BAGGRUND. for Københavns Biblioteker STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUND. for Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019"

Transkript

1 BAGGRUND for Københavns Biblioteker STRATEGI

2 Baggrund for Københavns Biblioteker Strategi Indholdsfortegnelse Oplysning og uddannelse ny rolle for Københavns Biblioteker... 1 Biblioteket i vidensamfundet... 2 Public service rolle på kultur... 3 Øgede kompetencekrav... 3 Nye former for læring... 4 Flere ikke-brugere... 5 Konkurrence om opmærksomheden... 6 Bibliotekets styrker... 6 Kulturel aktivitet ny rolle for Københavns Biblioteker... 7 Kultur og identitet... 8 Sociale medier... 9 Kulturel aktivitet og dannelse Oplysning og uddannelse ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebibliotekets rolle er jævnligt til diskussion, fordi både rammevilkår og opgaver er under hastig forandring. Derfor indledes strategien med overvejelser om de ændrede rammevilkår og en ændret rolle for Københavns Biblioteker. Nedenstående figur indeholder en præsentation af nogle af rammevilkårene. Figuren illustrerer sammenhængen mellem rammevilkår og mere grundlæggende samfundsmæssige behov på den ene side og bibliotekets ændrede rolle på den anden side. Rammevilkårene gennemgås i de følgende afsnit. Figur 1: Rammevilkår for folkebiblioteket Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige udfordringer på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Globaliseringens konkurrencepres skaber fokus på vækst og viden, der giver anledning til 1

3 øgede kompetencekrav. Disse krav skal sammenholdes med de mange dårlige læsere, ringe itfærdigheder og nye læringsformer. Læsning og læring bliver dermed vigtige indsatsområder ofte med et meget konkret fokus på den enkelte borger i form af uddannelseskrav. Den nederste del af figuren læses på samme vis; Fokuseringen på vækst og viden indebærer, at bibliotekets formål fortsat er relevant. Konkurrence om opmærksomhed er en udfordring for bibliotekets traditionelle opgaveløsning. Ligeledes udgør et stigende antal ikke-brugere et problem i et vidensamfund. Bibliotekets vigtigste styrker er bøgerne, borgerne som ressource og biblioteket som fysisk rum. Dermed bliver en opsøgende indsats og nye fysiske rammer vigtige indsatsområder for biblioteket. Resultatet bliver borgerens kompetencer som vigtigt indsatsområde. Biblioteket i vidensamfundet Den traditionelle opgave for biblioteket har jævnfør formålsparagraffen været at give adgang til først bøger og sidenhen musik, film og digitale informationsressourcer. Biblioteket sørgede for, at alle havde adgang til medier og kulturelle tilbud, og på den måde blev formålet opfyldt borgerne fik bedre muligheder for at blive uddannede, oplyste og kulturelt aktive. Øget digitalisering og flere digitale medier sikrer ikke i sig selv fri og lige adgang til kultur og viden for alle borgere Borgerens adgang til medier og kulturelle tilbud er fortsat en vigtig opgave for Københavns Biblioteker. Den øgede digitalisering og et større udbud af medier og kultur sikrer ikke i sig selv, at der er lige adgang til medier og kulturelle oplevelser for alle borgere. Københavns Biblioteker skal derfor fortsat arbejde for at sikre nem adgang og stille litteratur, musik og film til rådighed for alle københavnere. Her kan nye tilbud som biblioteksfilialer med selvbetjent adgang og digitale løsninger spille en væsentlig rolle. Tilrådighedstillelse og nem adgang er imidlertid ikke længere tilstrækkeligt til at opfylde folkebibliotekernes formål. Man skal kunne læse for at få noget ud af bogen, og man kan ikke udnytte adgangen til en database, hvis man ikke formår at anvende den. Manglende færdigheder har altid været en barriere for at udnytte bibliotekets tilbud, men de samfundsmæssige krav til oplysning og uddannelse er øget. Det medfører et større fokus på borgerens reelle muligheder for at udnytte bibliotekets tilbud. Viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse, men tilegnelse af viden kræver kompetencer Globaliseringen, der for alvor tog fart efter Berlinmurens fald, har blandt andet medført et øget konkurrencepres og større krav til den enkelte borgers kompetencer. Dette var netop grundlaget for det seneste nationale udvalgsarbejde om folkebibliotekernes rolle fra Her var udgangspunktet, at samfundet med fordel kan anskues som et vidensamfund. Dette er kendetegnet ved, at viden er den væsentligste faktor i samfundets værdiskabelse. Viden og innovation er blevet vigtigere faktorer i produktion og værdiskabelse end eksempelvis jord, råstoffer og kapital. Den enkelte medarbejder skal kunne omsætte information til viden og have kompetencerne til at omsætte denne viden til værdiskabende aktiviteter. Det er grundlaget for virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor spiller forskning og innovation også en stadig større rolle for virksomhederne i København. Det udtrykkes markant i både Regeringens innovationsstrategi og Region Hovedstadens erhvervsstrategi. 2

4 Public service rolle på kultur Der er et stærkt politisk fokus på uddannelse, som blandt andet kommer til udtryk i regeringens vision om Den bedst uddannede generation og en reform af folkeskolen. Københavns Biblioteker kan ikke nøjes med at give adgang til medier, men må fokusere mere på den enkelte borger og dennes kompetencer De øgede samfundsmæssige krav til den enkelte borgers kompetencer indebærer, at Københavns Biblioteker ikke længere kan nøjes med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at give adgang til medier. Der skal fokuseres mere på borgerne og på deres kompetencer, hvis bibliotekerne skal opfylde formålet. Øgede kompetencekrav En tidlig læseindsats giver markante resultater i skolen og resten af livet I de senere år er der blandt andet med udgangspunkt i PISA-undersøgelserne fokuseret mere på børns læsefærdigheder. I PISA-undersøgelsen fra 2009 rakte danske elevers læsefærdigheder til en plads som nummer 24 ud af de 65 deltagende lande. I henhold til undersøgelsen opnår 15,2 % af eleverne i folkeskolen ikke funktionel læsekompetence. Det er et problem, fordi læsning i henhold til Børne- og Undervisningsministeriet er grundlaget for læring i alle fag. Figur 2: Tidsforbrug på fritidslæsning Det er naturligvis primært et anliggende for folkeskolerne, men Københavns Biblioteker kan bidrage til at gøre flere børn til gode læsere. Man ved, at den tidlige indsats (før skolealderen) og fritidslæsning i skolealderen har stor betydning for læsefærdigheder. Et øget tidsforbrug på læsning i fritiden (svarende til ½ time dagligt) er forbundet med en gennemsnitlig forbedring af elevernes læsefærdigheder svarende til mere end et skoleår. Ligeledes opnår børn fra en tidlig alder via læsning et øget ordforråd, som stiger eksponentielt gennem skoleårene. Afstanden i ordforråd mellem de læsende og de ikke-læsende børn indhentes aldrig; heller ikke i voksenalderen. OECD koordinerede i 2013 en undersøgelse af voksne danskeres færdigheder i matematik, læsning og it. Denne PISA for voksne blev lavet af SFI, der gennemførte interviews og tests hjemme hos voksne danskere. Resultaterne viser, at næsten danskere har dårlige 3

5 læsefærdigheder, og at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel, og Danmark ligger således under OECD s gennemsnit i læsning danskere har dårlige læsefærdigheder og er typisk også udfordrede på it, og Københavns Biblioteker kan fokusere på livslang læring For de mange københavnere, der har dårlige læsefærdigheder, er en stor del af Københavns Bibliotekers tilbud ikke en reel mulighed. Undersøgelsen viser desværre, at de typisk også er dårlige til it. Ifølge undersøgelsen er der således et sammenfald mellem svage færdigheder i læsning og manglende it-kompetencer. Der er dog flere voksne danskere, der har dårlige it-kompetencer (næsten 30 % af voksne danskere). Resultaterne er vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til planerne om en digital, offentlig sektor, og eksempelvis Citizen 2015-planen i København og for Københavns Bibliotekers planer om øget digitalisering. På baggrund af resultaterne anbefaler OECD medlemslandene at øge fokus på livslang læring. Det har været på dagsordenen i en årrække, men den forhøjede levealder og det længere arbejdsliv kombineret med stærkt øgede kompetencekrav giver livslang læring ny relevans. Hvis PIAACundersøgelserne får samme effekt for livslang læring, som PISA-undersøgelserne har haft for folkeskolen, kan Københavns Biblioteker med fordel fokusere på dette område. Nye former for læring Livslang læring er i høj grad et individuelt projekt. OECD bruger betegnelsen self-directed individual activity. Københavns Biblioteker har en vigtig rolle i at understøtte denne type aktiviteter både gennem adgang til materialer, vejledning og gode fysiske rammer. Desuden bør Københavns Biblioteker kunne facilitere uformelle studiegrupper for københavnere med samme interesse for et givent emne. Det kan eksempelvis ske ved at formidle kontakt og facilitere interaktionen på internettet og i det fysiske rum. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læring ved også at give deltagerne et fysisk rum Inden for videregående uddannelse har der i de seneste par år været stort fokus på globale e- læringsinitiativer de såkaldte Massive Open Online Cources (MOOCs). Store amerikanske universiteter som Stanford, MIT og Harvard udbyder kurser med egne undervisere til op mod studerende fra hele verden. Kurserne er lavet som individuel e-læring, men kan med fordel suppleres med sociale aktiviteter på eksempelvis Facebook eller ved et fysisk møde. Københavns Biblioteker kan understøtte eksisterende e-læringsaktiviteter ved at give muligheder for, at deltagerne kan mødes i de fysiske biblioteker. Gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013 har stor betydning for Københavns Biblioteker Det formelle uddannelsessystem undergår også store forandringer. Det er især gymnasiereformen fra 2005 og folkeskolereformen fra 2013, der har betydning for Københavns Biblioteker. Gymnasiereformen introducerede mere projektarbejde, flere tværfaglige forløb, større selvstændighed og mere problembaseret læring. I 3.g laver de studerende et studieretningsprojekt (SRP-opgaven), hvor fokus er på faglig fordybelse samt et projekt i almen studieforberedelse (ATopgaven), hvor de skal demonstrere metodekundskab. I forbindelse med opgaveskrivningen er 4

6 gymnasieeleverne flittige brugere af Københavns Biblioteker. De bruger de fysiske rum til studiemøder, materialerne til opgaverne og medarbejderne til vejledning. Gymnasieelever har brug for litteratur, vejledning og informationskompetencer Gymnasieelevernes konkrete udfordring er at finde den rette information og at vurdere den. Det er en kernekompetence for biblioteksmedarbejdere og et at de områder, hvor Københavns Biblioteker kan bidrage til at understøtte læring. Det er afgørende for eleverne at de baserer deres læring og opgaver på den rette information. Professor i filosofi Vincent Hendricks har lidt forenklet skrevet, at: Viden = sand information + proces. Begreberne data, information og viden bruges ofte lidt lemfældigt, men ikke hos Hendricks, hvor pointen er, at man kun bør påstå at vide noget, hvis det er resultatet af en bestemt proces og baseret på sand information. Bibliotekerne bruger begrebet informationskompetence om evnen til at finde, evaluere og anvende den rette information. Københavns Biblioteker tager udgangspunkt i den definition, der anvendes af den amerikanske biblioteksforening. Der er i mange år blevet udbudt kurser i dette på bibliotekerne under overskriften biblioteksorientering eller biblioteksintroduktion, men med internettets udbredelse og andre mediers øgede betydning er informationskompetence en mere velegnet betegnelse. I takt med at der lægges større vægt på livslang læring og mere selvstændige studieaktiviteter, bliver informationskompetence relevant for en større kreds af borgere, der benytter Københavns Biblioteker til at dygtiggøre sig. Folkeskolereformen giver Københavns Biblioteker nye muligheder for samspil med de københavnske skoler. I lighed med den øvrige Kultur- og Fritidsforvaltning kan Københavns Biblioteker således understøtte ambitionen om, at den lokale folkeskole åbner sig mod omverden og inddrager lokalsamfundet. Oplagt samarbejde med folkeskolen handler om elevernes informationskompetencer og digitale dannelse Københavns Biblioteker kan sammen med folkeskolerne udvikle arrangementer med litteraturformidling både på skolen og biblioteket for at fremme elvernes fritidslæsning. Andre mulige samarbejdsområder kunne være udvikling af elevernes informationskompetence og digitale dannelse (kompetent og ansvarsbevidst brug af sociale medier). Flere ikke-brugere Københavns Biblioteker har haft stigende besøgstal gennem en længere årrække. Det høje besøgstal med 4 mio. årlige besøg viser, at bestræbelserne på at forbedre adgangen til biblioteket med udvidet åbningstid og sammenlægning med kulturhuse har været en succes. På trods af de høje besøgstal, er der imidlertid en let faldende andel af københavnerne, der jævnligt benytter bibliotekerne. Forklaringen på disse tilsyneladende modsatrettede tendenser er, at de borgere, der bruger bibliotekerne, til gengæld benytter dem meget ofte. En anden tydelig tendens er et svagt faldende udlån af fysiske bøger kombineret med en kraftigt stigende benyttelse af digitale informationsressourcer. Disse to tendenser giver to meget væsentlige udfordringer for Københavns Biblioteker i de kommende år. Der skal bruges mange flere ressourcer på digitale materialer samtidig med at efterspørgslen efter fysiske materialer kun falder gradvist. 5

7 Løsningen på denne udfordring er en omlægning af biblioteksbetjeningen og en målrettet digitaliseringsindsats. Tallene viser ligeledes, at Københavns Bibliotekers digitale omstillingsstrategi langsomt bærer frugt på trods af den omkostningstunge proces fra det analoge til det hybride bibliotek. En anden udfordring er det stigende antal ikke-brugere. Der er ca. 30 % af københavnerne, der bruger bibliotekerne hyppigt, ca. 25 % der bruger biblioteket engang i mellem og ca. 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket. I 2012 fik danskere nyt arbejde søgt fra en bibliotekscomputer Biblioteksbrug varierer i en persons livscyklus og kan eksempelvis være bestemt af, om der i livssituationen er fokus på studie, karriere eller børn. Det er imidlertid ganske sandsynligt, at de 45 %, der sjældent eller aldrig benytter biblioteket, kunne have særligt behov for bibliotekets tilbud. Et ikke ubetydeligt antal borgere benytter bibliotekets computere til fx at interagere med det offentlige Danmark og til at søge arbejde. Dette til trods for den meget høje andel af danske hjem med computere og internetadgang. Biblioteket ses som et frirum, hvor man uden et forventningspres kan skærpe sine kompetencer i fx internetsøgninger, udarbejdelse af CV o.lign. I 2012 søgte ca danskere job fra en bibliotekscomputer, og for lykkedes det at få det. Udviklingen betyder, at Københavns Biblioteker må have et større fokus på borgernes adfærd og behov. Bibliotekstilbuddet skal ikke kun være et tag-selv-bord for ressourcestærke københavnere, og Københavns Biblioteker må derfor også påtage sig en mere opsøgende rolle. Konkurrence om opmærksomheden Der er ikke længere knaphed på medier og kulturelle tilbud, men på brugernes opmærksomhed Internettets øgede betydning og et voksende medieudbud er yderligere grunde til, at Københavns Biblioteker må udvikle et mere udadrettet fokus. Det øgede udbud af medier medfører, at bibliotekernes samling ikke længere spiller samme centrale rolle for mange borgere som tidligere. Man taler om, at der ikke længere er en knaphed på medier og kulturelle tilbud, men en kamp om brugernes opmærksomhed. Internetmagasinet Quartz bemærkede i en artikel om streamingtjenesten Netflix, at man her har erkendt, at man konkurrerer med stort set alle fritidsaktiviteter om brugerens tid og opmærksomhed. Det er en udfordring for alle kulturinstitutioner, at man bliver nødt til at have en mere aktiv kulturformidling, hvis man vil sikre, at borgerne i det mindste har haft mulighed for at tage stilling til tilbuddet. For Københavns Biblioteker er det naturligvis særligt vigtigt at følge borgernes benyttelse eventuelt inddelt efter målgrupper, når formålet er at fremme alle borgeres oplysning uddannelse og kulturelle aktivitet. Bibliotekets styrker Københavns biblioteker har et højt besøgstal, og når tilfredsheden blandt brugerne måles er den meget høj (97%). Derfor må ændringer i Københavns Bibliotekers opgaver og rolle ikke ske på bekostning af den biblioteksbetjening, der gør Københavns Biblioteker så attraktive for mange 6

8 københavnere. Figur 3: Hvor tilfreds er du alt i alt med biblioteket? De væsentlige styrker er medarbejderne, samlingen, det fysiske rum og borgerens møde med andre borgere. Det lokale bibliotek opfylder mange forskellige behov. Som læringssted er bibliotekets styrke i høj grad, at der ikke er nogen barrierer for at komme i gang. Der lægges vægt på en spontan, lystpræget, uformel og problembaseret tilgang til læring. Udgangspunkt er det individuelle projekt og den enkeltes nysgerrighed, hvad enten det er indvandreren der får vejledning i at lave en ansøgning, den ældre der deltager i et kursus om nem-id eller den unges nyfundne interesse for slaget ved Dybbøl. De mange brugere af Københavns Biblioteker er en væsentlig styrke i forhold til at understøtte læring. Det skal ikke nødvendigvis ske ved, at borgerne skal optræde som frivillige for at hjælpe andre borgere. Det handler i højere grad om, at der skabes gode rammer for at blive klogere sammen. En læseklub på tysk giver herboende tyskere mulighed for at møde københavnere, der til gengæld udvikler deres sprogfærdigheder. Læseklubber for faglitteratur knyttet til arrangementsvirksomhed om samme emne er et andet eksempel på denne tilgang. Fremtidens bibliotek har færre fysiske bøger og reoler, men flere mennesker og digitale tilbud Fremtidens københavnske biblioteker vil have flere mennesker og færre reoler. Litteraturen vil fortsat være kernen i biblioteket, men en stor del af den vil være digitaliseret, og biblioteket skaber især værdi ved at skabe nye rammer for litteraturoplevelsen. Kulturel aktivitet ny rolle for Københavns Biblioteker Folkebiblioteket er både en lærings- og kulturinstitution. Det er den måde, hvorpå biblioteket fletter læring og kultur, der giver en særlig tilgang til læring. Det er omvendt også denne synergi, der giver en særlig tilgang til kultur. For en kulturinstitution har kultur naturligvis en værdi i sig selv, men for biblioteket er kultur også et grundlag for dannelse. Nedenstående figur illustrer udvalgte rammevilkår i forhold til Københavns Bibliotekers rolle som kulturinstitution. 7

9 Figur 4: Københavns Biblioteker som ramme om kulturtilbud Figur 4 illustrerer sammenhængen mellem grundlæggende samfundsmæssige tendenser, der er relevante for bibliotekerne på den ene side (rødt) og bibliotekets opgaveløsning på den anden side (blåt). Den læses fra venstre mod højre; Udgangspunktet er det senmoderne samfund, der blandt andet er kendetegnet ved, at identitet spiller en vigtig rolle også i forhold til kultur. Det foregår inden for rammerne af en omfattende digitalisering af medierne og en øget internationalisering og kommercialisering af mediebilledet. Der sker en fragmentering af traditionelle, kulturelle fællesskaber til fordel for mere flygtige fællesskaber - ofte understøttet af sociale medier. Medieforbruget er personaliseret og ofte også inspireret af sociale netværk. Mediekompetencer og kritisk tilgang er væsentlige for at kunne deltage i kulturlivet. Den nederste del af figuren tager udgangspunkt i bibliotekets traditionelle rolle i at fremme dannelse. Rammer og idealer for opgaven er ændret. Der er en større mangfoldighed i kulturelle udtryk og livssituationer, og biblioteket tager i højere grad et lokalt udgangspunkt. Biblioteket har fortsat et normativt udgangspunkt i kulturformidlingen med udgangspunkt i bibliotekslovens kriterier om alsidighed, aktualitet og kvalitet. I kraft af de ændrede vilkår foregår kulturformidlingen i dialog mellem borgerne for at styrke mediekompetencer, fremme kritisk dialog og finde fælles kvalitetskriterier i bibliotekets public service funktion. Kultur og identitet Tidligere kulturelle fællesskaber er under forandring, og kulturens institutioner har ikke længere den samme betydning for den enkelte borger Hvor bibliotekets rolle i forhold til læring tager afsæt i viden og kompetencer, handler rollen som kulturinstitution om andre samfundsmæssige og menneskelige vilkår. Sociologer taler om det senmoderne samfund præget af kulturel frisættelse og mere fragmenterede fællesskaber. Begrebet antyder en vis kontinuitet med modernitetens tro på individ, fremskridt og idealer (jf. afsnittet om læring), men også et samfund, der er ved at ændre karakter. I denne sammenhæng er det væsentlige, at tidligere kulturelle fikspunkter og fællesskaber er under forandring. De institutioner og medier, der tidligere udgjorde en fælles og stabil referenceramme, har ikke længere den samme 8

10 betydning for den enkelte borger. Udviklingen foregår i tæt samspil med en medieudvikling, der er præget af internationalisering og kommercialisering. Her spiller internettet en central rolle. Multinationale selskaber som Google og Facebook tilbyder nye rammer for medieforbrug og interaktion finansieret af reklamer og baseret på indgående kendskab til brugernes adfærdsmønstre. For brugerne bliver det sværere at gennemskue, hvordan benyttelse af bestemte tjenester og adfærdsdata bidrager til at forme de tilbud og den information, som man præsenteres for på internettet. Internetaktivisten Eli Pariser har introduceret begrebet filterboble om de filtre og algoritmer, der skaber et personligt og unikt informationsunivers for den enkelte internetbruger. Der foregår en automatisk individualiseret sortering i de søgeresultater, Google præsenterer, de film, der foreslås hos Netflix, og venners opdateringer på Facebook. Globale tjenester viser tilbud baseret på tidligere valg, så brugeren sjældent præsenteres for nye ideer, perspektiver og genrer og ved måske slet ikke, der filtreres Relevans bliver et spørgsmål om den information, man ønsker at se, men ikke nødvendigvis den information, man har behov for at se. Man bliver ikke i tilstrækkelig grad introduceret for nye ideer, nye mennesker og anderledes perspektiver, og man ved ikke, hvad der filtreres fra. Internettets potentiale som et åbent debatforum og en ny offentlighed undergraves ifølge Pariser af denne usynlige algoritmiske redigering af information. Biblioteket er stedet, hvor ny og smal litteratur, musik og filmkunst kan præsenteres uden kommercielle overvejelser For Københavns Biblioteker illustrerer udviklingen, at det ikke er tilstrækkeligt at stille materialer til rådighed og stole på, at det i sig selv fremmer oplysning og uddannelse. Der er behov for en mere aktiv indsats. Det kan eksempelvis være en målrettet indsats for netop at præsentere et anderledes og inspirerende tilbud gennem bibliotekets formidling. Københavns Biblioteker vil også anvende algoritmer og personalisering i det digitale bibliotek, men indretningen skal overvejes nøje og være tydelig for borgerne. Internettet er en billig distributionsplatform for musik, tv, film og bøger. Det giver mulighed for billig distribution af kulturelle tilbud til store målgrupper med nye forretnings- og abonnementsmodeller. Reklamefinansiering indebærer, at indhold kan tilbydes gratis. På musikområdet er streaming-tjenesten Spotify et godt eksempel. Alle borgere har nu mulighed for at få adgang til et gratis, reklamefinansieret musiktilbud. Tilsvarende på abonnementsområdet ser man musiktjenester koblet til tilbud fra mobil- og teleselskaber. De gratis tilbud eksempelvis på musikområdet er naturligvis en konkurrent til Københavns Bibliotekers tilbud. Her skal bibliotekerne formentlig ikke bruge ressourcer på at stille streaming af musik til rådighed eller formidle et online musiktilbud, medmindre det tilbyder noget andet end de kommercielle, gratis tjenester. Sociale medier I det senmoderne samfund er de traditionelle institutioner svækkede og fællesskaber har en mere flygtig karakter. De sociale medier anvendes til at indgå i nye fællesskaber og til at understøtte borgerens personlige 9

11 og professionelle netværk. Dermed bliver det vigtigt for den enkelte borger at have kompetencer til at anvende sociale medier og en forståelse for de uformelle aspekter af brugen af sociale medier. Det kan være ældre, der gennem undervisning i Facebook bliver trygge ved at anvende tjenesten til at holde kontakt med familie og venner eller unge, som lærer at forholde sig kritisk til, hvad man deler eller kommunikerer på sociale medier, og hvilke digitale spor man afsætter på internettet. Sociale medier kræver kompetencer og viden, men giver nye muligheder for læring og kulturformidling De sociale medier spiller også en større rolle i kulturformidlingen. Kulturelle tilbud anbefales og vurderes i netværket, og venners anbefalinger spiller ofte en større rolle end traditionel kulturformidling eller anmeldelser. Med sociale medier fungerer internettet i højere grad som en dynamisk samtale end en mere statisk platform for formidling. For Københavns Biblioteker indebærer denne udvikling, at borgerne i højere grad skal inddrages i kulturformidlingen, og at Københavns Biblioteker bidrager med ny inspiration til samtalerne på de sociale medier. Det er vigtigt, at alle københavnere har kompetencer til at anvende sociale medier, men også en bevidsthed om, at man skal forholde sig kritisk til, hvordan man bruger dem. Kulturel aktivitet og dannelse Folkebibliotekernes kulturformidling udspringer af en dannelsestanke. Det er et humanistisk ideal om en oplyst borger, der bliver kultiveret gennem mødet med relevante litteratur-, musik- og filmværker. Her er bibliotekets samling central, fordi den er udvalgt efter kriterierne om alsidighed, aktualitet og kvalitet. Dannelsestanken adskiller sig fra det kompetencefokus, som folkebiblioteket anlægger i mange læringsaktiviteter. Dannelsesidealet er mere værdiladet (noget er bedre end andet), og dannelsen er et mål i sig selv, hvor kompetencer ofte i højere grad er redskaber til at fremme andre formål. Københavns Biblioteker har ikke dannelse af københavnerne som formål, men bibliotekernes kulturtilbud afspejler, at de har noget på hjerte. For Københavns Biblioteker er det ikke ligegyldigt om barnet møder en forfatter eller en tryllekunstner på biblioteket. Det er fortsat samlingen, der er grundlaget for Københavns Bibliotekers kulturformidling, og kvalitet, alsidighed og aktualitet er nøgleordene. København er i stigende grad en international by, og over 20 % af borgerne er etniske minoriteter. Det indebærer, at mangfoldighed er et vigtigt tema i kulturaktiviteterne, hvor borgerne både har mulighed for at møde dansk og international kultur. Københavns Biblioteker er mange steder fusioneret med kulturhuset. Det giver sammen med forvaltningens målsætninger om frivillighed og inddragelse af borgerne gode muligheder for at udvikle bibliotekets kulturformidling, så den i højere grad skaber dialog blandt borgerne. Københavns Biblioteker skal ikke blot give adgang til en samling, men skabe aktiviteter med udgangspunkt i litteraturen, musikken eller filmen. Den meget brede vifte af arrangementer og den omfattende klubvirksomhed er gode eksempler på dette. Når man som borger har læst en god bog, kan det give litteraturoplevelsen endnu større værdi at diskutere den med andre borgere eller at møde forfatteren. De enkelte biblioteker i København har et bydelsfokus, og de lokale kulturelle aktiviteter kan bidrage til at styrke det lokale fællesskab i bydelen. 10

12 Københavns Biblioteker bidrager med noget, borgeren typisk ikke kan få andre steder Københavns Bibliotekers særlige tilgang til kulturelle aktiviteter er, at de gerne må have et læringselement. De må gerne udbrede perspektivet, give ny inspiration og bidrage til debatten og den fælles kulturelle forståelse. Det er således en public service opgave i den forstand, at de kulturelle aktiviteter bør være et supplement til de kommercielle tilbud og have et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Københavns Biblioteker bidrager med noget, som borgeren typisk ikke kan få andre steder, og alsidighed, aktualitet og kvalitet er ikke kun nøgleord i materialeudvælgelsen, men i de arrangementer og aktiviteter, som biblioteket laver med borgerne. Det betyder helt konkret, at Københavns Biblioteker ønsker at sætte rammerne for aktiviteterne, men i højere grad inddrage borgerne for at skabe en kritisk dialog om kulturen. Derudover vil Københavns Biblioteker arbejde mere systematisk med arrangementer, borgerinddragelse og klubvirksomhed og søge at skabe en stærkere sammenhæng mellem disse elementer. 11

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Meget mere end bøger Svendborg Bibliotek er en af Fyns mest besøgte kulturinstitutioner med mere

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4. Vision for Borgerservice og Biblioteker...6

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4. Vision for Borgerservice og Biblioteker...6 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Indhold Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4 Vision for Borgerservice og Biblioteker...6 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere