helen Rosager Tlf.: 8728 2972 E-mail: hro@rm.dk Journalnr.:

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere