LÆRERVEJLEDNING DANSK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING DANSK"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen

2 Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem... 5 Om lærervejledningen... 5 DIDAKTISK RAMME...6 Kompetencemål... 6 Læringsmål for forløbet...7 Tilrettelæggelse...7 GENNEMFØRELSE...8 MODUL 1 Tekstforståelse... 8 Gennemførelse af modul MODUL 2 Argumentation...12 Gennemførelse af modul MODUL 3 Debatindlæg...16 Gennemførelse af modul Den konkrete opgave debatindlægget MODUL 4 Debatindlæg fortsat...21 Gennemførelse af modul

3 Velkommen til skolevalg 2017 Skolevalg 2017 er et undervisningsforløb for alle 8., 9. og 10. klasser i Danmark, Grønland og på Færøerne. Skolevalg er udviklet i overensstemmelse med Fælles Mål for samfundsfag. Denne lærervejledning er rettet til de lærere, som ønsker at inddrage danskundervisningen i arbejdet med Skolevalg. Det vil også være oplagt at inddrage timer fra den understøttende undervisning. Undervisningsforløbet skydes i gang mandag d. 16. januar 2017, hvor statsministeren officielt udskriver Skolevalg. I de følgende tre uger arbejder klasserne med opgaver, der skal forberede og motivere dem til selve valget, som afholdes torsdag den 2. februar. I denne lærervejledning har vi beskrevet undervisningsforløbet, som det er tænkt fra vores side. Vi er bevidste om, at både klasser og lærere er forskellige. Vi håber derfor, at I vil gøre forløbet til jeres eget inden for de overordnede mål og rammer. Vi håber I får en sjov og lærerig oplevelse med Skolevalg Med venlig hilsen Folketinget og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Skolevalg arrangeres af Folketinget og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og er udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU er i hele landet og læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. INTRODUKTION SIDE 3

4 SKOLEVALG 2017 KORT FORTALT Skolevalg foregår fra den 16. januar til den 2. februar. Undervisningsforløbet er delt op i tre overordnede moduler med hver deres fokus. 16. til 20. januar 2017 MODUL 1: DET UFORMELLE DEMOKRATI Eleverne opretter deres egen profil på skolevalg.dk. Eleverne orienterer sig i de 20 mærkesager. Eleverne vælger tre mærkesager, de er enige i. MODUL 2: POLITISK RETORIK 23. til 27. januar 2017 Eleverne laver en kampagne for en af deres mærkesager. Eleven skaffer opmærksomhed og opbakning til deres kampagne ved f.eks. at dele den på de sociale medier. Når elevens kampagne er blevet godkendt af en lærer, kan eleven uddele stickers til andre elevers kampagner. Der er tre forskellige typer stickers: 1) Kampagnen gjorde mig klogere, 2) Kampagnen er godt lavet, og 3) Jeg er enig med kampagnen. MODUL 3: VALGET 30. januar til 2. februar 2017 De politiske partiers ungdomsorganisationer vælger hver tre mærkesager. Disse tre mærkesager er grundpillerne i deres valgprogram for skolevalget. Eleverne vurderer, hvilket parti der repræsenterer deres holdninger bedst, og som de derfor vil stemme på. Det er muligt at søge om at få en debat med ungdomspartierne på skolen i denne uge. Valget afholdes den 2. februar mellem kl. 12 og kl. 16, hvor eleverne får udleveret valgkort og stemmeseddel, og skolerne stiller stemmebokse og valgurner op. Når stemmerne er talt op om aftenen den 2. februar, offentliggøres valgresultatet som en del af en valgaften, som DR transmitterer. KORT FORTALT SIDE 4

5 SKOLEVALG.DK Skolevalg.dk er helt central for undervisningsforløbet. Det er her, eleverne skal orientere sig og arbejde med deres mærkesager og kampagner i løbet af de 3 uger. Det er derfor nødvendigt, at eleverne har adgang til en computer, tablet eller smartphone med internetforbindelse i de afsatte lektioner. Eleverne kan først logge ind på skolevalg.dk den 16. januar, når valget er udskrevet, men som lærer kan du logge ind allerede fra den 1. december. Her kan du tilknytte de klasser, som du underviser, og du kan få overblik over dine elevers progression. Det er vigtigt, at du logger ind tit, mens undervisningsforløbet kører, for når eleverne har lavet deres kampagner, skal de godkendes af en lærer, inden de kommer på hjemmesiden og kan deles på de sociale medier. Du har også mulighed for at give eleverne feedback med besked om, at kampagnen skal forbedres, inden den bliver godkendt. POINTSYSTEM Skolevalg 2017 er udformet som et pointgivende læringsspil, der skal motivere eleverne til at tilegne sig viden, danne en holdning og til at agere igennem de tre moduler. Eleverne får point for: VIDEN. På hver af mærkesagernes side og på hver af partiernes side skal eleverne besvare en række spørgsmål, som skal sikre, at eleven har orienteret sig grundigt i mærkesagerne og i partiernes holdninger. Det giver også point at læse God stil og tone (om at skrive pænt i kommentarsporene). Denne pointkategori hedder Viden. HOLDNING. Det giver point at vælge tre mærkesager, lave en kampagne, der er godkendt af læreren, for de første fem kommentarer, som han/hun skriver på mærkesagssiderne og at tage partitesten. Denne pointkategori hedder Holdning. HANDLING. Eleven får point for de første tre gange tre stickers, man uddeler til andre kampagner, for at dele sin kampagne på Facebook og for at uploade en video til sin kampagne. Denne pointkategori hedder Handling. BONUSPOINT. Det giver ekstra point, første gang eleven logger ind hver dag, hver gang elevens kampagne får et like på Facebook eller en sticker på skolevalg.dk. Denne pointkategori hedder Opbakning. OM LÆRERVEJLEDNINGEN Denne vejledning består af en didaktisk ramme og en gennemførelsesdel. Den didaktiske ramme præsenterer forløbet i forhold til Fælles Mål og forløbets praktiske forhold. I gennemførelsesdelen er hvert modul præsenteret med læringsmål og undervisningsaktiviteter. SPILLET SIDE 5

6 Didaktisk ramme for skolevalg 2017 Med særligt fokus på dansk KOMPETENCEMÅL Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i følgende kompetenceområder og færdigheds- og vidensområder: Kompetenceområder Fremstilling, læsning og kommunikation Læsning: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Kommunikation: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Færdigheds- og vidensområder Læsning: Tekstforståelse fase 2 Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Fremstilling: Fremstilling fase 1 Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Kommunikation: Dialog fase 2 Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Læs mere om fagets færdigheds- og vidensmål her: Dansk Læseplan_0.pdf. DIDAKTISK RAMME SIDE 6

7 LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET Eleverne kan anvende overvågnings- og organiseringsstrategier til opstilling af informationer fra flere tekster om samme emne. Eleverne kan analysere en argumentationssituation ved at finde eksempler på forskellige retoriske virkemidler såsom gentagelse og gendrivning for at afdække kommunikationens hensigt. Eleverne kan skrive og argumentere sagligt for egne fremførte synspunkter og anvende forskellige retoriske virkemidler såsom generalisering- og ekspertkneb i eget debatindlæg Eleverne kan anvende appelformerne logos, etos og patos bevidst og reflekteret i egen kampagne. TILRETTELÆGGELSE Undervisningsforløbet består af tre moduler i samfundsfag og fire moduler i dansk. De to første danskmoduler er tæt knyttet op på de to første samfundsfagsmoduler. Danskmodulerne 1 og 2 ligger før henholdsvis samfundsfagsmodulerne 1 og 2, og er med til at kvalificere elevernes arbejde i modul 1 og 2 i samfundsfag. 3. og 4. modul er knyttet op på at skrive argumenterende og er tæt forbundet med de to første danskmoduler, men løsere tilknyttet selve Skolevalg. Hvert modul er opbygget efter arbejdet med læringsmål, som beskrives ud fra en relation mellem: LÆRINGSMÅL Hvad skal eleverne lære? EVALUERING Hvordan måler vi læringsudbyttet? UNDERVISNINGS- AKTIVITET Hvordan gør vi det? TEGN PÅ LÆRING Hvordan ser vi, at de lærer det? DIDAKTISK RAMME SIDE 7

8 GENNEMFØRELSE MODUL 1 TEKSTFORSTÅELSE I første modul skal eleverne have introduceret to-kolonne notat og venn-diagram som redskab til at skabe overblik over komplekse problemstillinger og multimodale tekster for at danne sig et overblik over en mere kompliceret og detaljeret beskrivelse af en problemstilling. Læringsmål modul 1 Eleverne kan anvende overvågnings- og organiseringsstrategier til opstilling af informationer fra flere tekster om samme emne. Undervisningsaktiviteter Eleverne arbejder med de forskellige mærkesager ved at anvende overvågnings- og organisationsstrategier for at skabe overblik over de forskellige mærkesagers kompleksitet, inden de vælger en mærkesag. Tegn på læring Niveau 1: Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et stilladseringsark med på forhånd givne kategorier. Niveau 2: Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et stilladseringsark ud fra eget valg af kategorier. Niveau 3: Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et selvvalgt stilladseringsark og vælger selv kategorier. Evaluering Eleverne vurderer hvilken form for stilladseringsark, de har anvendt i forhold til tegn på læring og viser det til læreren. MODUL 1 SIDE 8

9 GENNEMFØRELSE AF MODUL 1 Modul 1 - hvad gør læreren? Dagens program Læreren tydeliggør læringsmål for hele forløbet: Modul 1 - hvad gør eleverne? Eleverne lytter og stiller spørgsmål til målene og forløbet Eleverne kan anvende overvågningsog organiseringsstrategier til opstilling af informationer fra flere tekster om samme emne. Eleverne kan analysere en argumentationssituation ved at finde eksempler på forskellige retoriske virkemidler såsom gentagelse og gendrivning for at afdække kommunikationens hensigt. Eleverne kan skrive og argumentere sagligt for egne fremførte synspunkter og anvende forskellige retoriske virkemidler såsom generalisering- og ekspertkneb i eget debatindlæg Eleverne kan anvende appelformerne logos, etos og patos bevidst og reflekteret i egen kampagne. Herefter klargør læreren for eleverne: Læringsmål for i dag og program Aktivering af forhåndsviden Præsentation af læse og overvågningsstrategi Makkerarbejde. Opsamling og evaluering MODUL 1 SIDE 9

10 Modul 1 - hvad gør læreren? Læreren fortæller og tydeliggør dagens mål: Eleverne kan anvende overvågningsog organiseringsstrategier til opstilling af informationer fra flere tekster om samme emne. Læreren præsenterer eventuelt tegn på læring: Modul 1 - hvad gør læreren? Eleverne noterer og forholder sig til, hvor de er nu i målet /hvilke overvågnings- og organiseringsstrategier, de allerede anvender. Eleverne forholder sig til, hvor de er nu i tegn på læring og hvilket niveau de gerne vil nå. Niveau 1 Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et stilladseringsark med på forhånd givne kategorier. Niveau 2 Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et stilladseringsark ud fra eget valg af kategorier. Niveau 3 Eleven læser teksterne og organiserer informationerne i et selvvalgt stilladseringsark og vælger selv kategorier. Forforståelse Læreren forklarer, hvad en mærkesag er. Læreren noterer elevernes forslag ned. Læreren tager en mærkesag som allerede er foreslået af eleverne, og som er på tavlen og viser et skema, der skal anvendes som en førlæsestrategi (se bilag a). Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om eksempler på mærkesager. Eleverne kommer med bud på, hvad de allerede ved om mærkesagen og kommer med bud på, hvad de er i tvivl om. I makkerpar går eleverne i gang med, ud fra Skolevalgs mærkesager i overskrift, at udfylde stilladseringsarket: Det ved vi det diskuterer vi. Eleverne skal kun meget kort orientere sig på de forskellige mærkesagers hjemmeside de skal ikke læse artiklerne eller se videoen før de udfylder Det ved vi, det diskuterer vi. MODUL 1 SIDE 10

11 Modul 1 - hvad gør læreren? Udforskning og konsolidering Læreren introducerer problem-virkning-årsag-løsning som redskab til få overblik over de forskellige teksters udsagn (se bilag b). Læreren sikrer, at eleverne forstår de forskellige ord/begreber, der er formuleret i skemaet. Læreren modellerer ud fra den mærkesag, der også er modelleret i førlæsestrategien. Fællesgørelse Læreren stilladserer og styrer tid i CL-strukturen Dobbeltcirkler. Modul 1 - hvad gør læreren? Eleverne lytter, noterer og stiller opklarende spørgsmål. I makkerpar anvender eleverne skemaet problem-årsag-virkning-løsning, når de læser de forskellige mærkesager. Eleverne vælger mindst tre mærkesager, som de undersøger, og hvor de anvender stilladseringsarket problem-virkning-årsag-løsning. Eleverne præsenterer deres stilladseringsark for andre i en CL-struktur Dobbeltcirkler. Hver elev har to minutter til præsentation af arbejdet. Afslutning: Læringsmålene i dag Læreren spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem om at vurdere, hvor de er nu i tegn på læring ved at kigge på deres stilladseringsark. Eleverne noterer, hvor de er nu og fremviser deres stilladseringsark for læreren. MODUL 1 SIDE 11

12 MODUL 2 ARGUMENTATION I andet modul bliver eleverne introduceret for retorik og argumentation som begreber ved at benytte forskellige autentiske dagligdags situationer, hvor begreberne aktualiseres i genkendelige hverdagssituationer. Læringsmål modul 2 Eleverne kan forklare sammenhængen i en argumentationsrække og anvende den i egen argumentation. Eleverne kan finde, skelne og anvende appelformerne etos, logos og patos. Undervisningsaktiviteter Eleverne gennemspiller forskellige dagligdags dilemmaer med fokus på argumentation. De mange praksisnære øvelser vil blive sat ind i en mere danskfaglig ramme, hvor eleverne lærer at forholde deres egne gennemspillede situationer til Toulmins argumentationsmodel og retoriske virkemidler. Tegn på læring Niveau 1: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer for egne synspunkter. Niveau 2: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer for egne synspunkter ved at anvende ekspert- og generaliseringskneb. Niveau 3: Eleven fremfører synspunkter og skelner mellem, hvem der mener hvad, og forklarer hvilke argumentationstyper og appelformer, der bliver anvendt. Evaluering Eleverne vurderer, hvilke tegn på læring de har i forhold til målene. De deler deres viden med en anden. MODUL 2 SIDE 12

13 GENNEMFØRELSE AF MODUL 2 Det er oplagt at inddrage timerne til understøttende undervisning i forbindelse med dette modul. Det er vigtigt at tilpasse kravene til elevernes kampagner ud fra hvor meget tid, eleverne får til arbejdet. Modul 2 hvad gør læreren? Dagens program Læringsmål for i dag Modul 2 hvad gør eleverne? Eleverne lytter, noterer og stiller opklarende spørgsmål til dagens program. Aktivering af forhåndsviden Præsentation af Toulmins argumentationsmodel ved hjælp af dagligdags eksempler Modellering af argument Makkerarbejde. Opsamling og evaluering Lærer fortæller og tydeliggør dagens mål: Eleverne kan forklare sammenhængen og anvende påstand, belæg og hjemmel samt rygdækning og styrkemarkører i egne argumentation. Eleverne samtaler to og to om deres forståelse af målene. Eleverne kan finde skelne og anvende appelformerne etos, logos og patos MODUL 2 SIDE 13

14 Modul 2 hvad gør læreren? Forforståelse Læreren aktiverer elevernes forhåndsviden gennem fælles brainstorm over i hvilke situationer man har brug for at kunne gøre brug af at kunne argumentere og skriver elevernes bud som stikord på boardet. Læreren spørger hvad vil det sige at kunne argumentere? Hvad er et dårligt argument? Modul 2 hvad gør eleverne? Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om at argumentere Eleverne debatterer Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv gode og dårlige argumenter på forskellige påstande såsom: Skolen bør først starte klokken ni i udskolingen Det er vigtigt at lave sit hjemmearbejde Computerspil er skadelige og er med til at skabe voldelig adfærd Hvad er et godt argument? Læreren præsenterer Toulmins argumentationsmodel (se bilag c) Læreren sætter eleverne i gang med at argumentere ud fra modellen i grupper på tre. Eleverne skriver gode og dårlige argumenter ned for hver af påstandene. Eleverne noterer Eleverne anvender de allerede præsenterede påstande og diskuterer i grupper på tre, hvor en argumenterer ud fra Toulmins argumentationsmodel en anden modargumenterer ud fra samme argumentationsmodel. Den 3. er observatør, og vedkommende vurderer, hvis argumentation der er mest overbevisende ud fra de opstillede kriterier, når debatten er slut. Alle prøver alle roller. MODUL 2 SIDE 14

15 Modul 2 hvad gør læreren? Udforskning og konsolidering Læreren modellerer på boardet et eksempel med Toulmins argumentationsmodel, hvor også styrkemarkører og rygdækning er i spil (se bilag d). Læreren læser og viser, hvordan man argumenterer ud fra elevernes forslag på henholdsvis gode og dårlige argumenter og kommer med eksempler på styrkemarkører og rygdækning i den forbindelse. Modul 2 hvad gør eleverne? Eleverne kommer med påstande, de selv finder på. Eleverne arbejder i makkerpar med forskellige påstande, hvor de argumenterer ud fra argumentationsmodellen og anvender rygdækning og styrkemarkører Fællesgørelse Læreren viser brug af appelformerne. (Se eventuelt YouTube klip med forklaring: og lægger op til makkerarbejde om appelformer (se bilag e). Læreren viser reklamen fra WSPA og Oral-B tandbørste som eksempel på forskellige appelformer: watch?v=m9uvavm0omq Læreren spørger, om der er nogen, der kan sige, hvilke appelformer der bliver brugt. Afslutning: Læringsmålene i dag Eleverne fremfører og lytter. Læreren spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler, der viser, at de er kommet tættere på læringsmålene. MODUL 2 SIDE 15

16 MODUL 3 DEBATINDLÆG I tredje modul bliver eleverne introduceret for debatindlæggets sprog og brug af argumentationskneb, og de skal søge efter viden, som skal anvendes i debatindlægget og skrive første udkast til debatindlæg. Læringsmål modul 3 Eleverne kan anvende viden om unges alkoholvaner i udvalgte tekster i egne debatindlæg. Eleverne kan målrette og disponere deres argumentation til en defineret målgruppe. Tegn på læring Niveau 1: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer for egne synspunkter. Niveau 2: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer for egne synspunkter ved at anvende ekspert- og generaliseringskneb. Evaluering Eleverne kommer med eksempler på sprog, der anvendes i debatindlæg. MODUL 3 SIDE 16

17 GENNEMFØRELSE AF MODUL 3 Modul 3 - hvad gør læreren? Dagens program: Læreren opsummerer, hvad der blev lært sidst. Modul 3 - hvad gør eleverne? Eleverne byder ind på, hvad de lærte Eleverne forklarer i makkerpar, hvordan de forstår målene. Læringsmål for i dag: Debatindlæggets sprog og brug af argumentationskneb og retoriske virkemidler som gendrivelse og retoriske spørgsmål. Søge viden om unges alkoholvaner. Afprøve synspunkter og argumentation. Første udkast til debatindlæg. Læreren fortæller og tydeliggør dagens mål: Eleverne kan redegøre for debatindlæggets komposition. Eleverne kan finde sproglige udtryk, der er karakteristiske for den argumenterende teksttype og udtryk, der gør debatindlægget sagligt. Eleverne kan søge viden om unges alkoholvaner i tre artikler. MODUL 3 SIDE 17

18 Modul 3 - hvad gør læreren? Forforståelse Læreren spørger hvad er er debatindlæg? Læreren spørger hvor finder man debatindlæg, og hvordan kan man hurtigt afgøre det er et debatindlæg (layout f.eks.). Læreren beder eleverne læse det uddelte debatindlæg: Nu må vi gøre op med de unges alkoholvaner. Modul 3 - hvad gør eleverne? Eleverne byder efter tur ind med alt det, de ved om debatindlæg. Herefter arbejder eleverne i makkerpar og finder selv eksempler på synspunkter, argumenter, brug af kilder, appelformer og retoriske virkemidler. De understreger med forskellig tuschfarver 3 eksempler i debatindlægget (f.eks. blå til påstand, grøn til belæg, rød til hjemmel, orange til argumentationskneb og andre farver til appelformerne). ECE /nu-maa-vi-goere-op-med-deunges-drukkultur/ (Politiken 27/ findes også på Infomedia). Udforskning og konsolidering Læreren viser eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og eksempler på brug af generelle vendinger i debatindlægget samt eksempler på retoriske virkemidler. Fællesgørelse Samtale om, hvilke eksempler på sprog klassen har fundet. Eleverne arbejder sammen i makkerpar og finder eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster, og generelle vendinger i debatindlægget. De anvender stilladseringsark (se bilag f). Eleverne byder ind på skift eventuelt i en CL-struktur Bordet rundt. MODUL 3 SIDE 18

19 Modul 3 - hvad gør læreren? Søge viden Læreren lægger op til, at eleverne udleder viden om unges alkoholvaner i tre artikler: Modul 3 - hvad gør eleverne? Eleverne søger viden om unges alkoholvaner. De anvender skemaet til deres notater (se bilag g). Fakta om unge og alkohol- Sundhedsstyrelsen dk/~/media/6fbbdd8cc30849eb- B31886DA12DCE3AF.ashx Hvorfor må man ikke takke nej til alkohol i Danmark? (Politiken 3/5-2015) ECE /hvorfor-maa-man-ikketakke-nej-til-alkohol-i-danmark/ Man drikker jo ikke bare for at drikke Rus-magasinet 20/ php?option=com_content&view=article&id=169:man-drikker-jo-ikke-bare-for-at-drikke&catid=105:rusmiddelkultur&itemid=200 Læreren præsenterer skemaet som de skal anvende til deres analyse og noter. Læreren sikrer, at eleverne forstår de forskellige begreber. Fællesgørelse Eleverne fremfører og lytter. Samtale om myter, konklusioner, kilder, appelformer, retoriske virkemidler Eksempler synliggøres på tavlen. Opgave: Skriv et debatindlæg Opgaveformulering med mål og modtagergruppe vises på boardet og deles ud til eleverne. Læreren lægger op til skriveprocessen. Eleverne skal finde de synspunkter, argumenter og appelformer, de vil anvende i deres debatindlæg. Eleverne arbejder individuelt og udvælger et antal synspunkter fra artikler fundet på nettet som omdrejningspunkt for eget debatindlæg. Eleverne anvender stilladseringsark bilag f til arbejdet. MODUL 3 SIDE 19

20 Modul 3 - hvad gør læreren? Fællesgørelse Samtale om eksempler på synspunkter og argumenter for og imod synspunkter samt eksempler på, hvilke typer af appelformer der kan understøtte et givent argument. Planlægning af debatindlæg Læreren lægger op til at skrive noter til debatindlægget. Afslutning: Læringsmålene i dag Læreren spørger, om eleverne er kommet tættere på læringsmålene og beder dem to og to give eksempler på sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle udtryk. Modul 3 - hvad gør eleverne? Eleverne kommer med deres eksempler. Eleverne udfylder stilladseringsark med stikord til deres debatindlæg og påbegynder skriveprocessen. Eleverne kommer med eksempler i makkerpar. Eleverne skriver 1. gennemskrivning færdig hjemme eller i faglig fordybelse. Læreren præciserer hjemmeopgave. DEN KONKRETE OPGAVE DEBATINDLÆGGET Eleverne skriver stikord til deres debatindlæg i stilladseringsark til argumentation og begynder derefter skriveprocessen. Eleverne skriver det første udkast færdigt i faglig fordybelsestimerne eller hjemme. Hele opgaven med krav og succeskriterier ligger i bilag i. MODUL 3 SIDE 20

21 MODUL 4 DEBATINDLÆG FORTSAT I fjerde modul arbejder eleverne videre med deres debatindlæg, og der fokuseres på respons og omskrivning. Læringsmål modul 3 Eleverne kan skrive et sagligt debatindlæg med brug af argumentationskneb, retoriske virkemidler og appelformer til målgruppen forældre til unge i 8. klasse. Eleverne kan give respons på makkerens anvendelse af virkemidler og den opstillede kompositionsmodel i debatindlægget. Eleverne kan redegøre for egne valg af virkemidler og komposition i makkerrespons vedrørende debatindlæg. Undervisningsaktivitet Eleverne arbejder med deres debatindlæg-respons og anden gennemskrivning. Tegn på læring Niveau 1: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer for synspunkterne i eget debatindlæg. Eleven finder eksempler på argumenter, enkelte sproglige karakteristika og kilder i eget og responsmakkerens tekst, og kommer med bud på enkelte forbedringer. Niveau 2: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer i et sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster. Eleven anvender f.eks. forbindere som fordi, derfor, til gengæld og ord, der forstærker synspunkterne f.eks. altid/aldrig, absolut/overhovedet ikke Eleven kan understrege brug af kilder i eget og makkers debatindlæg. Eleven kan markere sprogbrug for argumenterende tekster, generaliserings og ekspertkneb i eget og makkers debatindlæg og stille spørgsmål til relevansen af forskellige argumenter. Niveau 3: Eleven fremfører synspunkter og argumenterer i et sprog, der er karakteristisk for argumenterende tekster. Eleven udtrykker sig i generelle vendinger, som f.eks. undersøgelser viser, benytter retoriske spørgsmål, gendrivelser og forklarer sin brug af appelformerne. Eleven reflekterer over egen og responsmakkers debatindlæg i forhold til genre og målgruppe. Evaluering Eleverne udfylder evalueringsarket. MODUL 4 SIDE 21

22 GENNEMFØRELSE AF MODUL 4 Modul 4 - hvad gør læreren? Dagens program: Modul 4 - hvad gør eleverne? Eleverne lytter og stiller spørgsmål. Første udkast respons i grupper. Andet udkast. Læreren fortæller og tydeliggør dagens mål: Eleverne forklarer i makkerpar, hvordan de forstår målene. Eleverne kan opfylde succeskriterierne for debatindlæg på opgaveformuleringen. Eleverne kan give respons på debatindlæg. Udforskning og konsolidering Eleverne byder ind med svar. Læreren viser to eksempler på synspunkt og argumentation. Fælles samtale om forskelle. Respons Læreren lægger op til, at eleverne i responsgrupper giver hinanden respons på deres første udkast til debatindlæg. De skal vurdere, om målene er opfyldt og markere eksempler på opfyldelse. Eleverne skal markere eksempler på: Synspunkter med rød farve Argumenter med blå farve Brug af kilder med grøn farve Eleverne arbejder sammen i makkerpar og giver i fællesskab respons på først den enes tekst og derefter den andens. De læser teksterne flere gange med forskelligt fokus for hver gang: Synspunkt, argument, kneb og kilder. Appelformer, sproglige udtryk, der er karakteristisk for argumenterende tekster og generelle vendinger. Kompositionsmodel. Sproglige udtryk, der er karakteristiske for argumenterende tekster understreges Generelle udtryk med fed Appelformer i kursiv Endelig skal de vurdere deres debatindlæg i forhold til kompositionsmodellen. MODUL 4 SIDE 22

23 Modul 4 - hvad gør læreren? Fællesgørelse Modul 4 - hvad gør eleverne? Eleverne samtaler og fremfører. Læreren spørger eleverne: Hvad fungerer? Hvad frustrerer? Læreren modellerer, hvad man kan gøre, hvis man går i stå i skriveprocessen: Hvis man går i stå, kan man gå tilbage og læse igen. Mangler man argumenter, kan man kigge på nogle af de tekster, vi har læst og se, hvordan de har argumenteret og ikke mindst kigge sine noter igennem. Afslutning Læreren spørger, hvordan responsen gik, og om eleverne er kommet tættere på læringsmålene. Læreren beder dem to og to give eksempler på opfyldelse af målene. Eleverne får til opgave at skrive deres debatindlæg færdigt til den følgende gang. Eleverne byder ind. Eleverne skriver videre på deres debatindlæg og inddrager idéer fra responsen. Eleverne afleverer deres debatindlæg med udfyldt succeskriteriebilag (bilag j). Næste gang skal eleverne endeligt vurdere, om de har nået målene. Eleverne får en deadline at skrive debatindlægget færdigt til. I den efterfølgende dansktime læser de deres debatindlæg igennem og tjekker, at det er målrettet målgruppen, læser korrektur og layouter teksten. De er også opmærksomme på, om deres rubrik fænger. Eleverne evaluerer deres tekst og reviderer ud fra succeskriterierne (se bilag j). Læreren giver kort feedback ud fra succeskriterierne og fokuserer sin feedback på, det der virkede, og hvad eleven skal fokusere på, når der igen skal skrives i den argumenterende tekst. MODUL 4 SIDE 23

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015. Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto

LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015. Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2015 3 DIDAKTISK RAMME FOR SKOLEVALG 2015 4 Fagformål 4 Færdigheds-

Læs mere

Dansklærerens dag, Roskilde

Dansklærerens dag, Roskilde Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende tekster Dansklærerens dag, Roskilde Tirsdag 9. september 2014 10.40-12 Dorte Østergren-Olsen doo@ucc.dk Fremstilling, udskoling kan udarbejde argumenterende

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning På kant med EU Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE

VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE VEJLEDNING TIL DEN VALGANSVARLIGE UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgansvarlig til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag

Læs mere

VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN

VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgkontrollant til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen. Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN

LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN LÆRERVEJLEDNING - TRIN FOR TRIN Print lærervejledningen. Brug vejledningen løbende, mens I arbejder med forløbets syv trin. MATERIALER IWB Computer Blyant Viskelæder Linjeret papir og/eller skrivehæfte

Læs mere

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015 Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere