RELIGION STATUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RELIGION STATUS 2014-15"

Transkript

1 RELIGION STATUS

2 RELIGION STATUS Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark. Rapporten behandler emner om introduktion til menneskeretten, gennemførelse af menneskeretten, asyl, børn, databeskyttelse, etnisk oprindelse, familieliv, frihedsberøvelse, forvaltningens kontrol, handicap, køn, magtanvendelse, menneskehandel, religion, retfærdig rettergang, retten til bolig, statsborgerskab, uddannelse, udvisning og udlevering, væbnet konflikt, ytringsfrihed og ældre. Rapporten kan læses i sin fulde længde på instituttets hjemmeside, Der findes også et sammendrag af rapporten, i trykt form og på hjemmesiden. Rapporten vil løbende blive udbygget, og instituttet modtager gerne kommentarer på 2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8 K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er. Læs mere om tilgængelighed på

3 SI DE HOVE INDHOLD 1 OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING 5 2 DEN INTERNATIONALE RAMME RELIGIONSFRIHEDEN ER EN GRUNDLÆGGENDE FRIHED 7 3 DEN NATIONALE RAMME DET RELIGIØSE LANDSKAB I DANMARK 10 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING 12 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK RELIGIØS SKILSMISSE DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER RELIGIØSE MINORITETER UNDER PRES DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER BESKYTTELSE MOD RELIGIØST BEGRUNDET DISKRIMINATION DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE DANSKE FORHOLD ANBEFALINGER 22 SLUTNOTER 23

4 FORKORTELSER EMD EMRK EU ICCPR PET SFI ØSKR Den Europæiske Menneskeretsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Union FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Politiets Efterretningstjeneste Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

5 KAPITEL 1 1 OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Religionsfriheden er en af de klassiske frihedsrettigheder. Den er en individuel menneskerettighed, som normalt manifesteres inden for en kollektiv ramme, idet religionsudøvelsen traditionelt forudsætter tilstedeværelsen af et trossamfund. Religionsfriheden omfatter retten til at have, manifestere og skifte religion, retten til at have og manifestere ikke-religiøse og ateistiske overbevisninger og retten til ikke at have nogen religion eller tro. Religionsfriheden er tæt knyttet til andre rettigheder, for eksempel ytringsfriheden og retten til respekt for privatliv. Religionsfriheden kan imidlertid også være i konflikt med andres interesser og rettigheder, eksempelvis individuelle rettigheder og hensynet til ligebehandling. Religion spiller en væsentlig rolle i de fleste samfund, og fortolkningen af religionsfriheden har stor samfundsmæssig betydning. Derfor er det heller ikke overraskende, at udviklingen af religionsfriheden er genstand for intens interesse verden over fra det internationale samfunds, staternes, trossamfundenes og individets side. Det enkelte lands historie har stor betydning for, hvorledes religionsfriheden fortolkes. Det gælder også i Europa, hvor princippet om adskillelse mellem stat og religion er udmøntet på forskellig måde, hvilket betyder, at religionsfrihedens grænser samt statens regulering af trossamfundene varierer. Staten skal fremme religiøs tolerance, respekt for forskellighed og fælles forståelse, således at friheden til at besidde og manifestere en religion eller en ikke-religiøs eller ateistisk anskuelse kan udfolde sig i samfundet. I sin regulering af trossamfundene skal staten desuden fremme trossamfundenes mulighed for at udøve religionsfrihedens kollektive dimensioner. Men religionsfriheden er ikke absolut. Den kan i visse tilfælde begrænses, for eksempel hvis religionsudøvelsen strider mod andres rettigheder eller den offentlige orden. Hvor nøjagtig grænsen går mellem religionsfrihed og statslige indgreb, ligger ikke fast. Religionsfriheden er dynamisk og konstant under 5

6 forandring, fordi den fortolkes i lyset af den aktuelle samfundsudvikling, den viden og det værdisæt, som samfundet til enhver tid har. Samfundets værdier udvikles ofte langt hurtigere end udviklingen af de værdier, der er rodfæstet i de religiøse traditioner. Det er generelt i samfundets interesse, at der på væsentlige områder ikke er en meget stor afstand mellem en religiøs praksis og menneskeretlige normer, fordi en sådan afstand kan skabe uønskede samfundsmæssige konflikter. Men staten skal afveje dette hensyn over for hensynet til religionsfriheden, der netop giver individer og trossamfund lov til at have normer, der er anderledes end samfundets. Staten kan forbyde eller begrænse en religiøs eller kulturel praksis, hvis den strider med andres rettigheder eller andre samfundsmæssige hensyn, hvilket for eksempel er tilfældet med kvindelig omskæring, blandt andet på grund af de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, indgrebet medfører. Denne delrapport sætter fokus på, hvorledes menneskerettighederne i Danmark kan styrkes gennem en dynamisk udvikling af religionsfriheden, set i en individuel, kollektiv og samfundsmæssig sammenhæng. I delrapporten behandles følgende temaer: religiøs skilsmisse, religiøse minoriteter under pres samt beskyttelse mod diskrimination på grund af religion. Spørgsmålet om blasfemi samt beskyttelse mod hadefulde ytringer over for religiøse grupper behandles i delrapporten om ytringsfrihed, og spørgsmålet om revision af den danske ligebehandlingslovgivning behandles i delrapporten om gennemførelse af menneskeretten samt delrapporten om etnisk ligebehandling. 6

7 KAPITEL 2 2 DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 RELIGIONSFRIHEDEN ER EN GRUNDLÆGGENDE FRIHED De internationale standarder for religionsfriheden betoner individets trosfrihed som en nødvendig grundpille i et demokratisk samfund. Religionsfriheden har en central placering i FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvor religionsfriheden både nævnes i præamblen som en af de fire friheder og i artikel 18, som er en af erklæringens konkrete rettigheder, hvor enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter også friheden til at skifte religion eller tro samt frihed til alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. De fleste stater, der vedtog Verdenserklæringen, var i det store og hele enige om, at religionsfrihed er en central del af menneskerettighederne, men de var uenige om, hvori denne frihed nærmere skulle bestå. Et af stridspunkterne var spørgsmålet om, hvorvidt religionsfriheden skulle omfatte frihed til at skifte religion. Diskussionen om religionsfrihedens indhold fortsatte under arbejdet med at skabe FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra ICCPR beskytter religionsfriheden og retten til at antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning. 1 Ifølge ICCPR må ingen underkastes tvang, der kan begrænse friheden til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg. 2 Den eksplicitte ret til at skifte religion, som nævnes i Verdenserklæringen, blev udeladt fra konventionen, der i stedet formulerer retten til at antage en religion eller tro efter eget valg. Ifølge ICCPR kan religionsfriheden begrænses, hvis begrænsningen er foreskrevet ved lov og er nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder. 3 Endelig indeholder ICCPR en beskyttelse af forældrenes ret til at drage omsorg for, at 7

8 deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse er i overensstemmelse med deres egen overbevisning. 4 FN s erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grund af religion eller tro fra 1981 fastslår heller ikke retten til at skifte religion, men alene retten til at have en religion. 5 Erklæringen er det første skridt hen imod at skabe en retligt bindende international konvention om religionsfrihed. En sådan konvention er dog aldrig blevet vedtaget, hvilket blandt andet skyldes, at staterne fortsat ikke har kunnet blive enige om, hvorvidt religionsfriheden bør omfatte retten til at konvertere (se dog nedenfor). FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Racediskriminationskonventionen) indeholder blandt andet en forpligtelse for staten til at forbyde diskrimination på grund af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. 6 Religiøst begrundet diskrimination er derimod ikke beskyttet af konventionen. FN s Menneskerettighedskomité overvåger staternes gennemførelse af ICCPR, herunder religionsfriheden. I 1993 fastslog komitéen, at retten til at skifte religion er en integreret del af religionsfriheden. 7 Det samme standpunkt indtager FN s Særlige Rapportør for Religionsfrihed, som har til opgave at identificere faktorer, der virker bremsende på religionsfriheden, og komme med anbefalinger, der kan støtte staterne i at fremme religionsfriheden. 8 Generelt er både FN s Menneskerettighedskomité og FN s Særlige Rapportør for Religionsfrihed forsigtige med at anbefale indskrænkning af såvel religionsfriheden som de øvrige menneskerettigheder, som måtte være i konflikt med religionsfriheden, medmindre særligt alvorlige argumenter taler herfor, for eksempel i forhold til religiøs intolerance. 9 Religionsfrihedens nærmere fortolkning er til stadig international debat. Eksempelvis har børn religionsfrihed, men hvor grænsen går for deres forældres ret til at bestemme over det religiøse indhold af deres børns opvækst, ligger ikke fast. Forholdet mellem hensynet til religionsfriheden og beskyttelse af religioner mod forhånelse ( defamation ) er et af de nyere emner, som diskuteres, og hvor debatten blandt andet vedrører, om individets religionsfrihed bør kædes sammen med beskyttelsen af selve religionen (se også delrapporten om ytringsfrihed). 10 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) rummer en bred forståelse af religionsfriheden, herunder retten til at konvertere. 11 EMRK angiver desuden rammerne for statens muligheder for at begrænse religiøse manifestationer. Der kan således gøres indgreb i religionsfriheden, når indgrebet 8

9 er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. 12 EMRK s accessoriske bestemmelse om ikke-diskrimination omfatter også religion. 13 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) behandler løbende sager om religionsfriheden og udstikker de menneskeretlige rammer for udviklingen af det religiøse liv i Europa. Generelt udviser domstolen en vis forsigtighed i sine afgørelser og giver staterne et væsentligt spillerum for historisk og kulturelt betingede fortolkninger af religionsfriheden. EU har i disse år et stærkt fokus på religionsfrihed. I forhold til EU s udenrigspolitik vedtog EU-Rådet i 2013 EU s retningslinjer for fremme og beskyttelse af religions- og trosfriheden. 14 EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret) indeholder retten til at tænke frit og til samvittighedsog religionsfrihed. 15 EU-chartret forpligter unionens medlemmer til at respektere den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed 16 og forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. 17 I forbindelse med retten til uddannelse understreger EU-chartret forældrenes ret til at sikre, at deres børn bliver undervist i overensstemmelse med deres egen religiøse overbevisning. 18 Se også delrapporten om introduktion til menneskeretten. 9

10 KAPITEL 3 3 DEN NATIONALE RAMME 3.1 DET RELIGIØSE LANDSKAB I DANMARK Under den danske enevælde var kongen ansvarlig for, at befolkningen fulgte den augsburgske trosbekendelse. 19 Denne trostvang blev i nogen grad lempet, efterhånden som enevælden skred frem. Med grundlovens indførelse i 1849 blev religionsfriheden et bærende princip for det danske demokrati. 20 Grundloven slår fast, at ingen er forpligtet til at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 21 Desuden skal alle, uanset religiøst tilhørsforhold og afstamning, nyde de samme borgerlige og politiske rettigheder og have den samme almindelige borgerpligt. 22 Det bånd mellem staten og den evangelisk-lutherske kirke, der karakteriserede enevælden, blev ikke brudt med grundloven. Den evangelisk-lutherske kirke er tildelt en privilegeret særstilling som den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 23 I samme ånd fastslår grundloven, at kongen skal tilhøre folkekirken. 24 Grundlovens stadfæstelse af folkekirkens særstilling samt udviklingen af folkekirkens forhold til staten siden 1849 har bevirket, at Folketinget og regeringen er den øverste besluttende myndighed for folkekirken, at Kirkeministeriet er folkekirkens øverste administrative myndighed, samtidig med at der er et udstrakt lokalt selvstyre. Det var ikke grundlovgivernes mening, at der skulle være denne form for sammenfald mellem det verdslige og det religiøse, men den lov, der ifølge grundloven skulle regulere folkekirkens forhold, er aldrig blevet en realitet. 25 Staten har således en potentielt væsentlig indflydelse på religionsfrihedens udfoldelse i folkekirken. Et nyere eksempel på denne retstilstand er reguleringen af homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. 26 Det religiøse landskab i Danmark er mangfoldigt. Størstedelen af befolkningen, 78 procent, tilhørte pr. 1. januar 2015 folkekirken. 27 Medlemstallet er dog faldende, og i 1990 var procentandelen på 89,3. 28 Da staten ikke registrerer sine indbyggere efter religion, er tal, der omhandler borgere, der ikke er medlem af folkekirken, behæftet med usikkerhed. Det anslås, at cirka 3,8 procent af 10

11 befolkningen (cirka indbyggere) er muslimer (2007-tal). 29 Der antages at være omkring jøder i Danmark. Derudover er der et mindre antal tilhængere af de øvrige religioner, for eksempel buddhisme og bahá í samt tilhængere af andre livsanskuelser, herunder ateisme. Med basis i den historiske placering af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark regulerer staten trossamfundene ud fra en strukturel firedeling af de danske trossamfund: 1. folkekirken, 2. de såkaldte anerkendte trossamfund, 3. de godkendte samfund samt 4. trossamfund eller religiøse grupper uden statslig anerkendelse eller godkendelse. Ud over folkekirken findes der over 130 anerkendte og godkendte trossamfund. 30 Indtil 1969 kunne trossamfund blive anerkendt ved kongelig resolution. I dag kan trossamfund alene opnå status som godkendt trossamfund, hvor præsterne har bemyndigelse til at foretage kirkelige vielser. 31 Alle bestående trossamfund er også omfattet af blasfemiforbuddet i straffelovens 140 og vidnefritagelsen i retsplejelovens 170. Kriterierne for at opnå godkendelse er afgivet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der behandler ansøgninger om godkendelse som trossamfund og indstiller til Socialog Integrationsministeriet, om der skal gives en godkendelse. 32 Størstedelen af de anerkendte og godkendte trossamfund er kristne. 33 Den største minoritetsreligion er islam. Det Jødiske Samfund i Danmark (Mosaisk Troessamfund) er det ældste ikke-kristne trossamfund i Danmark og blev anerkendt ved kongelig resolution i En mindre del af befolkningen tilhører ikke et trossamfund. 11

12 KAPITEL 4 4 DEN MENNESKERETLIGE UDVIKLING Religionsfriheden har i 2013 og 2014 været under stigende pres, globalt og i Danmark, blandt andet i form af forfølgelse eller chikane af religiøse minoriteter og religiøst motiveret ekstremisme og terrorisme. Terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris den 7. januar 2015 fik umiddelbart stor betydning i Danmark på grund af Danmarks rolle i den såkaldte tegningekrise i Angrebet i Paris gav således anledning til øget debat om demokratiske værdier og integration af etniske minoriteter i det danske samfund. Herudover steg trusselsniveauet mod muslimer og jøder i Danmark samt mod de personer, som af andre betragtes som tilhørende et muslimsk eller jødisk trossamfund. 34 Den 14. og 15. februar 2015, lidt over en måned efter terrorangrebet i Paris, fandt to skudattentater sted i København, dels ved et debatmøde om Kunst, blasfemi og ytringsfrihed, dels ved den jødiske synagoge i Krystalgade. I januar 2015 vedtog Folketinget Handlingsplan om Forebyggelse af Radikalisering og Ekstremisme. Handlingsplanen inddrager ikke de relevante religiøse ledere som aktører i de foreslåede initiativer. Omskæring af drengebørn af religiøse grunde (et jødisk og muslimsk ritual) var genstand for en omfattende debat i Danmark i 2014, og Institut for Menneskerettigheder udgav et Policy Brief herom. Folketingets Tværpolitisk Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder afholdt i samarbejde med Folketingets Udenrigsudvalg en høring med henblik på drøftelse af blandt andet de menneskeretlige problemstillinger forbundet med omskæring af drengebørn. 35 Det Jødiske Samfund i Danmark har udtrykt stor bekymring over et omskæringsforbud, der ifølge trossamfundet vil true jødisk liv i Danmark på grund af dette rituals centrale betydning for jødisk identitet. Ligeledes af betydning for de jødiske og muslimske minoriteter blev der i februar 2014 indført et forbud mod religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse, 36 hvilket har ført til kritik og bekymring fra blandt andet Det Jødiske Samfund i Danmark og bemærkninger fra Europarådets Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal (se nedenfor). 12

13 Ligebehandlingsnævnet traf i januar 2014 endvidere afgørelse i en sag, hvor en censor af religiøse grunde afstod fra at give hånd til en person af det andet køn. Nævnet fastslog, at den besked, som skolen forud for eksaminationen sendte eleverne, hvoraf fremgik, at vedkommende censor ikke ville give hånd til kvinder, er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane. 37 Nævnet tog ikke stilling til det forhold, at censor af religiøse grunde ikke ville give hånd til kvinder, men alene til skolens brev til eleverne. Endelig tog EMD i juli 2014 stilling til det franske burka-forbud. Domstolen fastslog, at det ikke var i strid med en fransk kvindes grundlæggende rettigheder, at fransk lov forbyder tildækning af ansigtet i det offentlige rum. 38 Dommen kan have betydning for spørgsmålet om indførelse af et lignende forbud i Danmark. Det skal bemærkes, at dommen ikke omhandler tørklæder eller andre religiøse symboler, kun tildækning af ansigtet. Danske forhold er i 2014 blevet vurderet af Europarådets rådgivende komité til beskyttelse af nationale mindretal: Komiteen beklager forbuddet mod rituel slagtning og anfører, at selv om forbuddet på grund af import i praksis synes kun at have en mindre betydning for adgangen til kød slagtet i overensstemmelse med religiøse regler, sender det et negativt signal til jøder og muslimer om en mangel på respekt for deres ret til at praktisere deres religiøse ritualer. 39 Komiteen anbefaler de danske myndigheder at indtage en sensitiv holdning til spørgsmålet om rituel slagtning og i dialog med de relevante parter overveje løsninger, som tager hensyn til religionsfriheden. 40 I forhold til spørgsmålet om drengeomskæring af religiøse grunde opfordrer komiteen de danske myndigheder til, i dialog med de relevante grupper, at søge efter pragmatiske løsninger, der tager barnets sundhed i betragtning, men samtidig ikke urimeligt griber ind i praktiseringen af religiøse skikke. 13

14 KAPITEL 5 5 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 5.1 RELIGIØS SKILSMISSE I det danske samfund er der både religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene. Inden for islam og jødedommen er der derimod ikke ligestilling mellem kønnene i forhold til religiøs skilsmisse, der som udgangspunkt forudsætter ægtemandens samtykke. Dette kan have betydning for kvinders reelle adgang til civilretlig skilsmisse og kan, selv i tilfælde hvor civilretlig skilsmisse bliver opnået, have negativ betydning for kvindens tilværelse DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Ifølge den internationale menneskeret har begge køn lige adgang til skilsmisse. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fastslår, at mænd og kvinder har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 41 Verdenserklæringen er på dette område fulgt op af blandt andet ICCPR, FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (Kvindekonventionen) samt blandt andet FN s Kvindekomité. EMRK artikel 12 omhandler tillige retten til ægteskab. Ifølge artikel 12 har både mænd og kvinder ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med national lovgivning. EMRK omtaler ikke specifikt den lige ret til skilsmisse, som dog er beskyttet af EMRK artikel 14, der blandt andet forbyder diskrimination på grund af køn i forhold til konventionens rettigheder. På trods af at kvinder i Europa kan opnå civil skilsmisse på lige fod med mænd, har flere europæiske stater på forskellig vis grebet ind over for religiøs skilsmisse med det formål at forsøge at sikre ligebehandling af mænd og kvinder. Baggrunden for de statslige forsøg skal ses i sammenhæng med, at reglerne om religiøs skilsmisse kan få betydning for kvinders reelle adgang til civilretlig skilsmisse og i øvrigt kan have negativ betydning for kvindens tilværelse. I jødedommen kan religiøs skilsmisse i særlig grad blive et problem for ortodokse jøder. Det er en forudsætning for religiøs skilsmisse, at manden giver sin hustru et skilsmissebrev (en get) et dokument, som manden ifølge jødisk lov kan nægte at give sin hustru. Get-institutionen er bibelsk funderet, hvorfor især ortodoks-jødiske autoriteter har vanskeligheder ved at løse problemer, der 14

15 opstår på grund af denne skik. Også inden for islam er det formelt manden, der lader sig skille fra kvinden, og manden har ubegrænset adgang til skilsmisse. Islam giver det religiøse overhoved mulighed for under særlige omstændigheder at medgive kvinden religiøs skilsmisse på trods af mandens modstand. Hverken den jødiske eller muslimske kvinde kan gifte sig igen religiøst uden at have fået en religiøs skilsmisse, hvilket kan have meget alvorlige konsekvenser for kvindens liv. Dette gælder ikke for manden. For den jødiske kvinde betyder en manglende religiøs skilsmisse blandt andet, at hvis hun gifter sig igen civilretligt, kan børn af det nye ægteskab ikke anerkendes som jøder. Det er imidlertid vanskeligt at opnå resultater med statslig regulering, fordi adskillelsen mellem stat og religion betyder, at staten ikke kan ændre en lov med religiøst indhold og derfor kun vanskeligt og ufuldstændigt kan løse problemer forårsaget af religiøse regler. Derfor har blandt andet Storbritannien, Frankrig og Norge forsøgt at løse problemstillingen på en mere indirekte måde. I Frankrig kan eksempelvis en jødisk kvinde, hvis eks-ægtemand nægter at give hende en get, klage til de franske domstole, der kan behandle sagen som civilt søgsmål og pålægge manden at betale godtgørelse for tort til kvinden. Herved lægger myndighederne pres på manden, uden at staten ændrer den religiøse lov. 42 Den franske praksis er blevet forelagt for Den Europæiske Menneskeretskommission. Ægtemanden hævdede, at den franske stat ved at idømme ham betaling af godtgørelse for tort havde krænket hans religionsfrihed. Den Europæiske Menneskeretskommission vurderede imidlertid, at der ikke forelå et brud på religionsfriheden, blandt andet fordi jødedommen netop giver mulighed for skilsmisse. 43 I Norge blev der i 2003 vedtaget en lov, hvorefter parterne inden ægteskabets indgåelse skal underskrive en erklæring, hvor de anerkender den lige ret til skilsmisse (ordet religiøs bliver ikke nævnt). Lovgivers hensigt med at indføre erklæringen var at forhindre muslimske mænd i at nægte deres hustruer religiøs skilsmisse ved en eventuel civilretlig skilsmisse. 44 I England kan en dommer udsætte den civilretlige skilsmisse, indtil den religiøse skilsmisse er blevet givet, hvilket kan have en virkning i de sager, hvor manden ønsker at gifte sig igen civilretligt DANSKE FORHOLD Inden for Det Jødiske Samfund i Danmark, i religiøs henseende domineret af ortodoks jødedom, er det et krav, at den borgerlige skilsmisse skal være gennemført, førend ægteskabet kan blive opløst ved en religiøs ceremoni. I 15

16 praksis har der kun været ganske få tilfælde, hvor det har været et problem for dansk-jødiske kvinder at opnå en get. For den muslimske kvinde i Danmark kan virkningerne af, at hendes mand nægter hende religiøs skilsmisse, være alvorlige. Hvis eksempelvis hun er bosiddende i Danmark, men der i oprindelseslandet er vedtaget en religiøs lov, der forhindrer skilsmisse, og som på familieområdet er gældende ret (eksempelvis i Pakistan), kan hun ikke uden en religiøs skilsmisse i Danmark blive gift igen i hjemlandet. Hun kan heller ikke gifte sig religiøst igen i Danmark, hvilket kan medføre alvorlige sociale konsekvenser. Problemets omfang for muslimske kvinder i Danmark er ikke fuldt ud belyst. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt udbredelsen af muslimske ægteskaber i Danmark på baggrund af interviews med 248 personer primært fra muslimske miljøer i Danmark. 46 Rapporten peger på, at der afhængig af kvindens sociale og etniske baggrund foreligger et betydeligt problem for en række kvinder, hvis antal dog ikke kendes. Som ovenfor beskrevet vil et statsligt indgreb i en religiøs praksis ofte kun i begrænset omfang kunne modvirke de sociale problemer, der kan opstå for kvinder, der ikke kan opnå religiøs skilsmisse. Statslige tiltag bør derfor indeholde initiativer som information og dialog ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: undersøger de menneskeretlige problemer med religiøs skilsmisse i Danmark med henblik på at iværksætte tiltag for at sikre reel ligebehandling af mænd og kvinder på området inddrager erfaringer fra andre europæiske lande, for eksempel Norge og England, om statslige tiltag, der kan mindske de ulemper af menneskeretlig karakter, der er forbundet med religiøs skilsmisse. 5.2 RELIGIØSE MINORITETER UNDER PRES DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Religiøse symboler og skikke er som oftest flere hundrede eller tusinde år gamle. Det gælder for eksempel jødiske, kristne og muslimske ritualer og symboler. 16

17 Menneskeretten forpligter staten til at fremme religiøs tolerance og respekt for forskellighed. Dette omfatter også retten til manifestation af en religions ritualer og sædvaner, herunder også individets ret til at bære religiøse symboler. ICCPR og EMRK beskytter retten til udførelse af rituelle handlinger og overholdelse af religiøse sædvaner (se også afsnit 2.1). Religiøse ritualer og symboler kan i visse tilfælde begrænses. EMD udviser en forsigtighed med at gribe ind over for staters beslutninger, hvilket for eksempel kan ses i domstolens afgørelser omhandlende religiøse symboler. 47 Også ifølge EU s Charter for Grundlæggende Rettigheder omfatter religionsfriheden retten til at overholde religiøse skikke. 48 For så vidt angår hadforbrydelser og chikane af religiøse minoriteter, indeholder ICCPR en forpligtelse til at kriminalisere nationalt, racemæssigt eller religiøst had, der har karakter af tilskyndelse til diskrimination, fjendskab og vold. 49 I kølvandet på terrorangrebet på Charlie Hebdo og kosher-forretningen i Paris den 7. januar 2015 iværksatte EU s Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) en undersøgelse af reaktioner herpå i EU-landene og betydningen af handlingerne for beskyttelsen af religiøse minoriteter. FRA-rapporten peger i forhold til religiøse minoriteter blandt andet på disse minoriteters stigende frygt for deres sikkerhed og på udfordringer i forhold til marginalisering, social inklusion og integration. 50 FN s Særlige Rapportør for Religionsfrihed fremlagde i 2013 og 2014 rapporter, der omhandler det komplekse samspil mellem på den ene side beskyttelse af religiøse minoriteters rettigheder, religionsfriheden og ytringsfriheden og på den anden side religiøst motiveret vold, hadforbrydelser og radikalisme. I december 2013 fremlagde Rapportøren således sin årlige rapport til FN og fokuserede her på håndteringen af manifestationer af kollektivt religiøst had. 51 I denne rapport anbefales blandt andet, at staterne aktivt befordrer inklusion og integration af religiøse minoriteter som en del af forpligtelsen til at bekæmpe religiøs intolerance og manifestationer af kollektivt religiøst had. 52 Rapportøren opfordrer til dialog mellem staten og de religiøse minoriteter samt til interreligiøs dialog mellem repræsentanter for de forskellige religioner som et centralt redskab til at imødegå religiøst motiveret had og vold og for at undgå negative stereotyper af bestemte minoriteter. 53 I december 2014 fremlagde Rapportøren en rapport med særligt fokus på nødvendigheden af at dæmme op for vold begået i religionens navn. 54 Rapporten 17

18 anbefaler, at staterne ikke udelukkende identificerer sig med en bestemt religion på bekostning af andre, og at staterne arbejder inden for en inkluderende institutionel ramme. 55 Rapporten opfordrer til, at staterne i tæt dialog med alle relevante aktører udvikler handlingsplaner til at forebygge vold i religionens navn DANSKE FORHOLD Historisk har der i Danmark været stor tolerance over for tilstedeværelsen af religiøse symboler og udøvelsen af religiøse skikke, og tilgangen til at imødekomme forskellige hensyn har været pragmatiske tiltag. Som eksempel på pragmatiske og lokale løsninger uden generel regulering af religiøse skikke kan nævnes regler i offentlige svømmehaller, hvor muslimske kvinder kommunalt ofte kan benytte svømmehallen på særlige tidspunkter uden mænds tilstedeværelse, for herved at tilgodese et religiøst betinget behov herfor. Der kan imidlertid spores en tendens til en øget grad af regulering på området. I 2009 indførtes en lov, der forbyder dommere at fremtræde på en måde, der synes at tilkendegive en politisk eller religiøs holdning eller tilhørsforhold. I den forudgående debat var særlig den muslimske hovedbeklædning for kvinder i fokus. I 2014 kom religiøse ritualer, symboler og skikke flere gange på den politiske dagsorden og i mediernes søgelys. Forbud mod religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse (en jødisk og til dels muslimsk skik) blev indført. Debatten om indførelsen af et forbud mod omskæring af drengebørn (en jødisk og muslimsk symbol og skik) var omfattende. 57 Desuden kom Ligestillingsnævnet med en afgørelse vedrørende en censors afståelse fra at give hånd til en person af det andet køn (en muslimsk skik). (Se afsnit 4). Der er i disse tilfælde tale om religiøse minoriteters brug af symboler og overholdelse af ritualer og skikke. Det er i Danmark således religiøse (altovervejende ikke-kristne) minoriteters religionsfrihed, der oftest bliver begrænset eller sat til politisk eller mediemæssig debat. Vielse af homoseksuelle var derimod i første række et anliggende, der berørte majoriteten, nemlig folkekirken; dette skyldes det tætte bånd mellem stat og folkekirke (se Status 2013 ). Individer tilhørende de berørte religiøse minoriteter (i ovenstående eksempler i første række muslimer og jøder) samt de berørte trossamfund som kollektive enheder kan på grund af rækken af mulige indgreb opfatte deres individuelle og kollektive religionsfrihed som alvorligt indskrænket. Derudover kan den til tider 18

19 heftige debat i medierne og blandt politikerne om sådanne indgreb afstedkomme en følelse af en os-dem-modsætning mellem religiøse minoriteter og majoritetsbefolkningen. Danmark er forpligtet til at fremme religiøs tolerance, respekt for forskellighed og fælles forståelse. For at virkeliggøre denne forpligtelse er det nødvendigt, at Danmark søger løsninger, der ikke marginaliserer religiøse minoriteter. I sådanne bestræbelser er dialog med de relevante religiøse minoriteter af afgørende betydning, både i den offentlige debat og i forbindelse med diskussionen eller forberedelsen af retlige eller øvrige initiativer. Desuden er det nødvendigt, at Danmark nøje overvejer relevans, nødvendighed og aktualitet forud for retlig regulering af brugen af religiøse symboler og udøvelsen af religiøse skikke. De jødiske og muslimske minoriteter har de senere år oplevet en stigning i religiøst motiveret chikane og hadforbrydelser. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i sin rapport Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund, offentliggjort i 2013, identificeret religiøst motiverede hadforbrydelser, forstået som primært forhold, hvor der er ageret mod religiøse symboler eller lokaliteter. 58 PET har fundet, at der er en stigning af disse forhold. I sin rapport, offentliggjort i 2013 og omhandlende de samme forhold i 2012, ser PET ligeledes en stigning i antallet af religiøst motiverede forhold, 59 hvorimod en tilsvarende rapport, offentliggjort i 2015 og omhandlende 2013, observerer et mindre fald. 60 Således kan religionsfriheden i form af retten til at bære religiøse symboler blive negativt berørt af andres adfærd, for eksempel ved antisemitiske eller islamfobiske anslag udløst af religiøse symboler som en del af påklædningen i det offentlige rum. Ligeledes forekommer angreb på for eksempel bygninger, der benyttes til religiøse formål. Synagogen blev angrebet i februar Antallet af antisemitiske anslag er stigende i Danmark, en tendens, der også kan spores i resten af Europa. 61 Det Jødiske Samfund i Danmark udgav i marts 2015 en rapport over antisemitiske hændelser i Danmark i 2014; Det Jødiske Samfund har registreret 53 af sådanne hændelser i Trusselsbilledet for jøder og muslimer i Danmark er steget, både efter angrebene på Charlie Hebdo og den jødiske forretning i Paris i januar 2015 og efter skudattentaterne ved debatarrangementet om ytringsfrihed og ved synagogen København i februar Der er blandt andet på de sociale medier berettet om en stigning i vold og chikane mod muslimer. En særlig indsats er påkrævet i forhold til religiøst motiverede hadforbrydelser og chikane. I handlingsplaner til imødegåelse heraf såvel som i handlingsplaner rettet mod religiøst funderet radikalisme bør de relevante religiøse ledere indgå som aktører i bestræbelserne for handlingsplanernes virkeliggørelse. Ligeledes 19

20 bør interreligiøs dialog mellem repræsentanter for trossamfund fremmes, blandt andet for at imødegå religiøst funderede hadforbrydelser og negative stereotyper af bestemte religiøse grupperinger ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger at Danmark: inddrager de relevante trossamfunds ledere i dialog om konkrete tiltag, herunder regulering af religiøst funderede skikke og traditioner samt tiltag mod radikalisering og ekstremisme sikrer beskyttelse mod diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold i indsatsen mod hadforbrydelser. 5.3 BESKYTTELSE MOD RELIGIØST BEGRUNDET DISKRIMINATION Menneskerettighederne beskytter mod diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold. Der er imidlertid i Danmark ikke tilstrækkelig beskyttelse mod diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold. Det gælder navnlig diskrimination på grund af religion uden for arbejdsmarkedet. Der henvises i øvrigt til delrapporten om gennemførelse af menneskeretten, som behandler temaet revision af den danske ligebehandlingslovgivning DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fastslår enhvers ret til alle friheder og rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af religion. 63 I de fleste centrale menneskeretlige konventioner findes et accessorisk diskriminationsforbud, hvilket betyder, at beskyttelsen mod diskrimination kun kan anvendes i tilknytning til udøvelsen af de rettigheder, som konventionen i øvrigt beskytter. 64 Flere konventioner indeholder et generelt diskriminationsforbud, der skal sikre en lige og effektiv beskyttelse for loven. 65 Både ifølge ICCPR og FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR) har alle krav på at kunne nyde konventionernes rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, blandt andet på grund af religion. 66 ICCPR indeholder desuden en selvstændig ret til ligebehandling for loven og en forpligtelse til lige beskyttelse i lovgivningen. 67 Racediskriminationskonventionen indeholder blandt andet en forpligtelse for staten til at forbyde diskrimination på grund af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. 68 Religiøst begrundet diskrimination er som udgangspunkt ikke omfattet af konventionen, men kan for eksempel være 20

21 omfattet i tilfælde af diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold i sammenhæng med en af de diskriminationsgrunde, som er omfattet af konventionen. 69 FN s erklæring om rettigheder for personer tilhørende nationale, etniske, religiøse og sproglige minoriteter omfatter religiøse minoriteter. 70 EMRK indeholder et accessorisk forbud mod diskrimination blandt andet forårsaget af religiøst tilhørsforhold. 71 Ifølge EU-chartret er enhver form for forskelsbehandling forbudt, herunder forskelsbehandling på grund af religion. 72 EU s direktiv om etnisk ligebehandling omfatter derimod ikke diskrimination på grund af religion. 73 Endelig skal nævnes Specialrapportørens rapport fra juli 2014, der med særligt fokus på arbejdslivet blandt andet anbefaler, at staten tilbyder træning for offentlige og private arbejdsgivere for at fremme religiøs tolerance og ikkediskrimination på arbejdsmarkedet DANSKE FORHOLD Grundloven beskytter mod diskrimination på grund af tro og afstamning i forhold til borgerlige og politiske rettigheder og specifikt i forhold til frihedsberøvelse. 75 Referencen til afstamning blev en del af grundlovsrevisionen i 1953 på grund af erfaringerne med forfølgelsen af de danske jøder under den tyske besættelse. Forskelsbehandling på grund af tro er strafferetligt sanktioneret, således at det er strafbart inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed at nægte at betjene en person på samme vilkår som andre på grund af vedkommendes tro. 76 Straffelovens 266 b beskytter desuden mod truende, forhånende eller nedværdigende ytringer blandt andet på grund af en gruppes eller en persons tro. Ifølge straffelovens 81, nr. 6, skærpes straffen, hvis en kriminel handling for eksempel har baggrund i ofrets tro. Endelig forpligter den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning offentlige myndigheder til at behandle alle lige for loven, hvilket også gælder for religion og tro. Religiøst tilhørsforhold er en diskriminationsgrund, som nyder en væsentlig mindre beskyttelse i dansk ret, end tilfældet er for race, etnisk oprindelse eller køn. Personer hvad enten de tilhører en majoritets- eller minoritetsreligion er således generelt ikke beskyttet mod diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold uden for arbejdsmarkedet på samme måde, som det er tilfældet med beskyttelse mod diskrimination på grund af handikap. Inden for arbejdsmarkedet beskytter lov om forbud mod forskelsbehandling på 21

22 arbejdsmarkedet blandt andet imod diskrimination på grund af religion eller tro. 77 Det er muligt at indgive en klage til Ligebehandlingsnævnet i sager vedrørende diskrimination på grund af religion i det omfang, diskrimination på grund af religion er forbudt efter dansk ret. Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over diskrimination på grund af religion eller tro inden for arbejdsmarkedet, men ikke på områder som sundhedssystemet, uddannelse, sociale goder med videre (se i øvrigt delrapporten om gennemførelsen af menneskeretten). 78 Institut for Menneskerettigheder har et bredt mandat til at arbejde for at fremme og beskytte menneskerettigheder i overensstemmelse med FN s Paris- Principper og kan derfor gennem sit generelle menneskerettighedsmandat påpege problemstillinger vedrørende diskrimination på grund af religion. 79 Instituttet har mandat til at overvåge etnisk ligebehandling, men der kan imidlertid ikke altid sættes lighedstegn mellem etnicitet og religiøst tilhørsforhold, og instituttet har således ikke en særlig forpligtelse til at støtte ofre for diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: udvider den danske civilretlige ligebehandlingslovgivning til også at omfatte et forbud mod diskrimination på grund af religiøst tilhørsforhold uden for arbejdsmarkedet. 22

23 SLUTNOTER SLUTNOTER 1 Jf. ICCPR artikel 18, stk Jf. ICCPR artikel 18, stk Jf. ICCPR artikel 18, stk Jf. ICCPR artikel 18, stk Jf. FN s erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grund af religion eller tro, artikel 1. 6 Racediskriminationskonventionens artikel 1. 7 UN Human Rights Committee, CCPR General Comment No. 22: Article 18 (Freedom of Thought, Conscience or Religion), 30 July 1993, CCPR/C/21/Rev.1/Add.4. 8 Rapporteur s Digest on Freedom of Religion or Belief. Excerpts of the Reports from 1986 to 2011 by the Special Rapporteur on Freedom of Religion or Belief, side Rapporteur s Digest on Freedom of Religion or Belief. Excerpts of the Reports from 1986 to 2011 by the Special Rapporteur on Freedom of Religion or Belief, side 92f /18 Combating intolerance, negative stereotyping and stigmatization of, and discrimination, incitement to violence and violence against, persons based on religion or belief. Resolution adopted by the Human Rights Council. A/HRC/RES/16/ Jf. EMRK artikel 9, stk Jf. EMRK artikel 9, stk Jf. EMRK artikel Council of the European Union, EU Guidelines on the Promotion and Protection of Freedom of Religion or Belief, Foreign Affairs Council meeting, 24. juni Jf. EU-chartrets artikel EU-chartrets artikel EU-chartrets artikel Jf. EU-chartrets artikel 14, stk Lisbet Christoffersen, Den aktuelle danske religionsretlige model, Anis, 2012, side Grundlovens Grundlovens Grundlovens Grundlovens Grundlovens Grundlovens

24 26 Lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) Kirkeministeriet. Tilgængelig på: 29 Danmarks statistik. Tilgængelig på: 30 Familiestyrelsen. Tilgængelig på: er/. Se også Margit Warburg og Brian Jacobsen, Tørre tal om troen: Religionsdemografi i det 21. Århundrede, Religion i det 21. århundrede, no. 5, forlaget Univers, Lisbet Christoffersen, Den aktuelle danske religionsretlige model, Anis, 2012, side Vejledende retningslinjer udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedr. trossamfund, 6. revideret udgave, den 18. august Tilgængelig på: udgave_2011_- _opdateret_fra_famstyr_til_famret.pdf. 33 er. 34 Side Fødevareministeriet. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr. BEK nr. 135 af 14/02/ Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 16/2014. J.nr S.A.S. v. France (app. no /11). ECHR 191 (2014) ACFC/OP/IV(2014)001, side ACFC/OP/IV(2014)001, side 16., punkt Jf. FN s Verdenserklærings artikel Stéphanie Lagoutte og Eva Maria Lassen, Meeting the challenge: Redefining Europe s Classical model for State intervention in religious practices, Netherlands Quarterly of Human Rights, Vol. 24, 1, March 2006, side 40ff. 43 Stéphanie Lagoutte og Eva Maria Lassen, Meeting the challenge: Redefining Europe s Classical model for State intervention in religious practices, Netherlands Quarterly of Human Rights, Vol. 24, 1, March 2006, side Stéphanie Lagoutte og Eva Maria Lassen, Meeting the challenge: Redefining Europe s Classical model for State intervention in religious practices, Netherlands Quarterly of Human Rights, Vol. 24, 1, March 2006, side 44ff. 45 Stéphanie Lagoutte og Eva Maria Lassen, Meeting the challenge: Redefining Europe s Classical model for State intervention in religious practices, Netherlands Quarterly of Human Rights, Vol. 24, 1, March 2006, side 42ff. 46 Anika Liversage og Tina Gudrun Jensen, Parallelle retsopfattelser i Danmark et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), 11:37,

25 47 Se for eksempel den såkaldte Lautsi-sag. Lautsi and Others v. Italy, storkammerdom af 18. marts 2011, sagsnr / EU Charter for Fundamentale Rettigheder, artikel ICCPR artikel 20, stk Reaction to the Paris attacks in the EU: fundamental rights consideration. FRA Paper. Tilgængeligt på 51 Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 26. december Tilgængelig på 52 Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 26. december Afsnit 70, c. 53 Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 26. december Afsnit 70, h-i. 54 Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 29. december Tilgængelig på 55 Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 29. december Afsnit Report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief, Heiner Bielefeldt. 29. december Afsnit 70 og Der henvises her til Religionskapitlet i Status 2013, afsnit PET, Kriminelle forhold i 2011 med mulig ekstremistisk baggrund, januar Tilgængelig på: 59 PET, Kriminelle forhold i 2012 med mulig ekstremistisk baggrund, september 2013, side 5. Tilgængelig på https://www.pet.dk/nyheder/2013/~/media/forebyggende%20afdeling/racirapporter/2012racirapportendeligversionpdf.ashx. 60 PET, Kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund, februar 2015, side 4. Tilgængelig på https://www.pet.dk/~/media/publikationer/raci%20rapport% ashx. 61 EU Fundamental Rights Agency, Survey of Jewish people s experiences and perceptions of antisemitism, Rapport om antisemitiske hændelser i Danmark Udgivet af Det Jødiske Samfund i Danmark. Marts Tilgængelig på %C3%A6ndelser%20i%20Danmark% pdf. 63 Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, artikel Se for eksempel EMRK, ICCPR, ØSKR og Børnekonventionen. 65 Se for eksempel ICCPR, Racediskriminationskonventionen, Kvindekonventionen, Handicapkonventionen og EU-chartret. 66 Se artikel 2 i både ØSKR og ICCPR. 67 ICCPR artikel Racediskriminationskonventionens artikel Se for eksempel FN s Komité for Afskaffelse af alle former for Racediskrimination, A.W.R.A.P. mod Danmark, afgørelse af 8. august 2007, sagsnr. 37/2006, og FN s Komité for Afskaffelse af alle 25

26 former for Racediskrimination, P.S.N. mod Danmark, afgørelse af 8. august 2007, sagsnr. 36/ UN Declaration on the Rights of Persons Belonging to National, Ethnic, Religious and Linguistic Minorities, EMRK artikel EU-chartrets artikel EU s direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. 74 Interim report of the Special Rapporteur on freedom of religion or belief. August A/69/261. Tilgængelig på: 75 Jf. grundlovens 70 og Bekendtgørelse af lov nr. 626 af 29. september 1987 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. 77 Bekendtgørelse af lov nr af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 78 Mandana Zarrehparvar og Birgitte Kofod Olsen, Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver, udredning nr. 2, Institut for Menneskerettigheder, 2005, side Lf. lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. 26

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?

4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2014-15

UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 UDDANNELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Statusrapporten behandler udvalgte

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2012

UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE STATUS 2012 UDDANNELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

UDDANNELSE STATUS 2013

UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013 UDDANNELSE STATUS 2013UDDANNELSE Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere