BAGGRUND. for Københavns Biblioteker STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUND. for Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019"

Transkript

1 BAGGRUND for Københavns Biblioteker STRATEGI

2 Baggrund for Københavns Biblioteker Strategi Indholdsfortegnelse Oplysning og uddannelse ny rolle for Københavns Biblioteker... 1 Biblioteket i vidensamfundet... 2 Public service rolle på kultur... 3 Øgede kompetencekrav... 3 Nye former for læring... 4 Flere ikke-brugere... 5 Konkurrence om opmærksomheden... 6 Bibliotekets styrker... 6 Kulturel aktivitet ny rolle for Københavns Biblioteker... 7 Kultur og identitet... 8 Sociale medier... 9 Kulturel aktivitet og dannelse Oplysning og uddannelse ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebibliotekets rolle er jævnligt til diskussion, fordi både rammevilkår og opgaver er under hastig forandring. Derfor indledes strategien med overvejelser om de ændrede rammevilkår og en ændret rolle for Københavns Biblioteker. Nedenstående figur indeholder en præsentation af nogle af rammevilkårene. Figuren illustrerer sammenhængen mellem rammevilkår og mere grundlæggende samfundsmæssige behov på den ene side og bibliotekets ændrede rolle på den anden side. Rammevilkårene gennemgås i de følgende afsnit. Figur 1: Rammevilkår for folkebiblioteket Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige udfordringer på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Globaliseringens konkurrencepres skaber fokus på vækst og viden, der giver anledning til 1

3 øgede kompetencekrav. Disse krav skal sammenholdes med de mange dårlige læsere, ringe itfærdigheder og nye læringsformer. Læsning og læring bliver dermed vigtige indsatsområder ofte med et meget konkret fokus på den enkelte borger i form af uddannelseskrav. Den nederste del af figuren læses på samme vis; Fokuseringen på vækst og viden indebærer, at bibliotekets formål fortsat er relevant. Konkurrence om opmærksomhed er en udfordring for bibliotekets traditionelle opgaveløsning. Ligeledes udgør et stigende antal ikke-brugere et problem i et vidensamfund. Bibliotekets vigtigste styrker er bøgerne, borgerne som ressource og biblioteket som fysisk rum. Dermed bliver en opsøgende indsats og nye fysiske rammer vigtige indsatsområder for biblioteket. Resultatet bliver borgerens kompetencer som vigtigt indsatsområde. Biblioteket i vidensamfundet Den traditionelle opgave for biblioteket har jævnfør formålsparagraffen været at give adgang til først bøger og sidenhen musik, film og digitale informationsressourcer. Biblioteket sørgede for, at alle havde adgang til medier og kulturelle tilbud, og på den måde blev formålet opfyldt borgerne fik bedre muligheder for at blive uddannede, oplyste og kulturelt aktive. Øget digitalisering og flere digitale medier sikrer ikke i sig selv fri og lige adgang til kultur og viden for alle borgere Borgerens adgang til medier og kulturelle tilbud er fortsat en vigtig opgave for Københavns Biblioteker. Den øgede digitalisering og et større udbud af medier og kultur sikrer ikke i sig selv, at der er lige adgang til medier og kulturelle oplevelser for alle borgere. Københavns Biblioteker skal derfor fortsat arbejde for at sikre nem adgang og stille litteratur, musik og film til rådighed for alle københavnere. Her kan nye tilbud som biblioteksfilialer med selvbetjent adgang og digitale løsninger spille en væsentlig rolle. Tilrådighedstillelse og nem adgang er imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at opfylde folkebibliotekernes formål. Man skal kunne læse for at få noget ud af bogen, og man kan ikke udnytte adgangen til en database, hvis man ikke formår at anvende den. Manglende færdigheder har altid været en barriere for at udnytte bibliotekets tilbud, men de samfundsmæssige krav til oplysning og uddannelse er øget. Det medfører et større fokus på borgerens reelle muligheder for at udnytte bibliotekets tilbud. Viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse, men tilegnelse af viden kræver kompetencer Globaliseringen, der for alvor tog fart efter Berlinmurens fald, har blandt andet medført et øget konkurrencepres og større krav til den enkelte borgers kompetencer. Dette var netop grundlaget for det seneste nationale udvalgsarbejde om folkebibliotekernes rolle fra Her var udgangspunktet, at samfundet med fordel kan anskues som et vidensamfund. Dette er kendetegnet ved, at viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse. Viden og innovation er blevet vigtigere faktorer i produktion og værdiskabelse end eksempelvis jord, råstoffer og kapital. Den enkelte medarbejder skal kunne omsætte information til viden og have kompetencerne til at omsætte denne viden til værdiskabende aktiviteter. Det er grundlaget for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor spiller forskning og innovation også en stadig større rolle for virksomhederne i København. Det udtrykkes markant i både Regeringens innovationsstrategi og Region Hovedstadens erhvervsstrategi. 2

4 Public service rolle på kultur Der er et stærkt politisk fokus på uddannelse, som blandt andet kommer til udtryk i regeringens vision om Den bedst uddannede generation og en reform af folkeskolen. Københavns Biblioteker kan ikke nøjes med at give adgang til medier, men må fokusere mere på den enkelte borger og dennes kompetencer De øgede samfundsmæssige krav til den enkelte borgers kompetencer indebærer, at Københavns Biblioteker ikke længere kan nøjes med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at give adgang til medier. Der skal fokuseres mere på borgerne og på deres kompetencer, hvis bibliotekerne skal opfylde formålet. Øgede kompetencekrav En tidlig læseindsats giver markante resultater i skolen og resten af livet I de senere år er der blandt andet med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne fokuseret mere på børns læsefærdigheder. I PISA-undersøgelsen fra 2009 rakte danske elevers læsefærdigheder til en plads som nummer 24 ud af de 65 deltagende lande. I henhold til undersøgelsen opnår 15,2 % af eleverne i folkeskolen ikke funktionel læsekompetence. Det er et problem, fordi læsning i henhold til Børne- og Undervisningsministeriet er grundlaget for læring i alle fag. Figur 2: Tidsforbrug på fritidslæsning Det er naturligvis primært et anliggende for folkeskolerne, men Københavns Biblioteker kan bidrage til at gøre flere børn til gode læsere. Man ved, at den tidlige indsats (før skolealderen) og fritidslæsning i skolealderen har stor betydning for læsefærdigheder. Et øget tidsforbrug på læsning i fritiden (svarende til ½ time dagligt) er forbundet med en gennemsnitlig forbedring af elevernes læsefærdigheder svarende til mere end et skoleår. Ligeledes opnår børn fra en tidlig alder via læsning et øget ordforråd, som stiger eksponentielt gennem skoleårene. Afstanden i ordforråd mellem de læsende og de ikke-læsende børn indhentes aldrig; heller ikke i voksenalderen. OECD koordinerede i 2013 en undersøgelse af voksne danskeres færdigheder i matematik, læsning og it. Denne PISA for voksne blev lavet af SFI, der gennemførte interviews og tests hjemme hos voksne danskere. Resultaterne viser, at næsten danskere har dårlige 3

5 læsefærdigheder, og at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel, og Danmark ligger således under OECD s gennemsnit i læsning danskere har dårlige læsefærdigheder og er typisk også udfordrede på it, og Københavns Biblioteker kan fokusere på livslang læring For de mange københavnere, der har dårlige læsefærdigheder, er en stor del af Københavns Bibliotekers tilbud ikke en reel mulighed. Undersøgelsen viser desværre, at de typisk også er dårlige til it. Ifølge undersøgelsen er der således et sammenfald mellem svage færdigheder i læsning og manglende it-kompetencer. Der er dog flere voksne danskere, der har dårlige it-kompetencer (næsten 30 % af voksne danskere). Resultaterne er vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til planerne om en digital, offentlig sektor, og eksempelvis Citizen 2015-planen i København og for Københavns Bibliotekers planer om øget digitalisering. På baggrund af resultaterne anbefaler OECD medlemslandene at øge fokus på livslang læring. Det har været på dagsordenen i en årrække, men den forhøjede levealder og det længere arbejdsliv kombineret med stærkt øgede kompetencekrav giver livslang læring ny relevans. Hvis PIAACundersøgelserne får samme effekt for livslang læring, som PISA-undersøgelserne har haft for folkeskolen, kan Københavns Biblioteker med fordel fokusere på dette område. Nye former for læring Livslang læring er i høj grad et individuelt projekt. OECD bruger betegnelsen self-directed individual activity. Københavns Biblioteker har en vigtig rolle i at understøtte denne type aktiviteter både gennem adgang til materialer, vejledning og gode fysiske rammer. Desuden bør Københavns Biblioteker kunne facilitere uformelle studiegrupper for københavnere med samme interesse for et givent emne. Det kan eksempelvis ske ved at formidle kontakt og facilitere interaktionen på internettet og i det fysiske rum. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læring ved også at give deltagerne et fysisk rum Inden for videregående uddannelse har der i de seneste par år været stort fokus på globale e- læringsinitiativer de såkaldte Massive Open Online Cources (MOOCs). Store amerikanske universiteter som Stanford, MIT og Harvard udbyder kurser med egne undervisere til op mod studerende fra hele verden. Kurserne er lavet som individuel e-læring, men kan med fordel suppleres med sociale aktiviteter på eksempelvis Facebook eller ved et fysisk møde. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læringsaktiviteter ved at give muligheder for, at deltagerne kan mødes i de fysiske biblioteker. Gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013 har stor betydning for Københavns Biblioteker Det formelle uddannelsessystem undergår også store forandringer. Det er især gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013, der har betydning for Københavns Biblioteker. Gymnasiereformen introducerede mere projektarbejde, flere tværfaglige forløb, større selvstændighed og mere problembaseret læring. I 3.g laver de studerende et studieretningsprojekt (SRP-opgaven), hvor fokus er på faglig fordybelse samt et projekt i almen studieforberedelse (ATopgaven), hvor de skal demonstrere metodekundskab. I forbindelse med opgaveskrivningen er 4

6 gymnasieeleverne flittige brugere af Københavns Biblioteker. De bruger de fysiske rum til studiemøder, materialerne til opgaverne og medarbejderne til vejledning. Gymnasieelever har brug for litteratur, vejledning og informationskompetencer Gymnasieelevernes konkrete udfordring er at finde den rette information og at vurdere den. Det er en kernekompetence for biblioteksmedarbejdere og et at de områder, hvor Københavns Biblioteker kan bidrage til at understøtte læring. Det er afgørende for eleverne at de baserer deres læring og opgaver på den rette information. Professor i filosofi Vincent Hendricks har lidt forenklet skrevet, at: Viden = sand information + proces. Begreberne data, information og viden bruges ofte lidt lemfældigt, men ikke hos Hendricks, hvor pointen er, at man kun bør påstå at vide noget, hvis det er resultatet af en bestemt proces og baseret på sand information. Bibliotekerne bruger begrebet informationskompetence om evnen til at finde, evaluere og anvende den rette information. Københavns Biblioteker tager udgangspunkt i den definition, der anvendes af den amerikanske biblioteksforening. Der er i mange år blevet udbudt kurser i dette på bibliotekerne under overskriften biblioteksorientering eller biblioteksintroduktion, men med internettets udbredelse og andre mediers øgede betydning er informationskompetence en mere velegnet betegnelse. I takt med at der lægges større vægt på livslang læring og mere selvstændige studieaktiviteter, bliver informationskompetence relevant for en større kreds af borgere, der benytter Københavns Biblioteker til at dygtiggøre sig. Folkeskolereformen giver Københavns Biblioteker nye muligheder for samspil med de københavnske skoler. I lighed med den øvrige Kultur- og Fritidsforvaltning kan Københavns Biblioteker således understøtte ambitionen om, at den lokale folkeskole åbner sig mod omverden og inddrager lokalsamfundet. Oplagt samarbejde med folkeskolen handler om elevernes informationskompetencer og digitale dannelse Københavns Biblioteker kan sammen med folkeskolerne udvikle arrangementer med litteraturformidling både på skolen og biblioteket for at fremme elvernes fritidslæsning. Andre mulige samarbejdsområder kunne være udvikling af elevernes informationskompetence og digitale dannelse (kompetent og ansvarsbevidst brug af sociale medier). Flere ikke-brugere Københavns Biblioteker har haft stigende besøgstal gennem en længere årrække. Det høje besøgstal med 4 mio. årlige besøg viser, at bestræbelserne på at forbedre adgangen til biblioteket med udvidet åbningstid og sammenlægning med kulturhuse har været en succes. På trods af de høje besøgstal, er der imidlertid en let faldende andel af københavnerne, der jævnligt benytter bibliotekerne. Forklaringen på disse tilsyneladende modsatrettede tendenser er, at de borgere, der bruger bibliotekerne, til gengæld benytter dem meget ofte. En anden tydelig tendens er et svagt faldende udlån af fysiske bøger kombineret med en kraftigt stigende benyttelse af digitale informationsressourcer. Disse to tendenser giver to meget væsentlige udfordringer for Københavns Biblioteker i de kommende år. Der skal bruges mange flere ressourcer på digitale materialer samtidig med at efterspørgslen efter fysiske materialer kun falder gradvist. 5

7 Løsningen på denne udfordring er en omlægning af biblioteksbetjeningen og en målrettet digitaliseringsindsats. Tallene viser ligeledes, at Københavns Bibliotekers digitale omstillingsstrategi langsomt bærer frugt på trods af den omkostningstunge proces fra det analoge til det hybride bibliotek. En anden udfordring er det stigende antal ikke-brugere. Der er ca. 30 % af københavnerne, der bruger bibliotekerne hyppigt, ca. 25 % der bruger biblioteket engang i mellem og ca. 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket. I 2012 fik danskere nyt arbejde søgt fra en bibliotekscomputer Biblioteksbrug varierer i en persons livscyklus og kan eksempelvis være bestemt af, om der i livssituationen er fokus på studie, karriere eller børn. Det er imidlertid ganske sandsynligt, at de 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket, kunne have særligt behov for bibliotekets tilbud. Et ikke ubetydeligt antal borgere benytter bibliotekets computere til fx at interagere med det offentlige Danmark og til at søge arbejde. Dette til trods for den meget høje andel af danske hjem med computere og internetadgang. Biblioteket ses som et frirum, hvor man uden et forventningspres kan skærpe sine kompetencer i fx internetsøgninger, udarbejdelse af CV o.lign. I 2012 søgte ca danskere job fra en bibliotekscomputer, og for lykkedes det at få det. Udviklingen betyder, at Københavns Biblioteker må have et større fokus på borgernes adfærd og behov. Bibliotekstilbuddet skal ikke kun være et tag-selv-bord for ressourcestærke københavnere, og Københavns Biblioteker må derfor også påtage sig en mere opsøgende rolle. Konkurrence om opmærksomheden Der er ikke længere knaphed på medier og kulturelle tilbud, men på brugernes opmærksomhed Internettets øgede betydning og et voksende medieudbud er yderligere grunde til, at Københavns Biblioteker må udvikle et mere udadrettet fokus. Det øgede udbud af medier medfører, at bibliotekernes samling ikke længere spiller samme centrale rolle for mange borgere som tidligere. Man taler om, at der ikke længere er en knaphed på medier og kulturelle tilbud, men en kamp om brugernes opmærksomhed. Internetmagasinet Quartz bemærkede i en artikel om streamingtjenesten Netflix, at man her har erkendt, at man konkurrerer med stort set alle fritidsaktiviteter om brugerens tid og opmærksomhed. Det er en udfordring for alle kulturinstitutioner, at man bliver nødt til at have en mere aktiv kulturformidling, hvis man vil sikre, at borgerne i det mindste har haft mulighed for at tage stilling til tilbuddet. For Københavns Biblioteker er det naturligvis særligt vigtigt at følge borgernes benyttelse eventuelt inddelt efter målgrupper, når formålet er at fremme alle borgeres oplysning uddannelse og kulturelle aktivitet. Bibliotekets styrker Københavns biblioteker har et højt besøgstal, og når tilfredsheden blandt brugerne måles er den meget høj (97%). Derfor må ændringer i Københavns Bibliotekers opgaver og rolle ikke ske på bekostning af den biblioteksbetjening, der gør Københavns Biblioteker så attraktive for mange 6

8 københavnere. Figur 3: Hvor tilfreds er du alt i alt med biblioteket? De væsentlige styrker er medarbejderne, samlingen, det fysiske rum og borgerens møde med andre borgere. Det lokale bibliotek opfylder mange forskellige behov. Som læringssted er bibliotekets styrke i høj grad, at der ikke er nogen barrierer for at komme i gang. Der lægges vægt på en spontan, lystpræget, uformel og problembaseret tilgang til læring. Udgangspunkt er det individuelle projekt og den enkeltes nysgerrighed, hvad enten det er indvandreren der får vejledning i at lave en ansøgning, den ældre der deltager i et kursus om nem-id eller den unges nyfundne interesse for slaget ved Dybbøl. De mange brugere af Københavns Biblioteker er en væsentlig styrke i forhold til at understøtte læring. Det skal ikke nødvendigvis ske ved, at borgerne skal optræde som frivillige for at hjælpe andre borgere. Det handler i højere grad om, at der skabes gode rammer for at blive klogere sammen. En læseklub på tysk giver herboende tyskere mulighed for at møde københavnere, der til gengæld udvikler deres sprogfærdigheder. Læseklubber for faglitteratur knyttet til arrangementsvirksomhed om samme emne er et andet eksempel på denne tilgang. Fremtidens bibliotek har færre fysiske bøger og reoler, men flere mennesker og digitale tilbud Fremtidens københavnske biblioteker vil have flere mennesker og færre reoler. Litteraturen vil fortsat være kernen i biblioteket, men en stor del af den vil være digitaliseret, og biblioteket skaber især værdi ved at skabe nye rammer for litteraturoplevelsen. Kulturel aktivitet ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebiblioteket er både en lærings- og kulturinstitution. Det er den måde, hvorpå biblioteket fletter læring og kultur, der giver en særlig tilgang til læring. Det er omvendt også denne synergi, der giver en særlig tilgang til kultur. For en kulturinstitution har kultur naturligvis en værdi i sig selv, men for biblioteket er kultur også et grundlag for dannelse. Nedenstående figur illustrer udvalgte rammevilkår i forhold til Københavns Bibliotekers rolle som kulturinstitution. 7

9 Figur 4: Københavns Biblioteker som ramme om kulturtilbud Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige tendenser, der er relevante for bibliotekerne på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Udgangspunktet er det senmoderne samfund, der blandt andet er kendetegnet ved, at identitet spiller en vigtig rolle også i forhold til kultur. Det foregår inden for rammerne af en omfattende digitalisering af medierne og en øget internationalisering og kommercialisering af mediebilledet. Der sker en fragmentering af traditionelle, kulturelle fællesskaber til fordel for mere flygtige fællesskaber - ofte understøttet af sociale medier. Medieforbruget er personaliseret og ofte også inspireret af sociale netværk. Mediekompetencer og kritisk tilgang er væsentlige for at kunne deltage i kulturlivet. Den nederste del af figuren tager udgangspunkt i bibliotekets traditionelle rolle i at fremme dannelse. Rammer og idealer for opgaven er ændret. Der er en større mangfoldighed i kulturelle udtryk og livssituationer, og biblioteket tager i højere grad et lokalt udgangspunkt. Biblioteket har fortsat et normativt udgangspunkt i kulturformidlingen med udgangspunkt i bibliotekslovens kriterier om alsidighed, aktualitet og kvalitet. I kraft af de ændrede vilkår foregår kulturformidlingen i dialog mellem borgerne for at styrke mediekompetencer, fremme kritisk dialog og finde fælles kvalitetskriterier i bibliotekets public service funktion. Kultur og identitet Tidligere kulturelle fællesskaber er under forandring, og kulturens institutioner har ikke længere den samme betydning for den enkelte borger Hvor bibliotekets rolle i forhold til læring tager afsæt i viden og kompetencer, handler rollen som kulturinstitution om andre samfundsmæssige og menneskelige vilkår. Sociologer taler om det senmoderne samfund præget af kulturel frisættelse og mere fragmenterede fællesskaber. Begrebet antyder en vis kontinuitet med modernitetens tro på individ, fremskridt og idealer (jf. afsnittet om læring), men også et samfund, der er ved at ændre karakter. I denne sammenhæng er det væsentlige, at tidligere kulturelle fikspunkter og fællesskaber er under forandring. De institutioner og medier, der tidligere udgjorde en fælles og stabil referenceramme, har ikke længere den samme 8

10 betydning for den enkelte borger. Udviklingen foregår i tæt samspil med en medieudvikling, der er præget af internationalisering og kommercialisering. Her spiller internettet en central rolle. Multinationale selskaber som Google og Facebook tilbyder nye rammer for medieforbrug og interaktion finansieret af reklamer og baseret på indgående kendskab til brugernes adfærdsmønstre. For brugerne bliver det sværere at gennemskue, hvordan benyttelse af bestemte tjenester og adfærdsdata bidrager til at forme de tilbud og den information, som man præsenteres for på internettet. Internetaktivisten Eli Pariser har introduceret begrebet filterboble om de filtre og algoritmer, der skaber et personligt og unikt informationsunivers for den enkelte internetbruger. Der foregår en automatisk individualiseret sortering i de søgeresultater, Google præsenterer, de film, der foreslås hos Netflix, og venners opdateringer på Facebook. Globale tjenester viser tilbud baseret på tidligere valg, så brugeren sjældent præsenteres for nye ideer, perspektiver og genrer og ved måske slet ikke, der filtreres Relevans bliver et spørgsmål om den information, man ønsker at se, men ikke nødvendigvis den information, man har behov for at se. Man bliver ikke i tilstrækkelig grad introduceret for nye ideer, nye mennesker og anderledes perspektiver, og man ved ikke, hvad der filtreres fra. Internettets potentiale som et åbent debatforum og en ny offentlighed undergraves ifølge Pariser af denne usynlige algoritmiske redigering af information. Biblioteket er stedet, hvor ny og smal litteratur, musik og filmkunst kan præsenteres uden kommercielle overvejelser For Københavns Biblioteker illustrerer udviklingen, at det ikke er tilstrækkeligt at stille materialer til rådighed og stole på, at det i sig selv fremmer oplysning og uddannelse. Der er behov for en mere aktiv indsats. Det kan eksempelvis være en målrettet indsats for netop at præsentere et anderledes og inspirerende tilbud gennem bibliotekets formidling. Københavns Biblioteker vil også anvende algoritmer og personalisering i det digitale bibliotek, men indretningen skal overvejes nøje og være tydelig for borgerne. Internettet er en billig distributionsplatform for musik, tv, film og bøger. Det giver mulighed for billig distribution af kulturelle tilbud til store målgrupper med nye forretnings- og abonnementsmodeller. Reklamefinansiering indebærer, at indhold kan tilbydes gratis. På musikområdet er streaming-tjenesten Spotify et godt eksempel. Alle borgere har nu mulighed for at få adgang til et gratis, reklamefinansieret musiktilbud. Tilsvarende på abonnementsområdet ser man musiktjenester koblet til tilbud fra mobil- og teleselskaber. De gratis tilbud eksempelvis på musikområdet er naturligvis en konkurrent til Københavns Bibliotekers tilbud. Her skal bibliotekerne formentlig ikke bruge ressourcer på at stille streaming af musik til rådighed eller formidle et online musiktilbud, medmindre det tilbyder noget andet end de kommercielle, gratis tjenester. Sociale medier I det senmoderne samfund er de traditionelle institutioner svækkede og fællesskaber har en mere flygtig karakter. De sociale medier anvendes til at indgå i nye fællesskaber og til at understøtte borgerens personlige 9

11 og professionelle netværk. Dermed bliver det vigtigt for den enkelte borger at have kompetencer til at anvende sociale medier og en forståelse for de uformelle aspekter af brugen af sociale medier. Det kan være ældre, der gennem undervisning i Facebook bliver trygge ved at anvende tjenesten til at holde kontakt med familie og venner eller unge, som lærer at forholde sig kritisk til, hvad man deler eller kommunikerer på sociale medier, og hvilke digitale spor man afsætter på internettet. Sociale medier kræver kompetencer og viden, men giver nye muligheder for læring og kulturformidling De sociale medier spiller også en større rolle i kulturformidlingen. Kulturelle tilbud anbefales og vurderes i netværket, og venners anbefalinger spiller ofte en større rolle end traditionel kulturformidling eller anmeldelser. Med sociale medier fungerer internettet i højere grad som en dynamisk samtale end en mere statisk platform for formidling. For Københavns Biblioteker indebærer denne udvikling, at borgerne i højere grad skal inddrages i kulturformidlingen, og at Københavns Biblioteker bidrager med ny inspiration til samtalerne på de sociale medier. Det er vigtigt, at alle københavnere har kompetencer til at anvende sociale medier, men også en bevidsthed om, at man skal forholde sig kritisk til, hvordan man bruger dem. Kulturel aktivitet og dannelse Folkebibliotekernes kulturformidling udspringer af en dannelsestanke. Det er et humanistisk ideal om en oplyst borger, der bliver kultiveret gennem mødet med relevante litteratur-, musik- og filmværker. Her er bibliotekets samling central, fordi den er udvalgt efter kriterierne om alsidighed, aktualitet og kvalitet. Dannelsestanken adskiller sig fra det kompetencefokus, som folkebiblioteket anlægger i mange læringsaktiviteter. Dannelsesidealet er mere værdiladet (noget er bedre end andet), og dannelsen er et mål i sig selv, hvor kompetencer ofte i højere grad er redskaber til at fremme andre formål. Københavns Biblioteker har ikke dannelse af københavnerne som formål, men bibliotekernes kulturtilbud afspejler, at de har noget på hjerte. For Københavns Biblioteker er det ikke ligegyldigt om barnet møder en forfatter eller en tryllekunstner på biblioteket. Det er fortsat samlingen, der er grundlaget for Københavns Bibliotekers kulturformidling, og kvalitet, alsidighed og aktualitet er nøgleordene. København er i stigende grad en international by, og over 20 % af borgerne er etniske minoriteter. Det indebærer, at mangfoldighed er et vigtigt tema i kulturaktiviteterne, hvor borgerne både har mulighed for at møde dansk og international kultur. Københavns Biblioteker er mange steder fusioneret med kulturhuset. Det giver sammen med forvaltningens målsætninger om frivillighed og inddragelse af borgerne gode muligheder for at udvikle bibliotekets kulturformidling, så den i højere grad skaber dialog blandt borgerne. Københavns Biblioteker skal ikke blot give adgang til en samling, men skabe aktiviteter med udgangspunkt i litteraturen, musikken eller filmen. Den meget brede vifte af arrangementer og den omfattende klubvirksomhed er gode eksempler på dette. Når man som borger har læst en god bog, kan det give litteraturoplevelsen endnu større værdi at diskutere den med andre borgere eller at møde forfatteren. De enkelte biblioteker i København har et bydelsfokus, og de lokale kulturelle aktiviteter kan bidrage til at styrke det lokale fællesskab i bydelen. 10

12 Københavns Biblioteker bidrager med noget, borgeren typisk ikke kan få andre steder Københavns Bibliotekers særlige tilgang til kulturelle aktiviteter er, at de gerne må have et læringselement. De må gerne udbrede perspektivet, give ny inspiration og bidrage til debatten og den fælles kulturelle forståelse. Det er således en public service opgave i den forstand, at de kulturelle aktiviteter bør være et supplement til de kommercielle tilbud og have et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Københavns Biblioteker bidrager med noget, som borgeren typisk ikke kan få andre steder, og alsidighed, aktualitet og kvalitet er ikke kun nøgleord i materialeudvælgelsen, men i de arrangementer og aktiviteter, som biblioteket laver med borgerne. Det betyder helt konkret, at Københavns Biblioteker ønsker at sætte rammerne for aktiviteterne, men i højere grad inddrage borgerne for at skabe en kritisk dialog om kulturen. Derudover vil Københavns Biblioteker arbejde mere systematisk med arrangementer, borgerinddragelse og klubvirksomhed og søge at skabe en stærkere sammenhæng mellem disse elementer. 11

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Strategi, bibliotekspakke og erfaringer i Københavns Biblioteker

Strategi, bibliotekspakke og erfaringer i Københavns Biblioteker Strategi, bibliotekspakke og erfaringer i Københavns Biblioteker 28. april Kulturstyrelsen Mikkel Christoffersen // specialkonsulent, Biblioteksudvikling Strategien 2014-19 Et stykke tid siden, Kbh. havde

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Københavns Biblioteker. Strategi udkast

Københavns Biblioteker. Strategi udkast Københavns Biblioteker Strategi 2014-2019 udkast Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Det opsøgende bibliotek... 2 Udvalgte nøgletal... 3 Omprioritering på Københavns

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Bibliotekernes krise. Ole Münster

Bibliotekernes krise. Ole Münster Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Notat om bibliotekernes udvikling

Notat om bibliotekernes udvikling Notat om bibliotekernes udvikling 1 1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største

Læs mere

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE 2017 BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE IND HOLD POLITIK Vejle Bibliotekerne Vækst i menneskers liv... side 3 Oplevelser og mødesteder... side 5 Demokrati... side 6 Kan vi hjælpe?... side 7 Relationer

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

STATUS PÅ BIBLIOTEKSPAKKEN KVARTALSRAPPORT DECEMBER 2016

STATUS PÅ BIBLIOTEKSPAKKEN KVARTALSRAPPORT DECEMBER 2016 STATUS PÅ BIBLIOTEKSPAKKEN KVARTALSRAPPORT DECEMBER 2016 INTRODUKTION Med vedtagelsen af Københavns Kommunes bibliotekspakke Styrk Borgerne og Biblioteksstrategien 2014-2019 blev der skabt en ramme og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 6. Udvalgets sammenfatning Vidensamfundets og globaliseringens

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users:

Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: VUC-Odense januar 2014 Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: VUC-Odense januar 2014 Dagsorden: Hvorfor er vi her i dag? 1. Kort om projektet: Next Users 2.

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek

Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek 1. Kort beskrivelse af området Formålet med folkebibliotekerne er iflg. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2 at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere